Orange Press - Lørdag 04-07-2015 by Roskilde Festival

Farvel til en smuk bastard:

an Årg

r. 7 8·N

rd | Lø

. ju ag 4

Det er slut med de evige overvejelser om hjemtransport og nedpakning på en koncertdag. Men vi sørger alligevel lidt over den fortabte søndag. side

15 l i 20

Faktisk var han næsten for udadvendt: Hans energi var forførende Anmeldelse side 18

God tur hjem Ryd op efter dig, doner dit grej – og giv en krammer side 11

Foto: Andrea Sigaard

see you at the Jäger bodega

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

HUMANS OF ROSKILDE

FOTO: DANIEL REX-DYBMOSE

»THERE’S SOME AMAZING ACTS I WANT TO SEE« BEN på 32 fra England er med i en lejr-gruppe, der plejer at tage på Roskilde sammen. Men i år endte gruppen med at tage på Glastonbury. Men han vil se Paul McCartney og Muse, så derfor er han også taget på Roskilde Festival på egen hånd.

Dag

Aften

Morgen

28° 23° 21°

VEJRET I DAG Masser af sol og varme hele dagen. Vinden er svag til jævn igen i dag.

ORANGE PRESS produceres af cirka 60 frivillige, dygtige journalister, fotografer og tegnere. Avisen distribueres af cirka 10 frivillige bude. Udgiver Roskilde Festival, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde Chefredaktører Sofi e Hviid & Martin Finnedal Redaktør Mette Stender & Michael Rachlin Fotoredaktør Emil Monty Freddie Redaktionssekretær Katrine Møller Ansvarshavende Christina Bilde Layout Michael Blomsterberg & Carsten Fich-Olsen Gruppeleder, frivillige Martin Voola Annoncesalg Lars Schau-Nielsen, DG Media E-mail orangepress@roskilde-festival.dk Send sms rf avis + din besked til 1204

Forklædt som ninja Dagens klummeskriver har været i avisen tidligere. Dengang fik offentligheden ikke kendskab til hele historien. Det rådes der bod på nu Jeg har været i avisen en enkelt gang før: i 2003, dengang avisen hed Roskilde Daily. Men teksten (noget om solen) har aldrig fortalt hele historien bag motivet. Billedet er taget, inden Metallica er gået rigtig i gang. Inden koncerten var færdig, var jeg nemlig ufrivilligt nøgen. Men det kommer jeg til. Jeg var 19 år, studerende og havde alt for få penge. Et par år tidligere var jeg blevet hooked på Roskilde. Jeg skulle bare med, men pengene var der ikke. Ung, smuk og fuld af chancer tog jeg af sted uden billet. Min lejr havde min ryg, og vi skulle nok få det sjovt. Jeg kunne jo passe lejren, imens de andre hørte koncerter. Vi ankommer og begynder at feste med køen. Samme aften vælter hegnet, og alle stormer ind. Vi får vores ønskeplads. Og jeg var kommet ind! Der bliver festet og leget i ﬂere dage, og pludselig nærmer musikken sig. Midt i en af vores ninjalege øjner jeg muligheden for at komme ind til Metallica-koncert. Planen involverer bred pakketape, en strømpe, t-shirts til

DE N HUSKER DU GANG PÅ ROSKILDE…

ninjamasker og en orkestreret aﬂedningsmanøvre. Jeg starter med at proppe kønsdelene i strømpen. Derefter en g-streng baseret på bred pakketape. Der kommer tape omkring anklerne, knæene, albuerne og vigtigst af alt håndleddene, som stadig var uden billet. Kronen, eller masken, på værket er T-shirts viklet omkring hovederne på en lille hær af hjælpeninjaer. Alle i forskellige farver. Da vi nærmer os indgangen, begynder aﬂedningsmanøvren: Rød og blå ninja slæber mig imellem sig - en tilsyneladende meget påvirket, halvnøgen, grøn ninja. Gul, hvid, sort, lilla, orange, grå og lyserød ninja løber forvirret rundt og laver ninjating. Der bliver lavet rullefald, kastet håndtegn og udøvet parkour – og det var endda, inden det blev sejt. De første par ninjaer får tjekket armbånd, men resten af os bliver bare gennet videre. Det er tydeligt, at vagterne bare vil have os igennem. Vi fyldte ret meget, og Metallica begyndte snart. Vi kommer ind, koncerten går i gang, og temperaturen er høj. Sveden begynder langsomt,

men sikkert, at opløse limen i g-strengen. Pludselig står jeg nøgen kun iført en ninjamaske til Metallicakoncert. Jeg tager masken af, bruger den som en T-shirt, hører sangen færdig og lister tilbage til lejren. Jeg er blevet næsten en hel koncert rigere, og dagen efter ender jeg så i avisen! Jeg har været på festivalen lige siden – lovligt og påklædt – og forventer ikke at stoppe foreløbigt. ORANGE PRESS BRINGER HVER DAG LÆSERNES EGNE ANEKDOTER. DENNE ER LEVERET AF: A. Schmidt

www.volkswagen.dk

up! med 300 watt festivalpower.

Tag musikken med ud på vejen med Roskilde Festival club up! og oplev ægte festivalpower fra det 300 watt Fender-anlæg med 6 højttalere og solid subwoofer. Styr det hele fra touchskærmen på infotainment- og navigationssystemet maps + more, og stream dine favoritbands direkte fra din smartphone. Få ekstra festivalstemning med den unikke street art keyhanger, og nyd de mange cool designdetaljer som bl.a. fælge og unikt interiør. Der findes kun 200 stk. Og du får den fra kr. 137.995,-. Tjek alle detaljerne på volkswagen.dk/roskilde

club up! fås kontant fra kr. 137.995,- plus lev. kr. 3.780,-. Brændstofforbrug ved blandet kørsel 24,4 km/l. club up! sælges kun med 4 døre i Danmark. Bilen er vist med ekstraudstyr. CO2-udslip 95 g/km. A +

NON-PROF2IT SINCE 197

»Vi elsker syltede asier!« Camp Asier vandt den eftertragtede titel som Camp of the Year 2015 over 45 andre tilmeldte camps. Camp Asier vandt måske, fordi de lovede asier til alle. Eller også vandt de for en til fingerspidserne gennemført camp skabt af få virkemidler. Ti unge mænd, hvis tema startede som en joke, da de spiser mange asier til deres jule- og påskefrokoster. I ugens løb har de bl.a. arrangeret ’asie-ølstafet’, ‘bid til asie’ og højdepunktet, da de i mandags afholdt Miss Wet T-shirt, hvor det var asievand, pigerne fik sprøjtet på sig. »Vi kommer aldrig ned igen. Det er for sindssygt,« fortæller Jonas fra vindercampen, hvorefter han skråler med på deres – naturligvis – slagsang om asier.

Foto: Ivan Riordan Boll

Lørdag 4. juli 2015

Foto: Ivan Riordan Boll

Foto: Jesper Mortensen

Roskilde synger Mens formiddagssolen brænder igennem på en skyfri himmel, er Gloria-teltet næsten mørkelagt. Herinde er alles opmærksomhed rettet mod scenen, hvor sangtekster er projekteret op i en størrelse, så selv Orange Press’ udsendte kan følge med, selvom hun har glemt sine briller. Mens den danske musiker Frederik Thaae og hans band spiller op til fællessang, gynger teltet roligt fra side til side af rokkende kroppe og vippende fødder. Festivalens publikum har selv ønsket sangene, som er blevet sat sammen til en Roskilde-sangbog. Sangene er klassikere fra alle årtier – fredag stod den blandt andet på Twisted Sisters legendariske 80’er-hit We’re Not Gonna Take It. Du kan stadig nå at synge med i dag fra kl. 10.30-11.30 samme sted. SOFIE MUNK GAUGER

Vi scorer stadig analogt

Vi har fået masser af kendte sangstemmer serveret oppe fra scenen. Men om formiddagen i Gloria-teltet er det publikum, der synger. Her står den nemlig på god, gammeldags fællessang fra torsdag til lørdag

SEX T E Å F U D HAR PÅ ROSKILDE … Sarah, 17 år

Jeg har været sammen med kvinder før, og jeg kunne ikke stå for Silkes charme. Siden da har vi tilbragt en del tid i Silkes telt …

Foto: Martin Fält

Maria, 18 år

Ja, med Theis. Vi kender hinanden, fra da vi var små, men havde ingen kontakt i mange år. Jeg mødte ham på festivalen i 2013, men jeg knækkede mig i hans telt, så vi havde alligevel ikke sex. Så mødtes vi her igen sidste år og igen i år for at knalde. Vi ser ikke hinanden i løbet af året, men mødes bare på festivalen for at knalde. Vi er festival-fuckbuddies.

TEKST: ANNE GRØNSKOV

Hver tredje festivalgæst har scoret på årets festival. Det viser en undersøgelse fra Roskilde Festivalens analyseteam, der har spurgt 465 festivalgæster. Af den tredjedel, der har haft gæster i teltet – eller hvor det nu er foregået – svarer 85 procent, at der er scoret uden hjælp fra fx Tinder eller andre dating-apps. Det handler med andre ord stadig om gode analoge kvaliteter som charme, selvtillid og lækkert hår, når der bliver scoret på festivalen. Vi har været i campsene og fundet nogle af dem, der stadig kan i virkeligheden ...

Sebastian, 18 år

Ja, ﬁre gange med ﬁre forskellige. En af gangene to piger på en aften. Jeg har brugt de telte i min lejr, der var ledige. Jeg kan kun navnene på tre af dem, men jeg har mødt dem alle her på festivalen.

Silke, 19 år

Jeg scorede Sarah i søndags i den bar, der hedder Apparatet i Øst. Jeg ville have Sarahs frække krop. Nu har vi hængt ud lige siden og dyrket en masse sex!

Lørdag 4. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Roskilde-chef: »Husk at slukke lyset« Både på festivalpladsen og på campingområdet brænder lamper i døgndrift. »En fejl,« siger divisionschef Henrik Bondo Nielsen, som opfordrer folk til at huske at slukke lyset

toppen af en fem meter høj mast uden for Pavilion-teltet hænger otte runde lamper. Nedenfor sidder en mand i bar overkrop på en bænk og læser sin fredagsavis, mens en kvinde ved nabobordet studerer et kort over Roskilde Festival. De otte lamper brænder, men det gør nu ikke den store forskel her klokken 11.30, hvor solens stråler bader festivalpladsen i lys. Lamperne er langt fra de eneste, der ikke er blevet slukket, selvom solen for længst er stået op.

»DET LYDER UMIDDELBART SOM EN FEJL« Både på festivalpladsen og på campingområdet findes masser af lamper, der brænder i døgndrift. For eksempel ved Street City, i bycenter øst og ved området foran Pavilion-scenen, hvor Orange Press var forbi. »Det lyder umiddelbart som en fejl,« siger Henrik Bondo Nielsen, divisionschef for Roskilde Festival. Det sker nemlig til trods for, at Roskilde Festival har stort fokus på energi og miljø og opfordrer deres gæster til miljøbevidsthed. »Selvfølgelig skal lyset være slukket, når der ikke er brug

for det. Festivalen har den samme politik, som du sikkert har derhjemme: Vi tænder lyset, når vi skal bruge det, og så slukker vi det igen. Det lever vi åbenbart ikke op til hele vejen rundt,« tilføjer han.

FÅ LAMPER KAN SLUKKE SELV Størstedelen af lamperne på festivalen skal slukkes manuelt, fordi de ikke har skumringsrelæer, der automatisk tænder og slukker lyset. Ud af de omkring 1000 lamper (fraregnet alle scenelys) rundt omkring på pladsen har »mere end 50« skumringsrelæ, oplyser el-installatør Peter Dilling, der har ansvar for elektricitet på Roskilde Festival. Men selvom de sørger for at slukke lamperne i dagtimerne, er det ikke nødvendigvis en god idé at købe sådanne relæer til alle lamper, mener Henrik Bondo Nielsen. »Hvis vi skal købe 1000 af dem, kan det godt gå hen og blive en større miljøbelastning. For vi skal kun bruge dem otte dage om året,« forklarer han.

IKKE NØDVENDIGT AT SIGE Ifølge ham har festivalen ikke gjort noget for at fortælle frivillige og foreninger, at lyset skal slukkes, når der ikke er brug for det. »Der er mange almindeligheder, vi ikke udtrykker specifikt,« lyder det fra Henrik Bondo Nielsen, hvis budskab er lige så simpelt, som det er kort: »Husk at slukke lyset.« MORTEN SKOV MADSEN

Dit digitale jeg bliver fulgt tæt på årets festival

to klasselokaler på Roskilde Teknisk Skole sidder en flok forskere, dataloger, statistikere og analytikere. Et langt ølbowling-kast fra Dyrskuepladsen og bøjet over computeren har de gigabyte efter gigabyte af informationer om dig, hende ovre fra nabocampen og ham, du scorede i går. De såkaldte Big Data vil de bruge til at optimere og effektivisere fremtidens festivaler. »Data er det 21. århundredes naturressource. Og med de her mange data kan vi måske hjælpe med at gøre fremtidens festival mere sikker og til en bedre oplevelse for publikum,« siger Henrik Hammer, Analytics Architecht for IBM, der sammen med CBS og Roskilde Festival samarbejder om Big Data-laboratoriet.

TOILETKØER TIL LIVS Helt konkret tracker forskerne festivalgæsternes færden gennem app’en Crowdsearch, de sociale medier og spørgeskemaundersøgelser. De spotter flaskehalse, lange køer ved toiletter og madboder og meget mere. »For eksempel håber vi at kunne sætte store skilte op, der informerer publikum

om, at der lige nu er mange mennesker mellem Orange Scene og Arena. Eller hvilket toilet man skal gå efter, hvis man vil undgå kø,« siger Henrik Hammer. I den mere alvorlige ende skal datasætte-

Hvis vi skal købe 1000 af dem, kan det godt gå hen og blive en større miljøbelastning. For vi skal kun bruge dem otte dage om året

På større skala end nogensinde tracker, måler og analyserer et hold statistikere og analytikere data fra festivalfolket. Hvor gæsterne bor, hvilken koncert de har været til, og hvilken mad de spiser registreres, så fremtidens festivaler bliver sikrere og smidigere.

ne hjælpe med at gøre festivalen sikrere. »Hvis vi på forhånd ved, at et særligt område på et særligt tidspunkt er et risikoområde, kan vi hjælpe med at sætte ekstra kræfter ind netop her,« siger han.

Data er det 21. århundredes naturressource DU ER EN PRIK PÅ ET KORT Indsamling af Big Data kan lede tankerne hen på et overvågende Big Brothersamfund. Men Kristian Krüger, der er Big Data-analyst hos IBM, mener ikke, at dataindsamlingen er et problem. »Vi har nogle administratorer, som sidder og renser data for enhver personlig oplysning. Når jeg så sidder og analyserer de data, aner jeg ikke, hvem folk er. De er bare en prik på et kort. Desuden er det kun, hvis man har downloadet app’en og givet lov til at blive tracket, hvis ens indhold på de sociale medier er offentligt tilgængeligt, eller hvis man indvilliger i at svare på spørgeskemaer, at vi kan få informationerne,« siger han. MATHIAS NIELSEN

Foto: Jesper Mortensen

Foto: Martin F채lt

Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Foto: Jesper Mortensen

Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Foto: Jesper Mortensen

2015

Baggrundsfoto: Magnus Fisker

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

Seinabo Sey synger ud af ensomheden Hun fik sit gennembrud med Kygos remix af ‘Younger’ og er blevet udnævnt til en af Nordens største soulstemmer. Vi har mødt svenske Seinabo Sey, der i første omgang drømte om at blive jurist TEKST: NANNA BALSLEV

einabo Sey lyder ikke bare som en souldiva. Hun ligner også en, som hun sidder der i eftermiddagssolen med perfekt optegnede røde læber, stramt tilbageskrabet hår og en rød silkekimono. Hun

smiler og ligner en, der er født til at stå på en scene. »Jeg er født i Stockholm, men ﬂyttede til Gambia, da jeg var omkring tre år. Vi ﬂyttede tilbage til Sverige, da jeg var syv. Jeg gik i skole i Halmstad på Sveriges vestkyst.

Så der er mange forskellige kulturelle indtryk min opvækst.«

Din far var en berømt vestafrikansk musiker. Hvad har du fået med fra ham?

»Ja, han har spillet musik hele sit liv. Jeg var tit med ham i studiet som barn, men jeg var for genert til at spille sammen med ham. Men det lærte mig, at det er muligt at blive musiker – at det er et spændende liv.«

LIFE SPAN

YEAR

WE LIVE LONGER AND BETTER The world has made great progress in recent decades. Life expectancy, income and education have increased across the globe, according to the UN Development Index*. People live longer in nine out of every ten countries, four in ﬁve people are now able to read and write, and the least developed nations have nearly tripled their income, compared to 1990.

We can end poverty Read more at www.worldsbestnews.dk *The Human Development Index measures each country’s development level on a scale from 0,0 to 1,0. To reach the highest score, a country’s population must on average live 85 years, earn a yearly salary of 75,000 dollars, and have 15 years of education.

Lørdag 4. juli 2015

Foto: Mikael Dahl

– GIV AVISEN VIDERE

Fordi mine forældre var så bohemeagtige, ville jeg gerne være normal og blive advokat. Det var det mest seriøse, jeg kunne forestille mig

vokset op med de her meget hippieagtige forældre, der aldrig rigtig havde nogen penge og alt var meget ... ‘don’t worry, be happy’-agtig. Så jeg drømte om at få et superorganiseret liv og blive meget rig. Det var det mest seriøse, jeg kunne forestille mig, og jeg havde set mange tv-serier med advokater.«

Hvornår gik det for alvor op for dig, at du synger virkelig godt?

JURIST-DRØM SOM OPRØR Oprindeligt var det dog ikke musikken, der trak i Seinabo Sey. Som barn drømte hun om at læse jura på Yale. »Jeg havde svært ved at acceptere, at jeg ville være sangerinde. For jeg var

»Jeg var 13 år. Jeg havde sunget kor hele mit liv, men jeg havde aldrig sunget solo før. Men så pressede min korlærer mig til at synge for resten af klassen. Jeg kan huske følelsen, da vi var færdige, og alle kiggede på mig. Pludselig fik jeg følelsen af, at jeg var bedre end de andre i klassen. Det havde jeg aldrig tænkt på før.«

musikken seriøst, da hun som 20-årig mødte Magnus Lindehäll, der i dag er grammyvindende producer. Sammen har de lavet hendes første EP For Madeleine, der er opkaldt efter hendes mor. I slutningen af marts udkom opfølgeren For Maudo, der er dedikeret til hendes far, der døde i 2013. »Vi kom fra den samme baggrund, men vi var begge to trætte af konventionel soulmusik, som vi syntes, var produceret efter samme skabelon. Magnus ville gerne bruge min stemme som et sample og distorte den i stedet for at putte den forrest. Han ville gerne putte nogle popstrukturer ind i hjernen på mig. Det var helt nyt for mig, da jeg har lyttet meget til neosoul. Men han har lært mig virkelig meget.«

TRÆTTE AF SOUL-SKABELONEN

Hvordan er det at stå på scenen og synge ting, der er så personlige?

Seinabo Sey begyndte for alvor at tage

»Det er fantastisk. Til daglig er jeg sådan

DTU-studerende vil skabe en endnu bedre festival En gang om året er Roskilde Festival med sine 130.000 indbyggere Danmarks fjerdestørste by. Når så mange mennesker er samlet på et sted, opstår der en lang række ingeniørmæssige udfordringer. DTU samarbejder derfor med Roskilde Festival om at skabe en endnu bedre og mere bæredygtig festival. Op mod 100 DTU-studerende er med på årets festival og udvikler innovative ingeniørløsninger til festivalen som en del af deres studie. De arbejder blandt andet med at forbedre affaldshåndteringen og elforsyningen. Og så viser de, hvordan du kan bygge dit eget miljørigtige køleskab og 3D printe den dims, du lige står og mangler. Mød de studerende og se deres projekter i DTU’s TechLab, som ligger mellem Pavillion og Avalon.

en, der passer på andre folk, og mange folk fortæller mig om deres bekymringer. Men på scenen har jeg det, som om jeg kan være lige så sårbar, som jeg har lyst til. Jeg er utrolig ærlig, når jeg står deroppe. Det er helt klart terapeutisk. Og det føles tit som det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeg kan trække vejret frit. Det er, som om jeg befrier mig selv fra en byrde.«

Seinabo Sey Født 1990 i Södermalm, Stockholm Datter af den afdøde gambianske musiker Maudo Sey

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

Farvel til en smuk bastard NEKROLOG: Vi tager i år afsked med en kær ven. Søndagen er afgået ved døden i en alder af 44 år. Med den forsvinder ritualer og måske også chancen for en fugtig øjenkrog fremkaldt af emotionel musik og trætte nervebaner TEKST: NIELS FEZ PEDERSEN

eg lærte mange ting på min første Roskilde Festival. For eksempel, at det er upraktisk at brække sig, når man har mast sig helt op foran Orange Scene (dengang kaldet Canopy) for at se Sneakers. Det var også det første år, at det gik op for mig, at Roskilde handler om tilfældigheder, og at man ikke skal være nervøs for at gå ind i et telt, hvor en mand spiller på harpe. Det var søndag eftermiddag i 1983. Jeg var træt og sad på græsset inde i teltet, der hed Rytmescenen, og stenede sammen med et par gutter fra mit gymnasium. Vi var møre, som man kun kan være mør om søndagen, selv om vores festival dengang kun varede tre dage. Og der sad vi og prøvede at få liv i kroppen, da en schweizisk mand med hovedet fuld af krøller begyndte at spille harpe. Jeg vil ikke sige, at jeg fik en åbenbaring, men der skete et eller andet med mit humør. Manden med harpen hedder Andreas Vollenweider, og havde det ikke været søndag i Roskilde, ville jeg være løbet skrigende ud af teltet. Jeg er allergisk over for new age-musik, men lige i det øjeblik

(søndag 3. juli 1983, kl. 15) gav lyden fra den elektrisk forstærkede æggedeler komplet mening. Det er den slags, søndagen i Roskilde gjorde ved en. Nu er søndagen væk, og dermed slutter festivalen ikke med en hviledag, men med et lørdagsknald. Rent praktisk vil jeg ikke savne søndagens evige overvejelser om hjemtransport og overgangen til normalsamfundet, men jeg vil begræde det, hvis udtoningen forsvinder, og mødet med virkeligheden bliver et spark i røven i stedet for et kærligt puf. Jeg har nydt at falde ned i tempo sammen med Stevie Wonder, Kraftwerk, Prince og de andre legender, som har haft en smuk funktion søndag aften, og mens andre har

taget søndagen til maks. med dansefest på Arena, er jeg sejlet hjem med ro i sjælen. ’Closure’ kalder man det på engelsk, når man finder fred efter en voldsom oplevelse. Søndagen lukkede festivalen på den facon. Men dagen har altid været en bastard præget af opbrud, rygsække, campingstole og luftmadrasser. Den (og publikum) har været ufokuseret. For nogle har søndagen handlet om at presse den sidste energi ud. Fans af hård rock er mødtes omkring ’søndagsdøden’ – et eller flere bands af den hårdeste slags, som kan sætte ild til håret søndag kl. 12. Jeg vil savne metalfolkets søndagsritual, som jeg vil savne synet af renvaskede pensionister på søndagsudflugt i rockland. Traditionen med gratis billetter til ældre medborgere begyndte som imagepleje over for folk i Roskilde. Alle over 50 kunne få en fribillet. Efterhånden som rocken blev ældre, steg aldersgrænsen, og nu forsvinder den søndagsseance.

Dermed slutter de grå gratister sig til rockerslagsmål og andre optrin, der engang var fast del af søndagen. Væk er også talerne. Tidligere brugte samfundsdebatterende forfattere som Ebbe Kløvedal Reich Canopyscenen som verdens største ølkasse. Søndagstalerne med hilsener fra aktivister, politikere og indianere var en del af Roskilde Festivals værdigrundlag. Traditionen døde ud, men blev kortvarigt genoplivet i 2009, da nobelprismodtageren Muhammad Yunus fra Bangladesh holdt et oplæg om fattigdom og mikrolån. Bagefter spillede Coldplay en typisk søndagskoncert, hvor festivalen samlede sig, og rørstrømske ballader med emotionelle løft gik direkte i trætte nervebaner. Jeg husker, hvordan folk omkring mig græd og krammede hinanden og havde et Andreas Vollenweider-øjeblik, mens musikken understregede, at det var ved at være slut. I år vil der være en hel tom søndag til at sige farvel i. Det skal nok gå, selv om den ikke får et soundtrack spillet på harpe. Niels Fez Pedersen er freelance kulturjournalist og har deltaget i Roskilde Festival hvert år siden 1983.

De har spillet på Roskilde om søndagen. Udvalgt af Michael Rachlin 1980: Shit & Chanel (DK) 1981: Bad Manners (UK) 1982: Sneakers (DK) 1983: Kliché (DK) 1984: New Order (UK) 1985: Ramones (US) 1986: Metallica (US) 1987: Van Morrison (IE) 1988: Toto (US) 1989: The Sandmen (DK)

1990: Little Feat (US) 1991: Paul Simon (US) 1992: Crowded House (AUS) 1993: Chris Isaak (US) 1994: ZZ Top (US) 1995: Slash’s Snakepit (US) 1996: David Bowie (UK) 1997: Beck (US) 1998: Iggy Pop (US) 1999: Blur (UK)

2000: Lou Reed (US) 2001: The Cure (UK) 2002: The White Stripes (US) 2003: Massive Attack (UK) 2004: Santana (US) 2005: Brian Wilson (US) 2006: Roger Waters – Dark side of the moon. (UK) 2007: Arctic Monkeys (UK) 2008: Slayer (US)

2009: Coldplay (UK) 2010: Prince (US) 2011: Kings of Leon (US) 2012: Björk (IS) 2013: Kraftwerk (DE) 2014: Stevie Wonder (US)

Illustration: Simon Dilling Hansen

1972: Sha Na Na (US) 1973: Fairport Convention (UK) 1974: Gasolin’ (DK) 1975: Ravi Shankar (IND) 1976: Dr. Hook (US) 1977: The Chieftains (IE) 1978: Elvis Costello and the Attractions (UK) 1979: Rock mod Arbejdsløshed (DK)

Lørdag 4. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Tid til at sige farvel Hvad enten du vil det eller ej, skal du hjem. Her er nogle gode råd til at sige farvel til Roskilde med manér Doner dit campinggrej Igen i år kan du donere alt fra dit telt, batterier, glas og dine uåbnede makreldåser. Tingene går blandt andet til bådflygtninge i Grækenland og til 24 andre NGO’er. De donerede pavilloner bliver smeltet om til alt fra opvaskebørster og til overdækning af swimmingpools. Det gør ikke noget, at der er graffiti på, men det er kun oversejlet, der kan bruges. Det er syriske flygtninge, der hjælper med at pakke det hele ned og sende grejet til NGO’erne. Du kan donere dit grej ved recyclestationer med skiltet: REACT.

Foto: Magnus Fisker

Sådan kommer du hjem Når det er tid til at sige farvel til vennerne og til Roskilde, er det rart at vide, hvordan man kan komme hjem. Du kan både tage tog og bus til Roskilde Station og Københavns Hovedbanegård.

TOG: Fra kl. 08:07 til 19:07 kører toget hver halve time til Roskilde Station. Om natten kører toget en gang i timen hele vejen fra Vest til Hovedbanegården. Tjek rejseplanen.dk for de præcise minuttal (stationen hedder Roskilde Festivalplads St.). En billet koster 80 kr. Husk kontanter.

BUS: Busserne kører hvert 15. minut hele døgnet til Roskilde Station. Efter kl. 24 kører busserne helt ind til Hovedbanegården i timetallet 00 og 30. En billet til København koster 80 kr. Husk kontanter.

BIL: Tidligere har biltraﬁkken til og fra campingområdet været meget koncentreret omkring søndag eftermiddag. Men i år, hvor musikken allerede slutter lørdag, er der en vis usikkerhed om, hvornår det store ryk vil ﬁnde sted. Eneste anbefaling fra festivalens side er at tage af sted i god tid og hjælpe med sam-

kørsel, hvor det er muligt. Tjek Go More-app’en for muligheder for samkørsel.

Ryd op efter dig Hvert evig eneste cigaretskod, du smider, skal samles op, og de frivillige bruger omkring 17.400 arbejdstimer på manuel opsamling af skrald efter festivalen. Sidste år blev der samlet 1800 tons skrald. Så giv en hånd med ved at rydde op efter dig selv – det er god stil.

Giv en krammer Det har været endnu en fabelagtig Roskilde, og du har bidraget til den fede orange feeling og festivalånd. Vi kunne alle godt bruge lidt af den samme ånd uden for Roskilde også. Så husk at give en krammer, kysse farvel og tage fællesskabsfølelsen med hjem. PARASTOU BOOYASH

Fyld noget relevant i din mentale bagage

Last minute fællesskab

eventyr

frivillig

plads til august 2015

Unik kombination! Tag på højskole mens du oplever verden. Lær dig selv og andre kulturer bedre at kende. Lær om bæredygtigt miljø. Lav projektarbejde og mærk Afrika på tæt hold.

Invester i dig selv - før du vælger studie www.zanzibar-hojskolen.dk • #zanzibarhoejskolen

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

Foto: Andrea Sigaard

Tag med den trans-musikalske jernbane til Arena i nat

TEKST: ANNA HJORTDAL (TOLK: INGER MARIE MULVAD)

Africa Express lukker Arena i nat. Musikkollektivet har eksisteret siden 2006, hvor Damon Albarn og Fatboy Slim optrådte side om side med malinesiske kunstnere. Siden da har forskellige afrikanske og vestlige kunstnere turneret verden rundt for at rive musikalske grænsebomme ned. »Kunst har ingen grænser, ingen race, ingen danskere eller congolesere. Der er ingen forskel, for musik er ånden, der taler.« Sådan siger Jupiter Bokondji, der er en af de kunstnere, du kan høre, hvis du lægger vejen forbi Arena i aften. Han er en af en række afrikanske og vestlige kunstnere, der optræder som en del af all star-projektet Africa Express. Men før det afrikanske express-tog når endestationen, skal publikum vidt omkring: Fra New York til Nigeria, Congo til København. Også danske Trentemøller og nu eks-guitarist i Mew, Bo Madsen, tager plads i toget. Og ifølge Jupiter er det ligegyldigt, om et band har sine musikalske rødder på Bernadotteskolen i Hellerup eller i congolesisk healerkultur. »Vi laver en kulturel udveksling, og der er ingen bar-

Foto: Anne Olsen

rierer. Kunst nedbryder grænser, og Africa Express åbner grænserne for afrikanerne til Vesten,« siger Jupiter.

BUREAUKRAT-BARN ’RAMT AF MUSIKKEN’ Selv er Jupiter et godt eksempel på det møde mellem afrikansk og vestlig musik, som Africa Express repræsenterer. Han skulle egentlig have været bureaukrat som sin far, men siger selv, at han blev ramt af musikken. Som søn af en diplomatfar voksede han op dels i Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo, dels i Østtyskland, hvor faren var udstationeret. Jupiters bedstemor, der var traditionel healer, tog ham med til ceremonier og begravelser, hvor han spillede trommer. I Østtyskland begyndte han at lytte til Abba, Jackson Five og James Brown. Han syntes, han kunne høre, at den traditionelle musik lå gemt et sted inde mellem rockmusikkens rytmiske guitarer og distortionpedaler.

BAND SPLITTET AF BORGERKRIG Da Jupiter vendte tilbage til Congo i 80’erne dannede han bandet Okwess International, der er en blanding af afropop, traditionelle congolesiske rytmer, rock og funk. Men landet blev ramt af borgerkrig, og flere af musikerne måtte flygte til Europa. Jupiter selv besluttede sig for at blive. »Jeg kendte allerede til Europa, for jeg havde boet der ti

år som knægt. Jeg ville hellere face Congo og få verden til at opdage den uudforskede og glemte congolesiske musik. Jeg ville have verden til at vide, at den traditionelle musik er grundlaget for verdensmusikken,« forklarer han.

TOGTUR I STORBRITANNIEN I 2012 steg Jupiter og hans band om bord på Africa Express. Samme år fyldte expressen et vintagetog med 100 afrikanske og vestlige kunstnere og kørte Storbritannien tyndt. De øvede om bord på toget i dagtimerne og stod kun af for at spille koncerter. Musikerne byttede bands, så de spillede sammen på tværs af grupper og nationalitet. »Jeg kendte allerede lyden af gammel, vestlig musik, men Africa Express har betydet, at jeg har tilføjet nye lyde til min egen musik. For eksempel findes guitarlyd ikke i traditionel musik, men den lyd har jeg integreret i min musik.«

I ER STRESSEDE OG LEVER I KULDEN Og dermed er hans ambition måske allerede opfyldt. Jupiter spillede med sit eget band Okwess International på Arena i torsdags og var overrasket over, hvor mange der kunne synge med på hans sange. Men det er anderledes end at spille i Congo. »I Europa vil publikum more sig. De er stressede, de lever i kulden og vil gerne have det sjovt, hvor hjemme hos os morer folk sig hver dag, selv om der er krig.«

Roskilde Festival modtager afrikansk fredspris »Mange kunstnere er faktisk tættere på de unge mennesker end politikerne,« mener Elyes fra Tunesien. Derfor kan et budskab om fred sagtens være skrevet med noder eller filmet med et kamera frem for at være nedfældet i en politisk tale. Elyes er en del af sammenslutningen African Youth Panel, som er taget til Roskilde Festival sammen med en anden afrikansk organisation, African Artists Peace Initiative (AAPI).

De er kommet for at lade sig inspirere og for at tildele festivalen en ’Peacemaker and Humanitarian award’, fordi den netop promoverer fred, støtter humanitære formål og sætter gang i debatter om social retfærdighed. »Musik og kunst kan tale til os og få os til at lytte på en særlig måde,« forklarer Elyes. Sofie Munk Gauger

OM LIDT BLIVER HER STILLE … ILLUSTRERET AF MIKKEL MAINZ ELKJÆR @MIKKELMAINZ

Foto: Thorbjørn Kragh

2015

Find blandt andet: Alien og Ko Pharrell Williams Holger Prince En flunk En der slikker slikkepind

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

RO S K I L D E

L I VE

Nyt setup venter WhoMadeWho-fans

Fortsætter kampen mod campingstolen Det anerkendte bloggerkollektiv Bloggers By Choice er igen i år ved at koge over af raseri

Når den danske trio WhoMadeWho i dag indtager Arena kl. 16, bliver det ifølge bandets Facebook-side med et helt nyt og unikt setup, som over 35 mennesker har arbejdet på i flere måneder. »Vi lover store ting og er supernervøse for, hvordan det går.«

over campingstole foran scenerne. De mener ikke, at stolene hører til under koncerterne. Mest fordi det sinker trafikken omkring scenerne. Men også fordi det ikke er særlig Roskildeagtigt at tage til koncert med en klapstol. En af bloggerne, Nikolaj Steen Møller, siger til Orange Press, at campingstole under koncerter er en skændsel og burde forbydes. Til det formål har de oprettet hashtagget #stopcampingstolen.

»JEG HÅBER IKKE, ORANGE SCENE STÅR, NÅR VI ER FÆRDIGE« Suspekt har fået æren af at lukke Orange Scene ned lørdag nat, og det er en rimelig stor ting for de tre rapslyngler. Som at spille en Champions League-finale. Og de håber, at de vinder 6-0 RASMUS JUNGE

uspekt har de seneste ti år præget den danske hiphopscene med grovkornede tekster og effektivt smældende produktioner, men siden de udsendte deres femte studiealbum, ’V’, sidste år, er gruppen nærmest blevet folkeeje. Anmelderne jublede, albummet gik nummer et på salgshitlisten, og siden fulgte en turné med stribevis af udsolgte shows. Men selv om de har stået på stort set alle landets større scener, kan udsigten til at skulle betræde Orange Scene godt give de ellers selvsikre medlemmer sved på overlæben. Spørger man rapperen Emil Simonsen, alias Orgi-E, så er trekløverets Roskildekoncert det foreløbige højdepunkt i deres karriere – »som at skulle spille en Champions League-finale«.

Hvad var din første reaktion, da I fik tilbuddet om at spille på Orange Scene? »Vi sad i et sommerhus i Sverige og havde lige lavet en video (til ‘Hvor fuck er mit jernrør’, red.). Tre-fire dage hvor vi havde ligget i spritlage, været kreative og ikke sovet. Den ene bil med blandt andre Rune (Rask, gruppens producer, red.) var lige kørt, og mig og Andreas

(Bai-D, trioens anden rapper, red.) var tilbage, og så kontaktede vores booker os og sagde ‘prøv at høre, I skal spille på Orange’. Jeg ville gerne have det lidt for mig selv, så jeg gik lidt rundt med det – det er jo det største hidtil i vores musikalske karriere – og så ville jeg ringe til Rune og fortælle det. Men han var langt ude i den svenske skov, og der var ikke noget net. Til sidst fik jeg fat i ham, og vi gik helt amok. Det var måske meget godt, at det først kom efter, vi havde lavet videoen, for jeg tror sgu ikke, der var blevet lavet meget video, hvis vi havde fået det at vide tidligere. Så tror jeg bare, vi havde festet!«

Er der nogen Orange-koncerter, I har været inspireret af i forhold til selv at skulle stå der?

Har du haft nogen ud-af-kroppen oplevelser ved Orange Scene?

»Jeg håber på, at det bliver en koncert, der omfavner, hvor alle deltager. En koncert, vi kan spille med folk. Det er meget vigtigt, at folk forstår, at det er en stor ting for os – og det er de en del af. Så håber, jeg selvfølgelig, at vi vinder 6-0, at det bliver en succes. Og så håber jeg ikke, at Orange Scene står, når vi er færdige. Og det er ok, hvis jeg går ned med skibet.«

»Andreas plejer at kalde den rumskibet. Vi har et bestemt sted ved højre højtalertårn, hvor vi står med alle vennerne, og når vi er fulde og skæve og har det for vildt, så står det store rumskib og blinker foran os. Der er sådan en mothership-fornemmelse over det. Så selv at få lov til at komme op i cockpittet, det kan ikke blive større for os.«

»Basement Jaxx i 2007 formåede at bruge deres features på en fed måde. De skabte en fest, men samtidig også et musikalsk show, der var rigtig godt. Det er to vigtige faktorer. Og så det med at komme ud over scenekanten. Der kunne jeg godt lide James Blake for to år siden. Selv om han sad ned med to andre, så passede det bare skide fedt med søndag eftermiddag. Og det var ikke introvert, selv om det var roligt.«

Hvordan håber du, at koncerten bliver?

SUSPEKT SPILLER LØRDAG KL. 01.30 PÅ ORANGE SCENE

Lørdag 4. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Paul McCartney giver karma-shawarmaer Når Paul McCartney går på Orange Scene i aften, er det ikke kun for at spille sine mange hits. Han har også et særligt grønt budskab med. »Vi står over for store miljømæssige udfordringer, og vi har derfor brug for store løsninger. At droppe kødet én dag om ugen vil gøre en enorm forskel,« siger Paul McCartney ifølge en pressemeddelelse. »Danmark er et meget miljøbevidst land, så jeg vil gerne opfordre til at give en kødfri dag en chance. Det er nemt, lækkert og godt for planeten,« tilføjer han. Paul McCartney står bag den globale kampagne Kødfri Mandag, og han har spist vegetarisk i mere end 30 år. Søndag uddeler Kødfri Mandag plantebaserede karma-shawarmaer til de 200 første gæster foran Dommertårnet ved Gloria.

Nils Frahm.

Nicki Minaj.

Suspekt.

Benjamin Booker.

SOUNDVENUE anbefaler i dag

Jamie xx.

BENJAMIN BOOKER

NICKI MINAJ

NILS FRAHM

SUSPEKT

JAMIE XX

Frem med læderjakken og en ﬂaske whisky. Benjamin Booker transporterer dig til de amerikanske sydstater med sin beskidte, guitarfræsende blues- og garagerock.

Læg alle fordomme fra dig og overgiv dig til Nickis over the top, Barbie-værdige totalshow, hvor kostumer, booty twerking og rim, der gør hendes mandlige konkurrenter misundelige, udgør den pink popcocktail.

Den tyske pianist er en mester i hypnotiske lydlandskaber, der suger lytteren ind i en verden, hvor moderne komponistdyder og improvisatorisk, elektronisk legesyge mødes i smuk forening.

Orgi-E og co. presser den sidste saft og kraft ud af festivalpublikummet, når trioen lukker Orange med deres feststemte og møgbeskidte vestegnsrap, der ikke giver en fuck for den gode smag.

Med debutalbummet ’In Colour’ har The xx-produceren bevist, at han som få formår at blande det melankolske og euforiske i sine både komplekse og dansevenlige elektroniske produktioner. Et must-see – selv om du er træt.

PAVILION, KL. 19.00

ORANGE, KL. 19.30

AVALON, KL. 20.00

ORANGE, KL. 01.30

APOLLO, KL. 02.00

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

RO S K I L D E

Roskilde Festivals nye darling, Father John Misty, der torsdag gav en fænomenal koncert på Avalon-scenen, løb ind i problemer, da han fornylig skulle gæste et canadisk radioprogram. Ifølge Pitchfork skulle sangeren levere et cover med canadisk stamtavle. Naturligt nok faldt valget på Neil Young, men den slags tillader den ældre Roskilde-veteran ikke. I stedet fik radiolytterne glæde af Arcade Fires The Suburbs. Et spirende venskab mellem Father John Misty, eller Joshua Tillman, som han faktisk hedder, og Wim Butler gjorde det usædvanligt let at få lov.

Foto: Christian Hjorth

L I VE

Nej, Father John, ikke Neil Young!

Foto: Steffen Jørgensen

Kendrick Lamar vandt på energien Kendrick Lamar Orange Fredag kl. 19.30

For nøjagtig to år siden Roskilde-debuterede Kendrick Lamar på Arena. Dengang var det som hiphoppens næste store navn, der viste sig som et unikt talent, men også en lidt uerfaren performer. Fredag aften vendte Kendrick tilbage til Roskilde. Denne gang til Orange Scene som den ubestridte konge af hiphop.

De seneste to års hæsblæsende udvikling kunne ses, og King Kendrick gik på scenen med en imponerende selvsikkerhed: Udadvendt og med et ekstatisk publikum i et jerngreb fra de første indledende toner på ’Money Trees’. Faktisk var han næsten for udadvendt: Hans energi var forførende, men gik også ud over hans ellers umenneskelige evner som rapper. Igen og igen hævede han stemmen for at matche publikums begejstring, men han rappede afgjort bedst, når han lænede sig tilbage og lod sit fantastiske flow få luft som på ’Sing About Me’ og ’A.D.H.D.’.

Den opkørte stemning blev intensiveret af Kendricks band, der lidt overraskende ikke gav den spændstige G-funk ekstra elastik, men i stedet tilførte numrene en hård og rocket kant. Det fungerede momentvis glimrende, som på den tordnende version af ’m.A.A.d city’, og det gav numrene en mere primitiv og dyrisk kraft, der hjalp dem ud over den store scene. Rent musikalsk var der dog stadig noget overladt til fantasien, og det hjalp ikke, at Kendricks eminente sans for fængende omkvæd druknede lidt i beslutningen om at levere mange af dem som båndede optagelser.

Hans energi var forførende, men gik også ud over hans ellers umenneskelige evner som rapper På forhånd var et af de store spørgsmål, hvordan de snørklede og tæt sammenvævede numre fra det få måneder gamle mester-

værk ’To Pimp a Butterfly’ ville fungere live. Det spørgsmål fik lidt opsigtsvækkende lov til at blive hængende i luften igennem de første to tredjedele af koncerten, som Kendrick dedikerede til de mere ligefremme, men lige så fremragende numre fra ’good kid, m.A.A.d. city’. Da Kendrick omsider først åbnede for ’i’ og siden ’King Kunta’, var det dog, som om forholdet mellem funk og folkefest endelig faldt i hak. På det tidspunkt havde Kendrick for længst forført Orange Scene med sin energi, charme og sit fantastiske katalog. Det var rigeligt til at skabe en fest. EMIL HOBEL/SOUNDVENUE

Lørdag 4. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Tårnhøje ambitioner blev indfriet Foto: Betina Garcia

Pede B & DJ Noize Arena Fredag kl. 14.00

Festen endte i lemmedasken Rangleklods Apollo Fredag kl. 14.00

Rangleklods havde oddsene imod sig, da de forgæves forsøgte at starte en eftermiddagfest, der nærmere endte i døsig lemmedasken end feststemt dans. Den danske duo lagde ellers ud med en gammel kending som ’Clouds’, men holdt kun momentvis

publikums opmærksomhed i den bagende sol, der mere optimalt kunne have været udskiftet med en diskokugle på en tilrøget, mørk berlinerbar. Pernille SmithSivertsen og Esben Andersen leverede fokuseret deres tunge, upolerede og opklippede electropop, og på ’Young and Dumb’ og ikke mindst ’Lost U’ løftede det sig lidt, men facit var alligevel, at de tabte publikum til eftermiddagens stenede slumren.

Alt for mange hiphopkoncerter består desværre af varierende grad af playback og klichéfyldte rutiner, men det kan man ikke beskylde Pede B og DJ Noize for at forfalde til. Op til eftermiddagskoncerten på Arena havde den dynamiske duo arbejdet hårdt på at fuldende live-oplevelsen ved både at inkorporere backingband og strygersektion i deres show. Det prisværdigt høje ambitionsniveau satte i den grad dagsordenen for koncerten. Det var live helt ned til gæsteoptrædener på de enkelte numre – fra Alberte Winding og en stor del af dansk rap med L.O.C. i spidsen til et børnekor på ’Hey Pede’.

NIKOLAJ KENNOV/SOUNDVENUE

Shelters til festivalgæster og verdens flygtninge De sidste 2 år har vi testet ideer til, hvordan man kan bruge ROCKWOOL isolering til at give nogle af verdens mere end 60 mio. flygtninge en mere sikker og komfortable beskyttelse. Roskilde Festivalen er her en unik mulighed for at afprøve nye innovative løsninger, og sidste år modtog ROCKWOOL en værdifuld feedback fra festivalgæsterne om brugen af vores shelters. Det har nu resulteret i 50 nye forbedret shelters til årets festival, men også en opgradering af en brugbar løsning der sikrer flygtninge mod kulde, brand og støj - kort sagt bedre levevilkår.

Men selvom der aldrig var mindre end ti mand på scenen, stod Pede B i den grad ikke i skyggen af nogen. Koncerten igennem udstrålede han kolossal entusiasme, men også stor taknemmelighed samtidig med at han leverede sin rap med usvigelig sikkerhed.

Foto: Peter Troest

Ridende på energien fra sit band og korsangere satte han koncerten glimrende i gang med en salve bestående af blandt andet ’Jeg sværger’, ’Indledningen’, ’Min liga’ og ’Superstar’. Da først L.O.C. og siden Per Vers dukkede op til fremragende

gæsteoptrædener på de to sidstnævnte, og Pede ﬁk teltet til at lette med en freestyle stod man med følelsen af, at standarden for dansk rap blev løftet denne eftermiddag. EMIL HOBEL/SOUNDVENUE

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

Mew triumferede som trio Orange Fredag kl. 01.30

Det var med nyheden om, at en fjerdedel af et af Danmarks bedste rockbands, guitarist Bo Madsen, netop har forladt bandet, at Mew skulle bevise, at de var værd at blive længe oppe for at opleve. Og det lykkedes. Med ’Witness’ og ’Satellites’ fra bandets nye album lagde de fra land som en orkan, der blæste fra et sted, hvor få bands har været før. Dog

Da ’The Zookeeper’s Boy’ og ’The Night Believer’ fulgte, var det de færreste, der, ja, ikke længere troede på natten og dens magi. Og med øvrige træffere som ’Am I Wry? No’, ’156’ og ’Snow Brigade’ kunne Mew – uden nogen overraskelser undervejs – sejle overbevisende sikkert i land. Alt sammen for, som ekstranummer, at slutte af med hymnen ’Comforting Sounds’, der blev modtaget med åbne arme og lykkelige smil fra et træt, mæt og ovenud tilfredsstillet publikum.

Foto: Betina Garcia

Mew

var det først med ’Special’s drivende beat, som blev sendt af sted så overvældende som en Tuborg i en ølbong, at Dyrskuepladsen for alvor eksploderede. Bakket op af et flot videoshow og med Mews særegne følsomhed intakt lykkedes det frontmand Jonas Bjerres englefalset, som aldrig har lydt bedre, Johan Wohlerts rockstjernebas, Silas Graaes enestående trommespil og den nye mand, Mads Wegners labyrintguitar, ikke bare at skabe en fest, men også øjeblikke af den samhørighed, man ikke finder andre steder end på Roskilde Festival.

RASMUS JUNGE/ SOUNDVENUE

Folkefest på Orange Marie Key Orange Fredag kl. 17.00

Foto: Christian Hjorth

Marie Key fulgte op på sin Arena-koncert for to år siden og landede en gedigen popfest foran

En vuggende svedehytte Goat Avalon Fredag kl. 00.00

Det tog noget tid for det svenske voodoo-psychrockensemble, men gradvist lykkedes det Goat at transformere Avalon til en vuggende svedehytte i den varme nat, hvor publikum hengav sig til de inciterende rytmer og det hypnotisk dragende univers, som er gruppens særkende.

Lyden var ikke justeret optimalt i begyndelsen, hvor ’Words’ døjede med lave vokaler, ligesom de altid maskebærende musikere lige skulle tune sig ind på hinanden i løbet af ’Talk to God’. Gruppens to mystisk dansende sangerinder var dog visuelle indpiskere og gjorde en ihærdig indsats for at holde publikum på stikkerne. Koncerten var præget af en løssluppen og jammet tilgang til materialet, som særligt ’Goatman’, ’Run to Your Mama’ og ’Goatslaves’ nød godt af. Her løftede såvel den montone congas-

rytme og, helt bogstaveligt, frontkvindernes stave stemningen, og det var en fryd at observere, hvordan rytmerne forplantede sig i publikums overkroppe og fødder, og sindene lod sig opsluge af den unikke sammensmeltning af psychedelia, afrobeat og stammebesværgelser. Som afslutning fik vi ’Det som aldrig förändras/ Diarabi’ i en herligt beskidt og guitardomineret version, hvorefter flere tilskuere kædedansede rituelt videre ud i natten. MARTIN GRONEMANN/ SOUNDVENUE

Foto: Steffen Jørgensen

Orange Scene med sin luftige og bredt appellerende synthpop. Selv om Keys folkelighed ikke er til falds, leverede hun ikke noget nævneværdigt show, men trådte i stedet til side for at lade sit imponerende hitkatalog træde i karakter. Fra ’Uopnåelig’ over baskere som ’Fryser med dig’ og ’Uden forsvar’ blev

sommersolen til fulde komplementeret med de folkekære og simple sange, der med et duvende groove kunne smelte enhver skeptiker til en tosset fan af Key, der en sjælden gang parkerede sin danseangst og forførte publikum til slut. NIKOLAJ KENNOV/ SOUNDVENUE

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

Folket og kun folket Lars H.U.G.

Foto: Steffen Jørgensen

Arena Fredag kl. 18.30

Den maskinelle puls ramte det bankende hjerte, og 40 års dansk rockhistorie blev spundet på en snor, da Lars H.U.G. med sit over ti mand høje band, klædt i neongult arbejdstøj, indtog Arena. H.U.G. var fra første sekund stålsat efter at få folket med, og med eks-Sort Solguitarist, Peter Peter, der som resten af bandet var reduceret til blot at hedde

nummer et, to, tre og så videre, blev det, foruden en række af de største sange fra en stor karriere, blandt andet til fællessang på John Mogensens ’Så længe jeg lever’. ’En skønne dag’ med gæstevokal af Oh Land fik følgeskab af klassikere som ’Kysser himlen farvel’ og ’Natsværmer’, der med gadedrengefløjt og mandolin blev modtaget med åbne arme. De store kærlighedssange stod i skærebrændende kontrast til de stramme numre fra Kliché-dagene, hvorfra ’Bravo Charlie’ udviklede sig til et medley af alt fra TV2 til Nephew,

hvis ’Igen & igen &’ trak en ordret linje til Kliché og H.U.G.s egen ’Supertanker’-debut. ’Militskvinder’ og det ikoniske ’babbadi-åh-ååh’ fik det ikke overfyldte telt til at hoppe i taktfast march, og med en duvende version af ’Elsker dig for evigt’ kom sejren i hus. Og skulle der stadig være tvivl om, hvem H.U.G. spillede for denne aften, slog han det bogstavelig talt fast med trykluftsbor, da ’Masselinjen’s »folket og kun folket« gjaldede fra formandens egen megafon og kaldte til samling. Det var i sandhed et særligt show. BJØRN LANGE/SOUNDVENUE

Kwabs råbte sig igennem sin pumpende r’n’b Kwabs Pavilion Fredag kl. 17.00

Sveden perlede på Kwabs’ pande såvel som i hans brandvarme r’n’b, da han indtog Pavilions

trange scene med sit seks mand store band. Britens dybe, vibrerende croon af en vokal spiller hovedrollen i de soulede r’n’bproduktioner, der spædes op med fremtrædende lag af dansefordrende synths og pumpende beats. Også på Roskilde, hvor han i passager næsten råbte sig igennem

settet og fremstod en smule ufokuseret. Koncertens bedste øjeblik indtraf derfor til slut under en afdæmpet levering af den nye ’Perfect Ruin’. Her blev Kwabs kun assisteret af et nøgent klaver, og eftertænksomheden klædte ham. MARIE ULRICH ØSTERGAARD/ SOUNDVENUE

Foto: Steffen Jørgensen

Rutineret voksen-swag Run the Jewels Arena Fredag kl. 21.00

Foto: Betina Garcia

Det er ikke hver dag, man kan gå direkte fra den ene rowdy hiphop-pit til den anden på Roskilde Festival, men fredag var det muligt at vandre videre fra Kendrick Lamar til Run The Jewels. Hvor førstnævnte brugte rocktricks til at tæmme Orange Scene, holdt powerduoen sig dog til helt oldschool virkemidler. To

mc’er og en dj er alt, man har brug for, i hvert fald når de to mikrofonkontrollører hedder Killer Mike og El-P, og de smældende metalliske beats er støbt af sidstnævnte. På Arena var rollefordelingen klar. El-P var den opfarende fortrop med konstante og kække kommandoer og publikumsopfordringer, mens Killer Mike med sin dybere røst og smidige bamsekrop skabte en dualistisk modvægt. Samspillet mellem de to var ren voksen-swag og præget af åbenlys kærlighed, og luften foran scenen

var tyk af pistolhåndtegn og imaginære guldkæder. Mindre heldigt var lydbilledet, hvor bassen for ofte mudrede til, druknede alle nuancer og gjorde det svært at dechifrere, hvad motormundene fyrede af. Det skadede ikke energiniveauet, nærmest tværtimod, men det gjorde, at de tungt rullende produktioner i længden klingede lidt monotont. Det kunne dog ikke holde uimodståelige bangere som ’Lie, Cheat, Steal’, ’Sea Legs’, ’Close Your Eyes (and Count to Fuck)’ og den afsluttende ’Angel Duster’ nede. RASMUS JUNGE/SOUNDVENUE

Lørdag 4. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

Sir Paul elsker festivaler Aftenens hovednavn, Paul McCartney, elsker at spille på festivaler og har et meget positivt indtryk af Roskilde, der er kendt som »et dejlig sted med en god atmosfære.« Det fortæller Sir Paul i et interview med Soundvenue. »Jeg elsker festivaler. Folk kommer for at have det sjovt, og det elsker jeg. Der er ikke noget så inspirerende som unge mennesker, og festivaler er et perfekt sted at indfange al den positive energi. Et festivalpublikum er som regel generøst og sender den energi lige tilbage i hovedet på de optrædende,« fortæller Paul McCartney, der første gang spillede i Danmark med The Beatles for over 50 år siden. Det var i København den 4. juni 1964.

Avantgardepionerer plaget af forsinkelse Avalon Fredag kl. 20.00

Koncerten var forsinket knap en time grundet tekniske vanskeligheder, og den lange ventetid lagde desværre en dæmper på publikum. Ensemblet, anført af Blixa Bargeld, indhyllede ellers Avalon i repetitive lydcollager

Foto: Peter Troest

Einstürzende Neubauten

og spoken word-sekvenser, der på fin vis demonstrerede, hvad der har gjort Einstürzende Neubauten til pionerer inden for ambient og industriel avantgarde-rock. Og inden accelererende støjdroner til sidst tog over fik vi set flere af gruppens opsigtsvækkende instrumenter, heriblandt den såkaldte ‘The Angel’, en metallisk englevingelignende anordning, der fungerede som percussion i ’Let’s Do It a Dada’. MARTIN GRONEMANN/SOUNDVENUE

KØB SHOTS RØR I BODERNE

10 stk. RØR

160 kr incl. pant

Pris pr. rør. 20,00 kr. incl. pant

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

The Tallest Man on Earth Arena Fredag kl. 16.00

håndfuld solonumre fra bagkataloget, inden de sammen sluttede koncerten af. De ældre akustiske ting fungerede markant bedre end det nye materiale, hvor bandet gjorde det svært for Mattsons karakteristiske vokal at træde i karakter. En mut attitude og de lidt for tyndbenede jams forhindrede, at det blev den fine eftermiddagsstund, som det fremmødte publikum havde forventet. MIKKEL RØDDIK CHRISTENSEN/ SOUNDVENUE

Space is the place

Foto: Betina Garcia

Han kom springende ind på scenen, men der gik ikke lang tid, før varmen fik Kristian Mattsons energiniveau til at dale gevaldigt. Svenskeren og det fire mand store band lagde ud med en række nye numre, hvorefter han gav en

Foto: Peter Troest

En sløv dag på kontoret

The Gaslamp Killer Experience Avalon Fredag kl. 17.00

Koncerten med The Gaslamp Killer Experience var annonceret som en

bigband-koncert, hvilket dækkede over 11 musikere fra funkkollektivet The Heliocentrics. Med dette ekvilibristiske backingband i ryggen kunne The Gaslamp Killer koncentrere sig om at rode med effekter og scratche bag sin pult, når han ikke opmuntrerede sine medmusikanter med bonghår, batiktøj og

halskæder flagrende efter sig. Som en blanding af en skør professor og en overvintret San Franciscohippie. Koncerten placerede sig imellem filmisk funkrock og freejazzede sekvenser, og især på ’Nissim’ og ’In the Dark’ ramte de zenit. RASMUS JUNGE/ SOUNDVENUE

Disclosure Orange Fredag kl. 22.30

At Disclosure havde et imponerende arsenal af fuldstændigt absurd catchy og poppede house-numre med til den fest, publikum ved Orange Scene ventede på, overraskede ingen. Det er det, de unge Lawrencebrødre kan, og den del sad lige i skabet. Men at englænderne supplerede deres mange hits med en ordentlig luns tung og industriel house helt

uden de sædvanlige megastjerner på gæstevokal, var en overraskelse. For med i settet fredag aften var både ‘When a Fire Starts to Burn’ og ‘You and Me’ fra debutalbummet, og brødrene udnyttede elegant det klimakssøgende åbningsnummer ‘White Noise’ til at indtage deres positioner på scenens små øer bevæbnet med synth og drumpads. Det var skidegodt, ikke en fod blev sat forkert, og publikum gik retteligt amok. Men det nye nummer ‘Hourglass’ slog et retningsskifte an, og efterfølgende krængede Disclosure den poppede kåbe af sig og slog over i en mere kompromis-

løst pumpende house. Nu var det four to the floor og nærmest et dj-set fra en ikke nærmere defineret kælderklub i Berlin. Det blev ikke ved længe, og både ‘Help Me Lose My Mind’ og monsterhittet ‘Latch’ dukkede også senere op, men mens det varede, klædte det englænderne at søge bort fra det sikre mod en mere interessant fest, hvor det ikke kun var syngmed-faktoren, der var i centrum. Da voksede koncerten til en nattefest, som var Orange Scene værdig. Og sikke en fest. ANDREAS THORSEN/ SOUNDVENUE

Foto: Christian Hjorth

Modet til en mere interessant nattefest

– GIV AVISEN VIDERE

Illustration: Simon Dilling Hansen

Kom under huden på stjernerne Ved at analysere sangtekster, tweets og andre skriblerier kan et avanceret computerprogram spytte en ordentlig bunke informationer ud om din personlighed. Orange Press har fået gransket tre festivalstjerners dybeste karaktertræk med hjælp fra CBS, IBM og programmet IBM Watson Personality Insights.

Lørdag 4. juli 2015

Paul McCartney

Kendrick Lamar

Pharrell

Respekterer autoriteter og kan godt lide stabilitet og struktur. Ret ligeglad med at vise sig frem og opnå succes, men er en god leder, der gør meget for at hjælpe andre.

Larmende og uforudseende. Modig og en handlingens mand, der helst går egne veje. Ikke noget stort intellekt, men eventyrlysten, udadvendt og god til forandringer i sine omgivelser.

Ikke ret stabil eller struktureret, men social, udadvendt og med en god portion selvtillid. En livsnyder, der elsker kunst og skønhed. Desuden god til at håndtere stress.

Lamb of God Arena Fredag kl. 23.30

Det øredøvende brøl fra publikum, da Lamb Of God entrerede Arena, sendte næsten teltdugen ud i aftenhimlen. Dermed det første bevis for, at vi her havde med festivalens sande metal-headliner at gøre. Varmere velkomst tilbage til Danmark kunne Lamb Of God ikke have ønsket sig. Sidst bandet gæstede disse kanter var for tre år

siden, kort før forsanger Randy Blythes meget omtalte og fejlagtige anholdelse og fængsling i Tjekkiet for manddrab. Ingen tvivl om, at den oplevelse har forstærket båndet yderligere mellem band og publikum. Lamb Of God har pløjet sin egen niche inden for moderne metal, hvor de med næsten militant præcision forbinder det bedste fra Slayer, Metallica og Pantera til en slags musikalsk masseødelæggelsesvåben. Det er ikke fandens afvekslende, men genialiteterne ligger i de små nuancer, som retfærdigvis kom til udtryk under

de svære lydforhold, Arena generelt byder på. Pladsen her er for trang til at gå i detaljer med sætlisten, men den afsluttende trilogi bestående af ‘Laid To Rest’, ‘Redneck’ og ‘Black Label’ har allerede mejslet sig ind i Roskildes metalhistorie. Man kunne godt have frygtet, at festivalen ville have placeret Lamb Of God på Orange, fordi bandet har formatet til det, men heldigvis ﬁk vi i stedet en af den slags sjældne Arenaoplevelser, hvor band, tidspunkt og scenestørrelse gik op i en højere enhed! THOMAS GRØNKJÆR

L KE A ROC ET TH O GH ME e h t e s o cho e c n e i r e p x full e

Now in its 13th year, the Music Against Drugs campaign is running at music festivals across Denmark. A concert can be the experiences of a lifetime - but not if it’s lost to intoxication from drugs or alcohol. Choose the full experience - get your kicks from the music!

ENJOY THE FULL EXPERIENCE HERE Alive Festival • Bork Havn Musikfestival • Grøn Koncert • Haze over Haarum • Jelling Musikfestival • Kløften Festival • Musik i Lejet • Nibe Festival • Nord-Als Musikfestival • Roskilde Festival • Samsø Festival • Shankara Gathering • Skagen Festival • Smukfest • Tunø Festival • Tønder Festival • Vig Festival • Wonderfestiwall

Foto: Peter Troest

Sindssygt sansebombardement

NON-PROF2IT SINCE 197

Lørdag 4. juli 2015

Der er ikke så mange bands, jeg skal se i dag. Nu er jeg i stedet ved at fordøje de seneste dages vidunderlige og kaotiske vanvid. Jeg kan slet ikke fatte, at jeg rent faktisk er her. Men med min lejrs hjælp har jeg fået den ægte Roskilde-oplevelse. Hvis det ikke var for Roskilde, ville jeg aldrig have mødt så mange mennesker fra forskellige steder i verden og delt så mange gode grin med dem. Jeg er lidt nede over, at der kun er et par dage tilbage, men jeg skal nok få det bedste ud af dem. Der venter forhåbentlig stadig et par gode fester, og så skal jeg selvfølgelig høre Paul McCartney som den store prik over i’et på Roskilde. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får en chance for at komme tilbage til Roskilde, men jeg vil i hvert fald prøve. Skål!

Mød Sid

En kærlighed til musik og koncerter har bragt den amerikanske ingeniør Sid Joshi til Roskilde Festival fra Californien. Men det er ikke nemt at fi nde venner, som vil rejse efter musikken, så Sid er taget alene til Danmark og Roskilde. Hver dag vil Sid skrive dagbog i Orange Press om at være taget alene på festival i et land, han aldrig før har besøgt.

GRAFFITI-WORKSHOP Graffiti Zone, hele dagen Er du mere til backjumps end bajere i det gennemstegte græs, skal du kaste din dovne krop ned – og et par throw ups op – til graffitiworkshop i zonen med de gamle staldbygninger mellem Orange og Arena. Det er gratis og for alle, der går rundt med en street artist i maven. Om du er graffitikonge – eller kongen af drips – er underordnet. Der er masser af gratis maling, masker og mure at male på. Du skal bare medbringe kreativitet og din kækkeste ja-hat.

REJS MED EN SOFASURFER UD I VERDEN Festivalpladsen, hele dagen Har du set de farverige sofaer, der har stået foran Piano Bar ved Avalon og andre steder på festivalen? De møver sig rundt på pladsen og er proppet med podcasts med gode historier fra unge, der mangler tag over hovedet og derfor sover på venners sofaer for en stund. Tag en pause fra festen og rejs med ind i deres verden med radiopodcasts fortalt fra disse fremmede sofaer.

LEGEPLADS MED MAD Gastronomical Playground, podiet i Gloria-området, 14.00-15.30 og 16.30-18.00, gratis Leg med mad sammen med fødevarestuderende fra Københavns Universitet og lad dig udfordre og overraske, når du stifter bekendtskab med velkendte madvarer i nye og overraskende former og teksturer.

STRANDSTEMNING OG BAR RØV Badesøen, K og J, hele dagen – som det ser ud nu Du er støvet, sveden driver af dig, og alle i lejren er ved at koge over. Du er kold over for endnu en bajer, men varm ved tanken om sandstrand og at plaske i en svalende badesø. Der er kun ét at gøre: Smid din dovne krop ned i K og ud i badesøen. Det er på eget ansvar at springe i – men det er i sig selv en fest, at badesøen stadig er åben og til at svømme i på festivalens sidste dag. Så tag de bedste venner, drinks med paraplyer og et par ﬂotte badeshorts med og slap af med en eftermiddag på Copa Colibakterie. Der er strandstemning og sandsynligvis bar røv for alle pengene.

Køb en Folkeaktie - og vær med til at starte Danmarks første butik med overskudsmad

what sms D OO WEF 11 9 t i l 1 0,K r. 1 0

WeFood sælge r varer, som normalt bliver smidt ud, for di de er tæt på udløbsdatoen , emballagen er beskadige t eller forkert mærke t. Overskudd et går til verden s fattigste.

do for f ood o

lke

,kr. 100 a

Sid-ste dag …

SS E R P E G N ORA ANBEFALER I DAG …

k t i

Birgitte Qvis t-sørensen, generalsekre Denne FOlk tær i Folkekir eaktie er en kens nødh DOn jælp uDbytte elle atiOn Og giver ikke ejerskab, r inDFlyDe lse.

Danskerne smider årligt tusindvis af tons mad ud, mens folk i verdens fattigste lande dør af sult. For kun 100 kr. kan du være med i kampen mod madspild og gøre en forskel, der kan både ses og mærkes. Vi sender aktien til dig, når du kommer hjem. Rigtig god festival!

Lørdag 4. juli 2015

– GIV AVISEN VIDERE

DE L S E DE N S E N E A N M E L Foto: Philip Overbuary

#orangepress

Pjattet med morgenfri i solen @thorbidstrup

En papiravis? Hvorfor det i 2015?

Hver dag bringer vi billeder, der er tagget #RF15 og #orangepress. Vi gør din digitale verden analog.

@vednil

Force #kendricLamar @jannevilladsen

Bananer i pyjamas @tinesollie

Nap Time @mortensjov

Anmelder: chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen S K Å L @alisagrever Sidder med et eksemplar af Orange Press i solen og chiller lidt. Og skal anmelde avisen. Men hvordan anmelder man egentlig en avis? Hvad griber man fat i af stort, småt, koncertanmeldelser, interviews, anekdoter, features, nyheder, alt det, en avis jo består af. Og har bestået af til alle tider. Og hvorfor i alverden udgiver nogen med deres sansers fulde brug i behold en papiravis i 2015 til en målgruppe bestående af mere eller mindre berusede mennesker i alderen 16-28 år? Det må man jo gøre, fordi det har en værdi at sidde med en papiravis og chille i solen. Og så er det, en halvgammel chefredaktør med ét bliver bekræftet i, hvorfor det giver mening at udgive papiraviser også her i 2015, hvor vi alle sammen går rundt med vores smartphones. Det giver mening, fordi det er noget andet: Noget, man kan sidde og chille med i solen. Som har en start og en slutning. Som fortæller historier, man læser. Af lyst. Og dét arbejde gør Orange Press egentlig ret klassisk. … Snupper lige en kaffe og en avis mere. Det er et velprøvet koncept. Det virker.

Op på Hesten! @lykke_gaard

@sarahduwander

Den sene anmeldelse Roskilde Festival er fuld af gode anmeldere, der kan vurdere, ja, nærmest hvad som helst. Det har Orange Press sat sig for at bevise. Hver dag til sidst i avisen.

Nationalfrisuren på Roskilde @marieduved

Tak for i går Roskilde @mortlarsen

Det vildeste! KING KUNTA @juliekjelmann

#tuborgmusik

Mit bedste “Mit bedste minde fra Roskilde var, da Rob Zombie spillede i 2014. En trommesolo gik over i James Browns I Feel Good, mens jeg stod i mosh-pitten med min far på FaceTime.” Brigitta Comet, 29 år. Del dine bedste minder fra Roskilde Festival 2015 med #tuborgmusik og deltag i konkurrencen om 2 billetter til Roskilde Festival 2016*

* Du skal være min. 18 år for at deltage. Konkurrencen løber fra d. 28. juni 2015 t.o.m. d.12. juli 2015. Præmien har en værdi af 3930,00 kr. Se fulde konkurrencebetingelser på tuborgmusik.dk.