NYE URBANE FÆLLESSKABER 1:1 by Sager der Samler

NYE URBANE FÆLLESSKABER

1:1

Design og layout: Maria Feldthaus Foto: Ole Bramsen Workshopdesign, ledelse og dokumentation: Christina Ehrenreich Kristin Birkeland Mads Gregersen Mathilde Ø. Larsen Maria Feldthaus Morten Daus-Petersen Paul Natorp Nye urbane fællesskaber der har bidraget med idéer: AktiveUnge.dk Center for Byens Anvendelse Cyanidhaven Demokracity Domissilet, Kulturhus for Unge Flagstang Markeder Gadens Universitet Gallo Gartneriet Håbets Alle Mejlgade for Mangfoldighed Mejlgade Lab ReUseCenter Risskov Bibliotek Sager der Samler SAND Smag på Aarhus Sølystgades Beboerhus Trøjborg Beboerhus Vestergadeforeningen Vores Rum Ø-Haven Aarhus Produktionsskole - F16 Aarhus Økologiske Fødevare Fællesskab - samt et par uafhængige arkitekter Opdragsgivere: Thorkild Green Jensen, Aarhus Kommune Per Riisom, Nordic City Network Uffe Steiner Jensen, Nordic City Network Jens Folmer, Aarhus Festuge Særlig inspiration: Stephen D. Willacy Jes Vagnby

BAGGRUND 4 MØLLEPARKEN 8 VANDVEJE 10 NY ØJENHØJDE 18 DIY 36 BYEN VOKSER 46 MUSIKHUSPARKEN 56 BYEN SOM LEGEPLADS 58 AT FARE VILD 74 FREDENS TORV 94 AT VÆKKES TIL LIVE 96 VEJE TIL FRED 110 NY URBAN TORVEPLADS 118

NYE URBANE FÆLLESSKABER 1:1

Der er en ny bevægelse i gang, som på afgørende vis former vores byer. Rundt omkring i Aarhus (og andre byer) opstår nye urbane fællesskaber, hvor mennesker tager fat på en idé eller et problem og skaber noget nyt. Det kan være byhaver, kulturfestivaler, kreative byrum, netværksvirksomheder, gadefejerlaug, iværksættermiljøer eller skateparker. De tror på, at der sker noget, når vi gør noget. Og de genskaber samfundet nedefra. Fra 30. august til 1. september i år er der Nordisk Folkemøde for nye urbane fællesskaber og politikere i Aarhus. Nordic City Network er initiativtager og Aarhus Kommune er vært. Formålet med folkemødet er at skabe netværk mellem de nye urbane fællesskaber og borgmestre fra 18 byer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Og at eksperimentere med byudvikling skabt af ‘mennesker, der bare går i gang’. Folkemødet finder sted under Aarhus Festuge, som indeholder en arkitekturfestival med titlen 1:1. Tre byrum bliver tydeligt forandret og præsenteret som et værk, der giver mulighed for at opleve og forestille sig byen på nye måder.

Jens Folmer, direktør for Aarhus Festuge siger om arkitekturfestivalen 1:1: “Vi afleverer et byrum som et værk. Det skal være enestående, væsentligt og på forkant. Det skal kunne bruges af mange mennesker og understøtte menneskemøder. Vi eksperimenterer med aktuelle temaer og stræber efter en kvalitet, der får mennesker til at komme til Aarhus for at opleve det. Idéen er, at vise byrummet på en ny måde én gang - så må borgere og politikere træffe et valg.” Vi inviterede repræsentanter fra nye urbane fællesskaber i Aarhus til at bidrage med deres idéer til, hvordan Mølleparken, Musikhusparken og Fredens Torv kan indrettes i forbindelse med dette års arkitekturfestival. Det skete på tre workshops i februar. Omkring 60 mennesker fra 23 fællesskaber var med og skabte i alt 70 idéer. De er dokumenteret i tekst og billeder her.

Tak til alle, som har bidraget!

MØLLEPARKEN

Mølleparken er området foran det gamle hovedbibliotek og ned mod åen. Parken rummer stor mangfoldighed. For nogle er den et hjem, for andre er den et sted at tage på udflugt og nyde solen en sommerdag. Parken er også ramme for både loppemarkeder og en del af byens hashhandel. Her er et stort åbent rum, flotte træer, skulpturer, adgang til åen og udsigt til Aros. Området inviterer til aktiviteter, hvor mennesker på tværs af baggrunde kan mødes og have det godt sammen under festugen.

FORTÆLLING

VANDVEJE

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis vi kunne bevæge os rundt i byen på helt nye måder. På åen flyder vi roligt af sted med spændende oplevelser og god udsigt mens vejene er pakket med biler. For få årtier siden dækkede vi åen til med beton for at få mere plads til biler. Nu vil vi have mere vand og kunne nyde byen mens vi bevæger os rundt i den. Den moderne storby skal skabe rum for mennesker og er samtidig under pres for at give plads til flere biler. Vandvejene inspirerer os til nye former for mobilitet.

FYRTÅRN I MØLLEPARKEN

Fyrtårn bygget tæt ved bådtaxa-havnen. Med lys i toppen fungerer den som et symbol på temaet ”Lys – mere lys”. Strømmen kunne eventuelt blive genereret gennem en cykel eller anden form for aktivitet. Afsender: Kim Frost, 28725915, kimfrost92@gmail.com Håbets Allé

JUNGLE TUNNEL

Hen over åen bygges en grøn, bevokset tunnel, som vand taxa’erne kan sejle igennem. Gennem bevoksningen skinner lyset som sol gennem trækroner i skoven. Dekoreres med ildfluelignende lys, som giver junglestemning som i Amazonas. Afsender: Rebecca Kaagh, rkaagh@kaospilot.dk Jeg vil gerne uddybe idéen og være med i udviklingen af den.

LYSTØMMERFLÅDE KONKURRENCE I ÅEN

Tømmerflåde byggeworkshop (med frivillig hjælp fra Mockup) i Domissilet Afholdelse af tømmerflådekonkurrence i åen ved Mølleparken. Byg om dagen -> konkurrence om aftenen Man tilmelder sig som et team Eventuelt aldersgrænse (rettet mod unge) 13 til 30 år. Krav til tømmerflåde: Inkorporér lys -> oplyser åen -> ”lys i mørket” Gør åen til et brugbart rum. Afsender: Domissilet // Kulturhus for unge i Aarhus Bello, 2142444, mikkelbello@icloud.com Ursula, 31694608, ursula2002@gmail.com Nathalie, 31317812, nathalienathalie@icloud.com Vi vil gerne tage kontakt til ”Mockup” ift. samarbejde og byggeguidance. Vi vil også gerne stå for afvikling af byggeworkshops i Domissilet og sejladskonkurrence i åen.

REGNBUE

Et ”vandgardin” forstøves over åen og danner grundlag for, at der kan dannes en permanent kunstig regnbue, der kan opleves i hele Mølleparken.

VANDET I ÅEN SKAL OPLYSES

Alt vand eller områder kan belyses og vil gøre vandtaxa-turen mere interessant. Måske kunne man inden da rense åen og dermed se mere liv. Måske kunne man benytte det materiale, hvor man får vand til at være i fast form og på den led gå ovenpå åen (gå over åen). Afsender: Sarah Jarsbo, sarahjarsbo@gmail.com F16

FORTÆLLING

NY ØJENHØJDE

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis Mølleparken var et sted, hvor mennesker, der lever i forskellige verdener omfavner hinandens forskelligheder. Der opstår et minisamfund, hvor det normale bliver gentænkt. For nogle er byens gader en hyggelig oplevelse med café latte og indkøb. For andre er de et hjem. Hvad nu hvis parken kan være det hele på samme tid.

HJEMLØSES HJEM I TRÆERNE

Mulige sovepladser for Mølleparkens hjemløse uden chikane og forstyrrelse, som er varme, rolige og tørre. Sovepladserne laves i træhytter, som hænger fra de største grene og er hævet over jorden. Hytterne er smukke og belyst, så de skaber en tryg og venlig atmosfære. De har mos på toppen, der ”suger” giftige luftpartikler. Derved bliver hytterne (og de hjemløses tilstedeværelse) en berigelse af området. Der kan desuden være en cykel/gå/løbebane, hvor forbipasserende der vil være aktive kan generere strøm og god energi til de hjemløses træer og hytter. Afsender: Lisette Skov, lisetteskov@gmail.com (AktiveUnge.dk) Aia Bjørn Kirch, 26150507, aiabkirch@hotmail.com (F16) AktiveUnge.dk vil involveres omkring aktivitetsplan.

SOVEBÆNKE

Meningen med bænkene er, at de kan bruges til at sidde på. Og neden under er der et isoleret hulrum, hvor man kan sove om natten. Bænkene skal være smukke og oplyste, så de ikke bliver et ”tabu”. Selvfølgelig kommer der til at være låger for ”sengen”, så man kan sove uforstyrret og trygt. Afsender: Aia Bjørn Kirch, 26150507, aiabkirch@hotmail.com (F16) For involvering kontakt også F16, and@aaps.dk

SKULPTUREL BÅLPLADS I MØLLEPARKEN

Vi vil gerne gøre Mølleparken til et bedre sted. Vi har valgt at arbejde på at lave en bålplads. Der er rigtigt mange mennesker, der bøvler med at holde varmen. Så derfor ville det være rigtigt praktisk med et område, hvor man kan holde varmen. Bålpladsen laves på en måde, så den bliver en skulptur. Lyset og farverne fra bålet forstærkes – det samme gør samværet omkring bålet. Når man nærmer sig skulpturen udefra mærker man den gode energi fra indersiden. Bålpladsen skaber et rum på pladsen, som er smukt, varmt og som samler. Afsender: Jacob Dahlgaard Tanis Degn Nielsen Anne Lea Liengaard Vi vil gerne gøre Mølleparken til et bedre sted.

BAGSIDEN UD I LYSET

Gennem lys, stier og skilte vises der vej til de anonyme og ukendte steder i byen – bagsiden af Aarhus. Fra Mølleparken kan en projektør kaste lys på Ringgadebroen og vise vej til Håbets Alle. Åen fører til vanebrudspalæet Werner Bryder. Der kan også skabes forbindelse med svævebane, gangsti og rullebane til andre steder, der er ukendte for den almindelige aarhusianer. Midt i parken placeres et skilt, som med pile og afstande til alle bagside-destinationerne. Afsender: Rebecca Sode Jensen, beccajensen1991@hotmail.com (Håbets Allé)

RUM FOR SAMSKABELSE

De nye kvarterers samlingssted: Ceresbyen Godsbanen ”Erhvervsliv” ”Kultur” Ramme for nye samspilsformer: Det andet Aarhus. Afsender: John Hermansen, joh@sbk.dk (Vestergadeforeningen)

DEN MENNESKELIGE SKALA TILBAGE I MØLLEPARKEN Byrummet indrettes ed inventar og opdelende afskærmninger i forskellig højde. Børn tilbage i Mølleparken, rum til leg. Brug vandelementet – sejl, svøm, hop. Vandrutchebane hele vejen gennem parken, der ender i åen.

SOVEBYEN

Åben overnatning i Mølleparken. 500 stolper sættes op – intet andet! Folk kommer selv med hængekøjer. Opsøgende fællesskab. En funktion, der foregår overalt i byen trækkes udendørs. Hjemløse, Urbant fællesskab på en helt ny måde Sårbarhed – sove i det offentlige rum Relation til det kommende hostel Relation mellem byens huse (boliger) og byens rum Afsender: Erik Skovgaard Knudsen

VESTERGADE I MØLLEPARKEN - EN OMFAVNELSE

Vi kan lave et miniunivers i Mølleparken, hvor hverdag og rummelighed kommer i spil på nye måder. Den almindelige butiksgade (med kvalitet) for Hr. og Fru Danmark bliver rammen om et samspil mellem det ”normale” og ”det skæve”. Her kan være frisør, hundebutik, restaurant, wellness. Måske vi også kan ”hacke” reglerne for byrummet og måden vi tænker økonomi på, så det er OK at sove i træerne og betale for en klipning med en sang. Idéen er, at butikkerne flytter ind og omfavner det skæve. På et andet plan kan den gentænkte og omfavnende gade blive rammen om et samspil mellem erhverv, kultur og uddannelse. Afsender: John Hermansen, joh@sbk.dk (Vestergadeforeningen) Paul Natorp, paul@sagerdersamler.dk (Sager der Samler)

RULLESTIER

(Ja, ja, vi skal være fysisk aktive … men) hvad nu hvis vi ikke kan være aktive eller aktive nok til at komme rundt og opleve alle byrum under festugen? Vi kunne lave rullestier fra sted til sted som oplevelse for svage, ældre, børn, dem uden overskud, de der er for syge – fysik som psykisk. Tja, for alle. Det kunne samtidig fungere som en oplyst sti på den ene eller anden måde. Afsender: Sarah Jarsbo, sarahjarsbo@gmail.com

LYS I MØRKET

Festugens tema er lys. Den ultimative lyskilde er solen. Solen genererer energi og dermed mulighed for mere lys. Rundt omkring i Mølleparken skal der placeres små solcellelamper, der ligner sole ligesom Olafur Eliassons ”Little Sun”. Disse sole vil lyse, når det er mørkt takket være dagslyset, der i løbet af dagen oplader sollampens solceller. Afsender: Anne Mette Villemoes, 50580642, annemettevillemoes@gmail.com I ringer bare!

BLINKENDE LYGTER

Sætte fokus på hjørnet ved Møllestien, så hashhandlen under festugen flytter sig til et andet sted. Det skal være et trygt sted at opholde sig. For alle – også for børn. Afsender: Jens Destcyer-Sørensen, destcyersorensen@yahoo.com (Sager der Samler, SAND) Vil gerne involveres og skabe kontakt til Mølleparkens Subkultur (brugere af Mølleparken).

FORTÆLLING

DIY

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis Mølleparken var et sted, hvor visioner og idéer blev omsat til opfindelser, kunst, legeredskaber og nye opholdsrum. Do-It-Yourself er en global bevægelse af mennesker, der kanaliserer deres skabertrang ud i hænderne og bruger kombinationen af håndværk og ny teknologi til at bygge alt fra apps til nye byrum. Det er en bevægelse, der fungerer i netværk og gentænker virksomheder, fællesskaber og løsninger. Under festugen slippes den løs på en ny måde i Mølleparken.

EN BYGGEPLADS FOR ‘LYSE IDÉER’

Pladsen vil fungere som en byggelegeplads for inviterede kunstnere, designere og arkitekter, som igangsættere for byens borgere, som vil være med. Både de, der hænger ud på pladsen til dagligt og resten af byens borgere. Det gamle hovedbibliotek vil fungere som et inspirationsforum, hvor eksperter kommer og viser deres lyse idéer, som man efterfølgende afprøver i byrummet. Der kan laves lanterne workshops i parken, hvor man bygger lysende lamper, der kan sættes op i træerne eller som små både kan sættes i vandet og sendes ned ad åen. Den overordnede ide er ”learning by doing”, der skaber møder og dialoger på tværs mellem byens borgere.

SCULPTURE BY THE RIVER

Mølleparken omdannet til en skulpturpark! De første elementer – udsigtsplatforme, gangbroer og klatreskulpturer bygges før festugen. Undervejs i ugen vokser nye skulpturer frem. Børn, unge og voksne bygger og maler. En vægavis med streetart dekoreres løbende. Afsender: Thomas Kruse, thkruse@gmail.com Involveres: Alt muligt …

GRØNNE PYRAMIDER

Grønne pyramider beklædt med græs med en container inden i. Der dannes en hule/rum i mørke som kontrast til lyset. Der skabes en illusion om at være under jorden. Rum til: selvfordybelse installationskunst undervisning spejlsal (?) Afsender: Kristian Moltesen, kristian.moltesen@gmail.com

URBANE INSTALLATIONER

De forskellige urbane fællesskaber i Aarhus arbejder sammen med fællesskaber fra andre nordiske lande om at skabe en installation i Mølleparken. Resultatet vil dermed blive 17-18 forskellige installationer i byrummet, som alle har det til fælles, at de er blevet skabt af urbane aktivister. Afsender: Jes Vagnby (Demokracity)

FORTÆLLING

BYEN VOKSER

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis Mølleparken var et sted, hvor naturen omfavnede byen og blev det centrale element. Træerne kunne være større end husene så de udfordrer os med en ny balance. Eller de blev til skulpturer, biografer og opholdsrum så byens bliver levende og organisk. Vi står midt i en urbanisering hvor byerne bliver levested for flere og flere mennesker. Den moderne by tager naturen med ind i sit rum og til glæde for øjne, lunger og biodiversitet. Og den lærer byboeren at værne om sine træer.

UDENDØRS BIOGRAF

En udendørs biograf for alle, som bliver skabt i en af de runde græsarealer i Mølleparken. En huleagtig fornemmelse, i form af at hænge nogle sejl op omkring træet, hvor skærmen skal sættes op i midten. Græsarealet bliver til et stort senge/ pudeareal, hvor man skal kunne ligge og se film. Afsender: Ellen Darsell (F16) Christian Immanuel (F16)

DANMARKS STØRSTE TRÆ

Et gigantisk kunstigt træ midt i Mølleparken med en krone, der spænder over hele parken og hvorfra ALLE aktiviteter kan udspringe. Et træ så gigantisk, at det sprænger byens skala. Træet skal kunne ses over det meste af byen og særligt oplevelsen fra regnbuen på Aros skal være spektakulær. En Ask Yggdrasil, der med sin størrelse latterliggør de eksisterende træer i Mølleparken og viser hvad naturen x 100 kan gøre ved byen. Afsender: Erik Skovgaard Knudsen (Center for Miljø og Energi, Vandmiljø og Landbrug)

BØGEHUSET

Det store gamle bøgetræ vil jeg lave en konstruktion rundt om og op imod trækronen, hvor man laver platforme, man kan opholde sig på og være i ly og læ under trækronen. Træfolket, der ønsker at leve i træerne vil jeg skabe rum for omkring dette projekt i parken. Stilen må gerne lægge sig op ad de gamle nordiske bjælkehytter, hvor flotte udskæringer (af f.eks. dragehoveder) kan springe frem i konstruktionen. Afsender: Mikkel Zwung

RUND LYSSCENE I BEVĂ&#x2020;GELSE

En scene, der er inspireret fra en karrusel, som bevĂŚger sig langsomt rundt mens der spilles. Afsender Olivia Gaia Berg Pedersen Oliviagaia7@gmail.com 28408252 Dagmar Billie Kyhn Hansen Dag.kyhn@gmail.com 20959373 Involvering Kontakt os gerne

REGNBUERKUPLER

Kuplerne skaber samspil med Aros, åen og de grønne områder i Mølleparken. Kuplerne er en hyldest til naturen De skaber sociale rum, mødesteder og fællesskab. Et af de eksisterende træer i Mølleparken bliver indhyllet i en kuppel Der bliver også plantet bærbuske, som også får kupler omkring, - disse bliver givet farve (a la Regnbuen) ved hjælp af lys Kuplerne er både en hyldest til naturen og skaber særlig sociale rum: f.eks. meditation, fællesskab, og og musik. Svævebanen vil kunne gå igennem kuplerne og skabe liv og leg. Afsender Henriette Eik Katja Bratseth Involvering Aktive medskabere – Landskabsarkitekt og antropolog

LYSKÆDE NETVÆRK/ KÆMPE LYSSKÆDE

Kæmpe lyskæde-netværk der forbindes mellem træerne. I kuplerne/pærerne kan man gå ind og side på en bænk. Underdelen af kuplen/pæren skal lyse svagt, men når man sætter sig lyser den kraftigt. Overdelen skal være gennemsigtig Afsender Mathilde Søvik: Mathildesovik@gmail.com Maja Halse Fugleberg: maja.hf@hotmail.com Involvering Det finder vi ud af.

MØLLEPARKEN, TALER TIL/MED OPLYSTE AROS Et rum der ændrer din udsigt eller dit syn. Du skal kunne sidde/ligge og kigge op/se ud. Lys fra Aros Afsender Sarah Jarsbo

MUSIKHUSPARKEN OG RÅDHUSPARKEN

Musikhusparken og Rådhusparken er i festugen tilegnet familier med hyggestunder og spændende oplevelser for børn, unge og voksne. Det er et sted, der sædvanligvis tiltrækker mange mennesker og byens daginstitutioner kommer her for at lege. Byrummet omfatter hele arealet mellem Rådhuset og Musikhuset inklusive Frederiks Alle.

FORTÆLLING

BYEN SOM LEGEPLADS

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis parken blev forvandlet til en stor legeplads for både børn, unge og voksne. Her er specielle og særlige aktiviteter for de mange forskellige mennesker i byen. Parken omfavner individualitet og subkultur med tarzanbane, natyoga, skumringsbane, foodjam og pudekamp. Her er noget for børn, skatere, øko-freaks, hjemløse og mange andre. De små fællesskaber rummes i det store og derved spejles byens mangfoldighed i byens mest centrale park.

SVÆVEBANE

Beskrivelse: En svævebane der forener Musikparken med Rådhusparken, ved at gå over vejbanen imellem de to parker. Svævebanen kan i Musikparken være forbundet med Tarzan banen og piratskibet (se ide B2). Svævebanen skal være for store børn, unge og voksne. Den må gerne være højt oppe og skabe udfordring og spænding til legen i parken. Ideen er at den også skal forene børneuniverset med ungdommen, og derved være en svævebane for lidt større børn og unge/ voksne, der har lyst til aktiv leg sammen med familie og venner. Afsender: F16

TARZAN BANE MED PIRAT TEMA - GÅ PLANKEN UD En forhindringsbane, (tarzanbane), for børn og voksne. Centrum for tarzanbanen kunne være et sørøverskib, hvor man som starten på sin tur skal gå ‘planken ud’, og derefter skal igennem en bane med forskellige elementer. De forskellige elemter man bevæger sig på, skal ved kontakt med mennesker aktiveres og udgive lys. Pirat temaet skal understrege det lidt uhyggelige der findes i mørket, og at man igennem sin tur i tarzanbanen oplever noget ‘farlige’ og spændende. Når man er kommet igennem tarzanbanen, kommer man fra ‘mørket’ og ud i ‘lyset’ på den anden side. Banen skal være stor og gerne med vand som et element, man kan falde ned i. Afsender: Jesper Stouby –kulturhus for unge. jesper__ss@hotmail.com Afsender: F16

GRAFITTI VÆG DER TRANSFORMERES TIL SAMTALEMØBLER Beskrivelse: Graffitimalere maler i festugen værker på stabile plader. Disse plader bliver i løbet af ugen bygget om til samtale-møbler, som under festugen fordeles rundt om i Aarhus – inde og ude. Møblerne skal give anledning til nye menneskemøder, fællesskab og samtale. Ideen er også at tænke bæredygtigt og genbruge bænkene efter festugen, i stedet for rive dem ned eller smide dem ud. Bænkene skal efter festugen forblive rundt omkring i Aarhus og være tilgængelige for alle. Afsender: F16. and@aaps.dk

SKATERRAMPE OG SHELTER

Beskrivelse: Rampen skulle placeres på vejen mellem Musikhusparken og Rådhusparken. Skaterrampen skal være høj og med en gennemgang, så mennesker kan bevæge sig fra den ene park til den anden. Pladsen under rampen skal være stor nok til, at man kan opholde sig der og bruge det som et shelter. Bunden kunne være blagt med mos eller et andet blødt materiale, som man får lyst til sidde i og ligge på. Tanken med at lave shelters er, at der skal være plads til alle, og at disse shelters skal kunne bruges af alle. Om natten skal det være et sted, hvor udsatte og hjemløse kan finde og læ og sove. Selve skaterrampen skal være udsmykket med graffiikunst og lavet af et materiale som kan genbruges efter festugen. Afsender: F16

NAT YOGA - AT MØDES I NATTEN

Beskrivelse: Et arrangement om natten i Rådhusparken for unge og voksne. Parken skal være lyst op med lys i træerne, så det giver en oplevelse af at mødes i lyset om natten. Arrangementet kunne f.eks. være yoga eller en anden aktivitet der inddrager deltagerne, hvor man er fælles om at lave noget sammen. Tanken er at vende op og ned på dag og nat, og at oplyse den meget mørke Rådhuspark og gøre den mere hyggelige og anvendelig. Afsender: Jesper Stouby. jesper__ss@ hotmail.com

FOLKEKØKKEN

Beskrivelse: Et udendørs folkekøkken i Musikhusparken. Det skal være et ‘samtale køkken’, hvor mennesker kan mødes, spise og tale sammen. Tanken er også at folkekøkkenet skal være et ‘food-jam’, hvor man bl.a. bruger overskudsfødevarer til madlavningen. Der kan derigennem være et samarbejde med Trøjborg folkekøkken og fødevare-banken. Folkekøkkenet kan være lavet i flytbare moduler, så det nemt kan transpoteres rundt og stilles op andre steder i byen. F.eks. kunne det skiftevis stå i Musikhusparken, Mølleparken, på Håbets Allé og i Cyanidhaven. Afsender: Hans Riisgaard hans.riisgaard@gmail.com Nina Sandal Holm ninaholm89@gmail.com Involvering: Vil begge gerne inddrages i hele processen.

PLASTIC FANTASTIC - CIRKLER I CIRKLER

Skaterbane opbygget i halmballer, der danner to halvcirkler. Afsender Jens st.Ceyr-SĂ¸rensen

MIDLERTIDIG SKATEBOARD (+ANDET) PRODUKTIONSSKOLE

Medieproduktionsværksted og byg-selv ”Legoskatepark” Voksne og øvede, samarbejder med unge og uøvede i leg og proces. Plads til fri leg og arrangerede workshops. Skal kaste lys over mulighederne ifm. læring og leg. Afsender Kristian Moltesen Kristian.moltesen@gmail.com Involvering Udvikling, opbygning, afvikling

SKUMRINGSLEG

Dåseskjul i labyrint, fodbold på vejen etc. Kæmpe legesager til fællesleg. Mulighed for ”legen på vejen” Afsender Lokalbibliotekerne, Helene Involvering Udviling, afviking

NÅR DE VOKSNE IKKE KIGGER

Under dyner Små jungler i børnestørrelse Tuneller – måske lukkede med mulighed for selv at rive hul når man vil have lys eller se, hvor man er. Rum hvor man kan lege uden at der er nogen der kigger, (og hvor de voksne kan chillax’e forde de ikke behøver at holde øje) Afsender Siff Erdmann sier@aarhus.dk

NAT OG DAG

Kæmpe senge under mørklagt overdække, - nogle til hvile, andre til pudekamp og hop. Madrasser rundt om træerne i skulpturcirklen, dvs. ovenpå buskene Afsender: Lokalbibliotekerne, Helene Involvering I udvikling, og måske afvikling.

FORTÆLLING

AT FARE VILD

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis du bevæger dig ind i parken og farer vild i en stor labyrint. Hvor fører labyrinten hen? Hvad kan du møde på din vej? Og hvem? Til hverdag er byen er målrettet og travl. Labyrinten bryder vores vaner. Vi føres til steder, vi ikke har været på før. Vi møder mennesker, vi endnu ikke kender. Overraskelser venter rundt om hjørnet – og på den måde bliver vores vante by ny og uforudsigelig.

LABYRINT MED RUM TIL OPDAGELSE

Beskrivelse: Ideen er at lave Musikhusparken og Rådhusparken om til en store labyrint i forskellige niveauer, med inddragelse af lys og med forskllige rum, man kan gå opdagelse i på sin vej. Når vi farer vild møder vi andre mennesker og mister vores fornemmelse af tid. Derfor går man automatisk på opdagelse i en labyrint, og det vækker en nysgerrighed på, hvad labyrinten rummer. I Musikhusparken er der i forvejen en labyrint af hække, som man kan bygge videre på. Dette kan gøres ved at bygge platforme ovenpå de brede buske, og det kan skabe flere niveauer og steder, hvor man sætte sig ned og slappe af. Nogle dele af labyrinten kan henvende sig til børn og andre dele til voksne. Der kan også være seperate labyrinter til dette i stedet for en stor. Labyrinten skal have flere indgange og stier. En af disse stier kunne blandt andet fører hen til Aros. Den skal også have områder der åbne og store, hvor man kan tage et hvil i sin vandring. De forskellige rum i labyrinten, som man kan opdage er f.eks ideerne: B14 – B20. Afsender: Sarah Jarsbo. Kulturhus for unge,

VEJE TIL LYS

De veje der fører til musik og Rådhusparken er lyst op (lysinstallationer) Alle de gå-veje der er til parken er lyst op. De større passager man kommer gående igennem for at komme til parkerne skal være lyst op/arbejde med lys/lys-installation. Afsender Birgitta Schöndorf Gittan999@hotmail.com Involvering

VANDLABYRINT FOR BØRN

Beskrivelse: I basinet foran Musikhuset kunne man lave en vandlabyrint for børn i alle aldre. I vandet skal der være lys i mange forskellige farver, som lyser hele basinet op og indbyder til leg. Basinet kan også have et springvand, der lyser op i mange farver. Rundt om i labyrinten skal der være små basiner, man kan soppe og bade i. Afsender: Sarah Jarsbo. Kulturhus for unge,

DU ER IKKE ALENE

Ideen er at gøre Musikhusparken til et stort net af interaktive forbindelser via leg, fysiske handlinger og lys. Dette net skal være en del af ideen B12, labyrinten. Når mennesker går rundt i labyrinten, kan de igennem det interaktive net høre og se, at der andre mennesker et sted i labyrinten. Et felt med lys eller lyd aktiveres et andet sted i labyrinten, mår mennesker foretager en fysisk handling på samme tid, hver deres sted i labyrinten. F.eks. at hoppe, lave en kolbøtte eller klappe. På den måde bliver man opmærksom på at der er andre i labyrinten, og at man ikke er alene. Afsender: Signe Møller Rosendal signerosendal@hotmail.com Tlf 23610065 Involvering: Vil gerne kontaktes og være med indover projktet.

VENNER TIL BLÅHVALEN

Beskrivelse: Skulpturen af en stor fisk/hval, som der i forvejen er i Musikhusparken, skal have nogle ‘venner’ i form af andre dyr ved dens side. Dyrene skal være i stor størrelse, så mennesker kan kravle på dem og være inde i dem. Dyrene skal også have elemter af lys og lyd, som mennesker kan aktivere. F.eks. kan dyrene skifte farve, hvis man træder ind i dem eller lyd kan aktiveres. Hvis man klapper en af dyrerne, kan der opstå en farveændring, f.eks. fra blå tid rød. Afsender: Ella Bulmann-May. Kulturhus for unge ella2002enator@gmail.com Tlf: 20786128 Involvering: Hvis der bliver arbejdet videre med ideerne, vil jeg gerne være med.

FORUM FOR MANGFOLDIGE KULTURER Et telt hvor forskellige kulturer, organisationer og lignende kan vise deres kultur frem Mennesker kan møde til forskellige arrangementer Dialog og aktiviteter Evt. med en scene Afsender Birgitta Schöndorf Gittan999@hotmail.com Invovlering Idéudvikling

MØNSTRE OG FLET

Ideen er at lege med lys og skygge ved at lave et mønster igennem Rådhusparken og Musikhusparken. Mønsteret skal inddrage det grønne i parkerne, og skabe et æstetisk smukt udtryk. Mønsteret skal være stort og synligt for dem som befinder sig i parkerne, og det kan både være på jorden eller op imellem træerne. Mønseret skal skabe en sammenhæng imellem de to parker. Om dagen skal møsteret lege med lys og skygge via sollyset, og om natten kan det være oplyst som en kotrast til mørket. Afsender: Kulturhus for unge

MODERNE BYGGEPLADS, DIGITALT OG ANALOGT

En håndfuld kunstnere og animatorer opstiller en stribe workshops til kæmpe legeskulpturer, labyrinter, huler, skaterbaner og storskærm-bio, hvor de på stedet producerede stop-motion film bliver vist. Både rådhuspark og ved musikhuset inddrages. Frederiks Alle lukkes. F.eks. en kæmpe kugleskal man kan skate, glide og hvile i. Akustisk må den være fantastisk. Afsender Thomas Kruse

LANGT UDE I SKOVEN I RÅDHUSPARKEN

Følelsen af at være på picnic langt væk fra byen Træer der indrammer området – Skov. Sejl der giver læg og mulighed for at lave sol, måne og stjerner med lys Mulighed for at få smurt madpakker Langborde med ternede duge. Afsender Sarah, Vi elsker mad og Sager der Samler sarah@sagerdersamler.dk Involvering Ideer til at give stemning af at være langt ude i skoven Ideer til fællesskab omkring maden Evt. samarbejde med Smag på Aarhus og blomsterdekoratører

SKOVDUFT

En samling af træer og buske der sætter lugtesansen i gang. Et ”rum” man kan gå på opdagelse i, som leder en videre over til picnic-ideen: Langt ude i skoven (ovre i Rådhusparken) Labyrinten skal føre til dette rum , som dufter – ”vækker appetit” Afsender Birgitta og Sarah

SMUTVEJEN MED LYS

Mellem Aros, Vester Alle og Musikskolen ligger en bakke, som mange bruger som smutvej. Her kan bygges en trappe med lys i, som b책de fungerer som en transportvej, et opholdssted, og en kustinstallation. Afsender Aarhus produktionsskole F16 projektbureau: and@aaps.dk Nina Sandahl Holm: ninaholm89@gmail.com Involvering Aarhus produktionsskole og F16 vil gerne inddrages.

FREDENS TORV

Fredens Torv er til dagligt et byrum, som mange ikke rigtigt ser. En såkaldt supercykelsti fører igennem, og der er mange biler parkeret. For de fleste er torvet et gennemgangsrum og området inviterer derfor til at blive et sted, man har lyst til at være og blive i under festugen. Fredens Torv strækker sig fra Østergade og ned til åen.

FORTÆLLING:

AT VÆKKES TIL LIVE

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis Fredens Torv var et byrum, som får os til at stoppe op for at nyde og blive inspireret. Hvad nu hvis vi i stedet for at skynde os igennem med hovedet fyldt af travle tanker bliver nærværende og åbner vores sanser. Bygningerne træder frem i deres mange farver og spejler sig. Her er lys og lyde. Her er skygge og stilhed. Man kan bevæge sig ved jorden eller oppe i luften over byens tage for at nyde byen fra et andet perspektiv.

BLACK/WHITE BOX

Fredens Torv er et meget kontrastfyldt rum. Det er koldt og mørkt i dagtimerne, hvor solen aldrig når helt ned mellem husene. Derfor skal der bygges en stor boks midt på torvet, som i dagtimerne forvandles til en black box, og i aften- og nattetimerne til en white box. Dette står i skarp kontrast til hvordan torvet opleves i dag. Denne idé kunne også kobles med svævebane idéen, hvor det her ville være muligt at se oksen oppefra, og på den måde forstærke kontrasten i rummet.

SVÆVEBANEN

Fredens Torv er et anti-rum. Det er koldt og mørkt, og et rum som folk i dag skynder sig igennem. Der skal derfor være mulighed for at komme helt ‘over’ dette rum, i form af en svævebane. Et anti-rum som kun opleves oppefra, med enkelte pitstops, for eksempel på de forskellige taghaver der er omkring torvet. Her kan der så være folkekøkken, musikrum, kreative værksteder, bevægelsesrum og god udsigt. Svævebanen vil også kunne kobles til andre områder af byen, så man kan tage en rejse fra ‘det høje’ omkring rådhuset, og ned mod bunden af dalen ved åen.

FREDENS LYSSAL

Massevis af lamper hænges mellem bygningerne eller fra kunstige træer. De er alle forskellige og præsenterer kulturer og typer, i alle regnbuens farver.

100

101

TORVETS FARVER

Fredens Torv er farvernes rum. Det er unikt idet alle facaderne har forskellige farver, hvilket er ret atypisk for et dansk byrum. Det er dog de færreste der ligger mærke til dette på deres vej igennem Fredens Torv. Farverne skal derfor forstærkes for at give noget liv og identitet til rummet. En smal bygning opføres i midten af torvet, hvor de omkringliggende bygningers facader projekteres over på. En anden variation af denne idé, er at spejle facadernes farver 90 grader ned på jorden foran bygningerne, så der på den måde bliver skabt et helt farvet rum, der omslutter én så snart man træder ind i rummet. Dette ville i dén grad forstærke oplevelsen af rummet, samt give Fredens Torv en tydelig og farverig identitet.

102

103

SPEJLPLADSEN

De mange farver på Fredens Torv kunne også forstærkes gennem en stor spejlvæg, som reflektere de omkringliggende facader. Også vinklede spejle kunne være en del af denne spejlvæg, så også himmel og jord kommer i spil. Torvet bliver på den måde en stor reflektion af alt det der omgiver den, og dermed de mennesker som opholder sig her.

104

TAGHAVERNE

Der findes flere taghaver omkring Fredens Torv, som ligger godt gemt væk fra det liv det foregår nede i gadeniveau. Disse haver rummer et stort potentiale for at opleve byen fra en anden vinkel en man normalt gør. De er oaser midt i byen, hvor man bliver hævet fra støj og larm, og kommer op i lyset og solen. Taghaverne kunne fungere som scene, folkekøkken eller pitstops på den svævebane som også er i spil her på Fredens Torv.

105

LYS OG SKYGGE

Modsætninger mødes på Fredens Torv, hvor et initiativ altid matches med sin modsætning. Fredens Torv - Krigens Rum Fest - Antifest ying - yang lys - skygge dag - nat mand - kvinde krig - fred Et sted som både folk fra Lysets Hus og Kurts Mor finder lige interessant. De overordnede rumlige kvaliteter Kontraster i lys/skygge At komme op for at kigge ud i forskellige perspektiver for så at bevæge sig ned til ophold Afsender: Kristian Ravnsbæk Moltesen kristian.moltesen@gmail.com tlf: 2177 2812

106

107

FORTÆLLING:

VEJE TIL FRED

108

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis vejene til Fredens Torv var lysende og vækkede nysgerrighed. De fører og forfører dig. Du bliver draget af lys, rislende vand og farvefyldte malerier i Posthussmøgen. Undervejs finder du en følelse af fred og glemmer dit hastværk. Når du kommer frem til Fredens Torv er du klar til nye oplevelser.

109

POSTHUSSMØGEN

Fredens Torv er et glemt og ofte øde byrum i hjertet af Aarhus. Der skal derfor gøres opmærskom på torvet ved at oplyse vejene hertil. Posthussmøgen er en meget vigtig forbindelse til Torvet, idet man her vil kunne fange en masse af de mennesker som til dagligt færdes på strøget. Ved at lyse hele posthussmøgen op, bliver der gjort opmærksom på denne ellers lidt skjulte vej gennem byen. Lysets Hus ligger placeret midt i smøgen, og det kunne her være oplagt at få dem rykket ud på Fredens Torv og lave nogle arrangementer, for at få naboerne engageret i og blive en del af det der skal foregå på torvet.

110

POSTHUSSMØGEN

Langs Posthussmøgen indbygges der klap-ud møbler på husmurene, så man kan sætte sig ned og slappe af i skyggen. Henover smøgen risler der vand over hovederne på de forbipasserende. Der skabes bevægelse i vandet ligesom i passagen. Derudover kan der lavet et langt vægmaleri langs smøgen, som lyser rummet op. Dette maleri må gerne være udført af dygtige kunstnere og grafittimalere. Det handler om at bruge rummet på en ny måde og udforske de små steder vi normalt skynder os igennem. Afsender: Birger Scroll Rebecca Kragh Sarah Jarsbo

111

DEN GLEMTE VEJ TIL FRED

Fredens Torv skal symbolisere fred. Derfor skal der i festugen opstå former for socialitet, der bryder rummets sædvanlige, høje tempo og invitere til ophold, ro og fred. I posthussmøgen bruges nudging - belysning lyser vejen op hen til dette rum. Bevægelses sensorer viser en lysende vej. Afsender: Hans Riisgård Anders Boisen Jonatan Marcussen Mette s. Sørensen Christina Kristensen

112

113

VANDVEJE - VEJE TIL VAND

Den blå rute kan tolkes som en vandrute, der begynder med et vandfald ned fra en facade i den ene ende af Fredens Torv. Dette vandfald består af regnvand opsamlet på tagene, som derefter løber hele vejen igennem Fredens Torv, og ender ud i Åen ved Europaplads. Undervejs kan vandvejen så give liv til plantekasser og ligende placeret på Fredens Torv. En lille bæk på vej mod den store å. Afsender: Hans Riisgård Anders Boisen Jonatan Marcussen Christina Kristensen Mette s. Sørensen Involvering: Anders: Stedsanalyse

114

115

FORTÆLLING:

NY URBAN TORVEPLADS

116

Hvad nu hvis... Hvad nu hvis Fredens Torv var en plads, hvor storbyens mennesker stopper op for at mødes og smage på grøntsager, fisk og kød fra deres egen by. Det lokaldyrkede, specialbryggede og hjemmelavede finder vej til byens torve samtidig med, at byen vokser med butikker, storcentre og døgnåbne tankstationer. Vi søger mod nærværende møder og lokale produkter som kontrast til masseproduktion, profit og konkurrencestat. Byrummet sætter scenen for en ny urban livsform og forstærker den gennem sin æstetik og indretning.

117

PERMAKULTUREL MARKEDSPLADS

Hvor frisk kan det blive? På Fredens Torv laves en markedsplads med permakultur flytbare højbede, hvorfra der sælges friske grøntsager direkte fra jorden. Derudover sælges friske fisk fra vandtanke. Idéen kan kobles sammen med med de plateauer og græsramper som også var tænkt på Fredens Torv, så man har mulighed for at lave markedsplads i flere lag. Dette giver en helt ny oplevelse af en markedsplads, og på hvad det vil sige at noget er friskt. Afsender Sarah jarsbo Rebecca Kragh ?

118

119

REGNVANDSGARDINET

Midt på Fredens Torv placeres et gennemsigtigt plateau, hævet et godt stykke over jorden. Vejene op til dette plateau består af græsbeklædte ramper, som er placeret på cykelstierne, for at ændre de normale bevægelsesmønstre som er på Fredens Torv. På den måde kommer man enten op i højden og ser pladsen fra en ny vinkel, eller man må ændre sin normale rute for at komme udenom. Fra en af siderne på plateauet er et rislende vandgardin, som man kan gå igennem. Lyset skinner igennem vandet, og der opstår regnbuer og spil. Dette kan eventuelt være renset regnvand der bruges. Afsender: Birger Scroll Sarah Jarsbo Rebecca Kragh Christina Ehrenreich

120

121

GRØNNE ÅNDEHULLER

:Fredens Torv kunne indeholde grønne pallekasser med blomster osv. Træer kan være med til at skabe et grønt areal, der får mennesker til at sætte tempoet ned og se byrummet på en ny måde. Afsender: Hans Riisgård Jonatan Marcussen Anders Boisen Mette S. Sørensen

122

LYSPYRAMIDEN

En stor glaspyramide placeres på Fredens Torv. Denne kan for eksempel fungere som isbar på markedsdage, men den kan også danne ramme for en masse andre ting i forbindelse med et marked. På den udvendige side af pyramiden er der tribuner, der bevæger sig op mod spidsen i en spiral. Om aftenen kan pyramiden fremstå som en stor lysinstallation midt på Fredens Torv. Fra loftet hænges krystaller, som reflekterer lyset. Afsender: Sarah Jarsbo, F16, Kulturhus for Unge

123

SANSERUMMET

Fredens Torv skal have skruet helt op for sanserne. Dette kunne for eksempel være i forbindelse med en markedsplads. Der skal være levende dyr. Svin der lugter, bier der summer, blomster der dufter, der skal være noget for alle sanser. Smage, lugte, lytte, føle, osv. En oasen for sanserne midt i byrummet, hvor taghaverne omkring virkelig kan komme i spil.

124

125

SLOW DOWN MILJØ

Tempoet giver plads til socialitet. Et byrum der udnytter og bringer det frem i lyset, som allerede findes på Fredens Torv. Bygningernes flotte farver med sydlandske træk fremhæves, ved at skab en sydlandsk oase. Man kunne samarbejde med hotellet på Fredens Torv, som i forvejen har karakter af provance. Ligeså vel kan Kurts Mor opfordres til at være med, og have et lille areal med servering udenfor. Fredens Torv bliver på den måde en samling af små oaser, der sammen skaber en sydlandsk stemning. Området bliver fyldt med træer og muligvis en obeliss eller flere. For at få farverne til at træde frem og ‘blive’ nede i byrummet ophænges lamper, der indræmmer byrummet. Afsender: Hans Rissgaard Anders Boisen Jonatan Marcussen Mette S. Sørensen Christina Kristensen

126

PERGOLA

Et par linjer der forklarer: Tanken er at fredens torv skal være et sted, hvor man sammentrækker de modsætninger, der allerede eksisterer omkring freden torv eksempelvis fortid og fremtid, hvilket understreges i eksempelvis: Mac/post Hotel villa provance/kurts mor Nyt/gammelt mødes Fint/skummelt mødes Således kan man sammentrække forskellige usete rammesættere for fredens torv frem i lyset. Eksempelvis bringe villa provance frem i lyset i Italiensk pergola som modsætning og samarbejde med det mere snuskede Kurts mor.

127

MARKEDSPLADS FORAN ITALIA

Parkeringspladsen foran Italia ville være ideel som markedsplads. Dette kunne enten være en klassisk markedsplads med frugt og grønt, eller et byttemarked med forskellige temaer. ‘Byt en bog’ tema, hvor folk kan komme og donere bøger, og så tage nogle andre bøger med hjem. Det handler om at fylde tomrummet mellem midtby og havn. Afsender: Hans Riisgård Anders Boisen Jonatan Marcussen Mette S. Sørensen

128

MARKED FOR GRØNT OG GENBRUG

Parkeringspladsen foran Italia kan komme i spil, og på den måde trække folk op mod Fredens Torv. Her kunne skabes en markedsplads, hvor blandt andet sælgere fra Ingerslevs Plads kunne få lov at stille en stand op, og koble to ender af byen sammen. Afsender: Hans Riisgård Anders Boisen Jonatan Marcussen Christina Kristensen Mette s. Sørensen Involvering: Finde idéer til boder

129

MØLLEPARKEN Fyrtårn i Mølleparken....................................................................................... 12 Jungle Tunnel..................................................................................................... 13 LYSTØMMERFLÅDE KONKURRENCE I ÅEN......................................... 14 REGNBUE.......................................................................................................... 16 Vandet i åen skal oplyses.................................................................................. 17 Hjemløses hjem i træerne................................................................................ 20 Sovebænke.......................................................................................................... 22 Skulpturel bålplads i Mølleparken................................................................... 24 Bagsiden ud i lyset............................................................................................. 26 Rum for samskabelse........................................................................................ 28 Den menneskelige skala tilbage ...................................................................... 30 i Mølleparken..................................................................................................... 30 Sovebyen............................................................................................................. 31 Vestergade i Mølleparken - en omfavnelse.................................................... 32 Rullestier............................................................................................................. 33 Lys i mørket........................................................................................................ 34 Blinkende lygter................................................................................................. 35 En byggeplads for ‘lyse idéer’........................................................................... 38 Sculpture by the river........................................................................................ 40 Grønne pyramider............................................................................................. 42 Urbane installationer........................................................................................ 44 Udendørs biograf............................................................................................... 48 Danmarks største træ........................................................................................ 49 Bøgehuset........................................................................................................... 50 Rund lysscene i bevægelse................................................................................ 51 regnbuerkupler.................................................................................................. 52 Lyskæde netværk/Kæmpe lysskæde............................................................... 53 Mølleparken, Taler til/med oplyste Aros........................................................ 54

130

MUSIKHUSPARKEN OG RÅDHUSPARKEN Svævebane.......................................................................................................... 60 Tarzan bane med pirat tema - Gå planken ud............................................... 62 Grafitti væg der transformeres til samtalemøbler......................................... 64 Skaterrampe og shelter..................................................................................... 65 Nat yoga - At mødes i natten........................................................................... 66 Folkekøkken....................................................................................................... 67 Plastic Fantastic - Cirkler i cirkler................................................................... 68 Midlertidig skateboard (+andet) produktionsskole...................................... 69 Skumringsleg...................................................................................................... 70 Når de voksne ikke kigger................................................................................ 71 Nat og dag........................................................................................................... 72 Labyrint med rum til opdagelse...................................................................... 76 Veje til lys............................................................................................................ 78 Vandlabyrint for børn....................................................................................... 79 Du er ikke alene................................................................................................. 80 Venner til blåhvalen.......................................................................................... 82 Forum for mangfoldige kulturer..................................................................... 84 Mønstre og flet................................................................................................... 86 Moderne byggeplads, digitalt og analogt....................................................... 87 Langt ude i skoven i Rådhusparken................................................................ 88 Skovduft.............................................................................................................. 90 Smutvejen med lys............................................................................................. 91 FREDENS TORV Black/white box................................................................................................. 98 Svævebanen...................................................................................................... 100 Fredens Lyssal.................................................................................................. 102 Torvets Farver.................................................................................................. 104

131

Spejlpladsen...................................................................................................... 106 Taghaverne....................................................................................................... 107 Lys og skygge.................................................................................................... 108 Posthussmøgen................................................................................................ 112 Posthussmøgen................................................................................................ 113 Den glemte vej til fred..................................................................................... 114 Vandveje - Veje til vand.................................................................................. 116 Permakulturel markedsplads......................................................................... 120 Regnvandsgardinet.......................................................................................... 122 Grønne Åndehuller......................................................................................... 124 Lyspyramiden................................................................................................... 125 Sanserummet................................................................................................... 126 Slow down miljø.............................................................................................. 128 Pergola.............................................................................................................. 129 Markedsplads foran Italia............................................................................... 130 Marked for grønt og genbrug......................................................................... 131

132

133