Rust magasinet marts 2014

Page 1

MARTS 2014

Monte Carlo Vi er de to tryllestave i Harry Potter. Dem som Voldemort og Harry får.

Foto: Nalle Vikström

Esben Bjerre

LÆS OGSÅ OM: GUIDE TIL AT STARTE DIN EGEN VIRKSOMHED | SU-VENLIGE MADOPSKRIFTER | HUXI BACH, HENRIK AKSELBO M. FL. OM BEGREBET SUCCES | TEST AF VIN | VELKOMMEN TIL BETON TV | KALENDER | WWW.RUSTONLINE.DK


2

RUST REAKTION

INDHOLD

6

REAKTION 4

Leder Rust ser pĂĽ succes. Hvad er succes, og hvad skal der til for at opnĂĽ succes? Vi ser pĂĽ forskellige vinkler af begrebet succes i dette nummer af RUST.

6

Klumme Succes pü universitetet er noget, mange studerende kan nikke genkendende til. SDU studerendes nye formand, Andreas Munk Jensen, tager i denne klumme begre-­ bet succes betydning op i forhold til universitetsstuderende

SAMFUND 7

SDU Erhverv vil skabe vĂŚkst Artikel om SDU Erhverv, der vil skabe succes for de studerende – og vĂŚkst til virk-­ somheder.

8

Find modet til at skabe din egen succes! Soulaima Gourani har skrevet en bog om, hvordan man opnĂĽr succes.

10

Alle kan blive ivĂŚrksĂŚtter Guide til, hvordan du starter din egen virksomhed.

12

Monte Carlo elsker radio De to radiokanoner Esben Bjerre og Peter Falktoft fortÌller om deres succesrige ra-­ GLRSURJUDP GHUHV LQWHUQH YHQVNDE ² RJ KYLONHQ LQGà \GHOVH PDQ NDQ RSQn QnU PDQ laver radio til 500.000 lyttere hver dag.

26

+DU GX ´ORPPHVPHUWHU¾ "

12

18

Udeboende – mad pĂĽ su I denne mĂĽned har vores kokkeelever Denni og Martin vist os, hvordan man kokke-­ rere cremet blomkĂĽlssuppe og kyllingelĂĽr stegt med timian og citron.

20

Test af vin Test af budgetvenlige vine, som du kan drikke billigt til din pizza eller fest. Derudover en ordforklaring, sĂĽ du bedre forstĂĽr dig pĂĽ, hvordan du lĂŚser markatet pĂĽ vinen.

28

Den søde succes Marie Stella Wibe Jedig Julier Bugge Guld og Løvenholdt Huxi Bach Henrik Akselbo

TUMULT 23

Fotoreportage Kameraet som vÌrktøj

36

Fjernsyn for dig Artikel om Syddansk Universitets TV-­produktion â€?Beton TVâ€?, som produceres af studerende ved Syddansk Universitet. Mød disse studerende her.

38

Kalender marts

NR. 2 – 2014

YL JLU¡ EHG¥YHOVHQ RJ U¥QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW

&HQWUXP7DQGOÂ JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN 2GHQVH & 0LGGHOIDUW cUKXV &

Stressede studerende

KULTUR

7$1'/Â?*(

18

36

‡ ‡ ‡

*UÂĄQQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ 6ÂĄQGHU $OOp

‡ ‡ ‡

WOI WOI WOI

>_gü nye veje. SÌt dine spor. Nür du vÌlger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-­teknologi inden for det omrüde, du brÌnder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_lĂŚs mere pĂĽ www.cand-it-vest.dk


4

RUST REAKTION

DEN SUBJEKTIVE SUCCES Vi starter alle pü universitetet med en forestilling om, hvor vi en-­ der. Hvad enten vi studerer økonomi, psykologi eller medievi-­ denskab, gør vi det vel med et udgangspunkt i drømme? Drøm-­ me om en tilvÌrelse, hvor vi er lykkelige, har et sikkert bagland og er succesfulde.

Jagten pü succes kan vÌre en farlig leg, hvilket vi har prøvet at fokusere skarpt pü i vores artikel om stress. For i den uendelige strÌben efter mület, kan bagsiden vÌre, at man glemmer sig selv pü vejen. Sikkert en følelse I alle kender fra eksamensperioden, deadlines og forventninger hjemmefra.

Netop succesen er noget, vi alle jager i et eller andet omfang. Men hvad er i grunden den succes?

Foruden stress, er der ogsĂĽ frygten for, at succesen fejler. At man dumper eksamen. At man ikke bliver det man gerne ville med den uddannelse, man er i gang med. Eller som i tv-­programmet â€?Selvoptagetâ€?, hvor unge mennesker, der troede, de skulle vĂŚre tv-­stjerner, ender med at stĂĽ alene tilbage uden karriere eller pen-­ ge – men blot en fattig berømmelse.

Succes er et begreb, som vi mĂĽler os efter. Men samtidig krĂŚver GHĂ€QLWLRQHQ HW VQHUW DI HUNHQGHOVH DI DW GHW HU HQ VXEMHNWLYW PnOH-­ enhed. Denne mĂĽleenhed, dette begreb og denne følelse er, hvad vi i dette nummer af RUST har valgt at kigge pĂĽ. Du kan lĂŚse om, hvordan Monte Carlo-­drengene ser pĂĽ succes, og hvordan det er pludseligt at vĂŚre allemandseje i Danmark. Du kan ogsĂĽ lĂŚse om, hvordan forskellige danskere i forskellige erhverv ser pĂĽ begrebet.. Handler det om følelser, anerkendelse eller penge? For det er jo netop det, der er spørgsmĂĽlet. Hvad er succes, og hvordan mĂĽler man den? Selv her pĂĽ RUST er vi uenige. Hvor GHW IRU 6RĂ€H KDQGOHU RP HQ IÂĄOHOVH DI UR RJ RSQnHOVH DI HJQH PnO handler det for Fannie om anerkendelse fra sine omgivelser og økonomisk sikkerhed.

Derfor skal det ogsü vÌre sjovt og trygt at jage succesen. Hvis man omgiver sig med gode venner, som de to ivÌrksÌttere Anders og Kasper (Guld og Løvenholdt), Monte Carlo-­drengene, de stude-­ rende bag Beton-­TV eller drengene fra Mad pü SU, kan det gøre det hele lidt lettere. Det er vigtigt, at man husker pü, at vi et eller andet sted alle er i samme büd. God lÌselyst og god jagt, husk nu at trÌkke vÌret ind i mellem.

PĂĽ vegne af redaktionen

6RĂ€H &DUROLQH 5\H :ÂĄKON

)DQQLH ,VDEHO &RXGHUF 3UDPPLQJ

50 % STudie- og gerabat

6RĂ€H &DUROLQH Rye Wøhlk Ansv. chefredaktør

Fannie Isabel Couderc Pramming Ansv. chefredaktør

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

Jacob Schjoldager Redaktør

Nanna Steen Sjørslev Redaktør

GĂŚlder unge til og med 26 ĂĽr og studerende med studiekort

Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto: Nalle VikstrĂśm

Udgiver Teknisk service

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Oplag 2.500, 8 gange ĂĽrligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-­5238

NR. 2 – 2014

Billetter: 63 12 13 14

odensesymfoni.dk


6

RUST REAKTION

RUST SAMFUND

Succesfuld uddannelse = hurtig uddannelse? Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende

Succes... Succes er et interessant ord, og med garanti ogsĂĽ et ord, der optager mange af os her pĂĽ universitetet. Vi mĂĽ-­ ler os selv op imod vores hverdag, vores karakterer og mĂĽ-­ ske endda vores facebook-­vĂŚg. I hvert fald vores LinkedIn-­ SURĂ€O 0HQ DOW GHWWH JÂĄU YL VHOYIÂĄOJHOLJ DOHQH RJ XGHQ DQGUHV indblanding, hvilket ogsĂĽ betyder, at man ikke behøver at GHĂ€QHUH VXFFHV VRP DQGHW HQG HW Ă \JWLJW EHJUHE GHU L QRJOH situationer fremprovokerer en ubehagelig mavekniben og i andre en brusende glĂŚde. Men sĂĽdan er det ikke, nĂĽr politikere begynder at bruge or-­ det om vores uddannelser, evner og mentalitet. DesvĂŚrre har YL HQGQX LNNH KÂĄUW GHWWH EHJUHE GHĂ€QHUHW IUD GHUHV VLGH Vn vi mĂĽ nøjes med at drage konklusioner pĂĽ basis af den sene-­ ste tids udmeldinger og initiativer: )UHPGULIWVUHIRUPHQ ODGHU IRU HNVHPSHO WLO DW GHĂ€QHUH VXFFHV meget snĂŚvert og som vĂŚrende meget tĂŚt relateret til gen-­ QHPIÂĄUVHOVWLG 'HWWH HU LNNH HQ GHĂ€QLWLRQ VRP YL L 6\GGDQ-­ ske Studerende kan nikke genkendende til. Vi ser ikke det at gennemføre pĂĽ normeret tid som en alment gĂŚldende mĂĽ-­ lestok for succes. Nok kan det vĂŚre den mĂĽlestok, som nog-­ le studerende vĂŚlger at bruge, og fred vĂŚre med det – sĂĽ er det jo netop et kriterium for succes for vedkommende. Men mange af os studerende, som de selvstĂŚndigt tĂŚnkende in-­ GLYLGHU GH Ă HVWH DI RV WURGV DOW HU KDU DQGUH PnO PHG YRUHV karriere. Og her holder jeg med vilje fokus snĂŚvert pĂĽ kar-­ riere, da jeg, sandsynligvis helt i trĂĽd med ministeriet, opfat-­ ter vores uddannelsessystem som et springbrĂŚt, der først og fremmest skal sikre os en succesfuld karriere.

0HQ GHQQH GHĂ€QLWLRQ EHJU QVHU LNNH PLQ GHĂ€QLWLRQ DI HQ succesfuld tid under uddannelse til bearbejdelse af akade-­ miske tekster og forberedelsen af uhørt lange notepapirer til nĂŚste fem-­timers eksamen med alle hjĂŚlpemidler. Nej. NĂĽr jeg vurderer, hvad der for mig er en succesfuld tid under uddannelse, sĂĽ er jeg nødt til at rette blikket mod de kompetencer, jeg kan se og høre er efterspurgt pĂĽ det ar-­ bejdsmarked, som jeg mere end noget andet ønsker at besej-­ re og stige til tops i. Og de kompetencer, lige meget hvor gla-­ de vi er for vores uddannelser og universitet, trĂŚnes alt for ofte ikke i tilstrĂŚkkelig grad ved rent curriculĂŚre aktiviteter. 'HVY UUH YLO IUHPGULIWVUHIRUPHQ GHĂ€QHUH VXFFHV IRU RV Vn hvis vi ikke aktivt, i hvert enkelt studienĂŚvn, i den kommen-­ GH WLG DUEHMGHU IRU DW Ă HUH XRUWRGRNVH VWXGLHDNWLYLWHWHU Vn-­ som opstart af virksomhed, relevant studiearbejde, frivilligt arbejde og sĂĽ videre, bliver meriterende pĂĽ prĂŚcis lige fod med det ene sparsomt forberedte fag efter det andet, sĂĽ en-­ der vi med alle at mĂĽtte bukke nakken for ikke at blive ramt frontalt og lige mellem øjnene af studiefremdriftsreformens VDOYH DI XJHQQHPW QNWH NUDY RJ KnEOÂĄVW VQ YHUW GHĂ€QHUH-­ de ambitioner. +YLV YL ÂĄQVNHU IRUWVDW DW NXQQH GHĂ€QHUH VXFFHV IRU RV VHOY og aktivt at kunne tilstrĂŚbe denne under vores studie, frem-­ IRU DW KDYH NULWHULHW IRU YRUHV VXFFHV GHĂ€QHUHW DI HW PDVNLQH-­ ri, der er som taget ud af George Orwell’s roman â€?1984â€?, sĂĽ er det nu vi skal stĂĽ sammen og sige nej.

SDU Erhverv vil skabe vÌkst SDU Erhverv bygger bro mellem de syddanske studerende og virksomhederne ude i virkeligheden. Her formidles blandt andet praktikpladser og studiejobs, samt gives vejledning til karrierevalg og ansøgningsarbejde Af Sarah Bech Lundegaard

I januar 2013 blev Syddansk Universitets for-­ skellige karrierecentre slĂĽet sammen til ĂŠn stor enhed. SDU Erhverv samler i dag alle universitetets erhvervsrettede aktiviteter. – Vi har forsøgt at forene de forskellige af-­ delinger, fordi de alle arbejder med virk-­ VRPKHGHU Sn IRUVNHOOLJH IURQWHU 9L KDU Ă H-­ re teams, der hver stĂĽr for deres omrĂĽde, fortĂŚller Rikke Berg, der er chef for SDU Erhverv. Centeret varetager blandt andet karrier-­ evejledning til de studerende, rĂĽdgivning af virksomheder eller kompetenceudvik-­ ling, hvor der tilbydes forskningsbaseret efteruddannelse til virksomhedernes med-­ arbejdere. Og ifølge Rikke Berg har ĂŚn-­ dringen styrket Syddansk Universitet: – Ved sammenlĂŚgningen blev det mere en-­ tydigt, hvor virksomheder skal henvende sig. Førhen kunne vi risikere, at de ikke vid-­ ste, hvor de fx skulle slĂĽ et jobopslag op, og derfor bare lod det ligge i skuffen. Men nu har vi skabt ĂŠn hovedindgang for virksom-­ hederne, som vi regner med, vil gøre det nemmere for dem, lyder det fra Rikke Berg. Et forum for bĂĽde studerende og virksomheder Lige fra studiestart til to ĂĽr efter, bøgerne er lagt pĂĽ hylden og de studerende dimit-­ teret, tilbyder SDU Erhverv vejledning for studerende. – Vi forsøger at klĂŚde de studerende godt pĂĽ til arbejdsmarkedet, ved at tilbyde kar-­ rierevejledning gennem hele uddannelsen. Samtidig rĂĽdgiver vi omkring jobsøgning og yder hjĂŚlp til, hvordan de kan skrive et godt CV, siger Rikke Berg. OgsĂĽ virksomheder har mulighed for at henvende sig til SDU Erhverv, samtidig med at SDU forsøger at opsøge sĂĽ mange

NR. 2 – 2014

virksomheder som muligt og formidler de studerendes kompetencer videre.

OgsĂĽ Kirsten Frandsen er glad for sit job i virksomheden:

Pü den müde skaber SDU Erhverv et fo-­ rum, hvor virksomheder og studerende sÌttes i kontakt med hinanden.

– Det er rigtig godt, men det er selvfølgelig altid en udfordring, nĂĽr en meget praktisk virksomhed fĂĽr hardcore teoretikere inden for dørene. Men Hydac har vĂŚret meget ĂĽbne og modtagelige. De har haft lyst til at følge op pĂĽ nogle af de ideer, jeg har haft, fortĂŚller Kirsten Frandsen, der stadig har to ĂĽr tilbage i Hydac.

– Mange virksomheder henvender sig, for-­ di de gerne vil have løst et projekt eller have en studerende i et praktikophold. Det sørger vi for at formidle videre, fortĂŚller Rikke Berg. Indtil nu har SDU Erhverv formidlet nĂŚ-­ sten 900 praktikker og projekter, og ifølge Rikke Berg er det vigtigt, at de studeren-­ de kommer ud i virksomhederne. PĂĽ den mĂĽde fĂĽr de chancen for at vurdere, hvad der forventes af dem, samtidig med at det kan motivere de unge mennesker.

VÌkst, vÌkst, vÌkst I Danmark har ikke alle virksomheder tra-­ dition for at ansÌtte akademisk arbejds-­ kraft, selvom undersøgelser viser, at der sker noget i produktiviteten, nür akade-­ mikere kommer ud i virksomheder. Den forbedres.

Erhvervs ph.d.-­ordning SDU Erhverv skaber samtidig alliancer mellem studerende og virksomheder, ved hjÌlp af en erhvervsph.d.-­ordning.

– Akademikere er med til at udvikle nye SURGXNWHU RJ Ă€QGH Q\H DIV WQLQJV HO-­ ler markedsføringsmetoder, lyder det fra Rikke Berg, der forklarer, at et af SDU Er-­ hvervs mĂĽl er at skabe mere vĂŚkst og der-­ PHG Ă HUH DUEHMGVSODGVHU

Virksomheden Hydac ansatte, igennem et samarbejde med SDU Erhverv, Kirsten Frandsen, der har lÌst International Busi-­ ness Development pü Syddansk Universi-­ tet. Med hendes kompetencer inden for for-­ retningsudvikling er hun med til at udvik-­ le Hydac. Virksomheden danner samtidig case som baggrund for hendes ph.d. afhand-­ ling. Erhvervsph.d.-­ordningen har allerede vist sig at vÌre en fordel for begge parter.

Ifølge Rikke Berg, kan Syddansk Univer-­ sitet vÌre med til at skubbe til vÌksten og skabe et bedre og større arbejdsmarked for akademikere. Hun peger bland andet pü undersøgelser, der viser, at 28% af de aka-­ demiske dimittender er ledige det første ür, efter de er fÌrdiguddannet, og kalder det problematisk.

– Hun (Kirsten Frandsen, red.) har udfor-­ dret vores tilgang til innovation og forret-­ ningsudvikling. Det har givet os nogle nye vinkler og en større indsigt i os selv, som vi nu indarbejder i vores strategier i hver-­ dagen. Hun har bragt en masse teori ind pĂĽ et niveau, der er anderledes end det, vi normalt arbejder pĂĽ, fortĂŚller Jens Hau-­ gaard, der er CEO i Hydac.

² 'HUIRU YLO YL VNDEH à HUH VWXGLHMREV RJ à H-­ re ordinÌre jobs, forklarer Rikke Berg. For SDU Erhverv er det derfor vigtigt, at holde skarpt øje med, hvad virksomheder-­ ne søger og forventer af studerede og ny-­ uddannede akademikere.

NR. 2 – 2014

7


8

RUST SAMFUND

RUST SAMFUND vi driver offentlige virksomheder pü. Be-­ kymret over den müde vi betragter borger-­ ne og de unge pü, og bekymret over vores menneskesyn, fortÌller hun. I forbindelse med Young Global Leaders forsøger hun at udnytte sine platforme til at kommunikere ud til samfundet og beder til en ny og anderledes tÌnkning.

FIND MODET TIL AT SKABE DIN EGEN SUCCES!

– Jeg prøver hele tiden at appellere til den nye moral, fortĂŚller Soulaima Gourani, der er optaget af, at tilliden til erhvervslivet VNDO JHQĂ€QGHV 'H VNDO GRJ IÂĄUVW JÂĄUH VLJ fortjent til den, pointerer hun. Oveni betragter hun sig selv som de un-­ ges ambassadør, nĂĽr det gĂŚlder deres vir-­ ke i erhvervslivet.

RUST mødte Soulaima Gourani til en snak om succes, modstand, hürdt arbejde og hendes nye bog Mod til succes Af Sarah Bech Lundegaard

Soulaima Gourani er en af Danmarks førende erhvervskvinder, hvis ikke den førende. Hun er foredragsholder, virksomhedsrĂĽd-­ giver og formand for foreningen Global Dignity i Danmark. MĂĽske har du allerede set eller hørt hende i diverse debatprogrammer, hvor hun uddeler lussinger og gode rĂĽd til det danske samfund? 5867 Ă€N HQ VQDN PHG KHQGH RJ VSXUJWH KYDG VXFFHV HU IRU HQ størrelse.

Men oddsene har ikke altid vÌret med hende. I bogen Mod til Succes, fortÌller Soulaima Gourani hvordan hun igennem hele sin barndom har mødt modstand fra undervisere, klassekamme-­ UDWHU RJ VDPIXQG , VLQH WHHQDJHnU VWDN KXQ DI KMHPPHIUD RJ à \W-­ tede ind og ud af diverse ungdomsinstitutioner. Hun var pü man-­ ge müder ustyrlig, men har hele vejen igennem vÌret styret af en vilje og et drive. Hun var ikke til at slü ud; en fjeder, der blev ved med at rette sig ud og slü tilbage.

– Succes er individuelt. Succes er ikke en endestation. For mig er det en følelse, som jeg kan mĂŚrke ved at det bobler nede i maven. Det er en blanding af entusiasme og energi. Der er fremdrift i tin-­ gene, og jeg føler en glĂŚde, fortĂŚller Soulaima Gourani.

– Jeg har sommetider vĂŚret ved at miste mit drive, fordi jeg ab-­ solut ingen opbakning har fĂĽet. Der er meget fĂĽ mennesker, der har sagt: ’Jeg tror pĂĽ dig’, fortĂŚller Soulaima Gourani, der først nu er begyndt at føle sig taget alvorligt.

– Jeg fĂĽr en form for tunnelsyn. Jeg kan mĂŚrke, jeg bliver fokuse-­ ret og jeg kanaliserer al min energi. NĂĽr jeg har den følelse i krop-­ pen, sĂĽ har jeg en succesfølelse.

Hun er et sjÌldent eksempel pü, hvordan man kan opnü succes, selvom oddsene fra starten er imod Ên. Hun hüber, at hun med sin nye bog, Mod til succes, kan vise, at man kan komme langt, selv-­ om livet til tider har vÌret svÌrt og ydet modstand.

For Soulaima Gourani handler succes om at gøre noget, som gi-­ ver mening. Noget som er større end hende selv, og som udfor-­ drer hende bĂĽde fagligt og personligt. Modstand blev vendt til succes , EOHY 6RXODLPD *RXUDQL KHDGKXQWHW DI 0DHUVN , Ă€N hun titlen Young Global Leader, og blev som den eneste danske erhvervskvinde en del af en organisationen YGL, som World Eco-­ QRPLF )RUXP RJ KHDGKXQWHUĂ€UPDHW +HLGULFN 6WUXJJOHV VWnU EDJ +XQ KDU RJVn Y UHW NnUHW WLO 5LVLQJ 6WDU RJ Ă€JXUHUHW Sn HQ OL-­ ste over de 100 unge europĂŚiske ledere, der er vĂŚrd at holde øje med (2004, Magasin Courrier). Alt sammen inden hun er fyldt 40.

NR. 2 – 2014

– Jeg vĂŚlger at vĂŚre sĂĽ personlig i min bog, fordi der er nogen, der fejlagtigt tror, at man kun kan fĂĽ succes, hvis man ikke er traumatise-­ ret. Jeg prøver at fortĂŚlle, at al den modstand, der kommer i ens liv, kan bruges og vendes til noget positivt, forklarer Soulaima Gourani. (QJDJHPHQW Sn Ă HUH IURQWHU I dag er Soulaima Gourani fuld af energi og drive, som hun blandt andet bruger i sit forsøg pĂĽ at forbedre det danske samfund.

– Jeg forsøger at fĂĽ virksomheder til at for-­ stĂĽ, at ungdommen ikke skal italesĂŚttes el-­ ler bankes pĂĽ plads. De skal have lov til at komme ud og vĂŚre hvem, de er, med deres unikke egenskaber og mĂĽder at arbejde pĂĽ. En stor del af den etablerede forretnings-­ verden ser de unge som dovne og ikke lige sĂĽ dygtige, som de selv var, da de kom ud. De ser de unge som forkĂŚlede, men det er helt misforstĂĽet, lyder det fra Soualaima Gourani, der forsøger, at fĂĽ virksomheder til at forstĂĽ, at det at vĂŚre ung er en kon-­ kurrencefordel i sig selv. Ikke en ulempe. – Som ung har man en masse forventnin-­ ger, og det er netop, hvad erhvervslivet har brug for. Selvfølgelig har de ogsĂĽ brug for erfaring og rutine, men de unge kommer ud med drive og de har ingen begrĂŚnsnin-­ ger. Det er da en fordel! – Glem ikke dine rødder, men husk at have vinger! Ifølge Soulaima Gourani bør ungdommen

i dag ogsĂĽ i højere grad tage ansvar for de-­ res egen succes. – Invester i bøger og viden! Køb bøger! Se at komme ud! Brug minimum fem ĂĽr i ud-­ landet, inden du runder 35. Vi har brug for unge, der er globale, lyder apellen fra Sou-­ laima Gourani, der selv rejser meget og til daglig arbejder sammen med alle slags na-­ tionaliteter. Og undskyldninger holder ikke. Soulaima Gourani er trĂŚt af dem, der undskylder sig med, at de ikke har rĂĽd til noget. Hun har selv levet pĂĽ en sten, men købte bøger i stedet for lipgloss. Hun gør opmĂŚrksom Sn DW GHW Ă€QGHV PDQJH PnGHU DW LQGVDP-­ le ny viden pĂĽ: – Hvis du ikke har rĂĽd til at investere i din XGGDQQHOVH Vn Ă€QG XG DI KYRUGDQ GX NDQ arbejde frivilligt og fĂĽ erfaring. Man kan gøre sĂĽ meget, hvis blot man ved, hvor man er pĂĽ vej hen. Man skal aldrig give op! Det handler ogsĂĽ om, hvor meget man vil det. Hun understreger, hvor nemt det er, at fĂĽ viden i et moderne samfund, hvor informa-­ tionerne bare stĂĽr i kø for at komme ud via YouTube, internetkurser eller TED-­talks. NĂĽr hun fx tager opvasken efter aftensma-­ GHQ Ă€QGHU KXQ RIWH HQ SRGFDVW IUHP – I dag er der fandeme ikke nogen und-­ skyldning for ikke at vide noget om kvan-­ tefysik, hvis det er det, man vil. Tingene ligger derude! – Og fĂĽ dig et visitkort! Soulaima Gourani har aldrig ventet pĂĽ no-­ get eller nogen. Det er ligger ikke i hen-­ des mentalitet. Hun har helt selv banet sin karrierevej.

– Jeg har ikke haft succes og opbakning, sĂĽ jeg har mĂĽtte skabe det hele selv. Jeg kunne DOGULJ Ă€QGH Sn DW YHQWH Sn QRJHW -HJ OÂĄEHU ikke fra nogen, men jeg venter heller ikke, fortĂŚller hun. Ifølge Soulaima Gourani bør unge menne-­ sker heller ikke vente pĂĽ noget. Studeren-­ de bør selv gĂĽ ud og tage chancer, udvik-­ le kompetencer og skabe sit eget netvĂŚrk. Hun oplever at studerende er af den over-­ bevisning, at det først er relevant at op-­ bygge et netvĂŚrk, nĂĽr de skal ud i prak-­ tik eller er fĂŚrdiguddannede. Til det har hun kun ĂŠt svar: – NEJ! Det er bare for sent at skulle ud og netvĂŚrke, nĂĽr man kommer i praktik. Det skal gøres lĂŚnge før. Hun forstĂĽr heller ikke, hvorfor mange stu-­ derende ikke har et visitkort. – Jeg bliver sĂĽ rystet! De studerendes svar er som regel, at de endnu ikke er ansat no-­ get sted. Men skal man da have en arbejds-­ giver til at give dig et visitkort? Og den nĂŚ-­ ste undskyldning er, at de ikke har noget at skrive pĂĽ et visitkort. Men helt ĂŚrligt, har du en telefon? Har du en email-­adresse? Hvis det handler om, at du gerne vil have HQ WLWHO Vn VNDO GX GD EDUH Ă€QGH XG DI KYDG du gerne vil vĂŚre. Der er sĂĽ mange mulig-­ heder, lyder det fra Soulaima Gourani, der opfordrer alle til at blive bedre til at bran-­ de og markedsføre sig selv. SĂĽ spørger man Soulaima Gourani, kom-­ mer succes ikke bare af sig selv. Det er op til ĂŠn selv at skabe sin egen karrierevej. Det handler blot om passion, vilje og mod til det.

HAR DU LYST TIL AT LÆSE SOULAIMA GOURANIS NYE BOG, MOD TIL SUCCES? Her fĂĽr du chancen for at vinde Soulaimas nye bog. Du skal blot sende redaktionen en mail, med dit forslag til, hvordan du kan blive en succesfuld ivĂŚrksĂŚtter. Send dit svar til rust@sdu.dk senest den 20. marts 2014 og vi udvĂŚl-­ ger de bedste besvarelser. Vinderne fĂĽr direkte besked.

– Jeg er engageret i samfundet og i verden. Jeg er dybt bekymret over den müde, vi driver forretning pü og den traditionelle müde,

NR. 2 – 2014

9


10

RUST SAMFUND

Alle kan blive ivÌrksÌtter For mange af os virker tanken om at starte en virksomhed op som et uoverskueligt projekt. Men i virkeligheden behøver det ikke vÌre sü indviklet. RUST giver dig her skubbet til at komme i gang Af Sarah Bech Lundegaard og Jakob Schjoldager

RUST SAMFUND

11

• GĂĽ i banken. Forbered dig først rigtig godt og lav en forretningsplan, sĂĽ du er realistisk, velargumenteret og tillidsvĂŚk-­ kende, sĂĽ din bankrĂĽdgiver fĂĽr lyst til at kaste selv sin egen opsparing efter dig Nu er du igang Har du først fĂĽet go fra banken sidder du virkelig i saksen. Du har lĂĽnt en masse pen-­ ge og nu skal de bare tjenes ind igen, sĂĽ du ikke skal bo hos dine forĂŚldre resten af dit liv. • Husk at markedsføre dit brand og din virksomhed. FortĂŚl folk om dit fede produkt, sĂĽ der bliver skabt en interes-­ se omkring dig, du udvider dit netvĂŚrk RJ InU Ă HUH NXQGHU • Hav altid et visitkort pĂĽ dig, som du kan lĂŚgge hos bankmanden, numerologen eller journalisten SĂĽ er der ikke lĂŚngere nogen undskyld-­ ning! GĂĽ ud og skab noget vĂŚkst!

Du har sikkert hørt, at det danske samfund KDU EUXJ IRU Ă HUH LY UNV WWHUH $W PDQ HU en helt, hvis man starter sin egen virksom-­ hed op. Du har sikkert ogsĂĽ hørt, at det bare krĂŚver en smule mod, vilje og passi-­ on. Hvis du virkelig vil vĂŚre ivĂŚrksĂŚtter er der intet, der kan stoppe dig. Men helt ĂŚrligt? Hvad skal der til helt lav-­ praktisk? RUST har undersøgt det for dig, sĂĽ der ikke er nogen undskyldninger lĂŚn-­ gere. Første trin Hvis du drømmer om at starte din egen virksomhed er det vigtigt, du er realistisk. Du skal spørge dig selv, om din idĂŠ holder: • Kan det laves? • Kan det sĂŚlges? • Kan det svare sig? Hvis du har styr pĂĽ disse tre spørgsmĂĽl, kan du roligt fortsĂŚtte drømmen, om at blive ivĂŚrksĂŚtter. Pas pĂĽ! Du skal vĂŚre helt sikker pĂĽ følgende ting: • Har en original idĂŠ, der ikke er set før? • Er din idĂŠ noget der interesserer dig og noget, du for alvor brĂŚnder for? • Har du sikkerhed i form af økonomien? • Har du et prĂŚcist overblik over dine kompetencer, og dine svagheder?

NR. 2 – 2014

NĂĽr du med disse spørgsmĂĽl har spĂŚndt ben for dig selv og rejst dig igen, er du klar til at gĂĽ i gang. Hvad skal ideen hedde? MĂĽske var navnet det første, du fandt pĂĽ? MĂĽske er du stadig i tvivl? Men inden du kaster penge efter en numerolog, eller op-­ kalder det efter din hundehvalp, sĂĽ tĂŚnk dig godt om. • Find et unikt navn, der ikke er set før. • Kald din virksomhed noget, der er sigen-­ de for dit produkt og din virksomhed. ‡ 7 MHN RP GX NDQ Ă€QGH HW SDVVHQGH GRP -­ nenavn til din kommende hjemmeside. Det, du ikke kommer uden om Skal du have en lovlig virksomhed i Dan-­ mark, er du nødt til at registrere dig. • PĂĽ virk.dk kan du registrere din virk-­ somhed og fĂĽr samtidig et CVR-­num-­ mer – Otte tal, sĂĽ Skat altid kan komme efter dig Ă˜konomi. Det er altsĂĽ ikke gratis at blive ivĂŚrksĂŚtter og før der kan komme penge ud, skal der penge ind. MĂĽske har du en ULJ RQNHO GHU YLO Ă€QDQFLHUHW GLJ HOOHU RJVn har du allerede tømt din børneopsparing RJ EUXJW DOOH SHQJHQH IUD GLQ NRQĂ€UPDWLRQ

Kilde: www.startvaekst.dk

THE ECLECTIC MONIKER I MAGASINET Fredag d. 14. marts., Kl. 21. Forsalg: 140 kr. / 120 kr. for studerende Dørsalg: 160 kr. / 140 kr. for studerende Billetter og yderligere info: www.kulturmaskinen.com


SAMFUND

SAMFUND

Monte Carlo elsker radio De er kendt for at skabe røre og latterkramper hos deres mange seere mandag til fredag mellem 14-16. Selv føler de sig privilegerede over at kunne sĂŚtte deres egen dagsordenen. RUST tog til DR Byen for at møde de jyske radiovĂŚrter, Esben Bjerre og Peter Falktoft $I 1DQQD 6WHHQ 6MÂĄUVOHY 6RĂ€H &DUROLQH 5\H :ÂĄKON

ForĂĽret er kommet til Amager og humøret er højt, da vi møder ind i DR Byen mandag formiddag. Vi er taget to RUST redaktø-­ rer af sted for at møde de famøse Monte Carlo-­drenge, Peter Falk-­ toft og Esben Bjerre. Begge er de kendt for at have snakketøjet i orden, nĂĽr der diskuteres nyhedsstof i radioen. Med en selvtillid og evne til at se det humoristiske i alle ord og hverdagsvendinger, KDU (VEHQ RJ 3HWHU GH VLGVWH WR nU Q\GW VWRU VXFFHV Sn UDGLRĂ DGHQ I foyeren møder vi Peter, der har dagens frokost med i en brun pose fra PalĂŚo. Han viser os hen pĂĽ kontoret, hvor Esben allerede er mødt ind ved skrivebordet med Facebook pĂĽ skĂŚrmen. Efter en kort prĂŚsentation og snak om Vinter OL, gĂĽr vi alle op til de O\VH RPJLYHOVHU L JODVSDVVDJHQ KYRU LQWHUYLHZHW VNDO Ă€QGH VWHG Monte Carlo efter kl. 16 NĂĽr de to radiokanoner Peter Falktoft og Esben Bjerre forlader radiolokalet kl. 16 hver eftermiddag, er der ikke lagt op til efter-­ følgende evalueringer. Faktisk sĂĽ skynder de to radiovĂŚrter sig hurtigt hjem. For at arbejde videre. – Vi gĂĽr ud af studiet, tager overtøj pĂĽ og skynder os hjem. Det et hurtig exit. Et ’Hej, hej, farvel og tak’. SĂĽ kan man nĂĽ hjem og se ’Dagen’ pĂĽ DR2, fortĂŚller Esben og starter en beskrivelse af hvilke programmer, der ellers bliver surfet rundt pĂĽ, nĂĽr han rammer hjemmet. Først et nyhedsoverblik fra ’Dagen’ pĂĽ DR2, til endnu et hurtig nyhedsoverblik kl. 18. SĂĽ bliver der tĂŚndt for Lorry, dernĂŚst TV Avisen pĂĽ DR1 og sidst Nyhederne pĂĽ TV2 kl. 19.

For pĂĽ trods af de mange nyheder bĂĽde pĂĽ job og i hjemmet, bli-­ ver hverken Peter eller Esben trĂŚtte af at beskĂŚftige sig med det aktuelle stof. – Nyheder er den uendelige kilde til morskab. Vi nyder, det vi laver, sĂĽ det er en blanding af fornøjelse og arbejde, siger Peter veltilfreds. Privat pĂĽ arbejde Det tĂŚtte samarbejde mellem Peter og Esben er ikke til at tage fejl af. Men fredagsøl og private aftaler skal man spejde lĂŚnge efter i kalenderen hos de to drenge. MĂĽske er netop dĂŠt grunden til den umiddelbarhed, der hersker i P3’s eftermiddagsprogram. ² +YLV YL KDYGH VLGGHW VDPPHQ Ă€UH KYHUGDJVDIWHQHU RJ VQDNNHW om alt det, vi snakker om i programmet, sĂĽ tror jeg, at en del af energien ville ryge. For sĂĽ har vi allerede vendt emnet ĂŠn, to eller tre gange, siger Esben, og Peter fortsĂŚtter:

Nyheder er den uendelige kilde til morskab.

Der hersker en tydelig enstemmighed hos de to radiovĂŚrter om, at det primĂŚrt er dĂŠt, der foregĂĽr efter, de er gĂĽet hver til sit fra DR Byen.

NR. 2 – 2014

– Hvis vi ikke følger med i nyhederne, er det lidt ligesom at kom-­ me uforberedt nĂŚste dag. Vi er altid i en eller anden forberedelses-­ tilstand pĂĽ programmet, siger Peter og understreger, at det ikke er en last. TvĂŚrtimod.

– Et eller andet sted, ser vi jo hinanden pri-­ vat hver dag. Jeg gĂĽr hverken et tag op el-­ ler ned i toneleje, nĂĽr jeg er sammen med Esben efter kl. 16. Jeg er ikke pĂĽ et ’kolle-­ ga’ med Esben. Det er bare Esben. Der er ikke nogen, jeg har brugt mere tid med end Esben de sidste to ĂĽr. Vi ser hinanden rige-­ ligt, griner Peter.

Tv vs. Radio Ifølge Esben og Peter er det en generel opfattelse blandt deres om-­ givelser, at deres radioudfoldelser kun er opvarmning til, at de en

Foto: Nalle VikstrĂśm

12

NR. 2 – 2014

13


14

RUST SAMFUND

RUST SAMFUND

NĂĽr man sidder i weekenden og forbereder sig til radioprogrammet og tĂŚnker, nu kan det nĂŚsten ikke blive skønnere. SĂĽ er der en fantastisk dyrepasser, der har skudt hovedet af en giraf. – Nu forholder det sig sĂĽdan, at jeg er et utroligt svĂŚrt menneske at omgĂĽs. Jeg har et enormt temperament og et endnu større ego. Derimod er Esben et antistof af det, jeg er lavet af. I den forstand, at du ikke kan vĂŚre sur pĂĽ Esben. Det kan ikke lade sig gøre. Helt enig er Esben ikke. Han mener dog, at det sagtens kan lade sig gøre at blive sur pĂĽ ham. Men indrømmer, at de to drenge modspiller hinanden godt: – Vi er de to tryllestave i Harry Potter. Dem som Voldemort og Harry fĂĽr. dag skal lave TV. Men sĂĽdan er det ikke, og bliver det nødvendigvis heller ikke, hvis det stĂĽr til de to radiovĂŚrter. – Der er noget dejligt umiddelbart ved ra-­ dio. Der er meget lidt spildtid, siger Es-­ ben og tilføjer, – Man laver noget i radioen pĂĽ to timer, og sĂĽ bliver det sendt i to timer. Hvorimod nĂĽr man laver TV, bruger seks timers ma-­ teriale, som man sĂĽ har brugt en mĂĽned pĂĽ at optage. Monte Carlo-­drengene har derfor ligele-­ des ingen planer om at stoppe med deres radioprogram foreløbig. Programmet er nemlig, med sine 500.000 daglige lyttere, gĂĽet hen og blevet lidt af en succes. Spørger man radiovĂŚrterne om, hvordan de kan le-­ vere den populĂŚre vare hver dag, skyldes det, at samfundet er fyldt med sjove hi-­ storier. Og at de selv sĂŚtter dagsordenen. – Det er verdens mest egoistiske radiopro-­ gram. Alt er besluttet af os. Hvilket jo er et vidunderligt privilegium at have. Og inspi-­ rationen kommer direkte fra virkelighe-­ den, siger Peter Falktoft, mens hans mak-­ ker Esben supplerer: – Man kan nĂŚsten ikke lĂŚngere blive over-­ rasket over, at der sker nogle ting, som man kan forbløffe sig over. NĂĽr man sidder i weekenden og forbereder sig til radiopro-­ grammet og tĂŚnker, nu kan det nĂŚsten ikke blive skønnere. SĂĽ er der en fantastisk dy-­ repasser, der har skudt hovedet af en giraf.

NR. 2 – 2014

Derfor, mener Monte Carlo-­duoen, at de-­ res program i princippet kan leve for evigt. Fordi sjove historier og vinkler pü sam-­ fundsmÌssige problemstillinger, bliver ved med at dukke op.

Det er efterhĂĽnden gĂĽet op for os, hvor meget indflydelse vi har, og hvor meget betydning det kan fĂĽ, hvad man siger, â€?Virkeligheden er bare super fed pĂĽ TVâ€? Selvom Esben og Peter elsker deres job som radiovĂŚrter og bruger det som deres pri-­ mĂŚre platfom, er de sĂĽ smĂĽt begyndt at dukke op pĂĽ skĂŚrmen hos ungdomska-­ nalen DR3. Dette blandt andet ved tv-­pro-­ grammerne â€?Monte Carlo elsker jøderneâ€? og â€?Monte Carlo elsker Putinâ€?. Begge me-­ ner, at det er en god udfordring at lave TV til unge, der ikke gider se dansk TV og som ikke har et fjernsyn. Og sĂĽ er virkeligheden bare super fed pĂĽ TV: – TV slĂĽr bare hĂĽrdere. Hvis man laver no-­ get pĂĽ TV, som er en lille smule uden for det normale, er der rigtig mange reaktio-­ ner. Hvorimod man pĂĽ radio kan slippe af sted med hvad som helst. Nogle af de ting, vi snakker om pĂĽ TV, som er langt mindre kontroversielle end det, vi snakker om i radioen, fĂĽr langt mere plads, fordi det er i fjernsynet.

Esben Bjerre og Peter Falktoft har lige vĂŚ-­ ret en mĂĽned i USA sammen med et TV hold, for at optage til programserien â€?Mon-­ te Carlo elsker USAâ€?, der bliver sendt i midten af marts pĂĽ DR3. Men selvom de to radiovĂŚrter har vĂŚret pĂĽ farten og optaget TV hver dag i en mĂĽ-­ ned, sĂĽ er det samlede, klippede materia-­ le kun pĂĽ fĂĽ timers TV. Det kan godt fru-­ strere de to unge radiokanoner. – Vi er sĂĽ unge i TV, at vi stadig bliver sure og kede af det over, at vi kan lave noget TV, som vi selv synes er pisse fedt, og sĂĽ bliver det klippet ud, lyder det fra Esben. Som to stĂĽr man stĂŚrkere Kan det virkelig passe, at to unge dren-­ ge kan vĂŚre nĂŚsten uafbrudt sammen i to og et halvt ĂĽr uden at rive hĂĽret af hinanden? 3HWHU VN\GHU L KYHUW IDOG KXUWLJW NRQĂ LNW-­ spørgsmĂĽlet til jorden. ² 9L KDU LQJHQ NRQĂ LNWHU Esben dvĂŚler lidt mere ved spørgsmĂĽlet og tilføjer, at de nogen gange kan vĂŚre ueni-­ ge om et eller andet emne. Men Peter ta-­ ger hurtigt styret igen: – Vi kan vĂŚre lodret uenige. Men vi ender altid med at grine af hinanden. Fordi Es-­ bens holdning tit er sĂĽ latterlig, at der ikke er andet end grin til overs, siger den lyshĂĽ-­ rede ĂĽrhusianer og fortsĂŚtter:

– Hvis man begynder at tĂŚnke for meget over, hvor ting kan ende, sĂĽ bliver det sgu for konformt, siger Peter Falktoft og tilføjer: – Det er lidt ligesom, nĂĽr nogen pludselig fĂĽr meget opmĂŚrksom-­ hed. SĂĽ begynder de at trĂŚkke følehornene til sig. Et eksempel ser man hos dem, der pludselig fĂĽr mange følgere pĂĽ Twitter. De be-­ gynder at tĂŚnke for meget, over det de laver, og til sidst ser man kun neglebilleder. Men det er ikke alle, der er vilde med Monte Carlos humoristiske sans og evne til at skabe opmĂŚrksomhed. Under hele Allan Si-­ monsen-­affĂŚren var der i sĂŚrdeleshed, ifølge Peter, sĂŚrligt ĂŠn be-­ stemt gruppe, der virkelig var utilfredse med Monte Carlos mu-­ OLJH LQGĂ \GHOVH Sn ¡9LOG PHG 'DQV¡ UHVXOWDWHUQH – Den kerne af TV2 og DR1 seere, er det mest raviale, vi overho-­ vedet har at byde pĂĽ herhjemme, lyder det fra Peter, som deref-­ ter tilføjer: – Glem Lars Hedegaard og Yahya Hassan de har ingenting pĂĽ de der 56 ĂĽrige mennesker fra Esbjerg, der sidder hjemme i Chester-­ Ă€HOGVRIDHQ RJ VHU ¡9LOG PHG 'DQV¡ 'HW HU GH VLGVWH GX YLO O J-­ ge dig ud med.

Men for Peter handler det ikke kun om tryllestave. Han uddy-­ ber sin taknemmelighed for at kunne fĂĽ lov til at lave et program med en samarbejdspartner: – Det er rart at have en at vĂŚre sammen med. Man stĂĽr lidt stĂŚr-­ kere, nĂĽr man er to, end nĂĽr man er en. Man kan bĂŚre lidt mere. 0RQWH &DUOR RJ LQGĂ \GHOVH Du har sikkert set Facebookgruppen ’Rolf er REN’, eller hørt om den tidligere fodboldspiller Allan Simonsens pludselige popula-­ ritet i TV-­programmet ’Vild med Dans’. Begge situationer er op-­ stĂĽet i Monte Carlos radiostudie i DR-­byen, som udslag af en til-­ fĂŚldig undren. Eller mĂĽske nĂŚrmere en hurtig kommentar fra den ene radiovĂŚrt til den anden. Spørger man de to observatører, sĂĽ er disse situationer opstĂĽet fuldstĂŚndig ud af det blĂĽ. Uden over-­ vejelser eller planlĂŚgning. – Vi lever en meget diskret tilvĂŚrelse. Vi tĂŚnker ikke synderligt meget over, hvor ting lander henne. Men det er efterhĂĽnden gĂĽet RS IRU RV KYRU PHJHW LQGĂ \GHOVH YL KDU RJ KYRU PHJHW EHW\GQLQJ det kan fĂĽ, hvad man siger, lyder det fra Peter. Han mener, at hele situationen med Allan Simonsen udelukken-­ de skyldes, at Esben og han en dag sad i Monte Carlo og undrede sig over, at ’Vild med Dans’ havde valgt at tage en ĂŚldre, pensio-­ neret fodboldspiller ind i deres program. Det, syntes de, fortjente QRJHW RSP UNVRPKHG 2J RSP UNVRPKHG Ă€N GHW – Vores redaktør kom en dag ned til os, da â€?Allan-­stormenâ€? ra-­ sede allermest, og viste os en hel bunke aviser, der alle havde Al-­ lan Simonsen pĂĽ forsiden. Sidst en begivenhed ryddede alle for-­ sider, var 9/11, forklarer Peter, der desuden siger, at de ikke pĂĽ noget tidspunkt har fĂĽet begrĂŚnsninger af deres overordnede, til at gøre og sige, hvad de har lyst til. Det sĂŚtter bĂĽde Peter og Esben stor pris pĂĽ, da de mener, at det kan koste meget af originaliteten, hvis man begynder at tĂŚnke for meget over, hvad man mĂĽ gøre og sige.

Vi er de to tryllestave i Harry Potter. Dem som Voldemort og Harry fĂĽr.

– NĂĽr den tredje verdens krig kommer, sĂĽ er det dem og ikke hjem-­ mevĂŚrnet, vi skal køre ud i forreste geled, fordi de overgiver sig ALDRIG, siger Peter. Radiomakkerparret er dog enige om, at det er fedt at fĂĽ reaktioner, for det man laver. Og de har ikke tĂŚnkt sig at stoppe pĂĽ grund af trusler fra generation ’Vild med Dans’. Efter interviewet følges vi med vĂŚrterne ned til P3’s afdeling, hvor billeder af drengene selv – samt et par af Rolf Sørensen – hĂŚrger radiovĂŚrternes kontor. Og her i disse omgivelser tager vi afsked med Monte Carlo, der nu har travlt med at forberede da-­ gens program kl. 14. HVIS du vil se eller høre mere til Monte Carlo, sĂĽ tĂŚnd for radio-­ en alle hverdage fra klokken 14 til 16 pĂĽ P3. Eller se med pĂĽ DR3 i midten af marts, nĂĽr Peter Falktoft og Esben Bjerre springer ud som amerikanske TV-­darlings i ’Monte Carlo elsker USA’

Vi gĂĽr ud af studiet, tager overtøj pĂĽ og skyder os hjem. Det et hurtig exit. Et ‘Hej, hej, farvel og tak’. SĂĽ kan man nĂĽ hjem og se ‘Dagen’ pĂĽ DR2.

NR. 2 – 2014

15


16

RUST SAMFUND

7 SPØRGSMÅL TIL PETER OM ESBEN: Hvad er det første Esben gør, når han står op om morgenen? Sover videre.. Hvad hungrer Esben mest efter dagen derpå? Rødvin – han får ikke tømmermænd. Han er fuldstændig forfærdelig at være om-­ kring. Hvor mange sko har Esben? 6-­8 stykker tror jeg. Hvad laver Esben på valentinsdag? Drikker hvidvin. Sådan en rigtig mormor-­ hvidvin, der river op i smilehullerne. Hvad kan bringe Esbens pis i kog? Dårlig service på restauranter og bureau-­ krati i lufthavne. Han hader virkelig, når der ikke er styr på tingene i lufthavne. Da kan han blive hidsig. Dårlig service kan pisse ham af. Hvad gør Esben til en god radiovært? Han er sig selv. Det lyder billigt, men det er der ikke ret mange, der er. Han er intel-­ ligent og uhøjtideligt. De to ting går me-­ get sjældent hånd i hånd… Og elegant! Esben har en medført evne til at heile overlevende fra anden verdens-­ krig lige op i hovedet uden, at de bliver sure på ham. Han har en unik evne til at slippe afsted med hvad som helst. Jeg ved ikke, om det er hans toneleje, eller måden han formulerer sig på. Han får bare aldrig gjort folk rigtig sure. Det er lidt mit lod. Han er så elegant. Og jeg misunder ham det rigtig meget.

RUST SAMFUND

7 SPØRGSMÅL TIL ESBEN OM PETER: Hvad er det første Peter gør, når han står op om morgenen? Spiser noget sundt. Han går meget op i sin sundhed og sin kost. Der er ikke noget menneske, der går mere op i, om der er fri-­ ske blåbær eller noget pisse skyr. Hvad hungrer Peter mest efter dagen derpå? Da vi var i USA blev jeg sendt ned i lob-­ byen på et hotel i Las Vegas for at købe ni cheeseburgere. Som Peter så spiste i sen-­ gen. Så... Det er i hvert fald et af buddene. Hvor mange sko har Peter? Flere end jeg kan tælle til. Hvad laver Peter på Valentinsdag? Jeg tror ikke, han ved, hvornår Valentins-­ dag er. Hvad kan bringe Peters pis i kog? Voksne mennesker på internettet. Og mennesker, der udtaler sig om ting, de ikke burde udtale sig om. Hvad gør Peter til en god radiovært? Han er det dygtigste menneske, jeg ken-­ der til at se sammenhængen og se, hvor-­ dan ting passer sammen på tværs, som jeg aldrig selv ville have set. Han er hur-­ tig til at gribe alle bolde og få dem om-­ dannet til sit eget sprog. Han er meget sprogligt dygtig. Og så er han en virkelig god radiovært. Hvilke tre ting ville Peter tage med på en øde ø? Øhh.. Sin hund, sin kæreste og... sund kost.

Hvilke tre ting ville Esben tage med på en øde ø? Hahahah. Han hader sand. Han ville al-­ drig tage til en ø. Han hader natur. Infrastruktur og restauranter – han vil simpelthen lave øen om til Hong Kong. Han vil aldrig tage et øde sted hen. I Es-­ bens verden har alting døgnåbent. SoHo i New York – hele den bydel ville han tage med.

NR. 2 – 2014

NR. 2 – 2014

17


18

RUST KULTUR

RUST KULTUR

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

Foto af Denni Politowska

uderende st l ti r e ft ri sk op e ig ill b og ‒ nemme CREMET BLOMKÅLSSUPPE

KYLLINGELĂ…R stegt med timian og citron Ingredienser: 1 kyllingeoverlĂĽr ½ citron 4-­5 timian kviste (Tørret timian kan ogsĂĽ bruges) 2 fed hvidløg Fremgangsmetode: KyllingelĂĽret lĂŚgges i et ildfastfad og drysses med timian, hvid-­ løg og overdĂŚkkes med skiver af citron. Krydr med salt og peber. Fadet sĂŚttes i en forvarmet ovn (180 grader) i ca. 15 min. Serveringsforslag: 3DQGHVWHJWH NDUWRĂ HU 6PÂĄUGDPSHW URVHQNnO WRPDWHU RJ EDOVD-­ mico glace.

Ingredienser: 1 blomkĂĽl 1 løg 2 fed hvidløg 2 dl skyr 2 dl vand Salt og peber 1 ½ spsk. smør Fremgangsmetode: Start med at skylle dit blomkĂĽl. Herefter plukker du det ud i smĂĽ passende buketter (Gem lidt til smørristning). SĂŚt en stor gryde over pĂĽ middel varme med lidt smør i bunden. 1nU JU\GHQ QnU HQ Ă€Q WHPSHUDWXU RJ VPÂĄUUHW HU VPHOWHW WLOV WWHU du hakket hvidløg, løg og blomkĂĽlsbuketter. Disse ingredienser smørdampes under lĂĽg i ca. 10 min. Herefter tilsĂŚtter du vand og bouillonterning og lader det koge til det er mørt. Efter ca. 15-­20 min. vil det vĂŚre mørt og klar til en tur i blenderen. +HU J OGHU GHW RP DW In VXSSHQ Vn JODW RJ Ă€Q VRP PXOLJW +YLV den er grynet, kan det sigtes. NĂĽr din suppe er blendet tilsĂŚtter du skyr og lader suppen fĂĽ et opkog under omrøring, til den er glat og cremet. Mens din suppe koger, smørrister du de resterende blomkĂĽls-­ buketter.

: p i t en

k k ø K

er brune? v li b t ig t r u aner h t dine ban a , f a t Ì r T i Pak dem ind i sølvpapir og re! de mindst 3-4 dage me

1nU VXSSHQ HU Ă€Q RJ FUHPHW HU GHQ NODU WLO VHUYHULQJ 6PDJ WLO med salt og peber og drys med de smørristet blomkĂĽlsbuketter.

t et gør, a d , t e d kin og t ridse s a e panden i id t d s o a g f r e sup er sig ke sÌtt ik t e d skin sprødt. r e v li b t at de ter skindet sÌt t a ør g t e d panden, og ligt. lødt og kede b r e liv b r lle sig e

NR. 2 – 2014

Køkkentip:

Lidt om os: Denni og Martin er 20 og 21 ĂĽr. Begge er de i lĂŚre som kok, med et halvt ĂĽr tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebook-­ gruppen ‘Udeboende –Mad pĂĽ SU’, hvor de laver nemme og bil-­ lige madretter. Denni: Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagvĂŚrk. Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

NR. 2 – 2014

19


20

RUST KULTUR

RUST KULTUR

21

TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST A

SU-­veræn vin Det er altid hyggeligt at nyde et godt glas vin til maden, men med en presset økonomi som studerende kan der være langt i mellem de store vinoplevelser. Derfor har RUST testet fem vine for at finde dig vinen, som du kan nyde at drikke med dine venner, veninder eller date, uden at det ruinerer dig Af Jens Jakob Kjær Hansen

KATTEPIS-­VINEN Les boisiéres Cotes du Rhone, 2011, Frankrig.

WESTERNVINEN Cimarosa Shiraz, 2012, Southern Australia.

Købt i: Superbrugsen. Pris: 42 kroner. Alkoholprocent: 13%

Købt i: Lidl. Pris: 40 kroner. Alkoholprocent: 13,5%

Fy for den lede! Denne vin lugter af kattepis. Smagen er heller ikke god. Måske var det et forsøg på at ska-­ be en krydret vin, men resultatet er blevet en vin, der smager af stald, sæbe og andre ækle ting. Desuden er den meget tynd i smagen. I det mindste er den ikke fyldig, så den klamme smag forsvinder lige så hurtigt, som den kommer.

Fra første slurk overrasker vinen med sin styrke og fylde. Lad det være sagt med det samme: Denne vin er ikke for vegeta-­ rer. For den smager simpelthen af bacon, kød og blod og andet godt fra slagteriet! Absolut ingen sødme at spore – Lidt aty-­ pisk for en billig, australsk vin. Med dens tørhed egner den sig bedst til mad.

Hvis denne vin var en kendis var den: Sméagull fra Ringenes Herre: Spinkel, klam og generelt meget ucharmerende!

Hvis denne vin var en kendis var den: Clint Eastwood i a Fistful og Dollars: Rå, nøgtern, brutal, blot-­ WHW IRU DO ÀPVHUL RJ ULPHOLJ NROG L U¡YHQ

3/10 point.

7/10 point

Har du haft et slemt uheld med din aftensmad og mangler noget, der kan få den til at smage bedre, så drik mig!

Drik mig til en ordentlig, velstegt og saftig bøf, gerne i bacon-­svøb, hvis du altså bare ikke kan få bacon nok!

CROWDPLEASEREN Eagle Creek Zinfandel, 2012, California

CHARMETROLDEN Indomita Pinot Noir, 2012, Chile

SMARTASS-­VINEN Molino Monastrell, 2012, Spanien

Købt i: Rema 1000. Pris: 40 kroner. Alkoholprocent: 14,5%.

Købt i: Fakta. Pris: 39 kroner. Alkoholprocent: 13.5%

Købt i: Netto Pris: 30 kroner Alkoholprocent: 13.5%

En typisk, simpel amerikanervin: Impo-­ nerende førstehåndsindtryk, men jo læn-­ gere tid man er i selskab med den, jo træt-­ tere bliver man af den. Den smager af ro-­ siner og lidt af vanille, og det er klart den sødeste vin i testen. Derfor er den god som bællevin eller ”samtale-­partner, ” som vin-­ hipstere i vinbranchen siger(!).

Nam nam! Nu sker der noget. Denne vin vinder ikke på styrke, men på dens umid-­ delbare charme. Den er let og elegant, duf-­ ter rigtig godt, og smager dejlig friskt af jordbær, hindbær, men uden at det på no-­ gen måde bliver for meget, da det hele hol-­ des i skak af en god syre. En vinder!

Hold da op en… Nej, ok, så kraftig er den heller ikke. Den har en voldsom smag af tjære, træ og andre ting fra skibsdækket, der dog hurtigt dør ud. En markant, men lidt ensidig vin. Den er dog også en tier bil-­ ligere, og til den pris er det absolut ikke en tosset vin; men er det rå power, du går ef-­ ter, er australieren et bedre valg, også selv-­ om den er lidt dyrere.

Hvis denne vin var en kendis var den: Ju-­ stin Bieber i sangen ”Baby” (eller bare ge-­ nerelt!): Sødlig, slesk og slap, men allige-­ vel i stand til på mystisk vis at trække et bredt publikum.

Hvis denne vin var en kendis var den: Anne Mouglais som Coco chanel. Char-­ merende, sensuel og lidt sart. 9/10 point.

Hvis denne vin var en kendis var den: Ca-­ sper Cristensen i Klovn. Fremadstormende og fuld af store ord, men når det kommer til stykket er han ikke så stærk og mandig, som han fremstiller sig selv.

6/10 point Drik mig før en fest. Med eller uden mad. Bare få mig drukket lidt hurtigt, så min sødme ikke når at give dig kvalme.

Nyd mig alene eller sammen med noget elegant mad, der ikke er for tungt.

7/10 point.

Drik mig til noget kraftig kost. Kød er et must!

TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST AF VIN TEST A NR. 2 – 2014

NR. 2 – 2014


RUST KULTUR

RUST TUMULT

Info til vinnørden Vidste du at: Georgien menes at vÌre verdens Ìldste vinland. Ar-­ kÌologiske fund har bevist at der helt tilbage i ür 9000 før vor tids-­ regning blev produceret vin i Georgien.

en. Gerne en Riserva med nogle ür pü bagen. Nür disse vine er gode, smager de som en fantastisk blanding af Bordeaux og Bour-­ gogne vin.

Vidste du at: Flere undersøgelser har vist, at et moderat vinind-­ tag styrker hukommelsen og nedsĂŚtter risikoen for blodprop. 9LGVWH GX DW 'HU XGVNLOOHV VWRUH P QJGHU HQGRUĂ€QHU L KMHUQHQ QnU man drikker champagne. Man opnĂĽr derved en stĂŚrk lykkefølelse af at drikke champagne. MĂĽske var det derfor, at økonomen John M. Keyne’s sidste ord var: â€?I should have drunk more champagne.

Tip til nørderne: Er du vild med kraftige rødvine, sĂĽ prøv en god rødvin fra omrĂĽdet Bandol, der ligger tĂŚt pĂĽ Toulon. Denne vin kaldes ogsĂĽ â€?Frankrigs Barolo. â€? Jeg bliver aldrig trĂŚt af denne herlige vin! Tip til nørderne: Drik af gode vinglas. Det betyder mere for smags-­ RSOHYHOVHQ HQG PDQ VNXOOH WUR -HJ KDU VHOY WHVWHW GHW Ă HUH JDQJH

Kameraet som vÌrktøj Tanken om at slü sig ned med villa, vovse og Volvo tiltaler ikke fritidsfotografen Nick Levin. I stedet elsker han at komme nye steder hen og udforske fremmede kulturer. Gennem sit kamera Af Nanna Steen Sjørslev Foto af Nick Levin

Tip til nørderne: Skal du smage en spĂŚndende og anderledes vin, Vn Ă€QG HQ JRG /DJUHLQ IUD 7UHQWLQR $OWR $GLJH L 6\GW\URO ,WDOL-­

Seks vinbegreber Tannin: Et andet ord for syre. Er indholdet af tanniner er højt, eg-­ ner vinen sig som hovedregel bedst til mad. Er det lavt betyder det ikke, at den ikke kan drikkes til mad, men vinen kan hurtige-­ re komme til kort, hvis den parres med meget kraftig mad. Et lavt tanninindhold betyder dog altid, at vinen er letdrikkelig og egner sig godt som bĂŚllevin. Alder: En simpel regel siger, at gode vine (sĂŚrligt europĂŚiske) modnes pĂĽ otte ĂĽr, holder sig pĂĽ toppen i otte ĂĽr, og forringes de VLGVWH RWWH nU 'HU Ă€QGHV GRJ RJVn YLQH GHU KDU EHGVW DI DW EOLYH drukket unge. Heriblandt rødvinen Beaujulais. Andre vine skal KDYH PDQJH nU 'HU Ă€QGHV I[ %DUROR YLQH IUD ,WDOLHQ GHU HQGQX LNNH HU PRGQH VHOYRP GH HU RYHU WUHGLYH nU JDPOH 'H Ă HVWH YLQH L GDJ NDQ GRJ GULNNHV HIWHU Ă€UH IHP nU XGHQ SUREOHPHU OmrĂĽde: Jo varmere der er, jo mere sukker er der i druerne, hvil-­ ket højner alkoholstyrken i vinen. Vine fra meget varme omrĂĽder sĂĽsom Australien, Sydfrankrig eller Syditalien vil derfor ofte have en høj alkoholprocent og vĂŚre mere voluminøse og voldsomme. Vine fra koldere omrĂĽder er typisk mere elegante og lette. Alkoholstyrke: Ud over hovedpine-­faktoren dagen derpĂĽ, betyder alkoholen ogsĂĽ en del for vinen; men der er en udbredt misforstĂĽ-­

NR. 2 – 2014

else om, at mere alkohol betyder kraftigere smag. Det er ikke al-­ tid tilfĂŚldet. En regel er dog: Jo højere alkohol, jo lavere tempera-­ WXU VNDO PDQ VHUYHUH YLQHQ -HJ SOHMHU EUXJH WRPPHOĂ€QJHUUHJOHQ der siger: 12-­14 procents vine serveres ved 17-­19 grader, og vine pĂĽ 14 procent og derover serveres ved 15-­17 grader.

I op til elleve uger af gangen sejler Nick rundt pü Nordatlanten i sit arbejde inden for søvÌrnet. Men indimellem arbejdet er der ogsü tid til lidt kreative udfoldelser med kameraet.

Den ny verden og den gamle verden: Kort sagt er Den Gamle Ver-­ den synonym med Europa i vinens verden. Alt ikke-­europĂŚisk er Den Ny Verden. Vine fra den gamle verden er traditionelt set lidt mere komplekse og â€?reserveredeâ€? i deres karakter. Vine fra den ny verden er ofte mere letdrikkelige. Det siges, at amerikanerne GULNNHU GHUHV YLQ VRP RP GHW YDU ÂĄO 'YV L VWRUH VOXUNH 'RJ Ă€Q-­ des der i dag ogsĂĽ masser af vine fra Den Ny Verden, der er mere UDIĂ€QHUHGH RJ YLFH YHUVD

-­ Det er en fed fornemmelse at vÌre i na-­ turens vold og (nÌsten) hver aften, er der jackpot i nordlys. Af og til dukker der hva-­ ler op eller vi ser sÌler, drivende isbjerge som kÌlver og für himlen til at ryste. Det er rigtig fedt at vÌre ude i og havet og det har en vild tiltrÌkningskraft.

Farve: Man kan ikke bedømme, hvordan en vin smager ud fra dens farve. Jeg mener, at farven kun betyder noget for øjet. Eksempel-­ vis er vine pü druen Grenache ofte meget lyse i farven, men far-­ ven bedrager: Denne drue skaber vine, der er kraftige, voldsom-­ me og udfordrende, og som nÌrmest kan Ìtse tÌnderne vÌk, hvis man drikker den for ung.

Hjemme pü Nørrebro bliver der ogsü foto-­ graferet og vennerne er altid med pü sjove og kreative udfoldelser: -­ Jeg har en skør omgangskreds af alle mu-­ lige kreative og dejlige mennesker, som gør mig hel. De er altid med pü den vÌrste, og er en fantastisk kontrast til mit liv i uni-­ form. Hos dem har jeg mit frirum til at fol-­

de mig ud, og ingen ser skĂŚvt til en. PĂĽ trods af de meget forskellige liv Nick lever, inden for søvĂŚrnet og pĂĽ hjemme-­ adressen i København, er ĂŠn ting dog ufor-­ andret. Lysten til at fotografere: )RWRJUDĂ€ HU HQ IRUP IRU NXQVW (Q NXQVW man kan forme og helt selv bestemme, hvordan skal se ud. NĂĽr ens tanker ger-­ ne vil ud visuelt, er kameraet et fantastisk vĂŚrktøj. Det giver en rar følelse i maven at dele det med resten af verden og vise ’sin kunst’.

“

Det er en fed fornemmelse at vĂŚre i naturens vold og (nĂŚsten) hver aften, er der jackpot i nordlys. Af og til dukker der hvaler op eller vi ser sĂŚler, drivende isbjerge som kĂŚlver og fĂĽr himlen til at ryste. Det er rigtig fedt at vĂŚre ude i og havet og det har en vild tiltrĂŚkningskraft.

“

22

Billederne er taget i hverdagens Køben-­ havn, det arbejdsrelaterede Nordatlanten og ferieparadiset pĂĽ Filippinerne. 'X NDQ VH Ă HUH DI 1LFN /HYLQV IRWRJUDĂ€HU pĂĽ http://nicklevin.tumblr.com

NR. 2 – 2014

23


24

RUST TUMULT

RUST TUMULT

Fotografi er en form for kunst. En kunst man kan forme og helt selv bestemme, hvordan skal se ud. Når ens tanker gerne vil ud visuelt, er kameraet et fantastisk værktøj. Det giver en rar følelse i maven at dele det med resten af verden og vise “sin kunst”.

Jeg har en skør omgangskreds af alle mulige kreative og dejlige mennesker, som gør mig hel. De er altid med på den værste, og er en fantastisk kontrast til mit liv i uniform. Hos dem har jeg mit frirum til at folde mig ud, og ingen ser skævt til en.

NR. 2 – 2014

NR. 2 – 2014

25


26

RUST SAMFUND

STRESSEDE STUDERENDE

RUST SAMFUND

Stress er ikke kun forbeholdt den fĂŚrdiguddannede del af befolkningen, som jonglerer 50 timers arbejdsuger og familieliv ved siden af. Flere og flere unge under uddannelse har ogsĂĽ svĂŚrt ved at fĂĽ tingene til at hĂŚnge sammen Af Mia Sanberg Svenningsen

Som studerende kan ambitionerne og for-­ ventningerne om succes ofte fĂĽ en følge-­ svend i form af stress. Stress er ikke noget nyt begreb, men er udbredt i vores sam-­ fund, og er isĂŚr de seneste par ĂĽr dukket RS EODQGW Ă HUH RJ Ă HUH VWXGHUHQGH 6LGVWH ĂĽr søgte 4960 studerende landet over hjĂŚlp hos StudenterrĂĽdgivningen, og en analy-­ se foretaget af DR viser, at antallet af unge pĂĽ antidepressiv medicin er pĂĽ syv ĂĽr for-­ doblet til mere end 16.300 unge. Thomas Pape er stressrĂĽdgiver for Dan-­ marks første stressklinik for studerende samt forfatter til den første danske bog om stresshĂĽndtering til studerende kaldet ’Stu-­ dieliv – uden stress’. NĂĽr det kommer til tendensen med studerende i behandling for stress, er der ingen tvivl: – Det er klart stigende, og de bliver mere og mere dĂĽrlige med ringe livskvalitet og trivsel. Det handler mere og mere om at overleve. Det er meget kedeligt, nĂĽr de er 20-­25 ĂĽr, som er de klienter jeg primĂŚrt ser, siger han. Typiske tegn Pressede perioder er en naturlig del af stu-­ dielivet, og isĂŚr eksamensperioder kan for mange vĂŚre ekstra tidskrĂŚvende. Dette kan ofte høre ind under den akutte form for stress. Det er dog først nĂĽr dine belast-­ ninger over lĂŚngere tid overstiger dine res-­ sourcer, at det kan udvikle sig til den ska-­ delige og langvarige stress. Symptomerne for stress er meget forskellige fra person til person, men der er ofte nogle symptomer, der gĂĽr igen hos de studerende: 1. Hukommelse og koncentrationsbesvĂŚr: NĂĽr du oplever, at du har svĂŚrere ved at huske dit pensum, at du mĂĽ lĂŚse den sam-­ me artikel igen og igen, at du glemmer af-­

NR. 2 – 2014

taler, og at du kan koncentrere dig i korte-­ re og kortere tid. 2. TrÌthed og følelse af udmattelse: Selvom du sover otte timer, er du allige-­ vel meget trÌt. Müske er du klar til at sove igen allerede kl. 13, og du har svÌrt ved at tage dig sammen til at lÌse, nür du kom-­ mer hjem fra studiet. 3. Indre uro og smerter: Selv om du sidder stille ved computeren el-­ ler ligger i sengen, har du en indre uro i krop-­ pen. Du er mentalt trÌt, men kroppen har for meget energi. Det er din krop, der fortÌller dig, at dit nervesystem er overgearet, eller at du trÌnger til at vÌre fysisk aktiv. Smer-­ ter kan opstü under langvarig stress. Smerter fra muskler i ben, ryg, arme, skuldre og nak-­ ke kan vÌre grundet i psykiske belastninger, der kommer fysisk til udtryk. 4. Indesluttet og aggressiv: Ofte har du ikke lyst eller energi til at vÌre social. Du orker for eksempel ikke fester el-­ ler at spise sammen med din lÌsegruppe. Samtidig kan din lunte over for andre men-­ nesker ogsü vÌre kort. Andre irriterer dig hurtigere, nogle gange helt uden grund. 5. PrÌstationsangst: Nür du er mentalt belastet, kan din motiva-­ tion og tro pü dig selv blive mindre. Det be-­ tyder, at du tror mindre pü din egen døm-­ mekraft og din evne til at klare en eksamen. Det kan resultere i tanker om at udskyde en eksamen eller tage et helt semester om. Hos Thomas Pape er ogsü ensomhed og usikkerhed omkring fremtiden efter stu-­ diet noget, der optrÌder igen og igen hos de studerende, som lider af stress.

HU RJ IRU GH Ă HVWH HU GHW GHQ GLIIXVH DQJVW om hvorvidt de kan klare studiet, om der er et job bagefter og sĂĽ den usagte, interne konkurrence blandt de studerende, der gør, at de ofte føler sig meget alene, siger han. Det er ikke normalt at klare det selv De ĂĽrsager der ligger til grund for, at vi ud-­ vikler stress, er en blanding af bĂĽde de ydre og de indre belastninger. De ydre belast-­ ninger er f.eks. lektier, eksamener, forvent-­ ninger fra familie, samfund og studie. De indre belastninger kan vĂŚre høje krav til sig selv, tanker om fremtiden og de forvent-­ ninger, som du tror, andre har til dig. NĂĽr det kommer til belastningerne, er det me-­ get vigtigt at understrege, at stress først og fremmest er en konsekvens af vores egne oplevelser og fortolkninger af de ting, der sker omkring os, og at det ikke er begi-­ venhederne i sig selv, som udløser stress. Det er ikke kun de ydre og indre pĂĽvirknin-­ ger du bliver udsat for, som du kan vĂŚre RSP UNVRP Sn 7KRPDV 3DSH KDU Ă HUH UnG til stresspĂĽvirkede studerende, som ønsker at ĂŚndre pĂĽ deres situation: – De skal vĂŚre meget opmĂŚrksomme pĂĽ deres stresssymptomer, tage dem seriøst og ikke normalisere dem. Det er for eksempel ikke normalt at have hovedpine hver dag. De skal fokusere endnu mere pĂĽ balance mellem belastning og restitution, sørge for deres søvn og kost og fĂĽ lidt frisk luft. De skal vĂŚlge venner som passer pĂĽ dem, og ikke kun konkurrerer med dem, sĂĽ de har omrĂĽder i deres liv, hvor de kan vĂŚre sig selv. Og sĂĽ skal de reagere hurtigere pĂĽ de-­ res stress og ikke tĂŚnke, at de er svage el-­ ler bør klare det selv, for det er ikke nor-­ malt at skulle kunne klare alt selv.

FORSKELLIGE TYPER STRESS Kortvarig stress Kortvarrig stress sÌtter kroppen i alamberedskab. Det autonome nervesystem sÌtter i gang, og produktionen af bl.a. hormonerne adrenalin og kortisol stiger. Denne reaktion kan komme, nür noget sker uforudset eller begi-­ venheder opleves udfordrende. Det kan fx. ske, nür serve-­ UHQ JnU QHG LJHQ QnU à \HW HU IRUVLQNHW HOOHU RS PRG HQ deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal vÌre fÌrdigt. Kortvarig stress har et formül: Den skÌrper dine sanser og gør dig i stand til at handle hurtigt. Det kan virke ubehage-­ ligt, mens det stür pü. Nür problemet er løst, eller faren er ovre, vil reaktionen aftage, og kroppen kan igen slappe af. Langvarig stress Langvarrig stress opstür, nür de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsÌtter med at gøre livet svÌrt i uger, müneder og ür. Kroppen vil vÌre i konstant bered-­ skab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx vÌre, hvis man har dürlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slür til. Det er püvist, at lÌngerevarende eller gentagne stressperioder kan vÌre ürsag til depressioner og hjerte-­kar-­sygdomme. Nür kroppen ikke für lov at slappe af, bliver det farligt. Hvis kroppen i lÌngere tid er i konstant beredskab, sli-­ der det pü krop og sjÌl. Organismen für skyklapper pü, sü du müske ikke mÌrker, at du har behov for hverken mad og søvn. Kilde: stessforeningen.dk

– Det handler primÌrt om, hvor deres fokus

NR. 2 – 2014

27


28

RUST KULTUR

Den søde

succes

Hvad er succes, og hvordan definerer vi den? Rust har snakket syv danskere inden for forskellige erhverv, om hvordan de ser pĂĽ begrebet

Marie Stella Wibe Jedig Hun ligner lidt en alf med sit kridthvide hĂĽr og sine fĂĽ centimeters højde, alligevel er hun blevet en stor skikkelse i den danske blogsfĂŚre. I løbet af de fĂĽ ĂĽr modeblogger Marie Jedig har stĂĽet bag sitet Vildekaniner.dk, har hun formĂĽet at skabe sig en stor fanskare og blive et kendt navn pĂĽ de modeinteresseredes lĂŚber. I dag er hun en af Danmarks største modebloggere og har senest vundet prisen Ă…rets visuelle koncept til modeblogprisen 2014 $I )DQQLH ,VDEHO &RXGHUF 3UDPPLQJ +YRUGDQ GHĂ€QHUHU GX VXFFHV" Det fantastiske og forfĂŚrdelige ved succes er vel netop, at det er XGHĂ€QHUEDUW 6XFFHV HU L YLUNHOLJKHGHQ HQ IÂĄOHOVH PHQ VRP VDP-­ fund vurderer vi succes pĂĽ gode resultater i form af økonomisk velfĂŚrd, intelligens, kreativitet, held, arbejdsomhed og mĂĽlrettet-­ hed. For mig er succes et resultat, der modtages positivt. Hvordan opnĂĽr man succes? Den konkrete opskrift pĂĽ succes er ikke-­eksisterende, men jeg vil vove at pĂĽstĂĽ, at succes i høj grad kan skabes gennem hĂĽrdt arbej-­ de og tĂĽlmodighed. Jeg var heldig at ramme noget, der ĂĽbenbart manglede i mit fag, og dette held kombineret med en naturlig ar-­ bejdsdisciplin, god ĂŚstetik og et tĂĽlmodigt sand skabte min succes.

Succes er som et adrenalinkick – det er flygtigt, og man bliver hurtigt draget og afhÌngig af begge.

0DULH -HGLJ YLVHU HW DI VLQH RXWĂ€WV Sn bloggen Vildekaniner.dk

NR. 2 – 2014

Hvornür vidste du, at du var succesfuld? Positiv feedback er en god start. Men at blive kontaktet personligt af mennesker, der komplimenterer mit arbejde, og at have mulig-­ heden for at tjene penge pü noget, jeg elsker, har vÌret de to stør-­ ste skridt pü min vej mod følelsen af succes. Er der en bagside ved successen? 6XFFHV HU VRP HW DGUHQDOLQNLFN ² GHW HU à \JWLJW RJ PDQ EOLYHU KXU-­ tigt draget og afhÌngig af begge. Mere vil have mere, og for mig er den største bagside, at jeg i øjeblikket nÌsten arbejder i døgn-­ drift for at opretholde og forbedre mine resultater.

RUST KULTUR

Julier Bugge Med sit lange, nøddefarvede hĂĽr, sine 180 centimeter og det androgyne look har Julier Bugge indtaget catwalken verden over. Hun blev opdaget som 18-ĂĽrig, og hendes modelkarriere tog markant fart, efter hun i 2012 lavede en kampagne for det franske modehus Balenciaga. Med shows for nogle af verdens største brands, heriblandt Saint Laurent, Marc Jacobs og Hèrmes, har hun efterhĂĽnden sat sit aftryk pĂĽ den internationale branche. RUST fangede hende under Milanos modeuge $I )DQQLH ,VDEHO &RXGHUF 3UDPPLQJ Lange arbejdsdage, rejser frem og tilbage og ventetid er en stor del af Julier Bugges hverdag. Siden hun var 18 ĂĽr har hun arbejdet som model. En verden, der udefra ser glamourøs ud – og til dels ogsĂĽ er det, bestĂĽr samtidigt af en stor portion benhĂĽrdt arbejde: – Jeg tror, at successen opnĂĽs ved hĂĽrdt arbejde. Samtidigt hand-­ ler det om de rette kontakter. De er meget vigtige og kan hjĂŚlpe dig et langt stykke hen af vejen, siger hun. Drømmen har aldrig vĂŚret at ende ud som model, men Julier greb muligheden, da den bød sig. Hun er samtidigt i gang med sin HF-­ eksamen og bliver student til sommer. Hvad livet senere vil brin-­ ge, er hun endnu ikke bevidst om: – Jeg sĂŚtter egentlig ikke nogle mĂĽlsĂŚtninger. Jeg tager i stedet en dag af gangen og hopper ud i det arbejde jeg nu fĂĽr, og prøver at se hvor de kan føre mig hen.

Og netop dĂŠt med at lade sig føre hen, er noget, Julier gør. Med mĂĽnedlange ophold i Paris, rejser til New York, Milano og London kommer hun vidt omkring. Julier er lykkelig for mødet med de mange spĂŚndende mennesker, hun møder, og de kontakter hun fĂĽr, men hun erkender ogsĂĽ bagsiden af successen: – Det er ikke altid glimmer og glamour i min verden. Bagsiden, ved at have succes med det jeg laver, er, at jeg tit er alene, og det kan godt blive ret kedeligt. Heldigvis har Julier lĂŚrt at hygge sig i sit eget selskab. NĂĽr hun er alene pĂĽ rejserne rundt omkring i verden tilbringer hun tiden ved DW VH Ă€OP U\JH FLJDUHWWHU RJ GULNNH PDVVHU DI NDIIH 6DPWLGLJW OD-­ der hun sig gerne inspirere af sine omgivelser: – Det inspirerer mig at lĂŚse en god bog, eller at kigge pĂĽ forbipas-­ VHUHQGH L JDGHELOOHGHW )RON PHG GHW MHJ GHĂ€QHUHU VRP JRG VWLO inspirerer mig, fortĂŚller hun afslutningsvist.

Jeg tager i stedet en dag af gangen og hopper ud i det arbejde jeg nu für, og prøver at se hvor de kan føre mig hen.

Billederne viser noget af Juliers arbejde. Fotos venligst udlĂĽnt af Scoopmodels.

NR. 2 – 2014

29


30

RUST KULTUR

KULTUR

Guld og Løvenholdt I en baggürd, godt gemt pü Amager, ligger et vÌrksted, hvor der dufter af trÌ og hvor jazzen kÌmper for at overdøve rundsave og andre maskiner. Herfra driver Anders Guld, 26, og Kasper Løvenholdt, 23, deres møbelsnedkerfirma, Guld og Løvenholdt, som de har startet op fra bunden Af Sarah Bech Lundegaard

+YRUGDQ GHĂ€QHUHU , VXFFHV" K: For mit vedkommende er det en succes, at jeg kan leve af mit produkt. Der behøver ikke nødvendigvis stĂĽ dollartegn pĂĽ bank-­ kontoen, sĂĽ lĂŚnge jeg er glad for det, jeg laver. A: Ja, sĂĽ lĂŚnge man kan leve af det, man har lyst til. K: Og det her er vores hobby, vores livsstil. Det er en succes for os, at vi har vores vĂŚrksted, hvor vi kan vĂŚre frie og lege. Hvordan begyndte det hele? K: Vi startede pĂĽ grundforløbet pĂĽ møbelsnedkeruddannelsen VDPWLGLJ RJ Ă€N PHG WLGHQ HW ULJWLJ JRGW VDPDUEHMGH 9L YLOOH GHW samme og vi komplimenterer hinanden godt. A: PĂĽ grundforløbet havde vi god tid til at tegne og skabe vores egne ting, hvilket vi begge hurtigt blev grebet af. Idet man star-­ ter i lĂŚre, laver man ikke lĂŚngere sit eget, og kilometerarbejdet, hvor man sliber kanter ni timer i trĂŚk, tiltalte os ikke. Jeg er bare for visuelt orienteret til, at jeg kan stĂĽ og mishandle mig selv og mine øjne med design, jeg dybest set er uenig i. K: Det ligger bare dybt i os begge, at vi gerne vil gøre det selv. SĂĽ kan vi fĂĽ det, som vi gerne vil. Vi har en alt for stor skaber-­ trang, til at vi kan stĂĽ og lave andre folks arbejde. Vi vil skabe vo-­ res egne møbler. A: Alternativet var mĂĽske at komme ud og blive arbejdsløs efter uddannelsen, sĂĽ vi tĂŚnkte, at vi i stedet skulle vĂŚre selvstĂŚndige. Det krĂŚvede først og fremmest, at vi havde et vĂŚrksted, sĂĽ var vi heldige, at møde de rigtige mennesker og sĂĽ tog vi chancen. I sommeren 2013 gav det sĂĽ endelig for alvor mening at fĂĽ et CVR-­ nummer og starte noget op. K: Vi har lavet alt selv. Design, møbelproduktion, hjemmeside, JUDĂ€VN GHVLJQ UHJQVNDEHU $OW /LJH Sn Q U K\QGHUQH VRP YL DU-­ bejder sammen med en møbelpolstrer om. Har I de kompetencer, der skal til for at drive en virksomhed? K: Jeg har meget svĂŚrt ved at planlĂŚgge. Jeg tager altid en uge ad gangen. A: Jeg er til gengĂŚld vildt struktureret og har lister og regneark, PHG DOW PXOLJW ORUW -HJ JLN Sn KDQGHOVJ\PQDVLHW KYRU MHJ Ă€N HQ del viden om regnskaber og økonomi. Jeg har styr pĂĽ, hvad vi har af indtĂŚgter og udgifter, hvad vi har af tid til opgaver i forhold til, hvad vi tjener og hvad vi betaler vores agent. K: Ja, det er Anders der styrer det, og sĂĽ kan jeg til gengĂŚld til-­ føje noget andet, fordi jeg fx har erfaring med diverse computer-­ programmer. Vi komplimenterer hinanden godt.

NR. 2 – 2014

vores øjne, men vi tager de ting, der kan bruges, skrÌller alt unød-­ vendigt fra og gør det til vores eget. Bliver I nogen gange trÌtte af det? K: Ja. Men det er med til at gøre os stÌrkere. Müske tÌnker folk, at vi bare stür herude pü Amager og hygger os imens fuglene syn-­ ger. Men der er mange timers hürdt arbejde, slid, støv i lungerne. A: Vi bliver ogsü hele tiden klogere pü, hvordan vi kan optime-­ re vores produktion. Gøre det hurtigere og smartere. Det er en ret stor del af den müde vi tÌnker pü, for netop at undgü at køre os selv fuldstÌndig ned. Men det er stadigvÌk den fedeste følel-­ se at stü og arbejde med det her. Det fungerer bare sü super godt. Jeg er slet ikke i tvivl. K: Vi føler virkelig, at vi har fundet formlen pü, hvordan det skal gøres.

Hvilke personlige omkostninger er der ved at vÌre ivÌrksÌtter? K: Jeg investerer al min tid. Det er nødvendigt, for man skal hele tiden vÌre pü. A: Det er mere eller mindre konstant. Vi investerer ret meget tid i det. Vi vil gerne lÌgge al vores tid her, hvilket ogsü er nødvendigt, for at vi kan rykke os. Men lige nu er der ingen penge. K: ..og det er vi trÌtte af! Hvis vi havde mulighed for det, havde vi bare tonset derudaf. Vi gür bare og venter pü, at vi kan begyn-­ de at søge nogle legater og für mere netvÌrk. A: Og sü er det fysisk hürdt. Efter en arbejdsdag pü 14 timer er man bare helt fÌrdig. Vi stür selv for alting og det er udelukken-­ de vores ansvar. K: Men det har vÌret en kÌmpe gave for os!

Hvad skal der ske fremover? A: Vi har lige indgüet en aftale med en agent, der skal varetage vores erhvervssalg i Danmark. Igennem et stadig voksende net-­ vÌrk er vi begyndt at kende bloggere og folk i møbelbranchen. K: Nu skal vi for alvor have gang i vores salg. Se mere om Anders og Kaspers møbler pü hjemmesiden www.gul-­ doglovenholdt.dk -­ müske bliver du inspireret til at fylde dit hjem med design i høj kvalitet, til SU-­venlige priser.

Vi er samtidig trÌtte af, at der er sü mange møbler, der larmer eller krÌver meget opmÌrksomhed. Det er ikke flatterende. En stol skal man sidde i, og hvis man sidder dürligt, er det en dürlig stol, Anders Guld.

Hvordan arbejder I med Jeres produkter? K: Det er meget forskelligt. Det er vanskeligt at forklare vores de-­ signprocesser, for det hele foregĂĽr i hovedet og vi bruger nogle ret utraditionelle metoder. A: Vi er meget visuelt orienteret. Vi ser meget pĂĽ verden, analy-­ serer det vi ser og tĂŚnker pĂĽ former. Det er ogsĂĽ det, der er fa-­ scinerende ved trĂŚ. Alle har det samme udgangspunkt. Det er sĂĽ nede pĂĽ jorden, det bare lige til at forstĂĽ. Det er et trĂŚ, der har gro-­ et ude i skoven i 70 ĂĽr og pludselig stĂĽr man med det. Det giver pĂĽ en eller anden mĂĽde helt vildt meget mening. Man gĂĽr bare hen og tager en planke, skĂŚrer den op og sĂĽ har man pludselig et møbel. Det er kun ens fantasi og hĂĽndvĂŚrksmĂŚssige erfaring, der sĂŚtter grĂŚnserne. Hvad er tanken bag jeres produkter? A: Et af udgangspunkterne for Amagerserien er, at vi gerne vil lave nogle møbler, som folk har rĂĽd til at købe. Vi vil gerne ud med vores ting, og vi vil gerne have at folk bruger de møbler, vi laver, fordi de synes, de er fede. Men vi er samtidig trĂŚtte af, at der er sĂĽ mange møbler, der larmer eller krĂŚver meget opmĂŚrk-­ VRPKHG 'HW HU LNNH Ă DWWHUHQGH (Q VWRO VNDO PDQ VLGGH L RJ KYLV man sidder dĂĽrligt, er det en dĂĽrlig stol. K: Formen følger funktionen, men ogsĂĽ vores følelser. For os ska-­ ber de her møbler ro. De følger ikke nogen trends. Designet bli-­ ver ikke umoderne igen, fordi det hele vejen igennem er det sik-­ re valg for os. Vi ligger ret tĂŚt op ad den gode, nordiske tradition, selvom vi er helt vildt trĂŚtte af at se pĂĽ vores møbelkultur. Arne Jacobsens møbler er jo fantastiske, men vi har set pĂĽ dem siden 50’erne. Vi vil gerne prikke lidt til det hele. A: Vi vender lidt tilbage til 1965, som er dansk møbelguldalder i

For Anders Guld (th) og Kasper Løvenholdt (tv) er det en succes, at de kan leve af at gøre det, de har allermest lyst til. Foto: Guld og Løvenholdt.

NR. 2 – 2014

31


32

RUST KULTUR

Jeg tror, det er sundt, hvis man definerer succes som succes for sig selv.

Huxi Bach

Den prisvindende radiovĂŚrt og satiriker Huxi Bach er nok mest kendt for sit tidligere radioprogramDen løse kanon pĂĽ P3, som var en kĂŚmpe lyttersucces. Alligevel valgte Huxi efter 10 ĂĽrs succes hos DR at gĂĽ solo, og han er netop nu aktuel med sit andet one man show ’HjĂŚlp’ Af Jakob Schjoldager

Huxi Bach begynder i midten af marts at turnere hele landet rundt med sit andet one man show ’HjĂŚlp’. Vi mødte Huxi Bach til en snak om hvad succes er for ham, og om han selv har nĂĽet de mĂĽl, han har sat sig. +X[L %DFKV HJHQ GHĂ€QLWLRQ Sn VXFFHV HU GRJ PHUH LQGLYLGXHO +DQ mener ikke, at man skal mĂĽle sin succes efter alle de andre, men at det er meget mere individuelt. ² -HJ WURU GHW HU VXQGW KYLV PDQ GHĂ€QHUHU VXFFHV VRP VXFFHV IRU sig selv. AltsĂĽ hvis man selv er tilfreds. Hvis man selv er glad for det resultat, man har fĂĽet, sĂĽ mĂĽ det betegnes som en succes. Men ellers synes jeg, at succes er meget individuelt. Set ude fra har Huxi Bach allerede selv opnĂĽet en hel del. Den løse Kanon pĂĽ P3 havde dagligt omkring 500.000 lyttere og vandt ogsĂĽ Ekstrabladets Gyldne mikrofon for Bedste radioprogram i 2010. Og han er da ogsĂĽ selv godt tilfreds med det, han har opnĂĽet. – Langt hen af vejen er jeg sgu glad og tilfreds med rigtig mange ting, jeg har lavet. Man skal passe pĂĽ med at sige, at succes er en enkelt ting, det tror jeg sgu er farligt. Jeg synes, at jeg er lykkedes med mange af de ting, jeg har sat mig for, men det krĂŚver ogsĂĽ en masse hĂĽrdt arbejde og en hel del research, for mit vedkommende. Huxi Bach var i 10 ĂĽr ansat pĂĽ DR, først som tv-­vĂŚrt pĂĽ musikpro-­ grammet Boogie, og derefter blev han radiovĂŚrt pĂĽ P3 med pro-­ grammer som Mondo og Den løse Kanon. Da P3 efter 2 ĂĽr lukke-­ de Den løse kanon besluttede Huxi Bach sig for at sige op pĂĽ DR, og begynde at arbejde pĂĽ sit eget one man show. – Det var fantastisk, og en lille smule nervepirrende at skulle sige op pĂĽ DR, men jeg var pĂĽ intet tidspunkt i tvivl om, at det var det, jeg skulle. For det havde jeg virkelig lyst til, og sĂĽ tĂŚnkte jeg, at nu mĂĽtte det sgu briste eller bĂŚre. Og sĂĽ skal man huske, at bare fordi man ikke opnĂĽr de mĂĽl, man har sat sig, eller opnĂĽr succes første gang, at sĂĽ er alt slut. SĂĽ jeg var ikke sĂĽdan nervøs pĂĽ den PnGH PHQ MHJ YDU GD VS QGW -HJ W QNWH WLQJ .DQ MHJ Ă€QGH XG af det, og har folk lyst til at se det? Og den talentfulde radiovĂŚrt var da ogsĂĽ pĂĽ helt bar bund, da han sagde op pĂĽ DR, for at arbejde pĂĽ sit one man show.

5. marts starter Huxi Bach med at turnerer land og rige rundt, med sit andet one man show ’HjÌlp’

NR. 2 – 2014

RUST KULTUR

– Jeg havde ingenting at tage mig til, da jeg sagde op. Jeg var fak-­ tisk gĂĽet sĂĽ langt, som at jeg havde sagt nej til nogle andre ting. -HJ Ă€N QRJOH WLOEXG IUD DQGUH PHGLHU VRP MHJ VDJGH QHM WLO IRUGL jeg kunne mĂŚrke, at det var noget, jeg gerne ville det her. Men der havde jeg selvovervurdering nok til at kaste mig ud i det. Og

igen bliver succes noget individuelt. For nogen er det en fastan-­ sĂŚttelse, der er succeskriteriet. Det er ikke lige mig, men jeg for-­ stĂĽr det godt. Det lykkedes dog alligevel for Huxi Bach at fĂĽ succes med sit one man show, og selvom antallet af lyttere er faldet en del, sĂĽ har det ingen betydning for det arbejde, han lĂŚgger i sit materiale. ² 1X NDQ PDQ VLJH DW MHJ WRJ HW Ă RW VNULGW QHGDG )UD DW KDYGH KDIW 500.000 lyttere om dagen med Den løse kanon pĂĽ P3, til at optrĂŚ-­ de for en del fĂŚrre med mit nye show. Jeg er dog god til, at uan-­ set om jeg sender til 500.000 mennesker, eller optrĂŚder foran 50, betyder det ikke noget for, hvor alvorligt jeg tager indholdet. Det er et personligt succeskriterium, jeg ville have det godt med at le-­ vere det, jeg leverer, om der sĂĽ sad ĂŠn. Det er nok en lille smule egoistisk, men først og fremmest er mit mĂĽl, at gøre det sĂĽ godt jeg kan, og sĂĽ gøre mig umage med det. Det sker dog indimellem at Huxi Bach fĂĽr negativ respons pĂĽ de ting, han siger og gør, men alligevel er det ikke noget, der slĂĽr ham ud. TvĂŚrtimod, nyder han at diskutere sine synspunkter med an-­ dre, og fĂĽ sat en debat i gang om de emner han berører. – Ja, jeg fĂĽr tit negativ respons pĂĽ de ting, jeg laver, men det ser jeg nu ikke som en bagside. For hvis du stikker nĂŚsen frem pĂĽ en eller anden mĂĽde, sĂĽ fĂĽr du ogsĂĽ et hak i tuden, og det er lige før, at jeg ogsĂĽ vil opstille dĂŠt som et succeskriterium. Hvis du ikke pĂĽ en eller anden mĂĽde kommer til at støde nogen fra dig, sĂĽ sy-­ nes jeg, du har lavet noget som simpelthen er for kedeligt. SĂĽ kan vi lige sĂĽ godt alle sammen lave Aftenshowet. Jeg vĂŚrdsĂŚtter nĂŚ-­ sten mere at nogle kommer op og er rasende, end at nogle kom-­ PHU RJ VLJHU DW GHW YDU Ă€QW GHW YDU R N Der er da ogsĂĽ stor forskel pĂĽ, hvordan den negative respons kom-­ mer til udtryk. Og selv om Huxi Bach elsker at tage diskussionen med folk, kan det indimellem ogsĂĽ vĂŚre lidt besvĂŚrligt. – Der er forskel pĂĽ, hvordan de henvender sig, fordi nogle siger bare spasser, og det er svĂŚrt at gĂĽ i dialog med dem. Men dem som siger: “Du mĂĽ ikke gøre sĂĽdan og sige sĂĽdan om dem derâ€?, sĂĽdan nogle diskussioner elsker jeg. Mit gamle show havde blandt andet noget om homo-­Ìgteskaber, hvor jeg kommer meget op at skĂŚn-­ des med nogle prĂŚster, fordi sĂĽ er ĂŠt af mine mĂĽl opnĂĽet, nemlig at fĂĽ folk til at tage stilling til det, jeg laver. For alt det, jeg siger pĂĽ scenen, er noget, jeg mener, sĂĽ derfor vil jeg ogsĂĽ meget gerne stĂĽ pĂĽ mĂĽl for det, jeg siger. For hvis man er sart, sĂĽ skal man hel-­ ler ikke stikke nĂŚsen frem.

NR. 2 – 2014

33


34

RUST KULTUR

RUST KULTUR

Henrik Akselbo

Jeg tror, det er en vigtig pointe, at succes pĂĽ ĂŠt omrĂĽde formentlig har en pris pĂĽ et andet.

PĂĽ trods af sin unge alder har Henrik Akselbo formĂĽet at blive en af landets mest succesfulde ivĂŚrksĂŚttere. Med titlen som direktør hos BloggersDelight og medstifter af Billetto har han pĂĽ kort tid formĂĽet at opnĂĽ stor anerkendelse. Samtidigt har han i løbet af de seneste ĂĽr vĂŚret prisvindende og har blandt andet modtaget prisen for Ă…rets Kriseknuser 2012 og Ă…rets vĂŚksteventyr 2013. LĂŚs her om hans rejse til succes Af Fannie Pramming +YRUGDQ GHĂ€QHUHU GX VXFFHV" At sĂŚtte sig et mĂĽl og nĂĽ det. Hvad mĂĽlet er, er sĂĽdan set under-­ ordnet, og succes er derfor meget relativt og personligt. For ĂŠn per-­ son handler succes om at fĂĽ planterne i sit drivhus til at gro. For en anden er det mĂĽske at tjene penge nok til at købe den Porsche, som han altid har drømt om. For en tredje, som er rigtig ambitiøs, er det mĂĽske at blive verdens bedste far. Hvordan opnĂĽr man succes? HĂĽrdt arbejde og troen pĂĽ det. Jo mere ambitiøst et mĂĽl, desto hĂĽrdere vil du formentlig skulle arbejde. Planterne i drivhuset kan mĂĽske opnĂĽs pĂĽ nogle mĂĽneder og som en hobby, hvorimod det krĂŚver lidt mere arbejde og lidt lĂŚngere tid at fĂĽ rĂĽd til Por-­ schen. At blive verdens bedste far er en opgave, som strĂŚkker sig over ĂĽrtier. SĂĽ afhĂŚngigt af ens mĂĽlsĂŚtning, skal man selvfølge-­ lig vĂŚre bevidst om det arbejde, der følger med, for at det er rea-­ listisk at opnĂĽ succesen.

Jeg synes derfor heller ikke, man skal bedømme om andre er suc-­ cesfulde eller ej, for man kender ikke deres personlige mĂĽlsĂŚtnin-­ ger. Hvis nogen synes, succes er at køre rundt i en stor bil, er det KHOW Ă€QW PHG PLJ PHQ GHW EHW\GHU LNNH DW IRON XGHQ HQ VWRU ELO ikke er succesfulde – deres prioriteter ligger mĂĽske et helt andet sted, og de kan have kĂŚmpe succes med dem. Er der en bagside ved succesen? Jeg synes ikke, der er en bagside ved succes. Jeg tror til gengĂŚld, der er en bagside ved at vĂŚre ambitiøs, hvilket nok er en egen-­ VNDE GH Ă HVWH VXFFHVIXOGH PHQQHVNHU KDU 'HW HU Âś7KH *LIW 7KH Curse’ at vĂŚre ambitiøs. At vĂŚre ambitiøs er drivkraften til at løbe stĂŚrkt for at nĂĽ sine mĂĽl. Dette er naturligvis positivt.

I forhold til forretningsverdenen, tror jeg rigtig mange ikke op-­ nür succes, fordi de giver op for tidligt. Fordi de müske har un-­ dervurderet mÌngden af nederlag og hürdt arbejde pü vej hen mod at lykkes.

Bagsiden ved det er dog ogsü, at det er svÌrt at slappe af og vÌre tilfreds og klappe sig selv pü skulderen og sige godt güet, da man konstant sÌtter sig nye mül, hvis man endelig nür det oprindeli-­ ge. Man har müske fra start af sat sig et utrolig ambitiøst mül, der gør, at man skal knokle i mange ür for at forsøge at nü det, og end-­ da med en stor risiko for, at det ikke lykkes alligevel. Det er selv-­ følgelig et enormt pres at lÌgge pü sig selv, og som müske ikke altid er lige sundt.

HvornĂĽr vidste du, at du var succesfuld? Succes er relativt. Personligt føler jeg mig ikke succesfuld endnu – og spørgsmĂĽlet er, om jeg nogensinde kommer til det? Humlen her er selvfølgelig, at hvis man har sat et meget ambitiøst mĂĽl til at starte med, sĂĽ har man ogsĂĽ gjort det svĂŚrt for sig selv at nĂĽ det. SĂĽ kan det godt vĂŚre, at man i andres øjne er succesfuld, men det hjĂŚl-­ per jo ikke noget, hvis ens personlige mĂĽlsĂŚtning ikke er opnĂĽet.

Jeg tror ogsü, det er en vigtig pointe at succes pü Êt omrüde for-­ mentlig har en pris pü et andet. Det kan vÌre svÌrt at fü plan-­ terne til at gro i drivhuset, samtidig med, man skal tjene til Por-­ schen og vÌre verdens bedste far. Derfor tror jeg, det er vigtigt, man prioriterer det, som er vigtigst for en pü forskellige tidspunk-­ ter i livet, og har en selvindsigt omkring de potentielle omkost-­ ninger, det kan have.

â€?Jo mere ambitiøst et mĂĽl, desto hĂĽrdere skal du formentligt arbejdeâ€?.

NR. 2 – 2014

35

NR. 2 – 2014


36

RUST TUMULT

RUST TUMULT

37

Fjernsyn for dig Beton TV er SDU’s helt egen tv kanal pü nettet. Den tager fat i alle de ting, der har relevans for dig som studerende Af Jakob Schjoldager

– Beton TV er TV af de studerende, for de studerende. )RU pW nU VLGHQ Ă€N IHP MRXUQDOLVWVWXGHUHQ-­ de den ide, at de ville lave TV for hele uni-­ versitetet. I dag bestĂĽr Beton-­redaktionen af fem studerende fra SDU; Jesper Otto-­ son, Rasmus Greve Christiansen og Julie Tantholdt fra Medievidenskab, samt Mik-­ kel Ekselund og Christiana Schmidt Peder-­ sen, som er journaliststuderende. Men trods skiftet, er drømmen om at lave TV til studerende, af studerende, stadig den samme.

Man behøver ikke have sĂŚrlige kompeten-­ cer eller nogen former for erfaring. Redakti-­ RQHQ KnEHU EDUH DW Ă HUH PHG WLGHQ KDU O\VW til at vĂŚre med. – Rent produktionsmĂŚssigt er det ogsĂĽ IHGW KYLV GHU NRPPHU QRJOH Ă HUH 'HW HU klart, at de har nogle andre vinkler, og mĂĽ-­ ske ogsĂĽ nogle andre historier, forklarer de. Det er da heller ikke uvant for redaktio-­ nen at arbejde med studerende fra de an-­ dre studier.

– Jeg synes det er skide sjovt at lave TV, og vil det ogsĂĽ rigtig gerne senere hen, nĂĽr jeg bliver fĂŚrdig med studiet, fortĂŚller Chri-­ stina mens Jesper tilføjer:

– Det er utrolig bredt. Det kan handle om en lokal fodboldklub, eller hvad der sker pĂĽ Studenterhuset. Bare det har relevans for de studerende pĂĽ SDU, uddyber Jes-­ per Ottoson, der er redaktør pĂĽ Beton TV.

– Du mĂĽ vĂŚre med pĂĽ de prĂŚmisser, du har lyst til. Er du medicinstuderende, der bare har lyst til at komme med historien, el-­ ler mĂĽske vĂŚre med til at idĂŠudvikle, sĂĽ er GHW Ă€QW QRN IRUW OOHU %HWRQ UHGDNWLRQHQ

NR. 2 – 2014

det kommende semester. Et portrÌt af den nye rektor samt et indslag om, hvad Oden-­ ses diskoteker gør for at tiltrÌkke stude-­ rende, er nogle af de forslag, der allerede er besluttet.

FAKTA Har du forslag og ideer, eller vil du lege med, er du altid velkommen til at skrive til betontv@sdu.dk. Du kan se Beton TV pü sdu.dk/betontv eller pü deres egen YouTube kanal youtbe.com/SDUbetontv. (OOHUV NDQ GX VHOYI¥OJHOLJ RJVn ÀQGH GHP Sn IDFHERRN FRP VGXEHWRQWY hvor du kan se indslag og komme med ideer til kommende TV indslag.

– Man kan nemlig tit inspirere hinanden til ideer. Vi har lige lavet et indslag om en, der har lavet sit eget tøjmĂŚrke. Det kan vĂŚre en inspiration til andre, der vil starte de-­ res egen virksomhed, fordi vi viser, at det kan lade sig gøre, forklarer Julie Tantholdt. Legeplads for TV-­entusiaster 5HGDNWLRQHQ VHOY KDU Ă HUH IRUVNHOOLJH JUXQ-­ de til, at de har valgt at bruge deres tid pĂĽ at producere Beton TV, men fĂŚlles for alle fem er, at de elsker at lave TV.

– Vi vil gerne lave TV-­indslag om alt det, der sker, som kan vĂŚre relevant for de universi-­ tetsstuderende. BĂĽde om ting der sker ude i byerne, men ogsĂĽ om det der sker pĂĽ univer-­ sitetet, forklarer redaktionen bag Beton TV.

Alle kan vÌre med Redaktionen bag kameraerne og redi-­ geringsbordet har et mül om at lave en webudsendelse om ugen, og hüber pü at de med tiden kan udvide kravet til to ud-­ sendelser om ugen. Men hvis dette skal bli-­ YH HQ UHDOLWHW KDU GH EUXJ IRU à HUH IULYLOOL-­ ge, der har lyst og mod pü at lave TV. Alle der har lyst kan vÌre med, uanset hvilken baggrund og erfaring man kommer med.

pü de historier hvor tingene ikke er i or-­ den, for pü den müde at forbedre hverda-­ gen for de studerende. Samtidig skal det heller ikke blive alt for højtideligt og der skal ogsü vÌre plads til de skÌve indslag om studerende, der gør noget helt ekstra-­ ordinÌrt.

– Det er samtidig en rigtig god legeplads til at prøve nogle ting af, inden man kom-­ mer ud i den virkelige verden.

– Vi har tidligere haft studerende fra in-­ ternational virksomhedskommunikation indover, som var med til at lave nogle ind-­ slag. De har igen nogle andre ideer, og an-­ den baggrund. Derfor vil vi ogsĂĽ gerne have nogle andre med, fordi alle kan bi-­ drage med noget forskelligt, fortĂŚller Jes-­ per Ottoson, der selv var med til at lave Be-­ ton TV sidste ĂĽr.

Beton TV har allerede lavet en masse ind-­ slag. BĂĽde de skĂŚve og sjove af slagsen, men ogsĂĽ de mere seriøse. Senest har Be-­ ton TV stĂĽet bag en programserie, de kald-­ te Klubløs. Her skulle to af redaktionens medlemmer Julie Tantholdt og Jesper Ot-­ toson, ud og besøge de forskellige klubber, der er pĂĽ SDU. Senest var de med SDU’s skiklub pĂĽ skiferie, for at se om det var no-­ get for dem.

Redaktionen bag Beton TV vil gerne lave alle typer af indslag, alt fra historier, der er kritiske overfor universitetet, og tager fat

Der er altid übent for forslag, har redakti-­ onen allerede nu selv planlagt et par ide-­ er til hvilke TV indslag, vi kan vente os af

Snart bachelor? Hvilken retning vĂŚlger du?

Du kan blive civilingeniør pĂĽ DTU, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad – ogsĂĽ selvom den ikke er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige studieretninger. LĂŚs mere pĂĽ dtu.dk Informationsdag den 13. marts 2014 kl 11-13.30 i Mødecentret, bygning 101A, DTU Lyngby Ansøgningsfrist den 1. april 2014

Akvatisk Videnskab og Teknologi • Anvendt Kemi • Bioinformatik og Systembiologi • Bioteknologi • Byggeteknologi • Bygningsdesign • BĂŚredygtig Energi • Design og Innovation • Digitale Medieteknologier • Elektroteknologi • Farmateknologi • Fotonik • Fysik og Nanoteknologi • Fødevareteknologi • Geofysik og Rumteknologi • Informationsteknologi • Kemisk og Biokemisk Teknologi • Konstruktion og Mekanik • Lyd og Akustisk Teknologi • Matematisk Modellering og Computing • Materiale- og Procesteknologi • Medicin og Teknologi • Miljøteknologi • Olie- og Gasteknologi • PlanlĂŚgning, Innovation og Ledelse • Telekommunikation • Transport og Logistik • Vindenergi

NR. 2 – 2014


38

RUST TUMULT

KALENDER MARTS ODENSE

ESBJERG

SLAGELSE

Koncert: Shaka Loveless

Show: Frank Hvam – “Upassende”

Show: Arte Flamenco

Musikhuset Posten 7. marts kl. 21 Entré 170 kr.

Musikhuset Esbjerg 13. og 14. marts kl. 20 Entré 189-305 kr.

Badeanstalten 30. marts kl. 20 Fri entré

Koncert: Kaka

Koncert: Johnny Hefty & Jøden

Festival: Slagelse Vinfestival

Kulturmaskinen Odense 8. marts kl. 20 Entré 100 kr./80 kr. for studerende

Tobakken 13. marts kl. 20 Entré 120 kr.

Vesthallen 1. marts kl. 13 - 17 Fri entré

KOLDING

Koncert: The Pink Floyd Project koncert

Foredrag: Chris Macdonald – Motivation og Energi Magasinet 5. Marts kl. 19 Entré 269 kr.

Koncert: Thomas Helmig Odense Idrætspark 14. marts kl. 20 Entré 320 kr.

Show: Lasse Rimmer – “Selvtilfreds” Magasinet 15. marts kl. 20 Entré 212 kr.

Show:

Show: The Show – A Tribute to ABBA

Slagelses Musikhus 15. marts kl. 21 Entré 280 kr.

Trefor Arena 13. marts kl. 19.30 Entré 360 kr.

SØNDERBORG

Udstilling: Da Vincis Opfindelser

Koncert: Carpark North

Koldinghus 1. februar – 4. maj Fri entré

Sønderborghus 13. marts kl. 21 Entré 245 kr.

Koncert: Carpark North

Show: Linda P – “Hovedpine?”

Godset 7. Marts kl. 21 Entré 245 kr.

Sønderborg Teater 7. marts kl. 19 Entré 267 kr.

Koncert: Panamah

Show: Huxi Bach – “Hjælp”

Godset 28. marts kl. 21 Entré 185 kr.

Sønderborghus 28. marts kl. 20 Entré 200 – 358 kr.

Stand-up.nu Showaften Teater 95b 27. marts kl. 20 Entré 150-290 kr.

NR. 2 – 2014

1/2

PRIS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL

1 GRATIS VODKA+BOOSTER SJUS (max 1 billet pr. person pr. aften)

PÅ ALT! FRA 22:00 TIL 01:00

Caribbean bar

Byt denne Klip-Ud-Billet til

5 stk.

GRATIS Husets Shots (max 1 billet pr. person pr. aften)

Z

BYT DENNE KLIP-­UD-­BILLET TIL

5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)


vasketøjet hjem til mor!

på alle SDU’s campusser

facebook.com/swipbox

www.swipbox.com


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.