Bogcafé nord februar 2014

Page 1

Ny inspiration til vinterens læsning

Bogcaféer Gundsømagle Bibliotek 3. februar 2014 & Ågerup Bibliotek 10. februar 2014


Gittes bøger: Backman, Frederik: En mand der hedder Ove. - People's Press, 2013. 357 sider Ove, en gnaven og regelfikseret gammel mand, har gjort det til sin opgave at kontrollere alt og alle i boligforeningen. Men bag Oves bitre fremtoning gemmer der sig en sørgmodig historie og efter tabet af sin kone har Ove på forskellig spidsfindig vis forsøgt selvmord. Men da en larmende iransk kvinde og hendes familie flytter ind ved siden af, rusker det liv i Oves rutiner og tristesse. Brook, Rhidian: Efterspillet. - Lindhardt og Ringhof, 2013. - 361 sider I efterkrigstidens Hamburg flytter en britisk oberst og hans familie ind i en herskabsvilla ved Elben. Meget imod sædvane lader han husets ejer og dennes datter blive boende, og igennem fjendskab og sorg spirer forståelse og håb. Fallada, Hans: Alene i Berlin. - People´s Press, 2012. - 682 sider Ægteparret Quangel fra Berlin mister deres søn i 2. verdenskrig, og det gør dem kritiske over for nazismen. De begynder at distribuere postkort imod regimet og krigen. Inden længe bliver de jaget af Gestapo, og det bliver hurtigt kattens leg med musen. Romanen er baseret på virkelige hændelser, originaludgave 1947. Heivoll, Gaute: Kongens hjerte. - Samleren, 2013. – 207 sider En intens skildring af det kærlige mellem en far og hans datter, som i 1775 bliver bragt med skib fra Norge til København i forbindelse med bekæmpelsen af en epidemi af den sjældne 'radesyge' som hærgede områder i Norge i den periode. Jonasson, Jonas: Analfabeten der kunne regne. - Modtryk, 2013. – 380 sider Fra Sydafrika til Sverige, fra apartheid til Mossad, fra dumhed til genialitet. Det ene absurde optrin afløser det andet i denne underholdende roman, hvor pigen Nombeko fra Sydafrika finder sammen med Holger fra Sverige og hvor de sammen skal forsøge at komme af med en atombombe! McEwan, Ian: Søde tand. - Gyldendal, 2013. – 400 sider I begyndelsen af 1970'erne bliver den unge Serena Frome rekrutteret af MI5 og skal infiltrere en ung, lovende forfatter. Men hvem infiltrerer egentlig hvem, og hvem kan man stole på, når først der bliver følelser indblandet? Niemi, Mikael Faldvand. - Modtryk, 2013. - 300 sider En vældig flodbølge i en stor nordsvensk elv udrydder alt på sin vej. Vi følger folks kamp for livet, mens bølgen nærmer sig en større by. Sendker, Jan-Philipp At høre hjertet slå. - Gad, 2013. - 299 sider Julia Win er netop blevet færdig med sin juridiske embedseksamen, da hendes far forsvinder sporløst fra sit hjem i New York. Efter nogle år finder Julia en ledetråd i et ikke afsendt kærlighedsbrev til en burmesisk kvinde, hvilket fører Julia til Myanmar. 2


Walls, Jeanette: Utæmmet liv. - Hr. Ferdinand, 2012. - 362 sider Beretningen om forfatterens bedstemor Lily Casey Smiths hårde, men også tilfredsstillende liv i Texas og Arizona. Det er historien om en sej kvindes kamp med utæmmede heste, naturkatastrofer, fattigdom og fordomme om, hvad kvinder kan og må. Weldon, Fay: Kongen længe leve. - Lindhardt og Ringhof, 2013. – 340 sider Hele den engelske overklasse er kun optaget af kroningen af den kommende Edward den 7. men lady Dilberne har dog også tid til at bekymre sig. Har hendes mand en affære, og hvorfor gør børnene ikke, som hun vil? Kærlighed og arv-trilogien; 2. del

Jyttes bøger Andersen, Trine: Den røde jord i Mzuzu. - Gyldendal, 2013. - 415 sider 30-årige Alice flygter fra sit mislykkede liv i Danmark og bosætter sig i Malawi i den tro, at hun her vil kunne forsvinde i mængden. I stedet kommer hun på godt og ondt til at fremstå tydeligere end nogensinde. Delijani, Sahar: Jacarandatræets børn. - Turbulenz, 2013. - 283 sider Neda bliver født i det berygtede Evin-fængsel i Teheran og vokser, som mange andre børn af iranske politiske fanger, op hos slægtninge. Som voksne bliver børnene konfronteret med fortiden, der kaster lange skygger ind over deres liv. Epstein, Jennifer Cody: Når himmelen falder ned. - Gyldendal, 2013. - 374 sider Episk fortælling om den japanske pige Yoshis barndom og ungdom i det krigshærgede Tokyo og de begivenheder og menneskeskæbner, der på forunderlig vis krydser hendes vej og efterlader hende forandret og modnet. Flanery, Patrick: Forsoning. - People's Press, 2013. - 404 sider Den kendte sydafrikanske forfatter Clare Wald har valgt den unge Sam Leroux til at skrive sin biografi. Fortiden under apartheid hjemsøger hende som mareridt idet storesøsteren og svogeren er blevet dræbt, og datteren er forsvundet. Nu ønsker hun forsoning, men hvad er sandhed, og hvad er løgn? Grjasnowa, Olga: Russeren er en, der elsker birketræer. - C&K, 2013. 319 sider Da Masjas tyske kæreste, Elias, pludselig dør krakelerer hendes verden. Som barn af russisk-jødiske indvandrere til Frankfurt bliver hun i tvivl om sin hjemstavn og identitet. Hendes rejse til Israel for at arbejde som tolk giver hende ikke et entydigt svar.

3


Kawakami, Hiromi: Senseis mappe. - Hr. Ferdinand, 2013. - 220 sider 38-årige Tsukiko støder tilfældigt på sin gamle lærer fra gymnasiet på en lokal bar. Deres forhold udvikler sig langsomt fra et tilfældigt bekendskab til et intenst kærlighedsforhold. King, Stephen: 22.11.63. - Hr. Ferdinand, 2013. - 864 sider Gymnasielæreren Jake Epping bliver via en tidstunnel sendt tilbage til USA i 1958 med den klare mission at eliminere Lee Harvey Oswald for at forhindre Kennedy-mordet og dermed ændre historiens gang. McCann, Colum: Over Atlanten. - People's Press, 2013. - 332 sider Med udgangspunkt i den første transatlantiske flyvning i 1919 fra Newfoundland til Irland fortælles historien om tjenestepigen Lily Duggans emigration til Amerika, foranlediget af den frigivne slave Frederick Douglass' besøg i Irland i 1845, samt om hendes efterkommeres skæbne. MacMahon, Kathleen: Det ender sådan her. - Bazar, 2013. - 414 sider Bruno har mistet sit job i finanskrisen og drager til Irland for at finde sig selv og sine irske rødder. Her møder han sin kusine, den reserverede Addie, der slikker sårene efter en grim ufrivillig abort og et brudt forhold. Saniee, Parinoush: Skæbnens bog: halvtreds års kvindeskæbne i Iran. Gyldendal, 2013. - 484 sider Massouhmeh bor i Teheran og bliver forelsket i en ung mand. Da familien opdager det, tvangsgifter de hende, men Hamid er involveret i modstanden mod Shahen og bliver senere henrettet. Som mor og kvinde bliver hendes valg og muligheder tæt forbundet med Irans politiske forhold. Sullivan, J. Courtney: Forbindelser. - Klim, 2013. - 407 sider Tekstforfatteren Mary Frances skriver en nat i 1947 sloganet "A diamond is forever" for et diamantfirma. Hun er én ud af fem fortællerstemmer, der alle med diamantringen som bindeleddet fortæller om ægteskab, kærlighed og romantiske forestillinger i USA fra 1950'erne og op til i dag. Taniguchi, Jiro: Senseis mappe / forfatter & tegner: Jiro Taniguchi. - Fahrenheit, 2013. - 2 bind : alle ill. Tegneserie/ graphic novel efter: Hiromi Kawakami: Senseis mappe Den 37-årige single og lidt ensomme kvinde Tsukiko møder en dag på sin stambar sin mere end 30 år ældre gymnasielærer. På trods af aldersforskellen opstår der et tæt og usædvanligt venskab imellem de to.

Forsidefoto: Copyright Colourbox

4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.