2 minute read
NY FORMAND FOR DANAFFALD
Danaffalds formand gennem 29 år, John Andersen, skød i sin sidste beretning til foreningens generalforsamling med skarpt mod en tiltagende tendens: Kommunal hjemtagning af arbejdsopgaver.
Morten Lindbo [mol@dtl.eu]
Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]
Direktør Lars Sørensen fra Johs. Sørensen & Sønner A/S er ny formand for DTL’s specialforening, Danaffald. Det skete, da Danaffalds nye bestyrelse konstituerede sig efter generalforsamlingen i begyndelsen af marts. Lars Sørensen, den hidtidige næstformand, afløser dermed formand gennem 29 år, John Andersen fra Preben Andersen Vognmands- & Renovationsforretning ApS, der fremover er et af to æresmedlemmer af Danaffald.
Inden da nåede John Andersen at skyde med skarpt på kommunerne, der i stor stil hjemtager affaldsindsamlingen og sender færre indsamlingsopgaver i udbud tilsyneladende med opbakning fra både KL og Dansk Affaldsforening.
- Det er en meget uheldig tendens, som det er en af Danaffalds hovedopgaver at bekæmpe. Det er en vanskelig kamp, hvor det desværre ikke er nok at bruge økonomiske argumenter og fremhæve værdien af markedsdynamik, sagde John Andersen i sin sidste beretning.
- Når kommunerne hjemtager opgaver, som tidligere har været udbudt i konkurrence, mister man et vigtigt instrument i den økonomiske styring. Når konkurrencepresset fjernes, er der ikke længere noget, som sikrer den økonomiske effektivitet. Derfor risikerer borgerne at komme til at stå med en større regning for et mindre effektivt kommunalt system. Vi har set flere eksempler på, at kommunerne har hævet affaldsgebyret, når først opgaven er hjemtaget, sagde han.
- Danaffald ønsker, at opgaven med affaldsindsamling skal holdes i udbud, også selvom det kommunale forsyningsselskab måtte vinde opgaven for en periode, forklarede John Andersen, der fremhævede, at hjemtagning er et problem for de private vognmænd, der skal leve af deres forretning.
Tak til John Andersen - goddag til ny bestyrelse Den afgående formand sluttede af med at udtrykke et ønske fra bestyrelsen om at have en bedre kontakt til medlemmer ved at orientere mere systematisk om bestyrelsens arbejde. Derfor er det planlagt, at Danaffalds medlemmer skal have adgang til referater
12 | DANSKE VOGNMÆND | APRIL 2020 Danaffalds nye bestyrelse (fra venstre): Hans Heissel (næstformand), Karsten Lindskov Linderskov, Børge K. Jørgensen, Lars Sørensen (formand), Lykke M. Jensen, Steen Tofteng, samt Carl Lauritzen.
og andet materiale fra bestyrelsesmøderne på DTL’s hjemmeside.
Forsamlingen takkede John Andersen for en stor indsats under sin formandsperiode, der har strakt sig uafbrudt siden 1991.
Danaffalds bestyrelse konstituerede sig efter generalforsamlingen med Lars Sørensen fra Johs. Sørensen & Sønner A/S som formand og Hans Heissel fra Knud Erik Heissel A/S som næstformand.
De øvrige medlemmer af bestyrelsen er herefter: Lykke M. Jensen fra Leif M. Jensen A/S, Børge K. Jørgensen fra EKJ Renovation og Containerudlejning A/S, Steen Tofteng fra Steen Tofteng A/S, Karsten Lindskov Linderskov fra Remondis A/S samt Carl Lauritzen fra Nordjysk Forretnings & Industri Renovation. ■