Beyond Identity III by SAXO.com

Med i al t s e ks t e n r e f l eks i one r over Das Beckwerk og Funus Imaginarium kan denne bog siges at udgøre et lille stykke foreløbigt receptionshistorie. Refleksionerne udløber af et seminar, der under titlen Who or what is really alive today? Being beyond Das Beckwerk and Funus Imaginarium blev afholdt den 19. november 2010 på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Som titlen antyder, var seminarets hovedspørgsmål: Hvem og hvad kan siges at være i live i dag? Det afgørende svar blev ikke givet dengang i efteråret, og det gør det heller ikke her. Men det er ingen overdrivelse at sige, at der til gengæld bliver tænkt på livet løs. Beviset for, at døden ikke er en stopklods for tanken, foreligger her. I form af seksten skriftlige skridt i hver sin retning.

bind iii Hvem eller hvad er virkelig i live i dag? — Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

bi nd i i i

Beyond Identity er et trebin d s værk : Bin d I: Das Beckwerk & Funus Imaginarium

Hvem eller hvad er virkelig i live i dag?

Bin d II: Funus Samtalerne Bin d III: Hvem eller hvad er virkelig i live i dag? Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

ISBN 978-87-92596-88-8 isbn 978-87-92596-88-8

788792 596888

das b ec kw er k m useum

bind-3-beyond-identity-OMSLAG CMYK.indd 1-3

ry g g : 19 mm

30.11.11 12:54

D as B e c kw e r k

bind iii hvem eller hvad er virkelig i live i dag? Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

d a s beck werk mus eum

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 1

07.11.11 12:35

Beyond Identity, Bind II i Hvem eller hvad er virkelig i live i dag? Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium © Bidr ags yder ne & Das Beckwerk Muse um Redaktion: Sara Dahlstrup Mogensen,Jan Høgh Stricker, Mikkel Krause Frantzen, Nanna Jochumsenog Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen samt Das Beckwerk Museum. Om slag, sats og tilrettelægning : Øystein Vidnes For s idefoto/ logo: Sofie Amalie Klougart Bogen er sat med Baskerville Original, af František Štorm 8,5 / 10 pt Trykt hos Scandinavian Book Printed in Denmark 2011 I komm is s ion hos Strandberg Publishing isbn 978-87-92596-88-8

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 2

30.11.11 14:48

In dho ld Forord 5 Mi kkel Kr au s e F ran tzen Danmark, Egypten, Haiti – t/r

Moses, Muhammed, Antigone og zombierne Claus Beck-Nielsen

Sar a Dahl stru p Mogen s en Fra spidsnæset kontrol til organiseret ikke-identitet

Om Funus Imaginarium som mobiliseringsbegivenhed

Susanne Chris ten s en Being beyond Das Beckwerk: Identity is the crisis can’t you see

Cent er fo r Vild An alys e Da Raoul mødte Maguerite

Lar s Öst m an Gerningen at erindre en afdød

Mi kkel Thoru p Øvelser i nederlag og despoti

Li l i an Munk Rö s in g Mere eller mindre farvel

Er Beckværket befolket af spøgelser eller zombies?

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 3

07.11.11 12:35

p ol i t i kk poetikk praks is Danmarkssamtalene (uddrag)

113

Das Bec kwerk Afsenderen og Sandhedens problem

129

Das Bec kwerk Kolossen

135

Kolossos, kolossen og Funus Imaginariums rødder hos grækerne i Hellas

Das Bec kwerk Vandreren

141

Laur a Luis e Schu ltz Døden og materien

149

Mi kkel Thoru p »Hvert nyt skridt kræver en ansøgning«

165

Das Beckwerk i statsmagtens arkivalier

Jon Hel t Haarder Den hvide fane i den synkende sol

181

Tanker ved en implicit forfatters farvel

Annel i s Ku hlman n Performerens død

209

Per Aage Bran dt Ecce homo. Om identitet

225

Om bi dr ag s yd ern e

233

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 4

07.11.11 12:35

Forord Enh v er go d an tropolog ved, at en begravelse består i mere end at lægge et lig i jorden. Som socialt og historisk fænomen har begravelsen altid knyttet an til såvel kunstneriske som etiske og politiske problemstillinger. Således forholdt det sig også med Funus Imaginarium, begravelsen af Claus Beck-Nielsen i efteråret 2010. Hvis ikke man vil affeje denne Claus Beck-Nielsens død som en mere eller mindre substantiel kunstnerisk gestus – med eller uden foragtelige moralske implikationer – hvordan så forstå den? Og ikke mindst: Hvordan reagere på den? I alle tilfælde lader begravelsen til at afkræve en eller anden form for reaktion. Problemet synes på et grundlæggende plan at hænge sammen med et spørgsmål, som Slavoj Žižek formulerer i en af sine seneste bøger: Hvem er i virkeligheden i live i dag? Det er et spørgsmål, der spreder sig som ringe i vandet. For hvad vil det overhovedet sige at være i live? Og hvad med fundamentale fænomener som politik, demokrati, kunst – hvor levende kan sådanne fænomener siges at være? Eller, hvor døde? Således leverede Žižek – indirekte og intetanende– titlen til seminaret Who or What Is Really Alive Today? Being Beyond Das Beckwerk and Funus Imaginarium, der blev afholdt 5

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 5

07.11.11 12:35

forord

den 19. november 2010 på Det Kongelige Danske Kunstakademi, lidt over en måned efter begravelsen af Claus Beck-Nielsen. Seminaret, der blev arrangeret af redaktørerne af nærværende bind, havde til hensigt at behandle begravelsen, begivenheden og Beckwerket helt specifikt og analytisk for derigennem også at muliggøre en mere generel refleksion over de spørgsmål og problemer, der så at sige rejste sig fra graven. Det er denne refleksion, der nu fortsættes her. Vi er alle bidragsyderne dybt taknemmelige for deres ihærdige, begavede og ulønnede indsats. Til at begynde med præsenteres en række af de oplæg – i form af manuskripter, papers og tekstliggjorte taler – der blev holdt på seminaret. Bidragydere i denne sektion er Mikkel Krause Frantzen og Sara Dahlstrup Mogensen (begge repræsentanter for Tænketanken Funus Imaginarium), Susanne Christensen, Center for Vild Analyse, Lars Östman, Mikkel Thorup og Lilian Munk Rösing. I umiddelbar forlængelse heraf følger et bidrag fra bloggerne bag Politikk Poetikk Praksis – som var til stede i seminarsalen, om end de ikke bloggede direkte derfra. Disse bidrag indleder bindet og reflekterer den spændvidde i faglig baggrund og analytisk metode, som seminaret tilstræbte. Litterater, idéhistorikere og antropologer, studerende og forskere, tænketanke og enkeltpersoner, danskere og nordmænd. Bidragene optræder i den rækkefølge, i hvilken de blev præsenteret på seminaret, og bærer endnu træk af den mundtlighed, der i sagens natur var seminarets. Herefter præsenteres en række andre bidrag til overvejelserne omkring Funus Imaginarium. Tre essays fra Das Beckwerks kolde og navnløse hånd, der bl.a. reflekterer de tanker, der gik forud for Funus Imaginarium, indleder denne del. Herefter optræder Laura Louise Schultz, Mikkel Thorup (som går igen med endnu en artikel), Annelis 6

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 6

07.11.11 12:35

forord

Kuhlmann, Jon Helt Haarder og Per Aage Brandt med tekster i den nævnte rækkefølge. Det er en særdeles heterogen og i hvert fald relativt tværdisciplinær samling af tekster. At afslutte dette forord med et forkromet overblik over teksterne for på den måde at indfange deres mangfoldighed i én enkelt sætning eller to kan derfor ikke komme på tale. Det ville både være halsbrækkende og upassende. Et fællestræk, der afslutningsvis dog skal fremhæves og anføres som grunden til, at teksterne her er samlet, er, at de alle – på hver deres måde – tilbyder nye og, i ordets bogstaveligste forstand, tankevækkende perspektiver på Das Beckwerk og Funus Imaginarium. Som en afslutning, et gravskrift. Men også som en fortsat refleksion, en stadig begyndelse på at forstå. Sara Dahlstrup Mogensen, Jan Høgh Stricker, Mikkel Krause Frantzen, Nanna Jochumsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 7

07.11.11 12:35

• Cen ter for Vild An alys e

Da Raoul mødte Marguerite •

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 53

07.11.11 12:35

Det fo r u n derlig e er, at møder hinsides identiteten faktisk kan ske; som da Raoul mødte Marguerite i historien af Alphonse Allais, uden at hverken Raoul eller Marguerite var til stede. Nu, hvor det står klart, at Claus Beck-Nielsen ikke mere er til stede, mangler vi bare at finde ud af, hvem der skal være hans Marguerite. Og hvordan mødet kan komme i stand.

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 54

07.11.11 12:35

Da s Bec kwerk og »den privat e deb a t« Hv er gang, man fors øger at blande sig i en debat eller fremføre et argument, bliver man identificeret som en bestemt person. Som om man kun forsvarer det pågældende argument, fordi man er denne bestemte, individuelle person, der f.eks. bor i Kolding og har en golden retriever og en forkærlighed for ostemadder. Den offentlige debat er på denne måde ganske ofte ret privat – måske burde man efterhånden kalde det, ikke den offentlige debat, men »den private debat«. Der fremføres hele tiden »personlige« meninger i den private debat, altid dybt forankrede i en eller anden personlig oplevelse eller følelse, altid relaterede til en given personlig identitet – »sådan mener jeg nu«. Rationalet synes at være, at når man har en identitet, så kan man også »tage afstand« – både fra andre identiteter og mere generelt fra forskellige politiske begivenheder og tendenser. Mange politikere, meningsdannere og skribenter har således tit meget travlt med at tage afstand fra alt muligt for hermed at profilere sig selv og styrke deres identitet. Organisationen Das Beckwerk har i en årrække forsøgt at ødelægge identiteten for at komme ud af denne private debats tomgang og ind i en mere forpligtende Verdenshistorie, som de selv kalder det. Måske handler det ikke om at kunne identificere sig selv, siger Beckwerket, måske hand55

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 55

07.11.11 12:35

Center for Vild Analyse

ler det ikke om at tage afstand fra alt muligt – måske, sådan kunne man i hvert fald læse det, handler det i stedet netop om at tage afstand fra sig selv. Måske handler det først og fremmest om at tage afstand fra identiteten, hvilke strategier man så end skal bruge til det. Det drejer sig om, hvordan man kan få en stemme i den offentlige debat, som ikke er denne bestemte, partikulære stemme. Ja, måske kan man endda sige, at det drejer sig om, hvordan vi igen overhovedet kan få sådan noget som en offentlig debat, som kan indeholde momenter af politisk tænkning. Og med politik menes her en praksis, som sigter mod fælles beslutninger. For måske har vi efterhånden vænnet os så meget til den private debat og privatinteressernes hærgen, at en reel offentlig, en reel politisk debat forekommer os underlig og unaturlig. Op gør med ky nismen I dag tænker de fleste af os rent faktisk, også selv om vi ikke vil være ved det, kynisk. Vi tænker, at når nogen, f.eks. en politiker, fremfører et argument, så er det nok fordi vedkommende har en særlig interesse i det, eller også tænker vi, at der står en spindoktor bag. Selvfølgelig er der god grund til at tænke sådan – meget peger i retning af, at det faktisk forholder sig sådan, at de folkevalgte blot er ekstremt beregnende levebrødspolitikere – men denne måde at tænke på betyder samtidig, at vigtige verdenspolitiske beslutninger (angående ulighed, fattigdom, klima) ikke bliver taget, ikke kan tages. Betingelserne er ganske enkelt ikke til stede. Den kyniske tænkning er en slags kit, som fylder alle de huller ud, som ellers kunne give anledning til politisk tænkning. Das Beckwerk tænker ikke kynisk. Das Beckwerk tager f.eks. amerikanerne på ordet, når de siger, at vi skal give irakerne en gave, at vi skal indføre demokratiet i Irak. Das Beck56

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 56

07.11.11 12:35

Da Raoul mødte Marguerite

werk går ind i Irak med en kasse, hvorpå der står »demokrati«, og hvori der er et telt, som er demokratiet. Det er ikke bare en happening, det er ikke en installation. Det er muligvis kunst. Men det er i hvert fald politik. Det er ikke politisk kunst. Det er en slags kunstig politik – og det er ment i den allermest positive forstand. I en situation, hvor politikken er ganske forarmet, hvor de fælles beslutninger ikke kan tages, må politikken genoplives, den må genoprettes i fiktiv form, inden den kan sættes igennem i den såkaldte virkelighed – i Irak, Iran, Afghanistan, USA. Das Beckwerk er, af samme grunde, ikke ironisk. Det må vi holde fast i. Det er muligt, at der drilles og leges og dribles rundt med identiteterne. Der skabes masser af ironisk distance. Men netop ikke til alle mulige andre mennesker og projekter ude i verden, kun til de identiteter, som Beckwerket uvægerligt selv slæber rundt på. Beckwerket har nemlig ikke (eller vil ikke have) en identitet, hvormed de kan være ironiske overfor andre identiteter. De vil ikke stå i vejen for sig selv – eller for kaos, som en digter engang sagde. I den forstand kan man betegne Das Beckwerk som et naivt, troskyldigt projekt. Eller endnu bedre som et helt og aldeles bogstaveligt projekt. Das Beckwerk siger faktisk, hvad de siger. Det handler faktisk om demokratiet i Selvmordsaktionen, det handler faktisk om den identitetsløse tilstand i Funus Imaginarium. Problemet er bare at finde den udsigelsesposition, der kan gøre udsagnene sande. Det er enkelt at sige »demokrati«, men det er sværere at indtage den udsigelsesposition, der gør udsagnet sandt – der gør én til »sand demokrat«. Og på samme måde med identiteten. Det er enkelt at sige, at man gerne vil af med identiteten, men det er sværere at finde en modus vivendi med det, en måde at gøre det på. Særligt fordi systemet, institutionerne, sproget hele tiden, og bag om ryggen på os, bærer identite57

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 57

07.11.11 12:35

Center for Vild Analyse

ten med sig. Udsagnet står fast – nemlig at det handler om den identitetsløse tilstand – udsigelsespositionen er til forhandling. Det handler om at finde den udsigelsesposition, der kan understøtte udsagnet. Det er ikke en nem opgave. Derfor er det også alt for let at forkaste Das Beckwerks krumspring i forhold til spørgsmålet om identiteten som alt for abstrakte, spekulative, »postmoderne«, som tomme, intellektuelle øvelser. Tværtimod er der tale om et meget konkret projekt. Der er tale om et menneske, som vil leve uden identitet. Der er, som Beckwerket selv siger nogle steder, faktisk ikke tale om en død person, men tværtimod om en meget levende, ja faktisk spillevende, person. Når Værkførerens krop i det følgende omtales som et »kadaver«, er det altså ikke for at sige, at den er død. Den er både i live og nærværende. Det er Claus Beck-Nielsen, der er død. Værkførerens krop er blevet tilbage efter Claus Beck-Nielsens død, og det er denne »udøde krop«, som svæver mellem den symbolske og den reelle død, som vi opfatter som meget konkret, nærværende, levende – et udødt kadaver, der marcherer ud i identitetsløsheden og videre ud i fremtiden. E n komisk Osama? Det er fra denne indledende godtagelse af projektet, at de følgende kommentarer skal forstås. Der kan ikke tænkes politisk i den private debat i dag. Vi er nødt til at ændre koordinaterne for debatten, f.eks. gennem Das Beckwerks identitetsdestruktioner, hvis vi vil have en flig af Verdenshistorien at se; hvis vi vil se, hvordan en offentlig debat virkelig ser ud; hvis vi vil se, hvordan man kan leve og tage fælles beslutninger hinsides identiteten. Men der er samtidig også et eller andet, som virker uforløst over projekt Beckwerk, og som skal adresseres. For hvor bliver disse fælles beslutninger af? Hvor bliver bevægelsen af? Hvorfor sker der ikke rigtig mere? 58

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 58

07.11.11 12:35

Da Raoul mødte Marguerite

Som det skal påpeges i det følgende, er det som om, Værkføreren – i de tilfælde hvor han overhovedet opfanges af såkaldt »almindelige menneskers« radar – ophøjes til en manifestation af noget frygteligt og absurd. En samfundsfjende, der hermed netop bliver pejlingspunkt for systemet af lov og orden. Fra denne position kan den tynde mand med de mørke øjne således hjemsøge danskerne og råbe »bøh!«, så ofte det falder ham ind. En slags Osama bin Laden, der i virkeligheden – ved sine blotte trusler om terror og sin flimrende fremtoning i de danske stuer fra ørkenen – virker ekstremt befæstende på den politiske orden, og som får os til at rykke tættere sammen. Men også en karikatur, en komisk Osama, som får os til at afskrive ham, som »idiot«, som »kriminel«, som et »mentalt tilfælde«, som en »selvoptaget selviscenesætter«, eller – værst af alt – som »kunstner«. Vi hævder, med udgangspunkt i Alphonse Allais’ historie om mødet mellem Raoul og Marguerite, at Beckwerket med fordel kunne begynde at fokusere mere på møderne med publikum, eller – mere korrekt – med dem, »hvem de så end er«, som møder værket. For er det egentlig til at sige, hvem der møder Beckwerket? Er det ikke for meget, for hysterisk, når Beckwerket om Funus Imaginarium skriver: »Hvorfor tøver borgerne i Verden i dag med at acceptere identitetens død?« (www.funusimaginarium.com, 18.11.10). Tolkningen ligger lige for; måske er Beckwerkets projekt uforløst, fordi publikum stadig er uforløst. Men man kunne også sige det modsatte; måske skal tøjlerne slippes i forhold til, hvem publikum er og skal være og kan være, hvis denne forløsning overhovedet skal kunne opnås. I det følgende vil vi altså prøve at fokusere på møderne. På hvordan Nogen møder Nogen, hvordan Nogen møder Andre, og hvordan Andre møder Andre i Beckwerket, der under alle omstændigheder har givet helt nyt liv til tænkningen af møder mellem mennesker hinsides identiteten. 59

bind-3-beyond-identity-INNMAT.indd 59

07.11.11 12:35

bind iii Hvem eller hvad er virkelig i live i dag? — Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

bi nd i i i

Beyond Identity er et trebin d s værk : Bin d I: Das Beckwerk & Funus Imaginarium

Hvem eller hvad er virkelig i live i dag?

Bin d II: Funus Samtalerne Bin d III: Hvem eller hvad er virkelig i live i dag? Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

Væren hinsides Das Beckwerk & Funus Imaginarium

ISBN 978-87-92596-88-8 isbn 978-87-92596-88-8

788792 596888

das b ec kw er k m useum

bind-3-beyond-identity-OMSLAG CMYK.indd 1-3

ry g g : 19 mm

30.11.11 12:54