NOVEMBER 2013
Teitur “Er det mere værd at gå i biografen end at sidde derhjemme og spise et æble?”
2
RUST REAKTION
INDHOLD
6
REAKTION 6
SDU Fitness kæmper med tomme lokaler (U GHW Q\H ÀWQHVVFHQWHU KRW HOOHU QRW
8
Gør andre glade og fake overskud med DSB 2YHUVNXG L WRJNXSHHQ YLO J¡UH WRJWXUHQ EHGUH IRU GH DQGUH SDVVDJHUHU
UNIVERSITET 9
Når far går i skole 1LHOV 5RVGDKO -HQVHQ O VHU MRXUQDOLVWLN Sn XQLYHUVLWHWHW PHQ KDQ HU RJVn IDU WLO WR GUHQJH
12
Bladkultur: Helvedes forgård , GHQQH PnQHG SU VHQWHUHU YL EODGHW 6\QVYLQNOHU 'HW HU 6\GGDQVN 8QLYHUVLWHWV WLGVNULIW IRU 1RUGLVN OLWWHUDWXU RJ VSURJ
14
Du er, hvor du bor 'HW HU LNNH O QJHUH NXQ GHW GX VSLVHU GHU XGJ¡U GLQ VXQGKHG KYRU GX ERU VSLOOHU RJVn HQ UROOH 0HQ ERU GH VWXGHUHQGH VXQGW QRN"
9
VALG 16
Valg på SDU ’13 8QLYHUVLWHWVYDOJ ² HU GX IRUYLUUHW" 6n In KHU HQ RYHUEOLN RYHU KYDG GHU HU KYDG
18
Valgmåned: Må man vælge ikke at vælge? 9L KDU VDW WR PRGV WQLQJHU VW YQH WLO HQ GLVNXVVLRQ RP KYRU YLGW SROLWLN RYHU KRYHGHW YLUNHU
20
Hvad ville I gøre, hvis I var rektorer for en dag? 'HW VS¡UJVPnO KDU YL QX RJVn VWLOOHW IRUP QGHQH IUD %RUJHUOLJH 6WXGHUHQGH RJ 6\GGDQVNH 6WXGHUHQGH 6H KYDG GH JHUQH YLO QGUH Sn 8QLYHUVLWHWHW KHU
22
Byråd by night +¡U RP 'DQLHO 'DQRVR VRP GHGLNHUHU VLQH DIWHQWLPHU WLO SROLWLN
24
Kommunalvalget: Lokalpolitikken er en usexet midaldrende mand 'HW HU LNNH NXQ Sn XQLYHUVLWHWHW GHU HU YDOJ GHQQH QRYHPEHU 2JVn L NRPPXQHUQH HU GHU PXOLJKHG IRU DW J¡UH GLQ VWHPPH J\OGLJ
26
SAMFUND 26
Portræt af Teitur: Når tiden tikker 0nQHGHQV SRUWU W HU DI 7HLWXU (Q I U¡VN PDQG PHG HW DQGHUOHGHV OLYVV\Q
30
Livslinjen. Når hverdagen bliver for meget )OHUH RJ ÁHUH XQJH ULQJHU WLO IRUGL GH HU YHG DW Jn DOYRUOLJW QHG PHG VWUHVVÁDJHW
32
Fotoreportage: Mellem kunst og computerspil )RWRUHSRUWDJHQ WDJHU GLJ L GHQQH PHG WLO PXVHHW %UDQGWV
36
Folk med fobier bliver fejlbehandlede 0DQ NDQ Y UH EDQJH IRU PDQJH WLQJ QRJOH PHUH DEVXUGH HQG DQGUH 0HQ IU\JWHQ HU UHHO
TUMULT 38
Manden der gik bananas 0DUWLQ 6¡UHQVHQ KDU EHVOXWWHW NXQ DW OHYH DI IUXJW 'HW NODUHU KDQ PHJHW JRGW PHQ HU GHU QRJHQ SUREOHPHU YHG GHW"
40
Traditionen Tro: Gåsen, der blev til en and 0RUWHQV DIWHQ HU DQG RJ VRYV RJ NDUWRÁHU 0HQ KYDG KDQGOHU GHW HOOHUV RP"
41
Månedens novelle: Mus
42
Kalender +YLV LNNH GX KDU QRJHW DW ODYH L QRYHPEHU PnQHG NDQ GX In OLGW LQVSLUDWLRQ KHU
Nr. 7 – 2013
38
7$1'/ *( +DU GX ´ORPPHVPHUWHUµ "
YL JLU· EHG¡YHOVHQ RJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH PRG IRUHYLVQLQJ DI J\OGLJW VWXGLHNRUW
&HQWUXP7DQGO JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN 2GHQVH &LW\ 0LGGHOIDUW
LINKOBAN I KULTURMASKINEN Fredag den 29.november, 2013, kl. 21 Forsalg: 100 kr. / 80 kr. for studerende Dørsalg: 120 kr. / 100 kr. for studerende Billetter og yderligere info: www.kulturmaskinen.com
*U¡QQHJDGH 7HJOJnUGVSDUNHQ
WOI WOI
4
RUST REAKTION
LEDER I november handler RUST om valg. To meget vigtige, og meget oversete, valg Ànder sted i november. Den 19. november er der kommunalvalg, og ugen efter, den 26., er der valg til studienævnene på Syddansk Universitet. Det første valg handler om der, hvor du bor, og hvordan de penge, der er til rådighed, skal fordeles. Skal der være Áere grønne steder, skal folkeskolen have et løft og hvad med kulturen? Det andet valg handler om dig som studerende. Skal du have mulighed for at komme i praktik? Er hjemmeopgaver den bedste form for eksamen for jer? Og skal du eller din kammerat have lov til at gå til eksamen, selvom I er dumpet tre gange? Når man stiller det sådan op, så skal du på én uge stemme om hele din hverdag. Alligevel er der sløj opbakning til begge valg. Sidste år stemte kun 12 procent af de studerende på Syddansk Universitet til studienævnsvalget. Det mener vi i RUST, at vi kan gøre bedre. Vi opfordrer hermed til at give dig og sidemanden et demokratisk spark bagi!
Er du i tvivl om, hvad valget egentlig går ud på, så har vi denne måned en ny sektion, der skal gøre dig klogere på de to forestående valg. Derudover kan du i november måned læse om Niels, der tog det valg at blive far, mens hans stadig studerede. Selvom det kan være en udfordring at få tid til at læse med to unger. Teitur har valgt at sige nej til ræset og er Áyttet tilbage til Færøerne ² både fysisk og mentalt. Annika og Kristian diskuterer, om man kan tillade sig slet ikke at stemme til et valg? Og så kan du møde Martin Sørensen, der har valgt udelukkende at leve af frugt. Er du ambitiøs, fuld af idéer og gåpåmod, så kan du vælge at blive ny chefredaktør for RUST! Den nuværende redaktion takker af ved årsskiftet (et meget svært valg), og vi søger derfor nye kræfter til at føre vores dejlige blad videre. Er du nysgerrig, kan du læse mere om, hvordan man ansøger på side 39. Ja, vi tager mange valg hver dag og gennem hele livet. På vores studie har vi af en tidligere RUST-redaktør lært at vælge efter vores mavefornemmelse. Det råd vil vi gerne give videre. Vi ses ved den elektroniske stemmeboks den 19. og 26. november. Sidste mand til stemmeboksen er en kylling!
På vegne af redaktionen
Rebecca Bodnia
Stine Voigt de Klauman
Faste skribenter: Anne SoÀe Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen. Korrekturlæser: Vivian Pedersen
Rebecca Bodnia $QVY FKHIUHGDNW¡U
Stine Voigt de Klauman &KHIUHGDNW¡U
Lars Düwel 5HGDNW¡U
Maja Mackintosh Johansen 5HGDNW¡U
Ann-SoÀe Guldbæk Rasmussen 5HGDNW¡U
)RWRJUDI -HQV )HYHLOH Forsidefoto: Gitte Post
Udgiver Serviceområdet
Kontakt rust@sdu.dk
Layout Rosendahls Print ² Design ² Media
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Web www.rustonline.dk
Annonceansvarlig Charlotte Harlev rust@rosendahls.dk Rosendahls Print ² Design ² Media
Tryk Rosendahls Print ² Design ² Media
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
Distribution Alle afdelinger af SDU
ISSN 1604-5238
Nr. 7 – 2013
JEG VIL SKABE VÆKST OG JOBS Erhvervslivet skal have bedre rammevilkår, så vi kan sikre jobs og varig velfærd. Læs mere på www.lilleholt.dk
LARS CHR. LILLEHOLT I ODENSE BYRÅD
Hu sk og så at st eg iR n re n r g te b e lis L i ns B o gi o e e m år em 2 p . Nr io ns rå de t
…siger det, som det er
6
RUST REAKTION
Anmeldelse:
SDU Fitness
kæmper med tomme lokaler 600 medlemmer er kommet til, siden SDU fitness åbnede den 11. september. Men det er ikke et overfyldt center, RUST besøger til en times spinning torsdag eftermiddag. 7HNVW DI 1DQQD 6WHHQ 6M¡UVOHY RJ 0DULWD É 5yJYL )RWR DI 1DQQD 6WHHQ 6M¡UVOHY
Det er et delvist tomt og rungende lokale, der byder RUST velkommen torsdag eftermiddag. De grå betonvægge og det blågrønne gulv vækker associationer om folkeskolens idrætstimer. Duften, der møder en, er en smule gummiagtig og steril. Mens receptionisten henviser os til omklædningsrummet, lyder Xanders nougatbløde stemme ud af højtalerne. Receptionisten giver et smil fra sig, men ikke mere end det. Man føler sig ikke helt velkommen. Vi skal lidt rundt i Àtnesscentret, før vi omsider Ànder pigernes omklædningsrum, der er gemt væk bag en sort skærm. Omklæd-
SDU Fitness Medlemskab koster 89 kr. om måneden. Oprettelsesgebyr 100 kroner. cbningstider: 05-24 Tilbyder 16 forskellige hold. Heriblandt Bike, Core, Yoga, Puls, Movement og Zumba. Har nu mere end 600 medlemmer. Forventer omkring 2000 medlemmer Er Ànansieret af Syddansk Universitet og alle instruktører er ulønnede Man skal selv medbringe en hængelås til skabene i omklædningsrummet
Nr. 7 ² 2013
ningsrummet vækker en klaustrofobisk fornemmelse. Én bænk står midt i rummet, der måler max 17 kvadratmeter. Tre brusere og ét toilet er, hvad man kan benytte sig af. Alle skabene skal låses med en hængelås. Det skal medlemmerne dog selv sørge for at have med, men fordi det ikke er oplyst på hjemmesiden, er det muligt at stille sine ting ude i receptionen, fortæller en pige i træningstøj på vej ud af døren. Førstehåndsindtrykket er, at SDU Fitness døjer med opstartsproblemer. Og tomme lokaler, for man skal næsten lede efter aktive mennesker i det ellers store Àtnesscenter på Campusvej. Et køligt spinninglokale Spinninglokalerne er store… og også tomme. Der er kun dukket syv mennesker op til dagens time. Det er lidt akavet, at der er så få, der er mødt op til holdet. Hvis man ser sig over højre skulder, kan man ikke se nogen. Det samme sker, hvis man ser sig over venstre skulder. Hvem skal presse en, når man bliver træt? Hvis man skal holde gejsten oppe, når mælkesyren indtræder, er det vigtigt at kunne se, at andre gør det samme. At man ikke er alene med de trætte ben. Følelsen er derfor lidt underlig, allerede før instruktøren går i gang. Hun er til gengæld er en ung dame, der oser af overskud. Fødderne bliver spændt fast i de splinternye spinningcykler, og alle er klar til afgang. Stille og roligt begynder træningen. Først varmer man op i fem minutter uden instruktør, og det synes særligt nødvendigt i den-
RUST REAKTION ne betonklods af et lokale. Der bliver varmet op til ”Jeg er så glad for min cykel” ² måske en anelse useriøst for et øvet hold. Siden griber instruktøren ind og skifter sang. ”Ja, da! Vi skal en tur i fjeldene, og det bliver en lang bakke.” Dette er selvfølgelig ikke bogstaveligt ment, da man ikke kan rykke sig en centimeter på en spinningcykel. Hele træningen foregår i fantasien. Op ad bakke til sommer og sol De næste 17 minutter går op ad bakke. Der bliver skiftet mellem forskellige positioner og belastninger, og det fungerer udmærket. Man får pulsen op, men det er på eget ansvar, da instruktøren ikke kræver, at man skal skrue op for blusset. Da vi omsider har nået toppen, får vi en lille pause. Puha, den er godt tiltrængt. Pludselig kan jeg høre Birthe Kjær i højtaleren, der desuden har ALT for lav volumen. BIRTHE KJÆR? SOMMER OG SOL? Det er alt for useriøst. Jeg kan mærke, at jeg begynder at blive irriteret. Spas og sjov hører ikke hjemme på et øvet spinninghold. Når Birthe Kjær endelig er færdig, går turen nedad igen. Igen med skiftende positioner, belastning og tempo. Nu spiller det. Instruktøren virker mere på. Hun er mere autoritær og kræver hele tiden, at vi giver den max gas. Det kan mærkes, og folk hiver efter vejret og sveder som svin ² sådan skal det være! Det smitter af med det samme, og jeg har i samme øjeblik glemt alt om børnesange og kvinden, der maler byen rød. Gudskelov. Timen bliver afsluttet med en hård omgang syretræning, hvor man virkelig mærker, at lårbasserne bliver trænet. De sidste ti minutter bliver der strakt ud. Igen bliver man mindet om, hvor pinligt stiv ens krop egentlig er. Et blandet indtryk Men hvordan bliver indtrykket? Blandet. På den negative side har vi den kendsgerning, at musikken ikke var høj nok. Dette skyldes, at man ikke skal høre musik på etagen ovenfor. Jeg var helller ikke begejstret for instruktørens valg af musik. Lidt mere til den hårde side ville være Ànt ² Birthe Kjær får desværre ikke mig til at presse citronen yderligere. Men Mathias Lindekilde på 22 år mener ikke, at det var noget problem at presse sig selv på cyklen. ”Jeg kan godt lide spinningtimerne. Det er jo, hvad man selv gør det til.” De andre i lokalet mente dog også, at musikken var en anelse for lav og en anden ting, der manglede, var uret. Man kunne slet ikke følge med, hvor lang tid man havde været i gang, og det er vigtigt, hvis man vil disponere kræfterne
over en hel time. Til sidst vil jeg sige, at hygiejnen ikke var helt i top. Der var ikke engang desinfektionsspray til at rense cyklerne med. Stakkels den, der skulle sidde på min sadel. På den positive side har vi instruktøren. Hun virkede oprigtigt, engageret og glad. Hun forsøgte at få alle med, og det lykkedes også til tider. Lidt Áere deltagere ville have hjulpet på motivationen. Jeg synes også, at selve cyklerne var rigtig lækre. Man sad godt på dem, og de er meget logisk skruet sammen, så enhver kan Ànde ud af at bruge dem. Jeg går hjem med en okay følelse. Timen var ikke forrygende, men den var heller ikke dårlig. Hvis du vil forbrænde nogle kalorier på en meget enkel måde, er spinning den rette løsning. Men en ting er sikkert: SDU Fitness kæmper med tomme lokaler… endnu…
RUST´s vurdering af timen:
Brugernes vurdering af timen:
Inden spinningtimen snakkede RUST med Patrick Rune Shanahan Henry, der er formand for bestyrelsen, om Àtnesscentrets fremtid. Han var meget positiv, omkring den gode opstart og alle de nye medlemmer. Så vi havde en god fornemmelse af, at centeret var meget brugt, og det hele spillede. Det var måske ikke helt den opfattelse, vi Àk, da vi befandt os i centeret. Centret var meget tyndt befolket, og omklædningsrummene ualmindeligt små. Men med det sagt, skal alle have en chance for at forbedre sig. Så hvis SDU Fitness får styr på de sidste Ànesser, kan det blive et helt udmærket Àtnesscenter.
Nr. 7 ² 2013
7
8
RUST REAKTION
GØR ANDRE GLADE OG FAKE OVERSKUD MED DSB .OXPPH DI 0DULD +ROP 0LNNHOVHQ ,OOXVWUDWLRQ DI 6WLQH 9 GH /\NNHER Som studerende gælder det for langt de Áeste, at cyklen er det eneste selvejede transportmiddel. Derfor foregår det ofte med de lange InterCity-larver, når man skal hjem til mors mørbrad eller til fest hos Silke og de andre venner i Aarhus. En togtur er dog ikke bare et fysisk Áytteri fra ét punkt til et andet. Ved at huske på, at man ikke er alene i toget, kan man både gøre andre glade, og med simple tricks kan man samtidig se overskudsfuld ud. Første skridt er at forstå den urgamle regel: ”Først går folk ud, og derefter kan du hoppe ombord”. Det er ikke kun høÁigt, men det er også logisk, idet der bliver frigivet plads, som du kan overtage. Hvis du frygter, at din høÁighed koster dig en siddeplads, kan du med stor fordel benytte den klassiske Holmens-blokade. Ved at stille dig klods op af døren med kroppen naturligt, men bredt skærmende for dem bag dig, kan du være sikker på at komme først ind i toget, samtidig med at du lod alle andre komme ud først. Blokaden er et godt redskab til at ligne en overskudsbombe, da du kan stå og slappe af, mens du høÁigt venter. NOTE: Holmens-blokade virker kun, hvis den udføres ved døren modsat stationens udgang. Ellers kommer du til at skulle vige for menneskemængden, der skal ud, fordi du står i vejen. Det gør det umu-
Nr. 7 – 2013
ligt at bevare sin plads lige foran indgangen, og du kan ende med at stige ind sidst. Hvis du scorer en siddeplads, kan du roligt slappe af og nyde turen. Næsten. For her er en gentleman-regel, der siger: ”Overlad din plads til nogen, der har mere brug for den end dig”. Der er ikke noget direkte facit på, hvem det er, men gamle mennesker hører til den kategori. De Áeste gamle mennesker kender til gentleman-reglen, da den havde sin storhedstid i sporvognene, og da ordet ”jernbane” var et hit. Derfor er det en Áot og nostalgisk gestus. Ved at lade dem overtage din plads, gør du ikke alene en anden umanerligt glad. Der er en chance for, at der er nogen, der efter at have set din overskudshandling og de anerkendende blikke, der følger med, næste gang vil kopiere det. NOTE: Samme overskud forventes ikke, hvis du har købt en pladsbillet. Der er desværre også risiko for, at toget er så spækket med mennesker, at en siddeplads ligger lige så fjernt som en hyggeaften mellem Obama og Kim Jong-Un. Derfor kan du blive nødt til at slå dig ned i togets gang. Det har i årevis været anvendt som opholdssted, når kupeerne har været proppet, og DSB ikke har magtet at koble et par ekstra togsæt på. Hvis din eneste plads i toget er i gangen, er du nødt til at
have for øje: ”En plads i gangen er ikke det samme som en siddeplads i kupeen”. Det bør ikke overraske dig, at der er folk, der skal forbi, og derfor nytter det ikke noget at tage en lur eller begrave dig dybt i Harry Potters verden. Du kan komme ud for at skulle gøre plads for folk, der skal ombord på toget, ligesom der er nogen, der skal på toilettet. Du skal være opmærksom og gøre plads i stedet for at få ejerfornemmelser over den lille plet gang, du har optaget. Ved at være opmærksom og bane vej for andre, før de skal stå og sparke til dig, skaber du en aura af overskud ² og du kan sagtens høre musik samtidig, så togturen ikke bliver helt uden morskab. NOTE: Træning af Matrix-lignende bevægelser hjemmefra kan vise sig at blive en nyttig egenskab. Ikke mindst fordi det ser sejt ud. Der skal ikke meget til, før du kan signalere overskud og samtidig gøre en god ting for en medpassager. Det fornemmeste er, at dit udadtil blomstrende overskud potentielt bliver kopieret af din sidemand. På den måde kan du være medstifter af god rejsekutyme og overskuds-oseri på en af de mange togture, som Ànder sted hver dag.
RUST UNIVERSITET
Når far går i skole Studerende har alle sammen nok at se til, men Niels Rosdahl Jensen har måske lidt mere. Han har nemlig to drenge, han skal passe udover sit studie. Alligevel er det ikke så meget, fordi han går i skole, at timerne i døgnet er for få. Sådan er det bare, når man er far. 7HNVW RJ IRWR DI 0DMD 0DFNLQWRVK -RKDQVHQ
”Far… Fa-aar!” Halvvejs inde i en sætning bliver Niels Rosdahl Jensen afbrudt af sin 3-årige søn Sixten, der er træt af, at hans storebror er god til gemme. ”Hvad så?” ”Ved du, hvor Olivar er?” ”Nej, du må Ànde ham.” Sixten står midt på legepladsen med armene hængende ned langs siden. Han kigger sig lidt uengageret omkring, så den grønstribede spids på hans elefanthue svinger fra side til side. Så vender han igen sine store, ærlige øjne mod sin far og siger: ”Det kan jeg ikke.”
Man bliver indimellem forstyrret, når man er far. Det er et vilkår. Og et vilkår, Niels ved, kræver, at man er ekstra forudseende, når man skal have dagene til at hænge sammen. ”Jeg har lige haft et fag, hvor jeg havde 17 dage til at skrive en eksamen. Der prioriterede jeg sådan, at jeg sad fra klokken otte-ni om morgenen, når de var aÁeveret, til en tre stykker, og så kunne vi hente børnene og være sammen med dem, til de skulle i seng, og så kunne jeg slappe af om aftenen. Så havde jeg skolearbejde, familietid og afslapning,” forklarer Niels og griner lidt af det Àkse arrangement. Han var 25 år, da han Àk Sixten og havde et år forinden mødt sin kone Joan, som studerede pædagogik og allerede havde sønnen Olivar. De Áyttede sammen i Odense, hvor Niels var begyndt at studere journalistik. Og med det åbnede et land af ukendt territorium sig.
Nr. 7 – 2013
9
10
RUST UNIVERSITET ”Helt i starten da jeg lige var Áyttet sammen med Joan, og jeg skulle aÁevere Olivar i børnehave, der følte jeg mig godt nok… da jeg kom ned i børnehaven, og de andre forældre var sådan: ind, ud. Svups - madpakken i køleskabet. Og jeg stod dér og vidste knap nok, hvad jeg skulle.”
“Det er nok det, der var og er det hårdeste ved at få børn. Der er knap så meget tid til at være sig selv og være ung. Man er meget forælder” Far frem for alt Faderrollen sidder efterhånden mere naturligt på Niels. Som den mørkebrune uldsweater, de fornuftigt fodformede sko og det rolige gemyt gør det. Nu er han 28 og i gang med at skrive sin bachelor, og han synes på Áere måder, det har været gavnligt at blive far. ”Jeg er blevet meget mere moden og ansvarsbevidst. Og det synes jeg helt klart er en fordel. Det kan jeg også bruge på min uddannelse, for jeg tager nok tingene mere seriøst, end jeg gjorde før.” Han roder sig lidt i det mørke skæg og kigger ned, mens han tænker og træder sig selv lidt over tæerne. Så kigger han op og fokuserer. ”Jeg er nok blevet mere selvsikker. Altså… det er ligesom at blive voksen. Før var jeg ung, så blev jeg voksen.” Men når man er voksen, er der også mange ting, man må gå på kompromis med.
Nr. 7 – 2013
”Man skal tilsidesætte sig selv rigtig meget. Man kommer selv sidst i køen med alle de behov, der skal stilles: mad og søvn… Det er nok det, der var og er det hårdeste ved at få børn. Der er knap så meget tid til at være sig selv og være ung. Man er meget forælder,” siger han, mens han har et vågent øje på legepladsen for at sikre sig de to drenges positioner. Sixten bager sandkager og Olivar, der er dukket frem fra sit skjul bag det store skur i legepladsens fjerne ende, spankulerer dovent over og hænger op ad bænken, hvor vi sidder. ”Hvad laver du, far?” ”Jeg bliver interviewet. Jeg skal i det der blad, jo.” ”Mmm…” Der bliver en lille pause, hvor Olivar ikke helt ved, hvad han skal gøre af sig selv. Gemmelegen er slut, fortæller han. ”For Sixten gider ikke være med til det mere.” Tiden tæller Niels, Olivar og Sixten kommer herned på legepladsen næsten hver weekend. Området tilhører egentlig en børnehave, men de lader velvilligt lågen stå åben, så legesyge forældre og børn kan komme og gynge og grave på deres fridage. ”Det er derfor, vi går herned. For vi har jo ikke nogen have, og de trænger til at krudte af.” Og det kommer de nok til at gøre i noget tid. Livet med have ligger nemlig ikke lige inden for rækkevidde for en familie med to på SU. Men til gengæld er der tiden. For selvom Niels nogle morgener står op, får drengene gjort klar, cykler med Sixten bag på konens cykel og Olivar foran på sin egen, aÁeverer dem i skole og børnehave, kører hjem og skifter cykel og møder i skole klokken kvart over ni, ville den situation, nok ikke se anderledes ud, hvis det var på arbejde, han skulle møde. Og der er andre tilfælde, hvor det at være studerende faktisk er en force.
RUST UNIVERSITET ”En af de store fordele ved at være forældre, når man er studerende, er, at det er lidt mere Áeksibelt. Man kan læse om aftenen, når de sover. Og man kan bedre blive hjemme fra studiet, hvis den ene er syg. Det giver ikke på samme måde problemer, tænker jeg, som at blive hjemme fra arbejdet.”
Solen skinner på legepladsen. På de grønne mælkekasser, der står i aparte konstellationer hist og her. Og på Niels, der tålmodigt skubber Sixtens gynge alt efter hans kommando, indtil den lille stemme bliver træt og skal hjem og have sin middagslur. Så følges de tre drenge ud fra legepladsen og krydser vejen mod deres lejlighed, som de gør det hver weekend.
Niels kan også tit hente drengene tidligere, end hvis han havde en ni-til-fem-stilling. Og selvom livet som far og studerende ikke byder på meget plads til ungdomsliv eller dyre vaner, er det heller ikke det, der står øverst på listen i den lille familie. ”Vi har prioriteret at have tiden sammen med dem i stedet for at have alverdens penge til store rejser og store ting. Det har vi ikke haft. Vi har prioriteret tiden.”
Jeg er nok blevet mere selvsikker. Altså… det er ligesom at blive voksen. Før var jeg ung, så blev jeg voksen.
Nr. 7 – 2013
11
12
RUST UNIVERSITET
Helvedes forgürd I ür er det 150 ür siden, at verdens første undergrundbane übnede. London Underground var et teknologisk mirakel ved übningen den 9. januar 1863, og miraklet blev bestemt ikke mindre af, at man i 1890 übnede en elektrisk undergrundsbane. Tag med pü en tur tilbage til 1860’ernes London, og se, hvordan det hele startede. $I $VEM¥UQ 5XQH 5LLV .QXGVHQ 58%,&21
¾-HJ ÀN PLW I¥UVWH LQGWU\N DI +DGHV L GDJ RJ KYLV GHW YLUNHOLJ HU VnGDQ Vn VNDO MHJ DOGULJ PHUH J¥UH QRJHW JDOW ¾ Med disse ord beskriver en rejsende en tur med The Undergrounds damptog i 1880’erne. Det var helvedes forgürd, intet mindre. Det er da ogsü nÌrliggende at spørge, hvor klogt det egentlig var at køre med damptog under jorden. Luften i tunnellerne har nok ikke ligefrem vÌret sundhedsfremmende, men det skrÌmte nu kun fü vÌk. For alle andre var The Underground en velsignelse, der gjorde det muligt at bo bedre, rejse hurtigere og mere behageligt og transportere Londons eksplosivt stigende befolkning. Jeg vil i det følgende gennemgü nogle hovedtrÌk af historien om verdens Ìldste undergrundsbane. Millionbyen London London var i 1800-tallet verdens ubestridte økonomiske centrum ² det var her, man skulle vÌre. Befolkningen voksede fra 1 mio. i 1800 til 2,5 mio. i 1850. Millionbyen London var dog ved at drukne i sin egen befolkning. Der herskede kaos pü gadern, og det var der stigende utilfredshed med blandt byens borgere. I 1830 übnede den første jernbane mellem Liverpool og Manchester, men London Àk
først en jernbaneforbindelse i 1837. Man havde dog her endnu ikke füet øjnene op for jernbanetransport i byen. Grunden til det britiske jernbane-net var nu blevet lagt, og i 1840’erne blev der nu pü kort tid fremsat rigtig mange forslag om mere eller mindre urea-listiske jernbanelinier ² den første sükaldte Railway Mania. Denne pludselige storm af forslag Àk det britiske parlament til at indse, at der her mütte lidt planlÌgning til. Den første af mange kongelige kommissioner om jernbaner, The Royal Commission on Metropolis Railway Termini, blev udpeget i 1846, da halvdelen af London ellers ville vÌre blevet jÌvnet med jorden for at bygge jernbaner ² forudsat, at de da var blevet bygget, hvilket ingenlunde var nogen selvfølge. Kommissionen nüede frem til, at man ikke skulle tillade bygning af jernbaner i en zone i det centrale London (se kortet). Under jorden Beslutningen om ikke at tillade jernbanestationer i det centrale London medførte, at der hurtigt blev skabt en hel ring af jernbanestationer nord for Londons centrum (se kortet). Der var mange kreative forslag til at forbinde disse stationer, men ikke desto mindre tog det over ti ür at fü gennemført forslaget om en underjordisk jernba-
%\JJHULHW DI 0HWURSROLWDQ 5DLOZD\ PHGIÂĄUWH EHW\GHOL JH JHQHU IRU /RQGRQV EHERHUH +HOH YHMH EOHY JUDYHW RS MHUQ EDQHQ ODJW RJ GHW KHOH RYHU GÂ NNHW LJHQ 7XQQHOERULQJ YDU HQGQX LNNH PXOLJW
Nr. 7 – 2013
ne ² den, der siden Àk navnet The Metropolitan Railway, verdens første underjordiske jernbane. Først skulle den dog lige bygges, og at anlÌgge Metropolitan Railway var ikke nogen simpel opgave. Det var endnu ikke muligt at bore tunneller, som man gør i dag, sü i stedet benyttede man den sükaldte �cut and cover�-metode. Man gravede simpelthen et stort hul, lagde skinner, byggede murstensbuer hen over og lagde en vej ovenpü igen. Det siger sig selv, at det medførte ganske betydelige gener for de folk, der boede og arbejdede langs de berørte veje. Metropolitan 9. januar 1863 übnede The Metropolitan Railway sü endelig ofÀcielt, og denne dag kørte omkring 30.000 mennesker med banen, men det skulle hurtigt vise sig, at linien ogsü pü lÌngere sigt var en kÌmpesucces. Allerede mens linien var ved at blive bygget, begyndte man at planlÌgge udvidelser. Metropolitans succes medførte i de følgende ür intet mindre end 259 projekter til nye jernbaner i London ² de à este blev dog afvist. Luftkvaliteten i tunnellerne var under heftig debat, mange havde negative ting at sige om den ² dog sjÌldent sü negative som i citatet i indledningen. Nogle var dog ogsü mere positive ² ikke mindst Metropolitans PR-afdeling, der fremførte, at atmosfÌren i tunnellerne ligefrem var gavnlig, ja, det var nÌrmest som at tage pü et lille kurophold. Pü et punkt var Metropolitan dog sÌrdeles moderne ² der var nemlig rygning forbudt. Man har nok ment, at lokomotiverne røg nok i forvejen. Dette forbud var dog kortvarigt, da rygervogne snart blev gjort lovpligtige. En cirkel uden ende IdÊen om en cirkulÌr linie hele vejen rundt om Londons centrum var ganske übenlys. Det skulle dog vise sig at blive overordentlig svÌrt at realisere den idÊ. I 1864 blev en
plan vedtaget, som bestod af mindre udvidelser af den eksisterende Metropolitan-linie i øst og vest, mens resten af cirkellinien skulle udfyldes af et nyt selskab, der Àk navnet Metropolitan District Railway (for nemheds skyld her kaldet District). District begyndte snart at opføre sin del af linien, men her stødte man ind i süvel praktiske problemer i form af vand, kloakker osv. som en betydelig modstand mod de forstyrrelser, som �cut and cover�-processen medførte. District var snart i økonomiske vanskeligheder og tøvede med at fÌrdiggøre Circle Line. Ligesom Metropolitan fandt man ud af, at det var meget dyrt at bygge �cut and cover�-linier i det indre London ² isÌr nür man ikke fulgte gadenettet, som den første del af Metropolitan havde gjort.
Rust har i denne omgang besøg af RUBICON – bladet fra det historiske fakultet. Artiklen her er et uddrag fra #1 2013, og er man nysgerrig pü mere, Àndes hele artiklen inklusiY litteraturoYersigt dpr. RubiFon udkommer tre gange om üret og kan Àndes Yed historie instituttet oYer for kantine 4.
Topmület af disse stridigheder mü dog siges at vÌre en episode i august 1884, hvor Metropolitan og District var oppe at toppes om retten til et bestemt sidespor. District kørte et fuldt bemandet tog ind pü sidesporet og spÌndte det fast med kÌder. Metropolitan svarede igen ved at sende tre lokomotiver for at trÌkke det fastgjorte tog vÌk. Det lykkedes dog ikke ² men det mü have vÌret ganske morsomt at se. I stødet Mens Metropolitan og District sloges indbyrdes, skete der andetsteds i London et teknologisk gennembrud, som skulle fü
lig planlagt med henblik pü kabeldrift, men efterhünden som man udvidede lÌngden, mütte man indse, at det ikke lÌngere var prak-tisk. Altsü tyede man til elektriciteten, der pü dette tidspunkt stadig var en ny og uprøvet teknologi ² Paris’ Metro übnede først i ür 1900. Forbløffende nok blev banen fÌrdig til tiden og kunne übne i november 1890. Den led dog afgjort af begyndervanskeligheder. Endestationen pü nordsiden (King William Street) kunne kun rumme Êt tog, da den var konstrueret til kabeldrift, og bakken derop var sü stejl, at de ikke alt for kraftige lokomotiver nogle gange mütte prøve à ere gange, før de kom op.
Bedre blev det ikke, da Metropolitan udpegede Edward Watkin til direktør i 1872 og District James Staats Forbes i 1870. De var begge to store navne i den engelske jernbanebranche, men uheldigvis kunne de to ikke udstü hinanden. Det skulle vise sig at blive lidt af et problem, nür nu de skulle drive Circle Line sammen. Først skulle linien dog bygges fÌrdig, og heller ikke her hjalp manglen pü samarbejde mellem Metropolitan og District, som allerede havde vÌret et problem, men som kun blev vÌrre med Watkin og Forbes ved roret. I 1875 manglede der stadig et lille stykke af cirklen, men pü trods af det befordrede Metropolitan nu 48 millioner passagerer og District nogenlunde det halve. Den manglende fÌrdiggørelse af Circle Line begyndte nu at blive latterlig, og udenforstüende greb ind og Àk de to Àrmaer til midlertidigt at indgü vübenhvile og fü bygget den fÌrdig. Den 17. september 1884 kunne Circle Line (som ofÀcielt hed Inner Circle) sü langt om lÌnge ofÀcielt übnes. DesvÌrre for passagererne kunne Forbes og Watkin dog stadig ikke holde fred. Metropolitans tog kørte med uret pü det yderste spor og Districts mod uret pü det inderste. De to selskaber accepterede naturligvis ikke hinandens billetter ² samarbejde ville jo have vÌret uhørt. Hvert Àrma havde sit eget billetkontor, og i teorien skulle passagererne sü henvises til det selskab, der havde den korteste rute til deres destination, men dette blev der set stort pü, nür forholdet mellem selskaberne var ekstra køligt. Det betød, at en stakkels passager, der egentlig skulle have vÌret fem stop med Metropolitan, kom 22 stop med District i stedet.
0HWURSROLWDQ 5DLOZD\ YDU RSULQGHOLJ PHQW VRP HQ IRUELQGHOVH PHOOHP GH IRUVNHOOLJH MHUQEDQHUV HQGHVWDWLRQHU RJ GHUIRU NXQQH DOPLQGHOLJH WRJ RJVn IRUWVÂ WWH QHG L WXQQHOOHUQH +HU HU GHW HW EUHGVSRUVWRJ IUD *UHDW :HVWHUQ
massiv betydning for Londons fremtidige transportnet. Det var nu blevet teknologisk muligt at grave tun-neller lÌngere nede i jorden med den første primitive �tunnelboremaskine�. Denne teknologi havde naturligvis übenlyse anvendelsesmuligheder til undergrundsbaner, der sü kunne undgü den besvÌrlige �cut and cover�-metode. I disse dybe tunneller kunne man ikke køre med damp, da der manglede den smule udluftning, man havde ved de tidligere overà adetunneller, sü her mütte der bruges kabler eller noget ganske nyt, nemlig elektricitet. Der havde tidligere vÌret enkelte fejlslagne forsøg pü at skabe en tunnel under Themsen og bruge den til traÀk, men i 1886 startede arbejdet pü det, der skulle blive til City & South London Railway. Linien var egent-
Banen snoede sig ligeledes meget mere, end det var nødvendigt, da man sü vidt muligt holdt sig under offentlig vej for at undgü at skulle betale til grundejere. Dette er noget, man stadig har den tvivlsomme fornøjelse af i dag, nür man kører med The Underground pü visse strÌkninger. Den vÌsentligste mangel var dog nok, at man mente, at der jo ikke var noget behov for vinduer i vognene ² der var jo ikke noget at se pü! Én ting ved City & South London var unik ² der var ingen klasseopdeling. Det var der simpelthen ikke plads til i de korte tog. Og ligesom med elektriciteten skulle dette vise sig at blive begyndelsen pü en ny Ìra i undergrundsbanens historie.
Nr. 7 – 2013
14
RUST UNIVERSITET
, r e u D r o b u hvor d Står slikautomaten tæt på dit undervisningslokale, eller er det nemt at gå ned og svede i fitness? Vores omgivelser har betydning for, om vi lever sundt. $I $QQH 6RÀH )HOG
Det sunde liv er på mode. Men ligesom SU’en kan holde dig fra at købe designerskjorten, så begrænses du også af, hvor du færdes. Din adgang til at træne eller spise sundt er vigtig for, om du faktisk gør det. Forskning peger nemlig på, at det sunde valg skal være det lette valg, hvis vi oftest skal tage det. Finn Mogensen fra University College Syddanmark er i gang med en undersøgelse blandt 25.000 folkeskoleelever landet over. Han vil undersøge om eksternaliteter, som at være nabo til Papas Pizza, kan få os til at droppe de gode intentioner om spelt og selleri. Han siger, at de samme mekanismer arbejder, når vi går ned ad campus’ gange. ”Det tyder på, at adgang til idrætsfaciliteter er vigtig. Jo tættere man er på dem, jo oftere benytter man dem, og dermed har man større potentiale for et sundere liv,” siger han. Dermed kan SDU Fitness altså give en opblomstring i de studerendes sundhed. Finn Mogensen siger, at forskningen viser, at tilgængeligheden af sportsaktiviteter og sund mad ikke bare påvirker vores opfattelse af, om vi er sunde. Forskningen kan også sætte fokus på, om samfundet skal indrettes på en måde, hvor borgerne hjælpes til at tage det gode valg.
Nr. 7 – 2013
Fra teori til praksis Syddanske studerendes nye mulighed for at få muskler og vådt pandehår i skoletiden er blevet prioriteret fra ledelsens side. Det siger rektor Jens Oddershede. ”Jeg mener, at vi på universitetet skal tage vores egen medicin. Vi underviser og forsker i sund livsstil og folkesundhed, og så skal de studerende og ansatte også have mulighed for at gennemføre de gode principper i praksis.” Jens Oddershede siger, at de på universitetet godt er klar over, at det sunde alternativ skal være inden for rækkevide. Derfor har ledelsen igennem en årrække arbejdet på at give universitetets sundhed en vitaminindsprøjtning. Kantinerne skal have ernæringsrigtig mad, og der skal være motionsmuligheder for de, der har lyst. Ledelsen har da også del i opstarten af SDU Fitness, som gør det nemt at træne andet end bodegamusklen i fredagsbaren overfor. Ifølge rektor har SDU Fitness næsten 1000 medlemmer. ”Jeg er ikke i tvivl om, at tilslutningen til Àtness skyldes, at det er let tilgængeligt,” siger Jens Oddershede.
TUBORG OG JVB CONCERTS PRÆSENTERER
KØB BILLE T NU
NIK & JAY
Fredag 29/11 | Arena Fyn LÆS MERE PÅ JVB.DK TLF: 70 15 65 65 billetnet.dk
TLF: 66 14 01 10 danbillet.dk
jvb.dk
HOVEDSPONSOR
KØB BILLE T NU
TUBORG OG JVB CONCERTS PRÆSENTERER
BURHAN G Torsdag 5/12 | Magasinet, Odense LÆS MERE PÅ JVB.DK TLF: 70 15 65 65 billetnet.dk
TLF: 66 14 01 10 danbillet.dk
jvb.dk
HOVEDSPONSOR
16
RUST VALG
VALG PÅ SDU ’13
– Kampen om din uddannelse
Hvorfor er der valg på SDU, og hvad er det lige, vi stemmer om? Præcis en uge efter du har sat dit kryds hos kommunen afholdes et valg, hvor kvaliteten på din uddannelse er eneste dagsorden. 7HNVW DI 5HEHFFD %RGQLD ,OOXVWUDWLRQ DI /LQH 7RUQYLJ 0DUWLQXVVHQ
Som i det politiske liv skal du til valget på Syddansk Universitet vælge, hvilken kandidat du ønsker skal repræsentere dig. Dog er vi ikke ude i emner som betalingsringe og erhvervsskoler, der nok ikke har betydning for din hverdag. Valget handler om netop din hverdag. Emnerne er for eksempel opbygningen på din uddannelse, eller om du skal have mulighed for praktikforløb. I stedet for ”folketinget” eller ”byrådet” er navnet nævnet ² studienævnet. Og det er hér, at det virkelig rykker. ”Studienævnet har så meget at skulle sige! For eksempel kan man få stoppet nedskæringer af valgfag eller ændret eksamensformen. Skal vi fokusere mere på praktikforløbet? Hvad gør vi med frafald? Det er dér, hvor du kan ændre på din uddannelse, ” fortæller Clement Lyngborg Tofterup, der er kandidatstuderende på økonomi og har siddet i studienævnet det sidste år. Studienævnet er det eneste sted, hvor de studerende ved lov har medbestemmelse. Loven siger nemlig, at 50 procent af et studienævn skal bestå af studerende ² og det giver helt unikke muligheder, mener Faton Nesimi, der er journaliststuderende og repræsentant i studienævnet:
”I studienævnet har du helt konkret indÁydelse på dit studie ² det er en meget direkte indÁydelse. Både ved dispensationsog meritsager, men også på udviklingen af dit eget studie og godkendelse af eksamensplan og skemaer. For eksempel har vi på journalistik snakket om optagelsesprøven til studiet. Hvilke delelementer, den skal indeholde.” En dispensationssag er en ansøgning om at få lov til at gå til eksamen ² for eksempel hvis man er dumpet tre gange, og derfor ekstraordinært skal have en ekstra chance. Eller hvis man på grund af sygdom ikke kan møde op til eksamen og afleverer blankt. Sidste år var skræmmende Kun 16 % af de studerende på Syddansk Universitet greb sidste november muligheden for indÁydelse og stemte til valget. Konsekvensen var, at ud af 133 valg var 80 fredsvalg, og hele 22 valg bortfaldt, fordi ingen stillede op. Ved et fredsvalg bliver alle, der stiller op, valgt ind. Helt uden kamp. ”Det er let nok at brokke sig, men lige så snart man har muligheden for at gribe ind, så gør man det ikke. Det er proble-
VALGET PÅ SDU ’13: 5. november kl. 12: Frist for at stille op til valget 26. november kl. 9: Det elektroniske valgsted åbner 27. november kl. 19: valgstedet lukker 28. november: Resultaterne af valget offentliggøres Du skal stemme elektronisk. Du modtager en mail på din sdu-mail med linket på dagen. Studienævnet består af 50% studerende. Formanden er studielederen, mens næstformanden er en studerende. Repræsentanter til studienævnet er på valg hvert år. Valg af studerende til akademisk råd, universitetsråd og ²bestyrelse er på valg hvert andet år. Næste gang er 2014.
Nr. 7 – 2013
matisk bare at sidde og klage over tingene. Det svarer til at klage over politikerne på Christiansborg og så ikke gide at stemme,” mener Faton Nesimi. Så lige nu er situationen, at der Áere steder mangler studerende til at råbe op for dem selv, men også i lige så høj grad for at råbe op for deres fremtidige medstuderende.
Hvis man har valgt at gå på et studie, så har man også interesse i at sidde i sit studienævn. Det vigtigste er, at man ikke lader sig slå til vægs. Peter Lykkegaard, formand for Syddansk Studerende. ”Mange tænker: ’Jeg når alligevel at blive færdig, før tiltagene bliver gennemført, så det er ikke relevant for mig’. Men hvis vi ikke skaber en kultur nu, kommer der aldrig til at sidde studerende og få indÁydelse på SDU’s fremtid,” fortæller Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende. Faton Nesimi har det sidste år selv mærket hvor meget indÁydelse han som repræsentant i studienævnet har haft: ”Det har helt klart levet op til min forventning i forhold til indÁydelse. Det år, jeg har siddet i studienævnet, har været sjovt og lærerigt. Det er interessant at være med til at lægge linjen for en hel uddannelse og udvikle fagene.” IndÁydelse på studieophold og -start. I nogle sager kan det være de studerende mod de ansatte, og det er derfor vigtigt, at man har mod på at stille kritiske spørgsmål og kunne sige fra over for de universitetetsansatte.
RUST VALG Finder man modet til at slå i bordet, så er der mulighed for at få indÁydelse på alle aspekter af uddannelsen. ”Hvis man for eksempel gerne vil have Áere på udlandsophold, så er det i studienævnet, at man presser på,” fortæller Peter Lykkegaard. I Slagelse har håndteringen af den nye mulighed for gruppeeksamen været på dagsordenen i studienævnet for erhvervsøkonomi det sidste år, fortæller Daniel Sentow, der har siddet i studienævnet for erhvervsøkonomi i Slagelse. For der er ingen grænser for, hvad der kan diskuteres inden for universitets regime. Alle kan stille op Der afholdes et månedligt møde i hvert studienævn på cirka to timer. Clement Lyngborg Tofterup og Faton Nesimi vurderer begge, at de bruger en time på forberedelse før mødet. Det er ikke meget arbejde, men udbyttet er til at tage og føle på, fortæller Clement Lyngborg Tofterup: ”Jeg har siddet i elevrådet på gymnasiet, men det overrasker mig, hvor meget mere man har at sige i studienævnet. Der bliver hørt efter, når man siger fra.” Alle heltidsstuderende har mulighed for at stille op til studienævnet for deres uddannelse.
Så det er bare at gribe muligheden, mener Peter Lykkegaard: ”Hvis man har valgt at gå på et studie, så har man også interesse i at sidde i sit studienævn. Man skal ikke være afskrækket af at skulle kunne alt muligt. Det vigtigste er, at man ikke lader sig slå til vægs ² nytænkning er vigtig,” understreger han.
At stemme til november er også et spørgsmål om at give dem, der sidder i studienævnet den bedst mulige platform for at kunne bestemme noget. Clement Lyngborg Tofterup, studierepræsentant for økonomi Vælger man at sætte sig i stolen i studienævnet, er det vigtigt at beholde den studerendes hat på i alle sager ² og ikke kun, når det gælder egne interesseområder. ”Man repræsenterer ikke kun sig selv, men også sine medstuderende. Man er jo valgt af sine medstuderende ² forhåbentlig,” siger Peter Lykkegaard.
Men det er langt fra alle, der er valgt af deres medstuderende. Og det kan godt give legitimitetsproblemer, fortæller Clement Lyngborg Tofterup: ”Det er svært at prøve at få indført noget, når jeg kun har 26% af de økonomistuderende bag mig. At stemme til november er også et spørgsmål om at give dem, der sidder i studienævnet, den bedst mulige platform for at kunne bestemme noget.” Men det handler ikke kun om at stemme den 26. november. Det handler i lige så høj grad om at gribe fat i repræsentanten, hvis man er utilfreds med hverdagen på sit studie. ”Hvis der er noget, du er utilfreds med, skeptisk overfor eller hvis du har en undren over tingenes tilstand, så kontakt din studierepræsentant. På journalistik er vi gode til at gøre det over facebook. Det kan være en, der skriver ”Hej repræsentanter Faton og Amalie. Hvordan kan det her være?” Det vil jeg klart anbefale, man gør. Det er fedt at få forskellige holdninger på skrift med op til mødet for studienævnet,” fortæller Faton Nesimi.
Nr. 7 – 2013
17
18
RUST VALG
VALGMÅNED: Mü man vÌlge ikke at vÌlge? I november stiller Kristian Guldfeldt op til büde kommunalvalget og valget pü SDU. Annika Raunstrup har valgt aldrig at stemme. Til de underlÌggende toner fra en müned, der kommer til at handle om valg, er de mødtes til en snak om, hvorfor vi stemmer og hvorfor nogle vÌlger at lade vÌre. $I /RXLVH /¥QVPDQQ
.ULVWLDQ NQDSSHU WUH GDQVNYDQG RS 0HG FLWUXV VRP $QQLND KDU EHVWLOW 9L VLGGHU L .RQVHUYD WLY 8QJGRPV ORNDOHU PLGW L 2GHQVH ,NNH KHOW QHXWUDO JUXQG IRU WR VWXGHUHQGH GHU HU PÂĄG WHV WLO HQ VQDN RP GHPRNUDWLHW RJ QRYHPEHUV NRPPHQGH YDOJ )RU GHUHV XGJDQJVSXQNWHU HU YLGW IRUVNHOOLJH .ULVWLDQ *XOGIHOGW HU MXUDVWXGHUHQGH E\ UnGVNDQGLGDW IRU .RQVHUYDWLY 8QJGRP RJ VWLO OHU RS IRU 'H %RUJHUOLJH 6WXGHUHQGH WLO YDOJHW Sn 6'8 $QQLND 5DXQVWUXS HU MRXUQDOLVWVWX GHUHQGH Sn WUHGMH VHPHVWHU RJ VWHPPHU DOGULJ Kristian Guldfeldt: Overhovedet ikke? Ikke pĂĽ noget tidspunkt? Annika Raunstrup: Nej. +XQ U\VWHU Sn KRYHGHW
har nogle holdninger. TvĂŚrtimod. MĂĽske er det faktisk dĂŠt, der er galt. For efter at jeg ved sidste valg havde lĂŚst samtlige partiprogrammer, gik det op for mig, at der ikke var noget parti, hvis holdninger jeg hundrede procent kunne stĂĽ inde for. Og sĂĽ vil jeg hellere lade vĂŚre.
KG: Og det er jo ret sjovt. For mens der lige nu er meget fokus pĂĽ, at den unge generation er dem med den laveste valgdeltagelse, sĂĽ er vi faktisk de mest aktive, hvis man ogsĂĽ regner vores aktivitet pĂĽ de sociale medier med. Her tager vi stilling, og her er vi dem, der debatterer mest.
KG: Men det synes jeg ogsĂĽ er noget helt andet, end hvis man slet ikke sĂŚtter sig ind i det. PĂĽ den mĂĽde siger du jo egentlig bare, at du ikke kan lide noget af det, der er pĂĽ menukortet, og derfor vĂŚlger du ikke noget af det.
AR: Det gør jeg ogsü utrolig meget. Og i virkeligheden er der jo nok meget politik skjult i de ting, jeg laver. Politik kan nok bare ikke undgüs.
AR: PrĂŚcis. For jeg synes ogsĂĽ, der er mange unge, som synes, det er sindssygt vigtigt at stemme, men som egentlig ikke ved, hvad deres parti sĂĽ stĂĽr for.
KG: Det hüber jeg da heller ikke, at der er nogen, der prøver pü. Men jeg synes da, at det er et skridt pü vejen, at du deltager i südan nogle debatter. Sü kan det da vÌre, du pü sigt für lyst til at stemme. 'HU EOLYHU HW ¥MHEOLNV VWLOKHG
KG: Hold da fast. (W ÂĄMHEOLNV VWLOKHG AR: Jo, vent lige lidt. Jeg mĂĽ have stemt, lige da jeg blev 18. Hvad var det nu, det var til...
KG: Men sĂĽ skal man hellere gĂĽ ned og stemme blankt, sĂĽ man stadig indgĂĽr i statistikken, for jeg tror heller ikke, der er nogen, der kan vĂŚre hundrede procent enige med et parti. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at jeg er konservativ ind til benet, sĂĽ er jeg stadig ikke enig med alt, hvad partiet mener.
AR: Jeg fylder 23 i nĂŚste mĂĽned?
AR: Det hører jeg ofte. Men det kan jeg ikke. Sü mü jeg starte mit eget parti, sü jeg kan fü det, som jeg vil have det.
KG: Det mĂĽ have vĂŚret kommunalvalget i 2009.
'H JULQHU EHJJH WR RJ WDJHU HQ DIYÂ EQHQGH WnU DI KYHU GHUHV GDQVNYDQG IÂĄU $QQLND IRUWVÂ WWHU
AR: Ja, det passer meget godt. DĂŠr stemte jeg, fordi det var nyt og spĂŚndende. Men jeg har ikke gjort det siden. Jeg kan ikke huske, hvem jeg stemte pĂĽ, men en stor del af det var nok, fordi mine forĂŚldre sagde, at det skal man.
AR: Pjat. Der er selvfølgelig nogle ting, der er rigtig vigtige for mig, og selvom det lyder egoistisk og forkÌlet, sü har jeg ikke lyst til at gü pü kompromis her.
KG: Hvor gammel er du?
0HQ Vn HU GHU MR RJVn DQGUH PnGHU DW GHOWDJH L GHPRNUDWLHW Sn
KG: Men du har aldrig gjort det siden? AR: Nej. Men det er nu ikke, fordi jeg ikke
Nr. 7 – 2013
AR: Jeg deltager rigtig meget i debatter, pĂĽ Facebook isĂŚr.
KG: Har du füet lyst til at stemme? $QQLND JULQHU OLGW RSJLYHQGH AR: Nu har jeg müske füet det til at lyde som om, jeg ikke gider blande mig, fordi det hele er noget lort. Det synes jeg ikke. I virkeligheden er det nok, fordi jeg synes, det hele fungerer Ànt, uanset hvem der sidder med nøglerne til Statsministeriet. KG: Men er det ikke en forkÌlet holdning at have? At det egentlig gür meget godt, sü derfor er det lige meget, om jeg blander mig? AR: Det ved jeg ikke. Jo. Det kan da godt vÌre. KG: Ja, for jeg tror faktisk, at det er symptomet pü, hvorfor sü mange unge ikke stemmer i dag. At man egentlig har det meget godt og har svÌrt ved at se forskellen ved at gü ned og stemme.
RUST VALG $QQLND QLNNHU KG: Men det gør en forskel, i hvert fald i det lange løb. Ellers får politikerne for frie tøjler, og det kan man kun løse ved at deltage aktivt i valgene. Om det så er ved at stemme på et parti, blankt eller bare gå ned og skrive et eller andet henover stemmesedlen. AR: Må man det?
AR: Nej, det siger jeg ikke til dem. Bare fordi jeg ikke stemmer, betyder det jo ikke, at det er ligegyldigt for dem, der er omkring mig. Jeg ville aldrig forsøge at presse den holdning ned over hovedet på andre. Jeg siger ikke, at det, jeg gør, er det mest rigtige, og at alle andre bør følge mit eksempel. På ingen måde.
KG: Så du synes faktisk ikke, at det du gør, er det rigtige? AR: Det er det for mig. Men det er ikke nødvendigvis det rigtige for alle andre. KG: Nej.... Okay. 'H W¡PPHU ÁDVNHUQH AR: Dér kan vi godt slutte.
KG: Du må gøre alt, hvad du vil med den stemmeseddel. AR: Fedt! Så gør jeg det! +XQ JULQHU KG: Du kunne jo gå ned, vende stemmesedlen om og skrive på bagsiden, at du først stemmer, når samfundet bliver bygget op af laks. +XQ JULQHU HQGQX PHUH AR: Så gør jeg det! KG: Så ender den godt nok som ugyldig stemme, men så er du i det mindste med i statistikken. AR: Ja. Så er vi vel lige vidt. KG: Men så har du gjort det? AR: Ja... )ODVNHUQH Sn ERUGHW HU YHG DW Y UH WRPPH AR: Jeg har det altså ikke særlig godt med, at vi slutter med, at jeg har sagt ja til, at jeg nok er forkælet. 'H JULQHU EHJJH WR AR: Men jeg ved ikke, hvordan vi ellers skal slutte. Jeg kan da godt se, at det virker egoistisk og forkælet. Jeg tror bare ikke, jeg ser sådan på det. For det skal jo ikke ses, som om jeg blander mig udenom, sådan at alle andre bare må tage sig af det. KG: Men det er jo det signal, du sender? AR: Ja, sådan ser det nok ud for dig. KG: Nej, ikke kun for mig, også til dine studiekammerater for eksempel. Du siger egentlig til dem, at de lige så godt kan lade være. At det er ligegyldigt?
Nr. 7 – 2013
19
20
RUST VALG
University of Fantasy .OXPPH DI Peter Lykkegaard Hansen. )RUPDQG IRU 6\GGDQVNH 6WXGHUHQGH VWXGHUHQGHV LQWHUHVVHRUJDQLVDWLRQ YHG 6\GGDQVN 8QLYHUVLWHW
Fantasien kender ingen grÌnser. Som barn skabte vi alle et utal af fantastiske drømmeuniverser, der gjorde helt almindelige lege til utrolige rejser i tid og rum. Mennesker er kendetegnet ved en enorm fantasi, der gør os i stand til at udtÌnke nye innovative løsninger pü gamle problemstillinger. Universitetet er i denne forbindelse en børnehave for voksne, hvor vi fortsat kan give vores fantasi frit spil, ligesom da vi var børn. Hvis jeg var rektor, sü skulle Syddansk Universitet vÌre 8QLYHUVLW\ RI )DQWDV\. Hvor vi, over 26.000 studerende, havde de bedste vilkür for at gøre tanke til handling og fantasi til virkelighed. Alle studerende har fantasien, men ikke alle bruger den. Det betyder at mange idÊer aldrig bliver tÌnkt og dermed ny viden, vi aldrig für. Syddansk Universitet skal ikke bare gøre det let eller opfordre til at studerende bruger deres fantasi. Syddansk Universitet skal krÌve det og bygge universitetet op omkring det. Det lyder meget à yvsk, at tale om øget fantasi pü universitetet. Men som rektor, sü vil jeg sÌtte handling bag ordet. Vi skal opstille mül for à ere studenterdrevne initiativer, sü à ere studerende engagerer sig i at skabe nyt pü universitetet. Et konkret mül vil vÌre, at der skal vÌre aktive studenterforeninger pü alle studier, hvor studerende skaber faglige og sociale aktiviteter for deres medstuderende. Et andet konkret mül er, at alle studier skal tilbyde alle studerende forløb, hvor den studerende skal omsÌtte fantasi til virkelighed. Nu kommer spørgsmület sü, hvorfor skal universitetet bruger krÌfter pü, at sÌtte studerendes fantasi i spil? Svaret pü dette er ret simpelt: Det har altid vÌret universitetets fornemste opgave, at fü men-
nesker til at tĂŚnke nyt og dermed skabe ny viden til glĂŚde for hele menneskeligheden. Det er vigtigt at forstĂĽ, at universitetet ikke er en skole, hvor man skal lĂŚre det, andre mener er det vigtigste. Studerende skal ikke reproducere “gammelâ€? viden fra deres undervisere, men i stedet producere ny viden, der skal bygges ovenpĂĽ den gamle. Syddansk Universitet skal vĂŚre en børnehave, der sĂŚtter studerendes fantasi i spil og krĂŚver, at den studerende skal bidrage aktivt til at skabe nyheder og sĂŚtte nye ting i gang. I dag mĂĽler vi universiteterne pĂĽ, hvor meget undervisning de tilbyder de studerende, men hvis jeg var rektor, sĂĽ skulle vi ogsĂĽ mĂĽle, hvor meget nyskabelse de studerende tilbyder universitetet. Syddansk Universitet er fyldt med over 26.000 hoveder fyldt med fantasi, der, hvis de blev udnyttet optimalt, kunne skabe verdens mest innovative og fantastiske studiemiljø, hvor studerende i endnu højere grad selv gjorde fantasi og drømme til virkelighed. PĂĽ 8QLYHU VLW\ RI )DQWDV\ stiller vi højere krav til studerende om at bruge deres fantasi, men det stiller ogsĂĽ højere krav til universitetet selv. Hvis universitetet skal vĂŚre den børnehave for voksne, som det er tiltĂŚnkt, sĂĽ krĂŚver det en legeplads, hvor studerende kan boltre sig, og hvor man tĂŚnker muligheder i stedet for begrĂŚnsninger. Universitetet er vores samfunds generator for ny viden. Derfor skal universitetet emme af studerendes fantasi og vĂŚre det sted, hvor der er plads og rum til at tĂŚnke skĂŚvt og ud af boksen. Hvis jeg var rektor, sĂĽ var jeg ikke ked af, at kalde Syddansk Universitet for verdens bedste børnehave eller 8QLYHUVLW\ RI )DQWDV\.
VALGVALGVALGVALGVALGVALG Nr. 7 ² 2013
RUST VALG
21
Vejen til det gode liv er brolagt med uddannelse $I Danni Toftegaard Vander Sn nU GHU HU IRUPDQG IRU %RUJHUOLJH 6WXGHUHQGH VDPW PHGOHP DI $NDGHPLVN 5nG Sn GHW VDPIXQGVYLGHQVNDEHOLJH IDNXOWHW
Hvis jeg var rektor pĂĽ Syddansk Universitet for en dag, ville jeg holde fokus pĂĽ tre ting: Ă˜get faglighed, større involvering af erhvervslivet og en øget internationalisering. Kvalitet og faglighed pĂĽ universiteterne stĂĽr nemlig for Borgerlige Studerende som det helt centrale. I Borgerlige Studerende tror vi pĂĽ, at vejen til det gode liv er brolagt med uddannelse. I Danmark har man dog igennem de senere ĂĽr haft en kedelig tendens til at omskrive dette til: Vejen til det gode liv er brolagt med en akademisk uddannelse. Man er i dag sĂĽ fokuseret pĂĽ, at alle skal vĂŚre akademikere, at man beder universiteterne om at tage imod studerende, som ikke er i nĂŚrheden af at besidde et fagligt niveau, der gør dem i stand til at vĂŚre en del af det akademiske miljø. Dermed siger vi ikke, at universitetet kun er for overklassen eller for de fĂĽ privilegerede, men vi ønsker et universitet for den faglige elite. I følge SDU’s strategiplan for 2020 skal vi have lige sĂĽ mange studerende som Københavns Universitet. Det mener vi ikke hører sammen med faglighed. Vi oplever, at det øgede optag desvĂŚrre har som konsekvens, at fagligheden daler. Dette har ført til, at man i dag bruger lĂŚngere tid pĂĽ at opnĂĽ en lavere faglighed end før. Denne udvikling har vi som universitet - og samfund - ikke rĂĽd til.
Ovenstüende problematik skal isÌr ses i lyset af det pres, der er pü universiteterne fra politikernes side med hensyn til det sükaldte STc-system, hvor universitetets indtÌgter udelukkende bliver baseret pü, hvor mange studerende der bestür deres eksaminer. Dette har ført til en udvikling imod et masseuniversitet, som netop ikke er vejen til at opnü højere faglighed. TvÌrtimod! Derudover ønsker vi et større fokus pü erhvervslivet pü universitetet. Det er ikke blot vÌsentligt for os studerende at have kundskaber indenfor det teoretiske, men det er i sÌrdeleshed ogsü vigtigt at fü indblik i det praktiske. Et øget samarbejde med erhvervslivet vil samtidig ogsü kunne kaste nye forskningsprojekter af sig. Dette bliver skabt pü baggrund af studerende, der für indsigt i erhvervslivet, og derved arbejder med konkrete projekter - hvilket vil have som positiv sideeffekt, at der vil blive skabt à ere studiejobs. Flere studiejobs i Odense vil gøre det nemmere büde at begynde og slutte sin uddannelse pü SDU. Det sidste punkt pü min dagsorden vil vÌre et større fokus pü internationalisering. Globaliseringen stiller i dag større og større krav til, at de studerende, og de ansatte, kan navigere i en international sammenhÌng. Det er derfor vigtigt at prioritere udlandsophold büde for de studerende og de ansatte. Viden skabes i stigende grad i internationale netvÌrk og med Ànansiering fra internationale donorer. Pü samme müde efterspørger danske virksomheder ogsü i større grad kandidater med internationalt udsyn. Derfor er det ønskvÌrdigt, at man som universitet kan til-
byde fÌrdigudviklede udvekslingsaftaler med udenlandske institutioner til alle studerende. Slutteligt vil jeg dog pütage mig rollen som forholdsvis spydig over for den konkurrerende organisation, Syddanske Studerende. Pü deres hjemmeside fremgür det, at de er en studenterforening for alle pü tvÌrs af studieretning, studieby og partiskel. Jeg vil dog hÌfte mig ved det sidste, da dette bestemt ikke er trovÌrdigt. Deres formand, Peter Lykkegaard Hansen, er som bekendt tidligere DSUformand. Samtidig har de netop ansat Morten Madsen som politisk koordinator - ligesü medlem af DSU. Jeg har intet at indvende over for, at man tager udgangspunkt i en politisk tankegang. Jeg synes dog at organisationen burde bekende kulør i stedet for at kalde sig en studenterforening for alle pü tvÌrs af partiskel. Som rektor skal man gü forrest i kampen for et bedre universitet. Derfor bør det vÌre enhver rektors opgave at kÌmpe for øget faglighed, større involvering af erhvervslivet og en øget internationalisering.
VALGVALGVALGVALGVALGVALG Nr. 7 – 2013
22
RUST VALG
BYRÅD BY
NIGHT
Studerende om dagen. Politiker om aftenen. Daniel Donoso Rasmussen jonglerer en hverdag som studerende samtidig med et utraditionelt studiejob som kommunalpolitiker. Det har både givet ham politisk hår på brystet og rystende rejseoplevelser. 7HNVW RJ IRWR DMI $QQD 5DDE N Dagtimerne bliver brugt på gangene på RUC, og så er der lige plads til et byrådsmøde om aftenen. Det bliver hurtigt nogle lange dage, når man som Daniel Donoso Rasmussen både prioriterer et fuldtidsstudie og et job som kommunalpolitiker.
”Man er forpligtet af det som politiker. På et almindeligt job kan man få en anden til at tage en vagt for én. Det kan ikke på den måde som politiker. Der er man selv forpligtet til at møde op. Så man har større frihed men samtidig et større ansvar.”
Med sine 25 år falder Daniel i øjnene ved bordet til møderne i byrådet. På de andre pladser er gennemsnitsalderen nemlig omkring det dobbelte. Han er lige startet som kandidatstuderende på socialvidenskab og kommunikation på RUC, og er samtidig aktiv kommunalpolitiker i Høje Taastrup kommune. De sidste Àre år har han siddet i byrådet for SF, og hans navn står som nummer to på listen, når der igen er kommunalvalg den 19. november.
Militærkup ind med modermælken Daniels politiske engagement begyndte, da han som 15-årig blev aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Og interessen for politik har han bestemt ikke fra fremmede. Daniel forklarer med et stort grin, at hans far har ”klare politiske holdninger”. Men påvirkningen fra Daniels mor har været den største: ”Min mor er Áygtning fra Chile under det chilenske militærkup (11. september, 1973, red.). Hun arbejde på præsidentpaladset, da det blev bombet. Hun Áygtede derfra, fordi alle, der arbejdede der, blev kollektivt dødsdømt. Hun har været med til at opdrage mig med en stor social indignation, som har gjort, at jeg har haft lyst til at være politisk engageret i det samfund, vi lever i.”
Studiejob i byrådet Daniel bruger alt i alt omkring 20 timer om ugen på sit engagement i kommunalpolitik. Det ville mange andre studiejob også kræve, og han ser det derfor ikke som noget ekstraordinært. Det gælder bare om at strukturere sin tid ganske godt. Daniel bruger mellem 12 og 14 timer på fysisk at være på studiet, og møderne som kommunalpolitiker er koncentreret omkring en bestemt uge, der bliver kaldt udvalgsugen. Alt derudover består af forberedelse og masser af læsning. Det har den fordel, at Daniel selv kan disponere sin tid og læse, når han har lyst. Daniel ser langt Áest fordele ved sit job som kommunalpolitiker. Men selvom han sammenligner det med et ganske almindelige studiejob, støder han også på nogle anderledes begrænsninger:
Nr. 7 ² 2013
Døråbner til krig og Kurdistan Byrådsarbejdet har både givet Daniel en masse oplevelser og rigtig mange gode historier. Det politiske arbejde har åbnet døre for ham blandt andet i form af rejser. Tre gange har han været i Bolivia for at lave relationer mellem partier, og som byrådsmedlem har han været i den tyrkiske del af Kurdistan ved grænsen til Iran, hvor der var krig. ”Det var en ekstrem oplevelse, hvor der går militærfolk rundt
RUST VALG med geværer. Man kunne virkelig se, hvordan de undertrykte folk,” fortæller Daniel eftertænksomt og fortsætter, ”Men det betød rigtig meget for de mennesker, der bor dernede, at man var der som politiker. For politiet og militæret behandlede dem meget bedre, når de vidste, at der var politisk repræsentation i byen. Så turde de ikke skyde eller slå dem ned. Så den uge, man var dernede, det var den uge, hvor de kunne være mere trygge. De kunne gå på gaden og være sig selv. Det betyder meget, når bare det, at man er tilstede, kan gøre en forskel.” Rejsen til Kurdistan er en oplevelse, Daniel aldrig ville have fået, hvis ikke det var for byrådsarbejdet, og den har gjort stort indtryk: ”Der var en helt masse regler dernede. For eksempel skulle bilens forlygter være slukkede, når vi kørte forbi militærbasen, så de kunne kigge ind. Det glemte vi en gang, og så kom militæret ned og smadrede forruden på bilen! Bare som afstraffelse fordi vi glemte det. Militærfolkene går rundt med hætter, så man ikke kan se, hvem de er. Hvis de skyder en, så kan de ikke blive identiÀceret.” Kaoskamp om lygtepælene Under mere hjemlige himmelstrøg er der også dramatiske, men dog mindre blodige, oplevelser at hente som byrådsmedlem. November og dermed kommunalvalget er nemlig lige om hjørnet. For kandidaterne startede valgkampen allerede et år før med at planlægge valgprogram, hvad der skal skrives i medierne, hvor der skal hænges plakater op, deles Áyers ud og så videre. Men det bliver først rigtig dramatisk nogle uger før: ”Man starter med at sætte valgplakater op tre uger før. Man må først starte klokken 23, men alle tyvstarter!” griner Daniel, ”Nogen tyvstarter klokken 22 eller 21 for at få de gode lygtepæle! Da jeg stillede op for Àre år siden og var helt nyudklækket byrådskandidat, var jeg meget lovlydig. Så vi startede ikke før klokken 23. Der var alle de gode pladser bare taget. Det kommer ikke til at ske igen i år!” Daniel går allerede og glæder sig, og han vil råde alle til at prøve at være en del af den nat: ”Det er ret fedt at være med til! Man står der til langt ud på natten, og det er rent kaos. Det er alle mod alle. Man løber hen med stigen, op på stigen og op med plakaten og så ned igen. Så kan man se de konservative 100 meter længere nede af vejen. Man har spottet den samme lygtepæl, og så er det bare om at løbe alt hvad man kan for at få den rigtige plads! Man tror det ikke, men det er en oplagt mulighed for at vise sine skills.” Det koster både tid og penge at være i valgkamp. Selvom partiet betaler noget til plakater og Áyers, så vil alle kandidaterne gerne skille sig ud. Daniel fortæller, at det hurtigt kan blive en dyr fornøjelse: ”Hvis man gerne vil have det ekstra, der adskiller en fra de andre kandidater, så skal man selv lægge det til. Og på den måde bygger alle kandidaterne jo ovenpå. Man kan godt lægge 15-20.000 kr. i valgkampsperioden. Det er ret meget ² særligt som studerende.” De underrepræsenterede unge vælgere Selvom Daniel også interesserer sig for ældrepolitik, så er der nogle helt naturlige årsager til, at han måske brænder lidt mere for ungdomspolitik. Desværre er det ikke helt så nemt at komme ud til de unge vælgere: ”Det er svært at komme ud i medierne. Lokalavisen skriver selvfølgelig om kommunalpolitik, men der er ikke ret mange unge, der læser lokalavisen,” siger han smilende og fortsætter, ”Vi bru-
ger også Facebook, men der får man kun fat i dem, der allerede er enige med én. Og som typisk allerede er politisk engagerede.” Daniel mener, at den helt store fordel ved kommunalpolitik er, at man kan se, hvordan man har indÁydelse på sit lokalsamfund. Der er ikke langt fra beslutningsbordet til den konkrete effekt i kommunen. Man går rundt mellem de mennesker, beslutningerne har en betydning for. Det ser han som en kæmpe motivation og belønning: ”Jeg har blandt andet været med til at vedtage, at der skal være et musiksted på kulturcenteret, hvor der er bevilliget 18 millioner til. Det var en af mine mærkesager. Og så har jeg kæmpet for, at der skal opsættes vindmøller. Og nu ser det ud til, at vi kan opsætte én vindmølle i kommunen!” siger Daniel og griner, ”Det er jo bedre end ingenting.” Gift med kommunen De sidste Àre år har Daniel ikke har haft mulighed for at bo i andre kommuner end Høje Taastrup. Når man sidder i byrådet, er man nemlig samtidig bundet til at bo i den kommune, man er valgt ind i. Ellers mister man sit mandat. Og hvis han bliver valgt ind igen, er han også stavnsbundet til kommunen de næste Àre år. Når alle vennerne eksempelvis rykker til København, er det ikke så sjovt at blive tilbage. Det må man tage med. I politik er der ikke nogen garantier, og på den måde adskiller Daniels studiejob sig også fra de Áeste andres. Hans kontrakt løber aldrig længere end Àre år, før det igen er op til vælgerne, om han har gjort sig fortjent til at fortsætte: ”Som jeg ser det, er der 50-50 sandsynlighed for, at jeg bliver valgt ind. Hvis jeg ikke bliver valgt ind, har jeg fået mulighed for at tage til Sydamerika og studere halvandet år. Så det er en backup-løsning!” siger han med et stort smil. Daniel er derfor fortrøstningsfuld uanset om han fra januar næste år skal fortsætte sit arbejde som kommunalpolitiker, eller han skal læse sine studiebøger i Sydamerikas varme. Og selvom han skulle rykke teltpælene op og sætte kursen mod Sydamerika, er han ikke i tvivl om, at han vil savne politikken så meget, at han vender tilbage. Tilbage til fremtiden Daniel har nemlig også politiske ambitioner for sin fremtid. Præcis hvordan den skal forme sig, må tiden dog vise. Men tiden som kommunalpolitiker ser han uanset hvad som en kæmpe fordel: ”Det er en stor ting at kunne skrive på sit CV, hvis man gerne vil noget indenfor politik eller organisationer. Så ved de, man har erfaring indenfor de områder. Jeg vil gerne fortsætte en politisk karriere eller indenfor nogle organisationer. Eller ambassadearbejde. Alt det hører jo inden for samme politiske ramme.” Daniel giver jobbet som kommunalpolitiker tommelÀngeren opad og sine klareste anbefalinger. Det er et ansvarsfuldt job, og derfor kræver det både tid og engagement. Han ser det som en stor tillidserklæring fra de vælgere, der har givet ham deres stemme, og det forpligter. Men derfor er det ikke kun seriøs debat og partipolitiske skænderier: ”Det er rigtig hyggeligt at sidde i byrådet. Selvom man er dybt uenige i byrådssalen, så er det bare hyggeligt, når man sidder senere og spiser sammen og snakken går omkring bordet. Folk får måske en cognac, og alle falder ned på jorden,” siger han smilende, ”Selvom vi er uenige politisk, kan vi sagtens omgås. Man lærer at adskille sine politiske holdninger fra de personlige relationer.”
Nr. 7 – 2013
23
n e k k i t i l o p l a Lok er en mi
24
RUST VALG
Nr. 7 – 2013
RUST VALG
25
usexet, d n a m e d n e daldr De 18 til 24-ĂĽrige har svĂŚrt ved at forholde sig til kommunalpolitik, som de ďŹ nder bĂĽde svĂŚrt og uinteressant. I Horsens arbejder et 26-ĂĽrigt byrĂĽdsmedlem pĂĽ at gøre lokalpolitikken nĂŚrvĂŚrende for de unge. $I .DUHQ /HUEHFK
Nür vejen gür til de kommunalpolitiske stemmeurner den 19. november, vil vÌlgerne under 25 ür vÌre i undertal, ligesom der heller ikke vil vÌre mange unge ansigter pü landets lygtepÌle i ugerne op til valget. Og det er ikke sü sÌrt, hvis man spørger Yngresagens formand, Anders Vildsø Andreasen.
Manglen pü unge ansigter pü plakaterne bliver beskrevet som en del af forklaringen. Pü landsplan er andelen af byrüdsmedlemmer mellem 18 og 30 ür godt 4 % pü trods af, at gruppen udgør 16 % af befolkningen.
�Man skal jo overbevise de unge om, at det, der bliver besluttet i byrüdet, er vigtigt, og at det berører dem. Det er bare svÌrt, nür dem, der trÌffer beslutningerne, er mÌnd over 50. Lokalpolitikerne für minus tre i büde udstrüling og den müde, de forsøger at sÌlge deres politik og holdninger til unge. De gør lokalpolitikken usexet.�
Andreas Boesen er med sine 26 ür det yngste medlem af Horsens Byrüd, hvor han har siddet side om side med de øvrige socialdemokrater siden sidste kommunalvalg i 2009. Udover byrüdsposten sidder han som formand for Kulturudvalget, mens han passer sine studier i Statskundskab ved Aarhus Universitet. Byrüdet er kommunalbestyrelsen i Horsens Kommune, og som Kulturudvalgsformand stür Andreas Boesen i spidsen for kulturudvalget, der rüdgiver byrüdet om de kulturelle forhold i kommunen.
De unge skal tÌnkes ind i de beslutningsprocesser, som foregür i byrüdene og kommunalbestyrelserne. Ja, og sü skal de unge lokalpolitikere blive bedre til at fortÌlle om arbejdet i kommunen ² for eksempel ved at tage ud pü uddannelsesinstitutionerne. �Og sü mü de unge lokalpolitikere gerne sÌlge dem selv pü, at de er unge. For det er altsü en god ting, at de er det,� siger Anders Vildsø Andreasen. For lokalpolitikken er en svÌr størrelse for de 18 til 24-ürige. En ny undersøgelse fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) viser, at tre ud af Àre unge Ànder lokalpolitik svÌrt eller uinteressant. Og det kommer til udtryk pü valgdagen, hvor de er langt mere usikre om, hvorvidt de vil stemme sammenlignet med deres forÌldre og bedsteforÌldre.
Men der Êr unge ansigter at Ànde pü plakaterne rundt om i landet.
5 hurtige til Andreas Boesen +YRUIRU HU GHW YLJWLJW IRU GH XQJH DW NRPPH WLO VWHPPHXUQHUQH GHQ QRYHPEHU" I Danmark har vi reprÌsentativt demokrati. Det betyder, at vores folkevalgte forsamlinger skal vÌre reprÌsentativt sammensat, og reprÌsentere alle grupper i samfundet. Derfor er det vigtigt, at der sidder unge, gamle, mÌnd, kvinder, direktører, arbejdere og sü videre. Hvis unge ikke stemmer, bliver deres interesser ikke reprÌsenteret.
ner til at dyrke idrÌt i fritiden? Skal det koste fÌrre penge at gü i musikskolen, og skal det vÌre muligt at gü til drama pü højt niveau samtidig med gymnasiet? Skal vi have en spÌndende midtby, hvor det er fedt at vÌre? )RUVWnU GX KYRUIRU GH XQJH I¥OHU VLJ K JWHW DI QnU VQDNNHQ IDOGHU Sn ORNDOSROLWLN" Ja. For det første har rigtig mange ikke noget forhold til deres kommune, fordi de ved, de skal videre til en anden by. Forholdet opstür først, nür de slür sig ned og begynder at interessere sig for, om børnehaverne er gode nok. Derudover er der for lidt fokus pü det. Alle skoleelever burde have besøg af en byrüdspolitiker og besøge rüdhuset. +YRUGDQ YLO GX J¥UH ORNDOSROLWLN VS QGHQGH IRU XQJH" Jeg arbejder for et ungerüd for ungdomsuddannelserne, sü de kan blive hørt og se, at de kan gøre en forskel. Derudover arbejder jeg med alt fra guidede byrüdsmøder til at holde oplÌg pü skoler. Derudover sÌtter vi stemmebokse op pü uddannelsesstederne. +YDG KDU RYHUUDVNHW GLJ PHVW PHG SURFHVVHUQH L ORNDOSROLWLNNHQ" Ting tager tid. Lang tid. .LOGH WLO WDO 5DSSRUW IUD .25$ /RNDOSROLWLN RJ ERUJHUH VHSWHPEHU
+YLONH NRQNUHWH HNVHPSOHU HU GHU Sn KYRUGDQ GHQ IÂĄUWH SROLWLN L NRPPXQHQ SnYLUNHU GH XQJH" Hele kulturomrĂĽdet er et godt eksempel. Skal vi have bedre haller og kunstgrĂŚsba-
Nr. 7 – 2013
26
RUST SAMFUND
Nr. 7 ² 2013
RUST SAMFUND
Når tiden tikker Teitur er med sit nye album Story Music vendt tilbage til Færøerne. Fysisk, mentalt og musikalsk. Med tusinder af koncerter i kufferten er det tid til temposkift. Pløkkerne er sat i den færøske muld og værdier som nærvær og ro bliver prioriteret højere. 7HNVW DI 6WLQH 9RLJW GH .ODXPDQ )RWR DI *LWWH 3RVW
Luften er tæt af kropsvarme i Det Brunske Pakhus i Fredericia. I det lille intime koncertlokale står der små runde borde med stearinlys, der har trukket al ilt ud af luften og gjort den tyk at træde sig igennem. Folk venter med boblende kvalitetsøl på, at musikken skal starte. Stemningen er summende. Efter en tids venten bliver stemmerne mindre, da Teitur gelinde træder op på den lille scene. Det færøske band tropper tæt bag ved ham som et pust på Teiturs dugfriske turné, som han påbegyndte 16. september. Han kigger ud på publikum med hovedet let bøjet og et ydmygt blik. Det skæve smil vidner om en genert sjæl. De let hævede, spinkle skuldre i den cowboyfarvede skjorte forstærker indtrykket. Men da Teitur sætter sig ved sit klaver, løsnes lemmernes anstrengelse og nervøsitet. Teitur er, hvor han er bedst. Ved musikken. ”Hvor ser her hyggeligt ud!” Smiler han og kigger ud over den intime forsamling. Teitur er aktuel med sit sjette album, Story Music, som udkom den 16. september. Et album, som skiller sig ud fra de andre. Det er nemlig som det eneste indspillet på Færøerne, hvor Teitur er vokset op. Som 17-årig Áyttede han med sin familie til Danmark. Først Holstebro og senere København, London og Stockholm. Samtidigt med dette har Teitur været oppe og spille 250 koncerter om året forskellige steder i verden. Nu er han vendt tilbage til freden på Færøerne og udkommer i samme åndedrag med et nyt album indspillet i en gammel isfabrik i hovedstaden Tórshavn. Stort set alle sangene på pladen er indspillet og sunget live af Teitur og de omtrent 60 lokale færinger, som har hjulpet ham med at fortælle historierne.
Kaffe på kanten af stolen RUST møder Teitur til en tår kaffe på Christianshavn kort før hans udgivelse. Luften over København har hele dagen været fugtig. Skyerne har hængt og samlet vand, som lagner, hvis vævning til sidst må give efter for vandets vægt. Teitur svinger om hjørnet på sin røde racercykel ved den lille café og når knap at træde ind af døren, før dråberne rammer brostenene. Man skulle næsten tro, Teitur havde bragt det ustadige vejr med sig fra Færøerne. Med øjnene anstrengt opad for at gøre sig forhåbning om at få øje på, om håret bærer præg af cykelturen, retter han i pandehåret og rækker hånden ud. ”Hej!” siger han forsigtigt.
”
Jeg ser det som meget humoristisk at lege med musikken. Jeg er heller ikke bange for at bruge lange pauser og pinlig stilhed. Skal der ikke ske noget, spørger folk. Det er ligeså meget en provokation. Vil folk kæles på ryggen, eller hvad vil de?
”
Genert sætter han sig ved bordet. Skævt på stolen, som var det på den måde nemmere for ham at kunne slippe væk derfra igen. Teitur kigger ud af vinduet og vrider lidt rundt på stolen. Men efterhånden som snakken er i gang og stemmebåndet var-
met op, vender benene langsomt fremad, og holdningen er mere afslappet. Et musikalsk kropssprog vælter ud gennem Àngrene, når han forklarer. Teiturs Àngre spiller ustandseligt hen over cafébordet, som havde han et klaver foran sig. Til Frankfurt for 25. gang Den nu 36-årige kunstner har valgt at Áytte tilbage til sit helma. Hjem på færøsk. Indtil nu har Teitur haft ét ben i det moderne musiksamfund og et andet i traditionen fra hjemmet på Færøerne. Men med sin nye plade er begge ben rykket tilbage til slugten lidt uden for Tórshavn. ”Når man kommer til Frankfurt for 25. gang, så vil man gerne have et sted, hvor man kender systemet, og hvor man bare kan få fred. Færøerne er en kontrast til storbylivet, hvor alt ikke er i kalender og planlagt.” Teitur har efterhånden spillet så mange koncerter, at Áere af stederne unægteligt vil være de samme. Og selvom det er glædeligt for ham at vende tilbage til de mange besøgte byer, er Áere dage nogle af stederne noget, han gerne vil prioritere. Og netop tid, eller mangel på samme, er noget, der optager Teitur. På Færøerne er der mere tid og mere nærvær. Story Music er indspillet i et studie, som hans gamle barndomsven Jonas har bygget. Dét var i sig selv et incitament for Teitur at producere sin plade på Færøerne. ”Faktisk har jeg også haft et behov for at gennemføre ting professionelt på Færøerne. Hvorfor skal jeg ikke kunne bo dér og være dér og gøre det, som jeg gør. Man har opbygget en eller andet tro om, at det kan man ikke gøre deroppe, fordi der er for meget modstand, og det fungerer for dårligt, men det har jeg valgt ligesom at trodse. Nej jeg skal sgu gøre det deroppe,” fortæller han. Og selvom det ifølge Teitur er mere tjek-
Nr. 7 – 2013
27
28
RUST SAMFUND
”
ket og mere produktivt i London, så er det netop det langsomme og det nærværende aspekt, der trækker ham i retningen af at sadle om og modsætte sig det oplagte. Og efter Teiturs mening har det heller ikke været det vigtigste, hvor fancy indspilningen af den nye plade var. Den musikalske kvalitet, han har opnået i Tórshavn, er for ham dét, der har gjort udslaget og givet mening. I sin nye udgivelse har han inddraget den færøske befolkning, og ifølge Teitur giver det en anseelig, musikalsk værdi, at en 16-årig sidder ved siden af en 83-årig og spiller musik. For Teitur mener, at musik ofte er noget man godt kan lide, fordi man godt kan lide de mennesker, der spiller den. ”Jeg synes, det kan blive lige så god musik, når nogen stiller sig op og synger falsk tillykke til sin mor. Det kan være større musik end nogen, der står og spiller smart på en bar eller sådan noget, ” fortæller Teitur med den sirlige færøske accent. ”Jeg har et ønske om ikke bare at lave blabla-musik, og på Færøerne er der en helt anden energi. Især til denne plade har det været vigtigt. Til fester på Færøerne spiller folk musik for hinanden og spiser og drikker. Alle de sange man spiller til de lejligheder, har jeg lært at spille. Det er dybest set fundamentet for det, jeg gør.”
”
Nr. 7 – 2013
”
”Jeg tror nok, alle herinde kunne tænke sig at have mere tid”. Siger han og refererer til den bugnende café på Christianshavn. Det er en luksus, som er at Ànde på Færøerne. En luksus som Teitur værdsætter efter adskillige hektiske koncerter bag sig. Men hvad skal man bruge sin tid på, og er noget mere værd end andet, og hvem afgør det, spørger Teitur ud i luften. Der er mange, der har en mening om, hvad man helst skal bruge sin tid på, forklarer han. ”Men er det egentlig mere værd at gå i biografen end at sidde derhjemme og spise et æble?” Det er værd at være til stede i sit liv og gøre ting, der giver mening for en. Ikke fordi samfundet dikterer det. Man skal kun gøre ting, man kan lide at lave, så vil man have mere tid i sit liv, mener han. Og selvom tilværelsen ikke ville hænge sammen uden regler og systemer og ting, man var nødt til at gøre, synes det for Teitur grundlæggende forkert med så stramme systemer. ”Bussen holder altid kun på busstoppestedet. Jeg synes, der er et eller andet helt menneskeligt forkert ved det,” griner han og kigger ned i forlegenhed over sin tossede, men dybfølte holdning til livets sammensyning. Ifølge Teitur burde samfundet kun bestå af få enkle, men gode regler. ”De ti bud måske?” Ler han og vender hovedet over skulderen med et glimt af ja - måske ér det det, der skal til. Herefter bliver emnet lukket med en vis distance over for sig selv og over måske at have fortalt noget, der for andre kan lyde som en snak om umuligt anarki.
Jeg synes, det kan blive lige så god musik, når nogen stiller sig op og falsk synger tillykke til sin mor. Det kan være større musik end nogen, der står og spiller smart på en bar eller sådan noget
Livet bør have færre regler Og med det i baghovedet søger Teitur også at gøre tingene i et andet tempo. Tid er et emne han ÀlosoÀsk forholder sig til. Det er en tankestrøm om livets værdier, der optager ham. I et samfund af travlhed forholder han sig kritisk til den forjagede hverdag.
Bussen holder altid kun på busstoppestedet. Jeg synes, der er et eller andet helt menneskeligt forkert ved det
”
RUST SAMFUND Det simple, komplicerede liv Som så mange andre mennesker går Teitur med drømme om at gøre ting i livet, som på stående fod ikke kan lade sig gøre. Enten på grund af tid eller penge. Nogle drømme bliver til noget, andre får lov at svæve i bevidstheden til de til sidst bliver erstattet af noget andet eller opgivet.
”
Når man kommer til Frankfurt for 25. gang, så vil man gerne have et sted, hvor man kender systemet, og hvor man bare kan få fred
”
”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spise min egen frugt. I stedet for at gå ned i supermarkedet og købe masseproducerede portugisiske æbler kunne jeg godt tænke mig at plukke mine egne. Måske skal jeg have mit eget landbrug?” Siger han og griner, så det ikke er til at vide, om det er en af de svævende drømme, eller en af dem, som faktisk bliver til noget en dag. Er det V¡JeQ eIter det VLPSOe OLY"
”Jeg synes faktisk, det er endnu mere kompliceret. Det er ret simpelt at købe portugisiske æbler. Det andet er mere kompliceret, men jeg synes, det er et rigere liv, faktisk. Jeg har nogle tanker om, at det andet ville være bedre for mig og for omgivelserne. Det ville klæde os at være mere på den måde,” fortæller han. Men uanset om drømmene om friskfanget frugt bliver en realitet, er søgen efter det langsomme og det meningsfulde noget, der følger ham i musikken. Målet med musikken er at give noget til andre. Og derfor har det været vigtigt at fortælle noget med musikken og nærmest skære det i små bider for at få lytteren til at fange budskabet. Teitur har bevidst bygget sine sange op om små fortællinger. Frosset tiden og beskrevet små episoder, så alle kan se det for sig. Om telefonsælgeren på gaden, om den pige, han legede med som barn, og som han nu ikke ved hvad laver, eller om sangen der handler om at vente. Alle fortæller de om små øjeblikke, som ofte er momenter, de Áeste ikke ville skænke en tanke, fordi de bare var små indskud i større perspektiver og dele af dagen. Selv fortæller Teitur, at mange opfatter hans musik melankolsk og til tider trist, men han har et andet syn på klangen.
”Jeg ser det som meget humoristisk at lege med musikken. Jeg er heller ikke bange for at bruge lange pauser og pinlig stilhed. Skal der ikke ske noget? Spørger folk. Det er ligeså meget en provokation. Vil folk kæles på ryggen, eller hvad vil de?” Til koncerten er den pirrende, provokatoriske og milde stemning et udtryk, som tilskuerne fanger. Der bliver klukket undervejs rundt omkring i hjørnerne, når pauserne bliver længere end, hvad man synes, det kan tillades, og når der bliver sunget om ting, alle kan se for sig. De små fortællinger, som bliver foldet ud til den mindste detalje. Teiturs koncert er blevet mere end blot en koncert. Det er blevet et stykke. Et stykke hvor folk kan tage en bid med hjem og smage på det i Áere dage.
TEITUR LASSEN Født i 1977 på Færøerne. Er netop Áyttet tilbage til Færøerne. Er aktuel med sit sjette album, Story Music. Det er det første album indspillet på Færøerne. Har en dansk kæreste i København. Endnu ingen børn, men drømmer om det.
Nr. 7 – 2013
29
30
RUST SAMFUND
Når hverdagen bliver for meget Likes, eksamener og personlige forventninger. Aldrig før har så mange unge været under så stort et pres som i dag. Det har man tydeligt kunnet mærke på Livslinien, hvor den yngre generation ringer og skriver ind hver eneste dag med stresssymptomer. 7eNVt DI /DrV ' ZeO )RtR DI -eQV )erYeLOe
I de små lokaler er samtalerne i gang. Det er den ene ud af to gange om året, hvor der skal Àndes nye frivillige til at tage sig af telefonerne og mailtjenesten, som Livslinien tilbyder fra 11-23 hver dag, hvis man har selvmordstanker. Og her har afdelingslederen for den frivillige tjeneste, Charlotte Berendt-Poulsen, lagt mærke til en uhyggelig udvikling. ”Bare blandt de unge piger er antallet af selvmordsforsøg de sidste ti år ² og nu skal du holde godt fast ² steget med 400 %,” fortæller hun. Den voldsomme stigning kan have mange årsager bag sig. Men Charlotte Berendt-Poulsen mener bestemt, at begyndende stress er en af de største. ”Jeg synes helt klart, at man hos os kan mærke, at de unge ringer og skriver om den slags problemer, som man kunne deÀnere som symptomer på stress. De beskriver en form for magtesløshed i forhold til mange områder i deres liv, som de synes, at de har svært ved at takle. Det kan gå på noget konkret, som en uddannelse for eksempel, men også bare på en oplevelse af ikke at slå til generelt. Ikke at leve op til egne forventninger,” fortæller hun. Halsen er blevet kortere Benene er trukket godt op under hende,
Nr. 7 – 2013
mens snakken stille og roligt tager hul på minderne og erfaringerne fra perioden, hvor stresssymptomerne for alvor satte ind. ”Jeg husker, at det værste var morgenerne. Jeg havde ikke lyst til at stå ud af sengen, og jeg havde kvalme,” fortæller 20-årige Simone May Isaksen. Hun måtte sidste år acceptere, at hun led af stress, hvilket for hende selv kom som et mindre chok.
”Selv Medina har dårlige dage” ”Min folkeskolelærer sagde altid, at hvis jeg skulle være et dyr, så var jeg helt sikkert en giraf. De virker til at have så meget overskud, fordi de har den lange hals. Men jeg må bare acceptere, at den hals er sgu ikke så lang mere,” forklarer hun, mens tempoet i samtalen begynder at stige mere og mere. For man skal først lige rigtigt i gang med dialogen, når samtaleemnet er noget så udeÀnerbart og personligt som den sygdom, der holder 35.000 danskere sygemeldt ² hver dag. Ifølge Simone er stress et af de største tabuer i dag. Og det forstår hun ikke.
”Jeg tror, at alle selvstændige mennesker i dag lider af en form for stress. Det Àndes i os alle sammen. Derfor er det utroligt, at det er så svært et emne at snakke om. Og at der generelt er en stor uforståenhed over for sygdommen,” slår hun fast med et sikkert blik. Man siger A uden at sige B Og netop den store uforståenhed stiller afdelingsleder Charlotte Berendt-Poulsen også store spørgsmålstegn ved. Hun forstår ganske enkelt ikke, hvordan man kan sætte så høje krav til den yngre generation ² uden at tilbyde den nødvendige hjælp efterfølgende. ”Langt de Áeste af de unge mennesker, der ringer ind til os, har prøvet at række hånden ud efter hjælp før. Uden at det er lykkedes dem. Der kan forekomme meget lang tid på studievejledningen, og det er for dyrt for en studerende at betale en psykolog. Så når samfundet og regeringen siger, at vi har en forventning om, at du får 12 i alting, og at du gennemfører en videregående uddannelse, så lægger man et stort pres på uden at tilbyde den nødvendige hjælp bagefter. Man siger A uden at sige B,” forklarer hun med en lettere bekymret
RUST SAMFUND
”Min folkeskolelærer sagde altid, at hvis jeg skulle være et dyr, så var jeg helt sikkert en giraf. De virker til at have så meget overskud, fordi de har den lange hals. Men jeg må bare acceptere, at den hals er sgu ikke så lang mere” undertone i stemmen. Charlotte BerendtPoulsen virker i det hele taget, som om at problemet går hende på. Som om at hun har lyst til at lægge en beroligende hånd på alle de bekymrede hoveder, der krydser hendes daglige gang på arbejdet. ”Hvis jeg kunne give et råd til alle, og det lyder virkelig banalt, men så lad vær’
med at være så hård ved dig selv. Det er menneskeligt at have perioder i sit liv, hvor man ikke magter at være 100 % inden for alting,” siger hun. For Charlotte BerendtPoulsen er det også altafgørende, at man ikke underkender sine følelser, når det går for stærkt, men tager dem alvorligt og bearbejder dem. Facebook som fjende Simone May Isaksen er for længst begyndt at tage sin stress alvorligt. Selvom at det ikke er lige så slemt nu, som det var for bare et år siden, så kan hun til tider stadig mærke sygdommen ligge lige under huden. ”I visse situationer kan jeg mærke, at jeg lige skal tænke på mig selv først. Så siger jeg nej til et par ting, inden det bliver for slemt,” forklarer hun. Hun har blandt andet også lagt mærke til, at hun er begyndt at bruge det sociale medie Facebook på en ny måde. ”Før i tiden gik jeg meget op i, om mine statusopdateringer Àk 10, 20 eller 50 likes. Det er jo helt åndssvagt, når man tænker over det,” siger hun, mens hun lettere eftertænksomt kaster et blik ud af vinduet.
Hun forklarer, at hendes søster i 7. klasse, som hun er meget tæt med, har fortalt, hvordan der kan gå konkurrence i klasserne om, hvem der kan få Áest likes. ”Det er jo helt sindssygt. Det må være et kæmpe socialt pres at lægge ned over sig selv.” Charlotte Berendt-Poulsen har også bidt mærke i de unges brug af den sociale skueplads. ”Det er meget markant, at det er de unge, der stiller høje krav til sig selv. Og det er på grund af den måde, som vores samfundsmentalitet er blevet bygget op på. Det har i høj grad også noget med de sociale medier at gøre. Dér udstiller vi os selv i et bedre og mere positivt lys, end vi rent faktisk er,” forklarer hun. Afdelingslederen mener i det hele taget, at alle til tider har behov for at stoppe op og trække vejret lidt dybere. For som hun selv siger det: ”Selv Medina har dårlige dage.”
KONKURRENCE: Efteråret er over os. Det er blevet mørkere, koldere og de grå skyer truer med at skylle os alle sammen bort. Efteråret er tiden, hvor man skal sidde indenfor under dynen med the, en god bog og velsmagende lækkerier. Dertil vil RUST gerne hjælp! Vi udlodder en ”hyggepakke”, der bliver sendt direkte til din dør, så du har en god undskyldning for at hygge inden døre. Alt du skal gøre er, at gå ind på www.rustonline.dk og svare på spørgsmålet: ”Hvornår er der næste gang skudår?” Sidste frist for vinde RUST’s godtepose er den 29. November kl. 23.59
GAVEKORT
TIL GODE FILMOPLEVELSER KØBER DU ONLINE ELLER I BILLETSALGET www.TilDigFraMig.dk
VIND
FORKÆLELS ESPAKKE
Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11
Nr. 7 – 2013
31
32
RUST SAMFUND
MELLEM KUNST OG COMPUTERSPIL Kunstmuseer er andet end gamle malerier og mÌrkvÌrdige skulpturer. Museet Brandts har übnet for en udstilling, der genforener publikum med 1980’ernes spilkultur med arkadespil, Commodore 64 og den spÌde start pü elektronisk musik. I forbindelse med Odense Kulturnat har de inviteret pü livemusik og neonlys. 7eNVt DI $QQ 6RÀe *XOdE N 5DVPXVVeQ )RtR DI -eQV )eYeLOe Det er fredag aften. Odense bys gader er fyldt med unge mennesker, der har en gübajer i den ene hünd og en ven i den anden. Om fredagen fester man. Men i dag ser det lidt anderledes ud. Gennemsnitsalderen er hÌvet, øllene er fra Refsvindinge, ikke Albani, og sü er der kunst. I anledning af Odenses Kulturnat har kunstmuseet Brandts inviteret til fernisering den 4. oktober. Kunstmuseet lukker publikum ind i en svunden tid. Med Commodore 64, joysticks med Ên rød knap og videospil med meget fü pixels bliver man ført ind i 1980’ernes digitale kultur. Formület med udstillingen 6SDFe ,QYDderV RYer %rDQdtV er at udstille computerspil pü et regulÌrt kunstmuseum. En udstilling, der til ferniseringsaftenen skydes i gang med livemusik. �Om computerspil er kunst eller ej, er for mig at se ligegyldigt. Müske er det i virkeligheden sjovest, nür man ikke ved, om det er det ene eller det andet. Med denne udstilling rejser vi spørgsmület,� fortÌller Ras Bolding, der ikke kun stür pü scenen i en sølvfarvet heldragt, men som ogsü har vÌret med til at forme udstillingen. Pü Brandts’ tredje sal ligger Mediemuseet. Alle kender den blü baggrund i Super Mario, hvor landskabet med røde paddehatte og gulbrune rør pryder en stor del af udstillingslokalet. Her man kan übne lüger og genforenes med David Bowie, bipbip-spil og transportable spillemaskiner fra dengang, hvor der var Êt spil knyttet til Ên maskine. I aften byder dog pü andet end udstillingen selv. Kunstinteresserede, gothpunks og Commodore 64-nørder er mødt op og bliver underholdt med livemusik. Den lil-
Nr. 7 – 2013
le scene inviterer ikke kun Ras Bolding, men ogsü electronica-trioen Oktronium og legenden Jeroen Tel, der har lavet musikken til mange af 80’ernes spilsucceser. Ras Bolding, der ogsü er formand for Klub Golem pü Kulturmaskinen i Odense fortÌller, at hübet med en fernisering i denne liga er at trÌkke et broget publikum til udstillingen over de kommende müneder. For Ras Bolding handler det ogsü om personlig interesse. �Jeg er selv vokset op med Commodore 64 og var dybt fascineret af maskinen, dens spil og ikke mindst musikken til de spil. Det sker stadig, at min bror og jeg Ànder fÌlles tid til at tage en nat, hvor vi spiller computerspil - vi har blandt andet hakket os vej gennem en stor del af Final Fantasy-serien. Det hÌnder ogsü jÌvnligt, at Pac Man kommer pü hjemme pü min Commodore 64. Sü tÌnder man sit neonlys og smider Kraftwerk pü, og straks er man tilbage i fortiden,� fortÌller Ras Bolding.
Spillende hĂĽnd 'eQ rÂĄde NQDS , det OLOOe ORND Oe Ped tXQJt O\V er VN\deVSLO Oet &RPPDQdR SrRMeNteret RS Sn eQ DI de VRrte YÂ JJe 0ed det JDPOe MR\VtLFN NDQ SXEOL NXP d\Vte PRd KLQDQdeQ RP Dt OLJJe QXPPer et Sn VSLOOetV KLJK VFRre
Out Run-maskine , VSLOOeKDOOeQ ¡erQeV VSLONXOtXr er LNNe PeJet XdeQ DrNDdeVSLO 3n VtRre PDVNLQer +er Sr¥Yer Ee V¥JeQde 6eJD VSLOOet 2Xt 5XQ KYRr det JDQVNe VLPSeOt KDQdOer RP Dt In VLQ ELO I¥rVt L PnO
RUST SAMFUND
Nr. 7 – 2013
33
34
RUST SAMFUND
Ras Bolding 0XVLNDOVN QRVtDOJL 5DV %ROdLQJ RStr der Ped VLQ EDVVLVt 7Ke 4XDrterPDVter RJ J VteYRNDOLVt 7eVV )rLeV ,NNe QRN Ped Dt KDQ er eQ DI IerQLVerLQJeQV tre OLYeRStr deQer KDr KDQ RJVn Y ret Ped tLO Dt VDPPeQV tte XdVtLOOLQJeQ
Nr. 7 – 2013
RUST SAMFUND
35
Spillende mennesker EQ deO DI XdVtLOOLQJeQ 0ed det JDPOe XdVt\r L eJQe K Qder NRPPer de EeV¡JeQde Vn t t Sn dDtLdeQV VSLONXOtXr VRP RYerKRYedet PXOLJt
Spil %RPE -DFN 6SDFe +DrrLer RJ eQ &RPPR dRre 'DtDVette 'DtD VetteQ YDr PeVt XdEredt Ped & VRP &RP PRdRre IRrNRrteV L EXrRSD , 86$ YDr det )ORSS\ dLVNeQ der YDr SRSXO r 'eQ NXQ Qe EODQdt DQdet ErXJeV tLO Dt NRQYertere DQD ORJe O\de tLO et dLJLtDOt IRrPDt Commodore 64 ,NRQet RYer deP DOOe 6eOYI¡OJeOLJ er der RJVn PXOLJKed IRr Dt In &RPPRdRre ·ereQ L K QderQe ·erQeV VSLONXOtXrV VYDr Sn deQ KeOOLJe JrDO 2JVn NeQdt VRP Er¡dNDVVeQ YDr & deQ I¡rVte KMePPeFRPSXter der JDY VSLOOerQe PXOLJKed IRr Dt tDJe XQderKROdQLQJeQ IrD DrNDdeQ Ped KMeP L VtXeQ
SPACE INVADERS Udstillingen Space Invaders over Brandts kan besøges frem til 5. januar 2015. Hver torsdag mellem 17 og 21 er der fri entré på hele museet.
Nr. 7 – 2013
36
RUST SAMFUND
Psykiater:
Folk med fobier bliver fejlbehandlede Behandling af fobier sker i mange tilfælde gennem en analyse af barndommen for at finde grunden til fobien. Psykiater Sebastian Swane mener, at dette er en forældet og uvidenskabelig behandlingsmetode. $I 5eEeFFD &\ZDQ RJ -RVeSKLQe )RJVJDDrd ,OOXVtrDtLRQ DI 3KLOLS %LdVtrXS
Forestil dig en lille pige på tre år ² vi kalder hende Lise. Hun ser for første gang en edderkop. Hendes mor står hvinende på en stol og peger på det lodne dyr på køkkengulvet. Lises far kommer løbende med en stor spade i hånden og smasker bæstet ihjel. Nu er Lise voksen og lider af fobi for edderkopper. Hun tager til en hypnoterapeut for at blive kureret for fobien. Gennem hypnosen vil Lise blive bragt tilbage til barndommen for at fjerne den frygt, der engang blev skabt. Men ifølge Sebastian Swane, der er psykiater med speciale i angstlidelser, er denne behandlingsmetode, som tager udgangspunkt i barndommen, ikke den rette behandling. Han mener derimod, at patienten skal lære at styre sine følelser og i stedet tænke rationelt. ”Det burde forbydes at behandle fobier ved at gå tilbage til barndommen. Undersøgelser viser, at der ikke er belæg for, at metoden virker,” siger Sebastian Swane. Sebastian Swane oplever Áere patienter med fobier, der har brugt tusinder af kroner på at blive behandlet hos enten en hypnoterapeut, en psykoterapeut eller en psykolog, uden at behandlingen har båret frugt. Ifølge Sebastian Swane er problemet, at mange terapeuter og psykologer benytter sig af den freudianske behandlingsmetode. Der fokuserer man på fobiens oprindelse, som for manges vedkommende ligger i barndommen. ”De Áeste kan ikke huske, hvornår deres fobi opstod, og derfor nytter det ikke noget at grave i barndommen. Derudover fortolkes patientens barndom for at Ànde en forklaring på fobien. Men hvad hjælper det på angsten, at patienten Ànder ud af, hvorfor han eller hun har en fobi? ²Ingen-
Nr. 7 – 2013
ting. Patienten er lige så bange som før,” fortæller Sebastian Swane. Ifølge psykiateren er en fobi den mildeste form for angst skabt af en fejlindlært følelse. Som barn har vi lettere ved at indlære, og det vil derfor ofte være her, man kan udvikle en fobi, hvis man er ude for en dårlig oplevelse. Sebastian Swane forklarer, at fobien skabes på baggrund af fejlfortolkninger af visse situationer. Ligesom Lise, der udviklede en fobi for edderkopper, fordi hun opfattede dem som farlige, da hun var barn. Hun forbinder derfor edderkopper med en følelse af frygt. Denne utrygge følelse kan man ikke bare fjerne, mener Sebastian Swane. Patienten skal derimod lære at håndtere angstfølelsen, og lade rationelle tanker styre i stedet. Gennem det, der kaldes kognitiv terapi, kan patienten lære at lade tanken styre i stedet for følelsen. Sebastian Swane mener selv, at kognitiv terapi er den mest effektive måde, hvorpå man kan behandle en fobi. ”Følelser kan ikke tænke, og tanker kan ikke føle. Men det handler om, at patienten skal kunne håndtere de fejlindlærte følelser og lære at tænke rationelt. Du dør ikke ² det er okay at blive angst,” siger Sebastian Swane. Kognitiv terapi – konfrontation med fobien Sebastian Swane forklarer, at patienter med fobier kan lære at tænke rationelt gennem gradvis konfrontation med fobien. En patient med edderkoppefobi skal i kognitiv terapi starte med at sidde med et billede af en lille edderkop i hånden. Dette bliver lidt efter skiftet ud med et billede af en større edderkop. Når patienten så har vænnet sig til det, får patienten en lille død edder-
kop i hånden. Stille og roligt konfronteres patienten med fobien, og angsten falder for hver gang. Til sidst sidder patienten med en levende edderkop i hånden uden at være bange. Edderkoppefobi kan man ifølge Sebastian Swane kurere på en halv til en hel time med kognitiv terapi. Mere alvorlige fobier, som social fobi, kræver et længere behandlingsforløb. ”Hypnose visker fobien ud” Hypnoterapeut Zanne Bech behandler efter den freudianske behandlingsmodel, hvilket vil sige, at hun tager patienten tilbage til barndommen. Ifølge Zanne Bech er alle hendes klienter blevet kureret for deres fobi. Hun fortæller, at hun fjerner angstfølelsen fuldstændigt i modsætning til den kognitive terapi, hvor man blot lærer at håndtere angsten. Zanne Bech deÀnerer fobier som en skør tanke opstået af en misforståelse. Gennem hypnose bliver hendes klient opmærksom på denne misforståede følelse og kan på den måde ”rette” den. Hun kalder dette for ”reframing”. ”Man går tilbage til den situation, hvor fobien opstod og ændrer på billedet. Det gør man ved at forene personen med den misforståede følelse og få personen til at indse, at der ikke er noget farligt i situationen. Det kaldes reframing. Hypnosen fungerer som et viskelæder. Jeg beder min klient om at tænke tilbage til dengang, angstfølelsen opstod, og så fjerner jeg de misforståede følelser,” forklarer Zanne Bech. Sebastien Swane mener, at den eneste måde at behandle fobier på er gennem kognitiv terapi eller medicinsk behandling. Han begrunder dette med, at der ikke er noget vi-
RUST SAMFUND
denskabeligt bevis for at den freudianske behandling virker. ”At behandle med den freudianske metode svarer til, at en læge tilbyder urtete i stedet for penicillin. Patienten bliver ikke mere rask af den grund,” fortæller Sebastian Swane. ”Freuds psykoanalyse er uvidenskabelig” Lægen Sigmund Freud udviklede psykoanalysen, som tager udgangspunkt i det sanselige, ubevidste og irrationelle. Han havde en overbevisning om, at mennesket kan lide under en erindring eller følelse, som er ubevidst. For at opnå den bedste behandling, skal man gøre patienten bevidst om disse erindringer. Det er netop denne overbevisning, som danner grundlag for den freudianske terapi. Sebastian Swane mener, at denne teori er uvidenskabelig, da der ifølge ham ikke er noget bevis for, at vi har en underbevidsthed. Sebastian Swane advarer mod, at man søger behandling hos psykoterapeuter. Ifølge ham er det ikke alle psykoterapeuter, der er kvaliÀcerede til at behandle mod angstlidelser. Psykiateren forklarer, at psykoterapeut ikke er en beskyttet titel, hvilket vil sige, at alle kan udgive sig for at være det. Han mener, at det er et problem, da patienten ikke altid får den rette behandling.
Samfundet lider af overdiagnosticering Én ting som Sebastian Swane og Zanne Bech er enige om, er, at samfundet har en tendens til at overdiagnosticere. Der Àndes omkring 500 navngivne fobier. Lige fra fobi for lange sætninger til voksÀgurer. Man kan sågar have en fobi for blomster. Og der vil fortsat blive navngivet nye fobier hvert år. På samme måde ser man, at Áere børn bliver diagnosticeret med ADHD og andre psykiske lidelser. Ifølge Zanne Bech er grunden til den stigende diagnosticering, at forældre pylrer for meget om deres børn. ”Forældre er indirekte med til at skabe fobier hos deres børn, fordi de ikke lader dem stå på egne ben. De pakker dem ind i vat, hvilket betyder at de bliver overbeskyttet i sådan en grad, at de udvikler angst over for ufarlige ting,” forklarer Zanne Bech. I stedet for at kaste om sig med diagnoser synes Sebastian Swane, at behandlere inden for psykiatrien skulle koncentrere sig om at præcisere diagnosticeringen. Han fortæller, at psykologer ikke er uddannede til at stille diagnoser for fobier, hvilket kan resultere i en fejlbehandling. ”Det er rigtig vigtigt, at vi har præcist diagnostisk værktøj for at kunne sikre den rette behandling,” siger Sebastian Swane.
Nr. 7 – 2013
37
38
RUST TUMULT
M andenr, gik bananas de Ib bare ttæer går å M Martin ti SSørensen sin i h heltlt egen vej.j H Han b bor i ett kkolonihavehus l ih h og drømmer om at leve udelukkende af frugt. 7eNVt RJ IRtR DI 0DrLD $QdreDVdRttLr Blandt vilde hindbær, nymodne æbler og et plastik-toilet midt i en have kommer en smilende mand løbende på nøgne fødder. Bag fuldskægget vokser smilet, da økologiske kiwier og en stor, moden mango bliver sat frem. Martin Sørensens kost består nemlig lige nu kun af frugt. ”Jeg giver kærlighed til min krop ved hjælp af den her livsstil. Men ikke kun til mig: når jeg har det godt, vil jeg være god mod andre. Det er et valg, jeg har taget på min egen og andres vegne.” Ifølge Martin Sørensen er frugt den reneste næringskilde, og for tre år siden opgav han andre fødevarer for kun at spise frugt og grønt. Livsstilsændringen er stadig i proces, og de måneder, han kun lever af frugt, er de tidspunkter, hvor han føler sig allermest tilpas. ”Jeg er stadig i en fase, hvor jeg ikke har overgivet mig 100% til den her levemåde. Jeg har mange bolde i luften; så mange, at jeg nogle gange glemmer at spise. Så falder jeg i og spiser opvarmet, forarbejdet
Nr. 7 – 2013
tofu. Jeg mangler simpelthen mere energi i de situationer.” Han stopper pludselig samtalen. ”Jeg vil bare lige prøve det her,” siger han og løber op til en sandbunke og begraver sine tæer mellem sandet. Han smiler. Skoene droppede han i maj. “Kontakten til jorden er bedre på den måde, og jeg vil gerne mærke naturen.” Det hjælper frugten ham også med. Han føler, at jo renere hans krop er, desto dybere og længere kan han nå det spirituelle i sine daglige meditationer. Det har stor betydning for hans igangværende kursus i shamankunst, hvor han kan hjælpe andre mennesker med at få kontakt med deres indre, og her hjælper en naturlig og udrensende kost. Det får han ved at udnytte sin kolonihave, hvor han forsørger sig selv i Áere måneder med selvdyrkede frugttræer, egen køkkenhave og drivhus. ”Jeg vil gerne leve så naturligt som muligt. Egentlig giver jorden mig alt det, jeg har brug for, og i sommerperioderne kan jeg bare spise løs i min have. Men om vinteren er det dyrt at leve sådan her. Jeg må købe ekstra meget, for at jeg kan blive mæt. Bananer køber jeg mest, det mætter bedst.”
Martin Sørensen sidder med benene over kors i græsset og skærer sin mango ud, men en hurtig håndbevægelse snitter ringeÀngeren, og blodet drypper ned på dagens frokost. ”Jeg tror, at lyst og behov hænger meget tæt sammen. Jeg har lyst til det, jeg behøver, og jeg behøver det, jeg har lyst til.” Gennem årene har Martin valgt at afskære Áere ting fra sin dagligdag for et mere simpelt liv. Han ejer ikke længere et ordentligt toilet eller håndvask, men klarer sig med en haveslange. Bærbar og smartphone hører heller ikke hjemme blandt frugtkompost og efterårsfarvede blommetræer. Han får allerede sine behov og lyster opfyldt gennem sin nye levevej. Han forsikrer, at han får tilstrækkelig næring fra frugtspiseriet, og for at holde energien oppe husker han altid at have en ekstra banan med i rygsækken. ”Det, jeg frygter lidt, er stadiet efter frugtspiseriet. Mit liv er blevet renere end nogensinde, og lige nu har det aldrig været mere naturligt. Men hvad med næste stadie? Kan man leve bedre end det her? Jeg tror, at det reneste udover planter er at leve udelukkende af vand, og jeg er ikke klar til at tage det skridt endnu.” Men han er ikke et sekund i tvivl om, at han har taget det rigtige valg. ”Jeg kan mærke den forskel, den her kost gør ved mig. Det her er det bedste! Alle lærer forskelligt, og min krop er endnu ikke tilvænnet situationen, for det tager tid. Det kommer. Jeg har aldrig haft det bedre end nu, så hvorfor skulle jeg leve mit liv som alle andre?”
2013
elung V bille ind t
Ros ter til k fest ildeival
Pilou Asbæk Glistrup. “Lige nu laver jeg Spies & ikonisk Og du finder ikke en større . karakter i Danmarks historie tet” Jeg er dømt til at blive slag SEPTE MBER 2013
“I min barndo msby blev jeg mobbe t sønder og sam men, fordi jeg var anderledes”
olde-Am
”Man sk al hvad de jo vide, t hvis ma rigtige er, n kunne g skal ø forkerte re det ”
M AR TS
OK TOB ER 201 3
APR IL 2013
NOV EMB ER 20 MAJ 2013
AnneGrethe Bjarup Riis
Signe M
Teitur
Jacob Holdt
at gå i bio“Er det mere værd derhjemme grafen end at sidde ” og spise et æble?
A IL 2013 APR 20
”Danskernes racism e er mere skadelig end Ku Klux Klan´s”
RUSTelung
Eskild Eb
besen søger nye chefredaktører
Signe Molde-Am ”Man skal jo vide, hvad det rigtige er, hvis man skal e gøre det ne kunn e”” ert ke for rte
”Kampe
n ligger
der, den
er valgt.
”
Ret – Tilføj – Smid ud – Kommentér – Dikter indholdet – Sæt linjen for layoutet Vind billetter
til
Den nuværende redaktion takker af efterRoetskfantastisk år. ildefeshele tivalSyddansk Det betyder, at vi søger nye kræfter til at føre Universitets magasin videre.
Redaktionen på RUST er ansat ved Teknisk Serviceafdelingen på SDU. Ansættelsen varer et år, otte magasiner, fra januar 2014 til december 2014.
Som chefredaktør på studentermagasinet RUST får du: ² redaktionel erfaring med at opbygge ets magasin . start til slut up.fra Glistrup “Lige nu laver jeg Spie & sk isk ² chancen for at møde spændende mennesker ² både i og uden ikon Og du finder ikke en større . orie hist ks mar Dan i for SDU kter kara e slagtet” dømt til at blivpå Jeg erdagsordenen ² mulighed for at sætte SDU ² 8 x 40 siders journalistisk laboratorium til at eksperimentere på
Hvis du/I vil være chefredaktør/redaktion for studentermagasinet RUST i 2014, skal du/I sende en skriftlig ansøgning til rust@sdu.dk senest den 18. november 2013 kl. 12.00.
Derudover har RUST et lokale og layouter til rådighed, ressourcer til blandt andet hyggelige interne og eksterne redaktionsmøder samt rejser væk fra Odense. Studentermagasinet RUST er ² som navnet antyder ² studentermagasinet på hele SDU. Redaktionen bestemmer helt uafhængigt både form og indhold.
Anne-
Der er ingen formelle krav til ansøgningen, eller hvor mange I vælger at søge. Man kan både søge som chefredaktører eller som hel redaktion. Fortæl, hvad du mener, der skal ske med bladet i fremtiden, og hvorfor det netop skal være dig ² eller måske jer ² der skal lede RUST videre. Har I, hvad det kræver? OK K TOB T O BER B ER 201 0 3 013
M AR TS
2013
Pilou Asbæk
Jacob Holdt
”Danskernes racism e er mere skadelig end Ku Klux Klan´s”
40
RUST TUMULT
Gåsen, der blev til en and Den 10. november fejrer vi mortensaften. En katolsk mindedag, der er blevet fordansket til kartofler og sovs. Og så hedder Morten faktisk Martin. Men hvorfor er det lige, vi fejrer ham? $I 5eEeFFD %RdQLD
Mortensaften er en af de mest vedligeholdte traditioner i de danske hjem. En tredjedel af alle supermarkedets ænder bliver solgt til netop denne aften, hvilket indikerer, at op mod hver fjerde danske familie stadig fejrer traditionen. Men hvor vi ved, at Jesus er grunden til juleaften, så kan selv præsterne have svært ved, hvorfor vi nu lige holder mortensaften. ”Jeg er præst, og jeg kan ikke helt fortælle, hvem ham Martin af Tours var. Men jeg ved da, hvad man skal have at spise mortensaften: and, brunsovs og rødkål,” smiler Jens Buchwald Andersen, der er universitetspræst på Syddansk Universitet og sognepræst ved Sønder Nærup. Så først en lille historietime: Martin af Tours blev født i Ungarn af romerske forældre i cirka år 315. Og allerede her starter forvirringen. Martin af Tours og den Morten vi fejrer til mortensaften er selv og samme mand. Da traditionen kom til Danmark i 1600-tallet, valgte man at fordanske den hellige mands navn fra Martin til Morten. Og for at øge forvirringen er mortensaften faktisk en sidetradition til den rigtige helligdag ² Mortens (og i det internationale: Martins) dag den 11. november. Det er på denne dag, at Martin af Tours blev udnævnt til biskop og også denne dag, at han døde i år 397.
larme så højlydt, at Martin blev opdaget. Han blev derefter hevet ud af gåsestien og tvunget til at blive biskop. Noget af det første han gjorde som magtfuld biskop var at udsende en befaling: Alle husstande skulle hvert år dræbe og spise mindst én gås som straf for at have forrådt ham. Således blev and og sovs en fast tradition den 10. november. Men oprindelsen til denne traditionen er mere snørklet end som så. For selvom det var gæssene, der dengang skræppede op om Martin, så er det jo and, der serveres i de danske hjem. ”Det var meningen, det skulle være en straf over for gæssene. Men så gik det så ud over ænderne i stedet for,” som Jens Buchwald Andersen beskriver det. Hvorfor anden skal ende livet i stedet for gåsen, har han et godt bud på: ”Min formodning er, at det er typisk dansk. Vi tilpasser en gammel, middelalderlig legende til vores verden. Danskerne skal altid markere et eller andet ved at spise noget god mad og drikke et glas godt vin til. Når man ikke kan få gæs, så laver man det bare om til ænder i stedet for,” fortæller han. For gås er, og har altid været, en dyr spise forbeholdt for de adelige. Så i den folkelige udgave af traditionen blev det ænderne, der måtte lade livet.
Martin af Tours (på dansk Morten Bisp) trådte ind i den romerske hær som 15Martin af Tours var den første til at blive opårig og Àk hurtigt et ry for at have et højet til helgen uden at begå martyrdød. Han varmt hjerte for de fattige. Han forer således også Frankrigs skytshelgen, da han lod hæren som 18byggede det første franske kloster. Og en god hiårig, blev døbt, derstoriker vil så bide mærke i, at mortensaften er en katolsk skik ² folkekirken fejrer ikke helgene. Dog efter munk og behar det protestantiske Danmark taget traditionen gyndte at missionere. Som den hellige mand til sig, måske på andre bekostninger end de hellige. han er, Àndes der man”Når jeg er til mortensaften i familiens kreds, ge legender om Marså ser jeg det som tin af Tours. Men selven folkelig traom han både har vækket de døde dition og og snakket med Jesus himself, så er ikke kirkelig. den mest kendte legende, hvorDanmark var MENU Á LA MARTIN DE TOURS katolsk inddan han blev biskop: Selvom mortensaften er en solid tradition i det danske køktil reformatioDen meget hellige ² og meken, er menuen ikke videre opÀndsom. Det er faktisk den samme nen, så nogle af get ydmyge ² Sankt Martin af som til juleaften. disse helgentraTours var slet ikke interesseSpis gerne and, brune kartoÁer, rødkål og masser af sovs. ditioner har bare ret i at blive forfremmet til biHusk en god dessert og forglem ikke vin og snaps til maden! hængt ved. Men skop. Så da man kom for at udhvorfor lige denne nævne ham, tog han spurten En moderne udgave er rejecocktail eller røget laks til forret, og gemte sig i en gåsesti. Gæssetraditionen har hængt and l’orange og frisk rødkålssalat til hovedret og æblene følte sig dog ualmindeligt forved, mens andre er fortærte til dessert. styrrede og begyndte at gække og svundet, det er mig ugennemskueligt.”
Nr. 7 – 2013
RUST TUMULT
MUS Det gik Ànt på mit arbejde. En morgen da jeg mødte, bad receptionen mig dog om at gå direkte ind til min chef. Der var en kunde, der havde opsagt samarbejdet. Det var ikke min kunde. Han fortalte mig, hvor vigtig denne kunde var. Jeg Àk en beskrivelse af vores værdisæt. Vigtigheden af at være præcis i kommunikationen. Han sagde, at han havde et arrangeret en samtale for mig. Han sagde, at det var vigtigt, at virksomhedens medarbejdere forstod virksomhedskulturen. Han bad mig vente i receptionen. Jeg sad sammen med en, der skulle til jobsamtale. Hun spurgte, hvordan det var gået. Hun troede, jeg havde været til første runde. Min kollegaer så ikke på mig, når de gik forbi. Jeg ventede i to timer. Flere jobsøgende kom og gik. En kvinde, jeg aldrig havde set før, hentede mig i receptionen. Vi skulle ned i kælderen. Virksomheden boede på 4. sal og havde ingen lokaler i kælderen. Hun sagde, at det skulle jeg ikke tænke på. Jeg forklarede, at jeg havde været ansat, siden virksomheden startede. Hun reagerede ikke. Jeg vidst, at vi havde afvist at bruge kælderen Áere gange. Hun smilede til mig og viste mig ind i et lille lokale med et bord og to stole. Hun bad mig sidde. Jeg gik ind. Døren smækkede bag mig. Hun var ikke gået med ind. Jeg satte mig ned. Jeg ved ikke, hvor lang tid der gik. Jeg var døset hen. Kvinden sad nu foran mig på den anden side af bordet. Hun spurgte, om jeg var blevet træt. Hun skubbede et glas vand over til mig. Jeg drak lidt af høÁighed. Det har også være en lang dag, sagde hun. Hun smilede stadig. Jeg svarede ikke. Hun lagde udskrifter af nogle mails foran mig. Jeg havde ikke skrevet de mails. Der var markeret nogle passager med gul overstregningspen. Jeg havde ikke skrevet de linjer. Det var jeg sikker på. Hun bad mig genfortælle forløbet. Jeg sagde, at jeg ikke havde noget med kunden at gøre. Jeg fortalte, at jeg aldrig havde skrevet til ham. Hun sagde, at det ikke nyttede at lyve nu. Det hele var veldokumenteret, og jeg kunne lige så godt samarbejde. Hun påpegede sammenhængen mellem en række sygedage i april sidste år og nogle klager over fakturaer fra samme kunde.
1RYeOOe DI -RDFKLP /\NNe $QderVeQ
Hun fortsatte, inden jeg kunne protestere. Der var også nogle klager fra kollegaer. Hun så indforstået på mig. Jeg havde heller ikke deltaget i årets familieudÁugt. Jeg havde ikke haft kage med til min fødselsdag. Der havde også været den episode med en mail, der var blevet væk. Dengang hvor jeg ikke var kommet på arbejde. Hun fandt mit CV og begyndte at læse højt. Hun gjorde opmærksom på, at det næppe var kvaliÀkationer nok til at få mit job i dag. Der var mange kandidater, der var langt bedre kvaliÀcerede. Hun havde kigget alle mine mails igennem. Der var ikke én gang, hvor jeg havde ønsket en kunde god weekend om fredagen. Der var ikke nogen vittigheder eller sjove episoder, der blev udvekslet med kunder. Hvis mit liv var så trist, så måtte jeg jo bare Ànde på noget. Det kunne jeg jo tydeligvis godt. Hun kiggede på mit CV. Jeg havde aldrig bedt om efteruddannelse. Der havde ikke været en eneste konference. Det var en lang liste. Jeg havde heller ikke noget nævneværdigt overarbejde. ”Du må hellere Ànde en forklaring,” sagde hun og forlod lokalet. Da hun kom tilbage spurgte jeg, om jeg var fyret. Det var langt mere alvorligt, sagde hun. En fyring var naturlig. Som en sten, der ligger på en mark. Ingen havde lagt den der. Den ligger der bare. ”Du kan jo godt forstå, at vi ikke bare kan lade dig gå uden videre. Vi kan jo ikke bare lade dig gå, hvis ikke det giver nogen mening. Det er jo vores ansvar.” De fjernede bordet og stolene. Der gik nogle dage, før jeg så hende igen. Lyset var tændt hele tiden, så jeg ved det ikke med sikkerhed. Jeg havde svedt hele tiden. Der blev varmere i lokalet. Jeg havde først smidt jakken, så skjorten og sidst bukser og strømper. Hun spurgte bare kort, om jeg havde en forklaring. Da jeg ikke svarede, gik hun igen. Hun kommer stadig med mellemrum og stiller det samme spørgsmål. Det er svært at sove. Jeg savner mit ur. Jeg ved ikke, hvor længe jeg har sovet. Måske har jeg været her i nogle måneder nu. Jeg er sikker på, at jeg ikke har skrevet de mails.
Månedens Novelle
Månedens forfatter
Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende ved SDU. Kunne du tænke dig at få din novelle i næste nummer, så kontakt os på rust@sdu.dk
Månedens forfatter hedder Joachim Lykke Andersen. Han har læst ÀlosoÀ, datalogi og skrivekunst ved SDU. Joachim skriver kortprosa, digte og er i gang med hans første roman. En ”jeg”-person optræder ofte i Joachims tekster, der fortæller om den virkelighed, som personen beÀnder sig i.
Nr. 7 – 2013
41
KALENDER NOVEMBER ESBJERG Oysterband (UK) Koncert på Tobakken 6. november kl. 20.00 180 kr.
Linie 3 Forestilling i Musikhuset Esbjerg 6. november kl. 20.00 420 kr.
Anne Linnet Koncert på Magasinet 8. november kl. 20.00 320 kr.
Melissa Horn (SE) Koncert på Posten 13. november kl. 20.00 195 kr.
SLAGELSE Biblio Bio Film på Slagelse Bibliotek 7. november kl. 19.00 Fri entré
Mads Langer med Band Koncert i Musikhuset Slagelse 16. november kl. 20.00 250 kr.
Mike Ferris (US)
Comedy Zoo On Tour – Tobias Dybvad, Elias Ehlers og Ruben Søltoft
Koncert på Tobakken 7. november kl. 20.00 150 kr.
Comedy i Kulturmaskinen 14. november kl. 19.00 125 kr.
Koncert i Musikhuset Slagelse 21. november kl. 20.00 150 kr.
Jonathan Spangs Bryllup
Rasmus Walter
Rasmus Walter
Forestilling i Musikhuset Esbjerg 8. november kl. 20.00 315 kr.
Koncert på Magasinet 15. november kl. 21.00 140 kr.
Koncert i Musikhuset Slagelse 23. november kl. 21.00 150 kr.
De Nattergale
Emmelie De Forest
Alle veje fører til Vojens
I Musikhuset Esbjerg 15. november kl. 20.00 398 kr.
Koncert på Magasinet 23. november kl. 20.00 212 kr.
Teater på Slagelse Teater 27. november kl. 19.30 77-222 kr.
Den nødvendige samtale i livet
MØ
På Syddansk Universitet 21. november kl. 16.45 Fri entré – tilmelding påkrævet
Koncert på Posten 27. november kl. 20.00 160 kr.
Marie Key Koncert på Tobakken 22. november kl. 21.00 150 kr.
Sigurds Jul I Musikhuset Esbjerg 24. november kl. 16.00 195 kr.
Pink Floyd Project Koncert på Tobakken 28. november kl. 20.00 240 kr.
KOLDING Red Warszawa Koncert på Pitstop Kolding 1. november kl. 22.00 130 kr.
Vi hader København Teater på Mungo Park Kolding 7. – 23. november 100-195 kr.
Udsøgt smerte
ODENSE
Teater på Kolding Teater 12. november kl. 19.30 100 kr.
Sebastian Lind
Thomas Buttenschøn Trio
Koncert på Posten 1. november kl. 21.00 140 kr.
Koncert på Godset 14. november kl. 20.00 135 kr.
Erik B. Jørgensen
Beth Hart med Band
Foredrag om hverdagens eventyr i Kulturmaskinen 4. november kl. 19.30 98 kr.
Koncert på Godset 16. november kl. 21.00 265. kr.
Fyns Latterklub Latteryoga på Farvergården 5. november kl. 19.00 30 kr.
Thomas Dybdahl (NO) Koncert på Posten 6. november kl. 20.00 220 kr.
Mordet på J.F. Kennedy 50 år efter Foredrag ved Thomas Ladegaard på Kolding Bibliotek 19. november kl. 19.00 50 kr.
Thomas Buttenschøn
SØNDERBORG Big Fat Snake Koncert i Alsion 2. november kl. 20.00 175 kr.
Dansk Vin - Kan man servere det for gæster Vinsmagning v. Henning Larsen 6. november kl. 19.00 155 kr.
Danfoss - fra hønsehus til hele verden Foredrag på Sønderborg Bibliotek 7. november kl. 16.00 Fri entré m. gratis kaffe
Basix Julekoncert Koncert i Teatersalen i Sønderborghus 20. november kl. 20.00 200 kr.
Pink Floyd Project Koncert i Teatersalen i Sønderborghus 22. november kl. 21.00 270 kr.
Jonathan Spangs Bryllup Forestilling i Alsion 30. november kl. 20.00 305 kr.
50 % STudie- og gerabat GĂŚlder unge til og med 26 ĂĽr og studerende med studiekort
Billetter: 63 12 13 14
odensesymfoni.dk
STUDIERABAT
50%
ALLE DAGE ALLE FORESTILLINGER
DE TRE THE MUSICAL MUSKETERER Store Scene / marts - april 2014 I 2012 skrev pressen:
++++++ “... en skamløs morsom og total genial omgang topunderholdning” Børsen
+++++ “Løssluppen, finurlig og jublende morsom nyfortolkning af “De tre Musketerer”” Fyens Stiftstidende
TLF. 66 12 00 52 / WWW.ODENSETEATER.DK