FLERE RASTEPLADSER SØGES

RUNDSPØRGE: FLERE RASTEPLADSER ØNSKES

Rastepladser – eller rettere manglen på samme – er et kæmpeproblem for DTL’s medlemmer. Det fremgår af en frisk rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har foretaget.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Claus Perregaard

Vognmand Tom Hansen fra Kalundborg overnatter ude på alle hverdage. Alt er optaget, når han mellem kl. 18 og 19 ankommer til rastepladserne ved motorvejene for at holde sit lovpligtige hvil. D er er slet ikke rastepladser nok til at dække behovet for parkering til store køretøjer. Og det gælder både langs motorvejene og i kommunerne.

I en ny rundspørge, som DANSKE VOGNMÆND har gennemført blandt DTL’s medlemmer, mener tre ud af fire således, at staten bør etablere flere rastepladser langs landets motorveje. Som et medlem bemærker i rundspørgen: ”Forhold for parkering med lastbil er for mig at se det største problem overhovedet. Det kan ikke være rigtigt, at alle pladser er optaget efter kl. 16.00. Danske chauffører sover altså også ude i løbet af ugen, hvis diverse kontorer i København skulle være i tvivl. Det er ikke kun udenlandske biler/chauffører, der har brug for parkeringsmuligheder for natten plus måske endda et toilet, hvis det ikke er at stramme den. Padborg-lejren havde næsten bedre forhold...”

Vognmand: Alt optaget

Medlemmets udsagn bekræftes til fulde af vognmand Tom Hansen fra Kalundborg, der på hverdage overnatter ude imellem kørslerne for DLG. Tom Hansen er tillige en af talsmændene for DTL’s selvkørernetværk: - Det er et dagligt problem. Jeg er nødt til at holde ulovligt tre gange om ugen, for når jeg ankommer til rastepladsen mellem kl. 18 og 21, så er der ikke flere ledige pladser. Der er et kæmpe behov for at udbygge rastepladserne, siger han.

Adm. direktør i DTL, Erik Østergaard, mener, det er urimeligt, at danske vognmænd og deres chauffører dagligt er forhindret i at kunne finde parkering til afholdelse af deres lovpligtige hvil, fordi pladserne er optaget af udenlandske lastbiler, som fortsat parkerer i stort tal med behov for overnatninger og lange liggetider. - Der er derfor brug for dels at sikre flere parkeringspladser og for at styrke indsatsen mod social dumping, så færre udenlandske lastbiler holder og fylder op uden grund. Der ligger et desværre hengemt forslag fra Vejdirektoratet, som for 180 millioner mærkbart ville kunne forbedre situationen med manglende rastepladser og de dertil hørende faciliteter. Det forslag kan de godt tage op af skuffen og gøre til virkelighed, siger han.

Kommunerne bør ruste op

Men det er ikke kun staten, som er i skudlinjen, når det gælder rastepladsproblemet i Danmark. Også kommunerne bør ruste op, når det gælder at stille p-pladser til rådighed for de store biler, mener mange vognmænd. Halvdelen efterspørger således bedre toiletforhold på de kommunale rastepladser, næsten lige så mange vil have flere p-pladser i kommunerne, og hver tredje efterlyser løsninger på problemerne med camperende udenlandske lastbiler på de kommunale rastepladser.

De gange, vognmand Tom Hansen har brug for kommunal parkering, er det et ”kæmpe problem”. - I de fleste industriområder er der i dag parkeringsforbud for lastbiler. Og der mangler henvisninger til, hvor vi så kan holde og tage vores hvil. Jeg kunne godt ønske mig en eller anden form for informationsservice, som man kunne logge sig ind på og se, hvor der er parkering. Det bliver så i stedet ofte til parkering på vigepladser langs hovedvejene, hvor der hverken er toiletfaciliteter eller mulighed for at spise, siger han.

Tom Hansen indrømmer, at han og kollegerne nogle gange tager risikoen for en parkeringsafgift og holder hvil i et fjernt hjørne på Føtex’ parkeringsplads. Der er han nemlig tæt på både varm mad og toilet. - Vi har jo ikke noget valg. Hvilet skal holdes. Parkeringsafgiften er vi nødt til at lade gå videre til kunden, siger han.

Erik Østergaard vil have kommunerne til at investere i ordentlige sanitære forhold for chauffører og vognmænd. - Mange kommuner lider under ulovlige og ofte uhensigtsmæssige lastbilparkeringer på villaveje, i rabatten, på havnearealer og i industriområder. Der flyder med affald og afføring bag buske og træer. Det er ikke rimeligt. Der er behov for flere og bedre faciliteter i kommunerne, så der langs vejene er reelle og ordentlige muligheder for vognmænd og chauffører for adgang til toiletter. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor Covid-19 har fået mange arbejdspladser til at lukke for, at chaufføren kan låne et toilet i forbindelse med, at gods hentes eller leveres, påpeger direktøren.

Vejvedligehold

En anden opgave, som kommunerne bør tage op, er vedligehold af de kommunale veje. To ud af tre vognmænd i rundspørgen efterlyser, at kommunerne opprioriterer vedligeholdelse og udbedring af vejene. Næsten lige så mange vil have kommunerne til at oppe sig, når det gælder beskæring af træer og buske langs vejene. Når de nu er i gang, bør kommunerne løse problemerne med hastighedsbump på vejene, mener vognmændene.

Vognmand Tom Hansen: - Beskæring af træer og buske foregår slet ikke mange af de steder, jeg kommer på de mindre kommunale veje. Her er jeg ofte nødt til at holde tilbage for at lade modkørende komme forbi. På det overordnede vejnet er vejene ok, men på de mindre kommuneveje er belægningen i forfald. Lige nu mærker vi det for alvor efter vinterens frost, som har været hård ved vejene. ■

Læs også artiklen på side 8-10.

HJÆLP TIL LØNSYSTEMET ER KUN ET OPKALD VÆK

Redning Danmark Fredericia A/S har brugt lønsystemet Proløn i en årrække og stationsejer Pia Frank er særligt begejstret for den hurtige kundeservice og systemets brugervenlighed.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Finn Bjerremand

Mange kender nok dét, at man er kommet til at fejltaste eller ikke helt kan få det it-system, man bruger i virksomheden, til at opføre sig som man gerne vil have det til. Det findes der råd for hos Proløn, som DTL for nylig har indgået en samarbejdsaftale med. - Jeg vil virkeligt anbefale deres kundeservice. Du får en medarbejder i røret med det samme. Har man lavet fejl, er de hurtige til at reagere, svare og rette. Andre steder har det været sindssygt omstændigt, men her er det nemt, siger Pia Frank, som står i spidsen for Redning Danmark Fredericia A/S, som har i alt 28 medarbejdere inkl. afløsere og 16 biler. De har brugt Proløn siden 2007.

Det er Pia Frank selv, der står for alt lønadministrationsarbejdet i virksomheden. Og det betyder noget, at personen i den anden ende af røret ved, hvad du snakker om. - De tager altid telefonen, og du kommer til at snakke med én, der forstår sig på dit område, siger hun med henvisning til, at Proløn har medarbejdere i deres kundeservice, som ved noget om transport- og autohjælp-branchen.

Mens Proløn bl.a. giver mulighed for at lave integration til andre it-systemer i virksomheder, er Pia Frank glad for systemets funktioner i sig selv. - Det er et stort plus, at man både via nyhedsmails og når man logger ind i lønsystemet hele tiden bliver holdt opdateret på, hvad der sker, og hvad man skal være obs på inden for lønområdet, senest fx den nye ferielov. De afholder også mange gode og relevante kurser, både fysiske og online, siger hun og forklarer, at det også er nemt, når der skal ordnes fondsindbetalinger og pension mv. i forbindelse med medarbejdernes løn. Godt tilbud til mindre vognmandsvirksomheder

DTL har for nylig indgået en aftale med Proløn, og fra DTL’s medlemsservice lyder et positivt skudsmål om den nye samarbejdspartner. - Det er et godt tilbud til især mindre virksomheder, fordi der er mulighed for at ringe ind og få svar direkte uden ventetid, siger konsulent Birgitte Suurballe fra DTL’s servicekontor i Vejle.

Hun fortæller, at hun oplever frustration hos flere medlemmer, der som kunde hos andre systemudbydere skal sidde i kø og vente på hjælp, hvis de ikke har købt “hele pakken”. - I forbindelse med vores samarbejdsaftale vil der være en tættere kontakt med Proløn-medarbejderen, som løbende vil blive opdateret på DTL-A-overenskomsten og derved bliver endnu bedre til at vejlede i forhold til denne, siger hun. ■

Pia Frank fra Redning Danmark Fredericia A/S er særdeles tilfreds med Proløns system til håndtering af medarbejdernes løn.

KOM EN POMFRIT I TANKEN

Nu kan man tanke HVO100 på seks Circle K-stationer rundt i landet. Brændstoffet er 100 procent vegetabilsk og bl.a. lavet af brugt fritureolie. Circle K efterlyser, at politikerne sætter rammebetingelserne for, hvordan reduktionen af fossilt brændstof skal foregå.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

- Jeg har svært ved at se, at vi kan nå at reducere med 70 procent indenfor den tunge transport inden 2030, siger key account director Kresten Nordborg Jensen fra Circle K i Danmark. H vis bare politikerne ville melde klart ud. Så skal branchen nok finde ud af den billigste måde at skifte fra fossile brændsler til klimavenlige alternativer. Sådan siger key account director Kresten Nordborg Jensen fra Circle K i Danmark.

Problemet er bare, at den udmelding mangler. Og blandt andet derfor tror Circle K ikke på, at vi når målet med at reducere CO2udslippet i Danmark med 70 procent i 2030.

- Jeg har svært ved at se, at vi kan nå at reducere med 70 procent indenfor den tunge transport inden 2030. Sådan er det. Hvis politikerne sagde til os som branche, at vi skulle levere brændstof med så og så mange procent CO2-reduktion i 2030, så skal vi nok i branchen finde den billigste måde at gøre det på. Men det signal mangler vi helt klart. Vi savner klare udmeldinger om, at man ikke kun satser på el-teknologi. Vi mangler, at banen bliver lyst op de næste ti år, siger Kresten Nordborg Jensen.

Satser på sine tankstationer

Med tankstationer og infrastruktur overalt i Danmark satser Circle K naturligt nok på alternative brændsler, der umiddelbart kan tankes i flydende form. På kort sigt HVO100 (100 står for 100 procent vegetabilsk, red.) og på længere sigt e-methanol (Power-to-X, red.) produceret på vindmølleenergi og CO2. - Hvorfor bruge milliarder på ny infrastruktur, når man bare kunne fylde CO2-venligt brændstof på det eksisterende system? Det, synes vi, er det optimale. Dertil kommer, at HVO ikke kræver omstilling af bilerne. Det samme gælder e-methanol. Kan vi nøjes med at skifte drivmidlet i bilerne ud, er vi nået langt, for så er vi ovre usikkerheden hos vognmanden om, hvilken slags bil han skal satse på. Han kan fortsætte med sine dieselbiler med en mindre tilpasning af motorstyring og pakninger, siger han.

Tidligere har brugen af HVO været omdiskuteret. De første generationer af brændstoffet blev produceret på grundlag af palmeolie og rester fra palmeolieproduktionen. Men den produktion giver store CO2-udslip, bl.a. fordi store områder med regnskov ryddes til fordel for oliepalmerne.

100 procent vegetabilsk

I december åbnede Circle K så HVO100-standere på seks tankstationer fordelt over landet. HVO’en bliver produceret i Finland. Den HVO, man kan tanke hos Circle K i Danmark, er udelukkende produceret på basis af affaldsprodukter, fx brugt vegetabilsk fritureolie. Olien indsamles over hele Europa og transporteres derefter til raffinering i Finland. Ifølge Kresten Nordborg Jensen giver det god mening at brænde affaldsolien af i diesellastbiler fremfor på kraftvarmeværker, som det i stor stil sker i dag. - I kraftvarmeværker har de alternativer såsom vindmøllestrøm, biogas osv. Det har vi ikke i transporten. Her kan vi udskifte fossile olier med vegetabilsk olie lavet på basis af affald. Det er smart at bruge den infrastruktur, vi allerede har. Det er bare at fylde HVO’en på de eksisterende tankanlæg, siger han.

Circle K begyndte med at levere HVO100 for et par år siden. Der var tale om tankvognsleverancer, som typisk gik direkte eller indirekte til offentlige kunders egne tanke. - Vi har så oplevet efterspørgsel fra kunder, som ikke selv har store tanke, og endda lidt interesse fra privatbilister. Derfor giver det nu mening at rulle ud på vores tankstationer, siger Kresten Nordborg Jensen, der oplyser, at folk allerede er begyndt at tanke det nye brændstof.

HVO er 50 procent dyrere

Det kunne synes naturligt, at når man nu kan tanke HVO’en, så gør man det også. Men prisen pr. liter er godt 50 procent højere pr. liter end prisen på almindelig transportdiesel. Dels fordi den er dyrere at fremstille, dels fordi den som andre brændstoffer er pålagt energiafgift.

Er der så udsigt til billigere HVO100 til de klimabevidste kunder? Næppe. Regeringen har hidtil afvist at pille ved energiafgifter på CO2-venlige brændstoffer. Dertil kommer, at udbuddet endnu ikke matcher efterspørgslen. - Prisen bunder jo i udbud og efterspørgsel. Og man skal regne med, at prisen stiger med efterspørgslen. Hver fjerde liter diesel, vi sælger i Sverige, er HVO100. Også i Norge og Finland sælges der meget HVO100. Det presser priserne, siger Kresten Nordborg Jensen.

Efterspørgslen er naturligvis noteret hos brændstofproducenterne. Men ketchup-effekten lader vente på sig, og det skyldes tøven hos politikerne på europæisk plan. - Nogle af de store brændstofproducenter er begyndt at gå ind i markedet. Men det er også stensikkert, at andre producenter afholder sig fra at begynde at producere, fordi rammebetingelserne ikke er på plads. Det vil give råvaremangel i forhold til efterspørgslen. Vi har brug for det lange udsyn, siger han.

Med en pris på 17 kroner og 2 øre pr. liter skal man virkelig ønske at tanke HVO100, eller også skal kunden kræve det.

Forskellige løsninger til forskellige behov

Selv i den bedste af alle verdener kommer HVO100 ikke til at erstatte diesel én til én. Dertil er der ikke råvarer nok. Og den store forkromede løsning på CO2-udslippet fra den tunge transport ligger ikke lige for. - Det håber vi at nå i løbet af de næste 10-15 år, siger Kresten Nordborg Jensen.

I mellemtiden kan eldrevne lastbiler være et alternativ til distribution i byerne, og der vil også være nicher for biogasdrevne biler, mener han, der ikke tror, at kun ét af de nye brændsler vinder. - Vi tror på, at e-methanol på sigt bliver et udbredt brændstof, mens andre tror på direkte brug af brint. Men brint er svært at transportere, hvorimod methanol er en god energibærer. I 2030-35 vil produktionen af e-methanol være så tilpas høj, at den vil være tilgængelig og til priser, der matcher diesel-priserne ud fra de indikationer og forecasts, vi har adgang til hos samarbejdspartnere. Men det kræver en strategi og rammevilkår nu, hvis vi skal nå det, siger han. ■

DTL-A: Pas på ulovlige afslag

DTL’s arbejdsgiverforening oplever i stigende grad sager, hvor arbejdsgivere i forbindelse med rekrutteringsprocessen på stillinger lægger vægt på forhold, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Det kan i nogle situationer betyde, at arbejdsgiveren kommer til at betale en godtgørelse.

Advokat Anders Jorsal, Dansk Erhverv/DTL-A [ajo@danskerhverv.dk]

Når man som arbejdsgiver skal finde en ny medarbejder, er der en række regler, man skal være opmærksom på. Det er klart, at en jobannonce gerne skal tiltrække de rette kandidater og målgruppe, og at den samtidig skal indeholde en præcis og detaljeret beskrivelse af den konkrete stilling og de ansvarsområder, der er forbundet med stillingen.

Diskriminationslovgivningen

I forbindelse med søgningen efter nye medarbejdere er det dog afgørende, at man som arbejdsgiver ikke overtræder diskriminationslovgivningen, der blandt andet forbyder at lægge vægt på følgende kriterier: • Køn • Race, hudfarve og etnisk oprindelse • Seksuel orientering • Religion eller tro • Politisk anskuelse • Alder • Handicap Forbuddet mod at diskriminere på baggrund af ovenstående gælder både, når man skal søge den rette profil, men også i forbindelse med at der gives afslag til ansøgere.

Fravælger en virksomhed en kandidat på grund af disse kriterier, kan det koste virksomheden en godtgørelse på normalt 25.000 kroner. Ulovligt at afvise døv kandidat, fordi han er døv

En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet er et eksempel på diskrimination i strid med lov om forskelsbehandling.

I den konkrete sag havde en vognmand søgt efter nyt personale og fået en række ansøgninger. I forbindelse med rekrutteringsprocessen indkaldte virksomheden en ansøger til samtale. Ansøgeren oplyste skriftligt, at han var døv og derfor skulle have en tolk med til samtalen. Vognmanden gav i forlængelse heraf ansøgeren et afslag med henvisning til, at det var afgørende, at chaufføren kunne kommunikere mundtligt med virksomhedens disponenter og kunder under kørslen, hvorfor de ikke ønskede at ansætte en døv chauffør.

Trods virksomhedens argument om, at det som chauffør er vigtigt, at virksomheden kan komme i kontakt med chaufføren telefonisk, var afslaget i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke forud for sit afslag til ansøgeren havde undersøgt, om klager med rimelige tilpasninger, fx med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre, ville kunne varetage en stilling som chauffør hos virksomheden. Ligebehandlingsnævnet henviser i den forbindelse til, at virksomheden kunne have undersøgt om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Virksomheden blev derfor pålagt at betale chaufføren en godtgørelse svarende til 15.000 kroner.

DTL’s arbejdsgiverforening anbefaler

Ovenstående er et godt eksempel på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen er en række forhold, som man som arbejdsgiver ikke må lægge vægt på. Det er derfor afgørende, at man som arbejdsgiver er meget påpasselig med at give en ansøger et afslag med begrundelse i ansøgerens handicap, alder, køn mv. Det gælder også i tilfælde, hvor man som arbejdsgiver synes, det er åbenbart, at ansøgeren på grund af forskellige forhold kan have udfordringer med at bestride den ansøgte stilling.

Sagen illustrerer, at man som arbejdsgiver har en forpligtelse til at undersøge, om der er mulighed for at tilpasse en stilling inden et afslag begrundet i et handicap. Det er også altid anbefalingen fra DTL’s arbejdsgiverforening.

DTL’s arbejdsgiverforening opfordrer medlemmerne til at rette henvendelse i forbindelse med konkrete sager. ■

Kender du en, der drømmer om at blive vognmand?

DTL er meget mere end en kursusvirksomhed, og vi kan sørge for, at man får en god start på tilværelsen som vognmand.

Sted og tid

VI afholder løbende kurser i Roskilde og Viborg. Forløbelig er der planlagt kursus med start: Den 15. marts 2021 Den 17. maj 2021 Den 8. november 2021 Tilmelding ¤ 7015 9500 ¤ lbe@dtl.eu ¤ dtl.eu