Ungdomsoprøret

Page 1

UNGDOMSOPRØRET!

ALGADE 31


Forsidefoto: Henrik Clausen Projektleder: Sofie Jekel Redaktion: Maja Mørck, Gustav Lindberg Maindal, Lise Vissing, Kristine Højstrup Søe , Line Røijen, Anette Øster og Magnus Kaslov Layout: Sanne Aabjerg Kristiansen Korrektur: Dorthea Friis-Jensen


UNGDOMSOPRØRET! på Roskilde Bibliotek og i Algade 31 I år er det 50 år siden, at Ungdomsoprøret tog fart. I årene omkring 1968 gjorde hippier, provoer, marxister og feminister op med de gældende, borgerlige normer og værdier, der var herskende i samfundet. I Roskilde er både etableringen af Roskilde Universitets Center (RUC) og Roskilde Festivalen afledt af tankerne omkring ungdomsoprøret, og som den første bygning i Roskilde blev den gamle klosterforvalterbolig i Algade 31 besat af unge studerende. Fra 24. august til 8. september markerer Roskilde Bibliotek og det nye kreative hus for børn i Algade 31 derfor de 50 år gamle strømninger inden for kunst og kulturlivet. På biblioteket kan du være med i en række voksenarrangementer, hvor vi ser tilbage på tiden gennem musik, litteratur og foredrag, og i Algade 31 vil der være workshops, film og udstilling for børn. Ungdomsoprøret medførte nemlig også store ændringer i børnekulturen, blandt andet et nyt syn på det at være barn og livet set i børneperspektiv. I nye bøger, musik, film, tv-programmer og teaterstykker blev børnenes perspektiv pludselig interessant på en nytænkende måde, og børnekulturen fik et selvstændigt udtryk. Algade 31 og biblioteket fejrer, hvordan tiden omkring 1968 har været med til at danne fundamentet for den måde, vi tænker børnekultur og kultur generelt på i dag. Vi glæder os til at se jer!


Program Foredrag: Det adelige jomfrukloster besat Tirsdag 28/8 kl. 19 i Algade 31 Foredrag ved de slumstormere, der besatte Algade 31 i 1971. Hent gratis billet på roskildebib.dk/Detsker

Blev samtidskunsten opfundet i ´68?

Onsdag 29/8 kl. 17 på Roskilde Bibliotek Museumsinspektør Magnus Kaslov fra Museet for Samtidskunst og Jan Høgh Stricker fra Institut for Dansk Lydarkæologi fortæller om eksskolens opgør med Kunstakademiet og de nye strategier for skabelsen af kunst i 60érne. Gratis. Ingen tilmelding.

Ungdomsoprøret var ikke et oprør - og det startede ikke i 1968

Torsdag 30/8 kl. 17-19 på Roskilde Bibliotek Museumsinspektør Rasmus Rosenørn, Museum Ragnarock, sætter fortællingen om 1968 til debat og giver sit bud på, hvordan vi skal forstå, hvad der skete. Gratis. Ingen tilmelding.

Lytteklub Beat Special: Ungdomsoprøret Mandag 3/9 kl. 19 på Roskilde Bibliotek Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard fra radioprogrammet Rockhistorier fortæller om ungdomsoprørets musik. Pris: 25 kr. Køb billet på roskildebib.dk/Detsker

Ib Michael: Ungdomsoprøret

Onsdag 5/9 kl. 19 på Roskilde Bibliotek Foredrag med anekdoter fra Ib Michaels egen 60’erungdom i Roskilde og omegn. Pris: 25 kr. Køb billet på roskildebib.dk/Detsker

Foto: Ukendt Roskilde Arkiverne


FOR BØRN

Gratis og ingen tilmelding Alle arrangementer er i Algade 31

STOR ÅBNINGSFEST FOR ALGADE 31 FOR HELE FAMILIEN

Fredag 24/8 kl. 15-19 Oplev det nyrenoverede børnekulturhus med børnestue anno 1968, kunstrum med De Sceneste, mini-bio: Operation Kirsebærsten (i samarbejde med BUSTER under CPH PIX), DJ CheeseA-Lot og glædesdemo fra Museet for Samtidskunst. Filmen vises kl. 15.30 og 17.30. Sandwich, drikkelse og kage kan købes i Cafe Freundes madbod.

Træd ind i et hjem anno 1968

Fredag 24/8 - 8/9 i husets åbningstid I den gamle stue kan du træde ind i et dansk hjem anno 60’erne og 70’erne med ryatæpper, piber, vinyler og ølkasser som møbler.

Besæt stuen!

Fredag 24/8 - 8/9 i husets åbningstid De voksne bor så kedeligt! Derfor smider vi de voksne ud, så det er børnene der bestemmer, hvordan stuen i det nye børnekulturhus skal se ud.

Byggeværksted

Lørdag 25/8 og 1/9 Ved hjælp af fantasi og kreative ideer bygger vi stole og bænke til børnekulturhusets have.

Åbent værksted - Tryk med planter

Tirsdag 28/8 kl. 15 - 18 Vi leger og eksperimenterer med plantetryk på papir og stof. Medbring gerne blomster fra haven eller planter du finder på din vej.

Open by Night

Fredag 31/8 kl. 17 - 20 Algade 31 holder ekstraordinært åbent med temaet Ungdomsoprør og Børnenes ’68. Filmvisninger af Operation Kirsebærsten kl. 10, 16 og 17.30. Fra kl. 17-20 spiller DJ Crewneck plader.

Åbent værksted - kartoffeltryk

Tirsdag 4/9 kl. 15-18 Vi arbejder med en af de skæve kunstformer, der karakteriserede 1960’erne og 70’erne.

Åbent værksted - maling 360

Lørdag 8/9 kl. 10-14 Brug kreativiteten og de store armbevægelser, når vi inviterer hele familien til at være med til at male på store stykker papir på vægge og gulv.


Besættelse af Algade 31/ Roskilde Boliggruppe AF LISE VISSING ARKIVAR VED ROSKILDE ARKIVERNE

Foto: Henrik Clausen Roskilde Arkiverne

Op igennem 1970’erne og i starten af 1980’erne var der, som nu, mangel på boliger i de større byer. Især unge, der var afhængige af billige lejeboliger, blev ramt af boligmanglen. Derfor startede en gruppe unge roskildensere Roskilde Boliggruppe. Gruppens formål var at sikre politisk opmærksomhed på boligproblematikken. De satte derfor enten plakater op på opgangen til de tomme lejligheder, hvorpå de gjorde opmærksom på den ulovlige status, eller også besatte de, de tomme lejligheder i Roskilde, ligesom de også arrangerede flere alternative politiske aktioner i byen.


Et af hovedpunkterne, som de ønskede øget politisk fokus på, var de mange boliger, der ulovligt stod tomme i Roskilde. Roskilde oplevede sin første aktivistiske besættelse om aftenen d. 19. februar 1971 da 30 unge boligaktivister, fra gruppen Roskilde Boliggruppe, besatte den gamle Klosterforvalterbolig, som ellers havde stået tom. Roskilde Boliggruppe mente, at de tomme lejligheder burde tvangsudlejes til de mange boligsøgende. Om morgenen d. 24. februar var det dog slut. 20 betjente stormede huset og satte de unge mennesker i arresten, hvorefter de blev sat på gaden igen.

Foto: Henrik Clausen Roskilde Arkiverne


Barnelivet i 1960 erne og 70erne AF LISE VISSING, ARKIVAR VED ROSKILDE ARKIVERNE

I slutningen af 1960’erne starter en ny offentlig debat om hvad det gode liv er. Traditioner og normer vendes på hovedet og alle afkroge af privatlivet bliver genstand for eksperimenteren. For mange børn i denne periode fører ændringer i bl.a. familieformer, kønsnormer og boformer til ændringer i børnenes basale livsvilkår. Det er derfor relevant at vise hvordan ungdomsoprøret formede barnelivet i og omkring 1968.

Foto: Henrik Clausen Roskilde Arkiverne


Foto: Ukendt Roskilde Arkiverne

PÆDAGOGISKE STRØMNINGER Den frie pædagogik introduceres og får stor indflydelse i Danmark. Her går man ind for barnets selvregulering. Den voksne skal ikke overlade barnet til sig selv, men heller ikke tvinge eller hæmme det, for at barnet kan leve i overensstemmelse med sine kropslige drifter og psykiske impulser. På den måde mener man at barnet selv vil udfylde sin tid med noget der er meningsfyldt og nærende.

Indlæringspædagogikken er en anden tilgang til børnene, som også vokser frem i denne periode. Ideen om at begreber og læring kommer ind i barnet udefra er ny. Før tænkte man faktisk at børnene bar frøet til viden inde i sig selv og blot skulle bruge næring til at vokse åndeligt og fysisk. Nu ses barnet som en der skal tilføres viden. F.eks. er farver, former og størrelser som stor/lille, begreber der vokser frem i børnebøger og læringsmateriale.


Børnelitteraturen i 1960’erne og tiden derefter AF ANETTE ØSTER, LEDER AF VIDEN OG OPLEVELSE, ROSKILDE BIBLIOTEKERNE OG BORGERSERVICE

Vi har op igennem den danske børnelitteraturs historie set mange nybrud, men et af de mere markante sker i 1967, hvor fem ganske særlige og stadig elskede bøger bliver udgivet. De fem bøger er Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Benny Andersens Snøvsen, Eigil og katten i sækken, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon, Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil og Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe. Det er fem meget forskellige bøger, men fælles for dem er, at de markerer en ny tid for børnelitteraturen. De repræsenterer et nyt syn på børn og barndom, de rummer en sproglig vitalitet og

opfindsomhed og der er i billedbøgerne et nyt samspil mellem tekst og billede, mest udtalt i Cykelmyggen Egon. Vi får med disse bøger en anden selvstændighed og nuance i børnekaraktererne. Det er både Benny Andersen, Ole Lund Kirkegaard og Cecil Bødker eksempler på. Og selv om 1970’erne ofte anses for at være socialrealismens årti med bøger som for eksempel Per Holm Knudsens Connie og bolighajen, var det også i denne periode Ole Lund Kirkegaard udgav sine bøger, og her vi fik de første af Bjarne Reuters, så det var altså også en opblomstringsperiode for den humoristiske børnebog.


Illustration fra Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller


Foto: E. Sveegaard Roskilde Arkiverne


Vietnam rammer Roskilde AF GUSTAV LINDBERG MAINDAL, BIBLIOTEKAR VED ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

De mørke vinde fra Vietnamkrigen nåede også Danmark og i november 1967 blev et internationalt tribunal oprettet med det formål at undersøge de krigsforbrydelser der foregik i Vietnam, hvor USA var indblandet. Dette selvbestaltede tribunal var først i Stockholm og derefter blev det holdt i Roskilde. Tribunalets frontfigur var filosoffen Bertrand Russell og det fandt sted på Fjordvilla med blandt andet den markante ungdomsoprørs filosof Jean-Paul Sartre. Vidnefortællinger og høringer havde til formål at afsløre og gøre opmærksom på krigens rædsler, hvilket skabte meget debat nationalt som internationalt. Mon ikke tribunalet fik sat sig i byen og landets unge, og var med til en spirende politisering af en voksende venstrefløj? I hvert fald er det et specielt stykke lokalhistorie for Roskilde by.


BEATgenerationen - De banede vejen for ungdomsoprøret AF MAJA MØRCK, BIBLIOTEKAR VED ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

Beatgenerationen opstod som en reaktion på efterkrigstiden, hvor unge forfattere eksperimenterede med lyrik og prosa. En af nøglepersonerne var Jack Kerouac. Omkring 1950 -1953 skabte de en urban protestkultur, som skulle få en vedvarende indflydelse i et bredt felt af kunstneriske og kulturelle felter. Den nye kulturs udtryk blev kaldt ”the birth of a new sensibility” og til denne nye sanselighed knyttede sig i høj grad brugen af euforiserende stoffer, men også tilknytningen til den nye progressive bebop-jazz var tydelig.

Fx bliver spontaniteten i soloimprovisationerne i bebop-jazzen det direkte udganspunkt for skrivestilen i Kerouacs ”spontan prosa”. Gennembruddet for Beatlitteraturen sker i 1957, hvor Kerouacs roman On the Road for alvor slår igennem og resulterer i, at ungdommen får et omfattende kendskab til deres forestillingsverden og budskaber. Beatgenerationen fik stor betydning for det senere ungdomsoprør og kan indskrives i en større tradition for oprør i litteratur, musik, tøjstil og ikke mindst tankegang.


LYDEN AF UNGDOMSOPRØRET AF MAJA MØRCK, BIBLIOTEKAR VED ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

I 1960’erne og 1970’erne blev musikken for alvor et instrument for de oprørske unge og i musikkens tekster og tempo blev tidens samfundsmæssige og politiske forandringer afspejlet. De unge tog afstand fra autoriteter og myndigheder og solidariserede med de svage i samfundet og i verden. Især fik protesten imod Vietnamkrigen en stemme i musikken. Vi har samlet et lille udpluk af markante stemmer, som var med til at definere tidens ånd.


Steppeulvene

Foto: Knud Jacobsen

Steppeulvene udgav i 1967 pladen Hip, som for eftertiden kom til at stå som et symbol på ungdomsoprøret i Danmark. Ved udgivelsen af pladen lavede forsangeren Eik Skaløe en mindre happening for pressen, da han i udklædning og med en blomst i munden sprang i Christianshavns Kanal. Skaløe var selv politisk engageret i kampagnen mod atomvåben, var redaktør af tidsskriftet Alternativ og døde senere for egen hånd i Indien tæt på den pakistanske grænse.

Bob Dylan Bob Dylan fik stor betydning for ungdomsoprøret bl.a. med sit album The Times They Are A-Changin, som blev udgivet i 1964. Albummet beskæftiger sig med emner som racisme, fattigdom og social forandring. På albummet finder man bl.a. sangen Only a Pawn in Their Game, som handler om mordet på borgerrettighedsaktivisten Medgar Evers. Bob Dylans musiske skift fra det akustiske til det elektriske havde også en enorm betydning for de nye generationer.


Country Joe and the Fish

Jomfru Ane Band

Country Joe and the Fish var et amerikansk rockband. I 1960’erne som var en del af den modkultur USA oplevede med ungdomsoprøret. Deres sange var ofte protest- og anti-krigssange. Bandet optrådte på Woodstock Festivalen i 1969 med sangen I-FeelLike-I’m-Fixin’-to-Die Rag som var en sarkastisk og kritisk kommentar til USA´s involvering i Vietnamkrigen.

Den folkelige protestbevægelse stod i fuld flor i Danmark i 1970’erne. Et af de musikalske bidrag til bevægelsen var Jomfru Ane Band. Et dansk rockband der med udgangspunkt i Jomfru Ane Teatret i Aalborg fra slutningen af 1970’erne prægede den politiske musikscene i Danmark. Bandet står bag sangen Plutonium, en protest i mod atomkræftværket Barsebäckværket som ligger i Skåne i Sverige.



Aretha Franklin Aretha Franklin begyndte sin sangkarriere allerede som barn i et gospelkor og sprang ud som solist i en alder af 18 år. Hendes karriere tog et kvantespring med sangen Respect i 1967. Oprindeligt er sangen sunget af Otis Redding i 1965, men Franklin tog den til nye højder med sin version i 1967. I Reddings version ønsker han respekt fra sin kvinde, som den hårdt arbejdende og forsørgende mand. Franklins version er med modsat fortegn, her er det fra kvindens synspunkt. Ordet Respect får en helt anden slagkraft og bliver et budskab om, at kvinden kræver respekt fra sin mand. Sangen blev et transformativt øjeblik for Franklin - ikke kun i sin karriere, men også for kvinders rettighedsbevægelse og borgerrettighedsbevægelsen.


Fjordvilla og pigtråden AF MAJA MØRCK, BIBLIOTEKAR VED ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

Pigtråd var hvad man kaldte rockmusikken i Danmark, da den kom frem. Et navn der signalerede det rebelske og, hvad mange mente, det lidt farlige. Fra cirka 1966 til 1968 kaldte man rockmusikken for beatmusik, og det er også et ord man bruger i Danmark. Det var først fra starten af 1970erne, at vi begyndte at kalde det rock. Fjordvilla var et fast referencepunkt for pop- og pigtrådsmusikken i Roskilde. Spillestedet havde faste ugentlige arrangementer for de unge.

Hvor lørdag aften var for de unge på 40, var søndagen for teenagerne. Der blev spillet op til dans med jitterbug og pigtrådsmusik med Johnny Reimar. Da pigtrådsbølgen gik højest, kunne man høre pigtråd på Fjordvilla tre gange om ugen og der var plads til 1400 tilskuere i den største sal. Roskilde havde sit eget bud på et pigtrådsorkester The Beatmakers. De spillede i hele Danmark og var et af de første store rock band i klassisk forstand i vort lille land.


Samtidskunsten i 1968 og nu AF MAGNUS KASLOV, MUSEUMSINSPEKTØR OG KURATOR PÅ MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

I midten og slutningen af 1960’erne tog samtidskunsten nogle store drejninger – bl.a. gennem input fra udlandet og politiseringen omkring universitetsmiljøer, der bl.a. førte til studenteroprøret i 1968. Kunsten eksperimenterede i stor stil. Eksperimenterede med nye materialer og nye måder at lave kunst på, der både sugede impulser fra politik og videnskab, reklamer og massemedier til sig. På mange måder opfandt de eksperimenterende kunstnerne i de år, det, som vi i dag forstår som samtidskunst. Kunst, som forholder sig til og forsøger at tale ind i sin samtid, og implicit eller eksplicit handler om, hvad det vil sige at være til i dag. Om det så handler om 1960’ernes politiske omvæltninger eller fascinationen af selv at kunne optage og manipulere med lyd med spolebåndets udbredelse, eller om det handler om vore dages sociale medier eller migrationsudfordringer, så er vores livsverden nærmest konstant i skred. Og dét er samtidskunsten et brændglas for: For de strømninger og kræfter som former vores liv. Både de store samfundsmæssige og teknologiske linjer og de helt intime og private. Museet for Samtidskunst har bragt den nyeste kunst til Roskilde i over 25 år. Det er museets særforpligtelse at afspejle nybrud og udviklinger – også, når det indebærer, at kunsten skubber til vores forestillinger om, hvad kunst kan være, og hvordan den opfører sig.


10 TING DU IKKE VIDSTE OM WOODSTOCK AF MAJA MØRCK, BIBLIOTEKAR VED ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

1.

Idéen til festivalen kom fra bandagenten Michael Lang og sangskriver Artie Kornfeld. De ønskede at samle penge ind til at bygge et optagestudie i Woodstock, New York.

2.

På trods af navnet var hippier, blomsterbørn og rocklegender ikke samlet i Woodstock, men i den lille by Bethel, New York State. Arrangørerne havde oprindeligt valgt byen Wallkill, 40 mil væk fra Woodstock, men beboerne i Wallkill satte en stopper for deres planer, så mælkebonden Max Yasgur trådte til for at tilbyde sin mark i den nærliggende landsby Bethel. Aftalen kom i hus for $75.000.


3.

I august 1969 deltog mere end 400.000 mennesker på festivalen. Menneskemængden der strømmede til var så massiv, at den blev den tredjestørste by i staten New York for den weekend.

4.

Samfundet var ikke parat til de folkemængder der begyndte at ankomme, så om torsdagen den 14. august var meget af området blevet til en enorm trafikprop.

5.

Festivalen startede officielt lige efter kl. 17.00 fredag den 15. august 1969, og dagens begivenheder sluttede kort tid efter kl.14.00 den næste dag.

6.

Udførelsen af The Star-Spangled Banner af Jimi Hendrix, der lukkede Woodstock, blev beskrevet af en rockkritiker fra New York Post som “60’ernes største øjeblik”. Alligevel blev koncerten kun set af en brøkdel af festivalgængerne. De fleste var taget hjem, da Hendrix kom på scenen kl. 9 mandag morgen.

7.

John Lennon fortalte arrangørerne, at han havde ønsket at være en del af Woodstock, men han var i Canada på det tidspunkt, og den amerikanske regering havde

nægtet ham et indrejsevisum.

8.

Woodstock er berømt for en overraskende mangel på vold i forhold til den massive menneskemængde. En episode fandt dog sted. Det var relateret til fødevaremanglen og den efterfølgende prisudvikling på mad og drikke. Wade Lawrence, direktør for museet i Bethel Woods, fortæller: “En gruppe deltagere brændte en af madboderne ned over natten. Hugh Romney gik derfor på scenen for at annoncere, at ”boden var brændt ned, og hvis dem i publikum, der ikke var fuldstændig imod kapitalisme ville hjælpe ejeren, havde han stadig nogle hamburgere tilbage”.

9.

Førstehjælpen på festivalen bestod af et medicinsk personale i et felthospital beliggende nær scenen. Personalet tilså mindre skader, madforgiftning og en epidemi af rifter og ømme fødder, da så mange gik barfodet.

10.

Til de vildfarende havde man i området nær festivalen sømmet 3 træskilte på et træ. Med kridt stod der Gentle Path med pile i modsatte retninger. På den anden side af træet var skiltene Groovy Path og High Way, som pegede i hver sin retning.


”Enhver sang, der sætter en eller anden sandhed på plads, om marsvin eller om A- kraft er en politisk sang” Povl Kjøller i tidsskriftet Modspil nr.8 1980

Poul Kjøller på Paramount. Foto: Jytte Jørgensen Roskilde Arkiverne


Blomsterbarnets tone AF GUSTAV LINDBERG MAINDAL, BIBLIOTEKAR VED ROSKILDE BIBLIOTEKERNE

Den politiske dagsorden var ikke kun for de oprørske, de flippede og de farverige, det var også for deres børn, og de spørgsmål der blev stillet omkring sjæl og samfund gik igen når det kom til børneopdragelse, pædagogik og læring. Rytmik skulle prioriteres hos børnene og i dag ses det hvordan endda helt små børn deltog i danske rockkoncerter, som dokumenteret i filmen Skæve dage i Thy. Der var andre boller på suppen sagt på en anden måde. Børn skulle på lige vilkår deltage i musikkens verden. En kerneperson i udviklingen af musikken til børnene var Bernhard Christensen, dansk komponist og musikpædagog. Christensen bragte musikundervisningen på en ny og frisk måde igennem sin egen-oprettede lilleskole i Gladsaxe. Christensen var inspireret af jazzens vilde improvisation og den frie rytmik og mente at i dette lå der et stærkt udviklingspotentiale for børn. En central tankegang hos Christensen der gav genklang hos musikerne i 1968 og tiden efter, var en pædagogisk og idealistisk tankegang, hvor kommercielle interesser blev ignoreret.

Adskillige musikere kom ud fra ungdomsoprøret og the summer of love med en akustisk guitar i hånden og en tankegang der var kollektiv, socialt bevidst og idealistisk. De bar den indstilling som Bernhard Christensen havde haft i 1950erne, og ville nå ud til børn ved at stå i øjenhøjde og tale lige til dem. Her i Danmark er det især Trille, Lotte Kærså og Povl Kjøller der med fordel kan fremhæves. Povl Kjøller havde en maksimal indflydelse på grund af sin stilling som vært på DRs ungdoms- og børneprogrammer. Lotte Kærså som selv var pædagog skabte et børnevenligt univers med sit band Græsrødderne hvor børn hovedsageligt var at finde som sangere i bandet. Det væsentlige i musikken for blomsterbørnenes børn var idéen om potentialet i lyden, tonen og dansen hos børnene, og hvordan det kunne opfostre en kollektiv udvikling hos børnene.


Roskilde Festival AF LISE VISSING, ARKIVAR VED ROSKILDE ARKIVERNE

Selvom Roskilde by ikke var spydspidsen for ungdomsoprøret i Danmark i 1968, så blev byen alligevel centrum for nogle af de begivenheder der udsprang af den nationale ungdomsbevægelse efterfølgende. Af de mest kendte begivenheder, som stadig samler tusindvis af mennesker er selvfølgelig Roskilde Festival. Musikfestivallen, der blev afholdt i 1971 under navnet Sound festival, blev arrangeret af to gymnasieelever fra Katedralskolen, Mogens Sandfær (17), og Jesper Switzer (18). Idéen var udsprunget af den ikoniske musikfestival Woodstock i USA, der blev afholdt i 1969. Woodstock var med sit budskab om ”three days of peace and music” en af de største begivenheder for hippiebevægelsen. Sound Festival blev en succes med 10.000 deltagere og har altså dannet grobunden for det der skulle blive et af Roskildes største vartegn: Roskilde Festival. I forbindelse med 50 året for 1968 har Roskilde Arkiverne lavet en fotoudstilling om nogle af de afløbere af ungdomsoprøret som altså fandt vej til Roskilde. Så tag ind og se udstillingen som kan ses på Algade 31 og på Roskilde Bibliotek. Foto: Ukendt Roskilde Arkiverne


Åbningstider Mandag - fredag 10 - 19 Lørdag: 10 - 14 Søndag (15/9 - 14/4) kl. 12 - 16 Selvbetjent åbent på hverdage. Lukket på helligdage.

Algade 31 Åbningstider i efteråret 2018 Mandag: Lukket Tirsdag: 15 - 18 Onsdag: 10 - 14 Torsdag: Lukket Fredag: 10 - 14 Lørdag: 10 - 14 Søndag: Lukket

I samarbejde med:



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.