Rust magasinet februar 2011 by RUST Magasinet

Gøgleren Thomas Skov: »Jeg oprettede en konto under navnet Birgitte med lyst hår og store bryster. Så skrev jeg til Niels Allan fra skolen. Han blev ret vild med mig.«

RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

UNIVERSITET

INDHOLD REDAKTION 04 Leder

UNIVERSITET

05 Leg og lær med video og YouTube Video og YouTube styrker idrætstimerne på SDU.

08 Computernørder, og hva’ så? SDU’s S7LAN-party er populært.

10 »Vi surfede rundt i kælderen« Ph.d. og lektor Anna Vibeke Lindø studerede på SDU, dengang Facebook, Wikipedia og Twitter lød som russiske fremmedord.

12 Eksamen går online Gå til eksamen med nettet ved hånden.

14 Øksedrab gør studielivet lidt lettere

SAMFUND

Verbale øretæver gør World of Warcraft-spillere bedre til at håndtere virkeligheden.

19 Social cyberskovtur RUST fangede Thomas Skov til en sludder om sociale medier, stalking og den falske Birgitte.

25 Vis mig dit yndlingssite I en fotoreportage fremviser seks SDU-studerende deres yndlingshjemmeside.

28 En blogger bekender Mød bloggeren Anne Sophia Hermansen, der debatterer puddelmænd, lavkultur og ikke mindst bloggens fremtid.

31 Morten han gi’r aldrig op

TANKE

Videodagbøger på Facebook skal brande Morten Remars musikprojekt.

36 Sådan sammensætter du den perfekte statusopdatering En guide til succes på Facebook.

38 SU – en investering i fremtiden Debatindlæg af Mikkel Zeuthen fra Danske Studerendes Fællesråd

+ *#4 &'6 $4'&'56' 7&8#.) #( 6+/'4X 1) &'6 $'&56' 5'6g72 #( +05647-6?4'4T

'0 570&'56' 1) 5,18'56' 52146X &7 -#0 &;4-'T

+ *#4 07 1)5Í '66.'$'.. 4155(+6 1) 7/$#T

7 (+0&'4 #.6X *8#& &7 *#4 $47) (14 6+. %#4&+1g 1) 56;4-'64=0+0)T

+ *#4 #..' 6;2'4 *1.& h 1)5Í '6 6+. &+) g 1) 0#674.+)8+5 567&+'4#$#6T

´ T g T ,$;)#&' H V IFFN &'05' V .( JJEF KKKL V 999T537#5*g(+60'55T&-

7$1'/ *( +DU GX ´ORPPHVPHUWHUµ "

GAVEKORT

TIL GODE FILMOPLEVELSER KØBER DU ONLINE ELLER I BILLETSALGET www.bio-gavekort.dk

YL JLU· EHG¡YHOVHQ RJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH

PRODUCERET AF ZENTROPA ENTERTAINMENTS16 APS MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V. KONSULENT MOLLY MALENE STENSGAARD CO-PRODUCERET AF TV 2 DANMARK OG FILM I VÄST AB V. TOMAS ESKILSSON OG MED STØTTE FRA NORDISK FILM & TV FOND V. HANNE PALMQUIST DANSK BIOGRAF DISTRIBUTION NORDISK FILM BIOGRAFDISTRIBUTION A/S - ET EGMONT SELSKAB, INTERNATIONALT SALG TRUSTNORDISK APS ©ZENTROPA ENTERTAINMENTS16, 2010 ARTWORK: STARFIGHTERS · STILLFOTO: ROLF KONOW

PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW

&HQWUXP7DQGO JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

2GHQVH &LW\ 0LGGHOIDUW

*U¡QQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ

WOI WOI

REDAKTION

LEDER

Dengang blækpennen skulle fyldes, og nettet var noget, man fiskede med, skulle man selv huske det hele. I dag ved man alt – bare man ved, hvor man skal lede. Google og Wiki er din viden anno 2011. Men world wide web byder også på virusser, beskidte knægte og falske oplysninger. Derfor er februar 2011 internationalt udråbt til at sætte fokus på sikkert internet. Den nye RUST-redaktion byder dig velkommen. RUST vil som altid være et magasin spækket med sprudlende artikler og debatter fra SDU, verden lige udenfor og virkeligheden langt borte. Alt samlet i fire sektioner: Redaktion, Universitet, Samfund og Tanke – RUST. Vi glæder os vanvittigt til at udgive Dan-

World Wide Web

Vi debuterer med et magasin om world wide webs utallige muligheder. På side 5 kan du læse om idrætsundervisning på youtube, mens side 10 byder på en helt anden verden: En studietid før internettet. På side 19 tager Thomas Skov os med på en tour de sociale medier med alt fra Arto og DKBN til grønlangkål.

marks bedste universitetsmagasin. Men vi vil minde jer om, at magasinet tilhører os alle. Derfor opfordrer vi jer til at skrive artikler, tage billeder og tippe os med historier. Sker der noget opsigtsvækkende, grotesk eller hylende morsomt på dit studie – så mail os.

Mette Serup

Sætter artiklerne dine tanker i gang, og får du appetit på at vide mere – så google svaret. God fornøjelse – vi glæder os til at høre fra jer!

Maja Mazor

Vi undskylder for et par ups’ere i decemberudgaven: Sutteflasker og studiebøger svinger: Der er ikke tale om karrierecenteret, men om vejledercenteret. Undervisning iført headset og med webcam: Anette Grønning er ikke lektor, men adjunk.

Mette Serup Ansv. chefredaktør

Maja Mazor Chefredaktør

Jasmina Blichert Redaktør

Anders Dall Redaktør

Niels Christian Buhl Redaktør

Emma Bech Redaktør

Forsidefoto DR Type 1/Agnete Schlichtkrull

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Monica Brix / www.monicabrix.com

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.sdu.dk/rust

Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk

Tryk one2one

Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Leg

& lær

med video og YouTube

DIGITALE MEDIER ER EN VIGTIG DEL AF UNDERVISNINGEN PÅ IDRÆTSSTUDIET PÅ SDU I ODENSE. VIDEO OG YOUTUBE STYRKER NEMLIG INDLÆRINGEN, MENER BÅDE LEKTOR OG STUDERENDE.

TEKST Anders Dall FOTO Anders Dall

Du tror, du har udført slaget perfekt. Du føler, det ikke bliver meget bedre, selv om din underviser retter på din bevægelse. Du mener, du rammer bolden præcis der, hvor din underviser har sagt, du skal ramme den. Så ser du slaget. Denne gang ikke for dit indre, men på video og du må erkende, at du alligevel ikke strækker armen højt nok, når du rammer bolden. Videoen har givet dig et læringsgennembrud. Video styrker idrætstimerne på Syddansk Universitet i Odense. Det mener både idrætsstuderende samt lektor og ph.d. Lars Elbæk, som i december afsluttede sin ph.d.afhandling om digitale værktøjer i idrætsundervisningen. Han mener, at videomediet

kan styrke indlæringen af en bevægelse, når eleven selv kan se den på video. Samtidig skaber videooptagelsen et fælles udgangspunkt for lærer og elev, og det er vigtigt, når der skal rettes på bevægelser og øvelser. »Man kan mærke, der er ting, som bliver mere tydelige for en, og det bliver nemmere at gå ind og rette uden at fornærme,« siger Lars Elbæk.

På SDU gør han og de andre undervisere meget ud af, at de studerende bruger videoanalyseprogrammer, så de studerende også selv kan inddrage det, når de skal ud og undervise.

»Det giver en meget bedre forståelse, når man ser det visuelt«

DE LÆRER, NÅR DE SER SIG SELV Signe Asferg Andersen er 24 år og i gang med sin kandidat i idræt på SDU. Hun fremhæver videoanalyse som et vigtigt læringsredskab og har haft stor gavn af det digitale værktøj både som

UNIVERSITET

6 studerende, men også når hun arbejder som instruktør i gymnastik. »Video kan være med til at skabe overensstemmelse mellem det, man tror, man laver med kroppen, og det, man rent faktisk laver,« siger Signe Asferg Andersen og uddyber: »Når jeg normalvis retter fejl på mine gymnaster og siger, at de skal strække armene, er det ikke altid, at der sker noget, når de laver bevægelsen igen. De ved ofte ikke, hvor deres arme er, eller hvad de laver. Derfor svarer de mig ofte, at deres arme da er strakte. Men på videoen kan de se, hvordan deres arme ikke er strakte,« fortæller Signe Asferg Andersen. Men det er ikke kun videoanalyser, der er en del af idrætsundervisningen. Underviserne bruger også videotjenesten YouTube, når de underviser eleverne. YOUTUBE ER OGSÅ LÆRING Lise Hansen på 22 år har netop afsluttet sit første semester på idræt. Hun forklarer, at de har brugt YouTube til at se på forskellige stilarter inden for blandt andet dans og kampsport.

Det har givet et bedre indblik i dansene, end hvis man skulle læse om dem. »Det giver en meget bedre forståelse, når man ser det visuelt,« understreger Lise Hansen. Signe Asferg Andersen har som studerende også brugt YouTube i undervisningen på SDU. »Vi så nogle professionelle svømmere på YouTube for at nærstudere deres bevægelser, hvorefter vi selv skulle svømme og efterligne,« påpeger Signe Asferg Andersen. Det sociale netværk kan også bruges, når en opgave skal afleveres. Lars Elbæk fremhæver, at studerende for eksempel kan lægge en videosekvens fra en øvelse ud på YouTube og med en taleboble forklare et specielt bevægelsesmønster. »På den måde kan det også bruges som et interessant analyseværktøj i undervisningen,« slutter Lars Elbæk.

Jan Brønd kan med videooptagelsen af øvelsen vise eleven, hvad hun gør forkert.

3. feb. kl. 20.00

UNIVERSITET

Feb.

18. feb. kl. 21.00

Nabiha

Mani Spinx 4. feb. kl. 21.00

23. feb.kl. 20.00

Melissa Horn(SE)

Meshell Ndegeocello(US) 8. feb. kl. 20.00

24. feb. kl. 20.00

Jimmy Jørgensen

COMBICHRIST(US/NO) 10. feb. kl. 20.00

25. feb. kl. 21.00

The Malpractice

Kira and the Ghostriders

12. feb. kl. 21.00

26. feb. kl. 21.00

Sing Sing Sing

Valravn 17. feb. kl. 20.00

4. marts kl. 21.00

Carpark North

Dana Fuchs(US) 2. feb. kl. 20.00

12. feb. kl. 21.00

Songwriters Circle 3. feb. kl. 20.00

Nikolaj Nørlund (solo) 13. feb. kl. 14.00

Mads Kjølby Trio 5. feb. kl. 21.00

B-Rockman 15. feb. kl. 20.00

Katrine Madsen Kvartet 6. feb. kl. 15.00

Tema Tirsdag Ølsmagning med Mik Schack

17. feb. kl. 20.00

Tip Toe Big Band 11. feb. kl. 21.00

The Bad Plus(US) 18. feb. kl. 21.00

Steen Rasmussen

feat. Josefine Cronholm

Ole Frimer Trio

12. feb. kl. 10.00

25. feb. kl. 21.00

T UDSOLG

Teitur (solo)

26. feb. kl. 10.00

Peter Belli 26. feb. kl. 21.00

Surf In Stereo 3. marts kl. 20.00

Murder 9. marts kl. 20.00

Figurines

26. marts kl. 21.00

Sylvester Larsen Hver mandag

Jam

Tony Joe White(US) Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

UNIVERSITET

Computernørder, og hva’ så?

CREWET BAG S7LAN SØRGER FOR TURNERINGER I COMPUTERSPIL, COLA I VOLDSOMME MÆNGDER OG NYE VENSKABER. DET SKER, NÅR DE HVERT EFTERÅR HOLDER LAN-PARTY FOR SDU’S STUDERENDE. I EFTERÅRET DELTOG 120 I DET POPULÆRE EVENT. TEKST Maja Mazor FOTO Jonas Camillus Jeppesen

S7LAN-crewet gør klar til weekendens computermaraton på Syddansk Universitet i Odense. 120 borde er slæbt til fredagsbaren, utallige liter kold cola står parat, og en aftale med det lokale pizzeria er i hus. S7LAN er klar til deres årlige LAN-party. En hel efterårsweekend dyster universitetetsstuderende mod hinanden i computerspil som Worms og The Sims. Men selvom computere er essensen af LAN-party, så handler det om meget andet end computere. Jonas C. Jeppesen er datalogi- og fysikstuderende. Han var med fra S7LANs spæde start, spiste fire hele pizzaer til efterårets LAN-party og er ikke i tvivl om, hvad S7LAN rent faktisk står for:

»S7LAN handler ikke om at spille computer. Det handler om, at man kan gå rundt mellem de andre. Se kammeraterne dyste på storskærm, slå sig ned med en film eller bare snakke med hinanden. Pointen er, at det skal være hyggeligt.« VO K S E V Æ R K FOR S7LAN Ved efterårets store LAN-party deltog studerende fra alle universitetets fakulteter, og selvom størstedelen kommer fra den naturvidenskabelige afdeling, er der plads til alle. S7LAN har en enkelt pige i crewet, men faktisk var 18 ud af de 120 deltagere piger, hvilket er mange i forhold til pigers generelle interesse for et LAN-party.

»S7LAN handler ikke om at spille computer. Pointen er, at det skal være hyggeligt«

I 2007 besluttede en gruppe datalogistuderende at starte S7LAN. Første plan var bare at afholde et LAN-party for deres studiekammerater, men hurtigt fik de fornemmelsen af, at andre også gerne ville være med. I forlængelse af vokseværket blev S7LAN godkendt som officielt studiestartsarrangement. Det betyder, at crewet nu får en del hjælp fra universitetet til at klare det store LAN-party. »Universitetets hjælp er et must, hvis vi skal blive ved med at holde efterårets LAN-party,« forklarer Anders Knudsen, som er datalogistuderende og også en del af S7LAN. Hele crewet er tilfredse og stolte over universitetets opbakning til arrangementet. LAN-PARTY FYLDER FRITIDEN Udvidelsen og de 120 tilmeldte har betydet, at crewet må bruge store dele af deres fritid på at få styr på hele begivenheden. Op til selve begivenheden brugte de op mod fem timer om dagen på at få kontrol over slagets gang. »Vi bruger voldmeget tid, men det går ikke

ud over noget fagligt. Det er nok mere kæresten, som ender med at lave aftensmad lidt for mange dage i træk. Jeg tror, hun til sidst var meget træt af S7LAN,« siger Jonas C. Jeppesen. Under selve weekenden fik crewet heller ikke meget tid til selv at dyste. De måtte bruge størstedelen af tiden på at få det hele til at glide. Derfor bliver omdrejningspunktet for forberedelserne til næste efterårs LAN-party også, at planlægning og fornøjelse skal gå op i en højere enhed. »Det vigtigste, vi har lært, er nok, at vi havde planlagt alt for mange turneringer fra start. Al vores tid gik med at styre showets gang. Der var hele tiden en stram tidsplan, som skulle overholdes. Vi havde alt for travlt og kunne slet ikke slappe af,« fortæller Anders Knudsen. Men selv om det tager lang tid, så nyder crewet at bruge tid foran computerne. De er enige om, at de gør et fedt stykke arbejde. Det var deltagerne også. Da crewet efterfølgende tjekkede deltagernes evalueringerne, var begejstringen stor: 100 procent svarede, at

de ville deltage næste gang, og at de alle ville anbefale eventen til deres venner. Opbakning betyder meget for crewet bag S7LAN. Det betyder nemlig, at folk accepterer deres passion. LAN FOR ALLE »Vi er nørder, men vi møder ikke specielt mange fordomme. Men det at være computernørd er nu heller ikke anderledes end det at være fodboldnørd,« fortæller Jonas C. Jeppesen og Anders Knudsen. De håber på, at også andre studerende på SDU vil lave fællesarrangementer, som ikke nødvendigvis handler om øl og damer. »Det ville give et bedre internt studiemiljø på studiet og på hele SDU,« tror Jonas C. Jeppesen. Han håber, at flere nye også vil melde sig til næste efterårs LAN-party. Hvis man er ukendt inden for LAN-universet, er hans råd: »Find én, du kender, som har prøvet det før og tag med ham eller hende. Hvis du så ikke synes, det er sjovt, kan du altid tage hjem igen.«

»Vi bruger voldmeget tid, men det går ikke ud over noget fagligt«

S7LAN-crewet

UNIVERSITET

»Vi surfede rundt i kælderen« STUDIELIV UDEN INTERNET? JA! DER ER FAKTISK STUDERENDE, DER HAR GENNEMFØRT EN UDDANNELSE PÅ SDU UDEN AT KENDE TIL INTERNETTET. DE SURFEDE I STEDET RUNDT BLANDT BOGHYLDERNE I KÆLDEREN, FORTÆLLER 61-ÅRIG PH.D. OG LEKTOR. TEKST Morten Hjortshøj FOTO Stock exchange

Ingen Google, ingen Wikipedia, ingen Blackboard og ingen Facebook. Studielivet var i sandhed anderledes, da man studerede på SDU, før computerne og internettet gjorde deres indtog i 1990’erne. Det er ikke let for den 61-årige ph.d. og lektor Anna Vibeke Lindø at huske tilbage på en studietid, hvor fingrene var fedtet ind i slettelak fra håndskrevne afleveringer, og hovedet var fyldt med tanker om andet end Facebook-venner, online søgemaskiner og skemaændringer på Blackboard. BIBLIO-HVAD-FOR-NOGET? »Jeg gik meget rundt nede på biblioteket og surfede rundt mellem hylderne, som man i

dag surfer rundt på nettet. I dag oplever jeg, at rigtig mange elever slet ikke ved, at biblioteket findes,« fortæller lektoren, der sågar var til eksamen i bibliotekssøgning. Her fik hun udleveret en liste over bøger i biblioteket, der skulle findes til censor. Anna Vibeke Lindø studerede dansk på SDU i Odense i årene 1984-88. I hendes studieperiode blev tiden ikke brugt bag computerskærmen, men med næsetippen dækket af tryksværte fra bøgernes sider. Enten derhjemme eller på institutbiblioteket i kælderen på SDU i Odense, som mange af de studerende benyttede flittigt.

BARE ÆRGERLIGT! Anna Vibeke Lindø er i dag underviser på Institut for sprog og kommunikation på SDU i Odense. Hun kan ikke undvære internettet og glæder sig over, at det giver hende muligheden for at have langt mere kontakt til sine studerende uden for undervisningstiden, end hun havde med sine undervisere. »Undervisningen var dengang tilrettelagt på en helt anden måde. Når man kom til undervisningslokalet på universitet, var der nogle gange en seddel på døren, der fortalte dig, at undervisningen var aflyst. Det var bare ærgerligt. Sådan er det jo heldigvis heller ikke i dag,« konstaterer hun og henviser til, at nutidens SDU-studerende konstant bliver opdateret med skema- og lokaleændringer via studieportalen Blackboard. FÆRRE FRISTELSER Men studielivet uden internet var ikke uden fordele, mener lektoren. Der var ikke nogen sociale medier som Facebook og Twitter, der kunne forstyrre undervisningen. Samtidig behøvede de studerende ikke at være nær så kritiske over for det, de læste. Man stolede nemlig på det, der stod i biblioteksbøgerne. Der var derfor også færre elever, der blev fristet til at snyde med opgaverne og kopiere fra andre tekster, da surfingen stadig foregik i kælderetagen. »Vi havde slet ikke den fristelse hængende over hovedet på samme måde. Det er meget lettere at komme i uføre i dag. Samtidig skal man nu forholde sig langt mere kritisk til det, man læser. Internettet har givet nogle helt andre og større udfordringer, end dem vi stod over for som studerende,« vurderer Anna Vibeke Lindø.

UNIVERSITET

Eksamen går online SMID DINE OVERTEGNEDE EKSAMENSNOTER I SKRALDESPANDEN. JURIDISK INSTITUT PÅ SDU HAR SUCCESFULDT GENNEMFØRT FLERE EKSAMENER MED FULD ADGANG TIL BÅDE FACEBOOK OG GOOGLE. JURIDISK STUDIELEDER MENER, AT ONLINE-EKSAMEN ER FREMTIDEN. TEKST Emma Bech FOTO Niels Christian Buhl

Sveden drypper fra panden, mens du febrilsk bladrer får at finde lige præcis dén sætning, der vil give dig svaret. Dette eksamensscenarie er velkendt for mange studerende. Men nu skal svedeturene være historie. Juridisk institut på Syddansk Universitet har nemlig givet fuld adgang til internettet under nogle eksamener. Det er en succes. Studieleder af juridisk institut, Ole Hammerslev, er positiv over for udviklingen og tror, at det vil brede sig til flere universiteter og fakulteter.

En eksamen, der nu er blevet connected med internettet, er de jurastuderendes første eksamen i juridisk metode. Før i tiden lignede denne eksamen alle andre. 310 studerende var spærret inde i SDU’s terminalrum kun med adgang til egne noter og to websider: Folketingets hjemmeside og retsinformation. Da flere kommende jurister fik plads på studiet kunne terminalrummene ikke rumme de mange studerende. De var nødt til at medbringe egen computer. Ole Hammerslev tog

sammen med andre lektorer fra jurastudiet beslutningen om at give fuld adgang til både Wikipedia og Hotmail. »Vi overvejede, om man kunne åbne for specifikke sider ligesom i terminalrummene, men det kan ikke lade sig gøre. Der vil altid være nogle, som har en Mac, hvor det ikke virker, eller én med besværlig software. Så vi blev nødt til at åbne for nettet,« siger Ole Hammerslev. Studielederen er meget positiv over for

brugen af internet under eksamen. Han synes, det vigtigste er at sætte de jurastuderende i situationer, der minder om virkeligheden. På den måde bliver de rustet til branchen. »De studerende sidder ikke hjemme og laver opgaven, fordi vi synes, det er vigtigt, de bliver presset i vores lokaler. Det er sådan, deres virkelighed kommer til at se ud. I fremtiden kommer de til at sidde på et lille kontor, og så kommer der en eller anden advokat ind og siger, vi vil gerne have det her inden for 4 timer,« siger den juridiske studieleder.

den eller andre uden for eksamenslokalet. Til gengæld skal alle studerende aflevere deres opgave i et program, der hedder Safeassignment. Programmet gennemsøger internetsider og eksamensopgaver for kopier af andre opgaver og kopier fra internetsider. Ole Hammerslev fortæller, at de ikke har oplevet snyd ved en interneteksamen endnu, men i princippet kan de ikke vide sig sikre.

»Det er en succes«

FACEBOOK FRISTER TIL SNYD Fri adgang til den trådløse verden åbner ikke kun for mere information, men også for fora som Facebook og Skype. Denne informationskilde frister mange til at snyde. Universitetet kan ikke lukke for de populære kommunikationssider. De kan heller ikke forhindre, at de studerende kommunikerer med hinan-

NETTET LOKKER TIL GOOGLING En eksamen med forbindelse til World Wide Web lyder umiddelbart som et nemt 12-tal, men Ole Hammerslev frygter, at de studerendes karakterer bliver dårligere, fordi de fristes til at google et spørgsmål i stedet for at søge i de databaser, de kender. Han er af den overbevisning, at en googling tit resulterer i forkerte eller ufuldendte svar. »Jeg tror, det sværeste for de studerende er selvdisciplinen til ikke bare at google svarene, men i stedet bruge retsinfo. Det virker, som

om unge mennesker bliver afhængige af det, og internettet kan meget let distrahere,« siger Ole Hammerslev. FREMTIDEN ER DIGITAL Eksamen og internettet er et godt match, og Ole Hammerslev tror på, at dette makkerpar vil danne ramme om fremtidens eksamener. Han påpeger, at interneteksamen kræver enormt meget arbejde fra universitetets side, fordi hele eksamenssystemet skal renoveres. Alt fra teknik til eksamensspørgsmål skal igennem forandring. Ole Hammerslev mener, at fremtiden vil byde på helt nye eksamensformer i kølvandet på digitaliseringen. Han tror på, at elever ligesom nettet vil brede sig ud over landegrænserne, og at det snart vil være muligt at tage eksamen i et andet land eller hjemme hos sig selv. »Jeg tror, fremtiden er en mobil verden, hvor de studerende ikke nødvendigvis er bundet til de campusser, de er tilknyttet. Stedet mister betydning, og nettet bliver betydningsfuldt,« afslutter studieleder Ole Hammerslev.

UNIVERSITET

Øksedrab letter studielivet VERBALE ØRETÆVER I HEADSETTET OG VIRTUELLE ØKSEDRAB GØR STUDIELIVET LIDT LETTERE. I HVERT FALD HVIS MAN SPILLER WORLD OF WARCRAFT. NU VIL SDU-FORSKER UNDERSØGE HVORFOR. TEKST Kenneth Skipper FOTO Stock exchange

I 2007 spillede otte millioner mennesker World of Warcraft. Et internetbaseret rollespil, hvor spillerne straffes med skideballer, når de svigter deres kampgrupper. I dag, tre år senere, er tallet vokset til 13 millioner. Stadig flere melder sig til tjeneste i den virtuelle krig, hvor alt handler om loyalitet og nedslagtning af trolde. Spillerne selv mener, at de verbale øretæver gør dem bedre til at håndtere virkeligheden. En påstand, der godt kan vise sig at være rigtig, mener Mark Thornberg-Pedersen, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Han forsker lige nu i, hvordan World of Warcraft kan bruges i undervisningen og styrke gruppearbejdet. Han undrer sig over, at spillerne accepterer den hårde tone, når noget går galt. »Fænomenet kan muligvis forklares ved glæden af at have en funktion, som er vigtig for de andre spillere,« siger Mark ThornbergPedersen.

SENDTE SINE ELEVER I KRIG Mark Thornberg-Pedersen er tidligere gymnasielærer på VUC i Sønderjylland. Her sendte han sine hf-elever ind i World of Warcrafts forunderlige krigsverden for at udkæmpe strategiske slag under ledelse af generaler og officerer. Eleverne arbejdede sammen i grupper, hvor alle havde en rolle at udfylde. Mark Thornberg-Pedersen ville undersøge, om det teamwork, der er en del af rollespillet, kunne overføres til arbejdet med gruppeopgaver. Forsøget viste, at de yngre studerende havde nemmere ved at tage imod gruppeøvelsen med World of Warcraft end de ældre. 22-årige Morten Porsing læser hf i Svendborg. Han tror på, at spillernes loyalitet over for hinanden og den rå tone fra World of Warcraft kan bruges i undervisningen. I fire år var

hans eneste mission i livet rollen som kriger i World of Warcraft. KRIG ER AFSTRESSENDE Da kampene gik hårdest for sig, spillede han ti timer om dagen. Dengang var han placeret lige under sin gruppes general, eller guildmaster, som det hedder på Warcraft-sprog. Morten Porsing var officer, og han er udmærket klar over, at det interaktive rollespil tog overhånd. Alligevel mener han, at sammenholdet og den strategiske opgaveløsning i World of Warcraft lærte ham noget, han kan bruge på hf og på universitetet efter sommerferien. Her tænker Morten Porsing på evnen til at håndtere stress.

»Alt handler om loyalitet og nedslagtning af trolde«

For World of Warcraft handler i høj grad om at bevare overblikket, når det interaktive lokum brænder. Spillerne orienterer sig i forhold til fjenden, men også i forhold til de medspillere, der er en del af deres sammenhold, og som gerne skulle overleve. Samtidig mener forskeren Mark Thorn-Pedersen også, at en fordel ved spillet er, at det gør nogle spillere bedre til mundtlig engelsk. Det er Morten Porsing uenig i. SPROGET TAGER SKADE Han mener ikke, at World of Warcraft kaster et ret flot engelsk af sig. Og slet ikke når det kommer til den skriftlige side af sagen. Når spillerne skriver til hinanden, bruger de forkortelser, og det skader sproget, siger han og forklarer, at en vending som ’looking for’ koges ned til det mere simple ’LF’. ROFL betyder ’rolling on floor laughing’. Bliver man træt af sine medspillere, kan man bare skrive ’STFU’ i stedet for ’shut the fuck up’. For skideballer er der masser af. Især når spillerne begår fejl, der rammer ens gruppe. Så fyger det med verbale øretæver, og det har Morten Porsing det fint med. »Spillerne må sige fra, hvis tonen bliver for

hård,« mener han. Han sagde selv fra, da rollen som nummer to på den militære rangstige fik medspillerne til at ringe til ham i tide og utide. Selv om den hårde tone og tilværelsen som virtuel kriger i World of Warcraft kan virke uforståelig, mener Mark Thornberg-Pedersen, at spillet styrker den enkelte spillers identitet.

kret funktion i et fællesskab, hvor der er mulighed for at få ros,« siger han. Om to år skal han igen udsætte studerende for World of Warcraft, men før han når så langt, er der en helt anden opgave at løse. Resultatet af forskningsprojektet afhænger nemlig af, om han kan få fat på World of Warcraft-spillere, der vil lade sig filme, når de spiller. Filmoptagelserne skal fortælle forskeren noget om spillernes adfærd. Problemet er bare, at spillerne er sky og opfatter spillesituationen som meget privat. Mark Thornberg-Pedersen håber dog selv på, at foråret vil bringe flere spillere frem i lyset til gavn for hans forskningsprojekt. Han mener, at forskningsprojektet kommer spillerne til gavn. Selv håber han på at kunne påvirke den gængse undervisningspædagogik og lærernes holdning til computerspil.

»Spillerne må sige fra, hvis tonen bliver for hård«

VIRTUELT KRIGSSPIL RUMMER VÆRDIER Det voldelige rollespil giver den enkelte spiller mulighed for at teste sin egen identitet og relationer i forhold til andre. Det er vigtigt i et menneskes udvikling. Han pointerer samtidig, at spillerne bliver målt på deres bedrifter og ikke på, hvem de er som privatpersoner. Spillerne kan muligvis ikke selv sætte ord på, hvad det betyder for dem. Men det kan Mark Thornberg-Pedersen: »Det gavner mennesker at have en kon-

UNIVERSITET

ODENSE:

Ni store danske designere

Torsdag den 4. februar kl. 20 Munkemøllestræde 20, 5000 Odense C Arrangement hver torsdag

Abba Mania

Off the Hook Thursday #8

Onsdag den 2. februar kl. 14.30-16.30 Trapholt

Mani Spinx

Fredag den 25. februar kl. 20 Comwell Kolding Teater

Torsdag den 3. februar kl. 20 Posten

SØNDERBORG:

Dansk Støtte Rock 2011 Lørdag den 5. februar kl. 21 Posten

Quiz-aften Hver torsdag kl. 20 Den Smagløse Café

ESBJERG:

Big Fat Snake

Torsdag den 3. februar kl. 20 Sønderborghus

Le Freak Fredag den 25. februar kl. 21 Sønderborghus

Love

Teitur

Tirsdag den 1. februar kl. 19.30 Sønderborg Teater

Tirsdag den 8. februar kl. 20 Tobakken

SLAGELSE:

Comedy Zoo on tour Onsdag den 23. februar kl. 19.30 Musikhuset Esbjerg

Carpark North Fredag den 25. februar kl. 21 Tobakken

KOLDING:

Kira and the Ghost Riders Fredag den 18. februar kl. 21 Godset

The Kenneth Bager Experience Lørdag den 5. februar kl. 21 Badeanstalten, Slagelse Musikhus

Karen Mukupa Fredag den 11. februar kl. 21 Badeanstalten, Slagelse Musikhus

Falch og Krebs – akustisk Tirsdag den 22. februar kl. 20 Slagelse Musikhus

RUSTOGRAMMER TEKST Emma Bech og Mette Serup

UNGE SKIPPER FORSIKRINGEN Når der kun er råd til pasta med tun og papvin, dropper mange unge indboforsikringen. Tal fra Forsikring og Pension viser, at 3 ud af 10 mellem 21 og 24 år ikke har en indboforsikring. De fleste har lige forladt de trygge omgivelser hos mor og far og er startet på en uddannelse. »Vi har en formodning om, at det skyldes flere ting. På den ene side, så er forsikringer og pension bare ikke noget, de unge tænker så meget over. Mange unge forbinder det at have en forsikring med at være dyrt og tænker også, at de ikke har så meget af værdi – så de har ikke brug for en indboforsikring,« siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen til Metrostudie. GODT RYGTE LOKKER HISTORIESTUDERENDE Historiestudiet på SDU har oplevet en fordobling af studerende, der søger studiet som førsteprioritet. Studiet har arbejdet intensivt med kvalitetskontrol af undervisningen og en finpudsning af studiemiljøet. »Noget af det, vi hører fra de studerende, er, at medier som Twitter og Facebook får større og større betydning, når unge skal vælge et studium. Her deler de erfaringer med hinanden. Og den eneste måde at blive anbefalet på er, at man gør sig fortjent til det – og det gør man ved, at man leverer en vare, der rent faktisk er i orden,« siger Per Andersen, der er studiechef på SDU, til Metrostudie.

DANSKE STUDERENDE STRYGER GENNEM SYSTEMET Glem alt om snøvlende danske studerende. En ny analyse viser, at danske universitetsstuderende er de næsthurtigste til at gennemføre deres uddannelse. Analysen sammenligner 27 OECD-lande. Kun de japanske studerende får regnet, læst og skruplet sig hurtigere gennem uddannelsen. »Af en eller anden årsag har der bredt sig en stemning af, at danske studerende ikke er gode. Men de er både dygtige og dedikerede og får også gjort deres uddannelse færdig,« siger formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, til Ungnet.dk. SMS-REMINDER SKAL SIKRE EKSAMENSTILMELDING Det skal være slut med elever, som ikke får tilmeldt sig et hold i tide. Det humanistiske fakultet på SDU vil fremover sende de glemsomme elever en sms for at minde dem om at melde sig til eksamen. Hvert år glemmer mange studerende nemlig at tilmelde sig et hold og dermed også eksamen. Denne forglemmelse giver eksamenskontoret en kæmpe arbejdsbyrde, når den stressende dag nærmer sig, og alle studerende skal have en plads foran eksamensbordet. Over 3000 humaniorastuderende har i år fået en sms i indbakken. Er reminderen en succes, vil sms’en sprede sig til andre fakulteter.

UNIVERSITET

18 SDU BLIVER KUN EKSTRA PROPPET I 2011 Det er kun i år 2011, at der skal være plads til 400 ekstra i auditoriet. Det udtaler Jens Oddershede, som er formand for Rektorkollegiet, til DR Nyheder. Det lå ellers fast, at den nye slanke linje skulle være at klemme 400 ekstra studerende ind på landets universiteter. Jens Oddershede har imidlertid slået hånden i bordet og sagt, at hvis regeringen fortsætter med at reducere i pengene til den enkelte studerende, så vil de ikke være med til en lignende aftale til næste år. Tanken bag udvidelsen af elevstaben var at sikre flere unge en videregående uddannelse. Formanden siger, at universiteterne i princippet kan optage så mange elever, de har lyst til. Men jo flere elever, der skal nære sig på regeringens reducerede støtte, desto dårligere bliver uddannelsen for alle elever. Jens Oddershede er begejstret over for tanken om flere unge med en videregående uddannelse og håber, at regeringen vil stoppe slankekuren og ikke reducere yderligere i elevstøtten.

VERDENSNYT TIL AVISLÆSERE Bangkok Post, Die Presse, Arab News, ABC, La Stampa og Al Medina lyder eksotisk og fremmed. Men det er blot nogle af de aviser, du nu gratis kan læse på din computer med Syddansk Universitets biblioteks hjemmeside. Biblioteket har tegnet et abonnement hos Press Display, der tilbyder 1700 aviser fra 90 forskellige lande på i alt 44 sprog. Biblioteket håber, at forskere og både danske og udenlandske studerende vil få glæde af den nye mulighed. Du får adgang til de internationale nyheder ved at finde Press Display i databaselisten på bibliotekets hjemmeside, mens de enkelte kilder findes i A-Z-listen over elektroniske tidsskrifter.

REJSEGILDE I SLAGELSE Efter nytår kunne de studerende i Slagelse myldre ind på et helt nyt Campus Slagelse. De 6000 kvadratmeter byder både på mere plads, lokkende faciliteter og en tiltrækkende placering lige ved stationen. »Alle andre afdelinger af universitetet fortæller os, at med så gode lokaliteter og en så god placering lige ved stationen vil vi kunne få mange flere studerende end de 827 dagstuderende, vi i øjeblikket har,« sagde campuschef på Syddansk Universitet, Lars Reuter, under rejsegildet. Det skriver Sjællandske.

CAND.HEST.HUSDYR Heste, katte og hunde kommer på skoleskemaet i 2011 med en ny kandidatuddannelse i husdyrvidenskab. Antallet af danskere med kæledyr boomer lige nu, men der er stor mangel på viden om dyrs velfærd og behov. Den kommende studieleder for husdyrvidenskab, Chris Knight, fortæller til metrostudie.dk, at de studerende vil lære ting, som for eksempel hvordan man genoptræner et handicappet dyr eller forbedrer føden, så familiekatten kan leve sundere og længere. De første 18 cand.hest.husdyr-studerende begynder til sommer på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) i København.

GRØNLANGKÅL, PUK ELGÅRD OG EN FIKTIV BIRGITTE. THOMAS SKOV FRA DET NYE TALKSHOW PÅ DR1 TOG RUST MED PÅ EN TURBULENT RUNDTUR I DE SOCIALE MEDIERS UNIVERS. TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Privatfotos (hentet fra Facebook)

»Fuck, jeg er lige ved at vælte hele Aftenshowet, hæng lige på et øjeblik,« siger Thomas Skov. Heldigvis handler det kun om en reklame med Aftenshowet, som er på afveje. Nu kan vores rejse ind i Thomas Skovs forunderlige tankegang om sociale medier sætte i gang. Arto var starten på Thomas Skovs eventyr med de sociale medier. Dengang internettet spærrede for fastnettelefonen, minutprisen var ubetalelig, og hjemmesiden loadede med samme hast som kaffemaski-

nens bryggen. »Jeg oprettede en konto under navnet Birgitte med lyst hår og store bryster. Så skrev jeg til Niels Allan fra skolen. Han blev ret vild med mig, for han vidste ikke helt, hvordan han skulle nærme sig en kvinde. Det var egentlig lidt synd. Men han fandt aldrig ud af, at det var mig,« siger Thomas Skov. Efter Arto holdt han sig et par år væk fra livet i cyberspace, indtil muligheden for at kontakte kendte mennesker opstod. Myspace bød på en helt ny og spændende verden. »Jeg skrev til Jøden. Det var vildt fedt, og han svarede mig,« fortæller Thomas Skov tydeligt stolt. »JEG GOOGLER DIG« »Jeg kunne faktisk godt finde på at stalke nogle på nettet. Lige nu googler jeg faktisk dig (Maja Mazor, red.). Du løb 5 kilometer på 37 minutter til Eventyrløbet i 1999. Men den sidste, jeg stalkede, var Per fra Journalisthøjskolen. Han skriver nogle helt vilde og nørdede ting om tennis. Det er jeg ret fascineret af,« siger Thomas Skov.

SAMFUND

20 Puk Elgårds mands har også været blandt ofrene for hans nysgerrighed. Som journalist bruger Thomas Skov også flittigt nettet: »Når man skal finde oplysninger om mennesker, googler man dem og tjekker, om de har Facebook. Og det har rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange. På den måde er det faktisk meget smart. Hey, nu glemte jeg helt jeres spørgsmål?« Internettets port til alverdens oplysninger bruger han ikke kun, når det handler om arbejde og studie. Thomas Skov logger ind på Facebook, han scroller ned over startsiden, indtil han finder noget opsigtsvækkende. »Her er der en, som skriver: ’Har voldsom tryggen mod ribbenene. Går ud fra, at det er forstørret lever. Hjælp mig!’ Wow,« tænker han højt. »Det synes jeg måske, er meget spændende. Ej, nu kigger jeg lige lidt mere. Hun er fra 1994. Så er hun 16. Det er tidligt at have en forstørret lever,« konkluderer han. »Bom,« så er han væk fra pigens profil igen. Thomas Skov bliver også selv googlet. Det gør hans mor nemlig. Og han selv.

poster billeder af alt fra småting i byen til en håndboldkamp og en portion grønlangkål. »Vi kan blive venner på Facebook, så kan I selv se grønlangkålen. Faktisk har jeg jo snakket mere med jer, end jeg har med mange andre af mine Facebook-venner. Det er ret fedt,« siger Thomas Skov, som er hurtig til at invitere sine nye Facebook-venner til at tjekke sine profilbilleder ud. »Prøv at klikke på nummer 11.« Med stor overraskelse må vi konstatere, at nummer 11 byder på en nøgen Thomas Skov siddende på et toilet med en cigaret i munden. »Det er grænsen. Hertil og ikke længere. Billedet er sjovt, fordi jeg ikke ryger. Det er tre år gammelt fra dengang, jeg gik på Journalisthøjskolen. Jeg ville nok ikke lægge det ud i dag, men det generer mig ikke,« siger Thomas Skov og tilføjer: »Men min grænse er nok også lidt større end andres.« Tå l e g r æ n s e n for pinligheder var allerede markant anderledes, da han var barn. Her var det allerbedste at løbe splitterragende Hans Jørgen rundt i den lille by. Det, syntes kammeraterne, var meget mærkeligt. »Men så længe det ikke er kriminelt, har jeg ikke noget imod at lave sådan noget,« røber Thomas Skov.

»Så skrev jeg til Niels Allan fra skolen. Han blev ret vild med mig, for han vidste ikke helt, hvordan han skulle nærme sig en kvinde«

TAKNEMMELIG FACEBOOK-VEN Interviewet melder intet om Thomas Skovs Facebook-venskab med hans mor. Til gengæld bliver han yderst taknemmelig, når andre sender en venneanmodning: »Jeg siger bare ja. Det er sødt, når folk spørger, om man vil være venner. Det er meget sødt. Så kan jeg ikke sige nej. For så er det nok, fordi de synes, at jeg er sød, og så er de søde.« Thomas Skov har fået skrabet sig hele 2634 virtuelle venner sammen, som sommetider opdaterer om alverdens mærkværdigheder. Specielt holder han af opdateringer om ting som mælkekvoter, hvor han tænker: »Hold kæft, hvor kom den fra?«. Desværre må han dog sande, at vennerne ikke skriver så mange opdateringer som tidligere. Ikke kun utallige venner, men også billeder pryder Thomas Skovs Facebook-profil. Han

EN KENDIS MED WIKI Under rejsen i cyberspace støder RUST på et Wikipedia-indlæg om følgesvenden Thomas Skov. »Den er meget uskyldig, det er fint. Men hey, kan man gå ind og rette i den? Det kan man da godt, kan man ikke? ’Ud over at være fra Herning, er han også en utrolig flot fyr og usædvanligt godt begavet.’ Men hvordan kan man gemme det? Nej øv, man skal logge ind. Det må jeg kigge på i aften,» siger Thomas Skov. Wikipediaen vækker dog hverken stolthed eller kendisfølelser hos ham. »Jeg ville være stolt, hvis jeg havde reddet et barn eller sådan noget. Men det er jo ret let at lave sådan en. Man kan jo egentlig selv oprette den. Har I lavet den?,« spørger Thomas Skov. »Ej, vi har to fælles venner på Facebook,« udbryder han pludselig midt i det hele. Selv om Thomas Skov både surfer på Facebook og findes på Wikipedia, har han ikke fået nok. Det sidste nye er iTunes’ sociale netværk Ping. Her kan man kommentere og anmelde vennernes musikvalg. Det har dog ikke fået ham til at iscenesætte sig selv med et underground og eksotisk musikvalg. »Jeg downloader det samme crap, som jeg altid har gjort. Ej, jeg downloadede faktisk for nylig noget kirkekor. Men det var mest, fordi jeg har haft en fantasi om nonner,« afslører Thomas Skov. Twitter får også jævnligt besøg af Thomas Skov. Selv guloggratis.dk har de sidste dage

været godt besøgt, fordi han skulle finde billige plader til en nyindkøbt afspiller. For at holde sig ajour på nyhedsfronten klikker journalisten sig ind på stort set alt. B.T., DR, Børsen, Berlingske, Ekstra Bladet og ikke mindst Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. EN SELVOPFYLDENDE PROFETI Internettet fylder meget, både til networking, stalking og downloading. Det værste scenario, Thomas Skov kunne forestille sig at vågne op til, ville være en hverdag uden internet. Som en selvopfyldende profeti forsvinder pludselig internetforbindelsen og adgangen til Skype. Hurtigt har RUST dog igen kontakt til sin skræmte rejseven: »Ej, internettet forsvandt, lige efter at jeg havde sagt, at det ville være det værste. Hvor vildt.« Selv om internettet er essentielt for den tidligere praktikant, er han efter eget udsagn ikke afhængig: »Alle, der er afhængige af noget, siger, at de godt kan styre det, men jeg kan altså godt.« Faktisk er han sikker på, at en måned uden internet vil være sundt for de fleste danskere. Som en sidste hjemmeside besøger vi RUSTs egen hjemmeside. Her opdager Thomas Skov stolt, at han skal overtage Michael Bertelsens plads på forsiden. »Bertelsen er en flot fyr. Han er blevet pænere med alderen,« siger han og er heller ikke i tvivl om sit eget forsidepotentiale: »Når man kigger på mig, tænker man: ’Det er svært at blive pænere.’ Ej, det sagde jeg ikke højt. Men jeg taber ikke håret. Det gør ingen i min familie, det er meget rart. Men det bliver gråt. Men der går nok 40 år endnu.« Som en afsluttende markering af de sociale mediers uendelige oplysninger og muligheder understreger Thomas Skov: »Det er godt, at vi er blevet Facebook-venner. Det her interview er næsten overflødigt, fordi I bare kan finde alt inde på Facebook.«

Engelsk Korrektur Til opgaver og ansøgninger på engelsk. Engelsk korrektur af opgaver og ansøgninger på engelsk udføres af dygtige og omhyggelige amerikanske topstuderende, der enten læser engelsk sprog, engelsk litteratur eller journalistik. Leveringstiden er kort, og kvaliteten er høj. Brug rabatkoden SDU, og få 5 % rabat i 2011. Priser: Timepris: 139,Mindstepris: 95,Eller få en fast og aftalt pris på et givent stykke arbejde. Anders Nielsen: info@engelskkorrektur.dk Mere information på www.engelskkorrektur.dk

SAMFUND

SKAT – jeg gør det selv! SKAT, DET ER ONSDAG – OG JEG GØR DET SELV! MULIGVIS ER DET IKKE ONSDAG, MEN DERFOR ER DET STADIG EN FORDEL AT KUNNE KLARE NOGLE TING SELV. VED AT TASTE SELV HOS SKAT SLIPPER MAN NEMLIG FOR ET ORDENTLIGT SKATTESMÆK, NÅR ÅRET ER OMME. TEKST Anne Lundbye FOTO Niels Christian Buhl

SKAT. Har du hørt ordet før? Ikke som i »skaaaaat« - et ord, der typisk bliver brugt i parforhold, hvor to individer er reduceret til ét, og hvor de flittigt benytter sig af flertalsformen »vi«. Men ordet SKAT, der vedrører den enkeltes økonomi. D. 20. december var fristen for at ændre i sin forskudsopgørelse, hvis det skulle virke fra d. 1. januar 2011. Men det kan stadig nås. Oversat til dansk betyder det, at man via tastselv skal indberette den forventede indtægt for 2011 i sin skattemappe. Men det er åbenbart ikke helt så nemt, som det måske lyder. For de unge drukner i hovedkort, bikort og fradragsprocenter. De sidder i en søvndyssende tilstand med tomme blikke foran computerskærmen, når skatteoplysningerne skal indberettes via tast-selv.. »De unge er ikke bange for selve systemet, men for hvad man skal putte i de tomme felter,« fortæller Susanne Lassen, der er med-

arbejder i markedsføringsafdelingen i SKAT. Hun fortæller, at mange af de unge tror, at skattesystemet kører af sig selv, men det gør det ikke. »Det er især væsentligt, at de unge mennesker tjekker op på fejl. De får nyt arbejde, der bliver ændret i SU’en og så videre. Det er alt sammen ændringer, som kan resulterer i forkerte oplysninger. Så det er vigtigt at ændre i forskudsopgørelsen,« understreger Susanne Lassen. Selvom der muligvis findes hjemmesider, der har en mere sexet klang end tastselv.skat. dk, er det ikke desto mindre af væsentlig betydning, at siden får et lille visit i ny og næ. Ellers kan det ende med, at en stor del af SU’en ryger til skattefar, som det er tilfældet for 21-årige Janne Nygaard. »Skylder SKAT 10.000 – ups er vist ikke dækkende her«. Sådan lyder Janne Nygaards Facebook-opdatering. Hun har for første

gang i tre år tjekket sin forskudsopgørelse via SKATs tast-selv-service. Til sin store skræk fandt hun ud af, at hun formentlig kommer til at skylde SKAT mange penge. Janne Nygaard tjente i 2010 nemlig mere end den forventede årlige indkomst. Da hun ikke selv havde ændret i sin forskudsopgørelse, benyttede SU – ligesom arbejdspladsen – automatisk hendes hovedkort. Det betyder, at Janne Nygaard hver eneste måned har betalt for lidt i SKAT, og at hun formentlig får et skattesmæk i år. Som det ser ud nu, kan Janne Nygaard regne sig frem til, at hun skylder skattevæsenet 10.000 kroner – mindst. RUST giver hermed en lille opfordring til, at du inden længe lægger vejen forbi din skattemappe og tjekker din forskudsopgørelse (læs: forventet indkomst for 2011). Så hvis du taster selv, nupper skattefar ikke de penge, du kunne fyre af på rejser, mode og Roskilde Festival.

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING ...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.

shc.dk

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

SAMFUND

Virksomheder vilde med grønne hjemmesider DANSKE VIRKSOMHEDER VISER INTERESSE FOR GRØNNE, CO2-NEUTRALE HJEMMESIDER. OVER 1.000 DANSKE VIRKSOMHEDER HAR ALLEREDE TILMELDT SIG MILJØINITIATIVET »INGENCO2.DK«. TEKST Paul Sauer ILLUSTRATION Niels Christian Buhl

Internettet sviner. Hver gang vi tænder computeren og besøger vores favorit-hjemmeside, er vi med til at udlede endnu mere kuldioxid i atmosfæren. Nu findes der dog over 1.000 hjemmesider, som den miljøbevidste internetsurfer roligt kan besøge. Antallet af virksomheder, der betaler miljøinitiativet »ingenCO2. dk« for at få deres hjemmesider gjort grønne og CO2-neutrale, er nemlig steget markant - og stigningen fortsætter. Ifølge Morten Nielsen, som er medstifter af ingenCO2.dk, er det både små og store virksomheder, der viser interesse. »Vi er meget tilfredse. Det var svært at vide på forhånd, hvor stor interessen ville være, så det er positivt at se, at mange virksomheder vil bakke op,« fortæller Morten Nielsen. MILJØBEVIDST MARKEDSFØRING IngenCO2.dk startede i 2009 og har lige siden tilbudt virksomheder at købe CO2-kvoter svarende til den kuldioxid, som hjemmesiden og dens besøgende udleder. Til gengæld får virksomhederne et mærkat til deres egen hjemmeside, som fortæller, at hjemmesiden er CO2-neutral. Morten Nielsen fortæller, at IngenCO2.dk ikke har haft et svulstigt reklamebudget, som kunne lokke kunderne til. Det er i stedet den simple tilgang, der har givet pote. »Det er nemt for virksomhederne at deltage, og samtidig er der jo også meget fokus på klimatemaet,« forklarer Morten Nielsen. At der er øget fokus på klimatemaet har Mette Ósland Pedersen også mærket. Hun startede for 3½ år siden internetbutikken »Ko og Ko«, hvorfra hun sælger økologisk børnetøj. »Interessen stiger, og folk er meget mere krævende. Mange har et lille forhånds-kendskab til tingene, og derfor vil de gerne vide

noget mere,« siger Mette Ósland Pedersen. For hende betyder det meget, at hun kan bruge initiativer som ingenCO2.dk til at signalere miljøbevidsthed over for sine kunder. »Jeg valgte ingenCO2.dk, fordi det er et godt initiativ. Men det er også et spørgsmål om, at jeg er nødt til at kunne bruge det markedsføringsmæssigt,« forklarer Mett Mette Ósland Pedersen. VINDMØLLER ELLER LUFTKASTELLER Blandt internetbutikkerne har der dog været diskus diskussion omkring, hvorvidt et initiativ som ingenCO2.dk ove overhovedet har en reel virkning på miljøproblemerne. Mette Ósland Pedersen er medlem af et stort fforum for danske internetbutikker, hvor butiksejerne blandt aandet har diskuteret, om miljøinitiativet bare er en let måde for butikkerne at hive penge op af lommen på folk. Kritikken bliver dog afvist af Morten Nielsen. »Vi har indtil videre reduceret med ca. 10.000 ttons CO2 og været med til opførelsen af nye vindmøller. D Derudover er vi med til at øge fokus på CO2-temaet, og d det er vigtigt,« understreger Morten Nielsen. Mette Ósland Pedersen stiller sig da også uforståe uforstående over for sine kollegers kritik af miljøinitiativet. »Det er et spørgsmål om at CO2-neutralisere sin hjemmeside, og det synes jeg da ikke, at nogen kan være utilv freds med,« slutter Mette Ósland Pedersen.

Side: www.pitchfork.com Navn: Lasse Uddannelse: Medievidenskab Begrundelse: Min favoritmusikside med fyldestgørende anmeldelser og gode bedømmelser. Også mange interessante artikler fra alle musikkens hjørner. Det er her, jeg opdager størstedelen af det musik, jeg hører.

Vis mig dit yndlingssite FOTOGRAFEN MARCO BJØRSLEV JENSEN HAR BEDT SEKS STUDERENDE VISE DERES YNDLINGSHJEMMESIDE TIL RUST

SAMFUND

Side: www.politiken.dk Navn: Siri Uddanelse: Journalistik Begrundelse: Fordi jeg synes, det er den mest overskuelige danske nyhedsside på nettet.

W Side: www.soundvenue.dk

Navn: Allan Uddannelse: Engelsk Begrundelse: Jeg bruger musikportalen, fordi den fokuserer på alternativ og i mine øjne interessant musik, som ikke altid får spalteplads på andre hjemmesider. Den musikalske viden er forrygende, og siden er meget ambitiøs omkring nye tiltag inden for musikkens verden.

SAMFUND

Side: www.filmz.dk Navn: Jannik Uddannelse: Medievidenskab Begrundelse: Der er daglige nyheder fra filmverdenen. Både dum sladder og gode anmeldelser.

Side: www.facebook.com Navn: Christina Uddannelse: Psykologi Begrundelse: Jeg elsker at stalke folk, og så bruger jeg det rigtig meget til at snakke med mine venner og holde kontakten.

W Side: www.google.dk Navn: Sandra Uddannelse: Medicin Begrundelse: Jeg bruger både Google privat og i forbindelse med job og uddannelse. Der er efterhånden internet overalt inden for meget kort rækkevidde. Derfor er det nærliggende at bruge Google som opslagsværk.

En blogger bekender PUDDELMÆND, DANSK SELVFEDME, KLOVN, SPELTMØDRES MEKKA OG SEXISTISKE OSTE. PÅ BLOGGEN KARRIEREKVINDENS BEKENDELSER SÆTTER ANNE SOPHIA HERMANSEN ALT TIL DEBAT. VIRKELIG. TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Pr-foto, Liberal Alliance

Fra lejligheden på Østerbro i København gør bloggeren Anne Sophia Hermansen oprør med 70’ernes feminisme og folk, der hellere vil have samtalekøkken end samfundsengagement. Men besværet med at adskille brandet Anne Sophia Hermansen og personen Anne har fået hende til at tage bloggens fremtid op til overvejelse. De spydige kommentarer gør heller ikke bloggerlivet nemmere: »På nettet er der mange, som slipper den indre neanderthaler løs og skriver, så kun Mugabe kan formodes at sympatisere med deres crazy synspunkter,« siger Anne Sophia Hermansen. Hele bloggerkarrieren startede ved et tilfælde. Et essay om manden i 30’erne i Berlingske Tidende skabte vild debat, og det blev fulgt op af flere essays og debatindlæg. Da Anne Sofia Hermansen fik tilbudt bloggen på berlinske.dk, fik hun mulighed for at kommentere dagsaktuelle emner. Hvad bloggen giver Anne Sophia Hermansen i dag, kan hun godt blive i tvivl om. Den giver hende i hvert fald ikke det samme som tidligere: »Faktisk har jeg ændret mit syn så meget på min blog, at jeg overvejer at ændre dens form eller måske helt at stoppe. Det sidste bliver nødvendigt, hvis ikke jeg får fokus drejet væk fra min person.« KVINDER TIL DEBAT Debatterne skal ikke dreje sig om hende, men

i stedet om muligheden for at se verden lidt anderledes eller måske bare få et godt grin. »Overordnet har jeg ønsket at gøre op med den feminisme, der har hersket siden 70’erne, og som fortolker ligestilling derhen, at kvinder skal have særrettigheder. Hvorfor skal de have adgang til bestyrelser, når de aldrig har styret en virksomhed? Hvorfor skal kvindelige forskere belønnes for at være kvinder? Og hvorfor er det et problem, at chefen er en mand, hvis han er dygtigst? Køn er ikke en kompetence, det er et biologisk faktum,« slår Anne Sophia Hermansen fast med liberal klang. Anne Sophia Hermansen har aldrig lagt skjul på sine blå standpunkter, som hun ikke frygter, at læseren vil blive skræmt væk fra skærmen af. Hun opfordrer derimod alle til et stærkt samfundsengaAnne Sophia Hermansen gement: Blogger på berlingske.dk »Jeg tror, Pressechef i den finansielle sektor vi længe Mag.art. i litteraturhistorie har levet i Smagsdommer på DR2 den vildFast gæst i Søndagsfrokosten på P1

FA K TA :

SAMFUND

farelse, at det er småtabuiseret at diskutere politik og religion – i bedste fald var det noget, man gjorde i 70erne. Men helt ærligt, er det ikke på tide, vi begynder at beskæftige os med noget af det, der betyder noget? Dropper realityprogrammerne og opdateringerne på Facebook og træder ud i verden for at forholde os lidt til, hvad vi egentlig selv bidrager med.« Heldigvis oplever hun, at 90’ernes desinteresserede ironi og 00’ernes friværdi-verdenssyn er ved at blive erstattet af en samfundsmæssig ansvarlighed. Danskernes debatlyst har overrasket hende: »Jeg holder af, at vi er ca. 5 millioner mere eller mindre kvalificerede statsministre.« EN BLOGGER I BEVÆGELSE Selv føler hun sig klart kvalificeret til sprede fængende og markante synspunkter i kraft af sin professionelle baggrund og uddannelse. Men hun er ikke sikker på, at hun altid har ret i sine domme: »Jeg har længe været en sucker for lavkulturelle produktioner som Paradise Hotel og X Factor og været opstemt af Klovn, men enten har kulturradikalismen indhentet mig, eller også er jeg bare begyndt at kede mig. På den led kan jeg allerede nu se tilbage på indlæg, jeg ikke ville skrive igen i dag. Fint, at folk hænger mig op på gamle synspunkter, men jeg forholder mig retten til at blive klogere.« Den samfundsengagerede blogger holder

sig opdateret om begivenheder både i lille Danmark og i den store verden. Det giver hende inspiration til at sprede perspektivet ud og debattere kongehuset i England, feminisme i Tyskland og den danske singlekultur. De provokerende indlæg skaber bestemt også debat på bloggen. Underlødige kommentarer kyler hun dog direkte i spamfilteret, hvis

»Køn er ikke en kompetence, det er et biologisk faktum« folk kun har haft behov for at tømme deres personlige skraldespand. På et tidspunkt opdagede hun en kvinde, der tilsvinede hende under syv forskellige identiteter. »Jeg listede hendes pseudonymer på et af indlæggene og bad om at få en forklaring på skizofrenien. Det blev hun så vred over, at hun skrev til Berlingskes debatredaktion og anklagede mig for at have udleveret personfølsomme oplysninger,« fortæller Anne Sophia Hermansen.

VENLIG I VIRKELIGHEDEN Hun bliver fysisk utilpas af ordet iscenesættelse, men er alligevel ikke i tvivl om, at det netop er det, hun gør på bloggen. Anne Sophia Hermansen vil dog påstå, at hun er lidt sødere i virkeligheden og betydeligt mindre provokerende. Med tiden er det blevet et problem for hende at holde brandet Anne Sophia Hermansen adskilt fra sin privatperson. »Forleden var der en sælger af Hus Forbi, som råbte ad mig på Strøget. Jeg smilede ellers venligt til ham, men ville ikke købe hans blad, og så skreg han efter mig, at han vidste, hvem jeg var og ville ringe til DR. Der er sikkert dem, som elsker den slags og at blive genkendt, men jeg er ikke en af dem,« siger Anne Sophia Hermansen. Selvom hun for fremtiden vil forsøge at skelne mere mellem sit privatliv og den Anne Sophia Hermansen, som optræder med skarpe meninger, så fortryder hun ikke bloggen. »Fortrydelse er for tøsedrenge. Skulle jeg fortryde noget, er det, at jeg ikke har fået civiliseret kommentarsporet fra starten og hældt de værste tosser ud. Men det var en erfaring, jeg måtte gøre mig,« forklarer hun. Hvordan hendes blog vil udvikle sig i fremtiden, har hun svært ved at forudse: »Men jeg kan sige, at min blog er i et vadested, fordi jeg er det.«

SAMFUND

Morten han gi’r aldrig op VIDEODAGBØGER OM OP- OG NEDTURE SKAL HYPE MORTEN REMARS MUSIKPROJEKT. MANDEN BAG 80’ER HITTET JONATHAN JAGER EN PLADEKONTRAKT, FOR AT DET SKAL LYKKES, SKAL HAN SKABE EN HISTORIE, SOM KAN BRANDE PLADEN. DEN HISTORIE UDSPILLER SIG LØBENDE PÅ FACEBOOK.

TEKST Anders Dall FOTO Anders Dall

»God morgen og velkommen til min videodagbog .« Sådan møder man Morten Remar i hans første videodagbog på Facebook-siden »Morten Remars musikeksperiment.« I videodagbøgerne, som løbende skyller ind på Facebook-siden, snakker han om skrivestress, forklarer hvorfor han synger på engelsk på den nye plade og spiller små bidder af sine sange. Alle tanker omkring tilblivelsen af hans album tikker frem på Facebooksiden i form af korte videodagbøger. I 2004 gjorde pressen musiklivet surt for Morten Remar og hans band Back to Back.

De udgav albummet Popficktion, men udgivelsen fik aldrig fat i danskerne, fordi den manglede en uundværlig ingrediens. Presseomtale. Den manglende pressedækning drænede bandet for energi, og de gik hver til sit. Seks år senere er Morten Remar igen klar til et albumprojekt, og denne gang knytter han en historie til projektet, som skal brande hans album og gøre det interessant for både pladeselskab og presse. Morten Remars projekt pladekontrakt 2011 er skudt i gang. Morten Remars idé bag projektet er at skabe opmærksomhed omkring hans musik, og målet er en pladekontrakt og presseinte-

»Forestil dig et rør, hvor der kan komme ti kugler i ad gangen, men der er altså 100, der gerne vil igennem det rør. Det sker bare ikke«

resse. Videodagbøgerne skal skille ham ud fra mængden af musikbands, der kæmper om synlighed i en benhård musikbranche, fortæller Morten Remar. »Forestil dig et rør, hvor der kan komme ti kugler i ad gangen, men der er altså 100, der gerne vil igennem det rør. Det sker bare ikke,« filosoferer Morten Remar. Han ved godt, han er nødt til at være ærlig omkring hele processen – også når det går dårligt. »DET ER JO IKKE INTERESSANT FOR FOLK, HVIS JEG IKKE ÅBNER DØREN ORDENTLIGT.« Morten Remar er hverken Thomas Helmig eller TV2, som automatisk får pressens opmærksomhed. Han har heller ikke et kendisansigt og en mediepersonlighed som Amalie fra Paradise Hotel, der via sin kendisfaktor har fået en pladekontrakt. Morten Remar har været væk længe fra den danske musikscene, og hvad gør man så for at blive set af pladeselskaber og

FAKTA:

Født 9. maj 1960 Fik sit musikalske gennembrud i 1989 med landeplagen Jonathan Startede sit videodagbogsprojekt på Facebook den 19. november 2010 Arbejder i DR Byen som journalist på P3 web, tilrettelægger på DR2 Temalørdag og som vært på P1-programmet Videnskaben Kort

SAMFUND

32 pressen? Man lukker folk ind i den albumproces, der normalt holdes lukket. »Jeg prøver at skabe en historie ved at lægge de her videodagbøger ud på Facebook, og jeg ved ikke, hvordan det ender. Normalt holder alle folk kortene helt ind til kroppen og viser ikke noget. Jeg vil prøve at gøre det omvendt. Jeg vil åbne den proces op og fortælle, hvordan mit forløb er,« fortæller Morten Remar. Han er godt klar over, at han risikerer at skulle forholde sig til afslag fra pladeselskaber, men det er en del af præmissen, forklarer han. »Jeg bliver nødt til at fortælle, hvis jeg får et afslag fra et pladeselskab. Selvom det ikke er særlig fed reklame, så er det en del af virkeligheden. Hvad gør man så, hvem snakker man så med?« spørger Morten Remar. Succeskriteriet er en pladekontrakt Morten Remar lægger ikke skjul på, at suc-

ceskriteriet er en pladekontrakt, så han kan udgive sit album og komme på tour. Han er

»Normalt holder alle folk kortene helt ind til kroppen og viser ikke noget. Jeg vil prøve at gøre det omvendt« ikke i tvivl om, at hans videodagbøger kan give ham den historie, som kan fange pressens opmærksomhed, så det ikke ender på

Morten Remar er på jagt efter pladekontrakt og presseomtale.

samme måde som Back to Back-pladen fra 2004. »Når jeg står med mit album, så har jeg merværdi i at gå til pressen, fordi jeg har den her historie, og jeg har lagt de her videoer ud. Jeg har faktisk fået en fangruppe. Der er noget interesse omkring det her,« pointerer Morten Remar, som fortæller, at 800 Facebook-brugere i løbet af Facebook-sidens første tre uger har klikket sig ind på den mest sete videodagbog. Det er Morten Remar godt tilfreds med. Skulle det værste ske, at pladekontrakten udebliver, så har han en plan b. Så udgiver han selv pladen, men så bliver den kun udgivet på nettet, forklarer han. »Jeg ved, det bliver til noget. Jeg kan jo godt udgive det selv, men så bliver det på nettet. Det vil ikke ende med, at det ikke bliver udgivet. Det ville være meningsløst,« slutter Morten Remar, som i uge 8 går i studiet for at indspille pladen.

CARMINA

SAMFUND

BURANA

f ter

l Bil

Carl Nielsen Salen Odense Koncerthus Onsdag 16. februar 路 2011 路 Kl. 21.00 Torsdag 17. februar 路 2011 路 Kl. 19.00 odensesymfoni.dk

r k 3

g -o e i d 5 STubat 6 d Me gera un

Billettelefon 63121314

SAMFUND

TEKST Niels Christian Buhl

VIDEODAGBØGER OM OP- Er OG SKAL HYPE REMARS »Selvom man som deltagerMUSIKfærdes på samdet NEDTURE de lunkne dåseøl, den beskidte badesø, MORTEN me område som en masse andre, så er opleveldet brede musikudvalg eller måske noget helt PROJEKT. MANDEN BAG 80’ER HITTET JONATHAN JAGER EN PLADEKONTRAKT, serne individuelle, og alle har forskellige histofjerde? FOR AT DET SKAL LYKKES, SKAL HAN SKABE ENFestival, HISTORIE, SOM KAN BRANDE rier at fortælle. Vi vil vise vores publikum, hvor De fleste, der har været på Roskilde nuanceret den her feeling er,« fortæller han. vil kunne nikke genkendende til, at der hviler PLADEN. DEN HISTORIE UDSPILLER SIG LØBENDE PÅ FACEBOOK. TEKST: Anders Dall FOTO: Anders Dall

en helt særlig atmosfære over Dyrskuepladsen, når den i begyndelsen af sommeren danner bopæl for over 100.000 glade festivaldeltagere. Men hvad er det helt præcis, der skaber denne atmosfære, som festivalen selv har døbt ”the orange feeling”? Og hvad denne feeling går ud på? Det skal en ny kampagne forsøge at finde svaret på. I løbet af februar lancerer Roskilde Festival på sin hjemmeside en kampagne med navnet ”Share the feeling”. Over fire uger vil sidens brugere kunne dele oplevelser fra festivalen, udveksle tips og tricks til den perfekte festival og komme med deres bud på, hvad ”the orange feeling” er. Hver uge vil et nyt emne være til debat, og som afslutning på hvert emne vil de bedste indlæg blive kåret. Den første uge i kampagnen skal publikum give deres bud på den bedste koncertoplevelse på festivalen, og forfatterne bag de bedste bud præmieres med festivalbilletter og adgang til at overvære en af årets store koncerter fra sidelinjen på Orange Scene. De mange små historier, der i løbet af kampagnen finder vej til hjemmesiden, vil forhåbentlig kunne give et billede af, hvad den orange følelse dækker – eller snarere, kan dække – over. Det håber i hvert fald festivalens pr- og marketingschef, Jon Laursen.

Selv mener Jon Laursen, at festivalens særlige feeling blandt andet skabes af det store antal frivillige, der hjælper til før, under og efter den ugelange fest. »Den store grad af frivillighed betyder, at folk føler sig som en stor del af festivalen. Derfor er de meget deltagende, og med den deltagelse er de med til at skabe den her unikke stemning. Hvis vi eksempelvis erstattede de frivillige campingvagter med professionelle vagter, ville det skabe en helt anden stemning.« DOT, DOT, DOT… Prikker. Masser af orange prikker. Det visuelle udtryk, der knytter sig til årets festival, og som hen over foråret vil spire frem på plakater og i annoncer, er en eksplosion af prikker. Udtrykket stemmer godt overens med ”Share the feeling”-kampagnen, idet hver af de orange prikker symboliserer en festivalgænger og hans ellers hendes individuelle oplevelse af festivalen. Jon Laursen udtrykker det på følgende måde: »Hver dot er alle de elementer, som er med til at skabe den her specielle feeling – the orange feeling. Det er en feeling, som er skabt af alle deltagere. Det er summen af alle.«

AF SYDDANSKE STUDERENDE

Syddanske Studerende fik endnu et fremragende valg i 2010. Vi stillede op på alle fakulteter, og fik 16 ud af 17 pladser. Trods flere systemfejl er valget veloverstået. Det var to dage med masser af sne og halvtomme gange på universitetet, hvilket nok også var grunden til, at stemmeprocenten kun nåede op på 12,77%. Syddanske Studerende tog 1704 stemmer, de borgerlige fik 405 og Anders Almtoft fra Sønderborg fik 33 stemmer. De to bestyrelsespladser gik igen i år til Syddanske Studerende, hvor Freja Brandhøj og Henrik Bjerregaard blev valgt ind. KORT OM DE TO KANDIDATER Freja Brandhøj er netop gået af som formand for Syddanske Studerende. Nu er hun i stedet blevet valgt ind i universitetsbestyrelsen med 574 personlige stemmer. Hun er oprindelig fra Sønderborg, har gået på højskolen for politik i Esbjerg og været ved gardehusarregimentet i Slagelse. Hun læser lige nu statskundskab på

5. semester og har netop sagt sit job op som foredragsholder for at bruge tiden på bestyrelsesarbejdet. »Det er helt fantastisk at blive valgt ind med så mange personlige stemmer, det har været en fed oplevelse at være ude og snakke med så mange studerende. Der har været mange inputs og gode diskussioner, og jeg er helt sikker på, at Syddanske Studerende kan løfte opgaven.« Henrik Bjerregaard er 24 år og læser HA på SDU i Kolding. Han vil repræsentere de 4 mindre campusser i SDU’s bestyrelse, så deres stemme også bliver hørt. Henrik er lige nu ved at afslutte sin praktikperiode på Christiansborg. SYDDANSKE STUDERENDE VIL I 2011 KÆMPE FOR: • Et pædagogisk CV. Der skal opstilles krav om, at man ikke kun skal fremsende et fagligt CV, men også et pædagogisk CV. Samtidig skal evalueringerne tages alvorligt, og un-

derviserne skal på kurser i pædagogik, brugen af slides etc. • Socialt miljø. Det sociale miljø på de 5 campusser skal optimeres. Hvis vi har et godt socialt miljø, skaber vi bedre rammer for de studerende, og flere færdiggør deres uddannelse. Alle skal tilbydes en rustur, vejledning og øvelsestimer. • SU og uddannelseskvalitet. Gennem DSF vil vi kæmpe for at bibeholde SU’en og uddannelseskvaliteten. Vi vil samtidig kæmpe for, at de færdiguddannede, der søger til udlandet inden for 3 år, ikke kommer til at betale deres SU tilbage. Læs mere på syddanskestuderende.dk

TANKE

Syddanske Studerende vandt valget stort

TANKE

INGEN KAN NÆGTE, AT FACEBOOK-OPDATERINGER UDEN LIKES OG KOMMENTARER ER DET MEST VANÆRENDE SCENARIO FOR EN UNG ANNO 2011. SPECIELT IKKE HVIS OPDATERINGEN FLASHER VELOVERVEJEDE TANKER OM DIN UNDULATS DØD, SORTSTEGTE POMFRITTER OG KATASTROFALE KÆRESTESORGER. DERFOR SERVICERER RUST NU ALLE SINE LÆSERE MED EN SUBLIM GUIDE TIL UENDELIGE LIKES OG KOMMENTARER. TEKST Jasmina Blichert FOTO Facebook

FORTÆL ALT »Blev skudt i hjertet. Er helt knust. Det gør så ondt indeni mig. Verden er helt tom uden dig.« Selvfølgelig er det vigtigt, at du som statusholiker tager alle dine venner med på en tur gennem dit følelsesregister. Lad dem vide statussen i dit forhold, hvordan dine tømmermænd skrider frem, og hvad du f.eks. planlægger at spise til aftensmad. Dine venner kan ikke leve uden de informationer. Ha’ dog in mente, at du kan ende med at blive offer for verdens falske sympatier. Men who cares? Du vil helt sikkert blive kommenteret og »it’s better to lose a lover, than to love a loser.« VÆR ORIGINAL Tænk nyskabende og belær dine venner: »Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne.« Det gælder om at vække dine venners opmærksomhed og pirre dem med lokkende opdateringer som: »Jeg synes, det er skræmmende, hvad man nogle gange kan finde i sit navlehul.« Eller: »Hvis du hører ordene: ’Gæt hvad jeg har i hånden’ - så vil du ikke vide det.« Hvis du ikke kan finde på noget sjovt, så fortæl om dine pinlige handlinger. Eller brug Facebook som hittegodskontor og efterlys dine tabte trusser fra lørdag nat eller »kan nogen hjælpe mig med at finde min husnøgle til Grønnegade nr. 19. Sidst set ved midnatstid og er altså begyndt at fryse lidt nu?« Så skal du nok få indhentet nogle likes.

37 TANKE

SKRIV I NUET Det vigtigste med statusopdateringer er aktualitet og nærvær. Gør det klart over for dine venner, at du er hurtig på tasterne og overhovedet ikke lader dem slippe for nogle informationer om, hvad du laver i nuet. I stedet for at sidde på kummen og skrige din stemme ud, så brug det sociale netværk: »EMERGENCY: Er der nogen på toilettet ved kiosken på Bellevue Strand? Så smid lige en rulle toiletpapir over sidste bås. Jeg venter. Tak!«

HUSK HØJT HUMØR OG HUMOR Den sorte humor hitter. Beskriv for eksempel hvad der ligger på bordet foran dig eller stil spørgsmål til dine venner. Så er du næsten garanteret kommentarer: »Har I lagt mærke til, at folk, der snorker, altid falder i søvn først?« Hvis du er helt blank for idéer og aldrig har prøvet at blive liket, så brug en klassiker. Stjæl fra dine venner, din familie og personer omkring dig. Fang pick-up-lines. Hvis ikke du selv er sjov, kan det være, dem omkring dig er det. »Søren prøver at skifte sin adgangskode på Facebook til ’penis’, men den bliver ved med at sige, den er for kort.« Den slags opdateringer vil højst sandsynligt ikke vække en kæmpe latter, men mon ikke den kan få et par personer til at smile? PRØV POESI Poesi kan også skaffe likes. Det skal dog være inspirerende og fængende, som »Kebab, dürüm og falafel, jeg spiser dig uden min gaffel.« Og så er der selvfølgelig også de statusopdateringer, der opstår helt af sig selv, når du lige glemmer at trykke på den lille log-off-knap i højre hjørne. »Hej Anna. Det er farmor. Jeg kan ikke finde ud af at logge af din profil. Kan du hjælpe mig?« Godt nok er du ikke selv forfatteren, men du bliver liket. Også selvom du pludselig har fået klamydia og gonore på Facebook, uden du selv var klar over det. Og husk så bare på: Hvad du deler med verden, deler den med dig. Share løs.

TANKE

SU – en investering i fremtiden AF MIKKEL ZEUTHEN, AFGÅENDE FORMAND, DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

Mathias Sommer påstår i sit debatindlæg ’Afskaf SU’en og red Danmark’, bragt i RUST december 2010, at danske studerende er uansvarlige og umotiverede. Et resultat af SUsystemet, som han mener burde afskaffes og erstattes med billige statslån og fjernelse af topskatten. I Danmark har vi mange muligheder, men de er ikke ubegrænsede. Hvis man vil studere i en af de større byer og samtidig bo i nærheden af sit studie, så skal man have pengepungen i orden. SU’en blev indført i 1970 for at sikre, at alle havde adgang til uddannelse uanset social placering. Og det har faktisk virket så godt, at Danmark i dag har den højeste sociale mobilitet af alle OECD-lande og i det hele taget har en større andel unge med en videregående uddannelse end de fleste andre lande. Men derudover, hvori ligger så den egentlige investering i samfundet, når det gælder SU? Ifølge tal fra DEA (erhvervslivets tænketank) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tjener udgifterne til universitetsuddannelser sig selv ind mange gange, og hver kandidatgrad giver over et helt arbejdsliv i gennemsnit 8 mio. kroner i overskud, når alle udgifter til SU, undervisning, tabt arbejdsfortjeneste osv. er trukket fra. Flere færdiguddannede betyder således flere penge til staten. Hvis der bliver skåret i SU’en, risikerer vi, at færre vil tage en videregående uddannelse, og mange studerende vil blive nødt til at arbejde væsentligt mere og derved bruge mindre tid på studiet. Det er vigtigt at huske på, at politikerne altså ikke giver os SU, fordi de synes, det er synd for os! SU’en kan snarere betegnes som en social kontrakt, hvor samfundet betaler os for, at vi til gengæld kan koncentrere os om studiet.

I løbet af efteråret stod cirka 20 organisationer, heriblandt Danske Studerendes Fællesråd, bag initiativet ’Unge ta’r Ansvar’, hvor budskabet om at investere i fremtiden helt forudsigeligt af nogle blev kritiseret for at være et udtryk for en forkælet krævementalitet. Én af parolerne var ’Nej til forringelser af SU’en’. Det er jo ikke at kræve, når man ytrer ønske om at bevare noget, man har haft i 40 år, og som i et dyrt dansk samfund holder sammen på studieøkonomien, mens man yder sit for at kunne betale samfundet tilbage senere. Kampagnen gik på, at det er uansvarligt at skære ned på det, der skal bære fremtidens velfærdssamfund, og at det er ansvarligt at investere i det. Vi var rigtig mange unge, der tog ansvar for fremtiden ved at vise, at vi gerne vil bidrage til fremtidens store udfordringer, men så kræver vi til gengæld et stop for nedskæringer på SU og uddannelse. Og hvis Mathias Sommer ikke mener, han har brug for SU’en, og den gør ham doven og umotiveret, så er han jo mere end velkommen til at framelde sig SU’en. Men det har du vel forhåbentlig allerede gjort, for ellers skriger dobbeltmoralen da højlydt til himlen…

INTERNETGIGANTEN GOOGLE HAR SIDEN 1998 VÆRET HELE VERDENS INFORMATIONSLIVLINE. MED OVER 200 MILLIONER FORESPØRGSLER HVER ENESTE DAG ER GOOGLE VERDENS STØRSTE SØGEMASKINE. MEN HVILKE ORD TASTER DANSKERNE IND I SØGEFELTET? TEKST Grith Larsen FOTO Google

Hvad hedder hovedstaden i Kasakhstan, hvor lang tid varede 30-års-krigen, og hvordan binder man et slips? Alt det og meget mere kan internettets svar på oraklet i Delfi fortælle dig. Antallet af Google-søgninger er steget med 305 % de seneste fem år. Hvert år sladrer vores virtuelle ven i nøden om, hvad danskerne søger mest på. Inden RUST afslører de mest googlede ord i Danmark i 2010, får du først top fem over de mest googlede danskere, de mest googlede danske nyheder og top fem over danske søgninger, der er steget mest det foregående år. Kronprinsesse Mary troner sig til femtepladsen over mest googlede danskere. Selvom de fleste nødig vil indrømme, at de ser Paradise Hotel, afslører Google noget andet: Paradise Hoteldeltageren, Amalie Szigethy, indtager nemlig fjerdepladsen. På tredjepladsen flyver

Lene Espersen ind, mens andenpladsen brystes af Anni Fønsby. På førstepladsen har danskerne sagt velkommen til Medina, der er den mest søgte danske person på Google i 2010. På nyhedsfronten tager Helle ThorningSmiths skattesag femtepladsen. Finhvalen fra Vejle strander på fjerdepladsen, mens endnu en politiker og i øvrigt den tredje mest googlede dansker, Lene Espersen, igen lander på en tredjeplads. Den islandske askesky hoster sig op på en andenplads. Førstepladsen over de mest googlede nyheder er jordskælvet i Haiti. På listen over søgninger, der er steget mest i 2010, ræser Bilbasen ind på en femteplads. Fjerdepladsen går til cyberlegepladsen Gratis Spil, mens tredjepladsen tildeles Elgiganten. I stedet for at kigge ud af vinduet klikker danskerne dmi.dk ind på en andenplads. Førsteplad-sen over de søgninger, der er steget mest,

er vores alle sammens ekstra sæt øjne i form af Google Street View. Men hvilke ord har vi danskere overordnet set googlet mest det forgangne år? Femtepladsen goes to Google Translate, der can help you med at translate engelske words. Søgehøjdespringeren dmi.dk fastfryser sig til en fjerdeplads. Tredjepladsen er interessant. Den går nemlig til Google selv. Andenpladsen går til overspringshandlingernes slikbutik: YouTube. Førstepladsen over de mest googlede ord går ikke overraskende til det virtuelle, sociale netværk Facebook. Hvis du nu er en af de få danskere, der endnu ikke ved, hvad Google er, kan du passende google dig til det.

TANKE

Danskerne googler ’google’ på