veje til vitalitet
G T H O R B J ÖSRD O T T IR H A F S T E IN FORFATTER TIL BESTSELLE E ‘10 ÅR YNGRE PRN Å 10 UGER’ OG ‘SPIS DIG YNGR E’
22
9
Bevisthed Klarhed
1
8
Balance 2
7
Energi
passion
3
Opvågning
6
Harmoni
5
Mod
4
Bevægelse
balance:
Definition og noget om at balancere på et ben Du har brug for balance hver dag. Ikke kun for rent fysisk at holde balancen, når du går og står, men også på alle andre områder i livet. Du søger balance, når du gør regnskabet op. Når du vurderer din følelsesmæssige situation. Når dit parforhold kommer på prøve, eller når du tager fat i linealen for at måle, om der er ligevægt mellem, hvad du giver og tager i dine relationer til andre mennesker. I disse og mange andre situationer forholder du dig til, om der er balance i dit liv. Derfor er balance et vigtigt tema i denne bog. Balance er ønskværdigt på flere planer. Fysisk, psykisk og spirituelt. Du kan stræbe efter at få balance i kroppens celler og i dens kommunikationssystem. Du kan også søge balance mellem dig selv og andre mennesker ved at bruge forskellige sprog og sanser. Og du kan søge balance mellem dig selv og det omgivende miljø. Mad, lys, luft og ikke mindst kærlighed bidrager til din balance med hvert sit sprog. Du har stabilitet i livet, når du er i balance. I balancen hersker en orden, som danner fredelig grobund for kreative processer og succes. Når du derimod er i ubalance, opstår der
23
nemt kaos. Og kaos er interessant, for det er naturens egen måde at kaste alle boldene op i luften på. At sætte mulighederne fri og skabe forandring. kaos er derfor ikke altid dårligt. Forestil dig balance og ubalance som yin og yang, sort og hvid, feminin og maskulin. Vi mennesker rummer begge dele. Så vi kan godt droppe forestillingen om, at succes er lig med 100 procent balance. kaos vil indimellem vise sit ansigt, og det er naturligt. Men ubalance og kaos truer dig ikke nødvendigvis på livet. Har du allerede levet i balance, er det nemmere at genvinde ligevægten. Hvis du kan acceptere ubalancen som en midlertidig tilstand, giver du dig selv chancen for at skifte perspektiv for en stund, i tillid til at balancen vil vende tilbage. Det universelle regnestykke går altid op. Med en smule kaos i livet får du lejlighed til at se nye muligheder. Du får måske øje på en ny begyndelse med et andet perspektiv. Du kommer på nye ideer, får bedre overblik eller fi nder modet til forandring. På den anden side er kaos, der hersker i længere tid, usundt og kan skabe alvorlige fysiske og mentale ubalancer i kroppen. Derfor skal du altid tilbage til balance. Når du oplever kaos, så husk på perioder, hvor du oplevede balance. Tænk over, hvad du dengang gjorde for at fi nde balancen. Du kan godt komme tilbage. Som barn var jeg i fl ere perioder anbragt uden for hjemmet, væk fra min familie. Det skabte ubalance og kaos i mig, fordi jeg følte mig svigtet og afvist af dem, jeg holdt allermest af. Følelsen styrede mig i mange år. Min overbevisning om, at folk ville svigte mig, blev en slags tema for mit liv, og ofte søgte jeg ubevidst situationer, som kunne bekræfte min forestilling om, at svigt og afvisning var min skæbne. Men en dag blev jeg klar over, at min fortid kunne være en styrke, som jeg bare endnu ikke havde set med de ’rigtige’ briller på. Jeg evnede for første gang nogensinde at se mig selv udefra og observere mine oplevelser neutralt uden at involvere følelser fra min barndom. Og hvad jeg så, var, at jeg havde været en sej og modig pige, som navigerede konstruktivt i det kaos, som jeg dengang ikke var klar over, at jeg befandt mig i. Min erfaring er, at du har brug for fi re elementer for at praktisere en stabil og balanceret hverdag. Når de fi re elementer sidder på din rygrad, har du – i kraft af den balance, de skaber – adgang til de andre vigtige livsområder, som jeg beskriver i denne bog. For at vise dig, hvordan de fantastiske fi re arbejder sammen for din balance, vil jeg give et eksempel fra min hverdag. Når jeg træner yoga, arbejder jeg fysisk med balance. Stillingerne udfordrer min evne til at etablere og bevare ligevægt. Det gælder ikke mindst, når jeg skal balancere
Fire fantastiske for balance
• • • •
Teknik Fokus Styrke Vilje
24
foroverbøjet med ret ryg på det ene ben, med det andet ben korslagt over det første. For den øvede og entusiastiske yogadyrker er det muligvis en smal sag, men jeg synes, det er sindssyg svært. Yoga udfordrer mig på teknik, styrke, fokus og vilje. Når jeg flytter kroppens tyngdepunkt for at skabe eller justere ligevægten, arbejder jeg med teknik. Styrken træner jeg, når jeg aktiverer de forskellige muskler, som holder mig i stillingen. Jeg bruger fokus til at udelukke udefrakommende forstyrrelser og tanker. Og jeg udfordrer min vilje, hver gang jeg beslutter at gå i gang med en øvelse, der er svær for mig. Når alle fire elementer spiller sammen og går op i en højere enhed, kan jeg stå i de afsindige stillinger i flere minutter. Så oplever jeg balance. De fantastiske fire bruger jeg også til at skabe balance i min til tider hektiske hverdag. Teknik, styrke, fokus og vilje hjælper mig til at planlægge, prioritere og koncentrere mig om det vigtige.
Fysiologisk: Hvordan får du dig selv i balance? Den sunde krop er skabt til balance. Det er en tilstand, som opstår i hjerte, nyrer, lever og sind. Du oplever den i nervesystem, hjerne, hormonsystem og energiniveau. Kroppen bruger især blodsukker til at producere energi, og du kommer næsten automatisk i balance, hvis blodsukkeret og dermed din energiproduktion er stabil. Kroppen får blodsukker fra de kulhydrater, du spiser. De findes især i grønsager, frugt, bær, fuldkornsprodukter og bælgfrugter. Den sørger selv for at nedbryde kulhydraterne til glukose, som blodsukker også kaldes. Herefter bliver glukosen hjulpet fra blodbanen og ind i cellerne ved hjælp af blandt andet hormonet insulin. En god balance mellem mængderne af blodsukker og insulin er derfor afgørende for kroppen. I den optimale tilstand har du så tilpas lidt eller meget glukose i kroppen, at insulinen ikke skal på overarbejde. Der skal ikke særlig meget sukker til for at producere energi, og kroppen er udmærket i stand til at udnytte det naturlige sukker, du får fra de nævnte fødevarer. Der er altså ingen bonus forbundet med at få sukker fra slik, kager og sodavand eller mad, som er tilsat sukker. Tværtimod forårsager den form for junkfood og trøstespisning kropsstress, der resulterer i et galoperende blodsukker, som gør dig træt og gammel alt for tidligt. Med den forkerte kost kan din biologiske alder faktisk ligge mellem 5 og 30 år over den alder, der fremgår af din dåbsattest. Du ældes nemlig ikke naturligt med et ustabilt blodsukker. Betændelseslignende tilstande (inflammationer) breder sig som en steppebrand i den ubalancerede krop og medfører en lang række sygdomme og problemer. Blodsukkerforstyrrelser kan på sigt forårsage type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, deller på mave og lår, kroniske tarmbetændelser, irriterende hudlidelser, forhøjet kolesterol, fedme, træthed, dårlig koncentration, demens og cancer. Så vil du have balance i kroppen, er det nødvendigt gennem sund og nærende mad at skabe et stabilt blodsukkerniveau. Hvis blodsukkeret kører i et stille og roligt tempo, responderer kroppen automatisk med balance og producerer en tilsvarende jævn strøm af energi.
25
Vælg BAlAnCe
Balance giver ro, fokus, mod, glæde, sundhed, styrke. Et bedre sexliv for begge køn og en flottere rejsning, hvis du er mand. Mere intens nydelse, større selvtillid, smukkere hud og adgang til din højere bevidsthed.
Du får det bare bedre med et stabilt blodsukker. Din krop vil samarbejde med dig på den vildeste måde, mens du har det sjovt, dyrker sex, træner, er i biografen, danser, rejser eller sover. Resultatet er stabil vægt, energi og overskud. Du forbedrer dine chancer for at undgå livsstilssygdomme og bevare et stærkt hjerte og en hjerne, der arbejder fokuseret med hukommelsen i behold, til du dør, tudsegammel og mæt af oplevelser. Du kan læse mere om at spise dig yngre i 10 åR yNGRe På 10 uGeR.
Sådan
føles det at være i balance
Din krop er fuld af overskud, når du er i balance. Den regenererer og afgifter, mens du sover trygt i alfa-søvnens favn. Og når du er vågen, kan du mærke, at du har overskud til at møde livets udfordringer. Når du opnår balance, vil du opleve, at negative og saboterende tanker langsomt bliver ubetydelige og forsvinder. Du får mod til at tænke store tanker og endda udføre dem. Balance giver ro til både at se muligheder i horisonten og se indad og fi nde indsigt. Det vækker dit behov for nærvær på alle planer, så du lukker op for tilgængeligheden i dig selv og rækker ud efter de mennesker, som du oplever resonans med. Som jeg tidligere var inde på, er der en form for balance i indimellem at opleve ubalance. Jeg kender en del mennesker, som bruger rummet mellem balance og ubalance eller kaos til bevidst at udfordre sig selv og dermed udvikle sig. Men jeg kender også mennesker, som konstant befi nder sig i den ufrivillige, usunde og risikofyldte tilstand af kaos eller ubalance, og de har det skidt. For det kræver en rigtig god og velforsynet værktøjskasse at være i stand til sådan at rejse frem og tilbage mellem de to tilstande. er du længe i ubalance, er det knap så enkelt, men altid muligt, at vende tilbage til balance.
når du ikke har balance, hvad har du så? Du er ikke i tvivl, hvis der er ubalance et eller andet sted i dit system. For din krop sladrer altid. Det er som regel en ubehagelig tilstand, men måske har den været der så længe, at du er blevet vant til den og betragter den som normal. kroppen kan ikke trænge igennem til dig, for du vender det
26
døve øre til dens vigtige beskeder. Din krops beskeder om ubalancen manifesterer sig forskellige steder i dig. Du mærker som regel symptomer som træthed, udmattelse, forvirring, tristhed eller depression. Det kan også være, at dit humør skifter meget, eller at du har ondt i bevægeapparatet. Andre almindelige symptomer er fordøjelsesproblemer, hovedpine, tør hud, rynker, mangel på initiativ, angst, bekymring og manglende evne til at håndtere stress. Ubalance kommer også til udtryk som fokus på begrænsninger i stedet for muligheder, modløshed og negativ adfærd. Måske føler du dig ’svævende’ og synes, det er længe siden, du har haft solid jordforbindelse. Men en ting er at mærke symptomerne. Noget andet er aktivt at lytte til dem. At symptombehandle vil aldrig flytte noget i det lange løb. Det er som at spise ginseng mod træthed og stress eller få lykkepiller hos lægen for at tage toppen af det dårlige humør. I stedet bør du tage et kig på hele billedet. Se på dig selv, og forsøg at finde ud af, hvad det er for en historie, der ligger bag den besked, din krop har sendt dig. Hvad fortæller kroppen? Her får du en kærkommen lejlighed til at stoppe op, lytte og stille dig selv nogle vigtige og afgørende spørgsmål. Er det nødvendigt at arbejde 60 timer om ugen? Er der en sammenhæng mellem alle de cigaretter, du ryger, din dårlige kondi og dine kroniske luftvejsproblemer? Eller er det dit parforhold, som dræner dig for energi? Er der en forbindelse mellem dagens mange croissanter og kopper kaffe og konflikterne med børn eller mand? Skaber din forretning mere stress end succes? Og skal du finde dig i at føle dig, som var du i buldrende overgangsalder, uanset om du er 35 eller 55? Nej, vel?
Case:
Anders
Anders er 35 år og deltog for nylig på et af mine kurser for sukkerafhængige. På kurset beskrev jeg de mange forskellige symptomer, som sukkermisbrug kan give. Konstant fokus på søde sager. Træthed, sløret sind og koncentration. Dårlig søvn, problemer med fordøjelsen og overvægt. Til trods for at Anders stort set ikke spiste andet end slik hele dagen og hældte cola i sig, som var det vand, kunne han ikke genkende symptomerne. Men efter en måned på sukkerfri og blodsukkerstabiliserende diæt og kosttilskud kom han storsmilende tilbage. Jeg kunne med det samme se, at han var forandret. Anders var glad. Hans hud så supersund ud. Hans øjne lyste, og han havde tabt 5 kg. Selv måtte han med løftede arme overgive sig, for som han sagde:
”Jeg vidste ikke, hvor træt, ukoncentreret og ufokuseret jeg var. Jeg vidste ikke, at jeg havde en elendig fordøjelse og ikke sov, når jeg troede, jeg sov. Jeg troede, det var normalt at have det som mig. Men alt er ændret nu. Jeg er et nyt menneske, og jeg skal aldrig spise den gift igen.” Anders havde været så bedøvet af sin livsstil, at han ikke havde mærket sig selv eller forstået de beskeder, hans krop forsøgte at sende ham. Alligevel søgte han hjælp. Og fandt en meget bedre version af sig selv.
27
test din balance kan du holde balancen? Hvis du er klar til at lukke balancen ind i dit liv, så er det her, du skal begynde. Tag testen og få gode råd og værktøjer til, hvad du kan gøre allerede i dag for at få stabil grund under fødderne. Svar på disse 9 spørgsmål:
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.
Mangler du fokus og koncentration? Er du gennemgående mere træt og doven end energisk og vågen? Giver du let op i forhold til de mål, du har sat dig? Spiser du altid brød til morgenmad? Sover du uroligt, og ligger du og grubler midt om natten? Kommunikerer du dårligt med dine nærmeste, og forstår du ikke, hvor det problem kommer fra? Er du afhængig af søde sager? Slik? Cola? Brød? Ønsker du en stærk og trænet krop, men lader ¨ det blive ved ønsket? Vejer du for meget?
kan du svare ja til bare 2 af de 9 spørgsmål, så mangler du balance. Jo fl ere du svarede ja til, jo større er ubalancen. Sæt dig som mål at fi nde balance og lære tilstanden godt at kende, og søg vejledning i værktøjskassen herunder. Når først du er blevet fortrolig med balancen, kan du godt tåle at slippe den en enkelt gang imellem.
28
viTal vÆrkTØJSkaSSe
fOr BalancE
29
Som jeg har været inde på her i kapitlet, så er en sund blodsukkerbalance det fundament, der beskytter din krop mod voldsomme op- og nedture. Derfor er en maden i dette kapitel – balancemad – forudsætningen for at få det optimale udbytte af bogens øvrige opskrifter. Alle skal altså starte med balancemad og bygge videre på den. Gennem bogens øvrige kapitler giver jeg dig opskrifter, som passer til vitalitetscirklens øvrige 8 temaer. Ved at følge anbefalingerne for det enkelte tema, booster og optimerer du dette livsområde, men mad i balance skal vi altså alle have. Og det kommer ikke af sig selv. Du er nødt til at gøre noget. Du må i gang med at købe ind og tilberede maden. Eller købe den færdig. Når du selv laver maden, får du brug for de fantastiske fire: teknik, fokus, styrke og vilje. Find dine talenter frem. Har du en forestilling om, at du ikke kan lave mad, så meld dig til et madlavningskursus. Du bruger teknikken, når du skærer grønsager eller bruger en blender. Fokus hjælper dig til at udelukke forestillinger, som begrænser dig. Det kan være, du tidligere har besluttet, at du ikke kan lave mad, at du hader bønner i alle afskygninger, eller at det er kedeligt at være i køkkenet. Viljen støtter dig i at stå ved din beslutning, også selv om du ved, at det er meget lettere at ringe efter en pizza eller nappe en ostemad eller to som aftensmad. Igen. Styrke hjælper dig til at stå det hele igennem og give dig selv den kærlighed og omsorg, du fortjener. Heldigvis får du hjælp fra kroppen. Når den først er begyndt at håbe på en vedvarende strøm af afbalanceret mad, skal den nok fortælle dig, når maden igen ødelægger balancen. Et balanceret måltid fordeler sig mellem tre grupper af næring. De første 30 procent er sunde fedtstoffer. Det kan være vegetabilske olier, avocado, mandler og nødder eller fedt fra godt kød. De næste 30 procent af tallerkenens indhold er protein, dvs. bælgfrugter, æg, fisk og kød. De sidste 40 procent er grønsager, frugt, bær, fuldkorn. Bælgfrugter tæller også delvis med her. Hvis dine måltider holder sig i nærheden af denne fordeling, har du balance mellem de tre grupper af næringsstoffer.
40%
Vigtigt for balancen er også, at du
grøntsager, frugt, fuldkorn eller bælgfrugter
spiser regelmæssigt. Det vil sige tre gode, fulde måltider om dagen plus mellemmåltider, som er med til at holde dit blodsukker stabilt. Det er nu tid at rette fokus mod at spise regelmæssigt og balanceret. Sæt for en tid alt det på hold, som trækker din opmærksomhed bort målet: mad i balance.
30%
sunde fedtstoffer fra nødder, olier, osv.
30%
protein fra æg, kød, fisk, bønner, tofu, osv.
fOr BalancE viTal vÆrkTØJSkaSSe
MaD: Skab balance i dit blodsukker Sørg hver dag for at få: • Protein til morgenmad. Du kan fx lave æggekage med grønsager. • 2 spsk. koldpresset hørfrøolie eller udo’s Choice. Godt at blande i en shake. Prøv opskriften på side xx. • 1 tsk. stødt kanel. Du kan bruge kanelen i shakes eller som drys på salater. Du kan også blande den i dressinger, supper og gryderetter. • Mindst 2 kopper grøn te, gerne som pulver og ellers grøn te i en anden god økologisk eller giftfri form. • Protein til frokost og aften. Du kan vælge kød, fi sk, æg, bælgfrugter, mandler og nødder. • Fuldkornsprodukter. Det kan være fuldkornsrugbrød eller glutenfrit brød. • Fuldkornsris, hirse eller quinoa. Spis det til aftensmad eller i frokostsalaten. • Bønner som del af aftensmad og frokost. Du kan vælge kidneybeans, kikærter eller linser. • Rodfrugter som gulerødder, søde kartofl er og rødbeder. Du kan bage dem i ovnen. • 2 mellemmåltider. Du kan vælge mandler, nødder, lidt tørret frugt og frisk frugt. Du må dog højst spise 2 stykker frugt om dagen, for frugt indeholder en hel del sukker, som kan forstyrre balancen. Find dine favoritkøbmænd og gør dem til dine venner. Bagerst i bogen fi nder du gode links til online-købmænd og steder, hvor du kan købe alt, hvad du har brug for, til alle opskrifter i bogen.
31
TILSKUD: Til daglig balance • 1 spsk. omega-3-fiskeolie, fx fra Nordic Natural eller i kapselform. • 2 x 200 mcg krom. Spis tabletterne i forbindelse med mad. • 1 spsk. Lecithin Granulat. Bland pulveret i en shake eller smoothie. • 1 spsk. Pukka Clean Green Pulver. • 1 mg Vanadium, som stabiliserer blodsukkeret. • 100 mg Alpha Lipoic Acid, 1-2 gange daglig. Rigtig god anti-age-effekt og super for balance. • 50-100 g vitamin-B-kompleks, 1-2 gange daglig.
MOTION: Styrker balancen Du har også brug for fysisk træning for at finde balance i kroppen. En kombination af konditionstræning og styrketræning er optimal. Samtidig har du brug for at lære at trække vejret helt ned i maven. På den måde får du balanceret din vejrtrækning, samtidig med at du øger din kropsbevidsthed. Læs gerne kapitel 4 om bevægelse, hvor jeg anbefaler mine foretrukne trænings- og motionsformer. Og meld dig nu til noget træning, måske i dit lokale fitnesscenter. Jeg vil også foreslå dig at prøve et balancebræt. Så får du et hurtigt balancekick og træner balance og muskler og de fantastiske fire på samme tid. Og så er det rigtig sjovt. Du kan træne hjemme på stuegulvet eller tage dit balancebræt med på arbejde. Der findes også et balancebræt, som du kan bruge sammen med Wii-spil. Du kan købe begge dele på internettet.
fOr BalancE viTal vÆrkTØJSkaSSe
MaDplan FOR BALANCE MORGEN
thorbjörgs smoothie
Shake the drive
thorbjörgs smoothie
SNACK
gulerødder med rognspread
grøn energi til resten af dagen
Kold ‘efter fjeldet’suppe som dip til gulerødder
FROKOST
Benjas ‘efter fjeldet’suppe og kyllingegnallinger
Rødbede-nudler med orange pesto og laksetatar
Nøddesteg med løgsovs og salat eller soba-nudler med tang og gris
SNACK
Rødebedebrød med bønnespread
Rugbar med spread og æg
Blåbærshake
AFTEN
Makrel med røget tomatketchup
Lam i kokos
Ovnbagt marineret laks med bagte tomater, grøn salatsymfoni
SNACK/ DESSERT
Orange snack med gulerødder og kokos
Superfooddelights
Æble-mynte-sorbet med abrikoscoulis
PÅ FARTEN
Rugbar
Orange snack, grønne proteinpandekager
Kyllingemu∞ns (2)
33
Denne madplan er tænkt som inspiration til, hvordan mad i balance kan se ud. Skift de forskellige opskrifter ud med andre tilsvarende, fx fra mine andre bøger. Det er oplagt, at du bruger opskrifter fra bogen BOOST DiN ViTAliTeT til Thorbjörgs smoothies. i bogen kan du fi nde mange dejlige variationer af shakes og smoothies, som passer til hver af de 9 tilstande. Min kogebog SPiS DiG yNGRe består udelukkende af opskrifter til balancemad, så den kan du trygt gå om bord i. Brug opskrifterne som inspiration, og giv dem dit personlige pift, der gør dem til dine. Det vigtigste er, at du har det sjovt, mens du skaber vitalitet i dit liv.
thorbjörgs smoothie
thorbjörgs smoothie
thorbjörgs smoothie
Æg Benedict med raw hollandaise
Ristede lakridsmandler og nødder
Rødbedebrød med gedeost
1 glas mandelmælk
Lakrids, nødder, frugt eller gulerødder
Zuccini-nudler med tomatpesto og kyllingemu∞n
Kålsuppe med belugalinser og kyllingemu∞n
Ovnbagt marineret laks med bagte tomater, tomatpesto, råkost med tang
Raw nøddesuppe, avocadosalat med laksetatar
Kamutbrød med kylling
thorbjörgs smoothie og mandler
Nori-nudler med grønt
Raw wannabe rissalat, rødbedebrød med spread
Lammebov med figner, kålsalt med nødder
Fiskesuppe med blåmuslinger, nøddesteg med røget tomatketchup
Fasan med rodfrugter
Lam i karry med broccolisalat
wannabe ris salat
Chokoladekaffe-kage
Liquid Passion, tilgængelig for sort
Ren harmoni med maca
Lakrids-choko-kys
Love cookie
Belungaburger med kamutbrød
Nøddesteg med pesto og rødbedenudler
9
Bevidsthed
1
8
Balance
Klarhed
7
passion
6
Harmoni
FÅ ENERGI, PASSION OG BALANCE I DIT LIV 5
Mod
2
Energi
3
Opvågning
4
Bevægelse
Føler du dig slap, drænet for energi – og mangler inspiration til at få sparket ny vitalitet ind i dit liv? Så er dette bogen for dig. Thorbjörg Hafsteinsdottir giver her sit bud på 9 veje til vitalitet. Hun var i mange år ”sukkerjunkie”, og der skulle en radikal kost- og livsændring til for at slippe dette. Samtidig var hendes opvækst præget af en far, der ikke var der, og i korte perioder var hun anbragt uden for hjemmet. Men trods alle ods har hun gjort sig fri af sin historie og har vendt den til en succeshistorie, der har givet hende en dybere indsigt i sig selv og andre mennesker. Ud af denne indsigt og med hendes 24 års erfaring for ernæring, sundhed og funktionel medicin har hun udviklet vitalitetscirklen. Den består af 9 forskellige fysiske, følelsesmæssige og mentale temaer, der er essentielle for bl.a. at få et stærkt immunforsvar, stabilt blodsukker, balanceret nervesystem, god fordøjelse og et sundt kredsløb. Hvert kapitel er designet med en test, en vital værktøjskasse, der fortæller dig, hvordan du skal spise og træne og hvilke tilskud, der styrker tilstanden. Og til sidst er der 5 opskrifter. Alt sammen designet til at give dit et vitalt liv. Træd ind i cirklen og oplev, hvordan du kan få et vitalt DNA! THORBJÖRG HAFSTEINSDOTTIR har 24 års erfaring med ernæringsterapi og er ekspert i livsstilsændringer med speciale i sukkerafhængighed, fedme, diabetes, kvindesygdomme, sund graviditet, sunde børn og anti-age. Har tidligere udgivet bestsellerne ”10 år yngre på 10 uger”, ”Spis dig yngre” og ”Boost din vitalitet”.
www.thorbjorg.dk Politikens Forlag www.politikensforlag.dk