Rust magasinet september 2012 by RUST Magasinet

SEPTEMBER 2012

RUST

Nr. 5 • 2012

INDHOLD

4 6 8

VELKOMMEN TILBAGE OG VELKOMMEN TIL HINDBÆRROULADE, HÅNDBAJERE OG HEKTISK STUDIESTART

Studiestarten kan være en rutsjebanetur af spænding, eufori og kaos. MØNSTERBRYDER, DET ER IKKE LET

Mange har svært ved at tilpasse sig livet som universitetsstuderende. Men på Aalborg Universitet har man gode erfaringer med at fastholde ”mønsterbryderne”.

10 14 16 18

”STUDIET ER IKKE DRØMME. DET ER HÅRDT ARBEJDE” Mange nye studerende bliver overraskede over indholdet på deres studier. DET KORTE AF DET LANGE

Tre hurtige om dette års ansøgning og optag på de videregående uddannelser. SKAL DET KOSTE PENGE AT LÆSE PÅ UNIVERSITETET?

Tænketanken DEA forsøger at sætte gang i en upopulær debat. MARKEDSFØRING UNDER LUP

Universiteterne bruger millioner af kroner på at tiltrække de rette studerende. Enhedslisten vil se nærmere på udgifterne.

UBALANCE I UDDANNELSESSYSTEMET

De danske erhvervsuddannelser er upopulære som aldrig før. Men industrien kan ikke holde til, at vi alle sammen vælger gymnasiet og de videregående uddannelser.

MENINGERNES EFTERSMÆK

Pia K. Elsket af mange. Forbandet af endnu flere. En partiformand trækker sig tilbage efter 17 år i ringen.

EN DIREKTE OG BEDRE INFORMATION

Som en journalistikkens Madonna har studiemagasinet RUST haft mange ansigter. Vi giver et historisk tilbageblik.

TERPER TIL KONCERTER

Bandet Jetsi Kain er på vej til at bryde op af undergrunden. Deres øvelokale ligger dog stadig dybt under jorden.

TELEGRAM FRA EN CAMPUSBY

RUST har spurgt en studerende fra SDU i Esbjerg, hvad der kendetegner et godt studiemiljø.

3-2-1 TIL SOFAEN SDU-studerende Stina Mickiewicz Larsen og håndboldspiller Lotte Grigel giver et par kulturelle tips.

PÅ TVÆRS AF ATLANTEN

Livet som studerende kan til tider føles stresset. Men prøv at sammenligne din arbejdsuge med Alan Montelongo, der studerer engelsk på Harvard i USA.

38 2

TANDLÆGE Har du “lommesmerter”...?

STUDIERABAT

PÅ BIOGRAFTUREN! Tag STUDIEKORTET

MED, når du går i BioCity.

MANDAG TIL TORSDAG slår vi nemlig EN 10’ER AF BILLETPRISEN.

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Rigtig god fornøjelse i ODENSES STØRSTE BIOGRAF med 9 sale og en hyggelig café!

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense Banegård Center · biocity.dk

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUST

Nr. 5 • 2012

VELKOMMEN TILBAGE OG VELKOMMEN TIL

Et nyt semester er skudt i gang. Denne gang med flere studerende end nogensinde før på de videregående uddannelser. Det tegner godt for Danmarks fremtid, at så mange unge har lyst til at uddanne sig. Men det høje optag kræver også, at universiteterne udviser stor ansvarlighed, at politikerne viser vilje til at holde deres løfter, og ikke mindst at vi hver især tager os godt af hinanden. Mere om det længere inde i bladet. Velkommen tilbage efter en velfortjent sommerferie, velkommen til alle de nye studerende, og velkommen til semestrets første nummer af RUST. Du sidder med det månedlige magasin for Syddansk Universitets studerende i hånden. Vi er til for dig, og vi tilskynder alle studerende til at bidrage eller kontakte redaktionen, hvis der er noget, du mener, vi bør beskæftige os med. I dette nummer har vi skruet op for de studierelevante artikler. Vi skriver blandt andet om aktuelle tendenser inden for uddannelsespolitik, guider til en god studiestart, og vi ser nærmere på, hvad der karakteriserer et godt studiemiljø. Desuden kan du læse vores faste portræt. Denne gang er hovedpersonen en af de mest markante og kontroversielle skikkelser i dansk politik gennem nyere tid. Vi har taget billeder i studiet med undergrundsbandet Jetsi Kain, og vi giver dig en usædvanlig kulturguide til september måned. Alt det og meget andet kan du læse i denne måneds magasin. Husk også at tjekke RUST ud på Facebook, eller find os på rustonline.dk. Tilbage er kun at sige endnu engang velkommen, pas godt på jer selv og hinanden, og husk at stemme til universitetsvalget i efteråret. Sebastian Abrahamsen

Sebastian Abrahamsen Ansv. chefredaktør

Christian Birk Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen Redaktør

Mads Frimann Redaktør

Nina Aagaard Redaktør

Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Carolina Marie Segre Høyer

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

Studiepris

13. september kl. 20:00

Thee Attacks

Studiepris

14. september kl. 21:00

The Foreign Resort + Nightmare Air (US) Studiepris

22. september kl. 21:00

BigBang (NO)

27. september kl. 20:00

Studiepris

Outlandish

21. september kl. 21:00

Specktors + DJ sæt

Studiepris

The Asteroids Galaxy Tour

04. oktober kl. 20:00

Studiepris

29. september kl. 21:00

The Blue Van

Studiepris

05. oktober kl. 21:00

17. oktober kl. 20:00

Royal Southern Brotherhood (US)

Complicated Universal Cum + Stella Blackrose

m. Cyril Neville

Studiepris

14. september kl. 21:00

Naja Rosa

22. september kl. 21:00

Danjal

Studiepris

29. september kl. 21:00

Le Funk Mystique

27. september kl. 20:00

Mads Bjørn

Studiepris

04. oktober kl. 20:00

n*grandjean

20. oktober kl. 21:00

Jonas Alaska m/band (NO)

Køb dine billetter på Postenlive.dk og Dexter.dk

RUST

Nr. 5 • 2012

Studiestarten kan være nervøs, hård og fuld af bekymringer, men for de fleste er det en god oplevelse. Og så er det med at huske på, at der er flere som en selv. Og at der er nogen at tale med.

Hindbærroulade, håndbajere ”Så en vis grad af ensomhed og afsavn, det skal man acceptere, opfatte som noget naturligt, og noget som man ikke behøver være bange for” Rune Mastrup, studievejleder, VejledningsCentret.

HVOR HURTIGT KAN MAN FORTÆRE EN HINDBÆRROULADE? Svaret fik du måske på din rustur. Hvis du altså var af sted. Men udover det aflange stykke bagværk fik du også et indblik i studiet, dine nye studiekammerater, og det liv du skal føre de næste par år. Det var måske lidt nervøst, måske kendte du slet ingen, eller måske havde du allerede mødt nogen på et højskoleophold forinden, og måske drak du dig så fuld den første aften, at du stadig nu er lidt pinligt berørt over din optræden på rusturen. Ikke alle finder deres bedste ven på rusturen, og nogen har måske ikke fået så meget ud af turen andet end lidt praktisk information om studiet, et par hyggelige dage og en slem omgang hovedpine. Alligevel er studiestarten – og rusturen vigtig. Men det nye liv på universitetet er også andet end importerede dåseøl og langtidsholdbare hvedemelsprodukter. DU ER VELKOMMEN Fra Syddansk Universitets side bliver der lagt en hel del arbejde i opstartsugerne. Rusturen er underlagt regler, således at der også bliver lagt vægt på det faglige. Du har fået et velkomstbrev, der fortæller dig om institutionen og de forskellige muligheder, der er her, og sidste år blev der tildelt ekstra ressourcer, så de studerende kommer i centrum. Det sidste kommer vi tilbage til senere.

”Vi vil gerne have, at de studerende føler, at vi gør det, vi siger; møder dem i øjenhøjde og tager dem alvorligt”, Per Christian Andersen, studiechef, SDU 6

Når alle de praktiske ting er overstået, når du har fået dit skema, din SU, dit studiekort og dit log-in til netværket, kan du gå i gang med at studere. Men selvom det lyder kedeligt med plastickort og studiemail, er det vigtigt, forsikrer Per Christian Andersen, studiechef på Syddansk

Universitet. For det er med til, at man føler sig hjemme. ”Vi vil jo gerne have, at de studerende får det indtryk, at de er velkomme. At vi er glade for at se dem. Vi vil gerne have, at de studerende føler, at vi gør det, vi siger; møder dem i øjenhøjde og tager dem alvorligt”. Alt dette bliver der lagt tryk på af studiechefen, for den positive studiestart er nemlig ”rigtig, rigtig vigtig”.

”JEG SKAL TIL EKSAMEN, OG ALLE HAR LÆST. UNDTAGEN MIG” Selvom den positive studiestart er ønskværdig for alle studerende, er det ikke alle, der lige problemfrit kommer igennem det første stykke tid som ny på universitetet. Per Christian Andersen nævner selv, at mange i opstartsforløbet bliver i tvivl, om de nu har valgt det rigtige. Studerende med den slags og lignende bekymringer kan få hjælp hos VejledningsCentret. Her er man godt forberedt, for vejlederne oplever, at der er mange lighedstræk mellem de studerende og de problemer, de slås med. Det er først hen i efteråret, at der bliver rigtig travlt hos vejledningsgruppen. Her har den første eufori typisk lagt sig, eksamenerne nærmer sig med hastige skridt, og virkeligheden indfinder sig så småt. Så når dagene bliver kortere, spreder usikkerheden sig hos de studerende, men det er ikke altid, at de selv kan forklare, hvad der er galt. ”De har tit svært ved at sætte ord på det. Men det bunder tit i usikkerhed. Vi hører tit den der, ’Jeg skal til eksamen lige om lidt, og jeg har ikke læst noget som helst. Men alle de andre, de har sikkert læst det hele’”, fortæller Rune Mastrup, studievejleder hos Vejledningscentret.

RUST

Nr. 5 • 2012

og hektisk studiestart ACCEPTÉR ENSOMHEDEN Overgangen fra gymnasiet, handelsskole eller et sabbatår kan i det hele taget godt være lidt svær. Én ting er, at man skal vænne sig til at gå til forelæsninger og have et mere ustruktureret skoleforløb, end man er vant til. En anden ting er, at man må se i øjnene, at man ikke længere er den eneste, der er skarp til tredjegradsligninger, antik filosofi og det periodiske system. ”Pludselig finder man ud af, at man er en del af massen og det der ”wake-up call”, det er hårdt. Man var vant til, at man var den, der var dygtig bogligt, men nu er man så ikke den eneste. Så spørger de jo sig selv, ’hvem er jeg så’?”, siger Trine Fenger, der er Rune Mastrups kollega i vejledningscentret. Vejlederne lytter, men en god social kontakt med ens medstuderende er af afgørende betydning for de fleste. Rune Mastrup og Trine Fenger opfordrer til, at man taler med de andre om ens bekymringer, for ofte er man ikke den eneste, der har nogle vanskeligheder på studiet. Og så er det måske ikke så farligt at omfavne usikkerheden. ”Det er også noget med at acceptere, at der lige går et par uger eller en måned, hvor man ikke har styr på det. Ikke har styr på byen og vennerne. Så en vis grad af ensomhed og afsavn, det skal man acceptere, opfatte som noget naturligt, og noget som man ikke behøver være bange for”, siger Rune Mastrup. DE STUDERENDE I CENTRUM Sidste år besluttede Syddansk Universitet at afsætte 35 millioner til at styrke uddannelserne og studiemiljøet. Herigennem fødtes projektet ”De Studerende i Centrum”. Der skal fokuseres på det studerendes trivsel og på at styrke deres tilhørsforhold til institutionen.

Af Christian Birk

Formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, håber, at nogle af pengene bliver øremærket til at styrke foreningslivet, for hvis studiestarten udelukkende er baseret på rusturen, bliver alle ikke tilgodeset. ”De nye studerende skal have et slægtskab med universitetet. Det kan man skabe igennem foreningslivet, på tværs af studierne. Særligt på de små studier er det jo heller ikke sikkert, man finder nogen, man klikker med, og så er det essentielt, at der er mulighed for at skabe noget socialt ad andre veje”. Syddanske Studerende er i tæt dialog med universitetet om fordelingen af midlerne, og indtil videre føler de, at de er lydhøre. Universitetet bakker op om at skabe et tættere bånd til foreningslivet og opfordrer til, at man eksempelvis deltager i film- eller skakklubben. ”Vi har en meget stor opgave i at integrere og understøtte, men de studerende har også et ansvar”, siger rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede. Og så var der lige det med rouladen. På min egen rustur fik jeg den ned på 12 sekunder. ■

STØTTE & VEJLEDNING: SPS-vejlederne: Vejledning til dig der har en permanent fysisk eller psykisk lidelse. Kan kontaktes på 6550 18 00 eller på sps@sdu.dk Vejledningscentret: Vejledning til dig, der vil have besvaret studierelaterede spørgsmål. Åbent alle hverdage fra 1014. Kan kontaktes på 6550 1052 eller på vejledning@sdu.dk Studenterrådgivningen: Vejledning til dig, der er i tvivl, om du har valgt det rette studie. Åbent mandag til torsdag fra 9-15, fredag 9-13. Kan kontaktes på 7026 7500 eller på odn@srg.dk

”Særligt på de små studier er det jo heller ikke sikkert, man finder nogen, man klikker med, og så er det essentielt, at der er mulighed for at skabe noget socialt ad andre veje” Peter Lykkegaard Hansen, formand, Syddanske Studerende.

De faglige vejledere: Vejledning til dig, der har spørgsmål vedrørende det faglige indhold på dit eget studie. De enkelte faglige vejledere og deres træffetid kan findes på de enkelte studiers hjemmesider.

RUST

Nr. 5 • 2012

Mønsterbryder, det er ikke let

Af Christian Birk

SDU og Aalborg Universitet er danmarksmestre i mønsterbrydere, men på SDU er frafaldet større end i Aalborg. Det er ikke nemt at bryde mønstret, men det er heller ikke sådan lige at organisere et universitet.

det arbejde, de gør i Nordjylland, skal man ikke regne med en organisatorisk revolution på SDU. ”Vi udveksler jo ideer med Aalborg Universitet. Men jeg tror ikke, vi kan kopiere det. Det ville der heller ikke komme noget godt ud af”. I stedet sætter man sin lid til projektet ”De studerende i centrum”. Igennem det vil man styrke studiemiljøet, og her til studiestart har VejledningsCentret planer om en række arrangementer, hvor man vil række ud til dem, der er nye på universitetet. Og så ville det bestemt heller ikke gøre noget, hvis man modtog en økonomisk håndsrækning fra Christiansborg. ”Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle ressourcer til nogle forløb, hvor vi særligt sætter fokus på det første halve år. For vi ved, at der er større chance for, at de fortsætter, hvis de overlever det. Og hvis regeringen vil nå målsætningen om, at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse, så er det altså særligt her, der skal sættes ind”.

Der er en stor chance for, at du er det selv. Elme. 57 procent af de humanistiske kandidater ler måske din sidekammerat i auditoriet, eller afslutter deres uddannelser på normeret tid. hende der lige har smidt tre kartofler op på talTil sammenligning ligger tallet på 13 procent lerkenen i kantinen. Et forsigtigt bud lyder på på Københavns Universitet. Desuden oplever 65 procent. Så mange af de studerende på Sydman ikke det samme frafald blandt mønsterdansk Universitet er mønsterbrydere, førstebryderne som på landets øvrige universiteter. gangsakademikere Måske skal forklarineller hvad man nu ”Hvis de oplever at løbe hovedet mod gen på successen finkalder dem. Det des dybt nede i den muren og ikke at kunne knække er studerende, der nordjyske muld. Ifølge koden med at gå på universitetet, så kommer fra hjem, studiechef på Aalborg er sandsynligheden for, at de dropper Universitet, Preben Søhvor mor og far ikke ud desværre relativt stor” har nogen akaderensen, er Aalborg et Per Christian Andersen, studiechef, SDU akademisk u-land, og misk baggrund. Men det, at være derfor har man været 60 PROCENT SKAL HAVE EN mønsterbryder, er ikke uden bivirkninger. Flere nødt til at indrette strukturen derefter. Der bliVIDEREGÅENDE UDDANNELSE af dem oplever nemlig en del startvanskeligver i høj grad lagt vægt på de praktiske opgaver, I foråret præsenterede regeringen en række heder, når de begynder på universitetet. Det så teorien er et nytteredskab og uden nogen planlagte investeringer på uddannelsesområkan aflæses på frafaldsstatistikkerne, hvor mønselvstændig værdi. det. Frem til 2020 skal der bruges 3,5 milliarder sterbryderne optræder lidt flere gange end de ”Vi har forsøgt at fjerne alt det finkulturelle og kroner på at få flere i gang med en videregående studerende, der har akademikerforældre. I hvert gjort det til en arbejdsplads. Vi fokuserer på, at uddannelse. 95 procent af en ungdomsårgang fald på SDU. de ikke skal læse om noget, men til noget. Det skal have en ungdomsuddannelse, 60 procent ”De er meget mere sårbare. Fordi deres skal være sådan, at smeden fra Dronninglund skal have en videregående uddannelse og 25 forældre ikke har kendskab til institutionerne, kan sige til sin søn, ’Okay sønnike, prøv du bare procent en lang videregående uddannelse. har de ikke den samme fortrolighed og føler det her. Det er måske ikke så farligt’”, forklarer ikke den samme sikkerhed som de studerende Preben Sørensen. med akademisk baggrund”, siger Martin D. Og det er ingen tilfældig”Frafaldet og den generelle tilfredshed blandt mønsterMunk, der er professor på Institut for Statskundhed, at Aalborg Universitet bryderne handler mere om, hvordan studiet er organiskab ved Aalborg Universitet. har oplevet disse positive seret og ikke lige så meget om den sociale baggrund”, På SDU ved man fra erfaring, at de første måresultater. For hvis man skal Martin D. Munk, professor, Aalborg Universitet. neder er særligt svære for mønsterbryderne. have held med at integrere De har ofte ikke den store selvtillid hvad anmønsterbryderne, kan det Hos Socialdemokraterne har man stor fokus går livet som studerende og føler sig generelt godt betale sig at tænke over, hvordan uddanpå at få flere af de såkaldte mønsterbrydere usikre på, om de overhovedet hører til på en nelserne er tilrettelagt. i gang med en videregående uddannelse. I videregående uddannelse. ”Frafaldet og den generelle tilfredshed hvert fald hvis man spørger Rasmus Prehn, der ”Hvis de oplever at løbe hovedet mod mublandt mønsterbryderne handler mere om, er formand for Udvalget for Forskning, Innovaren og ikke at kunne knække koden med at hvordan studiet er organiseret og ikke lige så tion og Videregående Uddannelse. gå på universitetet, så er sandsynligheden for, meget om den sociale baggrund. På de klasStår det til ham, finder man gerne nogle flere at de dropper ud desværre relativt stor”, siger siske universiteter har de det sværere, fordi de midler til særligt denne gruppe. Per Christian Andersen, studiechef på Syddansk studerende er overladt mere til sig selv. Møn”Jeg kunne godt tænke mig, at vi politisk lagUniversitet. sterbryderne kræver mere vejledning og flere de en strategi for at bryde den sociale arv. Vi skal lærere”, siger Martin D. Munk. DET ER IKKE SÅ FARLIGT være ambitiøse både fra universiteternes side, EN ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING fra samfundets side og fra politisk side. Nu håPå den anden side af Lillebæltsbroen og små ber jeg, vi kan søsætte nogle forskningsprojek200 kilometer nordpå ligger Aalborg UniversiSelvom mønsterbryderne fylder lidt mere i ter, hvor man undersøger det her, undersøger tet. Her er ca. 80 procent af de studerende uden frafaldsstatistikkerne på Syddansk Universitet hvem der har succes, hvad de gør, og så må vi akademisk ophav. Samtidig har de nordjyske i forhold til i Aalborg, og selvom Per Christian tage de nødvendige politiske beslutninger”. ■ studerende den korteste studietid herhjemAndersen gerne vil indrømme, at han misunder

BYENS S C E N E R - S Ø N D E R B O R G

BYEN LEVER!

ion ls A il t n e m m o lk Ve i Sønderborg

Din koncertsal i Alsion er mange ting... ...den er blandt andet Mick Øgendahl og en ordentlig gang SPAS

Fredag den 9. november 2012 ...men den er også en af Europas bedste, når det gælder klassisk symfonisk musik og er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. Find Concert Student Club på Facebook og læs mere om dine muligheder i Alsion Byens Scener Sønderborg – Byen lever!

w w w . s o n d e r b o r g 2 0 1 7. d k

RUST

Nr. 5 • 2012

Er det mor, far, ens veninde eller karaktererne fra gymnasiet, der skal afgøre, hvad man skal læse? Erfaringerne fra studievejledere på universiteterne tyder på, at andre faktorer end de studerendes egne interesser spiller ind, når der skal vælges studie. Men det kan ende med at blive dyrt for både den studerende – og for samfundet.

”Studiet er ikke drømme. Det er hårdt arbejde”

Af Christian Birk

Flere af de nye studerende på universiteterne herhjemme har ikke sat sig godt nok ind i indholdet på deres studier og i universitetslivet som helhed. Desuden vælger de ofte efter råd fra forældre, venner og efter de mest prestigetunge uddannelser. Sådan lyder erfaringerne fra de danske universiteters studievejledere. RUST har lavet en undersøgelse blandt fem danske universiteter, og her er meldingen den samme: En række af de nye studerende har andre bevæggrunde end det faglige indhold, når de vælger studie, og så ender det altså ofte med, at de bliver overraskede, når de kommer i gang. Det betyder, at nogle af dem havner i frafaldsstatistikkerne. ”Hvis man har valgt sin uddannelse, fordi ens forældre synes, det lyder fornuftigt, og fordi man synes, det er rart ikke at få kritiske bemærkninger til familiefesten, så kan det altså blive svært at finde motivationen, når lokummet brænder, og eksamen trænger sig på”, fortæller Rune Mastrup, studievejleder i Vejledningscentret ved Syddansk Universitet. Men hvis man har fået det rette eksamensgennemsnit i gymnasiet, kan det måske virke særligt befordrende at bruge det til at komme ind på den uddannelse, man selv – og ens forældre – havde forestillet sig. ”Det er meget ofte, fordi der er prestige i

de uddannelser, de vælger. Dem med de rigtig høje snit, de kommer så ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De sværest opnåelige studier. Men de uddannelser er altså ekstremt forskellige. ’Men man skal jo bruge sine karakterer til noget’. Den hører vi tit”, siger Trine Fenger, studievejleder i Vejledningscentret. DET ER IKKE KUN DE STUDERENDES SKYLD Selvom man måske har været glad for et enkelt fag i gymnasiet, er det ikke ensbetydende med, at man skal vælge det på universitetet. For der er stor forskel på at læse et fag på gymnasiet og på universitetet, hvor man ofte skal beskæftige sig med det i halvdelen af ens vågne tid. ”Det kan jo godt være, at man syntes, at psykologi på C-niveau på HF var meget sjovt, men der er altså meget stor forskel på psykologi på universitetet og på HF”, siger Claus Nielsen, studiechef og ansvarlig for området Vejledning og Optagelse ved Københavns Universitet. Sådan en tankegang kan man godt genkende fra nogle af de aarhusianske studerende på Aarhus Universitet, hvor flere af dem bliver overraskede over den generelle struktur på et universitet og i særdeleshed forandringen fra gymnasiet. Men det er altså ikke kun de studerendes skyld. I hvert fald ikke hvis man spørger Johannes An-

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

annonce_210x148.indd 1

09/03/12 14.13

S T D N A BR

ag d s r to r e v h e tr n e Fri kl. 17-21 i events r – deltag

Se alle udstillinge

ed n å m r e v h ts n e v E – hva’ sker der?

ng og Følg brandts.dk/u by... Brandts’ d e ir sp n ’I k o o b Face

Foto fra Torsd

arts 2011 agslounge 10. m

ance  rm o rf e P  ik s u M  Samtidskunst  t  Sansebar s n u k to o F  ts n e Ev mixeren  ie d e M  e g n u lo s  Torsdag

,5 3 1 r. k h c n u r B & Kunst up dts – og sn n ra B le e h l ti g n a Få adg ch på en af n ru b r e ll e h ic w d en san Passage. cafeerne i Brandts

RUST

Nr. 5 • 2012

“Studiet er ikke drømme. Det er hårdt arbejde”

”Dem med de rigtig høje snit, de kommer så ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De sværest opnåelige studier. Men de uddannelser er altså ekstremt forskellige” Trine Fenger, studievejleder, VejledningsCentret.

dersen, lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han mener især, at universiteterne bør påtage sig en del af ansvaret. ”De studerende har naturligvis selv ansvaret for at sætte sig ind i uddannelserne. Men overgangen fra at være passiv elev på gymnasiet til at være studerende på et universitet er altså meget svær, og universiteterne er slet ikke gode nok til at lære de nye studerende, hvordan det er”. DET ER HÅRDT ARBEJDE Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, medgiver at universitetet har en opgave, der skal løses. I den henseende peger han dog på, at man specifikt på SDU har forsøgt at være imødekommende for eventuelle ansøgere. For eksempel tilbyder man muligheden for at ”Prøve en studiedag”. Her kan man komme ud og snuse til undervisningen på SDU, møde elever, undervisere og forskere.

at de studerende partout skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. ”Vi deler ikke begejstringen for, at man skal hurtigt igennem systemet. Vi vil ikke have hurtige studerende, men dygtige studerende”. DET AFKLAREDE VALG I 2011 udsendte Center for Ungdomsforskning rapporten ”Hvor blev drengene af”. I den blev det blandt andet undersøgt, hvad der spiller ind, når de unge skal tage beslutning om deres videre færd efter endt ungdomsuddannelse. Desuden viste rapporten, at pigerne ofte følte et pres fra blandt andet forældre for at komme videre i uddannelsessystemet, mens drengene gerne ville have tid til at ”finde sig selv”, inden de skulle i gang igen. ”Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man får lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget

”Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man får lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget vægt på de planlagte og instrumentelle valg” Camilla Hutters, professor, Aarhus Universitet. Når det så senere kommer til udvælgelsen af studie, så har de studerende dog det overordnede ansvar ifølge Jens Oddershede. Og i den udvælgelsesproces giver rektor ikke meget for betegnelsen ”drømmestudie”. ”Det er vigtigt, at processen bliver baseret på det faglige og ikke på drømmerier. Vi tilbyder studier, og det er hårdt arbejde. Vi tilbyder ikke drømme”. I landsorganisationen Danske Studerendes Fællesråd er man enig i, at de studerende har et ansvar, men det skal de ikke stå ikke alene med. Formand, Torben Holm, mener, at opgaven med at vejlede de studerende må løses i fællesskab. De studerende skal bruge mere tid på at sætte sig ind i uddannelserne, universiteterne skal blive bedre til at bistå de studerende, og så ville det heller ikke gøre noget, hvis politikerne skruede ned for snakken om,

vægt på de planlagte og instrumentelle valg”, siger Camilla Hutters, udviklingsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning, der også er medforfatter til rapporten. Hun efterlyser dertil en bedre understøttelse. Både vejledningsmæssigt og politisk. Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, er enig i, at det ikke skal være slavepisken, der taler, og hun er også villig til at se på, om der kan frigives ressourcer til mere og bedre vejledning på universitetet, men problemet kan ikke udelukkende løses fra Christiansborg. ”De studerende skal også være klar over, at det har nogle konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis de vælger forkert for ofte. Og så er det altså vigtigt, at mor og far bliver opmærksomme på det forventningspres, de nogle gange kan påføre deres børn”. ■

Garanti for gåsehud

Oplev bruset fra det store symfoniorkester Symfoniorkestret skal opleves i koncertsalen – et rum udenfor digital rækkevidde, hvor man kan give sig hen i oplevelser, der sidder i kroppen længe efter koncertens sidste toner har lydt. Et symfoniorkester kan på få sekunder sætte dig i en given stemning. Koncerter med Odense Symfoniorkester giver adgang til de helt store musikoplevelser, hvor orkestret nærmest spiller taget af Koncerthuset – men også muligheden for at forholde sig til alt det, den klassiske musik også har at byde på: nærvær, koncentration, dybde – og gåsehud.

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

Studie- og ungerabat 65% Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

d. u t S / ung

8 8 2 2

odensesymfoni.dk

kr 0-250

pris 9 rmal

kr.

Billettelefon 63121314

RUST

Nr. 5 • 2012

Det korte af det lange Rekordernes år Både på OL-banerne i London og hos Den Koordinerede Tilmelding i København har det været et rekordernes år. Med over 80.000 ansøgere til landets videregående uddannelser er der for fjerde år i træk blevet sat ansøgerrekord. Ud af de mange ansøgere har mere end 60.000 fået plads i undervisningslokalet. Endnu en rekord. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm, glæder sig over, at så mange har lyst til at tage en videregående uddannelse. Men der er en bagside af medaljen, mener formanden. Ifølge ham har især universiteterne vigtigere ting at fokusere på end at øge optaget. ”Det, vi desværre bare må konstatere, er, at der er så store vanskelligheder med kvaliteten på universiteternes uddannelser, at det er ved at være lidt halvfarligt for forsvarligheden. Vi hører for mange eksempler på studerende, der har mellem fem og otte timer om ugen i gennemsnit henover et semester. Det er simpelthen bare ikke nok. Forskerdækningen på

De dystre udsigter? Med dette års rekordoptag har universiteterne efterhånden opfyldt regeringens målsætning om, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse. Vi skal leve af viden, og uddannelsesniveauet skal højnes, lyder mantraet. Et hurtigt kig på ledighedstallene maler dog et dystert beskæftigelseslandskab for de unge akademikere. I juni i år var 28,7 procent af de nyuddannede kandidater arbejdsløse. Det er det højeste tal, der nogensinde er registreret hos fagforeningen Akademikernes Centralorganisation. Men de nye studerede skal ikke fortvivle, mener forskningsordfører for Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen. ”Der er forsvundet rigtig mange jobs i forbindelse med krisen, men jeg er sikker på, at vi får brug for de her højtuddannede. Men vi skal også tænke lidt anderledes. Vi skal have mange

uddannelsen bliver også mindre og mindre”, siger Torben Holm. Han mener, universiteterne risikerer at bryde loven, som sikrer de studerende en vis mængde forskningsbaseret undervisning. Han bakkes op af en rapport, som Rigsrevisionen udgiver i løbet af efteråret. Her vil det fremgå, at nogle studerende på især humaniora og samfundsvidenskab modtager for lidt og for dårligt kvalificeret undervisning.

Derfor opfordrede Torben Holm tidligere på året universiteterne til at vente med at øge optaget og fokusere på at løse udfordringerne omkring kvaliteten. Men det er ikke den rette løsning, mener formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede. ”Vi er forpligtet til at give samme grad af forskningsbaseret undervisning til de nye studerende, der kommer. Men det forudsætter selvfølgelig, at Folketinget og regeringen lever

op til det løfte, de har givet om at finde flere penge, hvis vi optager flere studerende”, siger Jens Oddershede. ”Det problem, som Rigsrevisionen påpeger, skal løses uafhængigt af optaget. Det skal løses for de midler, vi har. Og det er vi allerede i færd med at gøre på de danske universiteter. Vi skal levere det, vi har fået penge til”. Det kan betyde nedskæringer og omprioriteringer på nogle universiteter, mener Jens Oddershede. Men ”problemet kan ikke afhjælpes ved at undlade at optage studerende”, understreger han. Både Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som har haft de største problemer med den manglende undervisning, har nu lavet planer for, hvordan man hæver niveauet. På SDU har ledelsen fortaget en intern undersøgelse, som viser, at de studerende på bacheloruddannelserne i gennemsnit modtager 12 timers forskningsbaseret undervisning om ugen. ■

flere af de unge med lange videregående uddannelser til at gå ud og skabe deres egne jobs, og vi skal også have mange flere små og mellemstore virksomheder til at se, at de har brug for akademikere”, siger hun. Det gør man blandt andet ved at oprette informationscentre for små og mellemstore virksomheder, mener Sofie Carsten Nielsen. Derudover skal det også blive nemmere for de studerende at sammensætte deres egen uddannelse, så de bliver mere fleksible i forhold til arbejdsmarkedet: ”Det skal være muligt at tage en mellemlang uddannelse på en professionshøjskole og så tage en overbygning eller et fag på et universitet. Det er lidt for besværligt i dag - også bare mellem universiteterne. Det vil gøre, at de i højere grad vil kunne gå ud og få et job, men også skabe et job. Vi kan altså ikke blive for kloge, og vi skal have flere med mere uddannelse, for det

er det, der skaber nye og flere jobs til mange af de her studerende”. Professor Palle Rasmussen, der blandt andet har forsket i uddannelse og arbejdsmarked ved Aalborg Universitet, ser også en lang videregående uddannelse som en god investering på trods af ledighedstallene. ”Indtil videre virker det til, at de langvarigt uddannede, der kommer ud, nogenlunde kan finde plads på arbejdsmarkedet. Og at der er et behov, og at det behov er voksende”, siger han. Han tror på, der kommer til at være jobs til de mange unge akademikere, fordi efterspørgslen også har det med at tilpasse sig udbuddet på længere sigt. ”Men man skal være klar over, at det er en kompleks proces, som også kræver støtte fra det offentlige i forhold til at opsøge og udvikle de her nye arbejdsmarkeder”, vurderer professoren. ■

IKKE DEN RETTE LØSNING

RUST

Nr. 5 • 2012

Vinderne af ansøgningsræset

Sommerens varme kartoffel - ansøgning og optag på de videregående uddannelser er blevet tærsket igennem mediemøllen til et punkt, hvor den efterhånden er begyndt at tage form som en slatten agurk. RUST opridser det vigtigste Af Sebastian Abrahamsen

Alle landets universiteter oplevede øget interesse fra ansøgerne i år. Dog lagde Aalborg Universitet og Syddansk Universitet sig forrest i feltet med en stigning på henholdsvis 17 og 16 procent, sammenlignet med 2011. De to universiteter har ellers traditionelt set stået i skyggen af mere populære studiebyer som Aarhus og København. Studiechef Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet glæder sig over dette års ansøgertal. De er et udtryk for, at Odense og Aalborg efterhånden er blevet reelle alternativer til de øvrige universiteter, mener han. ”Der er givetvis også nogen, der har valgt Aalborg og SDU til, fordi de måske ikke har så gode chancer for at komme ind i København. Men de er også begyndt at vælge os som første prioritet, og det er jo lidt nyt”, siger studiechefen. ”Førhen kunne det godt være, at de valgte os som femte prioritet og sagde, ’okay, hvis de fire første ønsker, jeg har, ikke bliver til noget, så kan jeg da altid have Odense som en back up’. Men det er ikke det, vi oplever i år”, tilføjer han. Formand for Rektorkollegiet og rektor på SDU, Jens Oddershede, er enig. Udover at udgøre et alternativ til storbyuniversiteterne mener Jens Oddershede desuden, at provinsuniversiteterne tiltrækker en ny gruppe af ansøgere, som tidligere ikke ville have søgt ind på et universitet. Det er en anden del af forklaringen på den voldsomme stigning. ”Vi får flere studerende fra miljøer, som tidligere ikke sendte deres unge til universitetet. Man kan også sige det på en anden måde; der er mere talentmasse at tage af i Syddanmark og Nordjylland end for eksempel i hovedsta-

den, for der er jo en meget større frekvens af unge, som går på universitetet”, siger Jens Oddershede. PAS PÅ MED OVERFORTOLKNING Blandt universitetsuddannelserne har især de mere erhvervsrettede uddannelser fået procentmæssigt langt flere ansøgere end sidste år. Samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniøruddannelserne ser ud til at have hittet blandt ansøgerne. Erhvervslivet har hungret efter flere ingeniører, og det ser ud til, at virksomhedernes bønner er blevet hørt blandt de studiesøgende. På landsplan har 12 procent flere søgt ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med 2011. Professor ved Institut for læring og filosofi ved Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, advarer dog mod at overfortolke tallene. Han fremhæver i stedet den langsigtede tendens, som er, at humaniora og sundhedsvidenskab tiltrækker flest ansøgere. ”For at sætte det i relief kan man sige, at de 13 procents fremgang for de tekniske uddannelser på universiteterne dækker over cirka 250300 mennesker. Fremgangen på humaniora er 400 mennesker, men det er så kun 6 procent, fordi humaniora er så meget større i forvejen”, forklarer Palle Rasmussen og konkluderer: ”Der er jo ingen tvivl om, at der stadig vil være et behov for folk med en højere teknisk uddannelse og højere naturvidenskabelig uddannelse og så videre, men når man ser på uddannelsesmønsteret på arbejdsmarkedet, så fylder folk, som ikke har den type kompetencer vældig meget”. ■

ANSØGNING TIL UNIVERSITETERNE I 2012 Aalborg Universitet 12.111 (17 procent) Syddansk Universitet 15.857 (16 procent) IT-Universitetet 1.083 (19 procent) Aarhus Universitet 23.813 (4 procent) Roskilde Universitetscenter 5.596 (5 procent) Københavns Universitet 27.889 (2 procent) Copenhagen Business School 14.019 (4 procent) Danmarks Tekniske Universitet 4.539 (5 procent) *Parentesen angiver den procentvise stigning i forhold til søgningen i 2011 Kilde: Den Koordinerede Tilmelding

RUST

Nr. 5 • 2012

Skal det koste penge at læse på universitetet? Tænketanken DEA mener, det kan blive nødvendigt med delvis brugerbetaling på kandidatuddannelser i fremtiden Af Sebastian Abrahamsen

HVOR ENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN? ”Jeg ville være villig til at acceptere en undervisningsafgift, hvis pengene gik ubeskåret til at løfte kvaliteten af min uddannelse”. Sådan spurgte tænketanken DEA i foråret en række danske kandidatstuderende. Resultatet blev, til tænketankens egen overraskelse, at 29 procent ville være villige til at acceptere afgiften. DEAs vicedirektør, Bjarne Lundager Jensen, tolkede det dengang som et udtryk for, at der blandt de studerende er ”større villighed til at højne kvaliteten, end man umiddelbart skulle tro”. Det er ikke første gang, tænketanken forsøger at sætte gang i debatten om brugerbetaling på universiteterne. Økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet har tidligere siddet som formand for en arbejdsgruppe under tænketanken DEA, og ifølge hende vil det blive svært at bevare en model for universiteterne, der udelukkende er finansieret gennem skatten. Spørgeskemaundersøgelsen gør dog ikke umiddelbart indtryk på formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm. Han tolker snarere resultatet som et udtryk for en slags desperation blandt de danske studerende.

Han hæfter sig desuden ved, at de 29 procent, der vil være villige til at acceptere afgiften, ikke er et særligt højt tal, når præmissen i undersøgelsen er, at pengene vil gå ubeskåret til bedre undervisning. Omkring 50 procent vil ikke være villige til at acceptere afgiften, mens resten har svaret hverken eller. Tænketanken DEA er politisk uafhængig og har ikke noget erklæret mål om, at der skal indføres brugerbetaling på universiteterne. Men det er vigtigt at få liv i debatten, mener Magnus Balslev Jensen, der er konsulent i DEA. ”Vores rolle som tænketank er at starte nogle af de debatter, som er tabubelagte. Og hvis der er en debat, som i særlig grad har været tabubelagt i Danmark i lang tid, så er det debatten om, hvorvidt vi har brug for et opgør med gratisprincippet på uddannelsesområdet”, siger han. Magnus Balslev Jensen mener, debatten ofte er præget af stærke organisationer, som opponerer mod enhver form for brugerbetaling. Men brugerbetaling er ikke én ting, siger han. Der findes forskellige typer af modeller, som har givet forskellige resultater i mange andre lande. SOCIAL SLAGSIDE ”Der er en tendens til at man i debatten i Danmark ser alle brugerbetalingsmodeller på Heller ikke formanden for Rektorkollegiet, Jens samme måde. Og så siger man jo så, at de alle Oddershede, bryder sig om brugerbetaling sammen forhindrer folk fra lavere sociale grupsom et middel til at løfte kvaliteten af kandiper i at tage en uddannelse, men sådan hænger datuddannelserne. Ifølge ham viser erfaringer det ikke nødvendigvis sammen. Det kommer fra udlandet, at politikerne har en tendens til an på, hvilken model man vælger at indføre, og at se brugerbetaling som et håndtag, der kan hvordan man vælger at indføre den. Vi syntes skrues op for, når staten skal spare penge. simpelthen, at der trængte til at komme no”Det ville være fristende at sige ja til det (penget evidens ind i debatten om brugerbetaling gene fra brugerbetaling, red.). Men jeg tror ikke i Danmark”. Han medgiver, at ” Vi betragter det som en velfærdsmæssig brugerbetaling pokronjuvel, at der er fri og lige adgang til tentielt kan have en social slagside. Men vores uddannelsessystem” han understreger, at en indførelse af bruUddannelsesminister, Morten Østergaard (R) gerbetaling altid bør gå hånd i hånd med andre initiativer, som kan dæmme op for de på, at regnestykket holder. Jeg tror ikke på, at potentielle negative konsekvenser. Det kan samfundet ville investere samme mængde, eksempelvis være gældsvejledning. Derudhvis de får en mulighed for at dreje på afgiftsover tror Magnus Balslev Jensen, at det en dag skruen eller på betalingsskruen. Så tror jeg, at kan blive nødvendigt at indføre brugerbetaling man stille og roligt ville reducere værdien af på universiteterne, hvis både optagsfrekvens den offentlige del af det”. ”Jeg synes, det siger noget om, hvor galt det står til på universiteterne. Vi studerende er åbenbart villige til at gøre snart sagt hvad som helst for at få højnet kvaliteten”, siger han. I DEAs spørgeskemaundersøgelse bliver afgiftsmodellen præsenteret som et statslån på 5.000 kroner per semester på kandidatuddannelsen, mens det stadig vil være gratis at tage en bachelor. Ifølge DEA ville det betyde 600 millioner kroner ekstra om året til at forbedre undervisningen, hvis afgiften blev indført i dag. Men Torben Holm frygter, at alene tanken om at gældsætte sig vil afholde studerende med en bestemt baggrund fra at tage en kandidatuddannelse. ”Det, der vil ske ud fra det scenarium, er, at alle de faglærte og ufaglærte familiers sønner og døtre vil vælge ikke at tage en videregående eller lang videregående uddannelse, simpelthen fordi empirien fortæller os, at lige netop den her befolkningsgruppe har tendens til ikke at ville gældsætte sig. De bliver simpelthen skræmt af det”.

RUST

Nr. 5 • 2012

og undervisningsniveau fortsat skal være højt. Og så er det vigtigt at tage debatten i god tid: ”Hvis man bare siger, ’brugerbetaling det kan ikke komme på tale’, så er der altså ikke mange muligheder tilbage for at finansiere en høj kvalitet i uddannelsessystemet. Så er der erhvervslivet, der er måske fonde, der er statslige tilskud, men hvis man af princip afskriver en potentiel finansieringskilde, risikerer man at male sig selv op i et hjørne og langsomt lade kvaliteten dale i stedet for at sikre en tilstrækkelig finansiering. En opgave, som i øvrigt kun vil blive meget sværere i fremtiden”, siger han. INEFFEKTIV ADMINISTRATION Umiddelbart er der ingen af Folketingets partier, der støtter en delvist brugerfinansieret model på de danske universiteter. Liberal Alliances uddannelsesordfører, Mette Bock, har tidligere foreslået at fjerne SU’en på kandidatuddannelsen, men hun er ikke tilhænger af en lånefinansieret model. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har afvist al snak om brugerbetaling på universiteterne. ”Vi betragter det som en velfærdsmæssig kronjuvel, at der er fri og lige adgang til vores uddannelsessystem. For nogle kan det være

nemt nok at skaffe 5.000 kroner til et semester. For andre kan det ikke”, sagde ministeren til Berlingske tidligere på året. Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, afviser også, at brugerbetaling skulle komme på tale under en eventuel borgerlig regering. ”Grundlæggende set har vi jo den opfattelse, at når vi betaler skat i landet, så er nogle af de goder, som vi prioriterer, blandt andet fri og lige sundhedsadgang og fri og lige uddannelse, og sådan påtænker vi, at det fortsat skal være”, siger han. DEA har tidligere påvist, at den danske universitetssektor mangler finansiering. På spørgsmålet om, hvor pengene i fremtiden skal komme fra, svarer 37 procent af de studerende, at de skal findes gennem øgede skatteindtægter. 70 procent foretrækker at finde pengene gennem effektivisering på universiteterne. ”Spørgsmålet er, om man kan tolke det som, at de studerende er vidne til en form for ineffektiv administration i deres hverdag, som gør, at de føler, at der er nogle penge at spare på det her. Det er jo også et interessant spørgsmål”, siger Magnus Balslev Jensen. DEA har udgivet to notater på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, som kan læses på dea.nu/publikationer. ■

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner

Tænketanken DEA spurgte i foråret 1.679 kandidatstuderende om deres holdning til kvalitet og finansiering i uddannelsessystemet. 1.005 af de adspurgte har svaret. I et spørgsmål svarer 29 procent af de studerende, at de er villige til at acceptere en undervisningsafgift, hvis pengene går ubeskåret til bedre undervisning. Kun 18 procent er imidlertid positive over for en generel øget medfinansiering fra de studerende. 78 procent svarer, at kvaliteten af undervisningen er tilfredsstillende, mens 43 procent er tilfredse med antallet af undervisningstimer. I andre lande som Holland og Tyskland betaler universitetsstuderende en undervisningsafgift. Erfaringen fra andre lande viser, at indførslen af brugerbetaling ofte følges af et fald i de statslige bevillinger.

25 NYE MEDLEM MER OM DAG EN

Er du medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde. Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start. Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK

facebook.com/akademikernesakasse

Kloge hoveder er til for at blive brugt

RUST

Nr. 5 • 2012

Markedsføring under lup Enhedslisten lufter muligheden for at indføre et loft over universiteternes udgifter til markedsføring. ”Det er jo skruen uden ende”, mener Pernille Skipper Af Sebastian Abrahamsen

Pernille Skipper (EL) har bedt uddannelsesminister Morten Østergaard (R) om en opgørelse over, hvor mange penge universiteterne bruger på markedsføring. Pernille Skipper er medlem af Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (FIVU), og hun er bekymret for, at konkurrencen om de studerende får universiteterne til at intensivere markedsføringen. ”Vi har stillet spørgsmålet simpelthen for at få et overblik over, hvor mange penge der bliver brugt på det, fordi vi har en fornemmelse af, at der bliver brugt for mange. Altså, at der bliver brugt for mange af de penge og midler, som vi politisk sætter af til at lave uddannelse”, siger hun. Morten Østergaard har nu bedt de otte universiteter om hver især at udarbejde en oversigt over udgifterne til markedsføring. Hvis det viser sig, at udgifterne vokser, mener Pernille Skipper, at det kan blive nødvendigt at indføre et loft over udgifterne fra politisk side. ”Det er jo skruen uden ende. Vi må indse, at universiteterne konkurrerer mod hinanden for at tiltrække studerende, og hvis det ene universitet bliver ved med at bruge flere og flere penge på markedsføring, så vil de andre selvfølgelig føle sig presset til det, og det vil gå ud over kvaliteten. De penge hører jo til på

uddannelserne”. Nanna Westerby (SF) stillede sidste år et lignende spørgsmål til ministeren, og her fremgik det af resultatet, at universiteterne har vidt forskellige definitioner af, hvad der kan betegnes som markedsføring. Skal man eksempelvis medregne udgifter til åbent hus-arrangementer og tryk af pjecer? Det er derfor svært at sammenligne tallene fra de forskellige universiteter, og Pernille Skipper mener, der kan være brug for, at politikerne definerer begrebet ”markedsføring” for universiteterne. På den måde vil det også blive lettere at indføre et loft over udgifterne, hvis det viser sig, at de er for høje, mener hun.

”Universiteterne prøver jo at tiltrække de bedste studerende ved hjælp af markedsføring, og det, synes jeg, er sundt nok. Den balance tror jeg egentlig, de selv kan finde. Det er vi på Christiansborg ikke nødvendigvis bedre til. Pernille Skipper og jeg har en grundlæggende

EN GRUNDLÆGGENDE FORSKELLIG OPFATTELSE

Københavns Universitet bruger omkring 3,5 millioner kroner om året på markedsføring af universitetets bachelor- og kandidatuddannelser. Tallet dækker over udgifter til plakater, hængeskilte, avisannoncer, reklamebannere på nettet mv. Udgifter til uddannelsesmesser og åbent husarrangementer er ikke medregnet. Studiechef Claus Nielsen mener, pengene er godt givet ud. Han håber, at universitetets markedsføring kan få ansøgerne til selv at opsøge mere information om uddannelserne ved blandt andet at komme til åbent hus og uddannelsesmesser. ”Det, vi bruger markedsføring til, er, at fortælle, hvad Københavns Universitet er. Og vi gør det sådan set også for, at nogen skal holde op med at tænke på Københavns Universitet”. Han mener ikke, at universitetet bruger markedsføring til at male et glansbillede i medierne. ”I vores punchline skriver vi endda, ’velkommen til de hårdeste år i dit liv’. Vi producerer ikke sodavand eller chokoladebarer, og derfor bruger vi ikke den form for markedsføring. Der bliver talt meget om studievejledning, og det her er i virkeligheden en måde at få folk til at interessere sig for, hvad de godt kunne tænke sig ud fra en relativt ærlig vinkel”, siger studiechefen. Han understreger, at universitetet naturligvis vil rette sig efter Folketingets beslutning, hvis der bliver indført et loft over udgifterne. Pengene til markedsføring kommer fra de såkaldte STÅ-indtægter, som gives af staten. Københavns Universitet modtog sidste år næsten 1,7 milliarder kroner i STÅ-indtægter. Universiteterne har frist til den 20. august til at svare på Morten Østergaards forespørgsel. Herefter vil der gå nogle uger, før han fremlægger sit svar til Pernille Skipper. ■

På Syddansk Universitet mener formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, at man skal passe på med at detailstyre alt for meget fra Folketingets side. Markedsføringsudgifterne må ikke blive alt for høje, men det må være op til universiteterne at vurdere, hvor grænsen går, synes han. ”Det er vigtigt for et universitet som Syddansk Universitet, der har mange små campus rundt omkring, at kunne tiltrække studerende, også i Udkantsdanmark, og gøre opmærksom på, at der er uddannelse derude også. Sådan at de lokale ved, at de ikke behøver flytte til hovedstaden for at få en uddannelse”. Et loft over markedsføringsudgifterne vil kunne føre til en skævvridning i fordelingen af ansøgere til universiteterne, mener Peter Lykkegaard Hansen. Ideen falder heller ikke umiddelbart i god jord hos Mads Rørvig (V), der også er medlem af FIVU-udvalget.

”Det er vigtigt for et universitet som Syddansk Universitet, der har mange små campus rundt omkring, at kunne tiltrække studerende” Peter Lykkegaard Hansen, formand, Syddanske Studerende UNIVERSITETERNES UDGIFTER TIL MARKEDSFØRING I 2010: Syddansk Universitet: 6.800.000 kr. Danmarks Tekniske Universitet: 6.500.894 kr. Copenhagen Business School: 6.340.573 kr. Aalborg Universitet: 4.716.352 kr.

Aarhus Universitet: 4.369.000 kr. Københavns Universitet: 3.468.663 kr. IT-Universitetet: 3.278.370 kr. Roskilde Universitet: 1.145.000 kr.

*Beløbene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da hvert universitet har sin egen metode for udregning *Udgifterne for CBS stammer fra 2009 men burde svare til udgifterne i 2010

”De penge hører jo til på uddannelserne” Pernille Skipper (EL) forskellig opfattelse af konkurrence, og det er nok det, der adskiller os i den her sag”, siger han. DE HÅRDESTE ÅR I DIT LIV

RUST

Nr. 5 • 2012

Ubalance i

uddannelsessystemet De videregående uddannelser fylder godt op i medierne, de politiske visioner og de unges bevidsthed. I mellemtiden går det støt nedad for erhvervsuddannelserne. Af Sebastian Abrahamsen

Imens de almene gymnasier og videregående uddannelser oplever voldsom stigning i ansøgertallet i disse år, går det den modsatte vej for erhvervsuddannelserne. I 2000 søgte 45 procent af en årgang ind på en erhvervsuddannelse. I år var det tal faldet til omkring 20 procent af en årgang. I mellemtiden går 70 procent af de unge i dag på det almene gymnasium. Og det er ikke udtryk for et samfund i balance, mener Liberal Alliances uddannelsesordfører, Mette Bock. ”Vi har jo brug for et samfund, hvor vi både har uddannede håndværkere og uddannede folk fra mellemlange videregående og lange videregående uddannelser”, siger hun. Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i stor stil inden for den nærmeste fremtid. Det viser analysen ”Danmarks Kvalifikationsbalance”, som er udarbejdet af tre økonomiprofessorer for Rockwool Fonden. Udviklingen skyldes, at de store årgange er på vej til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, samtidig med at de unge i stigende grad vælger erhvervsuddannelserne fra. I længden kan det komme til at betyde, at store danske virksomheder må flytte produktionen til udlandet, eller at der bliver importeret arbejdskraft fra udlandet, fordi der ikke er nok faglærte arbejdere herhjemme.

praktikpladser. De studerende risikerer, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan komme i lære, og mange af dem har heller ikke mulighed for at tage et alternativt praktikforløb på uddannelsesstedet. Han tror ikke på, arbejdsmarkedets parter kan løse problemet uden politisk indgriben. ”Det er under 10 procent af de danske virksomheder, der stiller praktikpladser til rådighed. Og selv dengang der var flest praktikpladser omkring 2008, var der ikke nok. Politikerne er nødt til at gribe ind, fordi det er en del af ungdomsuddannelsessystemet, der så holder op med at fungere”, siger formanden. Lige nu mangler der i omegnen af 10.000 praktikpladser til de studerende. For at rette op på det foreslår Socialdemokraternes børneog undervisningsordfører, Troels Ravn, blandt andet, at man udvider princippet om sociale klausuler. Det vil medføre, at private virksomheder, der vinder en udbudsrunde om en offentlig opgave, samtidig forpligter sig til at tage flere elever og lærlinge. ”Det er jo faktisk de små og mellemstore virksomheder, der tager det største kontingent af elever og lærlinge. Der skal vi simpelthen have de store virksomheder med”, siger Troels Ravn. Men den ide er Mette Bock lodret imod. Selv med offentlige tilskud på næsten 80.000 kroner per elev, en virksomhed tager imod, kan det ofte ikke betale sig at oprette en praktikplads. Flere virksomheder henviser desuden til, at eleverne mangler motivation og engagement.

”Så må vi jo ind på erhvervsskolerne og spørge, hvad det egentlig er, der er årsagen til det. Det er i hvert fald ikke en løsning, at man bare tvinger praktikpladser igennem”, siger Mette Bock. Stikke- og nagelfast uddannelsesgaranti Forud for forårets forliste trepartsforhandlinger stillede regeringen med en række initiativer, der skulle hjælpe med at få erhvervsuddannelserne på ret køl igen. Blandt forslagene lå en ny ”flex-uddannelse” målrettet de svageste elever samt oprettelsen af nogle praktikcentre, hvor virksomheder kan få lov at deles om en elev. Forhandlingerne brød som bekendt sammen , men regeringen forventer at invitere erhvervsuddannelserne til en række møder efter sommerferien. Her vil der blive set på, hvilke initiativer der skal gennemføres for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Peter Amstrup ved godt, hvad der står øverst på hans ønskeliste: ”Uddannelsesgarantien. At der bliver en stikke- og nagelfast uddannelsesgaranti, ligegyldigt hvilken af ungdomsuddannelserne du bliver optaget på”. Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, er enig. Han ser det som et klart mål for regeringen at få genetableret skolepraktikken, som blev nedlagt under den tidligere regering. ”Vi skal simpelthen have en uddannelsesgaranti. De mennesker, der starter på et grundforløb, skal være sikre på, at de kan fuldføre deres uddannelse” siger Troels Ravn. ■

”Vi har jo brug for et samfund, hvor vi både har uddannede håndværkere og uddannede folk fra mellemlange videregående og lange videregående uddannelser” Mette Bock, uddannelsesordfører, Liberal Alliance

POLITISK INDGRIBEN Formand for lederne af de Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, ser de svigtende ansøgertal som resultat af en stribe udfordringer på erhvervsuddannelserne. Blandt de mest grundlæggende problemer er et helt generelt imageproblem samt en udbredt mangel på

”Politikerne er nødt til at gribe ind, fordi det er en del af ungdomsuddannelsessystemet, der så holder op med at fungere” Peter Amstrup, formand for lederne af de Danske Erhvervsskoler 19

RUST

Nr. 5 • 2012

RUST

Nr. 5 • 2012

Luder, nazist, landsforræder, dronning af skraldespanden og politisk geni. Betegnelserne for Pia Kjærsgaard er mange. 28 år som politiker har lært hende, at det har konsekvenser at sige sin mening. Foto: Gitte Post – gittepost.com Retouch: Daniel Weinreich – huskos.com Tekst: Nina Aagaard og Mads Frimann

RUST

Nr. 5 • 2012

Pia Kjærsgaard står ved køledisken. En dame kommer til at skubbe til partilederen. ”Åh, det må De undskylde”, siger damen, der først nu opdager, hvem hun er ramlet ind i. ”Er det Dem? Så trækker jeg det tilbage!” ”Jamen er det ikke utroligt?” Pia Kjærsgaard har foragt i stemmen. Hun sidder på sit kontor på Christiansborg og fortæller, hvad der skete, da hun den anden dag var i Netto for at handle. Det er ikke første gang, den slags er overgået hende. Og nok heller ikke den sidste. ”De der småborgerlige typer. Det er dem, jeg foragter mest. Sådan en uopdragen gentoftemokke. De ejer ikke takt og tone, men de tror, de gør det. Det er en åndelig smalhals. De er jo ikke store mennesker, vel? De er jo ikke store i ånden. De er åndsamøber. Simpelthen.” Det er, når Pia Kjærsgaard fyrer en sådan svada af, man kender hende bedst. Hendes sprog er formfuldendt, og alle ord bliver fulgt helt til dørs. Der er ingen afhuggede stavelser eller glemte endelser i Pia Kjærsgaards sprog. Tonen er skarp, og når en bestemt sætning har en bestemt betydning, så skrues tempoet ned, så den får den plads, den fortjener. Som ’uopdragen gentoftemokke’ eller ’åndsamøber’. Det er af samme årsag, at du heller ikke i tvivl om, at det er en bundprofessionel politiker, du sidder over for. Skulle man stadig være i tvivl, taler tallene deres tydelige sprog. 28 år som folketingspolitiker, 17 år som formand for Dansk Folkeparti og 12 valgkampe. I midten af september går hun

“Man kan få hård hud på hele kroppen, men man får det naturligvis ikke på sjælen”

af som formand, men hun bliver i politik med tunge poster i partiet og Folketinget. Det bliver fortsat Pia Kjærsgaard, der skal være anfører for Dansk Folkepartis indvandrerpolitik. GLISTRUP Det var Mogens Glistrup og hans Fremskridtsparti, der for alvor gav Pia Kjærsgaard mod på det med politik. Indtil da havde hun været hjemmegående og passet sine børn. I 1978 blev hun hjemmehjælper – samme år som hun meldte sig ind i Fremskridtspartiet. Før Glistrups entré havde politik været uvedkommende for Pia Kjærsgaard. Noget, der kun beskæftigede gamle mænd med jakkesæt og cigarstumper i mundvigene. Glistrup var anderledes bramfri og provokerende: Nul procent i skat og en telefonsvarer som erstatning for forsvaret, der på russisk sagde: ”Vi overgiver os.” ”Det var jo helt vildt, ik? Jeg havde en fornemmelse af: ’Yes! Nu sker der noget’. Dér blev jeg politisk vakt”, husker Pia Kjærsgaard. ”Han vidste udmærket, hvad han sagde, og hvad han gjorde. Han gik tæt på grænsen og nogle gange lidt over. Det har jeg faktisk altid haft en svaghed for. Jeg har altid haft en svaghed for folk, der er skæve på den positive måde”. Mogens Glistrup blev uddannet cand.jur fra Københavns Universitet i 1950, og hans afgangseksamen var på det tidspunkt den tredjehøjeste nogensinde. På den politiske scene var Mogens Glistrup dog mest af alt en provokatør. Han sammenlignede skattesnydere med frihedskæmpere under den tyske besættelse og fremviste stolt sit skattekort med en trækprocent på nul. I 1983 faldt hammeren så. Skatteadvokaten måtte i fængsel for skatteunddragelse.

RUST

Nr. 5 • 2012

“Der er nogen, som er for meget, men der er så sandelig også nogen, som er for lidt”

Mens Glistrup sad i brummen, overtog hans suppleant pladsen i folketinget og magten i Fremskridtsparitet. Suppleanten hed Pia Kjærsgaard. Fra at have mærkesager som mindre bureaukrati og indkomstskat lagde Pia Kjærsgaard en anden linje i partiet: Fra nu af koncentrerede Fremskridtspartiet sig om flygtninge- og indvandrerpolitikken. Den skulle strammes op. Men 6. oktober 1995 fik Pia Kjærsgaard nok. De interne stridigheder i Fremskridtspartiet var vokset så store, at noget drastisk måtte gøres. ”Der blev nærmest begået dronningemord, hver gang jeg var ude af vagten”, fortæller hun med et opgivende udtryk. Den dag i 1995 stiftede hun sammen med Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner, der indtil da også var medlemmer af Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti. Et parti, Pia Kjærsgaard uden at tøve at kalder sit livsprojekt. Med stiftelsen kunne hun forme et parti, der søgte indflydelsen frem for provokationen. Men Glistrups grænsesøgende stil tog Kjærsgaard med – hun havde med selvsyn set, hvad den kunne bringe med sig ved jordskredsvalget i 1973, hvor Fremskridtsparitet, anført af Mogens Glistrup, stormede ind i Folketinget med 28 mandater. Derfor er det også nærliggende at nævne Mogens Glistrup som et naturligt forbillede for Pia Kjærsgaard. Men her sætter kvinden med pagehåret foden i.

”Nej, slet ikke. Han endte jo i en tragisk deroute.” Det med forbilleder er ikke-eksisterende i Pia Kjærsgaards univers. Når man spørger, væver hun lidt. ”Jeg tror egentlig ikke, der er nogen. Jeg er aldrig blevet båret frem.”

på Pia Kjærsgaards kontor. Det er nærmere en dagligstue: Kurv til hunden i hjørnet, porcelænsplatter, guldaldermalerier i tykke guldrammer, portrætter af familien, billede fra nytårstaffel hos dronningen og et partifoto af politikere fra Dansk Folkeparti, der står sammen på en græsmark.

STUEN I PROVIANTHUSET

EN RADIKAL SKIDERIK

Pia Kjærsgaard har skrevet testamente sammen med sin mand. Udførligt forklaret børnene hvad der skal ske med huset, hunden og formuen. Alt er fordelt. Også Kjærsgaards politiske dokumenter er testamenteret. Ikke til ungerne men til Rigsarkivet, som ifølge hende selv, er interesseret i at få fingrene i papirerne. ”Jeg havde jo aldrig drømt om, dengang jeg kom i folketinget i 1984, at jeg skulle sidde i den situation, som jeg gør i dag, og som jeg sad i i 10 år som parlamentarisk støtte for en borgerlig regering. Jeg skal ikke gøre mere ud af mig selv end godt er, men det er da historisk. Vel er det da så. Når jeg sådan tænker lidt dybere over det, synes jeg, det er fantastisk, at jeg har været med til det.” I de 17 år Dansk Folkeparti har været på Christiansborg, har Pia Kjærsgaard haft det samme kontor. Et kontor, der står i skærende kontrast til resten af Provianthuset, som er den fløj på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti holder til. Fløjens gange er hvide med enkelte beplantninger og malerier hist og pist. Sådan er det ikke

Og så er der en hvid kop med Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed. Den står sammen med nipsting på en lille reol, med tegningen vendt ud mod resten af kontoret, så den kan ses fra alle vinkler. Den bruges ikke til kaffe, men indeholder derimod Pia Kjærsgaards læbestift og rouge. Selv om 17 år er lang tid, og Pia Kjærsgaards kontor ligner en bedstemors (hvad det også er), så har hun langtfra færdig med de verbale slagsmål. ”Jeg har stadig nerve, når jeg er på. Det bliver aldrig ligegyldigt for mig. Aldrig. Jeg kan godt lide de der slagsmål. Jeg elsker debatterne i folketingssalen, hvor jeg, efter at have holdt min ordførertale i ti minutter, står i en time deroppe, hvor de bare kan skyde løs fra alle sider med spørgsmål, jeg slet ikke kender. Så tænker jeg: ’Nu skal de ha’!.’” Hun slår håndfladerne sammen, så der lyder et knald. Der er en nærmest barnlig glæde i stemmen, når Pia Kjærsgaard fortæller om sin trang til at debattere. ”Der er så få mennesker, som tør. Der er no-

“ Det har kostet på familiekontoen. Mine børn har ikke været jublende lykkelige”

gen, som er for meget, men der er så sandelig også nogen, som er for lidt. Og så kan jeg altså bedst lide dem, der er for meget. De rører jo ved nogle ting. Rører ved noget i folk. De går ikke i ét med tapetet. Det har jeg altid været betaget af.” Derfor er Pia Kjærsgaard aldrig gået i ét med de hvide vægge i Provianthusets gange. Som hendes kontor er hun pyntet. På håndled og fingre er der ringe og armbånd og hendes tørklæde og briller har samme farve. Farven er lilla. Bag brillerne er øjenbrynene tegnet op med rutineret hånd. Nej, Pia Kjærsgaard går ikke i ét med ret meget. Men når du hele tiden er til at få øje på, så sker det, at folk bliver trætte af at se på dig. For selvom hun har den mest trofaste vælgerskare i dansk politik, så råber folk også ”aaad!”, når de cykler forbi hende. ”Der tænker jeg: Ha’ en god dag, har du det godt nu? Jeg synes i virkeligheden, det er primitivt. Der er ikke det, jeg ikke er blevet kaldt. Rotte, luder, nazist, alt.” ”Jeg er jo sådan én, der deler vandene. Siger de. Og så må der jo være noget om det. Jeg oplever trusler, men jeg oplever også en enorm kærlighed fra mange mennesker.” Pia Kjærsgaard mener selv, at hun fremkalder stærkere reaktioner end de fleste andre politikere. En bestemt type kan slet ikke døje hende. Måske fordi meget af Dansk Folkepartis politik handler om indvandrere. Eller måske fordi Pia Kjærgaard nu engang er - Pia Kjærsgaard. Derfor ved hun også, at der findes mennesker i Danmark, der afskyr hendes holdninger. Og hendes person. ”Der er dem, som er svære at argumentere med, fordi du bare ikke kan nå dem. Altså, jeg kan ikke nå en eller anden autonom ude på Nørrebro. Det gider jeg simpelthen ikke, for det kan ikke lade sig gøre. Og der kan også være et eller andet braldrehoved, der bare skal lukke noget galde ud. Og der kan være en eller anden overlegen radikal skiderik, som bare ikke kan

tåle Dansk Folkeparti, fordi vi nærmest lugter. Det sidste er nok det mest latterlige. Folk, der ser ned på andre i deres egen selvtilfredshed.” FARVEL TIL FRIHEDEN ”Man kan få hård hud på hele kroppen, men man får det naturligvis ikke på sjælen. Det gør man ikke. Jeg har lært at skubbe det af skuldrene. Man bryder ned, hvis man lader sig gå på af det. Men det har været meget slemt.” Da Pia Kjærsgaard blev politiker var hendes børn i starten af teenageårene. Når formiddagsaviserne var ryddet med provokerende opråb fra Fremskridtspartiets politikere, så var det ikke kun Pia Kjærsgaard, der blev bedt om en forklaring. Det samme gjorde hendes børn, når de slog døren op til deres klasseværelse om morgenen. ”Det har kostet på familiekontoen. Mine børn har ikke været jublende lykkelige. Sådan er det. I virkeligheden tror jeg, at de fleste børn bedst kan lide, at deres forældre er ansat i en bank eller sådan noget.” Så var der det mentale fravær over middagsbordet, når børnene udførligt fortalte om deres dag, mens tankerne egentlig var et sted inde på Borgen. Ferierne i Danmark, der blev afbrudt, fordi Tv-avisen ’bare lige skal bruge en lille kommentar i Gilleleje’. Ferie i Danmark føles i det hele taget ikke rigtig som ferie for Pia Kjærsgaard. Det kan tære at bevæge sig ud blandt folk. I sommerhusområderne vil de nemlig også snakke politik. Derfor har hun sammen med sin mand købt et sommerhus på den lille græske ø Santorini. Der er alle ligeglade med, hvem hun er. ”Jeg bemærker egentlig først, hvor dejligt det er at være fri, når min mand og jeg tager flyveren til Santorini, og jeg stiger ud. Det er fantastisk.” Friheden kan ellers til tider virke fjern. Som for eksempel når Pia Kjærsgaard skriver en sms til sine to livvagter en time inden, hun skal i Netto. Hun må nemlig ikke gå alene. Dertil er risikoen

for ’ballade’, som hun selv kalder det, for stor. ”Det er en stor personlig frihed. Man mister. Også fordi ...” Pia Kjærsgaard, der kan svare på kritiske spørgsmål fra politiske modstandere uden at nøle, går i stå. Først når hendes blik har dvælet ved loftet, siden gulvet, kan hun samle sætningen op igen. ”...fordi de er meget tæt på. De ved, hvordan mit liv er. 100%.” ”DET ER JO MIT LIV” Derfor kræver Pia Kjærsgaard noget igen. Livvagterne kender alle hendes rutiner og ritualer, så hun insisterer på også at kende deres. Er de gift eller forlovet, har de børn, eller er der nogen på vej. ”Jeg kan ikke bare have dem som sådan nogle skygger, der følger mig. Jeg vil vove den påstand, at ud af de mange livvagter, jeg har haft, er der mange, som jeg har fået til at gifte sig og opfordret til at få børn.” Dengang du valgte at tage fat på indvandrerdebatten, havde du så forestillet dig, at det ville medføre, at du skulle gå med livvagter? “Slet ikke. Jeg er blevet overrasket over, hvilke reaktioner jeg kan fremkalde. Jeg har aldrig nogensinde gjort nogle ting bare for at provokere. Jeg mener ikke, jeg er gået over stregen. Jeg vil have lov at sige min mening, og det fortsætter jeg med – uanset hvad. Det jeg synes, man er forpligtet til.” I næsten tre årtier har Pia Kjærsgaard været en af de mest markante politiske skikkelser i Danmark. Det har ikke været omkostningsfrit, men alligevel kan hun ikke forestille sig et liv uden politik. Når hun efter Dansk Folkepartis årsmøde 16. september pakker kontoret i Provianthuset ned, er det blot for at få nøglen til et nyt. Og selvom det betyder, at hun ikke kan gå alene i Netto, så er det værd at arbejde for det, hun tror på: ”Ja for helvede. Det er jo mit liv.” ■

StuDerer Du … • Kommunikation • Sprog • Medier • Marketing • HR, it, salg, formidling…

Bliv medlem og få gratis kurser Photoshop Herning AU onsdag 3. oktober

...er vi den mest specialiserede fagforening for dig!

Photoshop Odense SDU torsdag 4. oktober

Du får

Photoshop Sønderborg SDU torsdag 11. oktober

• G ratis kurser som booster dit cv og får din ansøgning øverst i bunken • A dgang til mere end 200 ledige studiejob og praktikpladser og 500 fuldtidsstillinger lige til at søge • G ratis karriererådgivning af eksperter på dit område – det kan mærkes, når du søger studiejob.

Desuden kan vil tilbyde dig en lang række rabatter • Indboforsikring fra 107 kroner om måneden – uden selvrisiko • Fitness.dk-medlemskab fra 269 kroner • Op til 14% rabat i 4500 butikker • 5% i rente på din lønkonto og kassekredit op til 50.000 kroner

InDesign Herning AU onsdag 24. oktober InDesign Odense SDU torsdag 25. oktober

Mød os på studiestartsmessen 12. og 13. september i Odense SDU - og vind gavekort til Saxo.com på 3000 kroner

Det bedste af det hele… gratis medlemskab i 6 måneder til alle nye studentermedlemmer! kommunikationogsprog.dk

EN DIREKTE OG BEDRE INFORMATION På skrivemaskine skrev Folkebladet i 1971 deres første dagseddel. Den skulle udkomme dagligt, og i dag er den baggrund for studentermagasinet RUST. Formatet er forandret, men meningen og hensigten er meget genkendelig. Af Anne Katrine Gregersen

”Det var blot informationer fra dag til dag. Det var noget, der hed Folkebladet, som de studerende udgav. Det er helt tilbage der fra, at det hele startede”, fortæller Leif Jensen, mens han leder efter gamle udgivelser i arkiverne. Han er chef for Serviceområdet, der i dag har det overordnede ansvar for Syddansk Universitets studentermagasin. I 1970’erne læste knap 3000 studerende på Odense Universitet. Leif Jensen var én af dem, og han erindrer fællesskabet. Der var en følelse af, at man kendte hinanden, og man kendte til, hvad der foregik. Det var også hensigten ifølge tidligere studerende John Steen Thomsen, der på den første af dagsedlerne fra Folkebladet formulerede: ”Meningen er klar nok: en direkte og bedre information om, hvad der foregår her på stedet. I morgen bliver det mere fyldigt, kvalitativt og kvantitativt, dette er nemlig et blad, som du er med til at lave”. Det var informationer med skiftende karakter af vigtighed, og redaktionen bestod af John Steen Thomsen og dem, der mødte op til det

2001

daglige redaktionsmøde. De havde en overordnet plan. ”Herfra rådet skal vi aktivere diverse pampere og andre rådsmedlemmer, og det skal nok gå. For at få skub i tingene vil det være en god idé, tror jeg, at der stilles spørgsmål om de sager, som kræver behandling. Så vil vi prøve at indhente et svar, eller forklare hvorfor et sådan ikke kan gives.” STUDENTERPOLITISK JOURNALISTIK Det var ikke uvant, at der på dagsedlerne stod informationer om aktioner og studenterpolitiske begivenheder. Mange af de aktive aktører bag bladet var også de mest synlige under de tiltagende happenings. Leif Jensen konkluderer, at RUST i dag er meget mere politisk neutralt, og han husker en årsfest, hvor Dronning Ingrid var inviteret: ”Der var en happening, og jeg tror, at det var i forbindelse med nogle besparelser på uddannelsesområdet. De kom gående ned ad trappen klædt i sort med en kiste og knaldede den ned lige foran dronningen. Det gav et gib i hende, men der skete ikke noget. Det kom nok bare lidt bag på hende.”

2004

RUST

Nr. 5 â&#x20AC;˘ 2012

Syrer mens andre styrer. Gydens layout i 1994 var kraftigt inspireret af Ekstra Bladet.

2005

2006

2008

RUST

Nr. 5 • 2012

Flere forskellige fakulteter på Syddansk Universitet har deres eget studiefaglige magasin Før RUST havde de studerende på SDU Gyden Det første eksemplar af Gyden er fra 1986 og det sidste fra 1997

Reglerne for bladet var få, og frem til 2006 var de skiftende journalistiske udgivelser også udelukkende skabt af studerende og den dengang selvejende institution Studenterbutikken. Da den økonomiske krise kunne mærkes på Syddansk Universitet, blev driften af Studenterbutikken og dermed også RUST underlagt fællesområderne. Det betød, at de fik det overordnede ansvar for ansættelse af redaktion, layouter og annoncesælgerer. Og det var ikke let. ”Vi havde stort set et kæmpe underskud på bladene. Jeg tror, at vi solgte for 10.000 kroner per blad, men trykomkostninger og lønninger gav et stort minus.” Leif Jensen synes, at det havde sin berettigelse at beholde bladet, og den økonomiske situation er i dag også vendt.

tet, i 2004 diskuterede de studerende børnepasningsmuligheder i undervisningstimerne og i 2006 deres egne bestyrelsesmedlemmer. Alt dette er blevet gjort, uden at ledelsen har blandet sig.

YTRINGSFRIHED FOR ALLE

Ligeledes har der på Aarhus Universitet været debat om ytrings- og redaktionsfrihed. Senest er man gået i dialog om fremtidens kommunikation på grund af et åbent brev med studenterorganisationen Frit Forum, Studenterrådet og Studenterlauget som afsender. Grupper af studerende og medarbejdere har siden april afholdt møder for at finde ud af, hvordan avisen UNIvers skal se ud. Studenterrådets formand, Thea Puggard Frederiksen, siger til universitetets egen avis, at UNIvers skal kunne være en uafhængig universitetsavis, der kan levere dybdeborende journalistik, og hvor redaktionen har det sidste ord.

Et frit studentermagasin er vigtigt, mener Leif Jensen. ”Det er jo jeres mulighed for at kommentere tingenes tilstand og være kritiske i forhold til, hvordan huset griber tingene an. Det er jo ikke altid, må vi erkende, at man har antaget den studerendes vinkel på en given problemstilling.” I RUST-lokalet graver han et par blade frem fra stakke, som ikke er blevet bladret igennem i flere år. I 2001 var der utilfredshed med manglende førstehjælpskurser på Syddansk Universi-

På Syddansk Universitet fremhæver Leif Jensen også, at de i ledelsen ikke skal bestemme, hvad der bliver skrevet. Der blev ikke redigeret i Folkebladets dagseddel i 1971 og heller ikke i RUST i 2012. ”Vi har overhovedet ingen censur. Det har vi talt om tit. Vi må tage de tørre tæsk, som vi fortjener. Det har været vigtigt fra førstedagen. Det er min klare holdning, vi skal overhovedet ikke blande os i, hvad I skriver.” ■

2008

2010

2011

Multitalentet Ru ne T. Kidde ha r pr ydet forsiden to ga nge. Han har do g ikke haft lejlighed til at nyde synet, da han er blind.

Ulandsløbet Løb for livet d. 29. september 2012! Kl. 10.30 - 14.00

Ulandsløbet Ulandsløbet Løb for livet d. 29. september 2012! Løb livet d. 29. september 2012! Kl. for 10.30 - 14.00 Kl. 10.30 - 14.00 Løbet foregår på de smukke stier omkring Løbet foregår på de smukke stier Syddansk Universitet Odense, ogomkring distancen er 5 Syddansk Universitet Odense, og distancen er 5du eller 10 km. Starten går fra B1913’s baner, og eller 10 km. Starten går fra B1913’s vælger selv om du vil løbe eller gå. baner, og du vælger selv om du vil løbe eller gå. Læs mere på hjemmesiden eller skriv til os på: Læs mere på hjemmesiden eller skriv til os på: ulandslobet@gmail.com ulandslobet@gmail.com

Tilmelding Tilmelding For 120 kr. støtter du Røde Kors’ vand- og For 120 kr. støtteri du Røde Kors’ vand- og sanitetsprojekt Togo, Vestafrika. sanitetsprojekt Togo, Vestafrika. Til gengæld fåri du: Livemusik, præmier, goodieTilbags, gengæld får du:stemning, Livemusik, præmier, goodiefantastisk talere, professionel bags, fantastisk stemning, professionel tidtagning, motion og god talere, samvittighed. tidtagning, motion og god samvittighed. Tilmeld dig nu på: www.ulandsloebet.dk Tilmeld dig nu på: www.ulandsloebet.dk

Løbet foregår på de smukke stier omkring Syddansk Universitet Odense, og distancen er 5 eller 10 km. Starten går fra B1913’s baner, og du vælger selv om du vil løbe eller gå.

Tilmelding For 120 kr. støtter du Røde Kors’ vand- og sanitetsprojekt i Togo, Vestafrika. Til gengæld får du: Livemusik, præmier, goo bags, fantastisk stemning, talere, professio tidtagning, motion og god samvittighed. Tilmeld dig nu på: www.ulandsloebet.dk

Læs mere på hjemmesiden eller skriv til os på: ulandslobet@gmail.com design - annamagnussen.dk

design - annamagnussen.dk design - annamagnussen.dk

Ulandsløbet Løb for livet d. 29. september 2012! Kl. 10.30 - 14.00

Ulandsløbet Løb for livet d. 29. september 2012! Kl. 10.30 - 14.00 Løbet foregår på de smukke stier omkring Syddansk Universitet Odense, og distancen er 5 eller 10 km. Starten går fra B1913’s baner, og du vælger selv om du vil løbe eller gå.

Løbet foregår på de smukke stier omkring Syddansk Universitet Odense, og distancen er 5 eller 10 km. Starten går fra B1913’s baner, og du vælger selv om du vil løbe eller gå.

Tilmelding For 120 kr. støtter du Røde Kors’ vand- og Læs mere på hjemmesiden eller skriv til os på: sanitetsprojekt i Togo, Vestafrika. ulandslobet@gmail.com Til gengæld får du: Livemusik, præmier, goodiebags, fantastisk stemning, talere, professionel design - annamagnussen.dk tidtagning, motion og god samvittighed.

Tilmelding For 120 kr. støtter du Røde Kors’ vand- og sanitetsprojekt i Togo, Vestafrika. Til gengæld får du: Livemusik, præmier, goodiebags, fantastisk stemning, talere, professionel tidtagning, motion og god samvittighed. Tilmeld dig nu på: www.ulandsloebet.dk

Tilmeld dig nu på: www.ulandsloebet.dk

for kvinder & veninder

Læs mere på hjemmesiden eller skriv til os på: ulandslobet@gmail.com design - annamagnussen.dk

som elsker film

& go’ stemning! før filmen byder vi på en forfriskning

CINEMAXX.DK

RUST

Nr. 5 • 2012

Duoen med band. Fra venstre: Jeppe Hedal, Vincent Dreyer, Frederik Gøtzsche, Mikkel Kristiansen og Jakob Bøcher Müller. Derudover er Benjamin Fischer også med i bandet.

Terper til koncerter

Midt i eksamenslæsningen fik Jetsi Kain koncertaftaler, management og kontrakt med et pladeselskab. RUST besøger bunkeren, mens de øver. Foto: Carolina Marie Segre Høyer Tekst: Nina Aagaard

Frederik Gøtzsche og Jakob Bøcher Müller. Udgiver EP i denne måned. Har kontrakt med Tigerspring og We Do Management. På blogs bliver deres lyd sammenlignet med Beach Boys, The Beatles og Simon and Garfunkel.

RUST

Nr. 5 • 2012

”Det er ligesom at repetere, så man kan stå op om natten og lire det af”, siger Jakob Bøcher Müller. Jetsi Kain er gået under jorden i Fælledparken, hvor de finpudser sange til deres første koncert med band.

Jetsi Kain øver tre meter under græsset i Fælledparken: ”Vi går meget op i sikkerheden”, joker Frederik Gøtzsche. Nede i den dunkle bunker er der lige præcis plads til guitar, bas, keyboard, trommer, Jetsi Kain og en ramme Harboe. Øvelokalet ligger tæt på, hvor de bor, og det er billigt at leje.

Billede 1-3: Duoen fik kontrakt, før de havde spillet en eneste koncert. Den 20. februar lagde de singlen ”I’m in Control” ud på Facebook. Den blev delt af deres venner, begyndte at blive omtalt på blogs og spillet i radioen, fortæller Frederik Gøtzsche: ”Der er kommet en god vibe omkring Jetsi Kain. Men det er jo ikke fordi vi er noget, vi sidder bare her i en bunker og drikker øl.” Billede 4: ”Det er fedt, at der er andre end os, der går op i det. At der sidder en mand på et kontor og arbejder på det samme, som vi gør hernede i bunkeren,” siger Frederik Gøtzsche. Billede 5: På kun en uge fik duoen hele pakken: pladeselskab, management og koncertaftaler. Frederik Gøtzsche og Jakob Bøcher Müller læser begge på Københavns Universitet. Mens de gik til møder med folk fra branchen, var Frederik Gøtzsche til eksamen i anatomi og fysiologi. Når han sad hjemme med bøgerne, ventede han bare på, at telefonen ville ringe. Billede 8: Frederik Gøtzsche: ”Det er en drøm, vi altid har haft. Når vi gik ture sammen i gymnasiet, sagde vi altid ’hvad nu hvis’. Og så sker det faktisk. Så kan man ikke andet end at være glad.”

RUST

Nr. 5 • 2012

en studerende på Hver måned bringer RUST et telegram fra asan på spørgsmålet: SDU. Denne måned svarer Kogulan Kugath og dit campus?” ”Hvad er det gode studiemiljø for dig

Af Kogulan Kugathasan, 22 år – Sociologi

og Kulturanalyse (SDU Esbjerg)

Telegram fra en campusby mantæsk. Fordommene om Esbjerg er Fiskerby. Udkantsdanmark. Tørre iblandt det hele – i mindre målestok. Her ge. Men i Esbjerg har vi faktisk e fra ung ker et som år efter år tiltræk en afdeling af Syddansk Universit er e ern ingen undtagelse. Ansøgning hele landet. I år er bestemt heller plads e har fået bekræftet deres studie kommet ind, og ca. 140 studerend op mod . Det er ikke særlig mange målt på Syddansk Universitet i Esbjerg som , yde tilb ende, men vi har noget at Campus Odense’ ca. 3300 studer netop er det. Specielt for SDU i Esbjerg ikke kan læses andre steder i lan nagelyse samt Miljø og ressource ma studierne Sociologi og kulturana se fra ciel, og de tiltrækker stor interes ment. Sammensætningen er spe de nye ansøgere. de for, at du føler dig velkommen, og På universitetet gøres der meget der res ble t antallet af studerende så eta studerende har det godt. Grunde nan og studerende, hvilket gør, at ma tæt kontakt mellem undervisere meget er jøet mil die Stu en ved problemer. turligt søger råd hos underviser d, sste old tilh diet. Gennem det sociale intimt, hvor alle kender alle på stu kan Her til de andre studieretninger. Beach Bar, skabes bl.a. kontakten et kning, som gerne suppleres med der slappes af over en evt. forfris ofte der s ere ang arr g pool. På Campus brætspil, bordfodbold eller en gan . Der lige fag det r eter, der ligger ud ove sociale arrangementer eller aktivit rs af tvæ på rtsarrangementer, hvor man har i det forgangne år været spo krævende sportsdiscipliner. studieretninger konkurrerede i studieikke er så stort, så kan det gode Så selvom vores Campus i Esbjerg e er niveau ligger højt, og facilitetern miljø tydeligt mærkes. Det faglige tisk sted at studere. fremragende. Esbjerg er et fantas

Er du stud. chance? Det kan koste kassen, hvis du ikke har styr på forsikringerne. Fx hvis din iPhone bliver stjålet, eller du styrter og slår tænderne ud. Som studerende kan du få indbo-, ansvar- og ulykkesforsikring i én og samme pakke fra kun 2.303 kr. om året, når du bor i Odense.

Sms GFFYN + dit navn til 1272, og vi kontakter dig.

sten Få kære ret for k i s r o f d me

427 ktr.* om åre

GF-FYN · gf-fyn@gfforsikring.dk Overgade 34, 5000 Odense C, Tlf. 66 17 88 17 ∙ Odensevej 175, 5500 Middelfart, Tlf. 64 41 47 55

* Det kræver blot samme folkeregisteradresse.

Det koster kun alm sms-takst

RUST

Nr. 5 • 2012

Efterår

STINA MICKIEWICZ LARSEN, MARKETING, BRANDING OG KOMMUNIKATION, SYDDANSK UNIVERSITET I ODENSE

BOG: SIRI HUSTVEDT: DET JEG ELSKEDE I løbet af romanens første halvdel fik jeg lyst til selv at opleve det New York’er kunstmiljø, som handlingen udspilles i. Stemningen er hyggelig og beskrivelsen af kunstprojekterne så interessante. Stemningen ændrer sig dog midtvejs, hvor fokus begynder at kredse om ”det onde” i mennesket. Man følger, hvordan hovedpersonens søn, Mark, udvikler sig til en psykopat og udfører meningsløse, ondskabsfulde gerninger, til dels under dække af at være kunst. På den måde sættes hele kunstbegrebet til kritisk debat. Som læser forarges og fascineres man af Marks gerninger på én og samme tid. Man leder efter en mening med, hvorfor han gør, som han gør, men finder den ikke.

ALBUM: BLUE FOUNDATION: SWEEP OF DAYS Kirstine Stubbe Teglbjergs stemme er så fin og fortryllende, og sammen med en blanding af akustiske instrumenter, elektroniske toner og scratch bliver den endnu mere lækker. Jeg købte albummet, da jeg gik i gymnasiet, og jeg har lyttet til det utallige gange på mit gamle værelse, og så minder den mig også om vandpibeaftener hos min veninde. Jeg synes, stemningen på albummet er en blanding af lys og så lidt sørgelig. Men den er sørgelig på en smuk, rørende og ikke-deprimerende måde.

FILM: BURN AFTER READING De fleste har nok set den, men derfor anbefaler jeg den lige alligevel. Den rammer lige præcis det sted på plathedsskalaen, hvor jeg synes, det er rigtig sjovt. I løbet af filmen tørner det seriøse sammen med det komplet useriøse, da den naive kvindelige fitnessinstruktør sammen med sin lige lovlig friske kollega (Brad Pitt, som spiller fantastisk) forsøger at presse penge ud af CIA. De to fitnesstosser har fuldstændig misforstået situationen og afpresser med totalt værdiløse papirer, men det sætter alligevel en masse aktioner i gang og får store konsekvenser. Filmen viser så fint, hvordan tilfældige udsagn kan være med til at konstruere virkeligheden.

RUST

Nr. 5 • 2012

3-2-1 til sofaen Af Mads frimann Foto: Sigrid Ellegaard

BOG: CARLOS RUIZ ZAFÓN: VINDENS SKYGGE Min yndlingsbog er uden tvivl “Vindens skygge” af Carlos Ruiz Zafón. Jeg mener, at det er skønlitteratur i sin bedste form. Det er nogle år siden, jeg læste den første gang. Jeg var på ferie i Paris, og allerede efter de første par sider var jeg solgt. Det skyldes blandt andet hovedpersonen, en ung mand ved navn Daniel. Man følger ham gennem mange af livets uundgåelige opog nedture, og derfor kommer man helt automatisk til at holde af ham. Jeg elsker mystikken, bogen besidder, dog skal det nævnes, at den skal læses med et åbent sind.

ALBUM: KINGS OF LEON: ONLY BY THE NIGHT Yndlingsalbummet er “Only by the Night” af Kings of Leon. Der er ikke så meget at sige, udover at det bare er et virkelig godt album, som jeg aldrig bliver træt af. Jeg var til koncert med dem i Forum for et par år siden, og det var en af de bedste koncertoplevelser, jeg har haft.

FILM: NOTTING HILL Jeg har svært ved at udpege en enkelt film, som er min yndlings - der findes ret mange gode. Jeg er en sucker for happy endings, men hvem er ikke det? Notting Hill er nok den film, jeg har set flest gange, og den er stadig god. Så det er et ret godt bud på en favorit. LOTTE GRIGEL, HÅNDBOLDSPILLER

RUST

Nr. 5 • 2012

Denne artikel er den første af to om det danske og det amerikanske uddannelsessystem, om forskelle og ligheder, om penge og om fremtidsudsigter.

På tværs af Atlanten

Af Nanna Munk 20 TIMER PÅ ÉT FAG

Andreas går på SDU og har boet i Odense hele sit liv. Alan er flyttet flere tusinde kilometer væk fra sin familie for at gå på det amerikanske superuniversitetet Harvard. De lever to meget forskellige liv, men de har alligevel mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. RUST har talt med danske Andreas og amerikanske Alan om alt fra fritid til fremtid. ”Tænk på en almindelig collegefyrs fritid, træk nogle timer fra og læg en smule nørd til”. Sådan beskriver 20-årige Alan Montelongo sin fritid på Harvard University, hvor han til daglig læser engelsk på femte semester. Alan er en af de få, der er sluppet gennem nåleøjet til Harvard – et universitet kendt for sin evne til at producere fremtidige præsidenter og milliardærer, men også for at stille ekstremt høje krav til sine studerende. Alan indrømmer da også, at han nok har mindre fritid end de fleste andre collegestuderende, og at evnen til at prioritere er en vigtig del af det at gå på Harvard. Da han var bare 18 år, flyttede han fra sine forældres hjem i det sydlige Texas til staten Massachusetts for at begynde på Harvard. I danske øjne kan det måske virke som en stor omvæltning at skulle flytte så langt væk fra sine forældre i så ung en alder, men i USA er det almindeligt, at 18-19-årige flytter til en anden stat for at gå på college. Alan følte det som en frihed at kunne udforske det nordøstlige USA uden forældrenes begrænsninger, og han har aldrig haft hjemve. ”Jeg vidste jo, at det, at bo langt væk fra mine forældre, var en del af collegeoplevelsen”, forklarer han. På den anden side af Atlanterhavet – nærmere præcist på SDU’s campus i Odense – sidder 23-årige Andreas Thomsen. Han har haft sin daglige gang på SDU det sidste års tid, hvor han har læst engelsk, og nu begynder han på tredje semester efter sommerferien. Andreas kan lide at gå på SDU, og han kalder det ”et sted i udvikling” på grund af dets evne til at ændre faciliteterne til fordel for de studerende. Han er vokset op i Odense hos sin familie og bor nu på kollegium i samme by. Andreas minder i store træk om mange andre danske universitetsstuderende, der jonglerer rundt med studie og fritidsaktiviteter og forsøger at få tid til det hele.

Tid har amerikanske Alan sjældent nok af. ”Arbejdsbyrden er ikke for folk med dårligt hjerte”, siger han selv og fortæller, at han ser den overvældende mængde af forberedelse som Harvards dårligste egenskab. Selv bruger han op mod 30 timer om ugen på at forberede sig til de 8 timers undervisning, han typisk har om ugen per semester. ”Afhængig af hvilket fag man tager, kan man bruge 14 timer om ugen på ét fag og 7 på et andet. Jeg har oplevet begge dele”, siger Alan og fortsætter ”På mit andet år tog jeg et fag i computerprogrammering uden at have nogen tidligere erfaring. Jeg endte med at bruge op mod 20 timer om ugen på forberedelse”. I et litteraturfag har Alan ligeledes prøvet at skulle læse 400 sider eller mere til hver uge, men ”det er dog ikke så slemt, som det lyder”, forklarer han. Ifølge lektor på SDU’s Center for Amerikanske Studier, Jørn Brøndal, hviler der et meget stort pres på de amerikanske studerende. ”Harvard er creme de la creme af universiteter i hele verden. Det ligger altid nummer 1. Harvard er bare et fantastisk universitet”, siger Jørn Brøndal, som selv har studeret i USA. Han forklarer, at de danske studerende er meget ambitiøse og klarer sig glimrende, når de kommer ud i verden, men at de i modsætning til de måske har en tendens til at tage tingene lidt mere for givet end de amerikanske studerende. ”I Danmark er der en tendens til, at de studerende godt kan lade være med at komme til timerne, og at de sidder og går på Facebook. I USA, især på kandidatniveau, er der en forskel i attitude. Hvis man for eksempel læser en kandidat i USA, skriver man til underviseren og fortæller, at man ikke kan komme til timen”. OGSÅ TID TIL LEG På trods af det store pres på de amerikanske studerende har de også et større fokus på socialt fællesskab derovre, mener Jørn Brøndal. ”I USA finder de studerende deres primære venner på universitetet. Der er bedre sociale rammer derovre, hvor mange mødes hver weekend og for eksempel spiller softball om søndagen”. Amerikanske Alan bruger da også en del af sin sparsomme fritid på venner og sociale sportsgrene. Han gør meget ud af at deltage i en række såkaldte ’extracurricular’-aktiviteter (aktiviteter på skolen, der ikke hører med til undervisningen, red.), da han godt kan lide at være social og lære nye mennesker at kende. Alan er både med på Harvards ultimate frisbee-hold og en del af Harvard Model Congress, som arrangerer imiterede kongresmøder for gymnasieelever forskellige steder

i verden. Derudover sidder han i bestyrelsen for det store hus, som han og 400 andre studerende bor i på Harvard Campus, og han bruger nogle timer om ugen på sport som roning og basketball. Men han har også interesser, der kræver knap så meget energi. ”Jeg kan godt lide at spille videospil, at se tv og at dyrke sport. Men på Harvard er jeg nødt til at sætte begrænsninger for, hvor lang tid hver aktivitet tager”, fortæller han. ”Jeg ser aldrig tv i mere end 2 timer om dagen. Faktisk er det nok nærmere 2-3 timer om ugen”. Ligesom Alan kan danske Andreas også godt lide at se film og tv. ”Jeg er forholdsvis interesseret i film, så det har jeg brugt en del tid på. Det er nemt at sætte en film på eller se en tv-serie hver gang, man ikke har andet at lave, så det bliver nok til en 2-3 timer om dagen”. Andreas bruger desuden omkring 6 timer om ugen på at løbe eller spille fodbold med folk fra studiet. Han sætter det sociale fællesskab højt i sit liv som studerende, og han synes, at de sociale aktiviteter er en af SDU’s største forcer. ”SDU har et rigtig godt studiemiljø og en masse gode tilbud. De forsøger meget at få folk til at lære hinanden at kende med studiestartsfester og så videre”, siger Andreas og smiler. ”Det har overrasket mig, at der er så meget fællesskab, og det synes jeg er helt vildt fedt og har gjort det endnu sjovere at læse herude”. PENGE OG SELVOPTAGETHED Når man spørger Andreas, hvad han tror, er den største forskel på danske og amerikanske universiteter, svarer han i første omgang ’fagligheden’. ”Jeg vil tro, at der er et større fokus på faglighed. I hvert fald hvis man snakker Harvard. Men jeg ved så ikke, om de har det studiemiljø, som vi har her. På danske universiteter forsøger man at skabe et meget aktivt socialt miljø, hvor det ikke kun går op i at terpe og komme frem i verden. Her prøver man også at komme hinanden ved”. Amerikanske Alan tror ikke, at de faglige forskelle mellem danske og amerikanske universiteter er særlig store. Han lægger i stedet fokus på de stereotyper, som mange forbinder med amerikanere og harvardstuderende. ”Selvom nogle amerikanske borgere passer ind i nogle af stereotyperne, er der mange af os, der ikke gør. Det at studere på Harvard medfører også nogle associationer såsom selvoptagethed og rigdom. Med de labels er vi rimelig bevidste om, hvordan vi opfører os, og hvordan vi fortæller andre, at vi går på Harvard”. Og spørger man lektor Jørn Brøndal, har penge da også en del at sige, hvis man vil optages på et amerikansk universitet.

RUST

Nr. 5 • 2012

”En af de største forskelle på at studere i Danmark og i USA er, at man betaler i USA. Det betyder, at der i USA er mindre fokus på den sociale arv, hvor man herhjemme forsøger at give alle en chance. Her handler det ikke om penge, men om hvem der er dygtigst”. I forbindelse med Harvard mener Jørn Brøndal dog også, at begavelse spiller en rolle. ”På de store universiteter som Harvard, Princeton og Yale er de studerende selvfølgelig utrolig dygtige. For at komme ind på Harvard skal man virkelig have præsteret noget i forvejen. Men der er også nogle derovre, der ikke får chancen, selvom de har talentet, fordi de ikke kan betale”. Sammenlignet med danske forhold kan den amerikanske ansøgningsproces virke en smule uoverskuelig med sine krav om både ansøgningsgebyr, nationale standardtests, ansøgningsessays og anbefalinger fra tidligere undervisere. Men Alan synes ikke, at det amerikanske system er for strengt. ”Jeg synes, det er nødvendigt. Hvis en studerende vil læse på et topuniversitet, hvorfor skulle han eller hun så forvente at knokle mindre for det? Hvis ansøgningsprocessen var nem, så ville alle søge ind og sænke det generelle niveau for de studerende”. JURIST ELLER LOTTOMILLIONÆR Hjemme i Danmark nyder Andreas at læse på SDU, og han ved endnu ikke, hvad han vil, når han er færdig med sin bachelor. Han er glad for, at engelskstudiet består af mange forskellige grene, for så har han mulighederne åbne, hvis han vil læse kommunikation eller amerikanske studier, som er nogle af de veje, han har overvejet at gå. I USA er Alan mere afklaret. ”Min plan er at fortsætte min uddannelse på jurastudiet. Det er stadig et mysterium, hvilken del af jura jeg kunne tænke mig at læse, men jeg hælder lidt til at blive forsvarsadvokat. Måske ligger det lidt i kortene. Altså, min far er advokat, min mor er advokat, min søster er ved at være færdig som jurist, og min bror er lige blevet optaget på jurastudiet på Stanford University. Jeg har dog aldrig følt mig presset til at følge i min families fodspor. Min mor forsøgte faktisk at tale min bror, min søster og mig fra at blive jurister. Men det har været jura i et stykke tid. Enten dét eller jeg vinder i lotto.” ■

Peter Lykkegaard Hansen Formand, Syddanske Studerende Syddanske Studerende er en fælles studenterforening ved Syddansk Universitet

Studielivet er mere end bøger Så starter der atter et semester på Syddansk Universitet. Velkommen tilbage til de mange tusind studerende, der har holdt deres velfortjente sommerferie. Især velkommen til de over 4.600 nye studerende, der er blevet optaget på Syddansk Universitet. Når man starter som ny på universitetet, så åbner der sig en helt ny verden, man ikke vidste eksisterede. Man kan ikke sammenligne studielivet på universitetet med noget andet uddannelsessted - en svær opstilling for de fleste studerende. Universitetet er især baseret på selvstudie, hvilket betyder, at man alene har ansvaret for sit studie. Underviserne kontroller ikke, om man har læst sit pensum eller møder op til undervisning. Det giver en masse frihed til at planlægge sit eget studieliv, men det giver også den enkelte studerende et enormt ansvar for sit eget studieliv. Det er svært at komme som ny studerende fra f.eks. gymnasiet, hvor der på en helt andet måde bliver taget hånd om ens faglige og sociale liv. Det betyder desværre, at mange studerende har svært ved at følge med i det faglige på universitetet, da de ikke ved, hvordan de skal planlægge deres studieliv på den mest optimale måde. En anden udfordring er, at mange studerende føler sig ensomme, da de ikke bliver del af et socialt netværk med de andre studerende. Studielivet er mere end de bøger, man har fået i pensum - man er selvfølgelig startet på universitet for at lære en masse nyt, men desværre glemmer alt for mange studerende, at det også er utroligt vigtigt at pleje sit sociale liv. Som ny studerende kan man hurtigt føle sig bagud i pensum og dermed føle, at man er nødt til at læse dobbelt så meget. Det er vigtigt, at man finder sin helt egen læringsstil uden at lade sig påvirke for meget af de andre - der vil altid komme situationer, hvor man føler sig hægtet af - især det første semester. Det er vigtigt at mødes med sine medstuderende løbende, så man undgår ensomhed og stress. Man vil opleve, at når man eksempelvis mødes over en uformel øl i fredagsbaren, så har ens medstuderende præcis de samme udfordringer som en selv. Studielivet er mere end bøger - det er et helt liv. Derfor er det vigtigt, at man som studerende engagerer sig i foreningslivet ved sit universitet. Der findes utrolig mange forskellige typer foreninger ved universitetet - det er lige fra festforeninger, fredagsbarforening, foredragsforeninger, sportsforeninger osv. hele vejen til studenterpolitiske foreninger, som Syddanske Studerende. Alle sammen arbejder for at skabe et rigere og mere levende studieliv for studerende ved Syddansk Universitet. Udover at man i frivilligt arbejde gør en stor forskel for sine medstuderende, så lærer man også selv en masse. Man får nye kompetencer, får omsat teori til praksis og møder et masse nye mennesker. Alle ting der er utrolig vigtige for at have et godt studieliv – og det kan man ikke læse i en bog. ■

Har du en god og billig studieforsikring? – Det har vi Er du medlem af DM, eller overvejer du at blive det? DM tilbyder Danmarks bedste studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring. Over 6.000 studentermedlemmer benytter sig allerede af det gode tilbud. Bliv tryg og sikker med en: • indbo- og ansvarsforsikring • rejseforsikring Verden

Bliv medlem inden 01.11.2012 og vind et års studieforsikring

DMSTUDERENDE.DK

• ulykkesforsikring LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

DM (Dansk Magisterforening) er fagforening for 40.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Det koster kun 22 kroner om måneden for landets mest begavede studiemedlemskab.