Rust magasinet februar 2013 by RUST Magasinet

NR. 1 JANUAR 2013

Puk Damsgård ”Jeg sagde ikke ja tak til at blive korrespondent i Mellemøsten for så at trække mig, når nogen hiver en Kalasjnikov frem” Odense får fremtidens atletikanlæg ved SDU Gæt et totemdyr og vind 200 kr til Nelle’s Café

RUST

INDHOLD REAKTION

4 Æggeleder Den nye redaktion byder dig velkommen.

De studerendes universitet Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende, fortæller, hvordan han synes et universitet bør være.

Stop dit brok og stil op! Kun 16% stemte til valget i november. Det er eneste chance for at få indflydelse studieordningen.

UNIVERSITET

Bladet fra munden Entusiastiske studerende fylder pennen hver måned. Få indsigt i universitetets bladkultur.

Fordomsmøllen - Medicin Fordomme er der nok af. I denne måned kan du læse om de fordomme, vi har om medicinstuderende.

Nyt hjerte til Odenses motionsliv Læs om det nye atletikstadion, der kan få dit hjerte til at pumpe hurtigere.

Del din akademiske viden Det nye projekt, Braintrust, giver dig muligheden for at oprette en akademisk CV.

18 Case-konkurrence Konkurrencen, der kan kickstarte din karriere!

SAMFUND

Midt i verdenshistorien Tag med Puk Damsgård til Mellemøsten i månedens portræt.

Dværge sælger shots i spotlight I denne måneds fotoreportage tager vi dig med til fest.

Efter hver festival tænker jeg; ”Det gør jeg fandme aldrig igen.” Sanne er mellemleder i underholdningssektionen på Roskilde Festivalen.

TUMULT

Kolde tæer og farisæere I Danmark fejrer vi andet end jul og fødselsdag. I denne måned kan du høre, hvordan man holder Pers Awten.

Novelle – Thobias Læs månedens novelle inspireret af det truede ord fusentast.

36 Konkurrence Find dit totemdyr og vind et gavekort til Nelle’s Café i Odense!

39 Kalender Den store guide til musik og teater.

Nr. 1 – 2013

oprettelse kr. 99

STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE BEDSTE 4K-BIOGRAF · BEDSTE GRIN NI SE DEY NU! IT BIOC

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST REAKTION Velkommen tilbage fra læseferie! Det er endnu engang tid til at vende blikket mod kammerater og kantinemad, men også dit studenterblad RUST er tilbage – nu på en ny og anderledes måde. Som traditionen byder, har RUST nemlig skiftet redaktion over julen. Vi er nu seks journaliststuderende, der er steget om bord på RUST-vognen og denne gang med to kvinder på forsædet. Vi vil hver måned give dig en tur gennem sjove, skæve og informerende artikler, som kan give dig lidt ekstra at tænke på i bussen, ved morgenbordet eller måske på toilettet.

Æggelederen

Med den nye redaktion kommer også nye tiltag. Vi har valgt at dele bladet op i fire sektioner: I sektionen REAKTION kan du komme til orde. Her er plads til læserbreve, kommentarer og opfølgninger fra sidste nummers artikler. I sektionen UNIVERSITET vil vi kaste lys på problemer, løsninger og begivenheder på dit universitetet. Her vil det nye faste format ”Fordomsmøllen” indgå, hvor du kan få dig et lille grin, når vi stiller skarpt på et studie og de fordomme, der knytter sig til de studerende. I sektionen SAMFUND giver vi dig indblik i verdenen uden for universitetets rustne vægge. I denne måned kan du læse vores portræt om Puk Damsgård, som også havde vanskeligheder ved valget mellem skinke- eller

tunsandwich i kantinen som studerende på SDU, men som nu står overfor mere skæbnesvangre valg som fast mellemøstkorrespondent på DR. I fotoreportagen får du muligheden for at følge to dværge med nissehuer og fuldskæg, mens de langer Slizzers over minibaren til julefrokost på Skru ned bar i Århus.

Den sidste sektion hedder TUMULT. Her graver vi gamle traditioner op, som du måske aldrig har hørt om før. Kender du for eksempel Pers Awten? Ved denne aften fejrede man lysets tilbagevendelse og drak drikken Farisæere, der vil give dig varmen helt ud i storetæerne. Du vil også hver måned fremover kunne læse en novelle, der tager udgangspunkt i et uddøende ord. I denne måned kan du for eksempel blive klogere på ordet fusentast. I månedens blad kan du også finde en guide til hvordan du finder dit totemdyr, og i denne forbindelse deltage i konkurrencen om 200 kroner til Café Nelles i Odense. Husk, at vi skriver bladet til dig. Så sidder du og bobler over med gode historier, forargelser eller vittigheder, så tøv ikke med at komme til tasterne. Skriv til os på rust@sdu.dk, find os på rustonline.dk eller søg efter RUST magasinet på Facebook. Vi vil gerne vide, hvad der rører sig! Husk, at fra nu af bliver det kun lysere udenfor. Og indtil solen rigtig får fat, kan du jo varme dig over en farisæer.

På vegne af redaktionen

Stine Voigt de Klauman Ansvarlig chefredaktør

Stine Voigt de Klauman

Rebecca Bodnia Chefredaktør

Rebecca Bodnia

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør

Peter Blæsild Redaktør

Lars Düwel Redaktør

Maja Mackintosh Johansen Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto Gitte Post

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 1 – 2013

Danmarkspremiere Classical Mystery Tour

A Tribute to

The Beatles

Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus

EKstRAKONCERT

LĂ¸rdag 13. april 2013 kl. 15.00 odensesymfoni.dk

RUST REAKTION

De studerendes universitet Hvad er det præcis ét universitet er eller bør være? For mig er det helt klart. Et universitet skal forsyne samfundet med den nyeste viden gennem den bedste forskning. Uden universiteterne ville vores samfund gå i stå og vi ville ikke kunne løse de udfordringer vi står overfor. De vigtigste på et universitet er os studerende, hvilket jeg ikke skriver i arrogance eller i nedværdigelse af det enorme arbejde som forskerne på universiteterne gør. Men uden studerende, så var der ingen til at bringe den ny viden fra universitet videre til samfundet. Uden studerende ville universiteterne gå i stå, da der ikke er nogen til at tage over når forskerne går på pension. Og uden studerende ville den vigtige viden på universiteterne aldrig få luft under vingerne og inspirerer til ny viden og forskning. Det

er vigtigt, at universiteterne hele tiden forsker og bliver rigere på viden. Men vigtigere er, at denne viden kommer videre til studerende, så den kan blive brugt i ny forskning eller til nye løsninger i samfundet. Viden er intet værd, hvis den ikke kommer længere end i forskerens reol. På Syddansk Universitet har man sat sig målet om at være Danmarks mest attraktive universitet for studerende. Det har fået kritikere til at påstå, at man prioriterer studerende så højt på Syddansk Universitet, at det resulterer i at man nedprioriterer forskning. Men intet kan dog være mere forkert. For kravet om den bedste forskning kommer nemlig fra os studerende. Som studerende handler det om at få den bedste uddannelse, så man kan få det bedste job i samfundet efterfølgende, det kan kun ske

erende

U18 og stud

T 50% RABA

Oplev Mille Hoffmeyer Lehfeldt i rollen som Jeanne d’Arc, der er så stærk i troen, at hun udretter de utroligste ting

hvis ens uddannelse er den bedste og det kræver den bedste og nyeste forskning. Og det kræver at forskere håndterer kunsten, at agere læremester for studerende, så de kan forstå og bruge den viden de får stille tilrådighed gennem deres studietid. Så ved at prioritere de studerende højt på Syddansk Universitet, så sætter man også kvalitet i uddannelse og forskning højst. Hvilket ikke kun godt for os studerende, der kan forvente de bedste vilkår, når vi tager vores uddannelse. Men det er også godt for samfundet omkring universitetet, der får den bedste arbejdskraft, når den studerende er færdiguddannet. Og ikke mindst godt for forskerne på universitetet, da de kan se deres viden blive omsat til nye løsninger til glæde for hele samfundet. Men ved at have de bedste stude-

rende på Syddanske Universitet, så får forskerne også de bedste muligheder for at rekruttere de største talenter til deres egen forskningsgruppe. Derfor er det med stor glæde at Syddansk Universitet i denne tid er ved at behandle et udkast til de næste 7 års udvikling for universitetet i “Strategi og ledelsesgrundlaget”, her skal det nemlig slås fast at Syddansk Universitets grundfortælling skal være “de studerendes universitet”, foruden studerende var der nemlig intet universitetet. Peter Lykkegaard Hansen Formand, Syddanske Studerende

Har du en mening?

Så få den i RUST! Synes du, at noget burde laves om på dit universitet eller i dit samfund – så råb op!

Af Jean Anouilh

JEANNE D’ARC STORE SCENE PREMIERE 8. FEB. www.odenseteater.dk Nr. 1 – 2013

Har du undret dig over, hvorfor de siger mojn i sønderjylland, eller kassedamerne er sødere i Bilka end Fakta – så råb op! RUST trykker læserbreve, klummer, reaktioner om alt mellem himmel og jord. Tøv ikke med at komme til tasterne! rust@sdu.dk

www.postenlive.dk

15. feb.kl. 21:00

KATO Shaka Loveless

08. feb. kl. 21:00 Studiepris

21. feb. kl. 20:00

Studiepris

Rum 37 + Gasbl책 + Motor

01. mar. kl. 21:00

Svartsot Barbara Moleko

28. feb. kl. 21:00 Studiepris

08. mar. kl. 21:00

Peter Sommer

Stoffer & Maskinen 07. mar. kl. 20:00 Studiepris p책 alle de fede koncerter!!!! Tilbud til alle studerende! Bliv medlem af Club Dexter/Posten for kun 100 kr.

14. mar. kl. 20:00

The Raveonettes

RUST REAKTION

Reaktion på valget

Stop dit brok og stil op! Kun 16 % stemte til valget i november. Resultatet medførte en overvægt af fredsvalg og 22 gange måtte valget aflyses – fordi ingen stillede op. Tekst og foto: Rebecca Bodnia

Du sidder i auditoriet og hører på forelæseren, der bliver ved med at tale i de samme cirkler. Facebook er den eneste aktivitet på din MacBook, og du begynder langsomt at tænke: ”Hvad får jeg egentlig ud af det her fag?” Du kunne faktisk slippe. For som repræsentant i dit studienævn, bestemmer du blandt andet hvilke fag, der indgår i din uddannelse. Alligevel måtte valget til studienævn og akademisk råd aflyses 22 gange For studienævnene gælder det blandet andet Amerikanske Studier, Farmaceutstudiet og Bibliotekskundskab og Videnkommunikation. ”Studienævnet har så meget at skulle sige! For eksempel kan man få stoppet nedskæringer af valgfag eller ændre eksamensformen. Skal vi fokusere mere på praktikforløbet? Hvad gør vi med frafald? Det er dér, hvor du kan ændre på din uddannelse. Hvis de studerende ikke engagerer sig, kan det ende med, at der slet ikke sidder studerende i de besluttende organer. Det kan jeg godt frygte,” fortæller Clemens Lyngborg Tofterup, der er kandidatstuderende på økonomi og i november blev valgt ind i studienævnet. Studienævnet er det eneste sted, hvor de studerende ved lov har medbestemmelse. Loven siger, at 50 % af et studienævn skal bestå af studerende – og det giver helt unikke muligheder, fortæller Clemens Lyngborg Tofterup: ”Vi rådgiver ikke kun, vi siger til og fra. Vi har som studerende rigtig meget at skulle sige, når vi har halvdelen af pladserne. Når vi tager dispensationssager op, har man virkelig den studerendes hat på. De ansatte har en helt anden interesse.”

Nr. 1 – 2013

22 steder med bortfald Kun 16 % af de studerende på Syddansk Universitet stemte til valget i november. Ud af 133 valg var 80 fredsvalg, og hele 22 valg bortfaldt, fordi ingen stillede op. Et fredsvalg betyder, at der ikke var kamp om pladserne. Hertil gælder også de valg, hvor der var færre kandidater end pladser. Flere steder mangler der studerende til at råbe op for dem selv, men i lige så høj grad for deres fremtidige medstuderende. ”Mange tænker: ’Jeg når alligevel at blive færdig, før tiltagene bliver gennemført, så det er ikke relevant for mig’. Men hvis vi ikke skaber en kultur nu, kommer der aldrig til at sidde studerende og få indflydelse på SDU’s fremtid,” fortæller Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende.

”

De nye har jo lært, hvor kantinen er, så de skal bare også lære, hvad et studienævn er – Peter Lykkegaard

”

Syddanske Studerende prøver at få november-valget til at være en fast del af introforløbet, så samtidig med at pensum bliver oplyst, får man også at vide, hvordan man får indflydelse på universitetet. ”De nye har jo lært, hvor kantinen er, så

de skal bare også lære, hvad et studienævn er. Som ny studerende skal man vide, at der findes organer på universitet, der har stor indflydelse på ens hverdag,” mener Peter Lykkegaard. Rygtet om udvælgelse skræmmer Udover mangel på information siver der nogle steder på universitetet et rygte, der er med et at sætte en stopper for demokratiet. ”Jeg hører på gangene, at der nogle steder er den opfattelse, at man udvælges af ledelsen for at sidde i studienævnet. Det er et meget meget stort problem. De studerende skal for pokker bare vælges, de skal ikke udpeges af lederne på instituttet,” understreger Clemens Lyngborg Tofterup. I studienævnet skal man have mod til at stille kritiske spørgsmål og kunne sige fra overfor de ansatte. Det mener Clemens Lyngborg Tofterup kan blive svært, hvis man er blevet udvalgt af ledelsen. Indflydelse på studieophold og -start Har man modet til at slå i bordet, så er der mulighed for at få indflydelse på alle aspekter af uddannelsen. ”Hvis man for eksempel gerne vil have flere på udlandsophold, så er det i studienævnet, at man presser på,” fortæller Peter Lykkegaard. Det kan Clemens nikkede genkendende til. I studienævnet på økonomi har de netop haft tema om udlandsophold, og de studerende har virkelig kunne mærke, at der er blevet spidset ører fra ledelsens side. Her har studiestart også været under evaluering. Fra kun at handle om hvem

RUST REAKTION der kan drikke flest øl, handler det nu i højere grad om den faglige dimension. Det har været på de studerendes initiativ for at sikre plads til mangfoldighed, fortæller Clemens Lyngborg Tofterup: ”Der skal selvfølgelig være plads til at drikke øl, men mit indtryk er, at nogle bliver skræmt væk med de der historier om, hvor meget man skal drikke. Ændringen har faktisk været på de studerendes initiativ og med deres opbakning.” I Slagelse har håndteringen af den nye mulighed for gruppeeksamen været på dagsorden i studienævnet for erhvervsøkonomi, fortæller Daniel Sentow. For der er ingen grænser for, hvad der kan diskuteres inden for universitets regime. ”På økonomi har vi fortalt ledelsen, hvad vi synes om de digitale eksamener. De eksamener kan godt give udfordringer, som man ikke tog højde for, dengang de blev indført. Så dem er vi opmærksomme på,” fortæller Clemens Lyngborg Tofterup. Alle kan stille op I studienævnet holdes et månedligt møde. Clemens Lyngborg Tofterup vurderer, at han bruger en time på at forberede sig til hvert møde. Det er ikke meget arbejde, men udbyttet er til at tage og føle på.

”Jeg har siddet i elevrådet på gymnasiet, men det overrasker mig, hvor meget mere man har at sige i studienævnet. Der bliver hørt efter, når man siger fra,” siger Clemens Lyngborg Tofterup.

når jeg kun har 26% af de økonomistuderende bag mig. At stemme til november er også et spørgsmål om at give dem, der sidder i studienævnet den bedst mulige platform for at kunne bestemme noget.”

Alle heltidsstuderende har mulighed for at stille op til studienævnet for deres uddannelse. Så det er bare at gribe muligheden, mener Peter Lykkegaard: ”Hvis man har valgt at gå på et studie, så har man også interesse i at sidde i sit studienævn. Man skal ikke være afskrækket af at skulle kunne alt muligt. Det vigtigste er, at man ikke lader sig slå til vægs. Nytænkning er vigtig,” understreger han. Vælger man at sætte sig i stolen i studienævnet, er det vigtigt at beholde den studerendes hat på i alle sager – og ikke kun, når det gælder egne interesseområder. ”Man repræsenterer ikke kun sig selv, men også sine medstuderende. Man er jo valgt af sine medstuderende – forhåbentlig,” siger Peter Lykkegaard.

Gør dog noget ved det Udover studienævnet er det muligt at stille op til Akademisk råd, Universitetsrådet og Universitetsbestyrelsen. I akademisk råd er det den overordnede strategi for hele fakultetet med hensyn til uddannelse og forskning, der diskuteres. Akademisk råd er kun rådgivende og ikke besluttende ligesom studienævnet. Universitetsrådet er rådgivende for Universitetsbestyrelsen. I bestyrelsen diskuteres de helt store strategier for, hvor universitet skal hen. Det er for eksempel herfra, er 2020-planen og de to millioner til den nye fredagsbar kommer fra.

Men det er langt fra alle, der er valgt af deres medstuderende. Og det kan godt give legitimitetsproblemer, fortæller Clemens Lyngborg Tofterup: ”Det er svært at prøve at få indført noget,

Det handler i lige så høj grad om at gribe fat i repræsentanten, hvis man er utilfreds med hverdagen på sit studie. Ellers er det bare at stille op. For når valgene bortfalder, mister de studerende en vigtig stemme, understreger Peter Lykkegaard. Så næste gang din sidemand eller -dame brokker sig til forelæsningen, så giv igen med et: ”Stop dit brok og stil op!”

Der vælges repræsentanter til studienævnet hvert år i november. I år stemte 16 % af de studerende på SDU. Det er en lille stigning fra sidste års 12%. Ud af 133 valg var der 31 kampvalg, 80 fredsvalg og 22 bortfald. Studienævnet består af 50% studerende. Formanden er studielederen, mens næst formanden er en studerende.

Nr. 1 – 2013

RUST UNIVERSITET

Bladet fra munden Rust er ikke det eneste blad på Syddansk Universitet. Flere studier har deres eget tidsskrift, hvor der b liver skrevet om universitets forskellige nicher. Vi giver dig her en indføring i universitetets b ladkultur og fremover, vil vi hver m åned lade et magasin få s palteplads i Rust. Af Anna Raabæk Olsen

Sundhed, samfund og særinteresser. Universitetet flyder med folk, der har valgt at følge deres passion ved at læse filmvidenskab eller folkesundhed. Heldigvis er der en god portion af dem, der er så engagerede, at de også skriver om det. Det betyder, at man kan finde en lang række nicheblade rundt omkring på universitetet - hvis bare man ved, hvor man skal lede. De næste udgaver af Rust giver ordet til hver af de forskellige tidsskrifter i en føljeton om universitetets bladkultur. Hvem kan få glæde af tidsskrifterne og hvem skriver dem? Måske kender du allerede Salon 55 eller Staten. Men for de uindviede fra andre studier kommer her en introduktion til SDU’s mange udgivelser. Selvom man har slået sig ned på religion, kunne der jo godt gemme sig en skabsinteresse for litteratur eller idræt i maven.

Nr. 1 – 2013

RUST UNIVERSITET

Staten er ikke overraskende studiebladet for Statskundskab. Hvis du sidder og tænker, at det lyder en anelse tørt og politikertungt, har du delvist ret. Der har naturligvis sneget sig politik ind i Staten, men indholdet er langt fra kun debat og Danmarks Statistik. I det seneste nummer kunne man for eksempel finde en rating af de mest sexede politikere i Danmark. Uden at røbe for meget er de fremtidige cand.scient.pol.’er ikke imponerede over Bertel Haarders sexappeal.

Sund & Hed er et fælles blad for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det seneste nummer handlede om idræt, så hvis motion og sundhed trækker, er det her man kan finde relevante artikler, reportager, rejsebeskrivelser, kommentarer og debatindlæg. Da Sund & Hed udkom første gang, havde det slet ikke noget navn, men det er de altså kommet efter siden. ”Terningerne er kastet,” sagde Cæsar, da han krydsede den italienske flod Rubicon. Og med det in mente virker det logisk, at Rubicon er et historisk tidsskrift udgivet af de historiestuderende på Syddansk Universitet. Tre gange årligt kan man læse artikler, anmeldelser og diskussioner skrevet til og af historiedyrkere. Rubicon er, som mange af de andre tidsskrifter, en blanding af et fagtidsskrift og meddelelser internt på studiet. De seneste forsider har været så forskellige som Renæssancen og Titanic. Så mon ikke der er lidt for enhver smag.

Refleks er et filosofisk magasin med fokus på inspiration og filosofisk diskussion. Refleks har nogle engagerede og debatlystne læsere, der skriver kritiske svar til artiklerne. Redaktionen bruger derfor også gerne spalteplads på at indgå i en debat med læserne. Refleks bliver udgivet med støtte fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier.

Lixen er et månedligt tidsskrift skrevet af de journaliststuderende som går tæt på både journaliststudiet og mediebranchen. Lixen laver interviews med nogle af de fremtrædende journalister - om det så er kulturjournalist Stéphanie Surrugue eller Monte Carlo-drengene Peter Falktoft og Esben Bjerre. Hver udgave af Lixen har et særligt tema i fokus. Det kan være alt fra børnejournalistik, rusturen til breaking news, og det er lige hvad nogle af de sidste numre har budt på.

Det litterære magasin på Syddansk Universitet hedder Salon 55. Magasinet er delt op i tre sektioner: feature, litterær analyse og skønlitteratur, og breder sig altså over flere dimensioner af det litterære felt. Litteraturentusiaster kan læse artikler, der er skrevet af både forfattere, studerende, undervisere og debattører. Salon 55 er både forfattertekster og oplæg til debat.

Tidsskriftet for nordisk litteratur og sprog har fået navnet Synsvinkler. 00’erne og populærkultur er nogle af de emner, der tidligere har været tema for udgivelserne. Synsvinkler lægger vægt på levende debatter og diskussioner, boganmeldelser og aktuelle emner indenfor sprog og kommunikation.

Nr. 1 – 2013

RUST UNIVERSITET

Fordomsmøllen Medicin

Rust introducerer Fordomsmøllen. Hver måned vil vi sætte et studie under luppen og få afklaret nogle af alle de fordomme, der siver rundt på universitetets gange. Skal alle religionsstuderende være præster? Overtræder jurastuderende aldrig loven? I denne måned stiller vi skarpt på Medicin. Vi har snakket med Marie Egdal på 23 år, der læser Medicin på 4. semester. Tekst og foto: Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Medicinstuderende er elitemennesker med et karaktergennemsnit på 12. Nej. Der er garanteret nogen, der har, men dem ser man ikke. Jeg har hustlet mig igennem det hele, og gør det stadig væk. Det er nok kun 2%, der virkelig læser hele tiden. De fleste tager det ret stille og roligt. Da vi for eksempel havde modul 4-eksamen, der er meget hypet, var der måske én, der fik 12. Uddannelse og job er fastlagt fra første dag. Det er, fordi medicinstuderende ikke tør tænke uden for boksen. Den er svær. Det er meget både og. Man er inde i et system, der er sat i bokse med retningslinjer. Du har nogle læringsmål, du skal kunne. Man er nødt til at rette sig ind på nogle bestemte stier. Men der er også en god del medicinere, der er kugleskøre. Det ser man år efter år. Der er

Nr. 1 – 2013

alligevel nogen, der formår at tænke ud af boksen. Det manifesterer sig også på studiet ved, at der er nogle rigtig gode studiegrupper. Men det er mest i fritiden, der er plads til det. De er stræbere som vil have prestige frem for at hjælpe mennesker. Ja… En hel del af det, er prestige. Det er jo svært at komme ind på Medicin. Det har et prestigefyldt ry. Men jeg tror også, at mange finder ud af, at når man kommer ud på den anden side, er det ikke så prestigefyldt. Så kan det være et rigtig lortejob. Men jeg kan huske, da jeg lige kom ind på studiet, nævnte jeg det så tit, jeg kunne. Man var lidt bedrevidende nogen gange. Men samtidig kan man ikke komme udenom, at man skal arbejde med mennesker. Det kommer hen ad vejen, at man får lagt imaget ned. Man er nok mest ”nybegynderkåd”.

De er overbeviste om, at de er klogere end andre. Det tror jeg! Det bunder i gymnasiet. Det kræver højere karakterer. Men halvdelen er Kvote 2’ere, der ikke er kommet ind på snittet. Det er en helt anden ydmyghed ved, at man er kommet ind på sine kvalifikationer på kvote 2. Men der er helt sikker nogen, der siden folkeskolen har levet højt på gode karakterer. Den er lidt delt. Alle medicinstuderende er svenskere. Ja, der er fandeme mange af dem. Svenskere og nordmænd er over det hele. Det handler nok om 15%. På mit hold er fem ud af 20-30 svenskere/nordmænd. Jeg kan ikke kende forskel på dem og heller ikke rigtig forstå, hvad de siger. Alle mandlige medicinstuderende er virkelig lækre. Der ér eddermaneme mange pæne mennesker. Der er en del skår imellem. Det er måske også en lille damedrøm om kitlen, der kommer frem. De arbejder jo med deres hænder og er vant til at undersøge, så de må jo kunne nogle tricks. Vi får dem jo også importeret dem fra Norge og Sverige. Der nogle dejlige, nordiske mænd. Jeg synes, at Medicin er velsignet med smukke mennesker.

Set new standards in times of change Join Danske Graduate

High ambitions call for 100+ new graduates Get a head start on your career in a company facing major changes and new ways of working. We are looking for high-performing graduates to help set new standards in a range of different areas across Danske Bank. As part of the Danske Graduate programme you will get a challenging job and valuable insights, preparing you for your future career. Starts 2 September 2013.

Apply at danskebank.com/graduate

RUST UNIVERSITET

hjerte

Nyt til Odenses motionsliv Nyskabende, utraditionel og LED-oplyst. I juni måned får motionister og studerende i Odense et alternativt atletikstadion, som kan blive et forgangseksempel på fremtidens løbebane. Af Lars Düwel Foto: Lokale- og Anlægsfonden Det ligner nærmest et tværsnit af et pumpende hjerte. Med en rød blodbane løbende rundt om det bankende centrum med forskellige vener stikkende ud til siderne. Men billedet er ikke et tværsnit af menneskets pulserende livsorgan. Det er en illustration ovenfra af det usædvanlige atletikanlæg, som skal opføres ved Syddansk Universitet. Universitetet, Odense kommune og Lokale og Anlægsfonden er gået sammen om at forsøge at støde nyt liv ind i atletikudøvernes verden. ”Vi gør det her fordi, der ligger et hav af nedslidte atletikanlæg i Danmark, hvor enten lukning eller modernisering er den eneste løsning,” siger Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden. På den måde vil de lave et forgangseksempel på, hvordan fremtidens atletikbane ser ud. Nye tanker – ny teknologi De vil benytte sig af moderne teknologi til at give bedre motionsresultater inden for området. Det tæller blandt andet apps til smartphones, men også nye måder at bruge allerede kendt teknologi på.

”Der vil blive indlagt LED-lys på banen. Det gør, at du kan sætte dit eget tempo sådan, at hvis du har lyst til at løbe 400 meter på for eksempel 45 sekunder, så kan du få denne her hare af lys til at køre i det rigtige tempo for dig,” fortæller Jørgen Povlsen, institutleder for Idræt og Biomekanik ved SDU. Samme metode gør sig gældende, hvis man vil træne intervaller. Der kan man få LED-pærerne til at være tændt i ti sekunder af gangen, hvorefter der er ti sekunders hvilepause. Udover løb, bliver der også mulighed for at lave parkour, stå på rulleskøjter, lave grillmad og meget andet.

Overgaard i gang med at lægge grundstene til det futuristiske anlæg. Udgangspunktet blev taget i det traditionelle stadion med en 400-meter løbebane. ”Vi ville give plads til en anderledes oplevelse. Gøre det mere interaktivt og spændende at benytte en atletikbane. Du ved jo selv, hvor kedeligt det kan være at løbe rundt og rundt om den samme bane hele tiden,” siger institutlederen. Resultatet blev derfor træer, dale, bakker, muslingeområder og meget andet inden for banen. Der bliver også mulighed for at skære igennem terrænet via den nye ottetalsformede løberute.

Længe under opsejling Planen om at få bygget et nyt atletikstadion ved Syddansk Universitet har været under opsejling i længere tid. ”I 2007 lavede vi en plan, hvor vi først ville have en ny bygning til instituttet. Derefter ville vi totalrenovere atletikstadionet, for til sidst at lade det hele blive en del af en større plan, hvor hele området omkring universitetet bliver brugt,” fortæller Jørgen Povlsen. Derfor gik han sammen med arkitekter fra Keinicke og

Første af sin slags Kreativiteten har fået frie tøjler under udformningen af atletikbanen. Derfor tør Torben Frølich godt at sige, at stadionet bliver den første af sin slags. ”Det her, det er ikke kopieret. Det er opfundet. Jeg tror simpelthen ikke på, at der er en eller anden mellemamerikansk stat, der har lavet noget lignende. Jeg vil godt tage risikoen og sige, at det her er verdens første atletikeksperimentarium,” siger direktøren for Lokale og Anlægsfonden.

Byggeprojektet starter i marts måned og vil stå færdigt på et tidspunkt i juni. Atletikanlægget kommer samlet til at koste 11,945 millioner kroner og bliver betalt af Syddansk Universitet, Odense Kommune og Lokale og Anlægsfonden. Projektet er tegnet i samarbejde med Keinicke og Overgaard Arkitekter og kommer samlet til at dække cirka 12.000 m2. Anlægget bliver tilgængeligt for alle borgere.

Nr. 1 – 2013

b YENS S C E N E R - S Ø N dE R bO R G

b YE N LEvER!

Nabiha Den karismatiske sangerinde Nabiha, som har rødder i Danmark, Gambia, Mali og Marokko, er blevet kendt for at spille kulørt, tempofyldt og livsbekræftende pop-musik. Nabiha – en sangerinde på toppen der skal opleves! www.sonderborghus.dk

15. FEb aLphabEaT:

28. FEb

21.00

ThE RUMOUR Said FiRE:

Hør sange fra deres nye album ”Express NonStop”, der understreger Alphabeats position, som et af landets absolutte bedste bands til at sprede gode vibrationer gennem velkomponerede og iørefaldende sange. www.sonderborghus.dk

21.00

Bandet, der er aktuelt med “Årets Danske Album 2012”, kommer også forbi Sønderborg, hvor du kan glæde dig til at høre nye numre, som anmelderne roser til skyerne - kom og døm selv! www.sonderborghus.dk

19. apR 2 0.0 0

9. MaR SaTiSFaCTiON SChaUFUSS baLLETTEN

14. MaR

19.30

vETO:

Bandets nye album ”Sinus” signalerer en ny begyndelse. Det er en EP, som netop favner de mange ændringer i gruppens tilværelse, siden de debuterede for seks år siden. www.sonderborghus.dk

Enestående chance for at opleve Satisfaction med musik af Rolling Stones. Koreografisk bliver musiknumrene korte fortællinger, historier i sig selv, hvor dans, lyd og lys smelter sammen. www.sonderborgteaterforening.dk

SØNDERBORG SØNDERBORG

21.00

21. MaR

FED FED STUDIEBY STUDIEBY =

20.00

CiTY SiNGLER 2 – FRÆKKERE i 2’EREN

. .. R E S L E V E L P O E D FE

Girls get ready for “City Singler 2” der skal opleves med veninderne. Det bliver et hylemorsomt mix af vanvittige sketches, fede pophits og standup comedy serveret med eftertryk og på høje hæle. www.kulturisyd.dk

24. MaJ

20.00

2. apR ”ThRiLLER LivE” – MiChaEL JaCKSON

20.00

Se og hør alle Michael Jacksons største hits gennem hans lange karriere, opført af truppen fra The Lyric Theatre, London. Oplev sang, dans, entertainment og koreografi af højeste klasse i SKANSEN! www.kulturisyd.dk

17. apR FOLKbaLTiCa 2013 ÅbNiNGSKONCERT

20.00

En helt unik koncert med kunstneriske møder på tværs af genrer og kulturer. Mød internationale topnavne inden for folkemusikken - blandt andre Steffen Brandt, Eivør, Harald Haugaard og Tip Toe BigBand. www.alsion.dk

www.sonderborg.dk

Glæd dig også til: LaRS hJORTShØJ MY daNiSh COLLECTiON For første gang kaster Lars Hjortshøj sig frygtløst ud i en lang række af sine komiske roller foran et live publikum. Oplev det enestående show, hvor du bestemt kommer til at genkende dig selv eller nogen du kender. www.alsion.dk

RUST UNIVERSITET

Del din akademiske viden

Sådan kan dit nye akademiske CV se ud. Opret et på braintrustbase.com

En gruppe unge, nyuddannede lancerer i forbindelse med semesterstart projektet Braintrust Base. En vidensdelingsplatform, der blandt andet giver studerende og nyuddannede mulighed for at opbygge et akademisk CV. Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Vi skriver 1. februar 2013, eksamenerne er overstået, og vi vender tilbage til skolebænken. Men ikke kun nye bøger og kurser markerer semesterstart. Fra februar ser vidensdelingsplatformen Braintrust Base, dagens lys. Et site, der giver dig mulighed for at dele din viden med studerende fra alle Danmarks universiteter. På hjemmesiden Braintrust Base kan du gratis oprette en profil og skabe et akademisk CV. Du kan samle alle dine opgaver ét sted, hvor andre kan læse dem – samtidig får du mulighed for at læse deres. Visionen er at skabe en platform, hvor man kan dele viden med andre akademikere fra hele landet for at give studerende indblik i, hvad andre studerende interesserer sig for på tværs af discipliner og universiteter.

LinkedIn for studerende Du kender måske LinkedIn, hvor virksomheder i dag headhunter flere og flere af deres kommende medarbejdere. Braintrust Base giver dig på samme måde mulighed for at dele dit CV online, men her er fokus på det akademiske. På nuværende tidspunkt gælder netværket kun for studerende tilknyttet danske universiteter, men på længere sigt er der et ønske om at åbne for universitetsstuderende i Norden, Europa og resten af verden. Unge ildsjæle En gruppe nyuddannede står bag netværket. De har taget initiativet som en modreaktion på, at universiteterne ofte har for travlt med at være konkurrenter, til at imødekomme de studerendes behov

Læs mere og opret dig som bruger på www.braintrustbase.com.

Nr. 1 – 2013

på tværs af universitetsgrænserne. Bag projektet står blandt andre Julie Richard Fjeldsted, der er akademisk entreprenør og i 2011 blev cand.mag. i Europæisk Etnologi fra Københavns Universitet. - I ren ydmyghed håber vi, at Braintrust Base bliver det, som alle studerende bruger. Vi håber selvfølgelig, at man opretter sig som bruger, så snart man starter sin uddannelse, men i starten vil det nok mest være folk, der er ved at afslutte deres uddannelse, siger Julie Richard Fjeldsted. Projektet drives indtil videre frivilligt med støtte fra Forsknings og Innovationsstyrelsen, der ligger under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

25 N YE MED LEM OM D MER AGEN

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK

Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige fra start.

S T D N A BR

Kloge hoveder er til for at blive brugt

ag d s r to r e v h e tr n e Fri kl. 17-21 i events r – deltag

Se alle udstillinge

ed n å m r e v h ts n e v E – hva’ sker der?

ng og Følg brandts.dk/u by... Brandts’ d e ir sp n ’I k o o b Face

Foto fra Torsd

arts 2011 agslounge 10. m

ance  rm o rf e P  ik s u M  Samtidskunst  t  Sansebar s n u k to o F  ts n e Ev mixeren  ie d e M  e g n u lo s  Torsdag

,5 3 1 r. k h c n u r B & Kunst up dts – og sn n ra B le e h l ti g n a Få adg ch på en af n ru b r e ll e h ic w d en san Passage. cafeerne i Brandts

RUST UNIVERSITET

Case-konkurrence for kandidatstuderende Hvis du er tryllekunstner, når det kommer til tal, optimering og regnskaber, så giver PwC konkurrencen dig muligheden for at få afprøvet dine evner hos et af Nordens mest attraktive firmaer for studerende i business verden. Af Jeppe Øvig Den 11. april 2013 afholder konsulentfirmaet PwC deres sjette Case Challenge. Det er en konkur-rence, hvor kandidatstuderende fra flere handelshøjskoler og universiteter i landet skal prøve en dag i livet som PwC-konsulent. ”Man får et indblik i en verden, man ikke ser fra universitetet,” fortæller Signe Hansen. Hun deltog i case challenge sidste år og er nu ansat som skattekonsulent hos PwC. ”Jeg var ikke på det hold der vandt, men hovedformålet er ikke at vinde. Det er at få oplevet virke-ligheden udenfor universitetet.” Konkurrencen er for alle kandidatstuderende med ambitioner om et job i revisions- og konsulent-branchen. En ny liste fra UNIVERSUM afslører, at PwC er ligger på top 3 over business firmaer som nordens universitets studerende ser som de attraktive arbejdspladser. Over 22.000 studerende har stemt. PwC er endestationen i drømmeland.

Alle uddannelser er velkommen Signe Hansen fortæller, at hun forberedte sig ved at kigge lidt i sine lærerbøger, men at konkurren-cen mest af alt handler om at springe ud i det, da udfordringen ikke er kendt på forhånd. “Man bliver sat i en gruppe af studerende med forskellige baggrunde, så skal man løse opgaven på tværs af uddannelse og viden.” Om du læser økonomi, revision, jura eller erhvervsjura er ifølge Signe Hansen underordnet.

”

PwC ligger på top 3 over business firmaer som nordens universitets studerende ser som de attraktive arbejdspladser

”

For at deltage skal man inden 15. marts have sendt karakterer, CV og ansøgning på hjemmesiden. Konkurrencen finder sted hos PwC København og de sørger for transport og hotel, hvis man kom-mer langvejs fra. “Det er en super fed udfordring og en rigtig god dag - man skal bare ansøge,” siger Signe Hansen. En fod ind i varmen Udover muligheder for at opbygge et netværk, strække sine kompetencer og pynte sit CV som var det et juletræ, får vinderne af Case Challenge et bekosteligt kompetencekursus med en samlet værdi på 30.000 kr. og en fod længere ind ad døren. “Case Challenge var helt afgørende for min ansættelse. Det er en mulighed for PwC til at se stude-rende an, men det er ligeså meget en mulighed for de studerende til at se PwC an. Det er meget anderledes at være med i konkurrencen end at være til f.eks. en jobsamtale.”

PricewaterHouseCoopers (PwC) er verdens største revisions- og konsulentvirksomhedmed over 180.000 ansatte Tilmeldingsfrist er d. 15. marts og konkurrencen finder sted d. 11 april Præmien er et kursus med en samlet værdi på 30.000 kr. Se mere på www.pwc.dk/da/karriere/ pwchallenge.jhtml

Vinderne af Challenge 2012 Christian Lohmann, Stud. merc. fir., Lars Ellegaard Holst, Stud. merc. jur., Eske Pihl Højer, Stud. merc. aef., alle fra CBS, og Helle Mikkelsen, Stud. merc. aud. fra ASB. Denne års vindere tæller forhåbenligt nogle SDU’er!

Nr. 1 – 2013

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148.indd 1

09/03/12 14.13

RUST SAMFUND

Nr. 1 – 2013

RUST SAMFUND

idt i verdenshistorien Engang slæbte hun sig ned af SDU’s betongulv. I dag rapporterer hun om selvmordsbomber, diktatorers fald og dagligdagen fra mellemøsten. Hun føler angst, når hun rejser illegalt ind i Syrien, men i al rædslen finder hun noget smukt. Noget, som hun mener, vi danskere kunne lære af. Af Rebecca Bodnia & Stine Voigt de Klauman Foto: Gitte Post Syrien. En lille by uden for Aleppo. Selvom den sorte nat har indhyllet byen, er luften stadig varm. Puk Damsgård ligger ude på balkonen og prøver at sove for larmen af biler og børn på gaden. Pludselig lyder der et sus gennem natten. Et jagerfly. Så et til - denne gang tættere på. ”Når der bliver angrebet fra luften, er det voldsomt. Når jagerflyvene kommer, kan det jo ikke engang betale sig at løbe”, mindes hun. I al hast slæbes madrassen ind i bygningen. Gulvet står i samme øjeblik ikke stille længere. Der er ingen elektricitet. Kun mørke. Det gælder om at komme ned i bunden af bygningen, inden det næste brag kommer. For det kommer altid. Huset bliver stående med Puk Damsgård og hendes fotograf, som har begge arme og ben i behold. Men mindet står klart som et af de mest skræmmende øjeblikke i hendes liv fra Mellemøsten. Hun er en af de få. Fast job som udenrigskorrespondent hos Danmarks Radio. Hendes område er det fjerne Mellemøsten med base i Libanon, hvor hun prøver at formidle krigen, rædslen og hverdagen til danskerne hjemme i stuerne. ”Jeg er ikke en robot, der rapporterer. Jeg er først og fremmest et menneske, jeres øjenvidne, til krigen i Syrien og til hvad der foregår i Egypten og resten af Mellemøsten”, beretter 34-årige Puk Damsgård med en armbevægelse, der markerer, at der ligger en vilje bag hvert ord. Når noget skal understreges, er det armene, der kommer i brug. Ellers er den kendte dybe stemme fra nyhedsudsendelserne nok i sig selv til at betone, hvornår alvoren rammer. Hun prøver at bringe så mange farver som muligt fra Mellemøsten til Danmark. Hun fornemmer nemlig, hvordan Mellemøsten for mange danskere føles meget langt væk. For selvom vi lever i den glo-

bale verden, vi skyper, tweeter og ”liker” på facebook, så mener Puk Damsgård ikke, at det gør os til verdensborgere – tværtimod. ”Vi isolerer os. Vi er med vores egne og med dem, vi kender. Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at følge med og søge viden om andre kulturer, og på den måde kunne tage stilling til, hvad vi mener”.

”

Det er et forsøg på at give fjenden et ansigt. At gøre dem til fædre, sønner, gode ægtemænd og ikke kun krigere med bare tæer i sandaler og skydevåben

”

På motocross i Næstved Puk Damsgårds eget liv starter også meget langt væk fra jagerfly, burkaer og tropiske nætter. Hun er vokset op i Hammer Torup, et sted hun selv beskriver som en lille flække mellem Præstø og Næstved på Sjælland. I 18 år er det hjemmet for Puk med motocross, heste og opmærksomheden ved at være enebarn. ”Mine forældre bor stadig på gården, der hedder Damsgård,” fortæller hun. ”Min far er født i det, der nu er køkkenet, så det er gået i arv i generationer”. Hendes mor og far bliver dog de sidste til at bo på navne-gården. At overtage traditionen i familien er ikke en mulighed for DR’s faste korrespondent i Mellemøsten. ”Never! Jeg vender aldrig tilbage til gården. Det kan jeg ikke. Jeg elsker det sted,

men jeg kan ikke bo der”, erklærer hun med et stort punktum. Hun husker sin barndom som tryg, men også på sin vis isoleret fra resten af verden. Når familien var på ferie, var det aldrig længere væk, end at hendes far kunne have bilen med. ”Mellemøsten er der, hvor jeg føler mig længst væk fra min trygge hverdag på gården. Det er dét, der er udfordringen”, fastslår hun. Ikke en verden til forskel Puk Damsgård bor i dag i Libanons hovedstad Beirut. I et hus med tilhørende have, to katte og en amerikansk mand. Selvom Beirut for mange danskere lyder som en del af 1001 nats eventyr, kan de fleste relatere til det med husdyr og husbond. Dét, at kunne finde en lighed midt i forskelligheden, er drivkraften bag Puk Damsgårds arbejde som journalist. ”Danskerne kan ikke relatere til den sorg, en arabisk kvinde føler, når hun udtrykker den ved at stå helt tildækket og skrige. Jeg prøver at finde nogle personer, som man faktisk kan relatere til; hvor folk tænker ‘det kunne være naboens søn’.” For at udviske kontrasten mellem ‘dem og os’, laver Puk Damsgård ind i mellem tv-indslag om alt andet end krigens barskheder. Hun har lavet historier om plastikbryster og drømmen om en vestlig og lige næse i Beirut. Om en bodybuilder-familie, ”Muskel-mafiaen” i Afghanistan og når HIV opfattes som vestlig propaganda i Pakistan. Hun ønsker at åbne danskernes øjne op for, at der findes andre historier end krig og ødelæggelse: ”Mellemøsten er ikke sort og hvid, ligesom Danmark heller ikke er det. Danskerne forbinder tit Mellemøsten med terrorister, kvindeundertrykkelse og olie. Vi skal åbne øjnene og se, at der er andet. Vi har jo faktisk mere til fælles, end vi tror”.

Nr. 1 – 2013

RUST SAMFUND Rejsen gennem krigen giver adgang til at opleve et helt andet følelsesregister, når livet og hverdagen bliver sat på spidsen.

”

Hvorfor har de ikke opgivet deres revolution for længst? Fordi, de har noget at kæmpe for, og det er jo fascinerende. De kæmper for det, som vi tager for givet

”

”Vi oplever gennem hele livet afsavn, sorg og længsel. I krigen oplever du det hele på én dag. Der ryger en bombe, din søn dør, du kan ikke få brød hos bageren. Alle grundlæggende menneskelige følelser bliver sat i spil på én gang.” Men der, i al rædslen, finder Puk Damsgård også noget smukt. Det er sådan, hun overlever. Ved at fokusere på det livsbekræftende. Lysten til at overleve, menneskets evne til kærlighed og overskud i en fuldstændig rædselsfuld situation. Det, der eksisterer på trods. ”Hvorfor har de ikke opgivet deres revolution for længst? Fordi, de har noget at kæmpe for, og det er jo fascinerende. De kæmper for det, som vi tager for givet”. Hendes arbejde er i høj grad anerkendt af branchens bedste. I 2012 fik hun Den Berlingske Fonds Journalistpris ”ikke bare for hendes viljestyrke og mod, men i høj grad fordi, hun har bragt mennesket ind i en stor og kompliceret fortælling”. Hun modtog i 2011 Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris for ikke at give op, da hun blev udvist fra Pakistan. I år blev hun nomineret til den største journalistpris på dansk jord, Cavlingprisen. Smit ud af Pakistan Som ung tog Puk Damsgård sig selv og en veninde med til Mellemøsten. Hendes første rejse til en krigszone var til Irak i 2003. ”Jeg fik ideen oppe i et sommerhus, året før jeg begyndte på SDU. Jeg ønskede at vide, hvordan mennesker på min egen alder håndterede pludselig at være fri fra en diktator, når de ikke har kunne huske andet end at have været underlagt ham.

Nr. 1 – 2013

Følte de sig befriet, eller følte de sig besat af amerikanerne?” At forstå en verden, der ikke ligner hendes egen er, hvad man fornemmer, Puk Damsgård drives af. I 2010 tog hun af sted til et område, som ingen journalister hidtil har haft adgang til. Hun besøgte i al hemmelighed en pakistansk stammefamilie med forbindelser til Taleban. 22 familiemedlemmer samlet under ét tag og med skarpt opdelte kønsroller – kvinder i køkkenet og de piberygende mænd i lænestolene. Det hele kom til live i hendes nyeste bog ”Ulvehjerter”. Det, hun selv beskriver som den vigtigste historie, hun har fortalt. ”Det er et forsøg på at give fjenden et ansigt. At gøre dem til fædre, sønner, gode ægtemænd og ikke kun krigere med bare tæer i sandaler og skydevåben,” forklarer hun. For hende er det en dyrebar historie, at forstå hvem det er, vi kæmper mod i Afghanistan. Puk Damsgård ønskede at begribe et liv, hun ikke selv forstod. For eksempel var det uden for hendes umiddelbare fatteevne at forstille sig, hvordan man kunne være lykkelig i et arrangeret ægteskab. Men oppe i bjergene oplevede hun kvinder, der tog rød læbeskift på hver dag, inden manden kom hjem. Røde roser og hjerter i soveværelset. ”Jeg oplevede romantik. Konen gjorde sig til for sin mand, og det kender vi jo selv. At gøre sig til for en anden, man kan lide, så det var et punkt, hvor der var fælles ramme og forståelse.” Den fælles ramme kan dog sprænges. Som da overhovedet i familien, Rustam Khan, udtaler sin hengivelse over for Hitler og hans gerninger. Og sønnen, Janan, forklarer, at hans største ønske er at dø som martyr for Taliban. ”Jeg er utrolig fascineret af fanatikere inden for alle kulturer. De har magt, men du kan altid finde noget genkendeligt, selv i en fanatiker. De lag er utroligt spændende at udforske”. Dengang boede Puk Damsgård i Islamabad i Pakistan. Men kort efter hendes rejse til bjergene, bankede den pakistanske sikkerhedstjeneste, ISI, på døren. Hun var uønsket i Pakistan. I medierne beskyldt for at udbrede Muhammedtegningerne og for at være en trussel mod statens sikkerhed. En ven inden for det pakistanske

politiske system, betroede hende senere: ”Godt, at efterretningstjenesten smed dig ud af landet i stedet for at slå dig ihjel.” Udvisningen stoppede dog ikke journalisten Puk Damsgård. Kort efter forsatte hun sit virke fra nabostaten Afghanistan. Nok kunne den pakistanske sikkerhedstjeneste forvise Puk fra landet. Men lukke munden på hende, kunne de ikke. Livet er ren matematik Først flyttede hun til Afghanistan, men siden sommeren 2011 har hun haft fast base i Libanon. Landet grænser op til det konfliktfyldte Syrien, hvor alle venter på, om lederen Assad falder som resultat af det lange arabiske forår. ”Det er angstprovokerende, hver gang jeg skal ind i Syrien. Men selvom jeg er bange derinde, så er historien vigtig nok til at løbe den risiko.” Når Puk Damsgård rejser ind i Syrien forgår det illegalt, da det er umuligt at få et journalistvisum – hun har prøvet flere gange. Derfor er hun altid med oprørerne, når hun befinder sig i det oprørske land. Men det er regimet, der sidder med de tunge våben. ”Det absurde i det her er, at du bliver smuglet ind til en krig, hvor du er med den svage part. Man skal for alt i verden ikke løbe ind i en militær checkpost”, fortæller hun.

”

Jeg har haft reportagerejser, hvor jeg ikke har sovet i 40 timer i streg. For eksempel da Gadaffi blev dræbt. Når man står midt i verdenshistorien, er der ikke tid til at sove

”

Der er en imponerende ro over den lyshårede dansker, når hun fortæller om det farlige liv på vejen. Hun nipper en gang i mellem til sin danskvand, men på intet tidspunkt bævrer stemmen eller bliver svag. Hun virker frygtløs. Men der er hun ikke enig. Hun ser bare på tingene med ren matematisk sandsynlighedsregning.

RUST SAMFUND

”Sandsynligheden for at blive dræbt, er så lille. Der er jo flere, der er i live i Syrien, end der er blevet dræbt”, regner hun hurtigt ud og fortsætter: ”Jeg sagde jo ikke ja tak til at blive korrespondent i Mellemøsten for så at trække mig, når nogen hiver en Kalasjnikov frem” Sidst på sommeren kørte der en mindre mediestorm, der påstod, at DR og Puk Damsgård specifikt, ikke var neutrale stemmer i Mellemøsten, men kun reporterede fra oprørenes side. Puk Damsgård

har aldrig været på reportage med den syriske hær, selvom hun gerne vil. ”Vi har prøvet flere gange at få visum, men det er umuligt. Jeg får tunnelsyn lige så vel, som hvis man var med de danske soldater i Helmand. Man får kun lov til at se situationen fra én side. Men man kan forholde sig kritisk overfor oprørerne, og jeg har også lavet kritiske historier om oprørene, hvor de tæver tilfældige folk, de arresterer.” Sidst nævnte episode kunne danskerne opleve i ”Krig og kærlighed i Aleppo” på

DR. Her fulgte Puk Damsgård oprørere, der mishandlede tilfældige mennesker, de mente stod i ledtog med regimet. I virkeligheden drømte en af de unge oprørere om at forsætte sine studier på universitetet og blive gift med sin elskede. Igen prøver Puk Damsgård at fremhæve det menneskelige midt i kaosset. En risiko, der er værd at løbe At have en stille hverdag midt i det kaos er af afgørende betydning for, at Puk Damsgård kan blive ved uden at miste

Nr. 1 – 2013

RUST SAMFUND

forstanden. Hendes rejser til destinationer med krig og ødelæggelse gør det vigtigt at skelne mellem ”battle mind” og ”home mind”. Når arbejdet kalder, er jobbet som korrespondent mere end at stå foran et kamera med DR-logo, på et tag i et varm sandlandskab. ”Jeg har haft reportagerejser, hvor jeg ikke har sovet i 40 timer i streg. For eksempel da Gadaffi blev dræbt. Når man står midt i verdenshistorien, er der ikke tid til at sove”. På en almindelig dag i Beirut, er der ikke samme adrenalinindsprøjtning. Der sover hun som regel længere end ellers, hvis ikke hun skal sende morgenradio. Ellers er dagene så fleksible, at hun ofte tager sig tid til en lang frokost i byen med sin mand på en af Beiruts spisesteder. For Beirut er, som Puk Damsgård siger, lidt ligesom Paris.

Nr. 1 – 2013

Som et liv i det franske, er Puk Damsgårds liv dog ikke. Der er helt andre risici, og det er hun bevidst om. Ellers havde hun ikke valgt jobbet.

”

Den dag det ikke længere gør indtryk at kigge på et dræbt barn på asfalten, skal jeg ikke længere være journalist

”

En risiko er, at hun ikke vender hjem. Den anden er, at hun en dag kan kigge på al

elendigheden, uden at blive berørt. Så er det tid til at finde på noget andet at lave. ”Den dag det ikke længere gør indtryk at kigge på et dræbt barn på asfalten, skal jeg ikke længere være journalist. For hvad er det så jeg reporterer hjem? Jeg er jo imod hele den tanke om at være en robot, der ser det ovenfra. Hvordan skal jeg viderebringe, hvor forfærdeligt, det her er, hvis jeg synes det er ”just another one?” Hun er ikke bange for at dø på jobbet. Det er sandsynligheden for lille til. Til gengæld er hun bange for at hendes kat bliver kørt over. At hun ikke er god nok. God nok til hendes job, god nok hustru, når hun nu er så meget væk. Dage med Olsen Banden og frottékåbe Der er også de dage, hvor verden bliver lukket ned, gardinerne får deres fulde effekt og hvor Puk Damsgård bare er Puk.

RUST SAMFUND ”Nogle gange når jeg kommer hjem, så går jeg ikke uden for en dør i tre dage. Nogle dage er man udadvendt, andre gange har man brug for at skære sig selv fuldstændig ud af omverden,” fortæller hun. Når den følelse indtræffer bliver omverden skiftet ud med gamle Olsen Banden film og en grå, nusset frottékåbe med store prikker. Den bliver kaldt den grå mus og Puk Damsgård slæber den med, om hun så er i Egypten i 40 grader. For det er vigtigt at holde fast i de trygge vaner.

Trygheden kommer fra en solid barndom. Med forældre der støttede hende i det, hun gjorde og en far, som har været en stor inspirationskilde til at se det gode i små ting. En følelse af nærvær og forståelse har opbygget en stærk kerne, der gør hende bevidst om den verden hun færdes i. ”Jeg tror også, det betyder meget, at man ved, hvor man kommer fra. Jeg ser mange søgende individer i den slags områder, og de ender altså som sådan nogle mentale slatne grøntsager, der rejser, fordi de har brug for et fix. Jeg har ikke brug for et

krigs-fix. Jeg vil ikke have, de kaster bomber i Aleppo, når jeg er der.” Puk Damsgård tager stadig til Aleppo, når historierne kræver det. Som situationen er nu, har hverken Kalasjnikovs eller bomber på balkonen skræmt fortællelysten ud af hende. Og alt bliver vippet af pinden for den gode historie. ”Hvis Assad falder, så skal jeg af sted. Selvom jeg tager på ferie med min mand, så kan jeg ikke lægge telefonen fra mig. For hvis der sker noget, så skal jeg tilbage. Jeg slår det aldrig fra”

Blå bog Puk Damsgård, født 1978 Uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007 Arbejder som fast udlandskorrespondent for Danmarks Radio med base i Libanon Bor i Beirut i Libanon med sin mand og to katte

Nr. 1 – 2013

RUST SAMFUND

Dværge sælger shots i

sp tli

På Skru Ned bar i Århus fejrer de 1. juledag med balloner, høj musik, letpåklædte CULT-piger og to udlejede dværge med nissehue og fuldskæg. Sidstnævnte i rollen som bartendere. De skal sælge shots, give high-fives, uddele krammere og lægge ansigt til en stor mængde blitz. RUST har været med på Ann og Thomas´ sidste julejob anno 2012.

menneske, der fremstilles som et objekt”, siger Daniel Christensen på 22 år. Men at blive set som et objekt, kan Ann Smith ikke nikke genkendende til, og hun har for længst vænnet sig til blitzens skarpe lys.

Tekst og foto: Peter Blæsild Dansegulvet bades i blå og røde lyskegler fra diskotekets mange lamper. Klar til at tage imod hundreder af feststemte unge menneske som ikke fandt gårsdagens obligatoriske dans om juletræet tilstrækkelig. Lange granlianer hænger i bløde buer fra loftet, og en ung bartender, iført en åbentstående julemandsdragt, er ved at fylde procenter på hylderne. Julestemningen fejler intet. Ved siden af diskotekets store bar står Ann og Thomas ved deres egen specielle udskænkningsstand. Sammen har de været på et utal af job. Alt fra

Nr. 1 – 2013

polterabend, til julefrokost og underholdnings-tv som Big Brother. Det akavede møde CULT´s egen fotograf har travlt, men mobiltelefoner ryger hurtigt op af lommen, når kammeraterne skal foreviges med Ann og Thomas. ”Min ven spurgte om jeg ville tage et billede af ham og dværgene. Jeg synes, at det var meget akavet at fotografere et andet

”Jeg synes, at vores arbejde er med til at afmystificere dværge. Vi er ikke underlige væsener som man ser dem på tv og i film. Vi er helt almindelige mennesker, bare med kortere arme og ben”, siger Ann Smith Fyraften med tilråb Ann og Thomas går hen til nabobaren og afleverer fuldskæg og skjorte, siger farvel til CULT-pigerne, og begiver sig mod diskotekets udgang. En ung mand råber efter dem:

RUST SAMFUND

ight Ann og Thomas er sammen med CULT-piger og gratis MOKAI, aftenens trækplaster. De skal være bartendere og sælge citronsyrlige shots kaldet Slizzers. Ann Smith har arbejdet som udlejningsdværg hos dværge.dk i tre år, men er uddannet kontorassistent, og arbejder til dagligt ved Aarhus Kommune i et deltidsjob.

”WOOOH, midget partyyy,” runger det ude foran diskotekets døre. ”Jeg prøver at sige til mig selv, at det er dem og deres selvværd, der er noget galt med, når de siger sådan noget,” siger Ann Smith og bander lidt for sig selv. Det er et tydeligt irritationsmoment, men det er noget, som de to kollegaer har vænnet sig til gennem årene. Når de er på arbejde, er det lettere. ”Her ser folk os i en rolle, og så er det lettere for gæsterne at komme over og snakke,” siger Thomas. For enden af Aarhus Ås mange barer holder Thomas´ bil. Knaldrød, matcher den til huerne, som han bærer i favnen. Han har kun t-shirt på selvom temperaturen er tæt på frysepunktet. Endnu en dag på kontoret, eller i dette tilfælde baren, er forbi.

Udsigten set gennem et spejl bag baren. Lidt efter dette billede er taget, roder Ann rundt nede under disken. Klirret kom fra Pengekassen, og det meste af aftenens fortjeneste gemmer sig bag træstykker og plastikposer. Alle mønter fandt tilbage i kassen.

Nr. 1 – 2013

RUST SAMFUND

Thomas er med aftens udklædning svær at genkende

Tharsan og hans kammerat bliver foreviget sammen med aftenens trækplaster. ”Det fedt mand! Man forventer babes og booties sådan et sted, og så bliver man overrasket,” siger Tharsan på 22, om de udklædte dværgbartendere.

Nr. 1 – 2013

Thomas maser sig gennem en menneskemængde og uddeler et par highfives undervejs. Tilbage i baren med Slizzers lyder der et KLIR. De fleste gæster bemærker det ikke og synger videre.

RUST SAMFUND

Ballonerne ligger hulter til bulter på d ansegulvet, mens DJ´en står klar bag mixerpulten. Senere på aftenen ligger de ikke så fredfyldt. Fra højtaleren brager b assen, og ind imellem over døves den af poppede b alloner, der ikke kan tåle de mange trampende såler.

En mini trappe af to trin var nødvendig for, at Ann og Thomas k unne komme i øjenhøjde med gæsterne. Det var her mange af gæsterne fik taget billede med de to. ”Det er fedt at møde en masse mennesker og gøre dem glade. Det giver et kick at være i fokus på den måde”, siger Ann Smith, der har arbejdet som udlejningsdværg hos dværge.dk i tre år.

Ann nyder en Cola i baren inden arbejdet begynder.

Nr. 1 – 2013

RUST SAMFUND

Efter hver festival tænker jeg:

”Det gør jeg fandme aldrig igen!”

Sanne Stephansen har et deltidsjob, hun ikke får penge for. Hun arbejder i gennemsnit 25 timer om ugen fuldstændig gratis. Men trods eder og forbandelser efter hver Roskilde Festival, synes hun ikke, arbejdet kan kaldes arbejde. Det er frivilligt engagement.

Sanne Stephansen i fuld aktion som frivillig for Roskilde Festival.

Tekst af Nanna Nagy Foto: Mikkel Bech-Hansen og UHS dokumentationsgruppe

Hun arbejder gratis. Hun bander over det. Hun vælger vennerne fra. Alligevel har Sanne Stephansen på 29 år fra Nørrebro været engageret i Roskilde Festivalen i snart ti år, for hvad der startede som en personlig udfoldelse har vokset sig til noget større i takt med årene. ”Dét, der driver mig allermest, er, at jeg i min nuværende position har ti personer, som regner med mig. Hvis jeg ikke løser mine opgaver godt nok, så er det ikke kun mig selv, det går ud over,” siger hun. Hvad der startede som et engagement på Roskilde Festival Højskole, har de seneste år udviklet sig til en mellemlederrolle i Underholdningssektionen. Underholdningssektionen er den afdeling, der planlægger og har ansvar for alle de kulturelle

Nr. 1 – 2013

og kunstneriske aktiviteter på Roskilde Festival, der ikke er musik. På sidste års Roskilde var det for eksempel en otte meter høj betonmur ved siden af hovedscenen lavet for Folkekirkens Nødhjælps ungdomsafdeling. En full size-kopi af et stykke af den israelske ’separationsbarriere’, for at skabe opmærksomhed om problematikken. Eller den store trækontruktion DOME i angora M på campingområdet. I underholdningssektionen agerer Sanne Stephansen gruppeleder for ti projektledere, som alle sidder med hver deres område. Hun er ikke i tvivl om, at det er i rollen som gruppeleder, hun trives bedst, selvom hun har været lidt omkring i systemet. ”Min gejst er at finde ud af, hvad der mo-

tiverer den enkelte. Hvordan kan jeg gøre det mere interessant for den enkelte at lave festival,” siger hun og fortsætter: ”Det, som jeg skal sørge for, er, at de projektledere, som knokler på festivalen, har de bedst mulige værktøjer og omstændigheder. Det handler om, at der er smil på ansigtet af de mennesker, som jeg skal hjælpe.” Når champagnen popper Sanne Stephansen har ikke nogen uddannelse, der umiddelbart giver adgang til at arbejde på en festival, og hun lægger vægt på, at alle har mulighed for at få indflydelse på Roskilde Festival. Hun studerer selv globale studier på Roskilde Universitet og har flere projektledere under sig, der er i starten af tyverne.

RUST SAMFUND ”Du kan sagtens lave festival, selvom du er ung. Der skal være plads til, at man kan lægge sit engagement, der hvor man har mulighed for det,” siger hun. At lave festival handler ikke om uddannelse, men derimod om at have lyst til at give sin tid og sit engagement til noget større. Hun beskriver et scenarie, som er med til at få mere end 300 frivillige i Underholdningssektionen til at stille op hvert år: ”Så står du der og har kæmpet uden stop, indtil portene åbner til festivalpladsen om torsdagen. Du er svedig, mens du popper champagnen, og du kigger rundt på de andre, du har lavet det hele sammen med, og så tænker du: ’vi gjorde det!’ Lige dér, handler det om fællesskab og om at skabe noget for nogen andre,” smiler hun. Sanne Stephansen mener, at uddannelse er vigtig, men at de kompetencer, der er med til at forme et fuldkomment menneske, og som gør, at man også kan indgå i fællesskaber som Roskilde Festival, oftest er noget der kommer ved tilfældigheder. ”Det er et forfærdeligt udtryk, men det handler mest af alt om realkompetencer. Hvordan man indgår i et fællesskab, er ofte ikke noget, man bliver uddannet i, og det er især dét, man kan bruge og udvikle på festivalen.”

At trække stikket og smutte fra det hele Sanne Stephansen er opmærksom på, at Roskilde Festival tager tid fra andre ting i hendes liv, og hun har været nødt til at tage væk i to måneder for at få skrevet på sit speciale. ”Jeg er helt sikker på, at hvis jeg havde kanaliseret al den energi, som jeg har brugt på festivalen, på mit speciale, så ville jeg være færdig nu,” griner hun. Januar er især en travl måned at arbejde for Roskilde Festival, og for Sanne Stephansen er det ikke kun i forhold til uddannelse, hun ofrer noget. Der er mange sociale arrangementer, der bliver valgt fra, og selvom folk kan se hendes begejstring for festivalen, er det ikke alle der altid er fuldstændig forstående. ”Selv dem, der er tættest på mig og kan se den tilfredsstillelse jeg får, kan alligevel godt synes, at de får for lidt opmærksomhed - og det kan jeg godt forstå,” siger hun. Selv kan Sanne Stephansen mærke, hvordan det frivillige engagement udvikler hende, men det hører ikke til sjældenhederne, at hun er ved at skride fra det hele. ”Jeg bander og svovler over festivalen, det kan jeg godt fortælle dig,” smiler hun, og fortsætter jokende: ”Jeg kan godt diskutere med en veninde

om, hvorfor vi ikke bare siger stop, trækker stikket og smutter fra det hele.” Alligevel er Sanne Stephansen uforstående overfor mediernes fremstilling af de frivillige som ofre for et ondt system. Blandt andet griner hun lidt af mediernes opgørelse over, hvor meget en frivillig tjener i timen for de 32 timers arbejde, en fribillet kræver. Hun forstår ikke, hvordan man overhovedet kan stille de to ting overfor hinanden. Frivilligt og arbejde. Arbejde er noget, man får penge for, og frivilligt engagement kan ikke gøres op i timer og kroner. ”Det kan godt være, at de frivilliges timeløn er dårlig, men min timeløn er virkelig dårlig. Det kan slet ikke regnes ud,” siger hun for at understrege, at hun på ikke gør det for pengene. For der er ingen. På Roskilde Festival i år har Underholdningssektionen endnu engang planer på papiret, men Sanne Stephansen smiler og hæver skuldrene, da hun bliver spurgt til afsløringer for 2013. ”Jeg kan ikke sige noget om musikken, men på kunstscenen har vi kontakt til nogle meget interessante og store internationale kunstnere, som har været oppe det seneste år. Så kan man jo gætte lidt på det,” siger hun og griner.

Hvis du er interesseret i at være frivillig for Roskilde Festival, så send en mail til Christina.johansen@roskilde-festival.dk og uddyb gerne, hvor meget tid du har mulighed for og lyst til, at bruge på festivalen. Det kræver kræfter at stable en festival på benene

Nr. 1 – 2013

RUST TUMULT

Traditionen Tro Mangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

Månedens tradition har mange navne og gennem tiden har der v æret ligeså mange årsager til dens fejring. Men når du først sidder og luner dig på din farisæer, kan det på en måde være lige meget - for det er først og fremmest traditionen det handler om. Tekst og illustrationer af Maja Mackintosh Pers Awten, Sankt Peters Aften og biikebrånen på nordfrisisk bliver den kaldt. Traditionen, der oprindeligt var en offerfest tilegnet de nordiske guder, blev siden en fejring af forårets komme. Historien fortæller, at en helgen ved navn Peter netop denne dag kastede en varm sten ud i vandet. Isen begyndte at tø. Og som det sker i den slags historier, varede det ikke længe, før de første tegn på forår indfandt sig i den kolde muld.

Senest var traditionen dog en afskedsfest for de søfarende, der skulle af sted med store hvalfangerbåde til Grønland. ”I sin tid drog hvalfangerne af sted på togt mod Grønland omkring den 21. februar og så brændte man bål for at vinke farvel. For det kan jo ses på længere afstand,” forklarer formand for Tønder Amts grænseforening Jens Andresen, der sammen med Lokalhistorisk forening i Højer er med til at holde den gamle tradition i hævd.

Opskrift på Farisæere: Farisæere er nordfrisernes nationaldrik. Den består af kaffe eller te tilsat et til to stykker sukker og rom eller snaps efter behag med flødeskum på toppen. Flødeskummet havde den heldige sideeffekt, at præsten ikke kunne lugte, at menigheden drak alkohol. Men en dag gik det galt. Præsten fik den forkerte kop og efter en tår udbrød han: I Farisæere! Deraf navnet. En farisæer er i overført betydning en person, der selvretfærdigt fordømmer andre og som ikke lever op til samme moralske standard, som vedkommende selv mener at have. Der findes også en variant med kakao. Den hedder død tante. Hvorfor, er der til gengæld ingen, der ved.

Nr. 1 – 2013

Han fortæller også, at festen i dag mest eksisterer, fordi den altid har gjort det. ”Vi fejrer det, fordi det er en frisisk tradition. Det er altså traditionen, der gør, at vi fejrer det endnu.” Og der er god grund til at bevare Pers Awten. Der er intet som at varme sig ved et hedensk bål med en ivrig båltaler, når det er rigtig råkoldt udenfor og tæerne er istapper i de ellers dyrt indkøbte vinterstøvler fra Spejdersport. Og hvisikke det er nok, skal du nok blive overbevist, når du tager en tår af den lokale festdrik farisæere. ”Selve bålarrangementet er normalt kortvarigt, for det plejer at være hundekoldt. Bålet kan selvfølgelig varme de nærmeste, men vi er for det meste en 100 mennesker, og de kan ikke alle sammen stå så tæt på, at de får varmen. Den får de til gengæld, når de kommer indendørs og får deres farisæere,” forklarer Jens Andresen. Årets båltaler på Emmelev Klev er chefredaktøren fra Der Nordslesviske Siegfried Matlok og derudover synges fællessangen Weadke Tar, som du kan finde på YouTube. Så kan du øve dig. I det mindste på omkvædet, som lyder således: /:Weadeke ta’r, Weadeke ta’r:/ ofrede til Odin og hva’behar. Sang og dans og mjød, varmed’ sig i bålets skød

Nordfrisere er betegnelsen for frisiske indbyggere i Nordfrisland, som er et kulturgeografisk område ved den jyske vestkyst. I Nordfrisland findes både et frisisk og dansk mindretal.

RUST TUMULT

Thobias Tekst af Stine Alling Jacobsen Illustrationer af: Maja Machintosh

Thobias er grim. Det siger dem fra hans klasse i hvert fald. Men de er ligesom vand, og Thobias er god til at svømme. Heldigvis. Ellers var han druknet for længst. Det støvregner. Han er alene ved busstoppestedet, står og tripper lidt frem og tilbage, træder bevidst ikke på stregerne mellem fliserne, da han har hørt en af de store sige, at det giver syv års ulykke. Han kigger på sit armbåndsur, det han har fået på hjemmefra, så han ikke kommer for sent. Det er rødt, en rigtig tøsefarve, gid jeg havde et sort digitalur ligesom Lasse fra klassen, sådan et med lys i. Klokken er 12.06. De andre er inde i klassen, hvor de har fået besked på at mødes. Han kigger op ad vejen og ser bussen svinge om hjørnet, bare jeg nu kan komme til at sidde på forreste sæde, der hvor man kan se ud af det store vindue. Bussen stopper lige foran ham og døren åbnes. Han kan høre de andre fra klassen komme oppe fra skolegården. Han ser deres regnjakker i forskellige farver; deres råben og latter rammer ham som en knytnæve i mellemgulvet og han skynder sig ind i bussen, før de andre kan nå at komme og tage hans plads på forreste sæde. De andre kommer ind i bussen. De maser og skubber for at komme først ned bag i bussen. Lasse langer ud efter ham, da han går forbi og sender en spytklat ned på Thobias’ bukser. Gitte griner bag ham. Thobias vender hovedet væk og tørrer spyttet af med sit ærme. De er ligesom vand, kæmpe vandmasser, der bruser af sted, men jeg svømmer godt, og jeg vil svømme mod strømmen. De andre fra klassen grupperer sig nede bagi, og bussen sætter i gang, da han hører Michael råbe: ”Af sted til Zoologisk Have!” Han prøver at lukke deres snak ude, mens han koncentrerer sig om udsigten gennem det store vindue. Det er holdt op med at regne, og solen skinner på den våde vej. Thobias elsker at køre i bus, og han har glædet sig hele dagen til denne tur, hvor han bare kan sidde for sig selv og se ud af vinduet. Radioen i bussen er dæmpet, men hvis han koncentrerer sig, kan han høre enkelte ord af sangen, der bliver spillet. Pludselig mærker han en hånd på sin skulder, og han stivner et lille øjeblik; hvad vil de mig nu? Læreren sidder på sædet lige bag ham, hans ansigt er tæt på Thobias’, da han vender sig om. Han hvisker, som om de andre i bussen ikke må høre det: ”Jeg ved, Lasse kan være streng ved dig, han er en bølle, Thobias, en laban, men du burde ikke bare sidde her. Hvad med at gå ned til de andre? Du kan sidde ved siden af Louise eller Clara”. Thobias ser på læreren, gid han snart flytter den hånd fra min skulder. Han ryster langsomt på hovedet. Læreren hvisker igen: ”Thobias, ved du hvad en fusentast er? Et brushoved? Det er sådan en som Lasse, han tænker ikke over, hvad han siger, han...” Jeg er nødt til at vende mig om, han skal flytte den hånd, han skal stoppe med at snakke, han ødelægger min bustur. Thobias vender sig om. Han kan høre læreren sukke bagved.

Månedens Novelle Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende på SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage udgangspunkt i. God fornøjelse.

Nr. 1 – 2013

RUST TUMULT

Hans mund former de nye ord, mens bussen snegler sig af sted gennem det sommergrønne landskab. Fusentast. Brushoved. Et sving og de bliver væk bag en bakke for igen at komme til syne på vej over en lille bro. Nu er vi der snart.

Thobias

Bussen standser. Læreren låner chaufførens mikrofon for at overdøve snakken nede bagfra. Han siger, at de først skal rundt og kigge i Zoologisk Have og at de bagefter får et kvarter til at gå rundt og vælge det dyr, de skal skrive om, når de kommer hjem. De går ud ad bussen. På vej ned af trappen snubler Thobias, men han når lige at gribe fat i gelænderet, der er på siden. Han prøver at ignorere de andres hånlige latter, går forbi dem og stiller sig for sig selv. Han kigger ned på sine hænder. De lange skæve fingre og sorte negle. Hans mor vil rense dem, når han kommer hjem. De andre går forbi ham efter læreren. Han får et skub og en stemme i hans øre hvisker: ”Du er så grim, Thobias!” Han ser sine hænder vride sig og knytter dem beslutsomt. De er ligesom vand, og jeg er god til at svømme. De er som de højeste bølger, ligesom dem ved Vesterhavet engang, men jeg drukner ikke, jeg kæmper.  Han småløber efter de andre, indhenter dem og går med et par meters afstand sammen med dem ind i Zoologisk Have.

Thobias

Aber, giraffer, elefanter, fugle, søløver... Thobias drejer hovedet i alle retninger. De går i samlet flok mellem burene. De har en guide med, som fortæller lidt om hvert dyr. Thobias lytter dårligt efter, kigger bare rundt, ser dyrene gå hvileløst rundt eller ligge som bedøvede på jorden eller oppe i træerne. De standser foran løveburet. Drengene maser sig op foran. Han står et stykke væk fra de andre og ser ind på de store dyr, tænker på en udsendelse, han så forleden om dyrene på Afrikas savanne. Løven. Dyrenes konge. Hvem har egentlig bestemt, at den skal være konge? Den ligger bare og dovner i solen. ”Hvad så Thobias? Skal du ind til løverne? De vil nok ikke engang æde en, der er så grim!” Han kigger ned på sine hænder, som længes efter at plante et blåt øje i Lasses fjæs. Han kan mærke en klump i halsen og trækker vejret dybt et par gange, før han ser op. De andre er allerede på vej videre. Fusentast, hvisker han. Det er et godt ord, det ligger godt i munden, rundt og skarpt på samme tid.  De går rundt endnu en times tid og samles til sidst henne ved udgangen. Læreren råber for at overdøve Lasse og Gitte, der griner højlydt. ”Et kvarter har I. Og I skal gå sammen mindst tre og tre”. Thobias står alene tilbage, da de andre er gået. Han sniger sig uset ud af lærerens synsfelt og prøver at bilde sig selv ind, at han også helst vil gå for sig selv. Han følger åen, kigger ind i burene langs stien og ser de dovne dyr. Ingen af dem tiltaler ham rigtigt. Han ser de spraglede fugle flyve fra pind til pind, men det eneste, han føler, er ligegyldighed. Han tænker på dengang ved Vesterhavet. Han havde været lige ved at drukne, men i sidste øjeblik havde han kæmpet mod bølgerne. Han går ned til åen, sætter sig på bredden og dypper hånden i vandet. Solen varmer hans ansigt. Fusentast, hvisker han. Han er stadig ikke helt sikker på, hvad det betyder, men i dette øjeblik lægger han al sin vrede i det. Fusentast. Han nærmest snerrer det, han knytter sine hænder og lukker øjnene. Hans tanker kredser om bølgerne ved Vesterhavet, hvordan de slår mod kysten og han kastes rundt, svøm Thobias, svøm. Det er hans far, der råber inde fra stranden, Thobias kan høre, at han er bange og han forsøger at svømme det bedste, han har lært. Hans lunger fyldes med vand, han hoster og forsøger at holde hovedet oven vande. Hvordan kom han så langt ud? Han husker, at han blot pludselig mistede fodfæste, og han mærkede kun vandmasser og strømmen under sig. Han husker lyden af bølger og hans far råb. Han ser Lasses

Thobias Nr. 1 – 2013

RUST TUMULT

fjæs for sig, hører hans ondskabsfulde grin og i hans hoved bliver latteren forvandlet til lyden af bølger. Svøm, Thobias. Han drejer hovedet væk fra solen, og en enkelt tåre løber ned ad hans kind. Hov! Hvad er det? Lidt længere henne på bredden af åen. En fugl! En død fugl... Nej vent! Dens hjerte slår og øjnene glipper. Han samler den op, forsigtigt, stryger den kærligt over fjerene, mærker den bløde fjerdragt mod sine hænder. En pludselig varme strømmer op i ham. Han rejser sig og går tilbage til udgangen, hvor de andre står og venter. ”Hvad har du der, Thobias?” Jeg behøver ikke svare. Det er min fugl, de skal ikke tage den fra mig, det er min helt egen. ”Se Emilie! Det er en fugl! Nej, hvor er den sød! Må jeg ae den?” Han kigger op og ser det lyse hoved med de blonde krøller. Han forstår ikke, det er ham, de snakker til. Langsomt rækker han fuglen frem mod Clara, som løfter hånden og lige så stille lader en finger stryge over fuglens hoved. ”Ejj, hvor er den blød, Emilie kom og mærk!”. Og pludselig er de over ham. Flokkes om ham og hans fugl, blonde lokker og mørke krøller og midt imellem dem Lasse, der spørger, om han også må ae den. Da han kommer ind i bussen, skal han til at sætte sig ind på forreste sæde, men Emilie hiver ham i ærmet og spørger, om han ikke vil sidde ved siden af hende. Han rejser sig og går ned bagi, mens han holder hænderne beskyttende om den lille fugl. Han sætter sig ind ved siden af Emilie og tør næsten ikke se op af frygt for de andres blikke. Pigerne sætter sig omkring dem og sætter sig på knæ på sæderne og vender sig om for at kunne røre ved fuglen. De fniser, også Gitte, og kigger interesseret på Thobias, som slår blikket ned og koncentrerer sig om fuglen. Det er en gråspurv, hans helt egen gråspurv. ”Hey Thobias?!” Han drejer hovedet, det er Lasse på sædet skråt overfor. ”Jeg tænkte på, vil du med mig hjem en dag?”. Han ved ikke, hvad han skal sige. Stum nikker han, smiler prøvende. ”Cool. For resten. Du må gerne tage din fugl med”. Thobias nikker igen og ser ømt ned på den lille fugl. Men der er noget galt. Øjnene er lukkede, han mærker efter hjertet. Det banker ikke mere. Emilie kigger på ham. ”Hvad er der galt?” ”Den... Den er død”, hvisker han. Emilie hviner og kigger med væmmelse på det lille dyr i hans hånd. ”Den er død”, skriger hun, og alle de omkringsiddende farer sammen. ”Ad! Få den væk!” Han ser ned på fuglen, mærker alles øjne på sig, da han rejser sig fra sædet. ”Hvor er du ulækker”, siger Clara. ”Grimme Thobias!” ”Ad!” Han ser hen på Lasse, søger med øjnene efter hjælp, rækker i hjælpeløshed fuglen frem mod ham, ”Fjern den! Jeg skal ikke have døde dyr på mit tøj!” ”Jamen... Skal jeg så ikke tage den med, når jeg kommer og...” ”Du skal ikke hjem til mig! Du er grim Thobias!” Langsomt går han ned til forreste sæde, sætter sig på kanten med den lille fugl i skødet og lader en finger glide over fjerene. Han ser ud gennem vinduet, det er blevet overskyet igen, han prøver at huske sangen fra radioen, men det lykkes ikke. Gråden kommer, uden han kan nå at gøre noget ved det, bølgerne slår hårdt mod hans hoved, han løfter den lille fugl op fra sit skød og maser den hårdt mellem sine hænder. ”Fusentast”. Det er læreren bag ham, der hvisker det.

Thobias

Thobias er grim. Det er der nogen, der siger. Der er også nogen, der siger, at han engang på en tur til Zoologisk Have i 4. klasse slog en gråspurv ihjel. De er ligesom vand, kæmpe bølger, uendelige havstrømme, svøm Thobias, svøm til.

Månedens forfatter Stine Alling Jacobsen læser dansk/nordisk og komparative kulturstudier på SDU i Odense. Til daglig spiller hun tværfløjte og cello, og hun er medstifter og næstformand i StudieStuen. Hun elsker at skrive noveller, men har ikke de store forfatterambitioner. Og i øvrigt er hun 23 år gammel og elsker balletskørter og flødeskum. Månedens ord ’fusentast’ dækker over en person, der fører sig frem med overdreven selvtillid uden at være i besiddelse af tilstrækkelig faglig indsigt eller professionalisme.

Nr. 1 – 2013

RUST TUMULT

totemdyr Tekst og illustrationer: Maja Mackintosh Mangler du en brik i dit liv? Er din identitet endnu ikke faldet helt på plads efter teenageårenes higen og søgen? Måske mangler du et totemdyr! Det åndelige slægtskab med et dyr skulle efter sigende være med til at give ro i

sjælen, samhørighed med naturen og en helstøbt identitetsfølelse. Traditionen stammer fra den indianske kultur, og det er dyret, der vælger dig, ikke omvendt. Det lyder måske omstændigt, men vi har på redaktionen fundet en nem guide til, hvordan det kan gøres:

- Find en masse dyr du godt kan lide - Print eller tegn billeder af dem og klip ud - Skriv deres positive egenskaber ned - Læg dem i en kasse - Træk dit totemdyr under højtidelige omstændigheder

KONKURRENCE: VIND 200 KR til CAFÉ NELLE’S COFFEE & WINE Vi har på redaktionen prøvekørt ceremonien og er taget i Zoologisk Have for at møde vores skæbnesdyr – nu er det op til dig at gætte hvem, der blev valgt af hvad? Par redaktionens medlemmer med et af dyrene på siden. Der er hjælp at hente i taleboblerne.

Stine: Jeg har både jordforbindelse og langstrakte visioner!

Nr. 1 – 2013

Rebecca: Jeg kan desværre ikke flyve, men jeg er en habil svømmer!

Gæt med på rustonline.dk og vind et gavekort på 200 kroner til Café Nelle’s Coffee & Wine på Rosenbæk torv i Odense. Svarene afsløres i marts på rustonline.dk. Konkurrencen kører til og med d. 25. februar 2013.

Ann-Sofie: Jeg er en livsnyder!

Peter: Jeg er god til at klatre, men jeg laver tit ged i den!

Nelle’s kaffe- og vinbaren er åbnet lige over for Café Biografen med gratis wifi, kaffe, juice og masser af strømudtag – perfekt til at læse, mødes med vennerne eller holde møde.

Lars: Jeg er glat og glider gennem det meste uden problemer!

Maja: Jeg er dominerende og arbejder bedst om natten!

Den

Blanke Side Her mangler dit bidrag! Hvad end det er tekst, tegneserie eller andet tumult. Går du og undrer dig, så del det med os! Send en mail til rust@sdu.dk RUST – Syddansk Universitets studenterblad Annonce-RUST-2013.pdf 1 18-01-2013 10:51:30

Rustonline.dk er blevet lanceret i en ny udgave! Nu endnu mere læsevenlig og lækker. Rustonline.dk er: Alle artikler fra magasinet Nye aktuelle artikler Debatter og læserbreve

VIL DU GIVE EN HÅND MED? Har du lyst til at få praktisk arbejde med web på CV’et?

Kunne du være interesseret i at skrive praktisk arbejde på CV’et?

Vi søger friske studerende, som har lyst til at give en frivillig hånd med at gøre det bedste online studenterblad endnu bedre!

Så smid Marco en mail på web.rust@sdu.dk

2 WEBREDAKTØRER (3-4 timer om måneden)

1 PROGRAMMØR TIL WORDPRESS/PHP (3 timer om måneden)

Vær med i vores lille gruppe og hjælp med at publicere artikler, holde styr på kommentarer og hjælp til på de sociale medier.

Hjælp os med at indfri vores idéer på websitet ved at udvikle speciﬁkke løsninger til vores wordpress-platform.

Du kan arbejde hvor, du vil via computeren, og vi lærer dig alt, hvad der er nødvendigt for at kunne hjælpe til. Du får selvfølgelig også mulighed til at afprøve dine egne idéer og forsøge nye tiltag!

Vi forventer, du har kendskab til PHP, herunder gerne WordPress. Du behøver langt fra at være ekspert, og du får lov til at eksperimentere og forsøge alt det, du vil!

RUST TUMULT

KALENDEREN ESBJERG

ODENSE

SLAGELSE

Simi Jans beretninger Onsdag d. 6. februar kl. 19 Kvaglund Bibliotek

Fredagsbaren åbner Fredag d.1. Februar kl.14

Shoes for Julia Lørdag d. 2. februar kl. 20 Badeanstalten

Kim Larsen og Kjukken 7. og 8. februar kl. 20 Musikhuset Esbjerg Nephew Torsdag d. 21. februar kl. 20 Tobakken ”Med Darwin på Dating” Foredrag ved Benjamin Graneberg Onsdag d. 20 februar Kl. 19 Kvaglund Bibliotek, 25 kr.

SØNDERBORG Fejr kinesisk nytår! Wulanmuqi Art Troupe 11. februar kl. 19.00 Alsion, gratis Alphabeat 15. februar kl. 21 Sønderborghus Jeg elsker dig (musical) Tirsdag d. 19. februar kl.19.30 Sønderborg Teater, 100kr. The Rumour Said Fire Torsdag d. 28. februar kl.21 Sønderborghus

Tina Dickow Søndag d. 3. februar kl. 20 Odense Koncerthus

Semesterstartsfest Fredag d. 8. Februar kl. 20 Syddansk Universitet, 50 kr. Shaka Loveless Fredag d. 8. februar kl. 21 Musikhuset Posten Sæsonstart DOC Lounge Colombianos Onsdag d. 13. Februar kl.19 Kato Fredag d. 15. februar kl. 21 Musikhuset Posten

Go Go Berlin! Torsdag d.7.2 Badeanstalten

KOLDING Forførernes Dagbog 14.-16. Februar kl. 19.30 Mungo Park Shaka Loveless Fredag d. 15. februar kl. 21 Godset Kato Lørdag d. 23. februar kl. 20 Godset

Sys Bjerre Lørdag d. 16. februar kl. 21 Dexter Jeanne d’arc 6. februar – 12. marts Odense Teater The either/or cabaret 24. januar – 13. februar Odense Teater

Idéer søges til nye løsninger på samfunds- og milijømæssige udfordringer! Tilmed dig pitch@DANSIC’s konkurrence om social innovation! Se mere på www.dansic.dk Frist for idépitch: 21. februar kl. 12

Har du en fest, quizaften eller foredrag relevant for studerende, så kontakt os på rust@sdu.dk. Mærk emailen ”Kalender”

Nr. 1 – 2013

LINIE 888 Aarhus-Odense-København Pris fra

75 kr. til og fra Odense

Nu kører Linie 888 også fra Aarhus over Odense til København og omvendt. Og prisen til og fra Odense er for studerende kun 75 kr. for en blå eller rød enkeltbillet. Se vores hjemmeside vedr. øvrige priser, tider og pladsbestilling.