På den anden side - radikal transformation af funktionstømt bykirke by SSSS

Studio Transformation 1C . Arkitektskolen Aarhus . Efterår 2019 Vejleder . Mo Michelsen Stochholm Krag

Radikal Transformation af Funktionstømt Bykirke

af Sarah Gruenbaum Tonnesen — 2013220 Nørre Allé 23 K anno 1890

På den anden side 1 af 52

Fjordor Dostojevskij Introduktion Kontekst Udvikling på Nørre Allé og site Kirkens udvikling Straf gennem tiden Inspiration Inspiration fra Skejby Pension Udrag fra Skejby-modellen Café Exit Panoptikon Michel Foucault Teorier om kriminalitet gennem tiden

Intention

1 2 3 4 5 6 7 8-9 10 11 12 13

Oversigt over arrester, fængsler og pensioner i Danmark

Kriminalforsorgen Eksisterende

Facader Stueetage Første sal Det gamle loft

19 20 21 22

Tegningsmateriale Stueplan 24 1. 2. 3. 4. sal 25-28 Facader 29-30 Tværsnit 31 Axo 33 Rendering 34

Arbejdsprocess, eksperimenter og overvejelser Skitser fra kirkebesøg Skitser fra skitsebogen Ingeniør vejledning Volumenstudier 1:500 Relief undersøgelse Facade undersøgelse Renderingsforsøg

37 39 40 41-42 43 44-46 47-45

Materialer 49 Panorama 50 Det nye Nørre Allé 23 K, På den anden side 51 Imaginær debat om det nye Nørre Alle 23 K 52-53 Beboersammensætning 54 CV 55 Kildemateriale 56

Indholdsfortegnelse

â&#x20AC;&#x153;Et samfunds grad af civilisation kan vurderes ud fra behandlingen af dets fangerâ&#x20AC;?

Fjodor Dostojevskij

2 af 52

de sga Nor

nkeg

u Ny M ade

Allé 23

Guldsmedgade

gade

l Munke

Gamme

llé

re A

Nør

Nørre

Strafferetten har igennem historien afspejlet tidens syn på mennesket. For 300 år siden under enevælden straffede man forbrydere på vegne af Gud, da en overtrædelse af samfundets love samtidig blev betragtet som en overtrædelse af Guds lov. Formålet med straffen var gengældelse og afskrækning. Senere afløstes de hårde straffe af indespærring. For ca. 75 år siden blev indespærringen suppleret med behandling og resocialisering af de kriminelle. I nutiden fortsætter vi straffetraditionen, idet det er selve frihedsberøvelsen, der er straffen i det danske retssystem. Kan vi gennem nutidens bygninger se, hvor samfundet er på vej hen, og om det bevæger sig i den rigtige retning? Citat: Vagn Greve, Jyllandsposten “Forbryderen: Medmenneske eller Fjende?”

Introduktion

Klostergade

Afgangsprojektet tager afsæt i Nørre Allé 23 K i Aarhus C, som i 2009 var nedrivningstruet. Kirken har bevaret dens detaljerede facade, men har i 1979 været igennem en større renovering indvendig. Den kristelige ungdomsorganisation Ung-K holder i dag til på adressen og tilbyder arrangementer, der retter sig mod unge voksne. Med udgangspunkt i det åbne fængsel, Skejby Pension, vil afgangsprojektet tage afsæt i den måde, vi behandler kriminelle på. Med viden om at Skejby Pension har 21% lavere tilbagefald end andre institutioner,

vil projektet omfatte et åbent fængsel i midtbyen. Det offentlige program er endvidere inspireret af Café Exit, som er et tilbud til indsatte og tidligere straffede, men udvides til også at invitere byens borgere indenfor i en smeltedigel. Afgangsprojektet tilstræbes et eksperimentelt og debatskabende præg, der tager udgangspunkt i et pragmatisk program, ligesom projektet knyttes til en realkontekst.

2 af 52

Nørre Allé Vor Frue Aarhus Domsogn Ny M

1000

Rema

gad unke

Nørre

Allé 23

n zama

Min piz

e Nørre

Nørre Allé krydser sognet Vor Frue & Aarhus Domsogn Mit fald

Borggade

gade

l Munke

Nørre Allé 23 K

Mit værelse

Guldsmedgade

Klosterport

Gamme

Min port

Allé

Ham fra Bagedystens søster Tinder datesBøde

Klostergade De festglade Bus

Bus

Vor Frue Kirke

Vestergade

1:33,3 Nørre Allé 23 K anno 2019

Kontekst

3 af 52

Industrialisering —mennesket indtager byen

I 1850 begynder Aarhus at vokse. De næste 50 år syvdobles indbyggertallet. I 1960’erne bærer bybilledet for alvor præg af biler, som indtænkes i byplanlægningen. Nørre Allé er i dag præget af fart, støj og er en gennemgang og en transit for busser, bilister, cyklister og gående. De, der opholder sig i længere tid, er lastbilerne, der kommer med varer og kvarterets sårbare, der forsøger at putte sig i krogene. Nørre Allé - den barmhjertige samaritaner

Nørre Allé var i begyndelsen en sti. I 1874 besluttede Aarhus Byråd, at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Gaden var dog allerede i 1870 blevet anlagt. Nørre Allé bar tidligere præg af allé træer. Men som tiden gik, og bygninger blomstrede op, valgte byrådet at afskaffe træerne for at optimere lysforholdene. I dag rummer Nørre Allé alt, hvad hjertet kan begære; fra tøjbutikken Prag til Århus Moske, fra broderi til cykler, fra skrædderi til solarium, de brune værtshuse og Alternativet. To af Nørre Allés markante bygninger har baggrund i religiøse praksisser, Apostolsk Kirke og Missionshuset Carmel. Gaden rummer både Røde Kors, Kirkens Korshær, Frelsens Hær, KFUM og KFUK. Endvidere findes i Nørre Allé desuden Specialundervisning for Voksne, Center for Bostøtte og Aarhus Konsulenterne og Plexus - et netværk for ensomme voksne i Aarhus og omegn. Derudover findes Galleri Gallo, som arbejder for at fremme åbenhed og viden om psykiatri. Gallo drives af folk i løntilskud, førtidspensionister og frivillige.

Nørre Allé 23 K I 1884 besluttede man at danne en valgmenighed og bygge en ny kirke i Aarhus med trehundrede siddepladser. Nørre Allé 23 K er tegnet af Sophus Frederik Kühnel i 1885-86. Dens historik bærer præg af skiftende ejere med skiftende krav og behov for bygningen. Da kirken blev bygget, stod den frit uden naboer. Som årene er gået, er den blevet lukket inde mellem høje dominerende huse. Bygningen er trukket cirka 2 meter tilbage fra fortorvet, og der er dannet en forplads til kirken. Dens tilbagetrukkethed gør, at den adskiller sig fra gadens forløb og er kun synlig på nært hold fra vejen. Den er nærmest anonym og fremtrædende på en og samme tid og har som den eneste bygning på Nørre Allé en gavl vendt ud mod gaden.

italiensk bygningskultur, Mejlborg på Kystvejen, Aarhus Brandstation i Ny Munkegade og Kasinobygning i Rosenkrantzgade (nuværende Svalegangen). Han har desuden tegnet interiøret på Aarhus´ gamle rådhus. Potentiale

Den indskudte etage fra 1979 (se oversigt 0ver kirkens udvikling), virker som en praktisk foranstaltning, da den er sat ind lige ovenover de fine spidsbuede vinduer, og det er ærgeligt, når man tænker på dens kontekst - en kirke. Jeg forestiller mig, hvordan det oprindelige rum har set ud med de spidsbuede vinduer og rummets højde. På trods af 14 vinduer er lysindfaldet begrænset. Etagedækkets tilstedeværelse klinger af en dysharmoni; rummet har et større potentiale.

Stiltræk

Nørre Allé 23K’s plan er inspireret af den enkle romanske plan. Facaden er detaljeret og bærer præg af nygotiske træk såsom teglen, den kamtakkede gavl og de spidsbuede vinduer. Da den blev opført i 1885, havde kapitalismen og industrialismen holdt deres indtog i Aarhus. Industrialiseringen bød på nye materialer og teknikker heriblandt cement. Arkitekten, S.F. Kühnel (1851 - 1930) Sophus Frederik Kühnel blev født i Sæby den 11. maj 1851 og er uddannet på Københavns Kunstakademi. Kühnel har haft en stor betydning for Aarhus´s arkitektur. Industrialiseringen har formentlig været betydende for den andel af bygninger, Kühnel står bag. Heriblandt Handelsbankens hus på Lille Torv fra 1898 inspireret af

Udvikling på Nørre Allé og site

4 af 52

1885

10 jan.: S.F. Kühnel ansættes som arkitekt af den Grundtvigianske Valgmenighed 16. jan.: Det vedtages at bygge en et-plans-kirke med 300 siddepladser som anneks for valgmenighed i Bering

1886

Kirken, Nørre Allé 23K, bygges

1890

Nørre Allé 17 bygges

1898

Nørre Allé 23A bygges

1969

Nørre Allé 23K skifter ejere til Apostolsk Kirke

1979

Apostolsk kirke laver gennemgående ombygning: Der indskydes et dæk med mødelokaler og køkken En mur og en foyer med toiletter opføres Der skæres i den originale tagkonstruktion for mere rumhøjde, og spærrene forstærkes Våbenhuset af træ fjernes, og man flytter eksisterende dør til ny mur, der adskiller foyer og kirkerum Træ og flisegulv optages, og der lægges sand, to lag masonitplader og gulvtæppe Væggene pudses op og males, og branddør indsættes Små vinduer fjernes fra tagfladen, og der indsættes 14 velux-vinduer med indfatninger i tagpap Sakristi ombygges, og der laves altan på apsis

Støbejernshegn nedtages Rum fjernes på første sal Køkkenet på første sal laves større

Menigheden bag Apostolsk Kirke i Århus ønsker nedrivning af Nørre Allé 23 for at opføre en seksetagers boligblok på stedet

2009

Ejendomsmæglerfirmaet EDC Poul Erik Bech har Apostolsk Kirke til salg

2018

Apostolsk Kirke ansøger Aarhus Kommune om tilladelse til, at en eventuel køber kan rive den gamle kirke ned og erstatte den med en boligblok. Menigheden mener, at kirken ikke længere i tilstrækkelig grad kan danne ramme om menighedens forskellige aktiviteter. Apostolsk Kirke går sammen med Pinsekirken i Hasle og danner i fællesskab Citykirken

2010

Nørre Allé 23K skifter ejere til KFUM og KFUK Skifertaget på hovedbygningen tages ned, og som erstatning lægges tagpap. I loftsrummet opsættes en brædde beklædning under taget Gipsvæg opsættes i koret og på første sal Rivenet opsættes i foyer

2014

Ungdomskirke - UngK starter som forsøgsprojekt

Kirkens udvikling

Nørre Allé 23 K anno 1968

2008

5 af 52

Tidernes morgen

Eva spiser af æblet fra Kundskabens træ. Som konsekvens fordrives Adam og Eva fra Edens have. Straffen går ud over menneskeheden, hvor kvinder skal føde børn i smerte, og manden skal herske over kvinden og skal med besvær skaffe sig mad.

1700

300 år siden: Kongens magt var givet ham af Gud. Statsmagten svingede sværdet på Guds vegne. Det var Det Gamle Testamentes nådesløse Gud, som stod bag. Man henrettede, piskede, brændemærkede og landsforviste.

1750-1800

Under oplysningstiden i 1700 erkendte man, at alle mennesker har rettigheder, fordi de er mennesker. Børn og vanføre, kvinder og udlændinge, fattige, sindssyge og kriminelle blev nu til medmennesker med krav på at blive behandlet ordentligt. Straffene måtte være humane, fordi de skulle ramme medmennesker. Nye, velbyggede institutioner afløste den sorte rådhuskælder, hvor fallenter, tiggere, prostituerede og kriminelle havde delt den rådne sengehalm. Vi fik børnehjem, fængsler, sindssygeanstalter osv. Forbrydelser blev ikke længere forklaret ved arvesynden.

1850

I sidste halvdel af 1800-tallet ændrede menneskesynet sig. Darwin kom med evolutionsteorien og i stedet for et straffesystem til påvirkning af fornuften, fik vi et behandlingssytem, der skulle behandle og kurere de kriminelle.

1890

I slutningen af 1800-tallet opstod ideen om velfærdsstaten eller socialstaten, hvor staten har til opgave at støtte de svage. Staten har til formål at yde det bedste for borgerne, også selvom borgerne ikke selv kan eller vil indse det. Den forbyder, understøtter og regulerer livsforholdene til fordel for det almene bedste.

Straf gennem tiden

6 af 52

Bofællesskab med kriminelle

Fra indsat til værdsat

Pension Skejby fra 1969 er en af kriminalforsorgens pensioner, der anvendes til afsoning af straf. Omtrent 1/4 del af pensionens pladser udgøres af ikke-dømte personer, der bor side om side med afsonerne ud fra en antagelse om, at de ikke-straffede beboeres normer har en positiv effekt på de kriminelt belastede beboere.

Café Exit støtter ex-indsatte og indsatte, som beslutter sig for at starte på en frisk. Cafeen har adresse på Vestergade 43 og hjælper indsatte ved at tilbyde uformelle samtaler og beskæftigelsesrådgivning. Derudover tilbyder cafeen et månedligt socialt arrangement, som samler indsatte, ex-indsatte og pårørende til indsatte til en eftermiddag med musik, mad og et nærværende miljø. Café Exit er en helhedsorienteret, kirkelig og social forening, der opererer i København, Odense og senest Aarhus.

Justitsministeriets har udarbejdet en rapport fra 2006 af Skejby Modellen. Analysen viser, at der er 21 % lavere risiko for at falde tilbage i kriminalitet i Skejby sammenlignet med andre udslusningsinstitutioner beboet kun af kriminelle. Anne Mette Guldhammer er brobygger på Pension Skejby og har mantraet “vi behandler folk forskelligt for at kunne behandle dem ens”. Derudover er spejling en vigtig del af filosofien på Skejby Pension: “jo mere forskellighed, des mere refleksion”.

selv sørge for at tage ansvar for dagligdagens gøremål i stedet for at betjene sig af den såkaldte hotel- og servicefunktion, som traditionelt har været et integreret led i et fængselsophold.” Mad med mere

Hos Carlos’ Kitschen i Svendborg forsøger de at gøre det, som det offentlige har svært ved: At give de straffede en chance på arbejdsmarkedet. Missionen er at gøre kriminelle til ex kriminelle. Behovet for retfærdighed

Kriminalforsorgen Ifølge Kriminalforsorgen skal forholdene i fængslerne så vidt muligt afspejle forholdene i samfundet udenfor – inden for de grænser, som hensynet til sikkerhed og hensynet til det omgivende samfund sætter. I henhold til Kriminalforsorgen skal “de indsatte bevare kontakten til samfundet og til familien, så de har nogen og noget at komme ud til.“ De skal også så vidt muligt

I 2017 udtalte tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at “der findes kriminelle, der er så hårdkogte, at de er umulige at få på ret køl igen.” Søren Pape Poulsen udtaler endvidere: “Jeg går ikke så meget op i, om et bandemedlem bliver resocialiseret og hjulpet tilbage til en normal tilværelse i samfundet. Der er typer, hvor man tænker: ‘De forstår kun én ting, og det er grovfilen.” Men ifølge justitsministereiets rapport fra 2015 har strengere straffe ingen effekt.

”Der var en, der sagde til mig, at jeg snakker på en anden måde, end da jeg kom. Den der aggressivitet er forsvundet. Jeg har ikke selv lagt mærke til det, men jeg taler åbenbart mere blidt og normalt.” “Hvis man gerne vil ud af kriminalitet, så dur det jo ikke at omgås med andre kriminelle.” “Her skal man være stædig og dum for ikke at blive påvirket i en positiv retning!”

Citat: drabsdømte Michael som har boet på Pension Skejby et par måneder, efter otte år i lukkede fængsler

Inspiration fra Skejby Pension

7 af 52

Skejby-modellen fra 2004 er skrevet af lektor og forskningsleder på juridisk institut på SDU Linda Kjær Minke. Projektet er støttet finansielt af Justitsministeriets forskningspulje. Ifølge Edwin Sutherland (amerikansk soicolog og krimonolog, 1883-1950) indlæres kriminalitet i interaktion med andre mennesker (Sutherland 1966). Jo flere tidligere straffe desto højere sandsynlighed er der for recidiv (tilbagefald). Dette er i overensstemmelse med Anders Nilssons afhandling fra 2002 “Fånge i marginalen”. Jo flere forstraffe desto højere recidiv. Ifølge Stanton Wheelers (amerikansk juraprofessor, 1930) kan det skyldes, at fangerne bliver prisoiniseret. Fangerne tilegner sig hermed kriminelle normer og værdier under fængselsopholdet. Dette gælder også de mindre kriminelt belastede blandt de indsatte (Wheeler 1961). Positiv normoverførsel Kriminolog Karl O. Christiansen (1908-1976) undersøgte efter anden verdenskrig, hvilken konsekvens det havde at blande ikke-kriminelle med kriminelt belastede. Ved at afsone sammen med personer, der på mange måder mindede om den lovlydige del af befolkningen, oplevede de tidligere straffede en positiv statusændring. Nogle af de konklusioner, der fremhæves i undersøgelsen, er, at holdninger – herunder holdninger til kriminalitet – i højere grad formes og ændres af ligestillede kammerater end af systemets repræsentanter. (Skejby-modellen s. 18)

“De kriminelle gør hinanden mere kriminelle – men ikke de andre.“

Skejby Pension er inspireret af Rienecks resultater, hvor kriminelle blandes med ikke-kriminelle med en forventning om en positiv normoverførsel, med at bryde de kriminelt belastedes videre kriminelle løbebane. De ikke-kriminelt belastede, som hyppigt er unge studerende, kan stimulere de kriminelt belastede til at forbedre de ofte meget ringe skolekundskaber, de har.

Kriminalforsorgens pensioner Afsonere har mulighed for af afsone den sidste del af deres straf på en af de 8 pensioner, som Kriminalforsorgen råder over i Danmark. Dette gælder både for indsatte i åbne og lukkede fængsler. I begge tilfælde skal de indstilles til det, men det kræver ikke godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorg (DfK), hvis der er under 3 måneder til det tidspunkt, hvor den dømte normalt ville blive prøveløsladt. Hvis det er over 3 måneder til det, kræves accept af DfK. Det forudsættes desuden, at den indsatte kun har få disciplinærsager i fængslet. I pensionen er der i lighed med åbne fængsler regler for ophold og færden. Opholdet kan ske under pensionsvilkår, hvor beboeren skal opholde sig i pensionen om natten (fra kl. ca. 23 til næste morgen) samt holde personalet i pensionatet orienteret om, hvad vedkommende foretager sig udenfor pensionen. Opholdet kan også ske under fængselsvilkår, d. v.s. under samme vilkår som indsatte i åbne fængsler mht. betingelser for udgang. Min bemærkning: hvad er betingelserne for udgang i åbne fængsler? Ifølge DfK (juni 2005) er den gennemsnitlige pris for en beboer på en pension ca. 901 kr/dag (ca. 330.000/år), mens opholdet i et lukket fængsel er næsten dobbelt så dyrt (1640 kr pr. døgn eller ca. 590.400 pr. år).

Dansk militærpsykologisk undersøgelse fra 1970 - Rieneck et al. 1970

“Dette kan rokke ved nogle forestillinger om strafs præventive virkning, og især må det give stof til eftertanke for dem, der begrunder eller retfærdiggør høj restriktivitet med henvisning til, at dette er måden, hvorpå man kommer kriminelle tilbøjeligheder til livs.” Forsvarskommandoen 1998

Uddrag fra Skejby-modellen

8 af 52

Minus/plus princip På Pension Skejby anvendes den kriminelle med betgnelsen “plus” som indikerer at vedkommende er klient. Betegnelsen “minus” indikerer den ikke-kriminelle som ikke er dømt. Minus/plus princippet er grundlaget for Pension Skejby. Det er også det, der adskiller Pension Skejby fra de øvrige pensioner i Kriminalforsorgen. Skejby-modellen følger ikke anbefalingerne af sammensætningen mellem ikke-kriminelle og kriminelle, idet forholdet er 40:60 på Skejby Pension, hvilket betyder, at der er en større overvægt af de kriminelt belastede. Optagelse For at blive beboer på pension Skejby skal den kommende beboer, uanset minus- eller plusstatus, igennem en optagelsesprocedure med forbesøg, rundvisning og samtale med en ansat. Dernæst inviteres den kommende beboer til middag, hvorefter der bliver voteret. Samtlige beboere – både plus og minusbeboere – betaler 950 kr. om måneden i husleje og 250 kr. om ugen til kost. Arkitekturen Pension Skejby er placeret ca. 7 km. fra Aarhus centrum. Den ligger imellem industri og mindre parcelhuse. Pensionen består af to aflange sammenhængende bygninger. Den ene bygning består af værelser fordelt i to planer. Den anden del er den mere offentlige del bestående af opholdsstue, køkken og administrationen. Herudover hører to seperate bygninger med keramik og maleværksted. Her er ingen gitter, høje mure, fængselsvagter eller synlige tegn på overvågning. Boligforhold Pensionen har 22 værelser på 9 m2 som deler bad og toilet. Derudover er der tre større værelser med eget bad og og toilet samt en toværelses-lejlighed til børnefamiler. Der er

Pension Skejby, P. O. Pedersens Vej 1, 8200 Aarhus

plads til 26 beboere, hvoraf 16 sigtes på at være plusbeboere og 10 minusbeboere. Medarbejdere På pension Skejby er der ansat 13 medarbejdere: en

Uddrag fra Skejby-modellen

forstander, en viceforstander, en sekretær, en pedel og 9 personer til at varetage døgnbemandingen på stedet. Døgnmedarbejderne består af socialrådgivere, pædagoger og fængselsbetjente.

9 af 52

Nyt håb Café Exit1 er en organisation, som igennem frivilligt arbejde gør en forskel for indsatte og ex-indsatte. Ifølge kommuner, fængsler og Kriminalforsorgen varetager Café Exit en funktion, som er vanskelig for myndighederne selv at udfylde. Café Exit er ifølge sit grundlag ”et kirkeligt socialt arbejde, som formidler muligheder og giver nyt håb til indsatte og ex-indsatte.” Café Exit arbejder med sociale aktiviteter, beskæftigelses- og uddannelsesrettede aktiviteter samt retslige og juridiske aktiviteter (gældsrådgivning). Indsatte får øget kendskab til Café Exit og møder frivillige, der efter løsladelsen har mulighed for at hjælpe med kontakter til job eller lignende. Beskæftigelse er nødvenidgt i enhver resocialiseringsproces med et job som kan hjæpe på normalitet. Beskæftigelse giver noget at stå op til om morgenen og hjælper den enkelte ind i et fagligt fællesskab. Men det kan være en udfordring at komme i beskæftigelse for en tidligere indsat med en plettet straffeattest. I 2014 har Café Exit været i kontakt med over 4.000 indsatte og ex-indsatte. I København er der omkring 50 frivillige, og i alt på landsplan er omkring 100 frivillige engageret i forskellige aktiviteter i Café Exit f.eks. gældsrådgivning, samtaleforløb, kvindeklub og andre klubaktiviteter, praktiske opgaver ved kultureftermiddage mv. Café Exit har gennem flere år haft planer om udslusningsbotilbud, men har endnu ikke været i stand til at realisere planerne. Målgruppe En stor del af Café Exits brugere er ofte ikke bekendte med færdselsreglerne i samfundet og ønsker i hvert fald ikke at underkaste sig dem. Det er derfor resourcekrævende at få dem indsluset i samfundet, da de har brug for megen basal lærdom og indsigt i, hvor de selv passer ind i det sociale puslespil.

Kendetegn for målgruppen: - Har afsonet domme, ofte flere gange - Har en plettet straffeattest - Er langt fra arbejdsmarkedet - Ofte har betydelig gæld fra sagsomkostninger etc. foruden ”gadegæld” - Ofte har betydelige vanskeligheder ved kontakt med offentlige myndigheder, samtidig med at de offentlige myndigheder er deres eneste vej til et legalt forsørgelsesgrundlag.

Uden for murene, Model for kirkelig resocialisering af tidligere indsatte, rapport og observationer

Café Exit

Café Exits økonomi består af en kombination af egenfinansiering (ved salg af ydelser til kommuner/jobcentre) samt tilskud fra private og offentlige midler

”Resocialisering” resocialisere, (lat. re- + socialisere), hjælpe en straffet person tilbage til en normal tilværelse i samfundet.

Gyldendal Den Store Danske 10 af 52

Panoptikon er sammensat af pan, der på græsk betyder alle og

optikon, som betyder se. Panoptikon er en fængselsplan designet af Jeremy Bentham (1748-1832). Arkitekturen og organiseringen muliggjorde, at få vogtere kunne overvåge mange fangere. Panoptikonfængslet var indrettet med celler i flere etager organiseret i en cirkel med kun gitterdøre mod midten. Dermed kunne alle indsatte overvåges samtidig fra et tårn midt i cirklen. Hver en celle og selv individernes mindste bevægelse kunne ses. Panopitikons princip er, at magten skal være synlig og ukontrollerbar. Når individet ved, at det bliver overvåget, vil det have indflydelse på adfærden. Vigtigst er, at individet ikke skal vide, hvornår det bliver overvåget, men at det altid kan være en mulighed. (Foucault s. 218) Denne bygning kan ifølge Bentham også bruges til institutioner såsom hospital, arbejdsplads eller skole. Panoptikon blev aldrig opført, men er mere en utopisk idé om, at følelsen af konstant overvågning og isolation kan hjælpe på forbedring. Michel Foucaults værk “Overvågning og straf” har siden 1975 haft afgørende betydning for tolkninger af det moderne samfund og for fængslets gennembrud (Smith s. 35)

Panoptikon designet af filosoffen Jeremy Bentham i slutningen af 1700-tallet

Panoptikon

11 af 52

“Ukontrollabel: den indsatte bør aldrig vide, om han faktisk overvåges, men han bør være sikker på, at det hele tiden er en mulighed.” Michel Foucault

12 af 52

Straffens evolution

Straf er et foranderligt begreb, og igennem historien har straf gennemgået en evolutionær udvikling. Under enevælden og i middelalderen benyttedes den fysiske afstraffelse, som har til formål at afstraffe lovbrydere. Derudover var hævn, underholdning og afskrækkelse også en del af den samlede pakke. Forudbestemt kriminalitet? Den Italienske læge og kriminalantropolog Cesare Lombroso, (1835 - 1909), der blev betragtet som kriminalbiologiens grundlægger, mente i 1876, at kriminelle kunne kendes på kraniets og ansigtets form, og at kriminalitet derfor var noget medfødt. Senere mente man med grundlag i Freuds personlighedsmodel, at det var menneskets medfødte psykiske egenskaber, som var årsag til, at nogle blev kriminelle og andre ikke. Senere teorier har flyttet fokus fra det enkelte menneske til enten den gruppe, den kriminelle indgår i, eller til samfundet. Den uundværlige syndebuk Emilie Durkheim, (1858 - 1917), fransk samfundsforsker og en af sociologiens grundlæggere står bag syndebuk-teorien, der beskriver syndebukken som en “funktionel nødvendighed i et samfund”. Forbrydere er særligt gode syndebukke, fordi de legitimerer, at vi får afløb for vores straffebehov. Durkheim mente, at de sociale strukturer i samfundet bestemmer individets egenskaber. Den sociale nødvendighed Amerikaneren Travis Hirschi (sociolog, 1925 - 2017) mener, at det er afgørende for, om en person bliver kriminel, er styrken af personens sociale bånd til det konventionelle samfund. Hirschi peger på fire områder, som er afgørende:

- Følelsesmæssig tilknytning til personer, som er en del af det lovlydige samfund, fx familie og venner - Forpligtelser i forhold til uddannelse og arbejde - Deltagelse og engagement i samfundslivet som fx foreninger, sport og arbejde - Værdifællesskab med det lovlydige samfund

Selvopfyldende profeti Ifølge Erving Goffman (1922 - 1982), canadisk mikrosociolog sker der en stigmatisering. Goffman mener, at samfundet bidrager til en synlig stigmatisering, hvor fængslet producerer forbrydere. Det definerer det kriminelle, som isoleres og stilles i fuldt dagslys. Hvor man tidligere anså fængsel som en fiasko for resocialiseringstanken, ser man i dag fængsel som en mere effektiv kontrol. Imidlertid har overvågningen den effekt, at den gør de overvågede til det, den mistænker dem for at være: kriminelle, syge eller farlige.

Værdifuldhed Den tyske filosof Axel Honneth (1949-) mener at individer kan få følelsen af at være fuldbyrdede medlemmer af samfundet og opnå en bevidsthed om, at rettigheder og pligter er gensidigt forbundne, hvis de oplever gensidig anerkendelse i deres relationer. Resocialisering ”Det er vigtigt, at vi giver indsatte muligheder for at kunne komme på fode uden for fængslet, for ellers kommer de tilbage”, fortæller formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam: “Ifølge både national og international forskning vil hårdere straffe og længere tid i fængslet ikke formindske tilbøjeligheden til at forlade den kriminelle tilværelse.” Peter Scharff Smith, professor ved Institut for Kriminologi og Sociologi på Oslo Universitet udtaler: ”Man skal ikke bilde

sig selv ind, at folk bliver mindre kriminelle af at blive frihedsberøvet og komme i fængsel.” (Berlingske) Han fremhæver særligt det danske retssystems brug af varetægtsfængsling som problematisk, fordi forholdene er så restriktive, og fordi der endnu ikke er lagt en plan for den indsatte. Overvågning og straf Ifølge Foucault bliver den moderne fængselsteknologi det generelle forbillede for samfundet. De samme principper, som findes i fængslet: indelukkelse, inddeling, rangering, eksamination, overvågning, bureaukratisering, finder man overalt: kasernen, fabrikken, skolen og sygehuset. Kan det forsvares at overvåge indsatte døgnet rundt? Hvad gør det ved mennesker? Og bliver man resocialiseret til at være en god borger, hvis man er under konstant overvågning?

”Er det underligt, hvis fængslet ligner fabrikkerne, skolerne, kasernerne, hospitalerne, som alle ligner fængslerne?” Michel Foucault

Teorier om kriminalitet gennem tiden

13 af 52

“Ingen kender en nation, før man har været inde i et fængsel. En nation skal ikke bedømmes på, hvordan den behandler sine højtstående borgere, men de laveste.”

Strafferetten afspejler tidens syn på mennesket og staten. Kan vi gennem nutidens bygninger se, hvor vores samfund er på vej hen, og om det bevæger sig i den rigtige retning? Er vi mere socialiseret i dag end for 300 år siden? De danske domstole straffer hårdere end nogensinde før. Men betyder hårdere straffe mindre kriminalitet? Rummet og det fysiske miljø påvirker menneskers sociale opførsel. Vi skaber rum strategisk, så de bliver brugt på den rigtige måde. Hvilke fængsler skal et frit, moderne og demokratisk samfund have? Der er brug for at skabe fængsler på en måde, som fokuserer på resocialisering. Er det nødvendigt med tremmer for vinduet, og er det muligt at gentænke fængslet? Det er blevet en trend, nærmest en kliché at transformere kirker: folkehus, klatrehal, skateboardhal, kunstmuseum - det er kun fantasien der sætter grænser.

Nørre Allé 23 K - det åbne fængsel Afgangsprojektet er en transformation af Nørre Allé 23 K til et bosted for kriminelle. Programmet er et åbent fængsel med botilbud til dømte kriminelle, hvor de indsatte bor sammen med byens borgere. Derudover tilføjes en udvidelse af det sociale aspekt som Café Exit tilbyder: Et offentligt program til de indsatte og til byens borgere, så der hermed opstår en smeltedigel og et vindue ind. Det offentlige program skal være med til at styrke individets engagement og værdifuldhed ved at bidrage til fællesskabet, og derved bliver en del af rehabilitering for at blive klar til virkeligheden. Et offentligt program som café, der drives af indsatte, kan i mødet med lovlydige borgere være en vej til resocialisering i mødet med det lovlydige samfund. Nørre Allé huser i forvejen sociale tilbud og er med dets placering tæt på uddannelse og andre givende tilbud. Kirken vil hermed blive en forlængelse eller et fysisk bindeled (ikke religionen) mellem de indsattes og ikke-kriminelle boliger (privat) og kirken som det offentlige rum. Det nye møder det gamle og væves sammen på ny.

Nelson Mandela

Intention

14 af 52

Fængsel

Pension

Arrest

Midt- og Nordjylland

Fængsel

Pension

Syddanmark

Aalborg Arrest x Anders Borks Vej 3 9000 Aalborg Aarhus Arrest x Christiansgade 1 8000 Aarhus C. Enner Mark Fængsel Frodesdalsvej 3 8700 Horsens

Aabenraa Arrest Haderslevvej 1 A 6200 Aabenraa

Frederikshavn Arrest x Danmarksgade 6 9900 Frederikshavn Herning Arrest x Østergade 9 7400 Herning Hobro Arrest x Adelgade 75 9500 Hobro Holstebro Arrest x Nørregade 25 7500 Holstebro Nykøbing Mors Arrest Tinghusvej 2 7900 Nykøbing Mors

Pension Hammer Bakker Pitsvej 7, Hammer Bakker 9310 Vodskov

Viborg Arrest x Sct. Nicolajgade 1 8800 Viborg

Fængsel

Pension

Herstedvester Fængsel Holsbjergvej 20 2620 Albertslund

Esbjerg Arrest x Jyllandsgade 101 6700 Esbjerg

Holbæk Arrest x Rådhuspladsen 1 4300 Holbæk

Haderslev Arrest Laurids Skausgade 1 A 6100 Haderslev

Horserød Fængsel x Esrumvej 367 3000 Helsingør

Arrest

Fængsel

Pension

Arrest

Hovedstaden

Sjælland

Kolding Arrest x Tingvejen 1-3 6000 Kolding

Jyderup Fængsel x Søbæksparken 136 4450 Jyderup

Nyborg Fængsel x Vindingevej 36 5800 Nyborg

Kalundborg Arrest Slotsvænget 1 4400 Kalundborg

Odense Arrest x Tinghusgade 2 5000 Odense

Køge Arrest x Kongsberg Allé 6 4600 Køge

Pension Kværndrup Bøjdenvej 35 Egeskov 5772 Kværndrup

Næstved Arrest x Hjultorv 2 4700 Næstved

Pension Lyng Timlundvej 44A 7270 Stakroge

Sønderborg Arrest x Pension Skejby x Kongevej 43 P. O. Pedersensvej 1 6400 Sønderborg 8200 Århus N Svendborg Arrest x Randers Arrest x Tinghusgade 41 Møllestræde 8 5700 Svendborg 8900 Randers Vejle Arrest x Ringkøbing Arrest x Skolegade 3 B Kongevejen 16 7100 Vejle 6950 Ringkøbing Silkeborg Arrest x Christian VIII’s Vej 2 C 8600 Silkeborg

Arrest

Nykøbing Falster Arrest Slotsgade 35 4800 Nykøbing Falster

Nykøbing Fængsel x Annebergparken 49 4500 Nykøbing Sjælland Pension Avedøre x Stavnsbjergvej 11 2650 Hvidovre

Blegdamsvejens Arrest Blegdamsvej 6A 2100 København Ø Bornholm Arrest Landemærket 29 3700 Rønne

Frederikssund Arrest Torvet 4 3600 Frederikssund Helsingør Arrest Prøvestensvej 3 3000 Helsingør

Hillerød Arrest x Torvet 2 3400 Hillerød Horserød Fængsel x Esrumvej 367 3000 Helsingør Pension Brøndbyhus Gammel Køge Landevej 793 2660 Brøndby Strand

Pension Engelsborg x Gl. Bagsværdvej 39 2800 Lyngby Politigårdens Fængsel Otto Mønstedsgade 2 1571 København V

Vestre Fængsel x Vigerslev Allé 1D Postboks 701 2450 København SV

Ringsted Arrest x Tinggade 15 4100 Ringsted Roskilde Arrest x Jernbanegade 21 4000 Roskilde Slagelse Arrest x Rytterstaldstræde 6 4200 Slagelse Storstrøm Fængsel x Blichersvej 1 4840 Nørre Alslev

Oversigt over arrester, fængsler og pensioner i Danmark

15 af 52

Kriminalforsorgen har ansvar for landets arrester og fængsler samt med tilsyn af lovovertrædere, der har fået andre domme end frihedsdomme. Kriminalforsorgen har på en given dag i året ansvar for omkring 12.400 mennesker, heraf cirka 4400 i fængsler, arrester og pensioner og omkring 8000 i forskellige former for tilsyn

Arrest Fængsel Pension

Kriminalforsorgen

16 af 52

Sydfacaden, kamtakker i røde tegl i krydsforbandt

På østfacaden er der indsat en branddør i det sidste fag mod syd. Ved apsis ses en spindeltrappe i galvaniseret jern, der fører op til en tagterrasse

Facader

Nordfacaden er rig på detaljer og skaber dybde. Gavlens grundmur er lagt i krydsforbandt, herpå er der murede pilastre

Vestfacaden er kun synlig fra de omkringliggende bygninger og nabobygningers baggårde

17 af 52

Troldtektloft placeret over de spidsbuede vinduer

Stueetage

Spidsbuede vinduer

18 af 52

Lavloftet

FÃ¸rste sal

2 ud af 14 Velux vinduer

Udgang til altan

19 af 52

Kirkerummet anno 1911 (foto fra Historiske billeder fra Aarhus lokalarkiv)

Det gamle loft

Tagværk: Seks saksespær, hvoraf de fire er dobbelte, udgør den bærerende tagkonstruktion. Halvdelen af spærene blev ændret i 1979 for at skabe større rumhøjde på første sal (foto fra Bygningsarkæologisk rapport)

20 af 52

Udsigt mod vest

Udgang til altan

Udsigt fra fĂ¸rste sal

Udsigt mod Ă¸st

21 af 52

Rombeformede ruder med blysprosser og stabiliseret med vindjern 1

Spidsbuet vindue. Ruderne er blyindfattet med vindjern

Spidsbuede støbejerns vinduer med sprosser og roset, lavet som et viekors indskrevet i en cirkel

Spidsbuet trævindue, delt i to: et spidsbuet og rektangulært vindue

Rektangulære hvide Velux tagvinduer fra 1979

Rektangulært vindue fra sydfcaden i hvidmalet træ

Fotos fra Bygningsarkæologisk rapport

Vinduer

22 af 52

tegninger

23 af 52

Nørre Allé 23 K

ANKOMST

SNIT A

GARDEROBE WC

FORRUM

Restaurant Den Grønne Papya

Cut and Style

So Ein Ding - Vintage

H. WC

SNIT B

VASKEMASKINE

ARBEJDSBORD

TØRRETUMBLER

STRYGNING

PAKNING AF TØJ

CAFÈ

BETJENING

BRANDDØR

PIANO

POST

ANRETTERBORD

ANKOMST

D CLUB

RECEPTION

CAFÈ KØKKEN

KØLERUM LAGER

GARDEROBE ADMINISTRATION

WC FORRUM

SNIT B

Stue 1:200

24 af 52

VÆRELSE

KOPIRUM

H. WC WC BAD

WC KØKKEN ARBEJDSPLADSER

SPISESTUE PERSONALETOILET

1. sal 1:200

25 af 52

VÆRELSE

VÆRELSE SAMTALERUM

VENTERUM WC

BAD

FÆLLESSTUE

KONTOR PERSONALETOILET

2. sal 1:200

26 af 52

VÆRELSE

VÆRELSE VAGTVÆRELSE

FÆLLESKØKKEN WC

HANDICAPTOILET

BAD

DEPOT

VAGTVÆRELSE KØKKEN

LEJLIGHEDSTOILET

SPISESTUE

BAD

3. sal 1:200

27 af 52

VÆRELSE

BAD WC

ALTAN

FÆLLESSTUE

4. sal 1:200

28 af 52

Vest

Vest og nordfacade 1:200

29 af 52

Ã&#x2DC;st og sydfacade 1:200

30 af 52

VÆRELSE

FÆLLESSTUE

VÆRELSE

ALTAN

VÆRELSE

KØKKEN

FÆLLESSTUE

VÆRELSE

NICHE

INDGANG

GOTISK VINDUE

KØKKEN

GANG

VÆRELSE

VASKERI CAFÈ

VASKEMASKINER

Tværsnit 1:200

31 af 52

pause

32 af 52

Ta g Gla s

Str

æk

me tal

kri

nn ye by gn

ing

Let kon stru ktio Ba gm n urs bek Zin læ kbe dnin klæ dnin g g

Pe rs

ale

råd

Tra p

ke rn

de t ti

dli

sis

Bra

tra

Væ re

hæ

lse

min

istr

Sk år

aio

ige

by gn

ing

, sø

jle

r ti

lfø je

På

sid

33 af 52

34 af 52

Arbejdsprocess eksperimenter og overvejelser

35 af 52

36 af 52

Skitser fra kirkebesĂ¸g

37 af 52

38 af 52

Skitser fra skitsebogen

39 af 52

Forståelse af tidligere struktur

Understøtning af nye etagedæk

Ingeniør vejledning

Tryk og træk

Søjler på 300 x 300 Stålbjælke tilføjes til understøtning

40 af 52

Volumen der æder matriklen op

Eksisterende tilbagetrukket kirke

Modernistisk ny indgang der bryder med symmetrien

Ønsket forbindelse igennem bygningen

Skår igennem

Ny form introduceres

Intervention set som en volumen

Trapperserende volumen på bagsiden

Volumen på højde med de omkringliggende bygninger

Volumenstudier 1:500

Bevaring af den gotiske facade og adderer et volumen der skærer sig igennem kirken 41 af 52

Eksisterende kirke

Undersøgelse af facade udtryk

Koncept: værelser der skyder sig igennem kirken på rad og række

Stål der griber rundt om bygningen

Den nøgne facade

Vertikalt udtryk

Perforeret stål der griber om bygningen

Volumenstudier 1:200

42 af 52

den omsluttende “parasit”, uden hensyntagen til de gotiske vinduer

boliger placeret over de gotiske vinduer

bevare eksisterende taghældning eller konstruere en ny af spærenes form?

indhak over gotiske vinduer

inddeling af sydfacade

Relief undersøgelse

niveauinddeling

43 af 52

net foran kirken

net bagved kirken

net der dækker delvist på linje med kirken

net bagved kriken

net der dækker delvist og giver et slør foran kirken

net foran hele kirken og på linje med eksisterende bygninger

Facade undersøgelse mod Nørre Allé 23 K

44 af 52

Eksisterende facade

Etagedæk skydes igennem kirken

Transparent net på facaden introduceres

Nettet placeres på linje med eksisterende bygninger

Facade undersøgelse mod Nørre Allé 23 K

45 af 52

46 af 52

RenderingsforsĂ¸g

47 af 52

Oplyst ved mĂ¸rkets frembrud

48 af 52

Ribbebredde: Ribbetykkelse:

Sort beton

6,0 mm. 3,0 mm.

Strækmetal på facaden

Sorte stålsøjler

Eksisterende røde tegl

Materialer

49 af 52

50 af 52

Det transparente net bevæger sig rundt om “den anden side” og griber fat om kirken. Mørket har sænket sig. Lyset oplyser nettet, og forbipasserende retter opmærksomheden mod kirken. Nogle forbipasserende, andre med beskidt tøj og andre bevæggrunde. Kirken betragtes på afstand med dens detaljerede facade. Gotikken skinner igennem nettet på facaden med bygningens kamtakker og højblændinger. De opmærksomme, de involverede og de nysgerrige finder vej bag den transparente facade og hen til kirken. Døren er som forventet placeret symmetrisk fra fordums tid. Her er ingen modernistisk forskudt indgang. Kroppen åbner døren og føres automatisk ind i det mindre rum. Toiletter forefindes til højre og garderobe til venstre. Praktisk og nødvendigt. Rummet foran åbnes op for hvert et skridt. Øjnene skærpes. Kontrasterne står i kontrast. Det gamle mod det nye. De røde mursten mod det maskinelle rå sorte. Mørket og lyset fra oven med en lysspalte øverst. Til venstre vaskes tøj, og til højre nærstuderes arkitekturen. Søjlerne står frit i rummet på rad og række og bærer taget i vind og vejr. De mindre søjler bærer konstruktionen, der skyder sig igennem facaden, som var den en altopædende parasit. Betonens møde med kirkens røde tegl fremhæves. Betonens dybe sorte træder et skridt tilbage, anonym og lader teglen få opmærksomheden. Varmen fra teglen skaber et samlingsrum. Ord udveksles, og ordrer går igennem rummet som var det vind. Vasketøj bliver vasket og finder dets vej ud.

værelset. Men morgenerne skal nydes i stilhed. Han går den lange tur fra værelset ned ad gangen til køkkenet og henter sig en kop ekstra stærk kaffe. Den nydes på gangen med udsigt over det store rum. Han bor på 3. Der går ikke længe, så trisser kunderne ind. Barselsmødrene der skal have vasket tøj, de nysgerrige der bare gerne vil se på og de fortavlede business mænd, med spidse sko der, har alt andet end tid. Værelset er ikke stort. Her er hverken mere eller mindre, men en minimal indretning. Værelset omfavner ham. Nogle gange kan ting blive for store og frie. Der var en akklimatiseringsproces fra fængselssystemet med en forudsigelig struktur til Nørre Allé. Det lille værelse er mødet eller broen mellem den gamle tilværelse og den nye. Symbolsk. Her føles ikke som en institution.

Minusbeboer:

“Jeg må nok også sige, at min tolerance overfor nogen former for kriminalitet er blevet større. Narkohandlere og sådan, det er jo ikke til at vide, hvor onde de i virkeligheden var. Jeg har måske også troet, at voldsforbrydere var dårlige, at hvis man var et ordentligt menneske, så kunne man ikke blive provokeret ud i at slå andre mennesker. Det tror jeg, at jeg ser anderledes på nu. De er ikke de sindssyge mennesker, hvor man kan se det i øjnene.”

Plusbeboere: Når han har været derude, foretrækker han at gå gennem kirken - som enhver anden. Her er åbent og gennemskueligt. Intet at fortie og han drives af ren nysgerrighed: Hvem er på job, og hvor mange ordrer er blevet afgivet? Han forefindes gerne i mængden og er ikke tillbageholden med råd og vejledning til de mange maskiner og mennesker. Er det centrifugen eller ubalance i tromlen? Det sker ofte, når de uvidende byboere vasker en alt for stor bademåtte. Han er stolt af sit fag. Jovist. Han er ikke revisor med udsigt over bugten. Men han har prøvet det, der var værre. Dette er midlertidigt - ligesom livet og Søren Pape Poulsen skal ikke få ham ned. Livet er en morgengave, og han nyder, når morgensolen bryder igennem de gotiske vinduer ved vaskemaskinerne. Der er noget smukt over et så storslået lys på en vaskemaskine. Værelset, han bor i, vender mod stik øst. Morgensol har guld i mund, som Grundtvig skrev i 1853 efter Peter Laale. Selvom han, beboeren, afskrev Gud for længe siden. Han har end ikke ænset, at det har været en kirke. Men her er dog en stemning. Nørre Allé pulserer fra tidlig morgen til aften. Det er okay. Der er lys og lyde, der bryder ind på

Medarbejdere: Som pædagog oplever jeg, at det er mennesker, der bor her af lyst og interesse for stedet og dets ånd. Stemningen her er anderledes end fængslet i Vridsløselille. Jeg veksler mellem at deltage i sagsmøder til at spise sammen med beboerne. Selvfølgelig kan bølgerne gå højt. Især ude i køkkenet. De kan til tider konkurrere med lyden fra vaskemaskinerne og pianoet. Men her er autentiskt, og her er en stemning. Jeg er mere end blot nogle kontrolfunktioner. Jeg har ingen rolle som systemrepræsentant. Jeg har ingen uniform, men er et menneske med tanker, følelser og privatliv.

”De [indsatte i fængslerne] har én ting at bruge os funktionærer til, og det er at komme ud i friheden. Jeg er de nøgler, som jeg går rundt med i fængslet. Her er man mere en sparringspartner til livet.”

Det nye Nørre Allé 23 K, På den anden side

51 af 52

Michel Foucault: fransk filosof og idéhistoriker - professor i tankesystemernes historier (1926-1984) Sarah Gruenbaum Tonnesen: (1986) arkitektstuderende Peter Scharff Smith: ph.d. og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, forfatter og medforfatter til ”Moralske hospitaler. Det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark 1770-1870” (2003) Clement Kjærsgaard: (1975), dansk tvvært. Kendt for sin insisterende og vedholdende interviewstil og for sine mange afbrydelser John Hatting: formand for Kriminalforsorgsforeningen Erfaren akitekt: med 15 år på bagen Jeremy Bentham: engelsk filosof (1748-1832) Anne Mette Guldhammer: brobygger i Kriminalforsorgen og arbejder på Pension Skejby

Michel Foucault: “Magten er usynlig, så individet ikke er klar over, at dets adfærd skyldes den discipinerende magt. Når vi ikke lægger mærke til magten, er vi i større grad tilbøjelige til at tro, at vi selv er herre over vores adfærd. Arkitekturen spiller en afgørende rolle.“ Sarah: “Ja. Er der en åbenhed, eller foregår det bag høje lukkede mure med tremmer for vinduerne - og hvilken betydning har det for resocalisering?”

Clement KJærsgaard afbryder... Clement Kjærsgaard: ”Og hvor skal pengene komme fra?” John Hatting: “200 millioner kroner, der var afsat til at få kriminelle på ret køl igen, står lige nu ubrugt hos Kriminalforsorgen.” Sarah: “De lander på et tørt sted. Alene taget til kirken er en stor udgift...” Michel Foucault: “Jeg er endnu ikke færdig... Målet med disciplinen er, at individet tager magtens tvang på sig og begynder at disciplinere sig selv, og der opstår dermed en automatisk selvkontrol. Individet gør dette med formål om at for(blive) lovlydig, dygtig, produktiv eller flittig.” Sarah: “Tak for stikordet. Jeg har aldrig tænkt på det som en “automatisk selvkontrol” - men det giver mening i og med, at det private, værelserne, ligger ud i det åbne kirkerum. Men ordet selvkontrol er måske et for voldsomt ord.” Michel Foucault: “Hvad med den usynlige magt?”

Peter Scharff: “Der findes endnu ikke dokumentation for, om en bestemt type arkitektur skaber en straf, der er mere eller mindre resocialiserende. Men vi ved med sikkerhed, at arkitekturen kan benyttes til at gøre fængselsophold værre.” Sarah: “Interessant!” Michel Foucault: “Magten fokuserer på det enkelte individ og ønsker at dressere og påtage individet en bestemt adfærd, der er ønskelig for staten. Dette gøres gennem samfundets institutioner: familien, skolen, værkstedet, fængslet, børnehjemmet etc.”

Sarah: “Det var jo min hensigt at lave en arkitektur så fordomsfri med ingen skjulte hensigter, og pludselig indvolveres en usynlig magt”. Erfaren akitekt: “Du har meget at lære endnu, og jeg undrer mig over nogle af dine valg... Hvorfor er der brug for et net, der omslutter kirken? Skal det ses som en nyfortolkning af tremmer?” Sarah: “Det var ikke min hensigt. Nettet er til for at skabe opmærksomhed mod den tilbagestående kirke og...” Erfaren arkitekt hoster

Michel Foucault reciterer pludselig fra sin egen bog - Overvågning og Straf s. 218: Clement Kjærsgaard: “Du mener tilbagetrukket...” “Ukontrollabel: den indsatte bør aldrig vide, om han faktisk overvåges, men han bør være sikker på, at det hele tiden er en mulighed.” Michel Foucault: “Det er økonomisk dyrt at have en konstant overvågning af individerne. Derfor skal de ikke vide, hvornår de bliver overvåget, men at det er en mulighed, og derfor tør de ikke andet end udvise den rette adfærd. Desuden skal magten være usynlig, så individerne ikke er klar over, at deres adfærd skyldes den disciplinerende magt, de har været under. Når vi ikke lægger mærke til magten, er vi i større grad tilbøjelige til at tro, at vi selv er herre over vores adfærd.

Sarah: “Tilbagetrukket kirke. Med nettet kommer den på linje med gadens forløb og arkitektur. Den bliver ligeværdig og skaber samtidig en opmærksomhed rettet mod arkitekturen - og vores samfunds udfordringer. Jeg er interesseret i at oplyse og ikke gemme væk. Jeg tror på transparens mod det, vi mindst forventer. ” Erfaren akitekt: “Men hvorfor dog ikke gemme hele kirken væk bag nettet?” Sarah: “Jeg har afprøvet det (viser s. 41), og kirken skal selvfølgelig ikke gemmes endnu mere væk, end den er i forvejen. Derimod kan den få lidt dominans og oplysning ved at lave et sneak peak. Højden er sat, så du selvfølgelig kan bevæge dig under”.

Imaginær debat om det nye Nørre Alle 23 K

52 af 52

Clement Kjærsgaard: “Det forståes. Men indsatte og et fængsel? Det er en skærende kontrast. Og sågar et vaskeri - er det for at rense deres synder?” Sarah: “Vaskeriet er en praktisk foranstaltning. Det kunne såmænd være et cykelværksted, hvis det ikke var fordi, at de i forvejen blomstrer om kap på Nørre Allé.”

Jeremy Bentham: “Korrekt.” Erfaren arkitekt: “Og hvilke overvejelser har du omkring din placering - og hvorfor sågar en kirke?” Sarah: “Ja, det kan måske virke som ren galimatias. Både placering og valg af bygning.”

Michel Foucault: “Man kan sige, at det kan hjælpe individet med formålet om at for(blive) lovlydig, dygtig, produktiv eller flittig.” Sarah: “Herunder er arkitekturen vigtig. Er institutionen mere eller mindre åben mod omverdenen? Hvor opholder man sig, er det i de små kroge eller i det store rum? Er gangene mørke og små, så man søger mod de åbne rum og fællesskabet? Er ankomsten en lukket mur eller en transparent indgang, der viser gennemsigtighed?” Michel Foucault: “Ja, arkitekturen spiller en rolle. Alle indsatte har kriminalitet som fælles referenceramme. Det må på den baggrund forventes, at kriminalitet også ofte bliver det fælles samtaleemne, og at der sker en udveksling af idéer, tricks og teknikker til udførelse af kriminalitet.” Jeremy Bentham: “I mit Panoptikon bliver fangerne individualiseret og isoleret fra hinanden, så de ikke kan kommunikere og udveksle ideer.” Sarah: “Og lige netop derfor giver det mening at blande arkitekturen: de private værelser for beboerne med et semi offentlig rum som kirken med café og vaskeri som bindeled til det hårde Nørre Allé.” Michel Foucault: “Tidligere var kongen konstant synlig. Det var de mange, der så på de få. I det moderne samfund er det de mange, der skal være synlige for de få. Magten er usynlig og optræder i anonymiseret form. Jo længere nede i magthierakiet man befinder sig, desto mere fokus og overvågning er der på en. I din arkitektur er det beboerne, der fra gangen ser ned på byens borgere, der vasker det beskidte tøj.”

Anne Mette Guldhammer: “Jeg mener ikke, at din placering er optimal. Hvad har de at gøre inde i byen. Skal de ses på som var de dyr? De skal til udkanten som Skejby Pension, hvor de ikke bliver fristet.” Sarah: “Jeg mener netop, at det er en styrke, at de komme ind til byen og konfronteres med Nørre Allés mange sider. På et tidspunkt skal de ud på den anden side og gebærde sig. På den anden side har de mulighed for at få støtte og hjælp til at færdes i miljøet - inden de bliver sluppet løs. Derudover tror jeg, at det har den modsatte effekt af, at de udstilles som dyr.” Erfaren arkitekt: “Mange kirker nedlægges disse år...” Sarah: “Og derfor har jeg haft en interesse i at transformere en kirke. Kirker har en helt speciel stemning. Lige fra øjeblikket hvor du tager fat i dørhåndtaget, til din stemme sænkes i det høje rum. Det er byggeriets særegne karakter jeg vil viderføre - og ikke det religiøse. Nørre Allé 23 K er ikke helt tilfældig. Jeg har været vidt omkring. Jeg har kigget på alt fra Grundtvigskirken i København til Østerlars kirke på Bornholm. Men Nørre Allé 23 K var interessant i og med, at den allerede har været ude for en hårdhændet behandling indvendig.” Erfaren arkitekt: “Jeg sætter pris på, at du ikke har rørt Grundtvigskirken! I og for sig kunne du jo bare have ladet dig inspirere af Absalons Kirke og lave et rum med fællesspisning?” Sarah: “Jeg kan godt lide tanken om, at det går fra stat til stat, fra kirke til kriminalforsorg. Her er noget på spil.” Erfaren arkitekt: “Mindre kunne også have gjort det - det forstår du vel nok!”

Sarah: “De ser ikke ned på dem, de er blot en del af fællesskabet på afstand. På gangen er du delvis anonymiseret, men du har mulighed for interaktion med husets brugere af cafeen og vaskeriet.”

Sarahs overjeg: “Jeg ved det. Det synes fuldstændig absurd. Et fængsel... i en kirke og så midt inde i byen...”

Jeremy Bentham: “Fangerne gemmes ikke væk, men gøres derimod synlige - ligesom i mit Panoptikon?” (Ingen af de medvirkende har medvirket. Denne samtale er foregået i det stille indre.)

Sarah: “Nemlig. Men der er dog den forskel, at de indsatte, som jeg kalder for plusborgere, interagerer med omverdenen. Som jeg har forstået dit Panoptikon Jeremy Bentham, så er interaktion ikke medregnet?”

Imaginær debat om det nye Nørre Alle 23 K

53 af 52

200

150 uagtsomt manddrab

vold

berigelseskriminalitet

forsætlig manddrab

kriminalitet

seksualforbrydelse

røveri

social- og sundshedsassistent

narkokriminalitet

filosofistuderende

100

Kriminalitet Plusbeboerne på pensionen er en heterogen gruppe socialt, alders- og kriminalitetsmæssig. Gruppen er dog ensartet på den måde, at samtlige personer er idømt en strafferetlig sanktion af den ene eller anden art. Da interviewene fra Skejby-modellen blev foretaget i 2004, var de 21 personer dømt for følgende: - tre personer dømt for forsætligt drab, - én for vold, - én for ’anden personfarlig kriminalitet’, - fire personer var dømt for seksualforbrydelser, - fire for grov narkokriminalitet og - én for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. - tre dømt for røveri, - én for ’anden berigelseskriminalitet’, - én for ’straffeloven i øvrigt’ - to dømt for overtrædelse af særlovgivningen.

Alder og køn - Den yngste var 18 år og den ældste 47 år. - Gennemsnitsalderen var på 30 år - Tre kvinder - 18 er mænd

Beskæftigelse: - Selvstændige - akademikere - håndværkere - ufaglærte - ledige - studerende 1

Beboersammensætning

Skejby Modellen s. 37

54 af 52

akademiker

2018

9. semester Det levede liv Vejleder - Mo Michelsen Stochholm Krag

2018

8. semester White Elephant - transformation of the Cape Town Stadium, The vacuum in the aftermath of megaevents in third world countries Vejleder - Lars Vilsgaard

2017

7. semester praktik KANT arkitekter, København kontaktperson – Karl-Martin Buch Frederiksen

8. semester - SILENT ELEPHANT var en transformation af stadionet i Cape Town i Sydafrika. Programmet var en café med fokus på forløbet igennem cafeen. Kontrasterne var i højsæde - mørket i gangen og lyset. Inde og ude og de pletvise skygger under den åbne trækonstruktion. De store rum stod i kontrast til de mindre nicher.

2017

Forår Mediegrafiker, Syddansk Erhvervskole, Aarhus

2016

Efterår Snedkerskole, møbelsnedkeruddannelsen Syddansk Erhvervskole, Vejle

Verden er fyldt med store byer og arkitektur uden sjæl. Mit 7. semester tilbragte jeg hos KANT Arkitekter med en intention om at skabe meningsfuld arkitektur med atmosfæriske oplevelser i rummet og interaktion mellem de forskellige brugere. Fokus blev transformering og læring omkring genbrugsprocesser. Interessen var især på hvilken karakter og atmosfære, man kan skabe på stedet og hvilken ny historie, det kan tilføje.

9. semester tog sit udgangspunkt i det fragmenterede område ved Højbjerg Torv udenfor Aarhus. Antroposofisk Selskab står med dens unikke form og pryder hjørnet ved Oddervej og Rosenvangs Allé. Med udgangspunkt i bygningen, transformerede jeg den tilbage til det oprindelige, begyndelsen – Rio Bio Biografen fra 1939 tegnet af Olof Sahl. Biografen blev hermed omdrejningspunktet for det nytilførte med en Filmskole. Visionen var at forene og samle området ved at skabe et nyt centrum - filmskolen som et lysende centrum der landede på jorden som var det et rumskib. Projektet omhandlede et offentlig program for byens borgere med kantine og biograf. Derudover blev der tilføjet studieboliger i den tilhørende nabobygning. Min interesse var at genskabe den tidligere biograf.

DEN RØDE TRÅD: Afgangsprojektet tager afsæt i fokusområder fra tidligere semestre. Projektet omfatter boliger og et offentligt program. 9. semester blev en genskabelse af det oprindelige - biografen. Jeg har intention om at tilføje et nyt lag og samtidig genskabe noget af det oprindelige i det eksisterende. Målet er at opnå en atmosfære, som har ånd i det gamle, men som også formår at tilpasse sig nutiden.

55 af 52

Bøger Biblen. 1. Mosebog 2,4 – 3,24 Foucault, Michel. 2002. Overvågning og straf: Fængslets fødsel. Frederiksberg: Det lille Forlag Goffman, Erving. 2009. Stigma: om afvigerens sociale identitet. 2. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur Scharff, Peter Smith. 2003. Moralske hospitaler: det moderne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870. Forum Sutherland, Edwin & Cressey, Donald 1966: ‘A Sociological Theory of Criminal Behavior’ i Principles of Criminology. J.B. Lippincott Company. Philadelphia Wheeler, Stanton 1961: ‘Role Conflict in Correctional Communities’ i Cressy, Donald R. (ed.) The Prison: Studies in Institutional Organization and Change. Holt, Rinehart and Winston, Inc., New York Web Den Store Danske. Tilgået d. 31.08.2019. http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/%C3%89mile_Durkheim Danmarks Radio. Tilgået d. 26.01.2017. Pape med jernhandsken på: Jeg går ikke så meget op i, om et bandemedlem hjælpes tilbage i samfundet Danmarks Radio. Tilgået d. 22.09.2019. 200 millioner skulle få indsatte ud af kriminalitet - men pengene er aldrig blevet brugt. https://www.dr.dk/nyheder/indland/200-millioner-skulle-faa-indsatte-ud-af-kriminalitet-men-pengeneer-aldrig-blevet Kriminalforsorgen. Tilgået d. 02.09.2019. https://www.kriminalforsorgen.dk/straf/faengsel/ Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon. Tilgået d. 05.09.2019. https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=8107&wsektion=alle Leksikon. Tilgået d. 28.12.2019. https://www.leksikon.org/art.php?n=945 Systime. Tilgået d. 2.09.2019. https://ret.systime.dk/index.php?id=150 Systime. Tilgået d. 5.09.2019. https://ret.systime.dk/index.php?id=190 Ung-K. Tilgået d. 28.08.2019. http://www.ungk.dk/historie/ Wikiepedia. Tilgået d. 28.08.2019. https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%B8rre_All%C3%A9_(Aarhus) Wikiepedia. Tilgået d. 28.12.2019. https://da.wikipedia.org/wiki/Panoptisk_f%C3%A6ngsel Interview Personligt interview. 09.09.2019 Anne Mette Guldhammer. Brobygger på Pension Skejby Rapport Justitsministeriet. Kjær Minke, L. 2006. Skejby-modellen: Et socialt eksperiment om udtynding af kriminelle - en kvalitativ og kvantitativ evaluering Justitsministeriets Forskningskontor. 2015. Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere - En forskningsoversigt Speciale. Friichsman Larsen, M. .2019. Religion i Kriminalforsorgens institutioner - En kvalitativ undersøgelse af indsattes religiøse tro og praksis i danske arresthuse og fængsler Tryg Fonden. 2016. Uden for murene, Model for kirkelig resocialisering af tidligere indsatte, rapport og observationer Bøgh,Tinna. Nielsen, Lise. Gade, Eva. Nørbygaard, Lærke, 2004: Nørre Allé 23 K - en bygningsarkæologisk undersgelse. Aarch Artikler Artikel. Information. Rune Lykkeberg. 18.01.2002. Sjælen er en moderne realitet Kronik. Jyllands-Posten. Vagn Greve. 26.11 1999. Forbryderen: Medmenneske eller fjende? Artikel Information. Beth Grothe Nielsen. 11.01.2007. Strafskruen skal strammes - igen Artikel. Danmarks Radio. Mette Mayli Alsbæk. 22.08.2019. 200 millioner skulle få indsatte ud af kriminalitet - men pengene er aldrig blevet brugt Artikel. Berlingske Tidende. 29. 07.2017. Malthe Sommerland. Eksperter: Resocialisering betaler sig, hvis retsfølelsen tillader det Vide0 Tv2. David Buch, Gitte Risbjerg Pedersen. 04.08.2017. Unge kvinder bor dør om dør med kriminelle: - Skal være meget stædig og dum for ikke at blive påvirket Radio Dr, Baglandet. 03.02.2017. Kriminelle i køkkenet 1:2

Kildemateriale

56 af 52