1 minute read

Optakt til Ordkraft med Katrine Engberg

Kom tæt på krimidronningen på Mors.

Advertisement

Den 28. februar får Morsø Folkebibliotek fornemt besøg, når den succesfulde krimiforfatterinde Katrine Engberg fortæller om sin seneste bog, Det Brændende Blad, som er det første bind i en ny krimiserie om den unge privatdetektiv, Liv Jensen. Det Brændende Blad har et grundtema om flugt og baserer sig på Katrine Engbergs egen familiehistorie. Startskuddet til bogen blev en politirapport, optaget i Skanør om natten den 6. oktober 1943, som registrerer de fædrene bedsteforældrenes flugt fra nazisterne, men undervejs i skriveprocessen blev også den mødrene gren af famili- en inddraget. Derfor foregår en del af bogen i Nordjylland, hvor Engberg-familien har sin oprindelse. Katrine Engberg er kendt for Kørner/Werner-serien, som udspiller sig i forfatterens elskede fødeby, København, udgives i otteogtyve lande og hyldes af både anmeldere og publikum for sin originalitet og sit smukke sprog. Katrine beretter levende og humoristisk om skiftet fra et liv som koreograf og instruktør til springet ud i krimiforfattergerningen. Hun lukker publikum ind i sin krøllede hjerne og løfter sløret for de forskellige faser af skriveprocessen; fra de første, spæde idéer til den ekstensive research og redigeringsarbejdet. Hør om at optræde på Det Kongelige Teater for derefter at smide et fiktivt lig i lysekronen, om en evig søgen efter det perfekte mordvåben og om puslespil, hvor brikkerne én for én falder på plads. På aftenen vil der være en kort introduktion til selve Ordkraft, som er en ord- og litteraturfestival i Aalborg, der foregår 13. til 15. april.

Oplev musikken fra de film du kender

Kulturcentret hylder filmmusikken tre gange på én uge.

KulturCenter Skive indleder marts og dermed foråret med ikke færre end tre koncerter med storladen og i adskillige tilfælde prisvindende filmmusik i på én uge.

This article is from: