SSR: Seriøst, Spændende, Relevant (Feltpost nr. 10, 2009)

FE LTPOST Totalforsvarsregion København | Nr. 10 | 3. årgang | November 2009

Interview | Chefpolitiinspektør Per Larsen “Jeg er utrolig glad for et velfungerende hjemmeværn”

Gule sløjfer Rigtig mange danskere vælger at støtte soldaterne ved at købe gule støtte-sløjfer og sætte dem bag på bilen. Desværre har der været problemer med nogle af magnetsløjferne. I foråret modtog Familienetværket et parti sløjfer med en produktionsfejl. Der var brugt noget forkert materiale til fremstillingen af magnet-sløjferne, som derfor hurtigt bliver grimme at se på. Familienetværket har kontaktet leverandøren for at få fejlen rettet og få placeret produktansvaret. Ansvaret ligger hos leverandøren af sløjfen, som derfor tilbyder at bytte de falmede sløjfer uden beregning. Få byttet din sløjfe Har du købt en magnetsløjfe, opfordrer vi dig til at tjekke, om den er falmet, eller om den stadig ser fin ud. Er sløjfen falmet, kan du sende en mail med et billede af sløjfen til reklamation@live.dk – så sender vores leverandør en ny sløjfe til dig uden beregning. Husk at skriv navn og adresse i mailen. Det er muligt, at du bliver bedt om at returnere den gamle sløjfe, men da vil leverandøren i hvert tilfælde sende en frankeret svarkuvert til dig, således at du ikke får udgifter til porto.

Trykt med Familienetværkets tilladelse

”Vi er rigtig kede af, at der er nogle, som har haft problemer med deres sløjfer. Den gestus, folk sender ved at køre rundt med en sløjfe, betyder meget for mange soldater og pårørende. Derfor er det selvfølgelig dybt beklageligt, at alle sløjferne ikke har været af god nok kvalitet. Jeg kan kun beklage og opfordre til, at man får sin sløjfe byttet hos leverandøren. For vi håber selvfølgelig fortsat at se de mange støtte-tilkendegivelser på de danske veje”, siger Michael T. Jensen, formand i Familienetværket.

FELTPOST INDHOLD Redaktion Jeanette Serritzlev, informationschef, ansv. redaktør Rita Runager, informationsmedarbejder

Distriktrepræsentanter: James Pedersen, Nordsjælland Lasse Wagener, København City Suzanne Foverskov, Storkøbenhavn Leni Larsen, Bornholm Kontakt På telefon 33 47 94 21 eller tfrk-isek@hjv.dk. Layout Medieguruerne Forsidefoto Allan Andersen, HVK Gribskov Tryk PE Offset A/S Oplag 12.000 stk. Næste udgave Udkommer primo januar 2010. Materialedeadline er 20. december 2009. Forslag til artikler sendes til tfrk-isek@hjv.dk. Vi modtager meget gerne idéer og artikler, men garanterer ikke, at det bliver bragt, og vi forbeholder os ret til at redigere i alt indsendt materiale. Annoncer Kontakt Printguruerne på telefon 33 32 50 63 eller kontakt@printguruerne.dk. Om FELTPOST FELTPOST udgives af Totalforsvarsregion København og udkommer fire gange årligt. Magasinet sendes bl.a. til regionens hjemmeværnssoldater, personel i den regionale føringsstruktur, medlemsvirksomheder i InterForce Region Hovedstaden og Bornholm og samarbejdspartnere. Abonnementet er gratis og kan tegnes ved at sende en e-mail til tfrk-isek@hjv.dk.

Puslespillet er ved at være færdigt

Har du styr på din kniv ?

Historier fra Helmand

Målet er at skåne klima, miljø og økonomi

Hvad gør hjemmeværnet ?

Regionen Rundt

Nordsjælland : Interview med chefpolitiinspektør Per Larsen Storkøbenhavn : Traditionel mindehøjtidelighed for de faldne i Mindelunden Bornholm : MOTOV svinger med svingdøren ǀ IT-spcialist

Oberst Anders Olesen orienterer om COP15.

Gode råd.

Beretninger fra Presseofficer Jeanette Serritzlev.

SSR : Seriøs, Spændende, Relevant

Uddannelsesofficerens brevkasse

Hjemmeværnets Tambourkorps København

Ringen sluttet for Hjemmeværnets Tambourkorps København.

Historie

Historien sikret.

Kalender

Få overblik over de mange uddannelsesmuligheder i regionen.

Har du hvad der skal til for at blive optaget i SSR ?

Brug af civilt terræn i forbindelse med øvelser.

Magasinet kan også læses som e-magasin på www.feltpost.dk. Om Totalforsvarsregion København Totalforsvarsregion København dækker hærhjemmeværnet i Region Hovedstaden og har ca. 10.000 hjemmeværnsfolk og 100 ansatte. Tilmeldt Dansk Opslagskontrol.

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

Puslespillet er ved at være færdigt Tekst : Oberst Anders Olesen

Illustration : Medieguruerne

Det er med stor tilfredshed, at jeg snart kan melde, at vi er ved at være klar til COP 15. Mange måneders forberedelser skal nu snart stå sin prøve, og for mange af jer betyder det nogle lange dage væk fra familien og juleforberedelserne. Jeg er utroligt glad for alle jer, som har meldt sig under fanerne, og I får forhåbentlig en oplevelse I ikke vil være foruden. Det er uden modstykke den største opgave i nyere tid som hjemmeværnet skal deltage i. Vi er i skrivende stund ved at sende tillægskontrakter ud til Jer, som har meldt sig. Som sagt ved flere lejligheder er det en meget vigtig opgave for os. Vi skal vise, at alle vore slogans også holder vand, så vi bevarer den opbyggede troværdighed. Jeg tror på Jer og er sikker på, at I vil gå ud og løse de stillede opgaver på bedste vis. Tilmeldingerne fra vore kompagnier har været meget varierende og vi vil, når COP 15 er overstået offentliggøre resultaterne på vores lystavle, og hvem ved, måske vil der være en første, anden og tredjepræmie til de KMP, som har bidraget mest. For din skyld Men hvorfor skriver vi så ikke så meget 4

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

om COP 15 her i FELTPOST eller på www. hjv.dk ? Svaret er simpelt ! Det er for din og konferencedeltagernes skyld !! Af hensyn til konferencedeltagerne, dig og dine kammeraters sikkerhed under COP 15 er det ikke muligt, at fortælle vidt og bredt om hvad det egentlig er vi skal lave. Hærens Operative Kommando samt Hjemmeværnskommandoen har udfærdiget en policy, der ikke giver plads til de store armbevægelser inden for den interne og eksterne kommunikation. Og denne policy skal respekteres, også af dig. Så tænk dig om ! Billeder af f.eks. et objekt eller oplysninger om hvor mange der er på det pågældende objekt i de forkerte hænder kan bringe konferencedeltagerne, dig, dine kammerater og objektet i fare, så følg nedenstående råd af hensyn til sikkerheden under HJV's største opgave nogensinde. • Send ingen billeder/mobilklip til aviser, venner, kammerater eller kæresten under forberedelserne eller hele COP 15. • Læg intet ud på din personlige BLOG, webside, Facebook eller Youtube omkring

hvor du er, hvor mange i er eller andet som på nogen måde kan bringe konferencedeltagerne, dig, dine kammerater eller objektet i fare.

•

Billeder som DU synes er sjove – kan andre bruge imod HJV – så tænk dig om, check med KC eller ISEK/TFRK før du lægger billeder eller video ud – også efter COP 15.

Husk på – et enkelt billede eller et lille videoklip kan være en af de brikker, som personer med onde hensigter mangler i deres plan under COP 15. Vær et skridt foran og hjælp kammeraterne under COP 15 med at huske på sikkerheden ved simpel omtanke.

Har du styr på din kniv ? Efter de mange opstramninger i våbenloven, og det man ser og læser om folk der bliver arresteret, er det svært at finde ud af hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt. Tekst : Informationsofficer Suzanne Foverskov Foto : Heri Hammer Niclasen, HOK

Indtil nu har jeg også mistet overblikket, og har oven i købet tænkt på, om jeg skal have min våbentilladelse med, hvis jeg skal ud og købe en ny hjemmeværnskniv... Nu har jeg endelig fundet ud af det. Alle knive under 7 cm er lovlige, så længe de ikke kan låses. Knive op til 12 cm, der skal bruges i erhvervsmæssige sammenhænge eller til fritidsaktiviteter, som for eksempel spejder, lystfiskeri og jagt, er tilladt at have på sig. Men kun til og fra aktiviteten. Dvs. at jeg må ikke have den liggende i bilen eller have den på mig, hvis jeg efterfølgende skal ud at handle eller besøge veninderne. Kniven skal først afleveres derhjemme. Hvis kniven i øvrigt er over 7 cm og ikke er indrettet til en af disse formål, kræver det våbentilladelse. Knive i hjemmeværnet Det er strafbart at gå rundt med en ulovlig kniv, og det kan i visse tilfælde også være omfattet af straffeloven, som efter en skærpelse i juni 2009 kan give minimum et års fængsel for at være i besiddelse af et ulovligt våben – herunder en kniv. HUSK : Brud på våbenloven, herunder forkert opbevaring af jagt- og sportsvåben i bil/ på bopæl, medfører opsigelse af kontrakten med hjemmeværnet. Som hjemmeværnssoldat er du underlagt såvel våbenloven som Forsvarskommandoens bestemmelser 642-0. Det betyder bl.a. at du ikke må bære en kniv magen til tjenestekniven, når den er privat. En tjenestekniv skal være udleveret for at være en tjenestekniv ! Det er ikke nok med, at den er magen til den du eller andre har udleveret. HUSK : Når I mødes til hjemmeværnstjeneste, så husk at kigge efter i lommerne, og

hjælp hinanden med at huske på reglerne, så I ikke pludselig skal opleve en hjemmeværnskammerat blive arresteret af politiet, måske midt i en opgave i det offentlige rum ! Lidt af hvert Må jeg have en dolk i bilen til at aflive påkørte dyr med ? Det er forbudt at have en dolk liggende i bilen – også selv om intentionen er at aflive dyr humant. Du skal kunne bevise, at du er på vej til eller fra for eksempel jagt, lystfiskeri eller spejder, og at dolken er udformet til formålet, hvis du har en dolk i bilen. Må jeg have en kniv i bilen til at skære sikkerhedsselen over med i tilfælde af en ulykke ? Du må ikke have en kniv i bilen, hvis den ikke overholder våbenlovens bestemmelser om lovlige knive. Der findes særlige seleskærere, som kan anvendes i stedet. Bilen anses i øvrigt som et offentligt tilgængeligt sted.

Øvrige knive Øvrige knive, som for eksempel enhåndsbetjente foldeknive, pushdaggers, fald/ springstiletter og -knive, er forbudt at erhverve, besidde, bære eller anvende uden en tilladelse fra politiet. Julegaver i stedet for knive Det jeg så har fundet ud af er, at knive i princippet er forbudt i det offentlige rum. Skal jeg bruge tjenestekniv i hjemmeværnet, så skal jeg have en udleveret og kun bruge den tjenstligt. Skal jeg bruge en kniv til fiskeri eller sport, skal jeg undersøge de særskilte regler for dette. Efter at være blevet lidt klogere på det med brugen af knive, lader jeg min våbentilladelse blive hjemme, og bruger mine penge til gode julegaver, til familien, i stedet for at købe mig en kniv til brug i hjemmeværnet. Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

Historier fra Helmand Tekst & Foto : Presseofficer Jeanette Serritzlev

Jeg vidste godt, at der var langt fra Kastellet til Camp Price, men afstanden føles endnu større, nu hvor jeg er her. Jeg udlever det ultimative kommunikationsjob og skriver historier fra Helmand. Som presseofficer for Den Danske Kampgruppe. Her er sommerferievarmt og masser af sand. Der er mange hyggelige stunder, hvor vi sidder på bænken og får en cola. Der er smukke nætter med en klar himmel og stjerner en masse. Og så er der dage, hvor hyggen er aflyst. Hvor det ikke længere kan fortrænges, at vi befinder os i en krigszone.

telefonerne bliver lukket ned. Ikke for, at soldaterne ikke må ringe hjem og fortælle, at de har det godt, men for at sikre, at de pårørende er de første, der hører det – og hører det fra rette sted. Meddelelsen skal ikke komme fra en journalist eller som en statusopdatering på Facebook.

Når krigen rammer ”Dansk soldat hårdt såret.” Jeg skriver ordene som første del af pressemeddelelsen til HOK’s hjemmeside. Vi er i Camp Price nær Gereshk i Helmand. Staben arbejder på højtryk. For nylig er meldingen kommet ind : En dansk soldat er ramt.

Alle som én kender deres opgave, og alle går i gang i de respektive celler. Undervejs er der briefinger eller møder for dele af staben.

Første tegn på, at noget er galt, er meldingen over højttalerne i lejren. Internettet og 6

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

Virkeligheden i fokus Der er mange indtryk, meget ny viden og mange ansigter. På sin vis er det ikke anderledes end enhver start på et nyt job. Der skal være kaos, før der kommer orden. Heldigvis kommer ordenen hurtigt. Netop fordi min

kollega og jeg kommer ind i en velfungerende stab, der har styr på procedurerne. Vi er to presseofficerer, og det er godt. Der er meget, der skal gøres, også på vores felt. Derhjemme kan man godt opleve at bruge uger i en arbejdsgruppe for at nå frem til et

papirresultat, der næppe har effekt uden for mødelokalet. Hernede er fokus altid på den virkelige verden. For det er der, soldaterne går og sætter livet på spil for hvert eneste skridt. Det ’virkelige fokus’ betyder også, at der er en meget høj grad af gensidig hjælpsomhed og imødekommenhed. Det er fantastisk at opleve, og selv om jeg kun er kort tid inde i min tur, kan jeg godt forstå dem, der søger eventyret – på godt og ondt – igen og igen.

Vi er på 24/7, men det er ikke det, der er hårdest. Det er ikke arbejdet, men det, vi arbejder med. Det er ikke bare en standardfrase, når vi skriver, at tankerne går til de pårørende og kammeraterne. Også her i lejren har folk brug for at tale sammen. For at tale om, hvordan det er for de berørte. For at tale om, hvilke tanker det sætter i gang om egen skrøbelighed.

Som presseofficer ved Den Danske Kampgruppe i Afghanistan indgår jeg i staben og sidder med presse, herunder pressebesøg, pårørendeinformation, medieovervågning og kommunikationsrådgivning.

Den gode historie skal også fortælles Der er, heldigvis, også masser af gode historier hernede. Afghanistan er andet end ødelæggelse og Taleban. Det er også et folk med de samme basale ønsker til tilværelsen, som vi har. Tryghed for dem selv og familien og en fremtid for deres børn.

Første runde fuldført Nyheden om den sårede soldat er på HOK’s hjemmeside. De pårørende er underrettet. Medierne er begyndt at omtale historien. Stabens procedurer har fungeret. Første omgang af vores arbejde er nu slut. For de pårørende derhjemme er det kun lige begyndt.

Den danske indsats hernede dækker også andet end det rent militære. Udenrigsministeriet er repræsenteret med stabiliseringsrådgivere. Der bliver f.eks. bygget skoler og uddelt såsæd til hvede. Landsbyer får bygget brønde, og infrastrukturen bliver styrket.

Det er spændende, udfordrende og intenst at arbejde her. Det betyder jævnlig krisehåndtering, og det handler om liv og død.

Min opgave er ikke ’at sælge krigen’ til den danske offentlighed, men at formidle virkeligheden for soldaterne hernede og at give de pårørende en mulighed for at følge

med. Det er en opgave, jeg går ydmygt til, men som jeg heller ikke kan føle andet end stolthed over at være med til at udføre. Jeanette Serritzlev (f. 1978) er cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet og informationschef i Totalforsvarsregion København.

Tre glade TFRK-folk i Camp Price. De to nydelige herrer er Per, der er PSYOPS-officer, og James, der arbejder på infirmeriet. Foto : Navnet er kendt af redaktionen

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

Målet er at skåne

klima, miljø og økonomi Hvad gør Danmark, EU og FN lige nu ? Og hvad gør Hjemmeværnet ? Og hvad har vi gjort ?

Tekst & Foto : Ann Stephens

I 2001 blev der etableret et mindre tidskrævende datasystem med den elektroniske database ”DATMIL” og det blev betydelig nemmere og mindre tidskrævende at registrere miljødata i hjemmeværnet – som eksempelvis forbrug af vand, el og varme. Tidligere foregik indsamlingen via indberetninger fra de enkelte myndigheder. Nu sker registreringen direkte i databasen. Der er også kommet større fokus på omkostninger, energieffektivisering og affaldshåndtering, og flere myndigheder i hjemmeværnet er godt på vej med at udarbejde grønne regnskaber. Konkret har hjemmeværnet konstateret et fald i energiforbruget. Årets Miljøetablissement I 2003 fik Hjemmeværnet ”Årets Miljøetablissement 2003t” pris. Prisen blev overrakt af daværende forsvarsminister Svend Aage Jensby til major Kjeld Lohmann Hansen – fra Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion og ophavsmanden til det webbaserede program for udviklingen af et super brugervenligt elek8

FELTPOST

tronisk miljøledelsesprogram i hjemmeværnet. Programmet er tilgængeligt på Forsvarets internet. Prisen blev givet for en særlig indsats for at styrke miljøbevidstheden indenfor hjemmeværnets myndigheder og de frivillige. Hjemmeværnet har bidraget til, at Forsvaret kan spare på energiforbruget og sænke driftsudgifterne. Det var nogle af ordene fra forsvarsminister Svend Aage Jensby ved prisuddelingen i Forsvarsministeriet. I 2004 blev der sat fokus på håndteringen affald, helt i trit med Forsvarsministeriets seneste miljøstrategi. Major Kjeld Lohmann Hansen fra Hjemmeværnskommandoens Vedligeholdelsessektion håber også, at arbejdsmiljø vil blive en del af miljøledelsessystemet. Forsvarsministeriets strategi for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) dækker hele Ministerområdet og tager udgangspunkt i områdets formål og opgaver. Strategien gælder i perioden 2008–2011 og fastlægger de centrale princip-

Nr. 10 | November 2009

per og målsætninger, der danner grundlag for planlægning, implementering og anvendelse af IKT ved koncernens myndigheder. IKT-strategien opstiller et konkret mål om, at : Forsvarsministeriet vil arbejde og kommunikere digitalt – og vil fra 2009 overgå til fuld elektronisk sagsog dokumenthåndtering. Den forvaltningsmæssige virksomhed Hjemmeværnet indgår i ”Den koncernfælles driftsmyndighed”. Den Koncernfælles Informatiktjeneste, har ansvaret for anskaffelse, drift og vedlige-

holdelse af den koncernfælles infrastruktur og de fælles applikationer. Indkøb og salg Generelt gennemføres indkøb efter princippet bedst og billigst (økonomisk mest rentabelt), idet dog også miljøbelastninger i form af eksempelvis strømforbrug inddrages i de driftsøkonomiske overvejelser. Som offentlig myndighed har Forsvarsministeriet og hele dets område et ansvar for at efterspørge produkter og tjenesteydelser, der belaster miljøet mindst muligt. I forbindelse med

FAKTABOKS FELTPOST er blevet miljørigtig Den opmærksomme læser har sikkert bemærket, at FELTPOST er blevet Svanemærket. Dette har sin begrundelse i at Totalforsvarsregion København ønsker at sende det budskab, at hjemmeværnet handler miljøbevidst. Når man sidder med en svanemærket tryksag er man sikker på : • En lav udledning af forurenende stoffer til luft og vand • Et mindre og kontrolleret forbrug af kemikalier i produktionen. • At papiret er fremstillet med lav miljøbelastning. • At tryksagen er fremstillet med meget lidt papirspild • At tryksagen er let at genanvende.

indkøb af IKT-udstyr med stort energiforbrug vil der samtidig være god driftsøkonomi i at inddrage miljøbelastninger. Elektronisk sagsog dokumenthåndtering Digital sagsbehandling er et centralt område i den digitale forvaltning og elektronisk sagsog dokumenthåndtering (ESDH) er et vigtigt element heri. Med henblik på at overholde fælles statslige standarder og sikre den nødvendige informationsudveksling (vidensdeling) og dokumentation inden for koncernen, og på sigt med resten af den offentlige sektor, sker implementeringen af ESDH i rammen af det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD). Forsvarsministeriet har ved ESDH-projektets start fastlagt en række effektiviseringsmålsætninger for implementering af det koncernfælles ESDHsystem. Der skal opnås effek-

tiviseringer inden for følgende områder : • • • • • • •

Reduktion og automatisering af journaliseringen af dokumenter. Reduktion og forenkling i udarbejdelsen af sagsoversigter og -statistik (sagssty- ring). Reduktion i kopiering til internt brug. Forenklet genfinding af sager/dokumenter. Reduktion i arbejdet med arkivering og oprydning. Minimering af koncernens posthåndtering i forbindelse med afhentning, aflevering, adressering, afsendelse, sortering mv. Reduktion af fysiske papirarkiver.

Forsvarsministeriet forventer at ESDH-projektet, vil vise sig meget rentabelt, også på det miljømæssige område. Forsvarsministeriets portal Forsvarsministeriet har opret-

tet en portal på internettet der skal lette informationssøgningen for brugerne og dermed spare – også på miljøet. Her er der også en koncernfælles strategi for kommunikation via internettet. Hensigten er at migrere alle koncernens hjemmesider til en koncernfælles teknisk platform, såvel servermæssigt som applikationsmæssigt i 2009. Der skal implementeres, og løbende videreudvikles systemer, som muliggør en større grad af selvforvaltning af frivilligt personel, herunder Hjemmeværnets frivillige, samt personel af reserven. Det er nok mere en økonomisk besparelse end en miljømæssig.

FESD-regi, forventeligt i 2010, og i det omfang der ikke sker kompromittering af sikkerheden. Vidste du, at hvis Forsvaret investerede i at skifte sine stationære pc’ere ud med bærbare, kunne det give en anslået besparelse på 12 millioner kroner i el om året. Og miljøet ville slippe for 650 tons udledt CO2. Det er små ting, der skal til – nogle gange. Alt hvad der kan gøres for at elektronisk udstyr, belysning med mere slukker og tænder automatisk/timere er vejen frem. Vi tænker ikke over det, så lad elektronikken selv tænke.

Indblik i egne ESDH-sager Forsvarsministeriet vil indarbejde en løsning til at give borgere og virksomheder overblik over deres sager i ministerområdets sagsog dokumenthåndteringssystemer, når det nødvendige grundlag er tilvejebragt i Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

NORDSJÆLLAND

Chefpolitiinspektør Per Larsen :

”Jeg er utrolig glad for et velfungerende hjemmeværn” Onsdag den 14. oktober 2009 havde FELTPOST udsendte en aftale med chefpolitiinspektør Per Larsen på Politigården om en lille snak om politiets og hjemmeværnets samarbejde.

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

Tekst & Foto : IOF James Pedersen, HHD NSJ

Per Larsen tog venligt imod mig uden for forkontoret og viste mig ind på sit eget kontor. Jeg kan sige med det samme, at man følte sig tryg i Per Larsen selskab. Og det er ikke kun fordi han den 15. oktober 2009 havde været ansat i politiet i 43 år. Per Larsen har været på Politigården siden 1993. Før han satte sig i den stol var han ni år i Politiets Efterretningstjeneste som operationschef. Han har været et år i Glostrup som leder af kriminalpolitiet. Bedrageriafdelingen på Politigården har han også været forbi samt Nørrebro og Tomsgårdsvej. Karrieren startede dog på Vesterbro. Så han har været lidt omkring, og tilføjede med et smil, at man jo ikke skal gro fast. Selvom han har siddet længe på den nuværende stol har den skiftet karakter undervejs. Fra at være leder af kriminalpolitiet er han efter reformen blevet leder af hele butikken. Igen med et lille lunt smil sagde Per Larsen, at de i stedet for at flytte ham flyttede hele politiet, og så var han også fri for at rydde op. Her blev der nok hentydet til de høje papirbunker der næsten dækker det meste af skrivebordet. ”Det varer dog ikke så længe før jeg bliver nødt til at rydde op” sagde Per Larsen og refererede til sin snarlige pension. En aktiv pensionist Per Larsen sagde, at han jo nok skal få rodet sig ind i et eller andet når han ikke skal møde hver dag på Politigården. Han er formand for en idrætsefterskole i Valby, DBU’s etiske udvalg og antidoping-arbejde, og så er der nok et par andre skorstene der begynder at ryge. ”Det bliver dog ikke noget med trafik, kommentator på radio/tv eller skrive bøger. Politikasketten bliver lagt på hylden. Men jeg skal nok få tiden til at gå og en del skal bruges på at passe mine børnebørn”. Et velfungerende hjemmeværn Da jeg jo var kommet for at tale om hjemmeværnet nævnte jeg, at jeg i den forbindelse havde et par spørgsmål. Per Larsen smilede straks, og fortalte at politiet bruger hjemmeværnet ivrigt og egentligt burde politiet

NORDSJÆLLAND

bruge hjemmeværnet noget mere end de gør i dag. ”Vi har meget glæde og hjælp af hjemmeværnet i mange konkrete sammenhænge”. Én af de ting Per Larsen husker tydeligt, som en af de meget positive historier er branden i et solcenter på Østerbro. Per Larsen fortalte, at de piftede i fløjten og i løbet af 30 minutter var der en hjemmeværnsgruppe klar til at hjælpe dem. ”Det var helt kanon og et tegn på, at vi har et godt og velfungerende hjemmeværn”.

Jeg synes vi har en utrolig god omgangstone med Totalforsvarsregion København Vi har i planlagte faser gjort rigtigt meget brug af hjemmeværnet og vi kommer til at drive rovdrift på jer her til COP 15. Der er en god udvikling i gang og det skal vi benytte os af og det er jo ikke alene politikompagnierne, men også de andre kompagnier. Det bliver der helt sikkert brug for i fremtiden, selvom vi ikke skal løse vores basale ressourcebehov ved at bruge hjemmeværnet” sagde Per Larsen og tilføjede : ”Vi skal også være opmærksomme på, at vi ikke bruger hjemmeværnet til civile opgaver, men mere det der hedder ”almindelig hjælp til politiet” og det skal være meget veldefineret. For på trods af alle de ressourcer vi har i politiet, er der altså nogen gange vi løber tør og så har vi brug for hjælp her og nu. Det er derfor pragtfuldt, at have en styrke stående som virkelig kan støtte op omkring tingene og er vant til at spille med på de forskellige baner”. Per Larsen fortæller, at de lige har lavet en ny kommandostation og her har hjemmeværnet også et sæde sammen med alle de andre myndigheder, der spiller sammen med politiet og det gør at der kan løftes store opgaver. ”Vi så det tydeligt under IOC mødet og specielt den dag præsident Barack Obama var

REGIONEN RUNDT

her, hvor det hele kørte guldrandet. Det var en rigtig positiv oplevelse. Det gentager vi her til COP 15, selvom det bliver i lidt større målestok”, sagde Per Larsen. Stor hjælp fra hjemmeværnet ”Vi skal ikke fylde ”politihylder” op med hjemmeværnsfolk, men på den anden side er der ikke mere politi end vi engang imellem kommer på spanden. Og så er vi nødt til at råbe hjælp, og det er pragtfuldt at have nogle folk der er dedikeret til opgaven. Vi har også haft drabssager, hvor vi har haft glæde af hjælp til at søge efter forskellige ting, eller lave en kæmpestor afspærring så vi kan komme ind og kigge på tingene uden at blive forstyrret. Vi har haft brandsager, hvor vi har haft megen gavn og glæde af, at kunne gå hjem og skrive sagerne, og så få nogen til at bevogte stedet så beviserne ikke bliver raseret totalt” tilføjer Per Larsen. Fra sin tid i Glostrup husker Per Larsen, at de havde hjemmeværnsfolk til at kravle på en græsplæne hvor de skulle finde stumper fra en drabssag. ”Her til COP 15 trækker vi jo virkeligt hårdt på hjemmeværnet, dels med chauffører men også til en hulens masse opklaringsarbejde og det er utroligt vigtigt at vi får øjne og ører ud i forskellig kroge af området så vi kan få indikationer af om nogen skulle have ondt i sinde. Dette gør forhåbentlig, at vi får spændt ben for ”all the bad guys”, inden de bliver rigtig slemme, siger Per Larsen. God tone imellem politiet og regionen Som mit sidste spørgsmål til Per Larsen, spurgte jeg om der var noget han gerne ville citeres for i forbindelse med hjemmeværnet indsats og hvad det skulle være ? ”Jeg vil meget gerne sige at vi er utroligt glade for, at vi har et velfungerende hjemmeværn som er klar og meget ofte klar på rekordtid til at støtte op omkring de behov vi har for at få løst vores opgaver optimalt og det står til troende. Jeg er utroligt glad for samarbejdet med hjemmeværnet og jeg synes vi har en utrolig god omgangstone med Totalforsvarsregion København”.

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

STORKØBENHAVN

Der bedes fadervor, og alle 3 værn ses på billedet

Traditionel mindehøjtidelighed for de faldne i Mindelunden Minde- og fredningsfonden indbyder alle interesserede til årets traditionsrige julearrangement, sammen med Studentersangforeningen og hjemmeværnet. Det er juleaften, den 24. december.

Tekst : Suzanne Foverskov Foto : Jan B. Hansen, HVK BAL

Hjemmeværnssoldaterne er mødt op for at deltage som fakkelvagter, og mens en enlig hjemmeværnssoldat går rundt og tænder lys langs gangene og stierne i Mindelunden, samles resten af fakkelvagterne ved hovedindgangen og er klar til at afgå til gravpladsen.

byder velkommen, efter der er tændt lys på gravene, og lagt blomster.

Tid og sted Klokken 15:30 til 16:35. Mindelunden i Ryvangen, Tuborgvej 33, 2900 Hellerup.

Studentersangerne synger ”Alle træer står så stille” og senere ”Guds fred med vores døde”.

Se mere om det traditionsrige arrangement på : www.mindelunden-juleaften.dk

Juletale ved Overrabbiner Bent Melchior. Straks efter talen er der kransenedlæggelse og der bedes ”Fader Vor”. Som en fælles afslutning synger allesammen med studentersangerne, ”Altid frejdig når du går”, og så er det igen tid til at finde hjem til familien og julemiddagen.

Aftenens program Konferencier Jørgen A. Leth 12

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

Yderligere oplysninger kan fås hos : Seniorsergent Martin B. Ottesen, Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn, mobil 25 11 49 03

Vue over publikum og lys på gravene

STORKØBENHAVN

REGIONEN RUNDT

PROGRAM FOR MINDEHØJTIDELIGHEDEN I MINDELUNDEN I RYVANGEN

JULEAFTEN 2009 15:00 Samling ved Blindeinstituttet på Rymarksvej for hjemmeværnspersonel der deltager som hjælpere i arrangementet.

16:08 – 16:10 Der bydes velkommen v. konferencier. 16:10 – 16:13 Studentersangerne synger ”Alle træer står så stille” af Poul Helmuth.

15:10 – 15:25 Velkomst, introduktion og formering. 16:13 – 16:19 Juletale ved Overrabbiner Bent Melchior. 15:25 – 15:30 Vagt Hovedindgang. Faklerne tændes, klar til afgang til hovedindgangen.

16:19 – 16:21 Kransenedlæggelse.

15:30 Vagten Hovedindgang. Afgår.

16:21 – 16:22 Der bedes ”Fader Vor”.

15:35 Vagten Hovedindgang. Er på plads ved Hovedindgangen.

16:22 – 16:26 Studentersangerne synger ”Guds fred med vores døde” af Knud Jeppesen.

15:30 – 15:40 Fakkelvagt. Faklerne tændes, klar til afgang til Store Gravplads og Rotunden.

16:26 – 16:27 Afsluttende bemærkninger v. konferencier.

15:45 Fakkelvagt. Afgår.

16:27 – 16:29 Alle synger med Studentersangerne ”Altid frejdig når du går” af Christian Richardt.

15:50 Fakkelvagt. Er ved hovedindgangen og er klar til samlet indmarch.

16:29 Konferencier siger ”Tak for i aften og glædelig jul til Jer alle”.

15:55 Fakkelvagt. Marcherer ind og indtager positionerne ved Store Gravplads og Rotunden.

16:29 – 16:35 Fakkelvagt. Forbliver på plads. 16:35 Mindehøjtideligheden er slut.

15:59 Fakkelvagt. Er på plads ved Store Gravplads og Rotunden.

16:40 Fakkelvagterne og vagten ved hovedindgangen afgår mod Blindeinstituttet.

16:00 – 16:05 Hjemmeværnet tænder lysene på gravene. 16:45 Samling og afslutning ved Blindeinstituttet. 16:05 – 16:08 Der lægges blomster på gravene. 16:08 Mindehøjtideligheden starter i Mindelunden. Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

REGIONEN RUNDT

BORNHOLM

IT-specialist ved Det Bornholmske Hjemmeværn FELTPOST vil gerne introducere sine læsere for IT-specialisterne, der er knyttet til Totalforsvarsregion København. Vi starter på Bornholm hvor vi har modtaget følgende indlæg.

Tekst & Foto : Steen Paldan IT-SPEC-TFRK3.DK

Jeg kom i HJV tilbage i koldkrigstiden i oktober 1966. Dengang var jeg lærling i København og kom med i HJVK 6610 Hvidovre. Efter endt uddannelse i 1968 har det været Det Bornholmske Hjemmeværn, der har trukket med opgaver som GF for en kamppatrulje, MO-IN, SIGBM, POHJVK BOR, KBM og hertil flere gode opgaver bl.a. i forbindelse med HG03 og HG07. Efter medlemskab af HJV i 43 år, afslutningen på den kolde krig og med en alder på 61 år syntes jeg, at det måske var på tide at bruge tiden på andet. Men tilbuddet om at overtage en ledig HDU-stilling ved DBH var ikke til at modstå. Som ”hjemmesidebygger og senere ITsupporter” var det en oplagt opgave og et spændende emne, jeg godt ville arbejde med og sagde ja tak til den nye udfordring. Efter UDD i MOSS på en engelsksproget civil udgave står den nu på support på en dansk-sproget militærudgave. ITSPEC’s opgave er kort beskrevet at yde support, når ITBM, den lokale

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

distriktssupporter eller hjælpemenuen på HJV.DK ikke løser opgaven. Kan ITSPEC ikke løse den, har vi en 2. level til at støtte os. Mange tror fejlagtigt, at vi er telefonsupportere, som er ansat mellem kl. 16:00 – 07:30 (læste du tidspunkterne?), men det er IKKE tilfældet. ITSPEC arbejder med opgaver, der fremsendes som fejlmelding via HJV.DK samt undervisning og foredragsvirksomhed i samarbejde med ITBM og ITO. På Bornholm er vi en lille sammentømret IT-GRP, hvor strukturen er bundet sammen med MJ Torben Petersen, DBH’s sagsbehandler Jeanet Lund, ITO Kenny Thøgersen og IT-SPEC-TFRK3 Steen Paldan. Vi overlapper i det daglige hinandens opgaver og taler meget sammen om opgaven med at få HJV.DK til at være ikke kun nutidens værktøj, men sandelig også fremtidens. Vores arbejde støttes i høj grad af ivrige IT-BM’ere ude ved ENH.

Steen Paldan her fotograferet i en helikopter under HG07.

BORNHOLM

REGIONEN RUNDT

MOTOV

smækker med svingdøren Øvelsen med eskadronen nærmer sig hastigt. Folkene i motoriseret overvågning møder talstærkt frem til træning og går op i opgaven med liv og sjæl.

Tekst : Redaktør Leni Larsen

Foto : Informationsofficer Hanne Hueg

Kaptajn Lars Lilholm, Det Bornholmske Hjemmeværn, forklarer, at MOTOV på nuværende tidspunkt går mere op i opgaven end hvilken enhed, man tilhører. Dette bakkes op af de to delingsførere, Martin Kjølby og Mickey Janum, der mener, at den overvejende grund til at det fungerer, er, at de kender hinanden så godt. ”Det havde nok ikke fungeret så godt, hvis vi ikke kendte hinanden i forvejen”, siger Martin Kjølby,

Kørerne klargør køretøjerne, afprøver radioerne og slører GD’erne. Eskadronen har udlånt personel til at give råd og vejledning, så det er med at holde ørerne stive, for der falder guldkorn af i en lind strøm. ”Husk nu at fugte mikrofonstikket før I sætter dem i, og vend den flade side op først. Kanalvælgerne skal motioneres, hvis de skal virke ordentligt” og så videre. Og der er strenge regler for sløringen. Nummerplader, lygter og blinklys må ikke dækkes, hvis der skal køres på offentlig vej, og sikkerhedsselerne skal altid være nemt tilgængelige.

Johnny Birk, Rocky Vilhelmsen, Kaj Sonne Andersen og Torben P. Jensen lytter intenst til de gode råd omkring klargøring af radioen.

Imens kørerne må arbejde for at holde varmen i den kolde oktober aften, sidder førerne i taktisk træner og sveder med taktikken. Også her assisteret af eskadronen. Teorien bliver genopfrisket, ligesom der også her gives gode råd. ”Hvad stiller I for eksempel op overfor termisk udstyr ? Hvad er fordele/ ulemper ved Lille T og store T ? Hvordan laver I en svingdør ?” Instruktøren imiterer her John Wayne i bedste western stil. I en af pauserne fortæller Martin og Mickey, at de ser frem til den kommende øvelse. Deres primære opgave bliver at finde modstanderne.

Martin Kjølby, Cim Christensen, Mickey Janum og Michael R. Hansen gennemgår de taktiske muligheder ved hjælp af terrænbordet.

”Vi finder dem, og så smider vi alt, hvad vi har, lige i hovedet på dem. Vi smækker dem en med svingdøren”, siger Mickey Janum.

Der er ingen tvivl om, at de to delingsførere er spændte på at afprøve taktik og virke på delingsniveau. Men de glæder sig også til at få mange gode oplevelser sammen, for det er nu en gang sjovere at være på øvelse, når man er mange.

Fakta MOTOV er på Bornholm sammensat af enheder fra 3 kompagnier, Hasle, Rønne og Svaneke-Nexø, tilsammen i alt 2 delinger. De to delinger arbejder tæt sammen, og fungerer blandt andet som markeringsstyrker for eskadronen ved større øvelser.

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

SSR:

Seriøst, Spændende, Relevant Har du hvad der skal til for at blive optaget i SSR ? Tekst & Foto : Nikolaj Grøn

Inden længe starter næste optagelse til hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR). Optagelsen er det mest krævende man kan komme ud for i hjemmeværnet, men for enden af tunnelen venter der en belønning i form af spændende uddannelse og øvelser, som er enestående i hjemmeværnet. Fortest-weekenden (27–29 november 2009 eller 15–17 januar 2010) er først nåleøje som ansøgeren skal igennem. Derefter venter tre weekender med patruljeuddannelse, som træning til den afgørende ”optagelsesuge” i april 2010. Man skal regne med at bruge minimum 25 døgn om året på SSR. Næstkommanderende ved SSR, Aage Pinnerup, forklarer: ”Det er vigtigt at aspiranten får tilført brugbare patrulje-kompetencer og ikke skal spilde sin tid med tage en masse armbøjninger.

De kommende soldater i SSR skal kunne tage ny viden og færdigheder til sig hurtigt, hvis de skal kunne opnå det nødvendige niveau for at SSR fortsat er troværdige i forhold til vores professionelle samarbejdspartnere.” Med forventning om at hjemmeværnets fremtidige patruljestruktur i endnu højere grad vil være i stand til at sende kvalificerede ansøgere videre til SSR, er det vigtigt, at der er en synergi mellem SSR optagelsesforløbet og det patruljefaglige niveau som ansøgerne kan opnå i de lokale patruljeindsatsenheder. Aage Pinnerup uddyber : ”Også de ansøgere, som falder fra før eller under optagelsesugen oplever at være blev dygtigere patruljefagligt, hvilket de kan bruge hjemme i deres enheder. Aspirantpatruljerne arbejder konstant i en taktisk ramme med en erfaren patruljefører fra SSR i spidsen, og det har vist

sig at løfte soldaternes udbytte af optagelsesforløbet markant. Vi håber at uddannelse gennem gode rollemodeller, er måden som patruljeuddannelsen i hjemmeværnet kommer til at foregå efter i fremtiden. Derfor har SSR også valgt at støtte det netop afholdte VPU (Videregående Patruljeuddannelse) i region Sjælland.” På øvelse hos Jægerkorpset Igen i år deltog SSR på Jægerkorpsets årlige tilbagevendende øvelse Night Hawk, hvor Jægerkorpset koordinerede indsættelsen af danske og udenlandske special operations styrker, samt SSR. Chefen for Hjemmeværnet, Generalmajor Jan S. Norgaard, besøgte SSR under øvelse Night Hawk 2009. Om SSR siger generalen : ”Jeg ser SSR som et af hjemmeværnets bidrag til løsningen af forsvarets opgaver, herunder internationale opgaver med

både enkeltpersoner og hold. SSR kan bl.a. støtte forsvarets special-operations styrker”. Læs mere om SSR og øvelse Night Hawk 2009 i det næste nummer af Hjemmeværnsmagasinet. Informationsmøder om SSR Onsdag den 25. november kl. 19.00 på

Svanemøllens Kasserne, vil der være informationsmøde om optagelsen til SSR. Hvis du allerede nu er i god form, kan du endnu nå at komme med på fortesten 27–29 november, ellers må du vente til januar 2010. Tilmeld dig straks via ssr@hjv.dk eller telefon 70 22 65 04.

FAKTA om SSR SSR er hjemmeværnets nationale enhed specialiseret i patruljetjeneste og taktisk informationsindhentning til rådighed for forsvarets operative kommandoer og totalforsvaret. SSR kan bl.a. stille personer og enheder til international støtte for forsvarets special operations styrker, herunder et antal special rekognosceringspatruljer i rollen

som kampstøtte under deres internationale operationer. Frivillige fra hjemmeværnet kan søge optagelses i SSR, uanset hvor i landet de kommer fra. SSR anbefaler, at aspiranterne først gør tjeneste ved en HIS-enhed i nogle år, inden de søger optagelse. Læs mere om SSR på www.hjv.dk/ssr

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

Uddannelsesofficerens

brevkasse Tekst og foto : PL C.B. Rahbek, uddannelsesofficer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Brug af civilt terræn i forbindelse med øvelser : Vi har på vort eget distrikt, desværre flere gange haft problemer med at vi skulle udbetale erstatning til civile for brug af deres ejendom/terræn. Derfor bliver brevkassen denne gang dedikeret til en kort gennemgang af brug af civilt terræn i forbindelse med øvelser. Har hjemmeværnet ret til at betræde og bruge privat ejendom ? Ja, Forsvaret og herunder hjemmeværnet har en alderstids hævd hjemlet ret til at færdes på såvel privat ejendom som statens og offentlige institutioners ejendom i den udstrækning uddannelsen kræver det. Men med denne rettighed følger en række forpligtelser. Den vigtigste af disse er, at vi skal holde den private lodsejer skadesløs. Dvs. at lodsejeren har krav på erstatning for de skader vi påfører hans ejendom. Som befalingsmand har man også en forpligtigelse til at søge at erhverve sig en viden om hvad der er ukrudt og dermed farbar, og hvad der er korn, kartofler, roer og lignende som man ikke skal køre på. En tommelfingerregel er, at hvis det står i snorlige rækker, så er det plantet med et formål, og så skal man IKKE køre på det. Undtagelsen fra dette er naturligvis stub marker, hvor der er høstet og kun stubbene 18

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

står tilbage. Men undskyldning om, at man er fra Nørrebro og ikke kan kende havre fra mælkebøtter holder ikke. For at sikre, at vi i forsvaret kan bevare denne rettighed har forsvaret og hjemmeværnet indlagt nogle begrænsninger, således der ikke opstår stor folkelig modstand mod den hævd vundne ret og der evt. ville blive lovgivet imod dette. Nedenstående er de vigtigste, men ikke en udtømmende liste.

Skove, bør principielt kun bruges hvor skov indgår som et væsentligt øvelses- og uddannelseselement. 10 % af statsskove er beskyttet skov, hvorfor vi ikke kan benytte dette. Derudover er der en masse yderligere regler for brug af skove. Uanset hvad, så sørg for at kontakte dit lokale distrikt inden du bruger noget skov. Husk at ved brug af statsskove skal der søges tilladelse via distriktet, privat skove via den lokale lodsejer.

På billedet ses et tydeligt eksempel på hvad man IKKE SKAL. Marken er nysået, hvilket gør, at man ikke må køre i den. Derudover kører der en markvej i venstre side der lige så godt kunne være benyttet, og landmandens spor ses i højre side. Alligevel har HJV-folk valgt at køre lige ned igennem den mest grønne og uspolerede del af marken. Det kostede en del kr. som i stedet kunne have været brugt på uddannelse.

Et sammensat billede som forneden viser et dækaftryk fra en GD. Foroven kan man se hvorfor landmanden ringede og klagede sin nød. Der var en markvej 65 meter længere henne som man kunne have benyttet til at nå frem til enden af marken hvor hjulsporet ender. Læs artiklen og find ud hvad du må, og hvad du IKKE må som militær person i civilt terræn.

Bygninger må kun benyttes med ejerens tilladelse (stalde er off limit pga. smittefare).

husdyr, såvel i stalde som i indhegninger, volierer og andre vildtindhegninger.

Marker i vækst med korn, rodfrugter, frø m.m. må ikke betrædes eller køres på. Det er heller ikke tilladt at køre på tilsåede marker. Det var den med, at hvis det ser plantet ud, så hold hjulene og fødderne fra det.

Pelsdyr, fjerkræ, hare- og hjortefarme er et meget følsomt område. Brug af ovenstående larmende ting er forbudt inden for 600 m af disse. Man kan komme til at være skyld i, at moren bider alle hvalpene ihjel i en besætning, hvis man laver et større overfald inden for hørevidde af farmen.

Jernbaneterræn og civile flyvepladser må ikke uden tilladelse fra terræn- eller pladsansvarlig myndighed benyttes til afholdelse af øvelser- og uddannelser.

Hvad med de ting der siger bang ? Når der skydes, bruges kanonslag, røg og andre støjende hjælpemidler skal der tages hensyn til de lokale omgivelser, især i nærheden af : sygehuse og plejehjem. Også når man er nær kreaturer, heste og andre

Dette lyder måske som en masse forbud og begrænsninger, men hvis man ser på hvor meget land der er at køre på, kan vi jo godt gennemføre vores øvelser og uddannelser selv om der er nogle få restriktioner. Hvis man lader være med at gøre som på billedeksemplerne, vil økonomien måske hænge bedre sammen, og vi kan koncentrere tid og kræfter om de gode oplevelser i stedet for på sure landmænd.

Det reglementariske grundlag : • HVJBST 180–200 Terrænets benyttelse og retningslinjer i forbindelser med skade på samme • HJVBST 180–190 Øvelsesvirk somhed

Ret til at færdes på privat ejendom : • Plakat af 31 JUL 1801 • Højesteretsdom af 17 JUN 1904 samt • Folketingets ombudsmands skrivelse af 18 NOV 1964.

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

Hjemmeværnets

Tambourkorps København Tekst : Tambourmajor Jesper Asmussen

Mange mennesker har igennem årene hørt Hjemmeværnets Tambourkorps Københavns (HJV TAK KBH) klingende spil i gader og stræder, men egentlig uden at vide hvem, de er. Her er en god historie, som kan deles med andre.

Foto : N.S. Larsen

Den spæde start på tambourkorpsets dannelse begyndte sidst i maj måned 1994. Opfordringen til at oprette et tambourkorps i distriktet kom fra major T.J.C. Nielsen i Kastellet. Tambourkorpset kom fra start over efteråret med blot otte tambourer, men voksede snart i antal. Den 1. august 1996 blev korpset med en styrke på 24 mand omsider officielt godkendt og hørte under det daværende Distrikt 65 i stabskompagni 6500 (v./KN Torben Riebau). Da distriktet blev nedlagt, rykkede tambourkorpset til Sorgenfri Slot hos Stabskompagni 6220 (v./KN Niels Legaard), og da også dette blev nedlagt, flyttede tambourkorpset omsider til livjægerne i Kastellet (v./KN Max D. Roe), hvor det nu hører til. Tambourkorpset blev altså udklækket i Kastellet, så nu kan man sige, at ringen er sluttet. Tambourkorpset hører atter hjemme dér, hvor det hele begyndte … og livjægerne har fået musikken tilbage. (Hjemmeværnets Musikkorps København (HJV MUK KBH) har faktisk også historiske aner til livjægerne, da de blev oprettet i marts 1801, så her er historiske ligheder til HJV TAK KBH). Med piber og trommer Hjemmeværnets Tambourkorps

FELTPOST

Nr. 10 | November 2009

København består af tambourer (spillemænd) på piber og trommer, altså fløjter og trommer, nogenlunde ligeligt fordelt. Repertoiret spænder fra gammelkendte marcher og melodier helt tilbage fra 1600-tallet og frem til nyere og moderne ting af i dag. Alle tambourerne har gjort tjeneste i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps som enten værnepligtige eller konstabler og har valgt at fortsætte de stolte danske militære musiktraditioner her. Musikindøvelsen varetages to gange månedligt af konstabler i Den Kongelige Livgardes Tambourkorps på Livgardens Kaserne i Gothersgade, der underviser i at få alle de små nuancer frem i musikken. Det er næsten det samme repertoire, som de to tambourkorps spiller.

Vi er ikke et musikkorps, men et tambourkorps, og der er meget stor forskel.

Med skarpt fra start Tambourkorpsets daglige leder er fra den lille by Vor Frue

nær Roskilde, LT Ole Greve Madsen, blandt tambourerne kaldet Greven. Han har efter hjemsendelsen i Livgarden læst sig op igennem de militære grader i hjemmeværnet og altså været »rigtig kriger« først. Hans engagement er altså både musikalsk og militært, og med hyppig kontakt til Livgardens Tambourkorps formår Greven at få professionelle konstabler til at udbedre eksercits og militær anstand for Hjemmeværnets Tambourkorps København. »Det er ligesom storebror og lillebror,« fortæller Greven. »Vi kan ikke have vaklen i geledderne, slinger i valsen eller umilitær tankegang«, forsætter han. Når Hjemmeværnets Tambourkorps København træder an, skal man forvente klingende spil i uniformer, som tager sig godt ud. Allerede, når tambourerne giver møde ½ times tid forinden en parade på en aftalt mødeplads, forlanger jeg, at de »er skarpe«. De er allerede »på«, fordi vi kan forvente, at civile og andet godtfolk står og er opmærksomme på os. Tambourerne véd fra begyndelsen godt, at der snart bliver råbt: Klar til kontrol – hvorefter jeg efterser hver og en. Er der noget at udsætte, vil en bestemt og utvetydig påtale tilgå den pågældende tambour, men det sker heldigvis ikke så tit, ler Greven. De ved jo, at jeg vil være efter dem, hvis der er

HJV TAK KBH-livjægerne under taktfast parade i Kastellet med geværbevæbnede soldater bagved. Afmærkningen for musikkens mænd, den gammelkendte karmoisinrøde farve, ses nu om dage yderst på skulderklapperne.

noget at rette, så de kan lige så godt have sagerne i orden fra start, ikke sandt ? Det må da være lige dét, som hedder pædagogik,« skævsmiler tambourkorpsets eneste officer. Tambourkorps og musikkorps Vi er ikke et musikkorps, men et tambourkorps, og der er meget stor forskel, forsætter Greven. Et musikkorps (ikke kaldet orkester) er meget større i antal og har en instrumentering, som er væsensforskellig fra vores. De har grupper med træblæsere (fløjter, saxofoner, klarinetter), messingblæsere (trompeter, trækbasuner, valdhorn), slagtøj (pauker, stortromme, bækkener) samt en dirigent. Musikerne er egentlig uden for

militær rækkefølge og var slet ikke at betragte som soldater, men var altså musikere. Tambourerne blev derimod udtaget blandt soldaterne og var følgelig ikke musikere, men soldater, som spillede på trommer, horn og fløjter. Tambourmajorens benævnelse var dengang : overtambour, og han opholdt sig nær den højstrangerende officer, som gav tambourmajoren en mundtlig ordre. Straks blev ordren omsat til et musiksignal på trommen (og til tider på signalhorn). Dette signal efterlignede (kommandoforplantede) alle tambourerne ude på fløjene, så soldaterne kunne vide, hvad ordren gjaldt. Det er i øvrigt derfor, at tambourmajoren i dag har stokke sat i sit såkaldte

tambourgehæng (bandolér). Han spillede faktisk på tromme i gamle dage. Efterhånden som radiokommunikation kom til, mistede tambourerne deres egentlige betydning. Til gengæld udviklede de musikken til et højere kunstnerisk stade til brug ved fremstillinger, opvisninger, ceremoniel osv. En parade kan sagtens rumme både et musik- og et tambourkorps, hvor de vekselvirker med hinanden på paraderuten. Det er så musikkorpset, der går forrest med tambourmajoren i front, som normalt fører begge korpsene.

være til 4. maj-arrangementer, nytårsparade, processioner, koncerter, tappenstreg, jubilæer, mærkedage, kransenedlæggelser, begravelser, militære begivenheder, stævner osv. Vi har dog nogle faste spillejob, bl.a. at føre borgere i optog fra Fredensborg Station til Fredensborg Slot, når de kongelige flytter ind for sommerhalvåret. Det er altid den første onsdag efter påske og noget, som vi glæder os til. Næste gang er der jo 70 lys i majestætens fødselsdagslagkage, så denne parade bliver noget særligt.

Bedst til parader Tambourkorpset spiller hvor, der end er brug for os. Det kan Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

HISTORIEN SIKRET Tekst : Hans Trolle, HISU

Foto : HISU

Motorordonnanserne Historien om motorordonnanserne rummer traditioner helt tilbage til 1911, hvor Motorordonnanskorpset blev oprettet som et frivilligt korps til støtte for hæren, og hvor man under frihedskampen deltog som motorordonnanser knyttet til ”Københavnsledelsen”. Dette og meget mere er beskrevet i Hjemmeværnsregion VI’s jubilæumsbog FOR FRED I FRIHED I 50 ÅR, der udkom i 1999. Heri står også : ”Motorordonnansforeningen er en slags soldaterforening dannet i forbindelse med det gamle Motorordonnanskorps. Foreningen eksisterer stadig …”, og det gør den faktisk endnu, men hvor længe er uvist. Hjemmeværnets motorordonnanskompagnier er i mellemtiden – i øvrigt ligesom Hærens ordonnanstjeneste – blevet nedlagt, og det er grunden til, at medlemstallet hastigt daler. Foreningens bestyrelse har set realiteterne i øjnene, og selv om det var en tung og vemodig beslutning at tage, så bestemte man sig for i tide at aflevere og fremtidssikre de effekter, der gennem de mange år var samlet sammen. Minderne reddet Foreningens lokaler i Kavalérbygningen på Sorgenfri Slot skulle ryddes, og spørgsmålet 22

FELTPOST

var, hvor man skulle henvende sig. Lykkeligvis havde man gennem FELTPOST og internettet fået kendskab til Totalforsvarsregion Københavns Historiske Udvalg (HISU), som blev kontaktet. Den 11. juli var ”Store Afhentningsdag”, og HISU fik overdraget alt, der havde historisk værdi – her iblandt arkivalier og gl. udrustningsgenstande, trofæer, fotos og smalfilm, mærker m. m. En rigtig sjov ting var et gammelt, to-delt skab med teksten MOTORORDONNANSKORPSET malet på fronten. Det vil få plads på HISU’s adresse, Fabriksparken 26 i Glostrup – og ordonnansernes mange klenodier er hermed sikret et passende sted at være i fremtiden. FAKTA om motorordonnanskompagnierne De oprindelige to Hjemmeværnsmotorordonnanskompagnier 6033 og 6034 var med fra Hjemmeværnets start i 1949. De blev oprettet direkte under Hjemmeværnsregion VI, men hørte fra 1975 til ved Hjemmeværnsdistrikt V / 65. I 1985 blev de slået sammen til ét kompagni, som i 1997 blev overflyttet til Hjemmeværnsdistrikt 61 / Ryvangen. Kompagni 6034 blev nedlagt pr. 1. maj 2004.

Nr. 10 | November 2009

FAKTA om HISU Totalforsvarsregion København Historisk Udvalg, Fabriksparken 26, 2600 Glostrup. Åbent onsdage kl. 10–14 (ferier undtaget) Telefon : 40 74 71 17 E-mail : hisukbh@hjv.dk

KENDER DU DINE MULIGHEDER?

KALENDER 2009

NB ! ÆNDRINGER KAN FOREKOMME !

PERIODE

AKTIVITETSNAVN

STED

21 – 22 NOV 20 – 21 NOV 21 NOV

Redningsuddannelse Redningsuddannelse Miljøuddannelse

Hedehusene Allinge Allinge

Masser af muligheder Der bliver løbende afholdt kurser i regionen. De fleste afholdes på regionens uddannelsescenter Christiansminde (UDC CHRM) i Jægerspris eller på Almegaards Kaserne på Bornholm. Kontakt dit distrikt for at høre nærmere.

Ændringer kan forekomme – og nye tilbud kan komme ! Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i forhold til det, der står i oversigten. På regionens hjemmeside www.trfk.dk finder du en opdateret liste – se under punktet Uddannelse.

Nr. 10 | November 2009

FELTPOST

www.hjv.dk

Kort om Totalforsvarsregion København Totalforsvarsregion København har ca. 10.000 frivillige hjemmeværnssoldater og dækker hærhjemmeværnet i samme område som Region Hovedstaden.

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland

Det Bornholmske Hjemmeværn Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Hærhjemmeværnsdistrikt København City

Vil du vide mere? Du kan læse meget mere på regionens hjemmeside www.tfrk.dk. Her finder du også links til de enkelte distrikters hjemmesider. Hvis du ønsker at modtage Totalforsvarsregion Københavns månedlige nyhedsbrev, kan du sende en mail til tfrk-isek@hjv.dk