RegionsNyt NR4. 4.--DECEMBER DECEMBER2007 2007--11. 11.årgang årgang NR
Resterende Lovpligtig Uddannelse Læs side 10
Det gode hjemmeværnsår Af oberst Keller Nielsen, chef for Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland I årets sidste nummer af RegionsNyt er det naturligt at gøre status over året 2007. Året har været præget af mange store og centralt iværksatte aktiviteter, som har krævet mange ressourcer, men som også har givet nogle fantastiske oplevelser, og som har styrket stoltheden og selvopfattelsen i Hjemmeværnet. Nævnes skal det fantastiske befalingsmandstræf den 2. juni i Fredericia, som samlede 3.000 befalingsmænd og officerer til en uforglemmelig oplevelse, som gør, at mange af os stadig rider på en bølge, og som gav startskuddet til at forme Hjemmeværnets fremtid.
Soldater der kan måle sig Hjemmeværnets gruppekonkurrence på Bornholm i Kr. Himmelfartsferien viste, at vi i Hjemmeværnet råder over dygtige soldater og enheder, der i niveau kan måle sig med Hærens kapaciteter på en lang række områder. Vi viste endvidere, at Hjemmeværnet er i stand til at tilrettelægge og gennemføre et stort og flot arrangement, hvor intet var overladt til tilfældighederne, og hvor alle - såvel deltagere som hjælpere fik en flot oplevelse. Totalforsvarsregion Syds deltagelse i den internationale gruppekonkurrence Erna Raid i Estland i august demonstrerede også, at vore bedste soldater let kan måle sig også i international sammenhæng - selv mod professionelle enheder fra blandt andet Finland, Tyskland og USA.
I efteråret har vi over hele landet gennemført de såkaldte Event 2007 arrangementer, som alle steder inden for vores region sammen med de tilhørende VIP-arrangementer - har været en succes. Vi fik overalt synliggjort Hjemmeværnet og vore kapaciteter, og den store indsats fra alle involverede har helt sikkert bidraget til at styrke Hjemmeværnets image. De mange daglige indsættelser af soldater fra Hjemmeværnet - sammenholdt med enkelte store som i forbindelse med tankbilbranden i Kolding - har bidraget til at gøre Hjemmeværnet til en naturlig del af det danske samfund; en uvurderlig bidragyder til såvel Politiets som beredskabets indsats samt de mange øvrige aktører, som drager nytte af Hjemmeværnets bistand. Den seneste måling fra oktober måned fra Institut for Konjunktur-Analyse om befolkningens holdning og kendskab til Hjemmeværnet bekræfter den positive udvikling, som HjemDe fire Uér fra befalingsmandstræf.
meværnet har oplevet i de senere år. Tilliden til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, ligger med cirka 70% tilslutning på det højeste niveau nogensinde. Fane, REFØ, image og selvopfattelse 2007 var også året, hvor Totalforsvarsregion Syd den 3. november fik en ny fane overrakt af Hendes Majestæt Dronningen. Det var en flot ceremoni, som var fanen og begivenheden værdig. Der skal lyde en stor tak til alle, som bidrog til at gøre dagen festlig og samtidigt give alle deltagere en stilfuld og højtidelig oplevelse. Den regionale føringsstruktur, REFØ, som skal føre Totalforsvarsstyrken bestående af elleve kompagnier af hjemsendte værnepligtige, er nu ved at være på plads, og alle poster forventes besat tidligt i 2008. Dermed er der skabt grundlag for at involvere vores reservepersonel i flest mulige af regionens og distrikternes aktiviteter. Sammenholdt med de mange gode aktiviteter rundt om i de enkelte kompagnier og de mange uddannelsesdage ved distrikter og region giver det anledning til at betegne 2007 som ”Det gode hjemmeværnsår”, hvor Hjem-
meværnets image og vores egen selvopfattelse klart er blevet styrket. Underafdelingens år I forlængelse af de mange store aktiviteter i 2007 er det besluttet, at der i 2008 skal være fokus på den enkelte underafdeling - kompagni, flotille og eskadrille. Det er i underafdelingen, at livet i Hjemmeværnet leves. Det er her, rammerne skabes for gode aktiviteter og kammeratskab. Det er også her, der er det bedste grundlag for at tiltrække og hverve nye medlemmer. 2008 er derfor døbt ”underafdelingens år”. Underafdelingerne skal gives mulighed for at udvikle kulturen og aktiviteterne inden for egne rammer. Inspiration hertil skal blandt andet hentes gennem de Masterclasses, som gennemføres for alle befalingsmænd og officerer som opfølgning på befalingsmandstræffet i Fredericia. I de første par år af forsvarsforligsperioden har der naturligt været fokus på at få vores struktur på plads, herunder i forhold til de nye lovpligtige uddannelser inden for miljø, brand, redning og almindelig hjælp til Politiet. Det skal fortsætte, men det er
min opfattelse, at tiden nu er inde til at justere fokus, så vore indsatsenheder, HIS som jo dækker vore militære kernekompetencer - atter bliver et centralt fokusområde. Vi vil derfor i 2008 se på behovet for HIS, - på kravene til HIS og på de tilhørende uddannelseskrav. Vi vil under alle omstændigheder skabe gode aktiviteter for HIS, blandt andet under regionens feltøvelse ”VIP Guard” i oktober. Selv om der er næsten halvandet år til, at vi som region skal stå for at gennemføre Hjemmeværnets landsdækkende gruppekonkurrence, HG 09, er mange mennesker i fuld gang med forberedelserne. 2008 vil også være præget af disse forberedelser, blandt andet vil alle distrikter skulle udvælge deltagende grupper, ligesom mange vil skulle forberede discipliner til konkurrencen som ansvarlige eller hjælpere. Alt tegner således til, at også 2008 bliver et særdeles spændende og udfordrende hjemmeværnsår. Budskabet oven på ”Det gode hjemmeværnsår” skal derfor være: Lad kimen spire, fasthold momentum, skab gode aktiviteter. Godt nytår til alle!
3
Blandet flok beskyttede Brikby En slagter, en elektriker og en pædagogmedhjælper. Umiddelbart er det ikke tre, der arbejder sammen til daglig. Men da der i oktober var infanterikompagniøvelse i Oksbøl, stod de sammen. Af journalist Rasmus Kjølby, Informationssektionen, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland Det er en lørdag i starten af oktober, solen skinner over Oksbøl-terrænet. Umiddelbart ligger øvelsesbyen Brikby stille hen. Men kommer man tættere på, opdager man hullerne hele vejen langs kanten af byen. Rundt omkring stikker der slørede ansigter frem. Der bliver holdt et vågent øje med hvem, der kommer i nærheden af Camp X-ray, som Brikby kaldes i øvelsen.
Camp X-ray er i øvelsen beboet af en dansk hærstyrke, der skal udsendes til et fremmed land. Men elementer i det fremmede land er imod de danske styrkers tilstedeværelse, og nu er et infanterikompagni samlet fra hele Totalforsvarsregion Syd blevet sat til at beskytte ”lejren”. Menig Jimmy Bæk er til hverdag næstkommanderende i tredje motoriserede infanterideling i Hjemmeværnskompagni
Infanterikompagniøvelsen indeholdt mange dilemmaer. Her prøver en fortvivlet mand at få soldaterne til at komme ud og hjælpe hans syge kone. (Fotos: Stefan Green).
Koldings tredje gruppe: - Det er fedt at komme ud og se, at det, vi øver, virker i praksis. Det gør det bare skæggere, at det ikke bare er røvere og soldater, og jo mere rigtigt vi gør det, jo mere bliver vi accepteret af resten af Forsvaret, fortæller han, mens han holder et vågent øje fra sin post ved indkørslen til Brikby. Klar til kamp Øjeblikket efter er han og resten af tredje gruppe ude i hullerne. Ned over den åbne græsmark foran deres stilling kommer to fjendtlige GD’ere med bevæbnede personer gående i mellem. Gruppen holder vejret, til fjenden åbner ild - og så kommer svaret. Maskingeværet brager løs, og hylstrene flyver i ind lind strøm ud af riflerne. Efter et minut kommer to åbne GD’ere flyvende ud gennem byen. Som noget nyt er en motoriseret overvågningsdeling med på
øvelsen. De kører normalt patruljer omkring Camp X-ray, men nu er de med i nærforsvaret. De drejer ud på marken foran tredje gruppes huller og åbner ild. Pludselig er de midt i gruppens ildlinje, men heldigvis trækker fjenden sig lige efter tilbage.
- Jeg er vant til, at det er kamptræning. Her er det, vi skal reagere overfor, mere nuanceret. Det er svært som infanterist, hvor man bare er vant til at følge en ordre. Man skal hele tiden tænke ud af de sædvanlige rammer, det er en spændende udfordring.
Man tager en hurtig timeout og snakker hurtigt momentet igennem. Støtten fra overvågningsfolkene er god, men der skal koordineres, så de næste gang ikke kører ind i gruppens ildlinje. En erfaring rigere falder der igen ro på tredje gruppe.
En øvelse fuld af dilemmaer For Niels’ gruppe kommer et af øvelsens store dilemmaer kort tid efter. En civil bil kører op mod vagten i høj fart. Bilen stopper 25 meter fra hjemmeværnsfolkene, og en syg kvinde og hendes paniske mand begge næsten vælter ud af bilen. Kvinden er tydeligvis meget dårlig, og hendes mand løber op til soldaterne og beder dem om at hjælpe hende. Et øjeblik kigger alle soldaterne på hinanden. Ingen må gå udenfor hegnet uden tilladelse fra kommandostationen, men på den anden side vil man selvfølgelig
I planlægningen af øvelsen er der lagt vægt på at sætte hjemmeværnssoldaterne i situationer, hvor de selv skal finde løsninger på problemerne. For gruppefører Niels Maibohm giver det mange nye erfaringer:
gerne hjælpe kvinden hurtigt. Gruppeføreren kalder op på radioen og beder om lov. Intet sker. Imens er manden helt henne ved soldaterne og tigger dem om at gøre noget. En svær situation, der virkelig stiller krav til soldaternes evne til at vurdere situationen. Den her situation står ikke på soldatens kort. Minutter går, og så kommer forløsningen; gruppen får tilladelse til at gå ud og yde førstehjælp. Gruppens sygehjælper spæner ud til bilen og prøver at behandle kvinden. Han gør, hvad han kan på stedet, og imens tilkaldes en civil ambulance til den videre behandling. Et andet af gruppens medlemmer kommer til og undersøger bilen. I farten har gruppen glemt at se bilen efter for eksempelvis skjulte bomber. Det bliver gjort grundigt, mens den syge kvinde lægges i aflåst sideleje. Momentet slutter øjeblikket efter, da en civil ambulance på sorte militære nummerplader henter kvinden.
En sammenbragt flok Kompagniet er samlet fra hele totalforsvarsregionen til lejligheden. Enhederne kommer fra infanterikompagnierne så forskellige steder som Nordvestfyn, Kolding, Sydvestjylland og Vejle. Derudover er den motoriserede overvågningsdeling fra Sønderjylland med. I alt er 60 mand med vidt forskellig baggrund - og som indledningen afslører - uddannelse med på øvelsen. Sådan en broget flok burde være svær at føre. Men premierløjtnant Nicolaj Hejl fra det motoriserede infanterikompagni i Vejle, som er chef for det blandede kompagni, tager situationen helt roligt: - Jeg leder ikke anderledes, end jeg plejer at gøre. Men her kender jeg ikke mine delingsførere, så jeg fører nok lidt mere kontrol end ellers. En enhed, der arbejder sammen til daglig, vil altid fungere bedre. Det er selvfølgelig altid en
fordel at være en sammentømret enhed med faste rutiner, fortæller han og tilføjer, at han er godt tilfreds med indsatsen: - De går jo til den med ildhu. Det er selvfølgelig sværere at løse opgaverne, når man ikke er en fuldt enkadreret enhed, men alt i alt gjorde de det godt. Vi skal bare få flere enheder til at deltage. For mange af de infanterister, jeg omgås til daglig, savner at komme ud og gøre det her, slutter han af med tanke på de klassiske infanterimæssige situationer, som øvelsen også indeholder.
Gode informationsaktiviteter - for få ansøgninger Af informationschef Preben Petersen, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland Hen over året har hjemmeværnsdistrikter og underafdelinger - kompagnier, flotiller og eskadriller - brugt mange timer på at forberede og gennemføre de fem flotte events i Esbjerg, Haderslev, Fredericia, Odense og Svendborg.
værnsdistrikter. Målet for i år var 450. Men ved udgangen af oktober var vi kun nået på 236 ansøgninger. Det kan og skal vi gøre bedre i 2008!
Først på efteråret lancerede vi www.forsvarsydtv.dk, der har tusinder af besøgende hver uge. Mange klikker sig ind på menupunktet ”Mere information”, hvor de beder om at blive kontaktet for at søge om medlemskab af Hjemmeværnet. Mange markedsfører siden overfor kollegaer og venner med menupunktet ”Send til en ven”. Og mange bruger menupunktet ”Hold mig up-to-date”, så de får et nyhedsbrev, hver gang der kommer et nyt klip på.
Vær med i foråret Derfor lægger vi hårdt ud med en landsdækkende og regional kampagne i aviser, biografer og lokalradioer fra midt i februar til midt i marts.
Det til trods har tilgangen af nye medlemmer ikke været god nok i 2007. I 2006 søgte 324 om medlemskab ved regionens fem hærhjemme-
Den bør følges op af distrikter og underafdelinger - for eksempel med udstillinger foran butikscentre og på torve. Til det formål er der købt nyt, solidt værnsfælles udstillingsmateriel til alle fem hærhjemmeværnsdistrikter, så der er et godt grundlag for at fortsætte det gode informationssamarbejde, der er blevet indledt i forbindelse med eventene. Udstillingsmateriellet omfatter også fladskærme, hvor de mange
spændende klip fra efterårets aktiviteter, som har været vist på forsvarsyd-tv. dk, kan vises. Som altid kan vi på landsplan og regionalt gøre meget for at gøre opmærksom på Hjemmeværnet, men det er kompagnier, flotiller og eskadriller - og ikke mindst det enkelte medlem af Hjemmeværnet der skal tage det afgørende skridt for, at en interesseret bliver til et nyt medlem! Fordelen ved at komme i gang fra årets begyndelse er, at vi har mulighed for at evaluere resultaterne allerede i forsommeren og give den en ny ”skalle” inden sommerferien og i det tidlige efterår, hvis det er nødvendigt. 7
Årets emne:
Opgaver ved et større VIP besøg Af major Henrik Skovhave, chef for Operationssektionen ved Totalforsvarsregion Fyn, Sydog Sønderjylland Årets emne ved Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland er i år 2008 - et år før det store internationale klimatopmøde i Danmark - ”Hjemmeværnets potentielle opgaver i forbindelse med et større VIP besøg i Danmark”. Det overordnede kriterium for valget af emne har været, at det skulle være så bredt, at det øvelses- og uddannelsesmæssigt kan aktivere flest mulige af hjemmeværnets forskellige grene og specialer.
Den røde tråd Grunden til, at Totalforsvarsregionen har valgt at melde et årets emne ud til distrikterne, er ønsket om skabe forudsætninger for, at alle kan uddanne og øve sig i samme retning. Fordelen ved at fastlægge en ”rød tråd” for øvelses- og uddannelsesaktiviteter er, at der vil kunne opnås et solidt grundlag for erfaringsudveksling og fremadrettet samvirke på tværs af distrikterne. I kølvandet på udmeldin-
Indsatsen planlægges (Arkivfoto).
gen af årets emne 2008 vil der helt naturligt være grobund for en diskussion om, hvorvidt alle eller dele af de opgaver, der hører under emnet, vil skulle løses af Hjemmeværnets enheder eller af Politiet. Denne diskussion er absolut relevant og sund, og den skal derfor absolut ikke forties. Uagtet den mulige diskussion har Totalforsvarsregionen ingenlunde til sinds at gå Politiet i bedene ved udmeldingen af årets emne, hvorfor de øvelsesog uddannelsesmæssige aktiviteter, der er planlagt gennemført, alene vil være relateret til Hjemmeværnets nuværende opgaveportefølje i rammen af almindelig hjælp til Politiet og militære opgaver. Studieperiode, føreruddannelse og feltøvelse for alle Totalforsvarsregion Syds øvelses- og uddannelsescyklus er planlagt således, at alle regionens aktiviteter leder frem mod året afsluttende aktivitet - feltøvelsen ”VIP Guard 08”. Forud
VIP Guard 08 omfatter mange forskellige opgavetyper og involverer alle dele af Hjemmeværnet.
for feltøvelsen gennemfører regionen dels en studieperiode og dels en føreruddannelse. Formålet med studieperioden er at behandle dele af de opgaver, der ligger i rammen af årets emne. Formålet med føreruddannelsen er at forberede den enkelte fører bedst muligt op til feltøvelsen, herunder vil distrikterne skulle gennemføre rekognoscering i aktuelt terræn. Året afsluttende aktivitet, feltøvelsen ”VIP Guard ´08”, vil blive gennemført inden for regionens ansvarsområder med
deltagelse af alle distrikter og om muligt med støtte fra Virksomhedshjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyvehjemmeværnet. Øvelsen er planlagt at indeholde faserne støtte til deployering af VIP fra hjemdestination til modtagefacilitet, støtte til modtagelse af VIP ved modtagefaciliteten, støtte til forskydning af VIP fra modtagefacilitet til konferencelokalitet, støtte til sikring af konferencelokaliteten - og støtte til redeployering af VIP fra konferencested til hjem destination.
Hvad betyder det for dig? Totalforsvarsregionen håber, at den enkelte hjemmeværnssoldat vil opleve en - i relation til årets emne - målrettet uddannelse året igennem, og at den enkelte hjemmeværnssoldat på den afsluttende feltøvelse vil opleve samspillet mellem flere hjemmeværnsspecialer i rammen af samme opgaveløsning. Vi vil løbende gennem det kommende år sørge for at informere jer soldater om form, indhold og tilmeldingsfrister for de relevante og aktuelle aktiviteter.
9
”Husk - Cremen skal ind i krogene” Vi er terrænet uden for Søgårdlejren. Det er en halvkølig tirsdag i efterårsferien, som egentlig mest lægger op til en kop dampende varm kaffe og en god bog. Men 14 hjemmeværnsfolk har erstattet småkager og familien med gevær M/95 og kammeraterne. Af journalist Rasmus Kjølby, Informationssektionen, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland I skoven omkring Søgårdlejren trænes der ”klar til kamp”. Instruktøren, seniorsergent Kim Henriksen, har vendt undervisningen på hovedet. Han har givet eleverne fem minutter til at guide ham gennem blandt andet opladning, sløring og kontrol af udrustning. Imens sidder kursisterne i en ring omkring ham i skovbunden og minder kækt om, at al synlig hud skal sløres. Tonen er uformel, og de nye menige er ikke blege for at give den garvede seniorsergent nogle kommentarer med på vejen. Efterårsferiens kursus med det mundrette navn Resterende Lovpligtig Uddannelse, den Militære Del - handler om at blive bedre soldater. Klasseværelset er skiftet ud med skoven, og den teoretiske del er minimal i forhold til det praktiske. Det handler kort og godt om at klare sig som gruppe i felten.
Guleroden har afløst pisken Tilbage i skoven ved Søgård er de fem minutter gået. Det lykkedes at få gjort instruktøren klar til kamp, og nu skal de to grupper ud og gøre ham kunsten efter. For seniorsergent Kim Henriksen er det at give kursisterne en god oplevelse vigtigere end tiltaleformer: - Der er mere gulerod end pisk her. De skal have en god oplevelse, så de kommer igen, siger han og tilføjer, at uddannelsen er tilpasset de specielle forhold i Hjemmeværnet: - Det er lettere i Hæren, fordi alle passer i samme kasse rent aldersmæssigt. Men vi gør det, så alle kan være med, så man kan sige, at der er mere bredde i Hjemmeværnets uddannelser. De fungerer godt, selv om de er en sammenbragt flok. Der kan opstå dishar-
Klar til kamp: - Sløringen skal ind i alle kroge. moni på kurserne, men det har altid kunnet fungere, og de løser opgaverne som gruppe fint. Der har da heller ikke været problemer på dette hold, hvor en del allerede kender hinanden fra grundskolen. Kurset er en naturlig forlængelse af denne og skal gennemføres af alle
Gruppens spejdere har opdaget fjenden og melder til gruppeføreren. (Fotos: Rasmus Kjølby) nye medlemmer af Hjemmeværnet. Det handler om at arbejde som gruppe - og udgør sammen med uddannelsen i brand, redning og miljø det program, man skal igennem for at kunne kalde sig rigtig hjemmeværnssoldat. ”I stilling – SKYD!” På en mark langs med skoven står to fjender. I kanten af skoven er den ene gruppe gået i stilling. Gruppeføreren får klarmeldinger fra gruppen. Selv om patronerne er løse og fjenderne er kolleger igen om lidt, lyser koncentrationen ud af soldaterne. Ordren lyder, og en kort
men intens ildkamp starter. Ude på marken vælter fjenden om, og gruppen trækker sig tilbage for at gentage øvelsen. Men inden da er både gruppeføreren og instruktør Kim Henriksen på banen. De giver gode råd til gruppen, så der kan rettes op på dårlige skydestillinger og usikkerhed om klarmeldinger. Efter et par omgange lykkedes det efter bogen, og grupperne samles til en fælles evaluering. Det er blevet mørkt og begyndt at regne. Det passer heldigvis med, at programmet siger aftensmad. Turen ind til lejren
foregår - naturligvis - til fods. Efter maden venter en signaløvelse. ”To fem - her er seks fem, skift” Brian Due Jakobsen spidser ører. Som en del af signaløvelsen beder chefen om en statusmelding. Lynhurtigt strikker han én sammen, som makkeren sender af sted, mens interviewet fortsætter. Brian er menig i Hjemmeværnskompagni Billund. Til daglig er han bogholder, men her er det kaldetallene, han skal styre. Mens meldingerne tikker ind i baggrunden, fortæller han om øvelsen: 11
Brian Jakobsen og hans kammerater får en lektion i felten. - Det har været godt. Vi har været meget på skydebanen, og det er altid godt. Især fordi der har været høj sol indtil i aften. Samtidig har jeg fundet ud af, hvor meget føring betyder. Det kan virke stift, men det virker, når det skal.
Men det er ikke kun soldaterfærdigheder, han får med hjem: - Der er rigtigt mange ting at lære ved det. Man lærer både andres og egne styrker at kende, og man lærer at føle andre på tænderne og bliver mere tolerant.
Igen knitrer radioen: ”Nine nul - samling i klassen, slut”. Klokken nærmer sig midnat og en lang dag i Søgårdlejren er slut for de 14 kursister. I morgen venter endnu en dag med orienteringslære, bevogtning og småstyrkers kamp.
Fakta: Kurset gennemføres som ugemodul to gange om året i uge 26 og 42. Alle medlemmer af Hjemmeværnet skal gennemføre den resterende lovpligtige uddannelse, herunder brand-, redning- og miljø-kurserne. Kurset gennemføres også som weekendkursus i fire omgange, men de sidste to år har der ikke været tilmeldinger nok til weekendudgaven.
12
På besøg hos NATO Af Leif Anker, kontaktofficer ved Flyverhjemmeværnseskadrille 284 Skrydstrup
Flyverhjemmeværnseskadrille 284 Skrydstrup var i begyndelsen af september på besøg på NATO Airbase Geilenkirchen i Tyskland, der er hjemsted for NATOs AWACS E-3A fly. Basen er NATOs eneste, og der arbejder 3.000 soldater og civile fra de lande, der er med i projektet. Basen er placeret helt tæt på den hollandske grænse, der går 100 meter fra perimeterhegnet, og flyene er i øvrigt indregistreret i Luxembourg. De fleste har nok set disse store fly, der flyver langsomt, og som har monteret en stor roterende radar på ryggen, som gør dem let genkendelige. Vi kørte fra Skrydstrup onsdag morgen - 18 personer i tre biler, og efter en tur på 700 km, var vi i Geilenkirchen klokken 18.30, hvor vi blev indkvarteret på henholdsvis et pensionat og en gammel vandmølle. Næste dag fik vi forevist basen og mange af dens faciliteter, deriblandt en amerikansk tanker, hvis base ligger på Hawaii - samt selvfølgelig en AWACS. Vi blev briefet om alt, hvad der foregår på basen af meget kompetente
AWACS E-3A (Foto: NATO). medarbejdere, der har været på basen i flere år. Man havde sat alle sejl til, for at give os en god dag. Efter briefingen blev vi hentet af en bus, den kørte os en tur hele vejen rundt langs hegnet, der er 25 km langt. Det historiske perspektiv Fredag morgen startede vi med retning mod Camp Vogelsang, der under Hitlerstyret blev opbygget som en skole og træningslejr for nazi-ungdommen. Det var meningen, at her skulle spidsen af den tyske ungdom gå i skole og oplæres og indoktrineres i den nationalsocialistiske tankegang og ideologi for senere at blive det nye Tysklands
førende elite. Beslutningen om bygning af det store kompleks blev taget i 1933, og man begyndte at bygge i 1934 men blev aldrig færdige, da krigen satte en stopper for det, og de fleste blev indkaldt for at forsvare fædrelandet. Kun 20% vendte hjem. Vi besøgte også den amerikanske krigskirkegård i Henri Chapelle i Belgien, hvor der er mindesmærke for 8.900 amerikanske soldater, der faldt i slutningen af 2. verdenskrig, inden vi lørdag morgen kørte hjem igen Skrydstrup.
13
Ny fane Med Odenses borgere som publikum overrakte Hendes Majestæt Dronningen den første lørdag i november en ny fane til Totalforsvarsregion Syd. Paradestyrken var rettet af og Hjemmeværnets Brassband Syd sørgede for stemningen under begivenheden. Dronningen slog - sammen med cheferne for Hjemmeværnet og Hærens Operative Kommando - de symbolske tre søm i fanen. Inden da talte Dronningen om fanens betydning: - Flaget har været et samlingsmærke i mange hundrede år. Det er for mig et symbol på trofasthed. Og hvis der er noget, der kendetegner Hjemmeværnet, så er det netop trofasthed. Efter paraden var de inviterede gæster og deltagere til reception inde på Odense Rådhus, hvor Dronningen talte med flere af de frivillige hjemmeværnssoldater. (Fotos: Rasmus Kjølby, Ole B. Nielsen og Per Størup Nielsen)
15
Sønderjyllands sanitetstrailer klar Der var ilddåb til Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjyllands sanitetstrailer, da der i starten af november var feltøvelse. Scenen var sat omkring en banegård, hvor der var sket en eksplosion. Undervejs nåede også distriktschefen at blive behandlet i traileren. Af journalist Rasmus Kjølby, Informationssektionen, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Mens meget af regionens fokus var omkring den nye fane og Dronningen, var Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjylland optaget af helt andre ting. Et af momenterne i øvelsen var, da der skete en eksplosion ved en banegård. Mens Politihjemmeværnet afspærrede området, gennemsøgte en enhed fra Hjemmeværnets indsatsstyrke området. Samtidig blev distriktets sanitetstrailer med tilhørende mandskab aktiveret. - Traileren er indrettet, så jeg har de samme ting som på en skadestue, fortæller distriktslæge og kaptajn Rene Christian Bleeg, der fik fornøjelsen af at få distriktschef Finn Prip Pedersen på bordet med en realskade. Chefen havde fået en flænge i benet, som selvfølgelig blev syet i den nye trailer. Så skulle han
16
Læge Rene Bleeg tilser en tilskadekommen, men hjemmeværns-førstehjælpere og Falckfolk fører nye til og fra. ikke spilde tid på at tage på skadestuen midt under øvelsen. Sanitetstraileren er stadig meget ny, og derfor blev øvelsen brugt til at samle det faste hold omkring den:
- Da det var første gang, jeg var ude med sanitetstraileren, samlede jeg mine folk fredag og fik øvet de praktiske ting. Derefter tørtrænede vi og fik rutinerne på plads, fortæller Rene Christian Bleeg.
Bred anvendelse Der er knyttet to grupper med hver fem hjælpere til sanitetstraileren. Tre af dem arbejder i lignende civile stillinger, og flere er uddannet eller under uddannelse i Hjemmeværnet til sygehjælpere eller sygepassere. Det betyder, at de blandt andet må lægge drop på patienterne. Ud over dem er der en flok praktiske hjælpere, der sørger for at flytte bårer - og for, at der er vand og el til traileren. Traileren kan placeres helt tæt ved et skadessted, hvor den enten kan aflaste eller afløse de civile skadestuer, afhængigt af skadernes omfang. I fredstid kan den placeres helt tæt på skadesstedet, hvor man i et krigsscenarie vil placere den to til tre kilometer fra fronten. Men distriktslæge Rene Christian Bleeg ser ikke krig som den oplagte anvendelse for sanitetstraileren: - Jeg tror ikke på, at der kommer krig i Danmark. Det er mest ved store ulykker som for eksempel den i Seest, at vi kan blive anvendt, siger han.
En tilskadekommen behandles i traileren, der er indrettet og udstyret som en mobil skadestue (Fotos: Nina Villadsen).
17
Kurset der kræver ekstrem vilje Det var viljen, der gjorde udslaget på hjemmeværnets patruljekursus. 28 var tilmeldt optagelsesprøven - kun fire gennemførte hele kurset. Af journalist Rasmus Kjølby, Informationssektionen, Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland Syv mand startede en fredag midt i november på det ugelange kursus, og selvom kun fire gennemførte, er kursusleder Allan From Andersen fra Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle godt tilfreds: - De tre faldt hurtigt fra over lørdag og søndag. Og det er kun godt, for ellers var de blevet en klods om benet på de andre. Det var viljen, der manglede. Det kunne ikke være fysikken så tidligt, fortæller han og tilføjer, at 12 ud af 28 deltagere bestod en obligatorisk optagelsesweekend før selve kurset. Han anslår, at deltagerne gik cirka 100 kilometer i løbet af ugen og understreger, at det handler langt mere om vilje og evnen til at holde fokus end om fysik. Hjemmeværnets Indsats Patruljekursus er det officielle navn for patruljekurset, som det kaldes til daglig. Det består af en optagelsesweekend og et ugelangt forløb. Selve kursusugen, som går fra lørdag 18
til torsdag, består af en kombination af teori og praktiske øvelser. Kursisterne overnattede i skoven og blev vækket klokken seks om morgenen til en svømmetur i Hostrup Sø. Husk at kurset foregik midt i november måned - ikke just badesæson i SønPatruljesoldater rykker frem. derjylland. Efter svømmetil lørdag var deltagerne på turen blev kursisterne én samlet opgave. Første undervist om dagen del var en bevogtningsopinden aftenen og natten gave omkring et hus på Als. gik med at prøve den I 20 timer i træk observeteoretiske indlæring af. rede deltagerne på huset, Sengetiden lå omkring der angiveligt skulle være klokken to-tre om natten. beboet af terrorister. Efter bevogtningen tog soldatSelvtillidsprøver og erne terroristernes leder gummibåde til fange og overgav ham Fra torsdag formiddag til de civile myndigheder.
Allerede fredag aften var den del af opgaven løst, og gruppen var klar til nye udfordringer. Efter afleveringen af fangen måtte deltagerne i regntøjet og vade 20 meter i vandet til en ventende gummibåd. Vel at mærke en af den slags med to store motorer bag på, så farten var ”på den sjove side” af 100 kilometer i timen. I den gik turen til Broagerland, hvor deltagerne blev mødt af et festmåltid bestående af blandt andet røræg og cocktailpølser. Hvad deltagerne ikke vidste, var, at efter det fyldige måltid ventede en 15 kilometer kontrolmarch med 20 kilo oppakning på ryggen. Undervejs blev de efterhånden slidte soldater mødt af opgaver i blandt andet nærkamp, adskillelse og samling af våben samt kortlæsning. Marchen og dermed øvelsen sluttede ved Egernsundbroen. Her fik deltagerne besked på at gøre klar til at svømme over sundet. Men da de havde pakket deres udrustning vandtæt og iklædt sig regntøjet fik de nye ordrer. I stedet for at svømme over, skulle de kravle ud på et
reb, der var spændt ud under broen. Derfra skulle de anmode om tilladelse til at gennemføre prøven, inden de - som afslutning på kurset - lod sig falde ned i det kolde vand. Grænser flyttes Menig Claus Christensen fra Sønderborg var en af dem, der brugte en uge på at prøve sine grænser af: - Vi blev stresset hele tiden, og de få gange, vi var indenfor, glippede vi godt nok med øjnene. Men du sætter hele tiden nye grænser for dig selv, fortæller han og tilføjer, at selvtillidsprøverne var en speciel del af kurset. Blandt
andet, da deltagerne en ad gangen blev løftet ud over vandet i Åbenrå havn i en 18 meter høj teleskoplæsser. Her skulle de bede om tilladelse til at springe ud. Inden de fik lov, blev de dog sænket et godt stykke ned, men det, at ville gøre det fra de 18 meter, var en overvindelse i sig selv for Claus Christensen: - Alene det, at man står deroppe op tænker, at nu gør man det. Det er fedt. Bortset fra et slidsår på den ene hæl havde jeg ingen problemer med fysikken undervejs. Det her kursus er ikke noget alle kan, og det var patruljemærket værd.
Fjenden på kornet. (Arkivfotos). 19
Han er glad for den måde, øvelsen forløb på: - Rammen var ganske udmærket. Man kunne mærke, at der var en rød tråd i handlingen, og vi kom hele tiden nærmere målet. Jeg har ikke været med på noget andet, hvor ”setuppet” har været så godt, slutter han. Potentiale til mere En af instruktørerne på
kurset er Thomas fra Hjemmeværnets Særlige Støtteog Rekognoceringsenhed, SSR. Han har været med på patruljekurset i fire år og set udviklingen fra et koldkrigsscenarie til mere nutidige trusler som terror. Han er tilfreds med deltagernes optræden på kurset: - Det var nogle gode folk, som man meget vel kan bygge videre på. Vi forsøgte at finde deres stærke
og svage sider - og så teste dem på de svage, siger han og tilføjer, at de fire måske kan være kommende SSRsoldater: - De folk, der er kommet igennem her, er der et potentiale i, til at de kan komme videre. Vi har også opfordret dem til at søge ind hos os. Der er et godt grundlag at bygge på, slutter han.
Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni
Har du viljen, så har vi udfordringerne – også internationalt Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) er specialiseret i indhentning af informationer under vanskelige taktiske forhold. SSR støtter bl.a. løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver, og det stiller store krav til den enkelte soldat. Hvis du har viljen og styrken til at gennemføre optagelsesforløbet til SSR, får du til gengæld udfordringer, som du ellers kun finder få andre steder i forsvaret.
www.hjv.dk/ssr
Vi træder frem, hvor andre viger tilbage
i støbeskeen Af kaptajn Brian Holmegaard Hansen, Uddannelsescenter Søgårdlejren
Når jeg taler med folk om Hjemmeværnets Gruppekonkurrence (HG), så tror de, at det er til næste år - for ”man kan da ikke arbejde med noget allerede nu, som først skal løbe af stablen om to år…”. Men det gør vi! Og hvad er det så, vi skal bruge to år til at lave? Først og fremmest skal konkurrencen planlægges og indeholde to gruppeskydninger - en i mørke og en i dagslys, funktionsskydninger, orienteringsmarch og opgavemarch - både for gruppe og enkeltmand. Der skal findes skydeterræner - minimum to, og da vi skal skyde i en normalt skydefri periode, skal der søges om tilladelse til at skyde hos Miljøministeriet. Ministeriet rådfører sig så med de involverede kommuner, behandler sagen ud fra gældende regler og love, hvorefter vi får tilladelse -
eller afslag. Der skal skaffes faciliteter til indkvartering og forplejning af 1.000 mand og til afslutningsarrangementet. Og der skal skaffes terræn til orienteringsmarch, opgavemarch, enkeltmandsopgaver m.m.; igen skal der søges om tilladelse. Disse ting skal være klar i april 2008, da konkurrencedirektivet senest skal sendes ud et år før konkurrencen, fordi de enkelte distrikter skal have mulighed for selv at holde en udtagelseskonkurrence, der indeholder aktiviteter som selve HG. Det bliver stort Dernæst skal der bestilles ammunition og materiel til en kæmpe konkurrence; eksempelvis skal der bruges op mod 100 skivehejs til skydninger, og der skal udpeges personel til alle aktiviteter såsom skydeledere, forsynere, vagter,
kørere, kontrollanter m.m. Disse opgaver skal senest være løst i januar 2009, da den endelige indbydelse skal være sendt ud i januar måned i konkurrence-året. Det er nogle af de opgaver, som jeg allerede nu kan se, at vi har. Dertil kommer selvfølgelig alle de opgaver, som opstår som naturlig konsekvens af disse. Vores daglige virke med kurser ved Uddannelsescentret skal selvfølgelig også passes, så vi har nok at se til. Selv om der er lang tid til, glæder jeg mig allerede til konkurrencen. Som min chef siger ”Det bliver STORT”! Følg med i forberedelserne til HG09 - ved Uddannelsescentret og rundt om i landet - på www.HG09.dk.
21
Kommende uddannelser GRUNDSKOLER (GRU) TID UDDANNELSE STED HVEM 29 FEB-02 MAR Weekend grundskole modul 1 Søgårdlejren Nytilgået personel 14-16 MAR
Weekend grundskole modul 2 Søgårdlejren Kursister fra modul 1
28-30 MAR
Weekend grundskole modul 3 Søgårdlejren Kursister fra modul 2
11-13 APR
Weekend grundskole modul 4 Søgårdlejren Kursister fra modul 3
25-27 APR
Weekend grundskole modul 5 Søgårdlejren Kursister fra modul 4
27 JUN-06 JUL
Ugegrundskole
Søgårdlejren Nytilgået personel
RESTERENDE LOVPLIGTIGE UDDANNELSER (RLU) den militære del 29 FEB-02 MAR Weekend RLU modul 1 14-16 MAR 28-30 MAR 11-13 APR 23-25 MAJ 27 JUN-04 JUL
Weekend RLU modul 2 Weekend RLU modul 3 Weekend RLU modul 4 Kontroløvelse Uge RLU modul 1-4
Søgårdlejren Personel der har bestået grundskole Søgårdlejren Kursister fra RLU modul 1 Søgårdlejren Kursister fra RLU modul 2 Søgårdlejren Kursister fra RLU modul 3 Følger Kursister fra RLU modul 4 Søgårdlejren Personel der har bestået grundskole
BRANDBEKÆMPELSESKURSER 15 MAR
Brandbekæmpelseskursus del 1
Odense
15-16 MAR
Brandbekæmpelseskursus
Gudsø
26 MAR
Brandbekæmpelseskursus del 2
Odense
14-15 JUN
Branbekæmpelseskursus
Haderslev
15-16 MAR
Miljøuddannelse
Haderslev
14-15 JUN
Miljøuddannelse
Esbjerg
Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordvestfyn og Sydfyn Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordvestfyn og Sydfyn Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjylland.
MILJØKURSER Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjylland Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sydvestjylland
REDNINGSKURSER 07-08 MAR
Redningskursus
Esbjerg
14-15 JUN
Redningskursus
Fredericia
22
Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Sydvestjylland Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle
14-15 JUN
19-20 APR 26-27 APR
Redningskursus
Odense
Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordvestfyn og Sydfyn
REGIONAL FØRINGSSTRUKTUR Kompagnistabsuddannelse i Haderslev Primært personel fra brand, redning og miljø Hærhjemmeværnsdistrikt Sønderjylland Kompagnistabsuddannelse i Gudsø Primært personel fra Hærbrand, redning og miljø hjemmeværnsdistrikt Vejle
ALMINDELIG HJÆLP TIL POLITIET 17 MAJ
Almindelig hjælp til Politiet
Søgårdlejren Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle, Sønderjylland og Sydvestjylland
17 MAJ
Almindelig hjælp til Politiet
Odense
Primært personel fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordvestfyn og Sydfyn
SPECIALIST UDDANNELSER 04-06 APR 04-06 APR 25-27 APR 26-27 APR 16-18 MAJ 16-18 MAJ 16-18 MAJ 16-18 MAJ 30 MAJ-01 JUN
Hundeførerfunktionskursus modul 1 Hundeførervedligeholdelseskursus Trafikkontrolfunktionskursus modul 1 Signalbefalingsmandskursus Politifunktionskursus - Almindelig hjælp til Politiet - del 1 Hundeførerfunktionskursus modul 2 Hundeførervedligeholdelseskursus Trafikkontrolfunktionskursus modul 2 Politifunktionskursus - Almindelig hjælp til Politiet - del 2
Søgårdlejren Hundeførere Søgårdlejren Hundeførere Stensved
Trafikkontrolpersonel
Søgårdlejren Signalbefalingsmænd Søgårdlejren Medlemmer af Politihjemmeværnet Søgårdlejren Kursister fra modul 1 Søgårdlejren Hundeførere Stensved
Kursister fra modul 1
Søgårdlejren Kursister fra modul 1
FØRERUDDANNELSER 16-18 MAJ
Reserveofficers føreruddanSøgårdlejren Reserveofficere i regionsnelse staben 12-14 JUN Studieperiode for reserveofFredericia Reserveofficere tilknyttet ficerer Totalforsvarsregion Syd Praktiske bemærkninger: • Tilmelding sker via eget hjemmeværnskompagni og hærhjemmeværnsdistrikt senest en måned før det enkelte kursus. • Der kan ikke påregnes indkvartering på Brandbekæmpelses-/ Miljø-/ Rednings-/ Almindelig hjælp til Politiet kurserne. • Optagelse sker efter ”først til mølle” princippet. • Du får besked om optagelse på det enkelte kursus samt yderligere detaljer 14 dage inden kursusstart. • Nærmere oplysninger om mødetid og sted og øvrige praktiske bemærkninger finder du på www.hjv.dk under aktiviteter. 23
Vi vil
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42480 ISSN: 1600-6003
Det er vores mission, at vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold. Det er vores vision, at vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i totalforsvaret efter samfundets behov. Og vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres. Hjemmeværnet kan som den eneste organisation med timers varsel over alt i landet stille i tusindvis af velorganiserede, veluddannede og veludrustede frivillige til at løse visse militære, miljø-, politi- og redningsmæssige opgaver. Vores aktiviteter skal være uddannende, udfordrende, udviklende og underholdende.
RegionsNyt - udsendes i marts, juni, september og december i 17.500 eksemplarer til medlemmer af og ansatte i Hjemmeværnet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland, Forsvarets chefer over hele landet, samarbejdspartnere ved totalforsvarets myndigheder, kommuner, Interforcevirksomheder, soldaterforeninger, pressen m.fl. Redaktion: Informationschef Preben Petersen (ansv.) og informationsmedarbejder Charlotte Dølby, Informationsektionen / Totalforsvarsregion Syd, Odense Kaserne, Sdr. Boulevard 21, Postbox 240, DK 5100 Odense C, tlf. 66 12 12 48, fax 66 13 74 92, email: tfrs-isek@hjv.dk, www.forsvarsyd.dk. Adresser og ekspedition: Kontorfuldmægtig Inge Jagd Sørensen, samme adresse. Forsidefoto: Foto: Rasmus Kjølby
Afsender: Totalforsvarsregion Syd Postboks 240 5100 Odense C