Kort og godt: Vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder kan være godt for klimaregnskabet. I Danmark er ca. 60 procent af landskabet under plov. Det svarer rundt regnet til et landbrugsareal på 2,6 mio. hektar (ha). Ud af de 2,6 mio. ha landbrugsjord udgør kulstofrige lavbundsjorder kun en lille andel, nemlig 7 procent, hvilket svarer til ca. 170.000 ha. Men selvom lavbundsjorden kun udgør en brøkdel af det dyrkede areal, så stod de kulstofrige lavbundsjorde, ifølge Klimarådet, for udledningen af svimlende 4,8 mio. ton CO2ækvivalenter i 2018. Det svarer til lige godt halvdelen af den samlede udledning fra dyrkning af landbrugsjord i Danmark.

Af den årsag ligger der et stort potentiale for reduktion af landbrugets udledning af klimagasser ved igen at vådlægge lavbundsjorderne. Løsningen er i princippet enkel, men flere forhindringer står i vejen for, at det rent faktisk kan ske i praksis.

En af udfordringerne ved vådlægning af lavbundsjord er, at jorden, siden den stod under vand, har været dyrket og gødet intensivt, hvilket mange steder har ført til ophobning af især plantenæringsstoffet fosfor.

Ophobningen af fosfor gør mange lavbundsjorde uegnede til vådlægning, da vådlægning vil medføre udledning af fosfor til vandløbene og fosforfølsomme søer. Det kan sætte skub i en negativ dominoeffekt med algeopblomstring og iltsvind i de danske vand- og kystmiljøer til følge.

Men den udfordring håber GUDP-projektet FosLav at overkomme ved at introducere en filterløsning til opsamling af fosfor fra lavbundsjorderne.

- Der er et stort areal, hvor et for højt forventet fosfortab er en hindring for vådlægning af arealerne. Det er en betydelig forhindring, og alt for mange vådlægningsprojekter er gået i stå på grund af det forventede tab, siger lektor ved Aarhus Universitet og projektleder for FosLav Goswin Heckrath.

Kan reduceres

Heldigvis er der forskellige handlemuligheder til at reducere udledning af fosfor fra dyrkningsarealerne, og

Landbrugsstyrelsen har allerede introduceret CAPordningen, der giver tilskud til forberedende indsatser til permanent udtagning og vådlægning.

Det som FosLav forventer at kunne bidrage med, er filterløsninger der kan rense vandet for fosfor, før det når ud i vandløbene og væk fra jorden. Her er en af de første udfordringer, at fosfor udledes og transporteres som både en opløst og partikelbundet fraktion. Det betyder, at der er behov for to filterløsninger, hvis FosLav effektivt skal kunne opsamle fosfor fra vandløbene. FosLavs to filterløsninger skal konkret opsamle vand via grøfter, hvorefter det filtrerede vand kan ledes ud i vandløbene. Den opsamlede fosfor i filtreringssystemerne kan sidenhen recirkuleres og genanvendes som gødning.

En effektiv filterløsning vil potentielt medvirke til at åbne for vådlægning af et stort antal lavbundsarealer, der lige nu ikke kan realiseres.

Projektet FosLav udføres som et samarbejdsprojekt mellem Aarhus og Københavns Universitet, Watercare, Bio-Aqua, Diapure og SEGES Innovation.

27