Folkesundhed – i et kritisk perspektiv
Inga Axelsen Lisa Dahlager Karen Elmeland Vibeke Asmussen Frank Stinne Glasdam Helle Ploug Hansen Nis Johannesen Lene Koch John B. Krejsler Kristian Larsen Anne-Lise Middelthon Rasmus Bysted Møller Sniff Andersen Nexø Ulf Olsson Lene Otto Anders Petersen Lars-Henrik Schmidt
folkesundhed – i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. »Talen om folkesundhed i det moderne samfund«, 2. »Forestillingen om det gode liv«, 3. »krams (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress)« og 4. »Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed«. Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerende på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.
Folkesundhed – i et kritisk perspektiv
Med bidrag af:
Stinne Glasdam (red.)
Folkesundhed – i et kritisk perspektiv
Lone Scocozza Lone Friis Thing Tine Tjørnhøj-Thomsen Signild Vallgårda
Berit Othman: Fugle
Stinne Glasdam (f. 1963) er lektor på Sygeplejerskeuddannelsen i København. Hun er endvidere ekstern lektor på Afdeling for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet samt ekstern lektor og unitchair for Master of Health Science, Nursing, Deakin University og Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. Stinne Glasdam har også redigeret bøgerne »Sygepleje – i fortid og nutid« (2008) og »Gerontologi: Livet som ældre i det moderne samfund« (2009).
ISBN I S B N 978-87-17-04041-0 978-87-17-04041-0
dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck
22613-omslag_Folkes.indd 1
9
788717 040410
www.nytnordiskforlag.dk
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
03/03/09 14:11:12
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 3 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
Folkesundhed – i et kritisk perspektiv
Redaktion: Stinne Glasdam Med bidrag af: Inga Axelsen, Lisa Dahlager, Karen Elmeland, Vibeke Asmussen Frank, Stinne Glasdam, Helle Ploug Hansen, Nis Johannesen, Lene Koch, John B. Krejsler, Kristian Larsen, Anne-Lise Middelthon, Rasmus Bysted Møller, Sniff Andersen Nexø, Ulf Olsson, Lene Otto, Anders Petersen, Lars-Henrik Schmidt, Lone Scocozza, Lone Friis Thing, Tine Tjørnhøj-Thomsen, Signild Vallgårda
da ns k s y g e pl e je råd c nyt nord isk f orl ag arnol d b usc k
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 4 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
Folkesundhed – i et kritisk perspektiv 1. udgave © Dansk Sygeplejeråd 2009 Redaktion: Lektor, ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam Konsulent An-Magritt Erdal, Dansk Sygeplejeråd Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats: BookPartnerMedia Omslag: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustration og illustrationer s. 28, 116, 224 og 312: Berit Othman Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g Trykt hos Aka Print ISBN: 978-87-17-04041-0 Printet in Denmark 2009
Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Landemærket 11, 5. sal 1119 Købehnavn K nnf@nytnordiskforlag.dk www.nytnordiskforlag.dk
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 5 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
Oversigt Indhold 7 Forord 11 Om forfatterne 13 Folkesundhed – menneskehedens interesse par excellence 17
DEL 1 Talen om folkesundhed i det moderne samfund
1 Sundhed i praksis 31 2 Folkesundhed eller moralsk oprustning? 54 3 Et forsvar for sundhedsfundamentalismen – til kritik af en tidstypisk tankegang 67 4 Forebyggelse og sundhedsfremme – definitioner, historie og magtudøvelse 95
DEL 2 Forestillingen om det gode liv
5 6 7 8
Epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed 117 Sundhedsoplysning – frigørelse eller manipulation? 144 Sundhedspolitik i de skandinaviske lande 166 Kroppe – sundhed og social ulighed 188
DEL 3 KRAMS
9 10 11 12 13
115
221
Når maden bliver frelser eller bøddel 223 Røgslør 240 Sundhedsstyrelsens uge 40 kampagne 249 Motion på recept er en svær pille at sluge! 271 Stress og selvrealisering 289
29
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 6 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
DEL 4 Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter
med fokus på folkesundhed 305 14 På hvilken måde kan sundhedsplejerskeordninger siges at bidrage til folkesundheden? 307 15 Livsstilssamtaler – at få mennesker til at leve rigtigt 16 Genetik og folkesundhedsvidenskab 334 17 Rehabilitering: et nyt sundhedspolitisk tiltag 354 18 Gode liv, dårlige liv –problematiseringer og valg i dansk abortpolitik 372 19 Graviditet som et projekt der skal ledes 399 Register 419
322
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 7 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
Indhold Forord 11 Om forfatterne 13
Folkesundhed – menneskehedens interesse par excellence 17 af s t i n n e g l a s d a m Forestillingen om sundhed er ikke en konstans 20 Sundhed som et medicinsk anliggende 20 Sundhed som et personligt anliggende med risiko for stigmatisering 21 Livshistoriens betydning for livet, der leves 22 Den sociale slagside ved livsstilssygdomme 23 Middelklassens normer er styrende 24 Lad os løfte blikket 25 refe r e nc e r 26
DEL 1
Talen om folkesundhed i det moderne samfund 29 1.
Sundhed i praksis 31
Ansvarfordelingen 57 Livsstil versus levevilkår 58 De »fem« store og årsagssammenhænge 59 Konsensus eller evidens? 60 Hvorfor folkesundhedsvidenskab? 65 r ef er en cer 66
3. Et forsvar for sundhedsfundamentalismen – til kritik af en tidstypisk tankegang 67 a f r a s mu s b y s t e d mø l l e r Sundhedsrelativismen og det tomme sundhedsbegreb 70 Kritik af den begrebsanalytiske argumentation 74 For-forståelsens rolle i det begrebsanalytiske arbejde 75 Sundhedsopfattelser og kultur 77 Tilbage til sundhedsbegrebet 81 Det »åbne« sundhedsbegreb 83 Sundhedsabsolutismen genovervejet 86 Sundhed og livskvalitet 90 Afsluttende bemærkning 92 r ef er en cer 93
af l e n e o t t o Hvad er sundhed? 31 Definitioner af sundhed 33 Sundhed og samfund 41 Sundhed i hverdagen 46 Forskellige sundhedsopfattelser 52 refe r e nc e r 52
2. Folkesundhed eller moralsk oprustning? 54 af l o n e s c oc o zz a Er sygdom hvermands herre? 55
4. Forebyggelse og sundhedsfremme – definitioner, historie og magtudøvelse 95 a f s i g n i l d va l l g å r d a Begreberne 96 En ny form for forebyggelse? 102 Sundhedsfremme og magtudøvelse 106 Den motiverende samtale 108 Sammenfatning 110 r ef er en cer 137
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 8 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
8
FOLKESUNDHE D – I ET KR ITISK PERSPEKTIV
DEL 2
Forestillingen om det gode liv 115 5. Epistemologi, evidensbevægelse og folkesundhed 117 af j o hn b . k r e j s l e r Evidensbølgens baggrund og gennemslag 119 Moddiskurser 125 Evidens og folkesundhed – et befolkningspolitisk anliggende 127 Ekstern evidens og intern evidens: kampen om det professionelle skøn 133 Konklusion 139 refere nc e r 364
6. Sundhedsoplysning – frigørelse eller manipulation? 144 af u l f ol s s o n Styringsprocesser i samtidens folkesundhedsdiskurs 149 Styringsprocesser i det tidlige 1800-tals diskurs 155 Frigørelse eller manipulation 161 refere nc e r 165
7. Sundhedspolitik i de skandinaviske lande 166
Løsninger 181 Selektive eller universelle tiltag for at reducere uligheden 183 Afslutning 185 r ef er en cer 186
8. Kroppe – sundhed og social ulighed 188 af kristian larsen Introduktion til sociologisk tænkning og begreber 189 Social ulighed i sundhed 191 Social position, habitus, unge mennesker og sundhed 196 Reproduktion af familiers husråd 199 Materialitet, relationer og sundhed 203 Social position og kropsidealer 205 Velfærdsstat, sundhedskapital og sundhedspolitik 206 Staten, magt og sundhed 209 Afslutning og et par normative anbefalinger 216 r ef er en cer 217
DEL 3
KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) 221
af s ig n i l d va l l g å r d a Folkesundhedsprogrammerne 167 Hvornår kom folkesundheden på den politiske dagsorden? 168 Begrundelser for folkesundhedspolitikken: det gode liv og et rigt samfund 170 Hvad er problemerne? Levetid, livskvalitet og social ulighed i sundhed 173 Social ulighed 175 Selvbilleder og den politiske prioritering af folkesundheden og uligheden 176 Årsager. Forkerte valg eller forkerte vilkår? 179
9. Når maden bliver frelser eller bøddel 223 a f a n n e - l i s e mi d d e l t h o n Al mad relaterer sig til sundhed og sygdom 226 Brud og fravær 228 Inkorporering af mad: en triadisk praksis 229 Inkorporering som mål for moral 231 Indkøbskurven – et offentligt anliggende 232 Temporale aspekter 234 Om at blive sin egen frelser eller bøddel 235 Maden tenderer mod fare 236 Afslutning 237 l itter atur 238
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 9 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
INDHOLD
10. Røgslør 240 af l a r s - h e n r i k s c h m i d t Det lille bål 240 Misbruget 242 Den indtagne røg 243 Modstandens former 244 Friheden flyver 245 Den anden som belastning 246 refe r e nc e r 248
11. Sundhedsstyrelsens uge 40 kampagne 249 af k a r e n e l m e l a n d o g vib e k e a s m u s s e n f r a n k
9
Selvrealisering som kronisk stressende belastning 296 Selvrealisering og stresshåndtering 300 r ef er en cer 302
DEL 4
Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed 305 14. På hvilken måde kan sundhedsplejerskeordninger siges at bidrage til folkesundheden? 307 af inga axelsen
Baggrund for uge 40 kampagnen 251 Kampagner og modtagerne 258 Budskabet 263 Formidling af budskabet 265 Opsamling 266 refe r e nc e r 269
12. Motion på recept er en svær pille at sluge! 271
De officielle hensigter med sundhedsplejerskers virksomhed 310 Positioner i det sociale rum, sundhedsplejersker agerer i 311 Sundhedsfremmende aktivitet? 315 Betydning af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ordninger 318 Afslutning 319 r ef er en cer 321
af l o n e f r i i s t h i n g Motion på recept i en nordisk optik 271 Definition: Hvad er ’motion på recept’? 273 Det styringsteknologiske perspektiv – motion som ansvarlighedsteknologi? 274 Analysestrategi 276 ’Motion på recept’ som en medikalisering af kropsbevægelsen 277 Empiriske eksempler fra danske evalueringsprojekter om motion 284 Fremtidsscenarium 286 refe r e nc e r 287
13. Stress og selvrealisering 289
15. Livsstilssamtaler – at få mennesker til at leve rigtigt 322 af lisa dahlager Magt og frihed 322 Livsstilssamtaler 323 Hvordan? 325 Hvorhen? 329 At manøvrere mellem frihed og magt 330 Afslutning 331 r ef er en cer 333
16. Genetik og folkesundhedsvidenskab 334 af lene koch
af a n d e r s p e t e r s e n Selvrealisering i den nye kapitalismes ånd 291
Baggrund og historie 334 Genetik, genomik og post-genomik 337
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 10 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
10
FOLKESUNDHE D – I ET KR ITISK PERSPEKTIV
Folkesundhedsgenetik – genbanker og genetisk epidemiologi 339 Genetiske sygdomme og muligheden for forebyggelse 342 Genetisk rådgivning 346 Skræddersyet medicin – skræddersyet forebyggelse 348 Afslutning 350 refere nc e r 352
17. Rehabilitering: et nyt sundhedspolitisk tiltag 354 af h el l e p l o u g h a n s e n o g tin e tj ør n h øj - t h om s e n Kræftrehabilitering som eksemplarisk case 356 Definitioner på rehabilitering 358 Rehabilitering i et idéhistorisk perspektiv 359 Et sygdomsnarrativ og et rehabiliteringsnarrativ 360 »Som om« rask 362 Produktion og reproduktion af rehabiliteringsnarrativet 363 Rehabilitering i et selv- og magtteknologisk perspektiv 366 Magt- og selvteknologier 367
Afrunding 369 r ef er en cer 370
18. Gode liv, dårlige liv –problematiseringer og valg i dansk abortpolitik 372 a f s n i ff a n d e r s e n n e x ø Kapitlets grundlag 374 1930 ’erne: abort og befolkningsrøgt 376 1970 ’erne: abort og familieplanlægning 382 I dag: abort og selvbestemmelse 389 r ef er en cer 397
19. Graviditet som et projekt der skal ledes 399 af nis johannesen Udgangspunkt for forståelse af de aktuelle forandringer af den gravide kvindes rolle 400 Den gravide kvindes forandrede rolle Den gravide kvinde som projektleder og hendes relation til staten 414 Afslutning 417 r ef er en cer 418
Register 419
405
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 11 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
Forord Mange tanker og overvejelser har ligget bag tilblivelsen af denne lærebog i en tid, hvor talen om og forestillingen om folkesundhed og diverse folkesundhedsråd er at finde over alt: i medierne, hos politikerne, i sundhedssystemet, i skolerne, i børnehaverne, på arbejdspladserne og så fremdeles. Ønsket har været at lave en lærebog, som kommer bagom den herskende forestilling om folkesund for at løfte elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, og derigennem skærpe den studerendes blik på og forståelse af folkesundhed. Derfor har vi valgt, at bogen skulle have en kritisk indfaldsvinkel til folkesundhed. Ikke fordi det ikke er vigtigt som borger og som sundhedsprofessionel at kende til alle disse råd og til den faktuelle viden på området. Men fordi det også er vigtigt, at den studerende kan forholde sig kritisk til og komme bag om alle de råd og vejledninger, som vi alle dagligt bliver bombarderet med – både som borgere i samfundet og som sundhedsprofessionelle. Idéen er at skærpe den studerendes blik mod såvel en teoretisk praksis som en klinisk praksis. En klinisk praksis som får mulighed for at blive kritisk og refleksiv, og som dermed forhåbentlig også kan fremme en udvikling af forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Bogen er dermed ikke tænkt som en lærebog, der kun kan læses i fag, der relaterer sig til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Den kan læses gennem hele uddannelsen og i mange fag, da den også løfter blikket med henblik på at forstå, hvordan der tænkes ikke bare sundhed, men også sygdom i vort samfund i dag. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er overordnet struktureret i fire hoveddele: 1. »Talen om folkesundhed i det moderne samfund«, 2. »Forestillingen om det gode liv«, 3. »KRAMS« (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress) og 4. »Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed«. Kapitlerne er ikke tænkt som sammenhængende med eller fortløbende til hinanden. Bogen kan således læses i sin helhed, fra begyndelsen til slutningen, men hvert kapitel fremstår som et selvstændigt kapitel og kan også læses uafhængigt af de andre. Bogen henvender sig primært til sygeplejerskestuderende, men kan med stor fordel også læses af andre interesserede. Her tænker
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 12 SESS: 102 OUTPUT: Mon Feb 23 12:57:23 2009 /first/nnf/ODT2/328_Folkesundhed/Materie
12
FOLKESUNDHE D – I ET KRITISK PERSPEKTIV
vi på sygeplejersker, læger og andre fagprofessionelle, som beskæftiger sig med folkesundhed i deres arbejde. Vi tænker også på studerende inden for andre uddannelser som f.eks. andre professionsuddannelser inden for sundhedssystemet, masterstuderende og kandidatstuderende med særlig interesse for folkesundhed. Her skal lyde en stor tak til alle forfatterne og en stor tak for alle små og store historier fra mennesker i det virkelige liv, som har sat idéer til denne bog i gang. God læselyst! Stinne Glasdam København, januar 2009