Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder
Redaktion STINNE GLASDAM er forsknings- og udviklingskonsulent i Videnscentret på Ældreområdet – Gerontologisk Institut, Professionshøjskolen Metropol; udlånt fra en stilling som lektor på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et sociologisk perspektiv. Stinne Glasdam har en lang publikationsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har bl.a. redigeret bøgerne ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folkesundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).
Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på og erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt samt et kapitel om juridiske og etiske forhold, som må overvejes i forbindelse med et bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 20 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojekter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professions bacheloruddannelserne på sundhedsområdet: sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder og radiograf. Ligeledes henvender den sig til diplomuddannelserne inden for sundhedsområdet. Bogen vil også kunne anvendes inden for mange andre professionsuddannelser, såsom lærer, pædagog, socialrådgiver, sundhed og ernæring mv. Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som en øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives tre forskellige former for studier med intervention som sigte.
Berit Othman: En fugl i hånden
Stinne Glasdam (red.)
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder
Med bidrag af Kirsten Beedholm Ingrid Egerod Kirsten Frederiksen Stinne Glasdam Ester Hørmann Marianne Høyen Malene Kjær Jeppesen Linda Kragelund Birte Hedegaard Larsen Karen Hvidtfeldt Madsen Helle Terkildsen Maindal Jan Mainz Anne Holm Nyland Birthe D. Pedersen Ingrid Poulsen Jeanette Præstegaard Mette Mainz Rode Helle Vagner Gitte Wind Helle Winther
ISBN: 978-87-17-04194-3 ISBN: 978-87-17-04074-8
dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck
24680-omslag.indd 1
9 788717 041943 www.nytnordiskforlag.dk
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
16/08/11 10.39
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder redaktion: Stinne Glasdam med bidrag af: Kirsten Beedholm, Ingrid Egerod, Kirsten Frederiksen, Stinne Glasdam, Ester Hørmann, Marianne Høyen, Malene Kjær Jeppesen, Linda Kragelund, Birte Hedegaard Larsen, Karen Hvidtfeldt Madsen, Helle Terkildsen Maindal, Jan Mainz, Anne Holm Nyland, Birthe D. Pedersen, Ingrid Poulsen, Jeanette Præstegaard, Mette Mainz Rode, Helle Vagner, Gitte Wind, Helle Winther
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
24680-indhold.indd 3
15/08/11 10.15
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder 1. udgave © Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2011
Redaktion: Stinne Glasdam Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats og tryk: Akaprint A/S Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustration: Berit Othman Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g ISBN: 978-87-17-04194-3 Printed in Denmark 2011 Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Landemærket 11, 5. sal 1119 København K nnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk
24680-indhold.indd 4
15/08/11 10.15
Oversigt
Indhold 7 Om forfatterne 13 Forord 15
1. Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt 17
2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet 24
3. Forskellige metodiske tilgange 34
studier af litteratur 35 Litteratursøgning 36 Litteraturreview 47 Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme 55 3.1.4 Diskursanalyse 61 3.1.5 Analyse af forskellige former for tekstmateriale 71 3.1.6 Selvbiografier som empiri 83
3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 3.2.4
24680-indhold.indd 5
3.1 3.1.1 3.1.2 3.1.3
interview og observation 94 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner 95 Fokusgruppeinterview 109 Antropologisk feltarbejde 120 Obser-views: metode til at generere data og lærerum for undersøger og informant 131 3.2.5 Fotografier og videooptagelser 140
15/08/11 10.15
6
oversigt
narrativer 154 Fortælling som empirisk materialei et bachelorprojekt 155 Livshistoriske forskningsmetoder 164 Narrativer i patientdagbøger 175 Biografier som narrativer 184 Praksisfortællinger 193
3.3 3.3.1 3.3.2 3.3.3 3.3.4 3.3.5
3.4 spørgeskemaundersøgelser 201 3.4.1 Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer 202 3.4.2 Konstruktion af eget spørgeskema 211
3.5 3.5.1 3.5.2 3.5.3
studier med intervention som sigte 220 Det klinisk kontrollerede forsøg 221 Interventionsstudier 230 Auditmetoden 241
4. Afslutning af bachelorprojektet 254
Stikordsregister 260
24680-indhold.indd 6
15/08/11 10.15
Indhold Om forfatterne 13 Forord 15
1. Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions) bachelorprojekt 17 stinne glasdam Krav til et bachelorprojekt 17 At disponere det skriftlige bachelorprojekt 17 At indkredse en problemstilling, hvorom (professions)bachelorprojektet skal handle 19 At indkredse bachelorprojektets problemformulering – projektets omdrejningspunkt 20
2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet 24 stinne glasdam Datatilsynet 24 Sundhedsstyrelsen 26 Den videnskabsetiske komité 27 Almene videnskabsetiske retningslinjer inden for sundhedsområdet 29
3. Forskellige metodiske tilgange 34 3.1 studier af litteratur 35
3.1.1 Litteratursøgning 36 ester hørmann Faser 36 Metoder 37 Bevidst tilfældig 37
24680-indhold.indd 7
Kædesøgning 37 Systematisk 37 Systematisk søgning 37 Emneord >< fritekst 38 Boolske operatorer 39 Databaser 40 Bibliotek.dk 41 PubMed 41 The Cochrane Library 42 CINAHL 42 Andre databaser 43 Frittilgængelige 43 Licensbelagte 43 Internet 43 Dokumentation 43 Anvendelse af litteraturen 46
3.1.2 Litteraturreview 47 kirsten frederiksen og kirsten beedholm Hvad er et systematisk litteraturreview? 47 Hvad skal med i litteraturgennemgangen? – vurdering af materiale 49 Første analysefase: vurdering og udvælgelse 49 Anden analysefase: udformning af review 50 Narrativt review: hvordan formulere sig i et litteraturreview 52 Systematik og gennemskuelighed 53 3.1.3 Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme 55 stinne glasdam Et eksempel med Larazus’ mestringsteori som teoretisk analyseramme 56 Et eksempel med Antonovskys mestringsteori som teoretisk analyseramme 57
15/08/11 10.15
8
INDHOLD
Et eksempel med Birte Beck-Jørgensens hverdagslivsteori som teoretisk analyseramme 58 Dine analyser og dit valg af teoretisk ramme i dit bachelorprojekt 59 3.1.4 Diskursanalyse 61 kirsten beedholm og kirsten frederiksen Diskurs og diskursanalyse 62 Diskurs 62 Diskursanalyse 63 Videnskabsteoretisk afsæt og implikationer 63 Viden er konstrueret 64 Det naturlige er ’kulturligt’ 64 Magt som social drivkraft 65 Hvilke typer af spørgsmål er denne metode velegnet til at undersøge? 65 Hvordan griber du en diskursanalyse an? 67 Konstruktion af empiri 67 Analyse 67 Har du brug for at blive udfordret? 69 3.1.5 Analyse af forskellige former for tekstmateriale 71 kirsten frederiksen og kirsten beedholm Tekstanalyse og videnskabsteoretisk position 71 Hvad er tekst? 72 Hvad er tekstanalyse? 72 Spørgsmål, der kan besvares med analyse af tekster 73 Tekster, der kan analyseres 74 Genre 74 Hvordan analysere en tekst 75 Argumentation 76 Argumentationskneb 78 Hvordan analyseres tekster (fortsat) 79 Krav til din fremstilling af en undersøgelse, hvor du har brugt tekstanalyse 80 Afslutning 81
24680-indhold.indd 8
3.1.6 Selvbiografier som empiri 83 karen hvidtfeldt madsen Livet som fortælling 84 Fra ’bekendelser’ til ’autopatografi’ 87 Forskningsetiske overvejelser 88 Tekstanalyse – indlevelse og distance 89 Tekstanalytiske metoder 89 Teoretisk funderet analyse 91 Afslutning 92 3.2 interview og observation
94
3.2.1 Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner 95 stinne glasdam At kende til det og dem, du vil undersøge 96 At beskrive din metode 97 At lære at interviewe 99 At finde rum til projektet og formalia herom 100 Rekruttering af de mennesker, som skal interviewes 101 At vælge interviewer(e) 101 Relationen interviewer-interviewperson 102 Interviewforløbet 104 Transskription 106 Analyse 107 3.2.2 Fokusgruppeinterview 109 jeanette præstegaard Et historisk rids 109 Fokusgruppeinterviewets karakteristika 109 Selve interviewprocessen 111 Forberedelse af et fokuseret interview: Hvad er det du vil vide noget om? 111 Valg af fokusgruppedeltagere 111 Antal deltagere 112 Interviewguide – den fokuserede diskussion 112 Etiske overvejelser i forbindelse med et fokusgruppeinterview 114 Roller: moderator og observatører 115 Ideer til opbygningen af et fokusgruppeinterview 116
15/08/11 10.15
9
INDHOLD
Transskription – at gøre de mange stemmer til gyldig tekst 118 Analyse 118 3.2.3 Antropologisk feltarbejde 120 gitte wind Feltarbejde 121 At finde en plads i felten 123 At være på feltarbejde 124 Den sundhedsprofessionelle som feltarbejder 126 Fastholdelse af data 127 Analyse, fortolkning og refleksion 128 Afslutning 129 3.2.4 Obser-views: metode til at generere data og lærerum for undersøger og informant 131 linda kragelund Et konstrueret eksempel 131 Udvikling af obser-viewet 132 Andre forskeres forståelse af obser-viewet 134 Udfordringer og muligheder ved at bruge observiewet 136 At øge kvalitative undersøgelsers troværdighed 137 Analyse af dine data 137 3.2.5 Fotografier og videooptagelser 140 malene kjær jeppesen At forstå kompleksitet 140 Deltagerperspektiv 141 At lave feltobservation med fotografi og video 142 Et snit på verden 142 Billeddata; alene eller sammen med anden empiri 142 Det praktiske, hvordan? 143 Påvirkning af feltet 146 Etiske overvejelser 148 Bearbejdning af videodata 148 Transskription 148
24680-indhold.indd 9
Analyse af fotografi og videooptaget empiri 149 Analyse af fotografi 149 Analyse af videooptaget empiri 151 Afrunding 152
3.3 narrativer
154
3.3.1 Fortælling som empirisk materiale 155 birthe d. pedersen Fortællinger i et bachelorprojekt 155 Fortælling som empirisk grundlag 156 Fortælling som udgangspunkt for fortolkning 156 Den levende og den skriftlige tale 158 Undersøgelsesprocessen i relation til fortælling 159 Afslutning 162 3.3.2 Livshistoriske forskningsmetoder 164 birte hedegaard larsen Mellem subjektive udsagn og objektive betingelser 164 Menneskers placeringer i sociale rum 165 Fra ‘life story’ til ‘life history’ 166 At sprænge traditionelle videnskabsteoretiske dikotomier 167 Livshistoriske forskningsdesigns og bachelorprojekter 167 Indledende overvejelser 168 Metodologiske overvejelser 168 Det kvalitative interview 170 Analytiske udfordringer 171 Validitetsbetragtninger 172 Etiske overvejelser 173 Fremstilling af fund/resultater 173 Afslutning 173
15/08/11 10.15
10
INDHOLD
3.3.3 Narrativer i patientdagbøger 175 ingrid egerod Opkomst og udvikling af patientdagbøger 175 Retningslinjer for patientdagbøger 177 Fortællinger i patientdagbøger 177 Sygdomsfortællinger 178 Narrativ analyse 179 Afslutning 181 3.3.4 Biografier som narrativer 184 kirsten beedholm og kirsten frederiksen Biografier og narrativer 184 Biografi 184 Narrativ 185 Videnskabsteoretisk afsæt og implikationer 186 Hvilken slags spørgsmål er denne metode velegnet til at besvare? 186 Fritz Schützes teoretiske og metodiske arbejde 187 Hvordan gør du? 188 Interview 188 Analyse 189 Hvordan lærer du at analysere narrativer? 191 3.3.5 Praksisfortællinger 193 helle winther Tæt på praksis 193 Praksisfortællinger 193 Praksisfortællinger skabes gennem praktikerforskning 194 Praktikerforskernes dobbeltrolle 195 Åbenheden for det oplevede – en fænomenologisk inspiration 196 Praksisfortællinger med inspiration fra narrative metoder og oplevelsesanalyse 196 Sceniske beskrivelser 197 Oplevelsesbeskrivelser 198 Dobbeltblikket 199 Praksisfortællinger – om analyse og teori 199
24680-indhold.indd 10
3.4 spørgeskemaundersøgelser
201
3.4.1 Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer 202 ingrid poulsen Hvorfor og hvornår anvende standardiserede spørgeskemaer 202 Hvor kan du finde og få adgang til standardiserede spørgeskemaer 203 Hvilke videnskabelige krav skal du stille? 204 Validitet (gyldighed) 205 Reliabilitet (pålidelighed) 205 Oversættelse og tilbageoversættelse 206 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 206 Antal og udvælgelse af respondenter 207 Distribuering af spørgeskemaet 207 Opgørelse/analyse af spørgeskemaer 207 Bortfald 208 Opgørelser af spørgeskemaer 209 3.4.2 Konstruktion af eget spørgeskema 211 marianne høyen Faserne i konstruktion af spørgeskemaundersøgelse 213 Valg af problemfelt og begrebsafklaring 213 Konstruktion af undersøgelsesobjektet 214 Udarbejdelse af undersøgelsestemaer og formulering af undersøgelsens spørgsmål 215 Hvordan skal man formulere spørgsmålene? 215 Review af undersøgelsesdesignet 217 Om spørgeskemaer på papir kontra elektroniske spørgeskemaer 218
15/08/11 10.15
11
Indhold
3.5 studier med intervention som sigte 220
3.5.1 Det klinisk kontrollerede forsøg 221 helle vagner og anne holm nyland Hvornår bruger du det klinisk kontrollerede forsøg? 222 Lidt generelt om det klinisk kontrollerede forsøg som metode 222 Det randomiserede forsøg 224 Det kvasi-randomiserede forsøg 224 Specifikke metodeovervejelser 225 Design af undersøgelse 225 Dataindsamling 225 Antal deltagere 225 Kriterier for deltagelse 226 Projektets varighed 226 Analyse af resultater 226 Confounding 226 Bias 226 Generaliserbarhed 227 Sandsynlighedsbegrebet 227 Afslutning 228 3.5.2 Interventionsstudier 230 helle terkildsen maindal Hvad vil det sige at intervenere? 230 Interventioners formål, art, aktør og kontekst 231 Faser i interventionsstudier: udvikling, gennemførelse og evaluering 232 Interventionens udvikling 233 Litteraturgennemgang 234 Anvend relevant teori 234 Inddrag relevant ny empiri 235 Modellering 235 Interventionens gennemførelse: “fra teori til praksis” 235 Pilottestning 236
24680-indhold.indd 11
Involvering af interventionens målgruppe og aktører 236 Interventionens evaluering 237 Effektevaluering 238 Procesevaluering 238 Evalueringens design 238 Afslutning 239 3.5.3 Auditmetoden 241 jan mainz og mette mainz rode Audit i historisk perspektiv 242 Begreber og terminologi 244 Typer af audit 245 Kvantitativ og kvalitativ audit 245 Eksplicit og implicit audit 247 Intern og ekstern audit 247 Typer af sundhedsfaglige audits 247 Fagspecifikke audits 248 Auditprocessen 248 Organisering af audit 248 Valg af klinisk problemstilling 248 Udvælgelse af cases 249 Fastsættelse af kvalitetsmål 249 Kvalitetsvurdering 250 Feedback, implementering og fornyet kvalitetsvurdering 250 Kom i gang med auditmetoden 250 Formål med audit 250 Datamateriale 251 Deltagere 251 Hvem skal gøre hvad 252 Antal møder 252 Honorering af personalet 252 Forberedelse af personalet og organisationen 252 Opfølgning 252 Etiske problemstillinger ved audit 252 Analyse og formidling af auditresultater 252
15/08/11 10.15
12
INDHOLD
4. Afslutning af bachelorprojektet 254 stinne glasdam Kort om afsnittene: diskussion, konklusion og perspektivering 254 Formidling af dit bachelorprojekt til omverdenen 255 Eksamen som formidlingsrum 255 Tilbage til det sted, hvor din undersøgelse foregik 256 Konferencer 256 Skriftlig formidling 257
Stikordsregister 260
24680-indhold.indd 12
15/08/11 10.15
Om forfatterne Kirsten Beedholm
Ester Hørmann
Kirsten Beedholm (f. 1957), ph.d., cand.phil., sygeplejerske. Ansat som adjunkt på Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Ester Hørmann (f. 1950), Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab, bibliotekar DB. Ansat som bibliotekar på Professionshøjskolen Metropol.
Ingrid Egerod
Malene Kjær Jeppesen
Ingrid Egerod (f. 1954), ph.d., cand.cur., sygeplejerske. Ansat som seniorforsker ved Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning (UCSF) samt ekstern lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Malene Kjær Jeppesen (f. 1977), cand.mag. i kommunikation med specialisering i interpersonel organisationskommunikation. Ansat som studieadjunkt og ph.d.-stud. på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Linda Kragelund Kirsten Frederiksen Kirsten Frederiksen (f. 1952), ph.d., cand.pæd., sygeplejerske. Ansat som lektor og studieleder ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.
Stinne Glasdam Stinne Glasdam (f. 1963), ph.d., cand.cur. Ansat som forsknings- og udviklingskonsulent, Videncentret på Ældreområdet-Gerontologisk Institut, Professionshøjskolen Metropol.
Marianne Høyen Marianne Høyen (f. 1959), ph.d., cand.mag., ingeniør, HD. Ansat som ekstern lektor ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet/DPU.
24680-indhold.indd 13
Linda Kragelund (f. 1958), ph.d., cand.pæd., sygeplejerske. Ansat som lektor, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Universitet.
Birte Hedegaard Larsen Birte Hedegaard Larsen (f. 1948), ph.d., cand. cur., eksamen art. i filosofi, sygeplejeske. Ansat som forskningslektor, Center for Sygeplejeforskning, Viborg.
Karen Hvidtfeldt Madsen Karen Hvidtfeldt Madsen (f. 1968), ph.d., cand. mag. Ansat som lektor i kulturstudier på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.
15/08/11 10.15
14
om forfatterne
Helle Terkildsen Maindal
Jeanette Præstegaard
Helle Terkild Maindal (f. 1963), ph.d., MPH, sygeplejerske. Ansat som postdoc, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus universitet.
Jeanette Præstegaard (f. 1964), ph.d.-stud., MSc, PT, fysioterapeut. Ansat som forsknings- og udviklingskonsulent, Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol.
Jan Mainz
Mette Mainz Rode
Jan Mainz (f. 1958), ph.d., speciallæge i samfundsmedicin. Ansat som professor i kvalitetsudvikling, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet samt ledende overlæge ved Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Mette Mainz Rode (f. 1980), cand.scient.pol. Ansat som HR/cLEAN Partner, Novo Nordisk.
Anne Holm Nyland Anne Holm Nyland (f. 1957), cand.cur., SD, sygeplejerske. Ansat som udviklingssygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.
Birthe D. Pedersen Birthe D. Pedersen (f. 1946), ph.d., cand.cur., exam.art., SA. Ansat som lektor ved Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Helle Vagner Helle Vagner (f. 1963), MPQM, sygeplejerske. Ansat som Afdelingssygeplejerske og kvalitetsansvarlig på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.
Gitte Wind Gitte Wind (f. 1961), ph.d., cand.mag., sygeplejerske. Ansat som adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Helle Winther Helle Winther (1962), ph.d., danse- og kropspsykoterapeut i Dansergia®. Ansat som studielektor, Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Ingrid Poulsen Ingrid Poulsen (f. 1956), dr.med.sci, sygeplejerske. Ansat som leder af forskningsenheden, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade 123, Glostrup Hospital med udefunktion på Hvidovre Hospital.
24680-indhold.indd 14
15/08/11 10.15
Forord Professionsbacheloruddannelserne har eksisteret lige siden 2001, og de første bachelorprojekter inden for disse uddannelser kom i 2003 på de såkaldte overgangsordninger i uddannelserne. Som underviser har jeg gennem årene mødt mange studerende og undervisere, som har efterspurgt en metodebog, der kunne hjælpe til at åbne deres øjne og kreative tænkning op mod det utal af muligheder, som de studerende metodisk kunne gøre brug af i deres bachelorprojekter, men som de havde svært ved at få overblik over og indblik i. Denne bog skal betragtes som et forsøg på at imødekomme disse ønsker. Bogen må på ingen måde betragtes som en endegyldig metodepræsentation. Det er et kalajdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, som en øjenåbner for muligheder, nogle praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb samt anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives studier med intervention som sigte i tre forskellige former, herunder en kvalitetsudviklingsmetode. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på og/eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet: sygeple-
24680-indhold.indd 15
jerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder og radiograf. Ligeledes henvender den sig til diplomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er dog en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for mange andre professionsuddannelser, såsom lærer, pædagog, socialrådgiver, sundhed og ernæring mv. Vigtigt er det dog, at de studerende allerede fra studiernes begyndelse introduceres for bogen og gennem hele studiet løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder i deres projekt- og eksamensopgaver, så de lærer sig at beherske en videnskabelig metode – selvsagt på et bachelorniveau – så de studerende også har øvet sig og kan, når de står og skal udfolde en sådan metode som deres værktøj i det afsluttende bachelorprojekt. Bogens første og andet kapitel om hhv. at komme i gang med et bachelorprojekt og de juridiske og etiske forhold ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet anbefales læst af alle studerende og undervisere, mens de metodiske kapitler kan læses hver for sig og udvælges, alt afhængig af interesse, præference og metodevalg i bachelorprojekterne. Jeg håber, at bogen kan blive en god hjælp og inspiration gennem uddannelsen og ikke mindst i bachelorforløbet. God fornøjelse med bachelorprojektet til både studerende og vejledere! Stinne Glasdam København, juli 2011
15/08/11 10.15