Rust magasinet oktober 2012

OKTOBER 2012

RUST

/S t

INDHOLD

4 6 7

VELKOMMEN INDENFOR HJEM TIL KĂ˜BENHAVN

De studerende pü SDU ytter ofte tilbage til storbyen efter kort tid pü studiet.

IsÌr København trÌkker.

HVIS SYDDANSK VAR I KĂ˜BENHAVN

Mød en af de mange studerende, der savnede København for meget.

16

8

VI MÅ VÆRE MERE ATTRAKTIVE

Syddansk Universitets campusbyer kan ikke konkurrere med bylivet i København.

I stedet forsøger universitetet at proďŹ lere sig pĂĽ kvaliteten af uddannelserne.

10 12

PĂ… JAGT EFTER BOGPRISERNE

Bliv klogere pü, hvorfor dine bøger er sü dyre.

UNIVERSITETERNE SKAL HJÆLPE DE STUDERENDE MED PRIVATĂ˜KONOMIEN

Studerende har sü dürligt styr pü deres egen økonomi, at organisationen Syddanske Studerende foreslür økonomisk rüdgivning pü universitetet.

14 16

HJÆLP TIL LEJE

Unge skal blive bedre til at lÌse lejekontrakten igennem, nür de ytter hjemmefra.

KUNSTEN AT PRESSE PĂ…

Universitetsstuderende skal hurtigere igennem deres uddannelse. Ingen problem, mener rektor Jens Oddershede.

18

20

TELEGRAM FRA EN CAMPUSBY

RUST spørger en SDU-studerende, hvordan man kan holde liv i studiemiljøet pü et pendleruniversitet.

20

EN DRĂ˜MMEAGTIG AFFÆRE

PortrÌt: Den unge skuespiller Mikkel Boe Følsgaard er ikke sü glad for at vÌre i centrum. Men sü snart kameraerne snurrer, bliver han som forvandlet.

26

26

PĂ… TVÆRS AF ATLANTEN, PART II: MODSÆTNINGER MĂ˜DES

Anden halvdel af artikelserien om Harvard vs. SDU. Brugerbetalingen er skyhøj pü det amerikanske superuniversitet. Til gengÌld für man noget for pengene.

28

VELKOMMEN I VOGNEN

TrĂŚd indenfor i Mikkel Hviid Hansens ungkarlehybel. En spartansk indrettet etvĂŚrelses pĂĽ to hjul.

32

HVAD SKAL VI MED ET STUDENTERHUS?

Der ďŹ ndes mange gode grunde til at oprette et studenterhus. Og mindst lige sĂĽ mange holdninger til, hvad det skal kunne.

28

34

STUDENTERHUS I SUS OG DUS

Odense für müske et nyt studenterhus. Syddansk Universitet vil gerne skÌppe i kassen, men krÌver samtidig medbestemmelse, sü økonomien ikke skrider.

36 38

3,2,1 TIL SOFAEN FĂĽ kulturelle tips til oktober fra to forskellige generationer.

KALENDER

Hvad sker der i din campusby i oktober?

2

38

oprettelse kr. 99

+DU GX ´ORPPHVPHUWHUµ "

YL JLU· EHG¡YHOVHQ RJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLV WLO VWXGHUHQGH '( ( ) * #(

&HQWUXP7DQGOÂ JHUQH ZZZ FHQWUXPWDQGODHJHUQH GN

! " # $$

% %$ %$&

RUST

/S t

VELKOMMEN INDENFOR

Har du vÌret en tur Nedenunder ? Müske har du, müske har du ikke‌besøgt SDUs nye fredagsbar under jorden ved indgang C pü Campusvej.

Uanset hvad er Nedenunder det müske mest synlige bevis pü, at Syddansk Universitet mener det alvorligt, nür de proklamerer, at de vil sÌtte os – de studerende – i centrum. Et andet er de nypudsede vejledningsfaciliteter, der har til formül at gøre det nemmere at fü lige prÌcis den hjÌlp, man efterspørger. Hvad enten det drejer sig om spørgsmül til ens SU eller studietvivl.

LÌnge har mantraet �de studerende i centrum� vÌret automatreeks, nür man har talt studiemiljø med de ansvarlige pü SDU. Men med de nye tiltag og de, der er i støbeskeen, viser SDU altsü, at der er handling bag ordene. Men det er ikke nok.

For hvis vi skal have det �fedeste studiemiljø,� som der bliver sagt i en artikel i bladet, krÌver det, at vi søger det i fÌllesskab. Det kan vi gøre ved at købe en øl eller en sodavand i fredagsbaren med vores medstuderende, ved at stemme til universitetsvalget og ved at byde nye studerende velkomne. Dybest set handler det om, at vi skal skabe en fÌlles identitet omkring det at studere pü Syddansk Universitet. At lÌse pü universitetet er mere end marathonforelÌsninger og kae fra automaten.

Kort inden studiestart foreslog to byrĂĽdspolitikere, at Odense skal have et egentlig studenterhus, som man kender det fra Aalborg, Aarhus og København. Men hvorfor skal vi overhovedet have sĂĽdan et, og hvad skal det eventuelt indeholde? Det kan du lĂŚse mere om i dette nummer af RUST. Og sĂĽ skal vi pĂĽ camping. I desperationen over en manglende bolig har ere SDU-studerende nemlig slĂĽet teltpløkkerne i pĂĽ en campingplads i udkanten af Odense. Derudover har vi gĂĽet de studerendes privatøkonomi efter i sømmene og forsøgt at ďŹ nde ud af, hvorfor mange københavnere starter pĂĽ Syddansk Universitet, nĂĽr de egentlig helst vil blive i hovedstaden.

RUST er imidlertid mere end universitetsstof. Hvem er for eksempel ham pü forsiden, hvad er det for noget med en sølvbjørn, og hvad var det nu for noget musik, rektor, Jens Oddershede, dansede til i sin tid pü Aarhus Universitet i 60’erne?

De spørgsmĂĽl og mange ere kan du fĂĽ besvaret i denne udgave af RUST magasinet. Hvis du selv har spørgsmĂĽl, ris, ros eller ønsker at skrive for RUST magasinet, skal du vĂŚre velkommen til at skrive til os pĂĽ rust@sdu.dk Husk ogsĂĽ, at du kan ďŹ nde os pĂĽ Facebook og pĂĽ rustonline.dk Ellers ses vi mĂĽske til en forfriskning Nedenunder!

God lĂŚselyst Christian Birk

Christian Birk Ansv. chefredaktør

Sebastian Abrahamsen Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen Redaktør

Mads Frimann Redaktør

Nina Aagaard Redaktør

Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Gitte Post

Udgiver ServiceomrĂĽdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange ĂĽrligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

4

Studiepris

Studiepris

04. oktober kl. 20:00

Studiepris

05. oktober kl. 21:00

Complicated Universal Cum + Stella Blackrose

Outlandish Studiepris

10. oktober kl. 20:00

Deer Bear + Green Pitch Studiepris

11. oktober kl. 20:00

17. oktober kl. 20:00

12. oktober kl. 21:00

Royal Southern Brotherhood (US)

Pede B & DJ Noize

Veto Studiepris

m. Cyril Neville

Studiepris

18. oktober kl. 20:00

26. oktober kl. 21:00

Jonathan Johansson (SE)

The Eclectic Moniker

Studiepris

04. oktober kl. 20:00

n*grandjean

20. oktober kl. 21:00

Jonas Alaska m/band (NO)

03 OKT 04 OKT 06 OKT 08 OKT 09 OKT 10 OKT 11 OKT 12 OKT 13 OKT 17 OKT 18 OKT 19 OKT 20 OKT 20 OKT 23 OKT 24 OKT 25 OKT 27 OKT 31 OKT

27. oktober kl. 21:00

Magtens Korridorer

Songwriter

kl. 20:00

Songwriters Circle n*grandjean Simon Krebs Blue Monday Teitur (FO)

kl. 20:00

Strawberry blonde Release koncert

Songwriter

kl. 20:00

kl. 21:00

Phonix Thomas Holm Bo Steif Jonas Breum Delta Blues Band Kirsten & Marie Signe Svendsen m. Band Jonas Alaska m/band (NO)

kl. 19:30

TemaTirsdag - Leonard Cohen på Dansk

kl. 20:00

Lloyd Jones (US) & Shaky Ground

kl. 20:00 kl. 20:00 kl. 21:00 kl. 20:00

kl. 21:00 kl. 21:00 kl. 20:00 kl. 20:00 kl. 21:00 kl. 10:00

kl. 20:00

FCF - Åben Scene

kl. 21:00

The KutiMangoes

kl. 20:00

Nana Jacobi

Songwriter

Jazz Blues Songwriter

Folk Jazz Pop/Rock Blues Songwriter

Pop/Rock Songwriter

Blues

Afrobeat, Jazz, Soul and Blues

Køb dine billetter på Postenlive.dk og Dexter.dk

Pop/Rock

RUST

/S t

Københavnere starter pü Syddansk Universitet, men ytter hjem sü hurtigt de kan. Det drÌner studiemiljøet.

Hjem til København Studerende er pü vej ud af Syddansk Universitet, allerede inden de starter. RUST har foretaget en rundringning til otte studievejledere pü Københavns Universitet. FÌlles for de otte er, at de er tilknyttet studier, hvor man skal have et højt gennemsnit for at komme ind. Studievejlederne har alle prøvet at blive ringet op af studerende fra Syddansk Universitet, der spørger til mulighederne for at blive overyttet til København. �Der er mange, der ringer omkring studiestart.

Det er typisk folk, som kommer fra København, men som er kommet ind i Odense eller Århus, fordi der er lavere snit. De vil gerne tilbage til deres familie, venner og omgangskreds og ringer for at høre, hvornür de kan ytte tilbage,� fortÌller Anine Skibsted, der er studievejleder pü medicin pü Københavns Universitet.

Der ďŹ ndes ikke nogen prĂŚcise tal for, hvor ofte studievejlederne modtager henvendelser.

Pü medicin kommer henvendelserne i bølger, men Anine Skibsted vurderer, at studerende fra andre universiteter ringer om overytning et par gange om müneden. Medicinstuderende kan dog ikke ytte til et andet universitet under deres bachelor, men kan vÌlge at tage deres kandidat et andet sted.

SPILD AT SLÅ TIDEN IHJEL Rune Mastrup Lauridsen, der er studievejleder pü Syddansk Universitet, genkender billedet. �Der er mange københavnere, som ikke har kunnet komme ind i København, som starter her, men gerne vil tilbage hurtigst muligt. Det er en helt klar tendens, de store byer trÌkker jo.�

Pü visse studier drejer det sig om mere end en tredjedel af de studerende, vurderer han. Det er primÌrt pü humaniorastudier, hvor det er svÌrt at komme ind pü Københavns Universitet, men nemt at komme ind pü Syddansk Universitet. Et eksempel er litteraturvidenskab, hvor det krÌver

6

et snit pü 10,5 at komme ind i København, men 5,7 i Odense.

I 2010 Ìndrede Undervisningsministeriet adgangsbekendtgørelsen. For at blive overyttet skulle man tidligere have bestüet, hvad der svarer til første ür pü sit eget universitet. Nu skal man have bestüet det, der svarer til første ür pü det universitet, man vil ytte til. Studierne er aldrig helt ens bygget op. Derfor er det i praksis nÌsten umuligt at ytte, før man har gjort andet ür fÌrdigt.

Nür de studerende opdager det, bliver de skuede, fortÌller Rune Mastrup Lauridsen.

Derfor har studievejledningen de sidste to ür holdt møde for pendlere pü humaniorastudier, hvor det er svÌrt at komme ind pü Københavns Universitet. Cirka en tredjedel af de studerende pü studierne blev indkaldt, og omkring 50 dukkede op.

Pü møderne fortÌller Rune Mastrup Lauridsen de studerende om reglerne for overytning.

De diskuterer, hvordan man kan engagere sig i Syddansk Universitet, i den tid man alligevel gür der. �Vi taler om forskellen pü bare at tÌnke tiden pü SDU som noget skidt, man er blevet tvunget til, og pü at tÌnke: Nu er jeg her, og sü giver jeg den en skalle. Jeg synes, det er spild af deres krudt, at de render rundt her og kun prøver at slü tiden ihjel.�

Studerende fra andre universiteter ringer ogsü til Syddansk Universitet for at høre om mulighederne for at blive yttet over. Men ifølge Rune Mastrup Lauridsen er det typisk, fordi Syddansk Universitet udbyder et fag, de gerne vil have, eller fordi opbygningen af studiet tiltaler dem.

PÅ VEJ UD Et af de studier, hvor pendlerne bliver inviteret til mødet, er religionsstudier. I ür skulle man

Af Nina Aagaard

have et snit pü 7,8 for at komme ind pü Københavns Universitet. Syddansk optog alle.

Mellem en fjerdel og en tredjedel af de religionsstuderende pendler fra København, vurderer Amalie Sloth Christensen, der er faglig vejleder pü religionsstudier pü Syddansk Universitet. Hun fortÌller, at en del søger ind pü Syddansk, fordi de blev afvist i København, og nür de er fÌrdige med de første to ür, vÌlger mange at tage deres tilvalg pü Københavns Universitet. �Der er en tendens til, at man tager religionsstudier (de først to ür, red.) pü Syddansk, og sü ytter man over pü Københavns Universitet til tilvalg.�

Ogsü mange studerende pü litteraturvidenskab bliver boende i København. Der er dürligt fremmøde og manglende initiativ, fortÌller Stine Illum Grabetz, der er faglig vejleder pü litteraturvidenskab �Halvdelen er allerede mentalt pü vej ud af SDU.�

De studerende pü litteraturvidenskab skal bygge et studiemiljø op igen og igen, mener hun. Pü første ür skal de vÌnne sig til at gü pü universitetet, sü først pü andet ür har de overskud til at engagere sig i studiemiljøet. Og pü tredje ür er de yttet vÌk igen. De studerende bliver ikke lÌnge nok pü studiet til at bygge noget varigt op, og det skader studiemiljøet, siger Stine Illum Grabetz. �Det er et kÌmpe problem, men jeg ved ikke, hvad man skal gøre. Jeg synes bare, det er virkelig Ìrgerligt.�

Q

RUST

/S t

Ann Kjersgaard er yttet hjem til København efter to ür i Odense.

Det er i København, hun hører til.

Foto: Bjørn Hvidsteen

Hvis Syddansk var i København 30. juli kom svaret endelig. I et halvt ür havde Ann Kjersgaard ventet pü svar pü sin kvote 2-ansøgning. Brevet, postbuddet kom med, var ikke fra Københavns Universitet, men fra anden-prioriteten Syddansk Universitet. Alligevel var Ann Kjersgaard glad for bare at vÌre kommet ind pü det studie, hun havde drømt om. �Mit mül var at fü en uddannelse,� fortÌller Ann Kjersgaard i køkkenet pü Frederiksberg, hvor hun bor i dag. �Og sü mütte det koste det, det kostede, og hvis det var Fyn i to ür, sü var det Fyn i to ür.�

I 2010 krÌvede det et snit pü 9 at blive optaget pü religionsvidenskab pü Københavns Universitet, mens alle blev optaget pü Syddansk Universitet. I ür var gennemsnittet faldet til 7,8 pü Københavns Universitet. Pü Syddansk blev alle stadig optaget.

Ifølge den faglige vejleder pü religionsstudier pü Syddansk Universitet, Amalie Sloth Christensen, søger en del ind pü Syddansk Universitet, fordi de ikke har snit til at komme ind i København. Südan er det ogsü pü andre studier pü universitetet, fortÌller Rune Mastrup Lauridsen fra Studievejledningen.

Det er sÌrligt pü humaniorastudierne som religionsstudier, engelsk, filosofi og litteraturvidenskab. Pü disse studier er det svÌrt at komme ind i København, men nemt at komme ind pü Syddansk Universitet.

Ann Kjersgaard havde 14 dage til studiestart. Hele livet havde hun boet i København, og hun overvejede at begynde at pendle.

Men den davĂŚrende studieleder pĂĽ religionsstudier, Annika Hvithamar, fortalte hende, at pendlerne ikke bliver lige sĂĽ knyttet til studiet som dem, der flytter til Odense.

SĂĽ Ann Kjersgaard holdt afskedsmiddag for familien, fandt et kollegievĂŚrelse og flyttede

til Odense aftenen før, hun skulle møde pü universitetet.

EN LILLE BY Nür Ann Kjersgaard ikke havde forelÌsninger, blev hun ikke pü sit nye vÌrelse pü kollegiet Glanshatten. Hun var med til de arrangementer, der var pü studiet, til de fester, der blev holdt pü kollegiet, og nür hun skulle lÌse, satte hun sig ned i Fagrüdslokalet sammen med de andre religionsstuderende. �Det er mennesker, der skal til, før jeg kan føle mig tilpas. Og de har vÌret der, det har bare taget lÌngere tid, end jeg troede,� fortÌller Ann Kjersgaard. Der gik et ür, men sü følte hun, at hun gik fra at have bekendte i Odense, til at have venner i Odense.

Nür de var sammen, kunne de gü ud at spise i gügaden, de kunne gü i biografen, eller sÌtte sig ned i Munkemose om sommeren. Ann Kjersgaard havde ikke regnet med, at Odense skulle minde om København. Alligevel blev hun overrasket over, hvor lille byen egentlig er. �Alt er inde i centrum, og det, der er dÊr, er ikke sÌrlig meget. Her i København kan jeg gü pü Kul Kafeen pü en tirsdag, og det er gratis stand up‌ jeg ved ikke, det er bare en masse smüting, man manglede.�

Selvom hun havde sat sig for at falde til i Odense, vidste hun fra starten, at hun ville tage tilbage, nür hun kunne. Der var en deadline: To ür. Sü kunne hun tage sit tilvalgsfag i København.

Ifølge den faglige vejleder pü religionsstudier, Amalie Sloth Christensen, er der en tendens til, at studerende tager de første to ür pü Syddansk Universitet og ytter til Københavns Universitet, nür de tager tilvalg pü tredje ür.

Efter en lovÌndring i 2010 er det nÌsten umuligt at blive overyttet til et andet universitet,

Af Nina Aagaard

før man har bestĂĽet de første to ĂĽr. Det har ikke vĂŚret muligt at ďŹ nde nogle tal, men Rune Mastrup Lauridsen vurderer, at det pĂĽ visse humaniorastudier er mere end en tredjedel, der overvejer at skifte til Københavns Universitet.

DET ER HER, JEG HĂ˜RER TIL 29. juni i ĂĽr var Ann Kjersgaard til eksamen i mundtlig latin. Det var hendes sidste eksamen. Selvom det regnede i stride strømme, havde hun de ejendele, hun ikke kunne undvĂŚre, med ud til universitetet. Samme aften skulle hun til sin mors fødselsdag, og nĂĽr de havde fejret hende, ville Ann Kjersgaard blive i København. Det sidste stykke tid havde hun ventet og revet dage ud af kalenderen. Hun havde eksamen, var stressset, og nu skulle hun bare tilbage.

I hendes hoved kom København til at betyde ferie.

I dag er det ikke ferie. Det er bare København, bare hverdag. Men hun føler sig hjemme igen. �Jeg hører bare til. Det er en følelse, og jeg ved ikke, hvordan man kan mÌrke det, det kan man bare.�

Sidste uge startede Ann Kjersgaard pü tilvalg i historie pü Københavns Universitet, og lige nu er hun i gang med at skrive sin bachelor. Hun har endnu ikke fundet et sted at bo, men bor i sin søsters 2-vÌrelses lejlighed pü Frederiksberg. Efter hvad Ann Kjersgaard har hørt, bliver man taget mere i hünden pü Syddansk Universitet, end man gør pü Københavns Universitet. Sü egentlig mener hun, det har vÌret bedre for hende at tage sin bachelor i Odense, end det ville have vÌret pü Københavns Universitet. �Hvis SDU lü i København, var jeg blevet pü SDU. Det gør det bare ikke.�

Q

7

RUST

/S t

Oddershede: Vi mü vÌre mere attraktive Hvis Syddansk Universitet ikke er første prioritet, mü universitet kÌmpe mere for at give de studerende lyst til at blive. Det fortÌller rektor Jens Oddershede.

Hvad betyder det for SDU, hvis en del studerende kommer her, men i virkeligheden helst vil til København? “Det betyder i hvert fald, at vi er nødt til at vĂŚre ekstra attraktive, nĂĽr studerende kommer med det udgangspunkt, at de hellere vil vĂŚre et andet sted. SĂĽ de fĂĽr lyst til at fortsĂŚtte. Det giver et ekstra pres. Men det mener vi ogsĂĽ, vi kan leve op til. “ Hvad gør I for at leve op til det ekstra pres? “Vi vil gerne vĂŚre det bedste sted at studere.

Rigsrevisionens rapport viser, at Syddansk Universitet har est timer, og fremover tilbyder vi en garanti pü tolv timer om ugen.

Men vi vil ogsĂĽ vĂŚre bedst pĂĽ kvaliteten af

Af Nina Aagaard

undervisningen og pĂĽ de interessante fag, vi tilbyder. AltsĂĽ bĂĽde omfang og kvalitet. SĂĽ selvom man ikke har valgt os pĂĽ forhĂĽnd, og det, tror jeg, handler om geograďŹ , hvor ens venner og bekendte er, hĂĽber vi at kunne gøre os attraktive, nĂĽr man først er kommet. Hvis vi kan gøre SDU til det bedste sted at studere, tror vi efterhĂĽnden, det vil rygtes, sĂĽ man vĂŚlger os som første prioritet.“

â€œâ€Śvi er nødt til at vĂŚre ekstra attraktive, nĂĽr studerende kommer med det udgangspunkt, at de hellere vil vĂŚre et andet stedâ€?

Jens Oddershede

Hvad skal man sĂĽ gøre ved det, hvis problemet er geografien? â€?Vi kan jo ikke placere Københavns attraktioner i Odense. Vi mĂĽ acceptere, at vi har den geograďŹ , vi har. Men hvis man kigger ud i verden, ligger nogle af de mest attraktive universiteter i smĂĽ bysamfund.â€?

Q

ADGANGSKVOTIENTER 2012

8

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Statskundskab

10,9

9,0

Psykologi

10,9

10,2

Medicin

10,9

10,0

Film- og medievidenskab/Medievidenskab

10,5

7,9

Litteraturvidenskab

10,5

5,7

FilosoďŹ

9,5

4,7

Folkesundhedsvidenskab

9,5

6,5

Jura

8,8

8,6

Dansk

7,8

4,4

Religionsvidenskab/Religionsstudier

7,8

Alle optaget

Er du stud. chance?

Det kan koste kassen, hvis du ikke har styr pĂĽ forsikringerne.

Fx hvis din iPhone bliver stjĂĽlet, eller du styrter og slĂĽr tĂŚnderne ud.

Som studerende kan du fĂĽ indbo-, ansvar- og ulykkesforsikring i ĂŠn og samme pakke fra kun 2.303 kr. om ĂĽret, nĂĽr du bor i Odense.

Sms GFFYN + dit navn til 1272, og vi kontakter dig.

sten FĂĽ kĂŚre ret for k i s r o f d me

427 ktr.* om ĂĽre

GF-FYN ¡ gf-fyn@gfforsikring.dk

* Det krĂŚver blot samme folkeregisteradresse.

Det koster kun alm sms-takst

RUST

/S t

PĂĽ jagt efter bogpriserne Af Mads Frimann

10

Sidste ür oentliggjorde Universitets- og Bygningsstyrelsen en undersøgelse, der kortlagde, hvor mange penge de universitetsstuderende i Danmark mü slippe, nür de køber studiebøger op til et nyt semester.

De studerende, der bruger est penge pü deres studiebøger, lÌser jura. Ifølge undersøgelsen bruger en jurastuderende i gennemsnit 3402 kroner per semester pü lÌrebøger. Herefter kommer de studerende fra medicin, der mü hoste op med 2546 kroner. Studerer du almen erhvervsøkonomi (HA) eller statskundskab, kan du nøjes med i omegnen af 2000 kroner.

Det fĂĽr de studerende til at tĂŚnke kreativt.

Mads Søndergaard lÌser medicin pü 7. semester. Han er bekendt med, at Ìldre studerende rüder nye ürgange til ikke at købe visse studiebøger. De er simpelthen unødvendige. �Man vejleder selvfølgelig folk i, hvad der er mest smart at købe. Der er tilfÌlde, hvor det er bedre, at du bare kommer til forelÌsningen og hører efter i stedet for at lÌse to kapitler i en bog, der koster 800 kroner,� siger Mads Søndergaard.

En anden medicinstuderende, en 22-ürig kvinde, der netop er begyndt pü 3. semester, fortÌller til RUST, at underviseren i faget sundhedspsykologi gjorde det valgfrit for de studerende, om de ville købe undervisningsbogen eller ej. Inden da havde underviseren oplyst, at det var ganske fü kapitler, der skulle lÌses i den pügÌldende bog. Den 22-ürige har ikke ønsket at stü frem med navn af hensyn til hendes forhold til forelÌserne.

�Der er nogle bøger, jeg ikke har købt, fordi de er for dyre og unødvendige,� fortÌller den 22-ürige medicinstuderende. �JEG KRUMMER TÆER�

I studenterboghandlen pü SDU i Odense kan Susanne Jørgensen, der er daglig leder, godt forstü, hvis de studerende føler, at de bruger mange penge pü at købe bøger. �Du sidder jo nÌrmest og krummer tÌer, nür du skal til at regne pü, hvad bøgerne skal koste.�

Susanne Jørgensen har vÌret i Studieboghandelen i 14 ür. Hun kan godt huske dengang, hvor personalet rystede pü hovedet, nür en bog kostede 500 kroner. �I dag er det jo nÌrmest unormalt, hvis ikke den koster mere. Jeg kan sagtens forstü, at de studerende synes, det er mange penge. Men vi gør sü meget, vi kan, for at gøre det sü billigt som muligt,� forsikrer hun.

Ifølge Susanne Jørgensen er det de udenlandske udgivelser, der stiger i pris. Det største udenlandske forlag i Studenterboghandelens sortiment er engelske Pearson. Ifølge Susanne Jørgensen stiger deres bøger i gennemsnit med mellem tre og fem procent om üret.

ET MARKED FOR SIG Markedet omkring studiebøger er i øvrigt noget for sig. Det er nemlig et marked, der ikke er styret af efterspørgsel fra de studerende. Det er underviseren, der, i samspil med forlaget, udvÌlger de bøger, de studerende skal lÌse.

Kunderne er med andre ord tvunget til at købe.

RUST

/S t

Hvis du lĂŚser jura, kan du godt forvente at bruge mere end 3000 kroner pĂĽ dine studiebøger – per semester vel at mĂŚrke. RUST har taget turen rundt i bøgernes fødekĂŚde for at ďŹ nde ĂĽrsagen til, at dine studiebøger koster, hvad de gør.

â€?Studiebøgerne bliver jo aldrig styret af efterspørgsel. Det er underviserne og forlagene, der ďŹ nder de studerendes lĂŚrebøger. Og sĂĽ os der afsĂŚtter,â€? fortĂŚller Susanne Jørgensen.

Samtidig har Danmark verdens højeste bogmoms pü 25 procent.

Der er ogsü et andet faktum, der bekrÌfter, at bogmarkedet ikke er som markeder er est: Fra 1837 til 2001 var der faste bogpriser i Danmark. Forlagene satte prisen, og boghandlerne havde monopol pü at sÌlge bøgerne. I 2001 blev branchen pülagt en liberalisering, og boghandlerens monopol blev ophÌvet. Nu blev det pludselig muligt at købe romaner i Fakta.

Umiddelbart skulle det lyde fordelagtigt for kunderne. Problemet er bare, at forlagene stort set kun konkurrerer inden for top 200 pĂĽ bestseller-listen. Forlagene er kommet i priskrig om bestsellerne, sĂĽ der skal ďŹ ndes en ekstra indtĂŚgt et andet sted. Derfor sĂŚtter de i nogle tilfĂŚlde de mere smalle udgivelser, som lĂŚrebøger, op i pris.

FRYGTER MUSIKďšş OG FILMďšş BRANCHENS SKÆBNE Susanne Jørgensen var ogsĂĽ med for ďŹ re ĂĽr siden, da boghandelen begyndte at sĂŚlge ebøger. Dengang forsøgte man at vĂŚre med pĂĽ den nye bølge, der skulle skylle ind over landets universiteter. Det viste sig dog hurtigt, at der manglede vilje fra bĂĽde forlag og studerende til at satse pĂĽ e-bøger. I dag fylder e-bøgerne mindre end tre procent af Studenterboghandelens sortiment. Og det pĂĽ trods af, at en

e-bog typisk er 10 til 20 procent billigere end en gammeldags papirbog. Antallet af e-bøger vil dog vÌre omkring syv procent nÌste ür, anslür Susanne Jørgensen.

Niels ElbĂŚk er mellemmanden, der i sit job som sekretariatsleder for de danske studiebogladers sammenslutning, Campus Book Service, forhandler aftaler med forlagene pĂĽ vegne af boghandlerne. Han kender godt til forlagenes berøringsangst, nĂĽr det gĂŚlder e-bøger. â€?Jeg tror, forlagene er hunderĂŚdde for at ende som musik- og ďŹ lmbranchen. Lige sĂĽ snart du tager et fysisk medie og digitaliserer det, sĂĽ frygter udgiverne, at den bliver gratis tilgĂŚngelig,â€? vurderer Niels ElbĂŚk.

De forlag, han forhandler med, har vidt forskellige tilgange til e-bogen. �Der er ingen, der kan gennemskue den fremtidige økonomi i det. Jeg forhandler med alle de store, internationale forlag, og her er meldingen alt fra, at de ikke har spor travlt med at lave e-bøger til, at de satser udelukkende pü e-bøger.�

EBOGEN KOMMER  OM LIDT Syddansk Universitets største udenlandske forlag, Pearson, tilbyder kun e-bøger som en kode, du kan fü, nür du har købt den fysiske bog.

Men det vil Ìndre sig i fremtiden. Det fortÌller Richard Puttock, Senior Account Manager for Pearson i Danmark. �Brugen af e-bøger hos universiteterne er meget lille, men det kommer til at Ìndre sig markant. Vores studerende kommer til at kunne

leje en e-bog, sĂĽ man har den pĂĽ sin computer i et ĂĽr, inden den sletter sig selv igen. Jeg tror, vi har lĂŚrt af de fejl, musik- og ďŹ lmbranchen har begĂĽet. Det hĂĽber vi i hvert fald,â€? fortĂŚller han og melder samtidig, at efterspørgslen pĂĽ e-bøger er markant stigende.

I 2007 slog en rÌkke forlag som McGraw-Hill Education, Cengage Learning, Macmillan, John Wiley & Sons og Pearson sig sammen og lavede internetsiden, CourseSmart, i USA. Her kan de studerende leje e-bøger, og tendensen er klar: �Hvis du kigger pü CourseSmart, sü er ebøgerne typisk 30 til 40 procent billigere end samme udgivelse, der er trykt pü papir,� siger Richard Puttock.

Han anslĂĽr, at alle Pearson udgivelser vil vĂŚre tilgĂŚngelige via CourseSmart om to ĂĽr.

At e-bogssalget for alvor skydes i gang nu skyldes mest af alt, at underviserne ikke tidligere har berettet om nogen efterspørgsel hos de studerende. Nu kan Richard Puttock mÌrke pü den feedback, han für fra underviserne, at de stuerende vil have e-bøger.

Men det er jo de studerende, der er kunder og dem, som betaler i sidste ende. Var det ikke bedre at spørge dem i stedet for deres undervisere? �Jeg vil meget gerne have mere kontakt med de studerende, men det er meget svÌrt. Jeg har forsøgt, men den feedback, jeg har füet, er meget sparsom. Jeg für aldrig kontakt til mine reelle kunder, det er rigtigt nok. Men sü er det en professors opgave at vÌlge det bedste og mest nødvendige pü de studerendes vegne,� slutter Richard Puttock.

Q

11

RUST

/S t

Universiteterne skal hjÌlpe studerende med privatøkonomien Af Mads Frimann

Stadig ere studerende har svÌrt ved at styre deres egen økonomi. I 2010 var tre procent af de folk, der ringede til Forbrugerrüdet for at fü økonomisk hjÌlp, studerende. Sidste ür lü tallet pü ni procent.

Og i RKI-registeret har 50.000 personer under 30 ür nu füet betegnelsen �dürlige betalere.�

Det er en stigning pĂĽ 10 procent sammenlignet med 2008.

Flere og ere unge studerende havner i økonomiske problemer, og ere og ere beder om hjÌlp til at løse dem. Og den hjÌlp kan universiteterne sagtens give. Det mener studenterorganisationen Syddanske Studerende, der vil have økonomisk rüdgivning som et vejledningstilbud pü Syddansk Universitet. �Der er rigtig, rigtig mange af os studerende, der har problemer med økonomien, og mange der har svÌrt ved at fü det til at hÌnge sammen. Det bør universitetet reagere pü,� siger Peter Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende.

FATTIGE SOFIE Peter Lykkegaard er ikke den første, der beretter om stramme økonomiske rammer for de studerende. Det sidste ürs debat om emnet har vÌret heftig og langvarig.

Bølgegangen gik for alvor højt, da den studerende SoďŹ e V. Jensen skrev et debatindlĂŚg til dagbladet Politiken. IndlĂŚgget havde titlen â€?Jeg er trĂŚt af at have en dĂĽrlig dag hver dagâ€? og beskrev SoďŹ es liv, i det hun kaldte â€?fattig-

12

dom.� Hun fremlagde sit münedlige budget, der efterlod hende med et rüdighedsbeløb pü 329 kroner.

Hun fortalte, hvordan fattigdommen blev til ensomhed, fordi den udelukkede hende fra sociale arrangementer. �Jeg er trÌt af at have en dürlig dag hver dag� er med sine 1997 kommentarer det mest debatterede indlÌg pü politiken.dk nogensinde. Størstedelen af kommentarerne var negative.

Det er økonomiske rammer som SoďŹ es, der fĂĽr Peter Lykkegaard Hansen og Syddanske Studerende til at tale om økonomisk vejledning fra universiteternes side. â€?Der skal gøres meget mere for at styrke introforløbene pĂĽ de forskellige studier. Man bruger meget tid pĂĽ den faglige vejledning, og hvilke bøger der skal lĂŚses. Men der er slet ikke fokus pĂĽ, hvordan man fĂĽr sin økonomi til at hĂŚnge sammen,â€? siger Peter Lykkegaard.

SOCIALE KONSEKVENSER SocialrĂĽdgiver hos StudenterrĂĽdgivningen Mette Rosenvel kan godt se ďŹ dusen i, at den økonomiske rĂĽdgivning foregĂĽr fysisk tĂŚt pĂĽ de studerende. â€?Jo tĂŚttere rĂĽdgivningen er pĂĽ de studerende, jo større er chancen for, at de benytter den,â€? lyder det fra Mette Rosenvel, der ellers ikke vil trĂŚde ind i en diskussion, hun kalder â€?politisk.â€?

Pü Studenterrüdgivningen rüdgiver Mette Rosenvel blandt andet unge studerende, der har ondt i økonomien.

�Det er klart, at det püvirker din livskvalitet, hvis du skal gü og vÌre bange for, om du har til huslejen til nÌste müned. Det virker naturligvis stressende,� siger Mette Rosenvel, der samtidig understreger, at Studenterrüdgivningen ikke vejleder alarmerende mange studerende i deres økonomi. �Det gür ud over studierne i den forstand, at man kommer til at bekymre sig om sin økonomi i stedet for sine forelÌsninger,� tilføjer hun.

CURLINGBĂ˜RN OG ANDRE TYPER STUDERENDE Studenterorganisationen Syddanske Studerende mener, at Syddansk Universitets ansvarsomrĂĽde har ĂŚndret sig i takt med, at typerne af studerende ogsĂĽ har gjort det. PĂĽ campus i Odense er en stor del af de studerende førstegangsakademikere. De har ikke en mor eller far med en akademisk baggrund. â€?Det er en mĂĽlsĂŚtning fra politisk hold, at ere skal pĂĽ universitetet. Vi bliver nu et masseuniversitet med rigtig mange unge uden forĂŚldre med akademisk baggrund. De har ikke noget kendskab til, hvordan man tilpasser sin økonomi til et studieforløb pĂĽ et universitet,â€? siger Peter Lykkegaard Hansen.

SocialrĂĽdgiver Mette Rosenvel kigger i den modsatte retning, nĂĽr hun skal ďŹ nde grunden til, at økonomien gĂĽr skĂŚvt for et stigende antal unge. â€?Jeg tror lige sĂĽ meget, det handler om de berømte curlingforĂŚldre. De unge mennesker

RUST

/S t

De studerende har sü svÌrt ved at hündtere deres stramme økonomi, at de skal modtage økonomisk vejledning fra deres universitet. Det mener studenterorganisationen Syddanske Studerende.

bliver skünet rigtig meget. ForÌldrene har selvfølgelig gjort det i deres bedste mening, men nür de unge sü kommer ud og skal klare sig selv, sü er de faktisk ikke sÌrligt godt rustet,� fortÌller hun.

UNIVERSITETET SIGER NEJ Vejleder pü VejledningsCentret ved SDU i Odense Rune Mastrup Lauridsen mener, at tingene hÌnger sammen. For ham og de andre vejledere er det nÌsten umuligt ikke at tale økonomi, nür de taler med de studerende om andre forhold. �Vi taler med studerende om deres studiemÌssige udfordringer, men selvfølgelig ogsü de personlige forhold som püvirker studierne.

Det kan vÌre familieforhold, psykiske problemer og naturligvis ogsü økonomiske problemer,� siger Rune Mastrup Lauridsen.

Pü Syddansk Universitet i Odense har man foreløbig ingen planer om at tilbyde økonomisk hjÌlp til de studerende. Pü Københavns Universitet har man tidligere forsøgt sig med en medarbejder pü SU-kontoret. En ordning der ifølge Studieleder pü SDU i Odense Per Christian Andersen ikke var nogen succes. Men han erkender samtidig, at nür der optages ere unge pü de danske universiteter, sü bør rüdgivningen ideelt set ogsü udvides. �Jo, i den bedste af alle verdener bør rüdgivningen udvides, men det handler ogsü om ressourcer og prioriteringer,� siger Per Christian Andersen.

Q

FEM FINANSFIF Studenterrüdgivningens Mette Rosenvel giver her fem gode rüd til, hvordan du undgür at hÌnge med mulen, nür du kigger pü dit kontoudtog. Alle rüdene har to ting til fÌlles: De er kedelige – men eektive.

LĂŚg et budget: FĂĽ styr pĂĽ dine udgifter og indtĂŚgter og ďŹ nd det rĂĽdighedsbeløb, du har hver mĂĽned. SĂĽ er du godt i gang.

Drop dankortet: Dankortets vidunderlige kredit har muligvis reddet en dans eller to i byen, men risikoen for at forbruget løber løbsk er faretruende. Udskift det med et hÌvekort og hÌv dine penge, sü du ved, hvad du bruger.

SU-lün: Det er aldrig verdens bedste løsning at gÌldsÌtte sig, men et SU-lün har en god rente og skal først betales tilbage, nür du er fÌrdig med at studere. Det er samtidig farligt at basere sin økonomi udelukkende pü et studiejob.

Hvis jobbet ryger, er du pĂĽ den.

Undgü forbrugslün: Undgü de dyre forbrugs- og kviklün, hvor renten er skyhøj. Hvis du skal lüne penge, sü tag et SU-lün.

Bo sammen med en anden: Der er penge at spare, hvis du ikke bor alene. Flyt sammen med en kammerat eller pü kollegium og bo billigere. Det giver samtidig en mulighed for at deles om andre basale udgifter som vaskepulver, kae og andre fornøjelige ting.

13

RUST

/S t

HjĂŚlp til leje Af Sebastian Abrahamsen

Unge kender ikke deres rettigheder godt nok, nür de ytter i lejebolig. Derfor har Lejernes Landsorganisation nedfÌldet fem gode rüd, der skal spare de unge lejere for unødigt besvÌr og ekstra omkostninger.

Gode rüd er dyre, siger man. Men det behøver de ikke at vÌre, hvis man vel at mÌrke søger dem i god tid.

Det er grunden til, at Lejernes Landsorganisation (LLO) i samarbejde med en rÌkke studenterorganisationer for nylig udgav en pamet med fem gode rüd til studerende. De unge førstegangslejere kender typisk ikke deres rettigheder, mener sagsbehandler hos LLO Fyn Jan Holm Jensen. Og hans postkasse bugner ikke ligefrem af henvendelser fra studerende. �Det er faktisk forbavsende fü. Og hvis vi für henvendelser fra studerende, sü er det som regel i forbindelse med fraytning. Vi vil egentlig hellere have kontakt med dem ved indytning, for det er jo der, man kan planlÌgge sin fraytning,� fortÌller Jan Holm Jensen.

Han tror, at ere unge ville henvende sig, hvis de kendte lejeloven bedre. Og det skal pametten med de fem rüd hjÌlpe dem til.

TJEK KONTRAKTEN Et typisk problem er, at den studerende har skrevet under pü, at en lejlighed var nyistandsat, da man yttede ind, selvom den ikke var det.

Nür man sü skal ytte ud igen, har udlejeren loven pü sin side, og den studerende har ofte ingen beviser pü, at kontrakten lovede mere, end den kunne holde.

Derfor skal man sørge for at notere alle fejl og mangler ved indytningen og oplyse dem til udlejeren inden 14 dage. Og hellere for meget end for lidt mener Jan Holm Jensen. �Man kan altid fjerne ting fra mangellisten.

Men efter 14 dage kan man ikke tilføje mere. Og sü skal man sørge for at tage billeder og lÌgge dem ind pü en cd, for sü Ìndrer datoen sig ikke.�

Det kan virke omstĂŚndigt, men det betaler sig ofte i lĂŚngden. Ellers kan man risikere at hĂŚfte

14

for en istandsĂŚttelse, som udlejeren egentlig selv burde betale.

GÅR DEN, SÅ GÅR DEN Et andet rüd fra pametten lyder, at man skal vÌre opmÌrksom pü, om man betaler for meget i husleje. Mange udlejere har købt hus eller lejlighed, før boligboblen brast. Men det er ikke lejeren, der skal betale for udlejerens dyre lün, siger Jan Holm Jensen. �Udlejer tÌnker typisk, at gür den, sü gür den.

Hvis han kan leje en lejlighed ud til 700 kroner per kvadratmeter, sü er der ingen grund til at sÌtte den ned til 600.�

Andre udlejere kender reglerne sü godt, at de spekulerer i kun at sÌtte lejen en lille smule for højt. I en eventuel retssag kan huslejen kun blive nedsat, hvis den som udgangspunkt er mindst 12-13 procent for høj. Derfor er det Jan Holm Jensens erfaring, at nogle udlejere systematisk sÌtter huslejen 9-10 procent for højt. I de tilfÌlde kan retten ikke gøre andet end at konstatere, at lejen er for høj, men ikke vÌsentligt for høj.

Hvis man har en mistanke om, at man betaler for meget i husleje, kan man henvende sig til LLO og fü en vurdering. Man kan ogsü kontakte huslejenÌvnet i sin kommune. Henvender man sig senest et ür efter indytningen, kan man fü tilbagebetalt alt det, man har betalt for meget med tilbagevirkende kraft.

De tre øvrige rüd fra den lille udgivelse lyder, at man skal passe pü falske annoncører, sørge for at fü alles underskrift pü kontrakten, hvis man bor i en delelejlighed, og sidst men ikke mindst skal man huske at betale sin husleje til tiden.

Pametten med de fem gode rüd burde vÌre tilgÌngelig pü landets forskellige universiteter.

Q

65 % STudie- og U gerabat GĂŚlder unge til og med 26 ĂĽr og studerende med studiekort

Scan koden: Se koncertkalender eller bestil billetter via smartphone

Billettelefon: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

RUST

/S t

De videregĂĽende uddannelser skal ďŹ nde to milliarder kroner til statskassen i ĂĽr 2020. Halvdelen af pengene skal ďŹ ndes pĂĽ universiteterne. Blandt andet ved at skĂŚre 3,4 mĂĽneder af den gennemsnitlige studietid. Formand for Rektorkollegiet og rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddeshede, mener godt, at det kan lade sig gøre uden de store problemer.

De danske universiteter skal hjĂŚlpe regeringen med at ďŹ nde en milliard kroner til statskassen fra ĂĽr 2020. Det skal blandt andet ske ved, at de studerende i gennemsnit bliver 3,4 mĂĽneder hurtigere til at gennemføre deres studier.

Hvis alt gür efter regeringens plan, betyder den kortere studietid, at de unge hurtigere kommer i arbejde og dermed begynder at betale mere i skat. Én milliard kroner mere. MülsÌtningen om de 3,4 müneder er skrevet ind i de sükaldte udviklingskontrakter for universiteterne, og formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, vurderer, at studietiden kan barberes ned til det ønskede allerede fra 2015.

Regeringen har endnu ikke besluttet sig for, hvilke metoder der skal til for at fĂĽ de studerende hurtigere igennem systemet. Man regner dog med at have en plan klar inden sommerferien 2013. Og det ser ud til, at et af virkemidlerne bliver en reform af SU-systemet.

Jens Oddershede, universiteterne skal forsøge at fü de studerende 3,4 müneder hurtigere igennem deres uddannelse. Er det en god ide?

- Jeg synes, det er en god ide, at vi für ere personer ud pü arbejdsmarkedet, som kan bidrage til, at vi har noget at leve af. Det er jeg südan set meget enig med regeringen i. PrÌcis hvordan man skal skae nogle ere hÌnder pü arbejdsmarkedet, kan man jo altid diskutere.

At fĂĽ de studerende hurtigere gennem studiet kan vĂŚre ĂŠn mĂĽde at gøre det pĂĽ. Jeg havde nok hellere set, at man ďŹ k de studerende tre mĂĽneder hurtigere i gang.

- Vi er jo faktisk ret langsomme til at komme

16

i gang med studierne i Danmark. I gennemsnit er de nye studerende op mod 22 ĂĽr. Det er jo nĂŚsten tre ĂĽr efter, man i gennemsnit er blevet student. Men det kan godt vĂŚre, det er lettere at piske universiteterne til at fĂĽ dem hurtigere igennem, end det er at piske de studerende til at komme hurtigere i gang.

Pü SDU har vi mange studerende, som kommer fra hjem, hvor hverken far eller mor har güet pü universitetet. De har statistisk set større risiko for at droppe ud, hvis de oplever stress. Hvordan kan man fü dem hurtigere igennem, uden at de føler sig presset til at droppe ud eller undlader at tage en kandidat, selvom de har lyst.

- Det er ogsĂĽ et kĂŚmpe problem. Vi ved statistisk, at man falder mere fra, nĂĽr man kommer fra et hjem, hvor man ikke i forvejen har en akademisk tradition. Vi ved ogsĂĽ, at man er lidt lĂŚngere om studiet, sĂĽ man har mange odds mod sig, hvis man ikke har et hjem, som i forvejen har akademiske traditioner.

- Det er et ekstra problem for Syddansk Universitet. Ifølge den seneste opgørelse kommer 83 procent af vores studerende fra hjem, hvor ingen af forÌldrene har en akademisk uddannelse. Det er rigtig mange. Sü det er en ekstra udfordring for os.

- Derfor mü vi vÌre endnu bedre til at fü de studerende til at gennemføre. Og der tror jeg südan set, at det bedste, vi kan gøre i forhold til den proces, er, at de studerende kommer til at føle sig mere tilpasse og glade pü studiet.

Jeg tror, det bedste vi kan gøre er at skabe bedre sociale relationer, sü man føler sig mere

hjemme pü studiet, für ere kammerater, og i det hele taget für en god studietid. Derfor har vi startet det projekt, som hedder De Studerende i Centrum. Og det er et vigtigt element.

Men regeringen har lagt op til, at man vil fü de studerende hurtigere igennem ved blandt andet at Ìndre pü SU’en. Det er en mere kontant og hündgribelig püvirkning af de studerendes liv, som man vel ikke kan dÌmme op for med sociale tiltag som De Studerende i Centrum. Hvad kan man ellers gøre for, at de studerende ikke skrider i svinget?

- Jeg tror, at nogle studerende kunne motiveres til at gennemføre studierne hurtigere, hvis der var en økonomisk gulerod. Ogsü uden at de bliver stressede. Min ide er südan set, at man müske kunne fü mere i SU, hvis man i øvrigt gennemfører lidt hurtigere.

- PĂĽ den mĂĽde kan man jo undgĂĽ at skulle arbejde sĂĽ meget ved siden af. Og dermed kunne man mĂĽske have bedre tid til studierne.

Vi ved fra undersøgelser, at rigtig mange studerende ikke bruger en fuld arbejdsuge pü 37 timer pü deres studier. I gennemsnit ligger man noget under. Sü hvis man nu kommer op omkring landsgennemsnittet i arbejdstid, sü tror jeg godt, at nogle kunne komme lidt hurtigere igennem, ogsü uden at blive stressede.

- I dag har man seks ürs SU. I princippet vil jeg sige, at hvis du kan gennemføre studiet pü fem ür, sü skal du have alle seks ürs SU pü de fem ür. Det vil sige, at du kan forøge din SU med en femtedel om müneden. Sü hvis du gennemfører et ürs studie pü normeret tid, sü

RUST

/S t

Kunsten at presse pü INTERVIEW: Der vil ikke vÌre ere, der dropper ud af drømmestudiet, nür universiteterne skal til at barbere 3,4 müneder af studietiden. Det vurderer formanden for Rektorkollegiet og rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

Af Sebastian Abrahamsen Foto Sebastian Abrahamsen kan du fü lidt ekstra SU. Hvis du sü nÌste ür falder fra, sü für du ikke mere SU. Syddansk Universitet har i forvejen en frafaldsprocent pü kandidatuddannelserne pü 20 procent for humaniora og 12 procent for samfundsvidenskab, og det er langt højere pü bacheloruddannelserne. Jeres plan er, at de tal skal blive lavere.

Hvordan kan man gøre det, samtidig med at man skynder pü de studerende for at blive hurtigere fÌrdige? Er der ikke en modsÌtning mellem de to ting?

- Ikke nødvendigvis. Dem, der dropper ud, er ogsü dem, der som regel har trukket studiet ud i lang tid. Der er en sammenhÌng mellem at komme forholdsvis hurtigt igennem, og sü i det hele taget at gennemføre. Vi vil gerne gøre begge dele. Vi vil gerne have en større procentdel, der gennemfører, og gennemfører hurtigt.

- Det er forholdsvis sjĂŚldent, at du har studerende, der er styrtet gennem det første ĂĽr og sĂĽ siger, ‘vups, det gider jeg ikke’. Det er typisk, at du hutler dig lidt gennem det første ĂĽr og mĂĽske det andet ĂĽr, og sĂĽ falder du fra.

Derfor kan man godt fü begge eekter ind.

Det vil sige büde at gøre dem hurtigere fÌrdige og ogsü mindske frafaldet. Begge dele kan godt lade sig gøre.

Pü nuvÌrende tidspunkt er det kun omkring en fjerdedel af de kandidatstuderende pü SDU, der gennemfører studiet pü normeret tid. Tyder det ikke pü, at mange kan have bruge for lidt ekstra tid til at blive fÌrdige?

- Jo. Altsü, jeg vil sige, at de 24 procent, vi har pü Syddansk Universitet, er højt. Det er noget af det højeste i sektoren. Og det viser sü bare, at det at blive fÌrdig pü normeret tid pü kandidatuddannelsen ikke er normalt.

Müske er det ikke helt rimeligt at forvente, at man kan gøre et kandidatstudie fÌrdigt pü normeret tid. Rigtig mange bruger jo en del tid pü speciale og projekter og lignende.

- Jeg synes, den mĂĽde, man overvejer at bruge pĂĽ bachelor-delen, er mere rimelig. Der er bonussen jo koblet til den normerede tid plus ĂŠt ĂĽr. Jeg synes godt, man kunne lĂŚgge nogle mĂĽneder til kandidaten og sige, det er der, vi lĂŚgger grĂŚnsen.

- Jeg tror ikke, vi for eksempel kan love samfundet, at 50 procent af kandidaterne kan blive fÌrdige pü normeret tid. Det bliver i hvert fald ekstremt svÌrt. Og sü vil jeg lige tilføje, at de tal, vi har nu, er nogle af de bedste, vi har haft i historisk tid. Vi har faktisk aldrig vÌret bedre til at fü de studerende til at gennemføre pü normeret tid end nu. Og vi er i øvrigt i blandt de allerbedste i OECD (sammenslutning af verdens rigeste, lande, red.) til det. Sü vi skal passe pü, at vi ikke taler det her op til et kÌmpeproblem.

Men det mü jo sü betyde, at de studerende er blevet bedre til at gennemføre hurtigt helt pü egen hünd, uden at man har presset dem til det. Er der sü overhovedet nogen ide i at gøre det?

- Man har jo presset dem lidt. Der kom en stor forbedring, efter vi indførte taxametersystemet, som betød, at universiteterne overhovedet havde en interesse i, at de studerende

skulle gennemføre. Før 1993 ďŹ k vi ikke penge for, hvor mange studerende der gennemførte.

Der kunne vi sĂĽdan set fĂĽ vores penge og sĂĽ dumpe de studerende.

- Og da det system blev lavet om, sĂĽ vi ďŹ k et taxametersystem, sĂĽ ďŹ k vi jo en interesse i at fĂĽ de studerende igennem studiet. For det er den mĂĽde, vi fĂĽr vores penge pĂĽ. Men det nuvĂŚrende system er ikke kun et spørgsmĂĽl om at fĂĽ dem igennem. Det er ogsĂĽ et spørgsmĂĽl om at fĂĽ dem igennem pĂĽ kort tid. Jeg kan ogsĂĽ godt vĂŚre lidt reserveret i forhold til det her konstante rĂŚs om, at man skal hurtigere igennem. Men de studerende siger selv, at de arbejder lidt over 30 timer om ugen i snit. SĂĽ tror jeg godt, at vi kan gøre det lidt bedre.

SĂĽ du tror, der kan ďŹ ndes tid til, at de studerende bliver hurtigere fĂŚrdige, uden at de bliver stressede?

- Ja, det synes jeg. Altsü, hvis de i snit kom op pü den kongeligt autoriserede danske arbejdstid (37 timer om ugen, red.), sü tror jeg godt, vi kunne fü lidt ere igennem.

Tror du i sidste ende, at man risikerer, at fÌrre kommer til at fÌrdiggøre deres studie med de kommende krav om hurtigere gennemførsel?

- Det tror jeg faktisk ikke. Jeg kunne mĂĽske hĂĽbe pĂĽ, at nogle tidligere fandt pĂĽ at sige, ‘det her er ikke lige mig. Jeg skal et andet sted hen’. Det ville vĂŚre bedre for den enkelte og for samfundet. Det er ikke sĂĽ sjovt at hĂŚnge i et studie i tre-ďŹ re ĂĽr og sĂĽ opdage, at det ikke er noget for en alligevel. Det er bedre at sige, ‘sĂĽ prøver jeg noget andet’.

Q

17

RUST

/S t

en studerende pü SDU. Hver müned bringer RUST et telegram fra gsmület: Denne müned svarer Nina Toghay pü spør W SHQGOHUXQLYHUVLWHW"Œ Œ.DQ PDQ KROGH OLY L VWXGLHPLOM¸HW S¼ H

Foto: Nina Toghay

Telegram fra en campusby

Da veninderne drog til København for at studere, blev Nina Toghay tilbage for at lÌse pü Syddansk Universitet i Slagelse. Det har büde fordele og ulemper. Mange af hendes medstuderende pendler, og det er ikke helt problemfrit.

For kan man virkelig fylde en fredagsbar, nĂĽr en stor del af studiekammeraterne bor i en anden by?

Jeg er netop startet pü mit 5. semester og har gennem de sidste to ür fulgt den udvikling, som Campus Slagelse har vÌret igennem. Det har jeg gjort ved at vÌre aktiv i forbindelse med at fü nogle sociale arrangementer op at stü. Derfor vil jeg fortÌlle lidt om, hvordan det er at vÌre studerende pü Campus Slagelse, og hvad det gode studiemiljø indebÌrer her.

Campus Slagelse er nemlig en smule speciel i forhold til andre store universiteter og skiller sig markant ud fra Syddansk Universitet i Odense. Én ting er, at vores campus er gĂĽet fra at vĂŚre et lille hyggeligt sted til nu at vĂŚre ekspanderet indenfor det sidste halvandet ĂĽrs tid. Blandt andet i forhold til location da vi er rykket til et nyt universitetsomrĂĽde – tĂŚt pĂĽ banegĂĽrden sĂĽdan at det er nemt at pendle til universitetet. Ydermere er Campus Slagelse ekspanderet pĂĽ antallet af ansøgere pĂĽ de to fakulteter som ďŹ ndes i Slagelse. I forbindelse er det ingen hemmelighed, at størstedelen af de studerende kommer udefra. Det er specielt studerende fra KøbenhavnsomrĂĽdet, der valfarter til Campus Slagelse hver morgen.

Kort sagt: der er sket meget med vores campus, og følgerne af ekspansionen er selvfølgelig mange. Dannelsen af miljøet pü universitet har vÌret (og er) en kÌmpe udfordring. Dette set i

18

forhold til at det ikke kun er relationen til en studiegruppe, der udgør det sociale liv. Det er lige sü meget, at der er nogle samlingspunkter som fester og arrangementer pü universitetet, der gør, at det er sjovt at bonde med andre studerende.

Her er der endnu en problemstilling, der dukker op, og som man ikke kan se bort fra. I og med at Campus Slagelse er prÌget af studerende, der ikke er bosat i Slagelse, sü har de ogsü et liv et andet sted med arbejde, venner og kÌreste. Derfor er det en stor udfordring at holde pü de studerende hver fredag for at deltage i fredagsbaren. Over de sidste to ür har vi füet en rigtig hyggelig bar, og et par gange om üret bliver der holdt nogle større arrangementer, hvor de studerende viser stor interesse, og i starten af oktober afholdes der en stor semesterstartsfest. Sü det kan altsü godt lade sig gøre at fü nogle fede arrangementer op at stü, hvor interessen er stor, og hvor vi holder pü de studerende til lidt ud pü natten.

Der er negative og positive ting ved, at mange af de studerende, der gür pü Campus Slagelse, ikke er bosat i byen. Det gode er, at man har en relation til en masse mennesker i büde Slagelse og Københavnsomrüdet. Pü den müde relatere man sig pü en anden müde til dit universitet, end hvis man boede i en storby.

En anden negativ ting er selvfølgelig, at de studerende gerne vil hjem, nür de har fri. Ydermere rammer det vores studiemiljø hürdt, fordi det er svÌrere at opretholde mindre arrangementer og antallet af besøgende i fredagsbaren hen over semestrene. Men alt i alt gür det i den rigtige retning, og hvis ekspansionen og interessen for at studere i Slagelse fortsÌtter, sü ser fremtiden bestemt lys ud!

Q

S T D N A BR

sdag r to r e v h e tr n e i r F kl. 17-21 deltag i events r–

Se alle udstillinge

ed Events hver mån – hva’ sker der?

ng og Følg brandts.dk/u d by... Brandts’ e ir sp n ’I k o o b ce Fa

arts 2011 agslounge 10. m

Foto fra Torsd

rmance y o rf e P y ik s u M y y Samtidskunst nsebar a S y t s n u k to o F Events y diemixeren y e M y e g n u lo s g a y Torsd

5,3 1 r. k h c n u r B & t Kuns g snup Brandts – o Få adgang til hele nch på en af ru b r e ll e h ic w d n en sa Passage. cafeerne i Brandts

6&$1 ',1 )256,.5,1*635,6

678',()256,.5,1*(5 .81 620 ,'$ 678',(0('/(0 .$1 '8 7(*1( '$10$5.6 )250(17/,* %,//,*67( 2* %('67 ' ..(1'( 678',()256,.5,1*(5 Î / V PHUH RJ EHUHJQ GLQ SULV Sn LGDIRUVLNULQJ GN

RUST

20

/S t

RUST

/S t

Af Anne Katrine Gregersen & Nina Aagaard Foto: Gitte Post

En drømmeagtig affĂŚre Før han var fĂŚrdig med Statens Scenekunstskole, ďŹ k Mikkel Boe Følsgaard en Sølvbjørn for sin rolle som en ikke helt normal konge. Men i hverdagen vil han gerne forsvinde i mĂŚngden.

�N

u skal det her bare overstüs. Nu skal jeg fü takket folk, og sü skal jeg ned hurtigst muligt,� tÌnkte Mikkel Boe Følsgaard.

Han stod med Sølvbjørnen i hĂĽnden. Foran ham sad 1.600 ďŹ lmfolk og journalister i Berlinale Palast ved Potsdamer Platz. Han havde skrevet en lang takketale, men huskede kun lige hurtigt at takke Nikolaj Arcel, Mads Mikkelsen og Alicia Vikander, familie, venner og Statens Scenekunstskole, før han skyndte sig ned igen. â€?Det var meget surrealistisk og sĂĽdan lidt drømmeagtigt, sĂĽdan lidt ’blurry’-agtigt. Man stĂĽr med Charlotte Gainsbourg ved siden, og det er ikke noget, man har forestillet sig skulle ske, og sĂĽ stĂĽr man bare pludselig i den situation.â€?

Mikkel Boe Følsgaard sidder i den sidste efterĂĽrssol pĂĽ en bĂŚnk pĂĽ Nørrebro og tĂŚnker sig godt om. “Det er jo egentlig underligt. Men det er fordi, det er mig som privatperson, der stĂĽr der.â€?

Mikkel Boe Følsgaard har spillet over for Mads Mikkelsen, Nikolaj Arcel og et helt ďŹ lmhold under optagelserne til â€?En Kongelig AÌre.â€? Sce-

nerne tog de om otte gange, ti gange og bagefter improviserede de. Mikkel Boe Følsgaard spillede Kong Christian Vll, og nür de jammede opstod skøre ting, som ikke var planlagt. Men nür han skal anerkendes for sit skuespil eller agere toastmaster til bedstevenindens nylige bryllup, bliver han helt paf.

FORSVINDE IND I EN ANDEN Allerede som 10-ĂĽrig blev Mikkel Boe Følsgaard interesseret i at spille skuespil. Bedstefaderen havde set en annonce, hvor de ledte efter børneskuespillere til tv-serien ’Bryggeren’, og Mikkel Boe Følsgaard ďŹ k rollen som Carl Jakobsen i et afsnit. PĂĽ optagelserne ďŹ k han og de andre børn at vide, at: â€?Nu skal vi lege denne her situation.â€? â€?Og det syntes jeg bare var vildt sjovt. Ligesom alle andre børn har jeg stĂĽet i timevis med mine Action Men i køkkenvasken. Det var som om, at man ďŹ k lov til at fortsĂŚtte den leg pĂĽ en mĂĽde.â€?

Selvom han i dag har lĂŚst ďŹ re ĂĽr pĂĽ Statens Scenekunstskole og arbejdet bevidst med at skabe en karakter, føles skuespil stadig som at

lege. Han slipper sig selv og forsvinder ind i et andet menneske.

Hvorfor er det rart?

Mikkel Følsgaard samler hÌnderne foran sine knÌ med strakte hündader og kigger lige frem for sig. Südan bliver hans siddende, 10 sekunder, uden at røre sig. �Ja, det er et godt spørgsmül,� udbryder han, vender sig om og er nÌrvÌrende igen. Han griner lidt og fortsÌtter. �Det er sgu nok fordi, at ‌ man har en masse normer og müder at vÌre pü normalt. Men nür man tør at slippe sig selv og vÌre en anden, sü er der ligesom frit spil. Jeg behøver ikke at vÌre bange for, om ham eller hende, jeg spiller sammen med, kan lide mig, nür vi gür fra prøven. Der er ligesom carte blanche til at man kan gøre, hvad fanden man har lyst til.�

I hverdagen forsøger han at forsvinde lidt ind i mÌngden og vÌre, som folk forventer, han vil vÌre. Men nür han spiller skuespil, für han lov til at overtrÌde normerne. Det er det, der har drevet ham mod skuespil. At fü lov til at bruge

21

RUST

/S t

nogle sider af sig selv, som han normalt lĂŚgger lĂĽg pĂĽ, nĂĽr han bare er sød og rar og venlig dagligdags-Mikkel. NĂĽr man spiller teater, skal man give folk noget, som publikum mĂĽske kan genkende fra sig selv. “Man skal pĂĽ en eller anden mĂĽde give dem en oplevelse, som de tager med hjem og tĂŚnker; ’Okay, det der kan jeg godt nikke genkendende til i mig selv, ogsĂĽ nĂĽr jeg skĂŚndes med min kĂŚreste, sĂĽ har jeg ogsĂĽ tĂŚnkt den tanke, eller sagt de ting, eller jeg kunne godt have tĂŚnkt mig at have gjort det’. Det er det, kunst skal. Tror jeg.â€?

Nür han fortÌller, er Mikkel Boe Følsgaard opslugt. Helt tilstede i samtalen og optaget af at give sande, prÌcise svar. Nür han er i tvivl, tÌnker han sig lÌnge om. Fem, ti sekunders pause. Han kan nü at tage et par sug af sin cigaret, mens han stirrer lige ud i luften. Han samler hÌnderne ved sine knÌ, med strakte hündader mod hinanden, eller holder adspredt den ene hünd under hagen. Helt stille. Sü vipper han foden i en lille halvcirkel, rynker lidt pü øjenbrynene, klør sig pü nÌsten og er levende igen.

NĂĽr han har fundet svaret, er han opslugt af at fortĂŚlle, hele kroppen er med. SmĂĽ fejende bevĂŚgelser ud i luften, svirp med armen, knips med ďŹ ngrene.

TRE SMĂ… BREVE I gymnasiet spillede Mikkel Boe Følsgaard med i skolekomedierne. NĂĽr han skulle fremlĂŚgge foran klassen, var han rĂŚdselsslagen, men han fandt ud af, at han ikke var nervøs, nĂĽr han spillede teater. Selvfølgelig var han spĂŚndt, nĂĽr han gik og tĂŚnkte pĂĽ premieren, men nĂĽr han først stod pĂĽ scenen, var det vĂŚk. Han kunne ďŹ nde pĂĽ ting, han ellers aldrig turde, fordi han gemte sig bag en anden person, bag en maske. “SĂĽ er der bare et eller andet helt vildt interessant og nervepirrende ved at stĂĽ der: Der er et publikum, der kigger pĂĽ ĂŠn. Og det er ’live’, og alt kan gĂĽ galt, sĂĽ det handler bare om at vĂŚre 100 procent til stede i de øjeblikke, man er pĂĽ scenen. Det, syntes jeg, var meget spĂŚndende.â€? â€?Og sĂĽ var det en god mĂĽde at score piger pĂĽ,â€? griner han. Efter tre ĂĽr med musik og teater pĂĽ nuvĂŚrende Gribskov Gymnasium lavede han teatertruppen ’Dramaterne’ sammen med nogle venner. De spillede udendørsstykker sammen i NordsjĂŚlland, hvor Mikkel Boe Følsgaard kommer fra.

Allerede som 18-ĂĽrig søgte han ind pĂĽ skuespillerskolerne første gang, men kom ikke ind. Ă…ret efter ďŹ k han ogsĂĽ afslag, og i stedet startede han pĂĽ lĂŚrerseminariet. Men mens han sad i klassevĂŚrelset, kunne han mĂŚrke, at han ikke var fĂŚrdig med teater. Han havde vĂŚret dĂĽrligt forberedt til prøverne, og han syntes, at han i

22

RUST

/S t

�Nu skal det her bare overstüs. Nu skal jeg fü takket folk, og sü skal jeg ned hurtigst muligt� det mindste skyldte sig selv at prøve ordentligt.

Efter et ĂĽr pĂĽ seminariet stoppede han altsĂĽ, og fandt en skuespiller som han lĂŚste hos.

Pü skuespillersskolerne skal man igennem tre prøver, før man bliver optaget. Et lille brev fra teaterskolerne betød afslag, et stort brev havde informationer om nÌste prøve og betød, at man var kommet videre. Denne gang kom Mikkel Boe Følsgaard til sidste prøve, en workshop, der varede en helt weekend, og et nyt stort brev ville betyde, at han var kommet ind. Mikkel Boe Følsgaard stod og ventede pü postbuddet udenfor sin dør, og da postbuddet kom güende, kunne han allerede se, at han havde et lille brev i hünden. �Jeg var bare sü skuet. Altsü, nür man er sü tÌt pü. Det er jo pisse hürdt, nür man ikke kan komme ind.�

700 deltager i første prøve, kun otte kommer ind. Til den sidste prøve havde et af medlemmerne af juryen fortalt ham, at hun syntes, han skulle prøve igen üret efter, hvis han ikke kom ind. �Og sü kan man arbejde lidt i en børnehave og gü og tÌnke over tingene. Men nür man bare har lyst til at komme i gang, sü virker det bare sü – ja – klaustrofobisk pü en müde, nür man ikke bare kan fü lov til det. Nür man har besluttet sig for, at det er det, man bare gerne vil.�

Men Mikkel Boe Følsgaard besluttede sig for at prøve en sidste gang. Han kunne mĂŚrke, han var blevet meget bedre, og tĂŚnkte at der mĂĽtte vĂŚre et eller andet. Efter ďŹ re forsøg ďŹ k han det store brev. â€?Det var jo helt vildt fedt. At man rent faktisk lykkedes med at komme igennem det der forpulede nĂĽleøje,â€? griner Mikkel.

Han var blevet optaget pĂĽ Statens Scenekunstskole.

SIG DET NU “Er du gĂĽet i seng? MĂĽ jeg ringe?â€? Beskeden var fra Nikolaj Arcel. Klokken var tolv om natten, og Mikkel Boe Følsgaard sad hjemme i sin delelejlighed med gymnasievennen Jonas og hans kĂŚreste. â€?Alright, det mĂĽ du godt,â€? svarede han. Nikolaj Arcel ringede op, og Mikkel Boe Følsgaard gik ind pĂĽ sit vĂŚrelse for at tale med ham. Jonas og kĂŚresten gik hen til døren for at prøve at lytte til samtalen. PĂĽ det tidspunkt var Mikkel Boe Følsgaard i praktik pĂĽ Nørrebros Teater. Nikolaj Arcel spurgte, hvordan det gik med praktikken, og Mikkel Boe Følsgaard fortalte, at han spillede sammen med Sine Egholm.

23

RUST

/S t

get, og man tĂŚnker: ’Ej! Kom videre – videre Mikkel Boe Følsgaard. Skuespillere, instruktører â€?Og hende kendte han, og hun var sĂĽ sød, – videre.’â€? og fotografer boede sammen, spiste sammen, og vi snakkede om alt muligt andet, og jeg Da ďŹ lmen sluttede, var han sĂĽ deprimeret, at drak øl sammen og sang karaoke sammen. tĂŚnkte bare; ’Kom-nu-mand, sig-det-nu-bare’. han nĂŚsten begyndte at grĂŚde. “Og pludselig, sĂĽ kommer man hjem, og sĂĽ Ansigtsmusklerne i ansigtet er spĂŚndt, øjnene Det var først, da han sĂĽ den anden gang med er det bare slut.â€? og lĂŚberne er knebet sammen, mens Mikkel publikum pĂĽ, hvor han kunne mĂŚrke deres re“SĂĽ kører det bare inde i hovedet hele tiden; Boe Følsgaard hamrer tre gange pĂĽ sit lĂĽr. aktioner pĂĽ ďŹ lmen, at han kunne slappe af. Han ’Gu’ ved, hvordan det bliver’. SĂĽ det er den tvivl, “Og sĂĽ sagde han: ’Okay, Mikkel. Jeg er klar pĂĽ gik hen til Nikolaj Arcel og sagde; ’Det er sgu som man hele tiden gĂĽr med.“ Mikkel Følsgaard at give dig rollen, hvis du vil have den.’â€? en god ďŹ lm, du har lavet.’â€? kom hjem i maj, og det varede et ĂĽr, før ďŹ lmen Mikkel Boe Følsgaard ďŹ k et kram og blev skulle have premiere i Danmark. svunget rundt i luften, ĂĽbnede en aske chamNU SKAL VI OGSĂ… VIDERE “Jeg tror i virkeligheden, at man altid er lidt i pagne, og ringede til en veninde, der kom forbi Mikkel Boe Følsgaard trampede pĂĽ sin rustne tvivl, nĂĽr man starter pĂĽ noget, og nĂĽr man har med øl. Han havde fĂĽet rollen som Christian cykel fra Vesterbro til Statens Scenekunstskole lavet det.â€? Mikkel Boe FølsgaVII i ‘En Kongelig pĂĽ Holmen. Da han parkerede, løb hele skolen ard stirrer ud i luften nogle AÌre’. “Der er ogsĂĽ et eller andet i at ud mod ham, gav ham kram og lykønskninger, sekunder, før han fortsĂŚtter. “Det er ligesom, blive konfronteret med en maschampagne og kage. Skolens kantinedame â€?Og det var jeg ogsĂĽ med nĂĽr man oplever se ros, sĂĽ kan det jo ogsĂĽ godt havde bagt en kage, der var formet som en ’En Kongelig AÌre’. Det var noget uvirkeligt, sĂĽ blive for meget pĂĽ et tidspunkt, min første ďŹ lm, og det var ret bjørn og dĂŚkket med sølvglasur. sidder man bare sĂĽhvor man bliver sĂĽdan helt; hektisk, fordi det var pĂĽ mit “Hun var simpelthen sĂĽ sød. Det var nĂŚdan og forsvinder ’Ja, ja, det’ ďŹ nt nok.’â€? sten det mest rørende ved det hele, den der tredje ĂĽr, og jeg havde ikke lidt ind i sig selv og modtagelse.â€? nogen erfaring, og jeg vidprøver at forstĂĽ. ’Ej, Weekenden forinden havde Mikkel Boe Følsste, det var en stor ďŹ lm med store skuespillere men er det rigtigt det her? Er det en joke?’â€? gaard vundet en Sølvbjørn for bedste mandog mange penge involveret.â€?

Mikkel Boe Følsgaard følte ogsĂĽ, han havde lige hovedrolle. “Jeg var blevet revet rundt,â€? siAngstprovokerende, fortĂŚller han. Mikkel gjort det bedste, han kunne. Allerede til den ger han og drejer kroppen fra højre til venstre Boe Følsgaard gennemspillede alle mulige første casting havde han kunnet mĂŚrke, at i staccatoryk, “og sĂĽ kom jeg hjem der mandag scenarier i sit hoved fra det bedste, at det blev han kunne bruge mange af de trĂŚk, han har morgen til den der trygge base. Det var det, en ďŹ n ďŹ lm, til det vĂŚrste, at ďŹ lmen oppede pĂĽ i sig selv, til at spille Christian VII. Rollen var der var sĂĽ rørende og sĂĽ rart. Man blev mødt grund af ham. skĂŚv og anderledes og samtidig fuld af nuaf de der mennesker, som man kendte sĂĽ godt, “Det er jo bare det vĂŚrst tĂŚnkelige scenarie. ancer. Det var en drømmerolle, men alligevel og som helt oprigtigt var glade pĂĽ ens vegne.â€?

Her er der nogle mennesker, som har arbejdet var vennerne nĂŚsten gladere dĂŠr om natten, “Der er nogle af de ting, der har vĂŚret som i sĂĽ mange ĂĽr for en ďŹ lm, og sĂĽ tager Nikolaj end han selv var. at springe ud fra 10-meter vippen, hvis man er chancen og hyrer en eller anden teaterskole“Det var sĂĽ uvirkeligt, og det var sĂĽ svĂŚrt at højdeskrĂŚk: Fuck det. Nu gør jeg det sgu bare‌ elev til at spille konge, og sĂĽ er det hans vĂŚrste forestille sig, at nu skulle det vĂŚre det, som jeg Som at vĂŚre med live i Go’ Aften Danmark eller beslutning nogensinde. SĂĽ fuck’er han det hele skulle. Fordi man ligesom havde forestillet sig, stille sig op pĂĽ en scene foran 1.600 mennesker op for ham og for alle andre.â€? at nu skulle man gøre sin skole fĂŚrdig og vĂŚre og takke,â€? fortĂŚller Mikkel Boe Følsgaard.

Trekvart ĂĽr efter han var kommet hjem fra derude. Jeg havde halvandet ĂĽr tilbage, og jeg â€?SĂĽdan nogle ting, hvor jeg førhen har indspilningerne, sad Mikkel Boe Følsgaard i en havde bestemt ikke regnet med, at jeg skulle prøvet at undgĂĽ det sĂĽ vidt muligt, for det lille biograf med Nikolaj Arcel og otte andre lave en eller anden ďŹ lm i mellemtiden.â€? er ikke derfor, jeg er skuespiller. Men sĂĽ har skuespillere for at se ďŹ lmen for første gang. De En masse ting skulle falde i hak. Mikkel Boe kiggede pĂĽ sig selv Følsgaard skulle til Tjekkiet for at optage ďŹ lmen, og hinanden oppe og han skulle tage orlov fra skolen. Det er usĂŚd“SĂĽ er der bare et eller andet helt vildt interessant pĂĽ skĂŚrmen. Der var vanligt, at nogen afbryder deres uddannelse og nervepirrende ved at stĂĽ der: Der er et publiingen, der hverken pĂĽ Statens Scenekunstskole, men Nikolaj Arcel grĂŚd eller grinte. havde ikke kunnet ďŹ nde den, han ledte efter, kum, der kigger pĂĽ ĂŠn. Og det er ’live’, og alt kan Skuespilleren bag blandt de uddannede skuespillere, og derfor gĂĽ galt, sĂĽ det handler bare om at vĂŚre 100 Christian VII havde havde han castet skuespillerelever fra teaterprocent til stede i de øjeblikke, man er pĂĽ scenen.â€? hovedet fyldt med skolerne til rollen som den sindssyge konge. tanker om, hvad der ANGSTPROVOKERENDE jeg kunnet mĂŚrke, at det dør man jo ikke af i var bag kulisserne, hvordan han havde haft virkeligheden, og jeg har ogsĂĽ fĂĽet en erfaring det, da de indspillede dĂŠn scene, hvorfor de Først da han var landet i Tjekkiet, gik det op i alt det udenom.â€? havde brugt dĂŠt skud, ikke dĂŠt skud, og han for ham, at det faktisk var virkelighed. Han blev Denne sommer blev Mikkel Boe Følsgaard huskede, hvor de havde spist efter at have lavet indkvarteret pĂĽ et hotel, mødte Mads Mikkelsen fĂŚrdig pĂĽ Statens Scenekunstskole. Han er ved lige netop den scene. Han kunne ikke se ďŹ lmen for første gang siden castingen, spillede nogle at ytte sammen med sin kĂŚreste, og han har som en sammenhĂŚngende historie. scener igennem, ďŹ k fĂŚgteundervisning og rien hvid rand maling rundt om sine neglebĂĽnd, “Jeg syntes simpelthen, det var‌jeg kunne deundervisning, og sĂĽ ďŹ k han kongetøj pĂĽ og og ogsĂĽ pĂĽ fødderne, afslører han. slet ikke holde ud at se det. Jeg kunne slet ikke. lavede den første prøveďŹ lmning. I starten var “Der er ogsĂĽ et eller andet i at blive konfronSĂĽ sad man der og kiggede op pĂĽ sig selv pĂĽ han meget nervøs. Men der skete hurtigt sĂĽ teret med en masse ros, sĂĽ kan det jo ogsĂĽ godt sĂĽdan et stort lĂŚrred, og man hører sin stemme meget, at han glemte sig selv. Og bare var der. blive for meget pĂĽ et tidspunkt, hvor man bliver ud af højtalerne, og det er ligesom at sidde og Optagelserne i Tjekkiet varede to en halv sĂĽdan helt; ’Ja, ja, det’ ďŹ nt nok.’ Det tror jeg, alle se familiebilleder af en selv, som er dĂĽrligt tamĂĽned. Der var en lejrskolestemning, fortĂŚller

24

RUST

/S t

“Det er ligesom, nĂĽr man oplever noget uvirkeligt, sĂĽ sidder man bare sĂĽdan og forsvinder lidt ind i sig selv og prøver at forstĂĽ. ’Ej, men er det rigtigt det her? Er det en joke?’â€?

mennesker kender. Man tÌnker; ’Nu skal vi ogsü videre.’ Sü nu glÌder jeg mig ogsü rigtig meget til at komme i gang med mit nÌste projekt, sü det ligesom kan fü lov at fylde.�

Mikkel Boe Følsgaard har fĂĽet en rolle i DR’s nye dramaserie â€?Arven efter Veronika,â€? der skal sendes i forĂĽret 2014. Den handler om ’68-generationen og dens børn, og han spiller den nĂŚstyngste i en søskendeok pĂĽ ďŹ re. Netop nu skal optagelserne begynde, og han skal spille sammen med blandt andre Jens Jørn Spottag.

NĂĽr han skal fortĂŚlle, hvordan han har det med at skulle begynde pĂĽ noget nyt efter den store succes, er det ogsĂĽ et par ord fra medskuespilleren, han hiver frem. â€?Han sagde, at han ikke lĂŚser anmeldelser, fordi de enten gør ham højrøvet, eller ogsĂĽ gør de ham ked af det. Og det synes jeg bare er sĂĽ ďŹ nt og rigtigt pĂĽ en eller anden mĂĽde, for det er jo ikke derfor, man skal gøre det. Man skal jo ikke vĂŚre skuespiller for at søge de gode anmeldelser, for hvis det er ens succeskriterium,

sü bliver man skuet og ked af det, tror jeg – for der vil altid vÌre nogen, som har noget negativt at sige om en.�

Det handler om at huske, hvorfor det er fedt at lege â€?Bryggeren,â€? at stĂĽ pĂĽ scenen foran Gribskov Gymnasium, overtrĂŚde hverdagsnormer pĂĽ Nørrebros Teater og jamme Christian VII frem. â€?Det er det, jeg synes er spĂŚndende. Man skal ligesom ďŹ nde ud af, hvorfor man gør det.

Og det er jo for at lege, for at slippe mig selv, vÌre tilstede og fortÌlle en historie.�

Q

25

RUST

/S t

Denne artikel er den anden af to om det danske og det amerikanske uddannelsessystem, om forskelle og ligheder, om penge og om fremtidsudsigter.

ModsÌtninger mødes USA er i besiddelse af nogle af de bedste universiteter i verden, og mange af dem har enorme formuer til rüdighed. Anderledes ser det ud i Danmark, hvor universiteterne er statsejede og budgetterne tilsvarende mindre. RUST har sammenlignet de to uddannelsessystemer og undersøgt nogle af de store forskelle, der er pü at lÌse i Danmark og i USA.

Af Nanna Munk Harvard, Stanford, MIT og sü videre. De amerikanske topuniversiteter topper ogsü pü verdensplan, og ser man pü den anerkendte Academic Ranking of World Universities fra 2012, udgør amerikanske universiteter otte ud af de ti bedste pü listen. De danske universiteter ligger lÌngere nede med Københavns Universitet pü en 44. plads og Syddansk Universitet endnu lÌngere nede.

Men hvad er det, der gør, at danske universiteter mü vige pladsen for blandt andet amerikanske universiteter?

Stiller man Niels Bjerre-Poulsen, lektor for Amerikanske Studier pü SDU, det spørgsmül, sÌtter han fokus pü USA’s universitetskultur med private universiteter, der har kolossale formuer at bruge af. Men han forklarer ogsü, at der i USA er stor kvalitetsforskel universiteterne imellem, og at dÊt er en af de primÌre forskelle pü det danske og det amerikanske system. �Kvalitetsforskellene mellem de dürligste og de bedste universiteter er enorme. Derfor er det i USA ikke kun et spørgsmül om at komme

En anden vigtig forskel pü Danmark og USA er det miljø, de studerende er omgivet af, mener han. Mange amerikanske universiteter ligger nemlig lidt uden for storbyerne, og de studerende samler sig derfor i omrüdet omkring universitetet. �Du er i omgivelser, hvor alt rundt om dig signalerer, at du skal bestille noget. Du bor pü campus, som er som et lille mikrokosmos, hvor der er butikker og cafeer. Der er noget, der ünder af, at her er du for at bestille noget.

I Danmark er universiteterne integreret i et bymiljø, hvor der ikke er den der fornemmelse af, at nür man kigger rundt om sig, sidder alle andre og knokler.�

RIGDOM OG RĂ…DERUM Niels Bjerre-Poulsen mener dog ogsĂĽ, at man kan ďŹ nde visse ligheder mellem det danske og det amerikanske system, og han fremhĂŚver nogle af de amerikanske universiteter, der er delvist statsdrevne. PĂĽ University of California er der for eksempel mulighed for at fĂĽ betalt en del af sin uddannelse, hvis man er født og opvokset i Californien. Til gengĂŚld skal universitetet optage en bestemt procentsats af statens bedste studerende for at beholde retten til at modtage oentlig støtte. Og California State University modtager statsstøtte pĂĽ baggrund af, at de optager en bred skare af mindre bemidlede studerende. â€?Universiteterne er i sin tid skabt ud fra de samme ideer, som vores oentligt betalte universiteter er skabt ud fra: at det ikke skal vĂŚre forĂŚldrenes indkomst, der bestemmer,

�De store universiteter har mulighed for at invitere eftertragtede studerende pü en uges ophold pü universitetet med alt betalt.

Det har vi ikke ressourcer til i Danmark� ind pü et universitet, det er et spørgsmül om, hvilket universitet du gür pü. Da jeg startede pü universitetet i USA i sin tid, slog det mig, hvor bevidste de studerende var om, hvor deres universitet lü i hierarkiet, og hvilke muligheder det übnede for,� siger Niels Bjerre-Poulsen, der selv har lÌst pü University of California.

26

om man für en god uddannelse eller ej. Pü de dyre private universiteter er det jo ogsü muligt at lave en vis udligning i form af scholarships (stipendier og legater, red.), fordi de har sü mange penge til rüdighed. Pü den müde har de mulighed for at give nogle dygtige mindrebemidlede studerende optagelse,� püpeger Niels Bjerre-Poulsen.

De private amerikanske universiteters store kapital fører ogsü et vist rüderum med sig, mener han. De store universiteter har for eksempel mulighed for at tiltrÌkke eftertragtede studerende ved at invitere dem pü en uges ophold pü universitetet med alt betalt. Dette har vi ikke ressourcer til i Danmark, forklarer Niels BjerrePoulsen. Han henviser ogsü til New York Cityuniversitetet, Columbia University, som er et af de rigeste universiteter i USA. Det ejer store omrüder rundt omkring pü Manhattan og har sammen med de andre rigeste universiteter i USA noget helt specielt at tilbyde süvel deres studerende som deres ansatte. �Det er jo en meget stor Ìre overhovedet at komme ind pü universitetet. Og det er en helt anden situation, nür de ansÌtter, end vi kender fra danske universiteter, büde pü grund af den prestige der er forbundet med det, men ogsü med hensyn til hvad de kan tilbyde i lønninger. Der er 500 ansøgere til et job, og de har nogle andre muligheder for at tiltrÌkke büde undervisere og studerende, end man har i det oentlige system.�

LÆSNING OG LIVSERFARING Talentdyrkelse er noget, de amerikanske universiteter er gode til, og Niels Bjerre-Poulsen forklarer, at evnen til at dyrke talent ikke er lige sü veludviklet og institutionaliseret i Danmark som i USA.

RUST

/S t

Tager man fat pĂĽ harvardstuderende Alan Montelongo, som vi talte med i forbindelse med forrige nummer af RUST, sĂŚtter han ogsĂĽ fokus pĂĽ de muligheder, der følger med i at lĂŚse pĂĽ Harvard. â€?For øjeblikket bor jeg i Argentina som en del af et sommerpraktikprogram pĂĽ to mĂĽneder. Harvard har gjort dette muligt for mig ved at tilbyde mig turen og hjĂŚlpe mig med at ďŹ nansiere den. Til enhver udenlandsrejse tilbyder universitetet ďŹ nansieringsressourcer, og min økonomiske opbakning er delvist doneret af tidligere studerende og fonde grundlagt af alumner,â€? fortĂŚller Alan Montelongo.

Den slags ressourcer har vi müske ikke i Danmark, men det gür fremad, mener Niels Bjerre-Poulsen. �Vi kan gøre meget, og vores muligheder er blevet langt bedre indenfor de senere ür med blandt andet udvekslingsophold. Og vi har jo nogle fordele. Vi har for eksempel et betalt Ph.d.-forløb, som bliver en mulighed for nogle studerende,� forklarer han.

Til gengÌld synes Niels Bjerre-Poulsen, at der er en tendens til, at de danske studerende ikke lÌser nok. �Man kan godt komme til at romantisere gamle dage, men da jeg begyndte at lÌse historie i sin tid, havde vi ikke sü mange konfrontationstimer. Men der var en eller anden idÊ om, at nu var man studerende, og sü mütte man orientere sig i al stoet og lÌse. Jeg synes, at vi lÌste vÌsentligt mere, end vi blev stillet til ansvar for. Nogle steder er vores universitetssystem blevet mere skoleagtigt nu.�

Han giver isĂŚr de studerendes erhvervsarbejde skylden og husker tilbage pĂĽ nogle situationer, hvor universiteter har skruet ned for konfrontationstimer, og de studerende efter-

følgende har skruet op for deres erhvervsarbejde i stedet for at bruge mere tid pü lÌsning.

Han ser ogsü den meget mülrettede lÌsning som et problem, fordi de studerende mere er interesserede i, hvad de kan komme til eksamen i end i at fordybe sig i fagene. �Det har noget at gøre med studiekulturen.

I det amerikanske system forventes det, at du minimerer erhvervsarbejde og koncentrerer dig om dine studier, og müske skyldes det den omstÌndighed, at du eller dine forÌldre betaler mange penge for, at du kan gü pü en uddannelse. Müske gør det en forskel,� siger Niels Bjerre-Poulsen.

Pü de amerikanske universiteter er det desuden almindeligt at lÌse vÌsentligt mere til hvert fag, end man gør i Danmark.

Alligevel mener Niels Bjerre-Poulsen, at de danske studerende klarer sig rigtig godt sammenlignet med de amerikanske, og at der er noget, der kompenserer for danskernes mindre pensum. �Der er et eller andet, der opvejer det. Der er noget i det danske system, som jeg mener ruster de studerende virkelig godt til at klare sig pü amerikanske universiteter. Det er min klare erfaring efter at have sendt rigtig, rigtig mange studerende pü udveksling i USA, at de klarer sig virkelig godt. Og dÊt, der sü bliver chokket for dem, er altid, hvor meget de skal lÌse.�

Han kan ikke sĂŚtte en ďŹ nger pĂĽ, hvad det prĂŚcis er, der gør, at de danske studerende klarer sig sĂĽ godt, selvom de ikke lĂŚser lige sĂĽ meget som amerikanerne. De danske studerende er generelt ĂŚldre end de amerikanske,

nĂĽr de begynder at lĂŚse, men modenhed er ikke nødvendigvis den afgørende faktor for de danske studerendes gode kvaliďŹ kationer, mener Niels Bjerre-Poulsen. Dette støtter SDUs leder af Institut for Sprog og Kommunikation, Steen Nordahl Lund, ham i. â€?De kommer selvfølgelig med noget livserfaring, men fagligt er de ikke dygtigere. Mange danske studerende kommer direkte fra den adgangsgivende institution, og fagligt er de lige sĂĽ dygtige,â€? forklarer Steen Nordahl Lund.

Niels Bjerre-Poulsen peger pĂĽ den store

�Der er noget i det danske system, der ruster de studerende virkelig godt til at klare sig pü amerikanske universiteter� opdeling mellem bachelor- og masteruddannelser i USA som en mulig grund til de danske studerendes gode forudsÌtninger.

Han beskriver, hvordan bachelordelen i hans egen studietid i USA mindede om de danske gymnasier, hvor de studerende blev behandlet som elever. Det var først pü masterdelen, at de studerende blev behandlet pü samme müde som danske studerende.

Selvom der er mange forskelle pü det amerikanske og det danske uddannelsessystem, mener Niels Bjerre-Poulsen ikke, at den danske tradition for Jantelov hÌmmer de danske universiteter. �Jeg synes ikke, at Janteloven trykker nogen steder. Jeg synes ikke, at der er noget holdningsmÌssigt, der holder os tilbage. Vi har ikke de samme ressourcer økonomisk set, som gode amerikanske universiteter har, det er mere dÊt, end det er mentalitet.�

Q

27

RUST

/S t

Som sĂĽ mange andre studerende har Mikkel Hviid Hansen kun fĂĽ kvadratmeter at brede sig pĂĽ derhjemme. Til gengĂŚld har hans et-vĂŚrelses ogsĂĽ to hjul og et fortelt.

28

Solen stür højt over minigolfbanen. Mikkel Hviid Hansen har smidt trøjen og ligger i grÌsset pü et par havestolshynder og lÌser en bog. Han rejser sig smilende og byder velkommen til det, der har vÌret hans hjem, siden han i sensommeren blev optaget pü idrÌtsstudiet pü Syddansk Universitet.

En gammel campingvogn. Den stür parkeret pü en campingplads i udkanten af Odense, indtil han für lov at ytte ind pü sit kollegievÌrelse til oktober. �Det er mine bedsteforÌldres campingvogn. De har haft den lige sü lang tid, jeg kan huske. Og sü spurgte jeg, om jeg ikke kunne lüne den i halvanden müneds tid. Det kunne sagtens lade sig gøre.

Mine forĂŚldre kørte den herop og ďŹ k sat det hele pĂĽ plads. Det er dejligt nemt at gøre det pĂĽ den mĂĽde. Den er ikke sĂĽ stor. Men den er ďŹ n nok.â€?

RUST

/S t

Af Sebastian Abrahamsen Foto: Simon Johansen

Ă˜verst t.v.: Mikkel Hviid Hansen er ikke den eneste studerende, der har valgt at ytte i campingvogn, mens han venter pĂĽ sin lejlighed. Personalet pĂĽ pladsen mener, at der bor omkring ti studerende. Men Mikkel Hviid Hansen har endnu ikke haft sĂĽ meget med dem at gøre. â€?Jeg har mødt en enkelt anden studerende herude. Jeg ved ikke lige, hvor hun bor henne.

Men jeg har hørt, at der er ere rundt omkring pü pladsen. Sü der skulle vÌre ere, der har füet samme ide.� �Jeg har snakket med nogle af mine venner, og de har aldrig tÌnkt tanken om at bo i camping-

vogn. Men det var egentlig min første indskydelse, da jeg vidste, at jeg ikke kunne ytte ind i min lejlighed med det samme. Jeg ved ikke hvorfor.� �Jeg har vÌret meget pü campingferie, da jeg var lille. Sü müske har det noget med dÊt at gøre.

Men folk er blevet overraskede over ideen. De synes, det er en fed ide. De spørger mig ogsü, ’Hvordan kan du leve i en campingvogn?’. Men det er meget hyggeligt.�

Ă˜verst t.h.: Velkommen. Campingpladsen er inddelt i smĂĽ stisystemer med navne som â€?Klods Hansâ€? og â€?Lille Klaus.â€? Mikkel Hviid Hansen bor pĂĽ Svinedrengen nummer 216.

Nederst t.h.:�Jeg sidder som regel her i sofaen med computeren, hvis der er en opgave, jeg skal lave.

Og jeg lÌser udenfor, hvis vejret er godt. Der er ogsü en fÌllesstue deroppe, hvis det gür helt galt.� �Det eneste problem er, nür man skal i bad eller et eller andet, sü er man nødt til at lüse det hele af. Jeg har jo min computer derinde og sü videre.

Men det er inke mennesker, der er her.�

29

RUST

/S t

Ovenfor: Mikkel Hviid Hansen kanter sit veltrĂŚnede korpus rundt om det lille spise-/arbejdsbord, som kan laves til en ekstraseng sammen med siddepladserne.

Han fylder godt op i vognen, men han har endnu ikke udviklet klaustrofobi. �Jeg kan stü oprejst derinde. Det er meget vigtigt for mig. Det kniber lidt med at ligge udstrakt i sengen. Sü mü man ligge diagonalt.

Men det klarer man sagtens.� �Jeg har camperet i den campingvogn, lige sü lang tid jeg kan huske. Og nu er jeg endt med at bo i den,� siger han og griner.

T.h.: Turisterne kommer hinanden ved pü pladsen. Mikkel Hviid Hansen har ikke sü meget med sine naboer at gøre. Men hvis han har lyst til at se nogle venner, cykler han enten ind til byen eller inviterer folk hjem i vognen til en øl. �Jeg har aldrig prøvet at bo pü kollegium eller i lejlighed. Men jeg kunne da forestille mig, at der er mange ere unge mennesker südan et sted, end der er her. Lidt mere socialt. Man er meget for sig selv herinde.� �Altsü, jeg glÌder mig til at komme hen pü kollegiet, lad mig sige det südan. Jeg glÌder mig til at kunne sige, ’det her er mit’. Det er ikke mine egne ting, der stür i campingvognen. Sü jeg glÌder mig til at komme ind i et rum, hvor alt er mit.�

30

RUST

/S t

Ovenfor: �Her er forteltet. Der kan man sidde i lÌ for vejr og vind. Jeg havde en kammerat sovende pü et tidspunkt, og sü brugte vi det meget til at sidde og spise udenfor. Det larmer godt nok en hel del, nür det regner, men südan er det jo.� �Det minder meget om dengang, jeg var mindre og tog med mine forÌldre pü camping. Vi har vÌret rundt i hele Danmark. Sü jeg kan godt begü mig pü en campingplads.�

Nedenfor: Alt er mindre i en campingvogn. Men køleskabet kan lige rumme det mest essentielle. �Der er noget vand, og der er nogle øl i bunden, selvfølgelig. Det skal der vÌre. Og sü er der ikke sü meget andet. Jo, der er lidt mayonnaise, fra da jeg lavede tunsalat den anden dag.�

31

RUST

/S t

Hvad skal vi Endnu inden det er endeligt besluttet, om Odense skal have et studenterhus, gĂĽr snakken. Hvad skal et studenterhus indeholde, hvordan skal det arrangeres, og hvordan skal man fĂĽ de studerende til at bruge det?

Det er et par af spørgsmülene. Meningerne, ønskerne og metoderne er delte.

Af Christian Birk

Bør det vÌre et koncertsted, vÌrested eller et helt andet sted?

Det kan en rĂŚkke af de adspurgte politikere og kulturudbydere i Odense ikke helt blive enige om. Ăˆn holdning har de dog til fĂŚlles; de studerende skal have et sted. Et sted, der er deres eget.

Siden december 2006 har Odense som den eneste af de store danske universitetsbyer ikke haft et studenterhus. Det blev lukket grundet dürlig økonomi, men efter Socialdemokraternes Tim Vermund og SF’s Jeanette Sandberg i august i ür stillede forslag om, at Odense skal have et egentligt studenterhus, er diskussion übnet igen. Og det pü ere leder og kanter.

Nogle mener for eksempel, at et studenterhus skal samarbejde med andre arrangører om afholdelse af koncerter, og at man i det hele taget skal inddrage kulturlivet noget mere i denne debat. Det nuvÌrende Studenterhus Odense vil gerne have, at man kan afholde koncerter i et nyt studenterhus, men er ellers übne for hvordan et studenterhus skal tage sig ud.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med et studenterhus, nür der er masser af cafeer, spillesteder og kulturelle tilbud i Odense?

32

med et

�En by af Odenses størrelse og format skal have et studenterhus. Lige nu mangler der et sted, hvor de studerende kan mødes pü tvÌrs af studieretninger. Og et af problemerne nu er jo ogsü, at de studerende slet ikke kommer ind til midtbyen. Sü jeg vil mene, at vi gør de andre forretninger en tjeneste ved at støtte op om et studenterhus,� forklarer byrüdsmedlem og politisk ordfører for Socialdemokraterne i Odense Tim Vermund.

KAN VÆRE TIL GAVN FOR HELE BYEN Forslaget er lige nu til drøftelse blandt universitetet, Odense borgmester, Anker Boye og byog kulturrüdmand i Odense Kommune, Steen Møller. Og sidstnÌvnte er enig med Tim Vermund i, at et studenterhus kan vÌre til gavn for hele byen. �Et studenterhus skal jo fungere i samklang med de andre cafeer og vÌre med til at skabe den her synergi-eekt i Odense. Vi har i forvejen et godt studiemiljø i Odense, men det her kan virkelig vÌre med til at sÌtte prikken over i’et,� siger Steen Møller.

Indtil nu har Studenterhus Odense afholdt ere af sine arrangementer i Kulturmaskinen i midtbyen. Her er man godt klar over, at man ikke kan varetage den opgave, det vil vÌre at

fungere som et egentligt vĂŚrested for byens studerende. Til gengĂŚld vil man meget gerne fortsĂŚtte med at afholde de koncerter, man hidtil har lagt hus til. Ifølge chef for Kulturmaskinen, Peder Bach, vil det slet ikke vĂŚre nogen god ide, hvis et studenterhus skal fungere som spillested. Ăˆn ting er det økonomiske. Peder Bach anslĂĽr, at det vil koste et sted mellem ĂŠn og to millioner kroner, hvis man skal indrette et koncertlokale med et godt lydanlĂŚg og passende lys. Noget andet er, at man allerede har lokaler til det rundt omkring i byen. â€?Man kommer jo til at udtømme de andre og vores muligheder, hvis det ogsĂĽ skal fungere som koncertsted. Jeg tror egentlig, vi kan bruge hinanden meget bedre, end vi gør nu.

Og mon ikke de studerende er ligeglade med, om der stür Studenterhus pü døren, nür de skal til koncert ?�

STUDENTERHUSET MÅ IKKE OVERTAGE SKÆVHEDERNE Den holdning deles af administrerende direktør hos musiker- og spillestedet Kansas City, Thomas Aarup. Han mener ogsü sagtens, at eventuelle koncerter ville kunne foregü pü Kulturmaskinen, Posten eller hos ham selv, hvor

RUST

/S t

studenterhus man har udstyret til det i forvejen. Og sü er der ogsü det med beliggenheden. De foreløbige bulletiner gür pü, at det müske kommende studenterhus skal ligge i centrum, og det forstür Thomas Aarup heller ikke helt. �Kommunen har det jo nogle gange med at lÌgge tingene oven i hinanden, og det skal man altsü passe pü med. Hvis et studenterhus bliver placeret i midtbyen, vil det jo foruden os ogsü blive en konkurrent til StudieStuen. Og det er jo heller ikke tilbud, de unge mangler.

Müske er det mere en holdningsÌndring büde fra os selv og de studerende. Vi bliver alle sammen nødt til at stü sammen og vise, hvad vi kan.�

StudieStuen holder til i Nedergade og er drevet af frivillige studerende og uden oentlige tilskud. Stedet har netop holdt to ürs fødselsdag, og det blev altsü født i en tid, hvor et egentligt studenterhus endnu ikke var pü tegnebrÌttet.

Alligevel vil det, hvis det bliver en realitet, blive budt velkommen med übne arme. �Studenterhus Odense og StudieStuen er ogsü to adskilte steder, men vi er ikke konkurrenter. Det er bare vigtigt, at et studenterhus ikke overtager alle de skÌvheder, der er med til at gøre Odense charmerende. Jeg tror, at mange studerende synes, at der mangler et studenterhus, og det synes vi ogsü,� siger Katrine

Peytz Hansen, formand for StudieStuen.

Netop de studerende er en vigtig brik i det puslespil, der skal lÌgges for et eventuelt studenterhus. Tidligere har der i den fynske presse vÌret tale om, at de unge mennesker ikke har vÌret stÌrkt nok reprÌsenteret til de kulturelle arrangementer, og at de generelt set ikke er gode nok til at komme ind til bymidten. Sü de er første skridt til succes. �Der sker jo ellers meget i midtbyen, men de studerende er ikke klar over, hvad der sker og møder ikke talstÌrkt nok op. Sü et studenterhus skal vÌre den platform, der gør, at vi kan skabe en fÌlles identitet blandt de studerende og fü dem til at benytte hele byens tilbud,� mener Tim Vermund.

â€?Det dur ikke at annoncere i Fyens Stifstidende, for det lĂŚser mĂĽlgruppen ikke. Det er noget med at ďŹ nde de her lĂŚkre og kultagtige mennesker, som alle folk okkes omkring, sĂĽ skal de nok hive resten med,â€? siger Marianne Klint.

Hvis man spørger Morten Ă˜stlund, er det ikke kun Studenterhus Odenses ansvar at fĂĽ de studerende ud af sofaen. Det er et fĂŚlles ansvar, at man fĂĽr dem aktiveret, men hvis det lader sig gøre, har et studenterhus en god chance for at overleve. â€?Det er selvfølgelig studenterhusets opgave at fĂĽ skabt en god omtale, men det er ogsĂĽ de studerendes og SDU’s ansvar. Kundegrundlaget er der jo, og hvis man fĂĽr de rigtige rammer, tror jeg, at et studenterhus vil have rigtig gode muligheder,â€? siger Morten Ă˜stlund.

DE LÆKRE MENNESKER Skal de studerende lokkes ind til byen og blive brugere af et studenterhus, krĂŚver det ifølge Morten Ă˜stlund, daglig leder pĂĽ Posten, og Marianne Klint, teaterleader pĂĽ Teater Momentum, at man fĂĽr skabt en hype omkring Studenterhus Odense.

By- og kulturrüdmand Steen Møller ønsker ikke at sÌtte nogen dato pü, hvornür der er fundet en løsning. Men SDU’s rektor, Jens Oddershede, har tidligere vÌret ude at sige, at man hüber at have en aftale klar pr. 1. Januar 2013. Det bakker Steen Møller op om.

Q

33

RUST

/S t

Studenterhus i sus og Odense skal müske have et nyt studenterhus. Tidligere har ere negative historier om dürlig økonomi og uprofessionelt lederskab ellers prÌget de danske studenterhuse, sü er det overhovedet vÌrd at smide penge efter? Eller viser det sig at vÌre en bÌredygtig investering for büde byens borgere og de studerende?

Af Christian Birk

FAKTA

Aarhus har det, Aalborg har det. Og ogsü København. Et studenterhus placeret i midtbyen indeholdende alverdens forskellige arrangementer, alt fra fyraftensmøder om dansk økonomi til metalfestivaler og loppemarkeder.

Der sker lidt af hvert, og nu kommer der mĂĽske ogsĂĽ til at ske noget i Odense. I hvert fald diskuterer uddannelsesinstitutionerne og kommunen nu, hvordan man kan ďŹ nde den rette ďŹ nansiering, sĂĽ man kan ďŹ nde de bedst egnede lokaler og omdøbe dem til Studenterhus.

I de tre andre universitetsbyer gĂĽr det efterhĂĽnden ret godt med at drive et studenterhus, og selvom man har vidt forskellige udfordringer og rammer i Aarhus, Aalborg og København, kan man blive enige om ere gode rĂĽd at give videre til et studenterhus i Odense. Det handler om liv og â€?ildsjĂŚleri.â€? I hovedstaden lĂŚgger man sĂŚrlig vĂŚgt pĂĽ at fĂĽ de studerende til at engagere sig i studenterhuset, mens man i Studenterhus Aarhus har skabt aktivitet i huset ved at ďŹ nde legekammerater i erhvervslivet.

I Studenterhuset i Aalborg har man lavet en model, sĂĽ man deler huset med Aalborg

34

Universitet. Det betyder, at der udover cafe og spillested ogsĂĽ er installeret en studieprĂŚst, studievejledning og en boligformidling for de internationale studerende.

Den model mener Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, sagtens, at man kan lÌre noget af ved etableringen af et studenterhus i Odense. �Vi skal selvfølgelig ikke have vores uddannelser ned i et studenterhus, men ellers er Aalborg et godt eksempel pü, hvordan man kan gøre det. Og man kunne da sagtens forestille sig, at man kunne placere nogle af vores aktiviteter i et nyt hus,� siger Jens Oddershede.

EN GOD INVESTERING Sidste ĂĽr besluttede Syddansk Universitet at afsĂŚtte 35 millioner til at forbedre studiemiljøet, og nĂĽr man har øremĂŚrket sĂĽ stort et beløb, er der sĂĽ grund og rĂĽd til ogsĂĽ at skulle medďŹ nansiere et studenterhus? â€?Ja, det er der, og det skal der vĂŚre. Vi kan jo ikke rende rundt og sige, at vi sĂŚtter de studerende i centrum, hvis vi samtidig ikke vil

støtte et studenterhus. Enhver by pü Odenses størrelse med respekt for sig selv, skal have et studenterhus,� mener Jens Oddershede.

Den udmelding er man begejstret for hos Syddanske Studerende. Her har man lÌnge vÌret fortaler for et studenterhus, og ifølge formand Peter Lykkegaard Hansen kan et südant vise sig at blive en god investering. �Vi har jo mange pendlere, studerende, der er ensomme, og studerende, der ytter videre direkte efter endt studie. Dem kunne man müske holde pü, hvis man havde et studenterhus.

Altsü et endnu bedre studiemiljø,� siger Peter Lykkegaard Hansen.

Men hvis det skal gü denne gang, krÌver det ifølge Peter Lykkegaard Hansen, at et studenterhus bliver noget andet end bare �billige øl og halvdürlige koncerter.� Han hüber pü, at man ligesom i de andre studenterhuse kan inkludere de forskellige aktører i Odense, sü eksempelvis det fynske erhvervsliv, ivÌrksÌttergrupper og byens kulturinstitutioner kan komme ind og møde de studerende.

Den er de med pĂĽ i Studenterhus Odense.

Det gamle Studenterhus Odense lukkede i 2006 og havde adresse i MunkemøllestrÌde 20 Det nuvÌrende Studenterhus Odense blev dannet i 2007 af frivillige krÌfter Siden 2009 har Studenterhus Odense haft adresse i Kulturmaskinen Bestyrelsen bestür af seks medlemmer og to suppleanter, hvoraf to er fÌrdige med deres uddannelse Foreningen har cirka 40 frivillige. De hjÌlper blandt andet til med udvalgsarbejde og med at afvikle events Studenterhus Odense er med i flere studenterrelaterede arrangementer, herunder FÌlles Fredagsbar, Torsdags Lounge pü Brandts KlÌdefabrik, Studiestartsfesten, Studiestartsmessen og Danmarks Bedste Studiemiljø

RUST

/S t

dus

Peter Lykkegaard Hansen Formand, Syddanske Studerende Syddanske Studerende er en fĂŚlles studenterforening ved Syddansk Universitet

Frygten for masseuniversitetet

Her er man ret übne for, hvad et nyt studenterhus kan indeholde, mens de nÌvner büde koncerter, standup, rusfester og lokale virksomheder som mulige ingredienser. �Og sü bare det, at det kan vÌre et vÌrested, hvor de studerende kan mødes pü tvÌrs af studieretningerne. Det, tror jeg ogsü, vil gavne studiemiljøet,� siger daglig leder Anja Følleslev.

SDU VIL HAVE INDFLYDELSE Sidst man havde et egentligt studenterhus i Odense, sluttede det ikke videre lykkeligt. I december 2006 endte for mange ubetalte regninger og et uerfarent bagland med at blive det davĂŚrende hus’ endeligt. Og rektor Jens Oddershede indrømmer ogsĂĽ gerne, at man skal have bĂĽde indydelse og øjenkontakt med stedet, hvis det skal blive til noget. â€?Vi skal vĂŚre inde over det, og vi skal have medbestemmelse ud fra vores ďŹ nansiering, hvis det skal blive til noget.â€?

Det er imidlertid ikke kun i Odense, at man har stiftet bekendtskab med røde regnskaber.

Studenterhuset i København har efter et minus i egenkapitalen pü 600.000 omsider füet overskud, mens man i Aarhus har müttet skifte beliggenhed ere gange, fordi man ikke kunne betale sin husleje.

Trods en lettere trist økonomisk fortid i det gamle studenterhus, ryster Studenterhus Odenses daglige leder, Anja Følleslev, ikke i bukserne ved tanken om at give et vÌrested under studenterhuset nyt liv. �Jeg tror, at Odense er anderledes nu, og at Odense er klar til at støtte op om et studenterhus. Det samme er kommunen og uddannelsesinstitutionerne. De er beredte pü, at vi skal have det fedeste studiemiljø,� siger Anja Følleslev.

Q

Optaget pĂĽ Syddansk Universitet har igen i ĂĽr slĂĽet rekord, og pĂĽ bare fem ĂĽr har universitetet fordoblet sit optag – samtidig bliver universiteterne kritiseret for at optage for mange og for hurtigt. PĂĽ Syddansk Universitet oplever vi klare udfordringer i forhold til de fysiske faciliteter; overfyldte undervisningslokaler, lange køer i kantinen og ved toiletterne, markant ere der har brug for vejledning, og sĂĽ er det nĂŚrmest umuligt at ďŹ nde parkering til cykel og bil. Det er utroligt vigtigt, at disse problemer bliver løst, da det forringer de studerendes forhold pĂĽ universitetet. Derfor arbejder Syddanske Studerende, i samarbejde med universitetets ledelse, ogsĂĽ hĂĽrdt for at fĂĽ løst problemerne.

Man kan med rette spørge, hvorfor universiteterne optager sü mange ere studerende. Der er primÌrt to ürsager til dette. Først og fremmest er der mange ere unge, der søger om en videregüende uddannelse, for selvom man siden 2009 har afvist over hver femte, der ansøger om optagelse, sü er antallet af dem, man optager steget med nÌsten 14.000. I 2009 optog man 46.600 pü videregüende uddannelser, mens det i ür er steget til 60.500. Det er meget positivt, at endnu ere unge kan fü deres drøm opfyldt om at starte pü en videregüende uddannelse.

Den anden ürsag til det øgede optag er den enorme samfundsomstilling, der sker i Danmark i disse ür – en omstilling, der kun er blevet forstÌrket af den økonomiske krise. Danmark har mistet arbejde til 153.000 ufaglÌrte og faglÌrte under krisen – samtidig vil Danmark i 2020 mangle hele 180.000 højtuddannede. Sü selvom der mangler jobs pt., sü har Danmark altsü brug for ere unge, der tager en universitetsuddannelse, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence og bevare vores velstand. Universiteterne skal omstille sig fra at vÌre koncentrerede om at uddanne en lille elite til at give uddannelse til den brede masse – vi gür fra eliteuniversitet til et masseuniversitet.

Omstillingen til masseuniversitet og den store vÌkst i antallet af studerende pü blandt andet Syddansk Universitet giver ikke bare udfordringer angüende de fysiske rammer. Den store udfordring er, at de studerende, der i dag starter pü universitetet, er en helt anden sammensÌtning end tidligere. De nye studerende er yngre, og ere kommer fra familier uden akademiske uddannelser. Det stiller nye og andre krav til universiteterne. Er man ny studerende pü universitetet og den første i familien, sü kan man ikke fü den vejledning og hjÌlp fra forÌldrene, som traditionelle universitetsstuderende kunne fü. Universiteterne og undervisere skal i langt højere grad kunne skabe rum for mange ere og mangfoldige studerende. Det krÌver, at universitetet giver bedre vejledning og service, at undervisere für styrket deres pÌdagogiske evner, og at universitetet skaber bedre fysiske rammer, süsom ere grupperum. Der skal ogsü skabes mere plads til frivillige foreninger, da de netop sikrer, at ere studerende bliver inkluderet i det sociale og faglige studieliv. Det er dog stadig vigtigt, at kvaliteten af uddannelserne ikke svÌkkes, fordi der er ere om buddet.

Vi skal ikke frygte et masseuniversitet, men vÌre glade for at ere unge ønsker at tage en lang videregüende uddannelse, bl.a. fordi vi simpelthen har brug for dem, hvis vi skal bevare vores velstand. Men masseuniversitetet giver ogsü en rÌkke nye udfordringer, der skal tages hünd om, sü vi sikrer, at alle – uanset familiebaggrund – kan tage en uddannelse pü universitetet.

Q

35

RUST

/S t

3-2-1 til sofaen

GĂœNEY AKDOGAN, 23 Ă…R. ERHVERVSĂ˜KONOMI VIP, SDU ESBJERG

BOG: �TALENT IS OVERRATED�

AF GEOFF COLVIN. Jeg lĂŚser ikke sĂĽ meget. Men jeg har fĂĽet anbefalet en bog af min økonomistyringslĂŚrer, som hedder Iver Poulsen, og som har et godt ry pĂĽ SDU. At han anbefaler bogen, giver mig lyst til at lĂŚse den, for han kan godt lide at basere sine udtalelser pĂĽ statistik og videnskab og sĂĽdan noget. Han anbefaler altsĂĽ bogen â€?Talent is Overratedâ€? af Geo Colvin. Den lyder spĂŚndende, og den lød som noget, hvor jeg tĂŚnkte: “Hey! Den skal jeg lĂŚse.â€?

36

ALBUM: PSY  �GANGNAM STYLE�

Jeg skal høre musik, som minder mig om sommeren 2012. Jeg har lige vÌret i Bukarest i RumÌnien, og pü restauranter, i radioen og de forskellige steder spillede de Gusttavo Lima med sangen �Balada Boa.�

Det er vist lidt af en dille, men genren er lidt som Michel Teló. Det er den her tynde kunstner med Tokio Hotel-hür, og han synger pü et sprog, som man ikke forstür noget af. Jeg skal ogsü helt sikkert høre den uundgüelige sydkoreanske PSY – �Gangnam Style.� Der er gang i den, og jeg für lyst til at kunne danse den her helt sÌrlige dans. Det ligner, at han spiller pü trommer og klapper pü indersiden af sin fod, og det passer sü godt til rytmen og stilen.

Jeg har altid godt kunnet lide musik, som har en eller anden sjofel eller ündsvag betydning, og det føler jeg lidt, at denne her har. Det er hverken One Direction, Lady Gaga, David Guetta eller Pitbull, men det er noget, som mange kender, selvom jeg troede, at det var noget internt mellem mig og nogle venner fra Vietnam.

FILM: �TED�

Jeg skal helt sikkert se �TED.� Jeg har altid vÌret Family Guy-fan, og ham, der har skrevet Family Guy, lÌgger stemme til TED – men hvis du tÌnker yderligere pü Family Guy, sü er det faktisk bare Mark Wahlberg, der spiller Stewie som voksen. Og sü Rupert, hans bjørn, som han taler og har et venskabeligt forhold med. Det er jo bare Stewie som en aldrende mand, og bedstevennen, bamsen, som er i løbetid hele tiden, som prøver at lÌgge alle kvinder ned.

Mark Wahlberg er vokset pü mig pü det seneste, og han har produceret serien �Entourage.� Og apropos serier sü vil jeg ogsü helt sikkert se �Dexter,� som netop kommer med en ny sÌson. Den sluttede pü en hürrejsende müde. Dexter er jo den her seriemorder, som skjuler sin hemmelige side, og det er lykkedes ham de tidligere sÌsoner, for folk han elsker og for politiet, som han arbejder for som blodanalytiker. Afsnittet sluttede ved, at hans søster afslører ham efter det seneste mord. Hun ser altsü noget af sin bror, som har vÌret skjult.

RUST

/S t

Af Redaktionen Foto: Cecilie Lykkegaard Nielsen og Simon Johansen

EfterĂĽr

JENS ODDERSHEDE, REKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET

FILM: �CASABLANCA�

AF MICHAEL CURTIZ

ALBUM: �THE WHITE ALBUM�

AF THE BEATLES

BOG: �DEN KRONISKE USKYLD�

AF KLAUS RIFBJERG

Jeg kan huske, at jeg sĂĽ den første gang i min gymnasietid i Thisted Bio. â€?Casablancaâ€? er sĂĽdan en, jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg har set den sĂĽ mange gange, at jeg nĂŚsten kan huske dialogen. ’Here’s looking at you, babe’ og sĂĽ den sidste bemĂŚrkning inden det hele er ved at bryde sammen, ´Round up the usual suspects’. â€?Casablancaâ€? indeholder alt det, der karakteriserer en god ďŹ lm: en god historie, spĂŚnding, den er godt fortalt, der er lidt overraskende elementer i den, og sĂĽ har den en fantastisk ot karaktertegning.

Jeg er jo et produkt af The Beatles, det mĂĽ man sige. Da jeg startede med at lĂŚse pĂĽ Aarhus Universitet, var de det helt store.

Ligesom man i dag stür i kø for at købe iPads, stod vi i kø for at købe de nyeste Beatles-albums. Det, der er sü stort ved The Beatles, er først og fremmest deres fantastisk iørefaldende melodier, som var anderledes end det pop, der ellers var dengang, og sü kunne man jo büde synge med og danse til det. Nür man hører nogle af de sange i dag, begynder billeder jo at rulle frem med alt, hvad der skete og ikke skete dengang, men det hører til privatlivets fred.

Den lĂŚste jeg nĂŚsten med det samme, jeg begyndte i gymnasiet. Jeg kom fra landet, fra en pĂŚn, konservativ familie, og det miljø, som Rifbjerg beskrev her, var altsĂĽ noget helt andet end det, jeg kendte. Jeg kan huske, at jeg tĂŚnkte, at ’der sker alligevel noget nogle steder’. Og sĂĽ lĂŚste jeg den igen og igen. Sammen med Hans ScherďŹ g og Leif Panduro var Rifbjerg min yndlingsforfatter. De tre havde ligesom noget dragende over sig, og jeg var lidt revolutionĂŚr dengang, sĂĽ jeg tĂŚnkte, at nu skulle der ligesom ske noget. Men det er nok gĂĽet lidt over igen med ĂĽrene.

37

RUST

/S t

ODE NSE Hvad er klokken i Grønland lige nu?

Hvad hedder Sys Bjerres seneste album? Og hvem har skrevet “Madame Bovaryâ€? fra 1857? Tag pĂĽ Den Smagløs e CafĂŠ, og test din paratviden. Det koster 20 kroner at vĂŚre med i quiz zen, og du fĂĽr en øl med i købet. Quiz zen varer ďŹ re runder med otte spørgsmĂĽl, og vinderen af quiz zen fĂĽr et gavekort. Team up med dine medstuderen de, og ďŹ nd pĂĽ jeres eget holdnavn og kamprĂĽb.

Der er quiz hver mandag klokken

20.00

KOLDIN G Kast dem ned i en plasticStøver gamle bøger til pü hylderne? s Hus den 27. oktober. pose, og tag dem med ned til Jens Holm tage lige sü mange bøger Her kan du bytte dem vÌk. Du kan en. Hvis du tager ere, med hjem, som du har taget med derh kommer et litterÌrt 11 koster de 10 kroner per styk. Klokken boller. indslag, og der bliver solgt kae, te og e, 10-12.00 Jens Holms Hus ved Sct. Nicolai Kirk

SLAGEL SE, ESB JERG OG KOLDIN G �Et originalt og sveddryppende pop /rock/soulfestbombardement,� kalder Gaa albu mmet �Out Of Frequency� fra The Asteroids Galaxy Tour. Du kan høre den sidste single MAJOR pü P3. Band et har spillet pü Skive og North Side Festival, og nu kommer bandkollektivet forbi Slagelse, Esbjerg og Kolding.

Slagelse Musikhus 4. oktober, kl 21.0 0, entre 150,- (dørsalg 170,-) Tobakken, 5. oktober, kl. 21.00, entre 150,- (dørsalg 175,-) Godset, 18. oktober, kl. 20.00, entr

38

e 140,-

RUST

KALENDER

1. OKTOBER Odense: Quiz, 20,- pr. holdmedlem kl. 20.00, Den Smagløse CafÊ,

2. OKTOBER Slagelse: StudienĂŚvnsmøde StudienĂŚvn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Odense: â€?Superâ€? kl. 16.15 i U110, Filmklubben Odense 3. OKTOBER Odense: Bordfodboldturnering, kl. 21.00 Den Smagløse CafĂŠ 4. OKTOBER Esbjerg: Turboweekend, entre 150,kl. 20.00 Tobakken Slagelse: The Asteroids Galaxy Tour, entre 150 ,kl.21.00, Slagelse Musikhus (Badeanstalten) Sønderborg: Choir of Young Believers, entre 140,kl. 21.00 Sønderborghus 5. OKTOBER Kolding: Ă˜lpong-turnering Cafe UbĂĽden Odense: Ă…rsfest kl. 16.00 Syddansk Universitet Odense 6. OKTOBER Odense: Odense Internationale Plademesse, entre 20,kl. 10, Posten

10. OKTOBER Odense: Doc Lounge, arrangeret af Studenterhus Odense, entre 50,- (40,- for studerende) kl. 20.00 (DJ kl. 19) Kulturmaskinen

Sønderborg: Peter Lund Madsen: Hjernen og Kreativiteten, entre 125,kl. 19.00 Teknisk Gymnasium Sønderjylland Sønderborg: Teitur, entre 150,kl. 20.00 Sønderborghus Esbjerg: Kursus i studie- og eksamensteknik, tilmelding via mail, se information pü Blackboard kl. 15-18.00

23. OKTOBER Odense: �Harvey�

16.15 i U110, Filmklubben Odense Odense: TemaTirsdag om Leonard Cohen, entre 120,kl. 19.30 Dexter 25. OKTOBER Sønderborg: Foredrag med Thomas Kristensen – jagerpilot i Flyvevübnet, entre 50,kl. 19.30 Biblioteket Hørup Slagelse: StudienÌvnsmøde IVK StudienÌvn

12. OKTOBER Kolding: Oktoberfest Cafe UbĂĽden

Odense: Torsdagslounge, fri entre kl. 17-21.00 Kunsthallen Brandts

18. OKTOBER Esbjerg: The Blue Van, entre 160,- (dørsalg 185,-) kl.20.00 Tobakken

Esbjerg: Mick Ă˜gendahl SPAS, entre 295,- til 315,kl. 19.00 Musikhuset Esbjerg

19. OKTOBER Odense: Premiere: BEAT, entre 150,- (80,- for studerende), sidste spilldag 3. november kl. 20-21.30 Momentum

7. OKTOBER Kolding: Talent Tyven med besøg af Jonatan Spang kl. 16.15 BioCenter Kolding

20. OKTOBER Kolding: Klumben + Raske Penge, entre 120,kl. 22.00 Pitstop

8. OKTOBER Odense: Blue Monday feat. Mooseblues, fri entre kl. 20.00 Dexter

22. OKTOBER Kolding: Den Politiske CafĂŠ med Socialistisk Folkeparti kl. 16-17.00 Kolding Bibliotek

9. OKTOBER Odense: �Dear Zachery� kl. 16.15 i U110, Filmklubben Odense

Odense: Amerikanske Billeder, billet 125,kl. 9.00 og 18.30 BioCity Odense

11. OKTOBER Sønderborg: foredrag med Ove Dahl, tidl. drabschef, arrangeret af Biblioteket Sønderborg, entre 198,kl. 18.00 Dyvig Badehotel

13. OKTOBER Esbjerg: E-beats, entre 285,- til 985,kl. 21.00 Musikhuset Esbjerg

Odense: Polka Rave, fri entre kl. 20.00 Dexter Slagelse: Bonderøven, foredrag, arrangeret af FOF Syd- og VestsjÌlland, entre 175,kl. 19-21.00 Slagelse Musikhus

oktober

/S t

Sønderborg: Andreas Bo – Plagiat, entre 315,kl. 20.00 Sønderborg Teater

26. OKTOBER Slagelse: Pede B og DjNoize, entre 80,(dørsalg 100,-) kl. 21.00 Slagelse Musikhus Sønderborg: Mike Sheridan, entre 100,kl. 21.00 Sønderborghus 26. OKTOBER Odense: Lystløgneraften, entre 50,kl. 19.30 Mimeteatret Kolding: Vagtplansmøde og Quizaften Cafe Ubüden 27. OKTOBER Kolding: Byt-en-bog-dag, arrangeret af Litteratur6000 kl. 10-12.00 Jens Holms Hus 29. OKTOBER Odense: FÌlles Fredagsbar, fri entre kl. 15-22.00 Skibssmeden 30. OKTOBER Odense: �A Separation�

16.15 i U110, Filmklubben Odense

39

TEATER MOMENTUM PRÆSENTERER

MOMENTUM VOL. 6.0 SÆSON 2012/13

BEAT

AFFÆREN

IB3EN

– En teaterkoncert (19/10-3/11)

– En forvekslingskomedie (30/11-21/12)

– En 3-i-1-klassiker (15/2-15/3)

Billetpris for studerende: 80 kr.

Gruppepris for studerende (min. 6 pers.): 50 kr.

Momentum har en hyggelig, økologisk bar med studentervenlige priser. Tjek også vores Mere Momentumkalender med koncerter, film og events på www.teatermomentum.dk Vi ses på Momentum – teater uden ryglæn.

www.teatermomentum.dk