Kunst&Design by Alexander sakharoff

KUNST # 21

DESIGN

MARTS · 2011 39,95 KR.

»Steen Jespersen«

STREET ART

En gadekunstners dilemma

Drømmen om den skønne dameskikkelse

03 MARTS 2011 ⁄ KUNST&DESIGN 1

MODE · DESIGN · KUNST · STREET ART · FOTO · GRAFIK · NEW YORK · CHICAGO · KULTUR

03 | MARTS 2011 | WWW.KUNSTOGDESIGN.DK | 39,95 KR.

KØB 3 SPANDE MALING

FOR 1 SPANDS PRIS

VALGFRI PANTONE FARVE 259,95 KR.

www.flugger.dk

2 KUNST&DESIGN ⁄ 03 MARTS 2011

INDHOLD 03 | MARTS 2011 >

KUNST

STREET ART DET ØKONOMISKE ASPEKT For mange street art kunstnere er det svært at få hverdagen til at hænge sammen, når deres store passion er at udfolde sig grafisk og kreativt på gadens store lærred, men samtidigt skal tjene penge til huslejen. For nogle har svaret været at brande sig selv og sit navn, og sælge ud af værker. T-shirts, vægdekorationer, salg af deres værker via. udstillinger osv. Der er mange der mener at det unikke, og sjælen der ligger bag værkerne går tabt, hvis kunstneren sælger ud af sit arsenal. Det er ikke

EN GADEKUNSTNERS DILEMMA

Artikel af Alexander Sakharoff

længere lige så personligt, når det bliver publiceret og markedsført, som dengang man kun så det i bybilledet, og blev overrasket når man fik øje på et flot værk. Det er selvfølgelig helt subjektivt, da det kommer helt an på den enkelte kunstners motivation og mål med sin kunnen, selvom at det oftest inden for denne kunstgren er mest in at holde det undergrund og have sin primære indtægtskilde andetsteds fra. Jeg tror der befinder sig et uskrevet kodeks om at den ægte street art stil er at holde det på gaden, (hence the name) og undgå at lade den griske side tage

overhånd.

treet art er, som navnet hentyder, kunst i gaden. Det er primært grafitti, men der findes også et hav af

andre kunstformer som betegnes som street art - stencilgrafitti, diverse installationer, plakater, men også skulpturer der kan være placeret politisk strategiske steder rundt i byen. Graffiti opstod i det antikke Italien som indskrifter og tegninger på skulpturer og vægge. Faktisk blev der fundet graffiti i ruinerne af Pompeji i 1851 ca. Maleri på fortove og andre former for grafitti er stadig almindeligt i Rom, som det er mange steder idag. I Rom ses grafitti dog generelt mere som kunst, end det gør i den vestlige del af verden. Street art bliver praktiseret i stort set alle større byer rundt omkring i verden, bl.a Berlin i Tyskland og Bristol og London i England. En af pionerene inden for genren, Banksy, kommer bl.a fra Bristol. Banksy begyndte at male grafitti i begyndelsen af 1990‘erne, og er stadig aktiv i dag.

4 KUNST&DESIGN ⁄ 03 MARTS 2011

Der er dog håb forude.

DEN NY KUNSTSTØTTE Statens Kunstråd står for at fremme udvikling af

eksperimenterende kunstformer ofte må se forgæves efter

kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet in-

midler.« Citat fra en uafhængig rapport, som Kunstrådet

den for primært disse fire kunstgenre: litteratur,

har bestilt hos Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus

scenekunst, billedkunst og musik.

Universitet.

Som kunstner kan du indsende eksempler på

»Kunstlivet er løbet fra kunstpolitikken. Jeg ser meget

din værk samt en ansøgning, og håbe for at mod-

gerne, at Kunstrådet havde styrke til og mulighed for at for-

tage et sponsorat. Det er dog ikke ligetil når man

holde sig langt friere til fordelingen mellem kunstarterne«,

praktisere street art, da statsejede og større of-

udtaler formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen til

fentlige virksomheder ofte ser lidt skævt på netop

Dagbladet Politiken.

denne genre, da der ofte er debat om hvor meget

Selvom om det hidtil har befundet sig omvendt, ser det

grafitti-malere koster staten for al den rengøring

dog ud til at der i den kommende fremtid vil blive åbnet me-

af ulovlig grafitti.

get mere op for nyere og mere utraditionelle kunstformer

Heldigvis har Kunstens Statsråd fået øje på dette problem, og ønsker at få moderniseret

hos Statens Kunstråd.

kunststøtten, da den »er forældet og favoriserer traditionelle kunstformer, mens de moderne og

BILLEDE Alexander Sakharoff BESKRIVELSE Taget på Nørrebro, i en tilfældig opgang, midt i hverdagens jag.

03 MARTS 2011 ⁄ KUNST&DESIGN 5

KUNST

STREET ART

og mindre æstetisk end de to andre. På en væg hang noget der tilsyneladende lignede et kæmpekort over Sjælland. Da vi kom tættere på, viste det sig at kortet var stykket sammen af mange forskellige landes storbyer, så halvdelen af Amager for eksempel bestod af ’Logan Airport’ og Christianshavn lå i Roskilde Fjord. Vi var ret imponerede over detaljerne, sammenhængen og det enorme klippeklistre arbejde det må have været. Midt i rummet lå der et hjemmelavet busstop med linjerne 19V og 20V, med tilhørende ruteplan. På en væg hang der så billeder af busstoppet, placeret forskellige steder i byen, nogle gange med intetanende mennesker som stod og ventede. Ud-

Anmeldelse af udstilling på OVERGADEN Artiekl af Rosa Ryberg og Laura Hauer

stillingen havde fået navnet ’Korsnorden’ og behandlede hvordan man skal håndtere og færdes i en multikulturel storby. Den sidste udstilling af Lærke Lauta var mindre sammenhængende i forhold til de to foregående. Rummet var halv-

år vi som unge går ind for at se på kunst, enten af os

mørkt og på en væg blev der vist en film.

selv eller lænket til vores dansklærer, er det kunstne-

Umiddelbart var indtrykket meget ekso-

rens gode ide som oftest fanger os. Det kan være i form

tisk fordi du så en mand og en lille pige

af en humoristisk vinkel på noget tilsyneladende daglig-

gå rundt i et hvidt landskab med azurblåt

dags eller en god pointe som får en til at tænke. På Over-

vand som glimtede i solskinnet. Da vi

gaden har tre kunstnere med deres installationer sat fokus

tog høretelefonerne på, fandt vi ret hur-

på forandring i verdenen omkring os, og hvordan ikke alt

tigt ud af, at det foregik i et dansk kalk-

er hvad det først ser ud til at være.

brud. Midt i rummet var et lille hus hvor der kom et rosa lys indefra. Ellers var der

Ella Klarskov Jørgensens udstilling i stueetagen syntes vi

hængt en masse billeder og fotografier

var svær at tolke. Alt var holdt i sort, hvid og rød, med sort

fra forskellige lande op på væggene om-

tagpap på gulvet, pærer i ledninger og en hvid presenning

kring en. Igen følte vi det handlede om

som hang ned fra loftet. Da vi gik videre så vi en model på

Danmark kontra udlandet, derfor det

et bord, hvori elementer fra det foregående rum gik igen.

lille, låste hus.

Det var alt fra farver og design, til små miniaturepærer. På væggen hang der et skilt hvor der stod: ”kunsten må

Vi havde det som om at vi anede kun-

ikke berøres” med et rødt kryds malet hen over. Til sidst

sternes budskaber, men vi kunne godt

kom vi til et rum med fire høje, røde borde med bunker af

have tænkt os nogle klarere linjer som

metalklodser. Meningen var at man selv skulle bygge med

kunne lede ens tanker på rette vej. No-

klodserne for således at skabe forandring i installationen.

get der kendetegnede installationerne

Det var sjovt at få lov til at lege med kunsten, problemet

var at de alle havde utroligt meget plads

var bare at det ikke så ud som om mange andre besø-

og vi følte at værkerne kunne være præ-

gende havde grebet muligheden i samme grad som os. Et

senteret bedre. Kunsten skal opleves og

ældre par spurgte os endda undrende om hvad vi egentlig

kræver at man engagerer sig i værkerne.

lavede.

Ellers syntes vi at udstillingen var meget

Den anden udstilling af tyske Volker Andresen var vi mere begejstrede for, selv om den umiddelbart virkede ret tom

6 KUNST&DESIGN ⁄ 03 MARTS 2011

international med fokus på at første indtryk kan snyde.

TEGN ABONNEMENT PÅ

KUNST

DESIGN

FÅ 6 BLADE FOR 119,85 KR.

HALV

PRIS 03 MARTS 2011 ⁄ KUNST&DESIGN 7

DESIGN MODE

Drømmen om den skønne dameskikkelse Skrevet af Zenia Grynberg

et hele begyndte vistnok, da en lille dreng fik en drøm. En drøm om hans egen mor, som han men-

te, at hun så anderledes ud end hun gjorde. Drengen blev fascineret af en dameskikkelse. En dame, der var stilfuld og elegant. Han ønskede så inderligt, at hans mor var sådan en dame. Altså en med pels og hat. »Min mor gik jo ikke så meget op i tøjet,« - siger Steen - »men i min verden og i mine fantasier ville jeg hellere have en mor, der var stewardesse, en flot dame i lækre gevandter. I stedet for cyklede hun rundt i gummistøvler. Derfor var jeg meget utilfreds med hendes påklædning«. Men det er ikke det nemmeste i verden at lave om på sin mors tøjstil, når man blot er 6 - 7 år gammel. Heldigvis fik drengen et par tvillingesøstre, som var tre år yngre end han selv. Så kunne han jo lave tøj til deres dukker og han kunne se, hvor fint de var klædt på. Da han blev større, fik han indflydelse ikke kun på dukketøjet, men også på søstrenes. Han var med til at vælge, hvad der skulle købes til dem og han sørgede altid for, at de så godt ud, når de trådte ud af døren i deres lille hjem. Drømmen om hans mor som en fin dame blev virkeliggjort via hans søstre, som han var umådelig stolt af. Det var to flotte piger, som han oven i købet tog med sig til fester, som han var inviteret til af sine drenge-venner, for at vise dem frem. Det var jo ret usædvanligt. Og så fik drengen en tanke. Hvorfor ikke sy tøjet selv? Hvor svært kunne det være? Det skulle lige prøves på et noget mere seriøst niveau end blot dukketøj, så den dengang 19 årige Steen Jespersen tog på aftenskolekursus for at lære at sy. Og allerede efter første kursusgang, stod det ham klart, at det skulle blive hans levevej. Steen stod i lære hos »Deres design« samtidig med, at han lavede kostymer til karneval og andre festlige lejligheder. Han blev opdaget af coutureskrædderen Kenth Fredin og fortsatte sin uddannelse som dameskrædder hos ham. Inden uddannelse afsluttes lander

8 KUNST&DESIGN ⁄ 03 MARTS 2011

han på det Kongelige Teater i da-

Hvad blev det til med den drøm?

Derfor sker det ofte, at det tøj, som

meskrædderiet. Således bliver han

Drømmen om en dameskikkelse?

ser flot og farverigt ud i Italien eller

udlært til at sy, ikke kun almindelig

De store damer, grevinder, kejserin-

på Bali, virker skrigende og vold-

dametøj, men også teaterkostymer.

der og alle de andre som Steen altid

somt her på disse breddegrader i

var fascineret af?

det sarte nordiske lys. Han ved alde-

Arbejdet med teater fortsatte også efter afsluttet uddannelse, da hans

Den blev ført videre i design og

les godt, at den naturlige hudfarve

eget firma blev leverandør til det

produktion af tøj til damer fra de fi-

her er anderledes end andre steder

Kongelige Teater.

nere kredse. Bryllups- og gallakjoler,

på Jordkloden. Det gør, at når man

Det blev til mange store produktio-

elegante dragter til specielle lejlig-

designer tøj, der skal bæres her i

ner til operaer og baletter og masser

heder, og det blev en helt anderle-

Norden, skal man vælge farver og

af flotte kostymer. Ikke mindst bal-

des stil end det, der er behov for i

udtryk som passer til den nordiske

letten »Et Folkesagn« hvor alle 400

teaterverden: »Til de private kunder

hudfarve og lysforhold.

kostumer og scenografi blev desig-

kan jeg godt lide enkelte skulpturelle

Steen arbejder stadig på at udvikle

net af Dronning Margrethe.

linier. Ikke alle de juletræsagtige kjo-

sin kreativitet inden for faget. Hans

ler. Dem bryder jeg mig ikke om«.

firma »New Copenhagen Couture«

Det var et stor opgave, ikke mindst fordi alle de tykke trolde langt fra lig-

Steen havde mange fine kunder

tilbyder couturemodeller til nutidi-

nede de slanke balletdansere, som

og han havde, og har den dag i

ge og historiske film. Han arbejder

skulle spille dem. Der skulle kroppe

dag, også evnen til at forudse deres

også med andre ideer, som han vil

til. Lige på dette tidspunkt bankede

ønsker. Blot efter en enkelt telefon-

omsætte til tøj.

Elise Hansen på hans dør, og det var

samtale kan han mærke, at billeder

For eksempel et samarbejde med

et held, for hun havde erfaring med

og farver og fornemmelse af stoffet

forskellige modefirmaer, hvor Steen

at lave store deforme kroppe.Og

kommer til ham. Det forekom tit, at

vil gerne lave et couturestykke, der

det blev til mange forskellige krop-

ved hans første møde med bestemt

understreger

pe. Kroppe med store baller, gravide

kunde, han havde forslag, som mat-

værdi og budskab. Via brug af sin

maver, ølvomme, hængebryster og

chede nøjagtigt den tanke, hans

egen erfaring med design af teater-

store muskler - altsammen beklædt

kunde havde.

kostymer, vil han arbejde med de-

hele

kollektionens

med hudfarvet stof for at få troldetøj

Steen, som mange andre desig-

signernes kunstneriske ideer, han vil

på bagefter. Hendes Majestæt del-

nere, der arbejder i nordiske lande,

løfte dem op og give dem »vinger«,

tog selv i høj grad i selve processen,

er for længe siden blevet klar over,

så en mere spændende og stem-

så tit og ofte måtte Steen trække i

at dagslys og folks hudfarve i nordi-

ningsskabende historie bliver fortalt,

troldekrop for dronningen for at vise

ske lande er anderledes end andre

og den med kontrast og eksklusivi-

resultatet af sitteams arbejde og for

steder, og at sammensætningen af

tet fremhæver kollektionens ide.

at foretage rettelser.

lys og skygge er noget mere blid.

03 MARTS 2011 ⁄ KUNST&DESIGN 9

10 KUNST&DESIGN ⁄ 03 MARTS 2011

GUBI COUCH SAKHAROFF DESIGN 2005