Rust magasinet november 2012

NOVEMBER 2012

RUST

/S t

INDHOLD

4 6

BRUG DIN STEMME DEMOKRATIET KAN BLIVE DEN STORE TABER VED UNIVERSITETSVALGET

Der er ikke megen eufori omkring valgene ved de danske universiteter.

8

HVORNÅR ER DER VALG, OG HAR DU TÆNKT DIG AT STEMME?

10

Vi har spurgt fem studerende “DET ER SVÆRT AT SIGE, OM DET BOBLEDE UDEN FOR ELLER INDEN I MIG. DET BOBLEDE I HVERT FALDâ€?

10

Jørgen Christian Bang har vÌret med i styrelsesorganerne pü universitetet i Odense i 46 ür.

14 16 17 18

OP PĂ… VALGHESTEN

I november mĂĽned er der valg pĂĽ SDU og i USA. TALER STUDERENDES SAG

Nicolai Holmgaard Schmidt ønsker, at ere studerende blev engagerede.

UNIVERSITETSVALGET ďšť HVORDAN ER STRUKTUREN?

Visuel oversigt over valget til de styrende organer.

NĂ…R ENIGHEDEN NĂ…S TIL TRODS

RUST kridter banen op og giver plads til bĂĽde Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende.

20

20

PROFESSOR PĂ… FULD TID

PortrĂŚt: Holger Bech Nielsen er gĂĽet pĂĽ pension. Men lediggang ligger ikke til den 71-ĂĽrige fysikprofessor.

26

Ă˜GET OPTAG HAR KONSEKVENSER

Antallet af dine medstuderende er fordoblet pĂĽ blot fem ĂĽr.

Det har skabt pladsproblemer.

28 29 30 32

UD AF BOBLEN

26

Oplev foreningslivet pĂĽ Syddansk Universitet.

UNIVERSITETET UD OVER FORELÆSNINGER

Studenterforeninger kan gøre studielivet bedre.

SYDDANSKE STUDERENDE OG BORGERLIGE STUDERENDE

OplĂŚg til valget fra formĂŚndene SKOLEBUS PĂ… SKINNER

Mange studerende pendler hver dag mellem København og Odense.

RUST har fulgt en af pendlerne.

36

32

3, 2, 1 TIL SOFAEN SDU-studerende Helle Hadberg og musikproducer og DJ Simon Dokkedahl giver et par kulturelle tips.

38 39

TELEGRAM FROM CAMPUS

“What can I do to make my university better?�

KALENDER

Hvad sker der i din campusby i november?

2

36

oprettelse kr. 99

OPLEV JAMES BOND I ODENSES STĂ˜RSTE BIOGRAFSAL

+DU GX ´ORPPHVPHUWHU¾ "

HUSK

YL JLU¡ EHG¥YHOVHQ RJ U¥QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH

Første del af HOBBITTEN premiere 12.12.12 – skal opleves i Odenses største biografsal

'( ( ) * #(

&HQWUXP7DQGOÂ JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN

Odense Banegürd Center ¡ biocity.dk ¡ tlf. 70 13 12 11

! " # $$

% %$ %$&

RUST

/S t

BRUG DIN STEMME!

KĂŚre medstuderende.

Velkommen til denne mĂĽneds udgave af studiemagasinet RUST. Det er november, dagene er blevet kortere, og vi rykker lidt tĂŚttere sammen i auditoriet for at holde varmen.

Men selvom det er blevet koldt udenfor, er det vigtigt, at vi ikke gĂĽr i hi endnu. November er nemlig ogsĂĽ mĂĽneden, hvor det sĂĽkaldte universitetsvalg ďŹ nder sted. Universitetsvalget er din mulighed for at fĂĽ indydelse pĂĽ dit universitet og dit studium.

Der skal vÌlges reprÌsentanter til de instanser pü universitetet, hvor de studerende har noget at skulle have sagt. Büde pü de enkelte studier og pü allerhøjeste bestyrelsesniveau, hvor studerende som du og jeg kan fü indydelse pü ledelsens beslutninger Og i en tid med mere og mere bureaukratisering og top-down-styring pü universiteterne har vi for alvor brug for, at de studerende bliver reprÌsenteret i bestyrelser, fagrüd, studienÌvn med mere.

Sidste ĂĽr valgte knap 12,8 procent af de studerende pĂĽ SDU at stemme ved valget. SĂĽ lav en stemmeprocent var ikke gĂĽet ved prĂŚsidentvalget i Rusland, og det er heller ikke noget, vi som studerende pĂĽ SDU kan vĂŚre helt stolte af. Det krĂŚver faktisk ikke ret meget at stemme til universitetsvalget.

Der skal stemmes pü reprÌsentanter til fem forskellige universitetsudvalg, og det kan klares over den bÌrbare pü under et minut. Sü hold øje med valget 20.-21. november, og brug din stemme, nür nu du har chancen.

Indholdet i denne mĂĽneds magasin bĂŚrer naturligvis prĂŚg af universitetsvalget, som bliver dĂŚkket fra alle vinkler. Men vanen tro bringer vi ogsĂĽ meget andet.

Hop for eksempel pü morgentoget fra København med nogle af SDU’s mange pendlere. Bliv klogere pü universitetets mangfoldige foreningsliv, eller lÌs om problemerne med pladsmangel tidligere pü üret, som, rektor mener, nu er løst for fremtiden. Du kan ogsü tage afsked med en af Danmarks mest folkekÌre forskere, der lod sig pensionere tidligere pü üret, i münedens portrÌt.

Det er noget af det, du kan fornøje dig med i RUST i november. Vi modtager som sÌdvanlig ris, ros og henvendelser fra nye skribenter pü Facebook og Rustonline.dk.

God lĂŚselyst.

Og lad os sĂĽ se, om vi ikke i fĂŚllesskab kan give baghjul til sidste ĂĽrs valgdeltagelse.

Sebastian Abrahamsen

Sebastian Abrahamsen Ansv. chefredaktør

Christian Birk Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen Redaktør

Mads Frimann Redaktør

Nina Aagaard Redaktør

Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Gitte Post

Udgiver ServiceomrĂĽdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange ĂĽrligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

4

GOING ON AN ADVENTURE… PÅ BYENS STØRSTE LÆRRED

PREMIERE D. 12.12.12

CINEMAXX.DK

Klumben & Raske Penge 9. NOVEMBER – MAGASINET

Spleen United 24. NOVEMBER – MAGASINET Billetter med studierabat på www.kulturmaskinen.com

RUST

/S t

Demokratiet kan blive den store taber ved universitetsvalget Af Christian Birk

�Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortÌlle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har vÌret gode nok til at pütage sig. Nür de ikke kan fü fat i den menige studerende, sü har det altsü en negativ eekt,�

Klaus Levinsen, valgforsker og lektor pĂĽ Institut for Statskundskab ved SDU

HvornĂĽr ligger universitetsvalget, hvem stiller op, og hvad er det egentlig, vi stemmer om?

Kan du svare pü disse tre spørgsmül, sü er du del af en eksklusiv klub i det danske universitetsmiljø. Der er nemlig ikke mange, der interesserer sig for universitetsvalgene, kandidaterne og den studenterpolitiske dagsorden i det hele taget.

Det tyder det i hvert fald ikke pü, hvis man tager udgangspunkt i stemmeprocenterne ved valget til universiteternes øverste myndighed, bestyrelsen. Pü Syddansk Universitet stemte 12,8 procent af de studerende, mens topscoreren i denne disciplin var Copenhagen Business School med en valgdeltagelse pü nÌsten 25 procent. LÌngst mod nord, i Aalborg, gik kun knap syv procent til stemmeurnerne.

Nogle steder har valgdeltagelsen tidligere vÌret højere, men sjÌldent har mere end 20 procent bekendt kulør ved bestyrelsesvalgene.

Sü spørgsmület er, hvor det lave engagement ligger begravet, og om det kan vÌkkes til live.

Det har Klaus Levinsen, valgforsker og lektor pĂĽ Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, et bud pĂĽ. â€?Valgdeltagelsen kan først og fremmest bygge pĂĽ de incitamenter, som de studerende har for at stemme. Og her kommer to modsatrettede tolkninger i spil. Hvis det kører, som det skal i ens dagligdag pĂĽ universitetet, kan det vĂŚre svĂŚrt at ďŹ nde en grund til at stemme.

Samtidig tror de studerende müske slet ikke, at de alligevel kan Ìndre noget og fü nogen indydelse, hvis de vÌlger at give deres mening til kende,� vurderer Klaus Levinsen og fortsÌtter: �Og hvor synlig er studenterdemokratiet egentlig i dagligdagen? Ikke synligt nok, tror jeg. Hvis man vil Ìndre pü valgdeltagelsen, krÌver det, at de studerende bliver gjort opmÌrksomme pü, at de er en del af en demokratisk arbejdsplads.�

DEMOKRATIET KAN BLIVE SORTEPER Ved det kommende universitetsvalg, der afholdes 20.-21. november, stiller to lister op til de to

6

bestyrelsesposter, der er afsat til de studerende.

Det drejer sig om Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende. Og det er sÌrligt studenterorganisationerne, der, ifølge Klaus Levinsen, bør pütage sig et ansvar, hvis valgdeltagelsen skal højere op, end den er i dag. �Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortÌlle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget.

Den opgave mener jeg ikke, de har vÌret gode nok til at pütage sig. Nür de ikke kan fü fat i den menige studerende, sü har det altsü en negativ eekt,� püpeger Klaus Levinsen.

Har universitetet ikke ogsü en forpligtelse og et motiv til at engagere de studerende? De ønsker vel ogsü, at flere stemmer, og at de bedst egnede trÌder ind i bestyrelsen? �Jo, det har de. De skal fortÌlle de studerende, hvilke muligheder de har for indydelse, og at de er en del af et demokrati pü universitetet.

Men jeg mener heller ikke, at universitetet skal blande sig for meget. De støtter jo foreninger og studenterorganisationer med tilskud, og sü bør de af de demokratiske hensyn ikke involvere sig yderligere,� mener Klaus Levinsen.

Netop demokratiet kan blive sorteper, hvis udviklingen fortsÌtter. Klaus Levinsen advarer nemlig om faren ved, at den studenterpolitiske debat bliver et eliteanliggende, hvor kun de der sidder til højbords i bestyrelsen i rüd og i nÌvn, für deres stemme hørt.

Da der for to ür siden blev afholdt valg til universitetets bestyrelse, erobrede Syddanske Studerende begge pladser. Dengang gik de til valg pü at skabe et bedre studiemiljø, højere kvalitet i uddannelserne og lige vilkür til danske og internationale studerende. Den nuvÌrende formand, Peter Lykkegaard Hansen, er enig i, at den faglige debat kan blive for sammenspist, men hvis det skal Ìndres, skal ogsü universitetet og de studerende ud af ringhjørnet, �Det handler büde om de aktive, de ansatte og de studerende. Vi skal helt klart vÌre bedre

RUST

/S t

Der er ikke megen eufori omkring valgene ved de danske universiteter.

Nej, snarere tvÌrtimod. Valgdeltagelsen er i bund, og det kan ifølge en valgforsker betyde, at demokratiet trÌkker sorteper. Imens taler interesseorganisationer og administration om solidaritet. Men er det mon nok?

til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan ogsü sagtens gøre det mere overskueligt, mens büde institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortÌlle de studerende, at de har indydelse. Og mulighed for selv at tage den.

Endelig skal de studerende ogsü selv vÌre mere kritiske. Synes de, at undervisningen, faciliteterne og mulighederne er gode nok? Hvis ikke, vil de sü gøre noget ved det?� spørger Peter Lykkegaard Hansen.

INDFLYDELSEN ER INDEN FOR RÆKKEVIDE Over hele landet er meldingen altsü den samme; de studerende gider ikke stemme. Hvis man spørger Torben Holm, formand for Danske Studerendes FÌllesrüd, skyldes det dog ikke, at de danske studerende er dovne og kun interesserer sig for deres studie. �Jeg tror egentlig gerne, de studerende vil.

Der foregür jo for eksempel masser af stÌrke sociale og faglige aktiviteter pü universiteterne, her i blandt fredagsbarer og idrÌtsklubber. Sü jeg tror ikke, det handler om, at de studerende ikke vil, men om at der skabes en bedre kobling mellem krydset i stemmeboksen og ens hverdag pü studiet,� siger Torben Holm.

Ligesom Peter Lykkegaard Hansen mener Torben Holm, at vejen ud af den lave valgdeltagelse forudsÌtter dialog blandt interesseorganisationer, studerende og universitetet. Torben Holm hüber, man kan stü sammen om en indsats, sü det tydeliggøres for de studerende, at det nytter noget at involvere sig.

Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, medgiver, at valgdeltagelsen er for lav.

Han er selv fra en tid, hvor tredive til halvtreds procent af de studerende gav deres studenterpolitiske holdning til kende. Jens Oddershede lÌgger sÌrlig vÌgt pü det grundlÌggende i, at de studerende føler, at deres engagement gør en forskel. Han nÌvner selv den nye fredagsbar og etableringen af det kommende studenter-

hus som bevis for, at det nytter noget, hvis man søger indydelse. �Den nye fredagsbar og studenterhus blev netop en realitet efter pres fra de studerende.

Vi vil meget gerne have de studerendes rĂĽd. Og vi gør det jo ikke for vores egen skyld, men fordi vi gerne vil vide, hvad de mener, sĂĽ vi kan gøre det bedre. Men det ďŹ nder vi jo kun ud af, hvis de siger det højt,â€? understreger Jens Oddershede.

Ogsü Klaus Levinsen mener, at indydelsen er indenfor rÌkkevidde. Han nÌvner selv studienÌvnene som en platform, hvor de studerende har rig mulighed for at fü indydelse pü deres egen dagligdag. Men i første omgang handler det om at fü de studerende ned i stemmeboksen. �Den vÌsentligste grund, til at folk ikke stemmer, er faktisk, at de ikke bliver opfordret til det,� afslutter Klaus Levinsen.

Q

ENGAGEMENT: DER SIDDER TO STUDENTERREPRÆSENTANTER I HVER AF DE DANSKE UNIVERSITETSBESTYRELSER. Valgdeltagelse ved seneste universitetsbestyrelsesvalg. Og for fem ür siden.

2007 2011 Københavns Universitet 13,9 14,6 Syddansk Universitet 10,6 12,8 Aarhus Universitet 14,8 18,9 Roskilde Universitetscenter 23,6 21,5 Aalborg Universitet 18,7 6,9 Copenhagen Business School 13,43 24,9

Det har desvÌrre ikke vÌret muligt at komme i besiddelse af valgresultaterne fra Danmarks Tekniske Universitet og IT-universitetet i København.

Vi skal helt klart vÌre bedre til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan ogsü sagtens gøre det mere overskueligt, mens büde institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortÌlle de studerende, at de har indydelse.

Og mulighed for selv at tage den.

Peter Lykkegaard Hansen., formand, Syddanske Studerende 7

RUST

/S t

Universitetsvalget HvornĂĽr er det?

Og har du tĂŚnkt dig at stemme?

Af Signe Aarestrup og Heidi Yetkin Foto: Signe Aarestrup og Heidi Yetkin

Mia Laursen

23 ĂĽr og medicinstudere nde pĂĽ 8. semester

Ved du, hvornĂĽr der er SDU-valg?

- NÌÌ‌ her i efterüret engang. Regner med at se nogle opslag og plakater om det, nür det er.

Ved du, hvornĂĽr der er SDU-valg?

- Nej.

22 pĂĽ 3. semester

Har du tĂŚnkt dig at stemme til valget?

- Ja, det gjorde jeg ogsĂĽ sidste ĂĽr, men mest fordi jeg kendte en, der stillede op. I ĂĽr stemmer jeg pĂĽ de Borgerlige, som et modspil til de Syddanske som sidder pĂĽ magten nu.

Deres politik gĂĽr jeg mere ind for.

Milad Jami

ri 23 ĂĽr og studerer Maste ĂĽr 1. pĂĽ s tem Robot Sys

Patricia Troest

de ĂĽr og journaliststuderen

Caroline Jaque Hansen 22 ĂĽr, studerer HA - Str ategisk Kommunikation pĂĽ 3. semester

Har du tĂŚnkt dig at stemme til valget?

- Jeg har heller ikke tĂŚnkt mig at stemme, nej.

Hvorfor ikke?

- Fordi jeg ikke ved, hvilken forskel det gør, og jeg ved ikke, hvad de forskellige laver og stür for.

Mathias Rettig

22 ĂĽr, studerer IdrĂŚt og er Sundhed pĂĽ 1. semest

Ved du, hvornĂĽr der er SDU-valg?

- Nej.

Ved du, hvornĂĽr der er SDU-valg?

- Nej.

Ved du, hvornĂĽr der er SDU-valg?

- Nej.

Har du tĂŚnkt dig at stemme til valget?

- Jeg kunne godt vÌre interesseret i at stemme, men jeg ved ikke pü hvem, da det er første gang, jeg hører om det.

Har du tĂŚnkt dig at stemme til valget?

- Jeg gjorde det ikke sidste ür. Men müske jeg skulle gøre det i ür?

Har du tĂŚnkt dig at stemme til valget?

- Nej. Jeg har ikke sat mig ind i det. Egentlig synes jeg, det er interessant nok, men jeg har sĂĽ meget at lave uden for studiet, at jeg ikke synes, jeg har tid til at sĂŚtte mig ordent0ligt ind i det.

8

65 % STudie- og U gerabat GĂŚlder unge til og med 26 ĂĽr og studerende med studiekort

Scan koden: Se koncertkalender eller bestil billetter via smartphone

Billettelefon: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

RUST

10

/S t

RUST

/S t

“DET ER SVÆRT AT SIGE, OM DET BOBLEDE UDEN FOR ELLER INDEN I MIG. DET BOBLEDE I HVERT FALDâ€?

I 46 ür har Jørgen Christian Bang vÌret med i styrelsesorganerne pü universitetet i Odense. Han tror pü, at det gør en forskel, nür de studerende deltager i universitetsdemokratiet. Det gjorde han nemlig selv.

Af Mads Frimann Foto:: Simon Johansen

V

i beďŹ nder os pĂĽ Odense Universitet.

Helt prÌcist Teknikums blok E. Jørgen Christian Bang stür sammen med 180 andre unge mennesker. De er det første hold studerende pü det universitet, som pressen har udnÌvnt til �studenternes universitet�, og som 32 ür senere omdøbes til Syddansk Universitet.

Det er onsdag, og ĂĽret er 1966. Solen brager, og efter taler og velkomstceremoni bliver der i folkelighedens tegn serveret kolde hĂĽndbajere pĂĽ studenterrĂĽdets regning. â€?Dengang var det kun omkring ti procent af en ĂĽrgang, der ďŹ k en studentereksamen. Og det var ikke alle studenter, som valgte at lĂŚse pĂĽ universitetet. Det var i den grad formuleret som en eliteuddannelse. Det prøvede vi at gøre op med,â€? fortĂŚller Jørgen Christian Bang.

Og studerende med det ønske ďŹ k god hjĂŚlp udefra. Der var opbrud i tiden, og industrikulturen bankede derudaf. Unge fra landbomiljøerne søgte mod storbyerne for at prøve lykken i industrien eller for at erhverve sig en uddannelse. Resultatet var en uddannelseseksplosion delvist antĂŚndt af ledende socialdemokrater.

For landets største parti var det blevet en mÌrkesag at fjerne universitetets elitÌre status.

Ud med adgangsbegrĂŚnsning – nu skulle alle have mulighed for at fĂĽ en universitetsuddannelse. Det krĂŚvede ere universiteter, og en hurtig proces ďŹ k banket Odense Universitet pĂĽ benene. Det var derfor, Jørgen Christian Bang stod dĂŠr foran Teknikums Blok E. DET FREDELIGE OPRĂ˜R 21. marts 1968 udbrød studenteroprøret pĂĽ Københavns Universitetet. I ly af natten blev der pĂĽ

en af universitetets mure skrevet �Medbestemmelse nu� og �Bryd professorvÌldet�. De københavnske studerende krÌvede indydelse pü deres uddannelse. De ville have pladser i studienÌvnene og forlangte et opgør med det, som Jørgen Christian Bange kalder �det feudale professorstyre�.

Inspirationen kom fra studenteroprørene i Frankrig og USA, men her til lands forløb oprøret anderledes fredeligt. De politiske vinde blÌste nemlig de studerendes vej, og rygstødet kunne ogsü mÌrkes i Odense. �Vi følte medejerskab fra første fÌrd med hensyn til selv at forme vores uddannelse.

“Jeg synes, det var sjovt, spĂŚndende og vigtigt. Det var ikke en sur pligt. Det var en livsform.â€?

Professorerne var meget interesserede i at inddrage de studerende i opbygningen af studienÌvn og fag. Det betød, at vi, der var med det første ür, blev meget engagerede,� husker Jørgen Christian Bang.

Den davÌrende radikale undervisningsminister Helge Larsen blev udsat for, hvad historiebøgerne kalder �en af de mest hadske personlige hetzkampagner i nyere tid.� Ministeren var ikke desto mindre parat til at imødekomme de studerendes krav om medbestemmelse, og 4. juni 1970 kom det store gennembrud: Loven om universiteternes styrelse blev vedtaget i Folketinget. Den blev pü det tidspunkt betegnet som den mest liberale i verdenen.

Loven sidestillede professorer og lektorer og

gav de studerende 50 procents indydelse i studienÌvnene.

ET POLITISK VÅBEN Op til vedtagelsen havde der vÌret politiske soloforhandlinger med en hündfuld ledende studerende. En af dem var Jørgen Christian Bang. Tre ür tidligere var han blevet formand for studenterrüdet pü Odense Universitet. Der var ikke det, der lignede kampvalg. Han havde vÌret sekretÌr for rüdet inden da og havde allerede opbygget et detaljeret kendskab til universitetet og dets organisatoriske maskinrum. �Det var naturligt, at jeg skulle vÌre det.�

Hans tÌft for det parlamentariske spil blev uundvÌrlig for forhandlingsdelegationen. �At vÌre med til at lave den allerførste styrelseslov for universiteterne - det var pü alle planer noget stort. Det var virkelig en fornemmelse af, at vi ikke lÌngere kun var en idealistisk ungdomsbevÌgelse. Vi var i gang med at forandre samfundet til noget, vi entydigt mente var bedre.�

At der overhovedet blev ført direkte forhandlinger med studentergruppen er, set med nutidens øjne, ret usÌdvanligt. Der lü selvfølgelig et politisk motiv bag. Fra politisk hold var der et indÌdt ønske om at fjerne professorerne fra magten pü landets universiteter. Før 1970 var de ret beset en stat i staten. Det skulle der gøres op med, og her var de studerende et eektivt vüben.

HELE VERDEN LÅ ÅBEN �Men det lagde vi ikke sü meget mÌrke til.�

For Jørgen Christian Bang og de andre unge,

11

RUST

/S t

der engagerede sig studenterpolitisk, var det helt andre ting, som fyldte.

SYSTEMET MODARBEJDER �Min efterfølgende reeksion er anderledes, end den var undervejs.

MEDBESTEMMELSEN Det var helt klart fornemmelsen af at vĂŚre med i en verdensbevĂŚgelse.

I 1974 blev Jørgen Christian Bang fastansat som lektor i dansk sprog og I dag ved jeg godt, at vi var en minoritet. Men det var alligevel sĂĽdan, vi kommunikation pĂĽ Odense Universitet. Fra den anden side af bordet havde det. Vi følte, vi reprĂŚsenterede alle. Hele verden lĂĽ ĂĽben.â€? fortsatte han med at vĂŚre en del af stedets styrende organer: I konsistoDerfor havde Jørgen Christian Bang ogsĂĽ en enorm ballast, nĂĽr han rium, det humanistiske fakultetsrĂĽd, som institutbestyrer, studienĂŚvnssom studenterreprĂŚsentant troppede op til møder i universitetets konformand og studieleder. Jørgen Christian Bang har deltaget i udarbejsistorium – det, der i dag er hovedbestyrelsen. Han husker et møde, hvor delsen af alle lovrevisioner, der er lavet pĂĽ universitetet i Odense. I dag er et par professorer krĂŚvede egne toiletter. De mente, det var uhygiejnisk han - naturligvis - den videnskabelige reprĂŚsentant i hovedbestyrelsen at dele toiletfaciliteter med de studerende. Jørgen Christian Bang rejste pĂĽ Syddansk Universitet. sig og sagde: Universitetsdemokratiet er i dag et andet end dengang, han selv â€?Kan professorerne ikke bare lĂŚre at vaske studerede. Jørgen Christian Bang mener, at deres hĂŚnder?â€? universiteternes ledelsesstruktur siden 2003 og “Vi følte medejerskab fra første ledelsesinspiration fra erhvervslivet presser de NĂĽr Jørgen Christian Bang tog ordet, gjorde fĂŚrd med hensyn til selv at for- studerendes medbestemmelse. han det helt generelt, fordi han ikke kunne lade vĂŚre. NĂĽr først han bevĂŚger sig ind i noget, gĂĽr â€?Topledelsen, eller systemet, er ikke interesseme vores uddannelseâ€? han dybt ned i materien. ret i demokratiske valg. Jo ere der engagerer sig â€?Jeg synes, det var sjovt, spĂŚndende og i beslutningsprocessen, jo svĂŚrere er det at lede vigtigt. Det var ikke en sur pligt. Det var en livsform. Jeg har hele mit liv den topstyret. Et projekt som ’De Studerende i Centrum’ er et topledelinteresseret mig for at arbejde kollektivt sammen med andre. I alle de ĂĽr sesprojekt, der handler om branding. Det tĂŚnkte vi slet ikke pĂĽ dengang. havde jeg fornemmelsen af, at jeg var sammen med nogle mennesker, Der var der ikke noget mere hult end det. Hvis man skulle se universitetet, der var kvikkere og dygtigere end mig selv. Dem lod jeg mig inspirere af.â€? sĂĽ skulle man kigge ind i det. Der var ingen facade, der blev stillet op.â€?

SJOV OG MUSIKALSK BARET! JULE- OG NYTĂ…RSCA

erende

U18 og stud

T

ABA 0% RMERE DER5ER MELLEM

JUL OG NYTĂ…R VOLLSMOSE KULTURHUS 21. NOV. - 18. DEC. STORE SCENE 31. DECEMBER KL. 15.00

edition!

Den store nytĂĽrs

Det er, ifølge Jørgen Christian Bang, grunden til, at oplysningen om det kommende valg til universitetsrüdet, de fem akademiske rüd, institutrüdene og studienÌvnene ikke fylder meget pü Syddansk Universitet. �Pü SDU’s hjemmeside er der kun en lille rubrik, der fortÌller, at der er valg til de styrende organer, men intet om hvad der egentlig skal gøres.

Hvor mange er klar over at inden 1. november, der skal man have indleveret kandidatlister? Man kunne forestille sig, at et parti eller en gruppe kunne lave et kup og sÌtte sig pü alle organer, uden der var nogen, der opdagede det, før der skulle stemmes. Der er ikke nogen lige nu, der føler sig ansvarlige,� vurderer han.

Selvom stemmeprocenten ved sidste valg pü Syddansk Universitet var pü beskedne 12 procent, sü mener Jørgen Christian Bang ikke, det skyldes, at de studerende er ligeglade. �Jeg synes, at dagens studerende er dejlig kritiske. Du mü regne med, at mange studerende i dag ikke primÌrt ser universitetet som det store erkendelsesproducerende sted. Det er bare skridt i deres liv. Det er selvfølgelig sket, fordi universitetet har füet en masseuddannelsesfunktion.

Det er jeg meget glad for, men det rejser nogle nye udfordringer.� Q

FAKTA OM JĂ˜RGEN CHRISTIAN BANG Lektor i dansk sprog og kommunikation pĂĽ OU og SDU siden 1974 Var en del af den første studenterĂĽrgang, der startede pĂĽ Odense Universitet i 1966 I dag medlem af SDU’s bestyrelse som reprĂŚsentant for de videnskabelige medarbejdere samt DM-fĂŚllestillidsreprĂŚsentant og nĂŚstformand i Det Humanistiske Fakultets samarbejdsudvalg.

Jørgen Christian Bang har aldrig vÌret partipolitisk aktiv

WWW.ODENSETEATER.DK 12

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148.indd 1

09/03/12 14.13

Studerer du … t ,PNNVOJLBUJPO t 4QSPH t .FEJFS t .BSLFUJOH t )3 JU TBMH GPSNJEMJOHy y FS WJ EFO NFTU TQFDJBMJTFSFEF fagforening for dig!

Hvis du vil høre nærmere, kan du sende en sms* til 1241 med teksten ’ksinfo’ – så ringer vi til dig.

Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du få en af landets billigste forsikringer – UDEN selvrisiko. Det betyder, at selv din iPhone, cykel eller computer er dækket, hvis de skulle blive stjålet.

Hvad koster den? t , CFOIBWO FMMFS "BSIVT o LSPOFS PN NÌOFEFO t 0EFOTF o LSPOFS PN NÌOFEFO t "BMCPSH o LSPOFS PN NÌOFEFO

Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af KS er gratis.

*Pris på sms: almindelig sms-takst, betales via mobilregningen.

Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, telefon 33 91 98 00

BILLIG INDBOFORSIKRING – uden selvrisiko

RUST

/S t

Af Stine Voigt de Klauman og Maria Rye Illustrationer: Maria Rye

V

alget i USA er som en forvirret kanin i en cirkusarena. Det kører i ring. Sü snart en prÌsident er valgt, starter det, med en stor pose overdrivelse, forfra. �Problemet ved det amerikanske valg er, at det nÌsten er en permanent proces,� siger Niels-Bjerre Poulsen, lektor i amerikanske studier pü SDU. Det samme ville vÌre synd at sige om valget pü SDU. Dette valg kan nÌrmere betegnes som en skildpadde i stilstand. Er der overhovedet valg pü SDU? Südan stiller samtlige adspurgte spørgsmület, da vi en ganske almindelig grü efterürsdag i oktober gür ned gennem Gydehutten. �Jeg ved ikke noget om SDU-valget. Det er lidt ovt, men jeg har slet ikke hørt noget om det,� siger 22-ürige Lotte BirkekÌr, som studerer idrÌt og sundhed pü tredje semester.

SDU ER TRODS ALT AF EN ANDEN KALIBER Kristian GrĂŚsborg fra Valgsekretariatet pĂĽ SDU mener, at det er de studerendes ansvar at annoncere og informere om det forestĂĽende valg.

14

En uge før valget i november begynder valgkampagnerne for alvor, og det mener Kristian GrÌsborg er tilstrÌkkeligt. �Hvis man halvanden müned før valget begyndte at føre valgkamp, sü tror jeg, de studerende var begyndt at blive trÌtte af det nu.�

Allerede i januar 2007, halvandet ür inden Obama blev valgt til prÌsident, begyndte hans kamp for indsamling af penge til meningsmülinger, samtaler og fokusgrupper, alene for at afklare hvorvidt der var en reel chance for at blive valgt til verdens mÌgtigste mand. Kandidaterne dypper sü at sige storetüen i havvandet, inden de tør at overgive sig helt og tage springet ud i den hürde valgkamp. En proces som pü godt amerikansk kaldes �Testing the Waters�.

Det eneste man springer ud i pĂĽ SDU pĂĽ dette tidspunkt af ĂĽret er formentlig at vĂŚlge ost frem for sild i kantinen. Og de eneste kampagner, der er at ďŹ nde pĂĽ Syddansk Universitet, er da ogsĂĽ kun store otte farverige bannere om den nĂŚste fancy fest med Fallulah. â€?Nu skal man jo ikke skyde grĂĽspurve med kanoner,â€? siger Kristian GrĂŚsborg til spørgsmĂĽ-

let om, hvorvidt vi burde tage ved lĂŚre af de amerikanske valgkampagner.

Nür de kÌmpende kandidater i USA nür primÌrvalgene 10 til 11 müneder før prÌsidentvalget, gerne i januar müned, ligger SDU’erne stadigvÌk svøbt ind i farligt fedt fra julens udskejelser. JuleÌsk og snaps har sat sine spor i form af utrolig meget halsbrand, og en lad følelse sÌtter en stopper for kreativiteten og valggejsten. Valgkampagnen mü vente.

PRIMÆRVALG ELLER REALITY Under primÌrvalgene i USA buldrer det derud af. Det tordner frem med uheldige kommentarer og episoder. Hvem husker ikke den tidligere pizzaejer Herman Cain, som havde pinligt svÌrt ved at forklare, hvad der var foregüet i Libyen under Det Arabiske Forür. Det endte heller ikke med at gü ham sü godt. Den 3. december 2011 suspenderede han sin valgkampagne pü baggrund af rygter om utroskab.

Heldigvis er det gĂĽet meget bedre for rigmanden Mitt Romney. I en skjult videooptagelse lykkedes det ham at hĂĽne Obamas tilhĂŚngere. I optagelsen pĂĽstod Romney, at de nassede pĂĽ den amerikanske stat.

RUST

/S t

I november müned er der büde valg pü SDU og i USA. Imidlertid er det de fÌrreste SDU-studerende, som kender til universitetsvalget, og hvad udfaldet har af betydning for deres hverdag. Valget i USA kører sit eget tempofyldte liv.

Den lidt uheldige episode er muligvis en af grundene til, at de nye love med krav om billedlegitimation er blevet indført. Op mod ti millioner latinamerikanere vil ikke kunne stemme ved valget pü baggrund af dette, da minoritetsgrupper som disse ofte ikke har pas eller kørekort. Om dette er et lusket trick fra republikanernes side er uvist, men det kan betyde, at et stort antal vÌlgere, der ellers skulle have güet til Obama, muligvis gür tabt 6. november, nür valget afgøres mellem ham og Mitt Romney.

SDU’ERE KAN NEMT STEMME FRA KOLLEGIEVÆRELSET Ved det amerikanske valg i 2008 stemte cirka 61 procent, og det er selvom amerikanerne ikke kan stemme liggende pü sofaen med fjernbetjeningen i hünden. De skal hele vejen ud af døren og aktivt registrere sig som vÌlgere.

Dette er ikke tilfÌldet pü SDU. Der er hverken krav om billedlegitimation, aktiv registrering eller lange vandreture til fjerntliggende valgsteder. De studerende kan blive pü kollegievÌrelset og skal kun lukke ned for Facebook et split sekund for sü nemt at kunne stemme fra computeren. Pü SDU afholdes der nemlig e-valg. De studerende vil modtage en mail forud for valget den 20.-21. november. Men pü trods af den utroligt nemme fremgangsmüde var stemmeprocenten pü sølle 12 procent ved sidste

�I skal bare fü Obama til at stille op til akademisk valg.�

Det er vist fasttømret, at de studerende ikke ligefrem slür telt op for at sikre sig at fü sat et kryds. Og SDU-valget er muligvis ikke pü verdens-mÌgtigste-mand-niveau, men hvad, det egentlig drejer sig om, er en af grundstenene for de studerende lige nu. Nemlig livet omkring studiet.

Jens Oddershede,

rektor pĂĽ SDU, skriver i et yveblad vedrørende valget, at han hĂĽber, at de studerende kan ďŹ nde gejsten til at stemme ved valget. â€?Det udvider din horisont - og ikke mindst, det er vigtigt for Syddansk Universitet at høre din mening om dit studium og dit universitet.â€?

Kristian GrĂŚsborg, der ogsĂĽ gerne ser, at de studerende iler til den virtuelle stemmeboks, mener, at SDU med en god kampagne i ĂĽr burde kunne komme op pĂĽ 15 procent.

Sü til trods for at vi her pü SDU ikke skyder grüspurve med kanoner eller kan siges at vÌre i nÌrheden af en amerikansk stemmeprocent, sü er valgsekretariatet meget tilfredse, hvis det bare kan lade sig gøre at komme op pü en stemmeprocent omkring 15.

Q

INDSTIL OBAMA TIL AKADEMISK VALG, SÅ SKAL DET NOK GÅ 12 procent er ikke meget i forhold til de 61 procent, der ved sidste valg i USA stemte. Men i forhold til valgprocenten mener Niels BjerrePoulsen ikke, at SDU kan tage ved lÌre af USA, nür det kommer til valgkampagner. �I Danmark er valgprocenten tit op mod de 80 procent ved folketingsvalg. Normalt er det jo USA som tager ved lÌre af Danmark, sü hvorfor ikke bare lÌre af det danske system?�

Niels Bjerre-Poulsen har dog ogsü en anden, nok lettere utopisk, løsning pü den lave stemmeprocent:

15

RUST

/S t

Nicolai Holmgaard Schmidt sidder i studienĂŚvnet for Historie, Klassiske studier og OmrĂĽdestudier

Taler studerendes sag De studerende har brug for nogen, der varetager deres interesser i studienÌvnet. Derfor ville Nicolai Holmgaard Schmidt ønske, at ere studerende blev engagerede.

�J

eg er aldrig blevet kontaktet af en studerende. Jeg har aldrig skullet tage noget op for nogen andre end mig selv. Og det er en skam,� siger Nicolai Holmgaard Schmidt i kantinen i Odense. Lige nu er han ude pü universitet for at arbejde pü sit speciale, men nür han ikke gør det, sidder han i studienÌvnet for Historie, Klassiske Studier og Omrüdestudier.

Men Nicolai Holmgaard Schmidt synes, det virker som om, de andre studerende ikke aner, hvad de kan bruge studienÌvnet til. Og det er Ìrgerligt, synes han �Jeg er ikke i tvivl om, at der er ere, som sidder med en masse gode ideer. Vi vil meget gerne bruges. Det er derfor, vi er der.�

Hvert institut pĂĽ Syddansk Universitet har

16

et studienÌvn, hvor der sidder undervisere og studerende. StudienÌvnet godkender undervisningsplaner og sikrer, at kravene til eksamen stemmer overens med den undervisning, de studerende für. Desuden behandler studienÌvnet sager om studerende, som for eksempel ansøger om dispensation, hvis de vil tage orlov. De studerende pü Syddansk Universitet vÌlger op til fem reprÌsentanter for et ür af gangen. Hvis en studerende vil have taget en sag op, kan de gü til deres reprÌsentant i studienÌvnet.

IKKE BARE SMINKE For nylig udstedte Syddansk Universitet en garanti om, at de studerende skal have minimum

Af Nina Aagaard Foto: Signe Aarestrup

12 timers undervisning om ugen. Nicolai Holmgaard Schmidt arbejder sammen med resten af studienĂŚvnet pĂĽ at ďŹ nde ud af, hvordan de studerende kan fĂĽ mest muligt ud af de ekstra timer. Indtil videre har de talt om at indføre temadage, hvor de studerende gĂĽr i dybden med et emne, eller instruktortimer, hvor de studerende kan bruge de redskaber, de har lĂŚrt, i praksis.

Det er reel undervisning, der kan blive skrevet ind i studieordningen, sü de studerende ved, hvad de har krav pü, mener Nicolai Holmgaard Schmidt. Syddansk Universitet og en rÌkke andre universiteter besluttede at indføre garantien, efter det i medierne var blevet fortalt, hvordan man pü nogle studier havde

RUST

/S t

fĂĽ undervisningstimer. Nicolai Holmgaard Schmidt vil undgĂĽ, at de ekstra timer bliver sminke af studieordningen: Noget der ser godt ud pĂĽ papiret, men i virkeligheden ikke giver bedre undervisning.

Sminke kunne vÌre uformelle vejledningstimer, som han har hørt blive foreslüet. For nür der stür �uformelle vejledningstimer� i studieordningen, ved de studerende ikke, hvad de har krav pü. �Hvad er uformelle vejledningstimer? Er det, at du gür op og für en kop kae med en underviser? Hvad er det, de skal vejlede om? Og hvorfor skal det vÌre uformelt? �

Uformelt er billigt, og det er en müde at fü undervisningen til at se ud af mere, end det er, mener han. �I teorien ser det ud af noget, men i praksis er det müske lidt mindre. Man kan sagtens fü noget ud af en uformel vejledningstime, men det er ikke det samme som undervisning, som er skruet ind i det større forløb.�

DE STUDERENDES SYNSVINKEL StudienÌvnet kan arbejde for, at de studerende für bedre vilkür. Derfor mener Nicolai Holmgaard Schmidt, det er vigtigt, at der sidder studerende i studienÌvnet. De ved, hvordan det er at vÌre studerende, og derfor kan de sikre, at studerendes interesser bliver varetaget. �Ikke at instituttet og fakultetet bare forsøger at undergrave de studerendes uddannelse, men der vil altid vÌre en forskel, for de ser det helt naturligt fra deres eget synspunkt, hvor de studerende‌ jamen, de ser det fra deres virkelighed som studerende.�

Nicolai Holmgaard Schmidt har vÌret medlem af studienÌvnet for Historie, Klassiske Studier og Omrüdestudier i et ür. Tidligere pü sin kandidat var han i praktik, og det betød, at han kom til at afvige fra det normale studieforløb.

Da han begyndte at lÌse pü universitetet igen, skulle han lave ansøgninger om dispensation til studienÌvnet for at fortsÌtte med fagene.

Derfor blev han nysgerrig efter at ďŹ nde ud af,

hvad studienĂŚvnet egentlig laver, og da han ďŹ k at vide, at der ville komme to ledige pladser, besluttede han sig for at prøve at stille op.

Gennem det sidste ür har det overrasket ham, hvor meget magt de studerende egentlig har. �Det her med 12 timer om ugen, at vi har enormt meget indydelse pü, hvad de 12 timer i ugen sü skal vÌre,� siger Nicolai Holmgaard Schmidt, �det er ikke bare noget, ledelsen beslutter. Det bliver sendt til høring i studienÌvnet, og her sidder der studerende, som kan sige; ’Vi vil have den her type undervisning. Vi vil ikke have det der, fordi det kan vi ikke bruge til noget’,� siger han og banker tre gange i bordet foran sig.

Nicolai Holmgaard Schmidt stiller ikke op igen i ür. Han er i gang med sit speciale, og han hüber, at han er fÌrdig til februar. �Ellers sü havde jeg stillet op igen. Det er et spÌndende sted at sidde. Det er spÌndende at reprÌsentere det studerendes interesser.� Q

17

RUST

/S t

RUST kridter banen op og giver plads til, at bĂĽde Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende kan blive kampklar inden valget pĂĽ Syddansk Universitet d. 20 til 21. november.

NĂĽr enigheden nĂĽs til trods Af Anne Katrine Gregersen Foto: Pressefotos

Fløjten lyder, og kampen afblÌses overraskende tidligt. De er overraskende enige og overholder alle fairplay-reglerne om, hvordan der diskuteres egen og andres politik. Hverken formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, eller formand for Borgerlige Studerende, Signe Welander, mener, at der er grund til at stü pü hver sin banehalvdel. �Jeg tror ikke, der er noget mere skadeligt, end hvis man ser to studerende, der diskuterer imod hinanden. Sü er det først, at universitetet siger, at hvis vi ikke selv ved, hvad vi egentlig gerne vil have, at de Ìndrer, sü gør de det bare pü deres müde,� forklarer Peter Lykkegaard Hansen og uddyber, at de pü trods af uenigheder ikke kan se de store ideologiske forskelle.

Signe Welander, der ogsü er kommunalbestyrelsesmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune erkender, at der er tydelig forskel pü, hvordan hun agerer i byrüdet og som formand for Borgerlige Studerende. Hun mener, at det ikke handler om at trampe pü hinanden her, men mere om at fü formidlet budskabet om, at det er vigtigt at stemme. �VÌrdipolitik og studenterpolitik er to vidt forskellige ting. Det. der gør den studenterpolitiske valgkamp interessant, er ikke gnidningerne mellem to øje, for den er der müske i virkeligheden ikke.�

Og Peter Lykkegaard Hansen er enig. �Det interessante er, at vi har et rigtig godt samarbejde med Borgerlige Studerende. Det er som om, at nür vi snakker om studenterpolitik,

18

sü er vi studerende enige om, hvor vi skal hen – pü trods af ideologi.�

ET VALG DER ER SVÆRT AT FORSTÅ Begge organisationer erkender, at den store udfordring er, at valget kan virke forvirrende for den enkelte studerende, og de arbejder pü at gøre det mere jordnÌrt. Peter Lykkegaard Hansen blev formand for Syddanske Studerende i februar, og da var synligheden et af de første emner, de tog op. �Vores udfordring er, at vi bruger meget tid pü det her studenterpolitik, og vi synes, at det er rigtigt spÌndende, og vi für rigtig mange spÌndende resultater. Men vi er nok meget nørdede i vores jargon og vores begreber, hvor vi nogle gange kan tabe den studerende, som ikke er inde i sagerne.�

Signe Welander har ogsü siden valget til formandsposten i forüret fokuseret pü mere oplysning. �Der er rigtig mange, der ikke ved, at der er universitetsvalg, at der er studenterreprÌsentanter, og at du som studerende har indydelse rent studenterpolitisk. Jeg tror, at før vi kommer over den barriere og für noget mere oplysning og viden omkring det, sü er det bare et langt, sejt trÌk.�

Men hvem er Syddanske Studerende sü? �Jeg vil sige, at det er de studerendes fÌlles stemme pü Syddansk Universitet. Vi dyrker meget tanken om et studenterfÌllesskab; at vi

sammen kan ĂŚndre nogle ting, hvis vi arbejder sammen og bruger hinanden pĂĽ tvĂŚrs af studier, pĂĽ tvĂŚrs af ĂĽrgange, pĂĽ tvĂŚrs af politiske forskelle – bruger hinanden til at sige, ‘hvad kan vi gøre bedre’,â€? fortĂŚller formand Peter Lykkegaard Hansen og forklarer mere konkret, hvordan organisationen er bygget op.

PĂĽ nuvĂŚrende tidspunkt bestĂĽr Syddanske Studerende af en bestyrelse pĂĽ elleve medlemmer, hvoraf to sidder i universitetsbestyrelsen.

Derudover er der fjorten medlemmer i de forskellige akademiske rĂĽd og et utal af frivillige som hjĂŚlper til med forskellige sociale aktiviteter, som for eksempel semesterstartsfest.

De to formÌnd er enige om mange af spillereglerne pü universitetet, men Signe Welander fortÌller om de borgerlige studerendes taktik. �I virkeligheden gür vi ind til opgaven rent studenterpolitisk med den overbevisning, at de studerende bare skal have en eller anden form for indydelse, og sü er det selvfølgelig med den borgerlige baggrund om, at der skal vÌre noget kvalitet, personligt drive og at ens eget ansvar skal strüle igennem den müde, man gür til studierne pü. Sü det handler lige sü meget om, at folk skal stemme pü os, hvis de selv har en borgerlig overbevisning, og at de kan stemme pü en, der er lig dem, som sü reprÌsenterer dem.�

Borgerlige Studerende er et levn fra tidligere tiders studenterpolitik, hvor der var smĂĽ politiske foreninger rundt pĂĽ universitetet. De er

RUST

/S t

oprindeligt en kombination af büde konservative og liberale studerende, men i øjeblikket fungerer de liberale, som ikke er en del af en organisation, mest som sympatisører.

BOLDEN GIVES OP Peter Lykkegaard Hansen siger, at det er en udfordring at fü de studerende til at engagere sig og til at indse, at de ting, som de er utilfredse med pü universitetet, kan Ìndres. �Der er mange studerende, som har en tilbagelÌnet holdning til hele universitetet, selv om universitetet er den uddannelsesinstans i Danmark, hvor vi studerende har allermest indydelse. Ogsü pü skrift gennem lovtekst,� forklarer han og fortÌller, at der i studienÌvnet sidder 50 procent studerende og 50 procent ansatte.

I studienÌvnet trÌes beslutninger om pensum, undervisnings- og eksamensform.

Signe Welander vil gerne gøre studenterpolitik til allemandseje, som alle kan forholde sig til, og som alle kan forstü og püvirke. Derfor püpeger hun ogsü det vigtige i, at alle benytter sig af deres stemme, da det, ifølge hende, er et signal til �de højere magter� om, at de studerende mener, at medindydelsen er vigtig. �Vil du have en indydelse pü, hvor din fremtid skal ligge, og hvilken kvalitet du skal have pü dit universitet, sü er man nødt til at gü op og stemme. Det er lidt svÌrt at rübe folk op og sige, at det er vigtigt, hvis der kun er 11 procent, der stemmer. Sü kan de jo trÌkke kortet og spørge, hvorfor der sü ikke er ere, der engagerer sig.

Og det er et benhürdt argument at argumentere imod.�

ET Ă…RS ARBEJDE Det kan til trods for forklaringerne vĂŚre svĂŚrt at forholde sig til, hvad det er, studenterorganisationer konkret beskĂŚftiger sig med og kĂŚmper for.

Peter Lykkegaard Hansen tror pü, at de este studerende trods forskelle har samme prÌferencer, nür det gÌlder universitetet. De vil have ordentlig undervisning, ordentlige faciliteter og et ordentligt socialt miljø. Derfor siger han, at det, for Syddanske Studerende det seneste ürs tid, har handlet om at understøtte de for-

Signe Welander, formand for Borgerlige studerende

Per Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende

eninger, som er med til at skabe relationerne mellem de forskellige studier. �Jeg ved godt, at der er nogle, der vil sige: ’Hvad har jeg til fÌlles med nogle, der gür pü et helt andet studie og pü et helt andet fakultet?’ Jeg tror, det handler meget om, at man sgu pü en eller anden müde er i samme büd, og man har pü mange müder de samme relationer.�

Og Peter Lykkegaard Hansen püpeger, at der helt konkret arbejdes for at gøre det nemmere at vÌre studerende. �Vi har sagt, at der er et generelt problem pü universitetet, hvor man har svÌrt ved at fü de informationer, som man gerne vil have, og man bliver sendt rundt fra kontor til kontor. Der er nogle ting, som er rimelig trÌls, hvis man kan sige det pü den müde. Og der kan man se, at der er nogle resultater, som man godt kan skabe

for eksempel med den nye studenterservice.�

Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende er begge med i projektgrupper, der løbende skal forbedre forholdene pü universitetet. �Vi er südan set fÌlles om at ville gøre de her ting bedre. Og der er vi ogsü fuldstÌndig pü linje, nür vi snakker i de grupper. Det er ikke südan, at vi sidder og rüber af hinanden – eller er fuldstÌndige uenige. Det er en rigtig god proces,� slutter Peter Lykkegaard Hansen. Q

RUST havde deadline, før beslutningen blev truffet om hvilke kandidater, der stiller op, samt hvad de primÌre fokusmül i valgkampen skulle vÌre.

19

RUST

/S t

Professor pĂĽ fuld tid

20

RUST

/S t

Af Sebastian Abrahamsen Foto: Gitte Post

En af fysikforskningens svĂŚrvĂŚgtere er gĂĽet pĂĽ pension. Men lediggang ligger ikke til den 71-ĂĽrige fysikprofessor Holger Bech Nielsen. Arbejdet er hans et og alt, og han tĂŚnker sjĂŚldent pĂĽ andet.

L

obbyen er tom. Om en times tid vil en pensioneret fysikprofessor fortĂŚlle mig, at tid og rum ikke kan eksistere hver for sig. De kan ikke observeres separat. Derfor mĂĽ man i stedet fokusere pĂĽ begivenheder.

Den røde viser tikker af sted pü uret over trappen, og vores begivenhed burde vÌre lige om hjørnet. Klokken er 9.55. Sü ringer min telefon.

Hallo? �Det er Holger. Vi har vist en aftale klokken 10?�

Ja, det er rigtigt. Jeg sidder faktisk allerede pü instituttet og venter. Jeg tÌnkte, at jeg ville vÌre i god tid. �Oh, my goodness! Og sü skal jeg vÌre i dürlig tid? Jeg er stadig pü Frederiksberg. Jeg tager af sted nu.�

“Man skal jo arbejde. Nu er jeg ogsĂĽ vant til det, og det har jo ogsĂĽ stor interesse, ikke sandt.

For det er meget fascinerende det med, at du ligesom søger teorien for det hele, og der sker noget udvikling i at ďŹ nde den.â€?

Holger Bech Nielsen er en af landets, eller snarere verdens, fremmeste forskere inden for det felt, der kaldes højenergifysik. Det vil sige studiet af universets mindste bestanddele og deres fÌrden i millisekunderne efter universets fødsel: Big Bang. Det er blandt andet denne forskning, som tidligere pü üret førte til opda-

gelsen af det forjĂŚttede Higgs-partikel i CERNreaktoren under Schweiz.

For et par ür siden antydede Holger Bech Nielsen drillende, at en form for almÌgtig urkraft forhindrede partiklen i at blive fundet, og at fundet af den ville føre til verdens undergang.

Det har indtil videre vist sig ikke at holde stik.

Men i en kort overgang spidsede verden alligevel ører, da en fugl tabte en brødkrumme ned i reaktoren og ďŹ k den til at bryde sammen.

TilfĂŚlde eller guddommelig indgriben?

Det er netop den slags radikale udfordringer af normerne i den inden-for-boksen-tĂŚnkende forskerverden, der har gjort Holger Bech Nielsen fortjent til sin plads pĂĽ fysikkens stjernehimmel. Gennem et halvt ĂĽrhundrede har han udforsket og udfordret abstrakte begreber som tid, relativitetsteori og universets udvidelse.

I den brede befolkning er han blandt andet kendt for sine folkeforelÌsninger og optrÌdener i tv, hvor han prÌdiker passioneret om emner og teorier, der gür henover hovedet pü de este mennesker. Altid iført buttery og et kÌkt smil.

Men for nylig holdt han sin afskedsforelÌsning efter 44 ürs tro tjeneste pü Niels Bohr Instituttet i København.

Holger Bech Nielsens har nu titel af professor emeritus. En betegnelse for pensionerede professorer. Det skal dog ikke have lov at stü i vejen for den 71-ürige professor. Han arbejder stadig pü livet løs, selvom det kniber lidt med at fü bevillinger, som han siger, da jeg møder ham i receptionen pü Niels Bohr Instituttet. �Jeg arbejder stadig pü stort set samme müde. Den eneste forskel er de formelle problemer med økonomisk støtte og südan noget.�

Hans ansigt Ìkker i et drenget grin. Ung-

21

RUST

/S t

�kompleks virkning� og �rotations-invarians� yder i en lind strøm, mens armene gestikulerer vildt i alle retninger.

Men sĂĽ snart samtalen drejer ind i den private sfĂŚre, bliver han mere tøvende. Kigger ned i bordet. Triller tommelďŹ ngre. Og griner lidt nervøst. Det er tydeligt, at fysikken er det, han helst vil tale om.

Du har i 44 ür forsket i nogle rimeligt abstrakte begreber som tidens relativitet og universets tilblivelse. Grundlaget for selve livet. Føler du, at du pü nogen müde er blevet klogere pü livet? �Nu mü vi jo sige, at i højenergifysik er det dybere inde i stoet, vi für vores viden. Sü i forhold til det som er rigtig relevant for livet, er det mere kemien og südan noget, der er brug for.�

Men har du sü lÌrt noget pü et mere personligt niveau? �Mja, det ved jeg ikke. Nu er det heller ikke sü personligt, det vi lÌrer, fordi det er südan nogle abstrakte ting‌�

Han trĂŚkker pĂĽ smilebĂĽndet.

Allerede i mellemskolen pløjede den unge Holger lystigt gennem Einsteins relativitetsteori.

Og i tiden som studerende pü Københavns Universitet afspejledes hans id pü karakterbladet. �Hvis det ikke blev UG eller UG-minus, sü var jeg egentlig lidt skuet. Men det blev det nÌsten hver gang,� husker professoren.

Han ďŹ k sin kandidat i 1968 og blev straks ansat ved Niels Bohr Instituttet, hvor han har arbejdet lige siden. Blandt kollegerne er han kendt for at vĂŚre den, der gĂĽr senest hjem hver aften, og nĂĽr en teori først har plantet sig i hjernen pĂĽ ham, har han svĂŚrt ved at lĂŚgge den fra sig, før den er undersøgt til bunds. â€?Man skal jo arbejde. Nu er jeg ogsĂĽ vant til det, og det har jo ogsĂĽ stor interesse, ikke sandt.

For det er meget fascinerende det med, at du ligesom søger teorien for det hele, og der sker noget udvikling i at ďŹ nde den.â€?

dommens glimt i øjet er velbevaret mellem smilerynkerne, selvom hüret er blevet lidt tyndt pü toppen. Og det er ikke med hans gode vilje, at han er blevet emeritus. �Nejnej! Det ville vÌre løgn,� griner han, �sü langt fra sandheden kan vi ikke gü, selvom vi skal vÌre høige.�

PENSION OG AKTIVERING Vi gür hen for at trÌkke en kop kae. �Hej Holger,� lyder det fra damerne i kanti-

22

nen, og han svarer mumlende, mens han roder i mavebÌltet efter sit kuponkort. Selv kaen har Holger Bech Nielsen svÌrt ved at fü bevilling til. Han mü nøjes med et klippekort, der giver ham hver tiende kop gratis.

Holger Bech Nielsen er gĂĽet med til at fortĂŚlle mig noget om tiden. BĂĽde som begreb og om hans egen tid her pĂĽ planeten. Vi slĂĽr os ned ved et bord i den tomme kantine. Hver gang snakken falder pĂĽ et emne, som interesserer ham, lyser hans ansigt op, og begreber som

Er det stadig den samme Holger, der sad i mellemskolen og lÌste Einstein, som ikke kan lade vÌre med at fortsÌtte? �Det kan godt vÌre. Det er jo klart, der er nogen sammenhÌnge, selvom man siger, at man ikke er den samme i dag og i morgen, sü er der jo alligevel en masse, der hÌnger sammen pü den müde. Sü det er det jo nok i virkeligheden, ja. Høhø.�

Men burde du ikke bare smĂŚkke benene op og nyde dit otium?

RUST

/S t

�Joh, men det er müske meget godt at arbejde.�

Og holde sig i gang? �Ja, der er müske ogsü et element af aktivering i det. Nu er jeg jo blevet smidt ud af arbejdsløshedskassen for fem ür siden, men hvis jeg ikke var det, sü ville det jo ligefrem vÌre min pligt at forsøge at aktivere mig selv.�

Hvad tror du, du ville lave, hvis du stoppede med at arbejde? �Jaeh, det ved jeg heller ikke. Det er jo derfor, jeg fortsÌtter. Det er ikke nemt at blive omskolet, hvis du er 70, vel. Det er ikke realistisk. Nür man er i den alder, sü tror jeg, man skal holde sig til det job, man har forstand pü.�

Tanken om at tilbringe alderdommen pü divaneseren derhjemme appellerer tydeligvis ikke til den yvske forsker. Uanset om han sidder pü kontoret eller i ventevÌrelset hos lÌgen, strømmer formler og teorier gennem hovedet pü ham. Og sü mü han bare hübe pü, han har husket en notesbog.

DET ER BEGIVENHEDERNE, DER BETYDER NOGET Nür Holger Bech Nielsen lukker op for sluserne, er det svÌrt ikke at lade sig rive med af strømmen. Ogsü selvom man ikke forstür halvdelen af,

hvad han siger. Hans stemme stiger i takt med begejstringen, og han ender ofte med at forvilde sig ud i en talestrøm, hvor han til sidst mister øjenkontakten med udgangspunktet, trÌder vande i et øjeblik og tager en slurk af sin kae.

Han taler myndigt og en smule aekteret.

TÌnkepausen �ikke sandt� sniger sig ind mellem de overlappende pointer, og ordet �meget� udtales �made�.

Man er ikke i tvivl om, at han ved, hvad han taler om. Men selvom Holger Bech Nielsen har viet det meste af sit liv til at udforske tiden og dets vÌsen, er det endnu ikke lykkes ham at tÌmme den. Tiden løber ofte fra ham. �Oh, men det gør den jo hele tiden. Jeg bliver hele tiden overrasket over, at klokken er for mange. Jeg havde et ur, men remmene gür ofte i stykker, sü jeg gür ikke med det. Uret overlever, men remmen gür i stykker.�

Et ur. LĂŚngere strĂŚkker de este menneskers interesse for tiden sig ikke. Man spørger, hvad klokken er og ďŹ nder svaret pĂĽ et ur. Det ved Holger Bech Nielsen godt. â€?Det er selvfølgelig meget sjovt med alle disse ďŹ ne teorier, men sandheden er jo, at under de forhold, som menneskene normalt lever, sĂĽ er mange af disse teorier slet ikke relevante. Hvis man ikke regner med meget kortere tid end

sekunder og ikke rejser uden for jorden ret ofte, sü kan du jo godt vÌre ligeglad,� gnÌgger han.

Alligevel er det vĂŚrd at interessere sig for tidens relativitet, fordi det er sĂĽ â€?alment gyldigtâ€?, som han siger. Han forklarer, at begrebet tid slet ikke er sĂŚrligt veldeďŹ neret. For hvordan afgør man, om to ting foregĂĽr samtidig to forskellige steder? At følge Holger Bech Nielsens tankestrøm er som at forfølge en speedbĂĽd i en kajak. â€?Et ur kommer til at gĂĽ langsommere, nĂĽr du sĂŚnker det ned, end nĂĽr du har det højere oppe, og vi holder os ogsĂĽ mere unge lĂŚngere nede end højere oppe.â€?

Jeg smiler og nikker høigt uden helt at forstü. Den erfarne forelÌser forbarmer sig over sin tilhører og giver et andet opklarende eksempel: �Nür du sidder i et tog, sü kan du ikke müle, hvorvidt det kører med jÌvn hastighed eller

“Det er selvfølgelig meget sjovt med alle disse ďŹ ne teorier, men sandheden er jo, at under de forhold, som menneskene normalt lever, sĂĽ er mange af disse teorier slet ikke relevanteâ€?

RUST

/S t

stür stille. Det er relativitetsprincippet. Og det relativitetsprincip er südan en symmetri af naturlovene, kan man sige. Kun ved at müle pü noget der er uden for, kan du gøre det. Kun ved at kigge pü stationen og se at den passerer forbi, kan du sige, ’ja, nu kører vi i hvert fald i forhold til stationen.’�

Det begynder langsomt at dĂŚmre. Man kan altsĂĽ kun observere og mĂĽle noget, hvis man beďŹ nder sig uden for det. Det giver mening. â€?I relativitetsteorien er det begivenhederne, der betyder noget. Begivenheder skal forstĂĽs som et tidspunkt kombineret med et sted.

24

Selvom tidspunktet ikke rigtig betyder noget, sü betyder begivenheden noget. Men du kan ikke oversÌtte det til den almindelige brug af ordet �begivenheder�, hvor der sker noget. I relativitetsteorien tÌnkes südan set lige sü ofte pü de begivenheder, hvor der ikke sker noget sÌrligt. Hvor der bare er et tomt rum eller bare ingenting.�

Jeg er tabt igen.

Hvilke �begivenheder� har sü vÌret de vigtigste i dit liv? �Mjaa, jeg ved ikke, om der har vÌret sü mange begivenheder,� klukker han.

Enten vÌrner professoren ualmindeligt godt om sit privatliv, eller ogsü er videnskaben sü altoverskyggende, at reeksionerne over hans eget liv bliver liggende et sted nederst i skuen.

De personlige spørgsmül bliver for det meste besvaret med generelle iagttagelser og høfligheder.

Der mü da have vÌret nogen begivenheder? �Jo, det er der müske. Det er der jo i nÌsten alle menneskers liv, ikke? Altsü, de bliver født, og de kommer i skole, og de kommer ud af skolen, og de kommer til studiet, og sü kan man jo vÌre mere eller mindre evighedsstudent eller südan

RUST

/S t

noget. Og det, du sü skriver i dit curriculum vitae som fysiker, er, nür du gür fra den ene stilling til den anden.�

ORDEN I KAOS Kaen er drukket, og vi tager den lille elevator op til gangen, hvor Holger Bech Nielsen stadig har et kontor med navneskilt pü døren.

En syrlig duft af NescafÊ rammer nÌseborene, idet vi trÌder ind. Kontorets indretning passer stereotypen om en gal videnskabsmand. Papirer og ringbind yder pü enhver overade.

Skrivebordet, sofabordet, gulvet. BagvĂŚggen er dĂŚkket af mapper.

Klemt inde i rodet sidder Holger Bech Nielsens mangeĂĽrige samarbejdspartner, den japanske fysikprofessor Masao Ninomiya.

Sammen har de to udgivet ere artikler om højenergifysik. Vi tager plads i et par lÌnestole, der er blevet skünet for papirstakke.

Var det ikke Einstein, der sagde, at kun et geni kan holde orden i kaos? �Det kan godt vÌre. Den udtalelse kan jeg ikke lige huske.�

Er du et geni? �Aarh, det skal man jo ikke selv snakke om,� griner professoren.

Men det er der jo mange, der mener? �Jooh, men nu skal man jo ikke tage det alt for tungt. Altsü, folk siger sü meget. Der er ogsü nogen, der kender en bedre i virkeligheden, sü det kan vÌre, de har en anden mening.�

tet. Her er han blandt ligesindede. Og fysikkens forskerstand udgør sit eget minisamfund, som eksisterer pü tvÌrs af landegrÌnser. Derfor sker det ind i mellem, at Holger Bech Nielsen bliver inviteret til udlandet, og endnu oftere sker det, at han tager imod gÌster i København. Af samme ürsag er det faktisk umanerligt svÌrt at fü en aftale med ham. Et kig i hans lille, sorte kalender afslører 365 siders abstrakt kunst, hvor aftaler i alverdens farver smyger sig pü kryds og tvÌrs. Alting bliver skrevet ned.

Holger Bech Nielsen nikker genkendende til beskrivelsen af, at han til tider vandrer rundt i sin egen dimension. Men det lader ikke til at hÌmme ham. �Jeg er jo i den dimension, jeg nu mütte vÌre.

Sü jeg oplever det müske knap sü meget. Man ser det jo ikke sü meget, nür man bedømmer det ud fra sig selv, vel?�

Det mü vÌre op til andre at bedømme. Ligesom toget i relativitetsteorien kan hans hastighed kun müles udefra. Professoren nøjes med at nyde turen.

HĂ˜JENERGIFYSIK SOM UNDERHOLDNING

NĂĽr Holger Bech Nielsen stĂĽr foran et publikum, gĂĽr han fra 0 til 100 pĂĽ et nanosekund. Den indadvendte mand skruer op for volumen og fĂŚgter med armene. Nogle gange gĂĽr det mĂĽske endda lidt for hurtigt for ham selv. I den ĂĽrlige studenterrevy pĂĽ Niels Bohr Instituttet, hvor de studerende parodierer deres undervisere, bliver han typisk portrĂŚtteret med en lille cykelhjelm pĂĽ. Ifølge Udover sin karakteristiske buttery og “NĂĽr du underviser i sĂĽdan noget, Holger Bech Nielsen selv skyldes det, at han entusiastiske underer det vigtigt, at folk kan holde ud en dag havde glemt at visningsstil er Holger at lytte tilstrĂŚkkeligt lĂŚnge til, at tage sin cykelhjelm af Bech Nielsen ogsĂĽ de overhovedet fĂĽr hørt noget. under en forelĂŚsning. kendt for at vĂŚre en Han griner højt. anelse distrĂŚt. Han For hvis folk kommer til at kede Han har intet imod, fortaber sig let i de visig for tidligt, sĂĽ kan man jo ikke at folk lader sig underdenskabelige grublefĂĽ formidlet noget.â€? holde af ham. TvĂŚrtirier. Kollegaen Benny mod. Han prøver at Lautrup beskrev det gøre op med den keengang sĂĽledes: delige og indforstĂĽede forelĂŚsningsform, som, â€?Holger er et naturfĂŚnomen. Han besidder han mener, er alt for udbredt i fysikken. en optik, der giver ham et helt andet perspektiv â€?NĂĽr du underviser i sĂĽdan noget, er det vigpĂĽ virkeligheden end det gĂŚngse. NĂŚsten alle, tigt, at folk kan holde ud at lytte tilstrĂŚkkeligt som diskuterer med ham, har oplevet, at uanlĂŚnge til, at de overhovedet fĂĽr hørt noget. For set hvad der er til diskussion, vil Holgers bidrag hvis folk kommer til at kede sig for tidligt, sĂĽ kan afdĂŚkke nye trĂŚk ved selv de mest prosaiske man jo ikke fĂĽ formidlet noget. SĂĽ du har brug emner. Det er prĂŚcis denne evne til at se verfor, at folk ikke falder fuldstĂŚndig i søvn, inden den fra en ukendt dimension, der ogsĂĽ ligger du er kommet nogen vegne. Det er mĂĽske en bag hans videnskabelige succes.â€? god ting, hvis de er lidt underholdt.â€?

Og en distrÌt natur udgør ikke det store proHolger Bech Nielsen har ogsü en stille amblem, nür man arbejder pü Niels Bohr Institut-

bition om at gøre ere folk interesserede i højenergifysikken. Ikke nødvendigvis de allermest abstrakte dele af den. Men de fundamentale naturlove, han og kollegerne søger efter, burde alle lĂŚre noget om, mener han. Det er blandt andet derfor, han sĂĽ ofte har medvirket i tvprogrammer, ďŹ lm og bøger. Han vil gerne nĂĽ ud til sĂĽ mange som muligt.

Bag skrivebordet knirker professor Masao Ninomiya lidt i stolen. Han kaster et blik pü sit ur, lÌner sig tilbage og tager en blunder. �Åh, den stakkel,� smiler Holger Bech Nielsen.

Kort efter bliver vi afbrudt af telefonen, der kimer fra skrivebordet. Professor Masao Ninomiya kommer til sig selv, og Holger Bech Nielsen rejser sig og løfter røret. Det lader til at vÌre en udenlandsk kollega, der forsøger at fü en aftale med professoren nÌste ür, men han er ikke helt sikker pü, om han er i København eller Indien til den tid.

Udenfor kan man høre et y passere. Og Holger Bech Nielsen bladrer sin gennemgriede kalender igennem, mens de taler om at søge stipendier til et nyt projekt. Professoren er en travl mand.

Tiden er løbet sin vej nok en gang. Og der er nye begivenheder, der venter.

Q

FAKTA OM HOLGER BECH NIELSEN Født i 1941 pĂĽ Frederiksberg Uddannet cand. scient. fra Niels Bohr Instituttet i 1968 AnsĂŚttes med det samme som forsker i højenergifysik ved instituttet UdnĂŚvnt til professor i 1985 Samme ĂĽr møder han sin kone, som han stadig bor med i barndomslejligheden pĂĽ Frederiksberg Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1988 Tildelt den prestigiøse Humboldt-pris i 2002 Kendt for sine mange optrĂŚdener i tv og ďŹ lmen â€?Teorien om altingâ€? samt bøgerne â€?Holgers universâ€? og â€?Videnskaben eller Gudâ€?

Internationalt anderkendt for sin �strengteori�, der opfatter universets mindste byggesten som smü vibrerende strenge

25

RUST

/S t

Ă˜get optag har konsekvenser Antallet af dine medstuderende er fordoblet pĂĽ blot fem ĂĽr.

Det har skabt pladsproblemer. RUST afdÌkker, hvorfor man ikke kom problemet i forkøbet, og hvilke konsekvenser det kan fü for de studerende.

Mandag den 3. september 2012. Godt 4.600 studerende sÌtter for første gang deres fødder pü Campus Odense. Men der er et problem: Der er ikke plads til dem alle sammen. De nye historiestuderende sidder i de første 14 dage pü plastikstole i en idrÌtshal. Journaliststuderende sidder pü gulvet og i vindueskarme, mens jurastuderende bliver kørt til Odense Congress Center i busser og taxaer. Der er simpelthen ikke lokaler nok.

Søren Hviid Pedersen, lektor pü Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet og forlÌser i faget Komparativ Politik pü Journalistik, er rystet over situationen. �Lokalerne er for smü. De studerende sidder pü gulvet, der er ikke borde nok, og der er ulideligt varmt i lokalerne. Det er simpelthen urimeligt overfor de studerende, og jeg vil mene, at det problem skal løses hurtigst muligt.�

PĂĽ de sidste fem ĂĽr er optagelsestallet pĂĽ Syddansk Universitet mere end fordoblet.

Udviklingen har ikke vÌret mulig at forudse, fortÌller rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede. Selvom der har vÌret øget optagelsestal, mener han ikke, at der er optaget for mange. �Nür der optages mange nye studerende, sü bliver der pü et tidspunkt pladsmangel. Vi kunne selvfølgelig afvise studerende, men pü den anden side tror jeg, at de, der für tilbudt en studieplads, er glade for den.�

SDU HAR VOKSEVÆRK Syddansk Universitet har allerede ivÌrksat projektet �SDU har voksevÌrk�, men det voksende

26

Af Ann-SoďŹ e GuldbĂŚk Rasmussen og Rebecca Bodnia Foto: Jens Feveile

optag har gjort det nødvendigt at udvide byggeprojektet yderligere, fortÌller Jens Oddershede. Universitetsbiblioteket bliver lavet til undervisningslokaler, der kan rumme mellem 100 og 200 studerende. Derudover bliver byggeafsnit 38, den nye bygning ved indgang K, �klonet�. Et tiltag der ligger udover det allerede eksisterende byggeprojekt.

Booking af eksterne lokaler bliver ogsĂĽ en del af nĂŚste ĂĽrs dagsorden, siger Jens Oddershede.

Per Grau Møller, lektor pü Institut for Historie, mener dog, man skal passe pü med at ytte de studerende vÌk fra campus. �Det er uheldigt for alle parter. De studerende skal transporteres i busser, hvilket er dyrt..

Ved introkurserne kan det give problemer, nür man nu ønsker at skabe en tilknytning for de studerende til campus,� mener han.

ler, men ogsü at der bliver booket store lokaler til mindre hold. Peter Lykkegaard Hansen fra Syddanske Studerende har ogsü bemÌrket, at lokalerne ikke bliver benyttet hele dagen. �Vi ser, at der er tidspunkter pü dagen, hvor gangene pü universitetet er nÌsten tomme.

Konklusionen mü vÌre, at institutterne booker lokaler med samme interesser og undgür timer i tidsrummene 8-10 og 16-18,� siger Peter Lykkegaard Hansen.

Og det er der en grund til, mener Per Grau Møller. �Det er jo ikke optimalt, hvis alle bliver tvunget til at undervise fra 8 til 10. Nogle er B-mennesker, og de ville have det meget svÌrt ved at undervise der.�

OPTÆLLINGER VISER TOMME LOKALER

Büde studerende og undervisere skal dog indstille sig pü at kunne have undervisning fra klokken 8 om morgenen til klokken 18, mandag til fredag. Det er en personalepolitik, der skal sørge for, at lokalerne bliver udnyttet optimalt.

Selvom det kan vÌre hürdt for den studerende at vÌre pü universitetet i ti timer ere dage i trÌk, er der ikke udsigter til at Ìndre politikken. �Der er ingen undskyldning for ikke at møde op. Jeg er ogsü pü universitet fra 8 til 18. Hvis rektor kan, sü kan de studerende ogsü. Velkommen til den virkelig verden,� siger Jens Oddershede.

Syddanske Studerende er som udgangspunkt mod undervisning fra 8 til 18. Deres bekymring er, at der ikke er balance i skemaerne,

Siden studiestart har ledelsen foretaget optÌllinger, hvor de har undersøgt, om lokalerne udnyttes optimalt. Sidste ür viste statistikkerne, at 10 procent af lokalerne stod tomme i løbet af ugen. I ür vurderer servicechef ved Serviceomrüdet pü Syddansk Universitet, Leif Jensen, at der er mellem 40 til 50 procent spild i brugen af lokaler. Enten er der for fü mennesker i lokalerne, eller sü stür lokalet simpelthen tomt. Og her ligger kernen i problemet ifølge rektor. �Det handler i lige sü høj grad om optimal udnyttelse som mangel pü lokaler,� forklarer rektor Jens Oddershede.

Han fortĂŚller, at problemet opstĂĽr, nĂĽr undervisere glemmer at afmelde ubrugte loka-

�VELKOMMEN TIL DEN VIRKELIGE VERDEN�

RUST

/S t

sĂĽ de studerende skal vĂŚre pĂĽ universitet hele dagen pĂĽ grund af alt for mange mellemtimer.

De understreger dog, at det vigtigste er, at de studerende modtager god undervisning i gode lokaler med plads til alle.

Men som isÌr jurastuderende har oplevet, kan man ogsü risikere, at undervisningen forsÌtter helt til klokken 19. Ifølge rektor er det en løsning, man mü leve med. Ledelsens ambition er, at lokalerne skal udnyttes fra 8 til 18, men undervisning efter klokken 18 forbydes ikke. Det er bedre at have undervisning til klokken 19 end at sidde pü lürene af hinanden, mener ledelsen.

Peter Lykkegaard Hansen mener dog ikke, at de studerende bør vÌre pü universitet efter klokken 18. �At skulle have timer sü sent er dybt kritisabelt, og jeg mener ikke, det er nødvendigt pü grund af det lokalespild, som vi oplever,� fortÌller han.

Peter Lykkegaard Hansen understreger, at timer efter klokken 18 altid skal vĂŚre aftalt i enighed mellem de studerende og undervisere.

LOKALEROKERING Som resultat af optÌllingerne er semesterets første müneder brugt pü at fü afstemt holdstørrelser med lokalernes kapacitet. Flere hold har füet nye lokaler, der svarer til holddeltagerne.

Ambitionen er, at alle skal have en stol at sidde pü fra slutningen af oktober. �Hvis problemet ikke er løst til efter efterürsferien (fra uge 43, red.), er jeg ikke tilfreds. Sü vil jeg personligt gøre noget ved problemet,� proklamerer Jens Oddershede.

At lokalerne ikke bliver brugt ideelt er dog ikke det eneste problem. De studerende skal rĂĽbe højt og komme med respons, mener bĂĽde rektor og Peter Lykkegaard Hansen. Tilbagemeldingen fra optĂŚllingen viser, at der stort set ikke er et problem med pladsmangel, men stadig ďŹ ndes der ere eksempler pĂĽ, at de studerende har siddet i for smĂĽ lokaler.

For Jens Oddershede er de eksempler ikke tidligere blevet prĂŚsenteret. Samme udmelding kommer fra Syddanske Studerende, og de er derfor kede af at høre, at problemet ďŹ ndes:

�Vi erkender, at vi ikke har vÌret gode nok til at følge op pü problemet. Men vi har fra ledelsens side füet at vide, at der ikke har vÌret de store problemer. Og uden konkrete eksempler fra de studerende er det svÌrt at vide, at problemet eksisterer,� udtaler Peter Lykkegaard Hansen.

Han understrenger derfor vigtigheden i, at de studerende bruger studenterorganisationerne som talerør. Büde ved at henvende sig hvis man har problemer pü studiet, men i lige sü høj grad i at engagere sig. Han opfordrer til, at hvis man oplever problemer, der ikke bliver løst, er det vigtigt at deltage i valget. Et südant engagement opfordrer rektor ogsü til.

Q

Rektor Jens Oddershede inviterer til, at man som studerende kontakter ham, hvis man fortsat oplever pladsmangel pĂĽ Syddansk Universitet. Vi sender hermed opfordringen videre. Rektoratet kan kontaktes pĂĽ telefon 6550 1030.

27

RUST

/S t

UD AF BOB LEN Til trÌning med DSIO kommer fodboldspillerne vÌk fra bøger og forelÌsninger, til brÌtspilsaften pü instituttet lÌrer matematik- og datalogistuderende hinanden at kende. Oplev foreningslivet pü Syddansk Universitet.

Af Nina Aagaard Foto: Nina Aagaard

�V

i har to nye i dag, sĂĽ vi tager lige en navneleg,â€? siger Anne Poulsen, der skal trĂŚne DSIO’s damefodboldhold i dag. â€?Anneâ€?, â€?SoďŹ eâ€?, â€?Maleneâ€?‌.â€?Hov undskyld, tre nye selvfølgelig.â€?

FodboldtrÌningen er lige startet, og pigerne har samlet sig i en rundkreds pü grÌsplÌnen bag Provstegürdskolen i Odense. �Stine� siger Stine Vind. Hun har spillet pü holdet i to et halvt

28

ür, og hun kan mÌrke, hun er blevet bedre, �Men dÊt, der gør, at jeg glÌder mig til at komme til fodbold hver gang, det er at se alle pigerne.� �Sü kan man lige fü snakket om noget helt andet end det, man selv gür med hele tiden.

At man kommer vÌk fra sit eget en stund, det er dejligt,� siger Stine Vind, der selv studerer medicin pü 8. semester og desuden er medlem af bestyrelsen i DSIO, De studerendes IdrÌt Odense.

Fodboldholdet mødes hver tirsdag og torsdag, og der er omkring 25 aktive spillere pĂĽ holdet. I dag starter trĂŚningen med en kĂŚdefangeleg. Med en anden fanger i hver hĂĽnd jagter Stine Vind de andre. Til fodbold lĂŚrer man hurtigt hinanden at kende, fortĂŚller hun. “Vi rør ved hinanden og kommer hinanden meget ved. Det gør man jo ikke normalt; der har man sin egen lille boble.â€?

SIDDER HER EFTER DE HAR FRI Studerende kan fü et fÌllesskab i studenterforeninger, de müske ikke für, nür de sidder med 100 andre til en forelÌsning, fortÌller Anne Juul Bager. Hun har undersøgt studiemiljøet pü Aarhus Universitet. Det har ikke vÌret muligt at

ďŹ nde tal for, hvor meget tid de studerende pĂĽ Syddansk Universitet bruger pĂĽ studenterforeninger. Men pĂĽ Aarhus Universitet bruger lidt over 20 % en del af deres tid pĂĽ studenterforeningsarbejde.

I vestibulen pĂĽ Institut for Matematik og Datalogi pĂĽ Syddansk Universitet, trĂŚkker Christian Kudahl lod om, hvilke spillere, der skal møde hinanden i den Hex-turnering, der lige er ved at gĂĽ i gang. Deltagerne spiller to og to mod hinanden og skal krydse en rombeformet ďŹ gur pĂĽ et stykke papir. Hex er et matematisk spil. I dag holder Imada, der er studenterforeningen pĂĽ Institut for Matematik og Datalogi, et velkommen-arrangement for de nye studerende. De syv borde i vestibulen er optaget af studerende, der spiller spil, smĂĽsnakker og gør det sidste arbejde fĂŚrdigt.

Christian Kudahl spiller selv med. Men nür turneringen er slut, skal han lige huske at skÌre en kage ud, fortÌller han. Han har vÌret medlem af bestyrelsen pü Imada i ere ür, men er det ikke lÌngere. Han gür nemlig pü femte ür og synes, at de nye studerende skal ind i foreningen. �Det er jo fordi, man har en ide om, at man gerne vil have, det kører videre. Südan noget

RUST

/S t

�Nür man spiller spil, snakker man jo sammen. Til en forelÌsning sidder man jo bare ved siden af hinanden. Man für et tÌttere bünd til nogle ting som det her.� som det her. Folk har jo fri for lÌngst, men de bliver her og spiller i stedet for at tage hjem i deres lejlighed.�

SKABER MILJĂ˜ PĂ… UNIVERSITET Imada kalder sig selv de studerendes talerør pĂĽ instituttet. Foreningen har otte bestyrelsesmedlemmer, men de fagrĂĽdsmøder, de holder, er ĂĽbne for alle. Hvert ĂĽr evaluerer de blandt andet undervisningen pĂĽ matematik og datalogi og kommer med forslag til forbedring til ledelsen. Men hovedformĂĽlet med foreningen er at skabe et godt studiemiljø.

Det betyder meget med arrangementer som det i dag, fortÌller Anders Knudsen, der lÌser datalogi pü femte ür. Her lÌrer man de andre studerende ordentligt at kende. Sü nür man kommer ud for at lÌse en eftermiddag, kan man spørge de andre om hjÌlp, hvis man er i tvivl om en opgave, og sidde og snakke med dem, nür man har brug for en pause. �Nür man spiller spil, snakker man jo sammen. Til en forelÌsning sidder man jo bare ved siden af hinanden. Man für et tÌttere bünd til nogle ting som det her.�

Studenterforeninger kan skabe et miljø pü universitet, som ikke opstür af sig selv, fortÌller Anna Juul Bager. Pü den müde kan ogsü studerende, der ikke selv er medlem af foreningen, komme til at trives bedre pü universitet. Faglige og sociale arrangementer kan give de studerende grund til at tage ud pü universitet, nür de har fri, sü de kommer til at føle, de hører til.

FOR DET SOCIALE Tilbage pü fodboldbanen øver nogle af pigerne sig pü at skyde pü mül. Stine Vind dribler vÌk fra de andre i køen. Hun er nÌsten helt henne ved nettet, da hun skyder. Mülmanden stopper bolden med foden. �Det gik ikke skide godt. Men det er jo, fordi vi har südan en god mülmand,� griner hun.

Holdet har lige füet en masse nye spillere, og nür de er kørt ind, vil de gerne se, om de kan rykke op. Lige nu spiller de nemlig i den laveste rÌkke. Men hvis de rykker op, vil de stadig have fokus pü det sociale, fortÌller Stine Vind. Det er nemlig det, de er her for.

Hun ser ikke sü meget til de andre fra medicinstudiet i fritiden. �Det er fodboldpigerne. Det er nÌsten altid fodboldpigerne.�

Q

UNIVERSITET UD OVER FORE LÆSNINGER Studenterforeninger kan gøre studielivet bedre.

De für studerende til at føle, de hører til pü universitetet.

Af Nina Aagaard

Syddanske Studerende, Syddansk Akademisk Jagtforening Odense og Filmklubben kan gøre det bedre at studere. Det fortÌller Anna Juul Bager fra Center for Undervisning og LÌring pü Aarhus Universitet. �Studenterforeninger skaber et fÌllesskab for dem, der er med, som de müske ikke für pü deres hold.�

Anna Juul Bager har undersøgt studiemiljøet pü Aarhus Universitet. Ifølge hende er to ting isÌr afgørende for, at studerende trives pü universitetet: følelsen af at vÌre en del af et fagligt fÌllesskab og følelsen af at vÌre del af et socialt fÌllesskab. Studenterforeninger kan biddrage til begge dele. De giver medlemmerne lejlighed til at engagere sig i deres uddannelse og bruge deres eftermiddage ude pü universitetet. Pü den müde kommer de til at føle, at de hører til.

31 studenterforeninger er listet pĂĽ Syddansk Universitets hjemmeside. Men det er ikke alle, der stadig er aktive. Det har ikke vĂŚret muligt at ďŹ nde tal fra Syddansk Universitet, der viser, hvor meget tid de studerende bruger pĂĽ foreningsarbejde. Men pĂĽ Aarhus Universitet bruger 3 % af de studerende en time om ugen pĂĽ foreningsarbejde, 5 % bruger to timer, 1,4 % bruger 10 timer. Størstedelen, 79 %, laver ikke foreningsarbejde.

SKABER STUDIEMILJĂ˜ Men selvom de este ikke er aktive i en studenterforening, kan de ogsĂĽ fĂĽ glĂŚde af stu-

denterforeningerne, mener Anna Juul Bager.

Studenterforeningerne arrangerer fester, faglige dage og brÌtspilaftner og skaber pü den müde et miljø pü universitet, som andre studerende ogsü bliver en del af.

I forĂĽret blev Lars Kirkegaard ansat i den nye stilling aktivitetsmanager. Han skal hjĂŚlpe studenterforeningerne med at blive mere synlige.

Ideen er, at fĂĽ de studerende til at blive en del af at fĂŚllesskab, og fĂĽ dem til at trives.

Universitet hüber, at ere studerende sü vil fortsÌtte med at lÌse og gøre deres uddannelse fÌrdig pü Syddansk Universitet, fortÌller Lars Kirkegaard �Nür man spiller volleyball hver mandag aften. Det er der, hvor man bliver del af et socialt netvÌrk, nür man møder de samme mennesker uge efter uge.�

Han har begyndt sit arbejde med at fokusere pĂĽ idrĂŚtsforeninger. De Studerendes IdrĂŚtsforening Odense, DSIO, har 450 medlemmer.

Sammen har de sat det mül, at foreningen skal have dobbelt sü mange medlemmer ved sommerferien �IdrÌt er centralt for os. Det er sundt büde fysisk, psykisk og socialt.�

Hvad hvis man ikke kan lide at dyrke sport? �Til at starte med har vi valgt idrÌt. Men vi vil gerne have foldet det her billede ud pü sigt, ogsü til de kreative ting. De studerende har jo forskellige interesser.�

Q

29

RUST

/S t

Jeg vil have den bedste uddannelse – hvad med dig?

Peter Lykkegaard Hansen Formand, Syddanske Studerende Syddanske Studerende er en fĂŚlles studenterforening ved Syddansk Universitet

�Hvorfor skal jeg stemme til universitetsvalget?�, �hvad betyder det for mig, hvem der sidder i universitetsbestyrelsen?� og �hvorfor skulle jeg stille op til studienÌvnet, nür de bare godkender dispensationer?�.

Det er bare nogle af de spørgsmül, man møder, nür man opfordrer sine medstuderende til at stemme til universitetsvalget pü Syddansk Universitet.

At vÌlge reprÌsentanter til universitetets styrende organer virker da ogsü büde meget kedeligt og irrelevant for mit og dit almindelige liv som studerende pü universitetet. Men intet kan dog vÌre mere forkert. For valget pü universitetet er det mest klare bevis pü, at vi studerende har indydelse pü vores eget studieliv. Universitetsvalget handler helt konkret om, at vi studerende har magt over vores egen uddannelse og har mulighed for at sikre, at vi für den bedste af slagsen. Det, vi lÌrer pü universitetet, skal danne grundlaget for vores videre liv og karriere, og derfor er det sü utroligt vigtigt, at vi studerende tør stille krav, büde til os selv, men ogsü til universitetet. At fü den bedste uddannelse handler ikke alene om, at jeg som studerende arbejder hürdt og fokuseret.

Det handler ogsĂĽ om, at rammerne omkring min uddannelse er de mest optimale. Er undervisningen planlagt, sĂĽ den er vedkommende og relevant? Er der sammenhĂŚng mellem pensum, eksamensform og fagets formĂĽl? Kan jeg fĂĽ en ordentlig hjĂŚlp, nĂĽr jeg har behov for det, sĂĽsom vejledning og hjĂŚlp til eksamenstilmelding?

Det er bare nogle af de ting, der er med til

at afgøre, om jeg kan fü den bedste uddannelse, men som jeg ikke kan Ìndre bare ved at stille højere krav til min egen studieaktivitet. Derimod krÌver det, at man stiller krav til universitetet og er villig til at arbejde for at fü ting gennemført. Det har vi studerende muligheden for gennem universitetsvalget.

Vi har en unik mulighed for at bestemme over vores egen uddannelse. Selvom universitetsbestyrelse og studienÌvn er langt vÌk fra ens travle hverdag som studerende, sü er det ikke desto mindre igennem blandt andre de organer, at vi studerende har mulighed for at stille krav og gøre en forskel.

Vi studerende kan ikke forvente, at vi für serveret den bedste uddannelse pü et sølvfad. Først og fremmest er det alene os studerende, der ved, hvordan vi oplever undervisningen og servicen pü Syddansk Universitet.

Og hvorfor skulle andre desuden interessere sig for, at vi studerende für den bedste uddannelse, hvis vi ikke selv gør det? Jeg vil have den bedste uddannelse, derfor bruger jeg min stemme til universitetsvalget for at sikre, at vi studerende har en stÌrk stemme i de styrende organer pü Syddansk Universitet.

Hvis du ogsĂĽ vil have den bedste uddannelse, sĂĽ brug ogsĂĽ din stemme. Stil ogsĂĽ op som kandidat, nĂĽr du fĂĽr muligheden for det.

Kun ved at vi stiller krav, engagerer os i styringen af vores universitet og bruger vores indydelse, kan vi sikre os, at vi für den bedste uddannelse. Til glÌde for os selv og for hele samfundet.

Q

VALGVALGVALGVALGVALGVALG 30

RUST

/S t

En kÌrlighedserklÌring til universitetet - HVEM HAR SAGT, AT DET SKAL VÆRE SÅ SVÆRT?

Signe Welander Sørensen Formand, Borgerlige Studerende

Rundt om hjørnet venter universitetsvalget, hvor størstedelen af de studerende her ved Syddansk Universitet har stemmeret. Hvad universitetsvalget betyder for dig som studerende, er der sikkert mange, der er i tvivl om. Hos Borgerlige Studerende er vi opmÌrksomme pü betydningen af studenterindydelse, og vi arbejder for medindydelse pü alle de müder, vi formür.

Som studerende har vi igennem vores studenterreprÌsentanter mulighed for at vÌre med til at forme vores uddannelsers form og indhold. Det er en mulighed, vi skal tage til os. Og gøre brug af.

Det er vores uddannelse – derfor skal vores stemme tages seriøst.

I blandt universitetets fornemste opgaver er den at producere viden pü det højeste niveau, og dernÌst en videreformidling af den viden til universitetets egne studenter, samt at gøre denne viden til nytte for omverden. Som uddannelsesinstans er vi nødt til pü mange müder at tÌnke erhvervslivet ind i vores dagligdag pü universitetet. Vi er nødt til at uddanne de nye kandidater til at kunne varetage et job, hvor man ikke har set sig blind pü teorien, udelukkende for teoriens skyld. Teori er en uundvÌrlig del af undervisningen, men den gør det ikke alene. Uden en praktisk forstüelse giver teorien ikke meget i dagligdagen. De muligheder, universitet kan tilbyde, er et privilegium, vi skal vÌre glade for at modtage. Men ogsü noget vi skal yde for. En underviser fra Syddansk Universitet udtalte for nyligt i medierne, at det er en kÌrlighedserklÌring at dumpe de studerende. Han

udtalte i den forbindelse at kun ved at presse de studerende, fremmer man deres viden og dygtiggør dem. Det kan lyde hürdt, men vi er nødt til at huske, at vi gür pü et universitet.

Det skal vÌre hürdt, før det bliver godt. Det er vigtigt at tage ansvar for eget studie. At vi studerende tager vores studie seriøst, forpligter samtidigt universitetet til at tage de studerende seriøst. Ved at vi studerende bliver ved med at gøre universitetet opmÌrksom pü vores ambitioner for studiernes rammer og presser dem lidt, opnür vi i fÌllesskab de bedste resultater. Det kan vÌre svÌrt at vÌre uenig i, at et godt fagligt miljø, kvalitet i undervisningen og ordentlige rammer for faglig og social udvikling er iblandt nogle af de vigtigste faktorer og elementer, i den tid du er studerende. Ingen bedre end os studerede kan vÌre med til at skabe dette. Den gode uddannelse og det gode uddannelsesforløb tror vi derfor pü bliver opnüet ved, at vi som studerende kommer til orde og bliver lyttet til. Brug din stemme til universitetsvalget og vÌr med til at sikre, at studerende für indydelse pü universitetet.

Igennem samarbejde imellem os studerende nĂĽr vi langt, sĂĽ vi beder dig om at stemme til universitetsvalget og give os muligheden for at tale de studerendes sag, der hvor det betyder noget.

Hos Borgerlige studerende vil vi, i samarbejde med Syddanske Studerende, kÌmpe for dig og for vores studie. Vi vil arbejde for, at de studerende bliver hørt og respekteret. Q

VALGVALGVALGVALGVALGVALG 31

RUST

/S t

Skolebus pĂĽ

skinner Mange studerende pendler hver dag mellem København og Odense. En tur, der byder pü forskellige oplevelser. RUST har fulgt en af pendlerne.

Af Louise Uberg & Christina Mia Vinter Foto: Simon Johansen

Det er torsdag morgen. Klokken er 07:41, og Københavns Hovedbanegürd emmer af aktivitet.

Med slutdestinationen for øje farer folk forbi hinanden i en tÌt labyrint af menneskekroppe.

Som trappen ruller op, og et par hvide Adidassneakers trÌder ud pü det isebelagte gulv, lyder et hÌst �godmorgen� efterfulgt af et kÌkt smil og et mildt udbrud af latter. Ordet toner ud af 22-ürige Izabell Nørlem. Hun studerer dansk pü første semester pü Syddansk Universitet og pendler tre gange om ugen mellem sit hjem i Vanløse og campus i Odense.

Izabell Nørlem havde allerede inden studieoptag besluttet, at hun ville pendle mellem øerne. Hun er vant til det fra tidligere, og efter en müned med togkupeen som sit andet hjem er hun stadig optimistisk.

Hun pendler sammen med ere fra studiet.

Alene fra hendes hold er de omkring 10 pend-

32

lere. Sammen bruger de tiden i toget pü at spise morgenmad, snakke og sove. Til at begynde med havde Izabell Nørlem gode intentioner om at bruge pendlertiden pü at lÌse lektier, men indtil videre gür det ikke sü godt, �Jeg forsøger at lÌse to sider, og sü er jeg den, der er faldet i søvn.�

Men det ser hun ikke som et problem, for hun er ikke sü god til at gü tidligt i seng, og pü den müde für hun indhentet den manglende nattesøvn. Derudover giver togturen hende ogsü mulighed for at koble af, hvor hun für et pusterum med tid til egne tanker.

PrimÌrt ser hun det som en fordel, at hun ikke behøver at opgive sit liv i København, og indtil videre har tiden i toget budt pü nogle sjove oplevelser.

XX

RUST

/S t

S HVOR ER DU? Stemningen er til tider ogsĂĽ anstrengt i de travle morgentimer.

Izabell Nørlem fortÌller om, hvordan togvognene er fuldstÌndig proppet, og folk nÌrmest kravler over hinanden, mens en dunst af kaffe og ostemadder fylder kupeerne.

Derfor mü hun ofte nøjes med en siddeplads pü gulvet, men det gør ikke noget, for hun hygger sig sammen med de andre pendlerpiger.

FÌllesskabet mellem dem gør, at det bliver nemmere at komme ud af fjerene. Hvis en af pigerne mangler pü stationen, für hun ikke fred, for sü kimer telefonen, indtil hun dukker op.

33

RUST

/S t

S ALLE BUSSER GĂ…R DA TIL BANEGĂ…RDEN? Det troede Izabell Nørlem og hendes veninder i hvert fald, da de satte sig ind en bus efter en dags forelĂŚsninger. Det viste sig, at ĂŚrkekøbenhavnerne tog fejl, idet de fandt sig selv pĂĽ vej til Vollsmose. “Vi er i bussen. Den ene sidder og sover som altid, og jeg sidder og snakker, sĂĽ jeg opdager ingenting, mens det bliver mere grønt udenfor. Hende, der sover, ĂĽbner øjnene og siger, â€?typisk Odense altsĂĽ, der er bare ikke noget by’,â€? fortĂŚller Izabell Nørlem om busturen.

Først efter tyve minutters tid gik det op for pigerne, at de var pĂĽ afveje og endt i Vollsmose. Da det endelig lykkedes pendlerpigerne at ďŹ nde til banegĂĽrden, ďŹ k de travlt med at nĂĽ deres tog. “Vi løb alt, hvad vi kunne, sĂĽ vi til sidst ikke kunne gĂĽ, fordi vi var løbet sĂĽdan op ad trapperne. Vi stod bare totalt med beton i benene. Vi løb ned til toget og trykkede pĂĽ knappen, men dørene ĂĽbnede ikke, sĂĽ det kørte.â€?

W DET SYGESTE ÅMENNESKE Pendlerlivet er ikke altid bekvemt. Nür alarmen lyder kl. 05.30, kan det vÌre svÌrt at komme op, �Jeg tÌnker bare: ’Det’ løgn!’ Jeg er det sygeste ü-menneske.�

Hun føler sig tit trÌt, og hun kan heller ikke vÌre en del af studiemiljøet 100 procent, da hun helst bare vil hjem efter undervisningen, sü det ikke bliver for sent, inden hun rammer Vanløse.

34

S PENDLERVENINDER Izabell Nørlem sammen med veninderne Ida-Sophia Petersen og Laura Marie Kragelund.

4,5 TIMES DAGLIG TRANSPORT

X

Turen fra Vanløse til Syddansk Universitet i Odense og retur bliver på en dag til 4,5 times transport.

35

RUST

/S t

EfterĂĽr

HELLE HADBERG, 28 ÅR  LÆSER BIOKEMI OG MOLEKYLÆRBIOLOGI PÅ 5. SEMESTER

DET ER KOLDT, MĂ˜RKT OG NOVEMďšş BER UDENFOR, OG JEG LÆGGER MIG I SOFAEN MED ‌ Jeg er i gang med at lĂŚse to bøger. Den ene er let og hurtig at lĂŚse. Og hvis man trĂŚnger til et godt grin, sĂĽ lĂŚser jeg “Den hundredĂĽrige der kravlede ud ad vinduet og forsvandtâ€?, af Jonas Jonasson. Den har en mega lang titel, men den er rigtig sjov.

Man kommer let til at grine højt, selvom man sidder alene.

Hvis jeg sĂĽdan skal fordybe mig, sĂĽ lĂŚser jeg ÂŤTrĂŚkopfuglens Krønikeâ€? af den japanske forfatter Haruki Murakami. Det er bare en enkelt bog, og det er lidt svĂŚrt at fortĂŚlle, hvad den handler om. En mand mister sin kĂŚreste, og sĂĽ prøver han af al magt at ďŹ nde hende. KĂŚrestens familie beder ham om ikke at kontakte hende, men samtidig modtager han ogsĂĽ nogle anonyme opkald. Han oplever mĂŚrkelige sjove ting, det er meget surrealistisk. Hovedpersonen slĂĽr pĂĽ et tidspunkt en mand ihjel med et bat. Forfatteren skriver pĂĽ en mĂĽde, der krĂŚver, at man koncentrere sig om, hvilken verden man beďŹ nder sig i.

36

JEG ER BLEVET RIGTIG NOVEM BERTRIST, OG TIL AT LIVE MIG OP LYTTER JEG TIL ‌ Jeg lytter til Fever Ray, det er lidt elektronisk, men ikke sü meget at man skal vÌre inkarneret. Hun har en speciel stemme, og de optrÌder nÌsten altid med masker pü.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bryder mig heller ikke sĂĽ meget om at lĂŚre folk at kende, nĂĽr jeg skal lytte til deres musik. Det ødelĂŚgger noget for mig. For eksempel hvis man hører Madonna, sĂĽ fĂĽr man pludselig et eller andet mĂŚrkeligt at vide om hende, og det kan godt gĂĽ ind og pĂĽvirke musikken. Fever Rays melodier er ikke som sĂĽdan glade, men der er mange ďŹ nurlige ting i teksten. Det kan man godt bruge en efterĂĽrsaften pĂĽ at lytte til.

Foto: Nanna Sofie Nagy Frejvald og Kasper Larsen

NOVEMBER ER EN FILMMĂ…NED, OG JEG SER DERFOR HELST ‌ NĂĽr jeg skal se ďŹ lm, vil jeg gerne underholdes. Jeg bruger bøger og musik til at tĂŚnke, hvor ďŹ lm er for sjov. SĂĽ jeg ser â€?Pirates of the Caribbeanâ€?. Man bliver underholdt pĂĽ en god mĂĽde, uden man behøver at tĂŚnke for meget. Jeg tror, der er ďŹ re ďŹ lm efterhĂĽnden, men det er mest de første tre, jeg ser. Jeg kan ogsĂĽ godt lide actionďŹ lm, â€?Ocean’s Elevenâ€? for eksempel.

NĂĽr jeg kommer hjem fra universitetet, er jeg trĂŚt, sĂĽ der skal jeg bare underholdes.

Jeg kan godt ďŹ nde pĂĽ at se â€?Ramboâ€?, det synes min kĂŚreste er ret sjovt.

RUST

/S t

Af Nanna Sofie Nagy Frejvald og Kasper Larsen

3-2-1 til sofaen

DET ER KOLDT, MĂ˜RKT OG NOVEMďšş BER UDENFOR, OG JEG LIGGER I MIN SOFA MED ‌ Jeg har jo ikke nogen sofa, og tit nĂĽr det er mørkt og koldt udenfor, betyder det, for mig, arbejdsro. Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved vinteren. Jeg arbejder i forvejen godt om natten, og dagene er bare kortere for tiden. Det betyder usandsynligt mange timer i studiet og dermed ikke for meget ďŹ s og ballade rundt i gaden, som denne sommer er øjet af sted med.

JEG ER BLEVET RIGTIG NOVEM BERTRIST, OG TIL AT LIVE MIG OP LYTTER JEG TIL ‌ jeg er ret glad for, det er blevet efterür, for nu er der mere tid til at lytte til nogle af de utallige udgivelser, der udkommer for tiden. Jeg har altid vÌret glad for musik fra Californien, og netop nu vÌlter det ud med ny god musik derfra. Blandt andet har �Free The Robots�, �Flying Lotus� og �Gaslamp Killer� for nylig udgivet hver deres plade, og med hver deres udtryk og energi er der timevis af spÌndende musik og underholdning til en kold og vüd november müned.

SIMON DOKKEDAHL, MUSIKPRODUCER OG DJ I DEN SORTE SKOLE

NOVEMBER ER EN FILMMĂ…NED, OG JEG SER DERFOR HELST ‌ Det er ikke mange ďŹ lm, jeg fĂĽr set generelt.

Jeg har ikke haft noget tv, siden jeg yttede hjemmefra, og nĂĽr jeg endelig tager mig tid til at smide en ďŹ lm pĂĽ computeren, falder jeg tit bare i søvn i stedet. Jeg kan bedst lide at slappe af til musik, og sĂĽdan har jeg vist altid haft det. NĂĽr det endelig skal vĂŚre, kan jeg bedst lide at se serier. De har ligesom et andet tempo end de este ďŹ lm har, og sĂĽ stopper de aldrig, MĂĽske jeg skulle sĂŚtte et afsnit â€?Eastbound & Downâ€? pĂĽ nu!

Foto: Pressefoto

37

RUST

/S t

from one of your felEach month RUST brings you a telegram international students low students. To accommodate our many English as Sara (Shiyu in Sønderborg this month’s telegram is in Peng) answers the question:

Ĺ’:KDW FDQ , GR WR PDNH P\ XQLYHUVL

W\ EH WWH U"Ĺ“

Telegram from campus oSara (Shiyu Peng), 21 years old, Mechatr nics (SDU Sønderborg) sIf the facilities were a piece of land, the profe cultisors and the whole crew would be the s vators and the students would be what grow From and deďŹ nes the possibilities in the future. can looking at the students at a university, one vision get a good idea of its culture, discipline, and much more. by Students deďŹ ne their university not only most their grades or their achievements, but, their importantly, who they are as individuals: what cultural backgrounds, their personalities, g to they believe in and what they are willin ďŹ ght for.

SELF DISCIPLIN E difI believe that small things can make a big are, ference. Grades and academic ambitions rsity with no doubt, very important for a unive that student. However, it is the small behavior ďŹ t and tells the most about how students feel piece a into their university. To me, picking up an of rubbish says as much as achieving 12 in ting exam; failing an exam is not as bad as chea es/ for what one never studied; returning glass much is plates one borrowed from the canteen er more heart warming than attering a teach in order to get good grades.

Yes, details tell the most. For students, it is not unia need to win a Nobel Prize to make our it in put versit y proud, but to care about it and last the action: Turn o the lights when you are

38

shop one leaving a classroom; tidy up the work es/ glass the n retur when you ďŹ nish working; the el canc en; cante plates you took from the have false printing documents so others don’t in ing chatt keep to wait ages for printing; don’t waile peop of tons the canteen when there are else. ting to eat when you can talk somewhere big a make will we If everyone takes a small step, rsity unive our ng jump on the journey of maki better.

MAK E OUR SELV ES HEARD g As students, we have special angles of seein we n Whe rsity. unive what is happening in the acmeet problems, the most frequently taken ng passi of think few tion is complaining. Only the ge chan can who the messages to someone cursituation. At SDU Sønderborg Campus, we , 1,200 over of lation rently have a student popu ing meet a at ts cipan while we only had 15 parti with held by SSF and De Studerende i Centrum for n Alsio ove Impr a theme of How Can We in. part took Students, which I personally is This very fact made me realize that there atthe ge chan to still a lot of work to be done the titudes of students, and to remind them of right our is It Y. ERSIT fact that THIS IS OUR UNIV and responsibility to give opinions and make rsity ourselves heard in order to make our unive a better place for us.

Best regards Sara

RUST

KALENDER

1. NOVEMBER Odense: Turboweekend kl. 20.00, Posten

16. NOVEMBER Odense: The Floor is Made of Lava kl. 21.00, Posten

Sønderborg: Torsdagscafe: ProjectZero kl. 16.00, Biblioteket Sønderborg

22. NOVEMBER Kolding: Alphabeat, kl. 20.00

Sønderborg: LOC kl. 21.00, Sønderborghus Kolding: “Vi hader Københavnâ€? kl. 19.30, Mungo Park Kolding 2. NOVEMBER Esbjerg: Mike Sheridan kl. 21.00, Huset

november

/S t

29. NOVEMBER Kolding: Gratis rüdgivning og sparring til ivÌrksÌttere kl. 16.00, House of Innovation Sønderborg: Sleep Party People, kl. 21.00, Sønderborghus

Esbjerg: Love Shop kl. 20.00, Tobakken 27. ďšť 28. NOVEMBER Esbjerg: Andreas Bo kl. 19.30 og 20. 00, Musikhuset

30. NOVEMBER Odense: �Disappearing into the Past�, fotoudstilling Brandts KlÌdefabrik Odense: H.C. Andersens Julemarked kl. 16.00-20.00, Sortebrødretorv

4. NOVEMBER Slagelse: Quiz Night kl. 20.00, Upper Hill Slagelse: FC VestsjÌlland – HB Køge kl. 13.00, Slagelse Stadion 5. NOVEMBER Kolding: Romansnak kl. 19.00, Kolding Bibliotek

erende

U18 og stud

T 50% RABA

7. NOVEMBER Odense: Pubquiz kl. 20.00, CafĂŠ Biografen 8. NOVEMBER Slagelse: Teaterstykket Hitler on the Roof kl. 19:30, VestsjĂŚllands Teaterkreds 9. NOVEMBER Slagelse: Joey Moe kl. 21.00, Slagelse Musikhus 10. NOVEMBER Esbjerg: Tolsgaard & Pretzmann kl. 20.00, Musikhuset

AF NIELSEN

13. NOVEMBER Sønderborg: Jonas T. Bengtsson om “Et eventyrâ€?, kl. 16.00, Biblioteket Sønderborg

Afgangsholdet fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskoles prĂŚsentationsforestilling

15. NOVEMBER Kolding: MTV Headbangers Ball Tour 2012 kl. 20.00 Slagelse: Emil de Waal Trio - feat: Elit Nulle NykjĂŚr kl. 20.00, Slagelse Musikhus

VÆRKSTEDET PREMIERE 15. NOV. www.odenseteater.dk 39

JONATAN SPANGS BRYLLUP

TV-2

Magasinet

Magasinet

Torsdag 28/3

Fredag 8/2

MADS LANGER

“BAG DUGGEDE RUDER”

Arr.: JVB Concerts & Kulturmaskinen

Arr.: JVB Concerts & Kulturmaskinen

Magasinet NYHED

Fredag 12/4

TUBORG OG JVB CONCERTS

PRÆSENTERER TINA DICKOW “THE OTHER SIDE TOUR”

ALPHABEAT

Odense Koncerthus

Magasinet

Søndag 3/2

Fredag 30/12

Support: NOAH Arr.: JVB Concerts & Kulturmaskinen

BIG FAT SNAKE - ONE NIGHT OF SIN Arr.: JVB Concerts & Kulturmaskinen

Magasinet

UDSOLGT

Onsdag 6/3

TIM CHRISTENSEN & THE DAMN CRYSTALS

APP-KONKURRENCE! Download JVB Concerts’ nye app og deltag i konkurrencen om koncertbilletter til Alphabeat & Tim Christensen samt øl fra Tuborg.

App'en kan downloades gratis fra Google Play & App Store - læs mere om konkurrencen i app'en eller på JVB.dk under ‘nyheder’

Posten

Lørdag 10/11

ANDERS MATTHESEN

LÆS MERE OM KONCERTERNE PÅ JVB.DK

Arr.: Production Company

Stadium Arena Fyn

Lørdag 10/11 Søndag 11/11

ANDREAS BO:

PLAGIAT Magasinet

SØNDAG UDSOLGT

Scan og hent app!

Torsdag 4/4

TLF: 70 15 65 65 billetnet.dk

TLF: 66 14 01 10 danbillet.dk

jvb.dk

TIL DISSE KONCERTER KAN DER TILKØBES MIDDAG.

12. OKT. - 16. DEC. UDSOLGT

HOVEDSPONSOR

BOOKING: VIP@JVB.DK ELLER TLF. 65 56 03 50 (HVERDAGE 9-15)