Prins Jørgen nr 1, 2007

Magasinet

[ Prins Jørgen ]

1. årgang Nr. 1 Juni 2007

for Totalforsvarsregion Sjælland

[Side 4] Med start i august afholder Hjemmeværnet 26 events rundt i Danmark [Side 12] Katastrofe på Kulsbjerg og march med ny deling [Side 24] Gruppekonkurrence på Bornholm

[Side 10]

Nye hjemmeværnsfolk vil gøre en forskel

Magasinet

[ Prins Jørgen ]

Så er første nr. af Prins Jørgen på gaden

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Hans Arne Niclasen Tlf. 20 45 46 38 Oberst Leif Pedersen Chef forTotalforsvarsregion Sjælland

postadresse: Totalforsvarsregion Sjælland Garnisonen 1 4100 Ringsted oplag: 10.000 stk. layout / produktion: GB•Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk forsidefoto: Hjemmeværnssoldater under Gruppekonkurrence 07 på Bornholm. Foto GB•Grafisk

Kære læser Du holder det første nummer af Totalforsvarsregion Sjællands blad, Prins Jørgen, i hånden. Målet for bladet er at gøre opmærksom på, hvad det moderne Hjemmeværn er og hvad vi kan tilbyde samfundet. Hjemmeværnet årgang 2007 har meget forskelligartede opgaver, fra trafikregulering over søredning til assistance ved naturkatastrofer og bevogtning af militære anlæg. Hjemmeværnssoldaten skal være klar til at rykke ud til en opgave, han i princippet ikke kan forberede sig på – for sådan ser verden nu engang ud i dag. Hjemmeværnet bliver indsat der, hvor samfundet har brug for det. Og vi har nu mange bevist, at vi magter de forskellige

opgaver – f.eks. ved fyrværkeriulykken i Seest, ved olieforureningen i Grønsund, ved sidste års fugleinfluenza og ved februar måneds snekaos, som bliver omtalt i dette nummer. Hjemmeværnet kan løse disse opgaver, fordi vi er en militær organisation – dvs. at vi har klare kommandoveje, hvor hver mand (efter ordre) ved, hvad han skal gøre. For at kunne opfylde samfundets krav har jeg opstillet et sæt visioner for Totalforsvarsregion Sjælland: - Totalforsvarsregion Sjælland skal være kendetegnet som en militær organisation med stor kontaktflade til såvel det militære som det civile samfund - Totalforsvarsregion Sjælland skal fremstå som en organisation af professionelle frivillige i såvel det operationelle virke som under uddannelse - Totalforsvarsregion Sjælland skal være kendetegnet ved korrekt adfærd, korrekt udseende og konstant higen efter at være klar. Rigtig god fornøjelse med læsningen.

Indhold

Side 2

3 4 5 6 8

Hjemmeværnet dækkede på stationen

Nye hjemmeværnsfolk vil gøre en forskel

Prins Jørgen

Event 2007 Dronningen overrækker ny fane Hjemmeværnsmand i Kosovo Flyverhjemmeværnet på vingerne igen

Nr. 1

11 12 14 15 16

Orlogsfartøjet ENØ Katastrofe på Kulsbjerg og march med ny deling På vej, men ikke helt på plads Totalforsvaret i indsats mod snekaos Teknikken gør Hjemmeværnet mere effektive

17 18 20 22 23 24

Interforce Sjælland En stor uddannelsesinstitution med mange og nye krav Udmærkelser og udnævnelser Soldat for alvor Distriktscheferne har ordet Gruppekonkurrence på Bornholm

Af Tom Trædmark og Thomas Oxbøll

Hjemmeværnet dækkede på stationen

Det er torsdag den 19. april , klokken er 06.45 og morgentrafikken er gået i gang ved Ringsted Station. Tre morgenfriske hjemmeværnsfolk er på vej ind på stationen, hvor de vil uddele paraplyer og regnslag som en del af hjemmeværnets forårskampagne under sloganet ”Dækker når det gælder”. Det småregner, og modtagerne, der er på vej til eller fra arbejde og skole, tager godt imod budskabet. De håber sikkert, at der ikke vil blive brug for hverken regnslag eller paraplyer senere i

Det er sjældent, man går og ønsker regnvejr. Men det var ikke desto mindre, hvad en del hjemmeværnsfolk gjorde her i foråret, for første regnvejrdag efter påske skulle der over hele Danmark uddeles paraplyer og regnslag på trafikale knudepunkter. I Totalforsvarsregion Sjælland foregik det på Nykøbing Falster, Roskilde og Ringsted stationer

dag – selv om solens fremmarch midlertidigt er stoppet. Mellem klokken syv og ni uddelte Ingrid og Vinnie fra politihjemmeværnet i Ringsted samt Jørgen Larsen fra stabskompagniet ved Totalforsvarsregionen 400 paraplyer og regnslag på Ringsted station. De viste på den måde, at hjemmeværnet er klar til at træde til når det gælder. Flere af modtagerne blev positivt overraskede, da de hørte om hjemmeværnets organisation, de nye opgaver og ikke mindst de muligheder hjemmeværnet har for at støtte lokalt og ikke kun, som mange havde opfattelsen af, på landsplan. Derfor kunne Vinnie, Ingrid og Jørgen tage hjem igen med en positiv oplevelse i rygsækken og vide, at de har gjort deres til at modtagerne kunne komme tørskoet til og fra arbejde og skole, samt med at de nu ved, at hjemmeværnet kan og vil være med til at ”dække når det gælder”.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 3

EVE NT 2007

for pressecenteret, som så er ansvarlig for at få denne del af eventet til at køre på skinner - og så selvfølgelig nogle, der skal kunne virke som om de har det store overblik.

Med start i august afholder Hjemmeværnet 26 events rundt i Danmark for at udbygge det generelle kendskab til værnet og dets opgaver i totalforsvaret samt skabe grundlag for en øget tilgang af nye medlemmer. Centreret omkring et 5 meter højt tårn vil Hjemmeværnet ”erobre byrummet” (bare rolig, ingen kommer til skade), og med deltagelse af partnerne i totalforsvaret vil der foregå mange spændende aktiviteter i de 26 byer.

Moderne vikinger Vores første udfordring var at skulle finde ud af hvor disse zoner skulle være, og med en by som Roskilde, hvor der er torvedag om lørdagen, kan det være en udfordring at finde ledige steder. Men efter et møde mellem Roskilde kommune og distriktet kom vores første overraskelse: Vi havde

I Totalforsvarsregion Sjællands område foregår EVENT 2007 lørdag den 6. oktober i Roskilde og Nykøbing F. og 13. oktober i Slagelse og Kalundborg.

Event 2007

– eller hvordan man sætter en by på den anden ende Af Mikael Dahl

Rapport fra et hjemmeværnsdistrikt, der er godt i gang med at sætte Roskilde på den anden ende EVENT 2007 er pludselig blevet meget omtalt i Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt. Ikke alle ved hvad det egentlig drejer sig om, men det må jo være stort, når så mange bruger så meget tid på at få det til at spille. I planlægningsgruppen startede vi med at sætte nogle ideer i sving ud fra de informationer der var tilgængelige. Det var noget med nogle aktivitetszoner og et pressecenter, så vi udpegede en ansvarlig for hver zone samt

Side 4

Prins Jørgen

Nr. 1

prøvet at holde os lidt i udkanten af byen, da vi jo ikke kunne være andre steder på grund af torvedagen, men kommunen syntes vi havde lagt os an på nogle forkerte steder. Deres forslag gik på, at vi kunne være på de to torve i byen samt i gågaden; det var faktisk lige før de overtog ideen med eventet. Kommunen er kommet med flere ideer til, hvad vi kunne gøre for at skabe forbindelse med de forskellige uddannelsesinstitutioner i Roskilde, og derudover vil de se på, at se hvordan de kunne inddrage havnen i projektet, så der blev mulighed for lidt mere liv dernede på sådan en dag. I skrivende stund mangler vi bare at få aftalt med Vikingeskibsmuseet, hvordan vi skal være på plænen foran museet, men da der kan findes lighedspunkter mellem de gamle vikinger og nutidens hjemmeværnssoldater er der vel en mulighed for et samarbejde. Begrænsningens kunst Den største udfordring i at sætte et projekt som INFO event 2007 i gang er at begrænse sig. Det er helt utroligt hvor mange ideer der kan komme frem, når man bare lukker op for posen, og alle ideer bliver gennemtænkt og undersøgt - men når man så tager fat i f.eks. Søværnet for at få et af de nye støtteskibe på besøg i Roskilde havn, ja så hænger de sig i detaljer så som at der ikke er nok vand i fjorden - og flyvevåbnet fastholder, at man nu engang ikke kan lande en Hercules på en villavej. Men alt INFO personel i Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt kører på med krum hals for at lave et arrangement der ikke er set tidligere i historien. Vi lader os ikke begrænse af detaljer - så som et nej på en forespørgsel - og distriktet støtter os fuldt ud, selv om de nogen gange ryster på hovedet - det er vel bare, fordi de lige som andre lader sig stoppe af detaljer som vanddybder og vejbredder.

Dronningen overrækker ny fane til Totalforsvarsregion Sjælland

Fredag den 15. juni overrækker Hendes Majestæt Dronningen en ny fane til Totalforsvarsregion Sjælland på Ringsted Kaserne. Derudover er der på dagen åbent hus iTotalforsvarsregion Sjællands nyrestaurede hovedkvarter på Ringsted Kaserne. Derfor opfordrerTotalforsvarsregion Sjælland da også alle interesserede til at møde op og gøre det til en festlig dag. - Vi er meget beærede over, at regentparret overrækkerTotalforsvarsregionen den ny fane på Valdemarsdag, der jo har en særlig betydning i Ringsted, Valdemarernes by. Derfor vil foreninger fra hele Sjælland modtage majestæten med en flagparade på kasernen, siger oberst Leif Pedersen, chef forTotalforsvarsregion Sjælland.

Ikke officielt besøg i Ringsted Regentparret kommer direkte fra deres sommertogt på Kongeskibet Dannebrog, når Dronningen den 15. juni skal overrække den nye fane tilTotalforsvarsregion Sjælland. Og selv om der ikke er tale om et ”officielt” besøg i Ringsted, ser borgmester Niels Ulrich Hermansen frem til, at Regentparret kommer en tur til byen. - Vi har foreslået Kongehuset en bestemt rute gennem byen, så Regentparret får set lidt af Ringsted, og så byder vi dem selvfølgelig velkommen med flag og en flot kaserne. Og så håber jeg, at folk vil tage imod invitationen til at følge faneoverrækkelsen og paraden på Kasernen, siger Ringsteds borgmester Niels Ulrich Hermansen.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 5

R E P O RTAG E

Af Pia Kristensen

Poul på arbejde på arbejde i Kosovo

Hjemmeværnsmand i Kosovo At være 57 år og hjemmeværnsoldat er ingen hindring for udsendelse. Vi har talt med Poul Roerholt, der lige nu er mekaniker i Kosovo Umiddelbart før han skulle afsted som mekaniker til Kosovo, mødte vi Poul Roerholt i privaten i Sakskøbing. Først lidt historie: Poul kom ind i hjemmeværnet i 1975 efter 5 år som konstabel

Side 6

Prins Jørgen

Nr. 1

ved GHR, hvor han var motormekaniker ved kampvognseskadronen. Efter endt tjeneste søgte han ind ved DSB, hvor han nu er lokofører. Skylder samfundet noget På trods af at, Poul har nået de 57 år, hvor mange andre ville sige fra, har Poul længe gået med tanken om at blive udsendt. ”Jeg føler, at jeg skylder samfundet noget,” udtaler Poul. På hjemmefronten har Poul en kone, børn og børnebørn på vej, et godt arbejde og engagement i utallige foreninger, men alligevel mente Poul, at ”der manglede noget spænding”. I HJV bladet læste han en annonce, hvor Forsvaret søgte personel til udsendelser, især håndværkere. Her dukkede tanken igen op for alvor og efter at have inddraget

familien i planerne, blev ansøgningen sendt. Fra hans arbejdsplads, DSB, var der fra begyndelsen stor opbakning til planerne om at Poul skulle 6 måneder til udlandet, og han fik orlov med det samme. ”Arbejdet som lokofører har gennem årerne været med til at styrke min psyke”, udtaler Poul. Ikke nervøs I Hjemmeværnet er Poul til daglig kompagnichef i virksomhedshjemmeværnet, hvilket han har været gennem flere år. De mange år i Hjemmevænet har gjort ham til en soldat med gode færdigheder, som han kan få brug for i sin udsendelse, hvilket styrker ham. Spørger man Poul om han er nervøs for det kan ende galt, så

Poul Roerholt i hjemmet i Sakskøbing med oppakning

svarer han blot, at man skal tænke over at det nok er nemmere at miste livet i en ulykke herhjemme. Chefen for virksomhedshjemmeværnet har bakket Poul op og har besøgt Poul for at ønske ham god rejse, hvilket Poul værdsætter meget. Poul skal udstationeres i Camp OLAF RYGE i Mitovicé, Kosovo, som mekaniker. Han har gennemgået mange kurser i omskoling af både biler og PMV, og er godt klædt på til at tage udfordringen op, på trods af sine 57 år. Poul forklarer at han for det meste skal gå inde i lejren og reparere køretøjer, men han håber på også at kunne komme ud i terrænet. At holde daglig forbindelse til familien bliver nemt, da der er oprettet fast telefonforbindelse

Poul Roerholt er på det 16. hold danskere, der er i tjeneste i Camp Olav Ryge ved Mitrovicé. Lejren ligger ved floden Ibar, der adskiller kosovo-albansk og serbisk område. Lejren rummer ca. 300 soldater fra Danmark, 26 soldater fra Estland samt 108 fremmedlegionærer fra Frankrig

fra lejren til Danmark. Poul har også mulighed for at tage hjem til Danmark på et besøg, hvilket han regner med at han vil bruge når barnebarnet skal døbes. Oplevelser i et krigsområde Onsdag den 14 marts tog Poul af sted fra Kastrup lufthavn med kursen mod Pristina i Kosovo. I maj kom Poul hjem på en kort orlov – bl.a. for at være med til barnebarnets dåb – og vi nåede at fange

ham i sommerhuset. Og hvordan har oplevelsen så været? ”Alt i alt er det gået udmærket. Jeg går i Camp OLAF RYGE sammen med to andre danske hjemmeværnssoldater – Frank Rindholt og Jan Nielsen - samt ti lokale mekanikere og reparerer Forsvarets biler. Det er lidt specielt, for vi kan ikke lige hente reservedele – de skal bestilles fra Danmark og køres herned – og de lokale mekanikere er ikke ret gode til engelsk, men det går endda.” Mærker han noget til krigen? ”Man kan mærke den spændte situation i området, men Mitrovicé er nu rimeligt fredeligt. At den internationale styrke patruljerer i området, er helt sikkert med til dæmpe gemytterne, for der ingen tvivl om, at serberne og kosovo-albanerne hernede gerne vil i flæsket på hinanden. I begyndelsen hørte jeg, at der blev skudt nede i byen, men efterhånden registrerer jeg det slet ikke. Vi føler os sikre i området og har da også været på ture i omegnen.”

andre i lejren. Jeg er i øvrigt i gang med at arrangere et mindeløb på 30 km. til ære for konstabel Susanne Lauritsen, der omkom ved en ulykke hernede i 2003.” Og hvad med fremtiden? ”Jeg havde oprindelig ønsket at komme til Irak, men med min alder og kone, børn og børnebørn er Kosovo et godt kompromis. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg gerne vil afsted igen, når min tur ender her til september, men der har min familie nok også et ord at sige, så vi går i gang med de forhandlinger, når jeg kommer hjem igen”.

Poul ved mindestenen for Susanne Lauritsen på en bjergtop nær Camp Olav Ryge

Har Poul mærket noget til fordommene mod Hjemmeværnssoldater? ”Selvfølgelig var der da lidt skepsis hernede, da de ventede os: Hvad var det lige for nogle gamle fritidssoldater, der kom herned? Men da hurtigt viste, at vi rent fysisk kunne matche nogle af de unge, og at vi i øvrigt kunne vores arbejde, er drillerierne holdt op, og vi er nu accepteret som alle

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 7

Flyverhjemmeværnet på vingerne – igen Solen og piloternes ansigter smilede om kap. Der var også al mulig grund til at juble. På en dag med blå himmel, en let brise og perfekt vejr gik Flyverhjemmeværnets fire nye delinger i luften fra hvert sit hjørne af Danmark.

Af Brian Roth

Det nye flyvende hjemmeværn kunne ikke have ønsket sige en bedre dag at gøre deres entre på. Flot forårssol og blå himmel fik glæden frem hos både piloter, chefer, pressefolk og tilskuere, da Flyverhjemmeværnet nye delinger gik på vingerne lørdag den 31. marts. Fra 2 af Flyverhjemmeværnsdistrikt Østs 3 hjemmebaser Maribo og Roskilde lettede piloterne i deres grønne dragter og røde redningsveste i hvert sit Cessna-fly med kursen sat mod Odense Lufthavn. Med på den første lufttur var en række inviterede gæster, blandt andet Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jan S. Norgaard, distriktschefer og pressefolk. Endelig på vingerne igen For piloterne Gert Juster, Ole Hald, Jens Enoch-Larsen og Martin Skibsted blev det en god dag. Endelig fik de lejlighed til at komme på vingerne i hjemmeværnsregi. Det har de erfarne piloter gået og ønsket sig lige siden den flyvende hjem-

Side 8

Prins Jørgen

Nr. 1

meværnsenhed blev lukket i 2003. ”Det er et spændende koncept med mange muligheder. Jeg ser virkelig frem til denne reaktivering,” fortæller Ole Hald fra Roskilde. Sammen med Gert Juster fløj han det største af de fire Cessna-fly – et Cessna 206 med 300 hestekræfter, en trebladet propel og plads til seks passagerer. Det vil dog typisk blive Cessna 172, som vil blive anvendt af delingerne. Brune og grønne marker De flyvende delinger opgaver kan være mange. Har politiet brug for hjælp til eftersøgninger af savnede personer vil den støtte som hjemmeværnet allerede nu yder med eftersøgningshold på jorden, klart kunne forbedres med et fly, der i lav højde gennemflyver området i fintmaskede mønstre. Et andet eksempel kunne være olieforurening. Her vil en flyvende deling kunne sørge for, at den indsats, der enten foregår ved kysten eller på åbent hav, effektiviseres ved at dirigere personer

Jan Norgaard sammen med Flyverhjemmeværnets inspektør, oberst Kurt Refsgaard foran en Cessnaerne

og fartøjer derhen, hvor hjælpen gør mest fyldest. Ved selvsyn kunne det konstateres, at det er en snild sag at følge bevægelser fra luften, når man flyver oppe i 1.000 – 1.200 fods højde. Som et puslespil i brune og grønne farver gennemskåret af grålige færdselsårer tittede det sjællandske og fynske landskab frem bag ruderne i flyet. ”Det viser jo, at vi med disse fly meget effektivt vil være i stand til kunne indgå i eftersøgningsopgaver,” lød det fra Chefen for Hjemmeværnet, Jan Norgaard. I Odense Lufthavn blev den lille luftarmada budt velkommen af den lokale fynske TV2station, der filmede løs. Efter at have fået tanket op med behørig frokost til alle deltagerne og flybenzin til flyene returnerede flyene om eftermiddagen til deres respektive lufthavne. ”Det er

gået over al forventning – vi har fået godkendt projektet som en forsøgsordning og vores besætninger er klar. Nu ser vi frem til at komme på vingerne og vise, at vi kan gøre en forskel,” sagde en glad oberst Kurt Refsgaard, da han atter fik fast jord under fødderne i Roskilde Lufthavn. Beredskab Når man tager i betragtning, at der er tale om frivillige ulønnede hjemmeværnsfolk, vil flyene have en meget hurtig responstid. Kun én time efter alarmeringen har lydt, vil en pilot og en navigatør kunne nå frem til den pågældende lufthavn og være i luften. Den helt klare fordel ved de flyvende delinger - udover den hurtige responstid og det store område de flyvende delinger vil kunne dække - er prisen. De samlede udgifter for leje af fly, træningsflyvninger mm. er så lille, at timeprisen for at have

et fly fra de flyvende delinger på vingerne kun udgør under en tyvendedel af, hvad det koster at have flyvevåbnets helikoptere i luften. En anden grund til at prisen kan holdes så lav er, at selve pilotuddannelsen ikke er noget hjemmeværnet betaler, da piloterne i flyverhjemmeværnet selv medbringer deres flycertifikat fra det civile liv. ”De flyvende delinger skal ses som et supplement til flyvevåbnets materiel og bestemt ikke en konkurrent. I situationer, hvor et lille propelfly vil kunne klare en opgave alene eller hjælpe flyvevåbnet med at færdiggøre en mission hurtigere ved f.eks. at afsøge periferien af et indsatsområde, vil flyvevåbnet kunne spare sine ressourcer til vigtigere opgaver” fastslår Kurt N. Refsgaard.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 9

NYE HJEMMEVÆRNSFOLK

Nye hjemmeværnsfolk vil gøre en forskel

I marts afholdte Hjemmeværnet den største grundskole for nye hjemmeværnsfolk i mange år. Vi var med og spurgte nogle af kursisterne, hvorfor de vil i Hjemmeværnet.

I slutningen af marts måned mødte 40 kursister op på uddannelsescenter Stensved for at gennemgå grundskolen, som alle skal bestå for at komme i Hjemmeværnet. Det betød 10 dages uddannelse – fra tidlig morgen til sen aften – i brand, redning, miljøbekæmpelse, førstehjælp, militær bevogtning og meget andet, og det var tre trætte, men glade kursister, der stillede op til interview. Det første spørgsmål, der trængte sig på, var selvfølgelig: Hvorfor Hjemmeværnet ?

Side 10

Prins Jørgen

Nr. 1

Muhammed Kazem, 33-årig rådhusbetjent: ”For mig er der tale om en drengedrøm. Min familie flyttede fra Irak i 1978 og kom til Danmark i 1983, og jeg vil gerne give noget tilbage til det danske samfund. Der er ikke så mange indvandrere i Hjemmeværnet – formodentlig fordi de vil holde sig langt fra alt der har med militær at gøre – men jeg håber, jeg med mit eksempel kan inspirere andre indvandrere til via Hjemmeværnet at være med til at gøre en indsats for det danske samfund.” Henrik Gaahrn, 39-årig produktionschef: ”Som lystsejler har jeg observeret, hvilket stort arbejde Marinehjemmeværnet gør indenfor søredning og patruljering, og da jeg for et stykke tid siden var med på en prøvesejlads i et nyt hjemmeværnsfartøj, var jeg solgt. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel og vil også dygtiggøre mig – det kan jeg i Hjemmeværnet.”

Vi er klar med times varsel året rundt Christoffer Terp, 18-årig murerlærling: ”Både min far og min bror er i Hjemmeværnet, så jeg har hørt om det i mange år, og det var helt naturligt, at melde mig, så snart jeg blev myndig. Jeg kender jo alle fordomme om Hjemmeværnet, men heldigvis også den rigtige version – og jeg vil også være med til at gøre en forskel. Jeg vil måske søge ind i Forsvaret på et senere tidspunkt, og så er det jo rigtig godt at have snuset til militærlivet.” Og hvordan har grundskolen så været ? Henrik Gaahrn:”Jeg må indrømme, jeg var lidt skeptisk, da jeg hørte, at vi skulle undervises af frivillige hjemmeværnsfolk, men jeg må sige, at min skepsis er blevet gjort til skamme. Det hele er kørt topprofessionelt, og det har været fantastisk at opleve, hvordan vi på holdet har arbejdet sammen på tværs af alder og køn.” Christoffer Terp:” Jeg vidste jo lidt om, hvad jeg gik ind til, og jer er ikke blevet skuffet. Umiddelbart vil jeg vurdere uddannelsesniveauet og kravene til at være lige så høje som i det øvrige forsvar.” Muhammed Kazem:”Hele uddannelsen har været imponerende, og vi har opnået et fantastisk sammenhold blandt kursisterne. Det har været hårdt, men befalingsmændene og kammeraterne har været rigtig gode til at samle folk op, når det blev hårdt. Jeg har allerede meldt mig til flere kurser i bl.a. redning, almindelig hjælp til politi og miljø.”

Orlogsfartøjet ENØ er Søværnets første skib af 900-klassen og er især velegnet til søredning og forureningsbekæmpelse. Marinehjemmeværnet præsenterer med stolthed skibet.

MHV ENØ i aktion ved brand på en fiskerbåd

Af Brian Roth

”ENØ er hjemmeværnsflotille 284 Østersøens arbejdsredskab i det daglige arbejde, hvor vi indgår som en del af Søværnets Frivillige Beredskab, siger flotillechef Michael Olsen. ”Arbejdet omfatter blandt andet søredningsopgaver, farvandsovervågning samt aktiv deltagelse i forureningsbekæmpelse i vore farvande. Sidste sommer blev ENØ og især ENØ Alfa (gummibåden) brugt som støtte for politiet ved kontrol af lystsejlere – et samarbejde vi forventer at udbygge i den kommende sæson, siger Michael Olsen. Hjemmeværnsflotille 284 – Østersøen er på vandet tre ud af fire weekend´er, men kan desuden tilkaldes til f.eks. søredning og forureningsbekæmpelse, hvor gasterne ombord på orlogsfartøjet MHV 901 – ENØ skal være klar til at stikke til søs inden for en time. ENØ skal, med base i Rødbyhavn, operere i et af verdens mest trafikerede gennemsejlingsfarvande, hvor bl.a. mange skibe sejler til og fra Kielerkanalen og

Østersølandene op igennem Storebælt. ENØ’s aktionsradius omfatter desuden også Øresund og når godt ind i Østersøen. ENØ kan være til søs i 4 døgn, og er udstyret med to kamre for fire personer, to kamre for to personer, to bad, to toiletter, kabys og messe – og i skibets styrehus findes alt det nyeste udstyr indenfor elektronisk navigation og pejling af nødsendere, elektronisk digitalt søkort, moderne radar (en hovedradar og en sekundær radar), ekkolod, satellitkompas, vindmåler, autopilot og DGPS. Fartøjet er yderligere forsynet med natobservationskapacitet. - En besætning består af tolv personer, således at vi kan arbejde i to hold – ét til at sejle skibet og ét på hvil, hvilket er nødvendigt, når vi er væk i flere dage siger Michael Olsen, der sammen med sine besætninger forener lysten til at sejle med muligheden for at yde hjælp og støtte, når Søværnets Operative Kommando kalder.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 11

Katastrofe på Kulsbjerg og march med ny deling Hjemmeværnet øver sig konstant på at løse sine opgaver bedst muligt. Vi bringer stemningsrapporter fra en sanitetsøvelse ved Stensved og fra en natøvelse ved Skalstrup

AfTina Pedersen

En af deltagerne udtalte, at det har været en god intro til sygehjælperuddannelsen

1. Falsterske Hjemmeværnskompagni holdt øvelse d. 4 og 5 april, med hjælp ude fra. Målet med øvelsen var at opkvalificere deltagerne og kontrollere tidligere indlært førstehjælp i praksis.Vi startede onsdag aften med lidt bevogtning ved ankomsten til sanitetshuset på Kulsbjerg øvelses terræn. Øvelsen forberede deltager på at løse sanitetsopgaver i mørke.

Terror i Danmark Oplægget til øvelsen lød i retning af: I den forgangne periode har der været gennemført flere koordinerede røverier mod forskellige pengeinstitutter i Danmark. Kendetegnet ved alle er, at de er blevet gennemført i mindre provinsbyer, og der har været anvendt sprængstoffer. Terrororganisationen ”Al Quick” har påtaget sig ansvar for en del af røverierne. Hjemmeværnet skal støtte med bevogtning af bl.a. diverse militære installationer samt fredsmæssig bevogtning af udvalgte samfundsvigtige installationer.

Side 12

Prins Jørgen

Nr. 1

Herudover skal værnet hjælpe med førstehjælp i det omfang det bliver nødvendigt. En eksplosion har raseret et fabriksområde. Vi har endnu ikke overblik over skadens omfang, antal døde og tilskadekomne og om årsagen til eksplosionen. Med dette udgangspunkt øvede vi bl.a.: - Katastrofeførstehjælp - Afhentning og behandling af sårede - Overdragelse af sårede til redningsmandskabet - Priotering

Hunde og kanonslag Vi prøvede også noget nyt, for vi havde fået hunde og hundefører med som skulle finde de sårede. Tilbagemeldingerne fra de to hundeførere har været at de har fået meget ud af at deltage fordi at der var ”miljø” omkring dem og hundene, dvs. larm, skrig og kanonslag, og det er de ikke vant til. De generelle tilbagemeldinger fra de 28 deltagerne har været, at det har været en knaldgod og lærerig øvelse, som gerne må gentages. Det var godt, at der var det

March med ny patruljeindsatsdeling Af Laust Larsen

rigtige miljø omkring øvelsesområdet - dvs. lidt ild i tønder og kanonslag, spredte stiger, stolper, lægter og paller. Der var også beskydning af sanitetspersonel under redningen af de tilskadekomne, hvilket gjorde at der skulle løbes lidt hurtigere og tænkes på egensikring. Figuranterne leverede et godt og levende indspil. Øvelsen viste at sanitetsindsatsgrupperne kunne arbejde sammen på tværs af kompagnierne. En af deltagerne udtalte, at det har været en god intro til sygehjælperuddannelsen.

Det var endelig blevet tid til en tur i terrænet med den nye patruljeindsatsdeling. Vejret var godt, lidt for godt efter min mening. Da folkene ankom fredag kl. 1930, var der kontrol af udrustningen, så det var hele udrustningen ud på en teltflage, så vores udmærkede instruktører kunne kontrollere, at alt grej var medbragt. Derefter blev soldaterne introduceret for nattens opgave: March, som indeholdt forskellige grundlæggende militære færdigheder, f.eks. signaltjeneste, sprængningstjeneste og våbenkendskab. Køretøjerne blev blændet så soldaterne ikke vidste hvor de blev droppet, de gik i to mands hold og det viste sig at give nogle af holdene visse problemer, de fleste hold nåede dog frem til kontaktpunktet kl. 0500 som befalet, men vi måtte bruge nogle timer lørdag formiddag, da der var et par stykker der havde visse orienteringsproblemer. De resterende fik en lektion i overdagningsområde, inden de kunne få et par timers hvile. En saltvandsindsprøjtning Lørdagen igennem blev der gennemført lektioner, med handlebane og stationær opklaring, og der blev

gennemført en sanitets lektion med en sygeplejerske, hvor de skulle give hinanden en saltvandsindsprøjtning, det var en prøvelse for en del af soldaterne. Lørdag nat var det igen tid til en march, dog uden rygsæk da den havde sat sine spor på de fleste, på den første march. Soldaterne skulle rykke frem holdvis mod et nyt overdagningsområde, dette viste sig igen at give problemer for nogle af soldaterne, som derfor måtte afhentes. Da soldaterne havde fået oprettet overdagningsområdet og var gået i soveposerne blev de selvfølgelig kompromitteret og skulle søge mod et udpeget samlepunkt. Flådebygning og afslutning I samlepunktet startede en ny lektion, denne gang med vandpassage, så da de havde lært at bygge en karamel (flåde), var det bare om at komme i baljen og krydse åen. Derefter var der afslutning på øvelsen, som blev afsluttet med en personlig samtale og noget morgenmad, efter dette returnerede alle til flyvestation Skalstrup og blev aftrådt til weekend, eller det der var tilbage af denne. Alt i alt var det en god weekend, hvor vi fik set både soldaterne/førerne og instruktørerne an.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 13

Personel af reserven skal nu også kunne slukke ildebrande og lægge en forbinding Dorte Hovmand

Kent R. Sørensen

Palle Koch

På vej, men ikke helt på plads ”Det har været godt, men der er også ting, der ikke helt er faldet på plads.” Sådan lød det samstemmende fra Kent R. Sørensen, Dorthe Hovmand og Palle Koch, da de i april var på REFØ-kursus hos Totalforsvarsregion Sjælland. De tre er personel af reserven og er nu ved at omstille sig til de nye opgaver, der følger med, at reservepersonellet nu under totalforsvarsregionernes ledelse primært skal fungere som befalingsmænd for hjemsendte værnepligtige. ”Opgaverne bliver jo meget anderledes end dem vi har været vant til”, siger over-

sergent Dorthe Hovmand, der til daglig er skolelærer.

der for første gang i flere år bliver nogle aktiviteter for os.”

Kaptajn Palle Koch, varehuschef i det civile liv, supplerer: ”Vi har jo ikke før beskæftiget os med brand, redning og miljø, hvilket i dag er en stor del af de værnepligtiges uddannelse. Den værnepligtige soldat skal jo nu være en del af beredskabet, og det er noget helt andet end det, vi i sin tid blev uddannet til.”

”Samtidig bærer kurset præg af, at der stadig er en del usikkerheder omkring, hvilke regler der gælder for os og hvad vi egentlig skal lave,” siger Dorthe Hovmand. ”Men jeg oplever også en lydhørhed fra de ansvarlige for vores forbehold, og det er spændende at blive uddannet i f.eks. brandslukning og førstehjælp”

Overkonstabel Kent R. Sørensen – til daglig togfører – siger: ”Der er masser af gode ting i den nye REFØ-uddannelse – som f.eks. førstehjælp og ildslukning – men der har manglet faglærere. Efter min opfattelse er det en helt naturlig konsekvens af det ændrede trusselsbillede, at soldaten i totalforsvaret skal kunne yde støtte til de civile myndigheder i tilfælde af katastrofer og terror. Og så er det jo glædeligt, at vores opgaver som reserveofficerer endelig er blevet fastlagt, og at

”Jeg tror ikke, nogen af os i reserven gør det her for pengenes skyld,” siger Palle Koch.”Vi er idealister, og hele grundideen med at uddanne soldaten til at kunne sættes ind, hvor samfundet har brug for det, er da sympatisk. Vi savner nok lidt klarhed og gennemsigtighed i formålet med uddannelsen – og så skal vi nok lige vænne os til, at vores opgave for fremtiden skal løses uden våben i hånd,” slutter Palle Koch.

Den Regionale Føringsstruktur (REFØ) aktiverer Forsvarets reservepersonel og er oprettet til primært at fungere som føringsstruktur i f.m. aktivering af de ca. 12.000 hjemsendte værnepligtige i Totalforsvarstyrken, som har gennemført Hærens Basisuddannelse (HBU).

Side 14

Prins Jørgen

Nr. 1

Totalforsvaret i indsats mod snekaos Under det kraftige snefald i februar beviste totalforsvaret endnu engang, at de forskellige myndigheder kan arbejde sammen til nytte for samfundet ”Et interessant afbræk i hverdagen” siger overkonstabel K.S. Randrup fra Den Kongelige Livgardes første kompagni, mens han er ved at gøre sin pansrede mandskabsvogn klar til endnu en tur med politiet. Sammen med en kollega fra Livgarden holder han på Politigården i Roskilde, hvor de sammen med hjemmeværnssoldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt assisterer politiet i forbindelse med snekaoset. Alle er enige om, at det er godt at se, at totalforsvarssamarbejdet virker. Randrup skal af sted på patrulje for at hjælpe en bus der er kørt fast - så med en lokalkendt hjemmeværnssoldat og to storsmilende politibetjente fra Roskilde politi rykker de ud. Betjentene lægger ikke skjul på, at de er tilfredse med deres nye køretøj – for som den ene siger: ”Der er jo en lille dreng i maven på os alle”. Flot samarbejde i totalforsvaret Politikommisær Peter Koch fra Roskilde Politi er rigtigt godt tilfreds med samarbejdet mellem politiet og hjemmeværnet: ”Vi har her generelt et forbilledligt samarbejde, der under snekaoset gik over al forventning. Efter lidt startvanskeligheder med kommunikationen kørte tingene som de skal og vores betjente fik mulighed for at se vores lokale hjemmeværn i aktion, samtidig med at det også gav hjemmeværnssoldaterne mulighed for at få afprøvet almindelig hjælp til politiet. Og denne opgave viser jo at alle kan og vil levere varen, når bare man bestiller det rigtige”. I de kaotiske februardage koordinerede Totalforsvarsregion Sjælland sneindsatsen med bl.a. politi, beredskab, Garderhusarregimentet - der bl.a. stillede pansrede mandskabvogne til rådighed

Lastbil trækkes fri af hjemmeværnslastvogn

- og Falck for at hjælpe bilister, der er blevet fanget i snestormen. Kaptajn Mikael Dahl, som til dagligt er informationsofficer i Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt, koordinerede hjemmeværnets indsats af fire MAN-lastbiler, der kørte betjente fra Roskilde Politi rundt i politikredsen. Under patruljerne fandt man bl.a. fastkørte billister, som blev evakueret eller trukket fri. ”Betjentene var aldrig kommet ud til Roskildes fjerne afkroge uden vores køretøjer. Vi fik også god træning i brugen af køretøjer og almindelig hjælp til politiet”. siger Mikael Dahl Døgn uden søvn At situationen var alvorlig, bekræftes af Henrik Korreborg, distriktschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland: “Vi havde alle vores køretøjer og rigtig mange af vores folk af huse, og jeg fik ikke megen søvn i de dage, hvor vi i vores distrikt koordinerede indsatsen med politiet, beredskab, GHR og Falck. Jeg har ikke overblik over, hvor mange vi hjalp, men to MAN-lastbiler undsatte alene i Holbæk ca. 120 bilister i løbet af den første nat, og vi måtte samle flere hundrede nødstedte bilister på skoler o.l. Mange af vores hjemmeværnsfolk arbejdede 15-20 timer, inden de blev afløst, og gik direkte videre på deres ”rigtige” arbejde uden søvn.” Kompagnichefen for 2. Falsterske Hjemmeværnskompagni, Lars Erik Falch Rasmussen, var også i aktion, selvom der ikke fald sne på Lolland-Falster: “Ved midnatstid blev vi af politiet i Slagelse anmodet om at køre til Rønnede for at undsætte bilister. Fire mand kørte med det samme afsted med vores to MAN-lastbiler, og vi har hele natten hjulpet bilister med enten at komme fri eller få fragtet dem til steder, hvor de kunne få noget varme. Det blev ikke til meget søvn i de døgn - men vi gjorde det med glæde”, siger Lars Erik Falch Rasmussen. I alt støttede hjemmeværnsoldaterne i Totalforsvarsregion Sjælland sneindsatsen med ca. 4600 timer.

Pansret mandskabsvogn parat til udrykning med besætning fra Forsvar, hjemmeværn og politi.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 15

Teknikken gør Hjemmeværnet endnu mere effektive

Poul Dünweber, Michael Lund og Lars Walmar på øvelse iTFRSJs situationscenter

”Hallo, hallo – hjemmeværnet har brug for dig. Der er digegennembrud på Hasselø. Tast 1, hvis du kan komme.” Sådan lyder det nu, når Totalforsvarsregion Sjælland alarmerer frivillige til regionens mange indsættelser og øvelser.

Regionen har indkøbt alarmeringssystemet UMS (Unified Messaging System), der inden for én time kan udsende over 30.000 telefonbeskeder eller SMSer. Beskederne kan lægges ind via internettet eller telefon og giver indsatslederen en unik oversigt over indsatsen. Og det er kun en del af, hvad der er et af Danmarks mest avancerede systemer til håndtering af krisesituationer. Bedre overblik ”Når jeg f.eks. fra min telefon har udsendt en indkaldelse til 200 frivillige om hjælp ved snestorm, har jeg få minutter senere en oversigt over, hvem der kan være fremme inden for en halv time, hvem der kan være fremme inden for to timer og hvem der ikke kan møde,” siger major Kenneth Schytte Myrup, chef forTotalforsvarsregion Sjællands operationssektion.”Det giver mig sammen med vores øvrige føringsværktøjer enestående muligheder for at planlægge hjemmeværnets indsats, når vores part-

Side 16

Prins Jørgen

Nr. 1

Der er brug for overblik, for i krisesituationer koordinerer Totalforsvarsregion Sjælland totalforsvarets indsats på Sjælland (uden for København), Lolland-Falster og Møn – dvs. politi, beredskab, militær, skat og øvrige myndigheder

nere i totalforsvaret har brug for støtte.” Opdaterede situationsbilleder De øvrige værktøjer, Kenneth Schytte Myrup hentyder til, er bl.a. de SmartBoards, som er blevet installeret i regionens hovedkvarter på Ringsted Kaserne. Chefen forTotalforsvarsregion Sjælland, oberst Leif Pedersen, forklarer: ” I forbindelse med renoveringen af Ringsted Kaserne har vi installeret SmartBoards i hhv. situtationscentret, planlægningscentret og i kasernens store møderum, der har plads til 250 personer. Fordelen ved SmartBoards er, at mine medarbejdere og jeg centralt kan planlægge indsatserne i regionen – f.eks. på et elektronisk kort - og med det samme sende et opdateret situationsbillede til de øvrige steder i

huset samt til bærbare PCer, som vores befalingsmænd kan have med i felten – og vi kan benytte UMS-systemet til at give befalinger til rigtig mange på samme tid. Samtidig har vi nu adgang til alle elektroniske informationer, så vi kan træffe de rigtige beslutninger.” Der er brug for overblik, for i krisesituationer koordinererTotalforsvarsregion Sjælland totalforsvarets indsats på Sjælland (uden for København), LollandFalster og Møn – dvs. politi, beredskab, militær, skat og øvrige myndigheder - og Leif Pedersen ser derudover mange muligheder for anvendelse af de nye systemer; f.eks. til information om kommende kurser, øvelser, hvervetiltag og operative opgaver.

Niels Wilhjelm i haven på Falster

Målrettet indsats i Interforce Sjælland Organisationen, der sørger for samarbejde mellem forsvaret og virksomheder, opruster nu på Sjælland – med Totalforsvarsregion Sjællands hjælp ”Interforce er nødvendigt. Og forhåbentlig kan vi nu lave en mere målrettet indsats over for at fortælle virksomhederne på Sjælland om fordelene ved at lave en aftale med Interforce.” Sådan siger Niels Wilhjelm, formand for Interforce Sjælland. Det er nu små tre år siden hans gode ven, købmand Niels Fog, spurgte Niels Wilhjelm, om han ikke ville være formand Interforce på Sjælland. Som gammel reserveofficer sagde Niels Wilhjelm straks ja. Udvikling af lederegenskaber ”Mine år i militæret – jeg var bl.a. næstkommanderende i en uddannelseseskadrille i Jonstrup – betød meget for min personlige udvikling. Jeg var indtil da kommet let til alting, men militæret modnede mig meget og udviklede mine lederegenskaber, hvilket jeg fik stor glæde af i min senere karriere i politik og erhvervsliv.”

”Det er netop det, jeg synes virksomhederne bør tænke på, når de overvejer at støtte Interforce: Godt nok må de undvære en medarbejder i en periode, men på den anden side får virksomheden en medarbejder hjem, der på kort tid har fået nogle unikke erfaringer og har udviklet nogle lederevner, der måske ikke var blevet opdaget,” siger Niels Wilhjelm. Stor velvilje, men… ”Jeg oplever en stor velvilje over for Interforce blandt virksomhederne, men det kan godt være svært at overtale dem til at frigive medarbejdere til militære opgaver, for virksomhederne har brug for alle hænder. Vi har nu aftalt, at Totalforsvarsregion Sjælland indtager en mere aktiv rolle i Interforce Sjælland, for det er i alles interesse, at både de, der udsendes på internationale missioner og de, der står vagt herhjemme i Hjemmeværnet, har

Facts om Interforce - Interforce er et samarbejde mellem forsvaret og erhverslivet omkring forsvarets brug af frivilligt personel - Interforce skal blandt gøre livet lettere for medarbejdere i det civile erhvervsliv, som både har en civil og en militær forpligtelse, når de udstationeres for Forsvaret eller indsættes i totalforsvaret - Godt og vel 1350 private og offentlige virksomheder med tilsammen over én million ansatte støtter Interforce. Virksomhederne

Blå bog: Niels Wilhjelm er født i 1936 og uddannet forstkandidat. Mellem 1986 og 89 var han industri- og finansminister i tre regeringer under Poul Schlüter. Efter at have overdraget familiegodset på Falster til sin søn er Niels Wilhjelm nu aktiv pensionist som bl.a. adm. direktør i Industriens Realkreditfond, bestyrelsesmedlem i A.P. Møller og altså som formand for Interforce Sjælland.

mulighed for at deltage i forsvaret af Danmark. Jeg ser meget frem til det fremtidige samarbejde, hvor vi skal ud og have fat i endnu flere virksomheder på Sjælland, Lolland-Falster og Møn.”

underskriver en støtteerklæring, der tilkendegiver opbakning om forsvarets internationale opgaver og indsættelse i totalforsvaret herhjemme - Interforce har en landskomite sammensat af topchefer fra en række offentlige og private virksomheder. Landskomiteens formandskab udgøres af tidl. Udenrigsminister Uffe EllemannJensen og forsvarschef Jesper Helsø - Interforce er delt i seks regioner. I Region Sjælland udgøres formandsskabet af oberst Ib Sørensen, Garderhusarregimentet og tidl. industri- og finansminister Niels Wiljelm

Læs mere på www.interforce.dk

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 17

EN STOR UDDANNELSESINSTITUTION

En stor uddannelsesinstitution – med mange og nye krav

Stensved Kaserne -TFRSJs uddannelsescenter

Af Søren Kærgaard

Totalforsvarsregionen er en levende organisation hovedsageligt bestående af frivillige og personel med kontrakt samt nogle

Ud over virkelige indsættelser til gavn for trygheden og sikkerheden i samfundet og øvelser, er en stor del af virksomheden i Totalforsvarsregion Sjælland koncentreret om uddannelse. Man kan næsten sige, at totalforsvarsregionen er én stor uddannelsesinstitution.

Side 18

Prins Jørgen

Nr. 1

få fastansatte – vi er i alt ca. 3000 aktive og har en reserve på ca. 3800. Derfor er det en stor opgave hele tiden at afstemme krav til uddannelse med personellets tidsmæssige muligheder for at deltage. Der er store uddannelsesmæssige krav til den enkelte, og visse funktioner kræver specialuddannelse. Yderligere er regionens indsatsstyrke på ca. 400 M/K underlagt skærpede krav. Hertil kommer de nye opgaver som regionen blev pålagt i forbindelse med indeværende forsvarsforlig. Nye opgaver De nye opgaver drejer sig primært om at kunne støtte det kommunale og statslige beredskab og politiet – alt med henblik på at anvende samfundets samlede ressourcer optimalt for at reducere sårbarheden og øge robustheden overfor nutidens trusler og risici. Totalforsvarsregionen vil nu kunne støtte og aflaste sektoransvarlige myndigheder, så deres egne ressourcer og spidskompetencer kan udnyttes bedst

muligt. Men de nye opgaver har ikke ændret ved, at vores personel og enheder, stadig skal kunne føre væbnet kamp. De nye opgaver har således medført yderligere uddannelseskrav. En stor del af de nye uddannelser er lovpligtige og omhandler støtte til brandbekæmpelse, redningstjeneste, bekæmpelse af miljøulykker og støtte til politiet, f.eks. i form af adgangskontrol, afspærring, eftersøgning, evakuering, sikring af gerningssteder m.m. Der er sket en stigning i antallet af indsættelser, hvilket viser at vi leverer en efterspurgt vare i tilstrækkelig kvalitet – og dette er netop nogle af nøglebudskaberne til totalforsvarsregionens mission og vision. Uundværlige frivillige De mange uddannelser varierer i længde og sværhedsgrad, og uddannelsesopgaverne er derfor fordelt mellem totalforsvarsregionen, de underlagte hærhjemmeværnsdistrikter og de underafdelinger som geografisk er spredt ud over hele regionens område. Vore mange frivillige instruktører er helt uundværlige, og vi anvender bl.a. Hjemmeværnsskolens instruktørkurser for at sikre det pædagogiske niveau. Disse instruktørkurser giver endvidere en kompetence i de frivilliges civile hverdag. I 2007 gennemførte 544 frivillige medlemmer af hjemmeværnet et af de nye uddannelsesmoduler, og vi fortsætter det lange træk, så alle medlemmer får alle modulerne. Således gennemfører totalforsvarsregionen 20 moduler i 2008. Overfor kan du få et indtryk af regionens samlede uddannelsesaktiviteter (uddrag):

Hvem er Prins Jørgen? Lovpligtig uddannelse: Der er i alt 10 lovpligtige uddannelser som et nyt medlem skal gennemføre inden for de første 3 års tjeneste – blandt andet: • Grunduddannelse på ca. 100 timer med bl.a. uddannelse i førstehjælp, gevær, brandbekæmpelse, vagttjeneste og forhold overfor kemiske og biologiske stoffer • Redningsuddannelse på ca. 20 timer med bl.a. uddannelse i løft af tunge byrder, nedfiring, båretransport, bygningsafstivning og førstehjælp. Gennemføres i samarbejde med Beredskabsstyrelsen (BRS) • Miljøuddannelse med bl.a. uddannelse i farlige stoffers virkninger, rensning, førstehjælp, olieforureningsbekæmpelse. Gennemføres i samarbejde med BRS • Almindelig hjælp til politiet med bl.a. uddannelse i afspærringsformer, eftersøgning og afsøgning. Gennemføres i samarbejde med politiet Øvrig uddannelse: • Uddannelse på våben (gevær, dysekanon, maskingevær, mørkekampmidler) eller i specialer. • Uddannelse i bevogtning. • Uddannelse til at kunne virke som en enhed og samarbejde med andre enheder. • Uddannelse af politihjemmeværnskompagnier og –delinger i politirelaterede opgaver og til direkte støtte for politiinspektiøren i de nye politikredse (trafikregulering, magtmidlers anvendelse, signalementslære) • Uddannelse som hundefører. • Føringsuddannelse; så førere og chefer kan analysere en opgave, vælge den bedste blandt flere mulige løsninger og efterfølgende udgive en befaling for opgavens løsning samt føre kontrol. • Uddannelse af den regionale føringsstruktur: I gældende fors-

varsforlig er det fastsat, at Hjemmeværnet skal oprette en regional føringsstruktur. I totalforsvarsregionens område udgøres denne struktur af ca. 130 officerer og befalingsmænd af reserven, der skal kunne føre og lede totalforsvarsstyrken. Den totalforsvarsstyrke, der skal føres, består af værnepligtige, der forbliver i et centralt register i 3 år efter hjemsendelse. Totalforsvarsstyrken er en slags ekstra personelreserve, der kan indkaldes såfremt en ekstraordinær hændelse kræver en stor styrke eller er meget langvarig. • Uddannelse i de mere traditionelle militære fag, som f.eks.: • Skydeuddannelse, uddannelse i signal- og kommunikationstjeneste, kort- og orienteringslære og i kampstillinger. For lidt tid Regionen gennemfører et stort antal uddannelser med stor variation og det sværeste kan ind i mellem være at finde tid til dem alle. Totalforsvarsregionen styrer prioriteringen igennem vores ”Plan for Styrkeproduktion” og der gennemføres i øjeblikket et projekt, der skal blotlægge eksisterende uddannelsesmangler i forhold til de opstillede uddannelseskrav. Derudover har totalforsvarsregionen gennemført en undersøgelse af hvordan uddannelserne bedst kan placeres tidsmæssigt og geografisk. Resultatet bearbejdes i øjeblikket. Så alt i alt gennemføres der en ret stor og vigtig produktion af uddannelse i totalforsvarsregionens område på flere niveauer i vores organisation. Vi er stolte af vores frivillige instruktører og har et godt samarbejde i totalforsvaret med - blandt andre - Hæren, beredskabet og politiet.

Prins Jørgen. Originalen hænger på oberst Leif Pedersens kontorpå Ringsted Kaserne

Prins Jørgen (1653-1708) var Frederik IIIs yngste søn. Ved kongens død i 1670 arvede Prins Jørgens Vordingborg slot og amtet som len for livstid. Prins Jørgen blev i 1676 æreschef for ”Feltherrens regiment”, oprettet i 1658 af feltherren Hans Schack, hvorefter det kaldtes ”Prins Jørgens Regiment”. I 1683 forlod Prins Jørgen Danmark for at indgå i ægteskab med den senere dronning Anne Stuart af England og Skotland. Efter gemalindens tronbestigelse i 1702 udnævnte dronning Anne Jørgen (der nu hed George) til hertug af Cumberland og storadmiral af Irland. Anne og George fik 17 børn, hvoraf ingen blev ældre end 11 år, så Jørgen nåede ikke at blive stamfader til det engelske kongehus. Totalforsvarsregion Sjællands mærke er “Prins Jørgens Hjelm”, der har været fanefigur siden 1676. Kong Christian IX`s kronede navnetræk blev føjet til mærket i 1951, da mærket blev afdelingsmærke for 5. regiment, der blev grundlagt i 1880, under Chr. IX. Siden 1974 har ”Prins Jørgens Hjelm” været mærke for først Militærregion V, derefter Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster og siden 1. januar 2006 forTotalforsvarsregion Sjælland.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 19

UDMÆRKELSER OG UDNÆVNELSER

Udmærkelser og udnævnelser Når man arbejder i, for eller med Hjemmeværnet, kan man risikere at blive belønnet som fortjent. Det er sket for en del mennesker i den senere tid. På Ringsted Kaserne afbrød en delegation af Totalforsvarsregion Sjællands

Side 20

Prins Jørgen

ansatte et møde, som KarstenThomassen holdt med totalforsvarsregionens chef, oberst Leif Pedersen (t.v.). Delegationen havde vin og kransekage med, for obersten skulle nemlig på vegne af chefen for Hjemmeværnet, general Jan Nor-

Nr. 1

gaard, benåde KarstenThomassen med Forsvarets hæderstegn for god tjeneste. Til daglig leder Karsten Thomassen totalforsvarets uddannelsescenter i Stensved. Ved Militær Temadag, fredag den 2. februar på Antvorskov Kaserne blev chefen for

Hærhjemmeværnsdistrikt Storstrømmen, oberstløjtnant Lars Fog, noget overrasket, da oberst Leif Pedersens afsluttende tale blev afbrudt af en vogn med champagne: Obersten kunne nemlig kalde Lars Fog frem og på Dronning Margrethes vegne overrække ham ridderkorset af Dannebrogsordenen. Lars Fog startede sin karriere i 1983, hvor han blev officer af reserven. Han havde inden da været frivillig i hjemmeværnet siden 1979. Efter tjeneste ved Sjællandske Ingeniør Regiment og Den Kongelige Livgarde samt et ophold på Cypern i 1987 kom han i 1988 til hjemmeværnet som uddannelsesofficer i Birkerød. Fra 1. juli 2002 og frem til årsskiftet 2005/06 var han distriktschef for Hærhjemmeværnsdistrikt Amager, og har siden januar 2006 som oberstløjtnant været chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Storstrømmen. Traditionen tro overrakte Hjemmeværnet fortjenstttegn, 50-, 40- og 25 års tegn ved de forskellige 4-maj arrangementer, der blev afholdt i hele regionen. Der er desværre ikke plads til at nævne alle modtagerne her, men I er ikke glemt: Hjemmeværnet er stolte over at kunne uddele anerkendelse til sine soldater og til

alle andre, der står sammen med værnet i beskyttelsen af Danmark. På billederne modtager Svend Aage Kørvell 50-års tegnet og regionens informationschef, Hans Arne Niclasen, øverrækker Hjemmeværnets fortjensttegn til distriktsudvalgsmedlem Knud Larsen, der siden 1992 har siddet i distriktsudvalg Sydsjælland og nu i distriktsudvalg Storstrømmen. At Hjemmeværnet også belønner samarbejdspartnere blev demonstreret samme dag på Ringsted Kaserne, hvor oberst Leif Pedersen overrakte Hjemmeværnet fortjenstmedalje til kolonnechef Jørn Allan Pedersen, Beredskabsstyrelsen Sjælland, som synligt bevis for et mangeårigt godt samarbejde Ved et arrangement på Stensved Kaserne sagde Totalforsvarsregion Sjælland farvel til de distriktsudvalgsmedlemmer, der ikke fortsætter og goddag til de nye – og der var gaver til de afgående distriktsudvalgsformænd. Pr. 1. maj er kaptajn Michael Lund udnævnt til major og bytter samtidig arbejdet i operationsafdelingen ved Totalforsvarsregion Sjælland ud med tjeneste som næstkommanderende ved Hjemmeværnsdistrikt Storstrømmen.

41-årige Michael Lund kom i Forsvaret som værnepligtig i 1985. Karrieren har budt på bl.a. chefstillinger i artilleriet og diverse officersuddannelser. Siden februar 2004 har Michael Lund arbejdet i operationsafdelingen ved Totalforsvarsregion Sjælland, hvor han bl.a. har stået for alt øvelsesvirksomhed, der har involveret distriktsstabene, lokalforsvarsstabene samt regionsstaben.

1] S vend Aage Kørvell modtager Hjemmeværnets Fortjensttegn 2] KarstenThomassen (t.h.) modtager Forsvarets hæderstegn af oberst Leif Pedersen 3] K nud Larsen (t.h.) modtager Hjemmeværnets Fortjensttegn af Hans Arne Niclasen 4] Kolonnechef Jørn Allan Pedersen 5] Oberstløjtnant Lars Fog, chef for HHV Storsteømmen 6] M ichael Lund modtager udnævnelsen til major, overvåget af Prins Jørgen

FOTO: Bjarne brügger, Jes saxe svendsen, anja löffler og hans arne niclasen

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 21

Af Nikolaj Grøn, Informationsofficer ved SSR

Hjemmeværnets særlige landsdækkende patruljekompagni har fået nyt navn: SSR, og samtidigt øges enhedens fokus på skarp anvendelse og et udvidet arbejdsområde. Tidligere arbejde Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando ud fra et opgavesæt stillet af Hæren under den kolde krig. I dag har verden ændret sig meget fra den gang, og Patruljekompagniet har også bevæget sig ind i en ny æra. SSR – eller Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni - er enhedens nye navn, og det afspejler at der nu skal kunne arbejdes med støtte til samtlige forsvarets operative kommandoer ogTotalforsvaret herunder politiet. Det grundlæggende håndværk er stadigvæk rekognoscering og informationsindhentning, men enheden vil i endnu højere grad fokusere på at stille personel til skarp anvendelse til løsning af forsvarets nationale og internationale opgaver. Allerede sidste år var personel med baggrund i SSR, udsendt til løsning af forsvarets internationale opgaver, og for dem gælder det, at den forudgående tjeneste ved enheden, har gjort en forskel. Mere end ti udsendelser blev det til i løbet af sidste år. Protection Teams i Irak Sidste år gennemførte et antal soldater fra SSR (dengang Patruljekompagniet) den krævende ProtectionTeam uddannelse ved Jægerkorpset, og selvom Jægerkorpsets krav var strenge, tøvede chefen for Jægerkorpset oberstløjtnant Friis ikke med at sige god for soldaterne fra SSR, som han finder har været meget overbevisende og dygtige. ”Vi har prøvet dem af, testet dem, og de kan fuldt ud klare den opgave de

Side 22

Prins Jørgen

Nr. 1

bliver sendt ud på.” udtaler oberstløjtnant Henrik H. Friis. Efterfølgende blev personellet fra SSR indsat i Irak på hærens Protection Team, og løste opgaven godt. Det har uden tvivl været med til at åbne døren for at andre fra hjemmeværnet kan prøve kræfter med PT-uddannelsen. Også på mange andre områder har SSR afgivet personel til løsning af forsvarets internationale opgaver både indenfor enhedens primære kompetence informationsindhentning og indenfor de støttende fagområder som f.eks. sanitetstjenesten, hvor SSR til stadighed støtter uddannelsen af forsvarets personel. I national ramme sker støtten til Forsvaret og totalforsvaret ofte på som enhed, mens udsendelser med forsvaret altid sker på en individuel kontrakt med forsvaret. International tjeneste og erfaring Hjemmeværnets personel vil i højere grad blive efterspurgt til forsvarets internationale opgaver i takt med at behovet øges. Det er en mulighed som jeg personligt kan anbefale at overveje, hvis du vil bruge dine militære færdigheder fra hjemmeværnet på andet end øvelser. Jeg er netop hjemvendt fra tjeneste i Afghanistan med et hold dygtige soldater. Jeg mødte flere der havde en baggrund fra hjemmeværnet (og fra SSR), som mente at deres tjeneste havde været med til at gøre dem bedre til deres job derned. Det er i hvert fald tilfældet for mit eget vedkommende. Der går mange dygtige soldater rundt i det danske hjemmeværn, nogen har været soldat før, andre har lært hvad

Læs mere om SSR på: www.hjv.dk/ssr

KILDE/FOTO: SSR

Soldat for alvor

de kan i hjemmeværnet, men fælles er det for dem at de bruger deres fritid på at træne militære færdigheder som der forhåbentligt aldrig bliver brug for her hjemme i Danmark. For nogen er hjemmeværnet et kald for andre er det en hobby, man kan ligge det i det man vil, og gå meget seriøst op i tjenesten på det niveau man nu er på. For nogen gælder det om at have den nyeste dims eller grejstump, og for andre gælder det om at gøre en forskel. Hjemmeværnet er en bred militær organisation, der ikke stiller krav om en bestemt holdning, men fælles er det at vi alle har meldt os til at forsvare Danmark – også militært hvis det skulle blive nødvendigt. Det må aldrig blive et generelt krav til den frivillige soldat i hjemmeværnet, at han eller hun er indstillet på international tjeneste. Men har man en holdning til soldater-håndværket og til forsvaret af Danmarks interesser, så bør man overveje om det ikke er et område, hvor man også kan yde en indsats? For personellet i SSR er holdningen klar: som en del af SSR bør man være indstillet på at bidrage til forsvarets internationale opgaver. Til gengæld vil udfordringerne stå mål med indsatsen.

Distriktscheferne har ordet – 2007 Major Henrik Korreborg, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland: Jeg har nu været chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland i knap fem måneder. Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland er et godt distrikt. Det er jeg ikke i tvivl om, og det bør I heller ikke være. De seneste år har været præget af mange sammenlægninger – både på kompagniniveauet og distriktsniveauet. Det koster mange kræfter at få fundet sine egne ben i de nye rammer. Men rammerne er nu på plads, og det er derfor vigtigt at se fremad mod de nye udfordringer. 2007 er blandt andet året, hvor vi ved hærhjemmeværnsdistriktet skal bygge videre på den anerkendelse og anseelse, vi har opnået i samfundet omkring os igennem de mange opgaver, vi har løst for vores samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du bidrager til denne positive udvikling ved at fortsætte med at uddanne dig til at kunne leve op til de mange nye og spændende opgaver. Samtidigt skal der være plads til aktiviteter i jeres underafdelinger. Det er her at korpsånden ved jeres enhed skabes, og det er her, at I har chancen for at dyrke det sociale fællesskab, som der også skal være plads til i hjemmeværnet. I den senere tid er der heldigvis for hjemmeværnet kommet mange ønsker om hjemmeværnets støtte. Alle opgaver er blevet løst, og nye opgaver ligger forude og venter på at blive løst. Det er derfor vigtigt, at vi er så mange som muligt til at løfte opgaven. Det er derfor også vigtigt, at vi alle forsøger at finde kammerater, kolleger, bekendte mv. som kunne tænke sig at blive en aktiv del af hjemmeværnet. Vi kan være stolte af vores hjemmeværn, og de opgaver vi løser for samfundet. Så jeg vil derfor opfordre jer alle til at fortælle

andre om de gode oplevelser og aktiviteter i hjemmeværnet. Vi i Hærhjemmeværnsdistrikt Vestsjælland ønsker at være en aktiv og troværdig aktør i beredskabet i de seks kommuner, der udgør vores geografiske område. Vi ønsker at fremstå som professionelle hjemmeværnssoldater, der kan gøre en forskel til glæde for totalforsvaret i Danmark. Det skal vi alle sammen hjælpe hinanden med – din indsats gør en forskel… Oberstløjtnant Lars Fog, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Storstrømmen: Næsten halvdelen af året er gået. Tilbage udestår - foruden de planlagte aktiviteter i kompagniet, tre væsentlige aktiviteter. Det drejer sig om Nordfeltskydningen der finder sted i første weekend i september. Nordfeltskydningen er en feltskydning der afholdes i civilt terræn, alle kan deltage og det er enkeltmandspræstationer så du behøver ikke være afhængig af resten af din gruppe også deltager. I november kommer der endelig en rigtig stor øvelse. ”PRINS JØRGEN” en øvelse der minder om de gode ”gamle NATO dage” hvor der var store øvelser i hele regionsområdet. Alle færdigheder vil blive afprøvet, lige fra de nye bløde værdier til vores egentlige kærne kompetence ”det militære håndværk”. Sidste aktivitet som jeg anser for meget væsentlig, er din egen uddannelse inden for de nye lovmæssige uddannelser. Det er uddannelse omkring brand, redning, miljø og hjælp til politiet. Forventningen fra hjemmeværnet er at alle tager mindst et kursus om året, selvfølgelig gerne flere. Der er i runde tal kun to år til dette forlig er slut, og på dette tidspunkt skal du have gennemført alle moduler, så hvis

du mangler nogle er det kun at komme i gang. Kontakt dit kompagni og søg gerne flere sammen, til samme kursus det gør det mere underholdene. Og lige til sidst ”Et ord er et ord” ikke noget nyt, men trænger lige til at blive pudset af. Det betyder at når du har givet tilsagn om at deltage, så møder du også frem. Når du har valgt at være aktiv og derved opfylde det lovmæssige krav om 24 timer, så er det også mindst 24 timers tjeneste du skal lægge i hjemmeværnet. Med ovenstående supplerende tilbud er det ikke noget problem at opnå de 24 timer, så sidder du med en lille tvivl om du nu også har levet op til din forpligtigelse, så kontakt dit kompagni og meld dig til noget af ovenstående, det bliver et utroligt spændende efterår. Vi ses – vel mødt. Kaptajn Jens Mulvad, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Køge Bugt: Vi tror på, at en vision for et hjemmeværnsdistrikt skal være meget værdibetonet, da det er det eneste, der kan drive distriktet frem mod at være et attraktivt og funktionelt sted at være. Vores mission er at skabe militære kapaciteter og vores vision er meget enkel: Vi ønsker et distrikt med korpsånd, gensidig respekt, konsekvens, ansvarlighed og loyalitet – et distrikt, hvor alle førere går forrest med engagement og herigennem skaber en troværdig, militær samarbejdspartner.

Prins Jørgen

Nr. 1

Side 23

ID-nr. 46649 Afsender: PortoService ApS Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement Totalforsvarsregion Sjælland, Garnisonen 1, 4100 Ringsted

Gruppekonkurrence på Bornholm

FOTO: GB•Grafisk

Læs mere om HG 07 på www.hjv.dk

FOTO: GB•Grafisk

I Kr. Himmelfartsferien var næsten 1000 hjemmeværnssoldater samlet på Bornholm. 500 soldater deltog i Hjemmeværnets Gruppekonkurrence, mens resten var hjælpere, officials osv. Over tre dage og to nætter konkurrerede grupperne i 6 forskellige discipliner: Opgavemarch for gruppe, feltskydning for gruppe, natorienteringsmarch, opgavemarch for enkeltmand, funktionsskydning og mørkeskydning. Her ses nogle billeder fra det meget vellykkede arrangement, som Totalforsvarsregion København havde stablet på benene.