Bær hinandens byrder - SAMMEN 2022-1

Bær hinandens byrder

Af sognepræst Martin Holt Jensen, Grøndalslund Kirke – Rødovre

”Kirkens fællesskab er der, hvor den for tiden stærke bærer den for tiden svage.”

Sådan fik jeg engang beskrevet, hvad diakoni er, og det har jeg båret med mig lige siden. Når der ligger en syg foran dig, eller tiggeren står med hatten i hånden, eller den hjemløse banker på med sin hund, se så er der brug for dig, derom kan man ikke være i tvivl. Men hvad så, når de ikke kommer. Når der i dit nabolag ikke er nødlidende, når de fattige ikke er for alvor fattige, når sygehusene hjælper de syge, og når der er kontanthjælp at hente, så der altid kommer lidt ind på kontoen, hvad skal jeg så gøre med min diakoni? Forsvandt det bare med velfærdssamfundet, og det eneste jeg havde tilbage var ofre for krig og nød i udviklingslandene?

Velfærdssamfundet fjernede ikke behovet for diakoni, men tydeliggjorde måske, at vi altid bør være opmærksom på at være et fællesskab af stærke, der hjælper svage. Vi skal blot blive bedre til at se, dem der har brug for os, og at de ofte sidder lige ved siden af os i kirken. Nogle gange er nøden usynlig, men der lyder stadig en fordring om at lindre.

I evangelierne hjælper Jesus altid, både den marginaliserede, den udstødte og den fattige, og det er måske derfor vi altid tyder diakoni, som at give til de fattige, at bygge skoler og brønde i udviklingslande, og uddele økonomisk hjælp til værdigt trængende.

Men diakoni er mere end blot en økonomisk håndsrækning, også i evangelierne. Det viser Jesus os ved også at hjælpe mennesker, hvor det ikke nødvendigvis er sygdom eller fattigdom der fylder. Officeren i Kapernaum, står allersvagest da hans tjener og ven ligger syg (Matt 8), og Nikodemus, der opsøger Jesus om natten, har netop brug for en fortrolig samtale om tro og håb (Joh 3) og Zakæus har blot brug for et venligt besøg (Luk 19). Jesus ser hvor de føler sig svagest og hjælper dem netop der.

Diakoni handler altså ikke kun om at hjælpe fattige og nødlidende, men om at bære den du møder, der hvor de er for tiden svage, og hvor du er stærk. Giv af din egen overflod, om det så er tid, penge, smil eller kogekunst. Strik til de frysende, rejs dig for den trætte i bussen. Besøg den ensomme. Kram den der trænger. Undervis, reparer, trøst. Det er alt sammen diakoni og kirkeligt fællesskab.

Bær hinandens byrder således opfylder I Kristi lov – Galaterbrevet kap. 6 vers 2.