Orange Press - Fredag 03-07-2015 by Roskilde Festival

Technotramper, hipsterdanser eller twerker?

an Årg

r. 6 8·N

ed | Fr

. ju ag 3

Test dig selv og find ud af, hvad dine danse-moves siger om dig?

side

15 l i 20

»Kongerne af progressiv spacerock« Anmeldelse side 24

Find dit livs kærlighed Ekspert tester metode til at blive forelsket på festival side 12-13

Foto: Christian Hjorth

see you at the Jäger bodega

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

HUMANS OF ROSKILDE

FOTO: DANIEL REX-DYBMOSE

»JEG ER PÅ ROSKILDE FOR FØRSTE GANG…SOM TREDJEHJUL« BARBARA er 25 år og sprang spontant på en frivillig tjans i sidste uge, fordi hun altid gerne har villet på Roskilde, men aldrig har gjort noget ved det. Hun bor i en lille lejr med to andre, »de er kærester, så jeg er tredehjul,« griner Barbara, der glæder sig allermest til at høre Die Antwort.

Dag

Aften

Morgen

25° 23° 20°

VEJRET I DAG Solrigt igen i dag. Husk nu solcreme! Vinden er svag til jævn ...

Historien om Karen

DE N HUSKER DU GANG PÅ ROSKILDE…

Det lykkedes pigen at indfange hele Roskilde med ét blik og én kommentar. Hun tisser, jeg tisser, alle tisser, og hun kigger op på mig ...

ORANGE PRESS produceres af cirka 60 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere. Avisen distribueres af cirka 10 frivillige bude. Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofi e Hviid & Martin Finnedal Redaktør Sofi e Hviid & Morten Olsen Fotoredaktør Malene Andersen Redaktionssekretær Ronja Pilgaard Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg & Carsten Fich-Olsen Gruppeleder, frivillige Martin Voola Annoncesalg Lars Schau-Nielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + din besked til 1204

Det var Roskildefestival 2012. Det var min anden Roskilde, og jeg så næsten mere frem til menneskene end musikken. Som inkarneret fan af metalgenren var der et par bands, jeg glædede mig til, men mest af alt så jeg frem til, hvad kun folk, som går på Roskilde, kender til: Den helt specielle Roskildestemning! Historien om Karen starter som så mange andre historier: Med en øl. Eller måske rettere sagt: Med mange øl! Under warm-up dagene drak jeg en aften (eller var det ﬂere aftener?) et par bajere, og som det altid sker, skal jeg på et tidspunkt tisse. Historien om Karen rummer desværre ikke den store Romeo & Julie dybde, men derimod et møde, som for mig altid har fanget, hvad Roskilde handler om. I mørket med

tvivlsom balance og endnu mere tvivlsom stedsfornemmelse, får jeg vraltet fra lejren hen til en tilpasudseende hæk, som ligner en ﬁn modtager af lidt tis. Jeg går nok lidt i zigzag, men når dog målet. Da jeg ﬁnder de nødvendige sager frem og starter processen, kigger jeg lidt halvforvirret til højre. Der var intet usædvanligt, blot et hegn, nogle træer og lyden af fest fra nærmeste lejr. En godt stykke væk fra mig står et par gutter og tisser. Jeg vender hovedet til venstre, for hey, man kan jo ligeså godt se rundt på naturen, når man er i gang med at vande den, ikke? Overraskende tæt på mig står en pige. Eller rettere sagt: Tæt på mig sidder en pige. Og tisser. Ikke så tæt at det er vildt akavet, men tæt

nok på til at det alle andre steder end Roskilde nok ville være lidt akavet. Jeg føler mig bundet af, at jeg stadig tisser, men nu har vi fået øjenkontakt, og jeg kan ikke ﬂytte mig. Åh nej! Hun tror nok, jeg er voldtægtsforbryder. Eller at jeg vil tisse på hende! Det lykkedes pigen at indfange hele Roskilde med ét blik og én kommentar. Hun tisser, jeg tisser, alle tisser, og hun kigger op på mig, jeg kigger ned på hende, og hun siger med et stort smil, som er på både hendes læber og i hendes øjne: »Hej! Mit navn er Karen, skal vi være venner?« ORANGE PRESS BRINGER HVER DAG LÆSERNES EGNE ANEKDOTER. DENNE ER LEVERET AF: Dennis Friedrichsen

Få råd til mere festival med DSB Ungdomsbilletter

il t Op

%t 0 5 raba

DSB Ung

Når du har Ungdomskort eller WildCard er der 50 % rabat mandag til torsdag og lørdag og 25 % fredag og søndag med DSB Ungdomsbilletter Køb dine DSB Ungdomsbilletter i DSB app

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

På Roskilde er vi alle lige TEKST: KAREN LERBECH

er blev ikke overladt noget til fantasien, da en flok gæve kvinder og mænd torsdag eftermiddag stod frem i deres bedste Adam- og Eva-kostumer for at løbe det legendariske nøgenløb. År efter år har mænd og kvinder, høje som lave, tynde som tykke, smidt tøjet og løbet igennem campingområdet i jagten på æren af den prestigefyldte titel: Vinder af nøgenløbet. At det netop er på Roskilde Festival, at gæsterne gerne smider tøjet for festen og traditionens skyld, er ikke noget tilfælde. Det er The Orange Feeling – essensen af Roskilde Festival. Her er det følelsen af frihed, lighed og fællesskab, der betyder noget. Og hvor finder man den treenighed så fuldendt, som man gør det i nøgenløbet? Ifølge Kristine Munkgård Pedersen, der er ekstern lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC, er nøgenløbet på mange måder Roskilde Festivals dna kogt ind til benet. Hun har skrevet ph.d. om, hvordan Roskilde Festival organiserer sit publikum igennem både koncerter og andre aktivite-

ter. Herunder har hun blandt andet undersøgt, hvordan festivalen udligner forskellene på sit publikum. »På Roskilde giver man slip på hverdagen. Mellemlederne tager slipset af, og de gode mødre og fædre – der altid kommer til tiden og har styr på tilværelsen – giver slip på den side af sig selv. På Roskilde er vi alle lige.« Så når nøgenløbet kan løbe af stablen år efter år, er det fordi, løbet udtrykker den frihed, publikum oplever på festivalen.

Foto: Magnus Fisker

Når kludene smides, og nøgenløbet skydes i gang, er det ligegyldigt, om du er tømrer, læge eller advokatfuldmægtig. På Roskilde er vi alle lige, og det, der tæller, er fællesskabet

RITUALET ROSKILDE Kristine Munkgård Pedersen beskriver Roskilde Festival som ét stort ritual, hvor tid og sted ophører, og det, der normalt betyder noget, mister sin betydning. Man fralægger sig alt det, der normalt kendetegner én. Det er ligegyldigt, hvor meget du tjener, og om du er gift og har børn. Man smider hverdagsuniformen og klæder sig ligesom dem omkring én – også når den fælles uniform for eksempel er nøgenhed. »Man giver slip på sin individuelle identitet for at blive en del af fællesskabet,« siger Kristine Munkgård Pedersen.

»Der findes et lidt abstrakt begreb inden for antropologien, der beskriver tilstanden på en meget god måde: Liminalitet. Den liminale fase er en tilstand i en rituel handling, hvor man befinder sig uden for det normale,« forklarer Kristine Munkgård Pedersen.

»Det særlige ved den liminale fase er, at man befinder sig i en form for boble, der både er geografisk og tidsmæssigt afgrænset. Præcis ligesom Roskilde Festival er det.« Ifølge Kristine Munkgård Pedersen er det i høj grad liminalitetens skyld, at fællesskabsfølelsen trives så godt på Roskilde. »Når man er i den liminale fase sammen med andre, føler man let fællesskab. Det er derfor ikke tilfældigt, at man bliver mødt af fællesskabsfølelsen, når man begiver sig rundt på både festival- og campingområdet,« siger hun. Vi er Roskilde er ifølge Kristine Munkgård Pedersen det stempel, man bedst kan give den fællesskabsfølelse, der gennemsyrer festivalen, og som bliver udtrykt igennem indslag som for eksempel nøgenløbet. »Publikum og organisationen (Roskilde Festival, red.) indgår i et nærmest symbiotisk forhold, hvor det bliver et fælles projekt at gøre festivalen til en god oplevelse for alle. Man flyder sammen i fællesskabet og efterlader individet udenfor festivalpladsen.« Foto: Mia Dernoff

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Frihed, lighed og (nøgent) fællesskab Når du er på Roskilde Festival, er det lige meget, hvad der står på dit CV. Her fester advokaten med flygtningen og tømmerlærlingen med den CBSstuderende. Under vores hverdagsuniform er vi alle ens. Og når vi først smider tøjet for at hoppe i søen eller løber om kap med vores camp-naboer, bliver det umuligt at se forskel.

Orange Press har talt med fem modige festivalgæster om deres forhold til nøgenhed. Re kr ut te rin gs ko ns ule 31 år

nt ,

»Der er noget frihed over at være nøgen. Alle kan komme an. Man har intet tøj på kroppen, man blotter sig og er så øm, som man overhovedet kan være. Man gør sig selv så sårbar, når man er nøgen.«

De sig ne r i et re kla me bu re au, 31 år

»Jeg tror på en måde, det er mere okay for fyre at være nøgne end for piger. Man kigger mere efter piger. Jeg tror, piger føler sig lidt mere udsatte.«

Ar be jde r fo r Am ne sty In te rn at ion al, 19 år »Jeg elsker at være nøgen.

Det er frihed, men der er mange i samfundet, der ikke accepterer det, fordi det skubber til deres grænser. Hvis alle kunne være nøgne, burde vi gøre det. Vi er altid lige, men særligt når vi er nøgne, for så viser vi, at vi alle er ens. At vi er ét.«

St ud er er til se rv ice økon om , 21 år »Alle ser jo ens ud, der er jo ikke nogen forskel på, hvordan man er opbygget som menneske. Jo længere man kommer ind i festivalen, jo flere nøgne mennesker går der rundt. Der er ikke nogen, der tænker over det.«

Havn ea rb ejd er, 20 år

Foto: Magnus Fisker

»Jeg snakkede med nogen til nøgenløb, og jeg tror især nogle af pigerne følte, at det var mere okay at smide tøjet derinde, fordi der var andre piger, der gjorde det. Men sådan har jeg det ikke. Nu har jeg lige gået nøgen ned for at hente nogle sækkeløftere.« ANNA HJORTDAL

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Pantsamlere står i kø i timevis Pantsamlere har i år måttet vente op til 14 timer i lange køer foran pantboderne. De frivillige efterlyser flere hænder, og festivalen arbejder hårdt på at løse problemet. Kingsworth Fosu har samlet pant hele natten og sidder nu i den meterlange kø foran pantboden i City Center Øst. Han har siddet i kø i 9 timer og er stadig ikke halvvejs: »Det er tredje gang, at jeg samler pant ind på Roskilde Festival, og jeg har aldrig oplevet så lange køer før. Der er gået noget helt galt i år,« fortæller han. Han er 43 år og kommet fra Spanien for at tjene penge som pantsamler på Roskilde Festival. Det har givet mening for ham de sidste to år, men denne gang er han nervøs for, at han ikke kommer til at tjene på det: »Jeg har brugt penge på flybilletter og Roskilde Festival-armbåndet. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan få dækket mine omkostninger i år, så jeg rent faktisk tjener penge på det. Jeg bruger det meste af min tid i kø,« siger han.

VI MANGLER FRIVILLIGE HÆNDER Går man bagom pantboden, møder man de frivillige, der knokler for at føl-

ge med. Vi mødte Wienke og Florian, der er frivillige for Grænseforeningens pantbod. De oplever begge problemet på tæt hånd: »Det går simpelthen ikke hurtigt nok, fordi vi mangler hænder. Arbejdsbyrden og mængden af pantsamlere er blevet større i år,« siger Wienke, der er ked af, at pantsamlerne skal sidde i kø så længe. De frivillige har hamrende travlt, og de konfronteres ansigt til ansigt med pantsamlernes frustrationer over ventetiden – og det er hårdt, forklarer Wienke:

Arbejdsbyrden og mængden af pantsamlere er blevet større i år »Der er dårlige forhold for pantsamlerne, og det kan vi ikke undgå at blive meget påvirkede af. Vi ville ønske, at vi kunne gøre det hurtigere.«

FESTIVALEN KNOKLER FOR AT FØLGE MED De lange køer er naturligvis ikke i orden, medgiver Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.

Festivalen har faktisk forsøgt at få åbnet en ny pantbod i år, men det har simpelthen ikke været muligt at finde frivillige til opgaven. ”Det er en af de hårdeste fysiske opgaver på festivalen og derfor er det svært at finde frivillige nok.” Men hun mener ikke, at problemet udelukkende skyldes for få hænder i boderne. Kapaciteten er nemlig den samme som sidste år. Ifølge Christina Bilde er der i år blevet samlet langt mere pant ind end tidligere. ”Onsdag eftermiddag var der allerede samlet den samme mængde pant ind som på hele sidste års festival, og vi har simpelthen ikke kunnet forudse, at der ville komme så meget pant i år.” Hun understreger, at festivalen gør alt, hvad man kan, for at afhjælpe problemet. Siden festivalen blev opmærksom på situationen, er der blevet kaldt mandskab ind fra andre divisioner for at hjælpe til. Christina Bilde kan ikke garantere, at der ikke vil være ventetid, men lover, at problemet bliver taget seriøst. Tilbage i køen sidder Kingsworth stadig og venter, da vi forlader pladsen. For ham er det altafgørende, at ventetiden bliver mindre: »Jeg kommer ikke til at samle pant på Roskilde Festival til næste år, hvis det er under de her omstændigheder,« siger han. CHRISTINE TØRNQUIST

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Food trucks, som rykker rundt på festivalpladsen, er det nye fænomen i år. Vi kender det allerede fra den gamle danske pølsevogn, men nu er der også kommet hjul under tacoen, burgeren og falaflen.

Et pix af food trucks viser også, at du er med på trenden, og her kan jeg varmt anbefale en red devil fra Pølsekompagniet

Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Hvor spiser yogafreaken, drukkenbolten og insta-elskeren? Roskilde Festival er et sandt madmekka, men det kan være svært at vælge. Derfor giver madanmelder fra Mad+Medier Marie Jeng gode råd, så du finder den mad, som passer til dig TEKST: KATHRINE LÆSØE ENGBERG

Har du tømmermænd?

Er du en ægte foodie?

Hvis din diæt i går primært bestod af shots, er det nok en god idé at indtage andet end Panodiler i dag.

Hvor andre her på Roskilde Festival vil spørge, hvilket band, du netop har hørt, vil dit umiddelbare spørgsmål være – hvor spiste du? Mad er kompasset i dit liv, og du er altid out and about for at søge nye smagsindtryk.

MARIE JENG: »Du skal have noget fedt, noget salt og noget sødt. Alle grundsmagene skal i spil, for at din krop bliver tilfreds. Personligt spiser jeg hos Kiin Kiin, som i år ligger i Back Alley. Her er der friske, stærke og salte retter, og de hjemmelavede sprøde forårsruller dyppet i chilisovs er fantastiske. Ellers kan Kirstinedal ved Arena også anbefales. De laver burgere på eget kvæg og har ubetinget festivalens bedste pomfritter. En anden mulighed er Henrik Boserups overskudsburger, der mest minder om en sandwich med en gedigen velsmagende bøf, den kan du finde i Juicy Burger i Food Court.«

Vil du passe på moderjord? Nogle gange ligger du vågen om natten og tæller smeltende gletschere og hjemløse isbjørne, og så kan du slet ikke sove. MARIE JENG: »For dig vil det helt rigtige sted at søge hen være Food Court. Her er en ret høj økologiprocent, så du er dækket godt ind. Men vælg også de økologiske bud på drikkevarer, som festivalen er spækket med. Besøg for eksempel Lize’s Øko Cocktails, som ligger ved både Arena og Gloria og har de vildeste øko-cocktails med økologisk spiritus og økologiske safter og sodavand. Prøv fx en Arena Long Island Icetea, eller spørg i Tuborg-boden efter en øko Tuborg Rå. Jacobsen har også deres økologiske øl ’Jacobsen Roskilde Festival 2015’, som ligger nede i Food Court.«

Er du helsefreak? Du har været ude at morgenløbe, og din yogamåtte er selvfølgelig også med på festival, så du kan lave solhilsen. I dit telt ligger en grape og et broccolihoved, men det bliver jo kedeligt med tiden. MARIE JENG: »Power walk ned til Organic Boho i Food Court. De går hele vejen med vegansk raw food. Det er det mest sundhedsfreakede, du får. Jeg er ikke selv nået forbi endnu, men de skulle lave noget vildt lækkert morgenmad, og så har de en raw falaffel wrap og juicen boho booster. Hvis du vil have noget til den søde tand, så er der også brownie og passions-rawkage, og så må du jo godt.«

MARIE JENG: »En sand foodie følger med i, hvad der er det nye på festivalen. I år er det food trucks, som efter amerikansk forbillede både bevæger sig rundt på pladsen og campingarealerne og står på parade bag Arena. De skal helt sikkert tjekkes ud. Og du går ikke forgæves i Food Court, hvor de fremmeste madsteder er repræsenteret. Endelig er der events under temaet ’More Than Eating’, og kokken Jakob Mielcke laver et eksperimenterende samarbejde med en tekstildesigner, som de kalder ’Palet-Pallette’, og som skal forene farvepaletten med smagspaletten.«

Vil du instagramme din mad? Pics or it didn’t happen, er dit motto. Du er æstetiker, selfieelsker og lever og ånder for at instagramme om dit smukke liv. MARIE JENG: »More Than Eating arrangerer madevents, som er meget instagramvenlige. Her kan du se fed ud med dine venner. Et pix af food trucks viser også, at du er med på trenden, og her kan jeg varmt anbefale en red devil fra Pølsekompagniet. Den er virkelig smuk. Hansens ismobil giver dig også mulighed for at skyde nogle gode ’nostalgipix’, hvor du næsten ikke behøver bruge filter. Og så er der fine ispinde, som altid et hit”.

Gerda og Kurt bor på plejehjem

De var unge engang. Kan du se mennesket bag rynkerne?

En god SOSU gør en verden til forskel for mennesker som Gerda og Kurt. For alle har ret til et godt liv. Hele livet. Nogle gange skal vi bare have lidt hjælp. Tag Social- og sundhedsuddannelsen Der er brug for dig!

SOSU

Social- og SundhedS

uddannelSen

Find din skole og læs om alle mulighederne: sopu.dk sosusj.dk sosunyk.dk sosuc.dk

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Test dig selv:

Hvilken dansetype er du?

Twerkeren

Du elsker at ryste dine baller, mens folk ser på det. Du har lært at twerke ved at se videoer med Twerk Team, og dine største idoler er Miley Cyrus og Rihanna. Du kalder dine veninder for ’my bitches’, og I får lavet negle samme sted og har en venindetatovering skrevet med skråskrift på håndledet. DU DANSER TIL: Nicki Minaj, Pharrell Williams og alt, der lugter af hiphop eller r&b. GADGETS: Spraytan, superstramme gamacher eller hotpants med leoprint og en wifebeater, hvor der står ’Fuck You Very Much’ eller ’Bad Bitch’.

Roskilde Festival er ikke bare en musikfestival. Det er også et antropologisk studie i danserutiner – lige fra technotramp til hippieagtig stammedans. Vi guider til nogle af festivalens mest udbredte dansetyper TEKST: NANNA BALSLEV ILLUSTRATION: MIKKEL MAINZ ELKJÆR

Technotramperen

Er der et beat, er du klar med støvletramp, et vildt blik og arme, der peger som lazere ud i rummet. Du behøver ikke selskab for at danse, men kan ofte ses sent om natten foran Apollo i en trance, hvor du danser med andre technotrampere. Det minder dig om den gang, du dansede til gabba og hardstyle til 90’ernes raves i Amager Bio.

Hyggefaren

Du er ikke den store danser, men musik som Paul McCartney, Muse og Thåstrøm frembringer alligevel en eller anden form for rytmisk udfoldelse hos dig. Du kan ses svaje frem og tilbage foran Orange med et saligt smil om munden og en lunken øl i hånden. DU DANSER TIL: Guitarrock – du synes, at det der nymodens hiphop er noget larm. ’Too many words’, som Neil Young engang har sagt om rap.

DU DANSER TIL: Alt med et beat, men mest techno, drum’n’bass, hardstyle og house i alle varianter.

GADGETS: Løse hørbukser eller gamle Levis 501, en Roskilde Festival t-shirt og en bæltetaske hevet godt op på maven!

GADGETS: Store løse bukser, tribaltatoveringer og glowsticks.

Hipsterdanseren

Du hader egentlig at danse, når du ikke er fuld nok, men når det sker, bevæger du skuldrene frem og tilbage og laver et par halvironiske farmoves for lige at signalere, at du godt kan danse, men egentlig er for sej. Hvis du er meget fuld, kan du dog godt ﬁnde på at lave ormen. DU DANSER TIL: Alt som Pitchfork og Soundvenue har skrevet om. GADGETS: Moderigtige badesandaler (fra Stine Goya eller Ganni), Soulland t-shirt og solbriller fra Ray-Ban eller Kaiboosh.

Kærlighedsbarnet

Du har blomster i håret eller en sjov gøglerhat på, som du engang fandt på et loppemarked. Du danser ikke rigtig, men svajer frem og tilbage til musikken og bliver ind i mellem overvældet af kærlighed, så du må knibe en lille tåre. Roskilde er sandheden, og verden udenfor er en illusion, siger du til dine forældre, når du kommer hjem. DU DANSER TIL: Hippierock á la Goat og Paul McCartney, men afrikanske rytmer får dig også til at fyre op for de moves, du lærte på salsaskolen på Cuba i 2005. GADGETS: Blomsterhårbånd, lange ﬂagrende kjoler og din buddhistiske halskæde, som du købte under en trekkingtur i Nepal.

Fredag 3. juli 2015

KENDER DU FESTIVALTYPEN? Hvilken type slår sit telt op i campingområde L? Og hvem slæber potteplanter med på festivalen? Vi har besøgt forskellige camps og bedt livstilsekspert Flemming Møldrup svare på de spørgsmål

NON-PROF2IT SINCE 197

Flemming Møldrup er kendt fra tv-programmet ’Kender Du Typen?’, og vi bad ham om at sætte festivalen under sin lup. Vi har set på camps i Øst, campingvognsparken og Dream City.

TEKST: CHRISTINE TØRNQUIST

Foto: Andrea Sigaard

Teltlejren i Øst: »Her bor hardcore-festivaldeltageren. Sådan ser festivalen ud for ham/hende, og det kan ikke være på andre måder,« starter Flemming Møldrup. Har du valgt at bo sådan, så er du i følge Flemming Møldrup også typen, der ikke tager bad hele ugen, og hvis du får taget dig sammen til det, så er det i hvert fald iskoldt. Du er vild med dåsemajs og tun og synes, at det smager godt, især når det skylles ned med en varm øl. Der er ingen, der skal dømme dig, og spørger man Flemming Møldrup, så er du vild med udklædning: »For denne festivaltype hører udklædning i alle former med. Det kan være alt fra lyserøde speedos med et badedyr under armen til Spiderman-udklædning på en dårlig dag,« siger Flemming Møldrup.

Betonrør i Dream City:

Campingvognen: »Den her type vil helt sikkert ikke høste særlig meget respekt fra hardcorefestivaldeltageren, og vi andre har også gennemskuet dem,« analyserer Flemming Møldrup. Bor du sådan her, har du skabt en ironisk distance til dit luksusgen ved at ombygge din lejr til en festivalfortolkning af en kolonihave. »Jeg tror, B.S. Christiansen vil konkludere, at den her type ikke holder fem minutter i Øst,« siger Flemming Møldrup. Du har en mere voksen tilgang til det at tage på festival, og musikken fylder mere end øllene. »Campingvognen er for dig, der ikke rigtig gider præmissen om, at en festival opleves i et utæt telt omgivet af skrald. Du er typen, der gerne vil rydde op en gang i mellem, og det adskiller dig fra dem i hardcore-lejren.«

»Uhh. Her er vi på besøg hos selvbyggeren. Du er kreativ og har holdninger til verdenen, økologi og bæredygtighed,« vurderer Flemming Møldrup. Du er moderne og stolt over at kunne fortælle, at du har boet i Dream City i år. Hvis der skal generaliseres, mener Flemming Møldrup også, at du normalt fester i Kødbyen og går på kunsthøjskole. Du spiller musik, skriver bøger og bygger ting ud af skrald. Du ser med foragt på dem, der bor i campingvogn, og er meget selvbevidst: »Du synes selv, at du har fat i den lange ende og har på et tidspunkt talt med dine venner om, at man kan løse mange af verdens problemer ved at lade folk bo i betonrør. Og at det er noget, I må ‘braine’ videre på, når I kommer hjem.«

Vi tror, at festivalen er et frirum, hvor vi kan te os, som vi har lyst til. Men det er faktisk ikke helt rigtigt, hvis man spørger kultursociolog Emilia van Hauen. På Roskilde kan vi gøre fuldstændig, som det passer os. Vi kan klæde os ud som marsmænd, spille fodbold nøgne, drikke Fernet Branca til morgenmad og kysse med nye mennesker hver dag. Men selvom Roskilde er et frirum, hvor vi bryder med hverdagens regler,

hersker der nogle andre – men ligeså rigide – regler på festival, mener Emilia van Hauen. »Man har i virkeligheden nogle ret rigide regler for, hvordan man har en god festival. Der er vildt mange indirekte aftaler sådan et sted. Man skal være mere løssluppen, man skal drikke. Hvis du sidder og er passiv og ædru, så ødelægger du det faktisk for de andre. Så er du ikke en naturlig del af fællesskabet. Men det kan jo være, at man er der, fordi man bare vil høre noget god musik og hygge sig med sine venner,« fortæller hun.

Foto: PR foto

”Vi skal være fulde på festival” Til gengæld formår en festival som Roskilde at skabe et fællesskab på tværs af alder, musik, faglighed, etnicitet, køn og faglig klasse. Alle de kategorier, som folk ellers har travlt med at sætte sig selv og andre i, så man kan navigere i det sociale rum, bliver ophævet, når folk indtager Dyrskuepladsen. »Vi er på en eller anden måde super gode venner alle sammen, når vi går på festival. For her handler det om, at vi alle sammen skal have det sjovt, høre noget fed musik og have den sociale kontakt, som også inkluderer flirt og sex,« slutter Emilia van Hauen. ANINE FUGLESANG

W W W. VA N G UA R D - F EST IVA L . C O M

T IC K E TS : W W W. B I L L E T LU G E N . D K

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

MARIE-LOUISE, 27

MAZDAK, 23

Yndlingsspørgsmål: Hvis vi to skulle være nære venner, hvad ville det så være vigtigt for dig at vide?

De fremmede

Yndlingsspørgsmål: Hvad betyder venskab for dig?

Forelsket i en fremmed på festival TEKST: MATHILDE IVE FOTO: IDA MARIE ODGAARD

u behøver kun 36 spørgsmål for at blive smaskforelsket i en fremmed. Det er Marie-Louise på Roskilde Festival for at påvise – og hun har taget Orange Press med på date. »Hvornår græd du sidst foran et andet menneske?« Spørgsmålet hænger lige så tungt i luften som den begyndende urinstøvsky. »For fire år siden. I et skænderi med mine søskende. Vi er meget forskellige,« svarer 23-årige Mazdak fra Sverige.

Prøv det:

Bliv forelsket på festival! Eksperimentet er opdelt i tre sæt, og afsluttes med fire minutter, hvor de to fremmede skal kigge hinanden dybt i øjnene. Prøv det med din nabo, den søde fyr i madboden eller hende, der væltede din øl.

Sæt I 1 H vis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst spise middag med? 2 Vil du gerne være berømt? Og på hvilken måde? 3 Før du ringer nogen op på telefonen, øver du dig så? Og hvorfor? 4 Hvordan ville den perfekte dag se ud for dig? 5 Hvornår har du sidst sunget for dig selv? Og for andre? 6 Hvis du kunne leve, til du blev 90, og kunne vælge imellem at have kroppen eller sindet som en 30-årig i de sidste 60 år, hvad ville du så vælge? Og hvorfor? 7 Har du en hemmelig fornemmelse af, hvordan du kommer til at dø?

Han kigger intenst på sin date, imens han fortæller historien. Hun nikker anerkendende. Det er ikke det vildeste, hun ved om ham. Hun har allerede hørt om drømmene, de forliste venskaber, og hvordan han tror, han skal dø. Og det til trods for at de kun har kendt hinanden i 40 minutter. De er fremmede på date. Målet er forelskelse. Og Amors pil er 36 spørgsmål som, amerikanske forskere har påvist, kan gøre fremmede til elskende.

ET SOCIALT EKSPERIMENT Mazdak er på date med Marie-Louise Skjølstrup. Hun er service design konsu-

8 N ævn tre ting, som du og din partner har til fælles. 9 Hvad er du mest taknemmelig for i dit liv? 10 Hvis du kunne ændre én ting i din opvækst, hvad skulle det så være? 11 Brug fire minutter på at fortælle din partner din livshistorie så detaljeret som muligt. 12 Hvis du kunne vågne i morgen og havde fået en ny evne eller egenskab, hvad ville det så være?

Sæt II 13 H vis en krystalkugle kunne fortælle dig sandheden om dig selv, dit liv, fremtiden eller noget andet, hvad ville du så vide? 14 Er der noget, du har drømt om at gøre igennem længere tid? Og hvorfor har du ikke ført det ud i livet? 15 Hvad er dit livs største bedrift? 16 Hvad sætter du mest pris på i et venskab? 17 Hvad er dit mest dyrebare minde? 18 Hvad er dit værste minde? 19 Hvis du vidste, at du skulle dø om et år, ville du så ændre noget ved den måde, du lever dit liv på?

Sådan gik det Sæt 1:

Kan I mærke sommerfuglene? ML: Tja. Han har gode øjne. MZ: Griner. Hun er fascinerende. Sæt 2:

Er der magi i luften? ML: Han er virkelig åben. Vi har snakket om mindst 15 ting, der ikke stod på listen. MZ: Der er god kemi. Hun lytter virkelig. Sæt 3:

Så! Er I forelskede? ML: Nej, vi er ikke forelskede. Men jeg føler, jeg kan fortælle ham alt. Der er lagt et godt fundament. MZ: Ha ha. Nej, tror kærlighed er mere dybt end 36 spørgsmål. Men jeg føler, jeg kender Marie-Louise og kan stole på hende.

20 H vad betyder venskab for dig? 21 Hvilken rolle spiller kærlighed og hengivenhed i dit liv? 22 Del på skift, hvad du synes, er din partners bedste egenskab. I skal nå til fem i alt. 23 Hvor tæt og varm er din familie? Føler du, at din barndom har været lykkeligere end andres? 24 Hvordan har du det med forholdet til din mor?

Sæt III 25 L av tre sande udsagn, der begynder med ’Vi...’ fx: ’Vi sidder begge i dette rum og føler...’ 26 Afslut denne sætning: ’Jeg ville ønske, jeg havde nogen, jeg kunne dele (….) med.’ 27 Hvis du skulle blive nære venner med din partner, hvad ville det så være vigtigt for denne at vide? 28 Fortæl din partner, hvad du føler for ham eller hende: Her skal du være meget ærlig og sige ting, som du måske ikke ville sige til én, du lige har mødt.

lent og på Roskilde for at pilotteste et nyt forskningsprojekt, hvor hun vil undersøge, hvor hurtigt man kan skabe intimitet imellem fremmede. Hun kalder det ‘Dinner with a Stranger’. Over det kommende år skal hun på 52 dates. En hver uge. Og hendes vigtigste værktøj er 36 spørgsmål, som skal kunne gøre to komplet fremmede til elskende. Alt det kræver er en gnist, og den mærkede Marie-Louise, da hendes blik fangede Mazdaks imellem teltene i Vest. Nu er han første spadestik i hendes studie og muligvis første forelskelse. At han er mand, spiller ingen rolle. Han kunne

29 D el det pinligste øjeblik i dit liv. 30 Hvornår græd du sidst foran et andet menneske? 31 Fortæl om noget, som du - allerede nu - kan lide ved ham/hende? 32 Er der noget, der er for alvorligt til, at man må lave sjov med det? 33 Hvis du skulle dø i aften, uden mulighed for at kommunikere med nogen, hvad ville du så fortryde mest, at du ikke havde fået fortalt? 34 Dit hus, der indeholder alt, hvad du ejer, bryder i brand. Når du har reddet dine kære og kæledyr, har du mulighed for at lave en sidste tur ind i flammerne for at redde én ting. Hvad ville det være? 35 Af alle dine familiemedlemmer, hvilket dødsfald ville så gøre størst indtryk på dig? Og hvorfor? 36 Del et personligt problem og bed om den andens råd om, hvordan han eller hun ville håndtere det. De 36 spørgsmål stammer fra et forskningsstudie The Experimental Generation of Interpersonal Closeness: A Procedure and Some Preliminary Findings lavet af Dr. Arthur Aron i 1997.

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Vi lever i en travl hverdag, hvor nærvær er en mangelvare. Det er derfor, Roskilde er elsket. Fordi det er helt naturligt, at vi kommer tæt på hinanden undersøgelser for medicinalvirksomheder, og her kan intimitet være altafgørende, hvis man eksempelvis skal undersøge, om stomi, der er kunstig åbning til tarmsystemet, virker.

HER LØBER FØLELSERNE FRIT lige så godt have været kvinde, ældre eller homoseksuel. For selve forelskelsen handler ikke nødvendigvis om den ene store kærlighed. Den handler om at dele intimitet og fortrolighed med et andet menneske. Og denne intimitet er netop, hvad Marie-Louise er interesseret i, hvor hurtigt man kan skabe. Til daglig laver hun bruger-

Men lige nu er Marie-Louise langt fra de renlige, rammesatte omgivelser, hun kender til. For hvad Roskilde mangler i sanitære forhold, gør det op for i følelsesmæssig åbenhed. Hér er de personlige barrierer sænkede, og det gør festivalen til et perfekt testmiljø: »Vi lever i en travl hverdag, hvor nærvær er en mangelvare,« forklarer Marie-Louise,

Shelters til festivalgæster og verdens flygtninge De sidste 2 år har vi testet ideer til, hvordan man kan bruge ROCKWOOL isolering til at give nogle af verdens mere end 60 mio. flygtninge en mere sikker og komfortable beskyttelse. Roskilde Festivalen er her en unik mulighed for at afprøve nye innovative løsninger, og sidste år modtog ROCKWOOL en værdifuld feedback fra festivalgæsterne om brugen af vores shelters. Det har nu resulteret i 50 nye forbedret shelters til årets festival, men også en opgradering af en brugbar løsning der sikrer flygtninge mod kulde, brand og støj - kort sagt bedre levevilkår.

imens hun henter en øl til sin date. »Det er derfor, Roskilde er elsket. Fordi det er helt naturligt, at vi kommer tæt på hinanden.« Og det naturlige nærvær kan erhvervslivet faktisk lære noget af, understreger hun: »Evnen til at sætte sig i andres sted og være bevidst om vores omgivelser, er vi meget bedre til på festival end i hverdagen.« Om konsulenten kan omsætte dele af dagens eksperiment til sine brugerundersøgelser, vil hun dog ikke ud med. I hvert fald ikke inden de 36 spørgsmål er stillet.

KÆRLIGHED KRÆVER MODGANG To timer senere stiller Marie-Louise,

Mazdak det sidste spørgsmål og kigger ham dybt i øjnene. Mon de er forelskede? Den unge svensker er ikke overbevist, selvom han synes, Marie-Louise er fascinerende. »Jeg tror kærlighed, handler om mere end 36 spørgsmål. Det handler også om slagsmålene, tilgivelsen og de øjeblikke, hvor man er der for hinanden,« reflekterer han. Men fundamentet er lagt. De to forhenværende fremmede ser hinanden dybt i øjnene, udveksler numre og aftaler at mødes til dance-off under Arenas blå himmel, inden de forsvinder ud i den støvede horisont.

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Frække Frederik vælter sig i tilbud Det er væltet ind med mails i Frederiks indbakke, siden Orange Press i onsdags bragte en kontaktannonce. Der er kommet så mange, at Frederik har brugt hele torsdagen på at svare på pigers henvendelser, der både indeholdt digte og sange. Vennerne har fået tjansen at stalke dem på Facebook efterfølgende. Det er dog blevet til hele tre dates torsdag aften – alle sammen meget stille og rolige. »Normalt er jeg en meget travl person, men det her er noget af det vildeste, jeg har prøvet! Det tager vildt lang tid at besvare alle de mails, så i aften kører jeg altså bare den helt almindelige singlestil,« fortæller Frederik. Måske fortsætter han med at svare på henvendelser, når han kommer hjem, og der er kommet lidt ro på. I hvert fald er Frederik nu meget mere optimistisk. »Det kunne jo være, man var heldig i HEIDI YETKIN aften alligevel,« slutter han af.

Sig det med sang

Mel: Under den hvide bro

En af Frederiks nye beundrere har sendt ham en kærlighedssang – vi bringer den her, så I kan synge med hjemme i lejren

Under den varme dug Møder du Nanna i smug Nanna er dejlig og mægtig rar Så længe at du er klar (på date)

Under en festival Kan du vælt’ og fald’ Nanna masserer og fi kser din ryg Så du kan føle dig tryg (Ps. Nanna læser kiropraktik)

Fortryderne

Hvis I nu mødes her Så må vi se, hvad der sker Stearinlys og rødvin og romantik Du Nannas nummer fi k

JACOB

Det er ham kollegaen, der ville købe en billet på Facebook. Det er veninden, der forgæves ledte efter et job, der hverken lå oveni Muse eller McCartney. Det er din kæreste, der truede med at klippe dit armbånd af, mens du sov, sidst du var hjemme og vaske underbukser. Det er tvivlerne, der nu fortryder, at de ikke slog til og købte en billet, mens tid var. Vi har talt med nogle af dem AF ANNA HJORTDAL

JACOB Jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle på Roskilde i år, så jeg forfulgte ikke de muligheder, der bød sig for at komme med. Jeg tænkte egentlig, at det var okay, at jeg ikke skulle på Roskilde, men nu hvor solen brager ned, og man ser en masse mennesker have det sjovt, begynder det at klø i ﬁngrene, og kontoret føles kedeligt. Det er ekstra bittert, fordi vejret har været så dårligt, at man nærmest ikke har mærket sommeren. Og så kommer den nu. Jeg har skrevet på Facebook og forhørt mig hos venner for at få en billet, men ingen har svaret endnu.

JOHANNE Jeg arbejder fuldtid i denne uge, men jeg ville hellere have været på Roskilde. Det er andet år i træk, jeg ikke er på Roskilde. Det er et savn, der bare opstår. Man savner stemningen, for Roskilde er indbegrebet af sommer. Sommeren starter først rigtigt, når man har været på Roskilde. Uden Roskilde er det bare godt vejr, og man er derhjemme. Hvis jeg kunne gøre det om igen,

ville jeg have købt en billet. Det gør jeg næste år. Jeg ville ikke betale enhver pris for en billet, men jeg sprang gerne i vandet, selvom det er pissekoldt, hvis jeg ﬁk en billet for det.

STINE Jeg havde egentlig fundet et arbejde på Roskilde, men så inviterede min far mig ud at rejse, og det faldt sammen med mine sidste to vagter, så jeg måtte springe fra. Man kan ikke svigte sin far. Jeg har haft bæmund lige siden, for jeg havde glædet mig så meget til Roskilde. Jeg skulle bo med 19 drenge i en rosélejr. Jeg ved ikke, om de har kaldt den det, men de drikker i hvert fald enormt meget rosé. Og jeg kan rigtig godt lide rosé. Der er helt tomt i min lejlighed, helt tomt i København, og folk svarer ikke på Snapchat. Når de endelig svarer, bliver jeg ked af det, for det er vildt fede snaps, og når jeg svarer tilbage, så ligger jeg bare i min seng med uglet hår.

STINE

JOHANNE

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Kan du komme i trance? Foto: Peter Troest

Et wodooband fra Haiti har i år gæstet festivalen for første gang nogensinde. Bandet spiller trancemusik, og Orange Press sendte en reporter afsted for at teste, om det var muligt at komme i trance

Chouk Bwa Libète:

Sig til min familie, at jeg elsker dem. For tænk hvis jeg ikke kommer ud af trancen. Bandet har fortalt mig, at de synger, hvad ånderne beder dem om at synge. Det er ånderne, der styrer. Hvis du lader dem styre dig. Så jeg overgiver nu min krop til woodoo-musikken og ser, om jeg kan komme i trance. Ønsk mig held og lykke.

Gentagelser. Bliv ved. Ved og ved. Også selvom du ikke ved, hvad de synger om. Trommer. Trommer, der styrer. Hele bandet. Publikum. Og mig. Bare lyt til rytmerne. De tager dig videre på rejsen. Langt og dybt. Dybt ind til dit indre. De kunne have sunget på et hvilket som helst sprog. De kunne have sagt hvad som helst. Det er trommerne, der bestemmer. Derfor er der sørget for otte af slagsen. Og de kan trylle. Hele vejen til en anden verden. Og tilbage igen. Hvis du vil.

Chouk Bwa Libète er fra Haiti og spiller haitiansk mizik rasin musik med woodoo- og reggae-rytmer. Bandet synger om haitianernes hårde liv og utrættelige livskraft. De spillede torsdag aften kl. 01 på Gloria.

Men det vil jeg ikke. Endnu. Så trommerne finder ind til mit hjerte igen. Det er stadig dem, der stjæler al opmærksomheden. De styrer mit hjerteslag. Og mit sind. Men ikke nok til, at jeg skal bede andre om at give min indledende besked videre til min familie. Det er trance. Men ikke den slags, der kan styre mig. Åbenbart. PARASTOU BOOYASH

L KE A ROC ET TH O GH ME e h t e s o cho e c n e i r e p x full e

Now in its 13th year, the Music Against Drugs campaign is running at music festivals across Denmark. A concert can be the experiences of a lifetime - but not if it’s lost to intoxication from drugs or alcohol. Choose the full experience - get your kicks from the music!

ENJOY THE FULL EXPERIENCE HERE Alive Festival • Bork Havn Musikfestival • Grøn Koncert • Haze over Haarum • Jelling Musikfestival • Kløften Festival • Musik i Lejet • Nibe Festival • Nord-Als Musikfestival • Roskilde Festival • Samsø Festival • Shankara Gathering • Skagen Festival • Smukfest • Tunø Festival • Tønder Festival • Vig Festival • Wonderfestiwall

Foto: ThorbjĂ¸rn Kragh

2015

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Iben er en flittig gæst på Roskilde Festival og ved præcis, hvad hun har brug for: I tasken er der cigaretter, hendes favorit tøsesnus, makeup, handy-flower-håndsprit i lyserød og en lille flaske poo pourri, der ifølge Iben tager alle lugte, så man kan holde toiletterne ud, og så der dufter dejligt til den næste.

Roskilde festival 2013 var en milepæl for Iben Bach, da hendes klassekammerat, som hun lå i camp med spurgte, »Vil du egentlig hellere kaldes Iben end Bendik?«. Siden da har hun præsenteret sig med sit pigenavn, som hun selv har valgt. »Det betyder pigen med det mørke hår. Det var det, mine forældre ville have kaldt mig, hvis jeg var blevet født som pige,« fortæller hun. »Det er faktisk ret sjovt, at det var på Roskilde, at mit navn slog rigtig igennem. På den måde betyder festivallen noget helt specielt for mig.« Da Iben var lille, identiﬁcerede hun sig med pigerne. Kvindeligheden har

altså hele tiden været der. Det er de feminine træk, hun må kæmpe for – og ekstra meget når hun er på festival. Det er svært at se. Næsten umuligt. Hofterne svinger i elegante buer fra side til side, da hun bevæger sig. Når hun taler, kører hun sine ﬁngre igennem sit lange, tykke, brune hår. Kun få ting afslører hende. Det er ikke svært, at være transkønnet på en festival – bare besværligt.

ANNE MEISNER SYNNESTVEDT

Køb en Folkeaktie - og vær med til at starte Danmarks første butik med overskudsmad

what sms D OO WEF 11 9 t i l 1 0,K r. 1 0

WeFood sælge r varer, som normalt bliver smidt ud, for di de er tæt på udløbsdatoen , emballagen er beskadige t eller forkert mærke t. Overskudd et går til verden s fattigste.

do for f ood o

lke

,kr. 100 a

Før hed hun Bendik og var en han. Nu hedder hun Iben. Det er ikke altid let at holde styr på. Første gang, Ibens venner rigtigt accepterede hende som pige, var på Roskilde festival.

Foto: Daniel Rex-Dybmose

Før Roskilde hed han Bendik – nu hedder hun Iben

Iben tager hjem, når hun skal i bad. Hun hører til et sted mellem mand og kvinde, og så er der ikke plads i fællesbadene. Et andet problem opstår, når hun skal tisse. Med stram-optrusser og ﬂere lag er der nok at holde styr på. Det er derfor ikke let at lade vandet i busken, som så mange andre piger gør, så toiletkøerne er mange og lange. Generelt bliver der taget godt imod Iben på Roskilde Festival. »Der er lidt mere kærlighed mellem mennesker, når det er Roskilde Festival, og der er også plads til mig,« fortæller hun og fortsætter: »Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer, når de hører min stemme. Den er ret mørk. Man kan se det, hvis fyre kommer hen til mig her på festivalen, fordi de synes, jeg ser godt ud. Lige så snart jeg åbner munden, lukker de deres. De bliver virkelig overraskede. Der er nogle, der nærmest løber skrigende væk, mens andre bare bliver nysgerrige og overraskede,« siger hun og roder i sin taske efter en cigaret. Iben oplever, at folk bliver mere åbne, når det er sommer, sol og festival, og hun drømmer om at kunne lave en gay pride på Roskilde Festival.

k t i

Birgitte Qvis t-sørensen, generalsekre Denne FOlk tær i Folkekir eaktie er en kens nødh DOn jælp uDbytte elle atiOn Og giver ikke ejerskab, r inDFlyDe lse.

Danskerne smider årligt tusindvis af tons mad ud, mens folk i verdens fattigste lande dør af sult. For kun 100 kr. kan du være med i kampen mod madspild og gøre en forskel, der kan både ses og mærkes. Vi sender aktien til dig, når du kommer hjem. Rigtig god festival!

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Pharrell er en sød bolle med svampe Hvis du synes, at din øl smager forskelligt, afhængig af hvilken koncert du nyder den til, er du ikke hel galt på den. Det beviser Josefin Vargö og Ayhan Aydin, når der bliver sunget for dine smagsløg – bogstavlig talt

Sådan smager…

Josefin Vargö og Ayhan Aydin fra Sverige har i løbet af det sidste år udarbejdet et eksperiment, der viser, at lydfrekvenser har en effekt på de ting, du spiser og drikker. Selvom det hedder sig, at man kan spise med øjnene, peger forskningen altså på, at ørene er en ligeså vigtig faktor for smagsoplevelsen af dit måltid. I Art zone har du mulighed for at udfordre dine sanser. Tre forskellige smagsprøver på drikkevarer + ét styks høretelefoner med forskelligt musik i - og mere skal der ikke til. Cecilie har været forbi og er meget imponeret over resultatet »Gulerodsjuicen smager bedre ved de lyse toner. Den bliver sødere,« siger hun. Men hvis smag kan have en lyd, må lyd jo også have en smag. Joseﬁn og Ayhan hjalp os med at kortlægge et menukort over et udsnit af kunstnerne, der er på Roskilde Festivals program i år.

Paul McCartney Han er svær. Man kan let komme til at forveksle lyden med Beatles eller Wings. De fleste kan forholde sig til musikken og har et forhold til det. Hans lyd kunne sagtens være en drink – en sofistikeret drink. Måske en rigtig god hjemmelavet G&T med flere lag i. Simpel, men god – og som de fleste kan lide den.

Florence + the Machine

ANNE MEISNER SYNNESTVEDT

Der blev smagt og lyttet intenst, da Cecilie tog testen sammen med to af sine veninder. De vil alle tre give det en tanke, næste gang de nyder en øl til en koncert.

Foto: Anne Olsen

Find det, du er god til - tag på højskole

Florence har ﬂere sider. Hun kan være blød og inderlig – men hun kan også være hård. Det skal derfor være sødt og salt på samme tid. Muligvis en dessert. Det kunne være en hård vanille-saltet karamel is, sådan en man bliver nødt til at spise med en gaffel for at stikke igennem. Når man kommer ind til kernen, skulle den være fuld af pop-rocks, altså de der små, lyserøde, der eksploderer, når man får dem i munden. De skaber

rammerne om den fest, Florence and the Machine skaber på scenen.

Pharrell Williams Hans musik er meget tilgængeligt. Man skal ikke bruge så meget energi på at fordøje det. Det er de færreste, der kan stå helt stille til lyden af Pharrell. Det er kommercielt og har ikke den store kant. Han ville minde om en sød bolle med en form for svampe, som var meget milde på umami.

Mew Deres lyd rummer meget forskellige temaer. De ville helt sikkert være en slikkepind med en røget aroma. Den ville have en eftersmag af dild og en form for pulver indeni – lidt som en overraskelse. Musikken skal nydes

sammen med andre. Slikkepinden skulle derfor være designet sådan, at man deler den ved at brække den i stykker.

KØB SHOTS RØR I BODERNE

10 stk. RØR

160 kr

“Jeg lærte at lytte - ikke bare til musikken, men også til andre.”

incl. pant

Thomas Buttenschøn, sanger og sangskriver

ER DU TØRSTIG? SMS: vandflaske til 1272 0 kr. + alm. sms-takst

Pris pr. rør. 20,00 kr. incl. pant

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Foto: Thorbjørn Kragh

Made at Roskilde: Et kunstnerisk springbræt? Roskilde Festival danner ramme om en række innovative arkitektoniske og kunstneriske projekter, der skal give kreative kræfter en platform til at virkeliggøre deres vildeste idéer. Men giver Dyrskuepladsen et afsæt for fremtiden?

rtZone har de sidste to år forsødet festivalgæsternes liv ved at tilbyde et kreativt pusterum midt i den rå oplevelse, en festival kan være. De imponerende arkitektoniske værker har været brugt flittigt som ly for regn og sol, til art talks, selfies og radiobiografer. Bag dem ligger store tanker og visioner udtænkt af især nyudklækkede arkitekter og kunstnere, for hvem Roskilde er en unik platform til at teste deres idéer af. »Midlertidigheden er så fantastisk,« konstaterer 33-årige Signe Brink Pedersen, hovedkurator for kunstinitiativerne på Roskilde Festival, da Orange Press møder hende til en snak i ArtZone. Hun står bag udvælgelsen af de rette profiler til bl.a.

ArtZone og graffiti-området RFGRAFF. For hende er profileringsplatformen helt unik, »vi tænker meget i, hvordan vi kan hjælpe med at booste et kreativt vækstlag.« Op kommer værkerne; ofte ved få ugers arbejde med hjælp fra et korps af frivillige, som kunstneren, sammen med materialerne, får stillet til rådighed af festivalen. Og ned rives de, når den orange stemning er kølet af, og Dyrskuepladsen igen ligger gold hen. Det er især inden for de seneste fem år, at Roskilde Festival-ledelsen har skærpet sit fokus på kunstindsatsen. Men

hvad betyder det for kunstneren at få et ‘Made at Roskilde’ med i bagagen?

EN UNIK MULIGHED - MED PLADS TIL FORBEDRING Arkitekten Kristoffer Teglgaard, der stod bag den molekylær-inspirerede kuppelstruktur, Dome of Vision, der fra 2011 til 2014 prydede festivalpladsen, er enig i, at Roskilde er en unik platform: »Listen over ting, der er fedt ved det her, er uendelig lang. Der er meget få andre kanaler i Danmark, hvor unge arkitekter får mulighed for at realisere et projekt i en så rå, eksperimenterende

form, som det er muligt på Roskilde.« Men arkitekten føler samtidig, at der er plads til at forbedre den måde festivalen håndterer samarbejdet og værkerne på, efter sidste tone har lydt: »Roskilde Festival formår desværre ikke at håndtere det potentiale og de talenter, som de skaber,« siger Teglgaard og forklarer; »Der er en håndsrækning i, at man køber materialer til kunstnere, der har skaberevnen til at udfolde sig. Men der bliver ikke taget hånd om, hvorvidt man skal udvikle på projekterne. Der mangler en forløbende dialog,« understreger den unge arkitekt, der i dag lever af sit Dome of Visions projekt, og har været aktiv bidrager på Roskilde siden 2007. Først som graffitimaler og senere som arkitekt. Signe Brink Pedersen nikker godkendende til kritikken. »Vi arbejder på at være mere systematiske, før vi sætter projekterne i gang, og have en god dialog med kunstnerne hele vejen igennem.« For kuratoren er målet at få hele fødekæden i stand, og tidligt afdække værkets potentiale, hvis det ikke skal bruges igen. »Intentionen er der, men ressourcerne er der ikke altid til at følge op på alle projekterne, selv om vi gerne ville,« forklarer hun. »Det vigtigste for os er at give nye talenter en chance og et kunstnerisk springbræt.« MATHILDE IVE

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

DTU-studerende vrider hjernen for at gøre din festival federe En laserprinter, et par kvadratmeter solceller og et kørende kæmpebatteri er måske ikke en del af Roskilde-oppakningen for de fleste. Men en flok studerende fra Danmarks Tekniske Universitet forsker i at gøre fremtidens festivaler lidt nemmere og bekvemmere. Og så må dåsemakrellen vige pladsen i tasken Når drivhuseffekten har slået til, dit telt er hammerhedt, og øllene ditto – så kan ﬁre fyre fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) redde dagen. De har taget skummåtter, lim, aluminiumsspande og et par termodynamiske principper med på festival for at svale teltlune dåsebajere. Festivalgængerne er prøvekaniner, der på årets festival skal være med til at teste de studerendes opﬁndelser. Ud over kølebokse har andre hold DTU-studerende 3D-printet og forsket i festivalens

infrastruktur, gæsternes affaldsvaner og madbodernes vandforbrug. Alt sammen for at forbedre fremtidens festival.

REAL LIFE EXPERIENCE-FORSKNING Selvom Dyrskuepladsen er langt fra laboratorier og hvide kitler, så er festivalens gæster, fester, støv og mudder et unikt sted at forske. »Det her er jo real life experience. Vi kommer ud og møder mennesker, der er vildt åbne for at prøve skøre ideer af. Vi hører, hvad de siger, får noget feedback og ﬁnder ud af, hvordan vi kan forbedre det,« siger Lars FromHansen. Sammen med tre andre studerende er han hovedet bag den mobile og strømfri køleboks.

AFFALDSBAROMETER OG VAND TIL PULVERKAFFEN I Techlab-containeren foran Avalon kommer der i løbet af de næste par dage til at foregå mere forskning. Du kan blandt andet kigge forbi, når et hold studerende koger vand med solvarme eller roder i dit affald. Ved hjælp af to vægge med huller til skrald og skrammel har de gennem festivalen forsøgt at påvirke gæsterne til at smide MATHIAS NIELSEN mere ud.

Guide:

Sådan laver du din egen køleboks Selvom du ikke har et hold DTUstuderende i ryggen, så kan du godt fl ikke en fi n køleboks til næste års festival sammen hjemme i garagen. Det skal du bruge: • En form for skumgummi, der kan holde på vand • En spand eller gryde • Gaffertape • Lim Sådan gør du: 1. Lim skumgummi rundt om spanden og fastgør med gaffertape. Husk at beklæde både låg og bund med skumgummi. 2. Læg dine drikkevarer i spanden og gør skumgummiet gennemblødt. 3. Stil spanden i skyggen, og lad vandet fordampe. Fungerer din køleboks, så skulle øllene kunne blive cirka 10 grader koldere end, hvis de er luft temperatur. Sådan fungerer den: Køleboksen fungerer på samme måde, som når vores krop sveder. Når vandet fordamper, så trækker det energi – og dermed varme – ud af boksen.

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

RO S K I L D E

L I VE

Kvinder er til pop, mænd er til metal

Koncerter kan live-streames fra sofaen

Kønnene bliver splittet, når man spørger, hvilken type musik de hører mest på

Kender du nogen, der sidder derhjemme og ærgrer sig over, at de ikke er

festivalen. Hunkønnet hører pop og R&B, mens hankønnet er til metal og hard rock-koncerter. Det viser en publikumsanalyse lavet af Roskilde Analyse. I en rundspørge har 67 procent af de kvindelige festivalgæster svaret, at de lytter mest til pop, når de er på festivalen. Sammenlignet med mændene lytter kun 33 procent af dem til pop, i stedet samles 86 procent af dem til metal-koncerterne.

på festivalen? I år kan dine venner derhjemme live-streame flere af festivalens koncerter på Roskilde Festivals hjemmeside. I dag kan man fra sofaen komme til koncert med Pede B, Run the Jewels og Lamb of God, når de spiller på Arena. Live streaming fra Orange Scene kan opleves i morgen kl. 01:30, hvor Suspekt lukker scenen. Foto: Rasmus Weng Karlsen

»DENGANG DRØMTE VI JO« Mew har oplevet Roskilde Festival både fra mudderet og fra scenen. Det er noget særligt, og noget forsanger Jonas Bjerre er taknemmelig for ANDREAS THORSEN

er er et eller andet ved tanken om de danske musikere, der som unge var på Roskilde Festival på den rigtigt fede måde og traskede rundt i mudder til knæene og med ølpletter alle andre steder. Et eller andet romantisk. For hvor de dengang tossede rundt som en uanselig del af et større hele, som en del af publikum, står de i dag oppe på scenen og kan se ud på alle dem, som nu drømmer om at gøre det samme. Således kan festivalen både fungere som et før og et efter, og turen dertil kan ses som en dannelsesfortælling for danske bands. Mew er sådan et band. De spillede på Roskilde Festival første gang i 1998, men de kom også på festivalen i deres helt unge år, og det er derfor noget lidt særligt at vende tilbage som hovednavn – helt oppe i plakatens øverste filial. »Som dansk musiker, der har været der som ung for at opleve andre bands spille, er det jo en drøm at spille på Roskilde,« siger forsanger Jonas Bjerre.

»Roskilde har spillet en stor rolle for Mew. Dengang drømte vi jo. Når man starter et band, går det meget ud på at drømme sammen, og det gjorde vi på Roskilde. Dengang havde man jo ikke mobiltelefon, så hvis man blev væk fra hinanden, blev man nødt til at gå alene rundt. Det var på en eller anden måde meget lærerigt.«

Hvordan det? »På den måde har vi jo set utallige koncerter, som gjorde stort indtryk. Jeg husker især en koncert med The Afghan Whigs i 1993. De spillede, mens solen stod op, det var helt uforglemmeligt. En helt guddommelig koncert.« Mew har siden debuten spillet på Roskilde Festival flere gange, og for Jonas Bjerre stikker især koncerten i 2003 ud som noget specielt. Bandet havde i foråret op til festivalen udgivet ‘Frengers’, som skulle vise sig at blive det helt store gennembrud, og efter at have turneret i udlandet fløj de fire danske musikere tilbage til Dyrskuepladsen på ryggen af succes og pludselig

anerkendelse fra bredere kredse, end de var vant til. De skulle spille på Arena. »Det var meget opløftende at se den kæmpe skare, der var mødt op. Jeg husker det, som om vi var i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet ville kunne fylde teltet. Vi vidste jo godt, at albummet havde klaret sig godt, men man kan alligevel ikke rigtig mærke det, før man står foran publikum.«

Man skal være meget taknemmelig, synes jeg, for at få lov til at stå på den scene Siden har Mew spillet på Orange Scene, og er Roskilde Festival i det hele taget lidt

MEW SPILLER FREDAG NAT KL. 01.30 PÅ ORANGE SCENE

noget specielt, så er den orange canopyscene det i helt særlig grad. »Det orange telt er jo symbolet for Roskilde. Det er ikonisk. Orange Scene har en vis mytologi over sig,« siger Jonas Bjerre. Det er også på Orange Scene, at Mew spiller i år. Sidst, de gjorde det, var i 2012, og der bestod sceneshowet blandt andet af spøgelser, som vandrede ind for at tage del i en slags begravelse for Jonas Bjerre, som lå og spillede død på scenegulvet, mens store keyboardflader dundrede ud over publikum. Sådan bliver det nok ikke i år. Måske. »Jeg ved ikke, om vi gør sådan noget i år, men der er stadig lidt tid til, så måske finder vi på noget. Det kan sagtens være, at vi finder på et mærkeligt indslag,« griner Jonas Bjerre. »Men i det hele taget håber vi bare, at vi kan give folk den samme oplevelse, som vi selv fik, da vi var unge. Man skal være meget taknemmelig, synes jeg, for at få lov til at stå på den scene. Jeg er meget taknemmelig.«

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Foto: Oliver Sichlau

Pede B afholder sin største koncert

Broken Twin. Foto: Mie Brinkman

Rapperen Pede B kommer ikke til at stå alene, når han i dag kl. 14 indtager Arena. »Det er uden sammenligning den største produktion, vi nogensinde har sat sammen,« lyder det fra Pede B i en pressemeddelelse. Han har inviteret blandt andre DjNoize og fl ere gæsteartister med på scenen, heriblandt Alberte Winding og Per Vers. »Det har været hårdt og tungt, men jeg er overbevist om, at det hele kommer til at være besværet værd! Jeg er dybt taknemmelig for alle de gode folk, der har sagt ja til at være en del af det her cirkus!« lyder det fra rapperen. Pede B har ikke afsløret alle sine gæster, og publikum kan se frem til en koncert fyldt med overraskelser.

Kendrick Lamar.

Run the Jewels.

Goat.

Disclosure.

SOUNDVENUE anbefaler i dag BROKEN TWIN

KENDRICK LAMAR

RUN THE JEWELS

DISCLOSURE

GOAT

Start dagen blødt ud med sagte og hjerteskærende klavermelodier. Tilsat Majke Voss Rommes smukke vokal er det ﬂøjl for øregangen på en stille eftermiddag.

Med ’To Pimp a Butterﬂy’ er han sprunget ud som politisk hiphopmessias, men Comptonrapperens mere feststemte hits som ’Bitch, Don’t Kill My Vibe’ vil uden tvivl også gøre sig fremragende på den helt store scene.

Med deres højrelevante politiske statements, badass attitude og ultrapotente hiphopproduktioner er El-P og Killer Mikes fællesprojekt på et sejrstogt, der indtager Arena som en bulldozer med 100 kilometer i timen.

Dagens største fest står de britiske Lawrence-brødre for – og hænderne skal helt i vejret, når uundgåelige housebangers som ’Latch’ og ’When a Fire Starts to Burn’ gjalder ud over de gigantiske masser.

Det maskeklædte, svenske kollektiv lokker dig med ind i en syregrøn verden, hvor shamanistisk gedeforgudelse, hypnotisk stammesang og tranceinducerende psychrock udgør en betagende skør enhed.

PAVILION, KL. 13.00

ORANGE, KL. 19.30

ARENA, KL. 21.00

m stagra n I å p rk e danma t billed i d d n d u a o s #4 Uplo ab og l o m e ndd 5. juli. t s e #4sou n se

VIND BILLETTER TIL NÆSTE ÅRS ROSKILDE FESTIVAL! KOM OG TAG ET KREATIVT BILLEDE AF DIG SELV PÅ 4SOUND DEMOLAB 4Sound DemoLab ligger ved Pavilion og er et fuldt udrustet, professionelt studie, hvor du som gæst på Roskilde Festival gratis kan indspille din egen musik.

ORANGE, KL. 22.30

AVALON, KL. 00.00

Fredag 3. juli 2015

RO S K I L D E

L I VE

Rangleklods spiller op til svedig udendørs-klub

Foto: Robin Skjoldborg

NON-PROF2IT SINCE 197

Electro-gruppen Rangleklods spiller i dag kl. 14 på Apollo, og publikum kan forvente høj sol og klub-stemning. »Vi kommer til at forvandle Apollo til en stor, svedig udendørs-klub under høj, høj sol,« siger duoen i et interview til Gaffa. Rangleklods har før spillet op til fest på Roskilde Festival, og gruppens største oplevelse var på Cosmopol i 2012: »Vi endte med at pakke teltet og skabe en vild, vild middagsfest. Vi var totalt euforiske bagefter,« fortæller Rangeklods til Gaffa.

Bevæbnet med et maksimalistisk arsenal af virkemidler gjorde Muse en ihærdig indsats for at leve op til ansvaret som hovednavn. Foto: Christian Hjorth

Kongerne af progressiv spacerock MUSE Orange Torsdag kl. 22.30

Arsenalet var kørt i stilling til det helt store festivalskrud, og med den hysteriske eksercitsofficer fra et af ‘Drone’-albummets monologer blændet op på storskærmene ved koncertstart, blev det talstærke publikum foran Orange Scene resolut dirigeret ind på den nuværende Muse-frekvens. Der var dømt insisterende stadionrockshow for alle pengene,

og det faldt såvel strålende som mindre heldigt ud for trioen torsdag aften i bedste spilletid. ‘Dead Inside’ lod sig livetransformere til en nødvendig nervedirrende version, og ‘Hysteria’ demonstrerede trioens spilleglæde og musikalske overskud, hvor der pludselig indfandt sig Led Zeppelin-jam i den ellers stringent udførte progressive spacerock. Det var momentvis næsten for meget af det gode, og dermed en bekræftelse på det, som både er Muses force og svaghed: At virkemidlerne blev stopfordret ned i halsen på festivalpublikummet i bandets iver efter at favne og behage de tusindtallige crowds,

som er deres livepublikum. Om det var konfetti- og serpentinfyrværkeriet skudt udover forsamlingen under ‘Mercy’ eller de overdimensionerede balloner i ‘Reapers’. Her lod Muse simpelthen effekterne tage styringen frem for troen på deres egne ellers åbenlyse evner. Det skyggede heldigvis ikke for helhedsoplevelsen, for generelt tøjlede trioen elementerne i det maksimalistiske totalteater. D’herrer Matt Bellamy, Chris Wolstenholme og Dominic Howard balancerede mellem lige dele visuelt showmanship og fokuseret musiceren. Bellamy understregede formatet som ekvilibristisk

Der var dømt insisterende stadionrockshow for alle pengene, og det faldt såvel strålende som mindre heldigt ud for trioen

guitarist i en forrygende ‘Plug in Baby’, hvor fællessangen gjaldede ud over Dyrskuepladsen, og Wolstenholme var en koncentreret arbejdsbi på såvel den intrikate basfigur i ‘Hysteria’ og med en inderlig mundharpeintro (fra Ennio Morricones ‘Once Upon a Time in the West’) til ‘Knights of Cydonia’. Muse demonstrerede nok en gang, at de bestemt besidder hovednavnsformatet, men også at de efterhånden lukrerer lige vel meget på de lette tricks til at absorbere et taknemmeligt massivt publikum, som tager imod deres perfektionerede eskapader. CHRISTIAN WOLKOFF/SOUNDVENUE

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Arena Torsdag kl. 20.30

oversete numre fra bagkataloget. Gemte perler, så at sige. Hatten af for det. MEN desværre døjede bandet både med lydmæs-

Foto: Steffen Jørgensen

Mastodon har igennem de sidste ti år gæstet Roskilde Festival tre gange tidligere. Sidst foregik det på Orange med moderat publikumsmæssig succes, så en velfortjent oprejsning på Arena denne gang lå i kortene. Bandet havde sidste års bedste metalbum ’Once More Round The Sun‘

sige og tekniske problemer under det meste af koncerten, hvilket jeg gætter på var årsag til den på én gang matte og anspændte optræ-

Arena Torsdag kl. 18.00

Perfume Genius Pavilion Torsdag kl. 20.00

Mike Hadreas har undergået et radikalt hamskifte fra sit første album, ’Learning’, der var en dagbogslignende, sjæleudkrængende indiepop-fortælling om diverse former for misbrug og massiv marginalisering til sidste års konfronterende og mere synthesizervædede ‘Too Bright’. Det er et anderledes in your faceagtigt opgør med omverde-

nens intolerance og bærer præg af, at Hadreas endelige får afløb for årtiers indebrændthed. Og netop vekselvirkningen mellem de nye mere melodiske numre som ‘Grid’ og ‘I Decline’, der vidner om amerikanerens pludselige udbrud fra sit selvmedlidende puppehylster, og de mere selvhadende og klaverbårne fosterstillingsballader som ‘Learning’ og ‘Put Your Back N 2 It’ fra de foregående album, tog Hadreas’ performance til nye luftlag. Med en masse støj fra de omkringliggende, større scener var Hadreas’ bævende

stemme konstant i fare for at blive overdøvet eller trumfet, når koncerten bød på nogle af hans mest stille sange som ‘Sister Song’ og ’Lookout, Lookout’, men publikum vægrede aldrig. Tværtimod. Alle kravlede tættere og tættere mod scenen, indtil de stod nærmest klistret op ad det lille hegn, der adskilte dem fra bandet. Hadreas’ dybfølte optræden var på én gang en trodsig fuckfinger til alverdens homofober og en melodisk, sjælesønderrivende blotlæggelse af hans allerinderste selv. SOFIE LYKKE STENSTROP/ SOUNDVENUE

En forbandet skam. Mastodon plejer ellers at være synonym for smittende spilleglæde. THOMAS GRØNKJÆR

En cabaretsanger fra fremtiden St. Vincent

Den ukronede konge af sjælesønderrivende ballader

den. Størsteparten af den første time virkede statisk, og først de sidste 30 minutter kom de for alvor udover scenekanten.

Når Marsmissionen søsættes i 2025, bliver det helt afgjort uden St. Vincent, men den amerikanske sanger og guitarist kunne meget vel spille på en fremtidig musikfestival på vores røde søsterplanet. Torsdag aften var der i hvert fald ingen tvivl om, at Anne Erin Clark er fra en anden verden. Med sin kantede robot-rock og

teatralsk taktfaste optræden udfordrede newyorkeren gængse spilleregler og skejede ud på sin egen spidsfindige facon. Iklædt et superstramt catsuit leverede hun en exceptionel excentrisk optræden, der med indøvet stramhed og overlegen arrogance til tider mindede mere om en kunstperformance end en koncert. Men det indøvede og stramme særpræg virkede også som en hæmsko for mere impulsive indslag, der ofte kan løfte publikums arme fra korslagte til vajende. St. Vincent nægtede dog at please, og

det var ærgerligt, at hun ikke udnyttede sin tæft for at optræde og inviterede publikum ind i sit armfang i stedet for at skyde dem fra sig i en lidt for lukket omgang fremtidsrock. Heldigvis er hun en gudsbenådet guitarist, der endte med at overvinde publikum med sine maskulint mavetunge guitarsoli, og til sidst åbnede St. Vincent helt op og kronede sig med en ballonhat, imens hun highfivede de forreste rækker i en forsikring om, at hun trods alt kun er et menneske. NIKOLAJ KENNOV RASMUSSEN/ SOUNDVENUE

Foto: Christian Hjorth

Mastodon

i ryggen, hvilket aftenens vovede sæt også bar tydeligt præg af. Mere end halvdelen af numrene var hentet herfra, og først til allersidst blev crowdpleasere som ’Crystal Skull‘, ’The Czar‘ og ’Blood And Thunder‘ rystet af. Motivationen for den disponering har vel været, at bandet indtil flere gange har præsenteret publikum på Roskilde for alle klassikerne, og at de derfor kan tillade sig at lægge ekstra vægt på det nyeste materiale, som de har god grund til at være stolte af, samt plukke et udvalg af lidt mere

Foto: Peter Troest

En forbandet skam

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Adrenalinhøjt rifferama Avalon Torsdag kl. 13.00

Med snart 20 år på bagen er Every Time I Die fra Buffalo, New York et af metal/mathcore’ens oprindelige bands med syv album, bl.a. genreklassikeren ”Hot Damn!”, på samvittigheden. Kendetegnende for stilen var energiniveauet på 11 fra første strofe, og det stod hurtigt kry-

stalklart, at showet ville leve op til sit ”High Energy Concert” stempel i programmet. Mosh pits, push pits, circle pits, crowd surfing, crowd walking, vi kom hele spektret igennem til tonerne af ETID’s adrenalinhøje rifferama. Hvad end man forstod musikken eller ej, var den gode stemning næsten håndgribelig. Indbegrebet af en god Roskilde-koncert, hvor musikken fungerer som motor for en masse positive vibes på tværs af musikalske skel. THOMAS GRØNKJÆR

Steve Gunn Pavilion Torsdag kl. 16.00 Foto: Betina Garcia

Every Time I Die

Ufokuseret americana fra guitarmesteren

Fysisk ekspressiv og brede musikalske smil Jupiter & Okwess International Arena Torsdag kl. 16.00

Den 50-årige congolesiske Jupiter Bonkodji og hans musikalske femmands hær opfordrede et modtageligt festivalpublikum til at hengive sig til de udadvendte polyrytmer. Smilene var brede, og deres overlegenhed på instrumenter og i sceneFoto: Peter Troest

Ryan Adams Orange Torsdag kl. 17.00

Med skriggule festivalsolbriller, læderjakke og en Black Flag-t-shirt havde Ryan Adams taget sit afslappede rockoutfit på, da han sammen med sine fire musikere lagde et visit forbi en halvfyldt Orange Scene.

De fem bød op til op til lun eftermiddags-chill, hvor afslappet rock og americana med plads til instrumentleg var hjertet, og selv om en glubsk festivalvind kastede omkring med lyden og slørede for mange af bandets lækre detaljer – som det forrygende orgel – kunne det ikke gemme de dygtige musikere. Sammen med Adams’ altid nærværende person nåede de i mål, trods en orange mundfuld, der virkede svær at gabe over. JONAS SØLBERG/SOUNDVENUE

optræden spredte glæde i et sparsomt befolket Arena-telt. Musikalsk leverede afrikanerne en bemærkelsesværdig cocktail af afropop, regulær funk og i momenter nærmest metal-agtige guitarpassager, som fængede opmærksomheden, og pirrede nysgerrigheden. Så selv om man kunne have ønsket mere variation i udtrykket, havde de udadvendte musikere en fest på scenen, og publikum tog glædesstrålende imod. MARTIN GRONEMANN/ SOUNDVENUE

Foto: Christian Hjorth

Foto: Peter Troest

Lun eftermiddags-chill med rock på

Selv om Steve Gunn kom for sent på scenen, gav han sig rigelig tid, både under – og ikke mindst i mellem – de kun seks, snirklede folkrock-numre, det blev til. Gunn cirkulerede om de samme repetitive guitarfigurer i det, der nogle gange

føltes som nogle meget lange minutter, og bedst som koncerten for alvor syntes at blive skudt i gang med en veloplagt og The Rolling Stones-agtig ‘Milly’s Garden’, var det hele forbi efter små 40 minutter. En langsom men dragende version af titelnummeret fra sidste års ‘Way Out Weather’ fik vi, men disse få højdepunkter til trods, endte helhedsindtrykket med at være en smule forglemmeligt. BJØRN LANGE/ SOUNDVENUE

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Rockmytologi med postmoderne glasering Avalon Torsdag kl. 17.00

Amerikanske Joshua Tillmann er definitionen på en laps. Eller rettere sagt, når han ifører sig sit musikalske alias, Father John Misty, smelter lemmedasket dekadence, jakkesætklædt rockshaman og kække oneliners sammen til en topunderholdende pakke. Det er amerikansk rockmytologi med en postmo-

over i udvendig gøgl, men trumfen i ærmet – både live og på album – er sangskrivningens smidige kombination af velourblød 70’er-rock, country og singer/songwriter. Især de ravgyldne melodier på ’Strange Encounter’ og ’Chateau Lobby #4 (in C for Two Virgins)’ stod ud, mens rockede udbrud som ’I’m Writing a Novel’ og den afsluttende ’The Ideal Husband’ skabte modvægt til vellyden. Kun den stillestående, semielektroniske ’True Affection’ føltes for alvor som en forglemmelig stiløvelse.

Foto: Steffen Jørgensen

Father John Misty

derne glasering, hvor han konstant leger med modtagerens forventning. Er han inderlig, ironisk, eller begge dele? En evig symbolleg, som når han under sin koncert på Avalon kastede med sin akustiske guitar eller faldt udkrængende på knæ, mens han sang om alt fra hengiven kærlighed og popkultur til kønsroller og kras samfundskritik. Iklædt solbriller, skovmandsskæg og et krøllet jakkesæt emmede det af lige dele depraveret Las Vegas-stemning og støvet cowboybar. Faren ved det konstante rollespil er, at det takker

RASMUS JUNGE/SOUNDVENUE

Jungletrommerne kaldte folket til fest Jungle Avalon Torsdag kl. 21.00

Foto: Betina Garcia

En ny superstjerne blev født Florence + The Machine Orange Torsdag kl. 19.30

Var Foo Fighters-forsanger Dave Grohls brækkede ben det bedste, der kunne ske for Florence + The Machine? Det betød i hvert fald, at den rødhårede sangerinde og hendes band fik chancen for at indtage den engelske festival Glastonburys største og pyramideformede scene

i sidste weekend, og dermed sikrer sig en plads i de musikalske historiebøger. Og den koncerts succes virkede til at have stivet selvtilliden gevaldigt af hos Florence Welch, der iført florlette, hvide gevandter og bare tæer dansede rundt på Orange Scene og ud blandt publikum, som havde hun aldrig lavet andet. Imens demonstrerede hun fejlfrit sin stemmes imponerende rækkevidde. En enormt stærk start med ‘What the Water Gave Me’, ‘Ship to Wreck’ og ‘Shake It Out’ satte standarden for en forrygende kon-

cert, der bare blev bedre og bedre, som den skred frem. Den smukke danske, blå juli-himmel fik rosende ord med på vejen, inden Welch ganske passende gik i gang med titelnummeret fra sin seneste plade, ‘How Big, How Blue, How Beautiful’. Koncerten kulminerede med fællessang til ‘You Got the Love’ og en fabelagtig version af kæmpehittet ‘Dog Days Are Over’, der ikke efterlod nogen tvivlere på pladsen. Florence og hendes maskine er kommet for at blive som headliner på alverdens store festivaler. MIKKEL RØDDIK/SOUNDVENUE

Et feststemt publikum stod selv for opvarmningen inden koncerten med englænderne på et tætpakket Avalon. Skrig og skrål rungede, som var man landet, ja i en jungleskov af primater med promillen helt oppe i festniveau. Jungletrommerne gjaldede ud over det allerede dansende publikum, hvis higen efter

Foto: Steffen Jørgensen

fest forløste sig i en times tjubangkoncert, der med åbningen, det soulspændte, Bee Gees-agtige ’Time’, vuggede kroppen klar til en svedig hitparade fra bandets debutalbum. Herefter gearede Jungle ned, men med samme sans for at bringe hoftebenet på gled til deres moderne soulmusik, der med elektroniske islæt blev fremført på en lun bund af sprød bas, tropisk klingende percussions og smålumre falsetvokaler. Alle dele dannede et forrygende baggrundstæppe af musikalsk benzin, der gødede festen, inden stor-

hittene ‘The Heat’ og ‘Busy Earnin’ for alvor spændte dansemusklerne med tilbagelænet og groovy velklang. Men trods den umiddelbare begejstring skabte Jungle ikke stor virak om deres tilstedeværelse på den discolys-oplyste scene. Publikum fik også lov til at trække vejret i nogle få musikalske bølgedale, der dog aldrig truede med at få koncerten til at gå i tomgang, for det talstærke publikum sørgede for at holde Jungle oppe på, at de er og bliver et festband. NIKOLAJ KENNOV RASMUSSEN/ SOUNDVENUE

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

Ægte følelser og oneliners Soak Gloria Torsdag kl. 18.30

Indhyllet i røg og lyd Pallbearer Pavilion Torsdag kl. 22.00

Denne kvartet fra Little Rock, Arkansas har på det nærmeste sneget sig ind på metalscenen. I 2012 så debuten ”Sorrow And Extinction” dagens lys, og sidste år udkom så ”Foundations Of Burden”, der har været en øjenåbner.

Pallbearer maler begsort, traditionsrig doom med klagesang og grædende guitarer, hvor stemningen er så fortættet, at man føler sig indhyllet i lyd. Når Pallbearer kalder til messe sker det i en tæt tåge, som de betonstøbte riffs baner sig vej igennem. Alt sammen understreget yderligere af ualmindelige mængder scenerøg... var der egentlig en trommeslager? Jeg føler mig indviet. THOMAS GRØNKJÆR

Ought Pavilion Torsdag kl. 00.00

Genreekvilibrist satte gang i mørket Kaytranada Apollo Torsdag kl. 23.30

Foto: Steffen Jørgensen

De første fire minutter af Kaytranadas basfest fortæller meget fint historien om det, produceren generelt præsterede gennem hele sit sæt: En smeltedigel af genrer og opfindsomhed. Et jazzklaver slog følge med et trommebeat med

men proppet med ægte følelser, oneliners og melodier, man ikke sådan lige ryster af sig. ‘B a noBody’ blev leveret i en stram, insisterende version, mens sange som ‘Sea Cratures’ og ‘Reckless Behaviour’ – med linjen ‘most of the things you told me, you probably stole from online poetry’ – fik lov til at klinge, svæve og forplante sig i såvel hjerter som ører hos det begejstrede publikum, der blev sendt videre på festivalen en smuk oplevelse rigere. BJØRN LANGE/ SOUNDVENUE

Lidt for forfinet skrammelrock

Foto: Betina Garcia

Foto: Steffen Jørgensen

Det var ikke til at mærke på det nordirske stortalent Bridie Monds-Watson, der under kunstnernavnet Soak tidligt torsdag aften entrede Roskildes mest oversete scene, den intime Gloria, at hun kun er 18 år. Efter en imponerende åbning, der fik selv de største og fuldeste mænd til at tie stille og bare lytte, hilste Watson upåvir-

ket på et lettere måbende publikum med et kækt what’s up? og begav sig, flankeret af sine to venner på henholdsvis trommer og guitar/elektronik, ud i den fantastiske ‘Blud’. Bevæbnet med en guitar og en stemme, der ubesværet bevæger sig fra engleblid og knivskarp falset til en ru og raspende insisteren påkaldte den lille pige med det viltre hår sig Glorias udelte opmærksomhed og fastholdt publikum i et skrøbeligt, men dog umådelig stærkt singer/ songwriter-univers. Det var blottet for ironi og distance,

lift, som hurtigt hoppede over i tung trap med rappede kald og svar som hentet direkte fra Grandmaster Flash and the Furious Five. R’n’b fra de glatteste fløde-90’ere gled over i en aggressiv udgave af M.I.A.’s ‘Bad Girls’ med disonant synth. Kaytranada kan let sammenlignes med andre genreekvilibrister som Flying Lotus, og fra publikum fik han den fest, han fortjente. ANDREAS THORSEN/ SOUNDVENUE

Som et lyn fra en klar himmel sneg Oughts album ’More Than Any Other Day’ sig ind på diverse årslister forrige år. Og når man ser, hvor helstøbte og samspillede bandet er med kun ét album bag sig, forstår man hvorfor. Deres henslængte art-punk leder tankerne hen på Televisions

stramme guitarfigurer, ugidelige Pavement og tidlig David Byrne. Ikke mindst på grund af forsanger Tim Beeler, der på en god dag minder om en blanding af Byrne og Ian Curtis med sine underlige rants og halvkiksede dansetrin. Men den eksplosivitet og flabethed, der gør pladen så fængende, manglede desværre i deres liveoptræden på Pavilion, der blev en lidt for forfinet omgang skrammelrock. SOFIE LYKKE STENSTROP/ SOUNDVENUE

Foto: Peter Troest

Foto: Betina Garcia

– GIV AVISEN VIDERE

Sympatisk hiphop-hoppebold iLoveMakonnen Apollo Torsdag kl. 21.00

Når Drake retter sit spotlight mod én, sker der ting og sager. Makonnen Sherans var indtil for nylig en mordanklaget pusher, men efter den canadiske hiphopstjerne opdagede ham og tilføjede et vers til nummeret ’Tuesday’, er han katapulteret op i raphierarkiet. Det kunne man forvisse sig om foran Apollo, hvor

Atlanta-hjemmedrengen samlede et stort håndtegnskastende publikum, der slugte de synth-og baspumpende trap-produktioner råt. Og man må give iLoveMakonnen, at han gav sig fuldt ud. Han var en hoppebold, konstant i kontakt med crowden, og man ﬁk fornemmelsen af at opleve en musiker med medvind, der arbejdede hårdt på yderligere fremdrift. På den led var koncerten en understregning af hans personlige, succesfulde coming of age-historie. Desværre udstillede den også, at Makonnen er ret

tidligt i sin karriere. Det første kvarter langede hans dj shout out-klicheer og nye og gamle bangere – fra Drakes ’Energy’ til Dr. Dres ’Nuthin’ But a ’G’ Thang’ – over disken, og i de resterende 45 minutter præsterede han at spille to af sine nok største hits, ’Tuesday’ og ’I Don’t Sell Molly No More’ to gange. Det virkede sådan set efter hensigten, men det vidnede også om problemer med at fylde spilletiden ud. Forhåbentlig er der mere kød på diskograﬁen, næste gang han kigger forbi Danmark. RASMUS JUNGE/SOUNDVENUE

Et basdundrende totalteater Orange Torsdag kl. 01.00

Det lignede en oplagt smash, at Die Antwoords natkoncert skulle blive en dødsfest, med alt hvad dertil hører af freakyness og showmanship. Og heldigvis slog Ninja og Yolandi på alt, der rørte sig, og ramte for det meste. I det sekund den tyrenakkede DJ Hi-Tek havde sluppet sine første industrielle og hardcore beats, eksploderede scenen i et brutalt pumpende totalteater, der blandt

De mange basarme foran Orange Scene åd det råt, dansede ekstatisk med og sikrede, i Roskilde-ånden, det bizzares succes. JONAS SØLBERG/ SOUNDVENUE

Foto: Betina Garcia

Die Antword

andet inkluderede utallige kostumeskift, vulgære og syrede billedkollager på skærmene og masser af sydafrikansk booty klasket op i vores ansigter.

NON-PROF2IT SINCE 197

Fredag 3. juli 2015

That’s Roskilde spirit … Jeg har været til masser af koncerter i dag med mine nye venner fra lejren. Om aftenen går vi til masser af fester ved søen. Og jeg mener masser, for der er mange steder, hvor de spiller musik virkeligt højt. Det er alt sammen en smule sindssygt. Aftenhimlen er virkeligt smuk, og festivalen kommer virkeligt til live sent om aftenen. Alle os her i lejren er glade for, at det er gået rigtigt godt mellem os, selvom vi ikke kendte hinanden, før vi kom herned. Vi er alle fra meget forskellige baggrunde, og vores alder spænder fra 18-40 år, Men vi har det virkeligt sjovt sammen. That’s Roskilde spirit.

Mød Sid

En kærlighed til musik og koncerter har bragt den amerikanske ingeniør Sid Joshi til Roskilde Festival fra Californien. Men det er ikke nemt at fi nde venner, som vil rejse efter musikken, så Sid er taget alene til Danmark og Roskilde. Hver dag vil Sid skrive dagbog i Orange Press om at være taget alene på festival i et land, han aldrig før har besøgt.

SS E R P E G N ORA ANBEFALER I DAG …

FORTIDSMAD More Than Food The Time Machine, The Barn, Graﬁtti Zone, kl.18.30-19.30, Billetpris 80 kr. Tag på en gastronomisk tidsrejse gennem Roskilde Festivals madhistorie. Folkene bag Restaurant Vigen vil servere en 5-retters menu med en bred vifte af fødevarer fra madboderne igennem festivalens årtier. Da Roskilde Festival startede, var madindholdet begrænset til en frugtbod og en pølsevogn. Meget har ændret sig siden da, og du vil få en spændende madoplevelse, når retterne går en tur i tidsmaskinen.

BRUG KONDOM – OGSÅ TIL AT KASTE MED Kondomvandstikbold kl. 14-16 ved Sejlet og Mor Tove. AIDS-Fondet har igen i år slæbt Peter Mygind med på festival, som naturligvis er her for at afholde årets ’kondomvandstikbold’ – de lover, at det bliver et rent festfyrværkeri af kondomer. Så hvis man har lyst til at få svedt nogle af tømmermændene ud, så er der en mulighed her.

SKUMFIDUS-HEALING DEN FEDESTE LEJR KÅRES Camp Of The Year City Hall, Dream City, kl.13.00 Så kåres årets camp. Omkring 15 nominerede er fundet, og i dag kan du se, hvem af de kreative lejre, der løber af med sejren. Finaledeltagerne præsenterer sig selv med en tale og en begrundelse for, hvorfor netop de er de mest værdige vindere til en tur på Orange Scene.

The Marshmallow Cure, The Podium, Gloria Area, kl.14.00-15.30 og 16.00-17.30. De eksperimentelle foodies fra The Robin Collective er klar til at ordinere medicinsk skumfidus-fluff for festivalgængere i nød. De trænede skumfidus-farmaceuter giver gratis konsultationer og udskriver personlige recepter til skræddersyede skumfiduser - afhængigt af din tilstand, kan du blive ordineret en ‘Pick Me Up’ eller en ‘Psychedelic Cinnamon’.

LIFE SPAN

YEAR

WE LIVE LONGER AND BETTER The world has made great progress in recent decades. Life expectancy, income and education have increased across the globe, according to the UN Development Index*. People live longer in nine out of every ten countries, four in ﬁve people are now able to read and write, and the least developed nations have nearly tripled their income, compared to 1990.

We can end poverty Read more at www.worldsbestnews.dk *The Human Development Index measures each country’s development level on a scale from 0,0 to 1,0. To reach the highest score, a country’s population must on average live 85 years, earn a yearly salary of 75,000 dollars, and have 15 years of education.

Fredag 3. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

DE L S E DE N S E N E A N M E L

Foto: Thorbjørn Kragh

#orangepress

@mettebarrett

Hver dag bringer vi billeder, der er tagget #RF15 og #orangepress. Vi gør din digitale verden analog.

Morgen-ritualet er at læse orangepress @mathiaseisschultz

Det fandme sød t @nina

”Roskilde er et Nirvana af Junkfood”

Me and my coffee mate trying to get through the morning, which is not really morning anymore @swallowthesun

sofieee

Det her @kamillajegindoe

Anmeldere: Bloggerne, Sofie Bentzen bag healthjunkie.dk og Emily Salomon bag emilysalomon.dk Batman er faktisk glad for Roskildefestival @jespertoennes Nu er vi heldigvis ikke svære at begejstre, i og med vi elsker burgere og pizza, men Roskilde er faktisk en overﬂodsbuffet af god grease, så det bliver fem ud af seks stjerner til junkfood udvalget. Hvem kender ikke den ubærlige lyst efter salt og fedt, når man vågner i det fugtige festivaltelt efter en lang nat. Og den lyst formår Roskilde virkelig at imødekomme. Du kan få alt, og så er råvarerne bare i orden, selvom det er junk. For mange er det også ret traditionsbundet, hvad man spiser på festival. Nogle skal bare have deres spaghetti-bolo, for andre, som os, er det skiburgeren, der virkelig batter. Eller OX-burgeren fra Kristinedal. På pizza-fronten er der sket lidt nyt i år med Gorms kartoffel-trøffelolie pizza, som måske lyder sund, men den sveder virkelig olie, så den kan varmt anbefales. Og så serverer Den Gyldne Bønne en ond falafel. Har man en sød tand, så er Mor Toves, og hendes hjemmelavede pandekager selvsagt – eller den gode jyske kanelsnurre fra Meyers. Det der mangler for at rive en sekser hjem, er den gode pomfrit. Tyndt skåret og triple-stegt. I det hele taget måtte der gerne være lidt mere smør og lidt mere olie FORTALT TIL MATHILDE IVE – i alt. Bon appetit!

Frisk og Thyge på hjemmelavet fartøj havde den hurtigste roskildemorgen @marakleyer

Lidt for glad for ølbong @mikkelbaabz

Den sene anmeldelse Roskilde Festival er fuld af gode anmeldere, der kan vurdere, ja, nærmest hvad som helst. Det har Orange Press sat sig for at bevise. Hver dag til sidst i avisen.

Kamæleoner er et sløjt dyr @ccolmorten

@sidselfogh #artzone #bifrost

@anuvilkman #beercycling

#tuborgmusik

Mit bedste ”Mit bedste minde fra Roskilde var, da jeg friede til min kæreste på Roskilde Station i 2013. Året før sagde hun nej. Jeg er kommet her 30 år i træk, men intet slår, da jeg faldt på knæ foran hende, som skulle blive min kommende kone.” Markus Holm, 44 år. Del dine bedste minder fra Roskilde Festival 2015 med #tuborgmusik og deltag i konkurrencen om 2 billetter til Roskilde Festival 2016*

* Du skal være min. 18 år for at deltage. Konkurrencen løber fra d. 28. juni 2015 t.o.m. d.12. juli 2015. Præmien har en værdi af 3930,00 kr. Se fulde konkurrencebetingelser på tuborgmusik.dk.