1 minute read

Vielsesringene er en gammel tradition

Advertisement

Idéen opstod i Norden i 1300-tallet.

Vielsesringene er en gammel tradition, som strækker sig helt tilbage til 1300-tallet, hvor man i Norden begyndte at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker.

Men hvilken hånd skal ringen sidde på? Det er der ifølge Bryllupsklar.dk stor uenighed om. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Nogle mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er da også højre hånd de fleste i dag væl- ger at bære deres vielsesring på, hvorimod forlovelsesringen oftest bæres på venstre hånd.

Gammel overtro siger, at den, der først sætter vielsesringen på sin ægtefælles finger under vielsen, vil få magten i ægteskabet, men parret vælger normalt den rækkefølge, som de synes bedst om. Normalt er det forloveren, som overrækker ringene til præsten, når tiden er inde, men man kan også vælge at have en ringbærer ud over forloveren. Denne opbevarer ringene under vielsesritualet. Der findes mange typer ringe, og de mest traditionelle vielsesringe er helt glatte guldringe til både brud og brudgom med datoindgraveringer. Nogle vælger så at supplere ringene med en sten. Der findes rigtig mange forskellige typer ringe og ædelsten, kun fantasien (og pengepungen) sætter grænsen, og mange vælger også en sten med en særlig betydning. Ringene er forbundet med mange traditioner.

This article is from: