Rust magasinet marts 2013 by RUST Magasinet

MARTS 2013

Eskild Ebbesen ”Kampen ligger der, den er valgt.”

RUST

INDHOLD REAKTION

4 Leder

ECTS-point kan blive den nye møntfod Læs om de danske universitetsrektorers forslag til, hvordan man kan spare to milliarder på den nationale SU-konto.

Klumme: En ”færre igennem” reform Formanden for Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard, er langt fra enig med vores minister om konsekvenserne af en SU-besparelse.

Har du en mening om det nye studenterhus? Til september åbner det nye studenterhus i Odense. Hvad drømmer du om, at det skal indeholde?

UNIVERSITET

Hjælp, jeg har stress! 47 procent af DJØF’s adspurgte medlemmer har stressen helt inde på livet

Fordomsmøllen - Religionsvidenskab Skal alle der læser religion være præster? I denne måned stiller RUST skarpt på fordomme omkring religionsvidenskab.

NOVO krediterer syddanske specialestuderende Novo Nordisk kaster guldmønter over dygtige studerende.

Bladkultur på SDU I denne måned kan du læse et uddrag af de statskundskabsstuderendes studiemagasin STATEN.

Ny plan for campus Kolding En omstrukturering skaber plads til de kommende studerend

Livet som levende toiletpapir Find ud af, hvad det helt præcist er, der sker, når et firben smider sin hale.

ECTS

SAMFUND

Holgers evige jagt på Holger Læs om Holger, der i en alder af 51 er gået fra at sælge brændte mandler til at studere journalistik.

Viljen til at vinde Eskild Ebbesen har vundet OL-guld tre gange. Nu har han besluttet at slutte sin karriere som roer for i stedet at rådgive folk om, hvordan de når deres mål.

Bønnemanden spirer Peter Espersen spiser kun bønner - morgen, middag og aften. I et år, vil han leve af baked beans. Og Selvom det hele startede som en tilfældig idé over et par øl, tager han sit projekt bundseriøst.

Mæt for en tyver Lad dig friste af billige veganske lækkerier i Odenses folkekøkken.

TUMULT

Chili sin carne Spis dig mæt i bønner. Billigt, bekvemt og bare dejligt.

Traditionen tro Læs månedens novelle inspireret af det truede ord fusentast.

Novelle – Følg med mig Månedens novelle tager udgangspunkt i det uddøende ord vindbøjtel.

38 Konkurrence Gør livet på SU lidt sjovere - vind en biograftur for to med godter!

39 Kalender Månedens musik, teater og foredrag i de fem studiebyer.

Nr. 2 – 2013

STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE BEDSTE 4K-BIOGRAF IERE M E R P RTS 7. MA

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST REAKTION

LEDER Livet som studerende er ikke altid let. Regeringen har offentliggjort en ny SU-reform, og det bliver helt sikkert ikke sidste løftede pegefinger fra folketinget, der skal få os til at være hurtigere og dygtigere, og det får i hvert fald os på redaktionen til at mærke stressen. Og vi er ikke de eneste – 47 procent af DJØF’s adspurgte medlemmer føler sig ofte stressede. Et kæmpe antal, som vi tror kun kan blive højere, hvis vores økonomiske situation bliver forringet. Men tag først en dyb indånding. Eskild Ebbesen har formået at finde styrken til at nå til tops i sportsverdenen og samtidig få en kandidatgrad i Human Fysiologi. Hele tre gange har han roet sig til OL-guld, og i denne måneds portræt giver han råd til, hvordan man får vindermentalitet – også i knolden. Guld til OL burde bønnemanden Peter muligvis også opnå, hvis han gennemfører sit mål om kun at spise baked beans i et helt år. Selvom det er på en anden skala, skal der en vis portion ud-

holdenhed til ikke at lade sig friske af andesteg til jul og pizza dagen derpå. Men med regeringens varslede SU-reformer, kunne det godt være det ville være en god idé at lade sig inspirere af den ensidige bønne-diæt. Med tre dåser baked beans om dagen kan du blive mæt i et år for under en måneds SU! Er det ikke bønnevejen, du vil gå, kan du hver torsdag tage til Folkekøkken i Odense Ungdomshus og for en flade tyver spise dig mæt i veganske lækkerier. I fotoreportagen mæsker RUST sig i en anderledes udgave af brændende kærlighed. Og som en anden lille luksus i det kolde spare-forår, kan du i denne måned vinde to biografbilletter med cola og popcorn. Vi håber, du vil lade dig inspirere af månedens RUST som nok råder dig til at stramme pengepungen, men ikke har sparet på de gode historier.

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia

Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.

Rebecca Bodnia Ansvarlig chefredaktør

Stine Voigt de Klauman Chefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen Redaktør

Peter Blæsild Redaktør

Maja Mackintosh J ohansen Redaktør

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto Gitte Post

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Charlotte Harlev mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Nr. 2 – 2013

te t e l Bil

13r5. k

PåskeKoncert

d. u t S g-/

48r. k

Sct. Hans Kirke

24. marts 2013 kl. 16.00 Billetter: 63 12 13 14

odensesymfoni.dk

re ø g g i

tl n e off pril n so mo a y sæ lti

RUST REAKTION

ECTS-point kan blive den nye møntfod I Februar blev der endnu engang tændt bål under SU-debatten. Regeringens varsel om en ny SU-reform, fik de danske universitetsrektorer op af stolene med et forslag, der skal sikre de flittige elevers fest. Men det kan få omkostninger for de studerende, mener Syddanske Studerende. Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen

Penge for ECTS-point. Sådan lyder de danske universitetsrektorers nye forslag til en omlægning af SU’en. Da Uddannelsesminister Morten Østergaard i starten af februar nævnte planen om ny SU-reform, der skal spare to milliarder på den nationale SU-konto, trak de danske universitetsrektorer nemlig et gammelt kort. Et forslag, der første gang blev fremlagt i 2008, og som er et alternativ til den besparelse uddannelsesministeren, vil have gennemført. Forslaget går på, at den SU, de studerende bliver tildelt, skal knytte sig til, hvor mange ECTS-point de optjener på et semester. Altså skal antallet af beståede eksaminer, og dermed hvor hurtigt den enkelte studerende bevæger sig gennem systemet, være afgørende for, hvor mange SU-kroner der tikker ind på kontoen om måneden. Formanden for universitetsrektorernes fælles forum Rektorkollegiet, Jens Oddershede, forklarer: ”Alle studerende, der gennemfører et studium, hvad enten det varer fem, seks eller ti år, skal have lige mange penge fra

Nr. 2 – 2013

S T EC

den danske stat. De får det bare fordelt udover de år, de bruger på at gennemføre deres studium.” Retfærdighed og regnestykker Jens Oddershede beskriver forslaget som et forsøg på at gøre det nuværende SU-system mere retfærdigt – at de studerende, der trækker studiet i langdrag ikke skal belønnes, men at der derimod findes en motivation for at gennemføre på normeret tid eller hurtigere. ”For øjeblikket er der et bonussystem for universiteterne, hvis I gennemfører hurtigt, men der er ikke nogen bonus for de studerende. I virkeligheden får man flere penge ud af staten ved at bruge seks år på studiet i stedet for fem. Og dér synes vi simpelthen, at motivationen vender forkert,” forklarer han. Fra rektorernes side regner man med, at denne økonomiske bonus vil medføre, at flere vil klare deres studie på normeret tid. Og det vil på den lange bane gavne samfundsøkonomien. Når de unge kom-

mer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, kan de nemlig være med til at spytte i den nationale skattebøsse tidligere. Ifølge tidligere udregninger, kan staten nemlig tjene en milliard kroner, hvis alle studerende bruger tre måneder mindre på at gennemføre deres studium, forklarer Jens Oddershede. Derfor mener han også, at rektorernes forslag passer som hånd i handske med regeringens seneste SU-udspil. ”Vores regnestykke er meget simpelt: Ved at lægge SU’en om, for at få de studerende til i snit at komme et halvt år hurtigere igennem uddannelsen, tjener man de to milliarder kroner, og så behøver man ikke reducere i størrelsen af SU i dag,” siger han. Motivationen Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard Hansen er enig i universitetsrektorernes økonomiske ræsonnement. Han mener til gengæld ikke, at en omlægning af SU’en er det rette middel

RUST REAKTION til at få de studerende til at gennemføre hurtigere. ”Vi synes, det er farligt at begynde at justere i SU-systemet. SU’en er med til at sikre, at man gennemfører, men det er ikke den, der afgør hastigheden,” siger han. Han mener desuden, at det er et problem at finde en måde, at få forslaget til at fungere i praksis, uden at det får negative konsekvenser for flere af de studerende. ”Vi kan ikke se, hvordan rektorernes forslag skal skrues sammen, så det giver mening. Det vil resultere i, at den studerende, som har det svært, bliver straffet, men også den, som måske er ambitiøs og vælger et praktik- eller udvekslingsophold, og som ikke får tilstrækkelig merit eller ECTS-point for det. Det er problematisk, at man straffer dem, der ikke passer ind i boksen,” forklarer han.

Universiteternes udfordringer Peter Lykkegaard Hansen mener derimod, at universiteterne bør vende spejlet indad for at finde løsningen på, hvordan man får flere til at komme igennem uddannelsesmøllen til tiden. ”Når folk bliver forsinkede, er det ofte fordi, der er administrative stopklodser i universitetssystemet,” siger han. Og rektor Jens Oddershede er også bevidst om, at det ikke kun er de studerende, der er ansvarlige for den forlængede studietid. Universiteterne er også nødt til at optimere deres funktion, hvis de skal kunne imødekomme de nye mål. ”Hvis vi skal have de studerende hurtigere igennem på alle uddannelser, så tror jeg også, der kommer til at ligge nogle nye krav på universiteterne,” siger han. Detaljerne for, hvad disse nye krav inde-

bærer, ligger dog ikke på plads endnu. Det gør løsningen på en række andre udfordringer, rektoren bemærker ved forslaget, heller ikke. ”Der er flere detaljer, som er problematiske. Det ene er at sikre, at omvalg bliver muligt. Det andet er også at tage de passende hensyn til dem, som måske har svært ved studiet. Det er selvfølgelig klart, det er en udfordring ved det her system,” siger Jens Oddershede. Rektoren anerkender derfor, at et grundigt udvalgsarbejde med alle involverede parter må gå forud for at bestemme, hvordan forslaget eventuelt skal udmøntes.

ECTS

Nr. 2 – 2013

RUST REAKTION

En ”færre igennem”reform Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

Uddannelsesminister Morten Østergaard vil skærer hele to mia. kr. på vores SU. Da vi studerende gjorde det klart for ministeren, at vi er imod hans nedskæringsplan, prøvede han at fremstille et billede af danske studerende, som en gruppe forkælet unge, der ikke vil bidrage til løsningen af den økonomiske krise, vores land er endt i. Intet kan dog være mere forkert. Danske studerende vil hellere end gerne bidrage til at få sat gang i Danmark igen og skabe de nye arbejdspladser, vi har brug for. Det er faktisk derfor, vi tager en videregående uddannelse. Vi uddanner os ikke for at blive arbejdsløse, men for at få job. Danmark har brug for akademikere og alle tal viser, at når vi kommer ud i en virksomhed, skaber vi ny vækst med den nye viden, vi kan bidrage med. Studerende vil gerne bidrage, og det gør vi ved at færdiggør vores uddannelse og få et job. Ministeren siger, at han vil have studerende hurtigere igennem deres studier. Og det er da også et kedeligt faktum, at det i dag tager en almindelig studerende seks år at færdiggør en femårig uddannelse. Der skal selvfølgelig altid være plads til, at studerende kan blive forsinket, på grund af omvalg, sygdom eller praktik, men det må aldrig være reglen, at alle studerende skal være forsinket. Derfor skal vi studerende selvfølgelig gå i dialog med universiteterne og ministeren omkring, hvorfor så mange studerende i dag bliver forsinket. Der er i dag desværre nogle bureaukratiske stopklodser, der forsinker de studerende. Manglende merit, når man tager et praktikophold i udlandet eller i en virksomhed. Studierne skal indrettes således, at den almindelige studerende kan gennemfører sit studie på den tid, det er normeret til.

Nr. 2 – 2013

Men sådan er det ikke i dag. Ved at fjerne de bureaukratiske stopklodser, vil flere studerende kunne færdiggøre deres studier på normeret tid. Det vil betyde en besparelse på SU, samt flere skattekroner. Man regner med, at ved at få bare studietiden ned et halv år for den almindelige studerende, fra seks år til fem et halvt år, vil man få den besparelse på to mia. kr., som ministeren vil beskærer SU’en med. Således bidrager vi studerende med to mia. kr., uden der skal skæres i vores SU. Der er nemlig flere problemer ved at skærer SU’en. Først og fremmest er der intet belæg for at sige, at SU’en forsinker studerende. Da SU’en er ens for alle studerende på universiteterne, skulle studerende altså også være lige ”langsomme”. Det passer ikke. En studerende på Aalborg Universitet kommer igennem på de normeret fem år, mens en studerende på Københavns Universitet tager over seks år. Der er stor forskel på tværs af universiteter, men også stor forskel på studerende på forskellige fagområder. De studerende på tekniske studier tager i gennemsnit deres uddannelse på lidt under fem et halvt år, mens studerende på de humanistiske studier bruger syv år. Så studietiden er ikke afhængig af SU’en, men hvilket universitet og/eller fagområde, de studerende hører til. Men dér, hvor SU’en faktisk har en betydning, er om den studerende får gennemført deres studier. I dag er danske studerende de fjerdebedste blandt OECD-lande til at få gennemført det studie, de starter på. Vi har meget lavt frafald, hvilket er et resultat af vores SU-system. Skærer vi to mia. kr. i SU’en, så vil opleve at færre unge vil tage en uddannelse, og færre af dem vil gennemfører den. Vælger Uddannelsesminister Morten Østergaard at skærer to mia. kr. på vores SU, så vil vi ikke få flere studerende hurtigere igennem, men færre studerende igennem – hvilket er stik imod alle andre udspil fra regeringen, som gerne vil have flere til at tage en universitetsuddannelse.

RUST REAKTION

Har du en mening om det nye

? Fra stand up til sofahygge. Ønskerne for det kommende studenterhus er meget forskellige. Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman

Til september får Odense sit helt eget studenterhus. Et sted til de studerende, som skal være med til at sikre Odense som en attraktiv studieby. Boksen er bygget, men indholdet mangler stadig. ”Det nye studenterhus vil blive et være- og møde sted. De studerendes sted. Stedet, hvor det vil være muligt at læse lektier, få hjælp til skat og selvangivelse, karriererådgivning, bolighjælp, debat, film og kaffe,” fortæller formanden for Studenterhuset,

Rasmus Nielsen, om nogle af hans visioner for det nye studenterhus. Men der er stadig lang tid til efteråret, og rammerne for det nye tilholdssted er ikke helt fastlagt. På studenterhus.dk kan du besvare deres spørgeskema, og på den måde få dine ideer og tanker igennem. RUST har været rundt og snakke med nogle studerende, som du måske kan lade dig inspirere af.

Mette Rønn 24 år gammel Studerer journalistik på Syddansk Universitet Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et godt musiksted. Jeg ved godt, at der har været musik indtil videre, men at de måske kom ind over lidt flere musiktyper, så det ikke bare var noget underligt musik hele tiden, for det har det været indtil nu. Og så kunne de også med fordel fokusere lidt mere på, at man kunne sidde der og bare hygge. Jeg ved godt, det har været åbent indtil videre, men de har ikke reklameret særligt godt med det.

Per Godballe 30 år gammel Studerer idræt og sundhed på Syddansk Universitet Fisk. Jeg aner slet ikke noget om det. Så skulle det være billigt at købe øl og kaffe. Der skulle være koncerter og stand up. Det kunne jeg godt tænke mig.

Line Møller Larsen 20 år gammel Går på Vestfyns Gymnasium Jeg kunne godt tænke mig, at det nye studenterhus kunne tilbyde studie- og læsehjælp. Informationer om uddannelser. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et socialt sted også. Det kunne være hyggeligt med sofaer, hvor man kunne drikke varm kakao.

Nr. 2 – 2013

RUST UNIVERSITET

Næsten halvdelen af de adspurgte studerende hos DJØF føler sig stresset. For hver femte er det så slem, at de opsøger lægen for hjælp. Af Rebecca Bodnia

Føler du dig stresset? Ja. Sådan svarede hele 47 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse blandt DJØF’s medlemmer. Det gælder om at få de rigtige kvalifikationer på CV’et, de højeste karakterer og mest relevante studiejobs – og presset kommer i høj grad fra de studerende selv. 71 procent føler sig trætte og 50 procent har hukommelsesog koncentrationsbesvær, som de mener skyldes stress. Thomas Pape, ejer af en stressklinik for studerende, genkender problematikken:

”På den ene side skal de studerende have et relevant studiejob, og omvendt får de at vide, at det at vigtigt at fordybe sig i studiet, have et spændende studieliv og være sociale. Det selvbillede er ikke realistisk.” Thomas Pape fortæller, at han i de seneste år har oplevet et skift i de studerendes problemer. Hvor de før var eksamensangst, der tyngede, er det nu stressen over at prøve at strukturere og håndtere hverdagen. I DJØF’s undersøgelse har 20 procent ud af de 1061 deltagere opsøgt deres læge for at få hjælp mod stress. Thomas Pape opfordrer uddannelsesstederne til at være mere tydelige i, hvor de studerende skal lægge deres energi, hvis ikke det skal få store konsekvenser. ”Vi kommer til at se flere studerende, der dropper ud, fordi de føler, det er deres eneste mulighed. Symptomer på for eksempel en depression er, at hjernen ikke fungerer ordenligt, og så vi kan jo ikke bare bede de studerende om at blive hurtigere til eksamen.” Føler man, at det stressede liv er ved at tage overhånd, kan man som studerende på Syddansk Universitet kontakte Studenterrådgivningen og få gratis hjælp i form af gruppe- og enkelterapi samt gode råd til den økonomiske situation. Peter Brigham er afdelingsleder og psykolog i Studenterrådgivningen i Odense og Esbjerg. Han fortæller, at man kan gøre meget selv, for at blive bedre til at håndtere stress: ”Det vigtigste er at få en daglig struktur. Især op til eksamenerne. Det er meget vigtigt at koble af og på i forhold til læsningen. De studerende skal tillade, at skrue forventningerne til dem selv ned. Og brug studiegrupperne til at dele stressen med, så du ikke står alene.”

Nr. 2 – 2013

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148.indd 1

09/03/12 14.13

fået stjålet din cykel??

studieforsikring kun Som IDA-StuDIemeDlem kAn Du tegne DAnmArkS nok bIllIgSte og beDSt DækkenDe StuDIeforSIkrIng – som også dækker under laboratorieforsøg

Î læs mere og beregn din pris på idaforsikring.dk

RUST UNIVERSITET

Fordomsmøllen Religionsstudier

I denne måned har vi fordomme om religionsstuderende. Jonas Nielsen på 23 år har måttet parere RUST’s fordømmende kindheste, og han er godt forberedt. Han har nemlig selv været opslugt af de religiøse tekster og teorier de seneste tre semestre. Men han skal altså ikke være præst. Tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen

Alle der læser religion skal være præster? Det er forkert. Det er sådan en standardfordom, og sådan har det altid været. Men jeg tror mere, det er en del af et samfundssyn. Når jeg siger religion, hvad tænker du så på? Altså, hvis du er kristen, så tænker du højst sandsynligt kristendommen, og så virker det logisk, at man skal være præst. Men det er jo ikke det, vi arbejder med. Vi arbejder med fænomenet religion. Men du og alle dine medstuderende er i hvert fald dybt religiøse? Jeg har ikke mødt nogen, der var dybt religiøse endnu. Jeg er selv ikke-troende, og jeg ved også, at der er flere på vores hold,

Nr. 2 – 2013

der er ateister. Og det brænder de meget for. Så det er både ja og nej.

I har valgt at læse religion, fordi I havde en fantastisk religionslærer i gymnasiet?

Er I så alle sammen ateister?

Den er svær. Personligt, ja. Det var da helt sikkert derfor, jeg fik interessen for det - fordi jeg havde en god indgangsvinkel. Men jeg tror også, der er nogen, der vælger det, bare fordi det er spændende. Fordi det er et spændende felt at bevæge sig ind på, når du pludselig skal ind og se på ikke bare, hvad religion er, men også, hvorfor folk er religiøse. Hvorfor folk er troende. Det kommer jo an på, hvilken indgangsvinkel man har på det. Det handler om, hvor interessen kommer fra. Og for mig var det min gymnasielærer, som var helt fantastisk.

Det er også forkert. Der er flere på mit hold, der siger, de er kristne eller muslimer. I kan bruge lang tid på at diskutere minutiøst om forskellige religioners opfattelse af dommedag, og hvornår eller om den er på trapperne? Ja. Især når man har fået en lille smule at drikke, når man møder folk ude i byen. Så kan man bedre snakke, for så er man jo bedrevidende, fordi det er ens felt. Så det kan vi godt finde på, hvis diskussionen byder sig.

RUST UNIVERSITET

Novo krediterer syddanske specialestuderende Seks specialestuderende er med Novo Scholarship blevet 84.000 kroner rigere. Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

4 r 201

nua Dato ja

Betal

enne mod d

0 kr.

84.00

check

stusin

fir Fireog

åsk Dig m l i T

Økonomi har til alle tider været et ømt punkt for de studerende. Men imens SUdebatten raser, kan seks specialestuderende fra Syddansk Universitet glæde sig over Novo Scholarship, der har skænket hver af de studerende op til 84.000 kroner. ”I Novozymes har vi brug for de dygtigste og mest talentfulde studerende inden for bioteknologi, så Novo Scholarshipprogrammet er vigtigt for os,” udtaler Ole Kirk, vicedirektør i forskning og udvikling hos Novo Nordisk. Med en ekstra guldmønt i lommen håber Novo Nordisk, at de studerende kan gøre forskningen til et fuldtidsjob, og på den måde få de dygtigste kandidater ud af universiteterne. Legatet tildeles de bedste studerende inden for de farmaceutiske og bioteknologiske uddannelser. Det uddeles i portioner á 7.000 kroner en gang om måneden fra den 1. februar og indtil specialet er afsluttet. Siden 1996 har Novo Nordisk hjulpet mere end 560 studerende med i alt 35 mil-

lioner kroner. I år er 2,6 millioner gået til 41 studerende, hvoraf seks kommer fra Syddansk Universitet. Det er dobbelt så mange som sidste år. En stor anerkendelse Blandt de seks legatmodtagere er Louisa Søndergård Fredberg. Hun stod med en bachelor i biomedicin, men savnede det praktiske element – det at have hænderne i forskningen. Derfor valgte hun at læse en kandidat i biokemi og molekylærbiologi. Med legatet har hun virkelig mulighed for at få fingrene i arbejdet. ”Jeg søgte legatet, fordi det er svært at leve af en SU. Laboratoriearbejde er langsommeligt, så jeg skal bruge meget tid på det, ” fortæller Louisa Fredberg. I sit speciale arbejder hun med en E.colibakterie, der forårsager blærebetændelse. Louisa Fredberg mener, at legatet i høj grad er med til at fremme kvaliteten af hendes speciale, da hun har tid til at stå i laboratoriet uden at skulle tænke på fri-

tidsarbejde for at finansiere sin dagligdag. Men det er ikke kun pengene, der betyder noget. ”Det er selvfølgelig en virkelig stor anerkendelse, at de synes, mit arbejde er godt. Og jeg tror, at det er en fordel i min jobsøgning fremover. Jeg håber, at det giver mig et forspring,” siger Louisa Fredberg. Rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede ser det som en stor mulighed for de studerende. Men det har også en stor betydning for universitetet: ”Det er en fantastisk mulighed for at få lov til at fordybe sig i sit specialeemne, og dermed er det er godt skridt på vejen mod en fortsat forskerkarriere på universitetet eller en forskningstung virksomhed,” udtaler Jens Oddershede og fortsætter: ”Vi er bestemt vældigt interesserede i at have nogle studerende, der får de her legatet, da det også er en anerkendelse af universitetet. Men det er først og fremmest en anerkendelse af den personlige indsats, som hvert enkelte har ydet.”

Nr. 2 – 2013

RUST UNIVERSITET

RUST har i denne måned besøg af Staten. Staten er statskundskabs studieblad, der er udkommer fire gange årligt. Nye og gamle udgaver kan læses på www.stat1.dk.

KU’ GODT! HOT OR NOT? STATEN RATER DANMARKS SEXEDE POLITIKERE AF // STATENS REDAKTION På redaktionen har vi i dette lidt smålumre blad, med metodisk præcision og ihærdig observation, fået testet en ældgammel skrøne om, at piger og drenge på den politiske venstrefløj overordnet set er mere attraktive end højrefløjen.

For at teste denne hypotese, har vi evnet stablet en vaskeægte Hot-or-Not liste på benene, som observationsmidlet til at undersøge om der er noget om snakken. Udgangspunktet er Christiansborg, med nærmere afsæt i den sidende og forhenværende regering. Vi rater samtidigt med afsæt i den internationalt anerkendte ku’ godt skala – som oversat til dansk er afbilledet på modstående side. Skalaen tager hensyn til hvilket stadie af alkoholforgiftning der skal til, før man kan gå hele vejen med de respektive politikere. Den tager desværre ikke højde for at du som passioneret Harry Potterfan kommer til at hive Brian Mikkelsen med hjem, eller at du spontant får lyst til at rive Carsten Hansen lidt rundt - mest for at kunne sige til gutterne, at du (også) har gjort det.

S,SF,R - Regeringen 2012 Kvinderne: Helle Thorning 1,5 - Mette Frederiksen 2,5 – Christine Antorini 3,75 – Karen Hækkerup 2,5 – Mette Gjerskov 8,75 – Pia Olsen Dyhr 7,25 – Astrid Krag 5,75 og Ida Auken 1,25 Mændene: Villy Søvndal 9 – Bjarne Corydan 4 – Morten Østergaard 3 – Thor Möger Pedersen 3 – Henrik Dam Kristensen 8 – Ole Sohn 8 – Carsten Hansen 9 – Martin

Observationerne er udført af et bredt repræsentativt udvalg af STATENs medlemmer.

Lidegaard 2 – Nick Hækkerup 7 – Nicolai

Vi starter med den nuværende venstreorienteretde regering:

Friis Bach 2 og Uffe Elbæk 8

12// SOMMER 2012 Nr. 2 – 2013

Wammen 4 – Manu Sareen 2 – Christian

RUST UNIVERSITET

Den nuværende regering får et samlet gennemsnit på 4,87 – med andre ord skal man gennemsnitligt være på stadiet mellem, at man danser godt, til at man tripper over efter et shot for meget, før man vil ”gøre” de røde.

Hos den tidligere borgerlige regering finder vi:

V,K - Regeringen 2011 Kvinderne:

KU´GODT SKALAEN:

sen 8,5 og Lene Espersen 3,75 Mændene:

...MAN MÅ IKKE KØRE BIL.

Bertel Haarder 9 – Lars Løkke Rasmussen 8 – Søren Pind 7 – Claus Hjort Frederiksen 9 –

...MAN GÅR OFTE PÅ TOILETTET

4 5

7 8

Lars Barfoed 6 – Brian Mikkelsen 2 – Peter Christensen 8 – Troels Lund Poulsen 5 – Hans Christian Schmidt 8 – Henrik Høegh 8

...MAN DANSER FANTASTISK GODT

...MAN FÅR ET SHOT FOR MEGET (OPKAST I MUNDEN)

Lykke Friis 5,5 – Gitte Lillelund Bech 8,5 – Bennedikte Kiær 3,75 – Charlotte Sahl-Mad-

...MAN ER PINLIG ÆDRU.

Inger Støjberg 3,25 – Karen Ellemann 6,66 –

...MAN CYKLER BEDRE, END MAN GÅR.

...MAN KAN IKKE LIGGE PÅ JORDEN UDEN AT HOLDE FAST PÅ NOGET.

...MAN HAR LYKKELIGT GLEMT HVAD DER LIGGER TIL VENSTRE FOR EN, FØR MAN VÅGNER NÆSTE MORGEN.

...MAN LIDER AF ET AKUT PERMANENT HUKOMMELSESTAB OG VED IKKE HVEM MAN SELV ER, OG HVAD DER LIGGER TIL VENSTRE FOR EN, NÆSTE MORGEN.

Den gamle regering får et samlet gennemsnit på 6,46. Før man vil ”gøre” de blå, skal man med andre ord være på stadiet hjem fra byen, hvor man cykler bedre end man går og hvor tingene snurrer rundt i sådan en grad i sengen, at man må holde fast i noget. Konklusionen må altså være, at ud fra denne mindre undersøgelse tyder noget altså på, at der kan være noget om snakken. De røde er gennemsnitligt mere attraktive end de blå.

STAT1.DK //13 Nr. 2 – 2013

RUST UNIVERSITET

Ny plan for

Campus Kolding

En 13.600 kvadratmeter stor trekant skal blive flagskibet for det nye SDU Kolding. Men midt i det hele blev de studerende glemt – heldigvis var der nogen, der råbte op. Tekst af Rebecca Bodnia Foto af Anders Zinck ”Får vi mere plads?” Lærke Sejer Hedegård Hansen fra Studenterråd Kolding (SRK) virker helt overrasket i telefonen, da RUST fortæller hende, at byggeplanerne for det nye campus i Kolding bliver ændret. 30 kvadratmeter var det tal, Lærke S. H. Hansen fik oplyst, til al studenteraktivitet i Kolding. 30 ud af 13.600 kvadratmeter, der skal blive det nye miljøvenlige campus i Kolding. Studenteraktiviteter er al aktivitet drevet af de studerende - blandt andet fredagsbaren, rustursmøder og sportsforeninger. Der er for lidt plads, og de studerende i Kolding ærgrer sig over, at de ikke slog i bordet tidligere. ”Jeg har virkelig lært, at man bliver nødt til at åbne munden for at få indflydelse. Det har jeg jo vidst, men nu er jeg meget opmærksom på det. Vi tog det som en selvfølge, at vi som minimum fik et areal på størrelse med den gamle fredagsbar,” fortæller Lærke S. H. Hansen. Syddansk Universitet lancerede sig i 2012 som det mest attraktive universitet for de studerende og gav 35 millioner til at sætte de studerende i centrum. Derfor er det pinligt, at man i det første nybyggede campus har glemt de studerendes socia-

le liv efter skolen, mener formanden for Syddansk Studerende Peter Lykkegaard: ”Man bruger så mange penge på et hus, og det kan godt være, det er miljøvenligt, men det virker som om, man fuldstændig har glemt, at der er nogle studerende, der også skal have et studieliv kørende. Hvor er det, at de studerende skal have det godt sammen?” Mere plads til de studerende Da de første planer for bygningen blev fremlagt, kom kritikken hurtigt fra De Studerende i Centrum-udvalget, fortæller Peter Lykkegaard: ”Vi har brokket os. Vi har haft det oppe i De Studerende i Centrum og sagt, at det her hus overhovedet ikke følger op på de mål, som man har vedtaget for universitetets side.” Og opråbet hjalp. Arkitekter og håndværkere fremlægger i starten af marts en ny plan for en bygning, der skal skabe mere plads til de studerende. Det indebærer blandt andet at brække noget af det allerede færdigbyggede skelet op – en bekostelig affære, som dog har været nødvendig. De studerende skal have mere plads. ”Hvis det jeg har set (de nye bygningsplaner, red.) lykkedes, så bliver det rigtig, rigtig fint. Så bliver det lige så godt, som

hvis det var blevet indtænkt fra dag ét af. Problemet var, at bygningen var godkendt, før Studerende i Centrum blev vedtaget,” forklarer bygningschef Tom Gregersen. Peter Lykkegaard mener, at man burde kunne mærke på vandrørene, at der var ved at ske ændringer i universitets profil. Sammen med udvalget De Studerende i Centrum kigger han dog fremad og håber på, at problemer bliver løst i plenum: ”Man er i gang med at se, hvilke muligheder der er for at ændre bygningen, så der kommer bedre faciliteter til studenteraktiviteter. Der er blevet taget kontakt til de grupper, blandt andet fredagsbaren, der har vist sig at have interesse i det. Vi skal finde ud af, hvad der er brug for,” fortæller Kim Erik Jensen, projektmedarbejder i De Studerende i Centrum. Lærke S. H. Hansen og resten af studenterrådet i Kolding er glade for, at det hele ender med mere plads. De håber på, at den nye fredagsbar kan skabe mere socialt liv med stand-up, koncerter og hyggeaftener. Men selvom det virker som en lykkelig slutning, synes Lærke S. H. Hansen, at det har været en mærkelig affære: ”Jeg er ked af, at de studerende ikke er blevet inddraget noget mere. Det kan godt være, at ikke alle kan blive hørt, men vi ønsker bare, at man har muligheden for at komme med noget. Vi har en anden synsvinkel i forhold til dem bag skrivebordene. Jeg undrede mig over, at der ikke fandtes et sted, hvor man kunne komme med forslag og gode ideer til byggeriet,” siger Lærke S. H. Hansen. Den nye plan bliver fremlagt i starten af marts, og bygningen skulle stå færdig i sommeren 2014. Peter Lykkegaard understeger, at man som studerende skal huske at råbe op for et bedre universitet.

Nr. 2 – 2013

RUST UNIVERSITET

Livet som levende toiletpapir

Det er ikke let at være firben. Man ofrer heltemodigt sine egne kropsdele for overlevelse, og så sammenligner forskerne det med toiletpapir. Et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Aarhus Universitet går tæt på firbenets frivillige amputation. Tekst af Anna Raabæk Illustration af Maja Mackintosh Johansen

I stedet for at blive til frokost kan et firben som bekendt narre fjenden og nøjes med at smide en halestump som distraktion. Halen kan så ligge og vride sig på jorden i op til et par timer. Og hvis ikke halen bliver spist, er det meget normalt, at firbenet selv finder tilbage og gulper den i sig – der skulle nødig gå gode fedtdepoter til spilde. Henrik Karring, forsker, ph.d. og underviser på Syddansk Universitet, har været med i et forskningsprojekt, der i samarbejde med Aarhus Universitet har afdækket, hvordan man mener, firbenet smider halen. Let som Lambi Tidligere troede man, at det var en enzymatisk proces, når halen skulle ofres. Altså en kemisk proces inde i firbenet. Nu har det vist sig, at firbenet fungerer nogenlunde som en rulle af supermarkedets Lambi toiletpapir. Der er nemlig naturligt nogle brudlinjer mellem firben og hale – ligesom toiletpapiret er delt op i

enkelte stykker ved hjælp af perforerede linjer. Ved at spænde de rigtige muskler kan firbenet sætte gang i den samme proces, som når man river to stykker toiletpapir eller frimærker fra hinanden, og dermed skille sig af med sin skællede hale. Cellerne fungerer som lynlåse, der både holder halen fast, og kan skille den fra kroppen. Skællet design Forskningen på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er dog ikke kun lavet med henblik på at afdække firbenets bedst bevarede hemmelighed. Forhåbentlig kan forskningen være inspiration for eksempelvis ingeniører til udvikling og design af nye materialer og strukturer. Det kan give nye muligheder for hurtig og effektiv adskillelse af segmenter, hvis man formår at efterligne den gæve gekko.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

Holgers evige jagt på Holger Da Holger Vig sidste vinter stod foran banegården i Aarhus, var det egentlig ikke fordi, han var på vej nogen steder hen. Han solgte brændte mandler til mindre end mindsteløn, et af mange påfund gennem de sidste mange år. I dag er han 52 og journaliststuderende på andet semester. Men om det er journalist han skal være, det må tiden vise. Tekst af Louise Lønsmann Christensen Foto af Gitte Post

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND Holger står med hænderne i lommen. Skulderen hviler mod væggen bag ham og fungerer lige nu som et støttehjul for kroppens lidt skæve balance. Først lægger han vægten på den ene fod, så på den anden. ”Hvordan skal jeg se ud?” Spørgsmålet er rettet mod den kvindelige fotograf, der knipser løs overfor ham. Hun svarer uden at flytte kameraet fra sit ansigt. ”Bare vær’ dig selv”. Holger flytter alligevel vægten til det andet ben igen. Fotografen knipser videre, forsøger at sætte en ramme omkring et menneske, hun har mødt for et øjeblik siden. Stadig med blikket gennem linsen, beder hun Holger om at rette næsen ned mod gulvet. ”Ellers kommer du bare til at se så hovskisnovski ud”. Og hvis der er noget Holger ikke er, så er det hovskisnovski.

En 20-årig på 50 Når Holger fortæller, er det ikke nogen lineær oplevelse. Ligesom tilværelsen indtil videre har formet sig for ham, så tager han hele tiden omveje, smutveje og sideveje til mere interessante steder. Historier, der skal fortælles og steder, der skal opleves. Og overvejelser om livet, som virker meget mere velovervejede end beslutningen om at skulle læse til journalist, dukker op til overfladen. ”Det er en sjov ting, det der med at være 50 og så kun være 20,” siger han pludselig og holder en pause. ”Det forstod du ikke, gjorde du?” Holger har været gift og skilt to gange. Begge hans børn er flyttet hjemmefra, og han bor i dag alene i den lejlighed, han

har sat i stand, ovenpå byens forsamlingshus i Alken. ”På mange måder står jeg præcis, hvor jeg stod, da jeg var 20. Der er ikke noget, der binder mig, og jeg kunne flytte til Grønland i morgen, hvis det var det, jeg ville. Ulempen er så bare, at jeg er knap så ung”. Og følelsen af at være 20 må også vige for generationskløften, når studiets sociale liv flytter sig fra klasselokalerne til byens barer. Her kan han tydeligt mærke, at de fleste af hans medstuderende er på alder med hans to børn. ”Jeg har da været med til nogle enkelte fester. Jeg blev også skide fuld, og det var da sjovt. Men når snakken falder på for

Holger Vig er journaliststuderende på andet semester ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og så er han 52 - næsten 30 år ældre end gennemsnittet på årgangen. Han er jyde, bor i den lille landsby Alken udenfor Skanderborg og har i det hele taget svært ved at sætte sig ind i, hvorfor han skulle være så interessant. ”De fleste syntes jo, at det er helt fantastisk, at jeg er begyndt at læse. Og det er det da sikkert også. Det betyder jo, at mit liv ikke er gået helt i stå. Men fantastisk? Nej, sådan føltes det altså bare ikke,” fortæller han. Det er ikke ligegyldighed, der styrer tonefaldet, men nærmere en form for beskeden realisme med baggrund i mange års mere eller mindre tilfældige karriereskift. Da Holger i 1981 var færdiguddannet typograf, var det den vej han fulgte indtil jobmulighederne ebbede ud. I 1991 og ti år derefter kunne han kalde sig højskolelærer. Da også den sti endte, fulgte titler som blandt andet musiker og pladeaktuel, rundviser på Horsens Statsfængsel og rekvisitør på filmen R. Og da han sidste vinter trængte til et afbræk fra dagpengesystemet, som titlen som arbejdsløs havde hvirvlet ham ind i, brændte han mandler foran banegården i Aarhus. Lønnen var 50 kroner i timen og der stod han ti timer om dagen, seks dage om ugen. ”Jeg kan rigtig mange ting, jeg kan bare ikke noget af det til bunds og i virkeligheden forsøger jeg bare at finde ud af, hvor jeg nu skal hen,” fortæller han om livet som studerende, hans nyeste titel.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

eksempel musik, så kan jeg jo slet ikke være med. Jeg ved jo ikke, hvem hende Baijongsi er, og jeg er da også ligeglad,” griner han, da han godt kan høre, at navnet lyder fremmed i hans mund. ”Rustur, det skulle jeg sgu heller ikke med på. Jeg kan godt tage med ud og drikke øl, men to døgn i en hytte badet i shots? Niks. Been there, done that,” smiler han og efterlader indtrykket af, at der er mange gode historier gemt her. ”Jeg ved jo også godt, hvad det ender med til de her fester. Man danser og så kysser man. Og jeg kan jo ikke stå og kysse på,” han ser sig omkring og sender en arm i retningen af to lyshårede piger, der kryber sammen bag en Mac-computer. Han griner.

Nr. 2 – 2013

”Ej, hvis jeg skulle score her, så skulle det da være lærerne”. Fremtidig journalist - måske Holger er 55, når han er færdiguddannet, og hvad der venter derefter, er der ingen, der ved – mindst af alt ham selv. Men når han nu alligevel skal gøre sig nogle overvejelser om fremtiden, så er selvironien et godt udgangspunkt. ”Det der studielån er i hvert fald udelukket, jeg kan jo ikke nå at betale det tilbage, før jeg skal på pension,” griner han skævt, selvom han bagefter kommer i tanker om, at der faktisk ikke er nogen pension i vente. ”Jeg bliver nødt til at arbejde, til jeg kradser af, men jeg tror, at jeg godt kunne tæn-

ke mig at lave noget med radio – jeg har en god stemme til radio,” siger han, mens han nikker bekræftende. Men det skal i vel også undervises I om ikke så længe? ”Skal vi det? Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig særlig meget ind i den der studieordning. I virkeligheden har jeg ikke rigtig sat mig ind i, hvad det var, jeg gik ind til, da jeg startede på det her studie. Det var mere bare en fix ide”. Holger tager dagene, ugerne og måneder, som de kommer. Lige nu er planen at gøre det næste år af studiet færdigt og så venter praktikken. Derefter må tiden vise, hvad der skal ske. ”Om jeg skal være journalist, det ved jeg ikke en skid om”. Han smiler.

RUST SAMFUND

Eskild Ebbesen er en af Danmarks mest succesfulde idrætsudøvere. Han har vundet guld på alverdens rostadioner men også lidt afsavn. Den viden han har fra sin uddannelse, på blandt andet SDU, og den erfaring, han har fra sin karriere, prøver han i dag at give videre. Tekst af Anne Sofie Feld Foto af Gitte Post

Viljen til at vinde Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND ”Det var ikke sådan, at jeg blev opdaget på den måde, som man gør i dag. Der er jo mange idrætsgrene i dag, hvor man starter, og så dyrker man konkurrenceidræt fra starten. Så går du i gang med at spille, og så skal du spille kampe. Og sådan var roning jo ikke på det tidspunkt.” Han beskriver i stedet, at det var et valg, hvorvidt han ønskede at prøve kræfter med konkurrenceroning. Han startede ud i en inrigger - en stor motionsbåd, som den går for at være blandt roere. Den var børnesikret og kunne ikke vælte. Men første gang han satte sig i en singlescoller, blev han væltet omkuld.

”Det er Eskild Ebbesen.” Han ringer og siger, at han er der om to minutter. Skal han tage kaffe med? Så kommer der altså lige til at gå fem minutter. Hverdagen har forandret sig. I roning er sekunder altafgørende for en god placering, men efter at have afsluttet en lang og succesfuld karriere sidste år har Eskild Ebbesen bedre tid. En tid han bruger på at inspirere danske virksomheder til at dyrke deres vindermentalitet. Selvom tiden som eliteidrætsudøver er ovre, bruger han stadig meget tid på Danmarks Rocenter nær sit hjem. Ved første øjekast ligner rocenteret ikke et sted, der fostrer vindere. Den slidte 70’erarkitektur og beliggenheden ved Bagsværd Sø leder nærmere tankerne i retning af en lejrskole. I det smalle træningslokale står romaskinerne tæt, og kun et spejl dækker væggens nøgenhed. ”Det er lidt Rocky-agtigt,” som Eskild Ebbesen udtrykker det. Omklædningsrummet ligger placeret i en bygning udenfor træningslokalerne, så alene det at træde ud i januarkulden iført shorts kræver en viljestyrke, som ikke alle behersker. Men Eskild Ebbesen har den. Han har trænet sig til en stålsathed, som tre gange har lagt de olympiske leges guld om hans hals. ”Den aller-allerstærkeste følelse er at komme over målstregen som nummer et. Selvom du ligger og fører hele vejen, så er det først, når du er over målstregen, at du er sikker på, at medaljen er din.”

Nr. 2 – 2013

Der har været bølger på vandet for Eskild Ebbesen. Han har mødt nederlag. Alligevel har viljen til at lykkedes har fået ham til at stå som en af verdens mest vindende roere. Den har også givet ham en kandidatgrad i Human Fysiologi fra Københavns Universitet og en lyst til at dele ud af sin forståelse for sejrens væsen.

”

”Den aller-allerstærkeste følelse det er at komme over målstregen som nummer et. Selvom du ligger og fører hele vejen, så er det først, når du er over målstregen, at du er sikker på, at medaljen er din.”

”

De første tag Før Eskild Ebbesen roede medaljer hjem på alverdens rostadioner, fik han syre i skuldrene på Silkeborg Søerne. Han er opvokset på en gård uden for Silkeborg, og da han i 1987 begyndte at ro, havde han ikke forudset, at det ville blive hans sport. Han ville gerne prøve noget andet, efter at have forsøgt sig med græs under fodboldstøvlerne og luft i ketsjeren. Han vidste ikke, at han havde talent.

”’Ej, sikke en frihed’, og det der med at man får en masse fart for pengene, altså i forhold til de kræfter, man putter i det. Så det var en god oplevelse. Og jeg roede simpelthen bare frem og tilbage. Jeg tror, jeg roede 23 km den første gang, jeg var ude i en scoller.” Da han begyndte på kaproning to år senere, fandt han sit rette bassin. Nederlag bliver sejr ”Nej. ” Det er svaret, du får, hvis du spørger Eskild Ebbesen, om han er en dårlig taber. Han erkender, at det er atypisk for sportsfolk, der giver så meget af sig selv for at vinde. Alligevel sidder den hvide træningstrøje med de røde flader på skuldrene på ham som en hædersbevisning. Ringene i blå, gul, sort, grøn og rød pryder brystet med LONDON 2012 skrevet under. ”Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en?” På trods af sine store sportslige præstationer, har han træning i at håndtere nederlag. Forskellen på succes og fiasko er minimal i en disciplin som roning, hvor hundrededele sekunder afgør, om du er først eller sidst. Eskild Ebbesen husker sine nederlag, men ikke som andre, der gemmer på dem, som var de et kært eje. Han erkender dem, men ved, det ikke hjælper ham nærmere sine mål, at føle sig utilstrækkelig. Det er blevet en vane for ham at bruge nederlagene konstruktivt. ”Det er vigtigt, at hvis man har oplevet, at noget ikke gik, som man har forventet, at man bagefter ser sig selv i øjnene og stiller sig spørgsmålet: Hvad skete der?

RUST SAMFUND

”

”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien.”

Hvad var grunden til, at det skete, og hvad kan jeg gøre til næste gang. Det er en vigtig grundregel, som jeg generelt tror, man skal lære i livet. Om man så magter at gøre noget ved det, det er så et valg, man kan tage.” Eskild Ebbesen finder motivation i sine fejltrin. Han tænker hele tiden på, hvordan han kan optimere sin præstation på vandet. Hvis han spiser lidt bedre, taber sig lidt mere, sidder på romaskinen lidt længere. Når han har trænet hårdest op

”

til en konkurrence gjaldt hvert et sekund, som han kunne forbedre sig. Vil man noget så meget, som Eskild Ebbesen vil sin sport, kan man også blive bange for at mislykkedes. Han kender til frygten for at fejle og hvilke konsekvenser, det kan få. Han lyder næsten som en eksistentialistisk filosof, da han fortæller om tvivlen på egne evner: ”Du kan ikke gøre for, at tvivlen dukker op - den kommer fuldstændigt automa-

tisk. Men du kan vælge at lade den gro, eller du kan vælge at fokusere på noget andet. Man skal anerkende tanken eller følelsen, der følger med; at ja det kan gå galt, og det kan få nogle konsekvenser men på den anden side. Men valget er taget. Kampen ligger der, den er valgt.” Træning for både hoved og krop Eskild Ebbesen valgte også, at tage kampen op med en videregående uddannelse, da han i 1993 begyndte at læse idræt på Syddansk Universitet i Odense. Der læste han i to år, før han flyttede sine studier til København og afsluttede dem i 2001. Han fandt, at den akademiske teori var et godt supplement til den praktiske viden, han fik igennem roningen. Det gav ham en anden vinkel på sport, som han har fundet nyttig.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

”

Nr. 2 – 2013

”Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en?”

”

RUST SAMFUND Han finder ikke ro på sofaen. Eskild Ebbesens energi brænder igennem imod de banangule vægge i klublokalet. Han flytter ofte position. Først helt ud på kanten, så tilbage til sædets bløde tryghed. Når han snakker, gestikulerer han energisk med hænderne. Selvom han ikke er den stillesiddende type, havde han alligevel den ro, der skulle til for at fordybe sig i sine studier. Han var færdig i 2001, selvom han måtte holde helt fri fra studierne i 1996 for at træne sig op til sit første OL. ”Du har ikke den samme mentale power at skyde af ude på vandet, hvis at du har siddet og læst og lavet opgaver. Det handler simpelthen om, at man har en given mængde viljestyrke, som i princippet skal bruges begge steder. Du kan træne op og blive bedre til at bruge, men den har altså kun en vis kapacitet. Uanset hvor meget du træner viljestyrken, så er der ligesom et maksimum.” Han siger, at det er klart, at det til en vis grad går ud over studierne, når man dyrker eliteidræt. Det kan høres, at hans akademiske baggrund kommer ham til gode, da han indvender: ”Det, at dyrke idræt, er ikke kun en tidsrøver i forhold til studierne, det kan rent faktisk også være er supplement. Der er ingen tvivl om, at idræt og regelmæssig motion er supplerende i forhold til ens ydeevne rent mentalt.” Et offer til altret ”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har trænet.” Det var der en forretningsmand, der engang sagde til Eskild Ebbesen, da han havde coachet ham. Eskild Ebbesen har det på samme måde. Han er bevidst om de valg, han tager, og så holder han sig til dem. Han valgte roningen, og det valg tager han på sig. Han går glip af en del familiefester. Det er standardsvaret, han giver, når han bliver spurgt, hvad idrætten har kostet ham. Han misser dog langt fra alle, pointerer han, men i de seneste år har hans sportslige engagement også forhindret ham i at påtage sig arbejdsopgaver, som han fandt spændende. Familien har været afgørende for, at han har kunnet udøve sport på et så krævende niveau. Det er nødvendigt med en del for-

ventningsafstemning for at kunne få det til at fungere. Derfor har det været vigtigt for ham, at særligt hans hustru så det som et fælles projekt. Så når han lykkedes, lykkedes de begge med deres mål. Der har været behov for at koordinere ned i helt små detaljer, eksempelvis når det kommer til kostvanerne: ”Det kan jo ikke hjælpe noget, at jeg kommer hjem, og så spiser de andre pølser, og så skal jeg selv til at lave min egen mad. Vi måtte aftale, at vi spiser ordentlig mad i dagligdagen, og at der er plads til en lur i mellem træning.” Det er hensynet til familien, der har gjort, at han har valgt at stoppe med roning, Når han tidligere har trykket på pause for karrieren, var det fordi, han havde brug for at leve et normalt liv, hvor han kunne bruge sin energi andre steder end i romaskinen. ”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien. Det er jo heller ikke fordi, at der rent økonomisk er guld og grønne skove, imens det står på.” Han nåede dog at genstarte sin karriere et par gange, inden han endeligt valgte at holde op efter sidste sommers OL. Udfordringen lokkede, og målet blev sat om at nå endnu en finale i de oldgræske lege. Han ville prøve sig selv af igen, føle spændingen ved at følge sin plan og se, om han kunne nå endestationen. Finalen nåede han og fik en bronzemedalje. Ro dit eget løb I dag hjælper Eskild Ebbesen andre med at nå sine mål. Siden han blev færdiguddannet i 2001, har han benyttet sin kombination af viden og erfaring til at coache andre i, hvordan de bliver bedre til at nå de mål, som de sætter sig. Han rådgiver både erhvervsledere og arbejdere i, hvordan man klarer sig bedre i sin hverdag, når det kommer til motion og sund livsstil. Han påpeger, at det er en forhindring for vores succes, når vi sætter optimisme over realisme. ”Vi er alle sammen meget optimistiske om, hvad vi kan nå, men vi glemmer, hvad der skal til, for at vi kan nå det. Vi forventer, at vi går ud og leverer det ideelle. Der sidder jo seks både derude og tror,

at de skal vinde en OL-medalje. Og en trefire stykker af dem regner også med, at de skal vinde en OL-guld. Der er altså kun én, der kan få den” Hans motivation for at hjælpe andre ligger i hans egen oplevelse af, hvilken succes det er at nå sine mål. Regelmæssig motion kan gøre det nemmere at få overskud til at gøre det godt på andre punkter i livet. En halv time tre gange i ugen er nok. ”Jeg har mærket på egen min krop, den tilfredshed det er at være i god form, og jeg synes også, det har givet mig et kæmpe overskud på en masse områder. Det styrker immunforsvaret, frigiver endorfiner, styrker selvtilfredsheden. Der er et kæmpe afkast ved motion, som man som almindelig dansker kan gøre gavn af.”

Drop undskyldningerne Hans brune øjne fokuseres, da han fortæller, at der er belæg i forskningen for, at veluddannede mennesker lever længere og motionerer mere. Der er et socialt skel, som han ønsker at mindske. Han tager afstand fra en opfattelse af, at man ikke kan ændre ved sine muligheder i livet. Genetik og miljø har ikke bundet dig fast. ”Det tror jeg ikke på. Havde jeg levet i den tro, så tror jeg aldrig, jeg havde nået de resultater, jeg har eller noget som helst andet. For hvis du i den opfattelse hæfter dig ved ’min genetik er som den er, og min opdragelse har været, som den er’, så har du ikke mulighed for at gøre en forskel og opnå dit potentiale.” Han opfordrer til at droppe ”Det når jeg nok”. Den attitude skaber ikke vindere, for så ender man med at slække på sine egne krav. Alfa og omega er at sætte sig en plan og holde den. Her er Eskild Ebbesens bedste bud, at man fortæller om sine planer til menneskerne omkring en. Det øger presset på at præstere. Den metode kan let bruges på studiet. ”Det kan være enormt motiverende, hvis man skal stå til regnskab for sig selv, endnu mere over for andre. Hvis de spørger: ’Hvor mange timer har du læst?’ Så opper man sig.” Dét er vindermentalitet.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

En spontan idé endte med et atypisk projekt for Peter Espersen på 26 år. I 12 måneder er madpyramiden skiftet ud med en dåseformet diæt, der ikke indeholder meget andet end udkogte bønner og tomatsovs, populært kendt som baked beans. RUST, repræsenteret ved undertegnede, har levet på den sparsomme kostplan i fem dage. Det kulminerede i en bønnebrunch på bønnemandens bopæl på projektets dag nummer 96. Tekst og foto af Peter Blæsild

En sort plastiksæk fyldt til randen af tomme dåser er placeret i hjørnet af det sparsomt indrettede køkken. Køleskabet er klinisk ryddet for alt, hvad der har med mad at gøre, for ejermanden har nemlig ikke brug for at have sin mad på køl. Han er på en mission, der ikke kræver kyndig viden om kogekunst, og alt, der skal bruges, er en gryde og en dåseåbner. ”Jeg burde egentlig slukke det,” siger Peter Espersen om det overflødige monstrum og smækker lågen i. Han går over mod vasken og åbner den skuffe, der udgør madlageret, tager to metaldåser op og stiller dem på bordet. En til hver. Med øvet hånd åbner han dem og hælder indholdet i en kasserolle. Slurp. Slurp.

Nr. 2 – 2013

”Det her er gæstegryden, og så har jeg en sologryde, der står ovre i vasken,” siger Peter. Et hurtigt ryk med armen får bundslatterne i dåserne med. ”Det hele ligger i håndleddet,” siger Peter om bevægelsen. Han ved, hvad han snakker om. I 96 dage har han udelukkende levet af baked beans - morgen, middag og aften. Han mangler 269 dage, og så er målet nået. Indtil videre har kroppen smidt ti kilo, men ellers forsikrer han, at organerne er intakte. Kroppen vænner sig til det. Og det har den god tid til. I løbet af året vil rundt regnet 448 kilo bagte bønner bevæge sig gennem fordøjelsessystemet. Et tal han måske ikke tænkte på da ideen til den, i manges ører, kedelige kostplan opstod.

”Det startede med, at jeg sad og drak nogle bajere med min gode ven Lina, og i fuldskab snakkede vi om, hvad man

”

Jeg føler mig lidt som en munk, der kun må leve af en skål ris om dagen.

”

kunne leve af i et år uden at spise andet. Vi kom frem til baked beans, fordi jeg har læst i en artikel, at det er en form for superfood, der indeholder alt, hvad man

RUST SAMFUND skal bruge,” erindrer Peter Espersen og er millimeter fra at dyppe sit fuldvoksne skæg ned i kasserollen, da han forsigtigt rører rundt i massen med en træske. ”Så skal de bare lige stå og passe sig selv lidt,” siger Peter og skruer lidt ned for blusset. Ikke bare en smagssag Inden besøget kontaktede RUST Anne Ravn, klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital, for at høre om, hvilke komplikationer der kan være ved en diæt med så ensidig kost. ”Kalk og D-vitamin, vil han komme til at mangle over tid. Og det er ret væsentligt, når man er en ung mand, der skal opbygge sine knogler,” siger Anne Ravn. Hun vil ikke anbefale kostplanen til andre, men erkender dog, at forsøget er sjovt og spændende og måske kan være med til at skabe noget debat omkring danskernes varierede kost.

”Vi er jo vanvittigt forvente herhjemme i forhold til variation. Så på den måde synes jeg, at det kan være med til at kaste lys over, at vi er vældig forkælede herhjemme og tror, at vi skal have 100 forskellige ting om dagen. Det skal vi ingenlunde,” siger Anne Ravn.

”

Jeg leder dagligt efter symptomer, der indikerer at, jeg har det dårligt på den ene eller anden måde, men det har jeg bare ikke fundet endnu.

”

Den 26-årige bønnespiser mener også, at der er hysteri i forhold til sundheden. ”Samfundet er pakket ind i vat. Den mindste ting bliver blæst op til alting, men kroppen skal sgu nok klare det,” forsikrer Peter Espersen. En af diætistens største bekymringer er den ensidige smagsoplevelse, og den er forståelig. Det er ikke gastronomi på højt niveau, og om der står Heinz eller La Doria på dåsen er underordnet. Men det har den kreative og uhyre selvdisciplinerede unge mand en løsning på. ”Jeg forsøgte mig engang med bønneis, men det smagte ret underligt. Man kan også lave en tærtedej af bønnerne som giver en anden konsistens, men det smager ikke af meget,” erindrer Peter og sværger til den simple metode med kasserollen som foretrukne køkkengrej. En teknik, der afviger fra den klassiske måde at spise bønnerne på, kan være med til at gøre måltiderne mere afvekslende.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND ”Man suger al luften ud af munden, så der opstår et vakuum, og det bliver til en grød. På den måde kan man variere oplevelsen lidt,” forklarer Peter, fylder munden med bønner og spænder kæberne. Variation af konsistens er en af de ting han savner mest ved en alsidig kost. ”Jeg savner at tygge på et bolsje og mærke det sprænge i munden, og jeg savner at bide i et sprødt æble,” siger Peter. Man kan se det i hans mimik - En fremstrakt

hånd foregiver at holde et æble og han kigger længselsfuldt på den imaginære frugt. Stor opmærksomhed I køkkenet tager Peter gryden af blusset og deler sol og vind lige i to hvide skåle. ”Så er der serveret!” udbryder han. Et par duftende dampskyer rejser sig fra skålene og finder vej til næsen. Inde ved bordet stikkes skeerne i.

”Den er faktisk meget god den her,” konstaterer han efter den første skefuld. Igen en automatiseret bevægelse med håndleddet, der fanger opmærksomheden. ”Der sidder sådan et lille dryp på undersiden af skeen, og det sætter sig altså i skægget, når man spiser. Det kan man undgå ved lige svuppe den i hånden.” Ansigtshårene står uberørte, mens bønnerne sluges. I løbet af de tre måneder har han prøvet mange forskellige mærker, og der er ikke tvivl om, hvilken en der foretrækkes: ”La Campagna er klart den bedste og også den billigste! Det sure og det søde blander sig i munden som en smuk buket,” siger Peter Espersen med stor entusiasme i en slags videodagbog på sin facebookside, der går under navnet ”Bean”me up.

”

Nogle gange får jeg sukkertrips, hvor jeg bare skal have et eller andet. Så drikker jeg måske en liter kakao, og så får maven det ret dårligt.

”

Her laver han anmeldelser af forskellige mærker og taler om frem- og tilbagegang ved projektet. I starten var det kun venner og familie, der fulgte det omfattende forsøg, men fansiden på Facebook nærmer sig hastigt 1000 personer, der ”synes godt om”. Hver dag uploader han et billede af et af de tre måltider, om det så er juleaften, nytårsaften eller en tidlig mandag morgen. Det giver mange kommentarer, og især spørgsmålet om fordøjelsen er heftigt debatteret. ”Jeg har set et skema over afføring og dens sundhed og ifølge det, ligger min afføring i den gode ende i forhold til lugt og konsistens” forsikrer Peter. Den store opmærksomhed har også kastet gaver af sig, som flere af følgerne har sendt. ”Der er en, der har sendt den her t-shirt, hvor der står Bean me up,” forklarer Peter og strækker stolt t-shirten ud så de neonfarvede bogstaver står klart og tydeligt. ”Der er nogle, der sender snacks som sukkerristede hvide bønner, og jeg har også fået smukke sløjfer og per-

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND lehjerter i julegave. Det er meget hyggeligt,” fortsætter Peter og peger over på væggen.

Peters dagbog

”

For at forstå projektets alvor har undertegnede underkastet sig den samme stramme diæt i fem dag. En dagbog blev ført undervejs. Et udpluk af oplevelserne kan ses herunder

Jeg skal have chili til jeg besvimer, når jeg er færdig.

”

Et meget farvestrålende hjerte pryder den hvidmalede flade. Generelt lever bønnemanden meget farverigt. Over døren til køkkenet spottes fire gamle LP covers hængende i rammer, en guitar med adskillige klistermærker står op af tøjskabet i hjørnet, og et gulligt reflekterende vejskilt står gemt bag sengen. Det virker som om, at de skøre indfald er en stor del af bønnemandens liv, og det står i stærk kontrast til den ensfarvede mad, han dagligt indtager. Tidligere er han droppet ud af nogle studier, og projektet er derfor også en form for personlig dannelsesrejse. ”Det er rart at sætte et mål og så gennemføre det, uanset hvor dumt og meningsløst, det så er. Jeg glæder mig til at stå dagen efter året er gået, kigge ind i spejlet og sige til mig selv, at det var fedt jeg gjorde det”, siger Peter, der trods en farvefattig diæt er en farverig person, og det har folk lagt mærke til. I starten af januar gæstede han studiet i Radio24syv. Her kaldte værten, Michael Jeppesen, ham for kunster, fordi hans projekt ikke har et politisk budskab, som mange af lignende tiltag ofte har. Selv ser Peter sig ikke som en kunstner. Men han har da en forhåbning om en sideeffekt ved projektet.

”

Jeg betragter det, som noget jeg SKAL spise for ikke at løbe tør for energi.

”

”Hvis jeg kan leve af bønner i et år, så kan folk også stoppe med at spise for meget sukker og fed mad,” formulerer bønnegnaskeren, og tager den sidste skefuld i denne omgang. Tilbage står endnu tom dåse, klar til at finde vej ned i den overfyldte plastiksæk, som står placeret ude i det sparsomt indrettede køkken, med det tomme køleskab

Frokost dag 2 r svær at få Den sidste halvdel va rgsmål om ned. Det er mest et spø , om at næste vilje for bevidstheden det samme, måltid bliver akkurat hæmmer appetitten.

Aftensmad dag 3 Jeg længtes efter konsistens og smag, men en alternativ tilberedningsform mislykkede s totalt. Ideen var at lave bønne frikadeller ved at blende dåsens indhold og putte mel og majssti velse i, for så at stege håndrullede bønne boller på en p ande. Det var ikke en udpræget succes. I stedet blev det en baked beans-smoothie, som her med kan frarådes alle. Den klæge bønne masse hægtede sig genstridig t fast i ganen - til gengæld smagte det ganske forfærdeligt.

Aftensmad dag 2 Man skulle tro, at økolog iske baked beans fra urtekram ville kæle en smule mere for smagsløg ene, men nej. Trods økologi og en højere pris var oplevelsen ikke nævne værdig. Mikroovnen stod for tilb eredningen, men bønnerne blev kun lunkne. Jeg gav op, da der var lidt over en tredjedel tilbage i dåsen.

Morgenmad dag 4 me Jeg var ikke i stand til at klem dagen af t bønner ned i morges. I løbe ere at lett et erfarede jeg, at det er nog et meg er få bønnerne ned, hvis man sulten.

Bønnebrunch dag 5 Aftensmad dag 4 e taget Automatikken har allered riende over, og det er næsten bef køb, mad ind på ke tæn lle ikke at sku den følelse lavning og opvask. Men setid. En varede kun lige indtil spi punkterede sødlig duft af tomatsovs lligt fik jeg sulten definitivt. Modvi mpagna presset en halv dåse La Ca Den kostede fra Netto ned i svælget. 3,95 kroner.

Til morgenmad nåede jeg kun fire skefulde halvvarme bøn ner, inden jeg skulle ud af døren . Efter et par timer i tog, var jeg ved at være godt sulten, da jeg møder Peter Espersen i Gentofte. At dele et måltid med mesteren i bønnespisn ing gjorde oplevelsen noget bedre. For første gang nød jeg måltidet. Måske fordi jeg vidste, at det ville blive den sidste dåse bønner i den ne omgang. Respekten, og måske endnu mere forunderligheden over projektets omfang, bliver endnu større. Jeg klarede trods alt kun fem dage og 12 dåser. Bønneman den mangler i skrivende stund 26 7 dage og 795 dåser baked beans. Ve lbekomme!

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

Mæt for en 20’er Hver torsdag byder Folkekøkkenet i Ungdomshuset op til en lidt anderledes kulinarisk oplevelse. Man kan for en skinnende 20’er bytte sig til en middag, der er helt fri for landmandens dyr. Maden er 100 procent vegansk, og det skal nogle lige vænne sig til. Men gæsterne kommer dog altid igen. Og igen. Tekst af Rebecca Bodnia Foto af Jens Feveile

Klokken står, tiden går Uret har knap slået 18.30 før en lang slange af gæster er hoppet i kø til maden. ”Der går lige ti minutter, før maden er klar. Vi beklager!” må Helle Vølund Spange råbe til flokken, der snor sig hele vejen gennem lokalet. Beskeden sender et stort fælles suk gennem menneskemængden, der lige så stille sætter sig tilbage til bords. Ti minutter senere er ventetiden heldigvis ovre og straks er køen på plads igen.

Mad for masserne ”Det veganske koncept er et ønske fra de unge, så alle kan være med. Selvfølgelig kan man have glutenallergi, men om man er muslim eller vegetar, så kan man spise med. Vi favner rimelig bredt. Det er grundtanken bag Folkekøkkenet”, fortæller Helle Vølund Spange, der er tovholder på projektet. Helle er bestemt ikke ude på en mission om at omvende det odenseanske folk til fuldbrøds-veganere, men synes det er dejligt, hvis folk bliver inspireret til at afprøve nye retter i køkkenet. Og som en blød start, så udleverer køkkenet meget gerne aftenens opskrift.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND Den omvendte Theis Steensen har stået ved komfuret i snart 3,5 år som frivillig nede i Folkekøkkenet. ”Jeg er her for at.... av for helvede,” bliver der bandet, da en vildfaren hånd rammer den varme gryde. ”Jeg er her for at lave frivilligt arbejde, det er en god fritidsaktivitet. Og så er jeg senere selv blevet veganer, og så er det jo billig mad”, får han fortalt uden flere brandskader.

Giv en hånd med Alle der arbejder bag disken er frivillige. Både fra ungdomsskolens køkkenklasse og andre frivillige, der bare møder op for at give en hånd med. ”Det kræver ikke noget at være frivillig. Det er en fordel at kunne bruge sine hænder, og at du er åben over for alle slags mennesker. Det er en broget flok hernede,” siger Helle Vølund Spange. Hun fortæller, at det mest er den samme gruppe på 6-7 stykker, der hver torsdag hjælper til. Hvis man vil prøve at give en hånd med, skal man møde op kl.16 i Folkekøkkenet til bagning, hakning og skrælning.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

Kø, kø, kø ”Folk bliver ved med at komme igen, både dem i køkkenet og gæsterne. Det er fedt at kunne samles om en helt almindelig ting som at spise uden, at der behøver at være øl indblandet,” siger Helle Vølundspange. Den flade 20’er for maden smides i en gennemsigtig plastikskål. Ingen holder øje med om pengene bliver afleveret, før maden bliver skovlet på tallerkenen. ”Det giver et slags ejerskab. Vi stoler på folk, det kan man ligeså godt. Folkekøkkenet skal ikke have nogen profit, det skal bare køre rundt. Vi har nogle gange lavet gratis middag, når der er tilstrækkelig mange penge i kassen,” fortæller hun.

Dagens ret Aftens tallerken til en tyver er en vegansk version af ”Brændende Kærlighed”. Generelt er det retter baseret på kød, der serveres, men Helle tryller i køkkenet den kendte ret om til en vegansk vidunderlighed. ”Der er også nogle, der synes, det er træls, at der ikke er kød i maden,” griner Helle Vølund Spange. ”Men de synes også, det er spændende at prøve vegansk, men ved ikke selv hvordan de skal gribe det an,” fortæller Helle. For eksempel er der få, der ved hvordan man bager uden æg. Og brød er næsten altid et fast sidekick til aftenens retter.

Den allerførste gang Maja Godthaab Torp (tv) og Stine Panch Kolmos er førstegangsspisere i Folkekøkkenet og er meget positivt overraskede over den kødfrie mad: ”Det er helt sikkert 20 kroner værd! Det er vildt lækkert og super fedt at få lækker mad uden kød,” fortæller Stine. Pigerne er nede for at spise billig mad, men også for at afprøve den veganske livsstil for en aften. Til dagligt er der kød på bordet, men de nyder at kunne spare penge og samtidig skåne miljøet. ”Det kunne jo være, man blev inspireret til selv at afprøve retten derhjemme,” smiler Maja.

Nr. 2 – 2013

RUST SAMFUND

Ingen dyr i maden Hver torsdag i snart fire år har Folkekøkkenet budt alle indbyggere i den fynske hovedstad på mad. Alle retter er veganske – det vil sige, at ingen af ingredienserne kommer fra dyr. Der er hverken kød, mælk, smør eller æg i køleskabet på Nørregade i Odense. Retterne spænder fra spinatlasagne, bagte rodfrugter og indiske supper til dagens ret: brændende kærlighed uden brændt gris. ”Kød smager ikke nødvendigvis af helt vildt meget, når det ikke er krydret eller er sammen med andre grønsager. Det giver mere en mæthedsfornemmelse, og derfor har vi erstattet kødet med tofu, der er fuld af proteiner,” fortæller Helle Vølund Spange.

Tomme tallerkener Efter en veloverstået servering, kalder oprydningen. I dag er der en del opvask, da lokalerne har været fuld af liv. Men sådan er det ikke altid. ”Det svinger i antal med gæsterne. Nogle gange bliver vi nødt til at hente borde fra 1. salen, og jeg har også prøvet, at der ikke var mad til de frivillige i køkkenet,” fortæller Theis Steensen. Denne torsdag nåede alle de hårdarbejende frivillige at få mad, selvom knap 50 mennesker smed en 20’er i skålen til gengæld for middag.

Nr. 2 – 2013

RUST TUMULT

SULTEN PÅ S.U.

CHILI SIN CARNE

Blev du inspireret af Peter og bønnemandens kur, men tør du ikke give dig i kast med den bagte bønne helt solo, så får du her en SU-venlig opskrift på chili sin carne – en vegetarisk udgave af den klassiske con carne med masser af baked beans. Rettens økonomi går fint i akt med rektorernes nye SU-forslag. Og det kan være, den er på menuen næste gang du kommer i Folkekøkkenet. Tekst og foto af Rebecca Bodnia

Chili sin Carne til 6 portioner – så er der også til fryseren. (pris per portion cirka 15 kroner)

1-2 løg, hakket 3-4 fed hvidløg, hakket fint 2-3 spsk olivenolie 4 gulerødder revet ca. 1/2 chili, hakket fint 2 dåser kidneybønner der i én dåse? 2 dåser baked beans (hvor mange bønner er 38) Gæt og vind en biotur for to! Se side 1 lille dåse majs 3 dåser flåede hakkede tomater 2 dl grov bulgur 2-4 tsk spidskommen 1 tsk stødt chilipulver 2 tsk gurkemeje

til de er klare. Pas på ikke at give • Steg hvidløg og løg i olien i en stor gryde er hvidløget. brank så med, dem for meget varme til at starte • Tilsæt gulerødder og lad dem stege ca. 5 min. baked beans – dem skal du bare • Dræn kidneybønner og majs for vand. Ikke n sammen med de hakkede hælde direkte fra dåsen! Hæld det hele i gryde tomater og chilien. derefter ned for varmen. • Lad det koge op, tilsæt krydderierne og skru salt. Lad det småsimre i 10 min. Smag til med der står anført på pakken. Bulgur • Tilsæt derefter bulgur og kog den i den tid, og til, så det ikke brænder på og suger væske til sig fra retten. Husk at røre af står og buldrer derudad. skru ned så det lige akkurat koger, men ikke det! • Servér med creme fraiche. Og en masse af kum går ikke særlig godt til retten, PS: Det grønne på billedet er bare til pynt. Basili men vi har hørt rygter om, at guacamole gør!

Nr. 2 – 2013

Hvad siger kritikerne? Vi har sat tre koldblodige kødspisere stævne overfor deres livs første vegetarret og bedt dem vurdere rettens potentiale: Morten Bank, journalistik, 2. semester: ”Det var en lækker ret til en mørk og våd efterårsaften, hvor maden godt må være lidt krydret. Simpel og i store portioner. Og når man er færdig med at nyde smagen, kan man, når man rækker ud efter sin pung, nyde glæden ved prisen! Retten manglede ikke noget, men kød ville - som altid - have gjort retten bedre. ”

- Men så er det også fordi den fangede mig på en god dag! Jacob Licht, psykologi, 4. semester: ”Jeg synes, det var ganske lækkert. Jeg blev lidt overrasket, da jeg generelt er skeptisk over for det vegetariske koncept. Men den mindede rigtig meget om normal chili con carne, hvilket jo egentlig vel også er meningen?”

- Det var lækkert, men jeg kan ikke helt se udover min skepticisme, så jeg kunne godt ha’ brugt noget hakket kød! Mathias Raun, journalistik, 2. semester: ”Jeg synes så godt om retten, at jeg selv har lavet den til min mor og bror. Det er jo et vaskeægte proteinmekka, et arnested for store muskler. Det er altid godt at udvide sin horisont og prøve at spise vegetarisk.”

- Den 4. stjerne er dedikeret til creme fraichen

RUST TUMULT

ÆGGET I dag spiser man det med marcipan, nougat, chokolade, maler det, puster det, triller det og koger det. Ægget er blevet kendetegnet på påsken, som juletræet er det for julen.

Traditionen Tro

Mangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

Af Stine Voigt de Klauman

Æg. Gerne spiselige og af den søde slags - det er dét mange forbinder med påsken. Ægget har stor betydning for vores opfattelse af påsken, og det har den egentlig altid haft. Ægget har været tillagt mange symboler. Blandt andet for Jesus opstandelse fra de døde i påsken. Ægget er altså lig med liv og har siden hedensk tid været et vartegn for frugtbarhed og foråret der brød ud af sin skal efter en lang vinter. Fasten Frem til reformationen i 1536 var det en tradition at faste op til påske. Fra fastelavn og indtil påske fastede man for at leve sig ind i Jesus lidelser op til hans død og korsfæstelse. Man fastede også for at forberede sig på påskens begivenheder som var en fejring af Jesus opstandelse. I denne fasteperiode måtte man ikke spise æg. Ægget var dengang en fin spise og et skud næring fyldt med den protein, som man efter en fasteperiode havde brug for. Senere hen har ægget fået andre betydninger og flere traditioner har hægtet sig på. Med foråret blev der pustet liv i leg og flirt. Æg og amoriner i luften ”Æggetrilning var oprindeligt lidt en flirtende leg mellem unge mennesker, som endelig efter en lang vinter kunne fejre forårets frembrud. I dag er det i højere grad en udflugt for folkeskoleelever, som skal understrege påskeferiens start”, fortæller præst Anni Albæk. I legen æggetrilning går det ud på at trille sit æg ned ad en bakke og se, hvilket der kommer først. Et andet eksempel er gækkebreve som de fleste i dag tillægger en barnlig værdi. Men det har ikke altid kun været en tradition for. Siden 1700-tallet har der været

skrevet gækkebreve. Dengang var det en flirtende leg, hvor unge mennesker æggede hinanden og viste deres følelser. En anderledes påskefrokost Kan du ikke vente til påske kan du tyvstarte og tilmed måske prøve en anden mere saltet udgave af ægget.

Retten skidne æg er lidt en mormorret, men ikke desto mindre er det en sand påskespise. Retten hedder skidne æg, fordi den blev spist påskelørdag efter to helligdage skærtorsdag og langfredag. I gamle dage måtte man ikke gøre rent og vaske tøj på helligdage, og det var derfor tiltænkt påskedag, Skiden lørdag, hvor hjemmet sikkert har lignet en mødding.

Ingrediensliste:

Fremgangsmåde:

• 8-10 æg • 50 gram smør • 3 spiseskefuld hvedemel • 5 deciliter sødmælk • 2-3 spiseskefuld grov sennep • salt og peber

• Smelt smørret i en gryde • Kom melet i gryden og bland • Sæt gryden på blusset og hæl 2 dl mælk i • Rør rundt så ikke det klumper • Hæl resten af mælken i • Lad sovsen simre i fem minutter ved omrøring • Smag til med salt, peber og snaps

Frisk purløg og karse Ristet rugbrød Hvis luksus: en lille sjat snaps

Skær de smilende æg over og placer dem i midten Pynt med purløg og karse

Kilde: viskalspise.dk

Nr. 2 – 2013

RUST TUMULT

Følg me Tekst af Fleur Bernburg og Victoria Hatting Illustrationer af Maja Mackintosh Johansen Alle morgensmøger smager elendigt - man ved det godt og alligevel fortrækker ansigtet sig mod éns vilje, alligevel kommer det bag på én. Alligevel ryger man den færdig, helt ned til filtret. Denne morgen er ingen undtagelse. Jeg sidder under mit åbne tagvindue og lader den kolde december morgen krybe ind i mit hjem, mens røgen kryber ned i mine lunger, mit blod, mine fingerspidser, min balance. Nede på gaden tænder jeg dagens anden smøg og misser mod den blege sol. I lyskrydset stirrer jeg på en ung pige - da hun får færten af min cigaret, rynker den lille næse. Jeg bliver stædigt stående, hvor jeg hele tiden har stået, hun kan jo bare flytte sig, hvis det generer hende sådan. Hold nu kæft, hvor er jeg træt af folk, der tror, at de kan få mig til at flytte mig med et undskyldende ansigtsudtryk, hvis de ser tilstrækkelig utilfredse ud. I dag har jeg med vilje ladet mine briller ligge i tasken for at nyde fordelene ved at være halvblind - det bedste er, at jeg ikke kan få øjenkontakt med nogen, fordi jeg ikke kan se deres øjne. Der er en masse små akavede stik, jeg kan undgå på den måde. Desuden holder verden op med at dreje sig sådan om alle de små detaljer og bliver i stedet et virvar af farver og bevægelse. På en måde bliver verden roligere. Jeg inhalerer, og ånder røgen ud i et suk. Jeg ser fjernsyn hjemme hos min farmor. Jeg kommer forbi en gang om ugen, en aftale jeg har med hende, men mest med mine forældre. ”Nå, jeg hører, I flytter sammen?” ”Ja, vi får lejligheden fra den første.” ”Det lyder dejligt.” Vi ser et modeprogram. Hun er den eneste, der ikke har et problem med, at vi flytter sammen. Mine forældre mener, det er for tidligt både aldersmæssigt og i forholdet, men jeg ved, det er det

velle ns No læse en novelle e d e n Må i n du åned ka SDU. V

nde på r(ne) Hver m forfatte studere f a m o t s e , v skre uet ord er et tr i. udvælg spunkt udgang e g a t l ska e rnøjels God fo

Nr. 2 – 2013

RUST TUMULT

ed mig rigtige. Men hun er selvfølgelig også fra en anden generation. Farmor spørger, om ikke også jeg skal have sådan noget tøj, som modellerne har på i programmet. ”Ej farmor, bare fordi det er på mode, er det ikke ens betydning med, at alle skal gå med det.” Farmor rynker brynene ”Ja, altså da jeg var ung, gik vi alle i kjoler med det samme snit, det blev vi ikke kaldt vindbøjtler af. Desuden er det da fuldstændig umuligt ikke at ligne andre, med mindre du altså vil begynde at sy dit eget tøj?” Jeg ryster på hovedet. ”Nå, jeg må videre.” Jeg venter på bussen, mens jeg pulser på min cigaret. Jeg søger ordet vindbøjtel på min telefon. Jeg ville ikke lyde dum over for min belærende farmor, men jeg har da ingen som helst anelse om, hvad det ord betyder. ’En, der følger strømmen’. Jeg har aldrig set en så fantastisk ansigtshud som hans - den er så lys, hans øjenlåg er næsten gennemsigtige. De fine blodkar der vokser ved roden af hans perfekte øjenvipper som bittesmå, blå silhuetter af træer… Jeg tager et hvæs af min smøg og stirrer videre på ham, mens han laver mad. Snart skal vi flytte sammen. Jeg er nervøs, men samtidigt føles det rigtigt. Og dog er der så mange ting, der kan gå galt. En af os kunne blive træt af den anden, være utro, forvandle sig til en sur skid, dø tidligt… Jeg kigger på cigaretten. En af os kunne dø af de her banditter. Jeg slukker den – ikke på grund af tanken, men fordi der ikke er mere tilbage at ryge af. Man burde stoppe med det skidt. Jeg ser for mig, hvordan hans rolige, kontrollerede ydre vil krakelere, når vi første gang står alene uden for døren, med nøglen der fører ind til vores nye hjem, hans smil der synes at indeholde al verdens solskin - det stille, lykkelige grin, der pludselig er så tæt på mit øre, de tre magiske ord, hans fyldige læber der finder mine, skiller mine, hans varme ånde der smelter mig, til det eneste der holder mig oppe er hans arme…

Åh, han kommer til at nyde at ligge dovent på vores nye sofa og kigge på mig, sidde og læse iført hans t-shirt med et koncentreret ansigtsudtryk og en rynke i panden - endnu mere kommer han til at elske at kysse den rynke væk, krølle siderne i min bog, idet han tager den ud af mine hænder og kaster den over i hjørnet for bedre at kunne kilde mig, til jeg tigger om nåde… Vores første søvnløse sommernat sammen. Den ildrøde solopgang over byens tage, os med armene om hinanden ude på altanen. Ingen ord, bare byen der vågner og os der stadig befinder os i en drømme-tilstand og med smagen af nattens udskejelser på tungen. Jeg med stilletterne i hånden, han med slipset løsnet og skjorteærmerne smøget op. Men pludselig skifter fokus, og jeg følger ikke længere træets grene op i himlen, men røddernes vej længere ned i den mørke muld, og jeg mærker kulden krybe helt ind til benet, selvom min krop er varm og tilfreds under dynen… Jeg kan næsten mærke støvregnen blande sig med min sved på panden, jeg kan næsten fornemme den brændende smerte i mine lunger, jeg ”Hvad tænker du på skat?” ”Ikke noget særligt - med på en smøg?…”

Månedens forfatterin der er Fleu Hatting. D r Bernburg eres veje p og Victoria asserede hin de begge st an den i beton uderer litter klodsen, da aturvidensk elsker at hav ab på SDU e styr på al . Victoria t, særligt n en skid, men år man ikke s Fleur bru har styr på ger tiden p med smøger å at filosofere i lange ban over livet er. Månedens ord, vindb øjtel, skal b der let skif ruges om en ter standpu person, nkt, oftest sig bedst. efter hvad der betaler

Nr. 2 – 2013

RUST TUMULT

Konkurrence VIND EN BIOGRAFTUR FOR TO! Bønnemanden skal leve af baked beans i et år. Peter gjorde det i fem dage. Vi kræver dog ikke, at du skal spise bønner for at deltage i månedens konkurrence. For at vinde en biograftur for to skal du blot gætte, hvor mange bønner, der flyder rundt i tomatsovs i en enkel dåse. Vi tæller, og du gætter. Den, der kommer tættest på løber med præmien. Find konkurrencen og send dit gæt på rustonline.dk. Der offentliggør vi også vinderen i slutningen af måneden.

RUST TUMULT

Kalender marts Esbjerg The d’Heudieres/ Hjorth Duo

Smag på litteraturen – mad som tema i dansk litteratur

Koncert i Konser vatoriets koncertsal 4. marts kl. 19.30, fri entré

Foredrag ved Anne-Marie Mai Hovedbiblioteket 14. marts kl. 17.00, 100 kr.

Aarhus Jazz Orchestra

Raveonettes

Koncert på Café Ørsted 8. marts kl. 20, studerende 50 kroner

Koncert på Posten 14. marts kl. 20.00, 195 kr.

Rasmus Seebach

Vinnie Who

Koncert på Blue Water Dokken 15. marts kl. 21.00, 350 kr.

Koncert på Kulturmaskinen 15. marts kl. 21.00, studerende 100 kr.

Comedy Zoo on Tour

Dangers Of The Sea + Schultz And Foreve

Med Carsten Eskelund og Jacob Tingleff 19. marts kl. 19.30, fra 120 kr.

Brass Flavour Koncert på Café Ørsted 22. marts kl. 20, studerende 120 kr.

Odense Andreas Bo - Plagiat

Dobbeltkoncert på Posten 21. marts

Svagheder Musikdramatisk projekt på Farinen, Skuespillerskolen 20.-22. marts, fri entré

The Rumour Said Fire

Comedy i Magasinet 5. marts kl. 20.00, 312 kr.

Koncert på Posten 22. marts kl. 21.00, 160 kr.

Reptile Youth

Polka Rave

Koncert på Kulturmaskinen 9. marts kl. 21.00, studerende 100 kr.

Folkemusik-jam i Jazzhus Dexter 25. marts kl. 20.00, Fri entré

Foredrag om chokolade

Kolding

Ved Thormar Thorbergsson fra Odense Chokoladehus Dalum Bibliotek 12. marts kl. 19.00, 120 kr.

Kunstens Kvinder

Fernisering: Nick Cave Udstilling på Trapholt med tapas 13. marts kl. 17.00, 185 kr.

Casper og Frank – nu som mennesker Comedy på Comwell Kolding Teater 17. marts kl. 20.00, 415 kr. + gebyr

Giv mig asyl Dans på Mungo Park 19.+20. marts kl. 19.30, studerende 90 kr.

Christian Hjelm Koncert på Pitstop Kolding 21. marts kl. 21.00, 100 kr.

Mads Langer Koncert på Godset 23. marts kl. 21.00, 185 kr.

Slagelse One-eyed Mule Koncert på Badeanstalten 2. marts kl. 21.00, 75 kr.

Slutspil Skuespil på Slagelse Teater 5. marts kl. 19.30, studerende fra 70 kr.

Pil og Liv Koncert på Badeanstalten 21. marts kl. 20.00, 50 kr.

Sønderborg Carstensens Tehandel om teens fascinerende univers Foredrag på Biblioteket Ulkebøl 4. marts kl. 16.00, fri entré

Veto Koncert i SønderbogHus 14. marts kl. 12.00, 160 kr.

Vinnie Who Koncert i SønderborgHus 16. marts kl. 21.00, 130 kr.

Cheftræner Morten Henriksen om SønderjyskE Håndbold Foredrag på Bibliotek Sønderborg 21. marts kl. 16.00, fri entré

Hovedløs Sommer Teater på Sønderborg Teater 12. marts kl. 19.30, unge 100 kr.

Skaf mig en tenor Skuespil på Slagelse Teater 15.+16. marts, studerende fra 117 kr.

Arrangement på Trapholt 8. marts kl. 16-21.00, studerende 70 kr. Nr. 2 – 2013