Rust magasinet februar 2010 by RUST Magasinet

FEBRUAR 2010

RUST

Alex Rasmussen »Jeg vil det mere end andre«

Jørgen Leth Drømmen om den store helt

SDU bekæmper terror RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

(INDHOLD)

Bliv fRivillig

Læs mere om projektet på solskinsunge.urk.dk og kontakt Ungdommens Røde Kors på info@urk.dk, hvis du vil være med eller ihøre mere. Ungdommens Røde KoRs pRojeKtledeR

Ungdommens Røde Kors starter nu integrations- og mentorprojektet Solskinsunge op i Ålborg, Århus, Odense og København, og du kan være med til at starte Solskinsunge op på en skole i din by. Hvad gør Solskinsunge? Solskinsunge styrker selvtilliden hos unge i 9. klasse i socialt belastede boligområder og støtter dem i deres valg af uddannelse. Du indgår i en projektledergruppe, hvor I samarbejder om at lave aktiviteter med unge på en skole i din by.

Du skal have lyst til at: + Styrke valget af uddannelse hos udsatte unge i din by + Lære mentorredskaber til at hjælpe de unge og lave aktiviteter med de unge + Blive en konstruktiv del af en frivilliggruppe og arbejde med dig selv som frivillig leder + Bruge i gennemsnit 4 timer om ugen på projektet i mindst ét år Hvad får du for det?

(PUBLIK)

(PARNAS)

(PLENUM)

4 Leder

21 Hvor vejen ender Se RUSTs billedreportage fra Norges bidske kulde.

33 Klumme Udveje.

5 K lima i uddannelsen skal komme fra studerende Hvis de studerende på SDU vil have klima i uddannelsen, så skal de selv tage initiativ. 7 Viljens verdensmester Cykelrytteren Alex Rasmussen har vilje i blodet og vil det mere end de fleste andre.

12 Elitens elite får hjælp På SDU kan man både dyrke idræt på eliteplan og få en akademisk uddannelse.

14 SDU bekæmper terror Læs om universitetets eget matematiske antiterrorkorps. 16 RUST på rundtur Syddansk Universitet er spredt ud over seks forskellige campusser. Tag denne gang en tur med til Slagelse.

18 René Nielsen Interview med en fighter. 20 Skæve studier: Sport, event og erhvervsøkonomi Er du til sport, events og tykke bøger? Kombiner alle tingene i én uddannelse. 2 RUST / februar / 2010

24 Drømmen om den store helt Læs interview med Jørgen Leth om heltedyrkelse, ufornuft og viljekraft i cykelsporten.

28 Volvo, vilje og vovemod RUST tog på tomlen til København. Se turen i billeder.

30 Kulturkalenderen RUST guider til kulturelle oplevelser i de syddanske campusbyer. 32 Backstreet Boys kæmper for klimaet 90’er teenageidolerne er blevet voksne og har taget klimaskeen i egen hånd.

34 Studentervalg er usynlig for studerende (U)synlig studenterpolitik?

36 Læserbrev fra Cirius Klagemulighed over meritafgørelser for udenlandske studier.

Du bliver til gengæld en del af en projektledergruppe på fire dygtige ledere, får et projekt-lederkursus og ikke mindst muligheden for at gøre en forskel sammen med andre engagerede frivillige i landets største humanitær ungdomsorganisation. Læs mere om projektet på solskinsunge.urk.dk og kontakt Ungdommens Røde Kors på sophie@ urk.dk , hvis du vil være med eller høre mere.

Ungdommens Røde Kors’ mere end 2000 frivillige laver aktiviteter for udsatte børn og unge i hele landet. Vi laver ferielejre, mentorprojekter, samtalelinjer, lektiecafeer, rollespil og meget mere, læs mere på urk.dk, hvis du vil være med.

Få en fantastisk Fritid

prisE

37 Debatindlæg Politikere er konstant til eksamen.

r fra

14 5,p

r/md

38 Psykosen Psykotiske spørgsmål og nyttige quizzer.

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner.

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil i dKs størstesquashcenter

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78 RUST / februar / 2010 3

(LEDER)

(PUBLIK)

RUST anno 2010 Flid, disciplin, sund kost og 100 timers arbejde om ugen. Der er mange opskrifter på succes og mange veje til drømmen og den store karriere. Fælles for dem er, at man skal brænde for det, man vil opnå. Sagt med et gammelt ordsprog: Hvor der er vilje, er der vej. I dette nummer efterprøver RUST denne slidte floskel. Det sker blandt andet ved Dovrefjell i 2000 meters højde og i selskab med den paralympiske guldvinder René Nielsen på 1,13 meter.

Vilje skal der også til, når hobevis af studerende dagligt tramper slidsomt i pedalerne til og fra universitet. Her i vintermånederne kan turen føles som en mindre bjergetape i arktiske forhold. Men den står sjældent mål med de kilometer, cykelrytteren Alex Rasmussen har tilbagelagt, for at nå dertil hvor han er i dag. Interviewet med den danske verdensmester skildrer en målbevidst, ung mand, der ikke står af og trækker. På side 24 fortæller kunstneren og Tour-kommentatoren Jørgen Leth om sin fascination af viljekraft og ufornuft. Jørgen Leth befandt sig i sit hus på Haiti, da jordskælvet rystede tropeøen den 12. januar, men han slap ud med livet i behold. Interviewet er lavet et par uger før katastrofen.

RUST har fået en ny redaktion, som debuterer med en artikelrække om vilje og flid. Vi glæder os til at præsentere vores slid for jer, og det vil vi gøre med et nyt layout. Magasinet er nu inddelt i tre sektioner. Publik byder på kritiske og nærværende historier om Syddansk Universitet og verden udenfor. I sektionen Parnas finder du kulturelle artikler om livsstil, ikoner og store tanker fra store mennesker – sådan i store træk. Og endeligt vil sektionen Plenum være en ventil for de studerende og invitere til debatindlæg, læserbreve og mavesårssure opstød i klummen. Alle er velkomne til at blande sig. Vi håber, sektionerne vil gøre bladet mere overskueligt og nemmere at navigere rundt i. God fornøjelse

Andreas Dohn

Agnete Scheel

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Agnete scheel

CHEFREDAKTØR andreas dohn

REDAKTØR karine kirkebæk

Layout Monica Brix www.monicabrix.com

REDAKTØR nikolaj albrectsen

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

4 RUST / februar / 2010

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500 · 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet

Uddannelse er en af de mest oversete nøgler, når det kommer til at forebygge klimaforandringerne. Sådan lyder det fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Enkelte universiteter i Danmark har dog allerede strikket grønne tråde ind i uddannelserne, men på Syddansk Universitet holder man hesten i båsen. »Det skal komme fra de studerende, « lyder det fra rektor, Jens Oddershede. tekst AGNETE SCHEEL // foto ANDERS SKOV HANSEN

REDAKTØR kitt kristensen

REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Das Büro

Klima i uddannelserne kræver handling fra studerende

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238

Klima op, klima ned, klima vil vi have. Eller det vil de på Københavns Universitet. Her har de studerende haft succes med at få klimaet ind som tilbud i flere uddannelser. Men på Syddansk er klimastrategien en anden. Energiforbruget har en faldende kurve, og mange ansatte cykler gerne til arbejde, men ansvaret for at inddrage klimaet i undervisningen er de studerendes. »Vi går ikke ud og siger: ’nu skal I lave klima i alle uddannelser’. Jeg har den helt basale holdning, at hvis ikke det er med til at gro op nedefra i miljøerne, så fungerer det ikke på et universitet,« siger rektor Jens Oddershede. SDU har ingen officielle mål om at bringe klimaet ind i nogle af de mere end 100 forskellige uddannelser. Dog vil Jens Oddershede ikke afvise, at det kan ske i fremtiden, men det er helt op til de studerende selv. »Jeg tror, det er vigtigt, at det er de

studerende, der sætter sig i spidsen for det her. Og det er vigtigt, at det er noget, som er en del af fagligheden,« siger rektoren.

Den oversete debat På Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, mener man, at uddannelse kan være med til at redde klimaet, men at den diskussion er alt for overset. »Uddannelses rolle i bæredygtig udvikling bliver ofte glemt i vores diskussioner af mulige reaktioner på klimakrisen. Det er uklogt, « siger professor og forskningsleder Jeppe Læssøe, DPU Aarhus Universitet.

Budskabet er, at klimaet skal ind på universiteterne. Det skal indgå tværfagligt i de naturvidenskabelige uddannelser såvel som i de humanistiske og samfundsviden-

skabelige uddannelser, og tiden er, som det ofte sker, sparsom. »Det kræver omfattende reformer af vores uddannelser – og det sker ikke over én nat. Derfor haster det med at komme i gang,« siger Jeppe Læssøe.

Bæredygtigt universitet eller klimapop »På Syddansk er vi nok mere til de lange seje træk og ikke så meget til en emneuge. Vi skal passe på, at vi ikke tager ting op, som er grebet af nutidens eufori, men som er noget, der holder i den lange bane,« siger Jens Oddershede. RUST / februar / 2010 5

(PUBLIK)

Jens Oddershede peger på, at de nye klimaaktiviteter på SDU kan være med til at påvirke de studerende til at arbejde for klima i uddannelserne. Men han frygter, at hvis ledelsen presser klimaet ned oppefra, så vil de studerende og medarbejderne ikke acceptere det. »Hvis nu det bliver sådan her på SDU, at det er pop, at man siger klima, så vender de studerende sig imod os. Nej, vi skal have noget, som de selv føler, de kan få noget ud af. Det skal komme naturligt ind i studierne,« siger rektoren.

Og det overrasker ikke Jeppe Læssøe, der er enig i, at der skal være et pres fra de studerende. »Det kan godt ende i noget pop, når man fra ledelsesside kommer med en masse proklamationer, og så sker der ikke noget, hvis der ikke

(PUBLIK)

er beredvillighed blandt de ansatte og de studerende – det er der da en vis risiko for,« siger Jeppe Læssøe med et men i vente: »Det kan dog også godt være en ansvarsforskydelse, hvis man siger, at skal der ske noget hos os, så må det komme fra de studerende.«

Grønne og smarte På trods af at SDUs studerende ikke står og banker på rektors porte, og med fakler og greve kræver klima ind i uddannelserne, så findes der andre grønne tiltag fra de studerende. Grønt Netværk på SDU er en uafhængig studenterorganisation, der officielt kom til verden den 2. december 2009. De vil gerne skovle kul på universitetets grønne udvikling.

»Vi vil gerne formidle bæredygtige tiltag og være med til at skabe nye. Vi vil være med til at påvirke alle; både ledelsen, undervisere og medstuderende til selv at tage del i og vise medansvar over for en bæredygtige udvikling,« siger Rune Clausen, der er medstifter af netværket. I december 2009 delte organisationen æbler ud på universitetet, hvor der var trykt en pote på. Formålet var at skabe opmærksomhed om deres netværk på en bæredygtig måde. På samme tid var det en reference til de truede isbjørne på Nordpolen. Grønt Netværk er nemlig ’både grønne og smarte,’ som sloganet lyder.

Viljens verdensmester Blod, sved og vilje. Alex Rasmussen er dobbelt verdensmester i banecykling og næste måned skal han forsvare sin titel i Ballerup. Med sig har han sit vigtigste redskab: Viljen. TEKST SIGNE HAAHR PEDERSEN & NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO JOHAN BERTIL WINTHER & DAS BÜRO

En smag af blod river i halsen. Musklerne i lårene skriger af syre. På to hjul befinder han sig mellem himmel og asfalt, da han drejer hovedet og ser ind i de andre mænds sammenbidte ansigter. Pludselig er Alex Rasmussens krop fri for smerte. For han vil vinde: »Jeg var ved at blive sat af midt i løbet og kunne næsten ikke følge med. Men da vi kom ind på de sidste omgange, begyndte jeg at slå hjernen til. Så kunne jeg pludselig køre fra dem alle sammen, selvom de havde

6 RUST / februar / 2010

været bomstærke hele dagen. Og det er jo bare fordi, man har den vilje, at man ikke vil slås af de andre idioter,« fortæller den nu 25-årige cykelrytter om sin DM-sejr i landevejscykling fra 2007, hvor han som amatør slog alle favoritterne. Men Alex Rasmussen mener ikke, at han vandt, fordi han var større eller bedre end sine modstandere: »Jeg har en vilje ud over mange andres. Fordi det er til sidst bare viljen, der gør, du kan slå nogle af de andre, der er lige så stærke eller stærkere end dig.«

Pedalerne har rullet mange omgange siden den sommer, og til marts er Alex Rasmussen i Ballerup for at forsvare sit VMguld i banecykling. Et løb, han håber at slutte med armene strakt over sit hoved: »Alle vil holde øje med os og presset vil være på os for at vinde,« pointerer rytteren og fortsætter: »Men det er ikke sådan, at man tænker: ’Pis nu er presset der.’ Det er dejligt, at folk forventer noget.«

RUST / februar / 2010 7

(PUBLIK)

fortsat fra forrige side

ild som ung Allerede som teenager pressede Alex Rasmussen sig selv og udfordrede de ældre drenge på træningsbanen. Han husker især, da han i en alder af 17 overhalede en mand, der havde levet 11 år længere end ham selv: »Han var Danmarks bedste sprinter. Det var kæmpe - det var det største på det tidspunkt,« siger Alex Rasmussen og tilføjer, at de ’voksne’ cykelryttere blev en smule irriterede, når de tabte til en mindreårig. »Jeg kan godt forstå, de var bitre. Det ville jeg også selv blive. Man gider ikke blive slået af en lille skoledreng. « Dog undgik knægten helst skolen, for det var sjovere at cykle. Interessen delte han med sin far, som er gammel cykelrytter og

8 RUST / februar / 2010

fungerede som sønnens træner de første mange år. I de år viste Alex Rasmussen sig også at være dumdristig. Ofte kastede han sig ud i ting, han vidste, kunne ende i ulykker: »Jeg har det stadigvæk sådan, at hvis nogen andre i feltet, tør køre hurtigt igennem et sving, så skal jeg også gøre det. Jeg gider ikke at trække mig, når andre tør. Det er det samme i en spurt, hvor der ikke er plads. Så kører jeg bare på, og vælter vi, så vælter vi bare. Sådan skal man være. Hvis man først begynder at blive bange, vinder man aldrig noget.« Og det er dét, der gør banecykling noget specielt, mener Alex Rasmussen. Farten, intensiteten og det, at hvert valg du tager, har betydning for, hvilken podieplads du står på

til sidst. Han er draget mod banen, men indrømmer, at han var nervøs første gang han mødte de stejle brædder: »Det kræver balance, men mest mod at tage sig sammen og vide, man kan gøre det,« forklarer Alex Rasmussen.

Impulsiv humørrytter

Det er dog ikke altid, verdensmesteren kan tage sig sammen, da der skal være noget på spil, før verdensmesteren kan præstere sit bedste. Hvis ikke spillet betyder noget for Alex Rasmussen, er han ligeglad med, om han taber eller vinder: »Men hvis det er noget, jeg kæmper for, og noget jeg ved, jeg kan vinde, vil jeg vinde,« siger han og kalder sig for en ’humørrytter’, som allermest holder af at køre løb.

Træningen er ikke så spændende. Derfor ærgrede han sig også, da han for et par år siden styrtede og brækkede sit håndled: »Jeg kan huske, at jeg fik gips på og skruer i, og jeg fik at vide, jeg ikke måtte cykle. Men jeg tog ud at køre alligevel, fordi det var skide godt vejr, og sæsonen var i fuld gang. Jeg havde bare lyst til at holde den kørende. Jeg var slet ikke deprimeret - jeg ville bare i gang igen.«

Alex Rasmussen er overbevist om, at han har et medfødt vindergen, som gør, han er i stand til at blive ved med at kæmpe, selvom kroppen siger fra. Han kan berette om cykelløb, hvor presset dannede blodsmag i hans hals, fik hans øjne til at gå i sort og en enkelt gang måtte Alex brække sig, da

løbet var ovre. Men de pinsler han må cykle igennem, er intet at måle med den følelse af triumf, han føler, når han vinder: »Jeg ved ikke om det er sjovt at pine sig selv, men det, du får ud af det bagefter, er det hele værd. Du kan også komme til et punkt, hvor det selvfølgelig gør ondt, men hvor du kan se, at det gør mere ondt på andre,« forklarer Alex Rasmussen og uddyber: »Når du først kan se, at andre har det hårdere end dig, så er det som om din egen smerte forsvinder, og du kommer ud over den.«

Ligeud eller i ring

Herefter pumper adrenalinen rundt i musklerne og giver rytteren en ekstra energi, som

han sjældent oplever under træning, og så ved han, at han kan vinde. Men selvom det betyder meget for Alex Rasmussen, at han er den, der kommer susende først over målstregen, vil han aldrig overveje doping. For ham ville det være ligesom at skyde genvej, og det er ikke nær så tilfredsstillende, som at slå sine konkurrenter på ærlig vis: »Det er fornemmelsen af, at du smadrer de andre på en ren måde, og at du kan se, de andre lider mere end dig,« anfører han. Det er heller ikke alle cykelløb, som Alex Rasmussen kan vinde. Især, når han med holdet Team Saxobank skal ud i det fri og bestige bakker og bjerge. Men så sætter han sig mindre mål: »Jeg tror, det vigtigste for at holde motivationen, er hele tiden at sætte sig nye mål.

RUST / februar / 2010 9

(PUBLIK)

TANK FAGLIG VIDEN HOS IDA DANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER

1/2

Det er det jeg mener med, at banen er et afsluttet kapitel, og for at holde motivationen oppe sætter jeg mig nogle mål på landevej.« Med den indstilling placeret under hjelmen, har Alex Rasmussen vundet næsten alt, hvad er værd at vinde inden for banecykling. Det har han gjort sammen med makkeren Michael Mørkøv, som han deler sit verdensmesterskab i parløb med. De to er meget forskellige, men har samme ambitioner, og derfor bliver de heller ikke sure på hinanden, hvis den anden skuffer: »Hvis vi nu siger, at Michael går kold til VM, og vi bliver nummer fem, så er det ikke sådan, jeg går hen og siger: ”Hold kæft, hvor er du dårlig,”« understreger Alex Rasmussen.

Jævn sportsmand

Dog bliver det ikke muligt for makkerparret at stille op i parløb til OL i 2012, da man har valgt at droppe disciplinen. Rytterne havde ellers håbet at køre sig til en førsteplads, fortæller Alex Rasmussen: »Det er jeg rigtig ærgerlig over. Jeg så det 10 RUST / februar / 2010

som min chance for at få en guldmedalje.« Nu handler det i stedet om VM i Ballerup til marts, og efter det er den unge rytter fra Odense klar til nye udfordringer: »Jeg tror godt, jeg kan sætte et kryds ud for bane, og at jeg har opnået alle de resultater, jeg kunne drømme om, og så er mit fokus på landevej,« smiler han.

Alex Rasmussen er ikke i tvivl om, at det er viljen, der har drevet ham til sejre. Faktisk betegner han sig selv som en jævn cykelrytter, men han vinder, fordi han vil mere end de andre: »Ja, jeg har en større vilje end andre cykelryttere,« siger han og fortsætter: »Det er meget sjældent, at den stærkeste rytter vinder. Det er tit den mest snu, eller den der har mest vilje.«

gende mod himlen ved Alex Rasmussen, at han har vundet. Alle cykelryttere er på flere punkter helt ens: Egoister med store lår, mener den unge sportsmand. Men viljen er en særlig gave:

»Hvis man ikke har det, har man det ikke. Jeg tror ikke, man kan fremprovokere en vilje. Man skal have den og skal kunne slå den til i et cykelløb, men kan man ikke det, kan man være nok så stærk.« Lige nu har Alex Rasmussen styrken. Styrken til at pine sig selv til endnu et verdensmesterskab. Fordi han vil.

Et enestående netværk IDA er Danmarks største netværk for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. Det får du foræret, og hvem ved, om det næste job ligger her?

Professionel rådgivning IDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a. ansættelseskontrakter, udstationeringer og forfremmelser. Det gælder også studierelevante jobs i studietiden.

Spændende arrangementer Der er flere end 1.500 sociale og faglige IDAarrangementer hvert år. Derudover er der altid spændende aktiviteter på studiestederne.

Målrettet karriereplanlægning Du kan få hjælp til alt fra CV-skrivning og forberedelse af jobsamtalen til deltagelse i en række kurser og seminarer gennem hele karriereforløbet.

“INGENIØREN” leveret til døren Hver uge får du leveret Nyhedsmagasinet Ingeniøren, der skriver fast om it, teknik og naturvidenskab.

Stærke kontante fordele Danmarks formentligt billigste og bedst dækkende forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker samt gode bankrenter er blot nogle af fordelene.

Ener

Målet er lige fremme. Benene pibler af adrenalin og hjulene på cyklen drejer hurtigere og hurtigere. Nu sker det. Dækkene passerer stregen, og med hænderne pe-

Meld dig ind allerede i dag på ida.dk RUST / februar / 2010 11

(PUBLIK)

Elitens elite får hjælp Harpiks og paragraffer. Skøjter og Scorsese. Syddansk Elite hjælper 120 topatleter med at kombinere sporten med studiet. TEKST THOMAS DAMGAARD SØRENSEN // FOTO ANDREAS DOHN & CLAUS FISKER/SCANPIX

Mette Melgaard kaster håndbolden i nettet for FCK Håndbold og landsholdet. Samtidig uddanner hun sig til erhvervsjurist på SDU. Det er svært at få skemaet til at gå op, når man både skal score topkarakterer og medaljer. Men Syddansk Elite forsøger at rydde praktiske forhindringer af vejen for den 29-årige jyde og 119 andre eliteudøvere, dommere og -trænere. Ordningen er et rådgivningstilbud, der hjælper sportsfolkene med at opstille mål for deres uddannelse og bane vej gennem universitets virvar af regler og tidsfrister. Elitens elite har nemlig også brug for hjælp. »Det gør helt klart hverdagen lettere,« forklarer Mette Melgaard.

Stregspilleren har en såkaldt buddy, som er en medstuderende, der blandt andet hjælper med noter fra timer, FCK-spilleren har misset. »Der er mange af forelæsningerne, der overlapper med vores træning, så det er svært at komme til dem. Og så er det jo meget rart, at der en, som kan følge lidt med i, hvad de snakker om til forelæsningerne og måske tage noter,« uddyber Mette Melgaard.

Slås med det samme Håndboldspilleren er ikke ene om at mene, at eliteidræt er svær at forene med universitetet. »Det er hårdt at kombinere studie og to-

pidræt, men det kan lade sig gøre, hvis man har viljen. Vi vil ofre meget for idrætsfolkene. Til gengæld forlanger vi, at de giver sig hundrede procent, når de studerer,« siger Kristian Lodberg, der er uddannelsesrådgiver ved Syddansk Elite. Og den tidligere ishockeyspiller ved, hvad han taler om. Som aktiv trak han Esbjerg- og Odense-trøjen over hovedet parallelt med studier i dansk og medievidenskab på Syddansk Universitet. Sportsfolk scorer højere En undersøgelse i 2007 viste, at studerende under Syddansk Elite-ordningen gjorde det bedre end gennemsnitsstuderende. Ifølge Mette Melgaard, der bruger fem-seks timer

Mette Blak Melgaard, 29 år Håndboldspiller i FCK Håndbold 37 landskampe – var med ved VM i Kina Læser cand.merc.jur ved SDU, Odense Er med i Syddansk Elite-ordningen

Kristian Lodberg, 29 år Tidligere ishockeyspiller 445 ligakampe for Esbjerg og Odense 28 landskampe for Danmark Cand.mag i medievidenskab og dansk Uddannelsesrådgiver og PR-mand ved Syddansk Elite.

Syddansk Elite Ordning for studerende ved Syddansk Universitet som samtidig dyrker sport på højeste nationale niveau og bruger minimum 25 timer på idrætsgrenen.

på håndbold om dagen, skyldes det især fokus og planlægning: »Det er godt, at vi får hjælp til praktiske ting. Men samtidig tror jeg også, at i og med de, der er på eliteordning, er vant til at være målrettede, så er de måske lidt bedre til at planlægge og organiserer deres hverdag. Og man er god til at være fokuseret, når man skal« Stregspilleren indrømmer dog, at studiet får lov til at fylde mere i bestemte perioder: »Jeg er egentlig typen, der bruger mest tid op til eksamen. Når man gør nogle ting, så er det helhjertet.« Det billede ser Kristian Lodberg hos mange idrætsudøvere. »Sportsfolk omgås hinanden med en kontant retorik og præsterer under pres i deres dagligdag. De har derfor en performancekultur, som hjælper dem enormt ved eksamener,« fortæller han, og illustrerer tendensen med et eksempel omkring eksamensvalg: »Mange studerende er bange for mundtlige eksamener på en halv time. De vil hellere sidde 14 dage derhjemme med en skriftlig opgave. Sportsfolk tænker lige omvendt:

Fedt, så kan jeg få det hele fyret af på en halv time og komme videre.«

Karnov og Kina Mette Melgaard kender alt til performancekultur. Under VM i Kina i december, fik hun brug for sine evner til at performe og fokusere. Men på trods af et hårdt program i de kinesiske haller, blev der også tid til at forberede to eksamener i januar og februar: »Jeg har to eksamener. Den første er et ret stort pensum, så jeg er nødt til at læse noget her. Så jeg har lærebøgerne med,« fortalte landsholdspilleren fra et hotel i Yangzhou i Kina. Den anden af de to eksamener var i øvrigt flyttet på grund af en klubkamp for FCK Håndbold.

Fast fagligt niveau Skulle man gå med den tanke, at elitesportsfolkene har det for nemt, kan man ifølge Mette Melgaard og Kristian Lodberg godt tro om igen: »Der bliver ikke gået på kompromis med det faglige niveau. Det er det samme som for alle andre,« pointerer uddannel-

sesrådgiveren og uddyber: »I sportens verden får man det at vide, hvis man ikke præsterer. Det gør man også her. Vi går langt for atleterne med de praktiske ting, men de skal også yde noget til gengæld.« Håndboldspilleren er helt på linie med rådgiveren: »Syddansk Elite hjælper os med, at vi kan få tingene til at gå op i en højere enhed. Men vi har samme vilkår som alle de andre. Vi skal i gennem det samme pensum, og vi skal op til de samme eksamener.« Kristian Lodberg erkender, at man altid kan diskutere, om nogen skal have hjælp, som andre ikke får. Men uddannelsesrådgiveren påpeger, at det ville være ærgerligt at tabe sportsfolkene på gulvet, bare fordi de har et stort talent. Og så mener han i øvrigt, at både sportsfolk og almindelige studerende kan få udbytte af hinanden: »Jeg tror den almindelige studerende kan lære noget om performancekultur fra sportsfolkene. Også fordi det efterspørges i erhvervslivet. Omvendt giver det sikkert også noget at møde til stort set alle timer og fordybe sig.«

»I sportens verden får man det at vide, hvis man ikke præsterer. Det gør man også her. Vi går langt for atleterne med de praktiske ting, men de skal også yde noget til gengæld.«

Buddy En studiekammerat, som hjælper idrætsudøveren med gruppearbejde, studiegrupper, netværk og noter.

Faglig mentor En underviser på studiet, som hjælper sportsfolkene med den langsigtede studieplan. 12 RUST / februar / 2010

RUST / februar / 2010 13

(PUBLIK)

SDU bekæmper terror På Syddansk Universitet kæmper et hold af forskere for en verden uden terror. De forsøger at nedbryde terrornetværker gennem matematiske modeller og udregninger. Tidligere operativ chef for PET er positivt indstillet over for projektet. tekst KITT KRISTENSEN & KARINE KIRKEBÆK // foto SIMONE MARTEDAL SKOV

Uffe Kock Wiil er antiterrorforsker på SDU. Bag ham ses en matematiskmodel over personerne, der stod bag terrorangrebet den 11. september 2001.

Bag nogle af Syddansk Universitets utallige betonmurer sidder et lille hold bestående af 10 antiterrorforskere og regner sig frem til verdens sikkerhed. En perfekt verden uden terrorister. Forskerne på Counterterrorism Research Lab går i kamp mod terror med en anderledes indgangsvinkel end de fleste andre antiterrorforskere. De er alle matematikere med speciale i software. Og med matematikken kan de systematisere og illustrere terrornetværker. »Hvis man får fat i en person i yderkanten af et netværk, så kan man begynde at optrevle netværket og finde ud af, hvilke relationer personerne har til hinanden,« fortæller Uffe Kock Wiil. Til gavn for PET Uffe Kock Wiil er professor og ph.d. i Com14 RUST / februar / 2010

puter Science. Samtidig står han i spidsen for SDU’s lokale antiterrorkorps. Antiterrorforskerne på SDU har, ifølge Uffe Kock Wiil, ikke et decideret samarbejde med de danske efterretningstjenester, men de bliver løbende holdt opdateret med forskernes arbejde. »Efterretningstjenesterne laver ikke selv forskning. De er mere anvendelsesorienteret, så hvis vi kommer frem til nye ting, så kan de bruge det i deres dagligdag,« siger professoren.

»Bør hilses velkomment« Projektet møder opbakning fra uden for SDU. Tidligere operativchef for PET Hans Jørgen Bonnichsen er positivt stemt over for den matematiske forskning. »Al forskning på antiterrorområdet bør hilses velkomment. Det kunne jo være, at

det åbner op for nye muligheder til gavn for vores sikkerhed,« lyder det fra den tidligere PET-chef. Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen har PET i hans tid samarbejdet med forskellige forskere og specialister, men de har ikke tidligere samarbejdet med forskere inden for netop dette felt. De har til gengæld haft gode erfaringer med andre former for antiterrorforskning. PET har blandt andet haft et godt samarbejde med Dansk Institut for Internationale Studier, som bygger på antiterrorforskning. »Dansk Institut for Internationale Studier er meget relevant forskning. Her har du en afdeling, som ikke laver andet end at beskæftige sig med terrorforskning baseret på sociale studier,« siger den tidligere PETchef.

Facebook og al-Qaeda Selv om sociale studier og matematisk antiterrorforskning ikke umiddelbart hænger sammen, så har det en vis relevans for forskerne på Counterterrorism Research Lab. For banalt set er terrornetværker en social sammenhæng, mener Uffe Kock Wiil. Derfor kan man ifølge ham til dels sammenligne sociale netværker som Facebook med terroristnetværker. Begge typer af netværker bygger på en gruppe mennesker, som på den ene eller anden måde har en relation til hinanden. Og netop denne relation kan antiterrorforskerne bruge som våben mod terroristerne. »I sociale netværker som Facebook og lignende har man relationer til folk. Og til sociale netværker har man visse værktøjer, som hedder sociale netværksanalyser. Med dem finder man ud af, hvilke roller de

enkelte personer måtte have i sådan et netværk,« siger Uffe Kock Wiil,

Tværfagligt samarbejde Counterterrorism Research Lab på SDU ser potentiale i at integrere de forskellige indgangsvinkler til antiterrorforskning endnu mere, end man gør på nuværende tidspunkt. I dag samarbejder Counterterrorism Research Lab med studerende på humaniora og samfundsvidenskab, der arbejder inden for samme område. Uffe Kock Wiil håber på, at samarbejdet med tiden kan blive mere omfattende. »Det, der kan komme ud af det samarbejde, er et større og tværfagligt center på SDU. På den måde vil SDU kunne blive førende på området i Danmark,« siger han. Hans Jørgen Bonnichsen kan kun se fordele ved at forskere samarbejder, men man bli-

ver nødt til at tænke ud over skriveborde og formler for at fange terroristerne. Man bliver nødt til at koble teori og praksis.

Counterterrorism Research Lab er på ingen måde et hemmeligt laboratorium med skjulte arkiver i kælderen. Her forsker de ud fra fakta og tal, som er tilgængelige for alle. Ingen af dataene kræver et politiskilt at få adgang til.

RUST / februar / 2010 15

(PUBLIK)

RUST på rundtur Måske forbinder du kun SDU med universitet i din by. Men faktisk fordeler Syddansk Universitet sig over hele seks campusser. RUST vil gerne bringe dig tættere på campusserne og universitetsbyerne. Derfor kan du i de kommende udgaver af magasinet komme med RUST på rundtur og få et indblik i, hvad der rører sig på alle campusserne. TEKST SØREN DAL, HANS REDDER & MIKKEL CRAMON // FOTO SØREN DAL rasmussen

RUST er draget til SDUs afdeling i Slagelse. En campus af beskeden størrelse, men alligevel med et væld af uddannelsesmuligheder. Vi taler med campuschef, Martin Damm, møder to studerende og kigger ned i Studenterkælderen.

Thomas Roed, 21 år, HA Sport- og eventmanagement

Natasha Eiberg-Madsen, 20 år, HA Sport- og eventmanagement

Hvorfor valgte du SDU i Slagelse?

Hvad er det bedste ved SDU i Slagelse?

»Jeg ville læse HA Sport- og eventmanagement, og Slagelse var det eneste sted, der udbød det.« »Det er den intime atmosfære her. I modsætning til et af de store uddannelsessteder er man her ikke bare et nummer i rækken.« Hvad er det værste ved SDU i Slagelse?

»Det er pokkers langt væk. Jeg er oprindeligt fra Frederiksværk, men bor i Roskilde, så jeg har et stykke vej til Slagelse.«

16 RUST / februar / 2010

»Slagelse havde lige den uddannelse, jeg ønskede mig. Derfor.« »Det er rart, at det er så småt her. Alle kender hinanden, og der er en god mentalitet på stedet.« Hvad er det værste ved SDU i Slagelse?

»Jeg synes ikke rigtig, der er noget, man kan sige er det værste. Jo, afstanden mellem hjem og studie er jeg ikke så glad for. Jeg bor i Roskilde.«

Studerende strømmer til Slagelse Campus i Slagelse blev i 2007 en del af Syddansk Universitet. Siden da er de studerende strømmet til byen øst for Storebælt, hvor især én uddannelse lokker. Fusionen mellem det tidligere handelshøjskolecenter og SDU har samtidig betydet mindre bøvl, mener campuschefen.

I 2007 fusionerede Handelshøjskolecenteret i Slagelse med Syddansk Universitet. Håbet var, at den lille afdeling skulle skabe et alternativ til handelshøjskolerne i København og Århus. Fusionen har imidlertid affødt en mindre succes. Således var campus i Slagelse i sommer den afdeling på Syddansk Universitet, der oplevede den største fremgang i antallet af ansøgende studerende. 239 personer satte i 2009 kryds ved en uddannelse på SDU i Slagelse som deres førsteprioritet. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2008. HD og sport lokker Det er specielt BA-uddannelsen erhvervsøkonomi med linjen HA Sport- og eventmanagement, der har tiltrukket folk fra blandt andet hovedstadsområdet og provinsen. Uddannelsen kombinerer økonomiaspektet med en interesse inden for sportog eventområdet. Og det er populært sagt, hva’ de unge vil ha’, mener campuschef Martin Damm: »De gamle klassiske uddannelser som HD er noget, der trækker folk til. Men det er også vores HA Sport linje, der trækker folk herud,« siger han. Han kan samtidig konstatere, at det ser ud til, at en del af de studerende flytter til København efter et års studie i Slagelse. »De har måske ikke snittet til at komme

ind på deres førsteprioritet i København, og så vælger de i stedet Slagelse. Men nogle af dem tager så et år her, hvorefter de så læser videre i København, hvis det er muligt for dem,« forklarer Martin Damm, der samtidig understreger, at man i Slagelse ikke ser storbyflugten som et problem: »Tilstrømningen af nye studerende og interessen for at læse her er så stor, at det ikke er noget problem for os, at nogle af de studerende smutter til København. Uanset hvad kan vi ikke ændre på, at de unge procentvis er mere tiltrukket af København end Slagelse,« siger han.

Fusion betyder mindre bøvl Siden fusionen har Martin Damm kunne mærke væsentlige forbedringer i servicen på stedet. Mange ting er blevet lettere. I den forbindelse fremhæver han blandt andet SDUs webportal og det fælles Blackboardsystem, som er fælles for alle campusser: »Før i tiden skulle man som selvstændigt uddannelsessted bøvle med sit eget webog mailsystem, men efter sammenlægningen er vi blevet fri for det,« forklarer Martin Damm, der er ovenud tilfreds med, at Slagelse er kommet ind under SDUs faner: »Jeg tror, at eleverne har nydt rigtig godt af fusionen. Der er flere tilbud, der er gode faciliteter. Mit indtryk er, at de føler sig mere trygge,« siger han.

Bellas Bar Nede under campus’ blanke linoleumsgulve finder man ’Studenterkælderen’, campus’ studenterbar. Populært kaldet Bellas Bar. Her kan du spille bordfodbold, bordtennis eller billard, eller du kan slappe af i de slidte, men alligevel meget hyggelige sofaer. To øl-bonger på knagen vidner om, at der er mulighed for at gå til den, hvis lysten skulle indtræffe.

Du kan blive medlem af baren for den nette sum af 50 kroner, og det giver dig favorable priser i baren. For eksempel kan du spare 40 % på de fleste drikkevarer og 150 kroner, når du køber en flaske sprut. En Carlsberg-pilsner fås for 15 kroner, en drink kan erhverves for en flad 20’er, og folk med hang til det søde må lægge 30 kroner for en Somersby.

Fra campuschef til borgmester Martin Damm er efter redaktionens slutning ikke at finde som campuschef ved SDU i Slagelse. Ved kommunalvalget i efteråret fik han nemlig så mange personlige stemmer, at han fra 1. januar kunne kalde sig borgmester i Kalundborg, hvor han var opstillet for Venstre. Borgmesterposten er en fuldtidsbeskæftigelse, og Martin Damm har ikke tid til også at besidde campuschefstillingen i Slagelse. Han har derfor nu orlov fra SDU.

RUST / februar / 2010 17

(PUBLIK)

Interview: RENÉ NIELSEN

René Nielsen, 42 år, var elitehåndboldspiller og bankmand, inden han i 1991 fik kørt begge sine ben af i en togulykke. I dag er han forfatter, guldvinder ved de Paralympiske Lege, iværksætter og foredragsholder. Her fortæller han om vilje, livet og om at blive accepteret, når man er 113 centimeter høj. TEKST SØREN DAL RASMUSSEN // FOTO STEEN FLEMMING JØRGENSEN

Hvad er vilje for dig?

»Jeg tror, at der er en stærk vilje og en god vilje. Den stærke vilje er på trods. Det er den, der får dig til at sige ’det her skal ikke få mig ned’. Den gode vilje er din motivation. Det er den, der afgør, om man kommer helskindet ud på den anden side. Den gode vilje bunder i, at du rent faktisk har et formål med det, du gør. Jeg tror, at man er nødt til at

have en stærk vilje for at nå frem til den gode. Men det er langt fra alle, der når frem til den gode.«

Hvad er det vigtigste, livet har lært dig?

»At der hver eneste dag kommer noget nyt forbi, som jeg skal lære. Så er det min opgave at finde ud af, hvad det præcis er, og hvad jeg kan lære af det som menneske. Det lyder måske paradoksalt, når det kommer fra en mand, der er 113 centimer og har mi-

stet halvdelen af sin krop, men også i den oplevelse var der noget, som jeg skulle vide for at klare mig resten af mit liv. Der kommer altid noget forbi, som vi skal lære – også på de mest upassende tidspunkter.«

Er der et livssyn, som folk bør leve efter?

»Nej. Hvis der er én ting, som jeg har lært, så er det, at jeg ikke kan lære nogen noget. Jeg vil ikke give nogen råd. Det er jeg ikke i stand til. Jeg kan ikke sige til nogen: ’Hvis I nu bare gør ligesom mig, så skal det »Jeg skal ikke nok gå godt’. Det, tror forvente, at noget jeg ikke på, er løsningen. For det hjælper ikke at bliver gjort for mig. Tværtimod skal jeg ensrette mennesker. Du være taknemmelig, hvis må selv søge det, som det bliver gjort. Folk har i sidste ende giver mening for netop dig.«

alt for store forventninger til andre om, hvad de skal gøre.«

18 RUST / februar / 2010

mig. Det er det eneste, jeg ved. Din sandhed er anderledes end min.«

ikke, at jeg er fritaget for noget i resten af mit liv. Vi skal sgu passe på det.«

»Jeg har betragtet det, at jeg fik en ny chance, som mit livs udfordring. Og så er jeg holdt op med at forvente noget af andre. Jeg skal ikke forvente, at noget bliver gjort for mig. Tværtimod skal jeg være taknemmelig, hvis det bliver gjort. Folk har alt for store forventninger til andre om, hvad de skal gøre. Det, tror jeg i sidste ende, kun vil bære en masse skuffelse med sig.«

»To ting: at elske og at blive elsket. Så simpelt er det.«

Hvordan er du nået til der, hvor du er i dag?

Hvad skal man være opmærksom på i livet?

»At det er skrøbeligt. Meget skrøbeligt. Bare fordi jeg har fået kørt mine ben af, betyder det jo

Hvad skal man som menneske have prøvet, inden at man dør?

Frygter du døden?

»Nej. Jeg tænker ikke over den. Jeg har gjort mig selv, hvad jeg skal. prøve at leve, så meget kan.«

engang op med Jeg skal som jeg

Hvad er det vigtigste øjeblik i dit liv?

min kone nu bare blev hos mig på grund af min ulykke. Jeg tænkte hele tiden: ’Passer hun nu bare på mig, fordi hun skal?’ Men så går årene, og jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt kigger på hende og tænker: ’Det er sgu hende, som jeg skal være sammen med i resten af mit liv’. Tvivlen var bare noget, som var oppe i mit hoved. Hun elsker mig, og så er det lige meget, om jeg er 190 eller 113 centimeter. Det var en kæmpe lettelse og en accept af mig som menneske.«

»Det var, da jeg opdagede, at min kone også elskede mig uden mine ben. Da jeg mistede mine ben, følte jeg, at jeg mistede en stor del af min mandighed. Og jeg var meget i tvivl om, hvorvidt

”Bare fordi, at jeg har fået kørt mine ben af, betyder det jo ikke, at jeg er fritaget for noget i resten af mit liv.

Hvad er livets største sandhed?

»Jeg tror faktisk ikke, at den findes. Hvem ind i helvede skulle fortælle mig den? Jeg møder mange kulturelle og religiøse overbevisninger. Er den ene bedre end den anden? I sidste ende er du nok nødt til at skabe din egen. De ting, jeg har gjort, har været rigtige for

RUST / februar / 2010 19

(PUBLIK)

(PARNAS)

DIER

STU SKÆVE

Sport, events og erhvervsøkonomi

Hvor vejen ender TEKST & FOTO JAKOB BALTHAZAR MUNK

Den økonomiske krise blandt de danske sportsog underholdningsvirksomheder er større end nogensinde. Men HA Sport- og eventmanagement på SDU kan være løsningen på problemerne. Uddannelsen har særlig fokus på erhvervsøkonomi inden for sport og events. Det gør de studerende til attraktiv arbejdskraft. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // FOTO SØREN DAL RASMUSSEN

Røde regnskabstal og utilfredse aktionærer. En lang række virksomheder inden for sportog eventområdet balancerer på kanten af konkurs. Men nu kan hjælpen være på vej. Til sommer er SDU klar med det første hold bachelorer i almen erhvervsøkonomi med specialisering i Sport Management. Uddannelsen blev oprettet på campus i Esbjerg i 2007. Og året efter fulgte afdelingen i Slagelse trop med en lignende studieretning. Chefkonsulent på Syddansk Universitet i Slagelse Vibeke Toft Müller begrunder oprettelsen af uddannelsen: »Vi valgte at oprette uddannelsen, fordi den er spændende og oppe i tiden. Der er en øget efterspørgsel efter unge mennesker, som har taget en administrativ uddannelse, der giver indsigt i sportsog eventområdet. Efterspørgslen findes både i den private sektor omkring store foreninger, kommercielle klubber og halkomplekser, men også inden for det kommunale område, hvor der er brug for personer med den type af indsigt.«

21 RUST / februar / 2010 20

Virksomheder viser stor interesse Vibeke Toft Müller fortæller, at flere virksomheder allerede har reageret med stor interesse for uddannelsen og de studerende. Enkelte har endda et spændende tilbud klar til de studerende på HA Sports- og eventmanagement. »Virksomhederne synes, det er rigtig positivt og spændende, det vi har gang i. De ser gerne, at vores studerende kommer ud og laver deres afsluttende bachelorprojektor i deres virksomheder, « siger Vibeke Toft Müller.

Uddannelsen for de sportsinteresserede Gökhan Kavak har siden september 2009 studeret HA Sport- og eventmanagement på SDU i Slagelse. Da han første gang hørte om uddannelsen, var han ikke i tvivl om, at det var det, han ville. »Jeg valgte HA Sport- og eventmanagement, fordi jeg interesser mig rigtig meget for fodbold og sport generelt. Udsigten til at have daglig omgang med andre sportsinteresserede var tillokkende. Samtidig er de jobmuligheder, som uddannelsen giver,

gode, « siger Gökhan Kavak og tilføjer: »Det er en fed uddannelse, fordi alle på studiet er sportsinteresserede. Man kan snakke med dem om sport, og samtidig er det nogle søde mennesker, der går i min klasse.«

Ny kandidatuddannelse HA Sport- og eventmanagement strækker sig over seks semestre og giver de studerende mulighed for at læse videre på alle kandidatuddannelser i erhvervsøkonomi. Indtil videre har der ikke været nogen kandidatuddannelse, som er målrettet de sportog eventinteresserede studerende. Men det forsøger Syddansk Universitet at lave om på. »Vi laver en kandidatuddannelse i forandringsledelse, hvor en stor del af uddannelsen består af valgfag. Nogle af valgfagene kommer så til at henvende sig til de sportsog eventstuderende. På den måde kan de specialisere sig og få en kandidat i forandringsledelse, hvor de har fokuseret på deres interesseområde,« siger Vibeke Toft Müller.

RUST / februar / 2010 21

(PARNAS)

... Plusgrader er overvurderede. Det samme er kommunikation, elektricitet og civilisation. Derfor er vi draget til Dovrefjell i Norge, der står selvsikkert med sine urørte vidder, enorme fjeldtoppe og en bidende kulde nær -20 grader.

22 RUST / februar / 2010

(PARNAS)

Med os har vi et par ski til at krydse det forrevne landskab, et telt til at skærme mod fjeldvejrets luner, en taske med mad og tøj til den nagende sult og bidske kulde. Og ikke mindst et kamera til at indfange skønheden ved at være idioterne, der drager til højfjelds, når det er så pisse koldt.

RUST / februar / 2010 23

(PARNAS)

Drømmen om den store helt INTERVIEW: Cykelsport er ikke for børnehavebørn, mener Jørgen Leth. For de største helte brænder op. Her fortæller digteren og cykelentusiasten om sin fascination for vilje, skrøbelighed og ufornuft. TEKST ANDREAS DOHN // FOTO THOMAS FRYD

er resultatet ikke større end præstationen Tonede solbriller. Det gule plastikarmbånd. bag. Her er vilje, mod og ære vigtige dyder. Regnbuefarvede striber langs kraven. En Den garvede filmmand og digter har alverdensstjerne træder op på podiet i Paris drig lagt skjul på, at han foretrækker skrøden 26. juli 2009. Han har været her før, syv belige helte, som kaster sig ud i umulige gange i karrieren, med triumfbuen i ryggen. projekter. Men denne Tour er anderledes for Lance »Det er derfor, jeg stadig siger, at Fausto Armstrong. På skamlens øverste trin står en 11 år Coppi er den største cykelrytter, der har yngre holdkammerat. Alberto Contador. Er været i nyere tid. Selvom han ikke har vunhan gået forkert, fristes man til at spørge? det så meget som Eddy Merckx, så vil jeg Eller har The Tourminator fejlet på de franstadig fremhæve ham som en engel, der ske landeveje? hæver sig over resten af almindeligheden.« Det mener Jørgen Leth ikke. Tværtimod »I sporten vil man gerne have figurer, fremhæver han Lance Armstrongs comeder næsten er Jesus-agtige. Altså søger at back som inkarnationen af vilje. ofre sig. Og at tage chancer. Og at brænde »Han indså, at han ikke kunne klatre sig selv op på de vildeste forsøg. Det er da klart - det vil man gerne have. Det er jo som Contador og Andy Schleck, men på de drømmen om den store helt. Det er en, der vilkår fik han reduceret sit nederlag. Det, ikke bare gør det, fordi han er så stærk og synes jeg, var en fantastisk stolt handling. robust, men også fordi han sætter sig selv Ærefuld handling. Og den er baseret på, at på spil. Og søger at lave det helt usandsynhan har en viljekraft, som næsten ingen anlige. Det umulige somme tider. Altså Fausto dre har,« siger Jørgen Leth. »Jeg synes, hans desperate kamp for at Coppi - de lange udbrud som nogle gange bragte ham et kvarblive i klassementet »Det er jo ikke ter foran feltet. Han var storslået. Jeg er kørte jo i en anden lige ved at sige, at det sikkert, at den verden. Det er det, er hans største sejr nohøjeste værdi er jeg er meget begejgensinde at blive numsundheden. Den højeste stret for.« mer tre i det Tour de France der.« værdi, det er måske be Den improviserede driften. Den enestående bedrift Skrøbelige skæbner bedrift.« Cykelheltenes skrøDet kan lyde paradokbelighed og sans for salt, at en tur på podiimprovisation får Jørgen Leth til at tænke ets nederste trin skulle være bedre end syv på nogle af de jazzmusikere, han skrev om i gule trøjer i træk. Men det giver mening, når 50’erne og 60’erne. man måler løbene med Leths målestok. Her 24 RUST / februar / 2010 25

»Det minder mig meget om Charlie Parker og Bud Powell og den slags jazzmusikere, som eksperimenterede med sig selv, og som betalte den pris, de var nødt til at betale. Jeg vil sgu ikke forgylde deres narkotikamisbrug og deres usalige skæbner, om man så må sige. Men jeg sammenligner dem alligevel. Fordi det er sådan noget, jeg kommer i tanke om, når jeg tænker på Fausto Coppi og på Bahamontes og på Charly Gaul. Og også på Michael Rasmussen, faktisk. Altså, at de ofrer alt for at nå deres mål. Det tror jeg, folk værdsætter, når det kommer til stykket.«

Charlie Parkers karrierer blev stoppet af et langvarigt heroinmisbrug, mens karantæne og vedvarende dopingbeskyldninger har gjort Michael Rasmussen til en biperson på den internationale cykelscene. Men Jørgen Leth mener ikke, at der er noget forkert i at hylde sådanne helte. »Det er den slags typer, der berører én emotionelt, og som skaber myter i sig selv. Så det kan jeg ikke forstå, at det skulle være usundt. Jo, det er klart, det er usundt. Men der er så meget, der er usundt, som er godt, synes jeg. Det er jo ikke sikkert, at den højeste værdi er sundheden. Den højeste værdi, det er måske bedriften. Den enestående bedrift. Den improviserede, den uforudsigelige, den spontane bedrift som er bygget af en følelse af vanvid eller overmod, eller hvad du vil. Altså mod er en vigtig egenskab. Og dumdristighed er en vigtig egenskab.« »Jeg synes ikke, det er forkert for at sige det mildt at dyrke den slags helte. Jeg tror,

Jørgen Leth (født 14. juni 1937) er forfatter, digter, filmmand, cykelkommentator med mere.

Han har udgivet flere digte, bøger og film om cykelsport. Blandt andet: Sportsdigte, 1967 Stjernerne og vandbærerne, 1974 (film) Den umulige time, 1975 (film) En forårsdag i helvede, 1976 (film) Den gule trøje i de høje bjerge, 1995

I efteråret 2005 udkom erindringsbogen Det uperfekte menneske. Bogen udløste en mediestorm på grund af Jørgen Leths beskrivelser af sit forhold til en 17-årig pige på Haiti.

Kort efter udgivelsen blev Jørgen Leth fyret som cykelkommentator- og ekspert på TV2. Han blev senere genansat og var tilbage i kommentatorboksen under sidste sommers Tour de France.

RUST / februar / 2010 25

(PARNAS)

man er tilbøjelig til det. Det er vi vant til fra historien. Vi dyrker også dem, der dør for sagen i de nationale historier, i frihedskampe og så videre. Og religionshistorien er fyldt med martyrer. «

26 RUST / februar / 2010 27

Derfor advarer Jørgen Leth mod en stigende tendens til at mistænkeliggøre cykelsporten: »Jeg kalder den mistænkeliggørelsesindustrien. Det er som om, at det er blevet sådan, at det vigtigste krudt - det vigtigste brændstof - som sportsjournalistikken har over for cykelsporten er mistænkeliggørelsen. Skandaliseringen. Jeg har sommetider fornemmelsen af, at der er nogle medier, som ønsker cykelsportens totale fald. Altså

Sagligt og detaljeret »Der er nogle journalister, som synes, at jeg er en håbløs romantiker. De synes, at

»Jeg synes, det er en fejlopfattelse, at cykelsporten skal være som en børnehave eller et teselskab. I cykelsporten er der både skurke og helte. Der er både syndere og engle.«

Fausto Coppi

Fausto coppi var et fantastisk menneske befandt sig bedst alene Når han kørte i bjergene kunne ingen følge ham, han var et fantastisk menneske Sagde tidligt farvel, fausto coppi fausto coppi.

Jørgen Leth, Sportsdigte, 1967

VI VARSLER STORMENDE VIDENSKULING /s

Der vil altid være skurke »Det er klart, at jeg er for dopingkontrol ligesom alle andre. Jeg synes da også, det ville være rarest og bedst for sporten, hvis alle startede på lige vilkår, og der ikke var nogen, der snød. Men jeg er så meget realist

Skyld skal bevises

ønsker at stoppe den. Uden at tænke på hvad den har givet af oplevelser. Hvad den er i virkeligheden.« Han fremhæver mediernes forfølgelse af Michael Rasmussen efter det ufrivillige Tour-exit i 2007. »Det ligner jo nærmest et justitsmord, det de har gjort med ham,« siger Jørgen Leth. »Der er ikke meget tilbage af det, hvor man siger, at skyld skal bevises. Man er jo uskyldig, indtil tingene bevises. Men de almindelige borgerretsregler gælder ligesom ikke i cykelsporten.«

Under ufornuftens faner I dag er cykelsportens frihedshelte udstyret med biologiske blodpas og skal udfylde såkaldte where-abouts. Den mytiske fortælling om landevejens skurke og helte er truet af en moderne kriminalroman, der har medierne i rollen som detektiver – på jagt efter rytternes alibier. »Jeg synes, det er en fejlopfattelse at cykelsporten skal være som en børnehave eller et teselskab. I cykelsporten er der både skurke og helte. Der er både syndere og engle. Og der skal også være et element af alt muligt forræderi, snyd og ballade. Det er livet selv, som cykelsporten er et koncentrat,« siger Jørgen Leth. Digteren er flere gange blevet kritiseret for lemfældig omgang med dopingspøgelset. Men hans hyldest til de umulige og overmenneskelige præstationer er ingen opfordring til forbudte stoffer, forklarer han. »Det er ikke min hensigt i hvert fald. Men det kan da godt være, det kan fortolkes i den retning. Jeg tror nok, at det er lettere i medierne at slås for en fornuftig holdning. Det er klart. Altså, der er måske ikke den store forståelse for vanviddet. Men det er nu min rolle at kæmpe for vanviddet og ufornuften. Det har jeg længe indstillet mig på. Det var også derfor, jeg skrev ’Sportsdigte’ i sin tid. Jeg ville gerne give sporten noget mere end det almindelige. Jeg vil gerne løfte heltene op i et mytologisk lys.«

pingkontroller, så er jeg sikker på, at selve fænomenet doping - mentalt, psykologisk – det kan man ikke afskaffe.«

»Det er nu min rolle at kæmpe for vanviddet og ufornuften.«

– eller så kynisk kan man også sige – at jeg mener, det kan man slet ikke undgå. Man kan ikke undgå, at der snydes. Man kan ikke undgå, at der er nogle skurke. Man kan ikke undgå, at der er nogen, der prøver at omgås reglerne. Og jeg kan meget let forstå den idrætsmand, der har svært ved at modstå fristelsen for at forbedre sin egen præstation, som det hedder. Performanceenhancing. Jeg kan enormt godt forstå den. Jeg tror, det ligger så dybt, og det er derfor, det er ubremseligt. Der vil altid være en eller anden, der vil sige: ’Dette her er ikke til at opdage. Det kan du forbedre din præstation med’. Der er jeg ret fatalistisk. Selvom jeg også ønsker, at alt kan afsløres ved do-

jeg hele tiden er for romantisk. Men hvad fanden. Det synes jeg ikke selv, jeg er. Jeg synes selv, at jeg er meget tempereret og saglig. Jeg ved, hvad jeg siger, og jeg prøver at stritte imod denne her mistænkeliggørelse af cykelsporten. Fordi jeg stadigvæk synes, at det er den bedste sport, der er. Og jeg synes ikke, der er nogen grund til at rive den ned. « Jørgen Leths forhold til cykelsporten - dens historie og dyder, helte og skurke – kan måske bedst illustreres med et kærlighedsdigt, forklarer han. »Et sted i digtet siger jeg: ’Jeg elsker dig sagligt og detaljeret. Jeg elsker dig sagligt og detaljeret’. Det samme kan man sige om mit forhold til cykelsporten: Jeg elsker den sagligt og detaljeret.«

Arrangementsudsigten for foråret 2010: Friske og nye fordybelsesmuligheder fra skiftende syddanske vindreretninger. Risiko for store mængder inspirerende nedbør. Vidensstød af orkanstyrke i forbindelse med et kraftigt arrangementstryk, med chance for inspirerende seminarer. Klart vejr og solrige kurser. Sidst på semestret personlig opklaring og høje temperaturer. KarriereCentret har sammensat et alsidigt og inspirerende program med mange karriererelaterede kurser for dig. Se dem alle og tilmeld dig på: www.sdu.dk/karrierearrangementer. Det er helt gratis!

Ê 1,"* - Ê1 "

i Ê ÕÀ «C Ã iÊ- V > v `

Vi investerer i din fremtid

RUST / februar / 2010 27

(PARNAS)

Volvo, vilje og vovemod

Samlet tid: Blaffertid: 45 min. Køretid: 1 time og 15 min. Togtid: Lyntog: 1 time 10 min.

117 kroner. Så meget koster en ungdomsbillet fra Odense til København. Men hvorfor betale, når du kan gøre det gratis? RUST fik tomlen op af lommen, for med lidt vilje er det lige til. TEKST & FOTO SIGNE HAAHR PEDERSEN & STINE GREVE

Første skridt: Kreativiteten er i højsædet!

Klokken er 11.15. RUST gør sig klar til at blaffe for at spare de 117 kroner, som en togtur mellem Odense og København koster. Vi har skiltet og stedet på plads. Nu mangler vi bare en venlig sjæl på fire hjul. 11.45: Ingen fangst. Trods smil, sang og dans i bedste cancan-stil fra vores side. Fødder og fingre fryser. Vi har opgivet de store Audi er med Burberry-klædte mænd og overvejer at snuppe bussen. 11.55: Ud af det grå lander en Volvo af sølv foran vores fødder. Pla-

28 RUST / februar / 2010 29

»Smil og vink. Det var der mange, der ikke bare tænkte, men også gjorde.«

den er svensk, men indholdet er fransk. Han skal hele vejen til København, så kan vi andet end at sige oui? 12.10: Med varme i sæderne nærmer vi os Storebæltsbroen. Vores chauffør hedder Nicolas Leduc. Han er 30 år og pendler hver uge fra Toulouse til Odense, hvor han siden har arbejdet som siden september. »Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke var nogen, der ville tage jer med. I ligner jo ikke terrorister,« siger Nicolas. Han vil fremad, både hvad angår arbej-

Nicolas sætter os af i København og fortsætter selv mod Toulouse.

de, men også i bilen. Vi flyver af sted med 180 km i timen. Hænderne i de sorte handsker trykker konstant på ratbetjeningen, og en ny kanal toner frem i radioen. Den franske fyr viser sig at være glad for jazz: »Jeg kender ikke nogle jazz-steder i Odense endnu. Men det kunne være fedt at komme mere ind i byens kulturelle liv,« fortæller han og efterlyser en omgangskreds i Odense. Hans arbejde kræver det meste af hans tid, når han er i Odense, men

Efter en time og et kvarter kunne vi så småt melde vores ankomst i København.

vores franske ven er fortrøstningsfuld: »Det kommer forhåbentlig,« siger han. En anden ulempe ved at rejse så meget er, at han heller ikke har så meget tid til dem derhjemme. »Jeg ser ikke min familie så tit, og jeg glæder mig til at se mine forældre, søstre og deres børn igen,« smiler han. I modsatte kørebane har en patruljevogn standset en bilist, og det får Nicolas opmærksomhed. Han drejer hovedet af led, følger den med øjnene og letter på

Toget må vi dele med andre mennesker, og en konduktør klipper i vores billetter.

speederen. »Der er meget politi her,« siger han, retter atter blikket mod kørebanen og trykker på speederen. »Jeg har lidt travlt, da jeg jo skal nå et fly,« forklarer han og undskylder, at han nok ikke kan sætte os af midt i København, men ude omkring Kastrup. 13.15: Vel ankommet til København The French Way. Nu står den på frokost, inden vi giver toget en chance hjemad. 16.50: Billetten er KØBT, og vi stiger

ombord på lyn-toget, som vi må dele med almindelige danskere. Vores øregange fyldes ikke med franske gloser, men med rigelige doser af hollandske mobilsamtaler, maskulin snorken og sukkende læseheste. Om en god time triller toget ind på Odense Banegård.

Konklusion må være: Blaf, hvis du vil have spænding og sjov og ikke har noget imod at stå og fryse med et papskilt mellem hænderne. Tag toget, hvis du er rig og har en lille blære. RUST / februar / 2010 29

(PARNAS)

Kulturkalender ESBJERG

ODENSE

SLAGELSE

Thomas Helmig Tommy Tour 2010

Moi Caprice

Anne Linnet

Fredag d. 5. februar kl. 20.00

Torsdag d. 25. februar kl. 20.00

Posten

Badeanstalten

Caroline Henderson

GAFFA Photo Award Udstilling af vinderbilleder

Rasmus Seebach

Onsdag d. 24. februar kl. 20.00

5. januar - 28. februar

Tobakken

Brandts

Rasmus Seebach

Latter for sjæl og krop

Hulemanden, Gordon Kennedy

Fredag d. 26. februar kl. 21.00

Tirsdag d. 2. februar kl. 19.00

Onsdag d. 10. februar kl. 19.30

Tobakken

Kulturmaskinen

Slagelse Teater

Comedy Zoo on Tour 2010

Mick Øgendahl’s Propaganda

SoNDERBORG

Lørdag d. 13. februar kl. 21.00

Tobakken

Fredag d. 12. februar kl. 20.00

Musikhuset

KOLDING

Torsdag d. 4. februar kl. 19.00

Magasinet

Moi Caprice

Klimatopia

Torsdag 11. Februar kl. 20.00

Lørdag d. 13. februar kl. 12.00

Godset

Sukkerkogeriet

Ulf Wakenius Groove Factor

o i d ra

RUST Følelsen af SDU

DANMARKSPREMIERE 4. FEBRUAR

87,9

GOLDEN GLOBE NOMINERET

BEDSTE FILM - BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE - BEDSTE KVINDELIGE BIROLLE

VINDER SUNDANCE FILM FESTIVAL

PUBLIKUMSPRISEN - JURY PRIZE - SPECIAL JURY PRIZE

VINDER TORONTO FILM FESTIVAL PUBLIKUMSPRISEN

RUST RADIO. Hver mandag kl .20.00 på 87,9 Odense Studenterradio

Fredag d. 12. februar kl. 21.00

Badeanstalten

Strong Body Strong Mind 1.0. Foredrag med Chris MacDonald.

Mo’Nique · Paula Patton · Mariah Carey · Lenny Kravitz · Gabourey Sidibe

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat.

RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden” Odense Studenterradio RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Miracle Film Distribution

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11 33

Tirsdag d. 2. februar kl. 19.00

Sønderborg Teater Michael Learns To Rock. Lørdag d. 13. februar kl. 21.00

Sønderborghus

Fredag d. 12. Februar kl. 20.00

Godset Seest når livet eksploderer

Foto Kennthe Nguyen

Torsdag d. 11. februar kl. 20.00 Mungo Park

30 RUST / februar / 2010

RUST / februar / 2010 31

(PARNAS)

(KLUMME)

Backstreet Boys kæmper for klimaet

Udveje TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN

90’er idolerne er tilbage. Og nu også med klimasamvittighed. TEKST & FOTO KATRINE KJÆRULFF

Det er tilsyneladende en helt almindelig kold aften på Vesterbro i København. Men for nogle er denne aften noget helt særligt. De har trodset vinterkulden og har samlet sig foran Store VEGA. Her føles det som at træde direkte ind i 90’erne med frysende piger, der står og venter på deres store idoler - Backstreet Boys. Idolerne, der slog igennem som teenagere, er nu blevet ældre, og det er deres fans også.

Play to Stop - Europe for Climate MTV og Europa Kommissionen er gået sammen i kampen for klimaet og har startet kampagnen ‘Play to Stop - Europe for Climate’. Kampagnen blev lanceret i juli 2009 og omfatter 11 EU-lande. De har blandt andet brugt tv-spots, spil, konkurrencer samt tre store koncerter for at skabe opmærksomhed om kampen mod klimaændringer. I august spillede Moby i Stockholm, og i september optrådte The Editors i Budapest. Sidste koncert i rækken er Backstreet Boys i København. Det eneste krav for at få adgang til den gratis koncert er, at man er skrevet på

gæstelisten. Og det har været muligt for alle, der har været forbi kampagnes hjemmeside.

»Dårlig kaffe og masser af ventetid« Hele showet skal optages til MTV, og det er meget tydeligt på den, i dagens anledning, grønne løber ude foran VEGA. Der er masser af kameraer, skarpt lys og en dj, der spiller det samme beat igen og igen, mens også han venter på, at der sker noget. Der hersker en del forvirring, og MTV-værten, Johann Wald, fortæller, at »sådan er det at lave tv - dårlig kaffe og masser af ventetid«. Endelig sker der noget! MTV-værten Johann Wald er tilbage. Denne gang for at introducere Margot Wallström, EU-Kommissær og næstformand for Europa-Kommissionen, der fortæller om samarbejdet mellem MTV International Networks og Europa-Kommissionen. Ventetiden synes uendelig lang!

Backstreet’s back Det føles helt uvirkeligt, da idolerne endelig bliver introduceret, og der bliver skre-

get igennem, da de fire aldrende stjerner pludselig står LIGE foran og starter festen med ’Everybody (Backstreet’s Back)’. Koncerten bliver midlertidigt afbrudt af interview med MTV-værten. Der er både tid til sjov og alvor. Drengene gør selv opmærksom på, hvordan de er blevet ældre og ikke har lige så meget hår på hovedet, som da de startede for 17 år siden. Interviewet viser, at de faktisk går rigtig meget op i miljøet. A.J. ønsker mindre snak og mere handling fra verdens ledere og håber på et fælles mål. Publikums favorit og yngste medlem Nick Carter foreslår endda, at det skal gøres lovpligtigt at cykle til skole og arbejde, hvis der er under et vist antal kilometer. For i bund og grund handler det om politik, og hvis der er noget, politikere er gode til, så er det at lave love, fortsætter han. Det er tydeligt, at de har sat sig ind i emnet og håber på, at der snart kommer en løsning, der kan afhjælpe klimaproblemerne. Tydeligt er det også, at få mestrer boyband-moves som Backstreet Boys, og MTV’s Johann Wald prøver ihærdigt at gengive Nick Carters bevægelser. Synkrondansen er ovre Efter en times tid med gamle klassikere, nye hits og interview er arrangementet slut. Tiden er faktisk ikke fløjet af sted, tværtimod. Aftenen har vist nogle teenageidoler, der er blevet voksne og nu har en holdning, de gerne vil dele. Og publikum kan lide de voksne Backstreet Boys. Da drengene slutter koncerten af med at spørge, om de må komme tilbage, svarer publikum igen med et jubelbrøl, der henleder tankerne på bandets storhedstid i 90’erne.

32 RUST / februar / 2010

En fyr går hen ad gaden. Lidt pustet op. Jeg forsøger at komme udenom, men konfrontationen er uundgåelig. Han har jo knytnæver på skuldrene. - Undskyld, det var ikke med vilje, siger han – trods alt. Sikkert velvidende at den fodboldinspirerede skuldertakling var ret velplaceret. Men hvorfor siger han det? Jeg orker det ikke - gider ikke høre på hans vasken hænder udtrykt i ord. Luk nu kanalen, selvfølgelig var det med vilje, lad nu vær med at gemme dig bag viljebarrieren. Indrøm du er en idiot med granater i øjnene og helst vil slås. Men nej, det var ikke med vilje, siger man, og skal det hele så bare glemmes? Ja, der er vel Danmarks verbale skriftestol. Sådan misbruger danskerne i hvert fald udtrykket. Tilbage i august væltede en adrenalinpumpet, blå-gul såkaldt sportsstjerne ind i Jesper Christiansen i en derbykamp. Målmanden smadrede sin albue, eller rettere sagt: Mikkel Bischoff smadrede hans albue. Forsidebaskeren på Ekstra Bladet lød ikke overraskende: - Det var ikke med vilje.

Åh. Vi er til fodboldkamp. Du er en forsmået forsvarsspiller, til Danmarks derby – FCK mod Brøndby, og du har forvildet dig op i modstanderens felt og får jordet en modstander. Tag nu æren i stedet for at bruge viljen til at gemme dig bag. Hvis du absolut vil blande vilje ind i din gerning, så lad vær med at misbruge den: »Ja, han fik som fortjent. Jeg fik min vilje«

Men sådan går det desværre tit. Spøgelsesbilisten Lars Fiala kørte fire ihjel i oktober 2008, og da han gav sin forklaring, var budskabet det samme: Det var ikke med vilje. Så er det måske bare her, vi skal stoppe op en gang. Helt op. For hvordan kan det ikke være med vilje, når man først drikker sig til en promille på 1,2 for derefter at starte sin bil og køre 25 kilometer? Vel at mærke i den gale retning. Kom ikke at sig det ikke var med vilje. Så må du som 41-årig terapeut enten kunne styre dig eller smide dine bilnøgler i havnen, når du beslutter dig for at blive blæst. Og når man taler om vinden, så er der alligevel noget med de blæste århusianerhistorier. I 2007 blev der stukket ild til en kvindes lejlighed. Ekskæresten nappede 10.000 kr. fra lejligheden, hvortil han både havde kode til alarmen og skaffet sig en nøgle. Bagefter var der røg og flotte flammer fra den noget fattigere lejlighed. Men nej, han mente ikke, det var med vilje. Selvfølgelig ikke. Han havde jo tabt

noget på gulvet, og skulle se, hvad det var. Og når nu det er mørkt indenfor, og ekskæresten er sådan en herlig fyr, der gerne vil spare på elektriciteten, så tænder han i stedet sin lighter. Gentleman. Desværre får flammen fat, og giver lejligheden store skader. Men manden var en sand tænker. I stedet for at ringe til brandvæsenet, gik han hjem og sov. For det skulle røgalarmen jo nok klare, og man skal jo nødigt ringe og belemre brandfolk en gang for meget. Og som han selv siger: Det var ikke med vilje. Åh. Rekonstruktioner har vist det modsatte, men desværre kan vi ikke rekonstruere alt for at lukke røven på viljevoldtagerene.

Så indtil det lykkes, eller folk så småt fatter, at vilje er noget stærkt og positivt og ikke en gangbar undskyldning, må vi vende os til at have ondt i nakkehvirvlerne. Ondt af al vores hovedrysten over de håbløse undskyldninger. Men noget har ham med knytnæverne på skuldrene, brøndbytossen, spøgelsesbilisten og den jaloux ekskæreste til fælles. De har fornyet udtrykket: Hvor der er vilje, er der vej. Det må så hedde nu: Hvor der er uvilje, er der udvej. Desværre kan jeg ikke li’ deres forandring, men de har vel ikke gjort det med vilje.

RUST / februar / 2010 33

(PLENUM)

Studentervalg er usynligt for studerende En stemmeprocent på 14,14 til studentervalget på Syddansk Universitet er ikke repræsentativt for de studerende, mener valgforsker. Tallet skyldes usynlighed, indrømmer partierne. tekst RAZAN EL-NAKiEB // foto ANDREAS DOHN

ikke meget i det lange løb. For som studerende varetager vi også de studerendes interesserer,« siger Freja Brandhøj. Til spørgsmålet om meningen med at beholde studenterorganisationerne svarer hun: »Vi er det eneste talerør fra ledelsen til de studerende, derfor er det vigtigt at fortsætte.« Hun ser det i øvrigt som en positiv udvikling, at stemmeprocenten er steget fra 11,53 til 14,14 procent siden sidste år, hvor de studerende for første gang fik mulighed for at stemme elektronisk. Også Jonas Krogh fra Borgerlige Studerende, som sidder i Akademisk Råd under det samfundsvidenskabelige fakultet, mener, at den lave stemmeprocent skyldes usynligheden. »Det er et kæmpe problem, at folk ikke stemmer. Jeg tror, det er, fordi de studerende ikke er bevidste om os og vores indflydelse, så vi er for usynlige for dem,« forklarer han. Ligesom Freja Brandhøj, mener han, at organerne er vigtige.

»Hvis vi ikke sidder her, har vi ikke noget værn mod universitetet,« siger Jonas Krogh og tilføjer: »Jeg ved godt, at stemmeprocenten er lav, men jeg mener, at vi er studerende, der har et godt indblik i, hvad der er vigtigt. Også fordi vi har forskellige folk fra flere fakulteter med i vores parti,« siger han.

Vejen til viljen Mens Borgerlige studerende arbejder ud fra en ideologi, der kæmper for stærkere faglighed, så er Syddanske studerende en interesseorganisation, der lægger vægt på at forbedre det sociale miljø. Begge har en vilje til at motivere flere studerende til at stemme, så de kan få gang i studenterdemokratiet. »Vi vil især holde flere fagligt betonede foredrag for de studerende året rundt, der oplyser om deres muligheder på SDU, men også om erhvervslivet efter universitetet. På den måde sørger vi for selv at være mere synlige i løbet af året,« siger Jonas Krogh. Han efterlyser hjælp fra universitetets side, så studenterorganisationer for eksempel

? ? ?

har mulighed for at sprede sig på mail til alle studerende via SDU’s interne mailsystem, hvilket de ikke må i dag. Syddanske studerende har en lidt anden strategi. »Vi vil fortsætte med at komme rundt til forelæsningerne for at oplyse om vores tilstedeværelse. Så lægger vi for tiden fokus på at uddanne folk i de mindre organer såsom studienævnet for på den måde at styrke kontakten mellem os og organerne under os. For det er i de mindre organer, at kontakten til de studerende findes, « forklarer Freja Brandhøj.

Med disse ændringer håber begge studenterorganisationer, at studenterdemokratiet bliver populært i fremtiden på SDU. »Det vigtigste er viljen,« understreger Jonas Krogh, idet han retter sig op på stolen og gestikulerer med begge hænder. »Vejen er fyldt med bum, men vi fortsætter, « svarer Freja Brandhøj, da hun bliver spurgt, hvordan fremtiden ser ud.

Stemte du ved studentervalget?

Den lave stemmeprocent kan skyldes, at studenterorganisationerne

I december var der valg til de styrende organer på Syddansk Universitet. Til universitetets absolut højeste organ, bestyrelsen, stemte 14,14 procent af mere end 17.000 stemmeberettigede studerende. Til Akademisk Råd, som er det næststørste organ og tilknyttet fakulteterne, stemte godt 15 procent af knap 13.000 studerende. Valgforsker ved Syddansk Universitet Robert Klemmensen beskæftiger sig med forholdene på SDU. Han mener, at tallene kan være et udtryk for to ting. »Enten er de studerende tilfredse med forholdene på universitet, som de er, eller også kender de ikke til partierne og organerne, « forklarer han. Og uanset årsagen betyder det rent

34 RUST / februar / 2010

demokratisk, ifølge Robert Klemmensen, at få mennesker kan beslutte noget for mange. Han mener ikke, at 14,14 procent er repræsentativt for universitetet og siger i den forbindelse at: »Valget er tæt på meningsløst, når stemmeprocenten ikke er højere. «

Usynlige, men vigtige De to opstillede partier Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende vurderer selv, at stemmeprocenten blandt andet er et udtryk for, at de ikke er synlige nok på universitetet. Også selvom de har forsøgt at gøre sig bemærket. De har været rundt til forelæsninger og talt til de studerende. De har trillet computere hele vejen op og

er for usynlige for de studerende på SDU.

ned ad Campustorvet og Gudehytten på valgdagene, så folk kunne stemme direkte. Og ikke mindst har Syddanske Studerende investeret i bordfodboldborde med ’Syddanske’ mærkater for at markere sig. Men det har ikke hjulpet meget. »Folk er vant til, at de organisationer, der bliver valgt ind, er usynlige resten af året efter valget. Derfor ved de intet om os, når de skal stemme,« siger Freja Brandhøj, der er bestyrelsesformand fra Syddanske Studerende. Selvom hun ikke selv er helt tilfreds med stemmeresultaterne, så mener bestyrelsesformanden, at det er vigtigt at fortsætte studenterdemokratiet. »Jeg er skuffet over, at stemmeprocenten ikke var højere, men det betyder

flere fester.

Nghiem Huu Nguyen, Almen Erhvervsøkonomi, 2. semester

Katrine Schultz, Jura, 8. semester

Stemte du ved studentervalget?

Nej

Jeg har ikke vidst noget om dem, før de stod på gangene på selve valgdagene. Jeg gider ikke bare stemme på noget, jeg ikke har sat mig ind i. De er ikke gode nok til at informere folk om deres eksistens. I øvrigt kan jeg ikke se meningen med det hele, for der er et fint miljø på SDU med god undervisning, fine lokaler, og jeg har ikke behov for

Jeg synes lidt, det er ligegyldigt. Jeg har ikke fået indtrykket af, at de får studenternes meninger igennem alligevel.

Fordi det er vigtigt at give sin mening til kende, og derfor er det også vigtigt at bruge muligheden, når den nu er der.

Donya Abadi, Medievidenskab, 4. semester

Hvorfor?

RUST / februar / 2010 35

(NOTE)

(DEBATINDLÆG)

Merit for udenlandske studier?

Politikere er konstant til eksamen

tekst ANNE LARSEN, fuldmægtig ved kvalifikationsnævnets sekretariat // foto ANDREAS DOHN

1. december 2009 var Margrethe Vestager til politikereksamen hos Samfundsblik på SDU, Odense, hvor hun udviste en eksamensform, der må gøre de fleste studerende grønne af misundelse. Det velfortjente 10-tal og de mange klapsalver må have varmet hos den tidligere undervisningsminister, efter et langt år i et oppositionsparti med kurs imod spærregrænsen. Eksaminatorerne lagde i deres vurdering af Vestagers præstation stor vægt på, om hun var god til at sælge hendes politik kort og kontant. Netop evnerne til at klare sig under eksamenslignende betingelser er efter sigende uvurderlige hos moderne toppolitikere, der befinder sig i en situation præget af konstant valgkamp. Men er det virkeligt de evner, vi bør vurdere vores politikere ud fra?

Denne artikel er relevant for dig at læse, hvis du har søgt merit for dit udenlandske studieophold og er utilfreds med din uddannelsesinstitutions meritafgørelse. Det kan nemlig være, du kan klage over afgørelsen til Kvalifikationsnævnet. Kvalifikationsnævnet er en uafhængig klageinstans placeret i Styrelsen for International Uddannelse, tidligere CIRIUS. (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Nævnet har eksisteret siden 2002. Nævnet behandler klager over forskellige typer af afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner i sager om merit og realkompetencevurdering. For universitetsuddannelser gælder, at du kan klage til Kvalifikationsnævnet over afslag på merit for udenlandsk uddannelse – eksempelvis fag taget ved et tysk universitet eller praktikophold ved et irsk museum. Kvalifikationsnævnet tager kun stilling til

36 RUST / februar / 2010

selve afgørelsen, det vil sige spørgsmålet om, hvor meget eller hvor lidt merit der kan gives på uddannelsen. Kvalifikationsnævnet behandler altså ikke klager over retlige forhold. For at klage til Kvalifikationsnævnet skal du være indskrevet ved, optaget på eller have søgt optagelse på den danske uddannelse, som du ønsker merit på. Hvis du vil klage, skal du stile klagen til Kvalifikationsnævnet, men sende den til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen, således at den får mulighed for at vurdere sagen på ny.

tekst RASMUS SCHEELKE, stud.sceint.pol., sdu // foto LEONORA BECK

Hvis institutionen fastholder afgørelsen, skal den sende klagen videre til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet vurderer derefter din klage og sender dig snarest muligt et svar. Der er en klagefrist på 4 uger. Din uddannelsesinstitution er forpligtet til at give dig klagevejledning. Kvalifikationsnævnet kan se bort fra klagefristen, hvis du ikke har fået korrekt klagevejledning. Nævnet består af en formand, som er jurist, samt en række sagkyndige medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, som Kvalifikationsnævnet behandler sager inden for. På Kvalifikationsnævnets hjemmeside kan du se de klager, nævnet har modtaget og de afgørelser, der er truffet siden 2007.

Form frem for substans Ser man på de politiske kommentatorer fristes man til at tro, at svaret må være et stort ”Ja!”. Programmer som ”Mogensen og Christiansen” og ” Jersild Live” fremhæver netop denne vinkel af den politiske debat. Analyserne drejer sig primært om personer, strategi og pressehåndtering, ofte stærkt krydret med kommentatorernes egne holdninger – værdibaserede såvel som faglige. Det politiske bliver forvist til anden række – hvordan politikerne fremlægger en sag bliver vigtigere end hvad de mener. Skræmmeeksemplet kan hentes fra FoghThorning-debatten sidste valgkamp, hvor det virkede som om, at man efterfølgende brugte mere tid på at diskutere, hvorfor Fogh havde valgt ikke at tage slips på, end hvordan de to kandidater havde positioneret sig i forhold til de valgte emner. Ved at fokusere på ligegyldige detaljer som denne, kommer de til at spille en uforholdsmæssig

er det os selv, der køber deres produkt. En stor rolle. Jeg tror, at det er de færreste vælkronik i Berlingske Tidende beskrev, hvorgere, der sætter deres kryds på baggrund dan dansk madkultur er eroaf slipsevalg. deret, og fødevareudvalget i Samtidig tror »Jeg tror, at det er supermarkederne råddent, jeg, at det over de færreste væl- fordi vi som det eneste folkelængere tid vil have negative gere, der sætter færd spiser gammelt kød med konsekvenser deres kryds på baggrund velbehag. Er vi ikke kritiske overfor de politiske analyser for den demovi bliver serveret, risikerer vi kratiske debat, af slipsevalg.« at det samme sker for vores hvis ikke den politiske kultur. dyre sendetid Margrethe Vestager fortjener derfor ikke og den gode spalteplads igen bliver brugt sit 10-tal fordi hun kommunikerede flot, og på politik, og alt det andet glider tilbage i var god til at fremstå troværdig. Hun fortjebaggrunden. Lad os i stedet høre om hvorner det, fordi hun leverede konkrete bud på, vidt politikernes mål er realistiske, eller om hvor vi skal hen som samfund. Dem må man de løser fremtidens problemer, og lad os så selv vælge, om man er enig i eller ej selv vurdere, om vi er enige i politikernes mål frem for tøjstil.

Hvordan er vi endt her? Det er svært at pege på en entydig grund til, at vi er endt i den uheldige situation. En oplagt forklaring kunne være, at partierne i dag har nærmet sig hinanden så meget, at vælgerne har svært ved at se forskel på deres politik. Hvis to købmænd sælger nøjagtigt den samme vare, vil den bedste købmand vinde. Alligevel kan vi ikke give politikerne hele skylden – ofte er det dem der udtrykker størst ærgrelse over, at der ikke er fokus på, hvad de egentligt har på hjertet. Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom er endda gået så vidt som til i fællesskab (!) at oprette et ”bullshit-barometer”, hvor de kritiserer den spin-orienterede dækningen af dansk politik, og trækker de værste skrækeksempler frem. De politiske kommentatorer er da også oplagte syndebukke, og fortjener uden tvivl sin del af ansvaret – men i sidste ende

1. december 2009 var Margrethe Vestager til politikereksamen hos Samfundsblik på Syd-

dansk Universitet i Odense.

RUST / februar / 2010 37

(PSYKOSEN)

PSYK OSEN

TEKST MIKKEL CRAMON, NIKOLAJ ALBRECTSEN & HANS REDDER // FOTO FRA FLICKR.COM

Test din ven Test din ven! Sidder I over frokosten og vil lære hinanden bedre at kende, er der ingen bedre måde end psykosens Test Din Ven. I kan dyste i viden om kendte, der er forsvundet ud i glemslen. Måske fordi de er gået under jorden, måske fordi de er på ferie, eller måske fordi de er døde. I psykosekategorien, Hvad vil du helst, kommer du helt tæt på dine venner. Og husk – man SKAL svare. Held og lykke fra redaktionen.

Er de døde? Bill Cosby Født den 12. juli 1937 Kendt fra The Cosby Show

Psykose, (af psyko- og -ose), sindssygdom, tilstand præget af vidtgående forstyrrelser i realitetsopfattelsen, dvs. hallucinationer, vrangforestillinger, udtalt depression eller manglende orientering i tid, sted eller egne forhold. Diagnosen baseres dog ikke kun på påvisning af disse symptomer, men på en helhedsanalyse af den syges oplevelser og fortolkning af sin livssituation og omverden. Kilde: denstoredanske.dk

Kendte om psykose: Tilbage i efteråret 2009 samlede de store dele af Danmark foran flimmeren søndag efter søndag. Men Sarah Lund (Sofie Gråbøl) og Ulrik Stranges (Mikael Birkkjær) eventyr endte brat, da de skød hinanden. Psykose-redaktionen fangede dem begge til en snak om skyderiet og psykoser.

Strange, hvorfor i alverden skød du ikke Lund i hovedet?

ULRIK STRANGE: Ja ehm, altså. Jeg kan jo godt lide Lunds ansigt.

Sarah Lund blev reddet af en skudsikker vest. Et trick psykose-redaktionen ikke blev imponeret af.

Synes du ikke, at det er et lidt brugt trick, at du har en skudsikker vest på?

Yvonne: Født den 31. august 1933 Kendt fra Olsen Banden.

SARAH LUND: NEJ!? Jeg synes det var TOTALT GENIALT! Ellers var jeg jo død.

SVAR: A) NEJ B) JA I 1987 C) NEJ

Har du fået en akut psykose?

Jacques Chirac: Født den 29. november 1932 Kendt fra Frankrig

Hvad vil du helst? Hvad vil du helst? Spise en skål lort eller gå i gult i resten af dit liv? Hvad vil du helst? Skide ud af munden så du altid havde lidt lorterester mellem tænderne, eller være tvekønnet for altid? Hvad vil du helst? Ikke have sex i to år eller ikke kunne bruge internettet i to år? Hvad vil du helst? At dine ører er lavet af broccoli, eller du kun har en finger i alt? Hvad vil du helst? Være Joseph Fritzls sexslave i et år eller aldrig mere have sex?

38 RUST / februar / 2010

Var der nogle af jer, der under optagelserne var tæt på at få en psykose? ULRIK STRANGE: Øhh, tjaaa, hmmm... Ikke hvad jeg ved af i hvert fald. SARAH LUND: Psykose er et voldsomt ord! Jeg tror jeg havde opdaget det, hvis jeg havde fået én. Eller nogle andre ville have opdaget, hvis jeg havde fået én (psykose, red.). En akut psykose er pludselige og opstår som oftest pga. ydre forhold. Nedenfor kan du krydse af, om du har de symptomer, der skal til for at få en akut psykose. Held og lykke: Vrangforestillinger Hallucinationer Forstyrret opfattelse af omverdenen Tale, der er svær at forstå Kraftige stemningsskift Kilde: Psyknet.dk

Har du 3-5 krydser vil Psykose-redaktionen betegne din status som en vellykket akut psykose.

PSYKOSENS BREVKASSE

Fra næste måned vil legenden Carl-Mar Møller svare på brevkassespørgsmål fra læserne. Har du et spørgsmål om alt fra sex til psykoser, så send straks en mail til rust@sdu.dk, og Psykose-redaktionen og Carl-Mar vil dele ud af vores enorme livserfaring og yde kyndig vejledning om alt mellem himmel og pik. RUST / februar / 2010 39

(PUBLIK)

Februar 12. feb. kl. 21.00

3. feb. kl. 20.00

Mustasch (SE)

Dan Baird (US)

13. feb. kl. 21.00

4. feb. kl. 20.00

Live Museum

Kim & e Cinders

19. feb. kl. 21.00 MNEMIC vs. F.U.K.T.

5. feb. kl. 21.00

moi Caprice

w/ special guest: e Psyke Project

20. feb. kl. 21.00

6. feb. kl. 20.30

B-Joe + Support

ADDICTED - PARTY MAX

27. feb. kl. 21.00

11. feb. kl. 20.00

e Heavy (UK)

3. feb. kl. 20.00

Songwriters Circle 4. feb. kl. 20.00

Dansk Støtterock 2010

Feat. Smukke Møller, Soulstars & Highway Stars

13. feb. kl. 21.00

Crash n´ Burn 18. feb. kl. 20.00

Jam

Hver mandag kl. 20.00 24. feb. kl. 20.00

Karen Bach Trio

Line Kruse

Christian Scott (US)

5. feb. kl. 21.00

19. feb. kl. 21.00

25. feb. kl. 20.00 Mikael K & Klondyke

Claus Hempler Support: Ida Østergaard

6. feb. kl. 21.00

Dexter Jazz Dance 12. feb. kl. 21.00

Allan Bo Band

orbjørn Risager m/band

20. feb. kl. 21.00

Julie Maria

21. feb. kl. 15.00

B.Rockman

26. feb. kl. 21.00 Jonatha Brooke (US) m/band

27. feb. kl. 21.00 Richard Andersson i Udu

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk RUST / februar / 2010 Vi40ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000, Odense C