Rust magasinet september 2009 by RUST Magasinet

september 2009

RUST På opdagelse i Sønderborg RUST jagter østeuropæiske smuglerbander

Billedserie Ferie på SDU

Interview med Ras Bolding Den ukronede konge af Odenses undergrund

Kærlighed på prøve

Gode råd til dit langdistanceforhold

Efterårsmode Gode råd til garderoben

Fire år på første klasse Sådan lever de studerende i USA

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

 leder Chefredaktører Kristine Sofie Bugbee Nikolaj Schultz Benedikte B. Rasmussen

Men kuverten var uundgåelig. Den stjal al opmærksomhed i rummet, lige meget hvor ihærdigt den forsøgtes ignoreret. Muligheder-

kom. Leveret af et postbud, der, udvidende

ne blev kalkuleret. Skulle man få en anden til

om, hvilken altafgørende meddelelse der blev

at åbne dommen for at aflæse svaret på ved-

overbragt, bekymringsløst smed A4-kuverten

kommendes ansigtsudtryk? Eller forsøge at

gennem sprækken. Præcis som var det hvilken

lægge en hånd på brevet og mærke vibratio-

som helst dag. Hvilken som helst fredag.

nerne? Måske ville man intuitivt fornemme

Måske gik den rødklædte budbringer fra dør

afgørelsen. Nej. Elendige ideer. Tre resolutte

til dør og gnaskede tyggegummi med Billy

skridt mod bordet, brevet, bedømmelsen, en

Jean i ørene, mens brevet nådesløst blev klemt

demonstrativ flåen, den karakteristiske lyd,

ind, hvor det hørte til. Så lå beskeden dér, i

svaret: Tillykke…

Redaktører Karen Straarup Møller Minna Camara Layout Monica Brix www.monicabrix.com Annonceansvarlig Chanette Coco Liberski Amin Baram

postkassen eller på dørmåtten, og ventede på sin neglebiddende modtager. På en provoke-

Måske genkender du scenen, måske åbnede

rende uskyldig måde.

du brevet under mindre dramatiske omstæn-

Udgiver Serviceområdet

digheder. Uanset under hvilke forhold du fik Men det lå der ikke længe, for det var ventet.

beskeden, så husker du garanteret den begej-

Det blev taget op, følt på forsigtigt, lagt på

string, der fyldte dig på netop dét tidspunkt.

stuebordet. Uåbnet. Som var det skrøbeligt. I

Følelsen af succes, held og glæde. Du klarede

stedet blev det betragtet på afstand. Hvert et

det. Hvad enten du netop er begyndt på første

bogstav, tegn og stempel blev fortolket – mod-

semester, eller du snart er færdig, så tænk til-

tageradressen var korrekt, og universitetets

bage på den følelse, når studiestress og SU-

navn og logo dekorerede kuverten, som det

bekymringer begynder at hobe sig op. Vel-

skulle. Endelig var svaret kommet, men lysten

kommen og tillykke til alle nye studerende!

Oplag 2.500 Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af Syddansk Universitet Kontakt rust@sdu.dk

til at undersøge indholdet blandede sig med den rystende tanke, at svaret var et lydløst,

Kristine Sofie Bugbee

rungende nej. Derfor fik det lov til at ligge lidt.

Chefredaktør

Information RUST udkommer otte gange årligt. Kunne du tænke dig at skrive for bladet, så kontakt redaktionen. Har du gode ideer, forslag eller kommentarer, så hører vi ligeledes gerne fra dig.

Så konfrontationen med fremtiden ikke behøsted endnu.

Adresse RUST Campusvej 55 5230 Odense M ISSN 1604-5238

RUST

BER 20

vede at finde

Det er efterhånden noget tid siden, at brevet

På op da Sønde gelse i

RUST rborg ja østeur gter op smugle æiske rbande r

Billed

Ferie

serie

på SD

Interv ie Ras B w med Den uk olding ro

konge nede af underg Odenses rund

Kærlig h prøve ed på

Gode rå langdi d til dit stance forhol d

Efterå

rsmod Gode e rå garder d til oben Fire å r klass på første e

Sådan le studer ver de ende i USA RUS T

- STU DEN

TER MA

GAS INE

T FOR SYD DAN

SK UNI VER

SITE T

SEPTEM

SKÆBNEDAGEN

o i d ra 87,9

RUST Følelsen af SDU

www.cafebio.dk

STUDIERABAT

66 13 16 16

10 kr

ALLE DAGE

premiere 28. august

LARS

CHARLOTTE

LARS MIKKELSEN MIKKELSEN

FLEMMING

CHARLOTTE MUNCK MUNCK

FLEMMING ENEVOLD ENEVOLD

gælder alle dage dog ikke sammen med andre rabatter

HENNING

HENNING MORITZEN MORITZEN

HVEM SKAL OVERTAGE LANDETS MEST MAGTFULDE JOB? HVEM SKAL OVERTAGE LANDETS HVEM SKAL OVERTAGE JOB? LANDETS MEST MAGTFULDE MEST MAGTFULDE JOB?

RUST RADIO. Hver mandag kl .20.00 på 87,9 Odense Studenterradio DAN LAUSTSEN,DFF

NORDISK FILM PRÆSENTERTER EN FILM AF RUMLE HAMMERICH “HEADHUNTER” LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY LPRÆSENTERTER MNORDI PRÆSENTERTER NORDINORDISK SFIKLMFIMUNCK/PREBEN SK FILM PRÆSENTERTER KOSTUME PRODUCTION DESIGNER PETER DE NEERGAARD DESIGNER LOUI SEN CATHRI N NG TANJAMUNCK/PREBEN GRUNWALD PEREGSENEVOLD/SAMUEL HENRIKNGVIENEVOLD/SAMUEL NFRÖLER/CHARLOTTE CENTFRÖLER/CHARLOTTE THIESEN/CAMI LLA LSKOUSEN AFSRUMLE “HHAMMERI EADHUNTER” KKELSEN/HENNI NMORIG MORITZEN/CHARLOTTE TJACOBSEN ZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMI S/FLEMMIKLINHARRI FICH/TROELS EN FIENZLMEFIAFLNIMRUMLE HAMMERI H C“HANNE EADHUNTER” MIE SAUERBERG/DORTHE KMIKELSEN/HENNI MUNCK/PREBEN HARRI GPNENEVOLD/SAMUEL FICH/TROELS YBYFILYCBYH/TROELSLYDDESILYBYGN MORTEN GROTH BRANDT/ ENSMIHAMMERI FILNMKØRER AF CRUMLE CLARS H “HLARS EADHUNTER” LARS MINKGKELSEN/HENNI NG MORITCASTI ZEN/CHARLOTTE /FLEMMI FRÖLER/CHARLOTTE NORDISK FILM PRÆSENTERTER KOSTUME PRODUCTI ON ON TONEMESTER LIGNNEROEN PETERKOSTUME ESENCATHRI FOTOGRAFDANDANKOMPONI LAUSTSEN, FFDESILAUSTSEN, GNER PETER DEPRODUCTIDESINEERGAARD NPRODUCER NANNE EENSAUERBERG/DORTHE NG TANJAGRUNWALD GRUNWALD KLIHIGRUNWALD PPERESHENRI VICENTPNPERECENTSANDGREN/RUMLE LAESEN/CAMI SKOUSEN GNCMORTEN BRANDT/RASMUS NTHERJENSEN JENSENRUMLE FOTOGRAF LAUSTSEN, FFDANDPRODUCTI GNERDESIPETER NEERGAARD DESIDE GNERDESINEERGAARD LOUIGNERRLOUIKZEPETERSEN NIZESNISENKOSTUME NSMIKØREREXECUTI NE SAUERBERG/DORTHE CASTI TANJA KLIENPPERE THIHENRIETHISSEN/CAMI LLATHILSKOUSEN LYDDESILYDDESI MORTEN GROTH WINWIINTHERSTRUKTØR FOTOGRAF DDEFFPRODUCER DESISSEN GNERSMILOUI ZKØREREANNE NIVSANNE SMICATHRI NMAGNUSSON KØRER NE SAUERBERG/DORTHE CASTI G TTANJA KESEN/CAMI VINNCENTG ENEVOLD/SAMUEL LLAGNSKOUSEN LYDDESIGROTH MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHERHAM JEN OPTAGELSE MORTEN DEGNBOL STDJACOB GROTH LOUI S E BI KI M TJACOBSEN RUMLE HAMMERI C TORIHENRI EKAFVIKNKLIÅKE HAMMERI H SANDGREN FILM AFCATHRI RUMLEEXECUTIMANUSKRI HAMMERI CHJACOBSEN “HPEADHUNTER” LARSCASTI MINGKJACOBSEN KELSEN/HENNI NHG MORINEFTER ZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRI /FLEMMI FRÖLER/CHARLOTTE FICPRODUCER H/TROELS LGYNBRANDT/RASMUS BYÅKE TONEMESTER TONEMESTER LINE LINE VE VE TONEMESTER LINE EXECUTIEXECUTI VE LAUSTSEN, LOUIMMANUSKRI ZMAGNUSSON E NISSENPT RUMLE SMIPTNRUMLE KØRER ANNE CATHRIPTNCERUMLE SAUERBERG/DORTHE CASTIENNSANDGREN/RUMLE KLIPHAMMERI PERE HENRI K VICNHCENTCPRODUCER EHAMMERI SEN/CAMI LLACHSKOUSEN GINNMORTEN GROTHRUMLE BRANDT/RASMUS JENSEN CH OPTAGELSE MORTENDEGNBOL DEGNBOLMORTEN KOMPONI ST JACOBGROTH GROTHPRODUCERST JACOB PRODUCER K PETERSEN MNEERGAARD MAGNUSSON HAMMERI AFEFTERÅKESANDGREN/RUMLE HAMMERI HTHIPRODUCER SANDGREN STRUKTØR HAMMERICRUMLE OPTAGELSE MORTEN KOMPONI STDEGNBOL JACOB LOUILOUISFOTOGRAF E BISERDANKBIPRODUCERRPETERSEN MKIDEMAGNUSSON HAMMERI H CEFTERH EFTERHAMMERI EN HIENSTORIHISETORIJACOBSEN AFCHEÅKE ÅKEÅKESANDGREN STRUKTØR RUMLE HAMMERI HWICHNTHERHAMMERI OPTAGELSE KOMPONI GROTH LOUIDFFSEPRODUCERBIPRODUCER RKPETERKIPETERSEN PRODUCER KIMANUSKRI MANUSKRI HIG TANJA STORIEGRUNWALD AF ÅKE SANDGREN/RUMLE PRODUCERLYDDESIINÅKE SANDGREN INSTRUKTØR PRODUCERET AF NORDISK FILM I PRODUCERET SAMARBEJDE MED TV2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FI L MI N STI T UT V/FI L MKONSULENT MOLLY MALENE K FI L M & TV FOND V/ HANNE PALMQUI T ©2009 NORDI S K FI L M A MORTEN DEGNBOL KOMPONI ST JACOB GROTH LOUI S E BI R K PETERSEN KI M MAGNUSSON MANUSKRISTEENSGAARD/NORDI PT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKESSANDGREN/RUMLE HAMMERI C H PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLESHAMMERI C H PRODUCERETAF NORDI AF NORDI I SAMARBEJDE DANMARK STØTTEFRA FRADETOGDETDANSKE LNMISTINDANSKE MALENESTEENSGAARD/NORDI STEENSGAARD/NORDI TV SFONDKV/FIHANNE ST ©2009 A/S SK FILM A/S SK SFIKLMFILIAFMSAMARBEJDE DANMARK TSTIUTTV/FIUT FIV/FILMKONSULENT MALENE SK SFIKLMFIL&MTV& FOND T ©2009 SK SFIKLMFILA/SMNORDI PRODUCERET NORDI SKMEDFILMEDMTV2I TV2SAMARBEJDE MEDOGTV2MEDOG MEDSTØTTE DANMARK MEDDANSKE STØTTEFIFRALMIFIDET LMILMKONSULENT NSTITUTMOLLYV/FIMOLLYLMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDI LV/MHANNE & TVPALMQUI FONDPALMQUI V/SHANNE PALMQUINORDISNORDI T ©2009

FOTOGRAF

PRODUCTION DESIGNER

TONEMESTER OPTAGELSE

KOSTUME DESIGNER

LINE PRODUCER

EXECUTIVE PRODUCER

PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM & TV FOND V/HANNE PALMQUIST ©2009 NORDISK FILM A/S

premiere 18. september

RUST RADIO. Lyden af SDU, Odense og hele verden” Odense Studenterradio RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT

Vi har måske ikke den største !

- til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet...

Få en fantastisk Fritid

NORDISK FILM PRÆSENTERTER NORDISK FILMUNCK/PREBEN M PRÆSENTERTER HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY EN FILM AF RUMLE HAMMERICH “HEADHUNTER” LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE RUMLE HAMMERI EN FI L M AF KOSTUME CH “HEADHUNTER” LARS MIKKELSEN/HENNING MORITZEN/CHARLOTTE MUNCK/PREBEN HARRIS/FLEMMING ENEVOLD/SAMUEL FRÖLER/CHARLOTTE FICH/TROELS LYBY FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DFF PETER DE NEERGAARD KOSTUME DESIGNER LOUIZE NISSEN SMINKØRER ANNE CATHRINE SAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN FOTOGRAF DAN LAUSTSEN,DMORTEN FF DEGNBOL PETER DEKOMPONI NEERGAARD LOUIZPRODUCERE NILINESLOUISENSSMIE BINKØRERRK PETERSEN ANNE CATHRIEXECUTIPRODUCERNVEEKISAUERBERG/DORTHE JACOBSEN CASTING TANJA GRUNWALD KLIPPERE HENRIK VINCENT THIESEN/CAMILLA SKOUSEN LYDDESIGN MORTEN GROTH BRANDT/RASMUS WINTHER JENSEN ST JACOBDESIGNERGROTH LINE EXECUTIVE M MAGNUSSON MANUSKRIPT RUMLE HAMMERICH EFTER EN HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE HAMMERICH PRODUCER ÅKE SANDGREN INSTRUKTØR RUMLE HAMMERICH MORTEN LOUISE BIRKOGPETERSEN M MAGNUSSON H EFTER ENSTEENSGAARD/NORDI HISTORIE AF ÅKE SANDGREN/RUMLE CH PRODUCERPALMQUI ÅKE SANDGREN PRODUCERETDEGNBOL AF NORDISKOMPONI K FILMSTIJACOB SAMARBEJDEGROTH MED PRODUCER TV 2 DANMARK MED STØTTE FRAPRODUCERDETKIDANSKE FILMINSTIMANUSKRI TUT V/FIPTLRUMLE MKONSULENTHAMMERI MOLLYCMALENE SK FILM & TVHAMMERI FOND V/HANNE ST ©2009INSTRUKTØR NORDIRUMLE SK FILMHAMMERI A/S CH PRODUCERET AF NORDISK FILM I SAMARBEJDE MED TV 2 DANMARK OG MED STØTTE FRA DET DANSKE FILMINSTITUT V/FILMKONSULENT MOLLY MALENE STEENSGAARD/NORDISK FILM & TV FOND V/HANNE PALMQUIST ©2009 NORDISK FILM A/S PRODUCTION DESIGNERON PRODUCTI TONEMESTER DESIGNER OPTAGELSE TONEMESTER OPTAGELSE

prisE

r fra

14 5,p r/md

spinning Vi har også dKs stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite.

Boxing & aEroBic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi.

fitnEss & styrkEtræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner.

Find det, der passer dig på www.squash-fitness.dk Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig – vi er på Ejbygade 4 og på tlf. 66 12 77 78

squash Få en helt gratis startinstruktion til dKs sjoveste spil i dKs størstesquashcenter

 rustindhold

6 Der er plads til alle – tykke som smalle

20-21Afstem forventningerne og

På trods at et stigende antal ansøgere er der stadig mange ledige stu-

forlæng forelskelsen

diepladser på SDU. Se hvilke studieretninger, der topper priorite-

Sexologen Joan Ørting giver gode råd til, hvordan man kan få parfor-

ringslisterne og hvilke studier, der forsvinder helt ud af fagkataloget.

holdet til at fungere, selvom man bor i hver sin by.

7 Roomie søges!

22-23 Vi giver hinanden line

Der er mange fordele ved at dele huslejen, men bofællesskabet har

Kærsteparret Karen og Peter fortæller om deres egne erfaringer med

også sine udfordringer.

et langdistanceforhold.

8-10 Ras Bolding

24-25 Charterferie på Campusvej

Interview med den ukronede konge af Odenses undergrund, Ras

Billedserie: RUST har sparet flybilletten og holdt ferie på universitetet.

Boldning: Den gothiske dj, der er i besiddelse af to universitetsgrader – og som har lavet en sang ud af sin døende fars åndedræt gennem en respirator.

26-27Pasta med ketchup dødsdømmes af diætister

12-13 Studiet er en teknik i sig selv

Kollegieklassikeren dumper hos ernæringseksperterne. Til gengæld

Få disciplin som B.S Christiansen og livsglæde som Ole Henriksen

nomi.

med den rigtige studieteknik.

14-15 Fire år på første klasse At være studerende i USA er helt anderledes end i Danmark. Læs om den 22-årige Sarah Rubys boligforhold og økonomiske situation – du bliver helt sikkert misundelig på hendes luksuriøse livsstil, men knap så jaloux på regningen, der følger fire års skolegang.

leverer de en række alternativer, der giver både sund krop og øko-

28-29 Studiestartsmode Hvad bliver in til efteråret? RUST giver et bud på hvilke outfits, der er de rigtige at fremvise på Gydehutten.

30-32 Roskilde Festival

16 Længere liv til din bærbare

RUST var med på årets festival. Læs om musikken, lejrlivet og Ros-

Selvom der mangler stikkontakter på SDU, behøver du ikke at gå helt

34 Studiesmart

død. Her er guiden til at holde din bærbare computer kørende så længe som muligt.

17 Træn kroppen – ikke kun hjernen

kildes helt særlige festivalkultur, set med en samfundsforskers øjne.

RUST’s bud på sejt studiegear.

Studerende skal have løbeskoende på. Jævnlig motion giver mere

36 Kulturkalenderen

energi til studierne.

RUSTs faste guide til koncerter, kunst og keramikudstillinger i Odense og omegn.

18 Jagten på Sønderborgs skyggeside – i dagslys Findes der en østeuropæisk smuglerbande i Sønderborg? RUSTs udsendte medarbejder har trukket cottoncoaten op over ørene og er gået på opdagelse i byen.

19 Opslagstavlen Stort og småt. Arrangementer og gode tilbud til studerende.

38 Mød en ansat: Rektor RUST stiller de rigtige spørgsmål, så du kan lære medarbejderne på SDU lidt bedre at kende. I denne måned er det den øverstbefalende på Rustenborg, Jens Oddershede, der svarer.

39 Bagsiden med løg på Et billigt grin inden du lægger bladet fra dig. I denne uge varmer bagsideredaktionen op til en ny praktikant.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Fra rustur til drømmejob Vi vejleder dig hele vejen

Én indgang - mange muligheder VEJLEDNINGSCENTRET SDUs centrale studievejledning

SDUs centrale karrierevejledning

Vi vejleder om: - Studiestruktur - Kombinationsmuligheder - Studiemæssige udfordringer - Studie- og eksamensteknik - Personlige og sociale forhold

Vi vejleder om: - Kompetenceafklaring - Studiejob - Projekt og praktik - Ansøgning og CV - Jobmuligheder

Læs om alt det, du kan bruge os til, på www.sdu.dk/vejledning og www.sdu.dk/karriere.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Der er plads til alle, tykke som smalle 30. juli 2009 var dagen, hvor brevet, som bestemmer om skoletasken skal pakkes eller ej, kom ind af brevsprækken. 2009 er året, hvor rekord mange ansøgere har fået afslag. De kloge snakker om at udvide mange af uddannelserne, så flere kan komme ind på deres drømmestudier. Men på trods af de mange afviste ansøgere er der stadig mange studier, hvor det er muligt at få en plads. SDU huser den 30. juli en stor bunke uddannelser med stadige ledige pladser.

Der er fag, der er så populære, at det kræver

De tre mest populære og de ikke

karakterer på størrelses med Arnold Schwar-

Top 3

eksisterende

Højeste gennemsnit på de øvrige universiteter

fag, som slet ikke bliver oprettet på grund af

met ind, afsløres det hurtigt, at størrelsen din

Københavns Universitet:

universiteter - også på SDU. I 2009 er der man-

kræver det nemlig et snit på 9,6 at få lov at gøre

Statskundskab 10,5 (standby 9,9)

zeneggers terminatormuskler, og så er der de manglende ansøgere. Sådan er det på landets

ge studier på de 5 syddanske afdelinger, som har plads til at optage alle deres ansøgere, eller

som endnu ikke er fyldt helt op. Syddansk Universitet har et udbud på i alt 76 forskellige universitetsuddannelser - på 60 af studierne var der den 30. juli stadig pladser tilbage. Grunden

til denne ulige fordeling skyldes, at der er mange af de ansøgende, som vil det samme, og

at der i år er et forhøjet ansøgerantal. Det kan hurtigt konkluderes, efter at have kigget på

KOT-tallene for 2009, at mange vil læse psykologi, og da der ikke er uendelige pladser, bliver der åbnet en del breve med beskeden ”ikke

optaget”. På Syddansk Universitet er det få

uddannelser, som ikke har optaget alle deres ansøgere, og de få kræver - som på de andre universiteter - ofte et højt karaktergennemsnit.

Hvis du har søgt ind på lægestudiet og er kom-

på biceps og triceps er godt spændt op. I år

Psykologi 10,5 (standby 10,1)

sig fortjent til en plads i den hvide kittel. Det er

Lægevidenskab 10,3

det højeste adgangskrav på universitetet i år. I

København ligger snittet en tand højere på

Roskilde Universitet:

adgangskrav går til studiet klinisk biomekatik:

Samfundsvidenskabeligbasisuddannelse +

10,3. Syddansk Universitets andet højeste

Humanistiskbasisuddannelse + journalistik 10,5

Her er snittet 8,1. Det fag som sniger sig op på

journalistik 10,2

det tredje højeste adgangskrav er medievidenskab, som i år kræver et snit på 7,6 i Odense.

Humanistisk teknologisk + journalistik 8,4

Derimod er der tre fag, som ikke er blevet

Aarhus Universitet:

tional virksomhedskommunikation i Slagelse

Lægevidenskab 9,7 (standby 9,3)

oprettet i år på Syddansk Universitet. Interna-

Psykologi 9,7 (standby 9,6)

havde kun to ansøgere, erhvervsøkonomi med

Marketing & management communication 9,4

erhvervssprog i Kolding havde i alt 19 ansøgere og på Syddansk i Odense blev civilinge-

Aalborg Universitet:

med et ansøgertal på kun 24.

Jura 7,5

niør med fysik og teknologi blev også skippet

Psykologi 8,4 Humanistisk informatik 6,7

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Anne Sofie Bennetsen

Roomie søges!

Med studiestart følger boligsøgning, og mange studerende landet over leder lige nu efter det perfekte sted, der hverken tvinger dem til at leve af pasta med ketchup eller giver dem en halv times transporttid hver gang, de skal ud på studiet. En god løsning på problemet kunne være at anskaffe sig en roomie – men det er ikke så ligetil, som det lyder.

Da Simone Madsen flyttede fra Esbjerg til Odense, kend-

Mies manglende rengøring og oprydning på fællesarea-

ene ikke har penge til en regning en måned og den slags.

hed og idræt ude på SDU og vidste ikke, hvad hun skulle

den blev aldrig brugt. De var på hver deres værelse, og så

me. Hvis den ene er til fest og farver på en tirsdag, og den

te hun ingen mennesker. Hun var blevet optaget på Sund-

forvente. At gå fra mors hjemmelavede mad og de trygge rammer i hjemmet til at leve på hidtil ukendt jord var en

stor omvæltning. Med SU som eneste indtjeningskilde og

mindre end en måned til at finde bolig skulle det gå stærkt, og kravene blev mindre og mindre - til sidst ikkeeksisterende. Simone endte med at takke ja til at bo i en

lerne. De havde sammen forsøgt at møblere en stue, men næsten aldrig hinanden.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende. Vi snakkede ikke sammen længere, og jeg var bange for at hun så ville blive sur på mig, hvis jeg sagde noget. Hun boede her jo også, men hvor var det dog træls, at når jeg havde gjort hele køkkenet rent, så kom hun og satte sit beskidte

delelejlighed med en ældre kvinde, der udlejede et værel-

service midt i det hele.”

hun flyttede ind med det samme.

hende med problemerne, og de kom op at skændes. Mie

se på kun 11 kvadratmeter til 1900 kr. om måneden, og

En dag da Mie kom hjem tidligt, konfronterede Simone

Hun nåede dog ikke at bo der længe, de trange kår og lej-

så ikke et problem i sin opførsel, og fra den dag af var der

lighedens beliggenhed gjorde det til et dårligt sted at bo,

og beslutningen om at finde noget andet rumsterede i baghovedet i noget tid.

I mellemtiden havde Simone lært en pige at kende i

Odense, som stod og skulle til at flytte hjemmefra, og

hun havde fremlagt idéen om, at de kunne flytte sammen. En dag kontaktede hun Simone og fortalte, at hun havde

fundet en flot treværelses lejlighed inde i midtbyen til få penge. Uden at tænke videre over det indvilligede Simone i at flytte ind sammen med hende og på trods af mange

kold luft mellem de to. I næsten et år mere boede de sammen uden overhovedet at være venner. Selvom de to hav-

de lavet en liste med regler, blev intet af det overholdt. Simone endte med at gøre det hele rent selv, og Mie nægtede at hjælpe til.

”Jeg hadede når hun var hjemme. Hvis jeg kunne høre hende ude i køkkenet, lod jeg være med at gå derud, og når hun var på arbejde eller i skole, følte jeg, at jeg endelig kunne ånde igen. Jeg havde virkelig fortrudt, at jeg flyttede sammen med hende så brat, og at vi ikke hav-

ansøgere, var de så heldige at blive vindere af lejligheden

de lavet nogen mere faste regler.”

i kort tid, men var hurtigt blevet gode venner og udsigten

fået et stipendium og flyttede til London efter sommerfe-

i en lodtrækning. De to piger havde kun kendt hinanden

Endelig en dag kom Mie hjem og fortalte, at hun havde

til at gå fra 11 til 90 kvadratmeter var meget lokkende.

rien. Derfor ville hun flytte hjem i sommerferien, og fra

”Jeg kan huske, at jeg sad til forelæsning, da min telefon ringede. Det var udlejerens nummer, og mit hjerte sprang vist et slag over. Da de så fortalte, at det var

maj af ville de ikke længere være roomies. Efter at have

hun ikke ville have en roomie igen foreløbig.

”Jeg var egentlig ligeglad med indskuddet og alt det

skulle flytte sammen, så jeg sagde ja uden nogen forbe-

andet, jeg ville bare have hende ud. Jeg begyndte at pak-

hold.”

ke hendes ting ned fra fællesarealerne, da hun ikke selv

Fra dag til anden flyttede de ind i den nye lejlighed. Sam-

var begyndt, og der kun var få dage tilbage, og jeg tror, er ikke rart at dele hjem med en, man er uvenner med.”

Ordningen fungerede, og både Mie og Simone var glade

roomie. Det er en god løsning, hvis man ikke er så meget

andre boligartikler ind hver måned.

Simone selv mener dog ikke, det er en dårlig idé at få en

for deres bofællesskab. De handlede og lavede mad sam-

til kollegium, eller måske bare gerne vil bo lidt godt, men

cykel ud til uni, og jeg havde en at snakke med, når jeg kom hjem. Men jeg kunne også lukke døren og være alene, hvis jeg havde lyst til det. Det virkede som den perfekte løsning for os begge.” De første par måneder forløb uden de store problemer.

svært at skulle sige til ens bedste veninde, at hun skal gøre rent, fordi man ikke har haft den slags relation før – men det er endnu sværere, hvis det er en person, man slet ikke kender.

Gode råd til at finde den perfekte roomie:

kan jo lave et spørgeskema, hvor du spørger, hvor tit en

andre regninger. Simone begyndte at blive irriteret over RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

i stuen, og er det okay at låne den andens bestik? Faste regler og klare restriktioner giver et bedre bofællesskab, og det er vigtigt, at de bliver overholdt af begge parter.

- Indflytning og udflytning. Sørg for, at I har samme for-

ventninger til hvor længe og hvordan, I vil bo der. Hvis lejligheden ikke er lejet men ejet af den ene parts foræl-

dre, så skal I have en skriftlig aftale på, at du ikke kan blive smidt ud fra dag til anden. Det skal være rimeligt, og I skal være enige.

- Kærester, venner og fester. Hvornår må der holdes fest? Hvad hvis den enes kæreste er der 24/7 og går i bad to gange om dagen og drikker alt den mælk, I har købt sam-

men? Skal I have regler for, hvor tit der må være besøg og hvor længe, I må larme? Det er en god idé at snakke om de ting, inden I beslutter jer for at flytte sammen.

- Mad. Skal det være en fællesudgift, må man spise hin-

andens Kinder Maxi, der står ude i køkkenet? Skal I lave mad sammen, hvis ikke hver dag måske så en gang om ugen?

enige om, hvilket forhold man har. Det kan også være

mad sammen, og snart blev de også enige om at stoppe køleskabet, og den eneste fællesudgift var huslejen og

hvad er ens eget? Og må man sætte sig i den andens sofa

For eksempel skal man kende hinanden godt og være

- Find ud af, om I har samme forhold til rengøring,

med at handle sammen. Nu havde de hver deres hylde i

- Møbler? Hvem skal have hvad, hvad skal man dele og

hun siger, at man skal tage nogen forholdsregler.

Ingen af dem var særlig meget hjemme mere, og når de var, snakkede de ikke sammen. De holdt op med at lave

om efter en anden person at dele lejlighed med.

hun blev fornærmet, men jeg kunne slet ikke vente. Det

trukket fra, og hvor de satte et aftalt beløb ind til mad og

”Jeg var virkelig glad. Jeg havde kun ti minutter på

sænke sig efter klokken 20.00, så skal man også se sig

trængt, og da Mie flyttede, besluttede Simone sig for, at

Tænk at vi fik den! Jeg kunne kun se fordele ved, at vi

men og hyggede med spil og kort, hvis de havde tid.

anden er dedikeret til sit studie og nyder den ro, der skal

haft et helt år med kold luft og skænderier, var det til-

vores navne, der var blevet trukket, blev jeg ellevild!

men fik de lavet en konto, hvor fællesudgifterne blev

- Det er vigtigt, at man har nogenlunde samme døgnryt-

oprydning og penge. Det hele skal passe sammen. Du måske kommende bofælle mener, der skal gøres rent på fællesarealerne, hvor længe en opvask må stå, og om I vil

vaske tøj sammen. Find også ud af, hvad I gør, hvis den

http://www.bofællesskab.dk/ til den alternative, der vil bo lidt anderledes http://www.so.dk/ boligportal for studerende på videregående uddannelser. http://www.studiebolig-odense.dk opskrivning til billige studielejligheder i Odense http://www.studiebyen.odense.dk/ studerende i Odenses side 7

Tekst og foto: Anne Sofie Bennetsen

Den gothiske, elektroniske musiker Ras Bolding:

”Det handler om at skabe en tilværelse, man kan holde ud” At være kongen af goth er måske ikke det bedst betalte job i verden - men til gengæld det bedste, når det nu er det, man elsker. Og det gør Ras Bolding. RUST tog en snak med ham om at være vred, ked af det og om at elske det, man laver.

Ras Bolding foran et af sine mange ramponerede elskede keyboards.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Det er en bagende sommerdag i juli. I min søg-

skolen og fortsatte derefter i Sct. Knuds gym-

lidt på afveje.

musik begyndte en eftermiddag, hvor han sad

ning efter Ras Boldings bopæl er jeg kommet Jeg er i tvivl om, hvorvidt instrukserne, jeg fik,

er korrekte, da jeg er kommet ud i et nærmest

villalignende kvarter med tilhørende park og gyngestativer. Jeg havde nok forestillet mig noget lidt anderledes.

Da jeg ankommer, skinner solen på det grå hus, og jeg skal finde nr. 14. Det befinder sig på

1. salen længst nede, og jeg ved, jeg er fremme,

da jeg spotter det sorte tyl, der fungerer som gardin i det vindue, der vender ud mod mig. En

slank mand i sort skjorte med flæser og sorte jeans åbner døren. Han har en blå hanekam,

rød læbestift og mascara på. Han byder mig indenfor, og jeg følger efter ham. Musikken som førsteprioritet Det er svært at komme ind af døren uden at vælte noget. Overalt er der musikinstrumenter,

computere og alle mulige film og cd’er. Mest elektroniske livekoncerter og vampyr- og zombiefilm.

På væggene er der plakater med Erik Påske og

Jean Michelle Jarre. Ras fortæller mig, at hvis

jeg skal bruge toilettet på et tidspunkt, skal jeg passe på, for der står et keyboard derude. Jeg

nikker, for selvfølgelig gør der det – musikken har førsteprioritet i hans liv, og det afspejler

hans lejlighed meget godt. I vindueskarmen står der tre krukker med et indhold, jeg kun kan gisne om, hvad er. Jeg har ikke taget mod

til at spørge og vælger at ignorere det lidt endnu, mens jeg sætter mig til rette i hans sofa.

Ras tilbyder mig grøn saft, og det vil jeg gerne have. Han drikker selv af en pingvinkop, og på hans hylder står der - udover mange engelske

litteratursamlinger - et mindre orgie af pingvinbamser. Han mener, at alle mennesker må

være glade for pingviner, og jeg kan heller ikke

se nogen grund til at hade dem, så det virker meget korrekt.

nasium. Hans interesse for den elektroniske

og så fjernsyn, - der var kun en kanal, og imellem programmerne blev der spillet hele musiknumre. Det nummer, der blev spillet på det

tidspunkt, var af Jean Michelle Jarre. Det gjor-

de Ras Bolding så interesseret, at han den dag i dag stadig lever og ånder for genren. Han

startede ud på sin Commodore 64 - en gammel model af en computer, også kaldet brødkassen,

på grund af dens ydre udformning - men der

var ikke meget hjælp at hente. Han måtte lære sig selv noder og HÆX-tal for at kunne betjene maskinen, men den har også været en trofast

følgesvend lige siden, og han har den stadig med, når han er ude og optræde.

Ras’ far gav ham et ramponeret keyboard, da

han var i teenageårene, som han også spillede lystigt på. Og selvom det ikke havde mange

levende funktioner tilbage, blev det alligevel til nogle musiknumre. Hele Ras’ familie er musi-

kalsk anlagt, så det er ikke fremmed jord han betræder i dag, når han går ud og spiller sine numre. Han har gjort sin entre i undergrundsmiljøet og har en fast fanskare, der følger efter ham, hvor end han spiller. Hans far var tit med

ham og de snakkede altid om, at de skulle lave

et nummer sammen, når de nu begge spillede

musik. Desværre fik det hele en brat ende, da

Ras’ far gik hen og fik kræft og på meget kort tid blev så syg, at han endte i koma og gik bort.

Ras måtte da tage en hurtig beslutning for at få deres ønske opfyldt. Han optog faderens åndedræt gennem respiratoren og lavede det til det

nummer, der i dag hedder ”Living dead”, som han spiller som en hyldest til sin far ved sine koncerter.

”Jeg ved godt, at det sætter en dæmper på koncerten, når jeg introducerer nummeret, og normalt er det også et mere stillestående publikum, jeg får ud af det, men jeg synes, det er vigtigt at tale om tingene i stedet for bare at skubbe dem væk. Derfor fortæller jeg også,

Optog døende far

hvad nummeret handler om, inden jeg spiller

Ras er født i 1973, hvilket gør ham 35 år gam-

det.”

mel. Han voksede op i Odense, gik på DalumRUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Kunstner med to universitetsgrader Gothmiljøet består af en broget flok. Der er

mange forskellige slags mennesker, og det er

ikke kun dem, der lytter til Ras Boldings

musik. Hans koncerter kan tiltrække omkring 100-150 mennesker hver gang, men så skal PR

også gøres. Det kan være en svær opgave, når medierne ikke er så vilde med at annoncere de

mindre navne. I det hele taget kan det være svært at slå igennem i så lille et land som Danmark, især når man har hovedsæde i Odense,

der - som Ras selv siger det - ”ikke ligefrem er kulturens mekka.”

rede sin 3 års fødselsdag forleden og går en lys

liv. Klubben, musikken, vennerne og promo-

grundsmiljøet i Danmark.

at lave.

fremtid i møde med et godt bidrag for underIngen jomfruofring på alteret Der er også en mere dyster side af goth-kultu-

ren. For ikke lang tid siden begik en af Klub Golems stamgæster selvmord, og det er ikke usædvanligt men desværre en dårlig vane, som Ras selv udtrykker det og også blogger om.

”Når folk har taget livet af sig selv, er det mindste man kan gøre at tage dem seriøst. Der er en vis tom fascination af det mørke i gothkulturen, men når tragedien rammer, bliver

Ras er optimistisk. Selvom der hverken er pen-

det jo lige pludselig alvor.”

er han glad for det.

jøet har fået et rygte for at være mere dystert

ge eller specielt meget status i det, han laver, så

Medierne gør det dog ikke meget bedre. Mil-

”Danmark er for lille, og hvis jeg gik efter

end gavnligt, og det synes at være umuligt at

pengene, så ville jeg aldrig være begyndt. Jeg mødte engang en forholdsvis kendt kunstner fra USA, som sagde det meget korrekt: Jeg har aldrig arbejdet så hårdt for så få penge før. Og det er jo sandt. Men jeg vil hellere gå på kompromis økonomisk, end med min sjælefred.” Udover det krævende job som kunstner, så har

Ras også andre bibeskæftigelser. Han har taget to universitetsuddannelser: Han er cand. mag

med hovedfag i engelsk og sidefag i kultur formidling, og så har han en master i multimedia. Han laver freelanceopgaver for at tjene det

nødvendige ind, i de mere stillestående perioder, og ellers driver han goth-klubben ”Klub

Golem”, der har sin gang i Odense, sammen

med nogle venner og bekendte. Før i tiden var Ras i bestyrelsen for Styria, en anden goth-

klub, men han valgte at starte sit eget. Gruppen

af venner bliver mere og mere succesrig; de har arrangementer inde på Badstuen hver

Ras selv er tilfreds. Han har selv valgt sit liv,

den vej han vil gå og han er passioneret omkring det. Han kan ikke selv huske, hvornår

han sidst har kedet sig, og det er mere, end hvad de fleste kan sige.

Inden jeg skal til at gå, kommer jeg i tanke om krukkerne i vinduet. Jeg ser hen på dem og overvejer, hvorvidt jeg egentlig vil vide det men tager mig så sammen.

”Nåh dem – det er et slangefoster, en rotte og griseører,” griner Ras. Jeg siger farvel, lukker døren og går ud i den bagende sol igen.

ændre dette. ”Vi ofrer ikke unge jomfruer på

Læs mere:

smiler Ras, da jeg spørger ham, hvordan det i

Hvis du er blevet interesseret i at høre

altret og engang imellem griner vi tilmed,” virkeligheden fungerer.

”Den virkelige fascination består af en cock-

noget af Ras Boldings musik, kan du med fordel gå ind på hans officielle hjemmesi-

tail mellem musikken, det visuelle udtryk, det

der:

stikke ud fra det gængse samfund. Det handler

www.rasbolding.com

romantiske mørke og det at være anderledes og nødvendigvis ikke om cutting, selvpineri og selvmord,” siger Ras.

www.myspace.com/rasbolding www.bandbase.dk/rasbolding

”Det er ikke det mest opsigtsvækkende at få en ligusterhæk om kisten og en pensions opsparing – søgen efter et anderledes liv får mange

unge til at søge ind i subkulturer som for eksempel goth-miljøet. Nogen går, andre bli-

ver, og så er der også dem, der shopper lidt rundt, inden de kommer tilbage,” fortæller han.

”Goth-kulturen er min virkelighed – det handler om at skabe en tilværelse, man kan holde

anden måned, og de tiltrækker folk fra både

ud.”

digt for at holde det kørende. Klub Golem fej-

ten, er der næsten aldrig et stille øjeblik i hans

Jylland og Sjælland, hvilket også er nødven-

veringen tager så meget tid, at der altid er noget

Det har Ras også gjort. Med mange bolde i luf-

Krukkerne i Ras Boldings vindueskarm er få af mange iøjefaldende elementer i hans hjem.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Køb en Mac under uddannelsen, og få en iPod touch med i købet.* En investering med et fantastisk afkast.

* Køb en Mac, der er omfattet af tilbuddet, og en iPod, der er omfattet af tilbuddet, med din uddannelsesrabat mellem den 28. maj og den 8. september 2009, og få en rabat på op til 1.360 kr. I henhold til gældende betingelser. Besøg www.apple.com/dk/go/studentoffer, hvis du vil vide mere. Uddannelsespriser gælder ikke for alle Apple-produkter. TM og © 2009 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac og iPod er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande.

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Køb en Mac og en iPod, der er omfattet af tilbuddet, inden 8. september 2009, og få en rabat på op til 1.360 kr.* Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat. Få mere at vide på www.apple.com/dk/go/studentoffer, eller ring til en Mac-ekspert på 802 408 35.

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Studiet er en teknik Bøgerne læser ikke sig selv, og man skal desværre ikke regne med at kunne låne de andres noter gennem hele sit studieliv. Værst af alt er dog at hjernen svigter og ikke vil huske alt det, som man så flittigt beordrer den til. Men det findes der en løsning på! På sdu.dk kan studerende finde en masse brug-

uden om de 65 sider, som skal forberede dig til

For at komme hurtigere gennem de tunge

at også du får nys om de mange gode råd,

hele mere forståeligt.

sige, at man tager et lille stykke papir og læg-

bare tips om studieteknik. Men for at sikre os

inden studiet indhenter dig, og før samvittigheden vokser sig større, end du kan bære, har

at forstå næste forelæsning bedre og gøre det

Koncentration

RUST oplyst vejen til den rette studieteknik.

En anden ting som gør sig gældende for en

Akademisk studieteknik

onen. Derfor er det vigtigt at finde sin prime

Studiet skal passes og plejes på bedste vis,

men alligevel er der altid lige noget andet, som

virker mere interessant og spændende Men

der er ikke andet for end at komme i sving og tage den største sten først.

Motivation, koncentration, læseteknik og

hukommelse. Disse fire begreber er nøglen til en god studieteknik. Motivation For rigtig mange studerende er det svært at komme i gang, og det kan ofte virke uoversku-

eligt, når der skal tages hul på dagens læsning.

Det handler netop om at finde den rette motivation, så dagens lektie ikke bliver et irritationsmoment, som bare skal overstås, men at

bedre studieteknik er at optimere koncentratitime. Vi er alle forskellige. Nogle arbejder

bedst om morgenen, andre i de senge aftentimer. Det er derfor vigtigt, at man tænker sig godt om og finder ud af, hvornår man arbejder bedst. Er det klokken otte om aftenen, så er det

der, man skal afsætte tid af til læsning og

Er læsningen mere tung og kompliceret, skal der arbejdes mere grundigt med læsningen.

Det er en idé at skimme forord og indholdsfortegnelse, da det giver ofte et peg om, hvad meningen er med læsningen, og det giver mere overblik over teksten.

hukommelsen med at holde sig i topform.

Ved at repetere og skrive gode noter hjælper du

ikke får lavet noget. De mest effektive timer på

”Du husker ting bedre, hvis du jævnligt gen-

dagen skal bruges på studiet, så går det hele

tager dem, eller hvis du gør teksten til din

En anden ting som kan forstyrre koncentratio-

sdu.dk på deres sider om studieteknik.

meget lettere.

egen ved selv at formulere den,” fremhæver

nen er pop-ups. Vi kender det alle: Endelig er

Derfor er et godt råd at repetere sit stof løben-

læsningen i fuldt sving og pludselig dukker der

andre tanker op. Når man får de såkaldte pop-

hurtigt som muligt. Hav derfor altid et blankt

notere alle dine forstyrrende tanker om indkøb, vasketøj og fødselsdagsinvitationer, som du skal huske at svare på.

motivation aktiveret i den tekst, du er ved at

de, så det hænger bedre fast. Det kan for

eksempel være en idé at sætte vigtige gloser

eller andet op hist og her derhjemme. På den måde støder man hele tiden på dem, og man

anstrenger sig for at kunne huske dem på en sjovere måde.

Andre metoder til at huske bedre er at visualisere eksempler i sine noter. Det kan man gøre ved hjælp af tidslinjer, diagrammer eller andre

læse,” lyder rådet fra sdu.dk.

Læseteknik

hjælp af teksten gerne skulle have besvaret.

ofte få de studerende til at føle sig langt mere

Husk at holde en masse små pauser fra skriv-

de gøre dem klogere. En hensigtsmæssig læse-

blive luftet minimum en gang i timen.

Stil dig selv en masse spørgsmål, som du ved

Fagstof og lange kringlede forklaringer kan

Først skal du finde din egen motivation, efter-

forvirret efter at have læst det, som ellers bur-

følgende skal det, du skal læse, gøres mere interessant.

Hvorfor skal jeg læse det her? Hvad får jeg ud af det? Hvordan er det relevant for mit studie?

Hvad skal denne tekst lære mig? Du skulle nu

gerne have indset, at det ikke er til at komme 12

gere. Dette kaldes hurtiglæsning.

eksempel at stå tidligt op, hvis man alligevel

stykke papir liggende ved siden af. Der kan du

den

teksten, og læsningen går straks meget hurti-

Hukommelse

interessant og relevant for dig og dit studie.

serer dig ved dit studium og se, om du kan få

Øjet forhindres dermed i at springe tilbage i

glat, og man slipper for at spilde sin tid med for

ups, er det vigtigt at komme af med dem så

”Tænk over, hvad der grundlæggende interes-

ger det over den tekst, man allerede har læst.

skrivning. På den måde vil det hele gå mere

der rent faktisk er en mening med det, der skal

læses. Derfor er det vigtigt at få det til at virke

bøger kan man gøre brug af et fartkort. Det vil

teknik er derfor vejen frem for bedre forståelse

af universitetsstoffet. Det er vigtigt at læse sit

stof på den mest optimale måde. Nogle gange kan man nøjes med at skimme en tekst, andre

forklarende tegninger.

ningen og læsningen - hjernen har brug for at

Klik ind på sdu.dk for mere oplysning og studieteknik.

gange skal en tekst nærstuderes.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

i sig selv 10 gode råd til studiestarteren og til ældre studerende som har brug for en bedre studieteknik.

6. Dine fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Måske er det bedste studiested ikke hjemme, men for eksempel på instituttets bibliotek.

Disse ti gode råd er fra Studiemetroen, en hjemmeside som også er et besøg værd. 1. Find en studiegruppe. Dine medstuderen-

de tumler med samme faglige problemer som dig, og dialog er vigtigt for at få viden om

niveau og faglige udfordringer på de fag, du følger.

7. Husk, at du aldrig starter fra bunden. Du har altid relevant faglig viden, som du aktivt kan trække på ved tilegnelse af ny viden. Det

er vigtigt, at du anerkender og synliggør din før-viden , når du følger nye kurser og læser nye tekster.

8. Giv studiestarten din fulde opmærksom2. Arbejd målrettet med dine læsevaner.

hed, og undgå hvis muligt erhvervsarbejde i

Find ud af, hvordan teksterne på dit fag typisk

det første studieår.

at tilrettelægge din læsemåde efter formålet

9. Giv dit nye studium en chance. Interesse

ligt fra uvæsentligt i teksterne.

til et fag, og et fag, der udefra virker kedeligt,

er opbygget (struktur, indhold og form), og lær

med læsningen. Bliv god til at skelne væsent-

3. Planlæg det kommende semester. Læs lektionsplanerne, fagbeskrivelserne, pensumlisterne, studieordningen og eksamensbestemmelserne grundigt, og beslut en overordnet tidsplan, som du forsøger at følge.

for et fag hænger ofte sammen med kendskabet kan være uhyre interessant, når man kommer

ind i det. Træf derfor ikke forhastede beslutninger som eventuelt studieskift eller frafald,

men tal først med studievejledningen, studiekammerater, venner og familie, før du beslutter dig.

4. Slå koldt vand i blodet, og forvent ikke det

10. Vær bevidst om, hvordan du studerer.

naturlig i starten, og det er ofte først efter et par

studieteknik. Udveksl erfaringer med dine

store overblik i starten. Følelsen af kaos er

Deltag i studieteknik-kurser. Læs bøger om

år på studiet, at tingene for alvor begynder at

medstuderende (og undervisere) om, hvordan I

falde på plads.

bedst tilrettelægger jeres studieproces.

5. Den første tid på studiet er typisk hårdt arbejde med mange opgaver, lektioner og bøger, der skal læses. Men forsøg alligevel at

sætte dig selv i centrum og find din personlige lyst til at studere.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Kristine Sofie Bugbee, krbug08@student.sdu.dk

Fire år på første klasse Tema-møbleret hus med pool og palmer i baghaven, drømmeudsigt fra en hyggelig terasse og ikke færre end tre rummelige badeværelser. Og selvfølgelig et par private parkeringspladser og to store soveværelser med tilhørende walk-in-closets. Det lyder umiddelbart som et boligtilbud fra en Hellerup-mægler, hvor prisen er øjenrullende høj. Derfor overrasker det måske også, at den misundelsesværdige bolig tilhører en 22-årig studerende.

Glem alt om billige kollegieværelser, dåsemad

sin uddannelse. Hun kommer til at skylde

me. Mange unge beslutter sig for at flytte til

en anelse anderledes. For 22-årige Sarah Ruby

forældre allerede har betalt de sidste 300.000

betyder altså, at skolegangen bliver dyrere. For

og taletid. I USA er de studerendes levevilkår

er hverdagen hverken præget af bekymringer om SU eller ubetalte regninger. Hun bor i et

hus, som hendes forældre har købt til hende for

omkring 140.000 kroner i lån, mens hendes kroner som undervisningen gennem fire år har kostet. Både ud af egen lomme og gennem lån.

næsten en million kroner. Samtidig betaler de

Langt hjemmefra

skole og alle hendes andre regninger - herun-

Ruby som har valgt at gå på college i South

store dele af udgifterne forbundet med at gå i

Det koster at studere i USA, men for Sarah

der telefonforbrug og skolebøger. Det betyder,

Carolina, er det særligt dyrt. Hun kommer

at Sarah Ruby kun behøver at betale for de sjovere ting som mad, benzin og underholdning. Til gengæld skal hun selv punge ud for dele af sin skolegang, men først når hun er færdig med

andre stater for at gå på universitet - og det Sarah Ruby og hendes familie var det ikke af betydning, at der fandtes billigere løsninger.

Sarah Ruby vidste, at hun gerne ville sydpå, hvor hun havde holdt mange ferier. Derfor end-

te det med at blive Coastal Carolina University i South Carolina.

nemlig oprindeligt fra Pennsylvania, der lig-

Investering

flytte til en anden stat for at studere, er omkost-

skolegang i sydstaten var en god mulighed for

ger omtrent ti timer væk, og fordi hun valgte at

Forældrene besluttede senere, at deres datters

ningerne større, end hvis hun var blevet hjem-

at investere i en ejendom, hvilket de længe

Coastal Carolina University ligner ikke SDU.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

havde ønsket. De valgte et hus i nærheden af

lig for, at mine forældre hjælper mig, fordi jeg

hun er færdiguddannet, forventes det, at hun

mindre hus i hyggelige omgivelser - med sø og

siger hun.

USA hun vil leve i fremtiden. Hendes mulig-

universitetet, som alle var tilfredse med. Et springvand i haven. Sarah Ruby flyttede hurtigt ind og valgte en veninde som roommate.

Hun er godt klar over, at hendes boligsituation er særdeles god. ”Det ville være så hårdt at gå i skole, hvis mine forældre ikke hjalp mig

overhovedet. Fordi mine forældre ejer huset, behøver jeg ikke bekymre mig om husleje eller

andre udgifter. De tager sig af alle mine reg-

ville være hjælpeløs, hvis de ikke gjorde,”

Selvom Sarah Ruby ikke kender til pengeproblemer nu, så ved både hun og hendes forældre, at den søde livsstil er midlertidig. Senest seks måneder efter at Sarah Ruby er færdig med sin uddannelse inden for turistbranchen,

mer om at flytte til Europa, hvor hun vil bo og arbejde i et år eller to, inden hun slår sig ned et sted i hjemlandet.

arbejde eller ej. Rejselyst

i skole på samme tid. Jeg er meget taknemme-

suriøse omgivelser, men om et halvt år, når

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

heder er mange. Den 22-årige studine drøm-

skal hun betale lånet tilbage - om hun har

ninger, hvilket er svært selv at klare som studerende. Det er virkelig hårdt at arbejde og gå

finder et job. Hun ved dog stadig ikke, hvor i

Lige nu kan Sarah Ruby således nyde de luk-

Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk

Længere liv til din bærbare RUST tidligere har tidligere fortalt om manglen på stikkontakter på SDU. Men måske er der alligevel ingen grund til at slæbe flere meter ekstra ledning til undervisning. Med nogle enkle råd kan du forlænge levetiden på din computers batteri.

1. Defragmentér ofte – Defragmenteringen 6. Pas på batteriet – Sørg for at ”motionere”

Computernes marathonløber

fjerner overflødige filer, der bare belaster

dit batteri. Moderne lithium-ion-batterier,

Er du på udgik efter en helt ny bærbar compu-

arbejde, jo mindre strøm skal den bruge.

bruges to - tre gange om måneden. De har

såkaldt Ultra-Low-Voltage- processor. Det er

din harddisk. Jo hurtigere harddisken kan

2. Dæmp lysstyrken – På de fleste computere kan man skrue ned for skærmens lysstyke.

Skru så meget ned, du kan. Skærmen er en af de største strømslugere.

3. Luk programmer – Brug kun et program

ad gangen.Vær opmærksom på program-

mer, der åbner af sig selv, når computeren tændes.

4. Sluk WiFi – Sluk for den trådløse forbindelse, hvis du ikke bruger den. Fjern også

USB-drev og MP3-afspillere, der ikke er i brug.

5. Rengør dit batteri – Brug en smule hospi-

talssprit til at rengøre kontakterne på dit batteri. Det gør overførslen af energi så effektiv som mulig.

der sidder i de fleste bærbare, skal mindst

heller ikke godt af at løbe helt tør for strøm. Så lad dem op løbende. Skal batteriet ikke bruges i en længere periode

7. Brug dvale – Computerens dvale-funktion bruger langt mindre strøm end slumrefunktionen.

8. Hold temperaturen nede – Batteriet holder

længere, når det er køligt. Sørg for at holde computeren kold ved at rense ventilationen for støv. Brug en klud eller støvsu-

ter, kan du med fordel gå efter en med en

en computer, der ikke har kræfterne til krævende computerspil, men sagtens klarer alle hverdagens opgaver med tekstbehandling,

internet og afspilning af film og video. Fordelen er, at computerens processor er usædvanligt strømbesparende. Acers Timeline-serie er

et bud på en computer, der holde til en hel dags arbejde . Adskillige tests har målt computerens batterilevetid til over otte timer. Computeren fås med 500gb harddisk og med 13, 14 eller 15 tommers skærm til cirka 5000 kroner.

ger ved laveste styrke.

9. Brug strømsparer – Vælg den indstilling der skåner dit batteri mest under compu-

terens strømstyring i Kontrolpanel.

10. Køb et nyt batteri – Genopladelige batterier holder kun til et vist antal opladninger. Kan dit batteri ikke klarer mere end et

par minutter ad gangen, er det på tide at skifte det ud.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Træn kroppen, ikke kun hjernen Studierne kan hurtigt overtage de fleste af døgnets timer, og når fokus ikke er rettet mod noter eller computerskærm, er der mange andre ting at tage sig til end at træne og holde sig i gang. Men selv om livet som studerende er hårdt slid, så må vi ikke glemme, at kroppen er et yderst vigtigt maskineri at vedligeholde. I samarbejde med en træningsvejleder hjælper RUST de faldne universitetskroppe. Fingrene taster løs på det slidte tastatur, og højre arm bevæger sig lidt fra side til side på musemåtten. En håbløs krop beslutter sig for lidt luftforandring og smutter hen for at besøge slikautomaten. Det var så dagens motion... Få mere energi til studiet Tykke bøger, fagudtryk og opgaveskrivning. Universitetet er stedet, hvor hjernen sættes ud på en kryptisk forhindringsbane, som ikke ser ud til at ende, omend man så bruger en stjernekikkert. Imens hjernen får sin daglige, ja nærmest døgnlige, træning, hvor der skal huskes, lagres og opfindes, bliver resten af de mange studerende kroppe et hengemt kapitel. ”Meget forskning viser, at jo mere man bevæger sig og holder sig i form, jo mere klar er man i hovedet,” lyder det fra Tina Povlsen, som er træningsvejleder og fysioterapeutstuderende. Den aktive studine arbejder ved siden af studiet i Fitness DK, hvor hun vejleder medlemmer, så de får det optimale ud af deres træning. Som studerende kender også hun til svære tider med eksamen og lektier. Træningsvejlederen forklarer, hvordan man kan mærke, at bevægelse i sidste ende virker som en energibombe og giver mere overskud. Træning er en investering for livet, lyder det fra mange af de kloge hoveder, og vi har efterhånden alle lært, at træning er en livsstil, men ikke mindst har vi også fået fortalt, at det også er en investering i kroppen og i helbredet. Alligevel er det som at bestige Mount Everest, når det første skridt mod en sundere hverdag skal tages, og ikke mindst er det lige så svært, når det handler om at holde det nye tiltag ved lige. Men selvom det er hårdt, kan Tina Povlsen kun give ét råd til SDU’s studerende: ”Invester i din krop. Den kan ikke skiftes ud, det kan dit studie!,” lyder de vise ord. Slip for at blive slap og slatten Men før man kan fornemme energien brede sige i kroppens mange vener og muskler, skal man først RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

i gang. For rigtig mange er motivationen noget af det sværeste at finde - det har Tina Poulsen erfaret gennem sit arbejde. Hun understreger, at det er en prioriteringssag, hvorvidt man vil bruge sin tid på træning. ”Vi har alle kun 24 timer i døgnet, så for at man ikke skal nedprioritere sin træning, så kan man skrive det ned i sin kalender, ligesom man ville gøre med lektier og andre aftaler. Så kan caféturen vente,” siger Tina Povlsen. Dog er det vigtigt, at træning ikke går hen og bliver en form for tvang. Det skal være sjovt og motiverende, ikke blot noget, som skal overstås. Derfor er det vigtigt, at man finder en sportsform, som passer til én. Hvis man træner alene, kan det være svært at holde selvdisciplinen oppe. Det er lettere at springe løbeturen over og glemme sine hjemmeøvelser. Derfor kan det være en idé at træne sammen med nogen, dermed holder man træningsmotivationen i form. Træner man flere, er der altid nogen til at hanke op i en, og man har noget at være fælles om. Er man derimod medlem af et træningscenter, kan holdtræning være løsningen. Der kan man møde andre, og man kan lettere reservere tid til træning, da det kræver lidt mere planlægning. Har man en form for ”træningsaftale” med enten en ven eller et hold i træningscenteret, så bliver det lettere en del af den ugentlige planlægning. Et andet tip fra træningsvejlederen er, at man skal planlægge forud. ”Jeg planlægger altid fem træningsdage på en uge, selvom jeg kun skal træne tre dage, og på den måde har jeg to ”bufferdage”,” siger den friske studine. Det er dog vigtigt, at man ikke slår sig selv i knolden, hvis man ikke når sin træning. Tina Povlsen forklarer, at der ikke er tale om et nederlag, når træningen glipper, det handler bare om at komme videre i programmet. Lidt træning er bedre end ingen træning. ”Hellere komme op på hesten end at stå ved siden af,” lyder opfordringen til de studerende på Syddansk Universitet.

I eksamensperioden har de fleste endnu flere undskyldninger for at springe træningen over. Man er i tidsnød og stresset, men i denne periode skal man huske på, at træning giver kroppen langt mere end kaffe og chokolade. Tina Povlsens råd er, at man læser, træner og læser. På den måde får man en pause og fornyet energi. ”Man skal bruge sin træning som et pusterum fra studiet,” siger Tina Povlsen. SU-venlig træning Det behøver ikke at være en ekstra udgift at holde sig i form. Man kan nemt bevæge sig på en sjov og givende måde uden at skulle slå sparegrisen itu eller forhøje sit studielån. Man kan løbe sammen i naturen og supplere med nogle styrkende øvelser. Der er en del hjemmeøvelser og træningsprogrammer tilgængelige på nettet. En anden måde at komme i gang på, som på samme tid motiverer flere i din omgangskreds, er ved at starte noget fællestræning. Det kan for eksempel være fodbold med gutterne fra studiet eller hvorfor ikke pigefodbold for den sags skyld? Man kan også arrangere et par årlige fodbold-, rundbold- eller en anden form for turneringer på studiet. Så kræver det automatisk, at man sammen træner op til dagen, hvor der skal kæmpes. Hvis du træner i et træningscenter og har svært ved at komme i gang, så jongler rundt på de mange hold. Pludselig finder du noget, der lige er dig. Træning er mange ting og en lang gåtur kan være lige så god som en kort løbetur. ”Gå en lang tur med din veninde i stedet for at mødes på en café. Man kan sagtens få vendt verdenssituationen, imens man går”, siger Tina Povlsen med en motiverende tone.

Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk

Jagten på Sønderborgs skyggeside - i dagslys RUSTs udsendte medarbejder tog til studiebyen Sønderborg for at optrevle et smuglernetværk og endte i stedet på værtshus.

De første betænkeligheder meldte sig på bane-

slippe tanken om, at der under overfladen på

des, at forbryderne var så professionelle, at de

gården i Odense. Indtil nu havde en forsigtig

den hyggelige by skulle være en hårdhændet

endnu ikke figurerede i nogen arkiver. Men

dagdrøm om store afsløringer og forsidehisto-

og nærmest ukendt bande, der bare ventede på

selv karrierekriminelle kan ikke holde sig helt

rier rumsteret i baghovedet og gjort mig opsat

blive afsløret.

skjulte. Ligesom sæler må søge til et åndehul i

på at forfølge historien. Men nu nagede tvivlen

Den erfarne kirminalreporter fra Jyske Vest-

isen, har selv de mest hærdede forbrydere også

pludselig. Var det nu også en god idé at lægge

kysten havde aldrig hørt, at underverdenen i

visse behov.

sig ud med en flok kriminelle? Det blev det

Sønderborg skulle huse en liga en skruppel-

økonomiske argument, der i sidste ende over-

løse hælere. Og henvendelsen fra den yngre og

Robins Tattto i Æblegade var ikke det åndehul

beviste mig om at fortsætte. Maskinen på per-

mindre stedkendte kollega syntes ikke at

for forbrydere, jeg havde forventet. Indehave-

ronen havde allerede taget en bid af klippekor-

imponere den garvede journalist. Var der tale

ren erindrede hvert ikke at have tusset en flok

tet, og dermed var det udelukket af få billetten

en stor afsløring, viste han det i hvert fald

store østeuropæere med ens bandesymboler.

refunderet.

ikke. I stedet forsynede han novicen med det

Jagten måtte altså fortsætte.

Det hele var begyndt med en henkastet

direkte nummer til lederen af Sønderborgs

Værtshuset Vikingen udmærkede sig ved at

bemærkning. Jeg var i Sønderborg for at lave

Politi.

have mørke brune træpaneler, nikotiongult

research til Rushåndbogen, der sendes ud til at

Heller ikke hos den lokale ordensmagt kunne

loft og tyske popsange i radioen. Men først og

alle nye studerende på SDU. Min guide ud i

man genkende historien om gangstere i det

fremmest var det min sidste chance for at skaf-

byens kulturliv, en indfødt sønderborgenser,

sønderjyske. ”Hvis du finder ud af noget, må

fe oplysninger om den usynlige bande. Hvis

nævnte under sin rundvisning, at en bande af

du endelig fortælle os det”, sagde politichefen

medlemmer ikke ligefrem stamgæster på ste-

østeuropæere huserede i den ellers stille køb-

med en overbærende mine, der lød som om

det, måtte nogen i baren kende til dem. Der var

stad. De skulle handle med hælervarer og

han var vant til at skuffe unge privatdetekti-

ingen nyttige tips, men til gengæld var der til-

optræde særdeles truende. Så meget at stak-

ver, som havde læst for mange af Astrids Lind-

bud på øl til nye kunder. Det blev ikke til det

kels fyr fra Sønderborg, var flygtet i udlandet

grens bøger om Kalle Blomkvist.

nogen store afsløringer, men derimod fire kol-

for at undslippe dem.

Hverken presse eller politi havde altså hørt

de øl på vikingen. Og det var også turen værd.

Mere fortalte han ikke, men jeg kunne ikke

den samme historie som mig. Det måtte skyl-

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Opslagstavlen Ultimate Student

Dreamspark

Studerende på SDU har nu mulighed for gratis at benytte en ræ kke Microsoft produkter (dog ikke Office pakken). Den studerende skal blot logge på h er med deres alm. SDU konto www.dreamspark.co m

Studerende ved SDU nu købe Microsoft kan fice Ultimate 2007 Ofken til kun 400 kr. pakwww.ultimatestude nt.dk

sten Studiestartsfelkom-

Odense byder ve udt men til de nye s g af ra erende med et b rt ce en velkomstkon å p d. 3. september de. rå Albanis lagerom lde ho Aftenen vil inde ernt DJ’s fra Stude ende nd radioen, ny spæ Balmusik fra lokale en listophonic og nsk koncert med da er rocks nye stjern VETO. kunne Du vil desuden mad købe spændende og er til rimelige pris fadøl til 20 kr.

Studiejob-ga

ranti Som studer en Odense Kom de bosat i m garanteret et une er du s Læs mere p tudiejob. å www.studie byen.odense.d k RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Karen Straarup Møller, kamoe08@student.sdu.dk Tina Tjørner, titjo08@student.sdu.dk

Joan Ørting om langdistanceforhold

”Afstem forventningerne og forlæng forelskelsen” Det ser sort ud. Du og din kæreste kan ikke længere have faste kærestedage i løbet af ugen, I bliver nødt til at afmelde jer som faste partnere i den lokale badmintonklub og måske er I endda nødt til at flytte fra hinanden. En af jer er kommet ind på drømmestudiet på Syddansk Universitet, og det frygtede ”langdistanceforhold” er allerede en realitet. Det er ikke til at komme udenom, selvom I er glade for hinanden. Men frygt ikke. Mange pessimister er hurtige til at stemple jeres langdistanceforhold som en dødssejler, men i virkeligheden forholder det sig omvendt. I hvert fald hvis man spørger parterapeut, sexolog og optimist: Joan Ørting

”Et langdistanceforhold gør lidt, at mændene

man har lavet i løbet af dagen. Ej, jeg var lige i

”Det dejlige ved et langdistanceforhold er jo, at

efter pigerne, som er de her gedekid, der skal

dede mig om os. Den skal du se!”.

tænker: Vi skal flette fingre, vi skal hygge, vi

er mere oppe på beatet. De er ligesom på jagt hentes ind hver weekend. I et almindeligt par-

forhold kommer man hurtigt til at ville lege

Ude godt - men hjemme ligeså godt

distance. Afstand er simpelthen med til at for-

vante rammer har også et stort ansvar. De fær-

familie for tidligt. Det er altid bedst med lidt

Den efterladte kæreste hjemme i de trygge,

længe forelskelsen,” forklarer Joan Ørting.

reste vælger at sidde derhjemme og vente på, at

Kommunikér, og I klarer distancen Skal du og din kæreste klare skærene og kunne

holde til at bo i hver jeres ende af landet, kræver det, at I lærer at kommunikere ordentligt med hinanden.

”Man skal kunne og ville tale sammen. Man skal kunne sige: Lige nu bliver jeg ked af det. Jeg føler ikke, du tager dig tid til at tale med mig. Den slags følelser skal man kunne sætte

ord på. Man skal risikere at være ærlig. Lægge lidt ekstra dybde i samtalen. Og så skal man sørge for at bekræfte hinanden. Hele tiden give lidt ekstra,” fortæller Joan Ørting.

Ifølge parterapeuten undgår man mange unødvendige fortolkninger, hvis man tør fortælle sin kæreste, hvordan man egentlig har det. For eksempel hvis man har brug for at få at vide, at man er skøn.

”For eksempel så er sms’er noget, man giver.

kæresten kommer hjem på weekend. Heldigvis. For ellers risikerer man at blive uinteressant.

”Den derhjemme har selvfølgelig også gang i noget. Begge parter skal skabe sig et liv. Man

skal jo have et liv at tilbyde sin partner. Et

langdistanceforhold kan være med til at inspirere begge parter. Også den derhjemme. Man har jo pludselig mere tid. Det kan være nye venner, passioner og viden. Men det kræver

lidt ekstra af parret. For man skal huske at

bekræfte hinanden samtidig med, man oplever alt det nye,” fortæller Joan Ørting.

Hun understreger samtidig vigtigheden i, at

man viser interesse for hinandens nye liv.

”Man skal have sat ansigter på de nye menne-

sker, der bliver fortalt om,” forklarer Joan

ner forventer, der skal ske,” forklarer Joan Ørting.

Ifølge sexologen er det især forventningen om

sex, der kan blive et problem. Der kan være

meget stor forskel på behovet, og der kan nemt opstå et pres. Joan Ørting mener derfor, at det kan være en god ide at planlægge tiden, man

har sammen. Både med hensyn til hygge og sex men også andre sociale aktiviteter: ”Inden fredagen kommer skal man vide, hvad

man forventer. Man skal være enige om, hvorvidt det bare er dig og mig, eller om det også

kan være dig og mig og vennerne. Og så skal

man huske at lave nogle sjove ting sammen. Ellers bliver forholdet ligesom dengang, man

besøgte sine forældre, da man gik på efterskole. Så var man lige hjemme i weekenden og fik

vasket tøj, spist god mad og set fjernsyn,” forklarer Joan Ørting.

tager mange par forholdet op til revision. Ifølge

ventninger til hinanden. Uanset hvor meget du

med. I stedet skal man hellere skrive, hvad

tigt, at man også sætter sig ind i, hvad ens part-

Fortæl, hvad du forventer

sende sms’er som ’Du er bare skøn’, bare fordi

Den slags sms-manipulation skal man passe på

skal spise kylling, vi skal bolle. Men det er vig-

Går den, så går den virkelig godt

Når du og din kæreste skal kommunikere rig-

man gerne vil have ’Du er skønnere!’ tilbage.

der altid er noget at glæde sig til. Så går man og

Ørting.

Man må aldrig sende sms’er af sted, fordi man egentlig gerne selv vil have en. Det er dumt at

biografen, og så var der en i filmen, som min-

tigt, handler det i høj grad om at afstemme forville ønske det, så kan din kæreste ikke læse dine tanker. Det er derfor vigtigt, at I snakker om, hvad der skal ske, når I igen skal ses.

Når langdistanceforholdet ikke er til at undgå, Joan Ørting kan afstanden være anledningen til at få slået op:

”De par, der ikke formår at klare distancen,

kan ikke gå dybt i en samtale. Det medfører en masse fortolkninger, som skaber mistillid og

usikkerhed. Men det kan også have noget at RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

gøre med, at man ikke er parat til forholdet.

Unge mennesker lever meget i nuet, og er man ude af øje, er man nogle gange også ude af sind.

Måske er det bare ikke et forhold, man har lyst til at gøre mere ud af. Og det er jo også i orden.

Så bliver det mere sådan: Nu må vi se…” Er du og din kæreste blevet enige om at kæmpe

for jeres forhold på trods af afstanden, kan det vise sig at være en rigtig god ide. For ifølge Joan Ørting har et sundt langdistanceforhold rigtig gode odds for at udvikle sig til verdens bedste forhold:

”Når man er så meget væk fra hinanden, så er

man vant til at give slip på hinanden. Man bliver hinandens bedste venner. Man bygger en masse tillid, kommunikation og loyalitet op

sammen. Det giver tryghed, at man altid har

sin bedste ven, man kan ringe til,” forklarer Joan Ørting.

Joan Ørting be- og afkræfter langdistance-myter: Langdistanceforhold er den ultimative test af et parforhold. Klarer I den, er der ikke det, I ikke kan klare. Klarer I den ikke, var det måske ikke jer to for evigt alligevel. Joan: JA Hvis man virkelig vil sit parforhold, så flytter man ikke. Det er egoistisk at vælge for eksempel uddannelsen i en anden by frem for at flytte sammen. Joan: NEJ – man skal huske at være tro over for sig selv – også selvom man er i parforhold. Det er godt at tænke på sig selv.

Langdistanceforhold er godt for sexlivet. Joan: JA Langdistanceforhold forlænger forelskelsen. Joan: JA Stort set alle langdistanceforhold går i stykker. Joan: JA – de fleste er ikke gode nok til at kommunikere. Desværre.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Tina Tjørner, titjo08@student.sdu.dk

”Vi giver hinanden line” Karen og Peter har kendt hinanden i fem år og været kærester i halvandet. Men da Karen kom ind på sin drømmeuddannelse i Odense, måtte hun flytte fra Århus – og fra Peter. Her fortæller de RUST, hvordan det er at have et langdistanceforhold.

- Hvad er det sværeste ved at have et langdistanceforhold? Peter: Der er flere faktorer, der er med til at

gøre det svært at være så meget væk fra hinanden. Man er jo mindre med i hinandens liv. Når man for eksempel i løbet af ugen laver alle

mulige spontane og sjove ting, man ikke kan

planlægge den anden ind i, så kan man næsten komme til at glemme sin kæreste. Det, synes

jeg da, kan være lidt hårdt. Man kan få helt dårlig samvittighed.

Karen: Ja, det er det der med at forene de to

verdener. Det kan være lidt svært. Også hvis

den ene har gang i nogle rigtig grineren ting, mens man sidder og skal lave et eller andet kedeligt. Det var da lidt hårdt at skulle læse til

eksamen her i Odense, samtidig med at du nød sommeren i København.

Peter: Haha, ja. Det var måske den sværeste

periode for os, fordi jeg jo heller ikke kunne

sætte mig ind i din situation. Du var meget

- Hvad er det gode ved et langdistancefor-

eksamenspresset og brugte meget energi på

hold?

(Peter er dj, red.) og ellers bare chille. Selv når

er at man kan gå og glæde sig til at se hinanden.

det. Jeg skulle jo bare spille engang i mellem

Peter: Altså et plus eller noget der er dejligt, det

vi så var sammen, var det svært at forstå hinan-

Man ender sjældent med at ligge og se fjern-

dens situation.

Karen: Ja, det var lidt en prøvelse, men heldigvis kunne man ligesom se en ende på det. Peter: Derudover så er et langdistanceforhold

sgu bare heller ikke lige det forhold, hvor man har en fælles omgangskreds. Da vi begge var i

Århus, kunne vi sagtens tage i byen og være sikre på at mødes. Nu skal man gøre sig umage med at bruge meget tid på at lære hinandens nye venner at kende.

Karen: Og så er det bare hårdt at gå rundt og

savne hinanden.

Peter: Ja det er jo så enkelt som det.

syn, når man så endelig er sammen. Man har

ligesom en hel masse ting, som man har lyst til at lave sammen. På den måde tager vi ikke hinanden så let for givet.

Karen: Vi er blevet meget opmærksomme på

ligesom at ”vælge vores kampe”. Det, tror jeg, er meget vigtigt. Det gælder nok alle slags forhold – men især langdistance. Små problemer,

misforståelser og usikkerhed kan blive til sådan en tung klods om benet, og hvis der er lang tid til man ser hinanden igen, skal man jo

slæbe rundt på den virkelig længe. Så det gælder om at få ordnet problemerne med det samme. Der er ikke plads til den slags i et langdistanceforhold, ellers vil det ret hurtigt gå i styk-

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

ker. Så en god ting er nok, at man kan blive rigtig gode til at kommunikere.

- Til Karen: Føler du dig slet ikke egoistisk over at have valgt karriere frem for at være

Peter: En anden ting, som er god, det er, at man

tæt på din kæreste?

muligt. Man skal ikke have dårlig samvittighed

over, fordi jeg synes, mit valg også har gjort

jo hver for sig har vildt god tid til lave alt

Karen: Jo, nogen gange. Men det går hurtigt

over at have travlt.

meget godt for Peter. Han havde måske aldrig

Karen: Nej, eller at skulle bruge meget tid på studiet.

Peter: Lige da du var flyttet til Odense, lavede vi en aftale om, at du skulle læse i hverdagene, så du kunne holde fri i weekenden, hvor vi

skulle være sammen. Det er helt vildt smart. Karen: Ja, det handler nok om at lave nogle

gode aftaler. Det er med til at styrke tilliden.

Peter: Men altså, vi er jo ikke altid så fornuftige, som vi gerne vil være.

Karen: Ja, vi kan sgu også godt fucke op i byen eller have svære perioder.

• Husk at pleje jeres fælles omgangskreds og nye venner sammen. I skal blive ved med at få nye oplevelser sammen – så selvom en søndag

foran fjerneren er okay, så sørg for at komme lidt ud, når I er sammen.

fået et liv op at køre i København, hvis jeg ikke

• Kombiner jeres verdener! Selvom det kan vir-

jeg egentlig ikke, det er så egoistisk. Det er da

nye venner, steder og giv eventuelt kæresten en

var flyttet til Odense først. På den måde synes klart, at det er lidt et gamble, men for vores vedkommende har vi kun vundet på at være

væk fra hinanden. Vi har lært hinanden sindssygt godt at kende. Jeg tror, vi havde haft et helt

anderledes forhold, hvis vi var blevet boende i

ke uoverskueligt, så introducer hinanden for rundvisning på universitetet. Giv hinanden muligheden for at få sat ansigter på de nye

kammerater. Man undgår rigtig meget jalousi, når den andens nye liv ikke er så abstrakt.

Århus. Man skal kunne give hinanden line –

• Giv hinanden plads! Vis interesse for og

faktisk ret god mening.

oplever en masse nye ting – men også den, der

og det er egentlig ikke så egoistisk. Det giver

accepter hinandens situation. Både den, der måske ikke har gang i så meget derhjemme.

- Hvordan ser fremtiden ud? Hvad tror I, der - Er i mere kærestekedelige, når I endelig er

sker, den dag I flytter sammen?

sammen? Får I overhovedet plejet jeres

Peter: Hmm.. ja, det bliver nok noget med hver

omgangskreds? Karen: Jeg synes, vi er ret gode til at ”komme ud”.

Peter: Det er altså også vigtigt at være alene, når man endelig er sammen. Hvis man fylder

en hel weekend op med aftaler, så når man jo

heller ikke at komme ind under huden på hinanden.

Karen: Men når vi for eksempel tager i byen sammen, så giver jeg jo lige dig muligheden for

at genopleve, hvordan det er jeg ser ud, når jeg er dullet op og vrikker med røveren på dansegulvet. Det bliver ikke kun, hvordan jeg ser ud,

vores soveværelse. Haha, ej, det gør det ikke. Karen: Ja, det bliver lidt spændende at se, om vi

kan finde ud af det. Hvis vores fremtidsplaner

holder stik, så har vi kørt langdistance i to et halvt år, når vi skal til at flytte sammen. Men

jeg glæder mig egentlig bare, så må vi tage en dag ad gangen.

Peter: Man håber da lidt på, at man tager de gode vaner med ind i den nye måde at være sammen på.

Karen: Men shit, det bliver godt. Puha. Peter: Haha, ja. Det er virkelig også bare guleroden for enden af langdistancetunne-

når jeg slapper af og ser fjernsyn. Man genop-

len.

weekend, hehe.

Peter og Karens gode råd

- Til Peter: Hvordan føles det at være den, der

• Kommunikation! Gør jer uma-

tager lidt jagten i byen og scorer hinanden hver

sidder tilbage derhjemme? Peter: Det var underligt lige i starten. Men vi

havde også kun været kærester i fem måneder

eller sådan noget på det tidspunkt, så det var måske lidt et sats. Man tænkte lidt, at går den så går den. Nu må vi se.

ge med at sætte ord på følelser, forventninger, drømme og bekymringer. I kan

ikke læse hinandens tanker – heller ikke over Skype.

Peter: Så er jeg så selv flyttet fra Århus til

• Drop facaderne!

bare gjort, at der ligesom er sket en hel masse

engang i mellem

København i mellemtiden, og det har jo også

for mig. Det, tror jeg, har været rigtig godt. Man kan vel sige, at Karen åbnede op for

muligheden for at have gang i noget hver for sig, da hun flyttede til Odense. Og jeg er vildt

glad for, at jeg nu bor i København og har gang i en masse og ikke er tvunget til at bo hjemme

i Århus, fordi at det så lige var der, vi var flyttet

Det er okay, at man

ikke har overskud til

andet end at savne hinanden. Langdistanceforhold er hårdt – og det må man godt vise

overfor sin kæreste. Ellers bliver forholdet overfladisk.

sammen.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk Foto: Johan Bertil Winther Andersen

Campusvej

på

Alle pakkerejser til Madeira og Midtjylland var revet væk. Campingpladserne var fyldt med børn, beduiner og badedyr. Og SU’en rakte heller ikke til et kroophold. Derfor rykkede RUST teltpælene op og plantede dem igen på SDU. Det sommertomme universitet viste sig at være Fyns svar på La Santa Club.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Pasta med ketchup dødsdømmes af diætister Rigtig mange studerende nedprioriterer deres

æg, når de flytter hjemmefra,” siger diætisten.

billigt ind og spiser simpelt, fordi de ikke har

skyld, men at det til dels skyldes forældrene.

måltider og måltidernes kvalitet. De køber råd, tid eller overskud til andet. Sådan lyder

forklaringen i hvert fald hvis du spørger de SU-sparsomme. Men er det helt ligegyldigt,

hvad man kommer i sækken for at få taget sulten?

Det er de færreste studerende, der husker de

gode råd om max 30 % fedt, 55 % kulhydrat, 15 % protein, og eventuelt 5 % alkohol om dagen.

Næppe.

Malene Iskov, som er klinisk diætist, er enig

Kulhydrat og B – vitamin

mange måder, hvorpå man kan spise sundt,

Pasta og ketchup er en ret alle almindelige studerende har bikset sammen i studiets

stress og jag - men ikke mindst også på grund

af dovenskab. Dette simple og til dels velsmagende måltid mætter i maven, men sulter en

masse af kroppens andre organismer og funktioner.

”Pasta med ketchup er en ret med meget kul-

hydrat og mest B-vitamin. Resten af de vita-

miner og mineralerne, som kroppen har brug for, mangler. Der er altså tale om ikke-lødig

kost. Hvis man lever af ikke-lødig kost, bliver

man fejlernæret. ”Super Size me” filmen er et rigtigt godt eksempel på, hvad ikke-lødig

mad gør ved et menneske – både fysisk og

psykisk,” forklarer diætisten Helle Christensen.

Men piner studerende deres egne kroppe for

med Helle Christensen og mener, at der er og at det sagtens også kan være billigt. Indtag masser af fibre og spar på proteinerne (især de dyriske fra æg, kød og fisk) er et af rådene, og her understreger hun, at man altid

skal følge årstidens grøntsager og gerne de

grove. Når man køber årstidens grøntsager er

ind, så kan man altid lave for meget

og fryse det ned i portionsstørrelser. Så sparer

og tørrede bælgfrugter, så indeholder det,

Det er også en idé selv at bage sit brød. Prisen

”Hvis blot et måltid suppleres med lidt grønt hvad det skal.

Det kan være noget så simpelt som en gang

gulerodssalat, som er både billig og lækker. Tørrede bælgfrugter er gode. En dåse kogte

kidneybønner koster 3 kr., men køber du dem

i tørret tilstand, hvor du selv skal udvande og

koge dem, er de endnu billigere,” lyder det fra Malene Iskov.

Tænk sparsomt

måltider? Helle Christensen mener, at de

tage sin logik med. En stor pose Matadormix

uvidenhed, når der kokkereres næringsløse

Når der skal købes ind, er det en god idé at

unge studerende mangler interesse, viden og

koster det samme som 5- 6 kilo gulerødder -

”Sagt ligeud: Mange kan dårligt nok koge et

dage og købe stort

de nemlig billige.

at spinke og spare, eller er det ren og skær

kunnen om basale gastronomiske teknikker.

Dog understreger hun, at det ikke er de unges

og så mætter det oven i købet langt mere. Det

er også en idé at lave en madplan for flere

man også tid den dag, hvor man har travlt.

på brød er steget meget. Prøv at lave et regnestykke over, hvor meget de købte boller og

brød koster, og sammenlign det med, hvad du selv kan bage dit eget brød for. Et andet godt

tip fra diætisterne er at lave spiseklubber,

hvor man skiftes til at lave billig og spændende mad. På den måde bliver det både sjovt, hyggeligt og billigere.

”Sund og billig mad er ikke kedelig mad – tværtimod. Det kan godt gå hen og blive en sport,” siger Helle Christensen.

Råd fra diætisterne: Det bedste middel er at huske at spise 5-6 måltider om dagen, så

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Når studerende nedprioriterer deres mad, har det konsekvenser for både krop og hjerne. To diætister forklarer, hvordan det er muligt at leve sundt og billigt som fattig på SU.

Gode kogebøger med billig mad Rolf Lund: Kogebog for fattigrøve, sund og nærende mad til ingen penge, Festmad for fattigrøve samt slankemad for fattigrøve.

ger prisen med ned. Eksempelvis er kartofler

også godt pålæg i den tid, hvor der er nye kartofler at købe. Man kan også lave en lækker

1 lille hakket løg

dagen før), lidt surmælksprodukt og even-

150 g melet, snittet kartoffel

tuelt lidt krydderi eller krydderurter til at give smag.

Eftermiddag: Rugbrød med ost eller pålæg

som frokost. Et stykke frugt – husk at følge årstiden.

ret

bliver

holdt stabilt. Det

kan også være en god ide

at købe lidt lækkert frugt og grønt

og skære det i mundrette stykker, så der er

noget at gnave i. Det kan for eksempel være et fad med æblebåde, gulerodsstave, lidt rosiner,

lidt nødder, bladselleristænger og andet af årstidens frugt og grønt.

Et eksempel på hvad der er sundt og billigt at indtage på en ganske almindelig dag:

Morgen: Havregryn eller havregrød med lidt sukker eller rosiner og mælk.

Formiddag: Frugt – husk at følge årstiden.

Naturen rummer også mange gratis muligheder i høstsæsonen, hvor der kan findes eksempelvis et æbletræ i naturen. Æbler egner sig

fint til lager. Kold opbevaring - så kan der være æbler til lang tid.

Frokost: Rugbrød, hamburgerryg, skinke, ost + agurk eller andet af årstidens grønt – det

soner)

tunsalat eksempelvis, hvor man blander

tun, kogte kartofler (kan være en rest fra

blodsukke-

Kartoffel-porresuppe med persille (4 per-

Aftensmad: Lav mad til flere dage af gangen.

Lav maden selv frem for at købe færdigretter

150 g snittet porre 1 tsk olie

2 spsk vand

4½ - 5 dl hønse- eller grøntsagsbouillon 1 dl mælk

½ dl persille salt, peber

– det er billigere og kvaliteten kan blive høje-

Svits løg og porrer i en gryde og hæld 2 spsk

suppleres med kød – for eksempel en pakke

Læg låg over grøntsagerne og lad dem stå ved

re. Grøntsagssuppe er billig at lave. Der kan

skinketern, eller der kan skæres en rest kød,

som er tilbage fra gårdsdagens middag. Pro-

teiner er vigtige. Proteiner får vi traditionelt fra kød, men det er billigere at spise bælg-

frugter som eksempelvis tørrede bønner og kikærter. Det kan være en god ide at kigge

forbi en udenlandsk butik, hvor de kan have en del af den slags. Vær opmærksom på, at

det kræver særlig tilberedning. Tørrede bønner kan også være fine at putte i suppen.

Mellemmåltider: Formiddag, eftermiddag, aften. Det kan være en god ide at bage en stor

portion boller til fryseren. Det er billigt og

vand ved.

svag varme 6-8 minutter, til de er let gyldne.

Tilsæt kartofler, bouillon samt mælk, og lad det hele snurre ved jævn varme ca. 20 minut-

ter til kartoflerne er helt møre. Tilsæt kørvel eller brøndkarse.

Blend og purer suppen, så den får en ekstra blød og cremet konsistens, og smag den godt til med krydderier.

Suppen kan spises kold eller varm og kan eventuelt serveres med ristede brødterninger. Ristede brødterninger

nemt og er et godt supplement til frugt og

1 skive daggammelt franskbrød pr. person.

disse perioder kan grønt fint bruges i stedet.

Læg brødterningerne på en plade med bage-

grønt. Frugten er i perioder måske lidt dyr. I Gulerødder er for eksempel altid billige.

papir og rist dem gyldne i ovnen ved 225 grader ca. 7-10 minutter.

er altid en god ide at følge årstiden, for så følRUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Kristine Sofie Bugbee, krbug08@student.sdu.dk & Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Inspiration til efterårsgarderoben Vi har fået tre tilfældige piger - i tre nogenlunde SU-venlige butikker - til at afprøve efterårets mode.

Blazerjakke: 599,95, Global Femme Blonde-top: 249,95, M by M

kegrå rå jeans er begge perfekte til efteråret. Nittebæltet og skoene er fede accesories, men

alt i alt er sættet ikke specielt SU-venligt. Blazeren er dyr. Hvis man ikke kan finde en gammel en af slagsen i sin garderobe, så er H&M et godt bud på en butik, hvor basisbeklædning kan købes billigere.

Caroline om tøjet: ”Det er jo ikke noget jeg

Pris for hele sættet: 2150 kroner

sigende være et effektivt middel.

10 % rabat til studerende.

Om looket: Et par hullede jeans og

en blazerjakke bliver must-haves til efteråret. Hullerne må gerne

være endnu større, ligesom jakken gerne må være oversize, farverig og med sjove detaljer. Blonderne

tilføjer noget feminint og sexet til

et ellers råt look. Sættet kan bru-

plejer at gå i, men jeg synes det er fedt. Ville

nok aldrig selv have valgt det, men jeg kan rigtig godt lide blazeren og bukserne. Jeg kunne

faktisk gode overveje at købe det her tøj, nu jeg

har prøvet det. Det er meget 80’er-agtigt og sådan lidt rocket.

Jeg synes ikke det så galt med priserne, Top Shop har for det meste nogle rimelige priser.” 28

Jeans: 499 Grøn blazerjakke: 1199 Basis-top: 129 Sko: 899 Bælte med nitter: 249 Pris for hele sættet: 2975 kroner Bonusinfo: Top Shop har sko og accesories, som er svære at finde andre steder.

Hvis du er vild med hele looket, men ikke lige har et par tusinde kroner til formålet, så kan du let

Bonusinfo: Message giver

Model: Anna Eva Vous, 19 år, arbejde

oversize blazer med de fine ærmer og de mør-

de øreringe på.

Gladiatorsandaler: 299.95, Defider

ges til både hverdag og fest, da det

Om looket: 80’erne er tilbage. Den grønne

hvis man bare tager et par stiletter eller nogle vil-

lave de hullede jeans selv. Et rivejern skulle efter

Anna om tøjet: ”Jeg havde ikke regnet med, at jeg

ville synes om det eller føle mig godt tilpas i det, men det er faktisk helt vildt lækkert at have på. Især bukserne, dem ville jeg aldrig have valgt selv.

Blazeren gør, at det bliver lidt mere feminint. Det er anderledes og nyt med blonder og huller, men

det er fedt. Jeg kunne godt finde på at købe blusen med blonder og disse jeans. Normalt ville jeg ikke

have valgt dem, men når jeg ser tøjet på, er det fedt. Det er lidt 60’er og 80’er-agtigt og råt og feminint samtidig.”

Top Shop Model: Caroline Møs, 16 år, gymnasieelev

Message

Basis-top: 199,99, M by M

let kan gøres endnu mere bemærkelsesværdigt,

Butik:

Jeans: 799,95, Global Funk

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Hvor mange penge bruger du på tøj om måneden? Blå støvler,

599, Bianco

Blonde leggins, 129.95, Pieces

Sine Linde, 25 år, København ”Jeg bruger 1500 kroner på tøj cirka. Det gør jeg, fordi jeg godt vil have det tøj, som jeg kan lide at gå i, og

Sort nittetaske,

fordi mit tøj udadtil viser, hvem jeg er som person.

149.95, Pieces

Når man er på SU er der dog begrænsninger, så tit er det noget med at vente på, at tingene kommer på udsalg eller sådan noget.”

Butik:

Bukser: 299,95 Vest: 399,95

Vila Model: Nadia Maria Vester Detlevsen, 20 år, arbejde

Basis-top: 79,95 Sandaler: 199,95 Armbånd: 99,95 Pris for hele sættet: 1080 kroner Bonusinfo: Der er altid fine og billige accesories i Vila.

Kristina Larsen, 20 år, København ”Jeg bruger vel 1000-2000 kroner på tøj hver måned. Når man er på SU er det svært at få råd til det, så det er noget med noget studiejob. Men alle pengene fra jobbet bliver i hver fald brugt, så jeg får ikke sparet op. Jeg vil jo gerne have noget nyt tøj og følge moden.”

Stjernetørklæde,

Om looket: Efterårsfarver, læder og maskuline

99.95, Pieces

bukser. Looket kan blødes lidt op med feminint tilbehør - som eksempelvis søde sko, sløj-

Maria Højtofte, 18 år, Bramming

særdeles SU-passende, så der kan købes lidt

Under 1000 kroner. Jeg har ikke det store behov for at

fer i håret eller fine smykker. Tøjet i Vila er

”Jeg bruger faktisk ikke så meget på tøj om måneden.

mere end andre steder.

købe tøj. Jeg køber mere det, som jeg har brug for. Det er ikke noget problem for mig at være på SU.”

Nadia om tøjet: ”Jeg synes faktisk, at det er ret fedt. Jeg kan især godt lide bukserne. Vesten er

også meget fed, men skoene er ikke lige mig. Stilen er lidt rå - lidt læder og sådan. Bukserne

og toppen kunne jeg godt kunne finde på at købe. Priserne i Vila er gode, og jeg kan godt

lide det meste af tøjet. Det er godt med sådan en butik, når man ikke har råd til det dyreste

Penalhus

med nitter, 10, Pieces

tøj.”

Gitte Høbner, 22 år, København ”Jeg tror, at jeg bruger omkring 1500-2000 kroner om måneden på tøj. Jeg har arbejde ved siden af studiet, og så prioriterer jeg tøjkøb og vælger andre ting fra, fx opsparing.” RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Benedikte Rasmussen, beras08@student.sdu.dk

RUST

på Roskild e Festival :

De lykkelige lejre 4 år, en, 2 s l e i N isk ter n alist S n r n u i o j TKO: Ma rt k og ter I gens s s i e d m r e n 7. S BA No stemni lin g, for hyggens og d mig, i r m o f r de fo nde Roskil afgøre n

er på ik ke vel ku Jeg tag r allige Det er å f t. g r je æ ka n prim r, for se. Jeg skyld omme il k v r e e d n ger nebands e men m, jeg hvilke rskellig l af de o e f d k e ø g r n b ma set en t e r så st , at de e d li r sjove t god s, det e er. e m n y e m s o er k . Jeg tingen sker, d syn på g vigtig e li e m k r m i er v , hvor h a r sa et sted Lejren r ma n o o b v t h ls , il he ik ke en lejr . Jeg v lejren at bo i et hele ke, så d k æ m r o n s ande og dele mer i øndag. n kom e k k i ag til s s d s r mu to f ra år øde bare st

Hort på Roskilde: ”Man skal aldrig have sex med en flammekaster. Det er bare et godt råd. …På den anden side er det en fed måde at dø på!” ”Neeej, Mikkel! Lad være med at pisse på dit eget telt!” ”Nabolejren er nordmænd. Jeg har aldrig set en norsk diller. Måske har de en helt anden farve.” ”Hvis vi mangler væske, kan vi altid vride en busk.” ”Drankerer lever kun halvt så længe –

Grith La rsen, 19 år, hojsk elev: ole-

Jeg tager på Roskilde fo r at gøre al umoralsk i t det, der er hverdagen: D ruk, vampy hvor man er rtilværelsen vågen hele na tten og sove snak ke med r hele dagen, ty per af m ennesker, m aldrig ville an normalt snak ke med og selvfølgel Lejren bety ig musik ken. der rigtig m eg et for mig, fo at kunne fe r det er fedt ste med sine venner i en kender hina he l uge. Man nden så godt , og hele en der virkelig s humør buni lejren, og så er det alti og fortælle d sj ovt at dele om de ånds svage ting, dagen før. man har lave t

til gengæld ser de alt dobbelt.” A: ”Er Mikkel inde i det der telt?” B: ”Ja” A nærmer sig teltet. B: ”Men pas på, han har klamydia!” C: ”Ja, om lidt.” ”Æv, jeg er fuld og danser med mig selv.” ”Er der nogen, som vil snave med en, der har drukket tis?” ”Spidskommen er det bedste krydderi i verden.”

ster . seme 6 , r å , 22 Soborg Folk er Signe og druk. st fe d e m e alt. Desave en ug latin: e for at h re er norm

Under Trentemøller: ”Er jeg den eneste, der tænker halbal i Kirke Hyllinge?”

d e på Roskil end dansk på festiva ”HVAD FANDEN HAR JEG BRUGT 500 Jeg tager lige her, n e v g elige ting o rk e n æ b m å g re o e e m v o t e sj g e le KRONER PÅ I GÅR?!” m altid nog ver man at kende. er her for r m e uden ople m sk o e k n n g e en. Je rer nye m er, r musik k komme h len – og læ oskilde fo R å p e ille stadig k v ik g r m Je e o k r. m e ig m r stad e venn Jeg ko dsat at de med min t ru v o o F sj . g t e in s camp at have d ar en uge det kun v is v h ytter ens lv se er. d lejr besk o sk g e n n n E e . em od lejr jålet og de samm have en g mit telt st t v a le t e b g r e e i en der m , og d t at sidde Det bety ingen lejr hyggelig avde jeg re h a r b å er t e te d ty r rs Det be d dover e telt. Fø – venner. ge. Deru n le a g m a re g e r elle smadret fl ens – nye fyldt med r e m ig. so m , lejr ken for nd musik e re e m t lang

RUST - studenterbladet for Syddansk universitet

Nikolaj Schultz, nschu08@student.sdu.dk Foto: Johan Bertil Winther Andersen

Fællesskabet sikrer freden Samfundsforskeren og erfaren festivalgæst Johannes Andersen forklarer hvorfor Roskilde Festivalen forløber så fredeligt.

År efter år roser politiet gæsterne på Roskilde

egne af verden dumper ned det sammen sted,”

en skrøbelig størrelse. Muligheden for at købe

festivalen. På trods af en befolkningstæthed i

siger han. De beskedne forhold og de mange

endagsbilletter til alle dage på festivalen kan

nærheden af Tokyos og et alkoholindtag, der

forskellige mennesker samlet på et sted stiller

true fællesskabet.

slår oktoberfesten i München, oplever ordens-

store krav til gæsternes tolerance.

”Festivalstemningen bliver brudt, fordi der er

magten ikke meget mere uro end på en almin-

”Der opstår en særlig festivalkultur i gensidig

folk, der bare vader ind, som ikke er en del af

delig weekend i Roskilde by.

erkendelse af, at man er nødt til at have en høj

festivalkulturen. De kommer bare for at høre

Ifølge Samfundsforskeren Johannes Ander-

grad af ansvarsfuldhed og respekt for hinan-

ét bestemt band og drikke nogle bajere, og så

sen fra Aalborg Universitet er forklaringen, at

den, hvis man skal have festivalen til at fun-

går der for meget Midtfynsfestival i den,”

der opstår et helt specielt fællesskab, fordi

gere. For det første skal man være parat til at

siger Johannes Andersen.

festivalen er som en ’global landsby’.

hjælpe andre. For det andet må man acceptere,

Men selvom alt er fred og fordragelighed på

at andre mennesker er anderledes,” siger

festivalen, så varer fællesskabsfølelsen ikke

Landsbysamfund

Johannes Andersen.

ved, når campingområdet efterlades efter otte

”Det er som en primitiv landsby, fordi man

”Man lærer for eksempel hurtigt, at det ikke

dages fest. Der er nemlig ikke det samme

bor så tæt sammen. Infrastrukturen er dårlig,

nytter noget at brokke sig over, at nabolejren

behov for tolerance ude i den virkelige verden.

og man er nødt til at gå til det meste. Folk smi-

larmer tidligt om morgenen,” siger han.

”Der er mulighed for at bevæge sig så hurtigt

der deres affald lige uden for hoveddøren og

og isolere sig, at det ikke er nødvendigt at fin-

tisser nærmest i deres egen rendesten. Men

Endagsbilletter truer idyllen

de sig i andres særheder,” forklarer Johannes

det er også globalt, fordi folk kommer fra alle

Ifølge samfundsforskeren er fordrageligheden

Andersen.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Kristine Sofie Bugbee, krbug@student.sdu.dk & Benedikte Rasmussen, beras08student.sdu.dk Foto: Johan Bertil Winther Andersen

”Hva’ så Roskildeeeee?!” 5 bedste oplevelser

Pede B

Pete Doherty

Dobbelt vinder af MC’s Fight Night bød på en

Var i overraskende god form. Ene mand på

Coldplay

humoristisk og stilsikker hiphop-optræden

scenen foran et stort publikum fik Doherty

Den sidste fest foran Orange Scene 2009 – og

under overskriften ”Morgenfest”, der under-

bevist, at han er mere end en god forside.

hvilken fest! Coldplay leverede et fantastisk

holdt med klare budskaber samtidig med at

Lyden var fin, showet var underholdende og

show, der bestemt beviste, at de hører til

være fængende. Det er en mand, der ved, hvad

sangene skuffede bestemt ikke. Alt i alt en

blandt de største navne i branchen.

han vil og fortæller hele verden, at han er den

overraskende oplevelse idet han virkede

sejeste. Og så kender vi jo hiphop igen.

nogenlunde normal og samtidig klarede at

Trentemøller

underholde et fyldt telt.

Genialt! Hans udstråling alene var fascineren-

Den Sorte Skole

de – den selvsikre, overlegne attitude og det

Tre gutter der med hver deres grammofon

konstante glimt i øjet. Han var godt klar over,

spiller alverdens plader. Men i modsætning til

at hans show fortryllede. Trentemøller stod

andre deejays spiller de alt fra små klip af

foran 50.000 ekstatiske mennesker og et par

interviews til 70’er-syre og hiphop. Og så

computere, mens den digitale lyd fængslede

kombinerer de det hele til et samlet lydbillede.

folket i flere timer – og han sagde på intet tids-

Deres koordinationsevner var til tider dybt

punkt et ord. Enough said.

imponerende. Den Sorte Skole er i stand til at skabe en fest.

5 største skuffelser

aldrig haft noget liv, og mener du, at alle andre

Paavoharju

har federe interesser end dig selv? Så skulle

”Se os! Se os! Vi er fra Finland! Vi spiller ikke

Kanye West

du prøve Fleet Foxes! Bandet hvis eneste hit er

rigtig musik, vi leger bare, at vi gør det. Vi

Var ikke i nærheden af sit niveau, da han for-

en sang om en græsk ø. Fleet Foxes — den

kan en sang om dalens blomster. Men vi kan

søgte sig på Orange Scene for anden gang.

moderne musiks svar på oldtidskundskab.

egentlig ikke synge, så vi skriger bare lidt ind

Den amerikanske kunstner formåede at punk-

Prøv dem før din taber-nabo.

over. Du må ikke sige det til nogen, men vi

tere publikums energi fuldstændig – især da

kan faktisk heller ikke stave. Det er derfor vi

han begyndte en lang prædiken om, hvor

M. Ward

hedder det der mærkelige. Men det er der

hårdt det er at være berømt. Gab. Efter et

Ligegyldig singer/songwriter der virkede gen-

ingen, der lægger mærke til. De tror bare, det

kvarters tid begyndte de velkendte hits ende-

nem-kedelig, udkogt, vredet for væske, tævet

er finsk. Thi hi. Se os!”

lig at rulle, men koncerten nåede aldrig at bli-

med stangtennis, tømt for indhold og til sidst

ve rigtig fed.

skyllet ud gennem en meget lille afløbskanal.

Fleet Foxes

Kira Kira

Er du træt af god musik, og kunne du godt

Skabte atmosfærisk stemningsmusik ved

tænke dig, at folk så mærkeligt på dig, når du

hjælp af sit lille klokkespil. Hun ville være

fremlagde din musiksmag for dem? Har du

perfekt som soundtrack til Teletubbies. RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: • • • • • •

ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER ...OG MEGET MERE

*for dig, der læser på SDU-TEK kræver det dog medlemskab af SIF. IDA er sat i verden for at styrke vilkårene for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi er flere end 70.000 medlemmer. Læs mere på hhv. ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek og ida.dk/alsion RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

Studiesmart! Syddansk har åbnet sine nypolerende døre op og er nu klar til at universitisere din hverdag. RUST har tjekket forfriskende skolegrej ud - for hvorfor ikke indtage det kommende semester med stil? 20 17

1 18 19

1 Penalhus fra Ordning & Reda 59.2 Bogbind fra Ordning & Reda 39.3 A5 notesbog fra Ordning & Reda 129.4 Stor notesbog fra Ordning & Reda 179.5 A6 kalender fra Ordning & Reda 159.6 Musemåtte fra Ordning & Reda 59.7 Minikalender fra Ordning & Reda 139.- og Penal-

hus i metal fra Ordning & Reda 69.-

8 8” computertaske fra Ordning & Reda 189. 9 15” computertaske fra Ordning & Reda 289. 10 15” computertaske fra Ordning & Reda 299. 11 Farveblyanter fra Bog & Idé 7,95.- stk. 12 Kalender med Flamingo fra Bog & Idé 59. 13 Kalender med Motiv fra Bog & Idé 59. 14 Kalender med Motiv fra Bog & Idé 59. 15 Kalender med Motiv fra Bog & Idé 79,95. 16 Marimekko papirblok fra Bog & Idé 49,95. 17 Highligher fra Bog & Idé 19,95. 18 Stiftblyanter med glimmer fra Bog & Idé 29,95. 19 Ed Hardy ringbindsmappe fra Bog & Idé 29,95. 20 Marimekko elestikmappe fra Bog & Idé 69,95.-

9 7

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

DANMARKSPREMIERE 18. SEPTEMBER

Oplev filmen på byens største lærred. Forsalget er startet.

JACOB ERICKSSON SOFIA LEDARP YASMINE GARBI JOHAN KYLÉN TANJA LORENTZON PAOLO ROBERTO

JACOB GROTH MATTIAS MORHEDEN MARIA HÅÅRD JAN-OLOF ÅGREN PETER MOKROSINSKI, FSF CILLA RÖRBY JENNY FRED NALLE HANSEN ANDERS HÖRLING TUSSE LANDE TOBIAS ÅSTRÖM SUSANN BILLBERG RYDHOLM JON MANKELL MIKAEL WALLÉN OLE SØNDBERG ANNI FAURBYE FERNANDEZ PETER NADERMANN LONE KORSLUND GUNNAR CARLSSON JENNY GILBERTSSON SØREN STÆRMOSE JONAS FRYKBERG

STUDIERABAT Mandag - torsdag. Vis studiekort og få kr. 10 i rabat. BASERET PÅ EN ROMAN AF

NORDISK FILM

YELLOW BIRD PRODUKTION

ZDF ENTERPRISES SVERIGES TELEVISION NORDISK FILM ZDF

STIEG LARSSON

DANIEL ALFREDSON

www.yellowbird.se

FILMPOOL STOCKHOLM MÄLARDALEN FILM I VÄST SPILTAN UNDERHÅLLNING M AB

SVENSKA FILMINSTITUTET NORDISK FILM & TV FOND DET DANSKE FILMINSTITUT

PDLMI_Poster_DK.indd 1

6/12/09 1:31 PM

o i d ra 87,9

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

RUST Følelsen af SDU

RUST RADIO. Hver mandag kl .20.00 på 87,9 Odense Studenterradio RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Catia Schmidt, colse08@student.sdu.dk

Kulturkalender

September

Så er der dømt studiestart og massevis af nye indtryk og introfester. Men skulle du få lyst til at tænke på andet end studie, så byder Odense på en masse koncerter. Og vi må endelig ikke glemme den store studiestartsfest torsdag d. 3. september på Albani Bryggerierne, hvor Veto og Ballistophonic spiller. Onsdag 2/9

Lørdag 12/9

Songwriters Circle, Dexter kl. 20.00

Bikstok Røgsystem, Posten kl. 21.00

Torsdag 3/9

Søndag 13/9

Torsdag 3/9

Torsdag 17/9

Fredag 4/9

Torsdag 17/9

Fredag 4/9

Torsdag 17/9

Lørdag 5/9

Fredag 18/9

Mandag 7/9

Lørdag 19/9

Mandag 7/9

Lørdag 19/9

Onsdag 9/9

Torsdag 24/9

Onsdag 9/9

Torsdag 24/9

Torsdag 10/9

Lørdag 26/9

Veto, Albani kl. 21.00

Claus Hempler, Franck A kl. 21.30

Shu-Bi-Dua og Danskeorkestret, Den Fynske Landsby kl. 20.00

S.W.A.T., Posten kl. 20.00

Shu-Bi-Dua og Danskeorkestret, Den Fynske Landsby kl. 20.00

Lisa Ekhdal, Magasinet kl. 20.00

Jazz Jam, Dexter kl. 20.00

Pilpel, Dexter kl. 20.00

Uriah Heep, Posten kl. 20.00

The Orchestra, Dexter kl. 20.00

Torsdag 10/9

Decco Band, Franck A kl. 21.30

Fredag 11/9

Choir Of Young Believers, Posten kl. 20.00

Paul Banks og Aske Jacoby, Dexter kl. 20.00

Random Fathers og Ballistophonic og Kings Light, Posten kl. 20.00

Maria Montell og Morten Remar, Franck A kl. 21.30

The Blue Van, Posten kl. 21.00

Chris Minh Doky, Posten kl. 21.00

Flødeklinikken + Peter Plus dj set, Kræz kl. 22.00

Balstyrko, Posten kl. 20.00

Søs Fenger og Niels HP, Franck A kl. 21.30

DigitalClub m. Lulu Rouge dj set, Alibi Supperclub kl. 23.00

Info: www.myspace.com/lulurougesoundsystem www.facebook.com (Digitalclub Denmark)

The Wild Mans Band, Dexter kl. 21.00 DigitalClub formår igen at sætte gang i det odenseanske dansegulv, når de den 26. september får besøg af Lulu Rouge. Dj-duoen, som er internationalt kendt med numre som ”Bless you” og ”Melankoli”, har formået at skabe overskrifter i flere danske samt udenlandske musikmagasiner og har høstet topkarakterer for deres koncerter og ikke mindst pladen ”Bless you”. Dette bliver absolut et af de største elektroniske navne, Odense får besøg af. 36

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

SEPTEMBER 2009 4.september kl.20.00

9.september kl.20.00

Uriah Heep

S.W.A.T.

Wake the Sleeper Tour 11.september kl.21.00

12.september kl.21.00

Megalomania 999

Release Party

13.september kl.20.00

Bikstok Røgsystem

Choir of Young Believers 19.september kl.21.00

18.september kl.21.00

Chris Minh Doky

The Blue Van

25.september kl.21.00

24.september kl.20.00

Headbangers Ball Tour 2009

Balstyrko

19.september kl.10.00

17.september kl.20.00

Morgenrock Trio From Hell

Pa u l Ba n k s + Aske Jacoby 23.september kl.20.00

Iiro Rantala New Trio 24.september kl.20.00

He l g i + Ma ri e Fi s k er

30.september kl.20.00

Guy Forsyth

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet Vi ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, Odense

Se hele programmet og køb dine billetter på WWW.POSTENLIVE.DK 37

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk Foto: Presse og Formidling, SDU

Mød en ansat:

I dette nummer af RUST står rektor skoleret for en række seriøse spørgsmål. Jens Oddershede er 64 år, gift og har to børn. Rektor har siddet på posten siden 2001. 1. Hvad består dit job som rektor på SDU

6. Hvad synes du om de studerende på SDU?

egentlig i?

Svar: Uden studerende vil der ikke være noget

Svar: Jeg har det overordnede ansvar for alle beslutninger på universitetet, hvilket reelt

betyder, at jeg tager mig af det, som ingen

andre tager sig af – både stort og småt. Jeg kan

universitet, og jeg synes de bliver bedre og bedre for hvert år der går!

7. Hvad foretrækker du, kvindelige eller

også beskrive mit job ved at bruge det udtryk,

mandlige studerende og hvorfor?

man brugte til at beskrive sit job. Han skulle

lige studerende af begge køn.

som den tidligere præsident i USA, Harry Truifølge overleveringerne have haft et skilt på sit

skrivebord, hvorpå der stod: ” The bug stops here”.

2. Hvordan har du det med at være overmagten på universitetet? Svar: Jeg er meget glad for mit job. Jeg må

have et af de bedste job i Danmark – men jeg føler mig bestemt ikke som overmagten. Derimod føler jeg mig som talsmand for alle studerende og ansatte ved Syddansk Universitet.

3. Kan du mærke at du er hævet over de andre her på stedet? Svar: Jeg er i hvert fald ikke hævet over andre

på SDU, og sådan ønsker jeg heller ikke at blive opfattet – eller behandlet.

Svar: Jeg synes om engagerede og videbegær-

8. Hvor ofte spiser du i kantinen? - Kan du lide maden?

Svar: Det er ikke så tit, jeg får mulighed for at benytte universitetets kantiner – men med min

begrænsede indsigt i emnet, er jeg godt tilfreds med maden.

9. Hvordan synes du at dine kollegaer går klædt? - Har du overvejet at indføre dresscode?

Svar: Man behøver vel ikke at indføre en dresscode på et universitet. Kan man ikke genkende en universitetslærer, når man møder en på gaden?

10. Hvor ofte bliver studerende sendt op på rektors kontor?

4. Hvilket fakultet er din favorit og hvorfor? Svar: Mit favoritfakultet er det fakultet, som

gør mest for at skabe gode rammer og et godt studiemiljø for deres studerende.

Svar: På SDU har vi kun veltilpassede studerende, så det er aldrig nødvendigt at sende dem op til rektor.

11. Skal studerende have mere i SU? 5. Hvad ville du læse, hvis du skulle starte på en uddannelses nu og hvorfor? Svar: Jeg studerede fysik og kemi, og det var - og er - fag jeg sætter meget højt, så jeg ville

Svar: Danmark har vel den højeste SU i ver-

den, og det ser jeg ingen grund til at ændre på. 12. Hvad synes du om forslaget: Rektors løn

nok starte forfra med naturvidenskab, måske

til de studerende, rektor på SU?

beskæftigede mig mest med, selv om vi ikke

vel ikke være modstander af det forslag?

med nanoteknologi, som reelt var det, jeg

brugte denne betegnelse, da jeg startede på mit

studium. Men først og fremmest skal man stu-

Svar: Hvis det gavner universitetet, kan man

13. Har du et par ord fra rektoren til de stu-

dere noget, man brænder for, så det ville også

derende her til sidst?

forfra igen – faktisk en ganske behagelig og

dere, som jeg var – og om nogle år er det

være mit udgangspunkt, hvis jeg skulle starte

Svar: Jeg håber, I bliver lige så glade for at stu-

interessant tanke!

måske af jer, der sidder i min stol og glæder sig

over, at være med til at give jer den bedste livsforsikring, man kan anskaffe sig – en god uddannelse!

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Karen Straarup Møller, kamoe08@student.sdu.dk og Jens Thorborg, jetho08@student.sdu.dk

Bagsiden med løg på

Bagsidenfårsinegenpraktikant. ForførstegangiRUSTshistoriefårbagsidensinhelt egenjournalistpraktikant.Han,jadeternemligenhan, kangodtlideatsaveitræogbankesøm,såderforbliver enafhansarbejdsopgaveratståforen”gør-det-selv”brevkasse.Vivilendnuikkeløftesløretfor,hvemhaner.I månemligventespændi i ngindtioktober l hvor , voresnye praktikant tiltræder sin stilling. På vegne af bagside-redaktionen Jon Gyldenkærne

To violer stod og så yndige ud. - Jeg elsker dig, sagde den ene viol til den anden. - Jeg elsker også dig, sagde den anden viol til den ene. - Skal vi så ikke se at få fat i en bi?

Kok-elev en kom hjem fra eksamen , og hans foræld re spu rgte in teresseret dan det v , hvorar gået. Skidt, sa g d e h an dumpede . jeg i sk riftlig leverpost ej!

ron: s bagper På bussen e mand! ad fl , ung ig ganske m er as ka’ - De m trængsel fr ue. I den , ld y sk tyk d - Ja un gøre Dem at jeg skal e, g an rl ke fo De da ik

En læser har spurgt,

hvor mange der egentlig arbejder på dette

blad. Dertil kan vi svare: Cirka halvdelen...

Det muntre hjørne – med Anker og Poul Erik

Denne måneds stjerner – af Jon Gyldenkærne September er en vidunderlig måned.

nen. Når dette forekommer, er det meget vigtigt,

Det er varmt, der er ofte stjerneklart, og derfor

at man i forhold til sig kærlighedsliv er mere

bliver mit arbejde så dejligt nemt.

påpasselig, end man plejer. Man kan let blive

Forleden så jeg for eksempel fem stjerneskud i

skuffet, brændt af eller komme i ulykke, som man

løbet af 10 minutter. Men jeg har nu også altid

sagde tidligere. Men på trods af Ravnens place-

været glad for smørrebrød. Hehe.

ring mener jeg stadig, at man skal tage en chance

Men tilbage til månedens stjerner.

af og til. Men igen – pas på derude på kødmarke-

Cassiopeia og Ursa Major er meget fremtræden-

det!

de, og det kan betyde mange ting. Men fordi at

Livet omkring arbejde, uddannelse og fritid ser til

månen står i femte hus, er det ikke til at tage fejl

gengæld lovende ud. For første gang i flere måne-

af, at september måned bliver en måned, som

der møder du for alvor nye mennesker, hvilket for

ikke bliver god for pengepungen. Uforventede

det første gør at din vennekreds bliver større,

udgifter rammer din økonomi. Jeg ser blå blink

men også at du bliver inviteret til flere fester. Her

og cykler. Det kan være et tegn til at man skal

vil jeg så lige lede tankerne tilbage på Cassiopeia

huske at overholde de fastsatte spilleregler i tra-

og Ursa Major, fordi der er ofte udgifter forbun-

fikken.

det med sjov og ballade. Det er dyrt at være popu-

Derudover er der meget tumult omkring Corvus’

lær – det husker jeg selv, fra da jeg gik på aften-

placering. Corvus er også bedre kendt som Rav-

skole.

RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

Minna Camara, micam08@student.sdu.dk

alive

Fyns bedste musikkalender På vores nye site albani.dk kan du se alle de fede koncerter På fyn, dele dem med dine venner, købe billetter og tilføje dem direkte til din kalender. vi har også lavet en blog, hvor der vil være eksklusive interviews med kunstnerne, anmeldelser og meget mere. nå ja... så er der også månedlige konkurrencer hvor du kan vinde viP billetter, øl og andet godt. god koncert!

albani.dk