Læring i og af klinisk praksis
Bogen belyser en række udfordringer, som disse møder giver, og hvilke læringsmuligheder der opstår, når den studerende bevæger sig i de kliniske arenaer, hvor sygepleje og læring af sygepleje udspiller sig. Det kan være bl.a. på hospital, plejehjem og rehabiliteringscentre, i lægepraksis og eget hjem.
STEEN HUNDBORG er cand.cur., SD, sygeplejerske og ansat som lektor på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, hvor han underviser og vejleder sygeplejestuderende og diplomstuderende. Han har foruden en lang undervisningserfaring erfaring med udvikling og implementering af den innovative og sundhedsteknologiske sygeplejerskeuddannelse i Horsens, akkreditering af sundhedsuddannelser og adskillige udviklingsprojekter. Endelig har han klinisk og ledelsesmæssig erfaring på afdelings- og oversygeplejerskeniveau og flere års erfaring som censorformand i sygeplejerskeuddannelsen.
Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag på elementer, som har betydning for læring i og af klinisk praksis. Dette gælder fx møderne med de forskellige fagprofessionelle samt patienter og pårørende. Derudover læringsredskaber, arkitektur, uniformer, sprog og meget mere. Bogen er bygget op som en antologi med 14 selvstændige kapitler skrevet af specialister indenfor det pågældende emne. Målgruppen er såvel studerende, undervisere som kliniske vejledere på professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsområdet samt sundhedsprofessionelle og andre uddannelsesansvarlige fra klinisk praksis.
Læring i og af klinisk praksis
LÆRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderende i deres møde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders møder med de studerende. Bogen tager primært udgangspunkt i sygepleje.
Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.) © åsa hansdotter
Læring i og af klinisk praksis
Han er forfatter til en række publikationer i form af artikler primært om kønssocialisering, sygepleje og eksamen. Desuden er han medforfatter til bogen ”Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne – en håndsrækning til vejledere, eksaminatorer, censorer og studerende” (2011) samt medforfatter og -redaktør på bogen ”Sygeplejens fundament” (2013).
STINNE GLASDAM er ph.d., MSc(N), sygeplejerske og ansat som universitetslektor på Lund Universitet, Health Science Centre. Hun har en lang undervisnings- og forskningserfaring med særlig interesse for sociologisk onkologi, sociologisk gerontologi, forskningsmetodologi og uddannelse. Hun har en lang publikationsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har skrevet ph.d.afhandling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et sociologisk perspektiv (2003). Endvidere har hun bl.a. redigeret og skrevet kapitler i bøgerne ”Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder” (2011), ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folkesundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).
ISBN: 978-87-17-04242-1
dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck
26239-omslag.indd 1
www.nytnordiskforlag.dk
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
20/11/13 12.43
Læring i og af klinisk praksis
26239-indhold.indd 1
20/11/13 11.20
Udgivet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd
26239-indhold.indd 2
20/11/13 11.20
Læring i og af klinisk praksis redaktion: Stinne Glasdam & Steen Hundborg med bidrag af: Herdis Alvsvåg, Katarina Andersson, Marie Baastrup, Susanne Dau, Stinne Glasdam, Bent Gringer, Helle Ploug Hansen, Finn Thorbjørn Hansen, Jette Henriksen, Sine Maria Herholdt-Lomholdt, Anette Lykke Hindhede, Steen Hundborg, Berit Pedersen Haa, Maria Friis Jensen, Lise Koefoed, Kristian Larsen, Thomas Ryberg, Louise Støier, Lars Thrysøe, Lene Røge Aagaard
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
26239-indhold.indd 3
20/11/13 11.20
Læring i og af klinisk praksis 1. udgave © Nyt Nordisk Forlag 2013
Redaktion: Stinne Glasdam & Steen Hundborg Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats og tryk: AKAPRINT a/s, Aarhus Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustration: Berit Othman: Fugl leder fugl Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g ISBN: 978-87-17-04242-1 Printed in Denmark 2013 Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag A/S Pilestræde 52, 3. sal 1112 København K nnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk
26239-indhold.indd 4
20/11/13 11.20
Indhold Om forfatterne 9 Forord 11
Indledning: Klinisk praksis har mange sociale arenaer 13 stinne glasdam Sundhedsprofessionelles forskellige kliniske arenaer 14 Læring i og af klinisk praksis 17 referencer 18
1. Læringsmiljø – transfer af viden og kunnen på tværs af kontekster 20 bent gringer Indledning 20 Problemet med transfer 21 Hvad er det egentlig, vi skal lære? Om praksis og kompetence 23 Konteksten synger med! 24 Forskellige rum for læring: Hvor lærer man at blive sygeplejerske? 25 Teorien om praksisfællesskaber 28 Hvad går læringsmiljøkonceptet ud på – og hvad er problemet med at bruge det? 29 Hvordan kan man styrke læringsmiljøet på arbejdspladserne? 31 Hvordan understøttes læring i og af klinisk praksis? 34 Afrunding 36 referencer 36
26239-indhold.indd 5
2. Mødet mellem sundhedsprofessionelle og studerende 37 lise koefoed Indledning 37 Læger 39 Sygeplejersker 40 Social- og sundhedsassistenter 42 Møderne med de sundhedsprofessionelle 43 Mødet med læger og den biomedicinske viden 43 Stuegang 44 Mødet med sygeplejersker– studerende eller arbejdskraft? 45 Mødet med den enkelte sygeplejerske og uddannelsesstedets faglighed 46 Mødet med social- og sundhedsassistenter 47 Afrunding 48 referencer 48 3. Læring af klinisk praksis i mødet med patienter og pårørende 51 stinne glasdam og herdis alvsvåg Indledning 51 Patienten som læremester 52 Klinisk praksis er kompleks – møder mellem mennesker er komplekse 52 Møder med patienter og pårørende 54 Praksis aktualiserer forskellige former for kundskab 55 Kropslige færdigheder 58 Afrunding 62 referencer 62
20/11/13 11.20
6
indhold
4. At have en vejleder – at være vejleder 64 louise støier Indledning 64 Hvad er vejledning? 65 Mesterlære 66 Kommunikation 67 Fokus for vejledning 68 Tid til vejledning 69 Vejlederens kompetencer 70 Organisering af vejledning i klinisk praksis 72 Relationen mellem vejleder og vejledte 74 Konflikter 76 Afrunding 77 referencer 78 5. Studenterkollektivet og dets muligheder for den studerendes læring 79 jette henriksen Indledning 79 Peer learning – betydningen af relationen til de andre studerende 81 Venskaber i studenterkollektivet – ligeværdighed, tryghed og omsorg 82 Social kunnen med henblik på inklusion 84 Udvikling af kliniske færdigheder i studenterkollektivet 85 Vækst og udvikling på vej mod en faglig identitet 86 Relationen til vejlederen 86 Afrunding 87 referencer 87 6. At tilegne sig et nyt sprog 89 katarina andersson Indledning 89 Hvorfor har vi brug for et medicinsk fagsprog, og hvordan lærer vi det? 90 Organisationspraksis og organisatoriske aspekters betydning for sproget 94 Hvem kommunikerer vi med? 97
26239-indhold.indd 6
Magtrelationer, hvor køn, klasse og etnicitet har betydning for kommunikationen 98 Afrunding 102 referencer 103 7. At finde rundt i klinisk praksis og om de enkelte rums funktion og betydning 105 kristian larsen Indledning 105 Hospitalsbyggeri mellem religion og videnskab 106 Hospitalsbyggeri som del af helbredelse og opdragelse 108 Arkitektur er nærværende i praksis og fraværende i litteratur 109 Arkitektur som miskendte læringsrum 109 Forskellige rum med modsatrettede udfordringer 110 Rummenes pædagogik 111 At være helt ny og dog gammel på et område 118 Arkitektur som del af artefakt 119 Afrunding 120 referencer 121 8. Uniformens betydning for læring i og af klinisk praksis 124 af marie baastrup Indledning 124 Et historisk perspektiv 125 Et hygiejneperspektiv 127 Et relationelt perspektiv 128 Uniformen set i et dannelsesperspektiv 133 Afrunding 134 referencer 134 9. Kobling mellem teori og praksis 136 helle ploug hansen og stinne glasdam Indledning 136 Teori og praksis 136
20/11/13 11.20
7
Indhold
En case til illustration af to situationer i klinisk praksis 138 To centrale situationer i casen 139 Teoribevidsthed 139 En argumentationsmodel 141 Afrunding 144 referencer 145 10. Udvikling af professionelle kompetencer i klinisk praksis 147 lars thrysøe, maria friis jensen og stinne glasdam Indledning 147 Klinisk praksis er ikke primært tænkt som en læringspraksis, men som en praksis der behandler og plejer syge mennesker 150 Deltagelse i praksisfællesskabet er afgørende for udvikling af professionelle kompetencer 151 Adgang til praksisfællesskabet 154 Læring i praksis finder sted hele tiden – formelt og uformelt 155 Virkelighedens kompleksitet lader sig ikke reducere til teorier 156 Refleksion som afsæt for udvikling af professionelle kompetencer 157 Afrunding 159 referencer 160 11. Læringsværktøjer i klinisk praksis 162 lene røge aagaard og berit pedersen haa Indledning 162 Mødet med patienten og dennes pårørende 163 Praktiske øvelser 165 Øvelser, der primært retter sig mod det handlingsorienterede aspekt 167 Øvelser der primært retter sig mod det følelsesmæssige aspekt 167 Øvelser der primært retter sig mod det kognitive aspekt 168 Dokumentation af læreprocesser 169
26239-indhold.indd 7
Logbog og dagbog 170 Seminar 171 Studieunits 172 Afrunding 175 referencer 175 12. Filosofisk vejledning i klinisk praksis 177 sine maria herholdt-lomholdt og finn thorbjørn hansen Filosofisk vejledning – en introduktion 177 En første refleksion fra fortællingen 180 Filosofisk vejledning – et bud på et dannelsesrum i klinisk uddannelse 185 Mødet med erfaringen 185 Mødet med personlig undren – at stille filosofiske spørgsmål 187 Mødet med de store fortællinger og undringer i menneskehedens historie 188 Mødet med sig selv – en eksistentiel bevægelse og ’hjemkost’ 189 Mødet med den praktiske visdom i egen og andres professionspraksis 189 At være filosofisk vejleder 190 At være i filosofisk vejledning som studerende 191 Udfordringer og muligheder i mødet mellem filosofisk vejledning og klinisk praksis? 192 Afrunding 193 referencer 193 13. Sociale medier i klinisk praksis – nye læringslandskaber og muligheder 195 thomas ryberg og susanne dau Indledning 195 E-læringens historie i relation til de professionelles læringsmuligheder 196 Web 2.0 – en indkredsning af begrebet 198 Netværkslæring og den netværkslærende 200 Forskellige typer af forbundethed i koblede kontekster – mellem løse strømme og forpligtende fællesskaber 202
20/11/13 11.20
8
indhold
Eksempler på dannelse af personlige læringsnetværk 203 Personlig social refleksion og udveksling 206 Udfordringer for netværkslæring og den netværkslærende 208 Udfordringer for netværksfacilitatoren 211 Afrunding 213 referencer 214 14. Kliniske prøver 217 steen hundborg og anette lykke hindhede Indledning 217 Roller i hverdagslivet 218 Rollen som studerende/eksaminand 221
26239-indhold.indd 8
Rollen som vejleder/eksaminator 222 Rollen som censor 224 Kriterier for kliniske prøver 225 Vejleders ansvar og forberedelse til den kliniske prøve 225 Den studerendes position ved prøven 226 Ikke bestået klinisk prøve og klagemuligheder 228 Afrunding 229 referencer 230
Stikordsregister 233
20/11/13 11.20
Om forfatterne Herdis Alvsvåg
Bent Gringer
Herdis Alvsvåg (f. 1952). Cand.polit. i sociologi, sygeplejelærer. Ansat som professor og fagudviklingsleder ved Haraldplass diakonale høgskole i Bergen.
Bent Gringer (f. 1957). Ph.d., cand.scient.pol. Ansat som chefkonsulent i Kompetencesekretariatet og selvstændig konsulent i Gringer Inc.
Helle Ploug Hansen Katarina Andersson Katarina Andersson (f. 1963). Ph.d., fil.kand., fil. mag. i pædagogik. Ansat som universitetslektor, Institutionen för socialt arbete, Umeå universitet.
Helle Ploug Hansen (f. 1951). Ph.d., mag.scient. i antropologi, sygeplejerske. Ansat som professor i humanistisk rehabiliteringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Helbred, Menneske og Samfund, Syddansk Universitet.
Marie Baastrup
Finn Thorbjørn Hansen
Marie Baastrup (f. 1981). Cand.cur., sygeplejerske, bach.jur. Ansat som afdelingssygeplejerske, Kardiologisk Sengeafsnit, Nordsjællands Hospital – Hillerød.
Finn Thorbjørn Hansen (f. 1963). Ph.d., cand. mag. i idéhistorie og æstetik & kultur. Ansat som professor i filosofisk og dialogisk praksis, Center for Dialog og Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Susanne Dau Susanne Dau (f. 1967). Sygeplejerske, MLP. Ansat som ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet samt lektor ved University College Nord, Sygeplejerskeuddannelsen.
Stinne Glasdam
Jette Henriksen Jette Henriksen (f. 1961). Ph.d., cand.cur., sygeplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro; programleder for Uddannelsesforskning, VIA University College samt ph.d.-medarbejder i Center for forskning i Aldring og Demens, VIA University College.
Stinne Glasdam (f. 1963). Ph.d., MSc(N), sygeplejerske. Ansat som lektor, Medicinska fakultetet, Lunds universitet.
26239-indhold.indd 9
20/11/13 11.20
10
om forfatterne
Sine Maria Herholdt-Lomholdt
Kristian Larsen
Sine Maria Herholdt-Lomholdt (f. 1973). Cand. pæd. i generel pædagogik, sygeplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers.
Kristian Larsen (f. 1958). Ph.d., cand.pæd., syge plejerske. Ansat som professor med særlige opgaver, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet København. Leder af forskningsgruppen, Læring og Uddannelsesforskning.
Anette Lykke Hindhede Anette Lykke Hindhede (f. 1965). Ph.d., cand. mag. i pædagogik, HD(O), sygeplejerske. Ansat som post.doc., Steno Center for Sundhedsfremme.
Thomas Ryberg Thomas Ryberg (f. 1977). MA, ph.d., cand.mag. i informationsvidenskab. Ansat som professor med særlige opgaver, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Steen Hundborg Steen Hundborg (f. 1962). Cand.cur., SD, sygeplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers.
Berit Pedersen Haa Berit Pedersen Haa (f. 1967). Cand.pæd. i sociologi, sygeplejerske. Ansat som udviklingssygeplejerske, Ortopædkirurgisk afdeling E, Aarhus Universitetshospital.
Maria Friis Jensen Maria Friis Jensen (f. 1976). Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, sygeplejerske. Ansat som demenskonsulent, Holbæk Kommune.
Lise Koefoed Lise Koefoed (f. 1975). Cand.cur., sygeplejerske. Ansat som klinisk sygeplejespecialist og klinisk underviser, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet.
26239-indhold.indd 10
Louise Støier Louise Støier (f. 1966). Cand.cur., sygeplejerske. Ansat som sygeplejerske med klinisk specialistfunktion, Hjerteafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Lars Thrysøe Lars Thrysøe (f. 1955). Ph.d., MLP, DL, sygeplejerske. Ansat som forsker og adjunkt, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital og Forskningsenhed for Kardiologi, Klinisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet
Lene Røge Aagaard Lene Røge Aagaard (f. 1968). Master i læreprocesser, sygeplejerske. Ansat som uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afdeling E, Aarhus Universitetshospital.
20/11/13 11.20
Forord Klinisk praksis er det sted, hvor sundhedsprofessionelles virksomhed udspiller sig i møder med mennesker, som har brug for sundhedsprofessionel assistance i en eller anden form. Og samme kliniske praksis har altid været central for oplæring, udlæring, uddannelse og dannelse af sundhedsprofessionelle lige siden opstarten af disse uddannelser, herunder også sygeplejerskeuddannelserne. Mange spørgsmål er blevet rejst gennem årene, hvor det blandt andet er blevet diskuteret, hvordan læring i og af klinisk praksis finder sted, hvordan denne læring kan gøres eller organiseres bedst muligt, hvordan teoretisk og klinisk undervisning kan forenes bedst muligt etc. Denne bog giver ingen svar eller opskrifter på, hvordan læring i og af klinisk praksis skal finde sted – eller ikke skal finde sted, bliver god – eller bliver dårlig, er korrekt – eller er forkert. Denne bog sigter derimod på at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderendes møder med de kliniske sundhedsuddannelsessteder og disse kliniske uddannelsessteders møder med de studerende gennem analytiske nedslag på en række forhold og udfordringer, som disse møder giver. Fokus rettes ligeledes på, hvilke læringsmuligheder der opstår, når den studerende bevæger sig i de kliniske arenaer, hvor sundhedsprofessionel klinisk virksomhed og læring af denne udspiller sig, såsom hospitaler, plejehjem, rehabiliteringscentre, lægepraksis, eget hjem m.v.. Samtidig håber vi, at bogen
26239-indhold.indd 11
kan fungere som en brobygger mellem den mere teoretisk orienterede skoleverden og den mere praktisk orienterede kliniske verden, hvor underviserne på uddannelsesinstitutionerne også kan finde inspiration til at forberede de studerende på møderne med den kliniske virkelighed. Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag på elementer, som har betydning for læring i og af klinisk praksis, eksempelvis møder med de forskellige fagprofessionelle, møder med patienter og pårørende, læringsredskaber, arkitektur, uniform, sprog og meget mere. Den er bygget op som en antologi med 14 selvstændige kapitler, som er skrevet af specialister indenfor det pågældende emne. Bogen kan læses i sin helhed, eller kapitlerne kan læses hver for sig, alt afhængig af interesse, præference og hvilke aktuelle problemstillinger, læseren ønsker at fordybe sig i. Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, undervisere på sygeplejerskeuddannelser, kliniske vejledere, sygeplejersker og uddannelsesansvarlige i klinisk praksis samt andre, som møder de studerende. Andre sundhedsprofessioner og sundhedsuddannelser vil også kunne hente inspiration i bogen. Vi håber, at bogen kan være en god hjælp og give inspiration gennem uddannelsen – og til møderne i og med klinisk praksis. God læselyst! Stinne Glasdam København, november 2013
20/11/13 11.20
Læring i og af klinisk praksis
Bogen belyser en række udfordringer, som disse møder giver, og hvilke læringsmuligheder der opstår, når den studerende bevæger sig i de kliniske arenaer, hvor sygepleje og læring af sygepleje udspiller sig. Det kan være bl.a. på hospital, plejehjem og rehabiliteringscentre, i lægepraksis og eget hjem.
STEEN HUNDBORG er cand.cur., SD, sygeplejerske og ansat som lektor på VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, hvor han underviser og vejleder sygeplejestuderende og diplomstuderende. Han har foruden en lang undervisningserfaring erfaring med udvikling og implementering af den innovative og sundhedsteknologiske sygeplejerskeuddannelse i Horsens, akkreditering af sundhedsuddannelser og adskillige udviklingsprojekter. Endelig har han klinisk og ledelsesmæssig erfaring på afdelings- og oversygeplejerskeniveau og flere års erfaring som censorformand i sygeplejerskeuddannelsen.
Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag på elementer, som har betydning for læring i og af klinisk praksis. Dette gælder fx møderne med de forskellige fagprofessionelle samt patienter og pårørende. Derudover læringsredskaber, arkitektur, uniformer, sprog og meget mere. Bogen er bygget op som en antologi med 14 selvstændige kapitler skrevet af specialister indenfor det pågældende emne. Målgruppen er såvel studerende, undervisere som kliniske vejledere på professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsområdet samt sundhedsprofessionelle og andre uddannelsesansvarlige fra klinisk praksis.
Læring i og af klinisk praksis
LÆRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderende i deres møde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders møder med de studerende. Bogen tager primært udgangspunkt i sygepleje.
Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.) © åsa hansdotter
Læring i og af klinisk praksis
Han er forfatter til en række publikationer i form af artikler primært om kønssocialisering, sygepleje og eksamen. Desuden er han medforfatter til bogen ”Eksamen og censur i professionsbacheloruddannelserne – en håndsrækning til vejledere, eksaminatorer, censorer og studerende” (2011) samt medforfatter og -redaktør på bogen ”Sygeplejens fundament” (2013).
STINNE GLASDAM er ph.d., MSc(N), sygeplejerske og ansat som universitetslektor på Lund Universitet, Health Science Centre. Hun har en lang undervisnings- og forskningserfaring med særlig interesse for sociologisk onkologi, sociologisk gerontologi, forskningsmetodologi og uddannelse. Hun har en lang publikationsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har skrevet ph.d.afhandling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et sociologisk perspektiv (2003). Endvidere har hun bl.a. redigeret og skrevet kapitler i bøgerne ”Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder” (2011), ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folkesundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).
ISBN: 978-87-17-04242-1
dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck
26239-omslag.indd 1
www.nytnordiskforlag.dk
dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck
20/11/13 12.43