SSR - Totalforsvarsregion Nordjylland / Aalborg (Nordstjernen marts 2008) by SSR - Særlig Støtte og Rekognoscering

Nr. 2

| Marts 2008 | Årgang 2

Magasinet for totalforsvarsregion Nordjylland

SSR: både i Nordjylland og udenlands – med 100% fokus på de militære færdigheder

Brigadeøvelse - Hæren og hjemmeværnet 2008

lederen | chefen har ordet

Hvorfor navnet

Nordstjernen?

Oberst Bjørn Bruun Chef for Totalforsvarsregion Nordjylland

Som I kunne læse i første nummer af Nordstjernen, så var der nederst på side 7 en begrundelse for, hvorfor vores magasin kom til at hede ”Nordstjernen”. Nu er en begrundelse jo én ting, men motivering – altså baggrunden – er jo noget andet og går en anelse dybere end selve begrundelsen Motiveringen for navnet er, at stjernen altid lader sig udpege og står som en stærk ledestjerne. Stjernen har gennem alle tider været anvendt til at finde vej og står derfor som symbol for dem, som viser vejen. F.eks. er NATO´s mærke identisk med den grafiske gengivelse af Nordstjernen. Desuden indgår stjernen i stjernebilledet ”LILLE BJØRN”, hvilket gør, at jeg personligt synes godt om Nordstjernen og dermed også magasinets navn. REGION NORD´s logo! Til daglig har vi ved ”regionen” i efterhånden mange år kaldt os selv ”REGION NORD”. Efter kommunalreformen med kommunesammenlægning, amtsnedlæggelse og regionsopdeling har regionsbegrebet fået en anden betydning i folkemunde generelt. Bemærk hvor naturligt den nordjyske befolkning, herunder politikere, journalister fra lokalaviser og dagblade, fra TV og radio osv. allerede omtaler os i Nordjylland som os fra Region Nord. ”REGION NORD” har derfor i overført betydning fået en anden klang. Det har jeg tænkt mig at udnytte. Derfor har alle hærhjemmeværnsfolk og lidt flere fået tilsendt et ark klistermærker med Totalforsvarsregion Nordjyllands våbenskjold. Her kan ”REGION NORD” næppe fremstå tydeligere. Hertil kommer, at alle tilknyttet regionen om kort tid skal bære regionens mærke, KIMBRERTYREN, som baretmærke. Tyren vil derefter være vores samlingsmærke, ligesom hæren har deres regimentsmærker. Tag derfor godt imod KIMBRERTYREN. Fokus år 2008! År 2008 vil være kompagniernes år og al støtte fra fx informationsfolkene vil have fokus på netop det. Har I derfor behov for hjælp til at profilere jer lokalt, så er der hjælp at hente. Ikke fordi det med at få hjælp er noget nyt, men fordi der er fokus på netop jer!!!! Dette at have fokus – at være i rampelyset – forpligter! I skal gennemføre lokal hvervning og holde lokale aktiviteter. I skal med andre ord gøre jer synlige i lokalområdet. 2

Læsø-træf! Regionen afholder gruppekonkurrence på Læsø i september måned i år, således at vi får udpeget de grupper, som skal deltage i hele hjemmeværnets gruppekonkurrence i maj måned i Sønderjylland 2009. I den forbindelse – altså på Læsø – holdes der også kompagnichef-konference, hvorfor jeg selvfølgelig ser frem til at mødes med alle regionens kompagnichefer. Chefen for hjemmeværnet har allerede givet tilsagn om at deltage.

Magasinet for Totalforsvarsregion Nordjylland Ansvarshavende redaktør: Informationschef Lisbeth Frost Jensen Tlf. 98 19 72 65 Postadresse: Totalforsvarsregion Nordjylland Aalborg Kaserner Gl. Høvej 34 9400 Nørresundby oplag: 6.000 stk. layout / produktion: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk forsidefoto: UXeraestionse do con volobore minit dolorem num il ulluptat prat, susto eros at lore tat. Duiscillan utatueros erilit dolenis ad deliqua tissim il dolobore.

I n dh o ld HOK STØV GAR 2007 [side 3] Brigadeøvelse med Hæren [side 4] På mission i Kosovo [side 6] SSR: Både i Nordjylland og udenlands [side 10]

Bjørn Bruun

Uddannelse i foråret [side 11] Regionens idrætsforening

[side 15]

HOK Støv gar 2007 Af Rune Hoffmann, kaptajn

faling for hvilken som helst opgave totalforsvarsregionen måtte blive tildelt.

Totalforsvarsregion Nordjyllands domicil på Aalborg Kaserner dannede i to dage i november rammen om Hærens Operative Kommandos (HOK) stabsøvelse garnison (STØV GAR).

2007 scenariet var dog dette år i al væsentlighed forskelligt fra tidligere år. Hvor tidligere tiders fjendebillede kunne spænde fra ”6. kaukasiske steppedivision” til ”fanatiske terrorister”, skulle regionsstaben nu imødegå følgevirkningerne af vandstandsstigninger i Nordjylland på indtil fire meter over daglig niveau.

Øvelsen er en årlig tilbagevendende begivenhed og samtidig kulminationen på regionsstabens egenuddannelse i 2007 – indenfor operative stabsprocedurer og metodikker. En uddannelse, hvor både fastansatte, frivillige og personel af reserven indgår med henblik på at kunne gennemføre operativ planlægning og be-

Selvom ordet tsunami næppe har fundet vej til Taktisk ordbog eller den hedengangne ØV DAT Orange, fik staben hurtigt sporet sig ind på den afledte opgaveportefølje, der måtte komme i kølvandet på en kraftig eskalerende vandstandsstigning i regionens lavtliggende områder.

ere totalforsvarsuddannelser var til at få øje på. Og ikke mindst det faktum at Løgstør, og Limfjorden i mindre målestok, tidligere har udfordret hjemmeværnspersonel i Nordjylland, gav øvelsen et kærkommen skær af realisme. Det er naturligvis overflødigt at nævne, at regionsstaben endnu en gang gennemførte øvelsen med et tilfredsstillende resultat, og den største succes i denne øvelse var da også det udbytte samtlige deltagere havde fået med et større indblik i opgaver relateret til det civile samfund i katastrofesituationer. Staben har dog ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene, og 2008 byder på en ny cyklus i stabsuddannelse og afsluttende STØV GAR. Fremad på ny!

Scenariet blev oplevet som forfriskende nyt. Relevansen og parallellerne til de ny3

Hjemmeværnsmusikken i Saltum i Vendsyssel [side 16] Interforce + konkurrence [side 18] Et godt råd + Guided rundrejse [side 19] Kompagneseminar med Peter Rudbeck [side 20] Nytårsparole + Nye dækkener til hunde [side 22] Historisk Udvalg i Aalborg [side 23]

TJEK

Uddan nelse for apr skalenderen il til midter juni på siderne [side 11 -14]

Brigadeøvelse | 21.-25. april 08

Brigadeøvelse

Hæren og hjemmeværnet den 21. - 25. april 2008

Årets øvelse Du har nu muligheden for at deltage i årets mest udfordrende og actionfyldte øvelse, når hjemme-værnet 21.-25. april 2008 støtter 2. Brigade i deres forberedelser til udsendelse i internationale missioner. Hjemmeværnets enheder skal forskyde til OKSBØL i løbet af 20. april startende med kom-mandostationer og logistik om formiddagen og markeringsenheder sidst på eftermiddagen. Øvelsen foregår med enheder fra Hæren i bataljonsramme. Øvelsen kaldes derfor ALU-1 (Afde-lingsledet Uddannelse). Hæren stiller med cirka 500 mand, og materiellet spænder fra GD’er, PMV’er til Piranhaer og di-verse andet materiel.

Hjemmeværnets deltagelse er et samarbejde mellem de tre hærhjemmeværnsdistrikter i Totalfor-svarsregion Nordjylland med HHD HIT som overordnet ansvarlig. Opgaven Øvelsen er tilrettelagt, så de tre kompagnier fra Hæren tirsdag, onsdag og torsdag hver for sig øver fremrykning, angreb samt sikrings og ekskorte opgaver. Enhederne indsættes ligeledes som bered-skabsenhed i både dagslys og mørke. Hjemmeværnet indsættes i kamp fra stilling postering, baghold samt angreb mod kompagnierne under deres indøvelse. Nogle enheder skal desuden agere støt-

tende/udgående enheder i forbindelse med kompagniernes angreb mod vores delinger. Der er ligeledes en række opgaver for PO-enheder samt sanitetesmomenter, hjælpere til ildmarke-ringshold, stabshjælpere osv. Hjemmeværnet vil med egne instruktører gennemføre uddannelse i bykamp og skovkamp. Der vil også være opstilling af KSN, PO-opgaver, logistiske støtteopgaver, sanitetstjeneste m.m. Øvelsen er tilrettelagt, så der bliver mindst mulig ventetid – og mest mulig action!

Oplevelser, som du ikke får i hverdagen i kompagniet Henrik B. Christensen, NK/TRP fra MOTIONFHVK HIT deltog i efteråret 2007.

- Det var en uge i felten sammen med kompagniet, hvor vi havde det uhyre sjovt, også selv om der af og til var ventetid. Kammeratskabet, fællesskabet og de humoristiske indslag var hele turen værd. Til tider lød som en hel børnehave, når der blev hygget og joket i pauserne - herresjovt! Ifølge Henrik Christensen var der flere ting, som gjorde det spændende at deltage i øvelsen. Blandt andet fremhæves samarbejdet med andre enheder fra hjemmeværnet, at være en del af bataljonsøvelsen med forsvaret samt det at iagttage, hvordan forsvaret arbejder og samtidig se og opleve deres mate-riel. - Dertil kommer, at man får afprøvet træningen hjemme fra kompagniet og konstaterer, om det kan bruges, og hvor der er basis for forbedringer. Uddannelsesmæssigt er der altså godt udbytte ved at deltage i bataljonsøvelsen, fortsætter han og siger at man her jo har mulighed for at måle sig med hæren! - Sidste års opgaver inkluderede bl.a. en

dag i kampstilling, hvor vi skulle stoppe et fjendtligt kom-pagni. Det giver god træning. Rent hjemmeværnsmæssigt er det en suveræn trænings- og øvelses-mulighed, siger Henrik Christensen, fordi det køres taktisk. Det er ikke kun tre timer på en hver-dagsaften – og så er der mange med ude! Det er fedt at se så mange i aktion, og at det kører. Gruppen, som han indgår i, er gået i gang med fysisk og taktisk træning til bataljonsøvelsen i april måned. Der står march, småløbeture og muskeltræning på programmet for at komme i fysisk form. Taktisk forberedelse og faglig tjeneste udgør en stor del af forberedelserne, så gruppen skal de næ-ste måneder gennemgå våben og materiel, samt træne kamp fra stilling, forskydning og fremryk-ning. At komme uset og uhørt frem er jo en væsentlig fordel, pointerer han. Udover det sociale og uddannelsesmæssige udbytte, er der andre ting, som motiverer for at komme af sted i det grønne. Fra tiden som værnepligtig i Holstebro, husker Henrik Christensen naturoplevelserne. – Følelsen af at vågne op i felten, når solen står op og fuglene kvidrer! Er du tilmeldt? Du kan stadig nå det! Kom med og gør en mærkbar forskel! Hvem kan være med? For at opnå det bedste resultat stræbes efter deltagelse af samlede grupper, evt. delinger. Enkeltper-soner er naturligvis meget velkomne og indplaceres fortrinsvis sammen med øvrige deltagere fra egen enhed. Der er desuden brug for fleksibelt personel til forskellige momenter, sminkning etc. Har du særlige kompetencer indenfor bykamp og /eller skovkamp, og kan du instruere andre men-nesker, hører vi også gerne fra dig. Uanset din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring er der brug for dig Du kan kontakte dit distrikt, hvis du har spørgsmål.

Tilmelding Vi skal have din tilmelding hurtigst muligt og ikke senere end 19. marts 2008 Husk at oplyse dit navn, dit medarbejdernummer og din funktion. Du tilmelder dig via www.hjv.dk eller via dit distrikt på følgende telefonnumre eller email-adresser: Hærhjemmeværnsdistrikt Vendsyssel Tlf.: 96 89 86 70 Email: hhd-ven@hjv.dk 5

Hærhjemmeværnsdistrikt Aalborg Tlf.: 99 34 65 00 Email: hhd-alb@hjv.dk

Hærhjemmeværnsdistrikt Himmerland-Thy Tlf.: 98 62 20 44 Email: hhd-hit@hjv.dk

På mission i Kosovo

DANELM besøges af forsvarsministeren samt CH/DANBAT

Henrik Madsen blev 10. august 2007 udsendt til Kosovo. Han skrev kontrakt fra 1. maj 2007 til 29. februar 2008 og er netop kommet hjem. Civilt er han sproglig uddannet og anvender sprog – fransk - i arbejdsmæssig henseende. Som hjemmeværnssoldat er han stabsuddannet og har til daglig funktion af EO i STHJVKTFRN. Disse to kompetencer, civilt og hjemmeværnsmæssigt, var grundlaget for at blive udsendt med forsvaret.

Af Annie Nørby

Fra aftensarrangement til kontrakt ”Folk og forsvar” afholdte i januar 2006 et arrangement med Forsvarsminister Søren Gade. Henrik Madsen forhørte sig ved den lejlighed om muligheden generelt for at udnytte de civile kompetencer hos hjemmeværnspersonellet med henblik på udsendelse i internationale missioner. Tilbagemeldingen var positiv. Kort efter blev Henrik Madsen kontaktet af Forsvarets Personel Tjeneste og fik relativt hurtig tegnet en kontrakt.

Missionsforberedende uddannelse Forud for udsendelse lå et par måneders intensiv missionsforberedende uddannelse. Dette inkluderede bl.a. uddannelse i Vordingborg ved DANILOC og i Oksbøl med bl.a. ”taktisk træner”, dvs. computerstyret papirøvelse, samt anden relevant tjeneste. Dertil kom supplerende forberedelser via hjemmeværnsdistriktet, herunder bl.a. lægetjek, tandlæge og sikkerhedsgodkendelse, da hjemmeværnsdistriktet var administrerende myndighed for Henrik Madsen. Med gennemført missionsforberedende uddannelse,

godkendte sundhedstjek osv., fløj han den 10. august fra Karup og landede i Pristina lufthavn i 40 graders varme. Balkan uniformen, som er mindre kraftig i stoffet end uniform M/84, blev af den grund meget hurtig værdsat. Opgaven i Novo Selo Franskmændene har Taskforce Nord. DANBAT var derfor underlagt Taskforce Nord (MNTF-N = Multinationale taskforce - North), hvilket betød, at arbejdssproget primært var fransk. Novo Selo, stedet hvor Henrik Madsen var tje-

Ønske om internationale missioner Går du med ønske om at komme i betragtning med henblik på udsendelse til internationale missioner, hører vi meget gerne fra dig. Du skal blot kontakte eget hjemmeværnsdistrikt, som sørger for det videre forløb.

Monumentet på Kosovopolje, hvorfra Balkankrigene reelt blev startet.

nestegørende, husede det team på syv personer, som skulle servicere med efterretningsoplysninger og -analyser. - Jeg skulle have været stabshjælper, men sådan blev det ikke helt. På grund af personelmangel, sad jeg de første tre måneder i hovedkvarteret i en syntesefunktion. Med syntesefunktion menes en ”celle”, som indsamler informationer og skriver situationsanalyser til KFOR HQ, forklarer Henrik Madsen og fortæller, at han senere overgik til almindelig stabshjælper funktion. - Al kommunikation foregik på fransk og engelsk. Selv om vi boede i ”det danske hus” var hverdagssproget overvejende fransk. Hvorfor er NATO tilstede? - NATOs formål er at sikre stabilitet i landet, indtil fremtiden er afgjort. Tilstedeværelsen og opgaveløsningen giver uomtvisteligt gnidninger mellem KFOR og lokalsamfundet, siger Henrik Madsen og betoner, at det er vigtigt at behandle alle stridende parter lige. - Det er vigtigt at holde et åbent og godt forhold til lokalbefolkningen. Han påpeger, at man som udsendt jo reelt set fungerer som ambassadører. Henrik Madsen præciserer videre, at NATOs hovedformål i Kosovo er ”Safe and Secure Environnement”, dvs. sikre fri bevægelighed for alle. Opretholdelse heraf sker bl.a. ved vejkontrol, trafikkontrol, almindelig patruljekørsel o. lign. Sekundært løses også humanitære opgaver, herunder etablering af fodboldbaner, brandslukning samt nær kontakt med civilbefolkningen. Derudover er KFOR garant for de nyligt afholdte frie valg.

syn til sikkerheden bærer alle skarpladte våben ved færden udenfor lejren, og der aflades igen, når man kører ind i lejren. Våbenbetjening skal være helt i top af sikkerhedsmæssige grunde. Sammenholdet blandt de udsendte Forventningerne til udsendelse blev hurtigt indfriet. Kammeratskabet, hjælpsomheden, det tætte sammenhold og kontakten med franskmændene udgør ifølge Henrik Madsen en væsentlig faktor i den henseende. Han fremhæver desuden, at det er såvel spændende, udfordrende som lærerigt at komme ud blandt andre nationer og samarbejde på tværs af sprog og kultur. - Med flere nationaliteter repræsenteret, skal man dog passe på ikke at overtræde de uskrevne regler. Sprog og kultur indgik derfor som en del af forberedelserne forud for udsendelsen. Det interne netværk i lejren er vigtigt, siger Henrik Madsen og fastslår at det inkluderer både læge, præst, overordnede og øvrige kollegaer. Holdningen er: ”hvad kan jeg gøre for dig?” og ikke ”hvad vil du?” Netværket derhjemme er et must En forudsætning for at være funktionsdygtig under udsendelsen er et velfungerende netværk derhjemme, og det omfatter i særdeleshed familien. Men også kontakten til naboer, venner, idrætskam-

merater, osv. og bevidstheden om, at de kan bistå med hjælp derhjemme hvis nødvendigt, er af stor betydning. Forsvaret er meget large ved ekstraordinære forhold i familien, fortæller Henrik Madsen. Systemet sender om nødvendigt personel kortvarigt hjem for at få styr på problemerne, da vedkommende ellers ikke funktionsdygtig. - Som udsendt er det vigtigt med et godt velfungerende bagland. Den derhjemme er pludselig alene om at træffe beslutningerne, dvs. som udsendt er man ikke med i beslutningerne, og det må man bare acceptere, konstaterer Henrik Madsen. Tilbage i Danmark - Efter hjemkomsten vil der være mange tanker at bearbejde, og det kan være lige så svært at komme tilbage som at rejse ud, forklarer han og fastslår, at der en anden rutine i hverdagen og en anden tone end den, der var gængs i lejren. Og det skal man lade blive dernede! – Tankevækkende er det også, at man skal vænne sig til at komme tilbage i sin egen seng, og at der ligger en ved siden af, siger Henrik Madsen afslutningsvis.

Infrastruktur og egensikkerhed En af de ting, man som udsendt skal være forberedt på, er den ikke eksisterende infrastruktur, siger Henrik Madsen, idet han samtidig bemærker, at der er skrald over det hele, og at det dårlige vejnet påvirker transportmulighederne. Af henBroen i Mitrovica, der adskiller den kosovoserbiske og kosovoalbanske side.

SSR: både i Nordjylland og udenlands Nutidens hjemmeværn kan både kæmpe og slukke ildebrande, men ved SSR er fokus 100% på de militære færdigheder. Færdigheder, der kan bruges og bliver brugt! Af Nikolaj Grøn SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni har på bare to år haft næsten 30 udsendelser i forbindelse med forsvarets internationale operationer i Irak og Afghanistan. Og her har der været brug for de militære færdigheder personellet har fået i enheden, ikke mindst i forbindelse med personbeskyttelsesopgaven i Irak. ”Personel fra SSR var i stand til, med forholdsvis kort varsel, at generere et stort bidrag til opstilling af PT-Basra hold 6 og 8. Personellets generelt gode udgangspunkt og indstilling var den direkte årsag hertil” udtaler Jægerkorpsets kursusleder.

Det høje faglige niveau i SSR har vist sig at være berettiget konstaterer chefen for SSR, kaptajn Morten Rask, men succesen har sin pris: ”SSR har konstant haft frivilligt personel udsendt de sidste to år. Det slider på personellet og begrænser de hænder som er til rådighed herhjemme. Tjenesten i udlandet er frivillig, og tjenesten hjemme i Danmark er da også lige så vigtig en del af enhedens arbejde.” Hjemme støtter SSR forsvaret og politiet på øvelser og kurser indenfor enhedens kompetenceområder: patruljetjeneste, skydning, sanitetstjeneste og rekognoscering. Alene i 2007 støt-

tede SSR forsvaret og politiet med over 15.000 mandtimer, udover der mange udsendelser. Nyt optagelsesforløb i 2008 SSR har travlt, og derfor er der behov for flere frivillige soldater, der vil prøve kræfter med de store udfordringer i enheden og i udlandet. Vejen ind i SSR går via et krævende optagelsesforløb – et forløb, der nu ændres efter 20 år. Tidligere var

optagelsesforløbet fordelt over mere end et halvt år og der var ingen patruljeuddannelse inden et ni dage langt optagelseskurs. Til sammen gjorde det at størstedelen af ansøgerne faldt fra undervejs: i 2007 var der 50 ansøgere og kun én gennemførte optagelseskurset tilfredsstillende. ”Aspiranterne anno 2008 kommer med andre forudsætninger end for bare 5 år

Hvad er SSR? SSR – Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni hed tidligere Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando, og skulle løse rekognosceringsopgaver for hæren på dansk jord. SSR er militært set fortsat hjemmeværnets eneste patruljekompagni - og kan uset indsætte små særlige rekognosceringspatruljer i et operationsområde for at observere i længere tid og kan melde over meget store afstande via særligt signaludstyr. SSR er opstillet af hjemmeværnet og er i dag til rådighed for samtlige forsvarets operative kommandoer (hæren, søværnet og flyvevåbnet) samt Totalforsvarsregionerne og det øvrige totalforsvar, herunder politiet. SSR er en landsdækkende national enhed, og frivillige fra hele landet kan søge optagelse i SSR.

Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan ullan eu faci blam dipit veleniam, corper sequisl iril ex ea feum.

SSR | særlig støtte og rekognosceringskompagni

Hvordan kommer jeg ind i SSR? Alle frivillige i hjemmeværnet kan søge om at komme på det krævende optagelseskursus til SSR. Kursusforløbet fokuserer på skarpe militære færdigheder og omfatter bl.a. undervisning indenfor skydning, orientering med kort og kompas, feltkundskab og patruljetjeneste. • Fortest: enten 15-17 AUG 08 eller 29-31 AUG 08 • Patrulje Uddannelse modul 1: 18-21 SEP 08 • Patrulje Uddannelse modul 2: 03-05 OKT 08 • Patrulje Uddannelse modul 3: 23-26 OKT 08 • Patrujeuge/optagelseskursus: 16-23 APR 08 Ansøgningsfrist til SSR-Optagelseskursus 2008-2 er 01 JUL 2008. Kontakt SSR på ssr@hjv.dk eller telefon 70 22 65 04. Læse mere på www.hjv.dk/ssr og tilmeld dig et informationsmøde.

siden” fortæller kaptajn Morten Rask - ”Derfor har vi tilpasset vores optagelsesforløb for 2008, så ansøgeren uddannes i patruljetjeneste over tre weekender inden en afsluttende syvdages optagelsesuge. Det hele koncentreres indenfor mindre end fire måneder.”

Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan ullan eu faci blam dipit veleniam, corper sequisl iril ex ea feum.

”Der er ikke tale om en lempelse af kravene, men vi bruger flere ressourcer på at ruste ansøgerne til at gennemføre optagelsesugen. Omverdens krav til vores soldater er ikke blevet mindre, så vi kan ikke tillade os at slække på kvaliteten, hvis vi fortsat vil være en troværdig samarbejdspartner.” Udrustningen følger med Under uddannelsesforløbet støder aspiranterne også på nye udrustningsgenstande og våben, der ellers tidligere var forbeholdt SSR-soldaterne: pistol, kampvest og professionel rygsæk. Udrustning er standard i patruljerne og på internationale operationer, så det er også med til at forberede aspiranten på den videre tjeneste. SSR i Nordjylland Aalborg er centrum for SSR i Nordjylland og tjenesten er tilrettelagt således at der både kan trænes lokalt og deltages i øvelser i hele landet. ”Vi træner hver onsdag på Hvorup Kaserne. Det er gode forhold med nem adgang til øvelsesterræn og skydebaner. Vi bruger også onsdagene til at forberede nye aspiranter på optagelseskurset.” siger Leif, der er delingsfører for SSR i Nordjylland, og fortsætter: ”De større ugeøvelser så som for eksempel søværnets øvelse DANEX kræver at vi bruger weekender på at forberede indsættelsen. Kampsvømmerne skal træne de pro-

SSR | særlig støtte og rekognosceringskompagni

Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan ullan eu faci blam dipit veleniam, corper sequisl iril ex ea feum.

cedurer som de har lært på kampsvømmerkursus ved Frømandskorpset, og patruljens arbejdsgange bliver repeteret en ekstra gang.”

Øvelser og uddannelser vil ofte foregå et andet sted i Danmark sammen med de andre soldater fra SSR, så der er lagt tid ind i planen til transport. ”Selvom den sidste øvelse DANEX involverede indsættelse af vores patruljer på Læsø og helikopterne til tider arbejdede fra Nordjylland, sejlede det britiske landgangsfartøj HMS ALBION fra Holmen, og så stillede SSR selvfølgelig samlet dér til udskibningen.” siger delingsfører Leif – og netop øvelse DANEX har en særlig betydning for SSR. ”Søværnets Taktiske Stab (STS) anvender SSR som deres rekognosceringsenhed når de vil sikre sig at der ikke er overraskelser i form at fjendtlige enheder, hvis de skal operere ud for en fremmed kyst. Det er godt at opleve at vi fast bliver anvendt af en operativ kommando på en stor øvelse, til det vi er trænet til: rekognoscering.”

DANEX: Til lands, til vands og i luften Øvelse gør mester og søværnets store multinationale maritime øvelse DANEX er en tilbagevendende lejlighed for SSR til at træne rekognoscering under krævende taktiske forhold. I år blev SSR indsat af søværnet med stab og patruljer fra et britisk støtteskib. Patruljerne blev indsat som kampsvømmere og med helikoptere for siden at indhente informationer til Søværnets Taktiske Stab om hvad der foregik på landjorden. ”SSR patruljer fungerer under øvelsen som ”Special Forces”, og det er de trænet og uddannet til. De erstattede rent faktisk Frømandskorpset, der har travlt med andre opgaver. Det er alle tiders øvelse for SSR set med uddannelsesøjne,” sagde hjemmeværnets chef, generalmajor Jan S. Norgaard i forbindelse med sit besøg hos SSR på det britiske flådefartøj. Med de kompetencer SSR er i besiddelse af, er det hjemmeværnschefens klare vurdering, at kompagniet har en lovende fremtid foran sig.

Informationsmøder om SSR AALBORG: ONSDAG 02 APRIL 2008, kl. 1930 Hvorup Kaserne, Nørresundby

FREDERIKSHAVN: TORSDAG 03 APRIL 2008, kl. 1930 Flådestation Frederikshavn

ÅRHUS: MANDAG 14 APRIL 2008, kl. 1930 Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, Brabrand

Se detaljer på www.hjv.dk/ssr og tilmeld dig nyhedsbrev og informationsmøder.

www.hjv.dk www.hjv.dk

Udbyg dine kompetencer i foråret 2008

Udbyg dine kompetencer i foråret 2008 med et spændende udvalg af kurser og efteruddannelser.

r 4 side sesnnel

Uddalender ka g nu! ld Tilme

Kære hjemmeværnssoldat Vi håber, at denne uddannelsesfolder giver dig overblik over forårets kursusaktiviteter, så du sammen med din familie og dit kompagni kan planlægge, hvilke kurser du vil deltage i. Hvis du tilhører den aktive styrke, skal du have mindst 24 timers funktions-relateret tjeneste om året. Det kan du bl.a. opnå gennem et eller flere af denne folders uddannelsestilbud. Hører du til reserven, men ønsker at komme tilbage til aktiv tjeneste, kan et eller flere af kurserne være et rigtig godt udgangspunkt. Hvis du er blevet optaget i hjemmeværnet i 2005, 2006 eller i år, skal du gennemføre den lovpligtige uddannelse. Den er delt op i grundmodul (indtil sidste år kaldet modul 1), modul 2 og modul 3.

Hvis du er optaget i hjemmeværnet før år 2005, har du allerede gennemført din grunduddannelse, og du skal derfor gennemføre overgangsuddannelsen, der består af følgende kurser: brandbekæmpelse, redningstjeneste, miljøuddannelse, almindelig hjælp til polititet samt tre timers uddannelse ved Politiets Efterretningstjeneste. På næste side kan du læse mere om, hvordan du tilmelder dig, så det er bare med at komme i gang. God fornøjelse!

Hvordan gør du? Læs denne vejledning inden du tilmelder dig og kommer videre. Velkommen til efterårets aktivitetsprogram. Først i dette tillæg er der en lille omtale af de forskellige uddannelser. Du finder også en kalender, hvor du kan se nøjagtigt, hvornår og hvor de forskellige uddannelser foregår. Hver uddannelse har sit eget eventnummer yderst til højre i skemaet. Det skal du huske at oplyse, når du tilmelder dig. Du kan tilmelde dig på flere måder Du kan udfylde og indsende kuponen på sidste side. Portoen er betalt.

Tilmelding kan også ske via internettet på adressen www.hjv.dk. For at kunne tilmelde dig skal du have oprettet en profil. Der er en vejledning i oprettelse af profil på hjemmesiden (se under login i højre kolonne). Stien er efter login: Hele Danmark – Værnsgrene - Hærhjemmeværnet – Totalforsvarsregion Nordjylland – For medlemmer – Aktiviteter. Uanset hvordan du tilmelder dig, skal du huske at oplyse dit medarbejdernummer eller cpr.nr. samt navn, eventnummer og kursusnavn. Du vil ca. 14 dage før kursusstart modtage en indkaldelse med de nærmere oplysninger om din deltagelse. God fornøjelse med aktiviteterne.

Du kan ringe til Totalforsvarsregion Nordjylland mandag–fredag 8.00-15.30 på 98 19 72 33 eller 98 19 72 38. Du kan også tilmelde dig pr. e-mail til adressen tfrn@hjv.dk.

Lovpligtig uddannelse: Grundmodul, Modul 1 og Modul 2 Som medlem af hjemmeværnet får du en helt unik uddannelse, som kun hjemmeværnet kan give dig. Det er den lovpligtige uddannelse. Deltagere: Alle der er blevet medlemmer efter 1. januar 2005. Uddannelsen er opdelt i tre moduler. Grundmodul (tidligere kaldet modul 1) Her lærer du at betjene dit gevær, og du får en grundlæggende uddannelse i førstehjælp og almen brandbekæmpelse. Kompetencer som er rigtig gode at have, hvis ulykken skulle være ude – også når du ikke er i hjemmeværnsuniform. Derudover kan du tilegne dig viden og færdigheder vedrørende beskyttelse overfor CBRN (kemiske, biologiske, radioaktive og A-våben) udføre vagttjeneste samt lære, hvordan du optræder korrekt i hjemmeværnsuniform.

På den resterende lovpligtige uddannelse tilegner du dig viden og færdigheder, der sætter dig i stand til at hjælpe Danmarks Totalforsvar. Det betyder, at du vil få yderligere uddannelse i at bruge dit gevær samt prøve bevogtning af samfundsvigtige installationer i fredstid. Alt sammen under kyndig vejledning af kompetente undervisere fra politi, beredskab og hjemmeværn. Uddannelsen er opdelt i to moduler, der kan tages i den rækkefølge, du selv ønsker. Modul 1 (tidligere kaldet modul 3) Uddannelsen indeholder redningstjeneste, miljøuddannelse, almindelig hjælp til Politiet og signaltjeneste. Varighed: Uddannelserne gennemføres som uge- eller weekendmodul.

Uddannelsen giver dig adgang til at deltage på den resterende lovpligtige uddannelse.

Modul 2 Uddannelsen indeholder kort fortalt skydning, småstyrkers kamp, bevogtning i fredstid og kortlære.

Varighed: En uge (ca. 100 timer).

Uddannelsesomtale Uddannelsesomtale

Almindelig hjælp til Politiet

Brandbekæmpelse

Hjemmeværnet har fået flere opgaver at varetage i det Danske Totalforsvar. Dette betyder større krav til uddannelsen for at kunne støtte politiet under eftersøgninger, afspærringer m.v. Almindelig hjælp til politiet giver deltageren en unik mulighed for at få en højst relevant uddannelse af professionelle politifolk og indeholder både teoretisk og praktisk gennemgang, af de metoder der er nødvendige for at kunne hjælpe til, når det virkelig gælder.

Du vil få brand og bål til den store guldmedalje, når du deltager på brandbekæmpelsesuddannelsen. Du får viden du også vil kunne bruge udenfor hjemmeværnet hvis det skulle ”brænde på”, og lære hvordan du kan begrænse/bekæmpe brand og yde førstehjælp til tilskadekomne – alt sammen gode evner at have, hvis uheldet skulle være ude.

Varighed: En dag.

Deltagere: Alle medlemmer, som ikke har gennemgået Overgangsuddannelse.

Deltagere: A lle medlemmer, som ikke har gennemgået Overgangsuddannelse eller Lovpligtig Uddannelse Modul 1. Modulet er en del af både Overgangsuddannelsen og den Lovpligtige Uddannelse Modul 1.

Politifunktionskursus 1 For at blive en del af et politikompagni er det nødvendigt med en teoretisk og praktisk viden om, hvordan politiet arbejder. På politifunktionskursus vil du få en enestående mulighed for – sammen med professionelle politifolk – at dygtiggøre dig, så du kan hjælpe politiet i forbindelse med eftersøgninger, afsøgninger, større arrangementer, ulykker og katastrofer. Du vil naturligvis få en både teoretisk og praktisk gennemgang af politiets arbejde, herunder retsprincipper og færdselslære – og meget andet. Varighed: To weekender. Deltagere: Personer som skal være i et politikompagni. Adgangskrav: Gennemført Grunduddannelse før 1. januar 2005 eller hele den Lovpligtige Uddannelse (modul 1-3) incl. Kontroløvelsen.

Overgangsuddannelse Overgangsuddannelsen giver de medlemmer der er grunduddannet før 1. januar 2005 – samt dem der har været værnepligtige før 2005 – muligheden for at kunne yde den støtte som samfundet har brug for i dagens Danmark. Uddannelsen giver dig mulighed for at opnå kompetencer, som du også kan bruge civilt – herunder brandbekæmpelse, redningstjeneste og miljøuddannelse. Derudover giver den også den nødvendige uddannelse i almindelig hjælp til politiet samt en opmærksomhedsuddannelse. De enkelte uddannelser er nærmere beskrevet efterfølgende. Modulerne kan tages enkeltvis i vilkårlig rækkefølge. Deltagere: Alle som har gennemført grunduddannelse eller værnepligt før 01 JAN 2005.

Miljøuddannelse Uddannelsen giver dig et helt unikt kendskab til samfundets miljøberedskab. Du får under kursus oparbejdet praktiske færdigheder, som sætter dig i stand til aktivt at hjælpe ved uheld med olie og kemikalier – samt mindske skadernes omfang på samfundet. Du får brug for din allerede tilegnede førstehjælpsuddannelse og lærer, hvordan personer, materiel og mindre køretøjer renses, hvis de har været udsat for en forurening. Modulet er en del af både Overgangsuddannelsen og den Lovpligtige Uddannelse Modul 1. Varighed: En weekend. Deltagere: Alle medlemmer, som ikke har gennemgået Overgangs uddannelse eller Lovpligtig Uddannelse Modul 1.

Varighed: En weekend.

Redningstjeneste Redningstjeneste er en af de nye uddannelser, som du også vil kunne bruge udenfor hjemmeværnet, hvis der skulle blive behov for dette. Du vil lære at sikre bygninger mod sammenstyrtning og diger mod gennembrud samt, hvordan du kan frigøre fastklemte og indespærrede personer. Dertil kommer elementær førstehjælp m.m. Varighed: En weekend. Deltagere: Alle som ikke har gennemgået Overgangsuddannelse eller Lovpligtig Uddannelse Modul 1. Modulet er en del af både Overgangsuddannelsen og den Lovpligtige Uddannelse Modul 1.

Opmærksomhedsuddannelse (Politiets Efterretningstjeneste)

I forbindelse med de nye opgaver hjemmeværnet har fået tildelt, er en af opgaverne at gøre landet mere robust mod terror og mindre attraktivt som terror-mål. Derfor har opmærksomhedsuddannelsen – som gennemføres i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) – udarbejdet denne uddannelse, som baseres på de aktuelle vurderinger af trusselsniveauet i Danmark. Uddannelsen er derfor højaktuel og øger din viden om terrorisme, skærper opmærksomheden om afvigelser fra normalbilledet og giver viden om meldeprocedurer. Formålet med uddannelsen er, at du bliver i stand til at underrette politiet om indikationer på forestående hændelser og andre aktiviteter, der kan være terrorrelaterede således, at disse indikationer indgår i tjenestens bestræbelser på at modvirke terrorhændelser og truslen herom. Uddannelsen indeholder: Orientering om PET, terrorisme, terrortrusselsniveau, opmærksomhedspunkter, meldeprocedurer. Uddannelsen er en del af den lovpligtige uddannelse og overgangsuddannelsen. Varighed: En aften (ca. 3 timer). Deltagere: Alle.

Hundeførerfunktionskursus Dig og din hund vil få nye spændende udfordringer på dette kursus, hvor I bl.a. vil lære skoledressur, rondering, søg m.m. Noget af kurset vil, som en ekstra udfordring foregå i ruinbyen i Tinglev, hvor der bl.a. vil blive trænet eftersøgning af personer og genstande i bygninger. Varighed: En weekend. Deltagere: Nye hundeførere samt uddannede hundeførere der ønsker vedligeholdelsesuddannelse.

www.hjv.dk

APRIL 08

Uddannelse

Start

MAJ 08

Sted

T.F.

Event nr.

POFUNK, almindelig hjælp til politiet, del 2

04. kl. 19.00

06 kl. 15.00

Aalborg Kaserner

29.02.08

MAR-5

LMG, første samlede funktionsudd. og funktionsudd.

04. kl. 19.00

06. kl. 15.00

HHDVEN

19.03.08

APR-2

Signaltjeneste 1

04. kl. 19.00

06. kl. 15.00

Aalborg Kaserner

19.03.08

APR-3

Brandmodul, lovpligtig uddannelse

11. kl. 19.00

13. kl. 16.00

Thisted

26.03.08

APR-4

Hundefører-funktion, efteruddannelse 2/2

11. kl. 19.00

13. kl. 15.00

Tranum

29.02.08

MAR-4

POFUNK, særlig hjælp til politiet

25. kl. 19.00

27. kl. 15.00

Skive

11.04.08

APR-6

Panserværnsvåben, første samlede funktionsudd.

26. kl. 08.00

27. kl. 16.00

HHDHIT

12.04.08

APR-7

Brandmodul, lovpligtig uddannelse

26. kl. 08.00

27. kl. 16.00

Rørdal

12.04.08

APR-8

Start

Slut

Uddannelse

Sted

T.F.

Event nr.

Hundeførerkonkurrence

01. kl. ??.??

01. kl. ??

Tranum

MAJ-1

Miljømodul

16. kl. ??

18. kl. ??

Thisted

MAJ-2

POFUNK, almindelig hjælp til politiet 1/2

16. kl. ??

18. kl. ??

Søgaard

MAJ-3

Kontroløvelse, lovpligtig uddannelse

23. kl. ??

25. kl. ??

Søgaard/Tinglev

MAJ-4

Opmærksomhedsuddannelse vedrørende terror

28. kl. ??

Aalborg Kaserner

MAJ-5

30/5 kl. ??

1/6 kl. ??

Aalborg Kaserner

MAJ-6

Start

Slut

POFUNK, almindelig hjælp til politiet 2/2

Uddannelse

JUNI 08

Slut

Sted

T.F.

Event nr.

Hundefører-funktion, vedl.

13. kl. ??.??

15. kl. ??

Tinglev/Søgaard

JUN-1

Sygehjælperkursus

22. kl. ??

5/7 kl. ??

SOSU-Center

JUN-2

Grundmodul, lovpligtig uddannelse

20. kl. ??

29. kl. ??

Aalborg Kaserner

JUN-3

Resterende lovpligtig uddannelse, modul 1

29. kl. ??

5/7 kl. ??

Aalborg Kaserner

JUN-4

Bemærk! Ingen aktiviteter i juli måned.

Tilmelding

Eventnummer Eventnummer Eventnummer

Jeg tilmelder mig hermed til følgende uddannelser:

Eventnummer Eventnummer Eventnummer

Navn Adresse Postnr.

Tlf.

Mobiltlf. Email

MA-nr.

eller CPR-nr. (de sidste fire er ikke påkrævet)

AKIF | aalborg kasserners idrætsforening

Regionens idrætsforening har mange gode tilbud til dig? Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan ullan eu faci blam dipit veleniam, corper

Det er nu tolv måneders siden, at Hærens Logistikskole Idrætsforening (HLSI), Trænregimentets Idrætsforening (TRRI), Lokalforsvarsregion Nord og Midtjyllands Idrætsforening (LFRNI) blev sammenlagt til Aalborg Kaserner’s Idrætsforening (AKIF). Indtil nu har bestyrelsen arbejdet på at få tingene til at virke, og vi har nok måttet konstatere at ting tager tid! Den af de tre foreninger, som havde mest glæde af sammenlægningen, var vores lille forening. Vi var den yngste forening og havde det laveste antal medlemmer. Derudover havde vi heller ikke så mange tilbud til vore medlemmer, så der var ingen tvivl fra vor side om, at vi kunne ved sammenlægning tilbyde vore medlemmer meget mere. Hen over sommeren 2007 har vi deltaget i Nijmegen march og Nordjylland Rundt på cykel, hvor vi var så ubeskedende, at tage de fineste pladser både for individuelle samt for hold. Som noget nyt har der været tre hold med i Northern Team Challenge 2007.

Det sociale sammenhold er en del af sporten, og derfor havde mange af vores medlemmer valgt at deltage i familieturen til Fårup Sommerland. Dykning, faldskærmsudspring og kajak Som noget nyt kan AKIF tilbyde Dykkerkursus OPEN WATER DIVER (PADI) med teoriundervisning, bassintræning og så til sidst træning i åbent vand. Som afslutning på kursus modtager deltagerne en licens, som giver ret til at dykke over hele verden. På grund af manglende tider i Aalborgs svømmehaller, har kurset været henlagt til Frederikshavn Svømmehal. Her svømmer en del af vore medlemmer, takket være en samarbejdsaftale med HHD Vendsyssel. Dette sker med for øje, at vi også i hjemmeværnet skal dyrke mere motion! Til personer, der vil springe i faldskærm, tilbyder vi i samarbejde med Dansk Faldskærms Union (DFU) et kursus. Denne uddannelse kan også bruges civilt.

AKIF fortsætter i samarbejde med Søværnets Idrætsforening i Frederikshavn (SIF) med havkajak undervisning. Her er alle velkomne om tirsdagen fra kl. 16.00 i klubhuset på Flådestation Frederikshavn. Den store interesse for denne ”nye” aktivitet har fået bestyrelsen til at arbejde med anskaffelse af vores egne kajakker. Dette sker muligvis i samarbejde med De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI). Vores næste store mål vil være, at vi som frivillige kan komme til at repræsentere Danmark på Landsholdet, da dette ikke på nuværende tidspunkt er muligt, og at vi kan få lov til at få trukket vores kontingent til DMI over lønsystemet (for modtagere af rådighedsvederlag). For de fast ansatte ingen ændring. Var det noget for dig? Som den eneste repræsentant fra hjemmeværnet i bestyrelsen, vil jeg gerne opfordre til, at flere fra hjemmeværnet melder sig ind og derved får glæde af de mange gode tilbud, som AKIF kan byde på. Vi arbejder på at få mere information ud til samtlige hjemmeværnssoldater i TFRN. Nu gælder det bare om at komme i gang - du vil ikke fortryde det! Du kan finde yderligere information på TFRN www.forsvarnord.dk, på distriktssiderne under ”Distriktets tilbud”, på www.akif eller direkte til Bent Johs. Nielsen, sekretær for AKIF, på tlf. 9843 4157 / 2032 4157.

Hjemmeværnsmusikken fra Saltum i Vendsyssel til Albertville i Frankrig

i forbindelse med HJVD Hillerød musikkorps 40 års jubilæum, som han kalder ”40 år er mange dage”. Han fortæller bl.a.: På et hjemmeværnsmøde i Jylland overværede jeg en forespørgsel fra en deltager, —»om ikke det var muligt at skabe bedre forhold for hjemmeværnsmusikken«, og »hjemmeværnets chef oberst Johnstad”s svar var: »Hvis I tror, at I kan blæse fjenden ud af landet, så tror I fejl«. Da latter kaskaden havde lagt sig, stod forespørgeren stadig op og sagde: »Hr. General, hvis vi nu kan blæse folk ind i hjemmeværnet …?« Ny latter, som førte til et smil, et skuldertræk og et venligt svar. Altså: Hjemmeværnsmusikken var fra begyndelsen uønsket, den måtte selv placere sig i hjemmeværnsfamilien. Citat slut.

Af KN Per R. Nielsen, KC for MUHVK Hjørring Som så meget andet i Danmark i almindelighed og hjemmeværnet i særdeleshed, sker den stærke og folkelige udvikling fra bunden. Man lader sig ikke sådan pådutte forkromede løsninger fra de øverste magthaveres side. Ikke sådan at medlemmerne er hverken særlig venstreorienterede elle det modsatte, men en god sund naturlig skepsis har altid været kendetegnende fra medlemmernes side.

Når talen falder på hjemmeværnsmusikken gælder dette helt sikkert også, jeg tror ikke et eneste musikkorps er startet fordi hjemmeværnsledelsen har ønsket det, men fordi folk ude i landet har startet initiativet hvorefter hjemmeværnet har accepteret og anerkendt initiativet. Det allerførste orkester vi havde i hjemmeværnet flyttede simpelthen over i hjemmeværnet som en del af Livjægerkompagniet der var opstået ud af borgervæbningen i København. De konkurrerer dog med orkesteret i Nordsjælland om at være Hjemmeværnets første orkester. En af pionererne indenfor musikudvalgets virke, var dets første sekretær Klaus Mølholm. Han har i 1989 skrevet en bog

Hjemmeværnets musik- og tambourkorps, Vendsyssel blev startet den 1. juni 1950 af daværende kompagnichef K. G. Wanting, Nr. Saltum. Som baggrund for oprettelsen fortæller Wanting til avisen i forbindelse med hjemmeværnets 10 år jubilæum i 1959, at der var en lokal spillemand i området som havde adskillige elever, hvoraf flere var fra Saltum. På et vist tidspunkt fandt disse elever sammen og begyndte at underholde. Herfra opstod ideen med at få dem i hjemmeværnet, så de kunne underholde i kompagniet ved forskellige lejligheder. Det var starten, der var – efter de gamle optegnelser – 14 mand. I løbet af 50erne kom der flere orkestre til og det blev besluttet fra centralt hold at nedsætte et musikudvalg, hvilket skete den 26. oktober 1956. Det bestod af meget kompetente herrer, nemlig kapelmester Eifred Eckart-Hansen, pastor Poul Riis (kendt fra FDF kredse), som sekretær havde udvalget Klavs Mølholm. Udvalget var meget sejlivet og sad sad faktisk med samme sammensætning i 26 år. Efter de første orkesterprøver var gennemført, var det et meget blandet resultat der kunne indføres i årsrapporterne. Samme år indførtes også de første hjemmeværnsbestemmelser for musikkorpsene, de holdt nu ikke i mange år, for allerede i 1960 kom der et nyt sæt. Bestemmelserne er dog senere blevet ændret flere gange senest i 2006.

I 1962 overgik vores musikkorps fra Saltum kompagniet til Stabskompagniet i Sæby, hvilket dog viste sig at være en meget dårlig idé. Ikke fordi stabskompagniet var et dårligt sted at være hjemmeværner, men simpelthen fordi afstanden fra almindelig hjemmeværnstjeneste til at være hjemmeværnsmusikere var alt for stor. Under daværende distriktsleder E. B. Lauritsens vejledning og støtte blev der oprettet et selvstændigt kompagni. Vi kom under egen ledelse med befalingsmænd (og senere også kvinder) fra egne rækker. Denne selvstændighed sammen med de dengang nye bestemmelser for musikken gjorde, at vi nu kunne hverve de folk der kunne og ville spille. Hjemmeværnet havde nemlig, i perioden fra starten og frem til begyndelsen af 80erne, erkendt, at man ikke både kan være en meget aktiv musiker og samtidig en aktiv soldat med opgaver i et kompagni. Så nu var man som udgangspunkt enten musikere eller hjemmeværner. Musikerne i distrikt Vendsyssel har dog enkelte gange påtaget sig opgaver af mere militær relevans, lige fra udkørsel af skarp ammunition til forplejning. Men det var før vi måtte erkende, at timeforbruget ved at være musiker i hjemmeværnet langt overgår hvad kontrakten forpligtiger til. Opgaverne er gennem årene også blevet større og flere. Da jeg kom med i 1968, var det meget sjældent vi var væk fra eget distriksområde, men siden er det gået slag i slag. Hvis jeg kort skal nævne nogle af højdepunkterne, har det været: Flere gange 17. maj på Geilo i Norge. Turné ved HV i Sverige med koncert på Kongeliga slottet i Stockholm lige før vagtskiftet. Vi marcherde ind og ud fra pladsen foran et tusindtalligt publikum. Vi blev den første danske militære enhed på Stortorvet i Gamla Staden siden Det Stockholmske blodbad. Vi har spillet til NATO øvelse i Plön (sammen med Randers), Cutty Shark i Aalborg to gange. Vi har været med til at præsentere Prins Joacim for Aalborgenserne, da han var soldat i Aalborg, og spillet ved skoleskibet Danmark for Hans kongelige Højhed Kronprinsen, og underholdt ved Nijmegen marchen i Holland. Flere gange har vi spillet til parader både i Hjørring og på Aalborg kaserner. Netop nu har vi modtaget en invitation til at deltage i en stor international militær musikfestival i Albertville i Sydfrankrig i dagene 4. til 6. juli 2008. Rent musikuddannelsesmæssigt er det de senere år lykkes os at få etableret en fast musikweekend, ofte med dirigenthjælp udefra. Der er på 6. år en sommermusikskole i Nymin-

Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan.

degab, hvor alle musikere kan tilmelde sig. OK, ikke alle, der er plads til ca. 90 kursister. (I hjemmeværnet er der ca. 500 musikere). Af citatet først i artiklen fremgik, at musikken selv skulle placere sig i Hjemmeværnet. Når vi ser på de korps der i dag repræsentere hjemmeværnet, må vi sige, at det er lykkedes til fulde. Ikke nok med at korpsene har fundet deres plads i hjemmeværnet, de har også fundet en plads – som hele hjemmeværnet – i Forsvaret. Hvis det gamle ord om, at musikken er den bedste ambassadør for venskab mellem folk stadig gælder, så burde både hjemmeværnet og forsvaret have mange flere af os.

Interforce – en sikkerhed Af Lisbeth Frost Jensen, informationschef

personel med en reaktionsstyrkekontrakt eller korttidskontrakt med Forsvaret.”

Interforce er et samarbejde mellem Forsvaret og en lang række virksomheder om Forsvarets brug af frivillige personel. Et af formålene er bl.a. at gøre livet lettere for de medarbejdere i erhvervslivet, som har en militær forpligtigelse, f.eks. en rådighedskontrakt eller en kontrakt om tjeneste i Den Regionale Førringsstruktur eller i hjemmeværnet.

”Denne ”jobsikring” af alle involverede kræver imidlertid et meget bedre kendskab til Interforce-arbejdet end i dag – såvel i Forsvaret som udenfor! Dette er reflekteret i to nye målsætninger for Interforce. For det første skal Interforce opnå en kendskabsgrad på 75 procent internt blandt Forsvarets militære personel og eksternt hos støttevirksomhedernes personalefolk samt hos ansatte, der har kontrakt med Forsvaret eller er frivillige i hjemmeværnet. For det andet skal antallet af støttevirksomheder med flere end 99 ansatte øges med 25 procent inden udgangen af 2010,” fortsætter Jørgen Jelstrup. Der er i dag cirka 1.750 offentlige og private virksomheder, der har underskrevet en støtteerklæring til Interforce.

Hjemmeværnets frivillige har ikke en formel sikkerhed for, at de kan vende tilbage til deres faste arbejdsplads efter en indsættelse, f.eks. ved en søredningsaktion eller en længerevarende indsættelse. Forsvarsministeriet har senest henvist hjemmeværnets frivillige til at søge jobsikkerhed for sine frivillige i Interforce-samarbejdet. Interforce-konsulent i hjemmeværnet Jørgen Jelstrup understreger Interforce-samarbejdet vigtighed: ”Ved Seest-katastrofen var der tale om en situation, der kan kræve, at frivilligt hjemmeværnspersonel har behov for at forlade jobbet for at yde en nødvendig indsats, og som gerne skulle have accept hos arbejdsgiveren for, at de fortsat har et arbejde, når indsatsen er slut. Det er derfor glædeligt, at det i Interforce formålsparagraf bliver betonet, at Interforce-arbejdet omfatter såvel personel til løsning af forsvarets internationale opgaver som i totalforsvarsregi (hjemmeværnet frivillige, Beredskabsstyrelsens frivillige, Forsvarets Totalforsvarsstyrke, inklusive den regionale føringsstruktur) og

Interforce Nordjylland blev etableret i 2001. Administrerende direktør ved Hydrema A/S Jan Werner Jensen dag er formand, og militær tovholder er oberst Christian Mollerup Schmidt. Interesserede kan læse mere på hjemmesiden http:// forsvaret.dk/InterForce/Regioner/ Nordjylland.

Konkurrence

Et godt råd

Af Lisbeth Frost Jensen, informationschef

Kaffekanderne tømmes i løbet af denne almindelige februaraften, mens mødedeltagerne udveksler synspunkter. Emnerne spænder vidt. Der tales om brilleerstatninger, mulighederne for en sikkerhedsorganisation for frivillige, pc-udstyr til underafdelingerne, uniformering og meget, meget mere. Selvom diskussionerne nogle gange sætter tingene på spidsen, er stemningen afslappet og jovial. De tre distriktsråd har forud for aftenens regionsrådsmøde behandlet mange af aftenens emner, så regions rådsmedlemmerne er klædt bedst muligt på. Nogle forslag vurderes at have interesse for hele hjemmeværnet, og hvis de er færdigbehandlet i underafdelings-, distrikts- og regionsrådene, sendes de videre til behandling i landsrådet. Rådsorganisation er bygget op således der et råd for hver myndighedsniveau. Rådenes kompetence er fastlagt i Hjemmeværnsbestemmelse 200-010, hvori der står, at rådene er rådgivende vedrørende hjemmeværnets udvikling og overordnede planlægning. Medlemmerne vælges af de frivillige blandt de frivillige for to år af gangen på alle niveauer. I dette demokratiske forum er der altså alle muligheder for alle for at påvirke debatten i hjemmeværnet. Selvom der er sket ændringer i sammensætningen siden opstarten i 1993, er der ikke ændret på formålet med rådsorganisationen. Her har frivillige medlemmer af hjemmeværnet et talerør, der kan behandle emner, der ikke nødvendigvis kan løftes ad kommandovejen. Jo mere energi der lægges i rådsarbejdet i underafdelinger, distrikter og regioner, jo bedre er kvaliteten af landsrådets rådgivning af ledelsen. Det handler altså om at vælge de repræsentanter, der har føling med hjemmeværnet, og som ikke er bange for at stå frem med deres meninger. ”Nej, helt ærligt,” griner Ejner Libach. ”Jeg var helt alene om at forsvare det synspunkt sidste gang, vi diskuterede emnet i landsrådet,” fortsætter han, da hans kolleger vil sende et forslag om afmærkning af hundeførere videre. Den gemytlige stemning fortsætter. Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan ullan eu faci blam dipit veleniam, corper sequisl iril ex ea feum. Nim quametue core tionsectet ullutat. Cum dolutem ver ing etue tatumsandre.

Guided historisk rundrejse Efter mange år som rejseleder i Frankrig tilbyder LT Henrik Madsen fra STHJVK TFRN en utrolig spændende tur til Bruxelles med Waterloo, slagmarkerne i Nordfrankrig med den gamle danske by Rouen, invasionskysten, Paris samt området omkring Verdun med meget mere. Det vil blive en tur, hvor der fokuseres på de militærhistoriske begivenheder og udvikling fra Napoleon frem til vore dage krydret med naturoplevelser og meget hygge. Der vil i næste nummer af NORDSTJERNEN komme et udførligt program med alle relevante oplysninger. Turen planlægges til uge 39/40 (26/9-5/10 2008). Eventuelle spørgsmål er velkomne på 246598@hjv.dk.

Indhold og gruppesammehold Ved HHD Aalborgs kompagniseminar var Peter Rudbeck, tidligere træner for bl.a. AAB, hyret til at udøse af sin store erfaring omkring coaching og teambuilding. Med andre ord: personelpleje på såvel individ- som gruppeniveau. Af: Annie Nørby Peter Rudbeck er ansat i DBU som træneruddannelseskonsulent for fodboldtrænere på øverste ni-veau i Danmark. Trænerne tages med på studieophold i udlandet, for at de her kan få ny viden og inspiration til deres trænervirke. På et af disse studieophold fremhævede nogle af deltagerne spon-tant det gode ved en efterevaluering: at blive bevidst om, hvad man er god til, og hvad man ikke er god til. Umiddelbart efter en kort introduktion af sig selv, spørger Rudbeck bredt ud i forsamlingen, hvilke forventninger, der er til indholdet af dette foredrag. Og hvorfor så det? Han forklarer, at han har gjort det til en vane altid at spørge, hvad modparten forventer eller, hvad modparten tror, at der skal ske, for på den måde at danne sig en idé om forventningerne.

Gør som aftalt! Med reference til fodboldspillet, gør han det klart, at det er vigtigt, at gøre det som man har aftalt - at gøre det som man har lært under træning. Som hjemmeværnssoldat skal man således selv drage egne paralleller til hans erfaringer med coaching af individer og grupper. Med henvisning til at gøre det aftalte og det indøvede fremsætter Rudbeck følgende statement: ”Den, der forestiller sig fremti-den, ejer den”. Det indebærer flere ting, herunder at det er vigtigt at tage ansvar, og at man skal væ-re bevidst om, at nogle er gode til systemer, og andre er gode til det følelsesmæssige. Underforstået at ingen er gode til det hele, og at der derfor er rollefordeling og tilsvarende forskellige opgavetyper og løsningsmodeller internt på et hold. Kobl fra! - Forandringer sker meget hurtigt i samfundet, og det påvirker de forskellige generationers måde at betragte verden på. Det

Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan ullan eu faci blam dipit veleniam, corper sequisl iril ex ea feum.

Med reference til fodboldspillet, gør han det klart, at det er vigtigt, at gøre det som man har aftalt - at gøre det som man har lært under træning.

har også indflydelse på generationernes måde at samarbejde/samvirke på, forklarer Peter Rudbeck, og derfor kan opgaveløsning være en udfordring, når tilgangsvinklen og tankegangen er forskellig. Men farten i samfundet og dagligdagen påvirker den enkelte. For det moderne menneske er det vigtigt med pauser i hverdagen, da man ellers brænder ud. Mange føler sig stresset dels over ting på arbejde og dels over ting i privatlivet. Det skyldes ifølge Peter Rudbeck, at nutidens mennesker er zappere – både jobmæssigt og livsstilsmæssigt – og han gav sit bud på, hvordan man undgår at blive stresset. Det indebærer tre vigtige ting: • at kunne sige ”nej”, når du bliver pålagt yderligere opgaver • at kunne sige ”pyt”, når der alligevel ikke kan ændres på det, der er sket – ”sket er sket” • at kunne bede om hjælp ved kollegaer, venner og familie Engagement og forpligtelse Holdningen er ”mig først” i dagens Danmark, og det er en faktor, som skinner igennem i forenings-livet, hvor zapperkulturen betyder, at der er mindre kendskab til ”historien” bag foreningen. Gennemstrømningen af f.eks. fodboldspillere i de store klubber er for Rudbeck et typisk eksempel på dette. Han nævner i den sammenhæng ”historien”. Hvad er historien for en klub? Hvorfor skal man sætte sig ind i historien/værdierne, hvis man forventer, at opholdet i klubben kun er af begrænset varighed? Kendskab til og indsigt i historien forpligter, og giver engagement og loyalitet fra med-lemmets side, lyder budskabet fra Peter Rudbeck. Individets vision er af stor betydning i den sammenhæng, for ved at forestil-

le sig visionen/målet, er det muligt at få modet/engagementet igen. Rudbeck angiver dette som det essentielle i teambuilding, nemlig at de enkelte spillere på et hold har samme vision, mål og værdier. Fælles forståelsessprog På holdet er rollerne veldefinerede og aftalte. Der tales således om rolleadfærd, rolleaccept og rolle-forståelse med timeout som rammen for den gensidige feedback. Herigennem opnår spillerne et fælles ”forståelsessprog”, og dermed er der ingen bortforklaringsmuligheder. Alle er nemlig klar over præmisserne. Erfaringen har betydning for, hvordan man sætter sig op, hvor ”afslappet”/”spændt” man er op til kamp, samt hvordan man tackler det, når man er på. Glæden er af vital betydning i denne sammenhæng. Inden for fodbold taler man eksempelvis om spilleglæde. Bevidsthed og ansvarlighed Teambuilding og coaching handler om to ting: bevidsthed og ansvarlighed. Som eksempel nævnes, at en afgørende svaghed f.eks. er en blind, som vil være chauffør. For at eksemplificere dette over for de tilstedeværende på kompagniseminaret, blev alle bedt om at skrive de tre ting ned, som man er god til, samt tre ting, som man er OK til, men hvor der også er basis for personlig udvikling. Og så fortsatte Rudbeck foredraget, men hvad var meningen med at notere disse 3+3 personlige fær-digheder ned? Det viste sig senere, da tilhørerne blev bedt om, at sætte sig to og to sammen og spørge ind til hinandens færdigheder på en måde, så man efterfølgende ville kunne redegøre for modpartens argumentation for de nedskrevne færdigheder. Og hvilket formål tjener så det? Ifølge Rudbeck er hensigten, at den enkelte blive sat til regn-

skab, og at der kan bringes orden i kaos! Det vil sige, at den enkelte opnår selvbevidsthed og tager ansvar. Igennem samtalerne får man et upartisk kendskab til en person, og Rudbeck gør opmærksom på, at det er vigtigt at kunne tale med en upartisk person for gennem samtale at få orden i kaos. Han påpe-ger samtidigt, at det er vigtigt at gøre hinanden klart, om man kun skal lytte, eller om man også skal reagere/handle på det, der bliver sagt?! Det suveræne hold For træneren/coachen kan en tillempet 3+3 samtale tjene som et afklaringsværktøj i forhold til den enkelte spiller og hans plads på holdet. Med henblik på at opnå det bedste hold, skal træneren have besat pladserne med de bedste på hver enkelt plads. Ifølge Peter Rudbeck er det et spørgsmål om at afklare, hvad man skal kunne i funktionen, og så sætte folk til det de er gode til! Hans bud på fæl-lesnævnerne for det suveræne hold er:

1) Fælles mål = fælles ansvar 2) Heterogenitet = forskellighed gør stærk 3) Komplementaritet = gøre hinanden gode 4) Opgavekohæsion = enige om opgaven 5) Det sunde hierarki 6) Fællesskabets udvikling 7) Tænker proaktivt 8) Vælger – fravælger – prioriterer 9) Mestrer fokusering 10) Er ydmyge 11) Udviser begejstring – evner at fejre sejren 12) Har mulighed for kreativ kedsomhed

Coaching og teambuilding i hjemmeværnet Hvad kommer coaching og teambuilding os ved i hjemmeværnet, kunne man spørge sig selv. Prøv selv at overføre principperne fra foredraget til din hverdag i kompagniet, og du vil få en ”a-ha” op-levelse!

Nytårsparole for tidligere ansatte Af Bjarne Ellgaard, major Torsdag 17. januar 2008 mødte ca 30 forventningsfulde tidligere ansatte (nu pensionerede) fra distrikter, hjemmeværnsregion, lokalforsvarsregion og totalforsvarsregion ved bygning 19 på Hvorup Kaserne. Totalforsvarsregionen havde indbudt til det årlige ”pensionisttræf”. Dette er efterhånden blevet en god årlig tradition, hvor man mødes og hører chefen, oberst Bjørn Bruun, nytårsparole. Nytårsparolen var delt op i 3 dele. Første del omhandlede totalforsvarsregionens organisation og relationer til det øvrige totalforsvar. Anden del omhandlede begivenhederne i 2007. Af de helt store begivenheder blev

Af Bo Banch, major 22

især Hendes Majestæt Dronningens besøg og faneoverrækkelse 22. maj fremhævet. Endvidere blev de 4 Events i efteråret særlig omtalt. Sammenfattende beskrev obersten 2007 som et meget hektisk, men også givtigt år. Hovedtemaet havde været at få sat fokus på Hjemmeværnet i forhold til omverdenen. Tredje del af nytårsparolen omhandlede forventningerne til 2008. Her vil der blive rettet mere fokus på underafdelingernes hverdag. Ind imellem, når der var pauser, gik snak-

ken lystigt imellem deltagerne. Mange har haft en stor del af deres arbejdsliv sammen og mødes kun denne ene gang om året. Derfor er der mange minder der skal udveksles og mange historier der skal genopfriskes. Nytårsparolen sluttede af med en gang gule ærter. Da obersten tog afsked med deltagerne var det med meldingen om, at ”vi mødes på samme tid næste år”. I øvrigt var det et samlet ønske fra alle ”pensionisterne”, at de gerne ville modtage ”Nordstjernen” fremover.

Nye dækkener til alle godkendte hunde i hjemmeværnet

I efteråret 2007 blev det besluttet, at alle godkendte hunde i hjemmeværnet skulle synliggøres med et reflekterende dækken. Chefen for Totalforsvarsregion Nordjylland oberst Bjørn Bruun proklamerede den 29. september 2007 i forbindelse med præmieoverrækkelsen ved Danmarksmesterskaberne for hjemmeværnets hunde, at der snarest ville blive indkøbt og fordelt et sådant dækken til alle godkendte hunde. Nu er det så lige ved at være klar. Tiden siden DM er gået med at undersøge hvad andre myndigheder gør – vi skal jo ikke ligne de andre m.h.t. farvevalg m.m.– men alligevel have den samme kvalitet. Vi har spurgt både i Danmark og andre nordiske lande. Anbefalingen gik på et tysk dækken, som vist på billedet. Dækkenet er af meget kraftig kvalitet. Det er reflekterende og selvlysende i en periode efter direkte belysning, og så bærer det teksten ”Hjemmeværnets Hundetjeneste” på begge sider (billedet viser det rigtige dækken men med forkert tekst). Hverken forhandler eller producent havde det nødvendige antal dækkener på lager, men nu er de færdigproducerede, og man er i gang med at påsætte tryk. Vi påregner levering af det færdige resultat snarest, hvorefter de vil blive udleveret til brugerne sammen med regelsættet for anvendelse.

aalborg | Det historiske udvalg

Melding fra Historisk Udvalg i Aalborg Af Jens-Erik Christensen Foto: Det historiske arbejde i Aalborg har udviklet sig meget i det forløbne år. Vi har udvidet området med fire separate udstillinger, og der er lavet hjemmeside på nettet. I juni måned var udvalget på studietur til hjemmeværnets våbensamling i Grib Skov. Det var en flot og interessant udstilling. Vi blev vist rundt af Kjeld Jensen, som er daglig leder af samlingen. Der blev også fortalt en hel del om samlingen og dens tilbliven. Samtidig besøgte vi et privatejet museum i Gilleleje med en interessant samling og udstilling fra 2. Verdenskrig. Som den store overraskelse stod der en næsten ”flyvefærdig” Messerschmidt Bf 110 GA. Der var køretøjer fra tiden og en motorcykel med sidevogn, som den der blev benyttet i filmen ”Ørneborgen”. På hjemvejen slog vi et smut ind til Odense, hvor vi besøgte Fyns Militærhistorisk Museum. Det beskriver bl.a. rytteriet på Fyn, besættelsen og modstandsbevægelsen. Samlingen har en stor video og DVD samling. Og en pladesamling med militærmusik. Vi fik en meget levende og interessant rundgang gennem museet af

KN O. V. Pedersen, som har en hund, der er verdens største løgnhals (idet den siger ”vov”, uanset om man spørger den om, hvad en kat eller en ko siger). Dette museum er virkelig et besøg værd. 6. – 7. september besøgte vi Telegrafregimentets Historiske Samling på Bülows Kaserne, hvor vi blev vist rundt af Major J. L. Rochler, som har en enorm viden og en meget levende og beskrivende måde at fortælle på. Det kan varmt anbefales at besøge samlingen. Vi overnattede på Ryes Kaserne. Dagen efter kørte vi til Silkeborg Bad, hvor vi blev modtaget af den daglige leder af bunkermuseet, Peter Fanøh. Han viste rundt og fortalte om bunkerne, der blev bygget under 2. Verdenskrig, da tyskerne havde inddraget Silkeborg Bad som hovedkvarter i Danmark. Museet indeholder samlinger af uniformer, våben og effekter fra tiden. – En meget tankevækkende udstilling. Sidst i september havde vi en endags ekskursion med damer. Turen gik til Frederikshavn, hvor vi besøgte Bangsbo Museet, som bl.a. indeholder en meget interessant udstilling vedrørende Besættelsestiden af Danmark fra 1940 – 45. Det er en meget ”tæt” og mørk, men interessant udstilling, som absolut er et besøg

værd. Den er et levende billede af tiden, som vi i udvalget selv har oplevet, og står som et meget tydeligt minde for eftertiden. Efter frokost gik turen videre til de store kanonstillinger mod øst, der blev bygget under krigen som en del af Atlantvolden. Vejret var fint, og vi afsluttede turen i Sæby med buffet med alt godt fra havet. I oktober var en del af udvalget på en selvbetalt studietur til Litauen. Turen var veltilrettelagt af ICH Lisbeth Frost Jensen og journalist Knud Barfoed. Det var en historisk set meget interessant tur, hvor vi bl.a. oplevede at stå på Europas midtpunkt, hovedstaden Vilnius, Korshøjen og andre spændende steder. I alt en rigtig god oplevelse.

Ullutpatum ilisim dolesent aut la faccumsan.

har vis du h s o t k tarer Konta , kommen læg idéer gode rslag til ind på og fo sinet a g a ller im jv.dk e h @ 1 28567 0 62 18 49 2 på tlf. Magasinet for totalforsvarsregion Nordjylland

ID-nr. 42587

Næste udgave af Nordstjernen udkommer medio juni

Distribueres via: PortoService ApS Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement - ring venligst til TFRN på 98 19 72 66 eller mail til tfrn@hjv.dk