7 minute read
TEMA: Fartøjer er fulgt med udviklingen
AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: BO NYMANN OG TORBEN GLYUM
MAN MÅ ALDRIG GÅ NED PÅ grej!
Advertisement
Skroget er aldrende, men det er udstyret ikke. Tværtimod er fartøjerne skarpere end nogensinde. Den erfarne fartøjsfører Geert Magnussen bringer dig up to date på grejet om bord og forklarer, hvad det betyder for Marinehjemmeværnets aktualitet.
MHV 802 Carina vugger stille ved kajen i Brøndby Havn. Som hun ligger dér i forårssolen, ser hun ikke en dag ældre ud, end da hun første gang sejlede ud fra Søby
Værft for snart 30 år siden. Havde hun været en bil, var hun uden tvivl en klassiker – men så hører sammenligningen mellem fartøj og køretøj også op. Bilkendere ved, at gamle biler kan være nok så smukke at se på, men under karosseriets flotte linjer mangler basalt udstyr som for eksempel elektronisk stabilitetsprogram (ESP), ligesom man kigger forgæves efter radarbaserede assistentsystemer som dynamisk fartpilot. Og det er ikke muligt at eftermontere.
Sådan er det ikke med 800-klassen, som
Carina tilhører, eller for den sags skyld 850- og 900-klassen, som Marinehjemmeværnet også har. De er blevet/bliver løbende opdateret med nyt udstyr, som øger besætningens sikkerhed, fartøjets duelighed til søs og evnerne til at løse Marinehjemmeværnets mange opgaver. ”De to her er de eneste, som er originale, fra dengang fartøjet blev bygget,” siger Geert Magnussen og lægger hånden på magnetkompasset og den analoge log i loftet i styrehuset i MHV 802 Carina. ”Alt andet er enten blevet opdateret eller kommet til som nyt.”
Mere tryghed med nyt udstyr
63-årige Geert Magnussen er operationsofficer og fartøjsfører og har stået i styrehuset på Marinehjemmeværnets fartøjer gennem 22 år. Dermed har han på første hånd oplevet den store udvikling, som fartøjerne har undergået med hensyn til moderne grej. ”Ekkoloddet her er den seneste udskiftning,” siger han og tænder en af de mange skærme på broen. ”Det gamle gik i stykker, og den nye generation er mere nøjagtig. Jeg stoler mere på det, når vi sejler på lavt vand. Det er mere trygt.”
Geert Magnussen går rundt i styrehuset og peger og fortæller. Der er også en radiopejler, som nu scanner automatisk, en satellittelefon og internetadgang, selvfølgelig. ”Den største revolution har været det elektroniske søkort i stedet for papirsøkort og så AIS (Automatic Identification System). Med AIS ved vi, hvad der er af større fartøjer
1992
2021
De to fotos af instrumentbordet i MHV 801 Aldebaran er fra henholdsvis 1992 (tv.) og 2021 (nederst). Billederne illustrerer, hvor meget der er sket med udstyret på Marinehjemmeværnets fartøjer.
En ny generation ekkolod øger trygheden på lavt vand.
Geert Magnussen, Fartøjsfører
i området, hvad der er på vej, og om de er venlige, uskadelige eller skal afvises,” siger Geert Magnussen og tilføjer: ”Vi har tilmed AIS på gummibåden, der ligeledes bliver opdateret løbende, så den er en optimal platform for blandt andet vores støtte til politiet og Toldstyrelsen.”
Skarpere militær profil
Det at være aktuel er noget, som Geert Magnussen vender tilbage til flere gange under interviewet. Ikke mindst i forhold til at støtte Søværnet. ”Vi bliver helt klart brugt mere, fordi vores udstyr er up to date. Den nyeste
Den analoge log og magnetkompasset er det eneste udstyr i styrehuset, fra dengang fartøjet blev bygget.
Geert Magnussen, Fartøjsfører
udvikling er jo, at vi træner en skarpere militær profil, og det kan vi blandt andet, fordi vi med vores udstyr har de informationer, vi har brug for, i stedet for at skulle få dem fra andre,” siger han og nævner, hvordan han også er i stand til at være On Scene Coordinator under søredning med MHV 802 Carina som kommandofartøj.
Apropos søredning har Marinehjemmeværnets fartøjer desuden fået FLIR (Forward Looking InfraRed), som har infrarødt/termisk kamera og blandt andet kan finde nødstedte i havoverfladen. ”Det er også et godt værktøj ved havmiljøopgaver. Vi var ude ved en olieforurening, hvor miljøskibet måtte give op, da det blev mørkt, fordi de ikke kunne se olien. Men det kunne vi på grund af temperaturforskellen på olien og havet,” siger Geert Magnussen.
Sikkerheden kommer først
Udviklingen i udstyret har på flere måder haft betydning for besætningen på MHV 802 Carina. For eksempel krævede det elektroniske søkort en hel del uddannelse, og som Geert Magnussen diplomatisk udtrykker det, kan yngre besætningsmedlemmer være mere villige til at tilegne sig ny teknologi end ældre. Men generelt oplever han, at det nye grej bliver hilst velkommen – ja, ligefrem efterspurgt – og er en naturlig del af de ambitioner, besætningen har i forhold til uddannelse og opgaveløsning. ”I gamle dage sejlede vi ud på havet og trænede og hyggede os. Det gør vi stadig, men i dag vil folk lave noget og lære noget. De vil træne og dygtiggøre sig, og det stiller også krav til udstyret om bord,” konstaterer Geert Magnussen.
Hvis han skal pege på ét område, hvor der samlet set er sket størst udvikling, er det udstyret til besætningens sikkerhed. ”I motorrummet har brandslukningsanlægget nu inergen i stedet for giftigt halon, vi har de samme redningsveste med to kamre som Søværnet, vi har overlevelsesdragter, og hvis nogen falder i vandet, finder vi dem hurtigt på grund af nødsenderen. Der bliver gjort meget for, at vi kan føle os sikre,” understreger Geert Magnussen.
Fartøjsfører Geert Magnussen har oplevet den store udvikling i udstyret om bord. Her står han med redningsvesten, som også Søværnet benytter.
AF SØREN FREDERIKSEN, CONTEXT MEDIA FOTO: BO NYMANN
Sådan får fartøjerne nyt udstyr
Niels Kjærgaard er orlogskaptajn i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling. Han anbefaler Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, hvad der skal ske af opgradering eller indkøb af nyt udstyr.
Der bliver lyttet til både besætninger og samarbejdspartnere, når Marinehjemmeværnets fartøjer får nyt udstyr, forklarer orlogskaptajn i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling Niels Kjærgaard.
Marinehjemmeværnets frivillige har af og til gode og konstruktive forslag til udstyr, som skal forbedre vilkårene om bord på fartøjerne. Når en hjemmeværnsflotille har en idé, sendes den til behandling ved Marinehjemmeværnet i Ringsted. Hvis idéen vinder tilslutning, bliver det godkendte forslag sendt med anbefaling til endelig behandling i Hjemmeværnskommandoen. ”Et eksempel er landgangen. Den gamle vejede 75 kilo, så nogle vægrede sig ved at sætte den. Den nye landgang, som fartøjerne har fået, vejer kun 36 kilo,” fortæller Niels Kjærgaard, som er orlogskaptajn i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling.
Det er hans opgave at anbefale Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvad der skal ske af opgradering eller indkøb af nyt udstyr til Marinehjemmeværnets fartøjer. ”Nyanskaffelser handler ofte om operative behov hos Marinehjemmeværnet eller i samarbejde med Søværnet. FLIR er et godt eksempel. Der var behov for at kunne lede efter folk ude i vandet. Udstyr, der kan redde liv – såvel civile som besætningen – har højeste prioritet,” siger Niels Kjærgaard og fortsætter: ”Hvis der er et behov, går vi i gang med at undersøge, hvad der findes af udstyr, som kan dække det behov, og så tester vi det på nogle fartøjer.”
Mindre tid med fedtpressen
Med andre ord kommer der ikke nyt udstyr fra den ene dag til den anden på Marinehjemmeværnets fartøjer. Det skal først sikres, at det har den ønskede effekt – ikke mindst fordi anskaffelsesprisen skal ganges med 30, hvis det sidenhen skal udrulles på alle fartøjer. Desuden skal det så vidt muligt være en brugervenlig, standardiseret løsning, som ikke kræver et langt udviklingsarbejde, og som er nem at vedligeholde sidenhen.
Ifølge Niels Kjærgaard kan anskaffelsen af ét udstyr også afstedkomme udskiftningen af et andet. For eksempel betød implementeringen af MSLD (Maritime Survivor Lokalisering Device) sammen med Søværnet, at man også var nødt til at udskifte VHF-radioen, fordi den gamle ikke kunne afstille alarmen.
Hvad angår udviklingen i udstyret på Marinehjemmeværnets fartøjer de kommende år, har Niels Kjærgaard ingen esser i det grønne ærme. ”Det handler først og fremmest om, at vi skal blive ved med at være aktuelle i forhold til vores opgaver og samarbejdspartnere. Dog kunne jeg tænke mig at se nærmere på, om noget af udstyret i højere grad kan blive vedligeholdelsesfrit mellem værftsbesøgene, så besætningerne kan bruge mindre tid med fedtpressen og mere på de operative opgaver,” siger Niels Kjærgaard.