pigesomvilleredde_matr.indd 2
29/05/2018 14.19
pigesomvilleredde_matr.indd 3
29/05/2018 14.19
Pigen, som ville redde bøgerne er oversat fra norsk af Anja Hitz efter Jenta som ville redde bøkene Copyright © Text: Klaus Hagerup © Illustrations: Lisa Aisato First published by Norsk Gyldendal AS, 2017 Published in agreement with Oslo Literary Agency Denne udgave: © Høst & Søn / ROSINANTE & CO, København 1. udgave, 1. oplag, 2018 Omslagsdesign og -illustrationer: Lisa Aisato Dansk versionering: Jette Aagaard Enghusen Sat med Cochin af Jette Aagaard Enghusen og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5797-0 Printed in Latvia 2018 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | DK-1150 København K rosinante-co.dk
pigesomvilleredde_matr.indd 4
29/05/2018 14.19
På dansk ved Anja Hitz
HØST & SØN
pigesomvilleredde_matr.indd 5
29/05/2018 14.19
Anna var ikke bange for ret meget. Men én ting var hun virkelig bange for. En nat havde hun mareridt og drømte, at hun var gammel. Først visnede hun som et blad om efteråret. Så opløstes hun og blev til støv. Så forsvandt hun i vinden.
pigesomvilleredde_matr.indd 6
29/05/2018 14.19
pigesomvilleredde_matr.indd 7
29/05/2018 14.19
pigesomvilleredde_matr.indd 8
29/05/2018 14.19
Anna glædede sig ikke til at blive voksen. Hun var bange for at blive gammel. Det værste var hendes fødselsdag. Der var ikke ret længe til. Så blev hun ti år. Det var forfærdeligt at tænke på. Det eneste, der kunne trøste hende, var de bøger, hun læste. For Anna var bøgerne lige så virkelige som livet. Hvis nogen døde i en bog, kunne hun begynde forfra. Så blev de døde levende igen. Lige så levende som hende selv. Anna elskede bøger. Hun læste hele dagen. Hun læste om morgenen, inden hun stod op. Hun læste om aftenen, inden hun skulle i seng. Hun læste om aftenen, efter hun var gået i seng. Når hendes mor eller far kom ind, lod hun, som om hun sov. Men hun sov ikke. Hun læste under dynen. I bøgerne fik hun hundredvis af nye venner. Og nogle uvenner. Men sådan er livet jo.
pigesomvilleredde_matr.indd 9
29/05/2018 14.19
Denne historie begynder på biblioteket. Anna plejede at gå derhen efter skole. Fru Monsen, som arbejdede der, elskede også bøger. Hun var næsten halvtreds år gammel. Alligevel var fru Monsen og Anna gode venner. De var begge meget nærsynede. Når Anna tog brillerne af for at læse, skulle hun så tæt på, at næsen ramte siderne. Når biblioteket var tomt, bladrede de om kap. De første gange vandt fru Monsen. Men det varede ikke længe, før Anna var den bedste. – Det er, fordi du har en meget spidsere næse end mig, sagde fru Monsen. Fru Monsen lod, som om hun var sur, men det var hun ikke. Hun var næsten altid glad. Men en dag, da Anna kom ind på biblioteket, var fru Monsen trist. – Hvorfor er du ked af det? spurgte Anna. – På grund af alle bøgerne, svarede hun. – De bøger, som ikke bliver lånt af nogen. – Er der bøger, som ikke bliver lånt af nogen? spurgte Anna. – Ja, faktisk temmelig mange. – Hvorfor er der ingen, der låner dem? – Fordi der er mange mennesker, som ikke ved, hvad de går glip af, sagde fru Monsen lavt.
pigesomvilleredde_matr.indd 10
29/05/2018 14.19
pigesomvilleredde_matr.indd 11
29/05/2018 14.19
pigesomvilleredde_matr.indd 12
29/05/2018 14.19
I det samme var der en, som nøs bag Anna. Hun vendte sig. På en skammel ved en af bogreolerne, stod der en lille, tynd mand med en stak bøger i en kurv. – Undskyld larmen, hviskede han. Så steg han ned fra skamlen og haltede ud af lokalet. – Hvem var det? spurgte Anna. – Det var Milton Berg, sagde fru Monsen. – Han arbejder nede på lageret. – Han så virkelig trist ud, sagde Anna. – Det er nok, fordi han er ved at blive gammel. – Nej, sagde fru Monsen. – Det er, fordi han destruerer de bøger, der ikke bliver lånt af nogen. – Ødelægger han bøgerne? sagde Anna oprevet. – Han har ikke lyst til det, sagde fru Monsen. – Han gør det, fordi han skal. Bibliotekschefen siger, at bøgerne fylder for meget. Milton Berg er lige så glad for bøger som du og jeg. Hvis han ikke destruerer dem, mister han sit arbejde. – Han kan vel finde sig et andet arbejde, sagde Anna. – Men det er ikke hans skyld, at bøgerne bliver destrueret, sagde fru Monsen. – Og han har ikke så mange år tilbage på biblioteket. Hvis han stopper nu, skal det gøres af en anden. Hun blev pludselig bleg. – Måske bliver det mig, hviskede hun. – Jeg håber ikke, han stopper.
pigesomvilleredde_matr.indd 13
29/05/2018 14.19
Anna tænkte sig om. Hvis de bøger, ingen læste, blev ødelagt, forsvandt menneskene i bøgerne også. Som et blad om efteråret. Det visner. Så opløses det og bliver til støv. Så forsvinder det i vinden. For altid. Det var forfærdeligt at tænke på. Anna var lige ved at græde, men så blev hun vred. – Vi er nødt til at redde bøgerne, sagde hun.
pigesomvilleredde_matr.indd 14
29/05/2018 14.19
Fru Monsen smilede. – Det var lige det, jeg håbede, du ville sige. Det store spørgsmål var: Hvordan skulle de redde bøgerne? Skulle de sætte dem tilbage på bogreolerne? – Nej, der bliver de opdaget af Milton Berg, sagde Anna. – Og så bliver de alligevel ødelagt. Skulle de gemme dem? Skulle de grave dem ned? Nej, så ville de forsvinde for evigt. Hvis bøgerne skulle reddes, måtte de finde på noget snedigt.
pigesomvilleredde_matr.indd 15
29/05/2018 14.19