Rust September 2017 by RUST Magasinet

Studentermagasin på Syddansk Universitet SEPTEMBER 2017

WWW.RUSTONLINE.DK

DET VIDSTE DU IKKE OM SDU:

Tag en snak med studenterpræsten P Å C A M P U S :

Interview med SDU's studenterpræst

Hvorfor tager man en videregående uddannelse, når man er +40? K U L T U R :

Velkommen i SKAMkrogen - Hvilken betydning har serien haft?

– start din bytur her

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

POOL • BILLARD • DART STUDIEVENLIGE PRISER ÅBENT ALLE UGENS DAGE

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

WWW.CITYCLUB.DK Ordre nr 74223 City Club Abribus 118,5X178CM.indd 2

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Læs om 14 cand.it.-uddannelser på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

• 08/08/2016 13.34

INDHOLD

September 2017 PÅ CAMPUS

4 Leder 5 Kort nyt

- Seneste nyt fra SDU’s univers 6 Det vidste du ikke om SDU: Studenterpræsten - Hvad kan man bruge en studenterpræst til? 8 Hvorfor tager man en videregående uddannelse, når man er +40? - Interview med to 41-årige studerende 19 Psykologistuderende vil stille Syddansk Universitet i et bedre lys - Nyt psykologiråd på SDU

KULTUR

Top 5 alternative studiesteder i Odense - RUST guider dig

12 Hellow there! - Iværksætter og SDU-Alumne opfinder ny app 16 Street food er et hit i de store byer - Street food hos Storms Pakhus 24 Velkommen i SKAMkrogen - Refleksioner om den norske tv-serie, der vandt mange hjerter

Tag i teateret så tit du vil - Klub_U Sæsonkort til Odense Teater

30 Kronik: Harder, Nadim og Lykke satte sig på sommeren ’17 - En sommer i kvindefodboldens tegn

DEBAT 14 Er der forskel på de studerendes bogudgifter? - Og er det rimeligt?

UNDERHOLDNING

Seriemord - Jeg SKAMmer mig allerede - RUST myrder SKAM

SDU tester: Kan det reddes med ris? - Pep dine hverdagsfavoritter op.

Filmanmeldelse: Dunkirk - Skelsættende og visuelt blændende filmkunst!

Mad Mejse og Louises lækkerier - Mad på SU

36 Opslagstavlen

- Det sker i Odense i september

INTERNATIONAL

Introducing, the President of ESN Odense

PÅ CAMPUS

ydehutten, Agoraen, Knoldene og Lysningen. Umiddelbart er sammenhængen mellem disse navne svær at få øje på, men frygt ej, kære nye studerende, bare fordi logikken i Syddansk Universitets navngivning af områder er ikke-eksisterende, betyder det ikke, at I er helt fortabte. Der er nemlig rigelig hjælp at hente i form af introforløb, appen Hellow, sociale tutorer – og endda også en studenterpræst. I dette nummer har vi taget en snak med Lene Crone, som er studenterpræst på Syddansk Universitet. Ordet ”præst” indgår vel at mærke i hendes titel, men det betyder ikke, at du skal være kristen for at henvende dig hos hende. Derfor har vi meget bevidst inddraget hende i dette nummer af RUST, så både nye såvel som gamle studerende kan få et indblik i nogle af de særlige tilbud, som SDU har til de studerende. Henvendelsen til studenterpræsten kan for eksempel dreje sig om de bekymringer, man har i forhold til studiestartsomkostninger. For de af jer, der har været studerende i noget tid, kommer det formentlig ikke som et chok, at der skal budgetteres et par tusind kroner til bøger. Imidlertid kommer det måske som et chok, at der er stor forskel på, hvor meget de forskellige studier på Syddansk Universitet skal bruge på bøger. Om det så er acceptabelt eller ej, kan du vurdere ud fra vores undersøgelse.

Anni Møllemand Chefredaktør

Forside: Steffen Berg Klenow

NR. 5 – 2017

Rikke S. F. Simonsen Redaktør

Frederik Mark Højsager Redaktør

Uanset hvad fylder læsning unægteligt en stor del af tilværelsen. Derfor giver vi nogle tips til gode læse- og fordybelsessteder i Odense-området, så læseprocessen bliver mindre ensformig. Vi vil nemlig gerne understrege, at der ikke er et facit på, hvordan man skal studere. Det er en individuel proces ligeså vel som valget om, hvorfor man skal studere er individuelt. Det kan Ditte Ravnø og Ole Blædel, som bryder med aldersgennemsnittet for en typisk studerende, skrive under på. RUST forsøger altså at klæde de økonomisk pressede studerende så godt som muligt på til et nyt semester eller et nyt modul – både i form af guides til gode læse- og fordybelsessteder i Odense, introduktion til Klub-U og den nye Street Food-hal, og en test af ”om det kan reddes med ris”. Hvis det ikke kan reddes med ris, kan du trøste dig med, at du ikke er alene på studiet. Der er utvivlsomt et par af dine medstuderende, der ligger inde med en pakke delevenlig pasta.

Alt godt – Redaktionen

Maiken K. Knudsen Redaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Anne Hjort Layout

Jonathan Vejbjerg Korrekturlæser

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

KORT Student Fair afholdes 11.-13. september - måske Igen i år kan Student Fair, en foreningsmesse for alle foreninger med tilknytning til Syddansk Universitet, opleves på SDU. Student Fair arrangeres af Syddanske Studerende og forventes at ligge 11.-13. september. Inden deadline har det ikke været muligt at få oplysninger om lokation eller præcist tidspunkt.

SIF holder Jobtræf Igen i år afholder Syddanske Ingeniørstuderendes Fællesråd Jobtræf, hvor studerende - navnlig ingeniører - har mulighed for at tale med virksomheder om karrieremulighederne ved netop deres studie. Så mangler du gode kontakter, eller er du bare nysgerrig, finder det sted 4. oktober.

NYT Studentermedierne allierer sig RUST, Beton TV og Odense Studenterradio har indgået et samarbejde for at optimere mediedækningen på universitetet. På den måde vil mediernes dækning af begivenheder på SDU bære kraftigt præg af et samarbejde.

IMADA lærer studerende at kode Institut for Matematik og Datalogi har startet åbne workshops på universitetet. Målet med disse workshops er at få flere studerende til at kode. Der undervises i flere sprog blandt andet C, Python og Java. Desuden findes et ’programmeringskursus for humanister’. Hvordan det præcis målrettes til humanisterne vides endnu ikke, men det kan opleves 24. september på SDU.

ESL kommer til Odense 8. til 10. december kommer ESL til Odense. ESL er E-Sport League, hvor der dystes i computerspillet Counter Strike: Global Offensive. Finalerne spilles i disse dage på Odeon. Har du ikke allerede sikret dig billet, er der mest held med Premium-billetterne, hvor du ovenikøbet får en goodie-bag.

Det vidste du ikke om SDU: - Studenterpræsten

Ønsker du at tale med Lene, er du altid velkommen til at ringe på 29 27 87 13 eller på mail lecn@km.dk Frederik Mark Højsager

Steffen Berg Klenow

Lene kan desuden findes på Facebook under siden Studenterpræst-SDU

PÅ CAMPUS 7 ”Kom ind og sid. Vil du have kaffe, vand, eller noget andet?”. Jeg er knapt nået ind i lokalet, og allerede emmer der af gæstfrihed hos universitetets studenterpræst. En af de få facetter af universitetet jeg i de sidste fire år ikke havde hørt noget til eller om. Pynten på væggen er sparsom. Få plakater og enkelte billeder hænger i skinner på væggene, der ellers bærer samme tone som så mange andre lokaler. Intet lyser tydeligt ud heraf, at det skulle være et kristent rum, jeg befinder mig i. Klokken er 10 om formiddagen, og jeg gør mig klar, spidser blyant såvel som ører for, hvad man dog laver som studenterpræst? I et sekulariseret samfund og på et uddannelsessted, hvor tætheden af ateister og agnostikere er stor. Præster på universiteter er intet nyt fænomen. Heller ikke på SDU. Godt nok har der været mangel de sidste år, men nu har Lene Crone Nielsen, der også er præst i Hjallese Kirke, taget tørnen.

Om skam og SKAM

Og hvad kan en studenterpræst så bruges til? Det står meget hurtigt meget klart, at det handler om samtalen. Ikke nødvendigvis en religiøs samtale - ikke engang en eksistentiel - bare en samtale. Selvfølgelig er der plads til de to foregående emner, men det er intet krav. ”Det er lidt ligesom i SKAM” siger Lene. ”Min ældste datter og jeg sidder ofte og ser det og nærmest råber af TV’et: ’Hvorfor siger du det ikke til ham?’." Og selvom der er en markant aldersforskel fra Noora og de andre fra SKAM til den gennemsnitlige universitetsstuderende, så er der et væsentligt overlap. Det er meget symptomatisk for både den årgang, der rummer personerne fra SKAM, men også vi som studerende: Vi er individualister. Det er svært at forholde sig til et begreb som skyld, for eksempel i forhold til at være skyldig over for Gud eller éns næste. ”Når man ikke kan være skyldig overfor andre, så peger pilen tilbage på én selv - det er skam”, fortsætter Lene.

Skammen er en af de modstandere hun har i sin hverdag som studenterpræst. Den skam, der vokser i mennesker, kan være med til at ødelægge deres dage, uger og måske år. Ødelægge studietid og tilværelse. ”Det er lidt ligesom med Kain og Abel” fortsætter hun. ”Aha!” tænker jeg, så begynder bibelsnakken endelig. Men det går aldrig i dybden. Hun fortæller i billeder - aldrig missionerende, indoktrinerende, end ikke reciterende - om Kain og Abel. Blot om skammen. Om hvordan Kain kigger ned i jorden efter at have slået sin bror ihjel, for det er, hvad mennesker gør, når de skammer sig. Om at stå tilbage med følelsen ”jeg har begået en brøler, og den vender kun tilbage til mig.” Netop dette er rammende for, hvordan rummet er. Jeg føler mig aldrig påduttet at være religiøs i det. Hverken under small talk, interview eller sidespor. Det er helt okay, at jeg er mig – også selvom jeg ikke bærer religion med ind i rummet. Havde jeg været der i andet ærinde, fortvivlet og søgende efter hjælp eksempelvis, så havde det også været okay. Mennesker er mennesker, og Lene bruger i langt højere grad sin religion som fundament for hendes menneskesyn. Alles byrder – skam, sorg, fortvivlelse – kan bæres af hende, hvis der har brug for hendes hjælp.

Forløsningen

På en måde som ingen cand. Psych., cand. Med. eller cand. Mag. kan gøre det, kan Lene tale og være med i processen om at vende fortvivlelse til forløsning. For netop i samtalen ligger forløsningen i hendes optik. Med muligheden for at komme af med sine frustrationer og indebrændthed og vise sårbarhed over for en neutral og rådgivende part, kan man komme af med det, der nager en. Samtidig taler hun om en ændring i kulturen. En professionalisering af hjælpen. Hvor man for 40 år siden var langt bedre til at gå til sine venner, skal man pludselig være meget tæt med personer, før man viser sine sårbarheder.

”Hele forløsningen bliver til et fix. Noget, vi går til professionelle for at få”, fortæller hun. Det kan virke lidt på hovedet, når hun selv er en af de omtalte professionelle, men det giver meget god mening. Vi er blevet så fikserede på at holde en blankpoleret facade, at vi ikke får vist, hvem vi i virkeligheden er. Vi er en del af et system, hvor ingen tør vise deres sårbarhed, og hvor alle derfor virker kunstigt fejlfri.

En løsning på alle problemer?

Hvordan fungerer det så med Lene? Kan man bare gå ind fra gaden? Og er der en løsning til alle problemer? I princippet kan man godt bare gå ind. Man skal lige finde hendes kontor, der er forputtet nede blandt SPSvejlederne oven på Agrene. Er man kommet så langt, så skulle det være ligetil, men det er selvfølgelig bedst, hvis man skriver til Lene først og aftaler en tid. Nok er det et rum, hvor man, uagtet hvem man er, føler sig velkommen, og hvor det aldrig føles, som om der er en bagkant, men der kunne jo være andre, der talte med hende, lige når man fik idéen om at gå op til hende. Og er der en løsning til alle problemer? Igen er svaret: I princippet, ja. Hun gør det meget klart, at ”der ikke er nogen smørrebrødsliste”, som man bare kan bestille en samtale ud fra. Det er ikke sådan, at Lene fikser din angst, din depression, din ensomhed sådan lige på bestilling, men! Igen er rummet så afslappende. Der er åbent, frit og det er klart, at man er velkommen, så man kan næsten ikke andet end blive bedre tilpas af at være derinde. Der findes nok ikke et quick fix til de problemer, der kan opstå hos en studerende, men i rummet her er der plads til de første mange skridt i den rigtige retning. Sidder man og har brug for en snak, skal man bare ringe eller maile, og så arrangeres mødet uden problemer. Tiden flyver inde i lokalet. Næsten tre timer efter jeg ankom, slutter interviewet. Jeg står tilbage uden tvivl om Lenes kompetencer efter en samtale, der har ikke har stået stille. Lidt klogere på både præster, Kain og Lene som person. NR. 5 – 2017

PÅ CAMPUS

Hvorfor tager man en videregående uddannelse, når man er +40? På næsten alle af universitetets forskellige studier, kan man finde mindst én studerende, der afviger fra det aldersmæssige gennemsnit med cirka 20 år. Men hvad er det, der gør, at man beslutter sig for at uddanne sig i så sen en alder? RUST har snakket med to 41-årige studerende på forskellige studier om de overvejelser, der ligger bag sådan en beslutning. Anni Møllemand

De fleste studerende, der begynder på Syddansk Universitet, er i starten af 20’erne. Nogle kommer direkte fra gymnasiet eller handelsskolen, mens andre har haft et par sabbatår ind i mellem ungdomsuddannelsen og universitetsuddannelsen. Men der eksisterer også en tredje gruppe: Nemlig dem, der om- eller videreuddanner sig efter godt og vel 20 år på arbejdsmarkedet. Og hvorfor gør de så det? Ifølge Ditte Ravnø, der studerer psykologi, og Ole Blædel, der studerer journalistik, skyldes det, at de ligger inde med en helt særlig motivation. Hverken Ditte Ravnø eller Ole Blædel har tænkt, at deres alder skulle stå i vejen for, om de tog en ny uddannelse eller ej. De er begge 41 år, men de er også begge mennesker, der lever ud fra den optik, at man skal gøre, hvad man har lyst til, når man har lyst til det.

Uddannelsesmæssige begrænsninger

Ditte Ravnø blev mor for første gang, inden hun var fyldt 21 år, så hun besluttede sig for at tage en pædagoguddannelse, fordi hun var sikker på, hun ville være god til det. Hun skulle være sikker på at kunne få job og blive hurtigt færdig, så hun kunne forsørge det barn, der var på vej. Ditte Ravnø kom til at arbejde med anbragte børn og var selvstændig konsulent for familier med problemer. En af grundene til, at hun valgte at studere psykologi, var, at det ville kunne give hende større legitimitet i det arbejde, hun lavede, fordi hun var begrænset af sin uddannelsesmæssige baggrund. NR. 5 – 2017

Steffen Berg Klenow

”Jeg kunne for eksempel ikke få lov til at arbejde dybere med nogen, som helt sikkert havde en diagnose, fordi jeg kun var pædagog og altså ikke havde de rigtige papirer,” forklarer hun.

været udfordret i de grammatiske fag på journalistuddannelsen.

Hun følte derfor, at hun blev nødt til at kvalificere sig, så hun kunne gå skridtet videre og slippe for sin følelse af magtesløshed.

”De tidligere fag, jeg har haft, har været meget mere ”snakkefag”, hvor man med gode argumenter og overvejelser kunne komme rigtig langt. Men det er ikke rigtig nok her,” fortæller Ditte Ravnø.

Tiltrækningen ved de eksisterende muligheder

Ole Blædel havde imidlertid altid vidst, at han gerne ville studere journalistik, men for ham var det jobmæssige muligheder, der gjorde, at han først påbegyndte sin drømmeuddannelse som 40-årig. Han fik tilbudt en række forskellige jobs, og så tog han de muligheder, der kom, som de kom. ”Der har ikke været så meget styring på, hvad det var, jeg skulle. Det har egentlig bare været, hvad der har været af muligheder, og nu fik jeg så taget mig sammen til at søge ind,” fortæller han. Ole Blædel tog ikke noget specifikt hensyn til, at det var i sen alder, han søgte ind, og det har beviseligt heller ikke været en hindring for ham, da han er kommet ind på lige vilkår med de godt og vel 100 andre, der har klaret sig igennem journalistuddannelsens omtalte optagelsesprøve.

Akademiske udfordringer

Med de fag, der er på journalistuddannelsen, giver det ifølge Ole Blædel god mening, at man har noget erfaring og historisk ballast at trække på. Men blandt andet fordi de har ændret på kommareglerne siden dengang Ole Blædel tog sin uddannelse, har han

En af Ditte Ravnøs akademiske udfordringer har været den evidensbaserede tilgang til det faglige stof.

PÅ CAMPUS 9

Ditte og Ole er begge 41 år og studerende.

Hun er derfor uvant i at skabe et overblik over, hvad hun skal have læst, hvordan hun laver en tidsplan, der holder, og hvordan hun søger videnskabelig information på forskellige databaser. Men heldigvis er der hjælp at hente hos de andre på studiet. Ole Blædel og Ditte Ravnø oplever begge, at der på studierne er en god dynamik i forhold til at udnytte hinandens forskellige kompetencer internt mellem de studerende. ”Jeg synes man hører meget om, hvor ensomt det er at gå på universitetet, og at alle har albuerne ud til siderne for at komme først, men sådan føler jeg ikke, det er her. Tværtimod er der stor omsorg på studiet,” siger Ditte Ravnø. Selvom Ditte Ravnø ikke kan trække på sin livserfaring, når det kommer til det videnskabelige arbejde, kan hun trække på den, når det kommer til at klare sig igennem eksaminerne. Ditte Ravnø oplever, hvordan mange af hendes medstuderende kan komme ud i et hysteri omkring en eksamen og føle sig magtesløse over for, hvordan de griber et kæmpe pensum an. ”Min erfaring har en betydning for, at jeg tænker ”so what”, hvis jeg får 02 til en eksamen, fordi jeg er så bevist omkring, at der er så mange ting ude i virkeligheden, der er meget mere værd end kampen for en karakter,” siger hun.

Begrænsningerne

Til gengæld kan hun nogle gange misunde sine yngre medstuderendes måde at blive opslugte af studiet

og studiemiljøet på – netop fordi de lettere kan tillade sig at fokusere mere dybdegående på pensum og læse sig grundigt ind i de emner, der fanger deres interesse. ”Jeg har bare nogle børn og en hverdag, der skal køre uanset hvad, så jeg er hele tiden nødt til at prioritere, hvad der er det vigtigste at få læst og har måske ikke altid mulighed for at læse mig mere ind i de retninger, som jeg synes, det kunne være spændende at vide mere om,” forklarer Ditte Ravnø. Ole Blædel er også nødt til at gøre sig nogle prioriteringer, når det kommer til studiet. Men det er særligt i forhold til de sociale aspekter af studiet. ”Når jeg har to børn, en kone og et hus, så er jeg nødt til at vælge benhårdt, hvad jeg deltager i, og hvad jeg ikke deltager i,” siger han. Samtidig havde Ole Blædel også, inden han startede på journalistik, gjort sig nøje overvejelser om, hvordan han fortsat kunne forsørge sin familie, mens han studerede. Ditte Ravnø fortæller, at hun i starten af studiet arbejdede som familiekonsulent på deltid ved siden af studiet. Det holdt hun hurtigt op med, så hun bedre kunne fokusere på studiet, men nu kan hun mærke, at det ikke er en prioritering, der fortsat kan lade sig gøre rent økonomisk.

Erfaringer og nye retninger

På trods af disse begrænsninger føler Ole Blædel og Ditte Ravnø sig alligevel som ”rigtige studerende”.

”Jeg er ligeså forvirret og ligeså meget på glatis, som dem, der er 20 år yngre end mig. Jeg er overhovedet ikke klogere end nogen af dem. De tænker så mange tanker, som jeg aldrig ville have tænkt. Jeg ved bare nogle andre ting, som måske er sjove at fortælle dem i fredagsbaren,” siger Ditte Ravnø, som udtaler at hun stadig føler sig som en 17-årig indeni. Hverken Ditte Ravnø eller Ole Blædel fortryder altså, at de er begyndt på deres respektive uddannelser i en sen alder. De har lært meget af de erfaringer, som de har fået gennem de forskellige retninger, de har taget i livet. Derfor synes Ole Blædel også, at det er ærgerligt, at uddannelsesloftet lukker ned for, at man kan tage en ny beslutning på et andet tidspunkt i livet. ”Jeg kan godt se, at det dæleme er svært at tage en beslutning om, hvad man skal resten af sit liv, når man er færdig med gymnasiet. Rigtig mange vil gerne have mulighed for at skifte spor på et eller andet tidspunkt, og uddannelsesloftet begrænser folk i at gøre noget nyt,” siger Ole Blædel, som imidlertid ikke selv kunne være blevet ramt af uddannelsesloftet, da han ikke har en bachelor på forhånd. Ditte Ravnø håber også, at hun med hendes valg om at tage en uddannelse på trods af en senere alder kan være et forbillede for hendes børn. ”Jeg håber, jeg kan give dem en forståelse for, at hvis man er et sted, hvor man ikke bliver udfordret nok, eller hvor det ikke giver mening, at man er, at man så prøver noget andet,” siger hun. NR. 5 – 2017

PÅ CAMPUS

ORIGINALE ØL I ORIGINALT DESIGN

Vi har ladet os inspirere af vores gamle, historiske etiketter i arbejdet med det nye design – for at hylde vores rødder og det gode øl. Vi har brygget af kærlighed til øllet, fynboerne og andre flinke folk siden 1859. Tak for tilliden!

NR. 5 – 2017

Top

KULTUR 11

Alternative studiesteder i Odense Når man er kommet godt i gang med sin uddannelse – hvad end det er en bachelor, kandidat eller noget helt tredje – så opdager man, hvor meget forberedelse og læsning, det egentlig kræver. Det kan godt blive lidt ensformigt at sidde på læsesalen på SDU, hvis man gør det i mange timer, og så måske endda flere dage om ugen. Heldigvis er Odense beriget med andre steder, der også kan give et godt læringsmiljø (samt en god kop kaffe), men som også giver en muligheden for at komme lidt ud. Måske er du tilflytter, og kender ikke byen så godt endnu? Frygt ej – for vi har lavet en top 5 over alternative studiesteder i hjertet af byen. Rikke S. F. Simonsen

Studiestuen (Nedergade 12)

Forestil dig at være omgivet af bøger og at kunne købe en kop kaffe uden at blive ruineret. Det er dét, Studiestuen tilbyder. Stedet drives udelukkende af frivillige og har sin helt egen stemning. Der er ikke plads til så mange mennesker, men det gør det også hyggeligt på sin egen måde – og så kan man også læse lettere uforstyrret.

Studenterhuset (Amfipladsen 6)

Dette er det oplagte sted at sidde og studere, da de udover at have en normal café, hvor man kan sidde og få en pause fra det hele, også har en decideret studiezone. Studiezonen fungerer som en stillezone, hvor der er plads til læsning og fordybelse. Derudover har de også en masse spændende events, så hvis man ender med at sidde der længe, har man en oplagt mulighed for at få et afbræk fra det hele.

Musikbiblioteket (Østre Stationsvej 33)

Normalt er Odense Hovedbibliotek et oplagt sted til lektielæsning, men da det er under renovering, så kan man med god samvittighed tage et smut forbi næsten ved siden af – der ligger musikbiblioteket nemlig. Der er den fredelighed, som man ofte forbinder med et bibliotek, og der er rig mulighed for at lytte til lidt musik, mens man arbejder, hvis man er til det.

Café ODEON Social (Odeons Kvarter 1)

Man kan sidde her og arbejde om morgenen, om middagen og om eftermiddagen. Hvis man derefter ikke orker at tage hjem for at lave mad, så er der fællesspisning hver dag klokken 18, hvor man sidder i fællesskab med andre mennesker. Så efter en lang og produktiv dag kan man slutte af med at være lidt social og med god samvittighed tænke, at man alligevel ikke har siddet indespærret og alene i en læsekrog hele dagen.

Nelle’s Coffee & Wine (Rosenbæk Torv 1A / Overgade 21A / Filosofgangen 30)

Hvis der skal skrues lidt ekstra op for hyggen under læsningen, så har Nelle’s de bedste rammer for dette. De findes i øvrigt hele tre forskellige steder i byen. Hver især rummer de en form for hjemlig hygge. Den nyeste ligger lige ned til mosen, så hvis vejret er godt, så kan man endda sætte sig udenfor og fordybe sig – og samtidig få lidt frisk luft. Åbningstider kan ses på hjemmesiderne for de pågældende steder. NR. 5 – 2017

X Hellow there!

KULTUR 13

Nu til dags kan du sætte din lid til de dating-apps, som det digitale univers bugner med, hvis du er på udkig efter en kæreste. Men hvad skal du ty til, hvis du som tilflytter bare gerne vil lære nye mennesker at kende? Det har iværksætteren Yonas Alizadeh et bud på. Han er manden bag appen Hellow. Maiken Krongaard Knudsen

Hellow er er et virtuelt mødested, som danner grobund for samvær og relationer. Hensigten er, at mennesker skal finde sammen om aktiviteter og fælles interesser - det være sig golf, brætspil, hundeluftning, fotografering, Pokémon Go… mulighederne står i kø. ”Vi taler ikke til hinanden i køen, og vi aner ikke, hvem naboen er. Jeg fornemmer, at flere og flere er trætte af, at vi er så indelukkede og lever i vores egen lille boble,” udtaler Yonas Alizadeh. Han er overbevist om, at appen er faldet på et tørt sted.

Skal – skal ikke?

Da Yonas Alizadeh i 2011 flyttede til Odense for at studere på Syddansk Universitet, kendte han ingen i byen. Han stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan kommer jeg i kontakt med folk? ”Robotteknologi er ikke det mest sociale studie. Jeg oplevede, at det var svært at bygge et netværk op. Jeg snakkede med nogle af mine medstuderende om, at vi ikke kendte så mange andre end hinanden, for vi snakkede ikke med årgangen under eller over os eller nogen af de andre ingeniørretninger. Desuden var det en ren drengeklasse.” Yonas Alizadeh blev færdiguddannet som robotingeniør i sommeren 2016. Han gjorde sig mange overvejelser om, hvad fremtiden skulle byde på. Spørgsmålet var, om han skulle ud og have sig et job ligesom de andre fra klassen, eller om han skulle springe ud i et iværksætterprojekt.

Steffen Berg Klenow

”Jeg har altid syntes, det kunne være sjovt at føre en idé ud i livet, som man troede på, og som man ville benytte sig af selv. Jeg har længe haft den drøm.”

”Vi taler ikke til hinanden i køen, og vi aner ikke, hvem naboen er. Jeg fornemmer, at flere og flere er trætte af, at vi er så indelukkede og lever i vores egen lille boble.” - Yonas Alizadeh

Satsede på sit hjertebarn

Idéen til Hellow plantede sig i hovedet på Yonas Alizadeh, da han rejste rundt i verden. Her blev han bekræftet i, at mange andre unge på tværs af landegrænser og kulturer har tænkt de samme tanker som ham. De har spurgt sig selv: Hvordan kommer vi hinanden ved? Da han vendte hjem fra sin udenlandsrejse, var han derfor motiveret til at gå all-in. ”Jeg tænkte ved mig selv, at nu gør jeg det. Nu bruger jeg al min tid og energi på det og ser, hvor langt det kan række,” fortæller han.

Yonas Alizadeh fik tilbudt gratis kontorplads og rådgivning hos Cortex Labs Startup Station. Det er et tiltag, som SDU har taget med henblik på at få flere studerende til at realisere deres idéer. Det fungerer som et springbræt for håbefulde unge mennesker med mod på at forfølge deres iværksætterdrømme. Yonas Alizadeh havde glæde og gavn af at sidde blandt ligesindede i et kreativt og inspirerende miljø, hvor sparring altid var lige ved hånden. Yonas Alizadeh begyndte at arbejde på Hellow-appen i slutningen af september 2016, og i februar måned i år var den klar til at blive testet. Testpersonerne bød ind i forhold til, hvordan det kunne blive nemmere og mere intuitivt at navigere rundt i appen. På baggrund af deres input til design, kategorier og opsætning var der nogle ting, som blev tilpasset og lavet helt om. ”Jeg lytter meget til den respons, der kommer fra brugerne, for det er dem, der skal bruge den og få glæde af den. Jeg er jo bare en af dem. Flertallet bestemmer”, siger stifteren med et smil.

Sig "Hellow"!

Indhold skaber brugere, og brugere skaber indhold. Det hænger uløseligt sammen. Så nu er fokus på at udbrede kendskabet til appen, der har været i luften siden 1. juni. Da interviewet med stifteren Yonas Alizadeh fandt sted tilbage i juli, kunne han bryste sig af 900 brugere. Hen over sommeren har han været hårdt spændt for med udvikling af android-versionen, men de mange timers arbejde og sliddet betalte sig. Kulminationen var en produktlancering d. 10. august. Nu kan alle sige ”Hellow”! NR. 5 – 2017

Er der forskel på de studerendes bogudgifter? RUST har undersøgt, om der er forskel på, hvor mange penge de studerende skal bruge på de obligatoriske bøger til studiet. Det har vi gjort for at se, om nogle uddannelser har mere råd til café-besøg end andre. Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

DEBAT 15 Et nyt semester eller modul er begyndt. Det betyder ny læring og dannelse på Syddansk Universitet. Men for at få adgang til den læring og dannelse må de studerende tage en betydelig sum ud af deres stramme SUbudget. Et nyt semester eller modul betyder nemlig nye bøger. Nye bøger, der giver adgang til videnskabelig forskning, som man næppe kan undvære, hvis man skal klare sig igennem semestret eller modulet. Men hvor mange penge koster de obligatoriske bøger på Syddansk Universitets forskellige uddannelser? RUST har sammenlignet priserne på første semester eller modul for uddannelserne Litteraturvidenskab, Jura, Medicin, Fysik, Biomedicin og Psykologi. Resultatet er som følger:

Jura 4473,Litteraturvidenskab, 1. semester 1803,Medicin, 1. modul + 2. modul 4320,Fysik, 1. semester 1589,Biomedicin, 1. semester 2.512,Psykologi, 1. modul + 2. modul 1.067,Som det fremgår er jurastudiet og medicinstudiet de uddannelser, hvor det er sværest at få SU’en til at række, hvis man samtidig skal betale en månedlig husleje, købe mad og måske også tage et par ture hjem og besøge sin familie. Ifølge en rundspørge blandt de studerende på Syddansk Universitet er det nemlig de studerende selv og ikke deres forældre eller andre bekendte, der betaler for studiebøgerne. Over 90 % af de adspurgte køber deres bøger selv, og næsten alle synes, at det er for dyrt at købe studiebøger.

Tips og tricks

Imidlertid har de studerende lært nogle tricks til, hvordan man alligevel kan få det økonomiske regnskab til at gå op.

”Uddannelser er forskellige, og det er forskelligt, hvor mange bøger man skal have, og hvor vigtige de er. Derfor vil prisen jo også afhænge deraf.” - Claus Michaelsen Julie Holst studerer Medicin på 3. modul og er altså en af dem, der skal bruge særligt mange penge inden påbegyndelsen af et nyt modul. Men hun køber de fleste af sine bøger brugte – i det mindste såfremt det kan lade sig gøre. ”Bøgerne er tit lige så gode som nye, og man kan virkelig spare mange penge, hvis man bruger lidt energi på at undersøge, om der er nogle af dem på de senere moduler end én selv, der gerne vil sælge eller låne deres ud for et mindre beløb,” fortæller Julie Holst. Fordi hun studerer Medicin, er hendes uddannelse delt op i moduler frem for semestre – og derfor skal hun købe nye (eller brugte) bøger hver anden eller tredje måned. Ifølge rundspørgen er det kun 20 % af de studerende, der altid køber deres bøger fra nye, hvilket tegner et billede af, at det er en præfereret løsning på eventuelle pengeproblemer. Det er dog ikke altid, det kan lade sig gøre at købe brugte bøger fra ældre studerende, da der løbende kommer nye udgaver af de bøger, der er angivet som obligatorisk litteratur. Det kan være svært at vide på forhånd, om man kan nøjes med en ældre udgave af den givne bog eller ej. ”Nogle gange er der næsten ingen forskel på de forskellige udgaver, mens der andre gange kan være en verden til forskel,” fortæller Julie Holst.

Er forskelsbehandling okay?

Men må der godt være forskel på, hvor mange penge de forskellige studier skal bruge på at købe deres bøger? Der eksisterer ikke nogen konkrete krav til, hvor meget de obligatoriske bøger til de forskellige studier må koste, og det er over 40 % af de adspurgte utilfredse med. De mener nemlig ikke, der burde være forskel på den pris, som de forskellige studier betaler for deres bøger. Claus Michaelsen, der studerer Historie på Syddansk Universitet, mener imidlertid, at det giver god mening, at der er forskel på udgifterne til bøgerne til de forskellige studier. ”Uddannelser er forskellige, og det er forskelligt, hvor mange bøger man skal have, og hvor vigtige de er. Derfor vil prisen jo også afhænge deraf.” Men er man enig i det, hvis man går på en af de uddannelser, hvor priserne på bøgerne kan gå særligt hårdt ud over det månedlige budget? Julie Holst føler, at de bøger, hun køber i forbindelse med studiet, er pengene værd, fordi de kan fungere som opslagsværker senere hen. Det er trods alt en stor mængde viden, som skal indlæres på et akademisk studie. Det kan derfor være nødvendigt, at man genopfrisker de ting, man tidligere lærte, når man når til de senere moduler – eller endda når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Hvis bøgerne samler støv, kan man dog også selv tjene lidt. ”Der jo altid mulighed for, at man kan sælge sine egne bøger videre på et senere tidspunkt,” udtaler Julie Holst. Men Julie Holst råder alligevel de nye studerende til at være økonomisk forberedte på, at det nye modul eller semester begynder. Personligt arbejder hun selv en masse timer forud for et nyt modul, så hun kan spare op til de udgifter, der er i forbindelse med studiestart – og hvis man også deltager i sociale arrangementer, kan de snildt snige sig op på en halv SU.

NR. 5 – 2017

KULTUR

Street food er et hit i de store byer I løbet af de seneste par år er en bestemt form for gastronomi blevet virkelig populært og meget mere udbredt her i landet; det såkaldte street food. Især i store byer som København og Aarhus er det virkelig blevet et hit – og nu er det endelig blevet Odenses tur. Rikke S. F. Simonsen

Det nye madmekka for street food er åbnet i Storms Pakhus, der ligger i centrum på Seebladsgade 21, hvilket er cirka 5 minutters gang fra banegården. Der er åbent alle ugens dage fra 10-22, og de forskellige barer lukker først sent både fredag og lørdag. De bestræber sig på at være kontantløse og tager derfor imod mange forskellige betalingskort. Priserne for et måltid mad, der mætter, ligger i prislejet 50-75kr for frokost og 75-125kr for aftensmad. Den officielle åbning lå den 1. september, men allerede et par uger inden kunne man komme til generalprøve og teste nogle af de udvalgte boder af, samt følge med i stedets byggeproces. Når alle madboderne er på plads, vil der være 24 forskellige af slagsen. Hver madbod har sin helt egen historie, og det er passionerede mennesker, der står bag dem allesammen. Hvis man er nysgerrig, så vil de hellere end gerne fortælle deres historie, og man kan virkelig mærke, hvor meget de brænder for det, de laver. Derudover har Storms Pakhus koordineret boderne således, at der ikke kan være decideret konkurrence imellem dem. Hvis to forskellige steder sælger thai-

NR. 5 – 2017

landsk mad, så er der forskellige retter ved hver bod. På den måde kan alle se hinanden som kollegaer fremfor konkurrenter. Der er altså meget blandet og varieret mad, når det kommer til disse boder, der nøje bliver udvalgt gennem en længere udvælgelsesproces. Maden dækker mange forskellige nationaliteter, og der er blandt andet mad repræsenteret fra Danmark, Italien, Indien, Thailand, Vietnam og Venezuela. Mange af boderne sætter derudover stort fokus på at bruge lokale råvarer - og selvfølgelig bruge dem efter sæson. Der er 6 forskellige barer i Storms Pakhus. En bar til cocktails, hvor de laver siruppen helt selv, så den kan få den bedste smag, inden den bliver blandet sammen til en cocktail. Her laver de nogle skønne mojitos – og jeg kan især anbefale den med mango. Til øl-entusiaster er der en bar med specialøl, hvor man kan prøve lidt af hvert og måske opdage en ny favorit. En vinbar er der selvfølgelig også, og så er der en ginbar, hvor man kan prøve forskellige slags gin. Storms Pakhus har selvfølgelig også to standard barer, hvor man kan købe sodavand, fadøl og mange andre drikkevarer –

udvalget er i hvert fald stort, så der er noget til enhver smag. Men det er ikke kun street food, der er i de store haller. Der er også kreative værksteder i den bagerste hal, hvor man kan finde flere forskellige af slagsen. Når byggeprocessen er helt færdig, så er der plads til 10 værksteder, og allerede nu har de blandt andet en keramiker, samt en klassisk barber. På længere sigt vil der også være torvesalg udenfor, hvor der blandt andet vil være steder, hvor man kan købe frisk frugt og grønt, samt varer fra lokale landbrug, en fiskebil og et sted, der sælger blomsterbuketter. Så når man har nydt en god frokost, kan man passende købe friske råvarer med hjem til aftensmaden. Storms Pakhus bestræber sig også på at arrangere daglige events for folk i alle aldre, så der altid er liv i hallen og noget at se frem til for gæsterne. Til generalprøven havde et lille udpluk af madboderne åbent, og jeg har smagt tre ting, som jeg varmt kan anbefale, hvis man er i tvivl om, hvad man skal smage først:

KULTUR 17

Hos Pizza Pazza har de importeret deres stenovn helt fra Italien, og de lavede en pizza carbonara til mig. Fyldet bestod af æg, mozzarella, lufttørret svinekæbe, skovsyre, og parmesan, der er lavet på jerseymælk fra en producent i København. Den havde en sprød bund, fyldig skorpe og en perfekt mængde ost, hvilket medførte, at den smagte virkelig lækkert. Hos Duckie Style er der fokus på ænder, og disse befinder sig både på disken, samt malet på bodens facade. Her prøvede jeg sprøde pommes frites, der er friturestegt i andefedt og går under navnet andefritter. Dertil var der syltede rødløg og agurker, der passede så godt til den lidt fede smag. Udvalget af dip til fritterne var stort, og man kan vælge mellem lime, gin, danablue eller normal mayonnaise. Hos Yazzy’s Pita får de malet mel specifikt til deres hjemmelavede pitabrød, og det er derfor altid helt friskt. Jeg smagte en mellemøstlig pita med marinerede grøntsager med sesam og nigella, iceberg, mynte, persille, humus, syrnet kål, syltede citroner, oksefilet med Yazzy-krydderi, samt cremefraiche og pestodressing. Derudover står det frit for, om man vil have chili eller hvidløg på eller ej. Det var et af de bedste pitabrød, jeg længe har smagt. Efter at have talt med de mange passionerede mennesker, der står bag Storm Pakhus og de forskellige madboder, kan jeg garantere, at det bliver besøget værd. Det er rigtig godt for Odense, at vi får et sted, hvor man kan samles, uanset hvem man er, eller hvor man kommer fra, og så er det også for folk i alle aldre. Derudover er det oplagt at tage derud med sine venner eller familie, hvis man hver især vil spise noget forskelligt, men stadig spise sammen. Så tag derud og oplev den hyggelige atmosfære, hør historierne, smag på den lækre mad eller nyd en kold drink. Jeg er i hvert fald helt sikker på, at street food marked i Storms Pakhus bliver en succes.

NR. 5 – 2017

Bliv m inden edlem 30.9 f or

KUN 1 S PA R

00 kr

50 kr

BLI V MEDLEM A F

KOM TÆ T PÅ KUNST EN FRI ENTRÉ I ET Å R IN KL . E N V E N / FR E DAG S BARER / EK SK LUSIVE MEDLEMSARRANGEMENTER / 5 0% RABAT PÅ BOGUDGIVELS E R / 20% R A BAT PÅ KØB I BRANDTS B UTIK / 5 0% RAB AT PÅ 16 K UNSTHALLER I DANMARK W W W.B RANDTS. DK /B LIV-MEDLEM

BRANDTS TORV 1 · 5000 OD ENSE C

PÅ CAMPUS 19

Psykologistuderende vil stille Syddansk Universitet i et bedre lys Psykologiuddannelsen på Syddansk Universitet har i løbet af det sidste halve år fået stablet et Psykologiråd på benene, som skal give de studerende en stemme. Anni Møllemand

Steffen Berg Klenow

Både Københavns Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet har et fagråd for de studerende på psykologiuddannelsen, men det har Syddansk Universitet – indtil nu – ikke haft.

fordi det kan godt være svært for én person at henvende sig direkte til instituttet, men hvis man kommer som et helt råd, så har vi mere at skulle have sagt over for instituttet,” forklarer Rasmus Vestergaard.

Under opfordring fra Institut for Psykologi har man samlet et udsnit af de studerende på Psykologiuddannelsen på Syddansk Universitet, som er klar til at repræsentere de psykologistuderende. Psykologirådet er en uafhængig forening i den forstand, at den ikke er afhængig af instituttet.

Rum til sparring

”På den måde har vi vores helt egen stemme over for instituttet, hvilket jo er hele formålet med rådet: Netop at de studerende har noget at skulle have sagt over for instituttet,” udtaler formand for Psykologirådet, Rasmus Vestergaard. Ud fra den logik at det er de studerende, som er de bedste dommere af, hvorvidt udformningen af uddannelsen fungerer eller ej, vil de studerende på Psykologi med det nye råd få større indflydelse på, hvordan undervisning, teori og eksaminer skal udformes. På Rasmus Vestergaards egen årgang, som nu kører på sit tredje år, har der under og efter flere af modulerne været forskellige stemmer, der har udtalt, at visse ting ikke fungerede og altså kunne – og burde – være bedre. ”Meningen med Psykologirådet er jo så netop, at de stemmer kan komme til os, så vi kan gå videre med det,

En af de mærkesager, som rådet har på nuværende tidspunkt, er, at de studerende skal have deres eget lokale, som skal fungere som en slags café for sparring på tværs af årgange. De studerende kender nemlig kun i lav grad de studerende, der går på andre årgange end dem selv, og det er der interesse for at ændre på. Samtidig kunne større kontakt og netværk på studiet danne grundlag for større feedback. ”Det er meget sparsomt med feedback på studiet. Vi er selvfølgelig godt klare over, at instituttet skal spare, hvor de kan, men så må vi jo hjælpe hinanden i stedet for. Det kunne jo være, de ældre studerende havde lyst til at give en eller form for feedback på, hvordan man skal skrive sine opgaver for eksempel,” siger Rasmus Vestergaard. En anden måde at samle de studerende på er ved få stablet en studietur på benene. ”Vi kunne godt tænke os en studietur til for eksempel Leipzig, hvor vi kunne besøge et af de første psykologiske laboratorier, hvor man udførte eksperimenter. Det kunne være en god måde at samle de studerende på tværs af årgange på,” udtaler Rasmus Vestergaard.

Mere praktisk orientering på bacheloren

I Psykologirådet arbejder de også med begrebet ”virkelighed undervejs”, som dækker over, at de gerne vil have mere praktisk input på bacheloren. På bacheloren kan man nemlig hurtigt miste forståelsen for, hvad det er, man reelt kommer til at arbejde med, når man kommer ud på den anden side af studiet. Hvad skal man bruge alle de tunge bøger til? Det kunne fagfolk inden for det givne område med fordel være med til at give en forståelse for gennem undervisningen. ”I forvejen er Syddansk Universitet det eneste universitet i landet, hvor man på kandidaten i psykologi har et helt års praktik, så hvis vi kunne få det praktiske aspekt ind på bacheloren også, ville Syddansk Universitet være et endnu mere attraktivt valg,” forklarer Rasmus Vestergaard. Med den nye uddannelsesreform, der gør, at man ikke kan tage en ny videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau som den, man allerede har, kan praktikforløb også hjælpe til, at de studerende måske bliver mindre i tvivl i løbet af deres bacheloruddannelse, om de har taget det rette uddannelsesvalg. Netop fordi man lettere kan forestille sig, om den fremtid, som studiet fører henimod, er én, man kan se sig selv i.

Syddansk Universitet følger med Studienævnet på Syddansk Universitet består af tre psykologistuderende. Det var dem, som arrangerede det første møde på Studenterhuset i Odense, hvor man kunne høre om rådet, for

NR. 5 – 2017

PÅ CAMPUS tælle hvad man forestillede sig med det, og hvad man godt kunne tænke sig, der skulle ske. En af dem, der sidder i Studienævnet, Benjamin Esbjerg, er blevet næstformand i Psykologirådet. Det var blandt andet ham, der kunne informere de studerende på psykologiuddannelsen om, at Syddansk Universitet var det eneste universitet i landet, der ikke havde et fagråd, hvorfor vigtigheden af, at de fik et fagråd, blev pointeret. ”Man vil jo gerne opfordre til, at man vælger Syddansk Universitet frem for de andre universiteter, og jeg tænker, at Syddansk Universitet bliver bedre repræsenteret som institution, når vi får bestyrelsen ordentligt op at køre,” siger Rasmus Vestergaard. Det er derfor også godt, at Benjamin Esbjerg er blevet næstformand i Psykologirådet, da han gennem sit arbejde i Studienævnet har gjort sig nogle erfaringer om stiftelsen af foreninger, kender til det økonomiske aspekt af foreningsstiftelse og har kontakt til de andre universiteter i landet. På den måde har de resterende rådsmedlemmer en at støtte sig op ad her i starten.

Rasmus Vestergaard er formand for det nye Psykologiråd på Syddansk Universitet.

Brug for ansvarsposter

Selvom man ikke sidder i bestyrelsen, har man alligevel noget at skulle have sagt. Netop fordi formålet med rådet er, at de studerende skal have deres egen stemme over for instituttet, er bestyrelsen åben over for inputs fra alle studerende. ”Grunden til, vi har de faste 6 bestyrelsesmedlemmer, er, at vi på den måde er mere fasttømrede, og så er der konkrete medlemmer, der kan stilles til ansvar for de enkelte tiltag,” forklarer Rasmus Vestergaard. Formanden og næstformanden er derfor som udgangspunkt dem, som primært kommer til at henvende sig til instituttet.

Realistiske ambitioner

Da rådet først lige er blevet oprettet har det endnu ikke fået nogle af sine mærkesager udfyldt. Men Rasmus Vestergaard mener, at de ting, som rådet vil arbejde for, nok skal komme igennem. NR. 5 – 2017

”Jeg håber, at vi får det her lokale eller den her café – om end det måske er mere realistisk, at vi kommer til at dele et lokale med andre studerende. Men det vil være en start,” siger han. Lokalet skal dermed danne rammen for den fremtidige sparring på tværs af årgange. Rasmus Vestergaard har selv tre år tilbage på psykologistudiet, hvor han vil gøre sit til, at det lykkes. ”Grunden til, jeg ikke bare er ligeglad, er, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden bestræber os på at gøre uddannelsen bedre. Også når jeg selv flere gange har tænkt, at der var nogle ting, som kunne gøres bedre på uddannelsen,” fortæller han. Psykologi er ikke den eneste uddannelse på Syddansk Universitet, der ikke har et fagråd, og derfor kan der

sagtens være andre, der ligeledes sidder med en følelse af, at de mangler en stemme over for deres institut. Til dem har Rasmus Vestergaard nogle forslag til, hvordan de kan bære sig ad. ”Som studerende skal man som det første sørge for at alliere sig med sine medstuderende og få det op at stå sammen. Derefter kan man holde et uforpligtende møde; oprette en begivenhed, hvor man kan snakke om det, og så kan udvalgte studerende tage fat i instituttet og høre, hvad de synes om de konkrete tiltag og ideer, man har.” Rasmus Vestergaard pointerer desuden vigtigheden af at referere til de andre studier, der har et fagråd. Både så de kan fremstå som inspirationskilde, men også så instituttet bliver gjort opmærksomme på, at et fagråd er med til at gøre Syddansk Universitet mere konkurrencedygtigt.

Can you 3D print a burger?

Burger printing

sdu.dk/burgerprint

UNDERHOLDNING

SERIE MORD Jeg SKAMMer mig allerede

RUST griller TV-serier. Denne måned går det ud over det norske fænomen SKAM Frederik Mark Højsager

Torsdag 10:30

Jeg forbereder mig med en skepsis. De sidste to år har jeg hørt alle tale så godt om det. Det er det bedste, der nogensinde er sket i deres liv. Jeg har deltaget i temafester med forfærdelige forsøg af københavnere på at tale norsk. Som om man bare kan synge sit dansk, og så kører det. Jeg har også hørt nordmænd tale om SKAM. Fantastisk serie. Intet mindre. Ikke noget danskere med deres kartofler i halsen og mavelyde i sproget nogensinde vil kunne genskabe. Det er perfekt. Mener de. Jeg tror det næppe. Hvad skulle få mig til at ville genopleve alle de forfærdeligt pinlige episoder, der er i en gymnasietid. Drenge, der ikke er bagt færdige og ligger marineret i en suppe af hormoner og tvivl. Man skal da være en speciel form for masochist for at nyde at se dét. Men here we go. Sæson 1, episode 1. Tak DR, for den public service det er at få lov til at krumme tæer over nordmænd. Alle 210 licenskroner denne måned værd.

NR. 5 – 2017

Torsdag 11:20

Jeg har kæmpet mig igennem det. Svært armeret med en kop kaffe. Og jeg er ikke 100% solgt. Første scene, jeg virkelig sluger, foregår torsdag kl. 8:30, hvor de unge mennesker ikke er i skole endnu. Hvor er det uansvarligt. Da jeg gik i gymnasiet, der mødte man kl. 8.00. Og der var ingen undtagelser. Alt var bedre i de gode gamle dage. Men den er god nok. Det er så norsk, som det bliver. Der er Audier i baggrunden hele tiden. Jeg kan ikke se biler, der på nogen måde virker billige. Alle de oliepenge, der er gået ind i dette seriemonster. Serien indeholder alt, jeg forventer. Skam. Og hormoner. Og piger, der gør hinanden til grin. En perfekt cocktail til et langt og tvivlsfyldt liv for hovedpersonen. Ingen tvivl om, at det er hårdt at være hende. Men hvorfor skal jeg se på det? Afsnittet peaker, da hovedpersonen vælger at tage til fest. Pludselig er der lidt liv i det. Og fransk elektronisk musik. Det bedste i en norsk serie foregår på fransk. Hvis ikke dét siger noget om kvaliteten, så ved jeg ikke, hvad gør.

Og piger på et badeværelse, der græder. Så ved man da, at det er en gymnasiefest. ”Hej, jeg hedder Noora, vi har spansk sammen”. Uh! Det er hende med den røde læbestift. Ej, så blev det alligevel SKAM. Afsnittet slutter på fantastisk vis. På syngende norsk: ”Vær nu ikke sådan en narrefisse”. Bum! Og samme følelse sidder jeg med overfor SKAM. Efter to års hype. Det levede ikke op til, hvad jeg forventede fra det. Beklager SKAM. Jeg kommer ikke til at sprede jeres glade budskab.

Fredag 18.30

Har prøvet at se et afsnit mere, mens jeg vaskede op. Det går simpelthen ikke. Konklusionen er stadig sikker. Kære nordmænd, I må godt beholde SKAM. Jeg tager kartoflen tilbage i halsen og snakker mit skodsprog. Kære danskere, der tror I kan tale norsk - I burde gøre det samme.

Postenlive.dk

Stærke danske navne på posten

Digte & lyd

nelson can

16 . s e ptember

BARSELONA

1 4. o k to be r

THE RUMOUR SAID FIRE 5. o k to ber

2 1. s e ptember

katinka

25. o k to ber

fribytterdrømme 6. o k to be r

PEPPERMINT B

kellermensch

phlake

communions + first hate

sebastian lind

the minds of 99

2 8 . september

3 0. september

7. o k to ber

#POSTENLIVE

1 1 . o k to be r

26. o k to be r

4. nove mber

POSTENLIVE

KULTUR

Velkommen i SKAMkrogen Det er godt og vel et par måneder siden, at finaleafsnittet i fjerde og sidste sæson af det norske tv-fænomen SKAM rullede over skærmen. I denne artikel reflekterer studerende fra SDU over, hvorfor de i sin tid tog serien til sig. Maiken Krongaard Knudsen

NR. 5 – 2017

NRK Norge

KULTUR 25 jerne, og som seer sidder man med en følelse af, at der reelt er noget på spil. Den norske tv-serie lægger sig tæt op ad virkeligheden anno 2017 på mange måder. Man tror på de historier, der bliver fortalt. Man kommer ind under huden på karaktererne og sætter sig i deres sted, når de venter på svar og ser prikkerne danse i Messenger-tråden på iPhoneskærmen.

Tilbage i efteråret 2015 blev SKAM kult hos en dedikeret seerskare, som i fællesskab tog fandyrkelse til det næste niveau på de sociale medier. Fast forward et års tid: Ungdomsserien hittede hos mennesker i hobetal på tværs af alder, køn, baggrund og landegrænser. Michael Frederiksen, 21, Dansk: ”Jeg startede med at se SKAM i sommeren 2016 efter de danske mediers lovprisning og anbefalinger fra venner. Jeg blev ret hurtigt grebet af det troværdige skuespil og de genkendelige konflikter fra gymnasietiden.” Tv-serien bygger på research af den moderne ungdomskultur, det vil sige dybdegående interviews med gymnasieelever fra store dele af Norge. Dette forarbejde gav instruktør Julie Andem en føling med nutidens unge mennesker - hvad der optager dem, hvad de taler om, og hvad de skammer sig over - hvilket seriens tematikker, karakterportrætter og fortællegreb vidner om.

Camilla Haahr Kristensen, 24, Litteraturvidenskab: ”SKAM tegner et mere realistisk billede af ungdommen nu til dags, der ikke er så poleret som i amerikanske serier. Konflikterne er virkelighedstro. Det er de små ting, der kommer til at fylde for hovedpersonerne, og ikke en overdimensioneret ekstrem.” Hoang Dung Tran, 24, Engelsk med sidefag i Medievidenskab: ”Jeg kunne spejle mig i karaktererne og de problemer, de ”dealede” med. Jeg har selv haft de samme usikkerheder og bekymringer inde på livet. Samtidig fik jeg en forståelse for, hvad teenagere går igennem i vores nuværende samfund, og hvordan man bør tackle forskellige problemstillinger.”

Generation SoMe

Julie Andem har revolutioneret ungdomsserien som genre. Konceptet med realtid tilfører en ekstra, realistisk dimension til SKAM. Tempoet er langsomt, der er kræset for detal-

”Jeg startede med at se SKAM i sommeren 2016 efter de danske mediers lovprisning og anbefalinger fra venner. Jeg blev ret hurtigt grebet af det troværdige skuespil og de genkendelige konflikter fra gymnasietiden.” - Michael Frederiksen, 21. SKAM var en foregangsserie, hvad angår tværmedialitet. Karaktererne var på Instagram, og man kunne følge med i deres sms- og Facebookkorrespondancer hinanden imellem. Grænsen mellem fiktion og virkelighed blev således udvisket for seeren. Det er karakteristisk for serien, at meget kommunikation, konflikter og begivenheder udspiller sig på de sociale medier, påpeger Michael Frederiksen og tilføjer: ”Det er et rammende generationsbillede. Det er vel ikke mere end 10 år siden, at man i stedet sendte sammenkrøllede, håndskrevne sedler til hinanden i timen og konfronterede hinanden i skolegården.”

Ny sæson, ny hovedperson

I sæson 1 og 2 fulgte vi pigegruppen på nært hold gennem henholdsNR. 5 – 2017

KULTUR vis Evas og Nooras øjne. Overraskelsen var stor, da sløret blev løftet for, at Isak satte sig på sæson 3. Men det skulle sidenhen vise sig, at hypen omkring SKAM nåede nye højder, da denne kærlighedshistorie mellem to unge mænd, Isak og Even, udfoldede sig. Camilla Haahr Kristensen bifalder den rørende og autentiske skildring. Der er dog et men: ”Eftersom det overvejende er den mandlige homoseksualitet, som portrætteres i serier generelt set, så savner jeg den homoseksuelle piges perspektiv,” fortæller hun. Det var op til Sana, den læbestift- og hijabbærende badass, hvis sårbarhed vi hidtil kun havde set i bittesmå glimt, at sætte kronen på SKAM-værket i fjerde og sidste sæson. Det stod hurtigt klart, at hendes skam bundede i følelsen af ikke at høre til. Hun følte sig hverken norsk nok eller muslimsk nok. Men alting skulle nok gå, så længe de andre jenter fra ”Los Losers-squad” havde hendes ryg.

”SKAM tegner et mere realistisk billede af ungdommen nu til dags, der ikke er så poleret som i amerikanske serier. Konflikterne er virkelighedstro. Det er de små ting, der kommer til at fylde for hovedpersonerne, og ikke en overdimensioneret ekstrem.” - Camilla Haahr Kristensen, 24.

NR. 5 – 2017

Vi som seere har fået lov til trænge ind bag facaden på forskellige karakterer, i og med hver sæson havde sin egen hovedperson. Hoang Dung Tran har bidt mærke i, at instruktøren med brug af dette narrative greb slår en pointe fast: Mennesker trenger mennesker. ”I bund og grund går vi alle med det samme ønske om at passe ind i samfundet. Vi skal se hinanden som medmennesker, så ingen føler sig ekskluderet eller alene. SKAM berører blandt andet religion, seksuel orientering, ligestilling, flygtningekrisen i Europa, terrorisme og amerikansk politik, som er emner, der skaber debat og splittelse i samfundet. Julie Andem husker os på, at vi bør kommunikere, være åbenhjertede og prøve at forstå hinanden,” uddyber hun.

Sommerfugleeffekten

Tv-seriens allerførste scene i sæson 1 indledtes med, at Jonas, under dække af at læse op fra en stil, pirkede til seernes skamfølelse med sit opråb om kapitalisme og overforbrug. I allersidste scene i sæson 4 holder han tale for Sana ved Eid-festen, men det er uomtvisteligt, at hans ord er målrettet det publikum, som sidder ude bag skærmene rundt omkring i hele verden. Han taler om, hvordan vi alle er en del af et kaos, og at vi ikke er i stand til at gennemskue, hvordan det hele hænger sammen - men der er en sammenhæng. En sommerfugls flaksen med vingerne har konsekvenser. Vores handlinger påvirker andre mennesker, og i overført betydning får vi dét tilbage, som vi giver. I seriens første scene løftede Jonas den formanende pegefinger, men i den sidste scene er der tale om en omfavnelse. Belært af alt det, som gymnasievennerne fra Hartvig Nissens Skole har været igennem – hændelser, der har været med til at forme dem, og erfaringer, de har gjort sig – er budskabet klart: Frygt spreder sig… men det gør kærlighed heldigvis også.

”Jeg kunne spejle mig i karaktererne og de problemer, de ”dealede” med. Jeg har selv haft de samme usikkerheder og bekymringer inde på livet. Samtidig fik jeg en forståelse for, hvad teenagere går igennem i vores nuværende samfund, og hvordan man bør tackle forskellige problemstillinger.” - Hoang Dung Tran, 24.

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN præsenterer 29/9 UNDER ODENSE • 30/9 TÅRN

10/11 VELVET VOLUME

CANCER • 17/11 NORÉLL 6/10 BLONDAGE 11/11 18/11 CARL EMIL PETERSEN 14/10 THE BOY THAT GOT AWAY 25/11 SØREN ULRIK THOMSEN & DET GLEMTE KVARTER

Forsalg på www.kulturmaskinen.com

købe sæsonkort. eller studerende, kan du Er du mellem 15 og 24 år : Med et sæsonkort får du forestillinger* > Fri adgang til teatrets e forestilling flere gange > Mulighed for at se samm forestillingerne gementer, der går bag om > Adgang til særlige arran tillinger. * Undtagen opera- og skolefores

Læs mere på

odenseteater.dk

KULTUR

Tag i teateret så tit du vil Vi kender det nok allesammen. Man er ofte tilbøjelig til at tage en tur i biografen med vennerne, hvis man skal ud og hygge sammen, men det er faktisk billigere – og ofte mere nærværende – hvis man vælger at få sig et sæsonkort til teatret. Har du måske ikke lyst til at være lidt mere kulturel og tage i teateret, så tit du vil? Rikke S. F. Simonsen

Odense Teater har lavet et sæsonkort for unge mellem 15 og 24 år – og for studerende uanset alder. Det drejer sig om Klub_U Sæsonkort, hvor du får fri adgang til teatrets forestillinger undtagen opera- og skoleforestillinger. På den måde kan du også vælge at se de samme forestillinger flere gange, og du får ligeledes adgang til særlige arrangementer, der går bag om de pågældende forestillinger. I den nye sæson har Odense Teater en bred vifte af forestillinger, så der burde være noget for enhver smag, uanset om man er vant til at tage i teateret eller ej. På programmet er der blandt andet William Shakespeares

NR. 5 – 2017

Odense Teater

berømte drama om magtens pris og angstens væsen, Macbeth. Derudover viser de Oliver Twist, som er et teaterstykke baseret på romanen af forfatteren Charles Dickens. Årets juleforestilling er et juleeventyr med nissetrylleri for hele familien, da de fremviser Nøddebo Præstegaard. Hvis man er lidt mere til det klassiske og vil se et drama af Ludvig Holberg, så bliver teaterstykket Maskerade opført. Til de barnlige sjæle er der Vitello og Peter Pan, som begge bliver opført som musikforestillinger, og som kan ses af hele familien. De nævnte forestillinger er dog kun et lille udpluk, da der er mange, mange andre på programmet.

Pris og holdbarhed: Sæsonkortet koster 280 kr., og det gælder i sæsonen 2017/2018. Det udløber den 30. juni 2018. Det med småt: Til enkelte forestillinger er der et begrænset antal pladser i udbud til Klub_U sæsonkortet. Odense Teater tager derudover forbehold for udsolgte forestillinger. Du kan læse meget mere om spilleperioderne for de enkelte forestillinger på Odense Teaters hjemmeside (www. odenseteater.dk). Du kan dele dine teateroplevelser på Facebook, Instagram og Twitter ved at bruge følgende hashtags: #otklubu og #odenseteater.

UNDERHOLDNING 29

SDU tester: Kan det reddes med ris? Studietiden er for mange forbundet med lave madbudgetter, evig kreativitet omkring mad og drikke og store besparelser. For mange går der sport i at undgå SU-lån og andre ting, så man er klar med nul kroners gæld på første arbejdsdag. Derfor tester vi, hvordan fire tilfældige ting fra Netto - hvis eneste fællesnævner er, at portionsprisen er lav - klarer det sammen med ris. Frederik Mark Højsager

Steffen Berg Klenow

Peanutbutter: Portionspris m/ ris 6,-

Den umiddelbare reaktion er, at peanutbutteren ikke bare skulle være rørt ind i risen. Smagene går godt sammen, men konsistensen er lidt forkert. Næste gang skal det prøves at stege risene i peanutbutter i stedet.

Baked beans: Portionspris m/ ris 8,-

"Du skal bare spise ris med bønner - og hvis det er for kedeligt så kom flere bønner i." Det var mantraet på mit gamle kollegie. Og de to ting går okay sammen. Det er spiseligt. Mættende. Men så heller ikke mere. Det kan godt bruges i en snæver vending, men så heller ikke mere..

Nutella: Portionspris m/ ris 6,- (8,- hvis man er en nutellagris)

Det smager fantastisk. Alle pengene værd. Og det er stensikkert, fordi jeg er en nutellagris. For det smagte ikke rigtigt af andet. Nutella med forhindringer i. Men man skal droppe alle illusioner om, at det er sundt, endsige at det er et måltid. Det er en guilty pleasure. Med ekstra guilt. Men i virkeligheden kunne jeg nok lige så godt have spist nutellaen uden ris.

Tun i olie: Portionspris m/ ris 10,-

Nej, bare nej. Nogle siger ketchup kan redde det. Det må være op til læseren selv.

NR. 5 – 2017

KULTUR

Harder, Nadim og Lykke satte sig på sommeren ’17 Seje, rød-hvide kvinder, der er ekstraordinært gode til at heade bolde i mål, har været leveringsdygtige i sommerferieunderholdningen. Med hovederne højt hævede kæmpede de til det sidste ud fra Egon Olsens gamle devise: Vi skal ikke hjem – vi skal videre! Maiken Krongaard Knudsen

I vores lille land sidder vi klistrede til skærmen, når Danmark besejrer den ene modstander efter den anden til de store sportsbegivenheder. Vi er og bliver en miniputnation, hvis man kigger på vores lands størrelse og indbyggertal, og i sportslig sammenhæng har vi historisk set befundet os i en underdog-position. Så vi rykker tættere sammen, når de danske spillere kæmper mod overmagten inde på grønsværen til en EM-slutrunde og har medaljer inden for rækkevidde. For 25 år siden spillede herrerne sig i finalen ved det sagnomspundne Europamesterskab i sommeren ’92. Denne sommer gjorde kvinderne dem så kunsten efter. Det var lige ved og næsten for det danske kvindelandshold i fodbold. Danmark tog sølvet med hjem. Holland rendte med guldet. Men kampen var en seværdig gyser fyldt med mål, kampgejst og hjerteblod, som lover godt for holdets fremtid.

Skeptikere sat til vægs

Når det kommer til fodbold, har vi altid været vant til at se mænd i ilden. Kvindefodbold har af flere omgange været oppe til diskussion. Flemming Østergaard, også kendt som Don Ø, har tidligere udtalt, at ”livet er for kort til kvindefodbold”. Oddset lever højt på deres ”Der er så meget kvinder ikke forstår”-slogan. For ikke at

NR. 5 – 2017

glemme Sørine Gotfredsen, som under sommerens slutrunde rodede sig ud i en analyse i Deadline på DR2, der gik på, at kvinder ikke er rustede til at spille fodbold. Hun har som bekendt stærke holdninger til mangt og meget. Når hun på den måde går i selvsving i iveren efter at understrege sine pointer, så er det svært at tage hende alvorligt. Den svada, hun fyrede af, indeholdende guldkorn som ”banen er altså meget stor” og ”fodbold er tæt på krig”, var en parodi værdig - som skuespilleren Joachim Fjelstrup i øvrigt har fremført på genial vis i et Facebookklip. Det har vist sig, at Don Ø og Oddset sidenhen har fået øjnene op for det danske kvindelandshold. Førstnævnte åd sine ord i sig og var ude med en uforbeholden undskyldning, da han havde set kvinderne i aktion for godt og vel et år siden. Og sidstnævnte har tidsnok indset, at de kvindelige landsholdsspillere med tiden kan gå hen og blive en god investering. Op til EM 2017 benyttede de lejligheden til at blive hovedsponsor for holdet, i og med de gerne vil forbindes med det brand og den succeshistorie, som Kvindelandsholdet er blevet. Men selv om Oddset har deres gode grunde, kan man ikke komme uden om, at det er et paradoks, og, at det tager sig komisk ud. Det er nok naivt at tro, at man kan rokke ved Sørine Gotfredsens overbevisninger, men med udtalelserne om

kvindefodbold underminerer hun sin egen troværdighed. Når kvindefodbold er genstand for debat, så bliver det gang på gang slået fast, at man ikke kan eller skal sammenligne Kvindelandsholdet med Herrelandsholdet. Kvinderne skal vurderes på deres egne præmisser, og deres fightervilje, sammenhold og sportslige præstationer taler for sig selv. Min opfordring lyder således: Hvis ikke du har noget tilovers for kvindefodbold, så zap væk og stik piben ind.

Kvindefodbold er… kvinder, der spiller fodbold

Efter min mening var det et overkill, at politikere som Morten Østergaard og Kristian Thulesen Dahl tonede frem i deres landsholdstrøjer og lirede indstuderede, banale peptalks af forud for semifinalekampen. Pludselig havde de fundet anledning til at markere sig kønspolitisk. Det er en kendsgerning, at man associerer fodboldkvinderne med ligestilling, og jeg vil på ingen måde forklejne det evigt aktuelle temas berettigelse eller relevans. Men jeg giver ikke meget for, at det danske kvindelandshold skal være en del af profileringsshowet hos en politiker, så han kan score nogle billige point på den konto.

KULTUR 31

Jeg mener, at det ligeledes var et overkill, da Jon Stephensen, teaterdirektør på Aveny-T, udtalte i P1 Debat, at kvindefodbold er kvindekamp. Jeg anerkender ligestillingsperspektivet, men hvorfor træde op på den store klinge og pege insisterende på det? Hvorfor dvæle ved disse spilleres symbolværdi? Bedrifterne inden for den rektangulære ramme taler deres eget tydelige sprog. ”Kvinder kan!” fik teaterdirektøren sagt i samme ombæring. No shit Sherlock Stephensen. De kvinder, der spiller på landsholdet, gik foran med et godt eksempel under EM-slutrunden, og med sølvmedaljerne har de skrevet sig ind i historiebøgerne, hvilket med rette har affødt respekt og bevågenhed i stor stil.

Fremtidens stjerner i støbeskeen

Ikke nok med, at de kvindelige landsholdsspillere gav alt, hvad de havde i sig, på banen - de gav også noget af sig selv til offentligheden. Her drister jeg mig alligevel til at lave en sammenligning mellem vores to fodboldlandshold: Jeg har set et Facebookklip, hvor to interviews med henholdsvis Herrelandsholdets Kasper Dolberg og Kvindelandsholdets Theresa Nielsen er blevet klippet sammen. I klippet bliver Dolberg bedt om at sætte nogle ord på, hvordan det var at score sit første landskampsmål. Fuldstændig udtryksløs i ansigtet og med monoton

stemmeføring svarer han: ”Det var dejligt, det var rigtig dejligt… Jeg synes nu egentlig bare, at jeg løb bag forsvarsspilleren, og så fik jeg den.” Og det var så det. Klip til Nielsen, som efter seks års måltørke jublende udbryder: ”Der er slet ikke ord, der kan beskrive det her. Det er det vildeste. Og jeg scorede sådan et flot mål!” I modsætning til mændene spiser kvinderne os ikke af med standardsvar, og der bliver ikke holdt igen på hverken begejstring, ærgrelse eller skuffelse. Det, der kommer fra dem, er rent og ægte og lige fra hjertet. Vi får lov til at komme tættere på spillerne som mennesker, og vi kan identificere os med dem, fordi vi selv har prøvet både at svæve på en lyserød sky, bide i græsset og det derimellem. Det er Kvindelandsholdets fortjeneste, at kvindefodbolden har fået en opblomstring. Pernille Harder, Nadim Nadim, Stina Lykke og deres holdkammerater har disket op med adskillige stjerneøjeblikke under EM 2017. De er rollemodeller for små piger, der ser et lys i dem. Disse små piger vil starte til fodbold, og de bliver inspirerede og motiverede til at give den ekstra gas til træning, for se bare, hvad det kan føre til. Måske træder de en dag op på podiets øverste trin til et Europamesterskab.

Hvad har et dansk landshold og Pilou Asbæk til fælles?

Herhjemme i andedammen brokker vi os for et godt ord. Vi kan være rygende uenige, og vi er ude med riven efter hinanden. Alt muligt splitter os. Derfor er det godt, at vi kan samles om nogle gode ambassadører, der repræsenterer Danmark og leverer et stort resultat. Apropos danskere, der har vakt stolthed hos os hen over sommeren, så finder vi Pilou Asbæk i en helt anden boldgade. Han har gjort Nikolaj Coster-Waldau selskab i serie-mastodonten Games of Thrones, hvor han giver den i rollen som stjernepsykopaten Euron Greyjoy. Hans vanvidsgrin i den scene, hvor Theon Greyjoy springer over bord og efterlader sin søster, Yara Greyjoy, på skibet, fik mig til at tænke ved mig selv: Godt gået, Pilou! Den indre patriot kan godt komme frem i mig, når landsmænd, hvad enten de er skuespillere eller atleter, mænd eller kvinder, erobrer den udenlandske scene og sætter Danmark på verdenskortet. Lad os satse på, at de danske fodboldkvinder giver modstanderne kam til deres hår og træder ud på Rådhusets balkon som guldvindere til VM i 2019.

NR. 5 – 2017

Spar op til 50% med DSB Ungdomsbillet. Har du UngdomsKort, kan du købe billige DSB Ungdomsbilletter. Spar fx 50% mandag-torsdag og lørdag:

Mandag-torsdag og lørdag spar 50%. Fredag og søndag spar 25%. Gælder rejser over DSB takstgrænser. Læs betingelser på dsb.dk/ungdomsbillet

Odense – København 139,Aarhus – København 194,Esbjerg – København 194,Aalborg – København 219,-

Læs mere på dsb.dk/ ungdomsbillet

UNDERHOLDNING 33

Filmanmeldelse: Dunkirk Skelsættende og visuelt blændende filmkunst! Jonathan Messerschmidt

Instruktør: Christopher Nolan. Genre: Drama, krigsfilm. Premiere: 20. juli 2017. Spilletid: 1 time, 47 minutter. Medvirkende: Fionn Whitehead, Tom Hardy, Mark Rylance, Cillian Murphy & Kenneth Branagh. Film der minder om: The Thin Red Line (1998), Saving Private Ryan (1998). Filmen Dunkirk, instrueret af Christopher Nolan, fortæller historien om evakueringen af allierede tropper fra stranden i Dunkirk i Frankrig under 2. verdenskrig. Filmen skildrer hvordan de ca. 400.000 soldater, fanget som levende skydeskiver på strandbredden, formår at flygte med hjælp fra civilisters sejlbåde, samt en indsats fra engelske skibe og fly. Jeg kan lige så godt være ærlig fra starten. Jeg… ELSKEDE den her film! Dunkirk er en spektakulær filmoplevelse og en følelsesmæssig rutschebanetur, hvor man i samtlige 107 minutter sidder på kanten af biografsædet, fastlåst i vedvarende forundring og fascination. En fascination hovedsageligt hvilende på de produktionstekniske resultater, navnlig lyden og det visuelle udtryk, hvilke resulterer i en følelse af, at man rent faktisk er til stede lige i øjeblikket med soldaterne.

Warner Brothers

Lydsiden markeres i særdeleshed af Hans Zimmers anti-melodiøse musik, der udelukkende tjener formålet at intensivere stemningen i det narrative forløb. Det er ikke store orkestreringer med storslået violinspil, der skal understrege filmens handlingsforløb og signalere, hvad vi bør føle i det enkelte øjeblik. Det er alene ildevarslende “lyde”, hvor blandt andet en stigende tikken fra et ur har en central rolle i lydbilledet. Derudover er støjen fra pistolskud, jægerfly, der tilnærmer sig strandbredden, lyden af vand, der gennemtrænger skroget på krigsskibe og de dertilhørende skrig fra besætningen også meget effektive i at fastholde en stemning af fortabthed og kaos. Kameraarbejdet i filmen er absolut fænomenalt, hvilket faktisk er en force ved samtlige af Christopher Nolans film, men Dunkirk er uden tvivl hans ‘Magnum Opus’, der udviser visuelt blændende filmkunst. Fotografen Hoyte Van Hoytema lavede også kameraarbejdet i Nolans tidligere film, Interstellar (2014), men har her overgået sig selv med et mareridtsagtigt, klart billede af krigens rædsler. Han demonstrere yderligere, hvordan man ved hjælp af en mesterlig håndtering af et kamera kan integrere dybest set alle fobier, lige fra højder, drukning, klaustrofobi, mørke, opgivelse… you name it.

dan personer reagerer på krig - Dunkirk handler ganske enkelt om selve begivenheden og konceptet krig. Normalt ville man i en typisk Hollywood-krigsfilm opleve scener med folk, som sidder rundt om ildstedet og udtrykker sætninger som “Nå, hvem venter så på dig, når du kommer hjem?” - “Min 10-årige dreng og min gravide kone - jeg bliver nødt til at tro på, at jeg kommer hjem til dem igen!”. Uden selv at have været i en krigssituation tænker jeg ikke, at éns umiddelbare reaktion ville være at indlede en sådan dialog, når bomberne og geværskuddene skyder om ørerne på én. Folk dør i krig. Og nogle gange dør folk alene, rædselsslagne og med ingen idé om, hvad der foregår. Vil der være nogen til at fortælle, at alt nok skal gå? Ikke altid. Og denne film er ikke bange for at fortælle dét. Derfor er Dunkirk måske den mest autentiske krigsfilm, du vil komme til at se. Og måske én af de bedste.

AAAAAA

Der bliver ikke talt så meget i filmen, faktisk er dialogen meget begrænset, hvilket også resulterer i, at vi ikke rigtig kommer bagom personernes baggrund. Der er ligeledes heller ingen karakterudvikling. Det ser man typisk ikke i konventionelle krigsfilm, hvor hensigten er at illustrere, hvor-

NR. 5 – 2017

UNDERHOLDNING

Mejses mad

Nem og simpel rabarbertærte

Ingredienser:

Antal: 6-8 personer

Tærtedej: 250 g. hvedemel, 75 g. flormelis, 2 tsk. vaniljesukker, 125 g. smør, 1 æg Fyld: 400 g. rabarber, 100 g. sukker, 2 tsk. vaniljesukker Øvrige ingredienser: 1 æg til pensling, Flødeskum eller creme fraiche til servering

Fremgangsmåde: Bland først hvedemel, flormelis og vaniljesukker i en skål. Skær herefter smørret i mindre stykker og hæld det i skålen. Brug nu hænderne til at smuldre smørret i melet og saml bagefter dejen med et æg. Stil dejen i køleskab i cirka en time. Imens dejen står på køl, vaskes rabarberne og snittes i små stykker. Læg rabarberstykkerne i en skål, hæld sukker og vaniljesukker i skålen og vend rabarberstykkerne rundt i sukkeret. Smør nu en tærte- eller springform med lidt smør. Rul ca. 2/3 af dejen ud mellem to stykker bagepapir og placer dejen i formen. Skær kanterne af, så dejen passer i formen. Hæld nu rabarberstykkerne ovenpå tærtebunden, men lad eventuelt overskydende væske blive i skålen. Rul resten af dejen ud og skær strimler, som flettes ovenpå tærten. Pisk det andet æg og pensl tærten. Bag rabarbertærten i ovnen ved 175 grader almindelig ovn i 30-35 minutter. Server med flødeskum eller creme fraiche. Velbekomme.

NR. 5 – 2017

Lidt om Mejse:

"Mit navn er Mejse Voss, jeg er 23 år og bor i Aarhus. De sidste tre år har jeg studeret Medievidenskab, og nu er jeg ved at tage en kandidat i journalistik. Skrivning og formidling er lige mig, og derfor elsker jeg de kreative og praktiske udfordringer, jeg bliver stillet over for hver dag. Madlavning prioriterer jeg utrolig højt trods en til tider travl hverdag og et begrænset SU-budget. Derfor synes jeg, det er spændende at kaste mig over nye og anderledes retter til Facebooksiden ”Udeboende – Mad på SU”, som forhåbentligvis også giver andre en masse gode ideer til, hvad de kan lave til middag af lækre retter, som ikke vælter budgettet."

Udeboende - mad på SU

UNDERHOLDNING 35

Louises lækkerier

Kylling i fad med pikantostesovs Ingredienser:

Antal: 2-3 personer

Olie, 450 g. kyllingebrystfileter, 1 pk. bacon i tern. 1 løg, 2 porrer, 1 lille dåse tomatpuré, 1 spsk. paprika, 1-2 spsk. ketchup, 1 pk. pikantost (200 g), 1-2 dl. skummetmælk, salt og peber, Ris

Fremgangsmåde:

Lidt om Louise:

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 24 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

@udeboende_mad_pa_su

Del kyllingefileterne i halve. Steg dem på en pande i lidt olie. Kyllingen må ikke være helt gennemstegt. Kom dem i et ildfast fad. Steg herefter bacon på samme pande. Hæld baconternene oven på kyllingen i fadet, men lad fedtet blive på panden. Hak løg, skær porrer i ringe og steg begge dele i baconfedtet. Efter et par minutter tilsættes tomatpuré og ketchup, som røres rundt i grøntsagerne. Tilsæt herefter pikantost og skummetmælk og rør rundt, således at det bliver til en sovs. Lad sovsen koge ind i et par minutter under omrøring, så den bliver lidt tykkere. Smag til med salt og peber. Hæld nu sovsen i fadet med kylling og bacon, og sæt det i ovnen på 180 grader almindelig ovn i cirka 2025 minutter. Kog ris, mens fadet er i ovnen. Velbekomme!

NR. 5 – 2017

OPSLAGSTAVLEN Det sker i Odense

RUST-redaktionen fremhæver nogle af denne måneds events og oplevelser, og der er noget for enhver smag. Anne Hjort

Show/ stand-up & teater

Musik

Rune Klan – Barnløs

Hvor: Magasinet Odense Hvornår: 16. september kl. 20 Er du til komik og tryl, er du uden tvivl også til Rune Klan. Og heldigt for dig, gæster Rune Odense med sit 5. og nyeste onemanshow ”Barnløs”. Showet tager udgangspunkt i, at Rune trods sine 40 år endnu ikke har fået børn, og det er der med garanti kommet en masse sjov ud af, hvilket han vil præsentere i sit nye show. Pris: kr. 315,-

Karrusel 2017

Brødrene Lund Madsen

Hvor: Odeon Hvornår: 21. september kl. 20 De folkelige brødre turnerer Danmark rundt med et nyt show og lægger også vejen forbi Odense og Odeon. Brødende udforsker i deres nye show begrebet ”hobby” og forsøger med vidensformidling, røverhistorier og spændende gæster at finde ud af, hvad hobbyer gør ved os. Selveste Ghita Nørby gæster blandt andet brødrene i showet, som også vil indeholde sang og musik. Pris: Fra kr. 280,-

Welcome to Denmark

Hvor: Teater Momentum Hvornår: 13. september kl. 19:30 Hvem bør, og hvem bør ikke have asyl i Danmark? Hver dag foretages der hårde prioriteringer mellem menneskeskæbner. Ofte er det ikke juraen, men personlige aspekter og detaljer, der bestemmer det endelige udfald. Er det rimeligt? Er det etisk forsvarligt? Og kan vi byde statens tjenere at skulle foretage så svære valg på så spinkle grundlag? Welcome to Denmark er en rekonstruktion af Flygtningenævnets behandling af en asylsag, hvor publikum skal repræsentere Nævnet. Hvordan er det at vælge mellem mennesker, når man sidder og ser dem i øjnene konfronteret med ”ansigtets etik”? Pris: Fra kr. 100,-

Hvor: Odense Hvornår: 7.-9. september Den årlige studiestartsfestival er tilbage for 4. gang. Odenses gader bliver fulde af feststemning og forskellige events i dagene 7.9. september til startfest, gadefest og finalefest. I år kan du blandt andet opleve Bistok, Emil Stabil og Soleima. Du kan læse meget mere om de optrædende, og hvad der sker rundt omkring i Odense i de 3 dage på Karrusels Facebookside ”Karrusel festival 2017” Pris fra kr. 85,-

Clement Kjersgaard Live

Hvor: Odense Congress Center – Arena Fyn Hvornår: 11. september kl. 20 Journalisten Clement Kjersgaard er kendt for sine dybdegående og kritiske politiske interviews på DR2. Den 11. september sender han live fra Arena Fyn, og du kan blive publikum. Eventet har fået titlen ”Trump og verdens fremtid”, så der skal nok komme nogle interessante diskussioner. Pris: kr. 195,-

Bliv en bedre studerende Magistrene vil gerne hjælpe dig gennem studiet på bedst mulig måde. Derfor tilbyder vi vores studiemedlemmer en masse værktøjskurser, som både kan styrke dine kompetencer på studiet, men også på studiejobbet og i livet efter studiet. Vi udbyder blandt andet:

Excel for humanister

Præsentationstræning

Tilmeld dig på magistrene.dk Like os på

Magistrene studerende

Latex

InDesign

Eksamensangst

Se muligheder

INTERNATIONAL

Introducing, the President of ESN Odense Like all the other ESN sections ESN Odense has a President. His name is Benedikt. Vanessa, ESN Odense

Benedikt joined ESN Odense two years ago during his first month in Odense. Back then, he did not even know what ESN is or that it is an organization. Laura, a German friend of his, took him to the first Active Member meeting of ESN Odense in the fall semester of 2015. He joined her because he did not know a lot of people and felt somewhat lonely and of no use. Benedikt decided to join ESN Odense and work and help the organization. Shortly after the first Active Member meeting, ESN Odense had openings for the board. They were looking for different people in different positions. Because Benedikt came to Denmark to study Marketing in his Master, he was interested in marketing topics. After a skype interview and a first meeting, he was elected Communication Manager for ESN Odense. This put him in charge of the International Café Committee which organizes a lot of different fun events. Climbing up in the career ladder, the former president of ESN Odense was leaving and offered Benedikt to be his follower as president. Benedikt accepted his offer and has been president of ESN Odense for almost one year now. He acquired leading skills as well as learning how to work in another culture together with different cultures. “Being a president in Scandinavia means trying to listen to everyone and give them room to speak and coordinate how the team is working”.

NR. 5 – 2017

Benedikt’s fourth semester is coming to an end. With that, he finishes his Master studies and will leave Odense. This also leads to him opening the position for the next ESN Odense president. When looking back, he reflects that he had two amazing years in Odense. He really liked the events ESN Odense organized during his stay. His favorite moments of working for the student organization was when younger students came to him with questions. For him, it meant that they trusted him and ESN as a group. “The international community in Odense is really strong. Everyone knows that they are not alone.” What he likes about ESN Odense is the fact that everyone involved in ESN Odense shapes the organization in some way. It is not just one person in charge or the board who decides on what to do and how to do it. Everyone is heard and listened to. ESN makes it possible that, that even if some countries might not like each other, it does not matter in the ESN community. Everyone is accepted and is working together. Prejudices are put aside. “It is really nice at the start of the semester, when you’re standing in front of all the new curious international students, and they are looking at you with anticipation, not knowing what is going to happen and how the semester will look like. And then you see them forming groups during the

semester, participating in the events and having a great time. This is what gives you as an Active Member or Board Member of ESN a good feeling and letting you know you did a great job. You actually achieved something and helped them get where they are at the end.” As an Active Member or Board Member of ESN Odense you do a lot. A lot of work happens behind the curtain. Juan Carlos, for example,

“It is really nice at the start of the semester, when you’re standing in front of all the new curious international students, and they are looking at you with anticipation, not knowing what is going to happen and how the semester will look like.” - ESN Odense President.

INTERNATIONAL 39 wrote a thank you note to the ESN Odense team last year. This small gesture makes all the difference. You feel great and your work appreciated. Benedikt makes it clear that ESN Odense is dependent on all the Active Members helping out. Without them, a lot of events would not be taking place. Even though you might think as an Active Member: am I even doing something useful by doing so little? The answer is yes. Without the Active Members, ESN Odense would not be what it is today and help so many internationals have a great time abroad. ESN Odense is the oldest section in Denmark and it is one of the biggest student organizations at SDU. People are making an active step to become a member of the ESN Odense community by buying an ESNcard. ESN Odense exists for 25 years now, and never had to be revived or something alike.

Benedikt is president of ESN Odense

N E D N U MOSER

Løb 5 - 10 km

“Løb de sidste

10 km”

på naturskønne stier

HCA Marathon 1. oktober 2017

Tirsdag 5. september kl. 19 Start-mål Mulernes Legatskole, Odense NØ Præmier til de tre hurtigste M/K på begge distancer

35% studierabat på Marathon og ½ Marathon 1. oktober 2017

HCA Marathon mere end et løb . . .

NR. 5 – 2017

DZENITA

læser til Softwareingeniør på SDU-TEK

IDA er et fagligt fællesskab af 30.000 studerende, der læser IT, naturvidenskab og ingeniørfag Meld dig ind i IDA og styrk din viden og dit netværk blandt nogle af Danmarks klogeste og mest engagerede studerende. Hør Dzenita fortælle, hvordan hun bruger IDAs faglige fællesskab i sin hverdag, på idaforstuderende.dk.

1. ÅR ER GRATIS, DEREFTER KUN 20 KR. OM MÅNEDEN