Kan selv! Vil selv! af Malin Alfvén by SAXO.com

Vi kan læse om hurtige løsninger, som skal få styr på vores børn og vores liv ved at sætte grænser, f.eks. ved at forvise barnet til dets værelse eller lignende straffeforanstaltninger. Faktisk findes der ingen nemme løsninger eller smutveje, og der er ingen kneb, som passer til alle. Hvert barn og hver forælder er unik. Vi må påtage os de besværlige perioder og trøste os med, at trodsperioderne er nødvendige og i virkeligheden positive. Desuden går de jo over. Men der er noget, der altid hjælper, og det er at tale med andre forældre med børn i samme alder. Det er godt at kunne dele sine erfaringer med andre og at høre om andres erfaringer, især hvis du (som de fleste) tror, at det kun er dit barn, der er så besværligt, og at det er dig, der er så mislykket. Måske kan I oven i købet grine ad det sammen. Her kan du få hjælp

Hvis du oplever, at du ikke kan klare problemerne alene, så snak med sundhedsplejersken eller din læge eller kontakt en privat børnepsykolog. Ofte kan det være en hjælp at læse om andres erfaringer, og i den forbindelse er der rige muligheder på internettet.

Trods. Udadvendt og provokerende modstand, opsætsighed, ulydighed. Trodsig. Opsætsig, ulydig, ubøjelig, stivnakket. Trodsalder. Perioder i barnets udvikling, hvor det begynder at hævde sin selvstændighed og egen vilje.

Syv spring i det første år

Barnets første år er et meget intenst år, hvor barnet, mere end i nogen anden periode i livet, udvikler sig enormt både fysisk og psykisk. Den fysiske udvikling i barnets første år er velkendt. Børn lærer at løfte hovedet, at vende sig, at gribe, sidde, kravle, stå og måske gå i nogenlunde samme alder og ofte i samme rækkefølge. På samme måde udvikler barnet sig også mentalt efter et bestemt mønster. Forskere har påvist, at spædbørn gennemgår ikke mindre end syv vigtige mentale udviklingstrin i det første leveår. Det interessante er, at den mentale udvikling foregår på næsten samme alderstrin for forskellige børn. Alle børn gennemgår samtlige syv udviklingsfaser, men en del trin kan passere næsten ubemærket for nogles vedkommende. De fleste forældre bliver både rådvilde og bekymrede, når barnet forandrer sig. De kan ikke rigtig kende deres barn mere, de spekulerer over, hvad der kan være i vejen, og anklager ofte sig selv for at have gjort noget forkert. Har jeg forkælet mit barn? Er det utrygt? Har barnet det ikke godt? Måske går de til lægen og spørger, om der er noget galt med barnet. Der er ikke noget forkert ved at udvikle sig, men en intens forandringsperiode kan betyde, at tilværelsen en overgang kan være noget af en prøvelse, og det kan være årsag til bekymring for både forældre og barn, men det betyder ikke, at der er noget galt. I ugerne før hvert udviklingstrin bliver barnet ofte ekstra krævende, hænger mere på forældrene og vil have mere opmærksomhed end sædvanligt. Når perioden er overstået, fremtræder barnet igen glad og harmonisk og mere selvstændigt end tidligere.

De syv spring sker omtrentligt på følgende alderstrin:

Fire til fem uger

To måneder

To til tre måneder

Alle spring har tre stadier Forberedelsesfase. I denne fase kræver barnet mere opmærksomhed og kan være ret besværligt. Ofte går det lidt tilbage i udvikling. Forældrene kan ikke kende deres barn, og barnet kan ikke kende sig selv og bliver derfor frustreret og ’ på tværs’. Barnet sover og spiser dårligere, græder mere, er mere omklamrende og pylret. Det er også mere genert og mere stille end sædvanligt. Det er, som om barnet kan mærke, at det er lige ved at kunne noget, som det endnu ikke kan, men gerne vil kunne, og derfor bliver det så frustreret. Udviklingsfase. Nu kommer selve udviklingstrinnet, hvor barnet erhverver sig den nye kunnen, som varierer fra gang til gang. Afslutningsfase. Hvert trin afsluttes med en rolig fase, hvor barnet er mere glad og selvstændigt end tidligere. Barnet hviler på en måde ud efter den besværlige udviklingsperiode og samler kræfter til næste trin. Både barnet og forældrene nyder barnets nye færdigheder.

Udviklingsspringene Første spring kommer ved ca. fire- til femugersalderen, hvor barnet gennemgår flere vigtige fysiske forandringer. Blandt andet begynder barnet at græde med rigtige tårer, kan holde øjenkontakt og trækker vejret mere

Fire måneder

Seks måneder

Ni måneder

Elleve måneder

regelmæssigt. Det gylper og bøvser ikke så meget mere og kan ofte være vågent i mange timer i træk. Du kan hjælpe dit barn ved at vugge det, bære det, holde om det, kærtegne det og give det bryst. Andet spring er, når barnet er omkring to måneder, hvor det opdager sine fingre og tæer og kan se skygger, lys og mønstre. Der er mange nye indtryk, som barnet skal vænne sig til, og det har brug for trygge og velkendte omgivelser. Barnet kan blive meget morsygt eller farsygt nu og også mere grædende og krævende, Før hvert spring får barnet især hvis det er et meget følsomt barn. omtrent samme symptomer: Du kan hjælpe barnet ved at kikke på ting • Græder oftere og i længere tid. sammen med det. Lad det ligge uden sokker, • Vil have mere fysisk kontakt og så det kan lege med tæerne. Tag et bad sammere opmærksomhed. men. Sæt musik på og dans med babyen. • Spiser dårligere. Prøv ‘trække sig op-legen’, når barnet kan • Sover dårligere. holde hovedet selv. Mobiler, spilledåser og • Er mere genert og mere pylret, et farverigt mønstret stykke stof ved sengen end det plejer at være. kan være spændende at se på. Slå kalechen • Vil ammes oftere. på barnevognen ned, når du går tur, og stil vognen ved vinduet, så barnet kan se lys og

Om Helga, seks måneder

skygger, blade eller skyer, der bevæger sig, og regndråber på ruden.

Hun græder og klynker dage i træk.

Tredje spring er ved omtrent to og en halv til tre måneder. Her indtræder ofte et tilbageskridt. sig selv. Det er enormt besværligt, f.eks. når Barnet kan ikke længere undervi skal ud og gå, så vil hun ikke køres, hun holde sig selv, som det gjorde tidskriger bare. Jeg orker det ikke mere, jeg ligere, og det bliver mere pylret har heller ikke nogen, jeg kan overlade og hænger mere på forældrene. hende til. Jeg føler mig som en Barnets bevægelser bliver meget mislykket mor. mere smidige. Det lærer sig nuancer og kan opfatte forandringer i syns-, høre-, smags- og lugteindtryk. Det kan også følge ting med øjnene, overskue et rum og opfatte lyd mere nuanceret end tidligere. Det forsøger sig med at sige forskellige lyde. Du kan hjælpe barnet ved at tale med det på forskellige måder: med høj stemme og hviskende stemme og ved at pludre, fløjte, lave læbelyde osv. Eller du kan lade barnet mærke på ting med forskellig struktur som f.eks. pels, træ, plastik, silke. Hun er også begyndt at vågne igen om

natten. Hun kan overhovedet ikke beskæftige

Fjerde spring indtræffer, når barnet er ca. fire måneder. Nu lærer barnet at foretage sig en række ting. Det kan gribe om en rangle, ryste den, smage på den, vende den, kikke på den og putte den i munden. Barnet opdager, at ting kan komme til syne og forsvinde igen, og det begynder at blive sjovt at lege ‘borte-tit-tit’. Barnet undersøger ting med hænderne og ved at bide, smage og lugte. Det bliver tiltagende interesseret i at lave lyde og begynder måske nu at øve sig på lyde, der lyder som mor og far. Den motoriske udvikling er stor, mange kan begynde at vende sig og lave kravlebevægelser.

Du kan hjælpe barnet ved at kikke i billedbøger, lave legeremser, synge, spille musik og tumle rundt med barnet.

Om Amanda, syv måneder Jeg elsker hende højt, men hun er blevet så besværlig på det seneste. Tidligere har hun været så nem og næsten altid glad. Hun

Femte spring er omkring seks måneder. Barnet begynder tidligt, og jeg ammer hende. Derefter er hun vældig glad nu at sætte sig selv i relation og fornøjet, men efter halvanden time begynder hun at til andre og begynder at vise blive gnaven og træt. Hun får mad, og så har hun bare sit behov for selvstændigbrug for at sove, men så begynder det at blive besværhed som et led i den naturligt. Det eneste sted, hun kan falde i søvn, er i lige individualiseringsproces, vippestolen, men når man sætter hende der, skrimen barnet lærer også, at det ger hun som en stukket gris. Men til er meget lille, og at verden er sidst falder hun jo i søvn. meget stor. Hvis mor og far går ind i et andet rum, ‘forsvinder’ de. Det føles naturligvis skræmmende, og derfor vil barnet helst være tæt på forældrene. Barnet bliver mere genert og kan have svært ved at falde i søvn og at sove roligt. Det kan også have mareridt. Du kan hjælpe barnet ved at vise, at du ikke svigter det, og ved at lade det vænne sig til nye situationer i en rolig takt. Man kan begynde at lege med barnet, f.eks. ‘borte-tit-tit’, sige remser og bygge tårne med klodser, som barnet får lov til at vælte. sover igennem om natten, men hver dag vågner hun

Sjette spring sker, når barnet er omkring ni måneder. Nu bliver barnet mere pylret end nogensinde, sover dårligt, taber appetitten og forandrer humør. Det kan blive gnavent eller vredt og ganske krævende. Det er det vigtigste trin i hele det første år, og en periode, hvor forældrene ofte ikke kan kende deres eget barn. Det glade og rolige barn kan blive rigtig vanskeligt. Du kan læse mere om dette udviklingstrin i næste kapitel.

Syvende spring, det sidste i det Om Albert, otte måneder første leveår, indtræffer ved omkring 11 måneder. Nogle Min søn har forandret sig fra at være et uger forinden bliver barnet problemfrit og meget glad barn, en lille solstråle, mere ugideligt og klæbende til at blive en gnaven og pjevset unge. Der er ikke og mindre livligt end tidlinoget, der er godt nok, han vil kun bæres. gere. Han kan skrige i en halv time, inden han falder På dette trin lærer bari søvn. Han er også urolig om natten. net, at det er vigtigt med den Jeg aner ikke, hvad der er i vejen, eller rigtige rækkefølge. Først tager om jeg har gjort noget forkert. man tøjet af, og så bader man. Barnet bliver mere bevidst om sine handlinger. Hvis man spiser kagen, så er den væk. Hvis man skubber til klodserne, så vælter tårnet. Barnet træner nu hele tiden med sin krop, klatrer, kravler, kaster med bold osv. Det øver sig også i at spise selv, at rejse sig op, og måske prøver det på at gå. Du kan hjælpe barnet ved at give det nye, spændende legesager, f.eks. en puttekasse, en stor og let bold og et simpelt puslespil. Læsetips Politikens bog om barnets udvikling af Carol Cooper. Politikens forlag. Leg med din baby af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid. Politikens forlag.

9 måneder – forelskelse i overmål

Når barnet er omkring ni måneder, sker der pludseligt ekstra meget i udviklingen. Det hænger blandt andet sammen med, at barnet har lært at flytte på sig og derfor er blevet mere selvstændigt. Det er dejligt, men også skræmmende for det lille barn, som derfor hænger mere på forældrene og bliver mere morsygt eller farsygt i denne alder. Barnet kan også ofte blive mere vredt og gnavent. For forældrene kan forvandlingen fra rolig og glad til gnaven og vred være urovækkende. Men det er en helt naturlig del af udviklingen. Forandringen sker sjældent præcis ved de ni måneder, den kan komme både lidt før eller lidt efter. Nu sker der noget meget vigtigt i barnets liv. Babyen, som tidligere blev liggende, hvor man lagde den, eller siddende, hvor man satte den, lærer nu, at den kan flytte sig derhen, hvor den vil, ved at kravle (eller åle sig, trække sig frem eller sidde på bagdelen og ‘rumpe’ sig frem). Vi forældre plejer at betragte barnets første skridt som den store milepæl i udviklingen, men egentlig er det en større begivenhed i barnets liv, at det lærer at kravle, fordi det er den første måde, det lærer at flytte sig på, hvor det at lære at gå, jo bare er en anden måde. Det er revolutionerende, at man selv kan komme hen til den ønskede legesag eller

komme hen og undersøge noget, der ser spændende ud. At lære Min pige nummer to var tidligere at kravle er svimlende og spænnem, rolig og glad, græd faktisk aldrig. Nu, hvor dende. hun er ni måneder, har hun pludselig fået et forfærdeligt Inden barnet lærer at humør. Hun bliver vred, så snart der er noget, hun ikke kravle, bliver det ofte gnavent kan gøre eller ikke må gøre. og misfornøjet. Det vil så gerne kunne, men kan det ikke endnu. Der er et mål forude, men barnet ved ikke rigtig, hvordan det skal nå det, og det medfører stor frustration. Selv børn, som tidligere har været milde og gode, kan blive gnavne og vil kun være i mors eller fars arme. Det er, som om barnet tænker, at det kun er mor og far, der dur. Den pludselige forandring med barnet kan godt gøre forældrene lidt bekymrede og rådvilde, og måske spørger de sig selv, om de har gjort noget forkert, men der er ikke noget galt hverken med forældrene eller med barnet – det er et helt naturligt led i udviklingen. Om Rosa, ni måneder

Nu stiller vi større krav til barnet Når det ‘nemme’ barn bliver besværligt, bliver vi forældre ofte irriterede, og det er i og for sig udmærket, for på den måde hjælper vi barnet i dets udvikling. Vi formidler til barnet, at » nu må du lære at kravle og selv hente det, du vil have. Nu hjælper det ikke længere bare at blive gnaven, den slags har jeg ikke tid til, og jeg har ikke tænkt mig at hjælpe dig «. Når vi bliver irriterede, skubber vi så at sige barnet ud af reden, ligesom fugleforældre gør, og ofte sker det for første gang, når barnet er omkring ni måneder. Sådan må det være, og det er ikke noget, vi skal have dårlig samvittighed over. Vi begynder også at tale til barnet på en anden måde end tidligere, hvor vi bare flyttede barnet, hvis det var i nærheden af noget farligt. Vi begynder at formane, og vi gør det for at lære barnet, at det er ved at blive større og skal kunne passe på sig selv.

Når barnet begynder at kunne flytte på sig og oven i købet kan kravle ind i et andet rum, bliver det helt tydeligt, at moderen og barnet er to forskellige væsner og ikke ‘to i en’ som under graviditeten. Nogle kalder derfor også nimånedersalderen for den anden afnavling, og en del forældre tænker på det her tidspunkt tilbage på fødslen og den første afnavling, og det er ikke tilfældigt. Det er en stor omstilling at blive forældre, og det sker ikke bare som ved et trylleslag ved barnets fødsel. Det tager ni måneder for barnet at vokse sig færdig i moderens mave, og når det fødes, bliver vi også ‘født’ Om Leo, som forældre. Derefter går der ydersnart ni måneder ligere mindst ni måneder, inden vi Han har endnu ikke lært at har omstillet os til at være i rollen kravle, men jeg tror, at han kan som forældre, så udviklingsperiomærke, at han snart kan. Han, der den ved barnets ni måneder er tidligere var så rolig og nem, er nu gnaven en vigtig modningsperiode for og utålmodig. Man kan rigtig mærke, både barnet og forældrene. hvordan han længes efter at kunne komme I denne periode er det alminomkring. Han er så frustreret over ikke deligt, at barnet får søvnprobleat kunne kravle endnu. Som forælder mer, og hvis barnet i forvejen har føler man sig hjælpeløs – man haft svært ved at sove igennem, kan kan jo ikke lære ham det blive endnu mere besværligt. Barnet at kravle. bliver vækket af sine drømme, og fordi det er nødt til at sikre sig, at du stadig er der nu, hvor det er på vej væk fra dig. Næsten alle børn har det på den måde, og det kan være utrolig besværligt for forældrene. Indimellem kan det føles, som om man ikke orker mere, og som om man ikke vil kunne overleve det, men man bliver nødt til at huske sig selv på, at det vil gå over, og at det ikke er ens fejl, at barnet ikke sover. Der er ingen regler for, hvordan man skal håndtere søvnproblemerne, men der er forskellige kneb, man kan prøve sig frem med: at tage barnet op og gå rundt med det, at lade det falde i søvn til musik, at køre det i barnevognen, at lade det ligge på maven i skødet, at lade støvsugeren køre i rummet ved siden af. Det kan være godt at have barnet i sin

seng, hvis man så selv kan sove, og det kan være lige så rigtigt at Min søn er en dejlig dreng, og jeg holder lade det ligge i sin egen seng. Af utroligt meget af ham, men indimellem og til kan det være en hjælp for går han mig på nerverne. Han kan lide at barnet at sove et andet sted end hamre på tingene, og vi har besluttet, at tvhos mor og far, men der er ingen apparatet og akvariet er det absolut forbudt måde, der er den eneste rigtige, at hamre på. Vi har forsøgt at sige nej i en og der findes ingen trylleformular. rolig tone, at flytte ham væk fra tingene eller Man må prøve sig frem, og det kan at blive vrede og sige nej på en mere hård være klogt at blæse på alle principmåde. Han synes, det er smadderskægt, per og gøre det nemt for sig selv ved når vi bliver vrede, og så kravler han hurtigt f.eks. at lade barnet falde i søvn på hen og hamrer endnu mere. Til sidst orker sofaen med fjernsynet kørende, hvis jeg ikke mere og hiver og flår i ham for at få det er det, der skal til. ham væk. Så bliver han meget ked af det, Der findes også forskellige lær-atog jeg bliver bange for mig selv, fordi jeg sove-metoder. Den mest almindelige er bliver så vred. den såkaldte femminuttersmetode, som går ud på at lære barnet selv at falde i søvn. Man lægger barnet i seng og forlader så rummet, men lader døren stå på klem. Hvis barnet græder, venter man fem minutter og går så ind og kikker til det, men man tager det ikke op, taler ikke med det og trøster det ikke, men viser bare, at man er der. Så går man ud igen og venter i fem minutter og fortsætter på samme måde, indtil barnet er faldet i søvn. Mange børn skriger og protesterer en halv times tid de første aftener, men efter en uges tid har de lært at falde i søvn selv. Det er en metode, som fungerer godt for en del børn og en del forældre. De, der går ind for metoden, mener, at barnet bliver mere roligt og trygt. Det får selvtillid ved, at det lærer selv at falde i søvn, og det bliver gladere og kvikkere, fordi det får sovet tilstrækkeligt. For andre forældre fungerer metoden overhovedet ikke. De synes, det er grusomt og besværligt at lade barnet skrige, og betragter metoden som en tilbagevenden til autoritære opdragelsesmetoder. Frem for alt er det barnet, som ved sin reaktion bestemmer, om femminuttersmetoden fungerer. Det er ikke Om Rune, ni en halv måned

mange forældre, der kan gennemføre metoden, hvis barnet reagerer med fortvivlelse. Det er lettere at holde ud, hvis barnet reagerer med vrede.

Kærlighed til forældrene Det ni måneder gamle barn er utrolig forelsket i sine forældre og frem for alt i den, der står for den daglige omsorg. Det ved, at mor er mor, og at hun er den eneste mor, der dur, og det er en vigtig indsigt. At det i denne periode først og fremmest er mor, der er genstand for den store tilbedelse, skyldes naturligvis, at det er hende, der har været nærmest barnet under graviditeten og efter fødslen, og at det er hende, der har eller havde maden. Men jo mere barnet er og har været sammen med sin far, jo mere bundet bliver Om William, det også til ham. Børnene kan vise deres kærlighed på forskellige måni måneder der. Mange er meget fysiske. De gnaver på deres mor, Han får aldrig nok! Han giver hende rigtige kærlighedsbid, det er, som om de klynger sig til mig dag og nat, vil spise hende. Eller de klynger sig til hende og niingen andre får lov at røre ham. ver og sutter og river i håret. Andre kan sidde som Når hans far forsøger at tage fastklistrede hos forældrene og vil ikke give slip selv ham, skriger han som en stukfor korte øjeblikke. Nogle kan give sig til at skrige ken gris. Indimellem hugger vildt, hvis nogen anden kommer for tæt på. Der er han oven i købet tænderne i også dem, der viser deres kærlighed på en mere mig, så det gør ondt. Jeg aner ikke, stilfærdig måde. Babyer har, præcis som voksne, hvad jeg skal stille op. Jeg skal forskelligt temperament og udtrykker sig forskelligt. snart begynde at arbejde, og hans I denne intense kærlighedsperiode øver barnet far skal tage over, og jeg begriber sig på kærlighedens udtryk og regler. Det er en forbeikke, hvordan det skal kunne redelse til passioner, der kan opstå senere i livet, f.eks. lade sig gøre. ved tre til fire år, seks år, i teenageårene og senere. Det er vidunderligt, men også besværligt som forælder at være så elsket og dyrket. Det er ikke altid, man kan klare al den kærlighed og omklamring. Mange gange tænker vi ikke engang på, at det er kærlighed, det handler om, men bliver bare trætte og irriterede. Det kan også være vanskeligt for den anden forælder, som gerne vil aflaste, men ikke kan ‘få lov’, og som føler sig vraget. Men perioden går

over, og snart dur den anden forælder igen. Et lille barn accepterer altid efter Om Anja, ni måneder et stykke tid den, der giver det kærlighed og tid. Anja besidder mig, regerer totalt over mig, På dette udviklingsstadium kan og har gjort det et stykke tid. Hun klatrer på de fleste børn også udvise en vanvittig mig, klamrer sig til mig uafbrudt fra morgen vrede, og det er en del af den store pastil aften, hvis hun får lov. Hun niver og bider sion. Ved at opføre sig ‘umuligt’ tester mig i halsen og på armene. Hun er helt barnet, om kærligheden er holdbar. Det lidenskabeligt forelsket i mig. Hun opfører er kun den, vi elsker højt, som vi vover sig som en stofmisbruger, der må og skal at trodse. Når barnet føler sig tryg i sin have sit stof, og stoffet det er mig. kærlighed, kan det indimellem være meget besværligt, fordi det stoler på, at det Det er smigrende, men også besværligt, under alle omstændigheder er elsket. Det fordi det kun er mig, der dur. Hendes far har åbenbart brug for at kunne og turde har desværre en lang arbejdsdag, og de vise vrede for at kunne vokse og udvikles. dage er det kun mig, hun vil have. Men Den forvandling, som barnet gennemi weekenderne bruger han meget tid på går – fra rolig og glad til gnaven og vredlahende, og så accepterer hun ham og bliden – kan for forældrene være både gådever lige så knyttet til ham. Tilknytningen til fuld og næsten skræmmende. Man undrer faren øges helt klart, jo mere de er samsig over, hvor det barn, man havde, er formen. Men tilknytningen til mig som mosvundet hen, spekulerer på, om det her vil ren er totalt dominerende. fortsætte for altid, og måske bebrejder man sig selv, men det er vigtigt at forstå, at alle børn gennemgår denne forvandling, når de er omkring ni måneder. Barnet har brug for at være ‘modsat’ for at kunne komme videre i sin udvikling.

Turbulent periode Nimånedersalderen er en alder med stor udvikling, hvor man må være opmærksom på ikke at indføre alt for store forandringer i barnets liv. F.eks. er det ikke så enkelt at overlade barnet til personer, som det ikke kender. Man må være lydhør over for barnets reaktioner, da det er meget individuelt, hvor kraftigt det reagerer.

Hvis faren overtager pasningen ved denne alder, er det vigtigt, at han og barnet allerede tidligere har etableret et nært forhold, så overgangen fra at blive passet af mor til at blive passet af far går mere glat. Det kan også anbefales, at moren ikke pludselig stopper amningen helt (hvis hun har ammet barnet), samtidigt med at hun begynder på arbejdet, fordi det kan blive for voldsom en forandring for barnet. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre med forandringer, når det er nødvendigt. Børn plejer at være gode til at kompensere. De kan f.eks. bruge natten til at være tæt på deres mor, hvis hun på grund af arbejdet ikke kan være hjemme hos dem om dagen. Tanker til overvejelse • Barnet bliver ofte meget utålmodigt og frustreret, lige før det lærer at kravle. • ‘Den anden afnavling’ sker nu – barnet bliver mere selvstændigt. • Det er almindeligt, at barnet er lidenskabeligt forelsket i forældrene. Det kan næsten blive for ‘klæbende’, især for den, der står for den daglige pasning. • Klæberiet og den store kærlighed kan være irriterende. Men jo mere du accepterer klæberiet, desto hurtigere går det over. Lange lege- og kælestunder giver et mere fredeligt barn. • Selvfølgelig kan man blive vred og irriteret på barnet, som viser sin kærlighed så intenst og håndgribeligt, og selvfølgelig skal man sætte en stopper for barnet, når det niver og bider for meget. På den måde lærer barnet også, at i et godt og levende forhold skal man tage det lidt roligt. Ved at holde barnet en smule på afstand, lærer man det at frigøre sig. • Hvis man er den, som lige for øjeblikket bliver forsmået, må man huske på, at barnet altid efterhånden vil acceptere den, der elsker det og giver det tid nok. • Vrede og gnavenhed er tegn på barnets store kærlighed, og det er normalt, at barnet forvandles fra solstråle til skrighals på dette alderstrin. • Forældrene skal vejlede barnet, og det betyder, at man både skal acceptere barnets måde at vise sin kærlighed på, men også, at man skal kunne sætte en grænse.