Amalie Laulund Trudsø
Koordinater
Københavnertekster Rosinante
2
34405_koordinater.indd 2
23-11-2012 12:57:05
koordinater
1
34405_koordinater.indd 1
23-11-2012 12:57:05
2
34405_koordinater.indd 2
23-11-2012 12:57:05
A M A L I E L AU L U N D T R U D S Ă˜
Koordinater københavnertekster
Rosinante
3
34405_koordinater.indd 3
23-11-2012 12:57:05
Koordinater © Amalie Laulund Trudsø og Rosinante/rosinante&co, København 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 Omslag: Alette Bertelsen, AletteB.dk Sat med Poppl-Pontifex hos Christensen Grafisk og trykt hos Scandinavian Book, Aarhus isbn 978-87-638-2631-0 Printed in Denmark 2013 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Tak til Johannes Fogtmann, Tine Høeg og Stine Pilgaard for læsninger, ord og uvurderlig hjælp.
Rosinante er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | dk-1019 København K www.rosinante-co.dk
4
34405_koordinater.indd 4
23-11-2012 12:57:05
Jeg vil forære dig alt det skønne, jeg ser. Jeg vil skænke dig København. otto gelsted
5
34405_koordinater.indd 5
23-11-2012 12:57:05
6
34405_koordinater.indd 6
23-11-2012 12:57:05
Ø s t e r Sø g a d e Det er her, jeg bliver forladt for første gang, her står jeg og vipper på kantstenen i gummisko søndag eftermiddag. Tankeløst forærer man mig byen, dens hinde over naturen af ulige elementer: sten, plastic, metaller. Man rækker den frem, og man vender sig bort. Der er en sugen begge veje, mod røde baglygters venstresving ad Østerbrogade og mod vandspejlets augustgnister: Der er flere slags lys at vende sig mod. Der er kastanjetræernes afgrænsning af stilhed midt i byens larm, og silhuetten af et rum, der dannes: mit første sted. Jeg går ind gennem gården og op ad en trappe, der er slidt af andre tiders trin, jeg mærker med et gys de fordybninger i træet. Ser malingen, afskallet, plankernes årringe, der flosser under mine fodsåler. Det er sådan, naturen er til stede her, alligevel kan jeg tænke: hvordan lære sig blomsternavne i byen eller: hvordan finde ro? mens jeg fumler den første, nyslåede nøgle op af bukselommen og lukker mig ind i et køkken, som også er en stue, et soveværelse og en gang. 7
34405_koordinater.indd 7
23-11-2012 12:57:05
Fire hvidgullige, skjoldede vægge og en madras at starte fra, et vindue og byen derude, gaderne, vejene våde af regn, hede af bildæk og skridt, livet som det er dér.
8
34405_koordinater.indd 8
23-11-2012 12:57:05
Del f i nga de Man bliver ligefrem kastet tilbage af Nyboder, eller: På en gåtur bliver man båret frem af historie, man bliver skubbet i ryggen af den stemning, de gule mure sætter én i. Luften er tyk af ånde fra overkanonerer og kaptajner, kaptajnernes fruer og kaptajnernes børn. København forskydes i denne bydel, Nyboder er sit eget Christiania, Østerbros stat i staten. Jeg sætter i begyndelsen stor pris på mine ture her, tænker snart ikke på andet end Nyboder: at komme derned igen. Gå gennem de skarpskårne gader og indtage byen den vej fra, historiens vej. Jeg føler trang til at komme ind fra bunden, bladre mig gennem alle lagene, vide noget om den brand, for eksempel, branden i efteråret 1728. Hvor alting gik til grunde, universitetet, kollegierne, bare ikke Rundetårn. Rundetårn stod tilbage på en bund af sod og gløder, jeg forestiller mig tårnet som en ensom udsending midt i alt det golde. Jeg cykler forbi Nyboder på vej til og fra forelæsningerne, passerer de gyldne blokke ad Store 9
34405_koordinater.indd 9
23-11-2012 12:57:05
Kongensgade, passeres selv af en bus på venstre hånd. Jeg tager mine studiekammerater med til Nyboder på vej hjem, får dem til at vælge en yndlingsgade: Delfingade, Elsdyrsgade, Vildandegade eller Krokodillegade, er det ikke helt vidunderlige navne. Det er, som om stanken fra fortidens rendestene hænger fast, ikke længere som lugt, men som et særligt skær over husrækkerne. Som lys: den måde, det falder på her.
10
34405_koordinater.indd 10
23-11-2012 12:57:05
Sk y deba n ega de Det er ikke til at sige, hvordan jeg havner her denne aften fuld af tung regn og røde stoplys i trafikken, hvordan netop Skydebanegade for foden af Skydebanen kommer på tale, men hovedsagelig er der vel nogen, der kender nogen, hovedsagelig går jeg vel bare i samlet flok op ad trapperne i opgang nr. 18 og møder dig, som åbenbart bor her og holder den fest, som sender vibrationer ud over hele Vesterbro. Rockmusikken i rummet er som en bred, bortvendt ryg, men det generer dig ikke, tværtimod, du stiller dig på et bord og bruger det som scene, du nærmest optræder med dit nærvær. Og du er kraftedeme grim med den blå kasket og det hår ned i nakken, med stribede bukser som en cirkusklovn og en hvid, forvasket T-shirt i samme tone som dine tænder. Dem, som en mørkøjet pige senere får lov at smage på dér på madrassen i hjørnet. Under en graffiti, hvor der står FUCK. På et tidspunkt taler vi sammen, det husker jeg, men det er langt ud på natten, det er en samtale ude af proportioner. 11
34405_koordinater.indd 11
23-11-2012 12:57:05
H . C . A n d e r s e n s B o u l e va r d Og her cykler jeg så, som jeg gør det så tit, boulevarden som en vene, biler som blodceller ind i byen, cyklister, der ringer ad hinanden, råber og alligevel: arbejder sammen om denne trafik, om ikke at forulykke, altid at undgå asfalt. Og det er egentlig skammeligt, at sådan en gammel digter lægger navn til dette inferno, ham, der skrev om ege og piletræer, og der var så dejligt ude på landet, det er det, jeg tænker, da et ukendt nummer ringer i min lomme, og jeg tager den og begår en ulovlighed midt i den kollektive trafik, hvor der nu lyder en stemme, et tak for sidst, som jeg ikke kan placere. Før det på vej ud over kantstenen går op for mig, at det er ham, Skydebanegade himself, og jeg retter op og rammer nogens baghjul og siger hej, hvad vil du, hvorfor i alverden. Det viser sig, at du bare vil invitere dig selv på noget champagne hjemme hos mig, du vil egentlig gerne møde mig ordentligt, men jeg skal vide, at du engang har været indlagt på den lukkede, det vil du gerne lige have på det rene. 12
34405_koordinater.indd 12
23-11-2012 12:57:05
F o l k e t s Pa r k Jeg forbinder Folkets Park med bål, og det er egentlig mærkeligt, for der er slet ikke noget bål den aften, du spørger mig, om vi skal være kærester: ja nej måske. Der er en orange skjorte (på dig) med store, hvide prikker og svedskjolder under armene, der er en mørkhåret kvinde med nøgne bryster, der er sus i toppen af birketræet, der er mørkt, for det er midt i september. Og det er virkelig fantastisk at være her, at se ned på sine skosnuder og være genert og forlegen på en helt fremmed måde og undre sig over de folk, der er omkring en: at de ryger hash, at de er næsten nøgne, at de er langhårede på en sjusket måde, som passer godt med den vind i toppen af byens mest ensomme birketræ. Men du stillede jo et spørgsmål, dig, du, der har ankret mig op her, og jeg siger ja, mens jeg tænker på voldsom regn, der rammer en terrasse af sten, siger ja, og undrer mig over, at jeg tænker sådan, mens jeg sidder her i cigaretrøg og rødvin og får mig en kæreste. 13
34405_koordinater.indd 13
23-11-2012 12:57:05
N ja l sga de Min mor fortæller mig om dengang, hun selv gik på universitetet, hun kan slet ikke blive færdig med at erindre den tid, pludselig. Hun fortæller om bøgerne, der stadig står på en hylde derhjemme, jeg siger, at det ved jeg: Jeg ved, hvor de står, mor. Med hendes navnetræk og årstal i, vi snakker midtfirserne, de lidt senere firsere. Pausen, da hun fik mig. Hun bliver glad af at fortælle, det kan jeg høre i telefonen, at vi har noget at dele. Hun giver mig sin fortid, som om fremtiden, hun donerede, ikke var nok. Jeg sidder på kanten af den kunstige kanal og kniber øjnene sammen, mens jeg lytter, på den måde ser svanerne opløste ud: som rester af flødeskum, man er ved at vaske af en skål, som skyer over huset, hjemme. Når jeg sidder her, er der: stemmen, vandet, solen, svanerne, et lille mærkbart vakuum mellem huden og tøjet, et større mellem tøjet og rygsækken. Et par stikkende dråber af sved i hårgrænsen, forestillingen om to fluers sværmen omkring hovedet af en hest. Det 14
34405_koordinater.indd 14
23-11-2012 12:57:05
er, hvad der er. Jeg kan høre min far komme hjem fra arbejde bag min mors stemme, at han sÌtter sin taske pü bryggersgulvet.
15
34405_koordinater.indd 15
23-11-2012 12:57:05
Væ r n e d a m s v e j En ternet skikkelse smyger sig rundt langs facader, mens den holder mig i sin hule hånd. En tredje aktør træder ind, og havde jo godt hørt om det. Om os, et nyt og spinkelt vi. Der udveksles kram, og cafeen overfor er lysegrøn som det håb, der slet ikke er til stede, slet ikke synes nødvendigt, fordi vi har alt i dette nu. Modsætninger mødes også i virkeligheden, det er det, den tredje aktør tænker, at det ikke bare er noget, man siger. Og disse tre personer, hvoraf en er ternet, en er mig og den tredje er guitarist, sætter sig et sted og drikker vin. Lyset fra et alt for tidligt stearinlys oplyser den røde væske på en højst mærkværdig måde, afslører sådan en grynethed i det, alle troede klart. Samtalen falder på gamle lædermøbler og pinup-piger, mens min hånd bliver sluppet, og jeg forsvinder ind i mig selv, derind, hvor jeg føler mig forladt, fordi der bliver talt om tider, som ikke er mine.
16
34405_koordinater.indd 16
23-11-2012 12:57:05