Orange Press - Onsdag 4. juli 2012 by Roskilde Festival

Aften

Morgen

23° 18° 15° Vejret i dag Tørt med nogen eller en del sol. Igen!

Fra Nuuk til Roskilde Danskere og grønlændere har aldrig været mere ens end på Roskilde. Men ikke af den årsag du tror

Friskpresset festivalavis

facebook.com/festivalavisen

Firmalogoerne

æder sig ind på camps

foto : Mathia s Bojesen

Dag

side

Årgang 5 · Nr. 3 Onsdag 4. juli 2012

10,-

Mod betaling i form af alkohol og campinggrej bliver flere og flere camps åbenlyst sponsoreret af firmaer. Roskilde Festival tager afstand fra kommercialiseringen side 4

Kennedykaraoke, var det noget? Den mobile talerstol giver dig historiens største stemmer

side 12

Kødædere:

Kan I se bøffen i øjnene?

side 2

MONO-MØS Kyssesyg søger kyssesyg

side 19

Deathcrush Kúra

Læs alle anmeldelserne på side 8 og 9

foto : Per L ange

Rum 37

Campingcountdown Det er timerne inden oppustede Apollo og juniorscenen får vokseværk. Læs anmeldelserne side 8

ORANGE PRESS

KÆDESANGEN

Onsdag 4. juli 2012

KAN I GØRE DET

? BEDRE Essay Sofie funderer over sin status som kødindtagende menneske

Melodi: Vi lister os af sted på tå (Røvernes sang fra Folk og Røvere i Kardemomme By) Jeg er en Slots fra Unibrew Én af dem de varme Knap mig op og hæld mig ned Så får du sikkert charme Zutaten: wazzer, gerstenmalz und gersten mais für tanzan waltz JEG ER EN ØL – OG MIG KA’ DU LI’ Knap mig op og gør klar til noget rigtig gris! Kærlig hilsen Alex Alfasten, Joen Brew, Jens Chens, Daniel Shmaniel, Stig Bri, Ulrik Player og Rebekkkkkka

At æde kød eller ikke at æde kød? Kan man godt vælge at spise kød, når man mener, det er forkert at slå dyr ihjel? Jeg har egentlig ikke lyst til kød. Og dog. Det er jo virkelig lækkert at sætte tænderne i en saftig bøf, og det bedste, jeg ved, er tatar. Men når jeg er sulten, hungrer jeg ikke efter kød. Og når jeg tænker over, hvor det kommer fra, så får jeg det dårligt. Alligevel har jeg aldrig taget konsekvenserne af den dårlige samvittighed, og trods heftige dyrevelfærds-diskussioner og øko-tendenser, så lukker jeg øjnene, når jeg bare skal fråde en burger, eller når pizzaen virkelig skal dryppe af pepperoni-fedt. Men på Roskilde bliver jeg tvunget til at tænke over den mad, jeg spiser. Med

arrangementer som for eksempel nose2tail, hvor man ser en gris blive parteret, er det ret åbenlyst, at det ikke bare er en glad grillpølse. Men at det er en gris, der er blevet proppet ned i sin egen tarm. Hvorfor er det, jeg ikke bare bliver vegetar? Mickey Gjerris er lektor i bioetik og medforfatter på bogen ’Kød-en kalejdoskopisk antologi’, der skal lægge op til debat omkring, hvordan vi spiser kød.

Trods heftige dyrevelfærdsdiskussioner og øko-tendenser, så lukker jeg øjnene, når jeg bare skal fråde en burger.

FOTO : MATHIA S BOJESEN

Sidder der en swag sangskriver i jeres lejr, eller kan I i fællesskab komponere en sjov og festivalfængende tekst? Hver dag smider Orange Press en blok og en kuglepen ind i en vilkårlig lejr og giver jer mulighed for at komponere dagens vers til Roskilde fællessang anno 2012. De enkelte vers trykkes hver dag i avisen og bliver på festivalens sidste dag trykt i sin fulde fantastiske udgave. Kan I gøre det bedre end Matador Camp i E59, som står bag dagens vers?

»Man vælger at spise kød i dag. Det gjorde man ikke for 50 år siden, for der var det bare en selvfølge«, siger han, da jeg ringer ham op. Han understreger, at det ikke er noget nemt valg: »Det vil i sidste ende være et dilemma mellem dyrevelfærd og klimapåvirkning. Hvis dyrene skal have mere plads og have det bedre, så er produktionen ikke så effektiv, som den ellers kan være«. Han tog selv valget om at blive vegetar og forklarer mig, at man skal vælge det, fordi man har lyst, og ikke hvis man føler, man opgiver noget. »Jeg brugte mere og mere tid på at sidde foran middagstallerkenen og have den her debat med mig selv«, fortæller han. Indtil han ikke længere kunne ignorere, hvor kødet kom fra, og så sagde han stop. Jeg siger tak for snakken og sidder nu med min egen

FOTO : MATHIA S BOJESEN

Faktaboks Danmark er det land i verden, hvor vi spiser mest kød pr. indbygger: 150 kilo i gennemsnit pr. dansker om året. 20 procent af vores udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget. Det tager fire gange så lang tid for kød at arbejde sig igennem systemet som korn og grøntsager. Forskning peger på, at en kødfri diæt kan gøre den mandlige kropsduft mere sexet! Berømte vegetarer: Paul McCartney, Ozzy Osborne, Brad Pitt, Albert Einstein.

middagstallerken-debat. To veggie or not to veggie? Shit, hvor jeg craver efter en saftig burger nu… SOFIE NANCY HEIREDAL

ANNE GRØNSKOV

FOT

E A SP

AL RP

SNO

Det var lige før, at du skulle have sagt »Velkommen på forsiden« til gummikyllingen her. Billedet var i ramme alvor vores yndling, da vi skulle vælge forsidemotiv blandt dagens fotofangst i går. Ikke fordi vores hårdtarbejdende fotografer ikke havde

taget gode billeder af jer derude, men fordi selv redaktører kan lide af tømmermænd – endda langt op ad arbejdsdagen. Fordi vi, så snart vi har fri, ikke dykker ind i skønhedssøvnen, men skynder os ud til vilde fester i West, gode koncerter på Pavilion og druk. De sætter sine spor, sådan nogle rock’n’roll rendez-vous med den virkelige festivalverden, og så kan det pludselig virke som en swag idé at smække en kylling på forsiden. Heldigvis

kom vi efter en masse fedtet mad på bedre tanker og faldt i stedet for et foto af… jer. Nyd tømmermændene og friheden – så bikser vi lige endnu en avis sammen.

n e n o i t k a d e KH R

– skrives, fotograferes og redigeres af benhårde frivillige Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Jourhavende Isabella Hundt Røhmann og Thomas Lenler Olesen Redaktører Sofie Hviid, Rune Langhoff, Karoline Markholst og Lea Pagh Fotoredaktør Frederik Korfix Schultz Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg

Kontakt os E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + din besked til 1204 Online: facebook.com/festivalavisen

ORANGE PRESS

Onsdag 4. juli 2012

Er Roskilde Festival kun for en bestemt type gæster? Esben Danielsen, udviklingschef for Roskilde Festival, efter udtalelser i medierne om, at festivalen ikke er for alle. Du siger, at festivalen er for folk, der deltager og er aktive. Er der rigtige og forkerte gæster? »Grundlæggende er alle velkomne. Men Roskilde Festival er så attraktiv, at vi også tiltrækker dem, der troede, de skulle høre noget, de har hørt tusind gange før. Dem kommer vi til at skuffe. Vi er til for at udfordre folk og flytte dem derhen, hvor de ikke troede, de kunne komme.« Men hvor Orange Feeling er det, at I gerne vil have en bestemt type gæster? »Det er ikke det, vi vil. Vi vil gerne gøre noget bestemt for dem. Det er jo heller ikke sjovt at komme til en fest og være den eneste, som har almindeligt tøj på, når alle andre er klædt ud. Begrebet festival er så forfladiget, og Roskilde er altså ikke en eller anden byfest, men efterhånden mere en opdagelsesrejse.« I vil gerne have flere unge udenlandske gæster. Hvorfor er danske gæster ikke gode nok? »Danske gæster er gode nok! Men vi tror, at både danske og udenlandske gæster ville få en langt federe oplevelse, hvis festivalen blev mere international. Det er ligesom at være på backpackertur. Det er sjovere at møde folk fra hele verden end kun at møde danskere.« Du mener ikke, at Roskilde Festival skal være ”en begivenhed for alle i Danmark”? Hvad er der galt med det? »Vi skal udfordre folk. Men der vil altid være nogle, der ikke vil udfordres, og som gerne vil have, at alt er som i går og i forgårs. De vil aldrig nogensinde synes, at den her festival er fed.« Ifølge dig har nogle af gæsterne forkerte forventninger til, hvad Roskilde Festival er. Hvilke er de korrekte? »Publikum skal forvente, at de ikke ved, hvad der kommer til at ske. At det er sindssygt spændende! Man kommer ikke på café med et kæmpe serviceudbud og lige præcis den kaffe, man synes, er bedst. Det er ikke Roskilde Festivals mål. Til gengæld vil man få rigtig mange oplevelser, man ikke havde regnet med.« FIE KRØYER DAHL

Camp kommerciel? Sponsorcamps vinder frem på festivalen

Firmalogoerne maser sig ind på camps

Flere og flere camps lader sig plastre til med reklamer for eksempelvis alkohol og leverpostej. Som betaling får de gaver og grej Måske har du fyret den af på energidrik i Cult-lejren eller gået forbi Camp Underberg og fået en smagsprøve stukket ud? Der har altid været tilfælde af

reklame på Roskilde Festivals camping-områder. Men talskvinde for Roskilde Festival, Christina Bilde, fortæller, at festivalen i de senere år har oplevet en stigning i de kommercielle aktiviteter på camping. Eksempelvis, hvor virksomheder sponsorerer camps med produkter og andre ydelser mod eksponering af deres brand. I visse tilfælde bliver hele camps endda opkaldt efter sponsorvirksomheden. Et eksempel er Camp Jägermeister, som Orange Press har været i kontakt med. »Vi har fået fem kasser Jägermeister og en masse

små flasker«, fortæller 18-årige Camille Karberg fra lejren. »Derudover har vi fået Jägermeisterflag og -puder, som vi har hængt op og dekoreret lejren med. Vi skal ikke rigtig gøre noget for det andet end at vise flaget«, siger hun. Andre aktuelle eksempler fra årets festival er Camp Cult og Camp Faaborg Leverpostej. PAS PÅ FESTIVALÅNDEN Christina Bilde advarer mod den stigende kommercialisering af camps og understreger, at det faktisk er i strid med festivalens retningslinjer at markedsføre sig for kraftigt

på camping, hvis et firma ikke er officiel samarbejdspartner. »Vi har få samarbejdspartnere, som vi er glade for, og hvis hensyn, vi skal varetage. Men ellers skal festivalen holdes ren for kommerciel støj. Derfor skrider vi ind over for de mest grelle tilfælde. Under en tidligere festival fik et firma for eksempel en regning fra os, fordi de markedsførte sig for kraftigt på campingområdet«. Hun understreger, at det ikke handler om, at der skal flere penge i festivalens lomme, ligesom hun sagtens kan forstå, hvorfor det

er attraktivt for de enkelte camps at modtage gaver fra virksomhederne. »Men vi må aldrig ende som resten af verden, hvor der er kommercielle budskaber overalt. Vi skal passe godt på festivalånden og vores idé om Orange Feeling«, slår hun fast. VIL RAMME KUNDERNE DIREKTE Nye områder i samfundet er i stigende grad udsat for kommercialisering, bekræfter forskningschef Carsten Beck fra Instituttet for Fremtidsforskning. Han peger på, at virksomhederne får større og større problemer med at fange forbrugerne via de traditionelle markedsføringskanaler, fordi der er for meget støj. »Derfor forsøger firmaerne at ramme deres kunder direkte under events, hvor der sker noget positivt – eksempelvis under EM i fodbold eller på Roskilde Festival.« MORTEN GRØNBORG OG BO NORSTRÖM WEILE

Flyder Roskilde væk i en monsterregnskylle? Vejret, den pokkers størrelse, har tidligere druknet selv den sejeste camp. Derfor tjekker festivalgæster hele tiden op på vejret, men det er lige til at blive forvirret, når forskellige vejrudsigter ikke kan blive enige Skal vi hive fat i solcreme eller regntøj? Forvente hedeslag eller vand i teltet – hvis det da ikke er blæst væk? Vejret fylder godt op festivalsamtalerne. Og da jeg ser, at DMI varsler 11 millimeter regn, ryger lidt af min lyst til at hoppe rundt foran Orange Scene, når Gossip går på kl. 17 fredag. Så jeg skynder mig videre til tv2.dk, hvor de lover meget mere solskin og kun et tilpas antal småbyger til at holde det værste urinstøv på jorden. FORSKELLIGE WEEKENDPROGNOSER Bladrer vi videre i vejrprofetierne, er der flere andre bud på weekendvejret, og det er faktisk ikke så underligt, forklarer klimatolog og pressechef fra DMI Niels Hansen. »Vi har forskellige modeller. Hos DMI kører vi efter en europæisk model, som er den mest anerkendte, fordi vi simpelthen oftere har ret end de andre – selv om det jo desværre ikke betyder, at vi altid har ret«, Niels Hansen. Han forventer, at prognoserne kommer til at ligne hinanden

mere, når vi nærmer os fredag. Men festivalen kan ikke undgå at bade i lidt vand, fastslår han. »Der kommer et regnvejr natten til lørdag, og nogle steder får folk for alvor én over nakken. Men hvem, det går ud over, kan vi ikke forudse. Byger opfører sig som en trold i en æske,« siger Niels Hansen. ROSKILDE ER BEREDT Roskilde Festivals Sikkerhedssektion er godt forberedt på elementernes værste raseri, vurderer sektionsleder Morten Therkildsen. Blandt andet samarbejder Roskilde Festival med DMI. Indsatsen er delt op i fire kategorier: Vind, regn, varme og ikke mindst lyn, som for nylig har kvæstet adskillige festivalgæster i både Sverige og Tyskland. »Vi har skærpet sikkerheden på pladsen og har scenarier på lager. Vi føler os med andre ord på forkant, men kan selvfølgelig rykke ud med øjeblikkelig virkning, hvis der skulle opstå noget uventet,« siger Morten Therkildsen. JACOB FRIIS

ILLU STR ATIO N : PETE R MØL LER

Sådan sikrer Roskilde sig mod uvejr Roskilde Festivals »Omsorgs- og sikkerhedsvurdering« er i år udvidet på vejrfronten – bl.a. som reaktion lynnedslag på festivaler i Sverige og Tyskland, hvor henholdsvis 13 og 51 gæster blev kvæstet. Sikkerhedssektionen modtager fire daglige vejrmeldinger fra DMI, der bruges som udgangspunkt for sikkerhedsmæssige planlægning. Samtlige tårne har fået lynafledere i år. Vagterne vil under lyn sørge for, at gæsterne ikke opholder sig højt oppe og hjælpe utrygge gæster. I tilfælde af kraftig regn eller skybrud er sikkerhedsfolkene klar til bl.a. at lægge ekstra flis og grus ud, ligesom scenernes teltstænger opklodses og der holdes skarpt øje med pløkkerne.

Orange press

Onsdag 4. juli 2012

Foto : K a sper L øftga ard

Utroskab

What happens at Roskilde stays at Roskilde… Eller…?

Jeg havde selvfølgelig knust hendes hjerte

Roskilde Festival er en kultur i kulturen. Vi giver slip på hæmningerne, men ofte glemmer vi at tænke på konsekvenserne, siger terapeut »Jeg havde ingen intentioner om at være utro«, starter Long sin fortælling om sit sidespring under sidste års Roskilde Festival. Men da han kom til festivalen, var der mange søde piger, og Long lagde hurtigt alt, hvad han havde derhjemme, bag sig. »Festivalen er lidt en boble. Man er i en anden verden og smider bare hæmningerne«, siger Long, der havde knoklet på arbejdet op til festivalen og derfor glædede sig endnu mere til at give slip. Mere er acceptabelt Longs forklaring er typisk for de følelser, der går igennem en, inden man er utro, forklarer parterapeut Martin Østergaard til Orange Press. Og på Roskilde Festival har man alle muligheder for at være utro. »Festivalen er en kultur i kulturen, hvor man er mere grænseoverskridende end normalt. Der opstår en stemning, som legaliserer, at der foregår ting, som normalt er socialt uacceptabelt «, forklarer parterapeuten, der mener, at det ofte er den strenge moral, vi

pålægger os selv, som gør, at vi pludselig går i den helt anden retning. »Det er jo ikke fordi, at alle løber ud og kaster sig over hinanden, men vi har det alle i os«, siger Østergaard og understreger, at det ikke legaliserer utroskab. Især fordi det sætter dybe spor hos partneren. Følelse af afmagt Long ville selv have fortalt sin kæreste, at han havde kysset en anden pige, men hendes veninder var kommet ham i forkøbet. Oplevelsen af at såre en anden så meget gør, at han aldrig vil være utro igen. »Jeg havde selvfølgelig knust hendes hjerte«, siger Long, der fortrød med det samme, han vågnede op efter branderten og kysset. Men da var det for sent. »Jeg havde en vild følelse af afmagt. Jeg vidste, jeg havde gjort noget dumt, men der var jo intet at gøre«, siger han. Kæresten brød ikke med ham, men forholdet blev aldrig det samme, og Long og hans kæreste slog op efterfølgende op – det var for to måneder siden.

FOTO : K a sper L øftga ard

”Hvad er det, jeg har lavet?” Longs tømmermænd var ekstra tunge morgenen efter, at han havde snavet en anden pige end kæresten.

Sofie Nancy Heiredal

w w w.kultur arv.dk

Glade hippier på Danmarks første festival i Thy

Den sommer, da hippierne bragte festivalånden til Danmark Den orange feeling tilhører Roskilde Festival, men festivalånden kom faktisk til Danmark allerede i 1970. Orange Press ser på udviklingen siden den vilde sommer i Thylejren

foråret 1970 forlod Claus Clement Petersen – kaldet Tømrer-Claus - sit kollektiv. Han pakkede sit værktøj og musikinstrumenter og drog til Thy uden nogen forventninger. Han var 25 år og havde læst, at foreningen Det Ny Samfund manglede nogle håndværkere til at hjælpe med at bygge Thylejren op. Thylejren var inspireret af Woodstock i USA, hvor en masse hippier nogle år inden havde søgt ud til et øde område for at prøve nye livsformer af. Den 4. juli 1970 blev den store naturgrund invaderet af hippier, og Danmarks første festival var født. »Der var hele tiden musik i Thylejren, så det var ikke sensationelt, når nogen stillede sig op og spillede. Nogle gange standsede de op og begyndte at danse eller ryge en fed«, fortæller TømrerClaus, som solgte leverpostejsmadder på en Marshall-højtaler. Festivalånden står af i Roskilde Mens solen skinnede så meget over Thylejren, at man nærmest var nødt til at gå nøgen, væltede regnen ned over Roskilde året efter, da to gymnasieelever havde taget initiativ til Sound

Festival ude på Dyrskuepladsen. Hippier og en afslappet stemning prægede festivalen, som endte i kaos og et enormt underskud. Derfor blev foreningen Roskildefonden bedt om at videreføre festivalen. »Festivalkulturen blomstrede allerede, mens den opstod, og allerede efter de første år var den kommet for at blive. Med afsæt i Thylejren kommer Danmark direkte ind i den europæiske festivalkultur, hvor Roskilde er endt med at blive den store af dem,« siger professor på Roskilde Universitet, Olav Harsløf, der har forsket i dansk festivalkultur. Han mener, at festivalens samarbejde med Roskilde Kommune også er skyld i dens succes. Drengene efter pigerne Tømrer-Claus, der flere gange har optrådt på både Roskilde Festival og i Thylejren, mener, at den kunstneriske oplevelse på moderne festivaler er kommet til at stå i skyggen af penge og magt. »Det er en ølfest med hypede bands. Det eneste, det har til fælles med Thylejren, er, at drengene skal finde pigerne og få sig en kæreste,« siger Tømrer-Claus.

Tømrer-Claus tilbage i de gode, gamle dage.

Kendte festivaler i Danmark 1970: Thylejren 1971: Randers og Nyborg afholder musikfestivaler, inden den første Roskilde Festival finder sted. 1976: Den første Midtfyns Festival – festivalen lukker i 2004 pga. svigtende billetsalg 1980: Den første Skanderborg Festival 1991: Den første Langelandsfestival

Olav Harsløf påpeger dog, at det er vigtigt at være i konstant udvikling, hvis man vil overleve som festival. »Thylejren stivnede jo i en fast kultur, hvor Roskilde Festival derimod følger et musikalsk koncept med nyere og upcoming bands, samt de gamle og klassiske kunstnere,« siger han. Ditte-Marie Ascanius

Friskpresset festivalavis

facebook.com/festivalavisen

Orange hilsen til flyene

SEN FOTO : MAT HIA S THEI

, HØ J ER E V IL DE R E ER E S L A CK L IN ekunst

svær balanc Den står på ner og taler, rotatio med saltomor 13.0 0 bag Agora E, dag kl. inere knock-outs i bedste slackl når Danmarks skal og en lin på ud bevæger sig e. st ed rb n alle have kåret de emme. st be at til Og du er med en fest ! Se frem til

len opslagstav

DAGENS DONATION AFGHANERE SKAL BLOMSTRE MED BYHAVER

Mere end 400.000 afghanere er blevet fordrevet fra deres hjem og landbrug af krig, konflikt og uro, og flere af dem lever nu som flygtninge i deres eget land. Specielt kvinder, børn og gamle finder vej til Kabuls beskidte slum, hvor de har ringe chancer for at skaffe mad og tjene penge. Derfor har Roskilde Festival doneret 50.000 kroner til Dansk Flygtningehjælp, der vil skabe byhaver i Kabuls slumørken. Det skal give de fordrevne chancen for stabil og sund mad, som de endda kan tjene på.

FÅ EN BEDRE FESTIVAL ME D MOBIL EN

en officielle Roskilde FestivalDen mobil-app kan stadig hentes til din smar tphone. Find den i Google en Play eller App Store ved at sende 1204 til APP RF er skriv du sms, hvor (koster alm. sms-takst). Du kan også få de seneste nyheder fra festivalen via sms. Tilmeld dig den officielle nyhedstjeneste ved at skrive RF NYHEDER til 1204 (det er gratis og koster alm. trafiktak st for tilmelding samt modtagelse af kan sms’er). Og vil du vide, hvor man købe kondomer? Eller hvordan man finder lægevagten? Så send en SMS dit med teksten RF FAQ efter fulgt af svar. du får Så . 1204 til l gsmå spør

FOT O : STII G HOU GES EN

e, åbenbarer dette syn sig for Når du flyver op i en kilometers højd t-område, hvor de ansvara-Ten Getns vale festi er yen dig. Canopy-b til flytrafikken. n hilse ge oran lige har sendt en fantastisk

PANT

KR.

78.963-

Indsamlet i den humanitære pantindsamling

POLLEN P

Dagens Da gens Pollenvarsling fra Astma-Allergi moderat antal græspollen, 10 til 50 DANSKE OG SVENSKE BATTLE-RAPPERE I LYRISK LANDSKAMP

Danmarks to bedste engelsksprogede battlerappere, Spirited Sage og J-Spliff, skal forsvare nationens ære i Skate City i dag kl. 17.00, når de krydser verbale klinger med Sveriges udvalgte, Shazaam og Henry Bowers. Det er et kæmpe scoop at få to af vort broderlands bedste rimkrigere til at stille op mod Danmarks to ypperste på engelsk. Jeg håber og tror på, vi kommer til at opleve landskampsstemning, fortæller arrangørerne Rap Slam Battle

Orange press

Onsdag 4. juli 2012

Pavilion Junior Tirsdag kl. 20.30

Der er langt fra regnfulde Manchester til det eksotiske virvar i Marrakech, og der er endnu længere fra Odessa til Phoenix. Ikke desto mindre er sangene på Helsinki Poetrys støjpoppede og drømmende debutep opkaldt efter de fire byer. Der skulle dog gå lang tid, førend vi rundede nogen

af de fire byer. Støjpoppen var skiftet ud med en langt mere elektronisk tilgang, og sangeneførte blandt andet publikum over Asien med sangen ’Tokyo’ inden den Mew-drømmende ’Marrakech’ tittede frem fra det smalle bagkatalog. Electropoppen klædte heldigvis duoen virkelig godt og gav musikken såvel som koncerten et langt mere løst og energisk udtryk. Bag trommesættet tog Ebbe Frej energien til sig med kyshånd, og med en smøg i kæften fik han således tæsket os

igennem koncerten som den absolutte drivkraft. Da bandet sluttede af i kaotiske ’Saigon’, fløj publikum med hele den lange vej. Forsanger Rune Vigil lod sig ikke lige så let slå ud af kurs. Den dragende falsetvokal var i top, men udtrykket var desværre lidt for meget efter bogen til at være afgørende spændende. Det er sjældent, man ønsker sig en uperfekt flyvetur, men denne gang, kunne man godt have ønsket sig lidt flere overraskende lufthuller. Frederik Buhl Kristensen Soundvenue

Foto : Christian Hjorth

Helsinki Poetry

Foto : Steffen Jørgensen

Flyvetur uden lufthuller

Islandsk drømmestund Kúra Apollo Countdown Tirsdag kl. 19.00

Det er ikke mange steder, man ser en eksalteret koncertgænger udtrykke sin begejstring ved at stemme i på sin medbragte trompet, men det gør man i Roskilde – nærmere betegnet Område P, hvor Apollo Countdown-scenen havde indfundet sig tirsdag aften. Kúra leverede noget nær det perfekte soundtrack til at komme i stemning til endnu en fest. Først kurerede deres melankolske triphop tømmermændene, og lige så langsomt kulminerede det i noget, der mindede om et hyggeligt rave. Kúra har mange af de kvaliteter, der kendetegnede

triphop-genrens drømmende pionerer som Tricky og Massive Attack, men er samtidig også et tydeligt produkt af deres tid. For under forsangerens smukke og mystiske vokal boblede inspiration fra dubsteppens mere dystre og introverte mutationer. Mange var mødt op foran den mobile scene, og der var masser af kærestekram og glade high fives over de fire unge islændinges selvsikre præstation. Kúra gav os en god og veltimet aftenfest, der havde virkelig godt af at komme ud under åben himmel frem for at blive lukket inde under en teltdug, og deres fine sange og detaljerede lydlandskab fik lov til at blæse i vinden fra øre til øre. Mikkel Røddik Christensen Soundvenue

Rum 37 Pavilion Junior Tirsdag kl. 22.00

Den danske musikmuld er for tiden i fuld flor med dansksprogede blomster. En af de lidt mindre af slagsen er Rum 37, der byder på naiv, melodiøs rock om Sydhavnen og livets store skift. Tirsdag aften blev det hele dog skruet to takker op, og allerede da ’Sabotør’ åbnede ballet, var det ved at blive splittet ad. Forsanger Kristian Helmuth havde vildskab i øjnene og skød med skarp poesi, mens resten af mandskabet tæskede løs uden at slække på kvaliteten. På den smukke ’Sølvstænk’ fra gruppens kommende fuldlængde fik Helmuth for alvor sat gang i publikum. Han havde fra start advaret om, at tirsdag ville blive forvandlet til lørdag, og det løfte blev holdt. Rum 37 formåede at skabe en folkefest, som den skal se ud på Roskilde klokken ti om aftenen: Arrig, brølende og forbandet god.

Støjeksorcismer og en smule sex Deathcrush Pavilion Junior Tirsdag kl. 19.00

Det var spil for galleriet, da Oslo-trioen gik på scenen til et norsk hiphoptrack. Rockjenterne Åse Røyset og Linn Nystadnes, og deres mandlige tøndetæver Andreas Larssens koncert bød nemlig hverken på håndtegn eller gangstaattituder, men derimod på punkrocket riot-grrrl-noise

tilsat en knivspids Blondie’sk new wave, en teskefuld kulsort, norsk black metal samt vuggende pigerumper iført lårkorte hot pants. Deathcrush var med andre ord en mangefacetteret enhed, der delte vandene, hvilket det relativt sparsomme publikumsfremmøde illustrerede. Når det så var sagt, var nordboernes koncert overordnet et ganske fornøjeligt, omend lidt monotont bekendtskab, hvor fokuseringen på støjudladningerne undertiden stod lidt i vejen for melodiøsiteten, der for

det meste blev gemt lidt for godt af vejen. Uimponerede over situationen gik trioen dog friskt til stålet og buldrede løs med benhårde udgaver af støjbaskere som ’Lesson #1 (for Snoop Dogg)’ og ’Lesson #2 (for Cliff Burton)’ (ja, de havde indtil flere lektioner oppe i ærmet), hvor de to frontjenter flere gange knælende nærmest lod sig besætte af de voldsomme støjeksorcismer. Mads Hendrich Soundvenue

Frederik Buhl Kristensen Soundvenue

Foto : Per L ange

Foto : Steffen Jørgensen

Brølende blomster

Friskpresset festivalavis

facebook.com/festivalavisen

Onsdag 4. juli 2012

Julius Sylvest Apollo Countdown Tirsdag kl. 20.30

Skarpt og corny Beastie Respond Apollo Countdown Tirsdag kl. 17.30

Det var et på samme tid mellow og sexet set basmusik, Beastie Respond tilbød et veltilfredst og solbrændt eftermiddagspublikum. Mens poppede vokalsamples og funky 80’er-melodier glimtede på overfladen, blev rytmernes hårdere dimensioner pakket ud med fløjlshandsker. Skiftende mellem dubbede og mere livligt hastige

tracks bevægede musikken sig mod et støt skarpere og mere klarsynet udtryk, men blev mødt og modarbejdet af lummert flashy keyboards og basgange. Netop spillet mellem det skarpe og det corny holdt musikken i en fascinerende spænding, der dog godt kunne have været udfoldet endnu mere målrettet. De præcise rytmer manglede snerten af risiko og intensitet i de afgørende øjeblikke, ligesom de glimtende melodier sagtens kunne have været mere vovede. Lasse Posborg Michelsen Soundvenue

Med promiskuøse genremix af hård elektronisk musik og (for) mange undergenrer, gik Sylvest til sagen med hårde beats og percussion som liveinstrument. Han åbnede med Soundcloud-tracks, der pustede sig op med dance-virkemidler, såsom uprætentiøs synth, afløst af tough house og electro til at variere tempoet. Mellem festlige virkemidler som horn, sirener, fløjter og vokalsamples bevægede musikken sig hastigt mellem forskellige tempi, men når Sylvest gik fra en technoid passage over et hård eksotisk kuduro-stykke til et tuuungt rapnummer, blev folk forvirrede helt ned i de støvede dansesko, hvilket i sidste ende gjorde settet til en usammenhængende fest.

Omtrent halvvejs lavede produceren fra Lortehænderne og Copia Doble Systema en seance som traditionelt dj-set. Det var uforskammet underholdende, når det var bedst, med hits som rapnumrene

’Ni**as in Paris’ og ’My Dick Ain’t Racist’ samt Alice Deejays dance-hit ’Better Off Alone’. Og da Blurs ’Song 2’ fik en tur i maskinen, var der selvfølgelig ’whoohoo’-fællesskrål i stor stil.

Der manglede desværre helt klart en råd tråd i den voldsomme sammenblanding af stil og især tempi, der blev doseret med alt for løs hånd. Troels Rud Soundvenue

Foto : Christian Hjorth

Foto : Per L ange

Spredt fægtning

ORANGE PRESS

Onsdag 4. juli 2012

COLD SPECKS

ALABAMA SHAKES

TILBAGE TIL T

akket være teknologien er musikken konstant i rivende hvis ikke halsbrækkende udvikling, og der kommer kun flere måder at lytte til og skabe musik på. Men måske gør antallet af blogs, mixtapes og streams dig mere forpustet end forventningsfuld? Giver dig lyst til at tage ned den til den lokale pladepusher og gennemtrawle vinyl-kasserne efter de stensikre klassikere? Bare rolig, du er ikke alene.

Der er andre, der plejer deres længsel efter fortiden og søger tilbage.

COLD SPECK OG DEN DYSTRE SOUL I musikkens digitale tidsalder kan diverse termer let begynde at gribe om sig på internettet, og betegnelsen doom-soul er allerede blevet brugt utallige gange om musikken fra Cold Specks. Bag det forunderlige navn finder man den 24-årige

sangerinde og sangskriver, Al Spx, der fortæller, hvordan ’doom soul’ hurtigt forplantede sig på diverse sites. »Det var noget, min manager Jim og jeg fandt på en aften. Vi var virkelig fulde og oprettede en Facebook-side, hvor man jo skal skrive en genrebetegnelse. Pludselig begyndte de forskellige blogs at bruge det, og så sidder det jo fast. Sådan fungerer internettet«.

FOTO : JO MCC AUGHEY

Hvorfor vender de ryggen til alt moderne? Alabama Shakes, Cold Specks og Jack White fortæller her, hvorfor de dyrker musikkens aller-dybeste rødder

JACK WHITE JACK WHITE

Orange, fredag kl. 22.30

COLD SPECKS

Pavilion, lørdag, kl. 19.30

ALABAMA SHAKES

Odeon, søndag kl. 20.30

Selv peger Al Spx på soulsangere som James Carr og Doris Duke som sine favoritstemmer: »Man kan høre, hvor ærlige og sjælfulde stemmer, de har«. Med ru stemme og religiøse referencer trækker hendes første udspil, ’I Predict a Graceful Expulsion’, på den støvede hængemule-blues og gospelmusikkens rensende effekt. Den canadiske sangerinde frasiger sig dog at være talerør for en back-to-basics-bevægelse. »Vi optog pladen på bånd frem for digitalt, men det er ikke noget statement som sådan. Det er mere, fordi vi godt kan lide den varme stemning, man får ud af det«. JACK WHITE OG KAMPEN MOD PLASTIKMUSIK I det foregående årti blev Jack White om nogen påduttet tjansen som talsmand for en tilbagevenden til fordums musikalske dyder. Den tidligere The White Stripes-frontmand er da også hurtig til at begræde den moderne teknologis besudling af traditionsrig musik. »Som med så meget andet moderne musik i dag, uanset genre, så har teknologien overtaget fuldstændigt og får musikken til at lyde virkelig plastikagtig og overproduceret«, fortæller han fra sit nye hjem i countrymusikkens hjemstavn, Nashville. »Af en eller anden grund føler jeg mig bare godt tilpas her. Det er rart at være i Syden, og jeg sætter pris på den lange musikalske tradition«, forklarer White. Efter over ti år med skiftende bands, der udover The White Strips også talte The Raconteurs og The Dead Weather og utallige andre projekter, kom hans debutalbum endelig i april. ’Blunderbuss’ er ikke overraskende en tilbageskuende affære, der leverer et

Friskpresset festivalavis

facebook.com/festivalavisen

Onsdag 4. juli 2012

FIRST AID KIT

RØDDERNE autentisk analogt bud på ærkeamerikanske genrer som blues, country, garagerock og soul. Han understreger dog, at det mere end noget andet er en knaphed på ny god musik, der får ham til at vende tilbage til klassikerne. »Jeg ville elske, hvis der kom en ny plade hver måned, som jeg ikke kunne vente med at høre, men det gør der bare ikke. Så jeg bliver nødt til at se tilbage for at blive inspire-

ret og begejstret«, fortæller Jack White.

ALABAMA SHAKES OG DET AT VÆRE ’ÆGTE’ Alabama Shakes har tydeligvis også hentet inspiration i musikhistoriens annaler – specielt den mere rå og beskidte blues og soul – og er nu klar til at føre arven respektfuldt videre. Kvartetten fra Alabama har med blot et enkelt album fået musikjournalister til at råbe

Country handler om de store følelser og dybe rødder, men festivalprogrammet viser også genrens mange nye ansigter Jeg kan stadig huske første gang, countrymusikken gav mening. Det var i 1995, samme år som grungerocken blev lagt i graven, og enhver genre, fra poppunk og britpop til eurodance, stod på spring for at sparke til gravstenen og pisse på blomsterne. Vi var teenagere, vi var fra Hjørring, og hvis bare musikken var høj og dum nok til at overdøve lyden af ulovligt tunede knallerter, var vi glade. Musikalsk fordybelse handlede dengang mest om at sympatitude til pigernes Backstreet Boys-plade i håbet om et snav. Midt i dette infernalske palaver af pikrock og Pisang Ambon-pop købte jeg en kold efterårsdag Bruce Springsteens ’The Ghost of Tom Joad’. Jeg husker faktisk ikke hvorfor – måske troede jeg, det var den med ’Born in the U.S.A.’ på. Hvad jeg til gengæld aldrig glemmer er, hvordan jeg lå vågen det meste af natten og lyttede til en mand, der ramte mig meget hårdere, end nogen anden nogensinde havde gjort med sange om kærlighed, afmagt og sorg langs de amerikanske highways. Jeg var 16 år gammel, og her lå jeg på min stenhårde futonsofa og drømte mig væk til en verden fyldt med forliste drømme, fortabte sjæle og fordrukne familefædre. Jeg fortalte det ikke til nogen – det var jo faretruende tæt på regulær country, men den næste dag føltes som den første dag i resten af mit liv.

vagt i pennene og prise deres ’ægte’ musik. Alabama Shakes lyder grangiveligt som noget fra en svunden æra, men ifølge bandet selv handler det først og fremmest om ærlighed. »Vi havde spillet koncerter på alle de her snuskede, små barer i vores hjemby for ingen penge i et par år, da vi pludselig fik chancen for at spille for mange flere mennesker. Men hele hemmeligheden ligger i, at vi giver publikum det samme show,

Kommentar

som dengang vi stadig prøvede at få folk til at kunne lide os. Alt er stadig lige så elektrisk og livsnødvendigt, når vi spiller koncerter, og jeg tror måske, at det er det, der gør, at folk ser os som mere ‘ægte’. Vi prøver sgu ikke at spille så cool«, forklarer frontkvinden Brittany Howard. Selv om bandet blankt erkender, at de ikke er up-to-date med den digitale udvikling, bliver Howard og resten af bandet dog inspireret af

både ny som gammel musik. »Vi har alle sammen nogle meget forskellige inspirationskilder, men det er også det, der gør det til sådan et sjovt projekt at indspille«, forklarer Howard og fortsætter: »Vi lyttede for eksempel meget til My Morning Jackets seneste album ‘Circuital’, som har den her storladne lyd. Men samtidig elsker vi også, når hi-hatten ligger helt lavt i baggrunden, og som det lyder,

når Motown-bassisten James Jamerson bare gør det her helt særlige med sin basguitar«. Da Alabama Shakes’ debutplade ’Boys and Girls’ udkom tidligere i år indtog den straks førstepladsen på The Official Record Store Chart, de britiske uafhængige pladebutikkers officielle salgsliste. Således er der måske en fremtid for fans af fortiden.

PERNILLE LARSEN /SOUNDVENUE

FOTO : DONNIE KNUTSON

INGEN LINEDANCE!

HANK3 I dag, næsten 20 år senere, har countrymusikken sneget sig ind overalt, fra indierock og pop til electronica og heavyrock. Du behøver ikke gå med hat, hest eller pistol, du behøver ikke være Tea Party-tosse eller gå til linedance og gudstjeneste, eller være født i en rådden træhytte i Tennessee for at forstå den. For uanset om det er Springsteens heartland-rock, Hank3’s kulsorte alternative country, The -

Low Anthem og First Aid Kits længselsfulde americana, Jack White og Alabama Shakes’ Memphis-smurte country-soul eller Alison Krauss og Punch Brothers smukke og til tider ligefrem hæsblæsende bluegrass, så handler country om at have brug for at vende tilbage til nogle traditioner, noget trygt og sikkert, en tid før hele verden væltede ved 9/11, alt blev farligt, og din mor blot

blev én ud af dine 1.287 Facebook-venner. Country handler om de store følelser, små skæbner og om at mærke sig selv midt i Roskilde Festivals altopslugende fest. Og selvfølgelig om de musikalske oplevelser, der måske ender med at holde dig vågen i teltet det meste af natten. SØREN MCGUIRE, JOURNALIST, COUNTRY-BLOGGER OG RADIOVÆRT

Orange press

Onsdag 4. juli 2012

Da Ulf holdt sit livs

Foto : Ann Jona sson

Fakta Taler-Karaoke ruller rundt i hele campingområdet fra kl. 12.

tale

»Ask not what Roskilde can do for you – Ask what you can do for Roskilde«

Ulf på 22 år skulle egentlig bare op og tisse. Men så skete der noget, der fik hans puls til at galopere og hans sjæl til at nå et skridt tættere stjernerne: Han stødte ind i tale-karaoke og fik lov at holde J.F. Kennedys berømte tale. Direkte fra en talerpult midt på campingpladsen foran et måbende, men begejstret publikum Som enhver anden betydningsfuld og historisk person retter Ulf på brillerne, kigger ud over publikum, får øjenkontakt med de forreste, placerer sine hænder solidt på talerpulten og begynder sin tale. Han læser op fra iPaden foran sig, men han har så meget overskud, at han overrasker med kunstpauser, peger ud i horisonten med pegefingeren og leger med en af historiens mest berømte sætninger: »Ask not what Roskilde can do for you – Ask what you can do for Roskilde«. Taler og historie Det er festivalen Golden Days, der står bag tale-karaoke, som de ruller ud til Roskildefolket. Her kan du, i modsætning til tekster fra corny popsange, holde store taler. Golden Days fokuserer på, at historien kan lære os at tackle nutidens samfundsudfordringer. Boline Skovly, der er pressekoordinator i Golden Days siger: »Politikere som Kampmann og Krag har

Ulf holder J.F. Kennedys tale, fordi han synes, den stadig er relevant

Det var fucking sejt og virkelig en god mulighed for at overskride sine grænser på en helt anden måde, end folk normalt gør på Roskilde

Multikunstneren Martin Hall takkede i 1984 nej til at spille på Orange Scene og spillede sidst på Roskilde Festival i 1995. Siden dengang har han valgt at holde sig langt væk fra det, han kalder the »great unwashed« – læs hvorfor han bliver væk fra den festival, vi elsker Hvorfor er det, at vi ikke er i stand til at lokke dig herud for at lave interviewet – er der for langt fra Planet Hall til Roskilde? Det ligger så langt væk fra København. Og så er det udendørs. Det er især det sidste, der bekymrer mig – du ved, dagslys og frisk luft og lugten af køer ... begge slags ... nok særligt »the great unwashed«. Da du spillede med Ballet Mécanique i Rytmeteltet på Roskilde Festival i 1981, ryddede I teltet på 10 minutter. I dag har Ballet Mécanique kultikon-myte-status – kan du forklare, hvordan det gik til? Vi kom og spillede vores musik. Det bør så siges, at Roskilde 1981 havde Saga på som et af de absolutte hovednavne, og at Ballet Mécanique gik på efter calypsobandet Queen Ida & The Bon

Temps Zydeco Band, hvilket i sig selv gjorde oplevelsen ret mindeværdig. Der var omkring 5.000 mennesker i Rytmeteltet, folk der stadig dansede calypso, da de åbenbart var for stive til at bemærke, at Queen Ida for længst var stoppet, og så stod en 18-årig Martin Hall pludselig oppe på scenen i knæbukser, hadefuld og flammende af foragt for situationen. Jeg var ikke så let at være omkring i de dage. Anyway, vi spillede vist også meget godt – eller måske meget dårligt ... den slags har det jo også med at gøre indtryk. Er der noget, som kunne få dig på Roskilde Festival igen? Findes der et scenarie, hvor Martin Hall er på festival? Ligesom en Martin Hall-café består af lutter énmandsborde, hvordan ser en Martin Hall-festival så ud? En decideret Hall-festival ville nok ikke være særlig besøgt

Overskride grænser Minuttet inden Ulf gik på talerstolen, stod han nede blandt publikum og betragtede de andre talere. Så tog han beslutningen om ikke at ville gå glip af ’2 minutes of fame’ og adrenalinrus. »Jeg valgte Kennedy’s tale fordi, den stadig er samfundsrelevant den dag i dag. Den berører jo os alle«, siger Ulf med sin nu lidt hæsere stemme. »Det var skide sjovt, fucking sejt og virkelig en god mulighed for at overskride sine grænser på en helt anden måde, end folk normalt gør på Roskilde.« Parastou Booyash

Takkede nej til at spille på Orange

– vi er jo ikke særligt sociale, vi Martin Hall’er. Men jeg har hørt noget om, at der er kommet en rigtig lukket scene på Roskilde nu, hvilket lyder lovende. Udendørs koncerter er forfærdelige. Jeg mener, at Under For er det eneste danske band nogensinde, der har sagt nej til at spille på Orange Scene (gruppen, der var Ballet Mécaniques efterfølger, blev tilbudt at spille her i 1984, red.), men helt ærligt, hvem kan få sådan en idé? På en søndag eftermiddag! Quelle horreur. I 2005 udgav du 700-siders romanen »Den sidste romantiker«, der blandt andet tegner et billede af 80’ernes punk- og musikkultur. Den generation, der vokser op nu, hvem bliver de de sidste af? Sætter man ikke bare et præfiks som »post« foran alting nu om stunder? Jeg ved det

Foto : Ann Jona sson

holdt store taler, som vi kan hente inspiration fra. Det var dem, der var med til at danne velfærdsstaten, så det er godt, at også unge kan prøve kræfter med disse taler.«

Tale-karaokeen venter på, at du stiller dig op og råber dit folk op

Faktaboks Martin Hall er født i 1963 og dansk sanger, komponist, multiinstrumentalist og forfatter. Han er ophavsmand til omtrent 100 musikudgivelser samt en lang række bøger. Han har samarbejdet med så forskellige navne som Efterklang, Hanne Boel, Johnny Stage, Else Marie Pade, Marcel de Sade, skulptøren Ingvar Cronhammar, billedkunstneren Christian Skeel med mange flere. Hvis man ikke kender ham for hans udgivelser eller optrædener, så har man måske set ham som en tredjedel af dommerpanelet i DR’s »Talent 2008«. I oktober udgiver han albummet »If Power Asks Why« med mezzosopranen Andrea Pellegrini og pianisten Tanja Zapolski.

ikke. Måske bliver de bare de sidste i al almindelighed. På den anden side skal man aldrig undervurdere menneskets selvopholdelsesdrift, især ikke når man tager i betragtning,

hvor sunde og velernærede de fleste unge mennesker virker nu om stunder – det bliver nogle seje, langvarige dødskampe med alle de proteindrikke, de fylder sig med.

Hvordan ser fremtiden ud for Martin Hall? Som den altid har gjort: Mørk og dunkel. Per Bloch Andersen

SPEAK YOUR MIND

NOT SOMEONE ELSE’S Be true to what you really think and feel especially when it comes to drugs – it’s that easy and that difficult. Have the courage to stand up and speak your mind; otherwise others will end up speaking for you. We are not afraid to speak up against drugs – you shouldn’t be either.

ORANGE PRESS

Onsdag 4. juli 2012

Løftet pegefinger Hold Danmark Rent synes, at I sviner derude

Din mor er her ikke!

Måske bilder man sig ind, at man faktisk hjælper festivalen, da alle deres medarbejdere skal have noget at lave.

FOTO : MATHIA S BOJESEN

Vi er rigtig gode til at finde undskyldninger, så vi kan svine, når vi er på festival. Egentlig lidt mærkeligt, for vi kan godt finde ud af at holde egen sti ren ellers, lyder det fra affaldsorganisation I P spiller de Stomp på skraldespandene – husk også at smide noget ned i dem.

VRØVL Politi og festival er enige:

Der er ingen narkolejre på festivalen »Det er helt i skoven,« lyder kommentaren fra vicepolitiinspektør Per Allan Madsen, Midt- og Vestsjællands Politi, da Orange Press beder ham vurdere, om der findes deciderede narkolejre på årets festival. Noget, man ellers kunne få indtryk af gennem enkelte landsdækkende mediers dækning af en svensk mands dødsfald natten til mandag. »Død svensker boede i narkolejr«, skriver Ekstra Bladet for eksempel tirsdag. »Vi har ingen indikationer i den retning, og vi har heller ikke mistanke om et organiseret marked på festivalen«, uddyber han. Også Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde, afviser, at festivalens camps på nogen måde er organiserede med narkotika som fællesnævner: »Det kan jeg umiddelbart afvise«, siger hun. »Efter alt at dømme var den tragiske hændelse natten til mandag et enkeltstående, ulykkeligt tilfælde, som ikke peger i retning af nogen form for organiseret indtag eller salg af narkotika«. MORTEN GRØNBORG

Faktaboks Sidste år blev der indsamlet 2008 tons affald efter Roskilde Festival. Det svarer til, at hver gæst producerer 25 kg affald. Det er over fire gange så meget, som en gennemsnitsdansker gør på en uge.

pludselig mener, at det er ok at smide ølkrus, madpapir og

lignende på festival eller til andre større arrangementer. »Vi ved godt, at det er forkert, men undskyldningerne er nemme at finde. For eksempel, at har man købt festivalbilletten, så er der nok nogen, der sørger for det. Eller man bilder sig ind, at man faktisk hjælper festivalen, da alle deres medarbejdere skal have noget at lave«, siger direktør i Hold Danmark Rent, Anne Holm Hansen.

Unge grønlændere bryder fordomme på Roskilde Synes du, din billet er dyr? Grønlandske unge punger ud med 12.000 kr. for at være med i festivalløjerne. De er her for at aflive de klassiske fordomme Træhuse, isbjerge, slædehunde, underskønne landskaber og fulde folk. Alt sammen snæversynede forestillinger om Grønland for en typisk dansk festivalgænger med fødderne solidt plantet i den danske muld. Men flere grønlandske unge er trætte af disse stereotyper og fordomme, og de ser derfor gerne, at forestillingen om grønlændere indeholder andet end isbjerge og en forestilling om et haltende samfund. Flere af dem er i år at finde på Roskilde Festival, og Orange Press har mødt en af dem, 19-årige Nete Arnavaraq Lind.

Hun har rejst de godt 3500 kilometer fra hovedstaden Nuuk i Vestgrønland til festivalpladsen i Roskilde og er slet ikke i tvivl om, hvorfor hun bruger sin ene, årlige tur til Danmark på at tilbringe en uge blandt tishegn, junkfood og fulde mennesker: »Det gør jeg på grund af musikken, sammenholdet og mine venner fra efterskolen. Og så er folk så åbne på Roskilde«, siger hun. ALDRIG VÆRET MERE ENS For Nete Arnavaraq er det underordnet, at omkostningerne for at tage på festival ender

»Men den går altså ikke. Det er ikke mere i orden på en mark i Roskilde end hjemme i baghaven«. EKSTRA SKRALDESPANDE Og det er bestemt en tendens, som kan fornemmes i Roskilde Festivals renovationsafdeling. »Det kan mærkes, og derfor har vi en kæmpe skraldeindsats. Jeg gik i går bag seks unge, der alle –

i nærheden af 12.000 kroner. Roskilde Festival er et af årets højdepunkter, og så må hun låne penge af forældrene og ellers spare på de hårdt optjente penge fra fritidsjob og SU for at få råd. Ligesom mange danskere. Og netop ligheden imellem Grønland og Danmark, vil Nete Arnavaraq gerne fremhæve: »Alle spørger om alkoholmisbruget i Grønland, og jeg svarer altid, at vi faktisk ikke er stive 24-7. Jeg fester som mange andre unge mennesker, men det er ikke altid, jeg er fuld. Og så vidt jeg har forstået og set, gør man nøjagtig det samme i Danmark«. Og netop ligheden mellem danske og grønlandske unge er noget som eskimolog Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet er stødt på i sin forskning. Ifølge hende har ungdommen i Grønland og i Danmark faktisk aldrig haft mere til fælles. Hovedparten af grønlænderne bor nu i byer frem for bygder, og de unge har også PlayStation og går på caféer, fastslår hun. VI BRUGER FORDOMME TIL AT FORSTÅ HINANDEN Men fordommene lever stadig, og det er der en grund til: »Fordomme er noget, vi bruger til at forstå hinanden. Man kan ikke kommunikere uden at have forestillinger om

åbenlyst uden at tænke over det – smed deres øldåser, da de havde drukket ud. Og de dåser skal nogen jo samle op«, siger Freja Frederiksen, gruppeleder i Roskilde Renovation. Hvis alle festivalens gæster lige smider et par øldåser om dagen, kan man selv gætte sig til, hvor meget, der er at rydde op. I år hjælper festivalen derfor publikum på vej ved at sætte i alt 800 ekstra skraldespande

op og ved hver dag at køre 13 skraldebiler rundt. »Orange ladbiler med orange blink, der kører rundt hver dag mellem klokken otte og 22. Det er rullende skraldespande, der gør det meget nemt for publikum«, siger Freja Frederiksen og uddyber: »Det betyder, at skraldespanden bliver kørt helt op til teltkanten. Så er der vist ingen vej udenom.« MIA KJELDSET

FOTO : MATHIA S BOJESEN

Et tomt ølkrus. To tomme ølkrus. Mange tomme ølkrus. Du smider et par stykker om dagen, og tænker sikkert: hvad gør et ølkrus fra eller til? Vores skraldementalitet ændrer sig, når vi tager på festival. Vi er gode til at smide i containeren derhjemme, men på festival halter affaldsdisciplinen. Hold Danmark Rent vurderer, at halvdelen af dem, der aldrig ville kaste affald på jorden derhjemme,

Nete Arnavaraq Lind er ikke mere stiv end dig, bare fordi hun er grønlænder.

hinanden, men det er ret specielt i forhold til Grønland og Danmark, da grønlændere ofte ved rigtig meget om danskere og dansk kultur, imens det samme på ingen måde er gældende for danskere«.

Derfor er det for grønlændere en helt særlig oplevelse at være på Roskilde, mener Lill Rastad Bjørst, der fastslår, at grønlændere på festival bliver meget beviste om, at de er grønlændere. Og spørger man Nete Arnavaraq, så er hun enig. »Vi unge prøver altid at få danskerne til at forstå, at der ikke er grund til at have alle de fordomme længere. Vores land har ændret sig meget, siden de fordomme blev skabt. Vi er mange, der er godt trætte af dem, og derfor er vi så åbne som muligt over for alle spørgsmål«. Og det gælder også de dumme spørgsmål, selvom det er lidt trættende igen og igen at høre på, om man kun bor i igloer og rider på isbjørne, fortæller hun med et smil. KASPER B. ANDREASEN

Faktaboks Camp Kalak (grønlandsk for ’en ægte grønlænder’) er i år placeret ved Agora K. Led efter det grønlandske flag. Der bor godt 56.000 personer i Grønland. Det svarer til cirka halvdelen af de besøgende på Roskilde Festival. I Nuuk bor der omkring 17.000 personer. Det svarer til cirka en sjettedel af de besøgende på Roskilde Festival. For nylig viste tal fra Grønlands Statistik og Sundhedsstyrelsen, at danskere i gennemsnit drikker mere alkohol end grønlændere.

Friskpresset festivalavis

facebook.com/festivalavisen

Onsdag 4. juli 2012

Klummen Sangerinde og Pavillion Junior-aktuelle Linkoban ser tilbage på Roskilde festival 2001–2011

Flashbacks »Jeg har lige set den længste lort i hele verden på et af toiletterne ved N. Tina hiver sin Nokia frem og viser mig et foto af en lort, hun så sidste år. Den er grovnupret. Og megameget større end den, jeg så«. »Andy er smuk. Jeg har været forelsket i ham i lang tid. Jeg beslutter mig for at gøre noget ved det. Vi ender i et telt. Han fortæller mig, at han har en kæreste. Mit hjerte eksploderer ud i ansigtet på ham«. »Jeg køber to burgere. En til hver mave. Jeg taber den ene. Overvejer lidt situationen. Samler den op. Går

tilbage til lejren og spørger, om der er nogen, der vil smage«. »Jeg har altid været overbevist om, at jeg ville kunne vride mig fri fra enhver voldtægtsmand. Det er Mathias uenig i. Vi diskuterer sagen. Og før jeg når at se mig om, ligger jeg med hovedet nede i bålpladsens sand. Med ham ovenpå mig. Total magtesløs«. »Ved morgengry beslutter vi os for at rekonstruere en scene fra tv-serien Orange Country. Vi sætter Hide and seek med Imogen Heap på iPod’en og fantom-pløkker hinanden på campingpladsen. Vi skiftes til at skyde og dø«. »Fez og jeg er venner uden romantiske undertoner, men vi kan simpelthen ikke huske ordet for det. Fez spørger en masse folk på vej til rave. Men der er ingen, der ved det«. »Alle i lejren hiver deres madrasser ud under den åbne himmel.

illustr ation : simon dilling hansen

»Vi står ved indgang Øst. Jeg er 15 år og har aldrig været her før. Min bedste ven Jens har tapet en pose pot ind mellem ballerne. Jeg er herre nervøs«.

Tea åbner et Rapport-blad, rømmer sig og begynder at læse op fra en novelle. Det snurrer i os alle. Og det er ikke øllene, der gør det«. »Min ven Anders får øje på en orm i jorden. Jeg lader som ingenting, selvom jeg inderst inde lider et voldsomt nervesammenbrud. Han

kaster ormen på mig. Black-out. White-in. Anders ømmer sig. Jeg er kommet til at givet ham én på siden af hovedet«. »Det er første gang, jeg er i det berygtede Mediebyen. Mit håndled er plastret til med armbånd, fordi jeg har ærinder. Her stinker af Dennis Knudsen«.

»Koncertens højdepunkt er, da Janelle Monáes opsatte hår går løst. Hele min krop fyldes med beundring og misundelse. Jeg gad godt spille på Roskilde Festival. Men somom. com det nogensinde sker«. PS. Linkoban spiller på Pavilion Junior i aften kl. 20:30!

ICO CONCERTS PRESENTS

BILLETLUGEN.DK / CONCERTS.DK

Orange press

Onsdag 4. juli 2012

Sidste chance. Der er travlhed i barbershoppen. Kenneth fra det brugerdrevne Trampolinhuset, der står bag asylsalonen, skønner, at der bliver klippet i omegnen af 100 festivalgæster om dagen. I dag er det sidste chance for at blive klippet, portrætteret eller få æltet festivalmyoserne ud af nakken af en af de to massører i asylsalonen i Poor City.

Asylsalonen Af Julie Nørløv Foto Christian Liliendahl

Travl frisør. »Jeg klippede nok omkring 50 mennesker i går«, fortæller den ultratravle frisør Barzan. Han har ventet på at få svar på sin asylansøgning i fire år, og uvisheden omkring hans situation nager ham: »Selvfølgelig vil jeg helst være her. Iran er et diktatur, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!« Han nyder dog nuet på festivalen: »Jeg elsker at være sammen med mange mennesker, og jeg elsker Roskilde Festival!«

Flugt, forfølgelse og tortur. Herefter uvished og passiv ventetid. Det er ikke ligefrem kulørte sladderblade og almindelige frisør-smalltalkemner. Ikke desto mindre er det, hvad du kan blive klogere på i frisørsalonen i Poor City. Her kan man ganske gratis blive klippet, få massage eller endda få malet sit portræt af huskunstneren, der ligesom alle de andre er asylansøgere. Nyt hår. Klaus på 25 er på Roskilde Festival for 6. gang, men det er første gang festivalen har budt på frisørbesøg. Han kalder selv sin nye frisure ”asexet”, hvilket han ser ud til at være godt tilfreds med. Han er godt tilfreds med oplevelsen efter endt klipning: »Jeg synes, servicen er god, og det er da pænt,« lyder hans dom.

Mens vi venter. Louise og Levina er bedste veninder fra efterskolen og på Roskilde Festival for anden gang. »Vi har grinet alt for meget allerede«, siger Louise. »For eksempel faldt vi ned i et hul i går og lå der og grinede i tre timer«. Veninderne får dog lagt ansigterne i anderledes seriøse folder, mens de venter på at komme under saksen. Her lytter de nemlig til Noras barske fortælling om tilværelsen på et af de danske asylcentre.

Skal DU VIDERE n책R fEStEn ER foRbI...?

StaRt

aUGUSt

vucha.dk

vi har plads til dig hF & avU for unge voksne - enkeltfag eller klasser HVIDOVRE AMAGER

15 MIn.

fRa HoVEDbanEn

ORANGE PRESS

Onsdag 4. juli 2012

FOTOS : K A SPER JACK L ARSEN

Word up!

Camp Burt Reynolds fejrede sejren med en spand med Fernet Branca og Redbull, som gårsdagens vindere, Camp Roskilde Open, sørgede for.

I er sgu lidt for nederen i jeres word up. Hvordan kan I tillade jer selv at være så åndssvage at trykke en sms som håner at vi har mistet et liv. Jeg henviser til En svensker mindre sms’en...

nogen bør undskylde for at trykke ’dagens sang’ i avisen igår. Det er satme upassende. Hvil i fred! Dementi: Gårsdagen upassende indslag i denne spalte var ikke et forsøg på morbid humor efter en tragisk hændelse. Det var heller ikke et forsøg på at vise, hvad der sommetider lander i vores indbakke. Det var en dum svipser, som vi er kede af. En sms der aldrig skulle have fundet sin vej ind her, men som røg med ud, fordi det går for hurtigt en gang i mellem. Vi undskylder.

REDAKTIONEN

Hvorfor er det alle de forkerte mænd, der har smidt trøjen?

Hvad fanden skete der lige med rock og metal på Roskilde Festival?

Vi er to søde bølle vagter, der nyder jeres avis. Men vi synes, der mangler nogle pinlige historier. Det kunne være sejt! Det er nødvendigt Kærlighed til jer fra Frodo Bøllehuus og Annebølle

På bålpladsen ved skaterampen byttes kopper med cheddarpølser for kopper med mælk (skummet/mini)

Camp john ønsker alle en god festival! Kom forbi m49 og få et stempel så alle kan se hvor ’done john’ du er!

Luftmadres minus luft er altså ikke ligmed madres. Så find dog den pumpe Jonathan! Fortæl os dine tanker! Send en sms med teksten rf avis til 1204 eller smid en mail på orangepress@roskilde-festival.dk

Camp of the Day Dagens vinderlejr elsker bare Burt

Boom-Burt spiller op i Camp Burt Reynolds Camp of the day elsker Burt Reynolds. Byggemands-Burt har ham tatoveret på underarmen, anlægget hedder Boom-Burt, og de har videreudviklet Twister til Burtster I C 101 under seks blafrende Burt Reynolds-flag holder Camp Burt Reynolds til. I campen er der billeder af den amerikanske skuespiller overalt. På flagene, på t-shirtsene, på anlægget. Lejrens 15-20 beboere elsker Burt Reynolds, men hvorfor? »Ja, hvorfor egentlig? For at være ærlig aner jeg det ikke. Jeg tror, det udsprang af en fuldemandssnak for

nogle år siden«, lyder forklaringen fra Gammel-Burt, som rigtig hedder Kevin Andersson, inden ØkonomiBurt afbryder med et mere klart svar: »Burt Reynolds er jo indbegrebet af 80’erne! Og så var han den første mandlige nøgenmodel i Cosmopolitan. Det er for vildt!« I campen er de gået all in på lir og gadgets. De er iklædt Burt-tshirts, har Burt-armbånd og Burt-

stickers til alle og QR-koder, som fører en ind på deres Facebookside, når man scanner dem. Byggemands-Burt, som rigtig hedder Jakob Højager, har fået Burt Reynolds tatoveret på venstre underarm. Og så har camp-medlemmerne ikke mindst udviklet Burtster – et Twisterspil lige efter deres hoved. Kig forbi C 101 og spil med. MORTEN SKOV MADSEN

Runner up’s tirsdag Søren Ryge Camp (C 27): I ægte Søren Rygeånd er campen fuld af majspiber, duer, blomster og masser af både pibestopnings- og haveplejningstips. Og naturligvis en urtehave med timian og gammel dansk. Camp Hægñæt (P 53): Camp Hægñæt byder på solid tysk campingstemning med masser af fællessang, blandt andet en selvskrevet sang om Aldi. Camp synes-godt-om (L 94): Her kan du danse sig en like-limbo, skrive på lejrens analoge Facebookvæg eller blive hovedperson i en offline Facebookprofil.

Runner up’s onsdag Café Facing Ape (L 63): Hos Café Facing Ape er hofterne løse, humøret højt, og når man er på besøg, har man lyst til at blive. Camp Drunk Disney (G 38): Camp Drunk Disney er svære at overse med deres gennemførte Disneykostumer. Kom og skrål med på Disneysange. HumTek (H 60): HumTek-lejren er spækket med utrolige mængder teknologi og solceller og svær at misse, hvis man befinder sig i H.

Friskpresset festivalavis

facebook.com/festivalavisen

Onsdag 4. juli 2012

19 FOTO : DANIEL HJORTH

Kontaktannonce Christian mangler en at kysse på

Kyssesyg kone søges! 25-årig mand med kyssesyge (mononukleose) søger resistent (k), der er frisk på at dele mundvand og Fernet Branca Christian Nees Van Hauen er en moderat sportstrænet fyr i sin bedste alder. Rødsprængt glimt i øjet og tænderne er allerede blevet børstet to gang i løbet af festivalen. Vennerne kalder ham for en sjov, charmerende stand-up-guy og alle tiders wingman. Forleden scorede han en tandbøjle-pige til sin ven og lejrlæge Peter. Men når det kommer til at score på sine egne vegne, er den 25-årige tv-medietilrettelægger immunologisk udfordret. Eller sagt med andre ord: Christian Nees Van Hauen lider af en slem omgang kyssesyge. Og som den damernes ven han er, kaster det ham aften efter aften ud i et etisk dilemma. Nicoline fra nabolejren er et godt eksempel. Efter halvanden times

hyggesnak i søndags, var stemningen blevet god, og Christian fornemmede, at det gik i den rigtige retning. »Så kom samvittigheden, og jeg spurgte, om hun havde

Faktaboks Kyssesyge er en virussygdom, der er forårsaget af Epstein-Barr virus. Sygdommen smitter ved overførsel af spyt fra en person til en anden for eksempel ved kys. Deraf navnet. Kyssesyge er blandt andet karakteriseret ved: Halsbetændelse, hævede lymfeknuder og udtalt træthed. Den rammer især unge mennesker i alderen 10-25 år. KILDE: NETDOKTOR.DK

Pige søges, der er resistent, smittet eller åben over for at blive det

Trods en grim omgang kyssesyge har 25-årige Christian Nees Van Hauen en både frisk og drukfældig festival.

haft kyssesyge. Hun sagde nej, og så skete der ligesom ikke noget derfra«, siger Christian Nees Van Hauen, der sidder i lejren ved agora L og kigger på damer med sine seks homies. En enkelt kvindelig lidelsesfælle er blevet snavet i gulvet, men hun ”blev desværre væk”. Orange Press hjælper nu den pressede mand og opfordrer kyssesyge kvinder til at melde sig til en omgang mononukleotisk kærlighed i agora L. (Nærmere placering: L56 – lige ved siden af tårn L i lejren med det gule flag.) JESPER KNUDSEN

Christian Nees Van Hauen, 25 år. 180 cm, 72 kg, moderat sportstrænet, blå øjne. Karakteristika: Smittet med kyssesyge, men har trods sygdommen hverken hævede lymfeknuder eller abnormt hævet milt. Frisk ånde og lavt søvnbehov og et (sygdommen taget i betragtning) ret velvoksent alkoholforbrug. Søger piger, der er resistente, smittet eller åbne over for at blive det. Gerne en Fernet Branca-pige, der »kan snuppe en Fernet uden at tøve«. Er du interesseret, så kom ned i lejren og spørg efter Christian eller kontakt redaktionen på orangepress@roskilde-festival.dk.

/3 HVER TREDJE AFRIKANER ER NU MIDDELKLASSE Din generation kan afskaffe fattigdom FN’s 2015 Mål er verdens samlede plan for at afskaffe fattigdom. Og planen virker: Langt de fleste u-lande vil have halveret deres fattigdom i år 2015. Fremskridtet viser, at vi kan tage det næste skridt og helt afskaffe global fattigdom. Men det kræver at kampen bliver styrket. Derfor har Verdens Bedste Nyheder brug for din hjælp. Vær med til at give danskerne en glædelig overraskelse fredag den 14. september. Meld dig til på www.vbn12.dk

ORANGE PRESS

Onsdag 4. juli 2012

Hellere for lidt end for meget

Kate Moss’ look

dominerer pigemoden Tekst og foto Thit Dyreberg, Mie Dyreberg, Tanja Skov, Lars Rønne og Morten Aagaard Krogh

Her er det Agnes på 18, der i Levi’s-denimshorts og skjorte fra genbrug pepper looket op med en blomsterkrans fra H&M.

Roskilde er et rent modeshow, og selv om alt er tilladt, ender mange i »uniformen«. Man kan ikke gå mange skridt, før man spotter festivalens altoverskyggende modetendens – der er denimshorts, denimshorts og flere denimshorts overalt. Det virker, som om alle kvinder i år har aftalt at pakke cowboybuksestoffet i rygsækken. Det ser dejligt ud, men desværre kan vi konstatere, at der i år er længere og længere imellem de forskellige subkulturer blandt festivaldeltagerne. Modeverdenen har længe haft et godt øje til rockfestivalernes stilbevidste deltagere.

På en ny amerikansk festival, som desværre blev aflyst få dage før sidste årets debut, ville man gå skridtet videre og forsøge sig med at sidestille mode og musik. Music to Knowfestivalen, der skulle foregå nær New York i august sidste år, var planlagt som en platform for modemarkedsføring. Det er tvivlsomt, om en så topstyret model vil virke i Roskilde, hvor modebevægelserne typisk kommer fra publikum og derfor – trods ensartetheden – har et element af anarki. Pigerne på Roskilde gør det nu godt – alt taget i betragtning. Se blot et udvalg her.

Stilen, som pigerne primært viser frem på årets Roskilde Festival, er stadig »Kate Moss-looket«. De smukke piger med de røde læber og stilfulde beklædningsdele dominerer festivalbilledet, og selv om det også er til at spotte individualisterne, som går mod strømmen, er der er ingen tvivl om, at de fleste piger ønsker at være pænt klædt på hver dag. Det er alt fra kasketter til vilde frisurer, flotte kjoler, stramme ridebukser og tone i tone-looket, hvor festivaldeltagerne iklæder sig de samme nuancer og farver på såvel top og underbeklædning.

Sabrina, 24. Top og sko fra Urban Outfitters, nederdel fra Gina Tricot, solbriller fra Tiger og genbrugstaske.

Carla, 19 (tv.) og Yade, 19. Carla: Vintage bukser, top købt på loppemarked og sko fra Vagabond. Yade: Ridebukser fra American Apparel, badedragt fra ukendt designer og vintagejakke med frynser. Sara, 20 (tv.) og Maiken, 20. Sara: Kjole fra Asos, støvler fra Notabene og kasket fra Street Machine. Maiken: Shorts fra Asos, top fra COS, jakke fra Monki og Nike sneakers.

ORANGE PRESS

Onsdag 4. juli 2012

gætte

Både Andreas og Freja kunne efter et kig i Ivan Carles telt konkludere, at de var kommet til en festlig lejr.

Er det muligt at gætte, hvem der bor i en lejr ud fra et par underbukser, et flag, en øl eller en pakke cigaretter? Orange Press har udvalgt to eksperter, der skal gætte, hvilken type Ivan Carle på 29 år er. Leg selv videre! DITTE ANDREASEN

r Fre Hverken Andreas elle

ja var i tvivl om, ...

... at Ivan Carle var en

metalfyr.

Andreas Anders Dreyer,

Freja Borg Drabæk,

»Han er ikke amerikaner. Han er dansker. Men der er noget fascination af Amerika over ham.«

»Han er australier, det tror jeg.«

konceptudvikler i reklamebranchen.

FOTO S : K A SPER PAL SNOV

Kan du hvem jeg er?

antropologistuderende på KU.

I lejren hænger et dansk flag, et australsk flag og et amerikansk flag. Men hvilken nationalitet tilhører vores hovedperson?

(Ivan er vokset op i Søborg, men bor i North Carolina i USA. Flot, det giver 1 point)

(Det kan desværre ikke give et helt point. Dog får Freja et halvt point, da ham der ligger på jorden er fra Australien. Derfor ½ point)

2 »Han drikker guldøl og Fernet Branca.«

Der ligger tre øl i græsset, en guldøl, en Tuborg og en Harboe øl. 3

(Ja, det gør han. Begge dele faktisk. 1 point)

Vi har placeret tre par underbukser på et bord. Et par nye boksershorts med hjerter, et par gamle fra et supermarked og resterne af et par boksershorts efter en vild fest.

»Det er de almindelige sorte underbukser.« (Intet point. Ivan bruger nye boksershorts med hjerter. 0 point)

»Jeg siger guldøl, og det er baseret på hans tilstand. (Freja peger mod manden på jorden).« (De drikker (formentlig) begge guldøl. 1 point)

»Det er dem der er revet itu. De er sikkert blevet revet i stykker efter en vild fest. Og så er han ikke typen, der køber nye underbukser til at tage med.« (0 point)

4 »Det er Camel. Det er lidt amerikansk og så er der noget coolness omkring det.«

Ivan ryger, men er hans fortrukne mærke Camel, Prince eller Kings.

Samlet pointstilling:

»Det er mest feminine typer der ryger Camel, så jeg tror at han ryger Prince.«

(Korrekt. Ivan ryger Camel. 1 point)

(Det er forkert. Og Ivan er ikke særlig feminin. 0 point)

1 1/2

Gå ikke glip af ... Pavilion Junior

14.30: Girlseeker 16.00: Governor Of Alaska 17.30: French Films 19.00: Slowolf 20.30: Linkoban 22.00: Team Me

Apollo Countdown

16.00: Khalazer 17.30: Ghostigital 19.00: Vaagsbygd Handy 20.30: Sleng 22.00: Kesi Resident DJ: Pelle Peter I dag lander Apollo Countdown på Agora C syd for Street City.

Roskilde Cinema

09:00: The Artist 11.30: Surprise 14.00: You & Me Forever

17.00: Play 19:30: The Room* 22.00: Youtube Battle 01.00: Roskilde Picks: Robocop vs. Anchorman * Sidste års publikumsdarling vender tilbage til Roskilde! The Room er ”Verdens dårligste film” og naturligvis en uforglemmelig oplevelse.

Masser af mad!

Gå ikke glip af dagens kulinariske oplevelser! Morgenmadsasyl: 8.30-11 i Poor City Røde Kors serverer morgenmad for de festivalgæster der har søgt om og fået asyl. Food-jam sessions: 10-20.30 i Agora M (Pris: 50 kr.) I Madkulturens camp kan du kokkerere og nyde et frisk velkrydret

måltid tilberedt fra lokale og økologiske råvarer. Værsgo’ og spis! kl. 12, 19 og 21 i Dream City (gratis) LerLøjer laver spiseevents, hvor bordet er måltidet. LerLøjer ønsker at udfordre og afprøve de velkendte rammer ved måltidet og interaktionen omkring det. Aftenasyl kl. 18-19, Poor City Gjestebud serverer aftensmad for dem, der har gjort sig fortjent til et måltid. Måske dig?

Roskilde Festivalradio

Roskilde Festivals egen radio sender døgnet rundt på frekvensen 92,3 MHz. 09-12: De Tre Måske Fire Vi vækker dig med lindrende

mor-genkaffe og de seneste nyheder fra både Dyrskuepladsen og den virkelige verden. 12-14: Orange County Programmet, der vender hver en sten – selv den urinvåde ved hegnet. 14-16: To Hele med Heavy To Hele med Heavy er Roskilde Festivalradios to sorteste timer – til dig, som støber din fest i solidt metal! Vi spiller selvfølgelig noget med SLAYER! 16-18: The English Dandies The English Dandies are back to keep radio sexy and spread global love, hygge vibes and plenty of orange feeling, with as much nudity as possible. 18-20: Lydministeriet Festivalradioens musikalske bouillonterning. Vi malker aktuelle bands for tourbusanekdoter og akustiske optrædener og tester vi musikaliteten hos festivalens gæster.

20-22: Hjertelægerne Hjertelægerne holder åben konsultation og kurerer alt fra tømmermænd til hjertekvaler. De ordinerer håndmammografi, blind-campdating via sms og evt. aflåst samleje. 22 - : DJ’s!

Street City

Street City på Camping West præsenterer cremen af danske og international BMX’ere, inlinere, street art-kunstnere og energiske dansere. 11.30: Street art workshop 13.30: In-line (street-arealet) 14.30: Skate demo (bowlen) 15.30: Street dance workshop 17.30: RapSlamBattles 18.30: Hiphop live act

on-

Verden ifølge metroxpress

EU og sex

EU måtte droppe sexistisk video Unge kvinder, der gerne vil forske, er lig med stiletter, læbestift, pudderkvaste og neglelak. Eller er den fremstilling lige lovlig karikeret? Det spørgsmål glemte man muligvis at stille sig selv i EU, inden man sendte kampagnevideoen ‘Science: It’s a Girl Thing!’ ud. Videoen blev ellers lavet i bedste mening og var ment som et forsøg på at få flere unge piger til at påbegynde et videnskabeligt studium. Men fremstillingen af kvinderne vakte mildest talt ikke begejstring og blev hurtigt beskyldt for at være alt for sexistisk, og efter kort tid og en hel masse kritik har EU valgt at droppe videoen igen. Se den på Metroxpress.dk. metroxpress/skH Politik

Vælgerflugten fra SF fortsætter Vælgerne flygter fra SF som råvildt fra en skovbrand. Kun 4,8 procent ville i dag sætte deres kryds ved partiet, viser en måling, som YouGov har foretaget for metroXpress i kølvandet på regeringens skatteforlig med V og K. Man skal helt tilbage til maj 1979 for at finde en tilsvarende ringe SF-tilslutning i en måling. Dengang var det Gallup, der målte 4,8. metroxpress/ta

www.metroXpress.dk onsdag 4. juli 2012 Siden er redigeret af Allan Wahlers

Danskerne drikker mere Skååål. Fra 2009 til 2011 er salget af ren alkohol steget med 2.809 liter – fra 45.592 til 48.401. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Er du dansker? Så drak du sidste år 8,7 liter ren alkohol i gennemsnit. Det svarer til 11 genstande om ugen, skriver Danmarks Statistik. Kigger man nærmere på genstandene, består den ugentlige mængde alkohol af lidt over fem genstande vin, fire genstande øl og 1,6 genstande spiritus. Den sidste sjat stammer fra alkoholsodavand, som vi hver især indtager i et omfang, der svarer til fem genstande om året. Hvis man nøjes med at kigge på personer over 14 år, drikker hver dansker 10,4 liter ren alkohol om året. Det er en stigning i forhold til både 2009 og 2010, hvor tallene hed henholdsvis 9,9 og 10,1. »Det er ikke en voldsom stigning, men vi må erkende, at den pæne, nedadgående trend, som vi havde fra omkring 2000, ikke er fortsat,« siger specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen til Berlingske Nyhedsbureau. Hvor det går den forkerte vej for alkoholindtaget – set fra sundhedsmyndighedernes og ikke festivaldeltagernes vinkel

Danskerne er stadig glade for øl og vin. Til gengæld falder salget af cigaretter år for år. kaare smith/arkiv

– så letter tågen, når det gælder danskernes cigaretforbrug. Salget af cigaretter falder år for år. Fra 2006 til 2011 er det med 18 procent. Fordelt på indbyggere over 14 år blev der i gennemsnit solgt 1.486 cigaretter til hver sidste år. I 2006 var tallet 1.836. »Det er et skridt i den rigtige retning, men udviklingen går for langsom. Vi har endnu til gode at se et fald i kræftfore-

komsten. Cigaretterne er skyld i, at mange mennesker bliver syge,« siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, til Berlingske Nyhedsbureau. Opgørelsen fra Danmarks Statistik medregner ikke tal for grænsehandlen. Derfor er danskernes reelle alkohol- og cigaretforbrug formentlig noget højere, end tallene viser. metroxpress/aw

Danskerne og stimulanserne • Alkohol. Salget af ren alkohol var sidste år på 48.401 liter i Danmark. Fordelt på typer var der tale om 23.562 liter ren alkohol, som stammede fra vin, de 17.465 stammede fra øl, spiritus udgjorde 6.917 liter, mens alkoholsodavand og cider spyttede 458 liter i puljen.

• Røg. Salget af cigaretter falder støt ifølge de nye tal, som dækker over årene 2006-2011. I 2006 blev der solgt 8.241 millioner cigaretter. Sidste år var tallet 6.904 millioner. Desuden blev der langet 68 millioner cigarer og cigarillos over disken. Kilde: danmarks statistik