Diakoni - fagblad om diakoni 1/2022

Samvirkende Menighedsplejer

En barmhjertig organisation i bevægelse

Samvirkende Menighedsplejer har til alle tider været optaget af udsatte mennesker, men målgruppen og aktiviteterne har været forskellige fra generation til generation. Den bærende historie for hele Samvirkende Menighedsplejer er den ’Barmhjertige Samaritaner’ og så har det varieret, hvem den berøvede har været.

Af Mette Møbjerg Madsen, Generalsekretær Samvirkende menighedsplejer

Da jeg blev ansat i Samvirkende Menighedsplejer i 2018, brugte jeg en del tid på at finde ud af, hvad der var det primære for Samvirkende Menighedsplejer ud fra et historisk perspektiv. En lang historie, der både rummer ældreboliger, legater, genbrugsbutikker og omkring 500 medlemmer. I den sammenhæng talte jeg med nogle fagpersoner, om hvordan man kunne gøre organisationen mere kendt i det kirkelige landskab. Her var der en, der gav mig det gode råd, at Samvirkende Menighedsplejer skulle været kendt for et bestemt tema eller en bestemt målgruppe. Personen sagde direkte: ”Hvornår er det, at en journalist skal tænke på jer, og kontakte jer, fordi det ved i alt om”. Selvom det var et godt råd, så er vi kommet frem til, at vi ikke skal være kendt for et bestemt tema eller målgruppe såsom ensomhed eller ældre, men i stedet kendt for noget så ukonkret som lokal sognediakoni. Det kan godt være, at det er svært at tydeliggøre, hvad fagligheden eller målgruppen for vores arbejde er, men

heldigvis er vores primære fokus ikke at være kendt, men at hjælpe mennesker i nød. Vi mener, at vi bedst hjælper ved at støtte sognene med lige præcis de aktiviteter og målgrupper, som de oplever har brug for hjælp. Derfor har vi en meget bred faglighed blandt diakonikonsulenterne på Valby Tingsted (hovedkontoret) og hos dem, der er ansat rundt om i landet, fordi det er meget forskelligt, hvem der er udsat hvor, og hvordan konsulenterne skal bidrage til den lokale diakoni. Men i alle funktioner, skal der være fokus på næstekærlighed lige meget om, man er konsulent, ansat eller frivillig. Så hvis vi skal være kendt for noget, så er det næstekærlighed.

Det bevægelige syn på diakoni, hvor aktiviteter, målgrupper og fællesskab varierer fra sogn til sogn og gennem tiden, er noget, der har kendetegnet Samvirkende Menighedsplejers historie fra begyndelsen. Samvirkende Menighedsplejer blev stiftet i 1902, hvor fattigdommen var stigende i København, og mange

4

PRAKSIS

kirker gjorde en aktiv indsat for at hjælpe de udsatte i byen. Mange kirker havde en understøttelsesforening tilknyttet deres menighed, hvor mennesker med begrænsede indtægter kunne søge støtte. Støtten var ikke tænkt som en forsørgelse, men som en hjælp til selvhjælp. Det blev hurtigt tydeligt, at der var brug for en koordinering af de forskellige understøttelsesforeninger og i 1901 tilbød Nicolai Christian Dalhoff, at Stefansforeningen kunne fungere, som forbindelsesled mellem de mange kirkelige velgørenhedsinstitutioner i København. I 1902 blev Alfred Th. Jørgensen ansat som sekretær i Stefansforeningen, som blev starten på Samvirkende Menighedsplejer. Det lagde grunden til, at kirkerne i langt højere grad end tidligere kunne hjælpe de udsatte i København. For eksempel kunne man åbne et rekreationshjem i en privatbolig i Gentofte, hvor 15 mænd og fire kvinde kunne få ophold efter en sygdomsperiode. Senere blev der samlet ind til ældrehjem, udflugter for ældre og i 1908 åbnede de første seks børneplejestationer. Under første

verdenskrig fortsatte arbejdet med ældre og børneplejestationer men derudover blev, der også gjort en særlig indsat for de familier, hvor manden blev indkaldt til sikringsstyrken, og som fra den ene dag til den anden stod uden forsørger. Efter krigen engagerede Samvirkende Menighedsplejer sig i at lave ferieophold for tyske, polske og sønderjyske børn hos familier i den øvrige del af Danmark. En oversigt over arbejdsopgaverne for Samvirkende Menighedsplejer i 1980 viser en mangfoldighed, der rummer alt fra besøgstjeneste, ferie, fodpleje, patienthjælp og plejehjem samt administration. Denne mangfoldighed af diakoni blev yderligere udvidet i 90’erne, hvor Samvirkende Menighedsplejer støttede Folkekirkens AIDS-tjeneste samt et projekt om ’Kirken i byen’. Siden 1994 har arbejdet i Samvirkende Menighedsplejer også rummet genbrugsbutikker, der indledningsvis blev startet med Dansk Santalmission, men som sidenhen er blevet selvstændige butikker. Den udvikling, som Samvirkende Menighedsplejer har været igennem kan billedligt

5

PRAKSIS

udtrykkes, som en vandrer, der gennem tiden har mødt forskellige udsatte på sin vej, som han/hun har givet en hjælpende hånd og siden vandret sammen med i kortere og længere tid. Man kan sige, at det er en udvidelse af historien om den Barmhjertige Samaritaner, hvor han bevare relationen med den berøvede og tager flere med ind i fællesskabet.

Denne bevægelige forståelse af diakonien som vi slår til tromme for, stemmer fint overens med den Norske definition af diakoni, hvor diakoni betegnes som kirkens omsorgstjeneste. Den norske definition siger yderligere: ”Diakoni er evangeliet i handling og udtrykkes gennem næstekærlighed, inkluderende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed. Diakoniens forankring er troen på Den treenig Gud. Mennesket er skabt i Guds billede til at være medmenneske.” Det svarer i store træk til Samvirkende Menighedsplejers logo med de to fisk, der er bundet sammen horisontalt. Symbolikken i fisken er, at den både peger på Jesu bespisningsunder og på nadveren, hvorved diakonien og gudstjenesten knyttes tæt sammen. Formålet med fiskene er at vise, at Jesu tjeneste for os, der udtrykkes gennem nadveren, forpligter os på hinanden til næstekærlighed. Ligesom den norske diakoniplan har ført til en mere målrettet indsats for diakonien, så ønsker vi at få skabt en fælles definition for diakoni, så kirker og organisationer tydeligt kan definere, hvornår der er tale om diakoni og hvornår der ikke er. Der kan den norske definition hjælpe, fordi den er bred nok til at rumme mange typer af handlinger i kirker og organisationer, ligesom den er tydelig nok til at sige, hvornår noget ikke er diakoni. Eksempelvis kan man drøfte om kirkekaffe altid er en diakonal aktivitet. Det kan det være, hvis man gennem kirkekaffen tænker på, hvordan man kan inkludere nye kirkegængere i fællesskabet eller hvis man tænke næstekærlighed ind, men hvis man blot drikker kaffe i de grupper, man kender i forvejen, så er kirkekaffe ikke en diakonal aktivitet. Nogle menighedsråd beskriver i deres budgetter, hvor mange midler de bruger på diakoni, og der besøgte jeg engang et menighedsråd, der definerede alt omkring mad, som diakoni. Her hjælper den norske definition

til at sætte en ramme for diakonien, der gør, at man ikke kan definere alle måltider i kirken som diakonale.

I Samvirkende Menighedsplejer er vi optaget af at definere diakonien på en måde, der både rummer den organisatoriske diakoni og den sognebaserede diakoni, så diakoni både kan være noget man uddanner sig til og noget man gør i kraft af sin medmenneskelighed. For vi ser diakoni som troens frugter, der kan udføres af alle alt efter opgave og målgruppe.

Udviklingshistorien for Samvirkende Menighedsplejer beskrevet ovenfor viser med alt tydelighed, at behovet for diakoni har forandret sig gennem tiden. Der er ikke længere brug for at menighedsplejen varetage de klassiske velfærdsopgaver såsom sygehuse og børnestation, men der er stadig brug for at menighedsplejen bidrager med omsorg sammen med velfærdsstaten. For eksempel havde vi i 2017-1019 et samskabelsesprojekt med Københavns kommune, som hed ’Peer to Peer’. Man kunne kalde dette projekt for en udvidelse af den klassiske besøgstjeneste til en ny målgruppe. Formålet med projektet var, at mennesker, der selv har været psykisk sårbare kunne være

”Diakoni er evangeliet i handling og udtrykkes gennem næstekærlighed, inkluderende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed. Diakoniens forankring er troen på Den treenig Gud. Mennesket er skabt i Guds billede til at være medmenneske.”

mentorer eller besøgsvenner for andre, der ikke var så langt i deres ’recovery proces’. Kirken var ikke en direkte aktør i dette projekt, selvom nogle af de frivillige havde deres forankring i kirken, men det var kommunen, som vi samarbejdede meget tæt med i forhold til de borgere, der modtog peer-støtten. Erfaringerne fra projektet var, at de frivillige ofte kunne komme tættere på borgeren, end personalet på

6

PRAKSIS

7

PRAKSIS

bostedet kunne, fordi de kom af lyst, hvilket betød utrolig meget for deltagerne. Samtalerne i projektet var ikke altid dybe og eksistentielle, men en del af dem var, fordi deltagerne havde et fælles fundament i forhold til erfaring med psykisk sårbarhed som skabte en tryg relation til også at tale om tro. Dette projekt er et klassisk eksempel på nutidens diakoni, hvor diakonien bliver en del af en anden velfærdsydelse, hvor omsorg, tid, næstekærlighed og ligeværdighed bliver vigtige værdier i arbejdet. I Peer arbejdet blev relationen i mødet en anden end det gjorde for den kommunale medarbejder, fordi den frivillige handlede af lyst og ikke på grund af faglighed eller en løncheck. Ingen af delene kan stå alene, men til sammen udgør det en helhed.

Definitionen af diakoni som næstekærlighed, inkluderende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed i sammenhæng med samfundets udvikling har betydet, at Samvirkende Menighedsplejer har skullet udvikle sig gennem årene. Det betyder, at mange af de aktiviteter, som har kendetegnet Samvirkende Menighedsplejer såsom ferie, besøgstjeneste og ældreboliger fortsat er en del af arbejdet, men samtidig er der opstået nye målgrupper, ønsker og behov. Derfor definerede bestyrelsen og medarbejderne i 2018 sammen en fælles mission: Samvirkende Menighedsplejers mission er; at skabe mere diakoni lokalt ved at være landsdækkende, vidensbank og

laboratorie. De afsluttende tre ord har de sidste fire år været pejlemærker for alt arbejdet, så der hvert år er et nyt laboratorie med enten en ny målgruppe eller en ny aktivitet, der selvfølgelig har bygget videre på eksisterende erfaringer og haft til formål at skabe flere muligheder for sogneaktivitet. Derfor har vi for eksempel de sidste par år haft fokus på, hvordan vi laver diakonale aktiviteter for og med psykisk sårbare, hvorved vi i dag både har pilgrimsvandringer, meditation og workshops for mennesker ramt af angst, stress eller anden psykisk sårbarhed. Ligeledes har vi haft fokus på at udvikle aktiviteter, der kan skabe fællesskab med nydanskere, fordi kirken skal være for alle. Vi oplever gennem Folkekirkens Feriehjælp, at sociale fællesskaber med kirkens frivillige kan gøre døren til sognekirken lavere, og det kunne vi godt tænke os at arbejde mere med gennem andre aktiviteter.

Visionen for Samvirkende Menighedsplejer er, at alle kirker i Danmark arbejde med diakoni enten gennem en menighedspleje eller et udvalg, og at der er flere ansatte i kirken, der støtter op om arbejdet. Derfor har vi gennem de sidste år samarbejdet med udvalgte provstier og stifter om at ansætte diakonikonsulenter, som enten kan koordinere eller igangsætte nye diakonale aktiviteter. Vi har således støttet ansættelsen af en frivillighedskoordinator i Viborg, og i Lolland-Falsters stift samt en diakonikonsulent i Folkekirken i Århus. An-

8

PRAKSIS

Vores vision er, at kirken skal spille en større positiv rolle i samfundet end den gør i dag, hvor kommuner og andre aktører ser kirken som en medspiller til at hjælpe udsatte mennesker. Vi håber, at vi kan bidrage til denne udvikling ved at skabe mere diakoni lokalt ved at være laboratorie, landsdækkende og vidensbank.

sættelserne giver os både viden om, hvad der foregår lokalt og det gør det nemmere at søge fondsmidler til de behov, som der opstår lokalt. En del af vores vision er at få flere aktive medlemmer, som vi kan samarbejde med om større projekter, som for nuværende lykkes, når vi støtte med ansættelser. Vi oplever også, at vi gennem vores engagement i forskellige diakoniudvalg kan støtte aktiviteter i stiftet samt få ideer til nye udgivelser om emner, der har brug for mere et fagligt løft. Derfor håber vi, at der i løbet af 2023 kommer en udgivelse om diakoni, der forene teologi og praktiske aktiviteter, som kan løfte viden om vigtigheden af diakonien for alle teologer. Vores vision er, at kirken skal spille en større positiv rolle i samfundet end den gør i dag, hvor kommuner og andre aktører ser kirken som en medspiller til at hjælpe udsatte mennesker. Vi håber, at vi kan bidrage til denne udvikling ved at skabe mere diakoni lokalt ved at være laboratorie, landsdækkende og vidensbank.

I 1980 blev, der lavet en opgørelse over de aktiviteter, der var i Samvirkende Menighedsplejer på det tidspunkt. En portefølje af aktiviteter, der i de fleste tilfælde fortsat er en del af arbejdet i de lokale menighedsplejer i dag i form af besøgstjeneste, ældreaktiviteter, sorggrupper, ferie og aflastningstjeneste. Samtidig er der kommet nye aktiviteter til så aktivitetslisten for Samvirkende Menighedsplejer i 2022 vil se således ud:

Stressfri i Folkekirken: Aktiviteter for mennesker, der er ramt af stress, hvor de i et par timer kan arbejde med at plante eller flette kranse og deltage i mediation. Pilgrimsvandring for psykisk sårbare Folkekirkens Feriehjælp Inkluderende FællesskaberKan myrer spises Skærmkaffe: En virtuel besøgstjeneste, hvor besøgsvenner og værter kan mødes med andre via skærmen.Nordens frivillige: Udvikling af en manual, der kan bruges til at rekruttere og uddanne frivillige ud fra en undersøgelse af værdierne bag nutidens frivillige.Fra pendler til landsbybeboer handler om at lave aktiviteter for og med Østeuropæiske migranter, der indledningsvis kommer for at arbejde og efterfølgende får lyst til at blive boende.

I Samvirkende Menighedsplejer har diakonien fra begyndelsen været en bevægelig diakoni, hvor vi konstant har skullet kigge rundt, som den barmhjertige samaritaner, og spørge, hvem skal vi hjælpe i dette sogn, provsti eller stift. Vi skal fortsat udvikle os og være i bevægelse i forhold til kommende behov og ønsker, så vi kan være medvandrere i sognenes lokale diakoni gennem næstekærlighed, inkluderende fællesskaber, kamp for retfærdighed og værn om skaberværket. �

9