Rust rushaandbog 2010 by RUST Magasinet

RUS HÅND BOG 2010 s y dd a ns k un i v e rs i t e t

RUSHÅNDBOG / 2010 1

(VELKOMMEN TIL SDU)

Studenterboghandelen

Chefredaktører Agnete Scheel Andreas Dohn Redaktører Karine Kirkebæk Kitt Kristensen Nikolaj Albrectsen Razan El-Nakieb Forsidefoto Aprilbell Layout Monica Brix www.monicabrix.com Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag 3200 Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web www.sdu.dk/rust Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238

ved Syddansk Universitet

Kig ind på www.boghandel.sdu.dk - her er der altid åbent

Tillykke med optagelsen på Syddansk Universitet Du starter nu på et nyt liv som universitetsstuderende. Du vil møde mange nye mennesker og blive stillet over for nye og spændende udfordringer. Du vil også komme til at læse en masse bøger, fylde en masse mapper med noter og slide en del kuglepenne og overstregningstusser op. Det er dyrt at studere, men det er også en investering i fremtiden. Studenterboghandelen blev etableret i 1981 på initiativ fra undervisere og studerende, fordi der var et behov for at have en akademisk boghandel på selve universitetet. I de mellemliggende 29 år er der sket meget - både på universitetet og i boghandelen. I dag fungerer boghandelen som en erhvervsdrivende fond med en demokratisk valgt bestyrelse bestående af både undervisere og studerende.

I Studenterboghandelen finder du bl.a.: Semesterlitteratur Supplerende faglitteratur Dansk og udenlandsk skønlitteratur Lommeregnere og USB-stik Billige kalendere Kontorartikler SDU merchandise

Ligesom det var tilfældet, da boghandelen startede, er vores mål stadig at tilbyde studierelevant litteratur til studievenlige priser. Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan, for at din SU rækker så langt som muligt, når det gælder køb af bøger og andre ting til dine studier. Du er velkommen til at kigge forbi inden du starter på din uddannelse. Se åbningstider på vores hjemmeside. På www.boghandel.sdu.dk kan du også se boglister og forudbestille dine semesterbøger. Vi glæder os til at se dig i Studenterboghandelen på Syddansk Universitet. Med venlig hilsen Susanne Jørgensen, daglig leder

På vores hjemmeside kan du finde mange flere informationer. Her kan du også bestille og forudbetale bøger og få dem tilsendt eller få dem sat til afhentning i en af vores afdelinger.

www.boghandel.sdu.dk

I semesterstarten kan du på www.boghandel.sdu.dk, under boglister løbende se, hvilke bøger dine undervisere har bestilt hjem til undervisningen. Husk: Vi giver 10% studierabat på langt de fleste obligatoriske bøger!

Campusvej 55 • 5230 Odense M Tlf.: 6550 1700 • Fax: 6550 1701 E-mail: info@boghandel.sdu.dk ved hovedindgangen Niels Bohrs Allé 1 • 5230 Odense M Tlf.: 6550 7549 • Fax: 6550 1714 E-mail: henriette@boghandel.sdu.dk

Engstien 1 • 6000 Kolding Tlf.: 6550 1440 • Fax: 6550 1714 E-mail: anne@boghandel.sdu.dk ved indgang B

www.boghandel.sdu.dk 2 RUSHÅNDBOG / 2010

RUSHÅNDBOG / 2010 3

VELKOMMEN TIL SDU

42 ODENSE

Velkommen ved Jens Oddershede

44 Velkommen til Odense – studiebyen Odense

Kom godt fra studiestart æs gode råd til, hvordan du får den bedste start L på dit nye universitetsstudie på Syddansk Universitet.

46 Sandheden om Rustenborg Campus i Odense er ved første øjekast en stor bunke rust. Men hvorfor?

15 hellige minutter På universitet spøger der et levn fra gammel tid. Læs artiklen, og mød til den rigtige tid.

12 Kender du studietypen? Test dine fordomme løbende i Rushåndbogen.

15 Studier i udlandet, oplevelser for livet! Vil du gerne til udlandet og læse? Det kan Det Internationale Kontor hjælpe dig med at føre ud i livet.

16 Klima skal komme fra de studerende Hvis de studerende på SDU vil have klima i uddannelsen, så skal de selv tage initiativ.

18 Mød yogaens Mr. Miyagi Universitetsstudier kan godt være stressende. Men her kan du få hjælp til at få et overskud i hverdagen.

26 Kulturkalenderen Få en guide til kulturelle oplevelser i de syddanske campusbyer.

30 SDUs praktiske hjælp Få en oversigt over organisationer, sociale muligheder og praktiske oplysninger, som er værd at kende til som studerende på SDU. 40 Høres eller skrives ved? På SDU er der rig mulighed for at nå ud til de andre studerende. Hvad enten du har en fløjlsblød radiostemme eller et veludviklet tifingersystem til artikelskrivning.

50 Voxpop Læs om andre studerendes erfaringer med studiestart på universitetet. 54 Caféguide

58 KOLDING 59 Velkommen til Campus Kolding 62 Design og økonomi parres i provinsen SDU i Kolding tilbyder Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi.

64 SØNDERBORG

65 Velkommen til Campus Sønderborg 68 Sightseeing i Sønderborg Kom på en rundtur i byen, hvor Syddansk Universitets tredjestørste campus ligger.

71 SLAGELSE

73 Velkommen til Campus Slagelse 74 Studerende strømmer til Slagelse Campus i Slagelse var den afdeling af Syddansk Universitet, der oplevede den største fremgang i antallet af ansøgninger sidste år.

76 Sport, event og erhvervsøkonomi

r du til sport, events og tykke bøger? Kombinér alle E tingene i én uddannelse på SDU i Slagelse.

77 ESBJERG

78 Velkommen til Campus Esbjerg 80 Ingen gemmelege i Esjbjerg Der er sammenhold og nærvær på campussen i Esbjerg. 82 SDU’ere knuser miljøproblemer I Esbjerg kan man uddanne sig som miljøplanlægger, og arbejdsmarkedet ser store muligheder i de færdiguddannede miljøplanlæggere.

4 RUSHÅNDBOG / 2010

83 PSYKOSEN Den sjove til frokostpausen. Test dig selv eller din ven. Og læs Carl-Mar Møllers brevkasse.

RUSHÅNDBOG / 2010 5

(VELKOMMEN TIL SDU)

Kære nye universitetsstuderende

PIT STOP TA’ 4 UGER PÅ HØJSKOLE

14. november - 11. december 2010 6. marts - 2. april 2011

Er du studietræt? Er du ved at løbe tør for brændstof?

KICKSTART DIN STUDIELYST GENNEM ET HØJSKOLEOPHOLD! Spændende Pit Stop-fag: Din personlige logbog, De 8 karriereankre, Idræt og teambuilding, E-musik og projekter, Kunst og selvtillid, Der brokkes og blogges og Informationssøgning.

Pris for alle 4 uger kun kr. 3960,inkl. kost og logi Tilmeld dig på lkhojskole.dk/pit-stop eller ring på 7474 4040

GLÆD DIG T I L STORE FILMOPLEVELSER I

BIOCITY

BIOCITY har 9 sale og er Fyns STØRSTE BIOGRAF

med den største sal og det største lærred.

Er du til ACTIONBRAG eller skrækkelige gys? Store DRAMAER eller romantiske komedier? Populære ANIMATIONER og gode grin? I BioCity mødes man for at opleve DE

STORE FILM.

STUDIERABAT

MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG og TORSDAG. i rabat. Vis dit studiekort og få kr.

10,-

Tekst Jens Oddershede, rektor

lkhojskole.dk sdu.dk Dans og kronragning: Det er nogle af de måder, man andre steder i verden markerer, når et menneske træder ind i en ny fase i sit liv. Du har netop startet på en helt ny fase af dit liv - velkommen til dit liv som universitetsstuderende - velkommen til Syddansk Universitet. Og bare rolig, selv om vi er meget glade for at se dig, skal vi nok lade være med at danse, og du bliver heller ikke kronraget. Til gengæld vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at du føler dig godt modtaget og godt tilpas. Det er nemlig vigtigt, at du trives her på Syddansk Universitet, og at du føler, at du har truffet det rigtige uddannelsesvalg. For valget af uddannelse kommer til at bestemme din kommende livsbane og vil i mange tilfælde have betydning for, hvad du kommer til at beskæftige dig med resten af livet. Rushåndbogen, som du sidder med, er én af de ting, der vil guide dig igennem din start her. Og vi har gode og dygtige medarbejdere, der ved en masse om SU, praktikophold, projekter, karriereveje, valgfag og studieteknik. Ved at have valgt at studere på Syddansk Universitet har du desuden valgt et universitet, som er karakteriseret ved nærhed mellem forskerne, underviserne og de 6 RUSHÅNDBOG / 2010

studerende. Du er også blevet studerende på et ungt universitet og et universitet, der tilbyder nogle rigtig gode uddannelser, som vi gør meget ud af at tilpasse tidens behov, krav og ønsker. Vi lægger også stor vægt på, at der er mange sociale tilbud for vores studerende, og støtter derfor idrætsforeninger, filmklub og andre typer af studenteraktiviteter. Det største og mest synlige sociale arrangement her på universitetet er årsfesten på campus i Odense den 1. oktober. Det er den største fest på Fyn, hvor der hvert år deltager cirka 5.000 feststemte studerende, gæster og ansatte fra alle SDUs campusbyer. Så sæt endelig kryds i kalenderen. Den nye fase i dit liv indebærer også, at du bliver din egen administrator og nu får ansvar for egen læring. Kommer du fra gymnasieskolen, har du været vant til, at der var mødepligt og vant til at blive hørt i dine lektier i timerne. Sådan er det ikke her. Vi lader dig selvfølgelig ikke i stikken, men om du møder op til undervisning og forelæsninger, og hvor meget tid du bruger på at forberede dig, det er dit eget ansvar.

Men husk også at nyde den frihed, som ansvaret giver: Frihed til selv at planlægge

dine dage, frihed til at være sammen med dine nye studiekammerater og til at engagere dig i de studenteraktiviteter, vi tilbyder på Syddansk Universitet. En passende blanding af faglighed og sociale aktiviteter er nemlig den perfekte opskrift på et godt studieliv. Velkomment til.

- Vi glæder os til at se dig...

DER ER

ANDET

I LIVET END

STUDIET!

Odense Banegård Center Læs om de aktuelle film og bestil din billet på www.kino.dk. Elsker du film – så besøg www.biozonen.dk

Kvalificeret vejledning. Netadgang til opslagsværker og artikler. Eksamenslæsning. Faglitteratur. Læselister. Musik. Film. Spil. Bøger. Helt gratis.

Har hunden spist din opgave?

på abat ger r e i Stud estillin for alle

Vi har måske ikke den største! - til gengæld gør vi lidt extra ud af for- og efterspillet...

Cafe Biografen, Brandts Passage 39-41, 5000 Odense C - 66131616 - www.cafebio.dk

Odensebib.dk/studiestedet – Lektiehjælp til livsnydere og stræbere

RUSHÅNDBOG / 2010 7

(VELKOMMEN TIL SDU)

Kom godt fra studiestart For mange er det en svær overgang at begynde på en videregående uddannelse. Hverdagen på universitetet er meget anderledes end gymnasiet, og måske er man flyttet til en ny by. Det kan gøre en både trist og forvirret. Studenterrådgivningen giver her nogle gode råd til, hvordan du får den bedst mulige start på studiet. Tekst Studierådgivningen, www.srg.dk

Har du det svært med at starte på studiet? I Studenterrådgivningen ser vi mange studerende, der har det svært med at starte på en uddannelse. Mange nystartede studerende har været nødt til at flytte, hvilket for nogle samtidig har været ensbetydende med at flytte hjemmefra. Rykket op med rode Tabet af nærheden med tidligere omgangskreds, venner og familie kan være svært at håndtere. Du skal samtidig i gang med at opbygge en ny social omgangskreds, og føler dig måske ikke helt på toppen til dette. Men uanset hvor fagligt velfunderet du er, så vil det være en god idé at opbygge en social tilknytning til dine studiekammerater på uddannelsesstedet.

Mange har glæde af et mindre job, som kan hjælpe dig til at strukturere dagen. Det betyder afveksling fra dit studieliv og giver samtidig et frirum, hvor du ikke skal præstere på samme måde, som på dit studium. Vær åben Studiet er måske dit drømmestudium, og så kan det alligevel være svært. Ved mødet med mange nye mennesker føles det vigtigt at holde facaden. Det kan være en stor hjælp at tale med andre om, hvordan du har det.

Kom med i en læsegruppe Sørg for eksempel for at komme med i en læsegruppe, måske bare sammen med én

anden medstuderende. Så får du et mere fast holdepunkt og har mulighed for at udveksle de erfaringer, du får. Springet fra gymnasiet til en videregående uddannelse er stort, så det at snakke med din læsegruppe kan give dig en fornemmelse af, hvordan de andre læser og forstår pensum. Kun en overgang Acceptér, at det er plagsomt at føle sig ensom, men at det er en naturlig følelse, som du deler med mange andre, der netop er flyttet fra deres netværk. Det betyder både frihed og et sus, men også en fortabthed i en overgangsperiode, når du skal tilpasse dig det nye.

TEKST & ILLUSTRATION ANDREAS DOHN

Kirkeklokkerne bimler i 1700-tallets Skåne.

www.srg.dk

»Det er nok ikke den der med, at lektorer-

Klokken er hel, og de fattige studerende ved,

ne og professorerne har et kvarter til at sidde

kvarter til at være på plads i forelæsningssalen.

der godt kan se fidusen ved et gratis kvarter.

at det er tid til at traske mod universitet. De har ikke noget ur, men har cirka et akademisk

På den anden side af Øresund bliver der fyret op i kakkelovnen og luftet ud i forelæsningssalene på Københavns Universitet. Også

Viertel, kwartiertje, kvart Med tiden er ’det akademiske kvarter’ ble-

og drikke sherry på deres kontor, inden de

vet brugt som en munter undskyldning for

For et par år siden havde de forskellige ud-

penge. Men det er ikke kun studerende og

går til time,« siger Jørgen Riber Christensen,

dannelser på Aalborg Universitet hver deres måde at lægge skemaer på. Det gjorde, at det

at komme for sent og som symbol på sløseri fra de studerendes side – på linje med café-

undervisere i Danmark, der nyder godt af de 15 fri-minutter. På universiteter i hele Europa støder man på lignende konstruktioner

her slår klokken kvart over, før undervisnin-

stort set var umuligt at undervise på tværs

Det akademiske kvarter er ligeså indfor-

sluttede. Og fordelingen af lokaler blev et lo-

kvart’ i Sverige.

stor ulejlighed og brok og bøvl, hvis ikke vi

miske Kvarter på vej hjem fra forelæsnings-

gen kan begynde. Ganske som i U46 på Syd-

dansk Universitet i Odense i maj 2010.

af årgange og uddannelser, fordi der ikke var enighed om, hvornår timerne begyndte og

stået og indgroet i universitetsfolkets be-

gistisk problem:

ved, hvorfor undervisningen på universitetet

havde en standardiseret skemalægning,«

vidsthed som på de fleste læseplaner, hvor klokken 12 betyder 12.15. Men de færreste

Studenterrådgivingen er et gratis tilbud til studerende på videregående uddannelser. Her kan du få hjælp til at tackle mange de af sociale og faglige udfordringer, du måtte møde i løbet af din studietid lige fra eksamensangst eller koncentrationsbesvær til lavt selvværd. Du kan læse meget mere på:

8 RUSHÅNDBOG / 2010

Sherrytid til lektoratet. Slendrian fra de studerende. Eller en praktisk foranstaltning, der gør det muligt at krydse campus og nå på plads i auditoriet, før næste lektion begynder. Der findes mange forklaringer på, at universiteternes forelæsninger begynder ’kvart over’. Det akademiske kvarter har lange rødder i universitetshistorien – så lange, at de fleste har glemt, hvor de ender.

begynder et kvarter efter klokken hel. Et praktisk kvarter

Ifølge universitetshistoriker ved Københavns

Universitet, Ejvind Slottved, stammer ud-

trykket ’det akademiske kvarter’ fra universitetsverdenen, men kan betyde forskellige ting forskellige steder:

»Mange af de forklaringer, man finder på

»Vi fandt ud af, at der blev kaos og meget siger Jørgen Riber Christensen og tilføjer: »Der er simpelthen noget ganske praktisk

ved, at man har et fælles ur.« Akademisk ikon

Ifølge Jørgen Riber Christensen har det akademiske kvarter desuden

det minder os om

matisk kerne«. Som for eksempel det rent

»Mange

Ejvind Slottved peger på, at det akade-

praktiske i at både underviser og studerende har tid til at forlade auditoriet, før den næste

forelæsning begynder.

Ingen sherry på kontoret En lignende forklaring giver Jørgen Riber Christensen, der er lektor i digital æstetik ved Aalborg Universitet og ansvarsha-

vende redaktør på Akademisk Kvarter – et

nyt tidsskrift for humanistisk forskning:

demisch kwartiertje’ i Holland og ’akademisk

I norske Bergen kan de studerende sågar slå et smut forbi studenterhuset Det Akade-

salen. Om gæsterne møder op til tiden, skal

dog være usagt.

den funktion i dag, at

nettet, er noget notorisk vrøvl,« siger han.

miske kvarter i sin oprindelse har en »prag-

som ’Akademisches Viertel’ i Tyskland, ’aca-

traditionelle

aka-

demiske værdier: derende

stu-

kalder

universitetet

for

skolen. Men vi skal

også holde den aka-

demiske fane højt,

og der er det akade-

miske kvarter et lille

ikon, der på den måde kan

understrege, at vi har at gøre

med universiteter,« siger han.

RUSHÅNDBOG / 2010 9

(VELKOMMEN TIL SDU)

Landstræf for Rusvejledere 2010 En smuk solskinslørdag i slut april var 150 engagerede studerende fra videregående uddannelser landet over samlet på ITU på Amager. Målet var erfaringsudveksling, og træffet skal i fremtiden være en større del af rusvejleder-uddannelsen. tekst theis lykkegaard

10 RUSHÅNDBOG / 2010

(VELKOMMEN TIL SDU)

»Vi kalder dem vektorer,« siger en lyshåret pige fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). »Det er måske lidt nørdet, men matematisk set er en vektor noget som guider en i den rigtige retning. Og det er jo det, vi gør«. Andre steder hedder det rusvejleder eller tutor, men fælles for dem alle er, at de til sommer skal introducere flere tusind nye studerende til deres uddannelse, lærer dem om studiets strukturelle rammer og de faglige og sociale muligheder, der findes på deres universitet.

Der er dog stor forskel på, hvordan rusvejledningen praktiseres på de forskellige universiteter, og målet med landstræffet er derfor også at lære af hinandens gode ideer og blive inspireret til at udvikle og udføre en bedre rusvejledning. »Vi er på det seneste blevet mere bevidste om, at rusvejledningen mangler en tradition for at udveksle erfaringer og lære af hinanden. Derfor er der behov for

at skabe et fast forum, hvor rusvejlederne kan mødes på tværs af fag og universiteter for at skabe nye ideer, dele erfaringer, inspirere hinanden og finde fælles forståelser af, hvad god rusvejledning er,« siger Thomas Aarup Larsen, som er en del af arrangørgruppen bag Rustræffet, og som selv studerer på Roskilde Universitet (RUC).

Derfor var 150 kommende rusvejledere fra RUC, DTU, CBS, Bibliotekarskolen i både Aalborg og København, ITU og KU samlet til landstræf for rusvejledere, der blandt andet bød på workshops i konfliktløsning, taleteknik og projektledelse – SDU var med sidste år, men desværre ikke i denne omgang. Derudover blev der traditionen tro dystet mellem universiteterne, og DTU løb med sejren som landets bedste rusvejledere til øl-stafet. RUC måtte dermed overgive pokalen, som de ellers havde vundet sidste år.

Arrangementet er et initiativ fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og har kun fundet sted to gange. Rus-initiativet, som arrangørgruppen kalder sig, blev dannet sidste år af rusvejledergrupper og studenterforeninger fra forskellige universiteter i hele Danmark. På lang sigt er det tanken, at Rus-initiativet skal udvikle sig til et landsdækkende netværk for alle de rusvejledergrupper på de videregående uddannelser, som ønsker at deltage. Og det årlige Rustræf skal indarbejdes som en vigtig del af rusvejlederuddannelsen.

RUSHÅNDBOG / 2010 11

(VELKOMMEN TIL SDU)

t.sdu.dk 7@studen - chjes0 en il.com ss ma Je n@ adse Klitholm – theism ristian ø Madsen ll Va Tekst: Ch s ei tion: Th Illustra

Tutorprisen 2010 TEKST AGNETE SCHEEL

Den medicinstuderende er en del af den snævre skare, der er kommet ind på dette meget krævende studie. Vedkommende er derfor temmelig seriøs og bruger mere tid på læsningen end de fleste andre. Hvis du af en eller anden grund vælger at slå et smut forbi SDU kl. 21 en fredag aften, vil denne gruppe af studerende derfor højest sandsynligt være at finde, svedende over en afhandling om fysiologien i højre fods lilletås yderste led. Den mandlige medicinstuderende er, ligesom den mandlige journaliststuderende, meget bevidst om sig selv. Han ved, at han er klog og har ikke noget i mod, at andre også er klar over det. Det behøver ikke nødvendigvis udvikle sig til, at han snakker lidt for meget om sig selv i fredagsbaren, men det er bestemt en mulighed. (Hvis man vil se et virkelig grelt eksempel på en mandlig medicin-studerende, der er glad for sig selv, bør filmen Van The Man checkes ud.) Fremtoningsmæssigt kan medicinstuderende være svære at spotte på Gydehutten, da de ikke helt er kommet dertil, hvor de render rundt i hvide kitler. En alvorlig rynke i panden kan dog være med til at afsløre nogen af dem.

Pilsner, party og Panodil. Rusturen venter lige om hjørnet, men dine tutorer har allerede været i gang længe. Det kræver en masse planlægning og arbejde at give nye studerende en fed start på uddannelsen. Derfor har Dansk Magisterforening oprettet Tutorprisen. Den bliver uddelt til den bedste tutorgruppe på hver enkelte af landets universiteter, og nomineringerne skal komme fra de nye studerende.

En eller flere studerende kan gå sammen om at skrive en indstilling på maksimalt en A4 side. Den skal handle om, hvordan man blev modtaget af tutorerne (herun-

der rusvejledere, netværkspiloter og andre betegnelser for ældre studerende, der tager pænt imod de nye tutorer). Der er ikke på forhånd nogen krav om, hvad et godt introforløb indeholder, da det i sidste ende er op til dommerkomiteen at afgøre. Sidste år kom vindertutorholdet fra biomedicin, som vandt 4.000 kroner. »Der var et kæmpe engagement, og jeg er så taknemmelig. Det var som om, man lige blev reddet. Jeg nominerede dem for at sige tak for det, de har gjort. De havde virkelig et fedt gå-på-mod,« forklarer Diana Vinther, der var med til at indstille

tutorholdet på biomedicin. De studerende, som indstillede tutorerne vandt selv 1000 kroner. Umiddelbart efter rusturen skal tutorene indstilles. Det foregår på dmstud@dm.dk. Du kan også læse mere på www.tutorprisen.dk.

På Gydehutten genkendes historiestuderende på deres lettere krumryggede holdning og slæbende gang. Det skyldes ikke et kollektivt handicap, men derimod de 30 kg. bøger, de stopper i rygsækken hver morgen. Sikkert er det dog, at selv med tasken fuld af 100-års-krigen, Cubakrisen og Inka-rigets fald, ville den historie-studerende stadig ønske, at han kunne have haft flere bøger med. Fælles for disse mennesker er nemlig, at de er skræmmende glade for litteratur, og hvis man giver dem nok semestre på SDU, vil de på et tidspunkt have bøger i lejligheden med en samlet vægt svarende til en mindre personbil. Tænk dig derfor om en ekstra gang, før du flytter sammen med en historiestuderende. Det kunne jo ende med, at du røg ud for at gøre plads til en detaljeret redegørelse i 20 bind over følgevirkningerne af slaget ved Dybbøl mølle. Lad desuden for guds skyld være med at stille en, der læser historie, et spørgsmål som lyder i retning af: ”Hvornår var det nu, det skete?” Disse studerende er vant til at formulere sig i lange og detaljerede vendinger, når de skriver rapporter og afhandlinger, og det vil kun glæde dem at få mulighed for at øve sig på dig og dine ører. 12 RUSHÅNDBOG / 2010

RUSHÅNDBOG / 2010 13

(VELKOMMEN TIL SDU)

Kære studerende – det er dig, vi er her for! Så sker det. Nu starter dit nye uniliv på Syddansk Universitet med nye mennesker, nye tankegange, nye netværk og masser af tilbud, der gerne skulle munde ud i en bachelor- eller kandidatgrad. Når forelæsninger, gruppearbejde og adrenalinpumpende eksamensstress er blevet hverdag, vil du opdage, at du træffer valg og fravalg, som har betydning for dit kommende arbejdsliv. Det vil KarriereCentret (helt gratis:-) gerne hjælpe dig med. . Kend dine kompetencer Egentlig er dit valg af uddannelse også dit først spæde karrierevalg, og du kan allerede nu træffe yderligere valg, der vil sikre, at du får det bedst mulige afsæt for din fremtidige karriere. Kandidatbeviset dokumenterer kun, hvad du ved noget om, og ikke hvad du reelt kan tilføre din nye arbejdsplads, både fagligt og personligt. Derfor er det afgørende, at du udover den teoretiske viden også har erhvervet dig en masse praktiske kompetencer. Og det er den erfaring, der er så vigtig for arbejdsgiverne, når du skal søge drømmejobbet efter studiet. Masser af muligheder Det er helt okay at sidde bag kassen i Føtex, være natportier på hotellet rundt om hjørnet eller gøre rent på sygehuset. Men hvorfor ikke prøve dit studium af i praksis og samtidig få nye kompetencer?

En af de største fordele ved et relevant studiejob er, foruden den økonomiske indsprøjtning til SU’en, at du afprøver lidt af den teori, som du læser i bøgerne. Derudover kan disse første studiejoberfaringer hjælpe dig med at få sat de rette ord på, hvad det er, du kan, vil og er god til – og samtidig give dig et netværk, du kan bruge til at ’lytte’ efter jobs. Men relevante studiejob hænger ikke på træerne, du finder dem i vores jobbank på www.sdu.dk/jobbank.

Fra CV-tuning til mentoropdækning Udover personlig rådgivning tilbyder vi dig også at deltage i en række job- og karrierearrangementer med hjælp, råd og inspiration til netop din karriere. Du kan eksempelvis få inspiration til, hvordan du tuner dit CV i jagten på drømmejobbet, eller du kan lære at sætte ord på dine kompetencer. Du kan også blive mandsopdækket af en mentor eller møde vaskeægte

tidligere studerende, der fortæller om deres oplevelse med at få det første job. Se alle arrangementerne på: www.sdu.dk/ karrierearrangementer. Arrangementerne kan også følges på www.facebook.com/KarriereCentret, så bliv fan og bliv automatisk opdateret, når der er nyt.

Mød os her På vores kontorer i Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg sidder vi klar til at hjælpe dig med de spørgsmål om karrierevalg, du går og tumler med undervejs i dit studium. Du finder kontaktinformation og træffetider på vores hjemmeside www. sdu.dk/karriere. Vi glæder os til at se dig. Brug dit KarriereCenter, brug mulighederne – det er dig, vi er her for. Med kærlig karrierehilsen KarriereCentret | Syddansk Universitet

Studier i udlandet, oplevelser for livet! Stik din SU i baglommen og rejs af sted. Se verden og mød nye venner. Udvid din horisont og skab din egen uddannelsesprofil. Det internationale Kontor hjælper dig på vej. TEKST DET INTERNATIONALE KONTOR // FOTO ANDREAS DOHN

’Verdensuniversitetet’ Når du læser på Syddansk Universitet, er du ikke kun studerende på et dansk universitet. Du har adgang til at læse en række spændende fag rundt om i hele verden.

Faglig styrke Et studieophold i udlandet giver dig mulighed for at præge dit studium og din karriere i netop den retning, du ønsker. Du kan forme dit studium, skabe din helt egen profil og skille dig ud fra mængden. Samtidig prøver du at studere på andre måder og på andre betingelser end dem, du kender hjemmefra. I løbet af bare ét semester får du mulighed for at opleve, rejse, studere og

blive klogere på dit fag, på dig selv og på din verden.

Globalt menneske med nye perspektiver Et udlandsophold udvikler dig også personligt, uanset hvad du studerer. Et udlandsophold ændrer din opfattelse af livet og verden. Pludselig tænker du globalt, orienterer dig internationalt og får nye ambitioner. Og det er netop denne type studerende, danske og internationale arbejdsgivere ønsker at få fingrene i. Det er bare med at komme af sted – du vil ikke fortryde det. Vil du vide mere? Er du interesseret i at høre mere detaljeret

om dine muligheder for at rejse til udlandet som led i dine studier, kan Det internationale Kontor hjælpe dig. Vi vejleder dig gerne om dine muligheder for at tage på studie- eller praktikophold i udlandet og hjælper dig med at få det arrangeret. Vi samarbejder med over 200 partnerinstitutioner, så der er mange muligheder for at komme af sted. Vi har et håndbibliotek med informationer om udenlandske universiteter og deres studieprogrammer, som du er meget velkommen til at benytte.

Se også vores hjemmeside: www.sdu.dk/detinternationalekontor og kontakt:

Studerende i Odense – Slagelse Humaniora, Negot, Sundhedsvidenskab: Anne Mette Ditlev, Det internationale Kontor Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 2934 amd@sdu.dk Naturvidenskab, Samfundsvidenskab, Teknik: Stefan Knudsen, Det internationale Kontor Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 2063 stk@sdu.dk

FOTO AGNETE SCHEEL

14 RUSHÅNDBOG / 2010

Åbningstider for hjælp og vejledning: man – fre 10.00 – 14.00

Studerende i Esbjerg – Kolding – Sønderborg – Flensborg

Anette F. Schütt Det internationale Kontor Syddansk Universitet, Esbjerg Niels Bohrs Vej 9-10 6700 Esbjerg Tlf. 6550 1506 afsc@sdu.dk

RUSHÅNDBOG / 2010 15

(VELKOMMEN TIL SDU)

Klima i uddannelserne kræver handling fra studerende Uddannelse er en af de mest oversete nøgler, når det kommer til at forebygge klimaforandringerne. Sådan lyder det fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Enkelte universiteter i Danmark har dog allerede strikket grønne tråde ind i uddannelserne, men på Syddansk Universitet holder man hesten i båsen. »Det skal komme fra de studerende, « lyder det fra rektor, Jens Oddershede. tekst AGNETE SCHEEL // foto ANDERS SKOV HANSEN

Klima op, klima ned, klima vil vi have. Eller det vil de på Københavns Universitet. Her har de studerende haft succes med at få klimaet ind som tilbud i flere uddannelser. Men på Syddansk er klimastrategien en anden. Energiforbruget har en faldende kurve, og mange ansatte cykler gerne til arbejde, men ansvaret for at inddrage klimaet i undervisningen er de studerendes. »Vi går ikke ud og siger: ’nu skal I lave klima i alle uddannelser’. Jeg har den helt basale holdning, at hvis ikke det er med til at gro op nedefra i miljøerne, så fungerer det ikke på et universitet,« siger rektor Jens Oddershede.

SDU har ingen officielle mål om at bringe klimaet ind i nogle af de mere end 100 forskellige uddannelser. Dog vil Jens Oddershede ikke afvise, at det kan ske i fremtiden, men det er helt op til de studerende selv. »Jeg tror, det er vigtigt, at det er de 16 RUSHÅNDBOG / 2010

Jens Oddershede peger på, at de nye klimaaktiviteter på SDU kan være med til at påvirke de studerende til at arbejde for klima i uddannelserne. Men han frygter, at hvis ledelsen presser klimaet ned oppefra, så vil de studerende og medarbejderne ikke acceptere det. »Hvis nu det bliver sådan her på SDU, at det er pop, at man siger klima, så vender de studerende sig imod os. Nej, vi skal have noget, som de selv føler, de kan få noget ud af. Det skal komme naturligt ind i studierne,« siger rektoren. Og det overrasker ikke Jeppe Læssøe, der er enig i, at der skal være et pres fra de studerende. »Det kan godt ende i noget pop, når man fra ledelsesside kommer med en masse proklamationer, og så sker der ikke

noget, hvis der ikke er beredvillighed blandt de ansatte og de studerende – det er der da en vis risiko for,« siger Jeppe Læssøe med et men i vente: »Det kan dog også godt være en ansvarsforskydelse, hvis man siger, at skal der ske noget hos os, så må det komme fra de studerende.«

Grønne og smarte På trods af at SDUs studerende ikke står og banker på rektors porte, og med fakler og greve kræver klima ind i uddannelserne, så findes der andre grønne tiltag fra de studerende. Grønt Netværk på SDU er en uafhængig studenterorganisation, der officielt

kom til verden den 2. december 2009. De vil gerne skovle kul på universitetets grønne udvikling. »Vi vil gerne formidle bæredygtige tiltag og være med til at skabe nye. Vi vil være med til at påvirke alle; både ledelsen, undervisere og medstuderende til selv at tage del i og vise medansvar over for en bæredygtige udvikling,« siger Rune Clausen, der er medstifter af netværket. I december 2009 delte organisationen æbler ud på universitetet, hvor der var trykt en pote på. Formålet var at skabe opmærksomhed om deres netværk på en bæredygtig måde. På samme tid var det en reference til de truede isbjørne på Nordpolen. Grønt Netværk er nemlig ’både grønne og smarte,’ som sloganet lyder.

studerende, der sætter sig i spidsen for det her. Og det er vigtigt, at det er noget, som er en del af fagligheden,« siger rektoren.

Den oversete debat På Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, mener man, at uddannelse kan være med til at redde klimaet, men at den diskussion er alt for overset. »Uddannelses rolle i bæredygtig udvikling bliver ofte glemt i vores diskussioner af mulige reaktioner på klimakrisen. Det er uklogt, « siger professor og forskningsleder Jeppe Læssøe, DPU Aarhus Universitet.

Budskabet er, at klimaet skal ind på universiteterne. Det skal indgå tværfagligt i de naturvidenskabelige uddannelser såvel som i de humanistiske og samfundsviden-

skabelige uddannelser, og tiden er, som det ofte sker, sparsom. »Det kræver omfattende reformer af vores uddannelser – og det sker ikke over én nat. Derfor haster det med at komme i gang,« siger Jeppe Læssøe.

Bæredygtigt universitet eller klimapop »På Syddansk er vi nok mere til de lange seje træk og ikke så meget til en emneuge. Vi skal passe på, at vi ikke tager ting op, som er grebet af nutidens eufori, men som er noget, der holder i den lange bane,« siger Jens Oddershede.

RUSHÅNDBOG / 2010 17

(GENERELT)

Mød yogaens Mr. Miyagi Omkring hver tiende dansker er ensom eller stresset. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed, og de studerende er i den grad overrepræsenterede i den form for statistikker. Vi er stukket af til Indien og har spurgt en ekspert i yoga om tips og tricks til et større overskud i hverdagen. TEKST & FOTO KITT KRISTENSEN

Skemaet vil i fremtiden blive bombaderet med forelæsninger, to-do-listen bliver mere fyldt end den i forvejen er, og afleveringerne kommer sikkert til at hobe sig op i hjørnet sammen med den dårlige samvittighed over alt det, man burde gøre, men ikke får gjort, og alle dem man burde se, men ikke får set. Det er ikke sikkert, at hverdagen bliver sådan for lige præcis dig, men for mange studerende betyder livet på universitetet en lidt mere stresset hverdag, end den de er vant til. Uni-livet er lidt mere end blot fredagsbajere og torsdagsdruk. I følge en vurdering af undervisningsmiljøerne på universiteterne fra sidste år 18 RUSHÅNDBOG / 2010

følte 72 procent af danske studerende sig generelt lettere stresset i hverdagen. Men i eksamensperioderne gik hver tiende studerende fra at føle lettere stress til at opleve fysiske symptomer som hjertebanken og hovedpine. Et presset program er ikke altid noget, man kan arbejde sig ud af. Men kan der gøres noget for at skabe et større overskud i hverdagen, inden det hele brænder sammen, og man oplever fysiske symptomer på stress? Vi drog mod øst og fik sig en snak med Raja Arockiayam, som har været certificeret yogainstruktør i 15 år.

Yoga i blodet Landet er Indien, byen hedder Palolem og ligger i den sydlige del af Goa. Palmebladene svajer let i vinden, solen bager ned over de hvide sejl, der er hængt op for at give skygge, og udsigten byder på en 180 graders havudsigt samt uspoleret natur. Tre kroppe bøjer og stækker sig i skyggerne af sejlene, og instruktøren giver kyndige instrukser og vejledning akkompagneret af havets brusen. Det er ikke en scene i en film, der lige er blevet ridset op. Stedet er Raja Arockiayams ’kontor’. Det er her, han underviser i yoga, og her han finder sit eget overskud i hverdagen.

Man kan godt fristes til at kalde Raja Arockiayam for yogaens Mr. Miyagi. Han er for yogaen på Goa-egnen, hvad Mr. Miyagi var for karaten i firsernes store filmhit ’The Karate Kid’. I stedet for mantraet ’wax on wax of’, så er det hos yogainstruktøren ’it’s a wonderful life - life is great’. Hele familien Arockiayam har undervist i yoga. »Hele min familie har yoga i blodet, og når jeg er færdig med yoga, så overtager min datter, og efter hende håber jeg, at et barnebarn overtager,« siger den indiske yogainstruktør. Rajas datter er i dag tre år, og sidder som regel med på sidelinjen på sin egen måtte, når hendes far underviser, og hun gøgler

gerne efter de studerendes og hendes fars bevægelser. Udover at have fået yoga ind sammen med karryen som spæd, så blev den indiske yogaekspert selv sendt på yogaskole som 14-årig og brugte tre år på at lære om de forskellige former for yoga, meditation og religioner, der er forbundet med den afstressende sportsgren. For jo, yoga er i den grad en sportsgren, hvis man spørger Raja Arockiayam. »Yoga er en sportsgren, men ved yoga træner man ikke sin fysik i den forstand.

Man træner i stedet sin sjæl og indre styrke,« siger han og uddyber: »I andre sportsgrene træner man for at vinde pokaler, medaljer og æren. I yoga træner man også for at vinde, det er bare ikke medaljer, man går efter, men i stedet det gode helbred, sjælefred og glæden ved livet.«

RUSHÅNDBOG / 2010 19

(VELKOMMEN TIL SDU)

for alle, og alle kan få noget ud af det på deres eget niveau. Energi-booster til eksamen Den lille indiske yogaekspert ryster energisk på sit runde hoved, da han bliver spurgt, om han har nogle tips til at give mere overskud til de kommende eksamensstressede studerende i Danmark. Tips og tricks har han masser af, så det er ikke det, der fremprovokerer den energiske hovedrysten. Det er i stedet den vestlige livsstil, han ikke kan blive klog på. Han synes, vi har for meget fart på, og skuldrene sidRaja Arockiayam på sit ‘kontor’ der oppe omkring ørerne på os. En påstand, som mange sikAfstresning for alle kert er tilbøjelige til at give ham ret i, og Den 31-årige instruktør har undervist i det er jo sådan set også derfor, at vi har yoga, i hvad der svarer til halvdelen af sit aflagt ham en visit. liv og har aldrig oplevet, at folk ikke kunne »Alle skal blive bedre til at lytte til deres finde ud af yoga - det handler om at have omgivelser, nyde det de laver og ikke det, et åbent sind: de skal bagefter. Man skal spise sundt og »Alle kan finde ud af yoga. Men det er drikke masser af vand, og man skal virkemed yoga som med så mange andre ting: lig lytte til sin krop,« forklarer han. Hvis man ikke rigtigt selv tror på det, så Det lyder alt sammen så let og ligetil, hjælper det ikke,« siger han og fortsætså hvorfor er det lige, at ter: så mange går ned med »Så kan man dyrYoga er en stress og føler, at de konke så meget yoga, man vil, uden at s p o r t s g r e n , stant er bagefter deres det giver mere bamen ved yoga eget program. »Det handler alt samlance og overskud træner man ikke sin men om at lytte til sin i hverdagen - hvis troen på det ikke er fysik i den forstand. krop og give sig selv tid. der, så er det komMan træner i stedet Give sig selv tid til at tage en timeout i hverdagen. plet ligegyldigt.« sin sjæl og indre styr- Bruge måske fem minut Men når troen ke. ter på at rense sit hoved på, at yoga hjælper, for tanker og bare tænke er der, så er det til på ingenting,« forklarer gengæld fuldstænRaja Arockiayam. dig lige meget, om man er det mest bøje »Yoga er ikke noget, man skal gøre en lige, fleksible og hypermobile slangementime om dagen for at få en effekt. Man kan neske i verden eller den mest stivbenede, tage en pause på 10 minutter fra sine bølanglemmede og fodboldspillende fyr, der ger og lave nogle enkle øvelser såsom at knapt kan sidde i skrædderstilling. Yoga er 20 RUSHÅNDBOG / 2010

(VELKOMMEN TIL SDU)

sidde og slappe af og mærke, hvordan man trækker vejret dybt ned i maven, mens tankerne bliver renset.« Raja Arockiayam foreslår, at man tager en times undervisning på et hold, hvis man gerne vil udforske yogaen yderligere. Og efterfølgende kan man tage det med sig hjem, som man føler, man kan bruge til sine egne øvelser og i sin egen hverdag.

Vi kan desværre ikke minimere antallet af afleveringer, skrumpe dit pensum eller få din kæreste til at være mindre krævende. Men måske du kan få en hverdag med større overskud og en lettere mentalt pakket eksamenstid ved at benytte dig af Rajas tips og tricks.

Sammen på Samfundsvidenskab Velkommen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU. Lige meget om du er startet på økonomi, HA, statskundskab, negot, psykologi, jura eller en af de andre samfundsvidenskabelige uddannelser på SDU, så vil vi meget gerne hilse dig hjerteligt velkommen! Vi er dine repræsentanter i Akademisk Råd, som vælges hvert år ved Universitetsvalget. Vi repræsenterer dig og alle andre studerende på fakultetet og taler din sag overfor ledelsen. Vi arbejder på at skabe de bedste forhold for de studerende på tværs af studierne, og vi ønsker at alle studerende føler sig som en del af fakultetet.

Rajas tricks til en mindre stresset hverdag og eksamenstid

Fester og torsdagscafé

Fokuser på øjeblikket, lav kun en ting ad gangen, og giv den al din opmærksomhed, inden du går videre til det næste.

I februar blev der afholdt en meget succesfuld fest for alle studerende på hele fakultetet. En fest vi regner med bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.

Tag en dagligdagsting som at vaske op eller børste tænder, og gør den til en reminder om, at du skal koncentrere dig om, hvad du gør her og nu og tænke over, hvad du foretager dig. I stedet for hele tiden at tænke videre i programmet.

Forsøg at være tålmodig. I stedet for at trippe op og ned mens du venter, så kig på dig selv udefra og ind, og mærk hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop.

Drik masser af vand. Vand afstresser kroppen.

Tag nogle dybe indåndinger, før du sover, og lige når du er vågnet. Mærk hvordan energien fylder din krop helt ud i fingerspidserne og ned i tæerne.

Fokuser på dine led. Drej dem, bøj dem, og giv dem opmærksom - så du mærker blodcirkulationen i kroppen. Det giver energi.

Den anden torsdag i hver måned afholdes der Samfundsvidenskabelig Torsdagscafé på Medietorvet. De forskellige studieretninger skiftes til at stå for caféen, og få overskuddet. Det er en god og hyggelig måde at mødes med dine studiekammerater. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har idéer til andre aktiviteter, der kan styrke studiemiljøet på tværs af studierne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Du skal bare kontakte os. Vi ønsker dig glædelig rus-introduktion og håber at se dig til de mange sociale arrangementer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Venlig hilsen dine repræsentanter i Akademisk Råd på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Jonatan Hindsgaul (statskundskab), Jonas Krogh (økonomi) og suppleant Peter Lykkegaard Hansen (statskundskab)

RUSHÅNDBOG / 2010 21

(GENERELT)

(VELKOMMEN TIL SDU)

Tyvene lurer på SDU Der render tyve rundt på de syddanske campusser, men de er svære at fange.

TEKST RAZAN EL-NAKIEB & SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO ANDREAS DOHN

22 RUSHÅNDBOG / 2010

Du sidder alene i læsesalen og hakker på tasterne. Din mave savner mad fra kantinen, og du bestemmer dig for at lytte til den. Du tager din pung og lader resten ligge – det tager jo kun to minutter. Men da du kommer tilbage, har en tyv i mellemtiden hapset din computer. Det skete for 22-årige Milad Mohammadi, der i december forlod sin bærbare pc i en læsesal, fordi han skulle have noget mad. »Da min kammerat og jeg vendte tilbage til læsesalen, var min computer og oplader væk, og min kammerats taske med bøger var også forsvundet. Jeg kunne ikke forstå det, for der sad ikke andre end os i læsesalen, « fortæller Milad Mohammadi, der først troede, at hans venner jokede med ham. Leder af Serviceområdet på SDU Leif Jensen fortæller, at det oftere sker, at de studerende mister deres ting, når de efterlader dem i kort tid. »Når en studerende anmelder tyveri, sker det ofte i forbindelse med, at den pågældende har siddet og arbejdet i fællesområder, hvor alle har adgang. Vedkommende har været

væk i få minutter for at handle i kantinen eller været på toilettet,« siger han.

Mere overvågning SDU fører ikke statistik over tyveri af personlige ejendele fra studerende og medarbejdere. Det er nemlig de studerendes eget ansvar at passe på deres ting. På campus i Odense, hvor Milad Mohammadi går, får Serviceområdet cirka ti til tyve henvendelser fra studerende, der er blevet bestjålet. Selvom Milad Mohammadi er klar over, at han selv er ansvarlig for at holde øje med sin computer, ønsker han mere fokus på tyveri. Det er nemlig ikke kun de studerendes ejendele, der bliver stjålet. »Det overrasker mig, at der for eksempel ikke er overvågningskameraer indenfor. Jeg synes, der skal mere fokus på problemet, for der bliver jo også stjålet ting fra universitetet, fordi det er tilgængeligt

for alle,« siger Milad Mohammadi. Han efterlyser desuden flere synlige vagter. Men ifølge Leif Jensen er der ikke råd til indendørs overvågningskameraer eller mere personale. »Begge dele kunne måske nedbringe antallet, men det er et spørgsmål om økonomi.« Han opfodrer til, at de studerende sørger for at holde øje med hinandens ting. »Det er meget vanskeligt at gøre noget ved det. Næsten det eneste, der kan undgå denne form for tyveri er, at den studerende ikke lader ting af værdi ligge uden opsyn,« fortæller han.

Svært at overvåge Campusserne er offentlige for alle om dagen, mens de studerende skal bruge deres studiekort i kortlæserne for at komme ind om aftenen. Det betyder, at enhver har adgang til universitetet i dagtimerne. Og

møder universitets vagter mistænkelige personer, smider de dem ud. »Vi spørger dem, om de har et ærinde her, og hvis de ikke har, smider vi dem ud,« siger Leif Jensen, der er overbevist om, at det hovedsagligt er folk udefra, der stjæler fra de studerende. Milad Mohammadi er stadig ærgerlig over, at han mistede sin computer med to store eksamensopgaver, han skulle have afleveret to dage efter tyveriet. »Det er endt med, at jeg skal til reeksamen her i februar og må skrive den anden opgave om i mit sidste semester, hvor jeg også skriver bacheloropgave.«

Får du stjålet dine ting, kan du henvende dig til Serviceområdet på telefon: 65 50 39 00 Der forsvinder årligt for 100200.000 kroner af universitets inventar De studerende skal bruge studiekort for at have adgang til universitet uden for åbningstider

RUSHÅNDBOG / 2010 23

(VELKOMMEN TIL SDU)

Elitens elite får hjælp Harpiks og paragraffer. Skøjter og Scorsese. Syddansk Elite hjælper 120 topatleter med at kombinere sporten med studiet. TEKST THOMAS DAMGAARD SØRENSEN // FOTO ANDREAS DOHN

Mette Melgaard kaster håndbolden i nettet for landsholdet. Samtidig uddanner hun sig til erhvervsjurist på SDU. Det er svært at få skemaet til at gå op, når man både skal score topkarakterer og medaljer. Men Syddansk Elite forsøger at rydde praktiske forhindringer af vejen for den 30-årige jyde og 119 andre eliteudøvere, dommere og -trænere. Ordningen er et rådgivningstilbud, der hjælper sportsfolkene med at opstille mål for deres uddannelse og bane vej gennem universitets virvar af regler og tidsfrister. Elitens elite har nemlig også brug for hjælp. »Det gør helt klart hverdagen lettere,« forklarer Mette Melgaard. Stregspilleren har en såkaldt buddy, som er en medstuderende, der blandt andet hjælper med noter fra timer, stregspille-

»I sportens verden får man det at vide, hvis man ikke præsterer. Det gør man også her. Vi går langt for atleterne med de praktiske ting, men de skal også yde noget til gengæld.«

ren har misset. »Der er mange af forelæsningerne, der overlapper med vores træning, så det er svært at komme til dem. Og så er det jo meget rart, at der en, som kan følge lidt med i, hvad de snakker om til forelæsningerne og måske tage noter,« uddyber Mette Melgaard.

Slås med det samme Håndboldspilleren er ikke ene om at mene, at eliteidræt er svær at forene med universitetet. »Det er hårdt at kombinere studie og topidræt, men det kan lade sig gøre, hvis man har viljen. Vi vil ofre meget for idrætsfolkene. Til gengæld forlanger vi, at de giver sig hundrede procent, når de studerer,« siger Kristian Lodberg, der er

uddannelsesrådgiver ved Syddansk Elite. Og den tidligere ishockeyspiller ved, hvad han taler om. Som aktiv trak han Esbjergog Odense-trøjen over hovedet parallelt med studier i dansk og medievidenskab på Syddansk Universitet.

Sportsfolk scorer højere En undersøgelse i 2007 viste, at studerende under Syddansk Elite-ordningen gjorde det bedre end gennemsnitsstuderende. Ifølge Mette Melgaard, der bruger fem-seks timer på håndbold om dagen, skyldes det især fokus og planlægning: »Det er godt, at vi får hjælp til praktiske ting. Men samtidig tror jeg også, at i og med de, der er på eliteordning, er vant til at være målrettede, så er de måske lidt bedre til at planlægge og organiserer de-

res hverdag. Og man er god til at være fokuseret, når man skal.« Stregspilleren indrømmer dog, at studiet får lov til at fylde mere i bestemte perioder: »Jeg er egentlig typen, der bruger mest tid op til eksamen. Når man gør nogle ting, så er det helhjertet.« Det billede ser Kristian Lodberg hos mange idrætsudøvere. »Sportsfolk omgås hinanden med en kontant retorik og præsterer under pres i deres dagligdag. De har derfor en performancekultur, som hjælper dem enormt ved eksamener,« fortæller han, og illustrerer tendensen med et eksempel omkring eksamensvalg: »Mange studerende er bange for mundtlige eksamener på en halv time. De vil hellere sidde 14 dage derhjemme med en skriftlig opgave. Sportsfolk tænker lige omvendt: Fedt, så kan jeg få det hele fyret af på en halv time og komme videre.« Karnov og Kina Mette Melgaard kender alt til performancekultur. Under VM i Kina i december fik

Fast fagligt niveau Skulle man gå med den tanke, at elitesportsfolkene har det for nemt, kan man ifølge Mette Melgaard og Kristian Lodberg godt tro om igen: »Der bliver ikke gået på kompromis med det faglige niveau. Det er det samme som for alle andre,« pointerer uddannelsesrådgiveren og uddyber: »I sportens verden får man det at vide, hvis man ikke præsterer. Det gør man også her. Vi går langt for atleterne med de prak-

Mette Blak Melgaard, 30 år Håndboldlandsholdsspiller og dobbelt VM-deltager. Læser cand.merc.jur ved SDU, Odense Er med i Syddansk Elite-ordningen

Kristian Lodberg, 29 år Tidligere ishockeyspiller 445 ligakampe for Esbjerg og Odense 28 landskampe for Danmark Cand.mag i medievidenskab og dansk Uddannelsesrådgiver og PR-mand ved Syddansk Elite.

Syddansk Elite Ordning for studerende ved Syddansk Universitet som samtidig dyrker sport på højeste nationale niveau og bruger minimum 25 timer på idrætsgrenen. Buddy En studiekammerat, som hjælper idrætsudøveren med gruppearbejde, studiegrupper, netværk og noter. Faglig mentor En underviser på studiet, som hjælper sportsfolkene med den langsigtede studieplan.

24 RUSHÅNDBOG / 2010

tiske ting, men de skal også yde noget til gengæld.« Håndboldspilleren er helt på linie med rådgiveren: »Syddansk Elite hjælper os med, at vi kan få tingene til at gå op i en højere enhed. Men vi har samme vilkår som alle de andre. Vi skal i gennem det samme pensum, og vi skal op til de samme eksamener.« Kristian Lodberg erkender, at man altid kan diskutere, om nogen skal have hjælp, som andre ikke får. Men uddannelsesrådgiveren påpeger, at det ville være ærgerligt at tabe sportsfolkene på gulvet, bare fordi de har et stort talent. Og så mener han i øvrigt, at både sportsfolk og almindelige studerende kan få udbytte af hinanden: » Jeg tror den almindelige studerende kan lære noget om performancekultur fra sportsfolkene. Også fordi det efterspørges i erhvervslivet. Omvendt giver det sikkert også noget at møde til stort set alle timer og fordybe sig.«

hun brug for sine evner til at performe og fokusere. Men på trods af et hårdt program i de kinesiske haller blev der også tid til at forberede to eksamener i januar og februar: »Jeg har to eksamener. Den første er et ret stort pensum, så jeg er nødt til at læse noget her. Så jeg har lærebøgerne med,« fortalte landsholdspilleren fra et hotel i Yangzhou i Kina. Den anden af de to eksamener var i øvrigt flyttet på grund af en klubkamp for FCK Håndbold.

TANDLÆGE - har du “lomme smerter” ?

Vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403

RUSHÅNDBOG / 2010 25

(VELKOMMEN TIL SDU)

ODENSE

Studiestartsfest afterparty Torsdag d. 2. september kl. 22.30 Kulturmaskinen Dobbelt koncert Mew/Kashmir Lørdag d. 4. september kl. 16.30 Albani Bryggerierne Kulturnatten Lørdag d. 4. september Odense centrum Loppemarked Lørdag d. 4. september 9.30 -14.00 Nedergade Stoffer og Maskinen Fredag d. 17. september kl. 21.00 Posten Mads Langer Torsdag d. 23. september kl. 20.00 Posten

(VELKOMMEN TIL SDU)

KOLDING

Oktoberfest Kolding Fredag d. 3. og lørdag d. 4. September Staldgården The Mother Truckers Lørdag d. 18. september kl. 21.00 Godset Thomas Buttenschøn intim koncert Onsdag d. 22. september kl. 20.00 Mungo Park Rune Klan – Det blå show Torsdag d. 23. september kl. 19.00 Kolding teater,kongresog kulturhus

SØNDERBORG

The Dreams Lørdag d. 4.september kl. 21.00 Sønderborghus Mick Øgendahls propaganda Lørdag d. 18. september kl. 19.00 Koncertsalen Alsion Comedy Zoo on Tour Torsdag d. 23. september kl. 20.00 Nørherredhus, Nordborg Brian Mørk – MØRK Lørdag d. 25. september kl. 20.00 Sønderborghus

ESBJERG

SLAGELSE

Comedy Zoo on Tour Fredag d. 10. september kl. 20.00 Musikhuset

Brian Mørk show – MØRK Torsdag d. 16. september kl. 20.00 Badeanstalten

Kræmmermarked Mandag d. 6. september – hele dagen Torvet

Mads Langer Onsdag d. 15. september kl. 20.00 Tobakken The Mother Truckers Torsdag d. 16. september kl. 20.00 Tobakken

QUIZ Night Torsdag d. 9. september kl. 19.30 The Upper Hill

The Dreams Lørdag d. 18. september kl. 20.00 Badeanstalten Rasmus Nøhr Torsdag d. 30. september kl. 20.00 Badeanstalten

Rune Klan – Det blå show Fredag d. 17. september kl. 19.00 Musikhuset Rasmus Seebach Lørdag d. 18. september kl. 21.00 Tobakken

Dodo &The Dodos Torsdag d. 23. september kl. 22.00 Franck A

26 RUSHÅNDBOG / 2010

RUSHÅNDBOG / 2010 27

(VELKOMMEN TIL SDU)

Hvor der er viden er der vej Syddansk Universitetsbibliotek er mere end blot en hjemmeside, friske magasiner og hurtigtgående bibliotekarer. Biblioteket har så mange bøger, at de kan danne sti fra Odense til Berlin, og hver og én har de en historie at fortælle. TEKST MATHIAS SOMMER // FOTO ANDREAS DOHN

Syddansk Universitet har cirka 20.000 indskrevne studerende. De tonser mere eller mindre grådigt rundt i fakulteternes lange korridorer i kampen for tilegnelsen af viden. Jagten på sandheden, om man vil. Og selvom en sådan grundlæggende er modificerbar, er der nu god mening i de mange timer, der tilbringes bag universitetets kolde betonlook. Viden skal nemlig gøre forskellen. Danmark er - og skal i højere grad være - et videnssamfund. Som Lars Løkke Rasmussen for nyligt konstaterede: »Hvis noget er vigtigt, er det, hvordan vi holder os kloge.« De studerende henter deres viden i bøger, og mange af de bøger hentes på Syddansk Universitetsbibliotek. Et ikke hvilket som helst bibliotek.

Det overordnede mantra Med sine cirka 1,6 millioner bind, 50.000 elektroniske tidsskrifter, dobbelt så mange e-bøger og en lang række af online databaser, er Syddansk Universitet Syddanmarks store vidensbastion; en alvidende fortæller, der kan berette om alt fra antikke kogeretter til, hvordan man kommunikerede med prutter i middelalderen. Bøgerne er fordelt over universitetets fem fakulteter, men med langt størstedelen placeret i Odense. Dette skyldes primært Odenses enorme kælder, der er delt op ni store rum, og alle er de spækket med bøger. Nok er tidsmaskinen endnu ikke opfundet, men en tur i elevator er nok til et nærværende indblik i historien, som den

28 RUSHÅNDBOG / 2010

blev til. Forskere kan nørde i store sangbogssamlinger, aviser med hundredvis af år på bagen kan bidrage til mediehistorien, og spørger man pænt, kan man få adgang til den meget værdifulde og næsten hellige Rarakælder. I spidsen for biblioteket sidder den passionerede overbibliotekar, Aase Lindahl. Hun har siden 1971 været tilknyttet biblioteket, og har fra første parket oplevet bibliotekets ekspansion og den elektroniske tidsalders infiltrering i bibliotekets tætpakkede reoler. Hun hilser indførelsen af e-bøger og den totale elektronificering af biblioteket velkommen; det har nemlig bidraget til tilgængeligheden - et nøgleord for Aase Lindahl: »Det gælder om at få åbnet for adgangen til den viden, der er i bøgerne. Vi skal åbne til at vores brugere selv kan vurdere kritisk og kvalitativt. Der har været andre tendenser, hvor man har været belærende og bestemmende, men den lette adgang er vores overordnede mantra. Vi tror på brugerens egen dømmekraft.« Aase Lindahl er uddannet økonom, hvormed bibliotekernes evne til at samarbejde og den fri bevægelighed bibliotekerne imellem, må betragtes som et smukt udtryk for et velfungerende system, som hun konstaterer: »Hvis andre sektorer bare kunne lære af bibliotekerne.« Om natten sendes en sand sværm af køretøjer ud for at tilfredsstille brugere, der på bibliotek.dk, har bestilt en bog til, hvor

de ønsker at afhente den. Et imponerende system, der går godt i spænd med Syddansk Universitetsbiblioteks filosofi: »Vores opfattelse er, at de samlinger vi har, de skal i videst muligt omfang være tilgængelige for alle, uanset hvor i verden man er.«

Rarakælderen Af bibliotekets halvanden million bøger er omkring 1200 sat ned i det, der kaldes Rarakælderen. Rara er latinsk, og betyder sjælden, i denne sammenhæng ækvivalerer sjælden med gammel. Bøgernes alder spænder fra omkring 300 til 600 år, og blandt de mest værdifulde værker hører Flora Danica. Et flere hundrede år gammelt håndkoleret bogværk, der skulle afdække Danmark-Norges flora. Et bogværk, Aase Lindahl vurderer til at have en værdi på op imod en million kroner. Rarakælderen er altid aflåst, og selv overbibliotekaren kan ikke låse sig ind alene: »Jeg har ikke adgang til Rarakælderen alene. Det er der ingen, der har.« Adgangen skal foregå under opsyn af sikkerhedsmæssige grunde. Skulle noget materiale forsvinde, vil man nødigt mistænkeliggøre nogen. Bøgerne i Rarakælderen er så værdifulde, at mange kun må læses i en tyveri og brandsikker boks, og, under hele perioden, med overvågning af en af bibliotekets medarbejdere. Aase Lindahl er beæret over at ligge inde med så store værdier:

Aase Lindahl kigger gennem en bog med Ciceros taler. Den blev under den tyske besættelse brugt af en dansk præst som skjulested. Hvad udhulingen blev brugt

til, er Aase Lindahl i tvivl om, ”det er ikke stort nok til en lommelærke,” siger hun.

»Det er jo et privilegium at have et arbejde, hvor man har med de værdier at gøre. At forvalte dem, passe på dem og sørge for, at de indgår i forløbet. Når man har fat i bøger fra dengang, er det svært ikke at komme til at tænke på vilkårene dengang. Bøgerne åbner et univers, hvor man kan se ind i, hvordan det var, og komme til at tænke over det.« Frøkonsulent og nobelprismodtager Syddansk Universitetsbibliotek gemmer på utroligt mange spændende og skæve samlinger. Aase Lindahl nævner eksempelvis tidligere DKPér og stifter af SF, Aksel Larsen. Hans samling blev doneret under forudsætning af, at bøger med personlige noter ikke måtte udlånes, da det måske kunne skade Aksel Larsens ry, omdømme og eftermæle. Hun viser også en stor kasse fyldt med privattryk, scrapbøger og sære ting om Johannes V. Jensen frem. Indholdet er resultatet af en ma-

nisk samler, der nu kan bidrage til værdifuld forskning af nobelprismodtageren. Biblioteket er i høj grad afhængig af disse småskøre, maniske typer. For eksempel besluttede frøkonsulent K. Hansen sig en gang for at bygge et prægtigt og dannet bibliotek til Ladelund Landbrugsskole. Han hentede store værker på latin og andre, for eleverne på skolen, totalt uforståelige sprog – og for eleverne ubrugelige. Nu står de i bibliotekets lokaler i Odense. Den nye ager Videreførelsen af viden tiltaler i høj grad Aase Lindahl. Hun er beæret over at arbejde i Syddanmarks videnscentrum, hvor hun tæt kan følge processen: »Det er i dén grad interessant at understøtte den proces, der allerede er i gang med vidensdannelse og vidensskabelse, det er utroligt spændende at være et led i.« Biblioteket er en tidløs instans, der sørger for, at eftertiden kan have mulighed for

indblikket i vores nutid, det bringer så at sige fortiden ind i nutiden: »Medarbejdere bliver pensioneret og forlader stedet, studenter bliver færdige og drager ud i verden, men den viden, der er samlet i kraft af det skrevne ord og andet, den fortsætter. Det er et privilegium.« Formlen er simpel: Nemmere adgang til verdens bøger. Syddansk Universitetsbibliotek skal være en åben bog. ”»Det gælder om at få åbnet for adgangen til den vidensmængde, der ligger i bøgerne. Et bibliotek skal ikke være dogmatisk og belærende, men vi skal prøve at være åbne for vores brugere, så de selv kan være kritiske.« De studerende skal danne og skabe, det er den nye ager der skal arbejdes på. Det mener såvel Aase Lindahl som det gamle motto for Odense Universitet: Fructus incresit opera novo in agro, som betyder: »Frugten vokser frem ved arbejdet på den nye ager.«

RUSHÅNDBOG / 2010 29

(VELKOMMEN TIL SDU)

SDUs PRAKTISKE HJÆLP Stik din SU i baglommen og rejs af sted. Se verden og mød nye venner. Udvid din horisont og skab din egen uddannelsesprofil. Det internationale Kontor hjælper dig på vej. FOTO IVAN PROLE & IVAN VICENCIO

EKSAMENSKONTORET: Eksamenskontoret kan hjælpe ved spørgsmål vedrørende tilmelding/afmelding til eksamen og undervisning; herunder brug af student-selvbetjening. De kan også være behjælpelige med spørgsmål til din eksamensudskrift, 1. årsprøven, dispensationer og andre eksamensrelaterede spørgsmål.

SU-KONTORET: Har du spørgsmål eller brug for hjælp til SU (stipendium og lån) i forbindelse med studiestart, studieskift? Eller spørgsmål til din ansøgning, så kan du henvende dig på SU-kontoret på universitetet. Det er også en god idé at tjekke www.su.dk for regler og muligheder.

KARRIERECENTRET: Tilbyder vejledning og rådgivning af studerende i forhold til job, karriere, studiejob osv. KarriereCentret kan også hjælpe dig med at skrive "den gode ansøgning", udarbejdelse af et CV, ligesom de også kan oplyse om reglerne i forbindelse med optagelse i A-kasse og fagforening og tilbagebetaling af lån. Derudover driver KarriereCentret univer-

sitetets centrale praktik- og projektportal, hvor man kan finde virksomheder, der ønsker at samarbejde om f.eks. specialer, BA-opgaver eller andre typer opgaver. KarriereCentret holder også forskellige arrangementer om jobsøgningskurser, karrieredage og arrangementer om karriereveje for forskellige uddannelsesretninger.

30 RUSHÅNDBOG / 2010

DET INTERNATIONALE KONTOR: Her henvender du dig til: • Vejledning og information om studieog praktikophold i udlandet • Koordinering, rådgivning og udvikling i forhold til Syddansk Universitets internationaliseringsaktiviteter på uddannelsesområdet. • Optagelse og vejledning af udvekslingsstuderende og internationale studerende til ordinære uddannelser udbudt på engelsk.

• E tablering af gensidige udvekslingsaftaler - herunder Sokrates/Erasmus aftaler.

STUDENTERBUTIKKEN Den findes på campus i Odense. Her kan de studerende bl.a. få hjælp til indbinding af opgaver, leje digitalkamera, sætte indlæg på DagSedlen og få udleveret et kort til svømmehallen. BOGHANDEL I de fleste campusbyer findes en boghandel for de studerende. Her kan du blandt andet købe semesterets undervisningsbøger og diverse studieartikler samt bestille de bøger, som boghandlen ikke har på lager. Studenterboghandlen tilbyder desuden studierabat til studerende ved videregående uddannelser.

BIBLIOTEKET Universitets biblioteket er et offentligt bibliotek, og det kan derfor benyttes af alle. Her kan du bestille bøger, printe opgaver, bruge computere og Internet . Du kan også bare komme for at læse i fred og ro, da biblioteket har læseceller også. Derudover er bibliotekarerne behjælpelige med at finde litteratur og vejlede i litteratur til opgaver gennem det, der hedder ’Book en bibliotekar’. ELIITEKONTORET Er et kontor for studerende, der dyrker sport på eliteplan ved siden af deres studie. Er du en af dem, så kan du passende henvende dig for at få gode råd om din personlige mentor eller ’buddy’, som skal hjælpe dig igennem din studietid. Elitekontoret ligger på campus i Odense. Du kan læse mere på www.elite.sdu.dk RUSHÅNDBOG / 2010 31

(VELKOMMEN TIL SDU)

STUDIESERVICE PÅ DE ENKELTE CAMPUSSER: I løbet af din studietid vil du komme i forbindelse med mange kontorer og serviceorganer. Studieservice har åbent alle hverdage og kan hjælpe dig med meget forskelligt.

STUDIESERVIE I ESBJERG VARETAGER: • Servicering af potentielle studerende • Servicering af indskrevne studerende for så vidt angår SU, vejledning internationalisering m.m. • Studieadministration af indskrevne studerende på Humaniora og Samfundsvidenskab • Dialog med undervisere omkring studierelaterede opgaver

32 RUSHÅNDBOG / 2010

(VELKOMMEN TIL SDU)

STUDIESERVICE I KOLDING VARETAGER: Sekretærerne i Studieservice fungerer som kontaktpersoner til underviserne på studiet. De tager sig af skemalægning, generel information om studierne, eksamenstil – og frameldinger, planlægning og afholdelse af eksamen. Det er også her, du kan få svar på spørgsmål omkring din studieordning, (men væn dig til selv at kigge i den først). De hjælper med spørgsmål om: • studietilhørsforhold • studiekortsfornyelse • studieskift/overflytning • orlov • ophør

STUDIESERVICE I SØNDERBORG VARETAGER: • Servicering af potentielle studerende • Servicering af indskrevne studerende for så vidt angår SU, vejledning internationalisering m.m. • Studieadministration af indskrevne studerende på Humaniora og Samfundsvidenskab • Dialog med undervisere omkring studierelaterede opgaver STUDIESERVICE I ODENSE: ...så henvend dig til Serviceområdet, i StudenterButikken, Receptionen eller Konferenceafdelingen med mulighed for samme hjælp.

Fordobling i at ’booke en bibliotekar’ Book en bibliotekar, hvis du har brug for litteraturhjælp –eller søgning til for eksempel din BA. Det er en succesfuld service på SDU, og det har resulteret i en fordobling af studerende, der booker en bibliotekar. TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO PIOTR LEWANDOWSKI

Skal man i gang med en opgave eller projekt, så har biblioteket informationsspecialister inden for stort set alle fag, der kan yde starthjælp. Det er ret enkelt: Man booker en bibliotekar i en time, som kan hjælpe en med at søge korrekt, hente litteratur, og vejlede i at starte ens opgave. Bibliotekaren kan bookes via internettet, hvor man henvender sig med sine Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk Universitetsbibliotek. Han fortæller, at der er sket en fordobling af folk, der booker en bibliotekar til hjælp. »Antallet af brugere er fordoblet fra cirka. 250 i 2008 til over 500 i 2009, hvis

vi tæller Videncentret på OUH med. I første kvartal i 2010 er der sket en yderligere stigning. Det er meget tilfredsstillende og skyldes til dels, at bibliotekets undervisningstilbud i samarbejde med studierne tilsvarende er fordoblet. Når vi møder de studerende i klasselokalet, er de mere tilbøjelige til at bruge vores andre services også,« fortæller han. Thomas Kaarsted forklarer, at de imødekommer denne store efterspørgsel på to måder »Dels ved at udvikle vores brugerundervisning samt e-læringstiltag på hjemmesiden, så brugerne får mulighed for at blive selvhjulpne. Vi prøver også at styrke dia-

logen med brugerne tidligt i starthjælpsforløbet. Af og til viser det sig, at fx studerende i begyndelsen af opgaveprocessen mere har brug for et skub i retning af de rigtige materialer og ressourcer, mere end de har brug for decideret specialistvejledning«.

Da universitetsbiblioteket er et offentligt, bibliotek kan alle booke en bibliotekar. Thomas Kaarsted fortæller, at i praksis er cirka. 75 % af brugerne dog studerende fra SDU. »De er fordelt over alle fakulteter. Vi har stor søgning fra gymnasierne også«, slutter han af med.

RUSHÅNDBOG / 2010 33

(VELKOMMEN TIL SDU)

REGLER OG RETNINGSLINJER STUDIEKORT Studiekortet er dit legitimations- og adgangskort som studerende på Syddansk Universitet. Du skal helst altid have det på dig, når du færdes på universitetet. Mange afdelinger beder nemlig fremvisning af studiekort, hvis du skal have hjælp til at låne, printe eller have adgang til specifikke lokaler. Studiekortet bruger du også til at komme ind på universitetet efter lukketid. Første gang du bruger kortet i kortlæseren, skal du vælge en kode på fire cifre. RYGNING Universitetet er et røgefrit miljø. Derfor er der totalt rygeforbud i alle universitetets lokaler bortset fra de allerede indrettede rygerum. Rygning er tilladt udendørs, når den ikke er til gene for universitetets ansatte, studerende eller offentligheden.

34 RUSHÅNDBOG / 2010

E-MAIL Du får udleveret en privat e-mail, når du starter på Syddansk Universitet. Fra den kan du kommunikere ud til hele din årgang og også holde dig ajour med din undervisning.

KOPI Du kan købe kopier til studiekortet, som du derved kan bruge som kopikort på universitetets kopimaskiner. Tjek mere på www.kopi.sdu.dk

husk altid At kigge efter dine ting: Tyven er ofte løs på campus, så hvis du ikke vil miste

din bærbare, pung eller gud forbyde – dine bøger – så hold lige øje med dine ting, og lad være med at gå fra

dem.

At rydde op efter dig selv: Din mor arbejder ikke på campus og bla bla bla. Men

det gør folk, der bruger uanede mængder energi på at

flytte den kop, du selv burde have taget med tilbage til kantinen. Tænk på dem og de andre studerende. Mad

og drikke må ikke medbringes i terminalrummene.

Flere steder på campus er der opstillet vogne, hvor

man skal afsætte sine beskidte kopper og tallerkener. At parkere, hvor det er tilladt:

Det vil sige, at cyklen skal parkeres i cykelstativerne og

bilerne mellem de hvide streger, der symboliserer en

parkeringsplads.

FAGLIGE FORENINGER FOTO Lusi

AIESEC SDU Er en lokal udgave af den verdensomspændende organisation, som er drevet af studerende til studerende. De arrangerer internationale pratikophold.

JFSDU Juridisk Forening SDU er en selvstændig studenterorganisation som har til formål at forbedre medlemmernes kompetence gennem en bred vifte af faglige og sociale aktiviteter. Som medlem optages enhver, der læser Jura, HA(jur.), HA(jur.) i skat eller cand.merc.jur.

UNF Ungdommens Naturvidenskabelige Forening holder i Odense hvert år adskillelige foredrag og studiebesøg. Foreningens mål er at udbrede interessen for naturvidenskab

FNU Foreningen Nordens Ungdom er et landsdækkende netværk for unge med interesse for Norden, nordisk samarbejde og sproglig og kulturel forståelse på tværs af grænserne. Og for unge med hang til finsk sauna, islandsk film, ny svensk rock, midnatssol på nordnorske fjelde eller noget af alt det andet som regionen Norden er så rig på.

SILBA Foreningen arbejder for at fremme Frihed og Demokrati. De arbejder blandt andet sammen med demokratiske orienteret politiske ungdomsorganisationer.

SSF Sønderborg Student Foundation er en central organisation, som fokuserer på at forbedre studiemiljøet i Sønderborg samt fremme området i takt med at byen er voksende.

MUSLIMSK STUDENTER UNION Er en muslimsk organisation, der forsøger at gøre Syddansk Universitet til mere end et lærested for de muslimske studerende. Gennem faglige og religiøse arrangementer kan man udvikle sit sociale og religiøse netværk. Læs mere på www.msu-sdu.dk

RUSHÅNDBOG / 2010 35

(VELKOMMEN TIL SDU)

Universitetslivet er ikke kun forelæsninger og selvstudium. Der bliver i høj grad også prioriteret sjov og ballade. Når du derfor har lyst til at lægge dine bøger og skriverier til side kan du for eksempel være med til det her: FOTO PLRANG & OEILDENUIT

Den ultimative sportsgren Ordet fairplay får en ny betydning, når der spilles frisbee for alvor. I Ultimate er der hverken snedige tacklinger, konfronterende stemplinger eller hooligans med romerlys. Til gengæld er der en berusende stemning, gentlemanselegance og et svimlende højt tempo. Studerende fra Syddansk Universitet stimler sammen på holdet DiscFlyers. TEKST AGNETE SCHEEL // FOTO NIKOLAJ SHULTZ

FILMKLUBBEN som er en organisation, der igennem 25 år har vist film for studerende på SDU. En gang om ugen viser de alle mulige skæve og forskellige film. Det koster 100 kroner per semester.

ODENSE UNIVERSITETS SVØMMELHAL ligger på Campus i Odense. Her kan de studerende fra universitetet i Odense svømme gratis mellem 8.00 og 15.00, hvis der ikke er undervisning. Svømmekortet kan man få gratis i Studenterbutikken, mod forevisning af gyldigt studiekort.

36 RUSHÅNDBOG / 2010

ULTIMATE Er et frisbeeholdspil, der er opfundet i USA. Hver uge mødes alle, der har lyst til at svede lidt udfordre sig i en alternativ sportsgren på græsbanerne ved Rosengårdskolen i Odense. Læs mere påwww. diskflyers.dk og meld dig til, hvis det er noget for dig.

FLOORBALL I Kolding har studerende stablet noget floorball sammen. Besøg www.koldingfloorball. dk for at høre mere om sportsgrenen, hvor du også kan blive medlem og være med.

DSIO De Studerendes Idræt Odense er en sportsforening med et antal underafdelinger som hver især specialiserer sig i en sportsgren. Her kan man udover at dyrke en masse forskelligt sport også engagere sig i at fremme flere sportsgrene. Læs mere på www.dsio.dk

”Up”, ”calling one, two ..” og ”kom igen” runger over sportspladsen bag Rosengårdsskolen i Odense, hvor en frisbee kastes, gribes og tabes blandt en klase rødglødende mennesker, der spurter, danser og finter sig igennem en kølig mandag aften. Holdet kalder sig DiscFlyers og mandskabslisten er dekoreret med mandlige og kvindelige studerende fra Syddansk Universitet. Ultimate blev til i 60’ernes USA i et forsøg på at skabe den ultimative sportsgren. Den indeholder elementer fra både fodbold, basketball og amerikansk fodbold. Det er en såkaldt ’no-contact sport,’ hvor man ikke må tackle hinanden, men gerne finte. Til gengæld må man ikke løbe med frisbee’en i hånden. Spillerne scorer, når discen er i modstanderens mål (end-zone), og kampen slutter, når et af holdene har 15 point. Malik Møller på 27 år læser medicin på SDU. Han har spillet siden januar 2006, hvilket gør ham til en ganske erfaren mand i ulitmateverdenen. Han mener, at sporten er kommet til Danmark med udenlandske studerende, og det er da også primært i universitetsregi, at den dyrkes. Da spillet endnu er ungt, er det let at begynde på et hold, selvom man er midt i tyverne. Her er der er ingen, som har spillet hele livet. Derfor er det en god sport at dyrke for nye studerende, der gerne vil prøve noget andet. Malik Møller lægger vægt på det fællesskab og den gode, positive ånd, der er inden for den lille verden.

præcision. Da discen har kravlet sig helt tæt på modstanderens end-zone, afleveres den i et højt kast. Fem fingre lukker sig om den og følger spillerens krop, der lander som et propelfly på en brakmark. Det kaldes et dyk. Discen er i mål. Spilleren knytter næverne i succes og puster ud på ”hvad er klokken.?”

»Der er tradition for, at man efter hver kamp samles og fortæller en spiller fra modstanderholdet, hvad det var, de gjorde godt i kampen. Det er fedt og giver en god stemning i klubberne,« siger Malik Møller. På banen okser ultimatespillerne rundt i taktiske formationer, slynger den neongrønne pizzapladeformede disc tværs over banen og overleverer discen med

Vil du gerne være med? Se mere på www.discflyers.dk Kontakt Emil Brandt Tlf. 20 65 99 48 Hvorfor er det fedt at spille Ultimate med DiscFlyers? • fysisk hård sport • konkurrence • sammenhold • ny og lille sport • fairplay i centrum • gode fester • herre- og damesiden i klubben hører sammen (spiller nogle kampe hver for sig) • kommer til udlandet og spiller • god stemning mellem klubberne • ser fedt ud på stranden!

RUSHÅNDBOG / 2010 37

(VELKOMMEN TIL SDU)

(GENERELT)

POLITIK OG INDFLYDELSE PÅ SDU

Bland dig i studenterdemokratiet Kim Jensen og Freja Brandshøj er to studerende fra Odense, der er engageret i studenterdemokratiet på Syddansk Universitet. Kim Jensen er i gang med sit speciale på Negotuddannelsen og sidder samtidig i universitetsbestyrelsen, og Freja er på 4. semester i Statskundskab og formand for Syddanske Studerende. Her fortæller de, hvorfor de engagerer sig i studenterpolitik, og hvorfor andre også skal blande sig. TEKST RAZAN EL-NAKIEB // FOTO ANDREAS DOHN

Vil du have indflydelse på dit studiemiljø, dit sociale liv på SDU og på din faglige undervisningsform? Så er studenterdemokrati måske noget for dig. Det fungerer lidt som et ’elevråd’, som du måske kender det fra dine tidligere undervisningsår. På Syddansk Universitet går de studerende højt op i at have ansvar og indflydelse på deres hverdag – både socialt og fagligt. Der er flere måder, du kan blande dig i regler og normer på dit eget studie eller dit fakultet og være med til at ændre dem.

Studienævnet: Er tilknyttet dit studie. Der vælges hvert år repræsentanter, som altså varetager interesser for det enkelte studie. Akademisk Råd: er tilknyttet dit fakultet. Her vælges et bestemt antal studerende, som stiller op med engagement for at forbedre alle vilkår for hele fakultetet. Bestyrelsen: er tilknyttet universitet som det øverste organ, hvor der hvert år vælges to studerende, som sidder sammen 38 RUSHÅNDBOG / 2010

de fra de to organisationer. Syddanske Studerende sidder i øjeblikket på de fleste pladser. Du kan læse mere om de to organisationer på henholdsvis: www.syddanskestuderende.dk www.borgerligestuderende.dk

med ledelsen og andre udvalgte og varetager hele SDUs overordnede interesser.

På Syddansk Universitet findes også studenterorganisationer, som man kan melde sig ind i, og derfra blive valgt ind i studienævnet, Akademisk Råd eller Bestyrelsen. De to største hedder Borgerlige Studerende og Syddanske studerende. Den ene er politisk styret (Borgerlige Studerende), den anden er ikke politisk (Syddanske Studerende). Hvert år er der valg om pladserne i akademisk råd og studienævnet med studeren-

GRØNT NETVÆRK Grønt Netværk er en anden mulighed at blande sig og have ansvar på. Her går de studerende op i at mindske SDU’s klimapåvirkning og tage den grønne tankegang med videre i livet. Grønt Netværk er en uafhængig studenterforening, der arbejder for at fremme miljøbevidstheden hos alle studerende på Syddansk Universitet og hjælpe med at gøre SDU til et bæredygtigt universitet. Dette sker i tæt samarbejde med andre studenterforeninger på SDU og grønne netværk på universiteter rundt i landet. For eksempel lavede organisationen en affaldskampagne i april 2010. Grønt Netværk kan kontaktes på mail, groentnetvaerk@sdu.dk

Hvem er i? Kim Jensen »Vi er talerør for de studerende, når der skal prikkes til ledelsen. Vi forsøger at ændre regler og omstændigheder, der er helt hul i hovedet for de studerende. Det kan både være om inden for det sociale liv, det miljømæssige eller det faglige«. Freja Brandshøj »Vi er en gruppe af mennesker fra mange forskellige studier, som lytter til de studerende og deres behov«.

Hvorfor har du valgt at engagere dig i studenterpolitik? Kim Jensen »Jeg kan godt lide at gøre en forskel. Jeg har oplevet mange irriterende ting, som for eksempel fredagsbaren i Esbjerg, hvor jeg førhen studerede. Den var helt nedslidt, og der skete først noget, da jeg meldte mig ind i Syddanske Studerende

og gjorde noget aktivt for at ændre den. Det er fedt at mærke, at man har indflydelse og være med til at sørge for, at folk får en god uddannelse«.

Freja Brandshøj: »Der er to grunde. Det ene er det sociale, og det andet er, at man arbejder for gode sager med engagerede mennesker. Man kommer også af med den naive forestilling om, at man bare skal acceptere ens undervisere, som de er. Nej, det er tværtimod os, der har ansvaret for, om de er gode nok eller ej. Det fede ved sådan en organisation er, at man kan få ændret tingene. Jeg har for eksempel selv været med til at klage over nogle undervisere«. Hvorfor synes du, andre skal engagere sig?

Kim Jensen »Fordi jo flere, der engagerer sig, jo flere muligheder har vi for at ændre ting. Og jo flere stemmer, jo stærkere står vi over for ledelsen«.

Freja Brandshøj »Det er sundt at komme ud af sine egne rammer på studiet og møde andre mennesker og være med til at gøre en forskel«. Hvilke fordele er der? Freja Brandshøj »Vores fede hytteture, vores interne grillaftener, semesterstartsfester og på det faglige er det helt klart indflydelsen«. Hvor meget tid kræver det?

Kim Jensen »Lige så meget man har lyst til. Man binder sig ikke til noget som medlem. Hvis man har lyst til at deltage i månedlige møder, kan man det. Hvis man bare gerne vil stå i bar til fester, er det også helt fint. Man bestemmer selv, hvor meget, man vil lægge i det«.

RUSHÅNDBOG / 2010 39

(VELKOMMEN TIL SDU)

HØRES ELLER SKRIVES VED? FOTO KPETERSON & ADMANE SAMIR

10 MARTS 20

T S U R

Har du noget på hjerte? Så tilbyder SDU flere måde, du kan udtrykke og blande dig på ved siden af studiet.

Odense Studenterradio er radio for alle unge, der enten bare vil lytte eller selv sende noget. Du kan gå ind på www.879. dk og høre alt fra musik til fodboldanalyser og kaffesnak dagligt mellem 16.0024.00. Har du et ønske om at sende dit eget program, kan du via hjemmesiden kontakte dem og være med.

RUST RADIO er radio til de studerende. Vi giver dig en ugentlig update på, hvad der sker i videnstanken kaldet SDU. Vi mikser det med nyheder fra Odense og resten af verden. Til sidst bliver det hele krydret med underholdende indslag og forbrugerstof, der kan gøre din hverdag som studerende meget lettere.

Pssst… hvad skal du om mandagen kl. 19-20? - Du skal da lytte til Rust Radio! Trænger du lige til et lille pusterum fra bøgerne, lommeregneren eller fra opgaven der driller, så stil ind på osr879.dk eller sæt fingrene på radioen og find 87.9 MHZ!

Det er os der giver dig breaking news fra uni, os der spørger, ”hvad fanden er meningen?!”, når noget er galt. Og det er os, der render op og ned ad Gydehutten for at høre din mening!

Du får selvfølgelig også en dejlig kulturkalender, så du er opdateret på, hvad der sker i Odense i denne uge. Alt sammen krydret med lækker ny musik!

Hver mandag kan du skrive ind til os og vinde fede præmier! Alle, der skriver ind, får drinksbilletter til et af de funky steder i Odense downtown!

DAG 19-20

Skriv ind til 1919 med beskeden OSR [dit navn] [dit bud på dagens spørgsmål] og VIND! Vi sender første gang den 6. september! Høres vi ved? Kærlig hilsen Rust Radio-redaktionen!

Pssst.. du kan altid kigge forbi vores gruppe på Facebook ”Rust Radio”!

RUST er hele SDUs månedlige magasin med hovesæde i Odense. Det indeholder både en masse sjov og ballade, der lige er til at skimte i en pause til de mere dybdeborende artikler om forhold og forbedringer på SDU. Alle kan være med til at skrive uanset by, semester og studie.

EN // EKSAM ANTEN K E G ER S N K E PÅ S N VO TILLIDE ÆERNE V T L D E E S M N AKNUDSE NGELIC AYOE A DENNIS SITET // U IR D P SK UNIVER S A R SYDDAN ER PÅ D AF P R IL ASINET FO U P L AG S RM E TE R E UDEN T Y VEN RUST - ST KE-UP // MED MA

40 RUSHÅNDBOG / 2010

Mit Studieliv er bladet med reallife informationer om det at være studerende på Syddansk Universitet. Lixen er de journaliststuderendes eget blad om, hvad der forgår i den journalistiske verden. Det udkommer en gang om måneden.

Ny viden Ny Viden er Syddansk Universitets officielle blad. Det indeholder artikler om det nyeste gennembrud blandt forskerne på universitetet og sætter deres resultater i perspektiv i forhold til det øvrige samfund. Det skrives dog af uddannede journalister, men er til at finde og læse i året rundt på SDU.

RUSHÅNDBOG / 2010 41

(ODENSE)

VELKOMMEN TIL CAMPUS ODENSE

Vi er din fagforening hvis du fx læser kommunikation, sprog, markedsføring og HR.

Indbyggere i Odense: 188.777 Studerende på campus: 13.600 Top 3: Største studier Medicin: 834 studerende HA: 540 studerende Jura: 331 studerende

Vidste du, at Odense kaldes ”The City og Lust”, fordi der er fallossymboler over hele byen og faktisk også en del på universitet.

Som medlem får du en række gode tilbud:

Se godt efter, når du er i kantinen!

Billig forsikring som dækker din cykel og computer – uden selvrisiko STATSKUNDSKAB

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

INDGANG

STATSKUNDSKAB

INDGANG

SAMLINGSPUNKT 1 PÅ P1 ASSEMBLY POINT 1 AT PARKING LOT 1

1 HAL1

INDGANG PÆDAGOGIK IFPR (PÆDAGOGIK)

UNIVERSITETSFORLAGET BYGNINGSOMRÅDET (RELIGION / SEKR. FREMMEDSPROG)

KONFERENCESEKTION 99

(SFEO)

(IT-HELPDISK) STUDIEZONE

CAFE CAMPUS (STUDIEBALKON)

130

(HISTORIE)

LYSNINGEN

LOGOPÆDI / BØRNESPROG (SPROG OG KOMMUNIKATION)

73 (103)

KARRIERECENTRET (PROJEKTAFD.)

DET INTERNAT. KONTOR (EKSAMENSKONTOR)

INDG.

110

69A

KLASSISKE STUDIER IHKS (HISTORIE)

INDG.

(107) TOILET

MÆRSK INSTITUTTET

INDG.

(48A) 44 (48)

50A

INDG.

KANTINE IV SERVICEOMRÅDET

PRINT & SIGN

AUDITORIUM INDG.

(U12) STUDENTERBUTIK

INDG.

P 2

STENTEN 17

132 6

(MEMPHYS) BIOKEMI OG MOLEKYLÆR BIOLOGI

ADMINISTRATION

FREDAGSBAR

KANTINE II

(MEDIEVIDENSKAB)

SYDDANSK UNIVERSITETSBIBLIOTEK

133

MEDIEVIDENSKAB (JOURNALISTIK)

AUDITORIUM 45

56 INDG.

MARKETING OG MANAGEMENT

BØGESKOVVEJ

IT-SERVICE

AUDITORIUM 55

GYDEHUTTEN

CAMPUSVEJ

20 % rabat på dine studiebøger

(MATEMATIK OG DATALOGI) INSTITUT FOR FYSIK OG KEMI

INSTITUT FOR FYSIK OG KEMI

VIRKSOMHEDSLEDELSE OG ØKONOMI 131

142 (146)

82D 82E 82F 75

ELITECENTER

MASTER SEKRETARIAT SAMFUNDSVIDENSKAB

MARKETING OG MANAGEMENT

(DTP)

141 (145)

INSTITUT FOR FYSIK OG KEMI

KNOWLEDGE LAB (ENGELSK)

LÆSESAL 82

RECEPTION

TIL NIELS BOHRS ALLÉ

ENGELSK (MELLEMØST-STUDIER)

IVK (NEGOT-SEKR. TYSK / KOLDKRIGSSTUDIER)

82A 82B 82C

CAMPUSTORV

SFEO

STUDIESERVICE

(BOGHANDEL)

90 (92)

DANSK / FRANSK / SPANSK IVK (LOGOPÆDI KLASSISKE STUDIER)

MATEMATIK OG DATALOGI INSTITUT FOR FYSIK OG KEMI

49D 49C 49B

FYSISK BIOKEMI (26A)

INDG.

(35)

U20

ANATOMI (ANATOMI)

37 (27A)

KNOLDENE

(RESTAURANT)

PÆDAGOGIK ISK (FILOSOFI IVK)

140

49E

KROGENE

HOVEDINDGANG

PÆDAGOGIK IFPR (PÆDAGOGIK)

AGRENE

VANGENE AUDITORIUM 100

91 (93)

L 49

144 (148)

KROGENE

INDG.

INDG. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK

(KULTURSTUDIER) DET HUMANISTISKE FAKULTETSSEKRETARIAT (INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK)

INDG.

K 143 (147)

KILLERUPVEJ

(SQUASH)

INDG.

149 A-F

INDG.

POST OG VAREMODTAGELSE

BEVÆGELSESSAL

FOLKEUNIVERSITETET BØRNESPROG (89A) HCA

INST. FOR LITTERATUR, KULTUR OG MEDIER / INDG. DANSK / LITTERATURVIDENSKAB J (KULTURSTUDIER / TYSK)

SVØMMEHAL

KNOLDENE

(B1913)

BØGENE

REDSKABSSAL

HAL 2

Vores magasin KOM der holder dig opdateret på alt hvad der sker inden for dit område

SAMLINGSPUNKT 2 PÅ P2 ASSEMBLY POINT 2 AT PARKING LOT 2

D KARTOGRAFISK DOKUMENTATIONS CENTER

BIOLOGI

Læs mere og tilmeld dig på vores site

U10A INDG.

U10B-C

JOURNALISTIK (JURIDISK INSTITUT) INDG.

BIOKEMI OG MOLEKYLÆR BIOLOGI

BIOKEMI OG MOLEKYLÆR BIOLOGI (MEMPHYS)

BIOLOGI INDG.

BIOLOGI

( ) BETYDER AT LOKALET ER PÅ 1. SAL O BETYDER AT LOKALET ER I KÆLDER BIOKEMI OG MOLEKYLÆR BIOLOGI

ØST NORD

INDG.

SYD VEST

SAMLINGSPUNKT 4 PÅ P6 ASSEMBLY POINT 4 AT PARKING LOT 6

BØGESKOVVEJ

SAMLINGSPUNKT 3 PÅ P5 ASSEMBLY POINT 3 AT PARKING LOT 5

Campusvej 55 · DK-5230 Odense M · Tlf. 6550 1000

42 RUSHÅNDBOG / 2010

RUSHÅNDBOG / 2010 43

(ODENSE)

Velkommen til Odense studiebyen Odense. Tekst ANKER BOYE, BORGMESTER

Kære nye studerende, Det er en glæde og ære hvert år at kunne byde et stort antal nye studerende velkommen til Odense. Odense er en rigtig studieby. Vi har godt 30.000 studerende fordelt på omkring 130 forskellige studieretninger. Så mange studerende sætter deres præg på bylivet. Det vrimler med caféer og forskellige kultursteder, hvor studerende mødes, får oplevelser og slapper af mellem studierne. Odense har også mere end 600 registrerede foreninger, hvor man kan dyrke næsten enhver fritidsinteresse. Og i byrådet er jeg glad for at have unge kolleger, der udspringer af vores aktive studiemiljø. De er med til, at vi også politisk holder stærk fokus på unge og deres behov i vores overordnede politik for byen. Et helt nyt mødested er f.eks. Kulturmaskinen tæt på Brandts Klædefabrik, der i forvejen er en magnet for musik, film og billedkunst - samt studerende. Kulturmaskinen er et kultursted, der bl.a. er hjemsted for Odenses Studenterhus, der tilbyder en vifte af kulturaktiviteter for studerende, f.eks. musik i form af alt fra festivaler til intimkoncerter. Kulturmaskinen råder over forskellige faciliteter i området og indeholder også spændende værksteder, hvor de kreative sider kan udfoldes. Det er rigtigt at kalde det for en maskine, fordi stedet består af rigtig mange enkeltdele, der spiller sammen på en spændende

44 RUSHÅNDBOG / 2010

måde, og hvor man let kan få et overblik over de mange tilbud, som stedet rummer til den enkelte. For en del år siden gennemførte vi i Odense en boliggaranti for studerende for at sikre, at vore studerende ikke starter deres studietid med at bo i teltbyer, men kan tilbydes en anstændig bolig. Den garanti har vi kunnet holde lige siden, fordi vi fortsat sætter ressourcer af til sammen med boligselskaberne at bygge nye studieog ungdomsboliger, typisk tæt på bymidten. At have et ordentligt sted at bo er i al sin enkelhed utrolig vigtig, fordi det er en forudsætning for en ordenlig livskvalitet såvel for studerende som for alle andre borgere. Derfor lægger vi vægt på, at der skal være gode boliger og tidsvarende kollegier. Så har man et sted at starte som studerende, og der fra kan man altid søge videre til noget, der måske er lidt større eller bedre beliggende i løbet af sin studietid. Undersøgelser viser, at vi sammenlignet med andre danske universitetsbyer har rigtig mange gode og billigere boliger til vore studerende. Så når du vælger Odense, er der en stor sandsynlighed for, at du sparer en del penge på boligudgifter, som du måske kan bruge på andre spændende ting. Et andet aktiv, som mange studerende har rigtig meget glæde af og heldigvis er storforbrugere af, er Odenses smukke natur. Vi er den grønneste storby i Danmark - cykel-

by med mere end 500 km cykelstier, der på kryds og tværs løber gennem hele kommunen men også langs den smukke Odense Å, der løber gennem hele byen. Det er først og fremmest som cykelby, at vi som den eneste danske by er repræsenteret på Verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai, der som sit hovedtema har: better cities better lives. Så en cykel og hjelm må man have, når man bor i Odense som studerende. Med cyklen kan man hurtigt komme rundt overalt i byen, og vi vil i de kommende år fortsat udvikle cykelbyen Odense. Uddannelse og forskning er nøgleord i vores erhvervs- og vækststrategi. Til trods for, at vi har mange uddannelser og store uddannelsesinstitutioner kan vi blive bedre til at skabe jobs og karrieremuligheder for de færdiguddannede kandidater. Derfor arbejder Odense målbevidst på at skabe flere vidensintensive jobs til vore færdige kandidater. I campusområdet omkring universitetet vil der efter planen i det kommende årti blive opført både et helt nyt universitetshospital og en ny Forsker- og Videnpark med plads til nye og spændende virksomheder med fokus på forskning og innovation. Til gavn for byen og måske for dine fremtidsmuligheder. Velkommen til Odense.

(ODENSE)

Regler og retningslinjer hvad nu hvis …der sker en ulykke:

Kontakt straks Serviceområdet, Receptionen eller

Konferencen (Du kan se på kortet, hvor de forskellige

steder befinder sig på universitetet) Det pågældende sted vil kontakte alarmcentralen og guide hjælpen

frem. Hvis du ikke er i nærheden af en af de nævnte steder, kan du altid selv ringe 112 fra universitets nød-

telefoner eller fra din egen mobil. Universitetets nød-

telefoner er de røde gamle 80’er-phones, der hænger rundt omkring på campus (se på kortet hvor). ..det brænder: 1.

2. 3. 4. 5.

Alarmér brandvæsenet ved at ringe 112 fra en

af nødtelefonerne (de lækre 80’er-phones), en af universitetets andre telefoner eller din egen mobil.

Orientér folk omkring dig!

Få benene på nakken og søg mod nærmeste

udgang – husk lige de andre, og hjælp dem i sikkerhed også.

Hvis du bare er herre sej og James Bond-agtig,

så kan du slukke ilden selv. MEN kun hvis det er

forsvarligt og sikkert.

Gå udenfor, søg hen til nærmeste samlingssted.

… du føler dig utryg:

Skabene kan frit benyttes i overstående periode, og

At der er mange læsesale:

Al henvendelse vedrørende skabe bedes rettet til Stu-

kan man også lave gruppearbejde.

fungerer efter ”FØRST TIL MØLLE” princippet.

Du kan læse i ro og himmelsk fred i Lysningen på bib-

denterbutikken

At du altid kan få hjælp:

Medbring selv hængelås.

På årsfestdagen har du ikke mulighed for at komme til dit skab efter kl. 12.00 ..

...du vil booke et undervisningslokale: Booking af undervisningslokaler

Har du brug for et lokale til undervisning/selvstudie/ gruppearbejde mm. kan du se ledige lokaler på http:// lokal2.timeedit.se/sdu/ Brugernavn: student Password: sdu Vælg herefter:

Jeg vil lede mellem lokalerne og finde en som er ledigt,

hvor du finder reglerne opslået.

har du brug for hjælp

•

Tlf. 65 50 39 00 (døgnbemandet) Åben: mandag-fredag kl. 8-15

Gydehutten (over for lokale 66)

2. E-mail til 3900@sdu.dk

Mail: 3900@sdu.dk

1. Personlig henvendelse i StudenterButikken

3. Telefonisk henvendelse til tlf. nr.: 6550 2900 eller 6550 2700

Vi forbeholder os ret til ændringer af din booking.

Plakater må KUN hænges på de fastmonterede op-

på en opgave.

dansevideo på youtube eller bare din profil på face-

at vide, når du sidder alene på en mørk gang og skriver

du nu har lyst til at reklamere for en havefest, din nye

Kig efter dine ting dér, og indlevér gerne selv ting, hvis

tid få genopfrisket hukommelsen ved alle indgangene,

følgende måder:

At hænge plakater på tavlerne:

sekretariat på Gydehutten (se kort over Universitetet).

Hvis du er i tvivl om disse simple husregler kan du al-

Serviceområdet

komme en stor og stærk vagtmand og skræmme bøh-

Alle fundne ting bliver indleveret til Serviceområdets

Husk:

Endelig booking kan herefter foretages på en af

manden væk.

… du har glemt ting på campus:

m.m. hos Studenterservice på Campustorvet eller be-

søg www.sdu.dk.

siddepladser)

husk altid

Der er altid en vagtmand på universitetet – meget rart

Få svar på alle dine spørgsmål vedr. studieforhold, SU

når jeg har brug for det. (undlad at angive max for

Du kan altid kontakte Serviceområdet på telefon 65

50 39 00 – den er åben hele døgnet. Så der kan altid

liotekets læsesale og over campustorvet (se kort). Her

slagstavler (der er flest af dem på Gydehutten). Hvis

book, så er det her reklamen skal hænge – og INGEN

andre steder. Og husk at tage dem ned, når du har reklameret. Husk at nogle tavler er forbeholdt bestemte

organisationer eller institutter. Foruren venligst ikke

deres tavler med dine egne lapper papir. Det står

eller

Winsløwparken 15, st. Tlf. 65 50 49 00 eller

Niels Bohrs Allé 1 Tlf. 65 50 39 00

Receptionen Campustorvet

Tlf. 65 50 10 00

Åben: mandag-torsdag 8-17, fredag 8-16

Konferencen Campustorvet

Tlf. 65 50 25 90

Åben: mandag-fredag 8-15.30

du finder nogle!

øverst på opslagstavlerne, hvem de tilhører.

Ja det er surt, at sidde på toilettet, og så bliver du nødt

Foreninger, arrangementer osv. reklamerer her. Tjek

skæbne.

At bruge Dagssedlen:

Åben:

Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil oplyse andre

Studenterservice

…der mangler toiletpapir:

til at ”dryppe af” – hvis det sker, så kontakt Service-

området. Så er andre efter dig fri for at lide samme Du kan altid kontakte Serviceområdet, hvis der mangler noget på toiletterne eller hvis toiletterne er i stykker.

…du gerne vil erhverve et skab:

Skabene findes ved indgang A-B-C-F

Skabene må kun benyttes i perioden 1. september – 1. juli

Uden for denne periode vil evt. låse blive klippet og skabene tømt for indhold. Indholdet fra skabene opbe-

vares af Serviceområdet på Gydehutten i max.14 dage

efter klipning af låse, hvorefter det indleveres til Fyns Politi, hittegodskontoret på Ruggårdsvej 103 C.

At kigge på opslagene på opslagstavlerne:

tilbuddene ud – ofte kan man bruge det til noget!

studerende om, kan du bruge Dagssedlen. Dagssedlen er en A4-flyer, der læges frem til studerende og med-

arbejderne hver dag. Hvis du vil have noget på, skal du henvende dig til Studenterbutikken på www.studenterbutikken.dk.

At du kan få udleveret en K-nøgle:

En K-nøgle giver adgang til undervisningslokalerne. Hvis du nu selv synes, at du lige vil holde et foredrag

om dit liv, eller du stifter en forening, så kan du få lov

StudenterButikken Stenten

Tlf. 65 50 27 00

mandag-torsdag 9-14.30, fredag 9-13.30

Campustorvet

Tlf. 65 50 22 99

Åben: mandag-fredag 10-14

Alle fundne ting bliver indleveret i Receptionen/Omstillingen på Campustorvet. Hør dér hvis du mangler dine ting og aflevér gerne, hvis du finder andres.

til at benytte lokalerne til dette formål. Du kan få udle-

veret nøglen mod et depositum på 25 kroner, hvis du henvender dig i Studenterbutikken.

RUSHÅNDBOG / 2010 45

(ODENSE)

Sandheden om Rustenborg TEKST NIKOLAJ SCHULTZ // FOTO JOHAN BERTIL W. ANDERSEN

Hvor er alle toiletterne henne? Hvad er meningen med al den rust? Hvorfor ligger universitetet så langt fra byen? Der er meget at undre sig over, når man første gang sætter fødderne i den store betonbygning. Her kommer nogle af svarene på de spørgsmål, du måtte have.

46 RUSHÅNDBOG / 2010

(ODENSE)

De glemte toiletter Gemt af vejen under trapper og i mørke kroge. Toiletterne på SDU i Odense kan være vanskelige at finde. Det er blevet til en populær anekdote blandt tutorer, når nye studerende skal vises rundt. Historien lyder, at man glemte at tegne toiletter med på planerne, da universitetet skulle opføres i starten af 1970erne. Man opdagede først fejlen, da det var for sent. I stedet måtte de oversete Wc’er placeres, hvor man kunne finde hulrum til dem.

”Man kan godt ærgre sig over alle de penge, der er blevet spildt”, siger han.

Demokratisk forfald Alle med deres daglige gang på SDU i Odense ser rødt. Rustrødt. Den dominerende farve i universitetets bygninger er ikke til at overse. Men hvad er egentlig meningen med al den metal i opløsning?

Øv, det rustne lort! Rustenborg. Skal det ikke have en Pava-behandling? Bygningschefen på SDU, Søren Hesseldahl, kender godt til alle øgenavne og De skjulte latriner lugter godt nok lidt af spydighederne, der er inspireret af univerlappeløsning lavet en sen nattetime på tegsitetets varemærke. Men i modsætning til nestuen. Men helt så uforsigtig har arkitekmange studerende synes han godt som de ten dog ikke været. forfaldne stålplader. ”Der er ikke glemt noget”, slår SDUs ”Jeg synes faktisk, at det er ret pænt”, bygningschef Søren Hesseldahl fast med siger han. Når lige netop rusten blev kendet samme. Faktisk blev der installeret detegnet for SDU i Odense, så skyldes det masser af toiletter, da byggeriet begyndte ifølge Søren Hesseldahl en demokratisk i 1972, fortæller han. De ligger bare nede og nærmest socialistisk holdning hos arved universitets oprindelige indgange. Ved kitekten Knud Holscher, indgang B og C kan man der tegnede universitet for eksempel opleve en Toiletterne i 1966. ”Knud Holschers perlerække af de origiovenpå var idé var det sådan lidt nale toiletbåse. ”Idéen var, at folk ved at spræn- rugbrødsagtige. Der var skulle komme ind af døges af efterspørgsel ikke så meget schwung i det. Det hele det var lige ren, hænge frakken, gå pænt. For hvorfor skulle på toilettet og så ellers det ikke være lige pænt, der hvor man har gå til undervisning og lære noget resten af serviceafdelingen eller forelæsningerne?”, dagen”, forklarer Søren Hesseldahl. spørger Søren Hesseldahl. Valget af rust som belægning til facaden Sprængfarlig efterspørgsel drejer sig ikke kun om lighedsprincipper. Selvom de studerende var nok så koncentreDet er også et spørgsmål om at udstråle rede til forelæsningerne, kunne de alligevel ærlighed. Ikke mindst gennem valget af ikke holde sig hele dagen, og måtte søge tilmaterialer forklarer Søren Hesseldahl. flugt på de få toiletter i stueplan, der ellers var tiltænkt undervisere og andre ansatte. ”Der er ikke noget, der foregiver at være særligt blæret. Det er simpelthen beton ”Man havde forregnet sig. Toiletterne og stålplader. Stålplader der ruster. Så kan ovenpå var ved at sprænges af efterspørgman se, at det er stålplader. Man kunne sel”, fortæller bygningschefen. I 2000 satte også have galvaniseret dem eller lagt alumarkedskræfterne ind på det sanitære minium på. Men stålplader der ruster, det område, og efterspørgslen blev imødekomhar også sin egen skønhed, som egentlig er met med flere nye toiletter langs den store et forfald”, siger bygningschefen. gang, Gydehutten. De oprindelige toiletter ved indgangene står nu ofte øde hen, og Rust som rustbeskyttelse derfor er flere også blevet lukket helt af, Det er dog ikke kun de sociale og æstetiske fortæller Søren Hesseldahl.

RUSHÅNDBOG / 2010 47

(ODENSE)

idealer i tresserne, hvor universitet blev tegnet, der er forklaringen på SDUs udseende. Stålpladerne er faktisk også ret så praktiske, når det kommer til vedligeholdelse forklarer Søren Hesseldahl. I modsætning til for eksempler en muret væg, så passer rusten stort set sig selv. Pladerne der pryder universitetets mure er nemlig lave af en særlig slags stål kaldet Corten. Ståltypen har den egenskab, at den kun ruster til en vis grænse, og derefter virker rusten som beskyttelse mod yderligere nedbrydning. Søren Hesseldahl erkender dog, at ikke al stål har været at samme kvalitet, og nogle plader har været udsat for mere fugt, end det kunne klare. Resultatet har været, at man har måttet udskifte en del plader, der var gennemtærede. De nymonterede stålplader skulle derimod være helt i orden, og hvis alt går vel, skulle de nye stålplader kunne beskytte bygningerne mod elementernes rasen i de næste 50 år, vurderer Søren Hesseldahl.

(ODENSE)

På Herrens Mark SDU ligger mildt sagt ikke i begivenhedernes centrum, og de fleste studerende har nok bandet over afstanden mellem centrum af Odense og universitetet, når de har cyklet til undervisning i strid modvind. En populær forklaring på malplaceringen lyder, at de optimistiske politikere forventede at Odense hurtigt ville vokse sig større, så det nye universitet hurtigt blev en del af byen. Men det er faktisk helt bevidst, at SDU nærmest ligger ude på landet.

Da Odense Universitet skulle opføres i begyndelsen af 1970’erne, købte man stort ind. Staten erhvervede hele 850 hektar jord inklusiv Hollufgård slot og landsbyen Killerup. Planen var nemlig, at universitetet skulle have en nabo, der krævede masser af plads. Landbohøjskolen skulle flyttes fra sin adresse på Frederiksberg til Campusvej i Odense. Man mente, at det var på tide, at forskningen i landbrug rent faktisk foregik på landet, mens den stadig var i nærheden

af en større by. Og derfor faldt valget på Odense.

Professorer med kolde fødder Men udsigten til den ene hektar mark efter den anden at boltre sig på, var ikke overbevisende nok for underviserne på Landbohøjskolen. De havde alligevel ikke lyst til at forlade København til fordel for et job i provinsen. De store planer om en ny landbohøjskole blev afblæst. I stedet fik Odense Universitet meget langt til nærmeste nabo, og staten havde en masse ekstra jord til overs. De mange hektar blev solgt fra i mindre stykker. Det er blandt andet blevet til den golfbane, der nu ligger ved siden af universitetet. De nærmeste marker, der ligger langs Campusvej, tilhører dog stadig SDU.

HVEM DER BARE HAVDE ET STUDIEKORT.

SÆRLIGE EVENTS FOR STUDERENDE, BL.A. 2. september: Studiestartsfesten med Dúné på Albani 23. september: Studiestafetten i Munkemose 29. oktober: Fælles Fredagsbar Odense på Havnen + mange koncerter og oplevelser, der giver fordele med studiekort

studiebyen.odense.dk Bliv fan på facebook.com/StudiebyenOdense Syddansk Universitet | Erhvervsakademiet Lillebælt | University College Lillebælt | Odense Kommune | studiebyen.odense.dk 48 RUSHÅNDBOG / 2010

RUSHÅNDBOG / 2010 49

(ODENSE)

Hvordan var din studiestart? Det var dejligt nemt. Vi havde nogle søde tutorer, der gjorde det meget overskueligt og nemt at komme i gang.

Hvad er det bedste ved SDU? Jeg er bare glad for de mennesker, jeg har mødt heroppe, og så er de ret spændende, de ting vi lærer om.

Hvad er det værste? Det kan være lidt irriterende, hvis man skal fra den ene af ’uni’ til den anden. Der er lidt langt på gåben.

Ianna Manevitch, 20 år, Økonomi, 3. semester

(ODENSE)

TEKST STINE GREVE & SIGNE HAAHR PEDERSEN // FOTO STINE GREVE

Hvis du var en ret fra kantinen, hvad var du så? Jeg tror, jeg ville være en ta’-selv-salat, fordi jeg er meget farverig og har lidt af hvert til forskellige tidspunkter – lige hvad man har lyst til.

Hvordan var din studiestart? Den var rigtig god. Det var både nogle søde nogen, jeg startede sammen med, og mine tutorer og alle de andre på studiet var rigtig søde til at tage imod mig. Så det var rigtig dejligt. De var gode til at få os med til de forskellige arrangementer. Hvad er det bedste ved SDU? Der er flere ting, men det sociale, synes jeg. Hvad er det værste? Jeg tror ikke, jeg kan nævne noget dårligt.

Hvis du var en ret fra kantinen, hvad var du så? En varm ret, fordi det smager godt. Og så er det lækkert med noget varmt at spise.

Martin Kurtsøe, 27 år, Medievidenskab, 3. semester

Rasmus Scheelke, 24 år, Statskundskab, 9. semester Hvordan var din studiestart? Den var lidt kaotisk, fordi jeg ikke fik noget materiale fra universitetet omkring introdagene, så jeg gik glip af introdagene, fordi jeg skulle på arbejde. Så det var lidt kaotisk og en lille smule mærkeligt at komme her de første dage, hvor folk havde ”bonded” en lille smule på de der introdage, og jeg kendte ikke en sjæl.

Hvad er det bedste ved SDU? Det er, at jeg får lov til at beskæftige mig med noget, jeg synes er rigtig interessant, nemlig film. Det er det bedste.

Hvad er det værste? Alt det, som jeg synes er ganske ligegyldigt for min uddannelse, og som alligevel er obligatorisk. Og det er vel cirka halvdelen, tror jeg.

Hvis du var en ret fra kantinen, hvad var du så? Jamen, jeg tror, jeg ville være et stykke chokoladekage. Alene af den grund, at jeg har indtaget så meget af det. Hvis man bliver, hvad man spiser, så må jeg helt sikkert være et stykke chokoladekage.

50 RUSHÅNDBOG / 2010

Laura Buch, 20 år, Matematik-økonomi, 3. semester

Hvordan var din studiestart? Det er jo nogle år siden, og det var fantastisk. Vi havde ret sent rustur, så i starten havde vi en masse studie-intro, hvor vi var rundt og se de forskellige foreninger. Så havde vi egentlig bare lidt almindelig undervisning, hvorefter vi blev sendt af sted på rustur med vores hold og lærte folk bedre at kende. Det var et rigtig godt introforløb.

Hvad er det bedste ved SDU? Uha. Der er mange gode ting. Altså, det bedste er, at vi har nogle virkelige gode undervisere, og vi er så heldige, at der er mange undervisere per studerende. Så vi er ikke så mange studerende til timerne og vi har mulighed for at stille mange spørgsmål. Man kan lave mange af de ting, man gerne vil. Der er forholdsvis stor frihed. Så har vi også et meget åbent system, hvor man kan få lov til at tage fag, hvor man vil. Jeg skal til udlandet, og vi kan også tage fag på andre institutter. Og det synes jeg er virkelig positivt.

Hvad er det værste? Placeringen af universitet. Det har nogle virkelige negative konsekvenser for studiemiljøet. Det synes jeg er ret synd, at det ligger herude. Der er mange, der prøver at gøre noget godt for det, men der skal lidt mere skub på. Hvis du var en ret fra kantinen, hvad var du så? Kaffe, fordi jeg er lidt sløv om morgenen, men når jeg først har fået et par kopper, går det meget bedre. Det har jeg drukket forholdsvist meget af gennem tiden.

RUSHÅNDBOG / 2010 51

(ODENSE)

Bestik og andet service flyder både indendøre og udenfor. Uhumske toiletter og skrald på gange og borde. Ødelagt inventar og hensynsløs cykelparkering. Det er, hvad der møder medarbejderne i Winsløwparken. Som et led i kampagnen for et bedre studiemiljø har vi spurgt dem, der arbejder midt i rodet hver dag, hvad de mener om situationen. TEKST Anders Kjærsgaard Valen, Stud.med. og redaktionssekretær, Sund & Hed

De altid smilende og venlige kantinedamer i WP 19, Connie, Yvonne og Asi, smiler ikke så meget, når de om morgenen skal bruge tid på at samle tallerkener med indtørrede madrester og andet service ind fra Winsløwparkens borde og gulve. Det varme vejr har desuden lokket flere studerende udenfor for at nyde maden, hvilket kan ses kl. 7 næste morgen, når kantinens medarbejdere møder op til et

syndigt rod. »Det er lidt sørgeligt, at man ikke lige kan sætte sit brugte service på afrydningsvognene indenfor og smide skraldet i skraldespanden,« siger Yvonne og fortsætter: »Det er svært for os at nå at samle det hele sammen og få det vasket af, inden vi åbner.« »Hvis bare folk ville tænke lidt på, at der

kommer nogle, der skal sidde ved bordet efter dem og ikke bare stiller tingene der, hvor det lige er nemmest,« supplerer Connie, der er enig med Yvonne i, at situationen er forværret igennem de seneste år. »Det ville hjælpe os rigtig meget, hvis folk kunne rydde lidt op efter sig selv, så vi kan bevare vores gode humør og fortsætte med at give en god service,« siger Yvonne smilende. Kantinedamerne Yvonne, Connie og Asi smilende, som man kender dem.

52 RUSHÅNDBOG / 2010

Sonja har gjort rent på WP i mange år.

Nedtrådt tyggegummi Rengøringsdamen Sonja byder resolut på en kop formiddagskaffe, da jeg møder hende i WP 17. Hun er en af de medarbejdere, der, bogstaveligt talt, mærker rodet på egen krop. »Det sænker mig meget i arbejdet, at jeg skal sidde og pille udtrådt tyggegummi op fra gulvet og rende rundt med folks service,« siger hun og fortæller om en episode, hvor en studerende bad hende tage hans brugte tallerken med. »Dét er altså ikke mit job, jeg er ikke jeres mor, sagde jeg til ham,« fortæller Sonja, der også mener, at det er blevet meget værre de senere år. »Jeg har lært mig selv at koble fra og ikke lade det gå mig på, men jeg synes altså, at det er noget sjuskeri,« siger hun. »Hvis bare folk her ville opføre sig, som de opfører sig derhjemme og respektere tingene, ligesom man respekterer tingene hjemme, så ville det være rigtig dejligt for alle,« siger Sonja. Ødelagte stole Betjenten Peter har sin daglige gang i bygningerne i Winsløwpar-

Betjenten Peter med sin hjælper, flodhesten Dolph.

ken, og kæmper med tilfældigt henslængte cykler, ødelagt inventar samt forsvundne og forflyttede møbler. »Det er helt klart blevet værre. Med hensyn til situationen med cykelparkeringen skal det dog lige siges, at byggeriet omkring WP 17, nedlæggelsen af den gamle cykelparkering og manglende information har bidraget til forvirringen,« siger han, men tilføjer, at det meget gerne skulle blive bedre nu med den nyetablerede cykelparkering på langs med WP 17. »Folk tager stole inde fra kantinen med udenfor i solskinnet og lader dem stå. Hvis det regner om nat-

ten, så er stolene nærmest lige til at smide ud,« siger Peter og fortsætter: »Så er det, man tænker, om man ikke lige kunne gøre sig den ulejlighed at tage stolene med indenfor igen.« »Vi kæmper også dagligt med kridtskriverier på dørene ind til gruppelokalerne. Er det normalt, at man gør det derhjemme?«, spørger bygningsbetjenten, der også fortæller om dynger af skrald, der kan samle sig på jorden uden for gruppelokalernes vinduer. »Vi har for nyligt købt nye kontorstole til læsesalene på WP 17, fordi folk klagede over, at de manglede, og du kan allerede nu gå over og se, hvordan det ser ud derovre. Det er jo ikke mig, det går ud over, men det er da noget, man kan gå og blive noget irriteret over.« »Man kunne måske godt tænke lidt på de næste, der kommer og skal bruge lokalerne,« forklarer Peter og peger med et smil på den lyseblå flodhest Dolph, der sidder oven på computerskærmen med sin kølle: »Ellers kommer vi efter jer.« RUSHÅNDBOG / 2010 53

(ODENSE)

Caféguiden

Ny i Odense? Vi er mange på tilflyttervognen, så bare rolig. Her et lille overblik over caféerne i centrum af Hans Christians fødeby. Tekst Fie Nadja Jensen // Foto William Husted

Gertrud’s – Ove Sprogøes Plads

Gertrud’s er den af guidens caféer, der minder mest om den klassiske caféforestilling. Interiøret er holdt i brune og cremede farver, og møblerne står tæt op ad hinanden i det lange smalle lokale. Dette faktum er med til at holde liv i den charme, som café Gertrud’s uden tvivl besidder, og menukortet byder på flere lækkerier - blandt andet spændende omeletter til rimelige priser. Er man mange, der skal ud sammen, er Gertrud’s et tvivlsomt bud, men skal du af sted med en ven eller veninde, er stedet et oplagt og ganske hyggeligt valg.

Pristjek

Stor café latte: 40 kr. Stor almindelig fadøl: 62 kr. Brunch: 62 kr. – 128 kr. (mulighed for sideorders) Café burger: 106 kr.

Cafébiografen – Brandts Passage

Pristjek Stor café latte: 32 kr. Stor almindelig fadøl: 54 kr. Brunch: 88 kr. – 98 kr. Café burger: 116 kr. 54 RUSHÅNDBOG / 2010

Som navnet så fint indikerer, er stedet en blanding af biograf og café. Gæster kan dog frit nøjes med at nyde én af delene, og faktisk syner stedet umiddelbart ikke af at være hjemsted for en biograf. De film, der er på plakaten, er aldrig de samme, som i traditionelle biografer. I stedet er der tale om dokumentarfilm, spillefilm af ældre dato o. lign. Cafébiografen er grov i stilen med sine rå mursten og ubehandlede træmøbler. Madsortimentet er ikke det mest overvældende, men til gengæld er retterne af høj kvalitet, og maden er fremstillet af gode råvarer. Er du interesseret i en utraditionel caféoplevelse, er en solid frokost efterfulgt af en interessant dokumentar et udmærket valg.

Hvis du er med på Brunch-bølgen, er Kræz en sikker vinder. Hver søndag disker caféen op med en udsøgt overflod af alt, hvad svælget begærer. Symfonien af kolde og varme retter er overdådig, og når din tallerken er slikket ren, kan du gå ombord i herlighederne igen. Og igen. Brunchen er nemlig opstillet som en buffet og indeholder alt fra hjemmerørt vaniljeyoghurt til varme pestosandwichs, brunchpølser, røræg og pandekager. Kan du også finde plads til dessert, byder buffeten på frugter og kager. Vær opmærksom på, at caféen kun reserverer borde til brunchgæster frem til kl. 11.00. Kræz serverer både varme drikke, kolde drikke og drikke med procenter i, men caféen egner sig umiddelbart ikke til sene aftentimer. Det skulle da lige være på Kræz’s meget vellykkede koncertaftener, hvor der som regel er god stemning og masser af mennesker.

Kræz – Ove Sprogøes Plads

Pristjek Stor café latte: 42 kr. Stor almindelig fadøl: 54 kr. Brunch: 98 kr. – 119 kr. (mulighed for sideorders) Café burger: 99 kr.

Skal du vise dit nye couture dress frem, finder du de rette omgivelser på Franck A. Caféen har en finger på pulsen og spiller hele tiden på de nyeste tangenter. Indretningen er minimalistisk, men elegant, og menukortet spækket med lækre frokostretter. Baren fylder lige så meget som resten af caféen tilsammen, og glas og flasker i tusinde varianter tiltrækker øjnenes opmærksomhed fra midten af det store hvide lokale. En fancy frokost med venner eller veninder er klart at anbefale på Franck A, men lokalerne inviterer også til koncerter og er generelt et sted, man kan besøge om aftenen i festlig henseende. Desuden har caféen et stort og hyggeligt udendørsmiljø i sommerhalvåret.

Franck A – Ove Sprogøes Plads

Pristjek Stor café latte: 36 kr. Stor almindelig fadøl: 58 kr. Brunch: 72 kr. – 178 kr. (mulighed for sideorders) Café burger: 114 kr.

Velkommen til Syddanske Studerende på Syddansk Universitet Syddanske Studerende er studenterorganisationen på SDU, vi er de studerendes talerør og vil til hver en tid stå til rådighed for dig, hvis du står med et problem af hvilken som helst art. Det er også de studerende selv, der bestemmer, hvad SDS’ politik skal være. Politikkonferencerne er stedet, hvor politikken bliver lagt fast. Der bliver holdt politikkonference to gange om året - en i foråret og en i efteråret. Arrangementerne er for alle studerende på SDU og alle kan stemme og komme med forslag til, hvad SDS skal mene. Hvad arbejder Syddanske Studerende så for? Overordnet har vi fokuseret på tre ting: lige muligheder for uddannelse, studiemiljø og ordentlige uddannelser. I praksis betyder det, at vi har arbejdet for at forbyde brugerbetaling på de danske universiteter. Hvis alle der vil skal have mulighed for at komme på universitetet uanset social baggrund, kan det ikke nytte noget, at man skal betale for sin uddannelse. Ud over dette sætter vi fokus på et bedre studiemiljø, vi vil have den bedste Fredagsbar, Rustur til alle studier etc.. Det sociale giver mindre frafald og gladere studerende, derfor kan det betale sig at investere i studiemijø. Vores sekretariat er åbent en gang om ugen, og vi kan kontaktes hver dag på mail: fu@syddanskestuderende.dk

Organisationen har medlemmer i alle råd og nævn på universitetet, samt medlemmer i undervisningspolitisk- og levevilkårs udvalget på landsplan, ved DSF (Danske Studerendes Fællesråd). Som studerende kan du gennem denne organisation få et indblik i studenterpolitik på flere niveauer, udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, ledelse, skabe et netværk på tværs af studier mv. og dermed skabe bedre vilkår for de studerende og dig selv. Det er en ikke parti politisk organisation, da vi udelukkende varetager de studerendes interesser. Kom til vores møder første tirsdag i måneden kl. 16.00(op af vindeltrappen ved studenterbutikken), mød os på kontoret (ved kantine 2) eller skriv en mail til os. Dit universitet – Din stemme!

Freja Brandhøj Hansen, Formand for Syddanske Studerende

RUSHÅNDBOG / 2010 55

(ODENSE)

SDU tager hørelsen alvorligt Campus Odense udbyder som det eneste sted i Danmark en bacheloruddannelse i audiologi. Uddannelsen kan være med til at forbedre behandlingen af hørebesværede. Det gør audiologerne til attraktiv arbejdskraft. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN

På Syddansk Universitet i Odense har hørelsen højeste prioritet. Her har man siden 2005 udbudt landets hidtil eneste bacheloruddannelse i audiologi. Uddannelsen handler om, hvordan man undersøger og behandler

forskellige former for hørevanskeligheder. Den 3-årige bacheloruddannelse spænder vidt, og fagene er både humanistiske, naturvidenskabelige, tek-

56 RUSHÅNDBOG / 2010

niske og sundhedsvidenskabelige. Ifølge Jytte Isaksen, som er akademisk fuldmægtig ved bacheloruddannelsen i audiologi, er oprettelsen af en bredt funderet uddannelse et helt bevidst valg. De studerende får på den måde flere kompetencer, som kan forbedre behandlingsforløbet for hørebesværede. »Inden for det audiologiske område er sammenhængen ikke særlig stor for patienterne. De bliver sendt rundt til en masse forskellige behandlere med forskellige kompetencer. De studerende, som vi uddanner, kan til gengæld varetage flere dele af behandlingen,« siger Jytte Isaksen.

Lavt ansøgerantal Bacheloruddannelsen i audiologi har hvert år plads til at optage 35 studerende. Siden uddannelsens begyndelse i 2005 har der dog hvert eneste år været ledige pladser ved semesterstart. Jytte Isaksen håber derfor at kunne udbrede kendskabet til uddannelsen og dens tværfaglighed. »Fire af Syddansk Universitets fem fakulteter er repræsenteret på uddannelsen. Det vil vi gerne prøve at profilere noget mere, for jeg tror, at flere kunne tænke sig at søge ind, hvis de kendte til uddannelsens brede opbygning,« siger hun. Jytte Isaksen understreger, at de studerende trods tværfagligheden alligevel har mulighed for at specialisere sig med et teknisk, medicinsk eller pædagogisk fokus. Og der er flere gode grunde til, at unge mennesker skal vælge audiologi som deres kommende uddannelse, forklarer Jytte Isaksen:

»Man skal vælge uddannelsen, fordi audiologi er et område i vækst. Vi lever længere, og det stiller større krav til vores hørelse, da vi gerne vil have et aktivt seniorliv. Der er samtidig mange unge mennesker, som blandt andet får høreskader på grund af MP3-afspillere. Som audiolog vil man også få mulighed for at præge området i stor grad, da det indtil videre er et lille område.«

Eftertragtet arbejdskraft Færdiguddannede audiologer får typisk jobs på høreklinikker, som hørepædagoger eller hos forhandlere af høreapparater, og ifølge Jytte Isaksen er erhvervslivets interesse for de studerende på bacheloruddannelsen i audiologi rigtig fin. »Jeg har af og til oplevet, at folk fra erhvervslivet har ringet og spurgt, om de kunne få nogle af vores unge mennesker i praktik. Erhvervslivet forventer sig rigtig meget af vores studerende,« fortæller hun Jytte Isaksen er ikke i tvivl om, at den første danske bacheloruddannelse i audiologi skaber gode jobmuligheder. Man skal bare holde sig en ting for øre. »Der er gode jobmuligheder, men samtidig skal man også være klar over, at man skal ud og sælge sig selv, da ingen endnu rigtig ved, hvad en audiolog fra SDU er.«

dk ent.sdu. s07@stud en - chje il.com ss ma Je n@ se lm ad Klitho theism ristian Madsen – Tekst: Ch s Vallø on: Thei ti ra st Illu

(ODENSE)

Du hører et brag, idet noget, der passerer forbi dig, rammer lydmuren. Der er ikke tale om lavtflyvende jetjagere på Gydehutten, men derimod en journaliststuderende presset af sin deadline. Hvis du kommer for tæt på en af dem, kan du være sikker på at blive inddraget i en rundspørge eller vox-pop, der kræver, at du tager stilling til en masse ting, du aldrig har skænket en tanke før: ”Hvad min holdning er til for tidligt fødte mongol-børn med en homoseksuel far og en mor, der er racerkører?? Ehhh” Du kan som regel kende de journaliststuderende på deres frisure og tøjstil. Begge dele er nemlig ikke-eksisterende, da det sjældent lykkes disse mennesker at finde tid til at fyre en kam igennem håret eller tage smart tøj på, før de haster ud på Universitet. Pas desuden på den mandlige journalist, hvis du er af hunkøn. Han er velformuleret og overbevist om, at han er guds gave til kvindekønnet, hvilket godt kan få ham til at fremstå lettere utålelig og selvfed.

Oplagt er det at spørge en datalogistuderende til råds, hvis du har knas med en genstridig computer. Overvej dog lige en ekstra gang, om ikke du kan løse problemet selv. Den datalogistuderende er nemlig så velbevandret i tastaturer, kredsløb og software, at han vil synes dit spørgsmål, om hvordan man formaterer i Word, er så dumt, at det knap nok fortjener et svar. Hvis han alligevel nedværdiger sig til at hjælpe dig, kan du være sikker på, at det bliver gjort med vendinger som: ”Ja, så forstår selv du vel det nu?” og ”Tænk, at du ikke vidste det. Utroligt.” Det allerværste, du kan gøre, er at bede ham forklare noget igen. Denne forespørgsel vil blive mødt med himmelvendte øjne og en kraftig udånding, der indikerer, at han har med en retarderet at gøre, før du får forklaringen igen – i dobbelt tempo og med en stigende hidsig undertone. Når han er færdig med dig, nærer du ikke kun et inderligt had til computere, men også dig selv, fordi du spurgte ham til råds. Mange forestiller sig datalogistuderende som klassiske nørdtyper med den brune skjorte stoppet godt ned i et par højtaljede fløjlsbukser, slik-hår og store, firkantede briller. Selvom nogen på datalogi sikkert passer på stereotypen, har denne gruppe lært at omstille sig, og de fleste af dem ligner i høj grad almindelige mennesker. Du vil altså ikke kunne se eller mærke på en person, om han studerer datalogi. I hvert fald ikke før du spørger ham om hjælp. RUSHÅNDBOG / 2010 57

(KOLDING)

Velkommen til Campus Kolding

VELKOMMEN TIL CAMPUS kolding Indbyggere i Kolding: 55.596 Studerende på campus: 2.000 3 fokusområder: Entreprenørskab Kommunikation Design, kultur og sprog.

Vidste du, at Kolding har Danmarks største teater, med plads til 700 siddende tilskuere og 1500 stående.

Tekst Jette Olsen, campuschef

Du og dine medstuderende står – trods forskellig baggrund og forudsætninger – alle i en ny situation. I skal alle vænne jer til en ny studieform og mange andre forhold, der er nye, når man begynder at studere på universitetet. Mange af jer er flyttet fra de vante omgivelser, og det gælder derfor om hurtigst muligt at finde sig til rette og finde nye medstuderende såvel som ældre studerende at diskutere med og dele sine oplevelser med.

aktivitet du ikke kan finde her. Et nyt studenterhus er blevet til inden for de sidste år i tæt samarbejde mellem studerende fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Kolding er i de seneste ti år blevet regionens førende handelsby med masser af gode butikker både i bymidten og i Kolding Storcenter. Kolding ligger i Trekantområdet med et yderst aktivt erhvervsliv som grundlag for byens aktive uddannelses- og kulturmiljø. Det betyder, at byrådet er lydhør over for de studerende og gør meget for at bakke op om nye ideer og initiativer. Samtidig er der en tæt kontakt mellem erhvervslivet og universitetet.

Kolding by har i alt ca. 3000 studerende, som går på en videregående uddannelse. Kolding har både natteliv og kulturliv med gode cafeer, diskoteker, biografer og museer. Der er næsten ikke den sports-

Vi tror på, at du som dimittend fra Syddansk Universitet vil blive en eftertragtet

Du skal nu starte på en uddannelse på Syddansk Universitet i Kolding. Vi håber, at du bliver glad for dit valg af uddannelse, og at du vil få en udviklende og lærerig studietid i Kolding.

Campus Kolding er kendetegnende ved en tæt kontakt mellem studerende, lærere og øvrige medarbejdere. Der er på de enkelte studier ansat tutorer, som står parate til at guide dig igennem den første tid.

58 RUSHÅNDBOG / 2010

medarbejder, der vil være i stand til at vælge en karriere, der også kan opfylde dine egne forventninger.

Der arbejdes i øjeblikket på opførelsen af en ny campus i nærheden af havnen og de øvrige uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser. Byggeriet forventes at stå færdigt i 2013. Det betyder, at du vil kunne flytte med ned i et nyt og spændende byggeri med et unikt studiemiljø i slutningen af din uddannelse.

RUSHÅNDBOG / 2010 59

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

(KOLDING)

Kolding – din studieby

(KOLDING)

Solutions Ready Solutions for the climate today through products, knowledge and dialogue.

Tekst Jørn Pedersen, Borgmester

Som studerende i Kolding bliver du en del af et livligt studiemiljø med masser af udfoldelsesmuligheder. Kolding huser mange forskellige videregående uddannelser, og der er skabt et miljø, med rige muligheder for at mødes på tværs af studieretninger. De videregående uddannelser dækker et bredt spektrum: Designskolen, International Business Academy, International Business College, Syddansk Universitet, UC Syd, Kolding med blandt andet pædagoguddannelsen, og Hansenberg, der rummer erhvervsskolerne.

I Kolding er det relativt nemt at finde en studiebolig, og der er gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser, hvad enten du er til sport, musik, kunst, teater eller film. Studenterhuset Klostret er et samlingspunkt, der ligger centralt i midtbyen. Her er koncerter for enhver smag og torsdagsbar, hvor der er mulighed for at møde både nye og gamle venner.

Koldings charmerende midtby byder på mange små hyggelige spillesteder og cafeer, og i Nicolai Komplekset i Koldings latinerkvarter er der både udstillinger, mu60 RUSHÅNDBOG / 2010

sikarrangementer, teater, biograf og cafe. Langs åen, der gennemskærer byen, er der skabt et hyggeligt miljø, hvor ungdommen mødes om sommeren, og hvor der hver weekend er levende musik.

På det regionale spillested, Godset er der koncerter med både kendte og mindre kendte navne og også faciliteter, hvor byens musikere har øvelokaler. Biblioteket rummer alt, hvad du som studerende har brug for. Du kan endda låne en studiecelle med PC, hvis du har brug for at arbejde i fred og ro med opslagsværkerne lige ved hånden.

mulige gode grunde til at blive i Kolding, også efter afsluttet uddannelse. Glæd dig til at blive en del af studielivet i Kolding.

• • • • • •

Be challenged by your job Work with skilled colleagues Train with your eyes on the future Work abroad for a new perspective See the company from every angle Gain insights into working practice

Er du til shopping, har Kolding gågader med 200 butikker for enhver smag. I og omkring Kolding Storcenter er der, foruden flere cafeer og biografsale, også et væld af butikker, hvor du hurtigt kan få gjort et indhug i SU’en.

Med sin beliggenhed i kraftcentret, Trekantområdet har Kolding et alsidigt udbud af erhvervsvirksomheder. Dermed har du også gode muligheder både for at finde studiejob og for at finde arbejde, når du er færdig med dit studie. Der er alle

www.jobs.danfoss.com RUSHÅNDBOG / 2010 61

(PUBLIK)

(KOLDING)

Design og økonomi parres i provinsen SDU i Kolding byder på Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi. Faglederen er overrasket over antallet af studerende, som finder frem til uddannelsen, da den stadig er ganske ukendt i det danske uddannelsessystem. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN

»Stort set alle er store spørgsmålstegn, når jeg fortæller, at jeg læser Design og kulturøkonomi. Men jeg er forberedt på, at jeg altid skal forklare, hvad uddannelsen går ud på, og efterhånden har jeg et standardsvar. Der er næsten ingen, som kender uddannelsen.« Sådan siger Mette Skovfoged, der er 4. semestersstuderende på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi ved Syddansk Universitet i Kolding. Uddannelsen er den eneste af sin slags i Danmark og optog de første studerende i sommeren 2006. Den treårige uddannelse lærer ikke de studerende at lave design. Overordnet set handler studiet om at formidle og analysere design med fokus på økonomiske og ledelsesmæssige fag. Faglederen Anders Munch er ikke i tvivl om, at uddannelsen i Design og kulturøkonomi har sin berettigelse i det danske uddannelsessystem. »Når der er brug for en bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi, skyldes det, at designeren ikke altid taler samme sprog som virksomhederne. Og omvendt kan virksomhederne også have lidt svært ved at forholde sig til, hvordan design virker, da design ofte arbejder med forskellige kulturelle koder. Så vores studerende bliver en slags mellemmænd på den måde,« siger Anders Munch. Han understreger, at erhvervslivet også reagerer med positive tilkendegivelser, når de først hører, hvad uddannelsen har at tilbyde. Overraskende populært Design og kulturøkonomi kan kun læses i Kolding, men trods beliggenheden i den jyske provinsby optager SDU hvert år omkring 50 ansøgere. Anders Munch fortæller, at man i studieledelsen er overrasket over, hvor mange der søger ind på uddannelsen op til semesterstart. Samtidig er han glad for, at langt størstedelen af de studerende

62 RUSHÅNDBOG / 2010

er parate til at flytte til Kolding fra større byer som København og Århus. »Vi er overraskede over, hvor mange der finder frem til Design og kulturøkonomi. De nystartede på uddannelsen er også meget indstillede på at flytte til Kolding. De kommer hertil, fordi det er en drømmeuddannelse,« fastslår Anders Munch. Drømmen om mode Mette Skovfoged fortryder ikke, at hun for to år siden søgte ind på bacheloruddannelsen i Design og kulturøkonomi. Hun drømmer om at få et job i modebranchen og ser derfor uddannelsen som det perfekte match. »Jeg er rigtig glad for uddannelsen. Vi er ikke så mange mennesker på studiet, så det er egentlig meget hyggeligt. Vi har et vildt godt sammenhold. Og så er der en rigtig god blanding af fag på uddannelsen. Vi har både designprægede fag og fag som erhvervsøkonomi, organisation og projektledelse. Samtidig er vores lærere også super-kompetente,« siger hun. Mette Skovfoged har også selv flyttet sofa og seng til Kolding for at studere på Danmarks eneste bacheloruddannelse i Design og kulturøkonomi.

(KOLDING) Tekst: Ch ristian Klitholm Illustra Jessen tion: Th chjes07@ eis Vall student. ø Madsen sdu.dk – theism adsen@ma il.com

Hvordan spotter man lige en professor? Ikke nødvendigvis på alderen, da mange studerende på SDU også er i deres 30´ere og 40´ere. Det er heller ikke fordi, de umiddelbart ser klogere og mere belæste ud end de studerende. Men hvordan så? Jo, en professor kendes på gangen. I modsætning til de fleste studerende haster disse mennesker ikke ned ad Gydehutten. De slentrer. Med et tilfreds udtryk i ansigtet på vej til næste forelæsning. Her skal de ikke, som de studerende, knokle for at forstå de næste otte kapitler i bogen: ”Forvaltningsret på et perverst højt niveau”, men blot øse ud af deres enorme, allerede tilegnede viden. Hvis dette faktum, kombineret med bevidstheden om, at man tjener ca. 20 gange mere end de fleste omkring en får i S.U, ikke får en til at slentre tilfreds af sted, så burde intet kunne gøre det.

Rengøringspersonale

En af de få grupper på SDU, der lønmæssigt ligger på niveau med de studerendes S.U. De er desuden pænt trætte af, at selv samme studerende er dårligere til at rydde op efter sig selv end børn i de fleste folkeskoler. Selv når de har stillet rengøringsvognen og lagt plastichandskerne, vil man derfor kunne kende dem på et misfornøjet udtryk i ansigtet og en lavmælt, gnaven mumlen.

RUSHÅNDBOG / 2010 63

(SØNDERBORG)

Velkommen til Campus Sønderborg

VELKOMMEN TIL CAMPUS sønderborg Indbyggere i Sønderborg: 27.194 Studerende på campus: 1000

Vidste du, at man hvert år siden 1888, har afholdt ringridder fest i byen.

3 fokusområder: Ingeniør Erhvervsstudier Samarbejde over grænser

BLOK F BLOK A BLOK E

BLOK C

4 BLOK J

BLOK D

BLOK B

Tekst PER BOISEN, campuschef

BLOK H BLOK I

BLOK G

U 101

U 108

U 107

U 106

U 105

U 104

U 103

U 102

SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK HOVEDINDGANG

U 109

MAIN ENTRANCE KONCERTSAL CONCERT HALL

FORSKERPARK RESEARCH PARK

➊ ➋ ➌ ➍

Studenterorganisationer / Student Union Studieservice, SU administration / Student Services Driftsorganisation / Operational Management Café Alsion

ETAGE 1 / LEVEL 1

BLOK F

BLOK E

BLOK D

BLOK C

BLOK B

BLOK A

6 BLOK J

BLOK I

BLOK H

BLOK G

SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK

KONCERTSAL CONCERT HALL

FORSKERPARK RESEARCH PARK

➎ ➏ ➐

Studentercafé / Student’s Café Bibliotek / Library Kantine, Café Alsion / Canteen

ETAGE 0 / LEVEL 0 BLOK F BLOK A BLOK E

12 BLOK J

BLOK C BLOK D

BLOK B

BLOK H BLOK I

BLOK G

11 10

8 U 205

U 204

U 203

U 202

U 201

SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK

 Institut for Grænseregionsforskning / Institute of Border Region Studies 9 Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab / Institute of Business Communication and Information Science  IT-Service FORSKERPARK RESEARCH PARK

KONCERTSAL CONCERT HALL

 Regnskabskontor / Accounting  Campusledelse / Campus Management

64 RUSHÅNDBOG / 2010

ETAGE 2 / LEVEL 2

Porten til Europa Syddansk Universitet i Sønderborg har i mange år været meget opmærksom på verden uden for Danmarks grænser og har gjort meget for at tiltrække udenlandske studerende til universitets uddannelser. Arbejdet har båret frugt ved, at der gennem årene er blevet skabt et meget spændende internationalt studiemiljø med studerende fra flere end 50 lande - inden for såvel som uden for EU. Studerende ved Syddansk Universitet i Sønderborg bliver ikke alene bibragt en faglig viden på et højt niveau, men har også mulighed for lære om kulturerne i de lande, hvor deres medstuderende kommer fra. I løbet af studietiden bliver der skabt mange sociale kontakter, hvor landegrænser ikke spiller nogen rolle.

Småt men godt Sønderborg er ikke et af de universiteter, hvor adskillige tusinde studerende kommer og går, uden at nogen kender dem. Her er den enkelte studerende ikke blot et

eksamensnummer, men derimod en person med et ansigt og et navn. Vi underviser ikke i auditorier, der er fyldt med 400 studerende. I Sønderborg forsøger vi at skabe mere intensive undervisningsformer, ved at undervisningen gennemføres i mindre hold, hvor der er tæt dialog mellem underviser og studerende.

Alsion Universitetet har til huse i nogle fantastiske bygninger, der har fået navnet Alsion. Alsion, huser ikke alene universitetet, men også en forskerpark, en koncertsal samt hjemstedet for Sønderjyllands Symfoniorkester, hvilket giver nogle ekstra gode muligheder for vore studerende til at komme i kontakt med erhvervslivet når der skal laves projekter og skrives større opgaver. Med Alsion er der skabt nogle topmoderne og unikke rammer, hvor uddannelse, forskning og kultur bor under samme tag. De nye universitetsbygninger er beliggende på et af byens mest attraktive arealer - et lille stenkast fra Alssund - og i umiddelbar nærhed af byens centrum.

Vi håber, du falder godt til og glæder os til at byde dig velkommen til vores campus!

RUSHÅNDBOG / 2010 65

(SØNDERBORG)

Velkommen til Sønderborg

I Sønderborg bliver kulturen din nærmeste nabo Som studerende på Alsion er de store kulturoplevelser kun få skridt væk. Koncertsalen Alsion bugner af musik og teater for enhver smag:

Tekst Aase Nyegaard, borgmester

Velkommen til Sønderborg og Danmarks smukkeste universitet. Du har med dit valg af campus vist, at du ikke bare følger strømmen - du har valgt en af landets mindre universitetsbyer. Det er jeg sikker på, at du ikke vil fortryde. Sønderborg har nemlig meget at byde på.

Campus ligger på en af byens allerbedste grunde – foran vinduerne kan du gå tur på en træpromenade helt ned til sundet, der skiller Als fra Jylland. Inden døre kan du møde medlemmer af Sønderjyllands Symfoniorkester og medarbejdere fra virksomhederne i Forskerparken – de deler nemlig hus med universitetet og i øvrigt også DSB’s billetsalg i en usædvanlig konstruktion under samme tag. Det hele deler navnet Alsion. Alle har samme kantine, Cafe Alsion, så måske kan en uformel snak dér pludselig åbne døre for projekter i samarbejde med f.eks. Mads Clausen Instituttet. Hvem ved?

Placeringen betyder, at du får en række kulturelle muligheder serveret lige foran din næsetip. Koncertsalen – i øvrigt berømmet som en af Europas bedste for sin fremragende akustik – byder på rockkon66 RUSHÅNDBOG / 2010

certer, stand up comedy og teater med studierabat. Men byen og omegnen er et overflødighedshorn af kulturelle oplevelser. Der er festivaler og friluftsscener med både lokale stjerner og verdensnavne på plakaten. Byens butikker er tæt på, det samme er diskotekerne, pub’erne og cafeerne, som om sommeren flytter borde og stole ud på gader og stræder.

SDU i Sønderborg er kendetegnet ved, at langt over halvdelen af de studerende kommer fra andre lande end Danmark. Mange forskellige nationaliteter er repræsenteret, og det giver en spændende, international campus, som underbygges af et tæt samarbejde med universitetet i Flensborg syd for grænsen. Fælles aktiviteter med byens andre videregående uddannelser giver dig mulighed for at møde andre studerende – det samme gør byens mange idrætsfaciliteter.

Det tætte samspil mellem erhvervsliv gør sig også gældende, når det gælder studiejob. På campus finder du Patricia Desogus, der koordinerer job mellem virksomheder og studerende.

Med sin placering er Sønderborg en port til Europa med alle de muligheder for international udveksling, det giver, og lufthavnen betyder, at dine venner fra København kan komme til Sønderborg på kun 40 minutters. Er du interesseret i historie, finder du ikke noget mere spændende sted i Danmark. Netop her har krige rullet hen over landskabet i århundreder. Men – som du vil opdage – så gror fremtiden med raketfart ud af fortiden. Vi arbejder på at blive europæisk kulturhovedstad i 2017, vi vil være Europas første CO2-neutrale område, og over for Alsion vil en helt ny bydel med moderne arkitektur vokse frem de kommende år.

Velkommen og til lykke med dit valg af Sønderborg som studieby.

Brian Mørk 25. september Mick Øgendahl 10. september 3 x Liv 4. oktober Rune Klan 6. oktober Cabaret 16. oktober Breaking the waves 26. oktober Uffe Holm 12. november City Singler 30. november

Læs mere på www.alsion.dk

RUSHÅNDBOG / 2010 67

(SØNDERBORG)

Sightseeing i Sønderborg Er du til fortidsminder og fælles kulturarv eller vil du hellere lidt under overfladen og blive overrasket? Sønderborg kan levere begge dele. Vi giver en guide til store og lidt mindre seværdigheder i din nye studieby. TEKST NIKOLAJ SCHULTZ, BJARKE LARSEN, MICHAEL NØRRELUND // FOTO WILLIAM HUSTED, NIKOLAJ SCHULTZ

Trappen Det kalder de unge granittrinene, som går ned mod havnen. Trappen ligger lige ved Sønderborg Slot, hvorfra du har udsigt til Alsion. Det er stedet, hvor Sønderborgs ungdom tilbringer adskillige timer, når solens stråler om foråret begynder at varme den sønderjyske by op. Her kan du nyde en kold pils og hygge sammen med vennerne, mens du glemmer hverdagens lektieræs. Christian den X’s bro/’Buen’ Alssund skærer Sønderborg over i to dele. Den ene del af byen ligger på Jyllandssiden, mens resten af Sønderborg ligger på Als. Broen, som har bundet den sønderjyske by sammen siden 1930, er opkladt efter Christian den tiende. På toppen af buen glimter to

68 RUSHÅNDBOG / 2010

kongekroner. De skulle eftersigende være blevet stjålet utallige gange. Man kan først kalde sig for en rigtig sønderborgenser, når man har kravlet på broens bue, mener indbyggerne i Sønderborg. Ringriderfesten I juli dækkes der op til den årlige Ringriderfest. Festen løber som byfesten over fire dage med underholdning, tivoli og musik. Det er en af de største fester i det sydlige Jylland. I alt 40.000 mennesker kommer forbi for at se ringriderkongen eller –dronningen blive kåret.

Sønderborg Slot Vil du vide, hvad pokker Sønderborg er for en størrelse, så er byens slot lige stedet. Sønderborg Slot er en oldnordisk borg fra 1100-tallet, som ligger lige ud til Alssund. Borgen huser ikke riddere og skønjomfruer, men er i stedet blevet til et museum. De forskellige udstillinger belyser Sønderjyllands historie fra middelalderen og frem til den mere vedkommende nutid.

Dybbøl Mølle Maler den nu også af helvede til? Undersøg selv sagen, når du nu alligevel er havnet i Sønderborg. Møllen ligger et stykke uden for byen. Den er flere gange blevet bombet til grus, men et af Danmarks største nationale symboler står stadig. Det koster 25 kroner i entre at se Dybbøl Mølle.

Kvicklys parkeringskælder Hos Kvickly kan du opleve noget af Sønderjyllands bedste kunst - helt gratis. Supermarkedet har nemlig stillet sine grå betonvægge til rådighed for byens graffitimalere. Og de lokale billedkunstnere har været flittige med spraydåserne: Der er nærmest ikke en grå plet tilbage i det, der kan beskrives som Danmarks smukkeste parkeringskælder. En af de mest fremtrædende kælder-kunstnere er selveste L:Ron:Harald. Hans signatur kan ses på flere af de bedste malerier. L:Ron:Haralds jordklode Med sin sønderjyske dialekt og tekster om en Opel Kadett satte L:Ron:Harald Søn-

derborg på verdenskortet. Men før det folkelige gennembrud satte han faktisk verdenskortet på Sønderborg. Helt bogstaveligt. Foran rapperens gamle folkeskole, Statsskolen, kan man opleve et af hans allertidligste værker. Titlen er ukendt, men budskabet er tydeligt.

Natmad fra Kvickly Højdepunktet på enhver bytur i Sønderborg ligger uden tvivl til sidst på natten. Når den sidste øl er drukket og DJ’en har pakket pladespilleren sammen, er der nemlig ét sted, hvor der stadig er gang i den: Kvicklys bageri. Gennem et lille vindue på bagsiden af supermarkedet bliver der solgt friskbagte pizzabrød,

rundstykker og kager til de salt- fedt og sukkerhungrende festaber.

Biltræf på Ringridderpladsen L:Ron:Harald er ikke den eneste fra Sønderborg, der er glad for sin Kadett. Lørdag aften mødes byens yngre motorentusiaster på Ringridderpladsen for at konkurrere om, hvem der har mest kontrol over sit køretøj. Resten af ugen vidner dæksporene om weekendens hjulspin.

RUSHÅNDBOG / 2010 69

(SØNDERBORG)

(SLAGELSE)

Mekanik + elektronik = mekatronik SDU i Sønderborg er klar til fremtiden. Den sønderjyske campus tilbyder en civilingeniøruddannelse i mekatronik. De studerende lærer at udvikle og fremstille intelligente produkter som computere og mobiltelefoner, og det gør dem ifølge viceinstitutlederen eftertragtede i erhvervslivet. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN

Tre mænd fik for over ti år siden en idé. En idé, der førte en helt ny civilingeniøruddannelse med sig. Man kunne pludselig fra september 2000 læse til civilingeniør i mekatronik ved Syddansk Universitet. Mekatronik er en blanding af mekanik og elektronik, og ifølge Arne Bilberg, viceinstitutleder ved Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, der er en del af Syddansk Universitets Tekniske Fakultet, sikrer uddannelsen, at SDU’erne bliver klargjort til de kommende årtier. »Vi underviser de studerende i at produktudvikle, produktionsmodne og fremstille fremtidens produkter, der er intelligente, ved at de både indeholder mekanik og elektronik. Det kendetegner alt lige fra biler til harddiske, computere og mobiltelefoner,« siger viceinstitutlederen. Arne Bilberg fortæller, at mekatronik er ved at blive en integreret del af mange virksomheder. Hvor mekanikdelen og elektronikdelen tidligere var opdelte, så tænker man nu de to elementer ind i samme arbejdsgang. Unik mekatronik Viceinstitutlederen er én af de tre mænd,

70 RUSHÅNDBOG / 2010

som fik idéen til en civilingeniøruddannelse i mekatronik for over ti år siden. Han har undervejs oplevet en stor ændring i erhvervsledernes holdning til de studerende og færdiguddannede i mekatronik. »I starten var virksomhederne lidt afvisende. De ville hellere have en maskiningeniør eller en elektroingeniør, men efterhånden er SDU’erne kommet ud i erhvervslivet og har fået succes. Så det har været en lidt sej fødsel, men nu begynder virksomhederne virkelig at få øjnene op for, at mekatronikingeniørerne er en moderne type af ingeniører, som kan noget, man ikke tidligere har set,« siger Arne Bilberg. Den sønderborgensiske virksomhed PAJ Systemteknik har tilknyttet både studerende og færdiguddannede mekatronikingeniørerne fra SDU. Virksomheden udvikler blandt andet sikkerhedssystemer til toge, og direktør Poul Jessen er glad for at have de mere bredt uddannede ingeniører til rådighed. »Mekatronikingeniørerne har en baggrundsviden, som gør, at de starter hurtigere ud, end hvis man havde en ren hardware-, en ren software- eller en ren

VELKOMMEN TIL CAMPUS slagelse Indbyggere i Slagelse: 31.918 Studerende på campus: 1.550 3 fokusområder: Forandringsledelse Strategisk ledelse Kommunikation og viden

mekanikuddannet ingeniør. Så de har en bred viden og forstår, hvad der bliver kommunikeret på tværs af afdelinger,« siger direktøren. Poul Jessen understreger, at PAJ systemteknik fortsat vil kigge mod Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg, når der frem over skal findes kompetent arbejdskraft.

Værdifuld karrierestart Netop de mange jobtilbud og den store interesse for de studerende i mekatronik fra erhvervslivet er en af de vigtigste grunde til, at Arne Bilberg anbefaler uddannelsen. »Du får en bred kompetence, og du får en forståelse af de forskellige fagområder, som kan være utrolig værdifuld for dig i dit senere karriereforløb. Samtidig åbner uddannelsen mange døre og giver mange jobmuligheder,« lyder det fra viceinstitutlederen, inden han slår fast, at man ikke skal lade sig afskrække af udsigten til et studieliv i Sønderborg. »Det er en fantastisk by.«

RUSHÅNDBOG / 2010 71

(SLAGELSE)

Studerende på Syddansk Universitet i Slagelse Tekst LARS REUTER, CAMPUSCHEF

Syddansk Universitet i Slagelse udbyder forskellige bachelor-, kandidat- og diplomuddannelser inden for økonomi, sprog, afsætning, organisation, regnskab og ledelse. På næste side kan du få overblik over de forskellige muligheder. På Campus Slagelse finder du et studiemiljø, som er præget af tæt kontakt mellem studerende, undervisere og studieadministration. Du vil hurtig kunne få svar på eventuelle studiemæssige spørgsmål, ligesom du i det nære miljø har mulighed for at få indflydelse som studenterrepræsentant i de forskellige udvalg. Forskning og uddannelse på Campus Slagelse er organiseret under Institut for

72 RUSHÅNDBOG / 2010

Ledelse og Virksomhedsstrategi(Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) og Institut for Sprog og Kommunikation (Det Humanistiske Fakultet). Som studerende på Syddansk Universitet i Slagelse har du på flere studier mulighed for at vælge mellem forskellige undervisningssteder, dvs. på Campus Slagelse og på flere erhvervsakademier i Danmark. Det er nemt at falde til i Slagelse, og byen byder på et levende café-, idræts- og kulturmiljø. Velkommen til Campus Slagelse

Velkommen til Slagelse

Tekst LIS TRIBLER, BORGMESTER

Foto Georg Hemmingsen

- Og til nogle gode studieår på SDU i Slagelse i vores sunde og grønne kommune.

I Slagelse har vi alt, hvad du behøver for at få en herlig og afvekslende studietid: Vores charmerende torve og pladser lægger op til at blive hængende. På en solskinsdag er der nærmest sydlandsk stemning. Ligesom vores cafeer og masser af shopping-muligheder bidrager med markedsstemning og liv. Nattelivet i Slagelse er levende og afvekslende. Det er masser af spisesteder og flere diskoteker, biografer og spillesteder for ikke at nævne byens teater. Vi er også en grøn kommune med skøn natur - skove, søer og marker. Og så er der strand nok til alle i Slagelse: For vi har en

af Danmarks længste kyststrækninger med nogle af de bedste badestrande. Der er også rig mulighed for at udfolde sig sportsligt, uanset om det er på elite eller motionsniveau fx indenfor: Håndbold, fodbold eller badminton. Derudover findes stort set alle andre sportsgrene f.eks. amerikansk fodbold, hockey, svømmesport, dans, fitness, ridesport, rulleskøjter, vandresport, kampsport, sejlads, volley, go-cart, motorcross osv. Vores studenterhus huser studerende fra Slagelses seks uddannelsesinstitutioner. Her er livemusik, politiske debatter, filmaftener, stand-up comedy, temafester, fodboldkampe på storskærm, pokerturneringer og andet spændende. Det er også vigtigt at kunne bo godt og

centralt. Og vi kan tilbyde et varieret udbud af boliger inkl. ungdomsboliger og kollegier. Og så har vi rigtigt gode transportforhold og en fantastisk beliggenhed lige i hjertet af Danmark og nær landets hovedtrafikårer - med mindre end en times kørsel til Odense eller København. Velkommen til Slagelse kommune!

RUSHÅNDBOG / 2010 73

(SLAGELSE)

Studerende strømmer til Slagelse Campus i Slagelse blev i 2007 en del af Syddansk Universitet. Siden da er de studerende strømmet til byen øst for Storebælt, hvor især én uddannelse lokker. Fusionen mellem det tidligere handelshøjskolecenter og SDU har samtidig betydet mindre bøvl. TEKST SØREN DAL rasmussen, HANS REDDER & MIKKEL CRAMON // FOTO SØREN DAL rasmussen

Thomas Roed, 21 år, HA Sport- og eventmanagement

Natasha Eiberg-Madsen, 20 år, HA Sport- og eventmanagement

Hvorfor valgte du SDU i Slagelse?

Hvad er det bedste ved SDU i Slagelse?

»Jeg ville læse HA Sport- og eventmanagement, og Slagelse var det eneste sted, der udbød det.« »Det er den intime atmosfære her. I modsætning til et af de store uddannelsessteder er man her ikke bare et nummer i rækken.« Hvad er det værste ved SDU i Slagelse?

»Det er pokkers langt væk. Jeg er oprindeligt fra Frederiksværk, men bor i Roskilde, så jeg har et stykke vej til Slagelse.«

74 RUSHÅNDBOG / 2010

»Slagelse havde lige den uddannelse, jeg ønskede mig. Derfor.« »Det er rart, at det er så småt her. Alle kender hinanden, og der er en god mentalitet på stedet.« Hvad er det værste ved SDU i Slagelse?

»Jeg synes ikke rigtig, der er noget, man kan sige er det værste. Jo, afstanden mellem hjem og studie er jeg ikke så glad for. Jeg bor i Roskilde.«

I 2007 fusionerede Handelshøjskolecenteret i Slagelse med Syddansk Universitet. Håbet var, at den lille afdeling skulle skabe et alternativ til handelshøjskolerne i København og Århus. Fusionen har imidlertid affødt en mindre succes. Således var campus i Slagelse i sommer den afdeling på Syddansk Universitet, der oplevede den største fremgang i antallet af ansøgende studerende. 239 personer satte i 2009 kryds ved en uddannelse på SDU i Slagelse som deres førsteprioritet. Det er en stigning på 60 procent i forhold til 2008. HD og sport lokker Det er specielt BA-uddannelsen erhvervsøkonomi med linjen HA Sport- og eventmanagement, der har tiltrukket folk fra blandt andet hovedstadsområdet og provinsen. Uddannelsen kombinerer økonomiaspektet med en interesse inden for sport- og eventområdet. Og det er populært sagt, hva’ de unge vil ha’, mener tidligere campuschef og nuværende borgmester i Kalundborg Kommune Martin Damm. »De gamle klassiske uddannelser som HD er noget, der trækker folk til. Men det er også vores HA Sport linje, der trækker folk herud,« siger han. Han kan samtidig konstatere, at det ser ud til, at en del af de studerende flytter til København efter et års studie i Slagelse. »De har måske ikke snittet til at komme ind på deres førsteprioritet i København, og så vælger de i stedet Slagelse. Men nogle af dem tager så et år her, hvorefter de så læser videre i København, hvis det er muligt for dem,« forklarer Martin Damm, der samtidig understreger, at man i Slagelse ikke ser storbyflugten som et problem: »Tilstrømningen af nye studerende og interessen for at læse her er så stor, at det ikke er noget problem for os, at nogle af de studerende smutter til København. Uanset hvad kan vi ikke ændre på, at de unge procentvis er mere tiltrukket af København end Slagelse,« siger han. Fusion betyder mindre bøvl Siden fusionen har Martin Damm kunne mærke væsentlige forbedringer i servicen på stedet. Mange ting er blevet lettere. I den forbindelse fremhæver han blandt andet SDUs webportal og det fælles Blackboardsystem, som er fælles for alle campusser:

»Før i tiden skulle man som selvstændigt uddannelsessted bøvle med sit eget webog mailsystem, men efter sammenlægningen er vi blevet fri for det,« forklarer Martin Damm, der er ovenud tilfreds med, at Slagelse er kommet ind under SDUs faner: »Jeg tror, at eleverne har nydt rigtig godt af fusionen. Der er flere tilbud, der er gode faciliteter. Mit indtryk er, at de føler sig mere trygge,« siger han.

Fra campuschef til borgmester Martin Damm er efter redaktionens slutning ikke at finde som campuschef ved SDU i Slagelse. Ved kommunalvalget i efteråret fik han nemlig så mange personlige stemmer, at han fra 1. januar kunne kalde sig borgmester i Kalundborg, hvor han var opstillet for Venstre. Borgmesterposten er en fuldtidsbeskæftigelse, og Martin Damm har ikke tid til også at besidde campuschefstillingen i Slagelse. Han har derfor nu orlov fra SDU.

Bellas Bar Nede under campus’ blanke linoleumsgulve finder man ’Studenterkælderen’, campus’ studenterbar. Populært kaldet Bellas Bar. Her kan du spille bordfodbold, bordtennis eller billard, eller du kan slappe af i de slidte, men alligevel meget hyggelige sofaer. To øl-bonger på knagen vidner om, at der er mulighed for at gå til den, hvis lysten skulle indtræffe.

Du kan blive medlem af baren for den nette sum af 50 kroner, og det giver dig favorable priser i baren. For eksempel kan du spare 40 % på de fleste drikkevarer og 150 kroner, når du køber en flaske sprut. En Carlsberg-pilsner fås for 15 kroner, en drink kan erhverves for en flad 20’er, og folk med hang til det søde må lægge 30 kroner for en Somersby.

RUSHÅNDBOG / 2010 75

(SLAGELSE)

(ESBJERG)

Sport, events og erhvervsøkonomi Den økonomiske krise blandt de danske sportsog underholdningsvirksomheder er større end nogensinde. Men HA Sport- og eventmanagement på SDU kan være løsningen på problemerne. Uddannelsen har særlig fokus på erhvervsøkonomi inden for sport og events. Det gør de studerende til attraktiv arbejdskraft. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // FOTO SØREN DAL RASMUSSEN

Røde regnskabstal og utilfredse aktionærer. En lang række virksomheder inden for sport- og eventområdet balancerer på kanten af konkurs. Men nu kan hjælpen være på vej. SDU er klar med det første hold bachelorer i almen erhvervsøkonomi med specialisering i Sport Management. Uddannelsen blev oprettet på campus i Esbjerg i 2007. Og året efter fulgte afdelingen i Slagelse trop med en lignende studieretning. Chefkonsulent på Syddansk Universitet i Slagelse Vibeke Toft Müller begrunder oprettelsen af uddannelsen: »Vi valgte at oprette uddannelsen, fordi den er spændende og oppe i tiden. Der er en øget efterspørgsel efter unge mennesker, som har taget en administrativ uddannelse, der giver indsigt i sportsog eventområdet. Efterspørgslen findes både i den private sektor omkring store foreninger, kommercielle klubber og halkomplekser, men også inden for det kommunale område, hvor der er brug for personer med den type af indsigt.«

76 RUSHÅNDBOG / 2010

Virksomheder viser stor interesse Vibeke Toft Müller fortæller, at flere virksomheder allerede har reageret med stor interesse for uddannelsen og de studerende. Enkelte har endda et spændende tilbud klar til de studerende på HA Sportsog eventmanagement. »Virksomhederne synes, det er rigtig positivt og spændende, det vi har gang i. De ser gerne, at vores studerende kommer ud og laver deres afsluttende bachelorprojektor i deres virksomheder, « siger Vibeke Toft Müller.

Uddannelsen for de sportsinteresserede Gökhan Kavak har siden september 2009 studeret HA Sport- og eventmanagement på SDU i Slagelse. Da han første gang hørte om uddannelsen, var han ikke i tvivl om, at det var det, han ville. »Jeg valgte HA Sport- og eventmanagement, fordi jeg interesser mig rigtig meget for fodbold og sport generelt. Udsigten til at have daglig omgang med andre sportsinteresserede var tillokkende. Samtidig er de jobmuligheder, som uddannelsen giver, gode, « siger Gökhan Kavak og tilføjer:

»Det er en fed uddannelse, fordi alle på studiet er sportsinteresserede. Man kan snakke med dem om sport, og samtidig er det nogle søde mennesker, der går i min klasse.«

VELKOMMEN TIL CAMPUS esbjerg Indbyggere i Esbjerg: 71.459 Studerende på SDU: 850 3 fokusområder i Esbjerg: Virksomhedsudvikling Oplevelsesøkonomi Folkesundhed

Ny kandidatuddannelse HA Sport- og eventmanagement strækker sig over seks semestre og giver de studerende mulighed for at læse videre på alle kandidatuddannelser i erhvervsøkonomi. Indtil videre har der ikke været nogen kandidatuddannelse, som er målrettet de sport- og eventinteresserede studerende. Men det forsøger Syddansk Universitet at lave om på. »Vi laver en kandidatuddannelse i forandringsledelse, hvor en stor del af uddannelsen består af valgfag. Nogle af valgfagene kommer så til at henvende sig til de sportsog eventstuderende. På den måde kan de specialisere sig og få en kandidat i forandringsledelse, hvor de har fokuseret på deres interesseområde,« siger Vibeke Toft Müller.

RUSHÅNDBOG / 2010 77

(ESBJERG)

Velkommen til alle nye studerende ved Syddansk Universitet (SDU) i Esbjerg. Som studerende ved SDU i Esbjerg får du det hele! SDU er Danmarks tredjestørste universitet, og i Esbjerg er SDU placeret centralt med få kilometers afstand til centrum. Der er et nært studiemiljø, og som én af de ca. 850 studerende ved SDU i Esbjerg får du det hele! Et lille universitets studiemiljø, et moderne universitets faciliteter og et stort universitets høje faglige miljø. Der er mange spørgsmål, der trænger sig på når man som ny studerende skal starte på ”drømmestudiet”, og forventningerne er store. Har jeg nu valgt rigtigt? Kan jeg klare de faglige krav på studiet? Kender jeg nogen på studiet? Kan jeg få noget at bo i? osv. osv.. Godt studiemiljø Som studerende kan du selv være med til at gøre en masse for, at det bliver en succes at læse på SDU i Esbjerg. Her er plads til at forskelligheder mødes, så der kan opstå synergi, tanker, ideer og samspil på tværs af fagområder, interesser og baggrunde. Forelæsningerne foregår oftest på mindre hold, hvilket gør det nemmere at 78 RUSHÅNDBOG / 2010

(ESBJERG)

Velkommen til Campus Esbjerg

Esbjerg bobler af energi

Tekst Birgit Mikkelsen, CAMPUSCHEF

Tekst JOHNNY SØTRUP, BORGMESTER

stille spørgsmål. På sekretariaterne er du ikke et nummer i rækken, men en person der bliver genkendt. Du kommer hurtigt i tæt kontakt med medstuderende, og har let ved at finde ældre studerende at dele og diskutere alle de nye indtryk med. Selvom SDU i Esbjerg er en lille campus med ca. 850 studerende og 130 ansatte er der et højt fagligt miljø, og faciliteterne er i top! På SDU i Esbjerg er der gode muligheder for at kombinere det teoretiske med det praktiske, og universitetet har et tæt og godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det samme gør sig gældende hvis man ønsker at læse et semester i udlandet. SDU har mange kontakter og aftaler om udveksling med universiteter over hele verden. Studenteraktiviteter Campus Esbjerg er også en aktiv campus, hvor du hurtigt kan være med til at få indflydelse. Du kan melde dig ind i De Studerendes Råd (DSR), og være med til at arrangere fester, foredrag, sportsdag m.m.. For blot at nævne nogle aktiviteter er torsdagsbaren ”Hennings Kælder” meget populær, og der er sportsforeningen SDUs Sport (SUS). Alle aktiviteter, som

ikke er en del af studiet, men en del af et godt studiemiljø. Som studerende ved SDU i Esbjerg får du ikke blot et godt og aktivt studiemiljø på campus, men også en by med masser af muligheder. Esbjerg er Danmarks 5. største by med mere end 110.000 indbyggere. Der er flere end 50 videregående uddannelser på byens uddannelsesinstitutioner hvilket betyder, at byen vrimler med studerende. Esbjerg har et væld af tilbud. Studerende finder sammen i sportsklubber eller tager i Svømmestadion Danmark. Er du mere til det kulturelle kan nævnes Musikhuset, Tobakken eller sommerunderholdning i Byparken. Mulighederne er mange og forskellige, det er blot op til dig som studerende at bruge dem. Udnyt de muligheder SDU og Esbjerg by giver dig. Den eneste der kan sætte begrænsninger er dig. Og husk - brug underviserne, brug sekretariatet: Vi er til for dig! Der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar!

I Esbjerg glæder vi os altid til at byde velkommen til en masse nye studerende omkring studiestart. Du kommer måske fra området eller langvejs fra for at studere her i Esbjerg. Uanset om rejsen er lang eller kort, så vil jeg byde dig velkommen til din nye by, dit nye studie og dit nye liv. Jeg håber, du glæder dig til at lære det hele bedre at kende. Esbjerg har ikke en lang karriere som studieby, alligevel er det en titel vi tager meget alvorligt og vi arbejder på at blive endnu bedre. Ligesom de studerende, udvikler byen sig. Esbjerg er i gang med en forandring, der vil sætte præg på bybilledet og tage hensyn til hvad de studerende efterspørger. Fx arbejdes der på at gøre de fysiske rammer mere attraktive, og det er lige fra et spændende studiemiljø på Esbjerg Universitetscampus til at skabe en

bedre sammenhæng mellem universiteterne og bymidten. Et er sikkert, vi fortsætter med at udvikle betingelserne for de videregående uddannelser. Lige nu er der 60 videregående uddannelser at vælge mellem, og det tal skulle gerne stige, mens du studerer i byen. Du og dine medstuderende kan se frem til at tilbringe studietiden i en aktiv by med mange muligheder. Esbjerg Kommune er fyldt med kontraster fra Vadehavet til Vesterhavet, fra Ribe Nordens ældste by med 1300 års historie til den unge storby Esbjerg på kun 140 år. Kombineret med et rigt kultur- og sportsliv er området et sted i særklasse. Jeg håber at du bliver en del af Esbjerg, og lader Esbjerg blive en del af dig. Når studiet er slut, er vores lokale virksomhe-

der et oplagt sted at gå på jobjagt. Mange af uddannelserne i Esbjerg er målrettet mod den unikke virksomhedsklynge, der har samlet sig i Esbjerg. Esbjerg er Danmarks energi- og offshore by, og samarbejdet mellem et specialiseret erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne baner vejen for jobs.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

RUSHÅNDBOG / 2010 79

(ESBJERG)

Ingen gemmelege i Esbjerg Syddansk Universitet strækker sig over hele landet og stikker sågar halen ned i Tyskland til afdelingen i Flensborg. Men det forhindrer ikke, at sammenhold og nærvær spirer mellem de studerende. Vi har fundet netop dét på campus i Esbjerg.  TEKST STINE GREVE & SIGNE HAAHR PEDERSEN

En smal flisebelagt sti fører op til den lille hovedindgang. Her er ingen pralende kæmpeskilte, ingen gigantiske glasdøre og ingen tykke betonmure. En simpel bygning, almindelige røde parcelhusmursten, en enkelt dør, et vindfang, endnu en dør og så er man indenfor i et rum, hvor kun lyden af et par studerendes stemmer runger i rummet med højt til loftet og lys fra de mange vinduer. Syddansk Universitet i Esbjerg er med sine blot 850 studerende et af de mindste i campusfamilien. Men det forholdsvis lave antal studerende giver, ifølge campuschef Birgit Mikkelsen, en speciel tryghed. »Der er et helt andet nærvær. Hvis de studerende har spørgsmål, kan de bare gå ned til deres underviser og spørge,« fortæller hun. I Esbjerg er det ikke sjældent, at holdene kun kommer op på 20 studerende. Men det er ikke nødvendigvis en negativ ting.

»Når man er ny studerende, kan man godt være bange for at spørge. Men når holdene er så små, er der nogle, der har nemmere ved det,« forklarer Birgit Mikkelsen. Bevæger man sig udenfor og over vejen, møder man en gul bygning af beskeden størrelse. Inde i bygningen foregår det meste af universitetets undervisning, men nedenunder brummer musikken. Der er torsdagsbar i ’Hennings Kælder’. Bag baren står 25-årige Niels Kock, som læser negot i turisme på fjerde semester. Han mærker også nærværet på SDU: »Her er meget hyggeligt. Man kommer i kontakt med alle her, og det kan man jo ikke i Odense,« siger han og smiler, alt imens han nikker til Peter Jensen, der sidder på den anden side af baren. Han læser miljøplanlægning, hvor de er syv på holdet, men det har han ikke noget imod: »Det er småt og jordnært, og man kommer hele vejen rundt,« siger han.

Men det hele er ikke så rosenrødt, som det måske lyder. Birgit Mikkelsen påpeger, at der selvfølgelig også er ulemper ved at være så få studerende. Man kan nemlig ikke tage en mental offday og bare gøre sig usynlig i undervisningen. »Hvis man vil væk, kan man ikke gemme sig. Hvis en studerende er fraværende, bliver der hurtigt lagt mærke til det,« siger hun. Men det er ikke kun på studiet, at det kan være svært at gemme sig. Det kan det også være i Hennings Kælder. Her fortæller torsdagsbarens seks gæster, at det er svært at få opbakning til arrangementer. Trænger de studerende til en fest med lidt mere end seks deltagere, går turen over vejen til Aalborg Universitet, som har en afdeling der. »Der er lidt mere gang i den,« siger Peter Jensen og hentyder til den stille universitetsbar.

gs Kælder Fakta om Hennin er ifølge rygHennings Kælder t af en gamtet blevet skænke hed Henning. mel pedel, der sikre på det: Ingen er dog helt t er en gam»Jeg har hørt, at de har lavet bamel sømand, der Kock. Uanset ren,« siger Niels r, så er baren hvem Henning va studerende populær blandt de iversitet i Espå Syddansk Un bjerg.

80 RUSHÅNDBOG / 2010

KUN FO OG INGENR STUD.SCIENT.ER IØRSTUDE RENDE

BLIV GRATIS MEDLEM AF IDA HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: • ET ENESTÅENDE NETVÆRK • ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED • FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN

• FAGLIG STUDIEHJÆLP • BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER • ...OG MEGET MERE

VIND EN T U NEW YORRK TIL FOR 2 PER SONER*

IDA er sat i verden for at styrke vilkårene for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Vi er flere end 77.500 medlemmer. *Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende Læs mere på hhv. ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek og ida.dk/alsion

RUSHÅNDBOG / 2010 81

(ESBJERG)

SDU’ere knuser miljøproblemer Campus Esbjergs bacheloruddannelse i miljøplanlægning giver de studerende en særlig tværfaglig profil. Det gør ifølge studielederen bachelorerne til attraktiv arbejdskraft. Det bekræfter klimachefen i Esbjerg Kommune, som ser store muligheder i Syddansk Universitets miljøplanlæggere.

TEKST KASPER MARKER PEDERSEN // ILLUSTRATION ASIF AKBAR

PS Y KOSEN TEKST MIKKEL CRAMON, HANS REDDER OG NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO FLIKR.COM & CARL-MAR.DK

Test din ven: HVAD VIL DU HELST?

Brevkassen med Carl-Mar

Carl-Mar Møller har levet af at være par- og psykoterapeut siden 1983. Hans mission er at nedbryde de tabuemner, der forhindrer mennesker i at vedligeholde kærligheden mellem dem. Her i brevkassen besvarer han dine spørgsmål om sex, samliv og livets store spørgsmål. Send dine spørgsmål til Carl-Mar på rust@sdu.dk og skriv ’Carl-Mar’ i emnefeltet. Hej Carl-Mar

Jeg har længe døjet med et lidt pinligt problem. Det er ikke så alvorligt, men det er alligevel noget, der går mig lidt på. Når jeg dyrker sex med min kæreste og kommer, sprøjter jeg samtidig utrolig voldsomt. Det er dejligt, men også lidt upraktisk at det hele bliver sølet til. Er der mon noget, jeg kan gøre for at kontrollere min orgasme lidt bedre? Hilsen Den sprøjtende

82 RUSHÅNDBOG / 2010

forvejen. Den samfundsvidenskabelige vinkel er for mig en meget væsentlig faktor, når vi vælger at ansætte de uddannede i miljøplanlægning,« siger hun.

Hjælp til at reducere CO2-udslip De ansatte miljøplanlæggerne hos Esbjerg Kommune har blandt andet været med til at udarbejde en såkaldt klima- og bæredygtighedsplan. Planen er et bud på, hvordan man i den vestjyske kommune kan mindske CO2-udslippet med 30 procent over en tiårig periode. Undervejs i arbejdet oplevede Bodil Ankjær Nielsen, at kompetencerne fra bacheloruddannelsen i miljøplanlægning var til stor gavn. »Vi opstillede i den her klima- og bæredygtighedsplan nogle forslag til initiativer, så vi kan reducere CO2-udslippet i Esbjerg Kommune. Det var blandt andet i det arbejde, at en række discipliner af uddannelsen i miljøplanlægning var virkelig nyttige, fordi miljøplanlæggerne både har de tekniske aspekter, men samtidig også har de samfundsvidenskabelige og økonomiske,« siger Bodil Ankjær Nielsen, som i fremtiden forventer, at flere miljøproblemer i Esbjerg Kommune kan blive løst i samarbejde med Syddansk Universitets bachelorer i miljøplanlægning.

› Have en lækker, blond, men dum kone eller en rødhåret, men klog kone?

Ja, du kan prøve at sætte en skydeskive op på hendes mave, for at se om du kan ramme midten. Du sætter en beholder op, som samler dine gulddråber op. Du kan så sælge din sperm til kvinder med tørre kusser. De kan så sniffe din sperm og på denne måde blive våde i fissen. Pik er Gud, fissen har magten. - Carl-Mar Kan du sige mig, om det er rigtigt, at sorte mænd gennemsnitligt har en større penis end hvide mænd? Og hvad med asiater - er deres omvendt mindre end de hvides? Selv har jeg en ret lille pik. Tror du, der er noget, jeg gøre? Jeg synes ikke de ting, de lover i annoncerne på nettet, virker, og nu er jeg ret fortvivlet. Mvh. ’Den nysgerrige’ Negerpikke er en centimeter længere end danske mænds, og asiaters er en centimeter kortere end danske mænds. Jo mere du bruger pikken, jo større bliver den. God fornøjelse. Pas på du ikke får en tennisalbue. - Carl-Mar

^ Skyde din bedste ven i brystet med en sømpistol eller synge duet med Thomas Buttenschøn?

› Skide i bukserne hver gang du hører ordet gratin, eller spise morgenmad af toiletkummen hver dag?

Ikke måtte drikke noget varmt om vinteren eller ikke drikke noget koldt om sommeren?

Quiz: Er de døde? ’Er han eller hun mon død eller ej?’ – Tanken har strejfet dig, og måske føler du ikke, du har helt styr på det. Nu kan du blive klogere og samtidig have det sjovt med quizzen, ’Er de døde?’. B

James Sampson

Etta Cameron

Basim

Født: 17. april 1990

Født: 21. november 1939

Født: 4. juli 1992

Kendt fra: Stjerne For En Aften

Svar: A)Nej, B)Ja i 2010, C) Nej

Populære miljøplanlæggere Urs Steiner Brandt fortæller, at erhvervs-

livet har reageret positivt over for de bacheloruddannede i miljøplanlægning. Det er især den tværfaglige tilgang, som vækker opsigt. »Vi oplever en stor interesse fra erhvervslivet. Jeg fornemmer, at der er et stort behov for de her tværfagligt uddannede miljøplanlæggere rundt omkring. Der er en masse specialister, som er gode til for eksempel økonomi, kemi og biologi, men der mangler nogle, der er i stand til at kombinere det hele,« slår studielederen fast. Esbjerg Kommune er en af aftagerne af Syddansk Universitets bacheloruddannede i miljøplanlægning. Den vestjyske kommune har to fuldtidsansatte miljøplanlæggere, og derudover arbejder en række studerende fra bacheloruddannelsen som medhjælpere i flere af kommunens instanser. Klimachef hos Esbjerg Kommune, Bodil Ankjær Nielsen, fremhæver også uddannelsens tværfaglighed som det helt afgørende for, at den er interessant i erhvervslivet. »De uddannede i miljøplanlægning er meget stærke på det samfundsvidenskabelige plan. De har selvfølgelig også en naturvidenskabelig del, men ofte er disse kompetencer tilstede i organisationen i

^ Være vegetar, eller selv slå alle de dyr, du skal spise, ihjel?

›

MILJØ. Ordet som danner holdninger, tanker og følelser. Det forbindes med politik, men også med uddannelse. Syddansk Universitet i Esbjerg tager nemlig miljøet alvorligt. Det esbjergensiske campus har siden 2004 udbudt en bacheloruddannelse i miljøplanlægning i samarbejde med Aalborg Universitet. Uddannelsen er bygget op med en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig vinkel, og det er ifølge Urs Steiner Brandt, studieleder ved miljøplanlægning, et helt bevidst valg. »Uddannelsen bliver med det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige aspekt meget tværfaglig, men det er også meningen. De studerende skal blive gode til at forstå miljøsammenhænge fra forskellige synspunkter,« siger Urs Steiner Brandt. Han forklarer, at uddannelsen forsøger at give de studerende en forståelse af omfanget og årsagerne til miljørelaterede problemer. På den måde skal de blive i stand til at udvikle holdbare og miljørigtige løsninger, som går på tværs af forskellige interessegrupper såsom økonomer, politikere og borgere.

› Lide af ekstrem slem tourette eller få hyppige ukontrollerbare orgasmer?

Kendt fra: Musik og skuespil

Kendt fra: X-Factor

› Spise et shotglas fuld af ørevoks eller spise et shotglas? OG HUSK! Du skal vælge, ellers dør ALLE, du kender.

RUSHÅNDBOG / 2010 83

(ODENSE)

SOMMER

TILBUD

200 SPAR OP TIL KR.

ved indmeldelse i juli, august eller september 2010

design by growhouse

2400 m2 i Odense C De bedste træningsfaciliteter Studiepriser Ingen bindinger - og vi mener det!

Rugårdsvej 23 | 5000 Odense C | 66 17 70 03 | obbc.dk 84 RUSHÅNDBOG / 2010

Tilbuddet kan ikke beny t tes af medlemmer, der har udmeldt sig ef ter 30 / 6-2010.