Rust magasinet april 2010

APRIL 2010

RUST

RUST I LAG MED MAGTEN VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL HANS GAMMELTOFT-HANSEN: DEN FLØJTENDE OMBUDSMAND

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

(INDHOLD)

5

ligevægt i studenterråd U 16 fra Odense, én fra Esbjerg og nul fra de andre campusser. Sådan er fordelingen i studenterrådene på SDU.

24

8 Kønskamp om kitlerne SDU bliver beskyldt for at forskelsbehandle ved medicinoptaget.

10 Rektoren vil ikke være en prop Jens Oddershede skærer i kagen af be­ slutninger. Se hvor stort et stykke, han

selv tager.

12 Regler skaber egoister Ole Hammerslev, Sørine Gotfredsen og Mads Fuglede kommenterer på alverdens love. Store og små, mange og få.

16 Når tankerne tager over Og handlingerne følger med. Signe Holck Jensen fortæller om sine år med tvangs­ tanker.

32

20 S ahl-Madsen i spidsen Hvad ville du gøre, hvis du var videnskabs­ minister for én dag?

24 Den fløjtende ombudsmand Trods sin titel er Hans Gammeltoft-Hansen ikke glad for ordet magt.

28 Sproget fortjener din opmærksomhed Når magten ligger i munden, og ord

bestemmer din formidling.

30 Vind billetter til Roskilde Festival

32 Lyden af magt P3 er en af de største magtfaktorer i dansk musik.

34 Marken rummer mange magter RUST besøger bofællesskabet Toustrup Mark.

2 RUST / april / 2010

10

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Få en fantastisk Fritid

annonce_213x158.indd 1

03/02/10 17:30:22

prisE

r fra

14 5,p r/md

.

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m.

Vi har hold til alle.

Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil i dKs størstesquashcenter

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning.

Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 RUST / april / 2010 3

(LEDER)

»Det skal komme fra de studerende …« I de seneste to numre af RUST har man kunnet opleve, hvordan SDU-ledelsen skubber et »ansvar« videre til de studerende. Eller måske: Hvordan der gavmildt bliver delt ud af be­ slutningskraften på universitetet, når det handler om klima i undervisningen og elektroni­ ske noter til eksamen.

I dette nummer opfordrer rektor Jens Oddershede endnu engang til, at de studerende spytter påfuglen ud af munden og engagerer sig i studenterpolitikken. Bolden er spillet over på de studerendes side af tavlen. Men mange studerende aner ikke, hvad de skal sigte efter - i fald de vil skyde kuglen retur.

Når aktive studerende griber telefonen og forsøger at finde den person, der kan besvare et spørgsmål, modtage en klage eller på anden vis være behjælpelig, så ender det ofte i tåfræsere og realsize ping-pong. For hvor går man hen? Og hvem bringer de geniale idéer som kommer nede fra de studerende - op til overfladen?

Spørgsmålet er måske, om der på SDU er vilje, lyst eller utilfredshed nok til, at de stude­ rende kan samles om at ændre på noget?

De studerende - specielt dem fra campus i Odense - er fint repræsenteret i universitetets bestyrelse og råd. Men når valgdeltagelsen som ved seneste studentervalg roder rundt om­ kring 15 procent, har vore valgte repræsentanter en spinkel argumentstok at støtte sig til.

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Agnete scheel

CHEFREDAKTØR andreas dohn

Jens Oddershede vil ikke være en prop. Det siger han på side 10 i nærværende blad. Og når ledelsen sender initiativet videre til cirka 20.000 studerende, er det svært at beskylde ham for at være af en sådan støbning.

REDAKTØR karine kirkebæk

Vi glæder os til at høre fra jer.

REDAKTØR kitt kristensen

Herfra skal der derfor lyde et »engager jer, grupper jer og former jer«! RUSTs sektion PLE­ NUM er åben for debatindlæg og kronikker, hvor alle har mulighed for at bidrage til dags­ ordenen.

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Andreas Dohn ­

Agnete Scheel REDAKTØR razan el-nakieb

Forsidefoto Thomas Fryd

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix www.monicabrix.com

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / april / 2010

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Faste skribenter: Stine Greve Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen Korrektur: Mikkel Cramon

(PUBLIK)

Uligevægt i studenterråd Studenterrådene på Syddansk Universitet har kun ét medlem, der ikke læser i Odense.

Bestyrelsen for Syddanske Studerende efterlyser derfor studerende specielt fra Sønder­ borg og Slagelse.

TEKST RAZAN EL-NAKIEB

Flere undervisere? Eller bedre computere?

Det går alt sammen igennem Syddansk Uni­ versitets studenterråd. Men med en over­ repræsentation af studerende fra SDU i Odense, har Sønderborg, Slagelse, Kolding og Esbjerg ikke meget at sige. For af i alt 17 pladser er 16 af dem gået til studerende fra universitetet i Odense. »Der sidder 17 studerende i alt i Akade­ misk Råd og bestyrelsen. Vi har én, som stu­ derer i Esbjerg, ellers er resten fra Odense,« fortæller formand for Syddanske Studeren­ de Freja Brandhøj.

Akademisk Råd er tilknyttet SDU’s fem fa­ kulteter. Her er plads til 15 studerende, tre

for hvert fakultet. De har møder fire gange årligt med en række andre beslutningstage­ re for at diskutere og beslutte forbedringer inden for sociale og miljømæssige forhold på hele SDU.

Søger drivkræfter Af i alt 20.000 studerende på Syddansk Uni­ versitet er 70 procent af dem fra Odense. Og når de samtidig har 95 procent af pladserne i studenterrådene, har de mere indflydelse i forhold til hvor stor en del, de udgør i alt.

Freja Brandhøj er klar over den manglende indflydelse fra alle campusser. »Det er selvfølgelig ærgerligt, vi ikke når

helt ud til de andre campusser. Men møder­ ne er kun i Odense, og derfor er det svært at skabe incitament,« forklarer hun.

Kim Erik Jensen, der er medlem af univer­ sitetsbestyrelsen og næstformand for Syd­ danske Studerende, har et håb om at få flere aktive studerende fra alle fem campusser. »Vi vil forsøge at finde drivkræfter, så vi kan få gang i studenterrådene, men Slagelse er ikke helt let at få fat i,« siger han og tilføjer, at de nu har fået kontakt med Sønderborg, så her se de frem til et bedre samarbejde fremover.

Han tror, der er behov for at informere de studerende om deres muligheder.

RUST / april / 2010 5

(PUBLIK)

»Det, vi skal have gjort dem opmærksom på, er, at de får en indflydelse ved at stille op til Akademisk Råd, for der er man med i forhandlingerne,« forklarer Kim Erik Jen­ sen.

Studerende henvender sig personligt På få af campusserne er der nogle mindre råd som for eksempel studenterrådet i Kolding (SRK). Det tager sig af lokalt stof, såsom flere fester på universitetet. Men i Sønderborg måtte en studerende henvende sig direkte til Syddanske studerende, fordi der ikke er noget talerør for dem. »Der havde været ombygning på univer­ sitetet i Sønderborg. En studerende rin­ gede og fortalte, at indretningen ikke var optimal, og at de studerende slet ikke var blevet hørt i processen,« fortæller Kim Erik Jensen.

Han forklarer, at bestyrelsen for Syddan­ ske Studerende er det organ, de fleste har kendskab til, og derfor henvender de sig di­ rekte til dem.

Som et forsøg på at holde øje med byernes universiteter har Syddanske Studerende an­

6 RUST / april / 2010

sat en fagrådskoordinator og en campusko­ ordinator. De har til opgave at komme rundt til alle fem byer, når der er tid. »Men det er klart, at eksempelvis fagråds­ koordinatoren aldrig får samme opfattelse af de enkelte campus, som de studerende, der har deres daglige gang på de forskellige campusser,« siger Kim Erik Jensen.

Et andet eksempel er på fakultetet tek­ nik, hvor de studerende blev undervist i mørke kælderlokaler, og hvor der heller ikke er nogen direkte repræsentanter at gå til. Når de studerende derfor henvender sig direkte til Kim Erik Jensen og Freja Brand­ høj, er det en god ting: »Vi har brug for, at de studerende kom­ mer og fortæller os, hvad der er galt, når der ikke altid er andre til at se det,« siger Kim Erik Jensen.

Frivilligt arbejde bygger på lyst Udfordringerne ligger altså i at få opdate­ ringer og informationer om alle campusser.

Det skyldes især distancen, fortæller de to studerende. Og netop distancen er en af grundene til, at der ikke er en bredere re­

præsentation i studenterrådene. »Det tager for eksempel to timer fra Søn­ derborg til Odense, hvor møderne varer cirka tre timer. Og så tager det også lige to timer hjem,« fortæller Freja Brandhøj.

Derfor er det udelukkende et spørgsmål om lysten til at gøre en forskel, mener hun. »Pointen er at finde nogen, som gider lave et stykke frivilligt arbejde, og som vil give en masse af deres tid,« siger hun og fortsætter: »Det handler ikke så meget om, hvem der sidder der, for dem, der sidder i rådene, va­ retager alles interesser«.

Både Kim Erik Jensen og Freja Brandhøj er enige om, at alle, der har tilknytning til SDU, skal høres så godt som muligt.

I et forsøg på at ændre strukturen har Syddanske Studerendes bestyrelse beslut­ tet, at de snarest vil tage rundt i byerne for at tage en snak med de studerende. De hå­ ber, at det vil vække en lille lyst til at enga­ gere sig. »Men der er lang vej endnu,« indrømmer Freja Brandhøj.

(PUBLIK) dimittend

Gør din karrierevej nemmere

seminar

forår 2010

få Gode råd om: hvordan du skriver en God ansøGninG hvad du kan forvente at få i løn hvornår oG hvordan du får penGe fra a-kassen hvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten seminaret

sted oG tid (arr. nr.)

Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

SDU/SDU-TEK, Odense: Fredag d. 23. april kl. 9.00­12.30 (101103) Onsdag d. 28. april kl. 9.00­12.30 (101084) Mandag d. 3. maj kl. 9.00­12.30 (101104)

På dimittendseminaret får du gode råd om dine mulig­ heder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden.Velkommen.

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

tilmeld diG nu på ief.dk eller rinG 33 18 48 18

RUST / april / 2010 7

(PUBLIK)

Forfordeling. Positiv særbehandling. Eller ren og skær kønskvotering. SDU bliver beskyldt for at forskelsbehand­ le på medicinstudiet, fordi en særlig optagelsesordning har ført til flere mandlige studerende. At omgås spillereg­ lerne, mener ekspert, mens universitetet afviser kritikken.

TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

Der vil være kamp om de eftertragtede kvo­ te 2-pladser, når flere hundrede lægespirer kaster sig over SDUs optagelsesprøve den 24. april. Men måske kan optagelsesstati­ stikken dulme nerverne en smule blandt de mandlige deltagere. Tallene viser nem­ lig, at der sidste år blev optaget 15 pro­ cent flere mænd i kvote 2 end i kvote 1.

Som det eneste universitet i Danmark udvælger SDU halvdelen af sine læge­ studerende gemmen et optagelsesforløb i kvote 2, hvor ansøgerne bliver testet ved en skriftlig og en mundtlig prøve. Uni­ versitet håber på den måde at finde de mest motiverede studerende, og resul­ tatet er, at færre dropper ud. Men ord­ ningen har også betydet, at der kommer lidt flere mænd ind på lægeuddannelsen, som dog stadig er domineret af kvinder.

Det får kritikere til at mistænke SDU for bevist at indrette prøverne, så de skaffer flere mænd i kitlen. »Resultatet af det her optagelsesfor­ løb favoriserer de mandlige studerende,« siger Rikke Andreassen, som forsker i køn og medier ved Malmø Universitet.

Ingen fif fra storebror Sverige I Sverige har man gennem flere år arbejdet med kønskvotering på bestemte uddan­ nelser og hermed sikret mænd lettere ad­ gang til det eftertragtede lægestudie. Men i januar meddelte den svenske regering, 8 RUST / april / 2010

at det fremover skal være slut med at ’slå unge, studiemotiverede kvinder i hovedet’.

Den form for særbehandling er ulovlig i Danmark. Og på Det Sundhedsvidenskabe­ lige Fakultet på SDU mener man da også, at kritikken rammer helt ved siden af. »Alle er oppe til de samme to prøver, og de kommer ude­ lukkende ind efter, hvor­ dan de har klaret sig ved de prøver. Ikke noget som helst andet,« for­ klarer Birgitta Wall­ stedt, chefkonsulent ved Det Sundheds­ v i d e n s ka b e l i g e Fakultet.

Hun betegner den øgede til­

gang af mandlige studerende som en tilfæl­ dig konsekvens og mener ikke, der er noget mistænkeligt ved studiestatistikken.

»Det vil svare til at sige, at der er køns­ kvotering i gymnasiet, fordi der kommer flere piger i gymnasiet end drenge,« siger Birgitta Wallstedt.

Kvinder i kvote 1 Men ifølge Rikke Andreassen er den sam­ menligning tvivlsom. Hun synes ikke, man kan tale om rene tilfældigheder, når debat­ ten samtidig går på, at det kan blive et pro­ blem med for mange kvinder på medicin­ studiet i fremtiden: »Man er nødt til at se det såkaldte tilfæl­ de i sin kontekst,« siger Rikke Andreassen og tilføjer: »Hvorfor vælger man at lave den optagelses­ form? Det gør man jo som udgangspunkt, fordi man mener, der er noget galt med dem, man får ind. Ellers ville man jo ikke lave systemet om; så ville man bare køre en klassisk kvote 1, som de andre gør. Og hvis man ser på, hvem det er vi får ind, så er der en stor, overvejende grad af kvindelige studerende. Så jeg køber ikke helt, at det ikke også har været inde over.« På Det Sundhedsvidenskabelige Fakul­ tet afviser Birgitta Wallstedt, at kønsfor­ delingen har betydning for, hvordan op­ tagelsesprøverne bliver skruet sammen: »Der er kun én grund til, at vi har valgt at have en anden optageprocedure til halvdelen af studiepladserne på medicin.

Nemlig at finde de, der på optagetids­ punktet har de bedste forudsætninger for at klare uddannelsen - og at bruge de bedst dokumenterede metoder til udvæl­ gelsen.«

Nye spilleregler Rikke Andreassen finder det påfaldende, at SDU bruger alternative optagelseskriterier

(PUBLIK)

Medicinoptaget Hvert år optager SDU 300 ansøgere på Medicin fordelt med 150 i kvote 1 og 150 i kvote 2.

Optagelsen i kvote 2 består af en Mul­ tiple Choice Test (MCQ) og et Multiple Mini Interview (MMI).

MCQ omfatter cirka 100 spørgsmål. Re­ sultatet af testen afgør, hvem der bliver inviteret til MMI. MMI består af 8 interview-stationer med hver én opgave, som deltagerne skal løse.

De ansøgere, der klarer MMI bedst, får tilbudt en plads i kvote 2.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet anvender lignende optagelsesforløb på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Idræt samt på den nyoprettede psyko­ logiuddannelse.

Alle optagelsesforløb er godkendt af Vi­ denskabsministeriet.

Kilde: www.sdu.dk/health

på et studie, hvor det netop er kvinderne, der er i overtal: »Det er sådan et eksempel på, at spille­ reglerne bliver lavet om. Mange kvinder tænker: ’Okay, det handler simpelthen bare om, at jeg skal få mit høje snit i gymnasiet.

For så kan jeg komme ind på universitetet og gøre det, jeg vil’. Og så bliver spilleregler­ ne alligevel pludselig lavet om, fordi det vi­ ser sig, at det var piger, der fik de høje snit.« Hun har svært ved at forestille sig en lig­ nende situation på uddannelser, hvor mæn­ dene dominerer. »Hvis der var nogen på datalogi eller ma­ tematik - hvor der er en meget skæv køns­ fordeling - der pludselig sagde: ’Nu laver vi simpelthen et optag for at få flere kvinder ind. Vi ændrer måden, vi optager på’, så tænker jeg, man ville høre et ramaskrig.« Krøller eller ej …

Blandt fagfolk bliver det diskuteret, om den skæve kønsfordeling på medi­ cinstudierne vil føre til alvorlig man­ gel på bestemte specialer i fremtiden – blandt andet inden for kirurgien, som

traditionelt har været præget af mænd.

Men Birgitta Wallstedt ser det ikke som et problem, at der i øjeblikket er flest kvin­ delige studerende på lægeuddannelser­ ne. Og hun kan derfor ikke forstå, at SDU skulle have grund til at forskelsbehandle. »Hvis man får de personer ind, som er mo­ tiverede for en uddannelse, som gennemfø­ rer den godt, og som fungerer godt i deres profession, så kan det jo være lige meget, hvilken hårfarve de har, eller hvordan de i øvrigt er udstyret,« siger Birgitta Wallstedt.

SDU forhindrer panik Hun får opbakning fra Lægeforeningen, som heller ikke synes, det er nødvendigt med særbehandling på nuværende tidspunkt. »Jeg mener ikke, vi har et behov for det,« siger Michael Dall, der er formand for uddannelsesudvalget i Lægefor­ eningen: »Men hvis vi lige pludselig er i en situation, hvor vi ikke længere kan rekruttere nogen til at være ortopædkirurger, så kan det godt være, at jeg vinkler den lidt hårdere

og siger, så må vi kigge på det problem. Men som det er i dag, hvor vi ikke har et problem i forhold til kønsbestemt rekruttering, så går det. Jeg tror rent faktisk, det er optagel­ seskravene på SDU, der gør, at vi ikke er nået derhen. Og så længe vi kan regulere det på den måde, så er jeg ikke så bekym­ ret.«

RUST / april / 2010 9

(PUBLIK)

Rektoren vil ikke være en prop Jens Oddershede bryder sig ikke rigtig om ordet magt. Men ikke desto mindre er det en del af hverdagen for Syddansk Universitets rektor, når han træffer beslutninger for 20.000 studerende.

TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO AGNETE SCHEEL

»Jeg kan bedre lide ordet indflydelse. Ordet magt lyder som magtmisbrug. Indflydelse står for en positiv brug, men man kan ikke komme uden om, at når man er leder, har man magt.« Jens Oddershede har som rektor nok med papirer på skrivebordet. Og masser af beslutninger, der skal tages. Alligevel er han ikke meget for ordet magt. Derfor er det også svært for ham at forholde sig til den sortrøde kage, der står foran ham på bordet. Kniven kan ikke blive ført, så længe magt er temaet. Kagen står uberørt på bor­ det, det er en skam. Heldigvis går der kun få sekunder, før Ikea-jernet kærtegner choko­ ladekanten. »Det er utrolig svært at skære en kage ud efter magtforholdet, i mange sammen­ hænge kan de forskellige instanser træffe beslutninger. Jeg kan til gengæld give et ka­ gebillede på, hvor mange beslutninger jeg tager i forhold til antallet af beslutninger overhovedet,« siger han.

Et lille stykke bliver skåret omhyggeligt ud, mens han forsikrer, at stykket havde været af en anden størrelse, hvis det var vigtigheden af beslutningerne.

Magt over brevpapiret For han bestemmer, gør han. Men Jens Od­ dershede ser sig ikke for fin til nogen sag.

De bunker af papirer, der hober sig op på skrivebordet, bliver alle ordnet; store som små sager. »Jeg træffer både vidtrækkende afgørel­ ser og ganske små afgørelser. Alt det, som ingen andre skal tage sig af, er placeret hos mig. Eksempelvis skal jeg bestemme,

10 RUST / april / 2010

daglige ledelse, byder SDUs struktur alli­ hvordan brevpapiret ser ud, og om de stu­ gevel på et organ, der kan dunke rektoren derende kan have gæster med til fester på oven i hovedet: universitetet,« siger han. »Bestyrelsen kan fyre mig på gråt papir Rektoren synes, det er en naturlig del af i morgen, hvis de vil det. hans job og er helt sikker på, at ingen Du kan få en ge- Det er deres magt.« Magt – han sagde det. sager er for uinte­ valdig stor ind- For det er ikke et fy-ord ressante eller for flydelse, hvis du for Jens Oddershede, små til ham. Ingen sager må blive lig­ engagerer dig ud over selvom han helst taler om indflydelse. Sin egen magt gende. Støvet må dit eget studie. Men og rolle er han derfor helt ikke lægge sig på hvis du sidder i kanti- bevidst om. dokumenterne, og derfor har Jens Od­ nen og lader påfuglen »Hvis jeg ikke vælger at bruge den magt, jeg har dershede et klart flyve ind i munden, får og i stedet bliver en papir­ princip: du ikke meget magt. skubber, udfylder jeg ikke »Jeg vil hellere jobbet, « siger han. træffe en forkert be­ Jobbet kræver beslutninger for 20.000 slutning for hurtigt end slet ingen. Er der studerende, og hvis nogle af dem kan have forsinkelse, går det hele i kage.« svært ved at gennemskue SDUs organisa­ Alligevel mener Jens Oddershede ikke, at tion og magtfordeling, forstår Jens Odders­ han har truffet forkerte beslutninger af af­ hede det godt. gørende betydning, men der er dog beslut­ Men han er samtidig også sikker på, hvad ninger, der har ærgret ham efterfølgende: der skal til, hvis de studerende selv vil have »Der er gange, hvor jeg har tænkt, at hvis et stykke af den dejlige magtkage. jeg nu havde brugt mere tid og spurgt flere »Man skal være med i studienævn, men personer, så havde jeg nok besluttet ander­ også akademisk råd og sociale råd. Det gi­ ledes. Men mange sager kører henover mit ver langt større indflydelse, end man tror. bord, og jeg vil ikke være en prop.« Du kan få en gevaldig stor indflydelse, hvis du engagerer dig ud over dit eget studie.

Papirskubber og påfugle Men hvis du sidder i kantinen og lader Og en prop bliver han heller ikke, blandt påfuglen flyve ind i munden, får du ikke andet takket være SDUs organisation, der meget magt,« siger Jens Oddershede med sikrer, at beslutninger bliver taget andre et stykke kage i den ene kind. steder end på rektors kontor. Dekaner kan Tilbage på bordet ligger der ikke mange ansætte, uden Jens Oddershede behøver at papirer, men kagen er der rigeligt tilbage være med i ansættelsen. Mens Jens Odders­ af. hede sidder med den største magt i den

RUST / april / 2010 11

(PUBLIK)

Love bygger på både politi­ ske, religiøse og strukturelle nødvendigheder. Men indi­ mellem kan det være svært at gennemskue det logiske i lovene, det rationelle eller hvorfor de får så megen op­ mærksomhed – eller netop hvorfor de næsten ingen op­ mærksomhed får. RUST ser på Indland, Udland og Himmelland.

TEKST AGNETE SCHEEL & MIKKEL CRAMON // ILLUSTRATION JETTE SCHEEL

INDLAND

Når medierne formidler dagens konflikter, så kræver det ofte en handlekraftig politi­ ker. Derfor bliver nogle lovgivninger hastet igennem under stor mediebevågenhed.

Men ofte er det regler, der ikke har den store indflydelse på den almindelige dan­ skers dagligdag, og som befolkningen sand­ synligvis ville glemme efter meget kort tid.

De love, der derimod berører hver enkelte dansker direkte, nyder knap så megen me­ diedækning eller interesse fra borgerne, mener Ole Hammerslev. Og det er paradok­ salt.

Han peger blandt andet på, at hele priva­ tiseringen af den offentlige sektor, behand­ lingen af private boliglån og hele Lissabon­ traktaten ikke har fået den opmærksomhed fra borgerne, som de reelt burde have fået.

12 RUST / april / 2010

Regler skaber egoister TEKST AGNETE SCHEEL

Rød mand gå, grøn mand stå – Landets love sikrer, at vi alle kan leve i ro og fred blandt hinanden. Og hvis man vil deltage i spillet ’Danmarksborger’, så skal man naturligvis sætte sig ordentligt ind i spillereglerne. Men bunken af regler er ikke lille. Den danske spilvejledning instruerer både om, hvor hurtigt du må køre, hvor du må ryge, og hvordan du skal håndtere din armbrøst, når du er til hest. Jo, Danske Lov fra 1683 gælder stadig, og over de seneste 400 år er der tilføjet endnu en bunke regler, og der kommer stadig flere. »Regler avler regler. Og så kræver den nye, moderne teknologi og globa­ lisering, at vi laver yderligere flere love,« forklarer Ole Hammerslev, der er Ph.d., cand. jur. og studieleder ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense. Men reglerne avler også egoister. »Det handler mere og mere om, hvad ’jeg’ har ret til, og hvad ’jeg’ må og ikke må. Der kommer flere og flere individualister,« mener Ole Hammerslev.

Han påpeger, at nutidens regeleksplosion og individualisering betyder, at det, der før var ’for almenvældets gode’ – til det fælles bedste – nu i højere grad er blevet et spørgsmål om ’mit gode’.

Kravet om at tænke selv Men uanset hvor mange regler og love vi brygger omkring den nye teknologi, så går den engang i mellem i stykker. Og når trafiklysene går ud, og vi som bilister ikke blot skal koncentrere os om at holde stille ved rødt, koble ind ved gult og speede op ved grønt, bliver vi tvunget til at holde øje med andet end vores egen vej.

En europæisk undersøgelse fra 2008 viser klart og tydeligt, at hvis lysregu­

UDLAND

Amerikanerne har både flere og mere mærkværdige forbud og regler end de fle­ ste. Der findes sågar flere websider, hvor amerikanere selv lister deres staters mest besynderlige og deciderede dumme regler og love. Kigger man listerne igennem, vil man se, at det eksempelvis i Kentucky er ulovligt at bære et skjult (!) våben på sig,

(PUBLIK)

leringer, vejskilte, fodgængerfelter og cykelstier fjernes fra byerne, så vil der ske langt færre og mindre alvorlige ulykker. Tanken bag eksperimentet kom­ mer fra den hollandske miljøplanlægger Hans Monderman, der mener, at de mange skilte og regler fratager mennesket evnen til at tænke selv.

Noget tyder altså på, at hvis vi dropper spillereglerne, så vil vi begynde at holde mere øje med hinanden uden at flette kofanger ind i cykelgear. Men så simpelt er det ikke. »Dele af lovgivningen er til for at beskytte de svage mod kapitalismen. Man kan jo nemt forestille sig, at den gamle dame, der vil over på den anden side af vejen, kan komme til at vente længe, mens firhjulstrækkerne bare kører forbi,« siger Ole Hammerslev.

Statens højre hånd »Det handler om, at vores tillid til hinanden er forsvundet i takt med det sti­ gende antal lovgivninger,« siger Ole Hammerslev.

Han forklarer, at det er fordi, der er sket en magtforskydning i forhold til, hvilke værdier staten vægter højest. I statens venstre hånd er der det sociale arbejde og de bløde værdier, og i højre hånd er der militær og politi. »I nutidens regeleksplosion er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på, hvilke grupper, der fremfører specifikke interesser. Og så er det vigtigt at se på, hvor samfundet er på vej hen,« siger Ole Hammerslev, der dog ikke vil vurdere om det er bedst at gå derhen, hvor den højre hånd peger, eller tage med ven­ stre hånd, når den tomler hjem.

hvis det er længere end 1,8 meter. Og I Ar­ kansas er det lovligt for en mand at banke sin kone – én gang om måneden.

Mads Fuglede, ekspert i amerikanske forhold, mener at USA’s sammensætning af forskellige stater er årsagen til, at disse be­ synderlige love har haft ’held’ til at overleve: »Centrallovgivningen i USA fungerer såle­ des, at de enkelte stater har meget let ved at

lave sine egne regler. Og grunden til at reg­ lerne bliver ved med at gælde i de enkelte stater er, at det i sidste ende er den føderale lovgivning for hele landet, der gælder,« for­ klarer Mads Fuglede.

Han er er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for, at amerikanerne ikke bare af­ skaffer de lokale love, men bliver ved med at holde dem i hævd:

HIMMELLAND

Regler og love er, i den vestlige verden, of­ test produkter af det oplyste samfund, vi lever i. Videnskaben og fornuften er det bærende element i måden, hvorpå landene struktureres og regler formes. At vester­ lændingen sekulariserer kirke og stat, er netop et billede på det – at samfundets reg­ ler og love er statsrelateret og ikke influerer religion.

Men når eksempelvis læger i Bahrain ikke må se direkte på kvindens kønsdele, når de undersøger dem, men er nødt til at benytte et spejl, er det omvendt religionen, der bliver det dominerende udgangspunkt for lovgivningen. Journalist og sognepræst Sørine Gotfredsen siger: »Når man har en religion, som er fyldt med love og regler, man ikke må pille ved, så er det, at det her opstår.« Hun mener, det er et evigt spørgsmål om, hvordan religioner udvikler dig. I forhold til kristne samfund i dag er de islamiske i hø­ jere grad båret af traditioner. Derfor er det nogle andre værdier, der går ind og påvir­ ker udformningen af eksempelvis Bahrains love.

»Hvis nogen satte sig ned og sagde: ’skal vi ikke fjerne den regel’, så ville der komme et oprørsråb fra den pågældende stat eller by, for hvorfor dog fjerne en skidesjov regel og et stykke kulturhistorie.«

RUST / april / 2010 13

(PUBLIK)

RUST på rundtur: Ingen gemmelege i Esbjerg Syddansk Universitet strækker sig over hele landet og stikker sågar halen ned i Tysk­ land til afdelingen i Flensborg. Men det forhindrer ikke, at sammenhold og nærvær spi­ rer mellem de studerende. RUST har fundet netop dét på campus i Esbjerg.

TEKST STINE GREVE & SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO STINE GREVE

En smal flisebelagt sti fører op til den lille hovedindgang. Her er ingen pralende kæm­ peskilte, ingen gigantiske glasdøre og ingen tykke betonmure. En simpel bygning, al­ mindelige røde parcelhusmursten, en en­ kelt dør, et vindfang, endnu en dør og så er man indenfor i et rum, hvor kun lyden af et par studerendes stemmer runger i rummet med højt til loftet og lys fra de mange vin­ duer.

Syddansk Universitet i Esbjerg er med sine blot 850 studerende et af de mind­ ste i campusfamilien. Men det forholdsvis lave antal studerende giver, ifølge campus­ chef Birgit Mikkelsen, en speciel tryghed. »Der er et helt andet nærvær. Hvis de stu­ derende har spørgsmål, kan de bare gå ned til deres underviser og spørge,« fortæller hun.

I Esbjerg er det ikke sjældent, at holdene kun kommer op på 20 studerende. Men det er ikke nødvendigvis en negativ ting.

»Når man er ny studerende, kan man godt være bange for at spørge. Men når hol­ dene er så små, er der nogle, der har nem­ mere ved det,« forklarer Birgit Mikkelsen.

Bevæger man sig udenfor og over ve­ jen, møder man en gul bygning af beske­ den størrelse. Inde i bygningen foregår det meste af universitetets undervisning, men nedenunder brummer musikken.

Der er torsdagsbar i ’Hennings Kælder’.

Bag baren står 25-årige Niels Kock, som læser negot i turisme på fjerde seme­ ster. Han mærker også nærværet på SDU: »Her er meget hyggeligt. Man kommer i kontakt med alle her, og det kan man jo ikke i Odense,« siger han og smiler, alt imens han nikker til Peter Jensen, der sid­ der på den anden side af baren. Han læ­ ser miljøplanlægning, hvor de er syv på holdet, men det har han ikke noget imod: »Det er småt og jordnært, og man kom­ mer hele vejen rundt,« siger han.

Men det hele er ikke så rosenrødt, som det måske lyder. Birgit Mikkelsen påpe­ ger, at der selvfølgelig også er ulemper ved at være så få studerende. Man kan nemlig ikke tage en mental offday og bare gøre sig usynlig i undervisningen. »Hvis man vil væk, kan man ikke gemme sig. Hvis en studerende er fraværende, bli­ ver der hurtigt lagt mærke til det,« siger hun.

Men det er ikke kun på studiet, at det kan være svært at gemme sig. Det kan det også være i Hennings Kælder. Her fortæller tors­ dagsbarens seks gæster, at det er svært at få opbakning til arrangementer. Trænger de studerende til en fest med lidt mere end seks deltagere, går turen over vejen til Aal­ borg Universitet, som har en afdeling der. »Der er lidt mere gang i den,« siger Peter Jensen og hentyder til den stille universi­ tetsbar.

gs Kælder Fakta om Hennin er ifølge ryg­ Hennings Kælder t af en gam­ tet blevet skænke hed Henning. mel pedel, der sikre på det: Ingen er dog helt t er en gam­ »Jeg har hørt, at de har lavet ba­ mel sømand, der Kock. Uanset ren,« siger Niels r, så er baren hvem Henning va studerende populær blandt de iversitet i Es­ på Syddansk Un bjerg.

14 RUST / april / 2010

(PUBLIK)

SKÆVE STUDIER

Design og økonomi parres i provinsen SDU i Kolding byder på Danmarks eneste bacheloruddan­ nelse i Design og kulturøkonomi. Faglederen er overrasket over antallet af studerende, som finder frem til uddannel­ sen, da den stadig er ganske ukendt i det danske uddannel­ sessystem.

TEKST KASPER MARKER PEDERSEN

»Stort set alle er store spørgsmålstegn, når jeg fortæl­ ler, at jeg læser Design og kulturøkonomi. Men jeg er forberedt på, at jeg altid skal forklare, hvad uddan­ nelsen går ud på, og efterhånden har jeg et standards­ var. Der er næsten ingen, som kender uddannelsen.« Sådan siger Mette Skovfoged, der er 4. semestersstu­ derende på bacheloruddannelsen i Design og kulturøko­ nomi ved Syddansk Universitet i Kolding. Uddannelsen er den eneste af sin slags i Danmark og optog de første studerende i sommeren 2006.

Den treårige uddannelse lærer ikke de studerende at lave design. Overordnet set handler studiet om at for­ midle og analysere design med fokus på økonomiske og ledelsesmæssige fag. Faglederen Anders Munch er ikke i tvivl om, at uddannelsen i Design og kulturøkonomi har sin berettigelse i det danske uddannelsessystem. »Når der er brug for en bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi, skyldes det, at designeren ikke altid taler samme sprog som virksomhederne. Og omvendt kan virksomhederne også have lidt svært ved at forholde sig til, hvordan design virker, da design ofte arbejder med forskellige kulturelle koder. Så vores studerende bliver en slags mellemmænd på den måde,« siger Anders Munch.

Han understreger, at erhvervslivet også reagerer med positive tilkendegivelser, når de først hører, hvad uddan­ nelsen har at tilbyde.

Overraskende populært Design og kulturøkonomi kan kun læses i Kolding, men trods beliggenheden i den jyske provinsby optager SDU hvert år omkring 50 ansøgere. Anders Munch fortæller, at man i studieledelsen er overrasket over, hvor mange der søger ind på uddannelsen op til semesterstart. Samtidig er han glad for, at langt størstedelen af de studerende er

parate til at flytte til Kolding fra større byer som København og Århus. »Vi er overraskede over, hvor mange der fin­ der frem til Design og kulturøkonomi. De nystar­ tede på uddannelsen er også meget indstillede på at flytte til Kolding. De kommer hertil, fordi det er en drømmeuddannelse,« fastslår Anders Munch.

Drømmen om mode Mette Skovfoged fortryder ikke, at hun for to år siden søgte ind på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi. Hun drømmer om at få et job i modebranchen og ser derfor uddannelsen som det perfekte match. »Jeg er rigtig glad for uddannelsen. Vi er ikke så mange mennesker på studiet, så det er egentlig meget hyggeligt. Vi har et vildt godt sammenhold. Og så er der en rigtig god blanding af fag på uddannelsen.

Vi har både designprægede fag og fag som erhvervsøkonomi, organisation og projektledelse.

Samtidig er vores lærere også super-kompetente,« siger hun.

Mette Skovfoged har også selv flyttet sofa og seng til Kol­ ding for at studere på Dan­ marks eneste bachelorud­ dannelse i Design og kulturøkonomi.

RUST / april / 2010 15

(PUBLIK)

Når tankerne tager over Mindst 100.000 børn og voksne lider af tvangshandlinger og tvangstanker. Det svarer til omkring to procent af den dan­ ske befolkning, fortæller Edith Christensen fra OCD-forenin­ gen.dk TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN

Tvangstanker og tvangshandlinger lammer hverdagen hos flere danskere. Tankerne og handlingerne bunder i en uforklarlig angst og handler oftest om død, smittefare eller frygten for at skade sig selv eller andre.

Ifølge oplysninger fra OCD-foreningen. dk og Netpsykiater.dk er der gode chan­ cer for at blive fuldstændig rask, når man lider af Obsessive Compulsive Disorder (OCD). Behandlingen består blandt andet af adfærdsterapi, og i nogle tilfælde sup­

plerer man behandlingen med antide­ pressivmedicin, de såkaldte ´lykkepiller´.

Personer med OCD skammer sig ofte over deres tvangstanker og handlinger og giver sig selv skylden for, at de ikke bare kan stoppe med at gøre det.

Man skal ikke skamme sig På de kommende sider kan du læse om Signe Holck, der blev ramt af OCD i en alder af 13 år. Signe Holck levede med sygdom­ men i 2 år, inden hun atter blev rask. I tiden efter sin sygdom var hun meget flov over, at hun havde haft de skøre tanker og mærkelige tvangshandlinger. Men i dag ved hun dog, at der ikke er noget at skamme sig over. Hun håber, at hun med artiklen kan hjælpe andre i samme situation.

Symptomer på OCD Symptomerne er tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstankerne er tan­ ker, billeder eller forestillinger, der bliver ved med at dukke op i bevidstheden på en ensartet måde.

Det mest almindelige er tvangstanker om: • •

• •

At man skal undgå at blive snavset.

At man skal undgå at blive smittet . eller syg.

At man skal dø.

At man kommer til at skade sig selv el­ ler andre.

Tvangshandlingerne er handlinger og ri­ tualer, som man er nødt til at udføre igen og igen, da man ellers bliver angst. De mest almindelige tvangshandlinger er: Kontrol af, om man for eksempel har låst døren eller slukket for komfuret Ritualer, hvor man skal gentage den sam­ me handling på præcis samme måde.

Ritualer, hvor ting skal stilles eller arran­ geres efter helt bestemte mønstre Ritualerne kan være komplicerede og svære at udføre, og ofte skal man be­ gynde helt forfra, hvis man laver fejl.

Kilde: netpsykiateren.dk

16 RUST / april / 2010

(PUBLIK)

»Kroppen er fyldt med gråd« Signe Holck var konstant bange. Så snart hendes storesøster var ude om aftenen, hendes mor ude at køre, eller hendes far var med toget, var hun sikker på, at der ville ske dem noget, og at de ville dø. Signe Holck var 13 år, da hun blev ramt af OCD, og der skulle gå to år med sygdom­ men, før hun blev rask igen.

Tekst & Foto KITT KRISTENSEN

Signe Holck var 13 år, da hun begyndte at få tvangstan­ ker, som sidenhen udviklede sig til tvangshandlinger.

De først fem måneder gik hun med sygdommen uden at ane, hvad hun fejlede. Hun vidste bare, at noget var galt. Under et besøg hos sin mormor faldt Signe Holck tilfældigt over en artikel, der handlede om en pige, som har lidt af OCD. »Alle de ting hun fortalte om, og de ting hun gjorde, var helt ligesom jeg havde det. Hun var så bange, og jeg kunne fuldstændig identificere mig med hende,« siger Signe Holck.

Efter et besøg hos lægen og en efterfølgende henvis­ ning til en psykiater stod det klart for Signe Holck og hendes familie, at det også var OCD, som hun led af.

Nyhedsjunkien Fra at være en ubekymret, glad og åben pige, der kunne snakke med alle og nød skolen og veninderne, blev til­ værelsen stille og roligt ændret. »Jeg kunne godt lide, at dem jeg holdte meget af også havde det godt. Men det begyndte nærmest at blive sådan en tanke, jeg konstant havde inde i hovedet. At alle skulle havde det godt hele tiden,« fortæller hun.

Der måtte for alt i verden ikke ske noget ondt med dem, hun holdt af. »I starten var det meget små tanker, hvor det ’bare’ var noget med, at de skulle komme ud for en ulyk­ ke, men jeg begyndte at gå alt for meget op i det. Jeg kunne slet ikke styre det,« siger hun og fortsætter: »Jeg troede hele tiden, der kom krig. Jeg så nyheder hver aften og var helt besat af tanken. Jeg tjekkede ny­ heder flere gange dagligt. Jeg var besat af nyheder. Hvis RUST / april / 2010 17

(PUBLIK)

det begyndte at gå dårligt i verden, så var det min skyld«.

Tal, systemer og jorden er forgiftet Signe Holcks tvangstanker om død og ulyk­ ke udviklede sig til deciderede tvangshand­ linger.

Og hun begyndte at få tanker om, hvad hun kunne gøre for at forhindre, at der kom krig. »Jeg skulle sætte mine ting i bestemte systemer, og jeg skulle gå på en bestemt måde. Jeg var helt besat inde i hovedet. Når jeg skulle udenfor, kunne jeg slet ikke gå normalt. Jeg måtte ikke træde på stregerne, eller også skulle jeg gå to skridt inden for den samme flise,« fortæller hun.

Hvis ikke Signe Holck udførte sine hand­ linger, betød det, at noget slemt ville ske med enten hendes familie, eller at en ny krig ville bryde ud. »Hvis nogen døde i for eksempel Irakkrigen, fik jeg det rigtig dårligt, for så var det min skyld. Så blev jeg nødt til at finde på flere ting, så det kunne gå bedre,« forklarer hun.

Signe Holck synes selv, det lyder van­ vittig surrealistisk, når hun skal for­ klare, hvordan det var at lide af OCD. Hun sammenligner sygdommen med, at man ser sig selv som Gud. Som den, der kan herske over alt i verden. At ens handlinger har effekt på alt omkring en.

Sygdommen betød også, at hun gav tal og ord forskellige betydninger. Tallet tre be­ tød eksempelvis 3. Verdenskrig, så når hun gjorde noget tre gange, forhindrede det specifikt 3. Verdenskrig. Ord havde kon­ krete betydninger, nogle betød fred, og det var godt at bruge dem mange gange i én sætning. Tal og gentagelser fyldte meget i Signe Holcks tvangshandlinger og det blev normalt for hende, at læbepomaden skulle smøres på læberne 153 gange, før hun kunne gå i seng. Eller at hun skulle røre håndtaget 256 gange, inden hun kunne gå videre.

Sygdommen har magten I al den tid Signe Holck kæmpede med tvangstankerne og tvangshandlingerne, gik hun i skole. Men selvom hun mødte op til timerne, følte hun ikke, at hun fik noget ud af undervisningen, de to år hun var syg, da hun stort set kun var tilstede rent fysisk. »Det var ikke kun halvdelen af mit døgn, jeg mistede til sygdommen. Det føl­

18 RUST / april / 2010

tes som om, at det var alle mine vågne »Det var frygt, det var ren angst in­ timer, for jeg tænkte hele tiden på det. deni. Jeg tror, det var derfor, jeg græd Tankerne fyldte oven i mine normale tan­ så meget, for det gør man jo, hvis ker,« forklarer Signe Holck og uddyber: man virkelig er bange,« forklarer hun. »OCD var mit liv i den periode, og jeg Signe Holck var heldig. For hun havde en kunne aldrig komme helt væk. Det eneste familie, der lyttede meget til hende og tog jeg havde lyst til var bare at sove, for så hende alvorligt og nogle veninder, der ikke skulle jeg ikke gøre noget.« lod hende passe sig selv, men som trak hen­ Selvom sygdommen var slem og hele ti­ de med til hyggeaftener, fester og andre so­ den stak sit hoved frem i form af tanker og ciale sammenkomster. De mange samtaler handlinger, var den samtidigt letpåvirkelig med psykiateren fik i kombination med op­ af Signe Holcks sindsstemninger. Når det bakningen hjemmefra og lykkepiller stille gik godt med veninderne og derhjemme, og roligt Signe Holck tilbage på ret køl igen. havde hun overskud »Sammen med min til at tage kampen op psykiater lavede jeg Det eneste jeg meterlange lister med med sygdommen.

Men lige så snart havde lyst til alle de ting, jeg gjorde. det modsatte var til­ var bare at sove, Lidt efter lidt skulle jeg fældet, og hun havde strege ting fra listen og for så skulle jeg ikke stoppe med at udføre skændtes med sø­ steren eller venin­ dem,« siger Signe Holck. gøre noget. derne, gik det den »I starten var det umu­ anden vej. ligt. Der tænkte jeg, at det »Når jeg blev uvenner med nogen, så her går aldrig, jeg kan jo ikke lade være. Det tænkte jeg: nu går det dårligt, fordi du ikke var en meget lang proces, men det lykke­ des,« siger hun og smiler. gør dine handlinger ordentligt. Så begyndte I dag er Signe Holck 17 år, går i 1.g og jeg at finde på nye ting, jeg kunne gøre for er fuldstændig fri for sygdommen. Det har at bekæmpe nye problemer,« forklarer hun. hun været siden midten af 2007. Hun for­ »Så kunne jeg begynde at rede mit hår på klarer: en bestemt måde et bestemt antal gange, »Jeg kan på ingen måde fremkalde følel­ for så ville jeg blive gode venner med mine sen af, at de handlinger, jeg gjorde, ville veninder igen.« hjælpe. Da jeg var syg, følte jeg virkelig, jeg kunne og skulle redde verden gennem mine Støttende familie og forstående venner handlinger. I dag er det en fuldstændig ure­ I de år Signe Holck led af OCD, græd hun alistisk tanke, at det ville hjælpe. Det, at jeg meget. Og hun beskriver følelsen indeni indser det, er også en god indikator på, at som om, at der sidder gråd i kroppen hele jeg er rask.« tiden.

(PUBLIK)

Rustogrammer TEKST KITT KRISTENSEN, NIKOLAJ ALBRECTSEN & ANDREAS DOHN

1000 x hurtigere internet Tusind gange hurtigere computere og in­ ternetforbindelse er fremtiden for dansker­ ne. Syddansk Universitet har fået bevilget 20 millioner kroner til forskning inden for nanoteknologi. Det er det Frie Forsknings­ råd, der har bevilget beløbet, og målet med forskningen er at imødegå en fremtid, der kræver mere plads på computeren og hur­ tigere kommunikation. Forskningen vil også muliggøre bedre skærmopløsning på mobiler og smartere computerspil.

Metoden, der skal hjælpe forskerne på SDU frem til målet, hedder ’nano-plas­ monics’. Professor Sergey Bozhevolnyi fra SDU’s Institut for Sensorer, Signa­ ler og Elektroteknik (SENSE) forklarer: »Teknologien betyder blandt andet, at man vil kunne sende endnu større mæng­ der af information hurtigere og hurtigere gennem mindre kredsløb.« For danskerne betyder det konkret hur­ tigere internetforbindelse og computerspil.

Der er ifølge professoren stort potentiale i metoden, men der er stadig brug for endnu mere viden på området, for at kunne benyt­ te sig af metoden.

Guldæg for alle For fjerde år i træk afholdes kortfilmfesti­ valen ’Guldægget’ på Syddansk Universitet i Odense. Guldægget er en årlig festival,

hvor spirende talenter fra medieviden­ skab får chancen for at vise, hvad de dur til, når det kommer til skabelsen af filmmagi.

De studerende kæmper om at vinde det prestigefyldte ’Guldæg’ samt en lang række andre priser. Forskellige folk fra filmbranchen vil udgøre juryen denne aften og bedømme de forskellige film.

Arrangementet i år er en anelse anderle­ des end de andre år, da der til denne festival vil være adgang for alle og ikke kun stude­ rende på medievidenskab.

Kortfilmfestivalen bliver en aften i filmens ånd med spektakulært prisoverrækkelses­ show, udsøgt gallamiddag, fest og drinks.

Billetsalget startede den 15. marts og en billet koster 120 kroner.

Studerende tilpassede uddannelsen SDU bød med Valg Undervejs-dagen op til studerende, der skal træffe beslutninger for at sammensætte deres uddannelse bed­ ste muligt. Campustorvet var omdannet til marked for Syddanske Studerende, og de opstillede boder skulle ’sælge’ fagområ­ derne. En af disse var filosofiskranken, der blev styret af specialestuderende og filoso­ fis magisterkonferens, Mette Smølz Skau.

Hun ved ikke, hvor mange der har gavn af denne dag, da hun tror, de fleste allerede har besluttet sig. »Men vi får forhåbentligt fat på de sidste, og vi er her for at vise os,« siger hun.

Mette Smølz Skau uddyber, at det dog ikke udelukkende er en salgskampagne: »Vi prøver at hjælpe, vi sidder her ikke for kun at sige ’filosofi, filosofi’. Vi skal give det reelle svar,« siger hun.

SDU klar med ubegrænset mail-plads Den kommer dumpende ned i din SDU-mail­ box med udråbstegn og advarsler. For nogle studerende er den blevet et fast supplement til den sene aftenkaffe: Beskeden om at ’post­ kassen overskrider den tilladte størrelse’.

Men fra 1. april er det slut. IT-Service løf­ ter låget over de studerendes postkasser fra 2 GB til ubegrænsede højder, samtidig med at hele mailsystemet opgraderes. »Det vil altså sige, at de studerende kan sende og modtage ubegrænset mange mails og benytte den fulde Outlook-klient med alle dens features,« siger Kurt Gammelga­ ard Nielsen, IT-chef på Syddansk Universi­ tet, og tilføjer: »Grunden til, at vi giver de studerende ubegrænset plads, er, at vi også på dette område ønsker at være førende. Vi har for nylig gennemført en benchmarking af vo­ res e-læring, som viste, at SDU er førende blandt en række danske og udenlandske universiteter. Vi ønsker også på andre ITservices at være førende, og mig bekendt er der ikke andre universiteter, der kan til­ byde ubegrænset mail til de studerende.« Selvom de studerende fremover kan sende og modtage uendelig mange mails, vil der dog stadig være grænser for, hvor stor den enkelte mail må være: »Vi opretholder begrænsningen på 20 MB pr. mail, for når man sender så store filer over vores mailsystem, så belaster det systemet unødvendigt meget og forsinker mailbehandlingen for andre brugere,« siger Kurt Gammelgaard Nielsen.

Ifølge IT-chefen bliver der sendt op til 500.000 mails om dagen gennem SDUs mailsystem.

RUST / april / 2010 19

(PUBLIK)

Sahl-Madsen i spidsen Et par høje hæle patruljerer nu på gangene i Videnskabsministeriet efter ni år med san­ daler. Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, lover, at hun vil arbejde for en bro mellem erhvervslivet og universiteterne, og hun vil arbejde for et stærkt dansk videnssamfund. Men bare ikke på én dag. tekst agnete scheel

// foto søren hytting

I februar trådte det 46-årige og nybagte medlem af Det Konservati­ ve Folkeparti Charlotte Sahl-Madsen ind i sit nye ministerium. Med sig tog hun et par årtiers erhvervserfaring og ønsket om et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne. »Der mangler at blive bygget bro mellem alt den viden, vi har på universiteterne, og så erhvervslivet. Og min erfaring siger mig, at det kan vi gøre mere ved,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Livslang læring Universiteternes nye minister stoppede sit jurastudie på Århus Uni­ versitet før tid og har derfor kun en sproglig studentereksamen. »Jeg fik et jobtilbud, som jeg gerne ville prøve af, og jeg har ikke fortrudt, at jeg ikke færdiggjorde jurastudiet,« siger Charlotte Sahl-

20 RUST / april / 2010

Madsen, der trods den manglende uddannelse ikke mener, at folk med en kandidatgrad kan tillade sig at lægge bøgerne fra sig. »Jeg hylder princippet om livslang læring. Og det er jeg jo et le­ vende eksempel på,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

Farvel til Sander Rektor på SDU, Jens Oddershede, byder Charlotte Sahl-Madsen vel­ kommen, men ser ingen tegn på, at hun vil ændre den nuværende politik. »Jeg forventer, at hun vil videreføre regeringens politik, men jeg vil afvente og se, hvad hun har i muleposen,« siger Jens Oddershede.

Han beskriver den afgående videnskabsminister, Helge Sander, som en minister, der gjorde meget for sektoren, men som alligevel ikke blev ret populær. »Under Helge Sander fik vi en universitetsreform, vi fik sammen­ lægninger, og vi fik flere penge. De tre ting vil stå som monumenter,« siger rektor Jens Oddershede.

Videnskabsminister for en dag?

Helge Sander lavede en konkurrence, hvor der var mulighed for at blive ’videnskabsminister for en dag’. Den konkurrence fører Char­ lotte Sahl-Madsen videre, men hun skal ikke forvente, at rektor Jens Oddershede er blandt deltagerne. »Hvis jeg fik budet om at blive videnskabsminister for en dag, så ville jeg sige nej tak. Man kan nærmest ingenting gøre på én dag, så den konkurrence er en narrehat,« siger Jens Oddershede.

Ministeren selv var tøvende i sit svar, da RUST spurgte hende, hvad hun ville gøre, hvis hun var videnskabsminister for blot én dag: »Ja, det er et godt spørgsmål. Det hele er jo mere komplekst, end hvad man kan nå på én dag. Jeg ville arbejde for at formidle forskningen fra universiteterne,« siger Charlotte Sahl-Madsen.

(PUBLIK)

VOXPOP Videnskabsminister for en dag?

Rune Clausen Miljøteknologi, SDU – Odense Hvad ville du ændre, hvis du var videnskabsminister i en dag?

Det ville være naivt at tro, man kunne æn­ dre noget på én dag, men centralt for mig ville være at styrke Danmark som videns­ samfund. Jeg har ikke helt kompetencen til at vide hvordan på forhånd, så jeg ville un­ dersøge det! Og så ville jeg udfordre andre indflydelsesrige personer til at gøre mere på området.

Steven Vestergaard Rødkær Ph.d.-studerende, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi Hvad ville du ændre, hvis du var videnskabsminister i en dag?

I dag er religion og videnskaben på mange områder stadig konkurrenter. Hvis jeg var videnskabsminister for én dag, ville mit for­ slag derfor klart være at indføre et alternativ til alle kirkens events! Gennemføres dette på den rigtige måde, kan videnskaben vinde den kæmpemæssige fortjeneste, der ligger i kir­ keskatten og Folkekirkens Nødhjælp – hvis sidstnævnte da rent faktisk er en nødhjælp til folkekirken. Der skal opføres store kir­ kelignende bygninger i samtlige byer, hvor man hver søndag kan samles for at fejre vi­ denskaben. Lad blot stadig folk møde op halvsøvnige, bagstive og nogle endda stadig kampberusede klokken 10 søndag formid­ dag. Men herfra træder optimeringerne så i kraft! I stedet for gudstjeneste lægger vi­ denskabs-kirken ud med et brag af et kemi/ fysik-show. Der vil være høje knald, farver og røg i alle retninger. Og det store klimaks vil måske være et par øjenskader eller en tred­ jegradsforbrænding. Senere i programmet vil den ellers så populære nadver møde sin for­ bedrede udgave. Mit forslag er, at en opdeling efter køn, efterfulgt af topløs servering, kunne

Hvem ville du ringe til fra ministerbilen?

Først ville jeg da ringe til min mor, jeg tror hun ville blive ret stolt. Dernæst ville jeg tage en sludder med statsministeren om, hvad vi gør for at styrke Danmark som vi­ denssamfund.

Hvad er din vigtigste viden?

Min bedste viden er inden for bæredygtig udvikling og vedvarende energi, både tek­ nisk specifikt, miljømæssigt og socioøkono­ misk relateret. Det er et bredt og ret spæn­ dende vidensområde, synes jeg.

lokke flere folk væk fra de lunkne søndagsdy­ ner. Det er selvfølgelig klart, at det tørre pap­ brød og det tynde kildevandsvin i den for­ bindelse også skulle opdateres. Man kunne lave ethanolbowler eller E-nummersmags­ forstærket saftevand. Papskiven kunne sub­ stitueres med alverdens genmodificerede fødevarer, så ethvert behov kunne opfyldes.

Hvem ville du ringe til fra ministerbilen?

Ministerbilen skal bruges som det store re­ klamestunt. Den skal bygges større, måske i etager, og den skal proppes med telefoner. Og så vil jeg vente på de rette opringninger. Her tænker jeg på opkald fra de evigt glade og al­ tid irriterende telemarketingssælgere, der får os til at købe selv de mest røvsyge blade og aviser. Og hvis de kan det, er det netop dem, jeg skal rekruttere til at have siddende i min ministerbil. Her skal vi sammen reklamere for videnskabens nye tiltag, hvor vi vil ned­ kime den danske befolkning og sprede bud­ skabet om ’superkirken’.

Hvad er din vigtigste viden?

Min bedste og yderst kampagnerelevante viden i denne sammenhæng må være den, jeg blev belært af en vis hr. Nietzsche: ”Gud er død!”

Vil du deltage i konkurrencen, skal du sende en mail, hvori du beskriver, hvor– for forskning er vigtigt for dig. Det skal ske senest den 24. april til forsk@fi.dk

RUST / april / 2010 21

(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG

Thomas Buttenschøn Torsdag d. 1. april kl. 21.00 Tobakken City Singler - Sko, håb & kærlighed Torsdag d. 8. april kl. 20.00 Musikhuset Kashmir Lørdag d. 10. april kl. 21.00 Tobakken Fotoudstilling: De rodløse Udstilling om hjemløse udstillingen åbner kl. 16.30 hver dag til og med den 24. april.

Phototek Turboweekend Onsdag d. 28. april kl. 20.00 Tobakken

KOLDING

Rasmus Nøhr akustisk Fredag d. 2. april kl. 21.00 Godset Global opvarmning Fredag d. 9. og lørdag d. 10 april kl. 20.00 Mungo Park

22 RUST / april / 2010

Turboweekend Lørdag d. 24. april 21.00 Pitstop

ODENSE

Foredrag: Netværk og personlig branding Tirsdag d. 6. april kl. 19.00 Kulturmaskinen The Floor Is Made Of Lava Torsdag d. 8. april kl. 20.00 POSTEN Tømmermændscafé søndag d. 11. april kl. 16.00 Kulturmaskinen P3’s Karrierekanon Fredag d. 16. april kl. 21.00 POSTEN Avalyn Fredag d. 23. april kl. 21.00 POSTEN

SLAGELSE

Medina Lørdag d. 17. april kl. 21.00 Kultur Godset The Storm Torsdag d. 8. april kl. 20.00 Slagelse Musikhus Turboweekend Torsdag d. 29. april kl. 21.00 Kultur Godset

SØNDERBORG

Mick Øgendahl’s Propaganda Lørdag d. 10. april kl. 19.00 og 21.30 Koncertsalen Alsion When saints Go Machine Lørdag d. 17. april kl. 21.00 Sønderborghus The Storm Fredag d. 23. april kl. 21.00 Sønderborghus Foto Allan Ringgaard

(PARNAS)

April Postens Påske Rock

1. april kl. 21.00

16. april kl. 20.00

Karrierekanonen

Den Danske Mafia + Bad Boys of Boogie 2. april kl. 21.00

White Pony

Medina

3. april kl. 21.00 7. april kl. 20.00

Thomas Buttenschøn

Nick Cave - Teaterkoncert

20. april kl. 20.00

Dana Fuchs Band(US)

Tyrants and King

22. april kl. 20.00

Avalyn

23. april kl. 21.00

8. april kl. 20.00

The Floor Is Made Of Lava 9. april kl. 21.00 Pink Floyd Project

AVE

10. april kl. 21.00 15. april kl. 20.00

La Coka Nostra(US)

»Jeg laver vildt mange ups’ere, men det er måske det, som folk

17. april kl. 21.00

Release Koncert

Kashmir

24. april kl. 21.00

Ginger Ninja

29. april kl. 20.00

Seabear

30. april kl. 21.00

(IS)

synes, er det naturlige ved mig.«

1. april kl. 20.00

Nordic - Folk Club Fyn 2. april kl. 21.00

Mo-Joes

3. april kl. 22.00

Dexter Jazz Dance

6. april kl. 20.00

Curtis Stinger

7. april kl. 20.00

Songwriters Cicle

14. april kl. 20.00

The Pulse

15. april kl. 20.00

Benne Holst Trio

16. april kl. 21.00

Patricia Vonne

17. april kl. 10.00

Jimmy Jørgensen

18. april kl. 20.00

Sarah MacDougall

8. april kl. 20.00

20. april kl. 20.00

10. april kl. 21.00

21. april kl. 20.00

Murder Phønix

11. april kl. 11.00

B.Rockmann

Magic Slim

FUSK [D,DK]

22. april kl. 20.00

Osgood/Smith duo

23. april kl. 21.00

Ole Frimer Trio

24. april kl. 21.00

Organic Picnic

28. april kl. 20.00

Rachelle Van Zanten(CA) 29. april kl. 21.00

Khani Cole

30. april kl. 21.00

Annika Aakjær Hver Mandag

Jam

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk RUST / marts / 2010 23 Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Statoinsvej 35, 5000 Odense C

(PARNAS)

Den fløjtende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har kontor midt i landets hovedstad med de tre formelle mag­ ter; folketinget, politigården og Københavns Byret inden for en kilometers radius. Men folketingets Ombudsmand er ikke glad for magt som betegnelse. Han foretrækker i ste­ det indflydelse og vil fortælle, hvilken indflydelse han selv har, hvordan den bør bruges, og hvad og hvem der har influeret ham.

TEKST & FOTO THOMAS DAMGAARD SØRENSEN

Hans Gammeltoft-Hansen har prøvet mange ting, siden han afsluttede den juridiske kan­ didatuddannelse i 1970. Årene er blandt andet blevet brugt på at være professor i retsvidenskab og en formandspost i Dansk Flygtningehjælp. Men siden 1987 har han kunnet kalde sig for folketingets Ombuds­ mand. Selv mener han, det er jobbets alsi­ dighed, der har gjort, at han gerne har villet sidde så længe: »Jeg er glad for at være ombudsmand, fordi det giver mig mulighed for at arbejde med store dele af juraen. Jeg skal tage stil­ ling til mange forskellige sager og har des­ uden forskningslignende opgaver så som at skrive artikler.« Ombudsmanden mener ikke, han har magt, men derimod indflydelse.

24 RUST / april / 2010 25

»Jeg foretrækker ordet indflydelse frem for magt, det passer bedre til ombudsmands­ institutionen. Den minder på nogle områder om en domstol, men myndighederne er jo ikke forpligtet til at følge henstillingerne.« Ikke den lille mands advokat Ombudsmanden synes, at han har et alsi­ digt job, men samtidig gør han det lysende klart, at jobbet har faste rammer. Det er in­ den for disse rammer, vurderingerne skal foretages, siger han. »Rammerne er for så vidt vide. Og en gang imellem har jeg overvejet, om jeg kunne have gjort mere, hvis en borger virkelig har været i klemme,« fortæller juristen, der forklarer, at sager også har et menneskeligt aspekt, som man ikke altid kan tage stilling til:

»Jeg føler en sjælden gang imellem af­ magt, når jeg møder en borger, som man egentlig gerne vil hjælpe, men hvor juraen forhindrer det. Men sådan er det, og det hører med til jobbet. Heldigvis følger myn­ dighederne næsten altid mine henstillinger, derfor er det yderst sjældent, jeg føler af­ magt i den retning.« Den 66-årige københavner har flere gan­ ge set sig selv omtalt som ’den lille mands advokat’. Men det er ikke en betegnelse, som passer ham. »Det er svært at komme med et bedre bud på et navn end folketingets Ombuds­ mand. Jeg synes ikke, begrebet ’den lille mands advokat’ er dækkende for mit job.

Institutionen minder mere om en domstol og skal se både på borgerens og myndighe­

(PARNAS)

RUST / april / 2010 25

(PARNAS)

En sen starter Gennem de første år i paragraffernes tegn havde den unge københavner svært ved at se, hvad fagene havde at gøre med verden udenfor murene: »Der gik et godt stykke tid, før jeg for alvor fik smag for juraen. Jeg tror blandt andet, det er fordi, man ikke har den store livserfaring som 18-årig.« Magt er mange ting 48 år og mange erfaringer senere har om­ Selvom Hans Gammeltoft-Hansen foretræk­ budsmanden et par bud på, hvad man kan ker begrebet indflydelse, vil han gerne for­ gøre for at få et bedre tag i nye jurastude­ tælle, hvorfor han ikke bryder sig om ordet rende fra dag et. magt. »Jeg tror for det første, det er vigtigt at »Jeg synes, ordet magt har en negativ starte med de fag, som ligger nærmest dem. klang, som knytter sig til udøvelsen. Eller For eksempel fami­ med andre ord siger man: lieret. Mange unge Sådan skal det være,« for­ Jeg ville gerne har for eksempel tæller den 66-årige jurist. være musiker oplevet, at deres for­ Manden, der på 23. år sidder i sit nuværende og spille fløjte i ældre er blevet skilt, også har de set, job, mener, at magt dæk­ et orkester. Men i dag eller at andre er blevet ker over mange ting. For er jeg glad for, at det det. For det andet er ham er der dog især to be­ tydninger, som er vigtige. ikke blev til noget, for det vigtigt med nogle »Magt er mange ting. musikken har været praktiske eksempler.

Det kan blandt an­ De to vigtigste former en god ting at have det være ture i rets­ er statslig magt - det vil salen,« lyder det fra i sidste ende sige volds­ ved siden af juraen. ombudsmanden. monopolet - og så den

I dag er han indflydelse, man kan nå glad for, at han ka­ gennem uddannelse og stede sig over paragrafferne og ville ikke politik.« vælge noget andet, hvis han kunne. Skulle han alligevel finde en anden levevej, skulle Jurist ved et tilfælde der enten studeres statskundskab eller teg­ Netop indflydelse gennem uddannelse har nes huse: bragt Hans Gammeltoft-Hansen i den posi­ »Statskundskab giver en masse spænden­ tion, han har i dag. de muligheder. Desuden interesserer jeg Tilbage i 1962, da han som 18-årig stod mig for en kombination af det funktionelle med studenterhuen på hovedet, var der dog og æstetiske, og derfor ville arkitekt måske ikke meget, der tydede på, at Hans Gammel­ være en mulighed.« toft-Hansen skulle nå så langt, som han er Hans Gammeltoft-Hansen fik dog hver­ nu. ken en karriere med politiske taler eller »Jeg ville gerne være musiker og spille med blyant og lineal. Men det glæder ham fløjte i et orkester. Men i dag er jeg glad for, faktisk, for selvom der er faste rammer, er at det ikke blev til noget, for musikken har der hele tiden en ny sag, der skal tages stil­ været en god ting at have ved siden af ju­ ling til, ligesom han har kontakt til mange raen,« forklarer han. forskellige mennesker.

Faktisk var det lidt af et tilfælde, at det var Juridisk Institut, som modtog en ansøg­ ning. »Jeg ville gerne indskrives på universi­ tetet, og jeg valgte jura, fordi det var det korteste studie. Medicin, som jeg også over­ vejede, varede to-tre år mere. Desuden ville jeg ikke være det samme som mine foræl­ dre og voksne søskende,« fortæller juristen. dens argumenter,« siger Hans GammeltoftHansen, der slår fast, at jobbet også giver ham glædelige oplevelser: »Jeg er meget glad for den indflydelse, jeg har haft, når en borger, der var blevet be­ handlet forkert, kontakter mig for at sige tak for hjælpen.«

26 RUST / april / 2010

FOTO Thomas Fryd

o i d ra 87,9

RUST Følelsen af SDU

RUST RADIO. Hver mandag kl .20.00 på 87,9 Odense Studenterradio

K S N Y F RIERE KAR F TRÆ

RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden” Odense Studenterradio RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

33

DANMARKSPREMIERE 22. APRIL

29. april 2010 Kl. 13.30-15.30 på Campustorvet EN FILM AF LONE SCHERFIG

DANMARKSPREMIERE 29. APRIL

Mød fynske virksomheder face to face til en snak om dine lokale karrieremuligheder.

Mere info på: www.sdu.dk/karrierearrangementer.

Tilmelding er ikke nødvendig.

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

Fynsk Karrieretræf arrangeres i tæt samarbejde med Udvikling Odense.

RUST / april / 2010 27

(PARNAS)

Sproget fortjener din Mennesket må kommunikere for at overleve. Men der er en mærkelig ligegyldighed over for det, vi skriver, og ikke mindst det vi siger. Og det kan i værste fald blive et demokratisk problem. Det mener Julie Fabricius, der er cand.mag. i dansk og retorik og har arbejdet i DR og på TV2 i mere end 25 år som blandt andet speaker.

TEKST & ILLUSTRATION KARINE KIRKEBÆK

»Om et PAR dage VIL ALLE danskere få mulighed for at købe den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks BOG i buTIKkerne.« Sådan indledte Klaus Bundgård Poulsen et indslag om den omstridte Jægerbog i TV Avisen den 21. september 2009. De frem­ hævede bogstaver illustrerer, hvor studie­ værten lagde tryk på ordene.

Der sniger sig mange meningsforstyrren­ de elementer som sjusket udtale af ordene og forkerte tryk ind i det danske sprog. Og det kan være problematisk, at den mundt­ lige formidling er så jammerlig. Derfor bør vi bruge sproget med omtanke, mener Julie Fabricius, der i mange år har været kursus­ leder på den journalistiske efteruddannelse med kurser i mundtlig formidling af blandt andet studieværter hos Danmarks Radio. »Retorik er læren om den effektive kom­ munikation eller hensigtsbestemte tale. Det er vores fornemmeste redskab til at opret­ holde et civiliseret samfund. For uden sam­ talen var demokratiet umuligt,« siger Julie Fabricius, cand.mag. i dansk og retorik.

Den effektive kommunikation, skriftlig som mundtlig, går ud på at få fat i lytteren, så lytteren forstår, hvad man siger. Vi bru­ ger alle retorik, fordi vi ønsker at blive hørt.

Når vi hepper på vores bundhold, når vi kræ­ ver den sidste sukkerknald, eller når vi vil have ligestilling. Ingen ytring er for stor eller lille til retorik. »Det er retorik, hver gang vi åbner munden.

For vi har en hensigt med det, vi siger. Nemlig den, at vi vil have nogen i tale,« forklarer Julie Fabricius og tilføjer: »Hvis man ikke gider gøre sig umage med at udtrykke sig, så lytteren forstår, hvad man

28 RUST / april / 2010 29

siger, så kan man ligeså godt holde mund.« Elendig sproglig formidling Ifølge Julie Fabricius står det virkelig dår­ ligt til med den formidling, vi dagligt lægger øre til. Det gælder især den formidling, vi hører i blandt andet tv og radio.

Det skyldes, at der ingen retorisk tradition er i Danmark. Og det kan ifølge Julie Fabrici­ us være forklaringen på, hvorfor der er en så ringe bevidsthed om det skrevne og mundt­ lige sprogs kraft. »De fleste har en underlig ligegyldighed over for især det talte ord, og det bliver et demokratisk problem, fordi de fleste men­ nesker modtager deres information gennem øret. Og det er en ynk at lytte til formidlingen i de mundtlige medier,« siger Julie Fabricius og tilføjer: »Også vores politikere er sprogligt for­ armede. Deres tale er fyldt med klichéer og tomgang. Oppustet, upræcist og uklart sprog.«

Hitler, Odysseus og Obama Når vi kommunikerer, påvirker vi hinanden.

Men når vi påvirker ved hjælp af bedrag, er der tale om manipulation. Og manipulation er dårlig retorik, siger Julie Fabricius. »Hitler var god til at fange folk, om man så må sige. Men han manipulerede med folks følelser, hvilket fremgår tydeligt, når man ser filmoptagelser af de folkemasser, han spyttede sine ord udover. Han var en folke­ forfører af den værste slags. Man kan godt tænke lidt over, hvordan verden havde set ud, hvis Hitler havde været mindre god til at manipulere,« siger Julie Fabricius.

Men både historien og nutiden rum­

mer også mange gode retorikere. Odysseus klarede sine bedrifter ved hjælp af gode ord og argumenter. Og USA’s præsident, Barack Obama, er ifølge Julie Fabricius en stor retoriker. Han begejstrer folk. Ligesom Klodshans i H. C. Andersens eventyr har han noget på hjerte - en tro på et mere lige og retfærdigt samfund. »Han er en god retoriker, fordi han for­ står at formidle et godt budskab: ’Yes, we can’, som i øvrigt er et fremragende slogan.

Derudover har han en meget smuk stemme.

Menneskets mest personlige instrument,« siger Julie Fabricius og tilføjer: »Når man har en god stemme, har noget på hjerte og brænder for en sag og formår at formidle den, så man ikke kan lade være med at høre efter, er man en god retoriker.

Han er på enhver måde Bushs (George W. Bush, red.) diametrale modsætning. Hans mundtlige formidling var ubehjælpsom.«

Retorikere som mangelvare »Desværre kan jeg ikke komme i tanke om en eneste god dansk retoriker. Men i Dan­ mark har vi heller ingen undervisning i retorik. Det burde være et fag i skolen al­ lerede fra første skoledag. Det ville betyde, at vi fik et bevidst forhold til det, vi siger og skriver,« siger Julie Fabricius.

Hun understreger, at jo flere der beher­ sker retorikken, jo bedre vil vi blive til at kommunikere, og det vil skabe et bedre sam­ fund.

(PARNAS)

opmærksomhed

Bliv ’Danmarks pt. eneste gode retoriker’: Godt nok er der ikke nogen gode reto­ rikere i Danmark på nuværende tids­ punkt. Men hvis du følger Julie Fabricius’ råd, kan du måske blive den første.

Vælg det rigtige ord Vær altid opmærksom på at bruge lige præcis dét ord, der er rigtig i situationen.

Ingen ord er bedre end andre, men tænk altid over, hvad du bruger dem til.

Vi bruger alle retorik, hver gang vi åbner munden. Og historien indeholder tusindvis af eksempler på gode og dårlige retorikere.

Udtryk dig præcist og forståeligt Det vil fremme kommunikationen mel­ lem mennesker, hvis man altid gør sig umage med at udtrykke sig klart og præcist og altid tænker sig om, før man siger noget. Ordet skaber, hvad det næv­ ner. Sproget er jo ikke bare noget, man bruger til at videregive informationer fra den ene til den anden. Sproget er vores følelser, sproget er vores identitet, derfor er det så utrolig vigtigt, at vi er opmærk­ somme på, hvordan vi bruger det.

Vær opmærksom på, hvem du taler med Man er nødt til at indrette sin tale efter, hvem der lytter. Det kan for eksempel ikke nytte noget, at man bruger 400 fremmedord over for en 1. klasse, der skal lære om retorik.

Vælg det rigtige sprog og den rigtige stil Når man ikke har den samme reference­ ramme, så må man gøre sig ekstra uma­ ge for at få lytteren i tale og tage hensyn til, hvem man taler til. Man skal vælge sit sprog og sin stil i forhold til det emne, man beskæftiger sig med og den mod­ tager, man har foran sig. Og så må man vælge sprog og stil, så man er sikker på, at han eller hun begriber, hvad man siger.

Tal tydeligt Sproget er hele tiden i forandring, men man skal udtrykke sig i et sprog, der ikke bare er klart og præcist, men umisforstå­ eligt. Tal tydeligt, så man ubesværet kan forstå det, du siger.

RUST / april / 2010 29

(PARNAS)

Rottehelte på Roskilde På Roskilde Festival er der ikke kun glade festivalfolk og musikanter. Der er også plads til organisationer, der spreder deres budskab. En af disse er Danmark Mod Landminer, hvor unge klæder sig i rottekostumer i en god sags tjeneste.

TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO JENS DIGE, ROCKPHOTO

Bajere, musik og fest. Alle tre er gudsbenå­ dede ting, der passer perfekt til Roskilde Festival. Men der er også andre aspekter af den ugelange festival. Mange organisa­ tioner får nemlig mulighed for at gøre op­ mærksom på deres sag, blandt andet ved hjælp af boder ved den store sø på festiva­ len. Danmark Mod Landminer er en af disse organisationer, og deres eventafdeling har i flere år været faste gæster på festivalen. Ce­ cilie Thiim fortæller nedenfor, hvad Hero­ Rats, der er en underafdeling af Danmark imod Landminer, er for en størrelse, og hvorfor de går klædt i kapper.

Hvad er organisationens formål?

Vi en eventgruppe på 14 mennesker på Roskilde Festival og gør alle mulige ting, der laver en kæmpe PR omkring Danmark Mod Landminer og HeroRats. Rotter bliver brugt til kampen mod landminer, og det

30 RUST / april / 2010

sætter vi fokus på. Rotternes lugtesans er så god som hundes. De kan snuse spræng­ stof i minerne, men i modsætning til hunde er rotterne så lette, at de ikke udløser land­ minen. Derfor er det ikke dyrplageri og godt at bruge rotter.

Hvad laver I på Roskilde Festival?

Vi er de her 14 rotter, der arbejder fra søn­ dag til torsdag, 11 til 17 hver dag. Om for­ middagen, hvor folk har tømmermænd, går vi rundt i små grupper til lejrene – klædt ud som helterotter, hvor vi har guitar med og synger sange. Som regel er der sindssygt mange, der gerne vil snakke med folk med tømmermænd i rottekostumer.

Vi fortæller om det, vi laver og har bro­ churer med. Sidste år lavede vi et rottetivo­ li. Der lavede vi ting som: ’gør rotten våd’ og ’rotten i grotten’. Det er simpelthen så plat, at det samler mega mange mennesker, der

bliver interesserede i det. Men hele eventet handler om landminer, vi har for eksempel landminefodbold, hvor man for eksempel kun har et ben, så det kan være en anelse livsfarligt.

Hvorfor overhovedet reklamere på en festival?

Vores opgave som eventhold er ikke at samle nye medlemmer, men det er i stedet at fortælle om projektet HeroRats og inspi­ rere folk.

Vi når ud til alle mulige steder, hvor der sker en masse, og mange unge er samlet på et punkt. Og selvom folk er fulde, har vi fået fans fra det ene år til det andet.

Eventgruppen er klar igen til Roskilde 2010, hvor der igen vil være rottetivoli og masser af landminelege.

(PARNAS)

al iv t s e F e d il k s o R il T Vind Billetter Skriv et debatindlæg på 300 ord.

Det eneste krav er, at det skal handle om SDU. De to bedste indlæg præmierer RUST med partoutbilletter til Roskilde Festival.

Indlæggene bliver også trykt i maj-nummeret.

Du skal indsende dit debatindlæg til rust@sdu.dk senest d. 14. april Foto Klavs Bo Christensen, Rock Photo

KANDIDAT I LÆGEMIDDELVIDENSKAB Kandidatuddannelse på engelsk

-

Vil du ind i varmen i Lægemiddelindustrien?

Er du bachelorstuderende med en solid kemisk og biologisk baggrund?

Vil du være en del af et unikt, prisvindende studiemiljø?

Har du lyst til en international oplevelse på Københavns Universitet?

Som kandidat i Lægemiddelvidenskab bliver du en eftertragtet profil for biotek-, medico- og lægemiddelindustrien. Omdrejningspunktet i uddannelsen er lægemidler, og den er skræddersyet, så du kan få adgang til lige netop den del af lægemiddelverdenen, som du er mest interesseret i.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2010 Læs mere på: farma.ku.dk/lmv

RESEARCH SCIENTIST FORMULATION CHEMIST INTERNATIONAL TRIAL MANAGER MEDICINAL CHEMIST DRUG SAFETY GCP COORDINATOR MEDICAL MANAGER RUST / april / 2010 31 MEDICAL ADVISOR REGULATORY AFFAIRS MANAGER DRUG SAFETY SPECIALIST QA SCIENTIST QA COMPLIANCE SYSTEM MANAGER PRODUCT SPECIALIST CLINICAL RESEARCH ASSOCIATE REGULATORY SPECIALIST SAFETY OFFICER CLINICAL TRIAL ADMINISTRATOR SALES EXELLENCE MANAGER QUALITY INSURANCE MANAGER TEAM LEADER

(PARNAS)

’P-p-p-p-3. Det, man hører, er man selv’, lyder det på Dan­ marks Radios Program 3 flere gange i timen. Og hvis man forstår sloganet bogstaveligt, har de en del at skulle have sagt – dem, som bestemmer, hvad lytterne skal høre. P3 er elsket for sin alsidige profil og hadet som en monopo­ listisk mastodont. Men de fleste kan blive enige om, at ka­ nalen er en af de største magtfaktorer i dansk musik.

TEKST & ILLUSTRATION KARINE KIRKEBÆK & ANDREAS DOHN

Stil ind på 93,9 i København. 91,7 i Århus.

92,6 i Odense. Og ’du lytter til P3’. Det gør en gennemsnitlig dansker i nogle og tyve minutter hver dag. På vej hjem i bilen, un­ der emhætten eller bag samlebåndet. For mange er P3 et fast element i hverdagen.

Det gør de velkendte frekvenser til en magt­ faktor i musikbranchen, mener pladesel­ skaber og en fagekspert. »P3 er nok den mest magtfulde faktor i dansk musikliv lige nu,« siger Henrik Marstal, kulturskribent og ph.d. i musikvidenskab. »Man kan simpelthen se en sammen­ hæng mellem den måde rock- og popnavne bliver skabt på, og så det engagement P3 vælger at lægge i dem.« RUST har talt med flere pladesel­ skaber, som er enige i den vurdering. »P3 har kæmpestor betydning. Det er svært at komme igennem lydmuren med nichepræget musik, hvis ikke P3 trykker på knappen,« siger Nicolaj Bundesen, General Manager hos ArtPeople.

Der er et lille land Ifølge Henrik Marstal er der to overve­ jende grunde til P3’s nuværende domi­ 32 RUST / april / 2010 33

nans. Den første er Danmarks størrelse: »Det er kun, fordi vi lever i så lille et land, at vi kan have sådan en enkelt samlende faktor som P3, der bestemmer så meget, som de gør. For i virkeligheden taler alt for, at det ikke burde være sådan. Simpelthen fordi musikforbruget bliver mere og mere individualiseret.« Den anden er, at pladeselskaberne gen­ nem de seneste 10 til 12 år har mistet ind­ pas på markedet: »Den samlede mængde af magt er konstant efter min opfattelse. P3’s magt er øget i kraft af, at de andre, der tidligere havde magten, er blevet svækket,« siger Henrik Marstal.

Ændret magtligning Det er måske ikke det bedste for musik­ branchens helbred, mener Henrik Marstal: »P3 bør være bevidst om, hvilken magt de egentlig har og forvalte den magt så hensynsfuldt som overhovedet muligt i forhold til dansk musikliv. For lige nu er der en uligevægt mellem P3’s indfly­ delse og alle mulige andre magtfaktorer.

Der står P3 solidt placeret højere end alle andre. Og det, synes jeg, er usundt,

fordi de har så meget magt, som de har.« Derfor har P3 også en særlig forpligtelse over for danske kunstnere - fordi de har magten til at bygge karrierer op og rive dem ned igen: »Ved simpelthen bare at holde op med at spille dem,« siger Henrik Marstal.

Ny med de nye Det oplevede blandt andre Tue West og Ma­ rie Key Band, som begge har været i høj ro­ tation på P3’s playlister og valgt som Ugens Uundgåelige på P3. »Da de navne så kom tilbage med deres andet album, så var P3 sådan lidt: ’Er I nu der igen, vi har allerede brugt jer. Vi har fået det ud af jer, vi skal’,« siger Henrik Marstal: »Så kan man sige, at Tue West og Marie Key ikke laver ligeså gode sange, som de gjorde engang. Men det kan bare se ud, som om der er en brandingeffekt fra P3’s side i at være ny med det nyeste.« Ingen grund til mystik P3 bliver jævnligt beskyldt for magtmis­ brug og for at have monopol på dansk po­ pulær musik. Som da Annika Aakjær i 2008

(PARNAS)

fjernede et Per V vers fra ’Lille Filantrop’, så nummeret passede bedre til P3’s profil. El­ ler da Rasmus Nøhr saksede en saxofonsolo på radioudgaven ’Alderspræsident’.

Dengang fik P3’s Playlisteudvalg - som beslutter, hvilke numre der får spilletid på kanalen - hug i medierne for at kræve æn­ dringer i musikken. Det har været med til at skabe en vis mystik omkring udvalget, som har mødetid hver torsdag, hvor alle kan komme forbi og spille deres musik.

Men der ingen grund til mystik, mener Nicolaj Bundesen fra ArtPeople: »Det er en helt neutral ramme, hvor der som udgangspunkt bliver lyttet til alt på lige vilkår.« Censur eller selvdisciplin Henrik Marstal hylder Playlisteudvalgets spilleregler som et eksempel på dansk og demokratisk åbenhedskultur. Men han ef­ terlyser en større rotation i det magtfulde udvalg, hvor formanden på egen hånd ud­ peger de øvrige medlemmer.

For hvis smagsdommerne sidder for læn­ ge, opstår der en risiko for, at pladebran­ chen får for stor respekt for udvalget og

begynder at vælge kunstnere efter deres musiksmag, frygter Henrik Mar­ stal. Men det ser Krede Pedersen, musikre­ daktør i DR Medier, ikke som et problem: »Pladeselskaberne har altid og vil altid signe strategisk. Ligesom al anden virk­ somhed ligger der vel strategi bag de be­ slutninger, pladeselskaberne tager - andet vil være underligt.« Når Nicolaj Bundesen fra ArtPeople ud­ vælger kunstnere, bruger han øret og al­ mindelig sans for udbud og efterspørgsel: »Jeg kan lytte efter og erfare hvilken musikalsk profil, de (P3, red.) har. Og så gælder de samme vilkår, som der gælder på alle andre markeder. Altså prøver jeg at optimere mit produkt efter de gældende regler på det respektive marked,« siger han.

Stadig brug for P3 Men måske skal pladebranchen snart til at lytte bedre efter andre musikprofi­ ler end P3’s. For hvis det står til Venstre, bliver P3 fjernet fra FM-båndet i 2011, så kanalen udelukkende ligger på DAB. Det er dog en ganske dårlig ide, mener

folk fra både musikbranchen og på Christi­ ansborg. »Formidlingen af ny dansk rockmusik vil blive svækket, hvis man fjerner P3 fra FMbåndet. Jeg forstår slet ikke idéen i at gøre det andet end, at det skulle være en hånds­ rækning til de kommercielle kanaler,« siger Mogens Jensen, kultur- og medieordfører for Socialdemokraterne.

Og Henrik Marstal er heller ikke begej­ stret: »Jeg tror stadig, at vi har brug for P3 og P4 som nationale samlingspunkter.«

RUST / april / 2010 33

(PARNAS)

Marken rummer mange magter

34 RUST / april / 2010 35

(PARNAS)

Bofællesskabet Toustrup Mark er et lille samfund i samfundet. Her er der in­ gen rangorden, ingen chef og ingen låste døre. Til gen­ gæld er der fællesspisning, og den, der maler, bestem­ mer farven på væggen.

TEKST SIMONE MARTEDAL SKOV & ASTRID HOLCK JENSEN // FOTO SIMONE MARTEDAL SKOV

En mark uden for Skanderborg. 25 lejlighe­ der, otte tønder land og 70 beboere. Dét er bofællesskabet Toustrup Mark.

På muren til et lille lysebrunt hus hænger skiltet »Alderdomshjem«, og indenfor tris­ ser Johannes Lassen aka ”Johs” rundt. Han var med, dengang ideen til Toustrup Mark opstod, og han ved, hvordan man bapper på piben i bofællesskabet. »Dengang kunne alting lade sig gøre. I 60’erne blev der bygget en-familie-huse på flade marker overalt, og så var der højhuse i storbyerne, og det var, hvad vi kunne for­ vente at bo i. Og det gad vi sgu ikke,« fortæl­ ler Johs.

I den mintgrønne stue hos Johs har Jo­ hannes Hejl og Thea Skaanes også sat sig tilrette i sofaen. De har levet i bofællesska­ bet i henholdsvis to og halvandet år.

De tre snakker om magt, indflydelse og struktur i bofællesskabet kontra det øvrige Danmark.

På bordet er der kaffe og håndsmurte rug­ brødshapsere – i munden er der store ord.

Mere end et fedt køkken Thea Skaanes motivation for at flytte til Toustrup Mark er klar: »Den en-somhed, to-somhed, tre-somhed eller for den sags skyld fir-somhed, der er i vores samfund i dag, synes jeg virker usundt,« siger hun og bliver kort afbrudt af sin søn, der gerne vil ud at stå på rulleskøj­ ter. »Så sidder man der i sit fede køkken og kigger på hinanden – materialisme er jo ikke andet end tom magt,« fortsætter hun, hvor hun slap.

For hende er det magten til at bestemme over sit eget liv og sin egen hverdag, der be­ tyder noget. »Herude har man ikke bundet sig ind i alle de der statussymboler. Det er billigt at bo her, og man er på ingen måde lønslave i samfundet,« siger Thea Skaanes.

Både Johannes Hejl og Johs er enige: »Ja, her bliver man ikke slave af omgivel­ serne og andre folks forventninger. Man får virkelig mulighed for at påvirke sit eget liv

RUST / april / 2010 35

(PARNAS)

Ingen ego-røve, tak Og lige præcis den rundkreds-pædagogik, med uendelige diskussioner, der karakte­ riserede bofællesskaberne i 70erne, me­ ner de tre beboere på Toustrup Mark, ikke er tidssvarende. De ser sig selv som helt normale personer, der også forstår at følge med tiden. Faktisk tror både Johs, Johannes Hejl og Thea Skaanes, at fremtiden for Tou­ Frit spil for alle farver strup Mark ser ganske lys ud.

Den personlige magt skal dog udøves inden »Et af de store problemer i vores sam­ for nogle bestemte rammer i bofællesska­ fund i dag, er jo ensomhed. Man kan godt Ingen afmagt på marken bet. Lidt struktur er der at finde, og ikke alt have et job og en karriere og stadig være »Jeg har oplevet mange gange, at jeg som kræver fuld enstemmighed. ensom. Folk har deres privatliv, men sådan borger i Danmark, i det danske fællesskab, »Vi har for eksempel en regel: Den, der noget som det her,« siger Johannes Hejl og har følt afmagt,« maler, bestemmer slår ud med armene, inden han fortsætter: siger Johannes Hejl. farven på væggen. Det Man kan snak- Han boede i Århus, in­ »Det vil have en tiltrækningskraft på folk er en uskreven regel, ke meget om den han flyttede til Tou­ i fremtiden.« og det behøver vi jo ikke stemme om,« si­ personlig ind- strup Mark, og dengang Han mener, at folk har et behov for at føle sig som en del af noget for at være glade. han, at ’Huset’ ger Johs og griner. flydelse herude. Der er oplevede Thea Skaanes tror også på, at fællesskabet – et aktivitetshus med Bofællesskabet nogen, der har mere kreative værksteder til vil blive styrket i fremtiden, selvom der lige har en række udvalg, som man kan gå ind magt end andre, det fri afbenyttelse for alle, nu er stor fokus på den individuelle præsta­ i, hvis man vil på­ er dem, der handler. blev lukket. Dét på trods tion. »Samfundet ændrer sig jo hele tiden, og af demonstrationer og virke fællesskabet i Hvis folk gør noget modstand fra de lokale jeg synes, vi begynder at se en klar efter­ en bestemt retning. spørgsel på fællesskaber,« siger Johannes Det kan for eksempel ved sagen, så får de borgere.

Hejl, og Johs nikker samtykkende.

Toustrup Mark har også være energiudvalget, også mere magt.

Han kan slet ikke forstå, hvorfor vi hver for værksteder, og dem er der uddeler gratis sig skulle være vigtige. der ingen, der lukker. elsparepærer. Derud­ »Folk bliver bombarderet med propa­ Det er op til beboerne, hvad og hvor meget over har hver beboer et ansvarsområde, ganda. Du skal være der sker med dem. som skal udfyldes. Og det skal det bare. en ener, og du er »Man får aldrig den Nogle laver mad en gang om ugen, mens Et af de store noget helt specielt. der følelse af, at man kan andre tager opvasken, og så er der dem, der gøre en forskel ude i sam­ foretrækker at gøre rent. problemer i vo- Det er sådan nogle fundet, uanset hvor højt »Når man har gjort noget i 40 år, så finder res samfund i mærkelige normer, vi har i samfundet i man råber. Jeg har i hvert man efterhånden ud af, hvordan ansvaret dag, er jo ensomhed. dag. Gør som du vil, fald ikke prøvet det,« skal fordeles, så man får de praktiske ting Man kan godt have et og alle har ret til et konstaterer han. til at fungere,« fortæller Johannes Hejl.

Den afmagt Johannes job og en karriere og fedt køkken,« siger Johs sarkastisk.

Hejl fortæller om, møder Sammen om mad og maskiner stadig være ensom. »Ja, for at bo her­ han ikke på Toustrup En af de mest karakteristiske ting ved Tou­ Folk har deres privatude skal man nok Mark.

Der er der tradi­ strup Mark er fællesspisning, der fungerer tion for, at man lytter til som samlingspunkt for beboerne, og den liv, men sådan noget ikke være en ego-røv, så får man det ikke hinanden, alle bliver ind­ er obligatorisk. Der bliver stillet få krav til som det her. sjovt. Men bortset draget, når der skal tages nye indflyttere, men det vigtigste er, at de fra det, så tror jeg en beslutning – og det vil indgå i madordningen. sgu, vi er meget almindelige. Her er der kræver ikke engang så meget endda. »Det er jo også praktisk. Man kan sætte bare lidt mere plads til at være sig selv,” si­ »Her er der en vanthed i at komme frem sig op og spise på restaurant hver dag, ger Johannes Hejl. Og måske er det netop til sagens kerne, få det afklaret og så komme og varerne kommer bare, man skal ikke dét, de mange forskellige farver på vinduer, videre.

Vi bliver gode til at træffe beslutnin­ handle på samme måde,« siger Johs, og døre og vægge vidner om. ger i fællesskab,« forklarer Thea Skaanes, forklarer om ordningen med ugentlig le­ og Johannes Hejl tilføjer hurtigt: vering af madvarer til hele bofællesskabet, »Ja, man gider jo ikke sidde til fælles­ så beboerne slipper for selv at handle. møde til midnat og bruge hele aftenen på at Og der er meget af det praktiske, der er diskutere.« fælles. Det gælder blandt andet elmålere, tre vaskemaskiner, og et ’loppemarked’, hvor beboerne stiller ting frem, de ikke længere har brug for til fri afbenyttelse for resten af bofællesskabet. »Vi har nogle faciliteter fra hjemmet, der bliver flyttet over i det fælles. På den måde gør man det billigere. Det koncept synes jeg godt, man kunne videreføre og udbre­ de til resten af det danske samfund,« siger Johs.

Flikr.com

herude, så der er meget personlig magt, « siger Johannes Hejl, og Johs følger op: »Man kan snakke meget om person­ lig indflydelse herude. Der er nogen, der har mere magt end andre, det er dem, der handler. Hvis folk gør noget ved sagen, så får de også mere magt.«

36 RUST / april / 2010 37

(DEBAT)

Lad mig spise i fred Jeg er meget glad for magten over min egen mad. Men lige så glad jeg er for den, ligeså irriteret er jeg over den stigende tendens, vi ser på Syddansk Universitet og i sam­ fundet generelt. Jeg vil gerne kunne spise i fred i stedet for at blive mindet om hvor farligt, belastende og forfærdeligt den mad, jeg spiser, er. Igennem kolesteroltal, antal­ let af kilojoule og flotte farvestoffer skal vi afskrækkes – afskrækkes fra at spise, hvad der passer os.

Oplys, informer og afskræk – en skøn trio. Jeg siger ikke, det skal være benægt, benægt, benægt i forhold til, at nogle pro­ dukter ikke er særlig sunde.

Men lad mig dog være i fred. Jeg beder ikke om informationer, der tager fokus væk fra min delikatesse. Jeg beder om lov til at tage chancen. Det kan jeg snart ikke få lov til mere, før jeg har sat mig ind i, hvad brød­ krummen gør ved min krop. Dyrene kan da klare sig. Instinkter gør, at de sjældent spi­ ser noget giftigt. Hvorfor skal et informati­ onsoverload så gøre, at vi sjældent spiser noget, der er skidt for os?

Lad mig nu gøre som dyrene og bruge min sunde fornuft til at indtage, hvad jeg nu vil. Hvis folk ikke stopper denne tendens, vil vi ende op med et frygtbaseret samfund, hvor borgere ikke tør spise eller gøre noget,

før de har læst instrukserne. Sindssyge in­ divider. Lad os endelig få nogle flere spise­ forstyrrede – nej, selvfølgelig ikke. Det tan­ gerer en neurotisk tilværelse, så stop nu.

Lad mig tage chancen. Jeg gider ikke læse om maden. Jeg vil smage maden. Så lad mig spise i fred.

Nikolaj Albrectsen nialb09@student.sdu.dk Journaliststuderende, 2. Semester.

RUST / april / 2010 37

(KLUMME)

Jeg bebrejder …

TEKST SIGNE HAAHR PEDERSEN // ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

Kære læser, du er i færd med at læse første linje i en klumme. Hvis du vælger at læse videre, vælger du at være i min magt de næste par minutter af dit liv. Så er du ikke til brok og bitterhed, råder jeg dig til at stoppe nu. Emnet er ligetil og så al­ ligevel ikke – det skal handle lidt om kærlighed.

Mit billede af kærligheden er voldsomt forvræn­ get. Men det er langt fra min egen skyld. Jeg har flere at bebrejde, og jeg starter med min familie.

Da min mor var atten år, tog hun til en fest, hun egentlig havde meldt afbud til. Her invite­ rede hun min far ud at danse. Hun i skulderpuder og høje hæle, han med pagehår og lilla sokker på.

Da morgentågen lagde sig tyk over markerne, spurgte min mor, om min far havde lyst til at se hendes hest. Siden har de ikke forladt hinanden.

Med den historie summende i baghovedet har jeg vadet gennem livet og troet, at jeg en dag ville stille samme spørgsmål for dermed at sikre livs­ lang tosomhed. I dag er jeg single og bange for heste. ’Bare vent. Lige pludselig en dag kommer der en, som slår benene væk under dig,’ plejer min mor at sige, mens min far nikker smilende. Indtil videre har jeg selv været ret god til at slå benene væk under mig, og det eneste, der er kommet ud af det, er smertefulde knoglebrud.

Jeg bebrejder også samtlige romantiske kome­ diefilm og –serier, som bliver ved med at bilde os ind, at vi møder vores eneste enere, når vi ræk­

38 RUST / april / 2010

ker ud efter den sidste bøtte Nutella i supermar­ kedet, eller når vi tilfældigt går ind i hinanden på gaden med papkrus med kaffe, som vi så vælger at drikke sammen under hinandens paraplyer.

For når det regner, er kærligheden let at finde.

Heltinden er enten den frygtløse femme fatale, som står i sine stilethæle på toppen af verden, men ender med at vælge gadedrengen med det pjuskede hår, som er så forkert, at han kun kan være den rigtige. Eller også er hun den forvir­ rede og uheldige antihelt, der på en pinlig måde får den uopnåelige, men utroligt smukke mand til at forelske sig i hende. Og det er den sidste kvinde, vi piger bedst kan lide. Nok fordi de fleste af os har nemmere ved at identificere os med den type, og fordi vi drømmer om at finde ham der mr. Darcy, der bare elsker os for dem, vi er.

Men det er jo alt sammen løgn, fup, svindel og fiduser. Der er ikke meget film over min hver­ dag i hvert fald. Da jeg lige var flyttet ind i min lejlighed, manglede min brusekabine et bade­ forhæng, så jeg cyklede af sted mod IKEA. På halvvejen besluttede skyerne pludselig at vride sig selv for al det vand, de om muligt kunne inde­ holde, og jeg måtte kæmpe mig gennem dråber så store som vandmænd for at nå ud til bolig­ butikken. Lange totter af hår klaskede mod mit ansigt, og mine blå bukser skiftede farve til sort.

Hvis mit liv havde været en romantisk komedie, ville Mads Mikkelsen, Josh Hartnett eller måske Orlando Bloom have sprunget frem og sagt ’Hal­

løj du skønne!’, og så ville vi drikke te foran hans kamin, indtil han ville kigge mig dybt i øjnene og spørge, om det ikke skulle være os to for altid.

Men sådan gik det ikke. Alle de tørre menne­ sker i IKEA gik i store buer uden om mig, som om jeg kunne smitte dem med min gennemblødthed, og så tog jeg hjem femten kroner fattigere og en forkølelse rigere. Og det er okay. Det er helt i or­ den, at virkeligheden er ond og våd, men så skal Hollywood og mine forældre da ikke fylde mit naive pigehjerte med falske forhåbninger.

Jeg har en sidste bebrejdelse, og den starter med endnu en autentisk kærlighedshistorie. Min fa­ ster boede engang i en bygning i København hos en veninde, der hed Ruth. Underboerne havde ikke noget bad, og da Ruth og min faster var flin­ ke mennesker, lånte de gerne deres brusekabine ud. Den ene af underboerne viste sig at være min kommende onkel. Som tak for lån af vand, serve­ rede han så god en middag i sit køkken, at min faster glemte at gå hjem. Jeg bebrejder mine un­ derboer, at de af ren forelskelse med hvin og brøl jagter hinanden op og ned af trapperne hver dag, når de skal ud eller hjem. Hold nu op. Jeg magter det ikke.

(PSYKOSEN)

PSY K OSEN

TEKST MIKKEL CRAMON, HANS REDDER & NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO FLIKR.COM & CARL-MAR.DK

Brevkassen med Carl-Mar

Carl-Mar Møller har levet af at være par- og psykoterapeut siden 1983. Hans mission er at nedbryde de tabuemner, der forhindrer mennesker i at vedligeholde kærligheden mel­ lem dem. Her i brevkassen besvarer han dine spørgsmål om sex, samliv og livets store spørgsmål.

Send dine spørgsmål til Carl-Mar på rust@sdu.dk og skriv ’Carl-Mar’ i emnefeltet.

Hej Carl-Mar Jeg har længe døjet med et lidt pinligt problem. Det er ikke så alvorligt, men det er alligevel noget, der går mig lidt på. Når jeg dyrker sex med min kæreste og kommer, sprøjter jeg samtidig utrolig voldsomt. Det er dejligt, men også lidt upraktisk at det hele bliver sølet til. Er der mon noget, jeg kan gøre for at kontrollere min orgasme lidt bedre?

Hilsen Den sprøjtende Ja, du kan prøve at sætte en skydeskive op på hendes mave, for at se om du kan ramme midten. Du sætter en beholder op, som samler dine gulddråber op. Du kan så sælge din sperm til kvinder med tørre kusser. De kan så sniffe din sperm og på denne måde blive våde i fissen. Pik er Gud, fissen har magten.

- Carl-Mar Kan du sige mig, om det er rigtigt, at sorte mænd gennemsnitligt har en større penis end hvide mænd? Og hvad med asiater - er deres omvendt mindre end de hvides? Selv har jeg en ret lille pik. Tror du, der er noget, jeg gøre? Jeg synes ikke de ting, de lover i annoncerne på nettet, virker, og nu er jeg ret fortvivlet.

Mvh. ’Den nysgerrige’ Negerpikke er en centimeter længere end danske mænds, og asiaters er en centimeter kortere end danske mænds. Jo mere du bruger pikken, jo større bliver den.

God fornøjelse. Pas på du ikke får en tennisalbue.

- Carl-Mar Hej Carl-Mar Jeg er så slidt for tiden og helt svag. Magter ingenting, og alting synes uoverskueligt. Her i weekenden skal jeg i sommerhus med en masse lækre damer - hvad kan jeg gøre for at komme i bedre humør, så jeg kan score dem?

Bedste hilsener Gong Du bruger for lidt tid på at lege og for meget tid på arbejde og pligter.

Hvis du skal score, skal du kunne tre ting: 1. Stille hende mange spørgsmål om, hvad der optager hende.

2. Du skal lytte og spørge dybere ind til det, hun svarer.

3. Du skal fortælle hende, hvad du selv har bedrevet og om dine succeser.

- Carl Mar

Quiz: Er de døde?

’Er han eller hun mon død eller ej?’ – Tanken har strejfet dig, og måske føler du ikke, du har helt styr på det. Nu kan du blive klogere og samtidig have det sjovt med quizzen, ’Er de døde?’.

A James Sampson Født: 17. april 1990 Kendt fra: Stjerne For En Aften

B Etta Cameron Født: 21. november 1939 Kendt fra: Musik og skuespil

C Basim Født: 4. juli 1992 Kendt fra: X-Factor

Test din ven: HVAD VIL DU HELST? › Lide af ekstrem slem tourette eller få hyppige ukontrollerbare orgasmer?

^ Være vegetar, eller selv slå alle de dyr, du skal spise, ihjel?

› Have en lækker, blond, men dum kone eller en rødhåret, men klog kone?

^ Skyde din bedste ven i brystet med en sømpi­ stol eller synge duet med Thomas Buttenschøn?

OG HUSK! Du skal vælge, ellers dør ALLE, du kender.

Giver ’Uni’ dig en psykose?

- Carl-Mar tilbyder: Sommerfester

8. maj og 5. juni klokken 16 og frem til næste dag

50 rabat % for medlemmer af Dansk sexologforening.

Program Muddergokart gennem et vandhul klokken 16, lagkage­ kamp klokken 17, tomatkrig klokken 18, ligge på taget af en Volvo gennem mosehullet klokken 21, henrettelse med paintballgevær klokken 22.

Herudover kan man forsøge sig med Gyrocop, djævlekar­ rusel, øksekast, elastiktræk, at svinge sig i et 10 meter langt tov, at kravle over en sø i et tov, kæmpeboksehand­ sker, skumgummikøllekamp, at rulle ned af en bakke i et rør, svævebane, samt at kravle igennem tunnel.

Medbring telt, grillmad, badetøj, håndklæder, hårsham­ poo og drikkevarer. Indgang: 250 kr. Øl og vand: 10 kro­ ner. Mød op på adressen og slå dit telt op eller sov i fælles telt.

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal

www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk

RUST / april / 2010 39

Svar: A)Nej, B)Ja i 2010, C) Nej

ALICE IN CHAINS(US) C.V. JØRGENSEN(DK) DIZZY MIZZ LIZZY(DK) JACK JOHNSON(US) MOTÖRHEAD(UK) MUSE(UK) NEPHEW(DK) NOFX(US) PAVEMENT(US) ROBYN(S) THEM CROOKED VULTURES (US/UK) AFENGINN (DK) BLACKIE AND THE RODEO KINGS (CAN) BOBAN I MARKO MARKOVIC ORKESTAR (SER) BROTHER ALI (US) CASIOKIDS (N) CÉU (BRA) CHOC QUIB TOWN (COL) CIRCLE (FIN) CONVERGE (US) DULSORI (KOR) EFTERKLANG (DK) ELECTROJUICE (DK) FLORENCE +THE MACHINE (UK) FM BELFAST(ISL) GALLOWS (UK) JAPANDROIDS (CAN) KASPER SPEZ (DK) KILLSWITCH ENGAGE (US) THE KISSAWAY TRAIL(DK) LINDSTRØM & CHRISTABELLE (N) JOHN OLAV NILSEN & GJENGEN (N) PORCUPINE TREE(UK) THE RUMOUR SAID FIRE (DK) SCHLACHTHOFBRONX(DE) SERENA-MANEESH (N) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) SÓLSTAFIR (ISL) TECH N9NE (US) THE TEMPER TRAP (AUS) VALIENT THORR (US) WOODEN SHJIPS (US) - OG MANGE FLERE...

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK