FOV Nyhedsbrev nr.15, 2001 Fritid bag fjendens linier Man kunne fristes til at kalde dem soldaternørder. De ca. 80 mand fra hjemmeværnets særlige patruljekompagni, der årligt bruger fra 500-2500 timer af deres fritid på øvelser, kurser og uddannelse i patruljetjeneste og operativ føring. Men på den anden side virker det helt skævt at komme håndværkere, jurister og studerende i den kasse. Det er ikke snæversyn, men lyst, engagement og et stærkt kammeratskab, der driver patruljefolkene. Personellet i hjemmeværnets særlige patruljekompagniet er altid under uddannelse. Nogle af kurserne foregår på NATO's International Long Range Reconnaissance Patrol School i Tyskland sammen med de professionelle elitesoldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset, eller sammen med andre specialenheder fra NATO. Og personellet fra patruljekompagniet klarer sig godt og er stolte af det. Enhver sætning fra soldaternes mund, der rummer bare antydning af, at folkene i kompagniet kan konkurrere med de professionelle, følges imidlertid straks af en anden, der korrigerer den opfattelse: "Vi kan slet ikke sammenlignes med jægerne og frøerne. De er professionelle og derfor på et helt andet niveau" fortæller Adonis, der tidligere har været konstabel i hæren. "Vi er to mand fra patruljekompagniet, der deltager på dette års kampsvømmerkursus ved Frømandskorpset sammen med jægeraspiranterne, og vi har trænet hårdt og meget fokuseret for at kunne være med. Jægeraspiranterne har ikke haft mulighed for at målrette deres træning på samme måde". (De to mand bestod kurset tilfredsstillende og kompagniet kan nu opstille to fulde patruljer med kampsvømmer kapacitet).
Ikke specialstyrke Ydmygheden overfor de professionelle går igen, når snakken kommer ind på spørgsmålet om, hvorfor i alverden nogen dog har fundet på at sætte frivillige til at løse specialopgaver, som de fleste nok nærmere forbinder med de to elitestyrker, end med en enhed i hjemmeværnet. "Der er nu også mange der ikke tror, at vi er en hjemmeværnsenhed", siger Løjtnant Nikolaj Grøn. "Men det er hjemmeværnet, der opstiller kompagniet, selv om vi laver fjernopklaringsopgaver for hæren. Men når det er sagt, så er det vigtigt at forstå, at vi ikke er en specialstyrke, men en Long Range Reconnaissance Patrol (LRRP) enhed, og der er forskel. Specialstyrkerne som jægerne og frøerne er naturligvis også uddannet i at lave rekognoscering bag fjendens linier, men de kan så meget mere end det, og det vil være at skyde gråspurve med kanoner at bruge fx Jægerkorpset til de opgaver, vi kan løse". Patruljekompagniets primære opgave er at samle taktiske informationer dybt bag fjendens linier, og det er et succeskriterium at undgå kamp. Først og fremmest fordi en erkendt patrulje på fem mand 100 km inde i fjendeland vil være jaget vildt. Patruljerne kan dog også blive indsat mere offensivt fx ved at skulle udpege bombemål eller blive pålagt mindre kampopgaver. Selv om kompagniet altså ikke vil sammenlignes med specialstyrkerne, er folkene overbevist om, at de har mindst lige så gode forudsætninger for at løse patruljeopgaver, som mange enheder i hæren. "LRRP kræver mange særlige færdigheder, som det tager tid at lære, og med den erfaring der er oparbejdet i kompagniet, minder vi også mere om en konstabelenhed," fortsætter Nikolaj Grøn. Patruljetjenesten stiller også ekstra krav om modenhed, erfaring og evnen til at træffe beslutninger på egen hånd. Derfor er det også en forudsætning for at gøre tjeneste i kompagniet, at man har en sergentuddannelse og kan tage handle selvstændigt. Kompagniet fremhæver det også som en styrke, at en stor del af personellet har erfaring fra forsvaret, og at gennemsnitsalderen nærmer sig de 30 år. "Vi har også den store fordel, at den samlede erfaringsbase i kompagniet hele tiden vokser. Når folk efter 56-7 år ikke længere har lyst til eller mulighed for at afsætte alle de timer, som kræves for at være aktiv i en
patrulje, fortsætter de meget ofte i kompagniets stab og instruktørpulje. Eller de virker som "mission managers", der dels er kontaktpersoner for patruljer ude i marken, men som også, ved at være med til at planlægge, hvordan en patrulje vil løse en given opgave, kan dele ud af egen erfaring," supplerer Carsten Lunner, der er patruljefører og har en baggrund som kaptajn af reserven.
Orienteringsspecialister På øvelser og under uddannelse i både Danmark og udlandet, samarbejder Patruljekompagniet ofte med patruljeenheder fra andre lande. Kompagniet har bl.a. et samarbejde med enheder fra de baltiske lande og deltager på den måde i øststøtte samarbejdet. Mere berømte samarbejdspartnere er dog enheder fra de amerikanske grønne baretter og ikke mindst det britiske SAS (Special Air Service), hvis indsats i bl.a. Falklandskrigen og Golfkrigen har gjort dem kendt. "Patruljekompagniet samarbejder primært med 21. og 23. SAS, og de tilhører Territorial Army, der til en vis grad svarer til vores hjemmeværn. Men både 21. og 23. SAS deltog i Golfkrigen, og de er indkaldt hvert år, ligesom mange af folkene også har været i det fuldtidsprofessionelle 22. SAS, så det er klart et lærerigt samarbejde for os" fortæller Løjtnant Grøn. Under øvelser, hvor soldater fra de britiske og den danske enhed laver blandede patruljer, såkaldt cross training, er det ofte danskernes evne til at orientere sig, der imponerer englænderne. "Vores folk studerer kortet, laver ruten oppe i hovedet, stikker kortet i lommen og går uden at kigge mere. Evnen til at finde vej er noget af et hædersmærke ved Patruljekompagniet, for kan man ikke finde ind til sit objekt og hjem igen, er alt det andet ikke meget værd," fortsætter løjtnanten.
Redde liv - redde lemmer Et andet hædersmærke ved kompagniet er kompetencerne inden for patruljesanitet. En evne, der ikke mindst er hængt op på Dixi, sanitetsbefalingsmand gennem 11 år og civil ambulancefører. "Når man ligger ude bag fjendens linier med en såret mand, kan man ikke bare råbe "sanitet" og forvente at blive hjulpet. Derfor har alle patruljer en sanitetsmand, der slæber på en medicintaske på næsten 10 kg og er i stand til at udføre operationer," fortæller han. "De klarer også småting på øvelser. Der er jo ingen grund til at sende en mand på hospitalet, fordi han skal have syet tre sting i en finger. Det kan sanitetsmanden klare på stedet, så det er et tilbud folk får." Det kræver ikke mange sekunders samtale at fornemme, at Dixi brænder for sagen, og at han ved, hvad han taler om. Men det borger også for kvaliteten, at han igennem flere år har været engageret af Røde Kors til at undervise mineryddere i Somaliland i de seneste metoder til at holde mineofre i live, til de kan få professionel hjælp på et hospital. Det er desværre ikke helt på den samme måde, som de værnepligtige i forsvaret lærer det, og derfor er Dixi også engageret i arbejdet med at reformere sanitetstjenesten i hele forsvaret.
Tildelt reserveofficerer Patruljekompagniets succes afhænger imidlertid ikke kun af, at patruljerne er professionelle men forudsætter også, at enheden kan samarbejde med andre, eller som det hedder i den militære jargon, er interoperativ. Derfor bygger uddannelsen af såvel patruljerne som staben, på hærens standardprocedurer og procedurer fra NATO's internationale patruljeskole. Det er også med til at sikre det professionelle niveau på stabssiden, at patruljekompagniet er tildelt reserveofficerer, der indgår i enheden som efterretningsofficerer. Det er enestående for en enhed i hjemmeværnet.
Respekt Patruljekompagniet har stor glæde af, at medlemmerne medbringer nyttig viden fra det civile liv. Det gælder ikke kun sanitetsmanden, men også f.eks. kompagniets sprængningsinstruktør, der i det civile er ingeniør og altså både kan bygge og ødelægge broer. Hos andre er forbindelsen mellem det civile og det militære mindre klar. Det gælder f.eks. instruktøren i orienteringslære, Thomas Larsen, der bruger sin civile tid på at være advokat og ekstern lektor i jura på Københavns universitet. Han har hverken været soldat eller med i det
almindelige hjemmeværn og kom først ind i kompagniet som 34-årig. "Jeg fandt ud af, at hvis jeg skulle prøve at være soldat, så skulle det være nu. Jeg er aktiv i en patrulje og underviser på aspirantkurserne som orienteringsinstruktør. Det er fascinerende, hvor lidt der skal til, for at man bliver meget bedre til at orientere sig ude i terrænet," siger Thomas Larsen, der i sit professionelle liv møder respekt for patruljetjenesten. "Folk undrer sig højst over, at jeg bruger mine ferier på at tage på øvelser, og det kan jeg egentligt godt forstå".
Arkiv fra: www.fov.dk/arkiv/nyhedsbrev/2001/15/fritid%20bag%20fjendens.htm
FOV Nyhedsbrev blev tidligere udgivet af Forsvarets Oplysnings- og Velfærdtjeneste (FOV). ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando skiftede 1/1-2007 navn til Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR). SSR er hjemmeværnets nationale specialenhed bestående af frivilligt personel der er særligt udvalgt, særligt uddannet og særligt udrustet, til at løse opgaver indenfor patruljetjeneste, special rekognoscering og kampstøtte. SSR har fortsat en kapacitet til at løse fjernopklaringsopgaver og er som sådan den eneste enhed i Forsvaret og Hjemmeværnet der i dag kan betegnes som et Patruljekompagni (PTRKMP), der betegner et fjernopklaringskompagni opstillet til Hæren. SSR er opstillet af hjemmeværnet til rådighed for forsvarets operative kommandoer og det øvrige totalforsvar. SSR skal kunne støtte løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver, og herunder kunne yde operativ støtte til forsvarets specialoperationsstyrker (Jægerkorpset og Frømandskorpset) også internationalt. Læs mere om SSR på www.hjv.dk/ssr ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
FOV Nyhedsbrev Aspirant i patruljekompagniet De ca. 30 tilbageværende aspiranter til hjemmeværnets særlige patruljekompagni er langt fremme i et træningsforløb, der begyndte i april og i september kulminerer i et egentligt optagelseskursus på ni dage - og nætter. For at forberede aspiranterne på de krav der stilles, laver kompagniet fællestræning hver onsdag og arrangerer over foråret og sommeren desuden fire træningsweekender, hvor de tre første er helt frivillige. "Den fjerde weekend, der i år ligger i midten af august, er obligatorisk, da den også er udtagelsesprøve. Der bliver det afgjort, hvem der får lov at forsøge sig på selve optagelseskurset. Men har man fysikken og de militære færdigheder i orden, kan det altså nås endnu, selv man ikke har trænet med tidligere," siger løjtnant Nikolaj Grøn, der er presse- og informationsansvarlig ved patruljekompagniet. "Vi har været i kontakt med omkring 80 i forbindelse med årets optag, og der er i alt ca. 30, der har deltaget på de to første træningsweekender. Her ved den tredje, der ligger i sommerferien, er der kun 10, men sådan er det altid," fortæller Carsten Lunner, en af instruktørerne. "Normalt kommer der omkring fem igennem nåleøjet hvert år, men sidste år var vi helt oppe på 10. Vi har allerede tidligt i forløbet en fornemmelse af, hvem der nok ikke kan klare det, men folk får noget ud af træningen, som de kan bruge personligt og hjemme i deres enheder, så vi siger ikke fra, før de har fået en chance."
Afgået fra kursus Der er dog også aspiranter, der på baggrund af weekendtræningen selv finder ud af, at det nok alligevel ikke lige er noget for dem at være patruljesoldat. Aspirant nr. 67 takkede således af lørdag morgen, efter nattens orienteringsløb. "Det var både fysisk og psykisk for krævende," fortalte den 30-årige studerende ved DTU. "Jeg blev kasseret på session og har heller ikke været særligt aktiv i hjemmeværnet, og jeg mangler helt enkelt nogle soldatermæssige færdigheder, som fx at pakke rygsækken rigtigt, og det gør det for stressende og hårdt. Jeg er for civil til det her og hvis jeg får lyst til overlevelsesture, vil jeg hellere betale mig fra det." For den nu forhenværende aspirant var det ikke mindst muligheden for at få lov at skyde med spændende våben, men også den prestige der er forbundet med at være i enheden, der fik ham til at forsøge sig. På trods af, at han altså nu er ude, er indtrykket af patruljekompagniet godt. "De, der har været med her, virker som om, at de er dygtigere end gennemsnittet i hjemmeværnet, og der er heller ingen, der fortæller vanvittige soldaterhistorier. Der er ikke så meget bullshit."
Lige nu hader jeg det Efter 18 af 20 km træningsmarch på Kongevejen, er aspirant nr. 34 ikke helt klar med et svar på, hvorfor han vil være patruljesoldat, men han er også temmelig forpustet. De 20 km med 20 kg i rygsækken skal helst overståes på 3 timer. Det officielle krav giver godt nok 50 minutter mere, men han skal straks videre til Niemegen og de 4 gange 40 km. "Jeg hader det, og jeg spørger mig selv, hvad jeg dog laver her. Men når det så er overstået, er jeg klar igen. Jeg vil med for at prøve nogle af de mere ekstreme ting - kampsvømning, faldskærm og den slags. Det ligger i blodet," kommer det lidt efter lidt fra den storsvedende aspirant, der på trods af træthed og den tunge rygsæk holder et højt tempo: "Lige nu er jeg godt gående, men lidt tidligere var jeg presset. Det er måske fordi jeg ikke har overskud til at træne så meget. Jeg er grønt bud, og når man har cyklet 100 kilometer i løbet af dagen, er det altså svært at komme ud at træne, når man kommer hjem. Heldigvis kan jeg lokke min kæreste med ud og gå ind imellem, så marchtræningen er i orden. Og jeg skal nok komme ind, det skal man tro på."
Arkiv fra: www.fov.dk/arkiv/nyhedsbrev/2001/15/aspirant.htm