Ligvognen_fra_helvede by SAXO.com

LIG VO GNEN F R A HELV EDE

Lig vognen fra Helvede

Af samme forfatter Tusmørkelyd Sinyahtas Tegn Ørkenens Forbandelse Skyggespil Todusin Drømmen om i morgen I et land langt borte En drøm om sult Verden i mig selv Frihed Jack the Ripper Krigsminde Solsyner Trældrengen Runulf Drengene fra Berlin Krusning Linjedans Drømmedage Året – et dødeligt forløb Den jeg drømte om Ravnens Tid Ild og Våde Pjaltedrenge Genfærdet på Munkholm Slot Tyven fra Rue Térèse Digtsamling om 11. september

Michael Næsted Nielsen

Djævlemærket Blodmåne over Leningrad Spøgelset fra den sorte mose Revolutionens Børn Genfærdet fra Pestkirkegården Den ildrøde nat Mørkets tid Kong Louis den døde Ekko fra dybet Hvor er liget? Ekko fra et spøgelse I skyggen af en morder Døden fra Milano De døde i den tågede by Børnemordet i Berlin Jaget i mørket Genfærdet i præstegården Til aske skal du blive Hvem lytter i mørket? Blodvinter Mordet i kælderen De hjerneløses kirkegård

M ichael Næsted Niel sen

LIG VO GNEN F R A HELV EDE

Facet Lig vognen fra Helvede

Ligvognen fra Helvede af Michael Næsted Nielsen Copyright © Forlaget Facet 1. udgave, 1. oplag 2010 LIX-tal: 20 Illustrationer og omslag: Patrick Leis Korrektur: Dorte Eggersen Sat med Arno Pro Printed in Denmark by Scandinavian Book 2010 ISBN-13: 978-87-92366-54-2

Tekst, illustrationer og udformning er beskyttet i henhold til lov om ophavsret og må ikke eftergøres uden tilladelse fra forlaget Facet. Korte citater til brug for anmeldelser er tilladt.

Facet Vandværksvej 20B 4581 Rørvig www.forlaget-facet.dk

Michael Næsted Nielsen

Lig vognen fra Helvede

Indhold

1. Bedemanden

2. Et spøgelse?

3. Ligvognen fra helvede

4. En gåde fra fortiden

5. Her kan intet leve

6. Det onde i natten

7. I livsfare

8. Den skjulte grav

9. Dødningen

10. En klapren

Michael Næsted Nielsen

1. Bedemanden Ligvognen tordnede gennem natten. Bedemanden piskede på hestene, der galoperede så hurtigt, de kunne. Den døde i kisten havde været død i over to uger, så det hastede. Liget var ved at gå i forrådnelse. Det var midt om sommeren 1827, og det var begyndt at lugte slemt for over en uge siden. Liglugten hang tungt over det hele. Og bedemanden havde også selv travlt. Det var på høje tid, hvis han skulle nå det hele. Det gik i rasende fart ad hullede landeveje og kun med ligvognens to svage lygter med stearinlys til at se ved. Der var kun omkring en time til liget skulle afleveres. Ellers skulle det ligge i kælderen og lugte i over en uge. Mændene fra skyggerne ville komme og hente den døde, som havde været et ondt menneske og levet et ondt liv. De ville komme frem af det tomme intet ligesom spøgelser og tage den dødes krop med sig. Hans sjæl var fortabt. Nu, hvor han var død, ventede straffen for et ondt liv, og hans sjæl ville for altid komme til at Lig vognen fra Helvede

vandre hvileløst omkring. Bedemanden havde meget travlt. Han skulle også nå at tage tarmene ud og sy liget sammen igen, før opgaven var udført. Så der var ingen tid at spilde. Klokken var lidt over 11. Når det blev midnat, skulle han være klar. Bedemanden piskede ekstra på hestene. Dyrene skummede af sved og galoperede alt, hvad de kunne. De trak den sorte ligvogn med lygterne, bedemanden oppe på bukken med pisken og tømmerne i hænderne, og den sorte kiste med liget omme bagpå. Det gik så stærkt, at de jernbeslåede hjul slog gnister, hver gang de ramte en sten på vejen. Det var, som om et ekko gik gennem natten. Et sært ekko. Støjen fra hestene og ligvognen brød gennem mørket. Den ellers stille nat var svagt oplyst af en næsten skjult måne, mens mørke skyer hastede forbi. Det var ikke en nat at være ude i. Onde kræfter var på spil. Rundt omkring i husene hørte folk godt, at bedemanden var ude. Eller de vågnede ved lyden. De kendte den godt og vidste, at bedemanden havde været ude for at hente endnu et lig. Folk gyste. De gemte sig inde i huse8

Michael Næsted Nielsen

ne bag nedrullede gardiner, eller hvis de var gået i seng, hvad de fleste var, trak de dynen op, bad en stille bøn og frygtede, at de selv en dag ville få en tur i ligvognen. Ingen vidste nemlig, hvad der skete med ligene! Der gik rygter. Rygter om, at de ikke blev begravet alligevel, men ingen vidste noget med sikkerhed. Folk var bange for bedemanden. Selv om dagen nærmede de sig ikke hans hus, og slet ikke om aftenen. Han hentede ligene langvejs fra. Måske så langt væk, at rygterne ikke var nået frem endnu. Ellers ville de dødes familier helt sikkert have holdt sig væk. Ingen turde gå ind på kirkegården for at se efter. Måske fordi der i virkeligheden ikke var nogen, som ville høre sandheden. De var bange for, hvad de ville fi nde. Måske var det noget meget, meget ubehageligt! Det var det i hvert fald, hvis rygterne talte sandt. Men måske var rygterne bare rygter? Ikke andet end dét. En gang sladder! Der var trods alt ingen, som vidste, om det var sandt. Folk trøstede sig med den tanke. Hvad skulle de ellers gøre? Måske lige med undtagelse af dem, som var plaget af en stor usikkerhed. Dem, som selv tidligere havde beLig vognen fra Helvede

nyttet bedemanden til at tage sig af de døde. Og som var i tvivl. Der var mange, som var i tvivl. Og tvivlen blev langsomt til en form for had mod ham. De så i hvert fald skævt til bedemanden. Især når han som nu kørte gennem natten som en besat. Lyden sagde dem, at noget var galt. Rivende galt! Bedemanden fandt kniven frem. Den kniv, som han plejede at bruge. Den var meget skarp. Næsten som et barberblad. Der var kun omkring tre kvarter tilbage. Stearinlyset henne på bordet var det eneste, som lyste huset op. Han havde tændt det, da han kom hjem og lagde liget ind på bordet. Nu brændte det med en let flakkende flamme og kastede et svagt og meget osende, gyldent skær ud i husets mange kroge. Skyggerne syntes lange og mørke. På væggen tikkede uret langsomt tiden væk. Tik, tak. Tik, tak. Om kort tid ville det falde i slag. Så var tiden gået. Og så var regnskabets time inde. Den døde lå nu på bordet. Han var nøgen, gammel og meget rynket. Den blege hud var blevet gusten, mens li10

Michael Næsted Nielsen

get lå i kisten. En grå, gullig, hvid farve. Nu var han taget ud igen, og det sidste skulle gøres. Han havde været et ondt menneske, så bedemanden havde ikke ondt af ham. Han fi k bare det, han havde fortjent.

Lig vognen fra Helvede

Bedemanden følte sig for. Liget var begyndt at blive oppustet. Det var maven og tarmene, som var ved at rådne. Det gav noget gas, som spilede maven ud. Men han vidste, hvor han skulle begynde. Han havde prøvet det før. Da han stak kniven ind, prikkede han hul på maven. Det gav en lyd af gassen, som pustede ud. Det lugtede gæret, meget råddent og af lig. Der sivede også lidt ligvæske. En gullig, stærkt stinkende væske, som kom fra forrådnelsen. Nu skar han langsomt oppe fra brystet ned gennem maven, så langt ned han kunne komme. Den sødlige, ramme og fugtige lugt af råddenskab og lig fyldte huset, men han lagde ikke rigtigt mærke til det. Sådan lugtede her altid, bare kraft igere nu. Den døde blødte kun ganske lidt. Ikke noget at tale om. De døde blødte ikke. Specielt ikke, når de som liget her havde været døde i over en uge. Så lagde han kniven fra sig og krængede såret åbent. Han bøjede sig frem og så nøje efter. Tarmene var grå og oppustede, og de glinsede let. Det så ud, som det skulle. Nu tog han fat i såret med den ene hånd og kniven i den anden. Først skar han maven fri øverst. Lidt af indholdet løb ud. Det var også gæret. Spanden stod parat. Han brugte den til at have tarmene i, inden han gik ud 12

Michael Næsted Nielsen

i haven og gravede dem ned. Det var efterhånden svært at huske, hvor der var ledige pladser, for der måtte snart ligge nedgravede tarme over hundrede steder. Det var hans gamle mester, der havde vist ham, hvordan man gjorde. Det var af hensyn til dem, der skulle følge liget ud til graven. Ellers kunne de godt føle, det lugtede for meget. Specielt om sommeren. Så derfor gjorde han det altid. Også nu, selv om liget ikke skulle begraves, men ville blive hentet. Man havde tidligere set, at folk var besvimet eller blevet meget dårlige af lugten. Bedemanden så hen på uret. Kvart i tolv. Det var snart midnat, og så skulle han være færdig. Mændene fra skyggerne ville ikke vente. Da bedemanden havde gravet hullet ude i haven, vendte han spanden med tarme ned i det. Det gav en pladrende lyd, da de halvt opløste og forrådnede tarme løb ned i hullet. Selv om det var sen nat, var der alligevel et par store spyfluer, som summede og satte sig for at lægge maddiker på dem. Maddiker var han vant til. De hørte sammen med lig. De plejede især at sætte sig i øjnene og i munden. Så dækkede han det til igen og gik tilbage til huset. Nu manglede han bare at liget, det der var tilbage af det, skulle blive hentet. For at få det overstået bar han Lig vognen fra Helvede

det ud og lagde det tilbage i kisten ude foran huset. Det var sådan han plejede at gøre. Så var det bare at vente. Klokken var et par minutter i tolv. Næsten midnat. Bedemanden havde ikke lyst til at se hvem eller hvad, der kom for at hente liget. Han havde sine bange anelser. Derfor rullede han gardinerne ned og satte sig så til at vente. Det varede kun et øjeblik. Netop som uret faldt slag, gik der et voldsomt sus gennem huset, og han så skæret af et lysglimt, der næsten kunne trænge gennem gardinerne. Bedemanden sukkede. De havde været her. Nu lagde han nakken tilbage og pustede ud. Han sad sådan i lang tid og lod hvilen falde på sig. Men hvad var nu dét? Han kunne igen høre noget. Og se noget! Et flakkende skær, som svagt trængte ind gennem gardinerne. De kunne da ikke været kommet tilbage? Mændene fra skyggerne? 14

Michael Næsted Nielsen

Der var en svag, summende lyd af mumlende stemmer. I næste nu trak han forsigtigt gardinet til side for at kigge ud. Også selv om han næsten ikke turde. Han blev bleg.

2. Et spøgelse? Haven var fuld af mennesker. De stod tæt. Så truende ud. De havde fakler med, og det var dét, han havde set. Han kunne ikke genkende nogen, men så gik det op for ham, at det måtte være folk fra byerne. Hvad ville de? Og så på denne tid. Flere af dem havde skarpe leer og Lig vognen fra Helvede

høtyve med. Men i næste nu fi k han svaret. Fire af mændene tog deres fakler og kastede dem mod huset. Tre andre fulgte efter. Der lød en mumlen, hævngerrig, vred og meget truende. En mumlen, som var en blanding af frygt og vrede. Ilden greb hurtigt fat i det knastørre stråtag. Flammerne bredte sig op til tagryggen, og en kvælende røg steg op mod den sorte nattehimmel. Det gik meget, meget hurtigt. Det gamle, tørre hus brændte i et vildt bål, som kastede meterhøje flammer op i mørket. Der var intet at stille op. Bedemanden reagerede i panik. Folk var kommet for at hævne sig. Af frygt og for at slippe af med ham. Enten ville de jage ham bort eller brænde ham inde. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Bedemanden var lammet af angst. Det nu overtændte tag styrtede sammen med en knasende og bragende lyd. Alt gik op i flammer. Varmen var så stærk og strålede så meget, at folk var nødt til at gå et godt stykke væk for ikke selv at blive forbrændt. Så styrtede muren mod nord og vest sammen og faldt ind i huset. 16

Michael Næsted Nielsen

Intet kunne overleve dette brændende inferno, og inde i flammehavet brændte den forhadte bedemand i næste øjeblik ihjel. Det troede folk i hvert fald. Nu havde de fået hævn. De havde fået afløb for deres frygt. Nu ville der ikke blive flere vilde natteridt med ligvognen. Det onde var drevet helt bort, brændt til aske. Skolernes sommerferie var nu begyndt. Det var en god sommer med fi nt vejr, høj sol og varm. Morten på 13 var på ferie og nød det. Ingen lektier, ingen pligter, og han skulle bare nyde det, spise is, bade og være sammen med de andre. Især så han frem til at bruge meget tid med Mia, som var hans feriekæreste. Hun var meget sød. Og hun syntes det samme om ham. Hun kunne godt lide, at han havde meget lyst, let krøllet hår, som var lidt for langt. For som hun sagde: - Jeg elsker drenge med langt hår! De nød begge ferien og havde allerede fået en hel del farve på kroppen. Morten gik for det meste rundt i shorts og bar mave, og Mia havde en lys og let sommerkjole på. Det var ikke vejr til andet. Lig vognen fra Helvede

Det var den varmeste sommer, de kunne huske. Og de havde stadig det meste tilbage! Morten og Mia! Kærester! Ferielandet lå åbent foran dem. Her langt uden for byen var der stille og fredeligt. Der var langt mellem husene, og folk inde i den lille by var meget fl inke. De havde stadig en brugs, hvor man kunne købe, hvad man skulle bruge. For Mortens og Mias vedkommende var det mest is og sodavand, der var tale om. De havde begge to godt med lommepenge. Morten havde fået sine ugepenge kun to dage før, så han havde stadig de fleste tilbage. Mia boede her fast, mens Morten og hans forældre lå med deres campingvogn henne på pladsen. For Mia var Mortens ankomst en rar afveksling, mens Morten og hans forældre nød at komme væk fra storbyen og ud på landet. Til at begynde med syntes Morten, det var lidt kedeligt. Her skete ikke rigtigt noget. Og han kunne heller ikke komme på nettet, for han havde ikke sin computer. Den var derhjemme. Han havde sin mobil, men det var ikke helt det samme. Men så mødte han Mia, og nu så alting helt anderledes spændende ud. Hun var både sød 18

Michael Næsted Nielsen

og sjov. De var lige gamle og kunne tale om alt. Og så var de vistnok blevet kærester. Morten var ikke helt sikker endnu, men de havde da kysset en lille smule. Kun en enkelt gang, men det havde været utroligt dejligt, og han ville gerne. Det var hans første kys! Måske også hendes. Men de var begge meget generte, og lejligheden havde ikke været der for alvor. Mia tænkte meget over tingene. På nogle punkter syntes Morten at hun var lidt mærkelig. For eksempel spiste hun ikke kød. Hun var vegetar og gik ind for planters rett igheder. En dag, hvor Morten havde gået med en kæp og slået i det høje græs, nærmest for at få tiden til at gå, havde hun skældt ham ud og sagt, at han ikke måtte dræbe planterne. De havde lige så meget ret til at leve, som dyr og mennesker. Dét forstod Morten ikke meget af. En plante var jo bare en plante. Men han holdt så meget af hende, at han gjorde som hun sagde. Han var nu på vej over til Mia. Der var ikke ret langt. Det tog kun omkring tyve minutter at gå. Morten gik i sine egne tanker og glædede sig til at bruge hele dagen sammen med hende. Måske ville de bare dase i solen, bade eller spille fodbold eller slå med en ketcher. Lig vognen fra Helvede

Det ville vise sig. Alt efter, hvad de havde lyst til. Morten gik på vejen langs skoven på den ene side, og på den anden side lå markerne. Varmen fi k luften til at fl imre, og himlen var blå og høj. Selv om det stadig var tidligt på dagen, var det allerede meget varmt, og det tydede på en dejlig dag. Det bedste af det hele var, at det meste af ferien stadig lå foran dem, før han igen skulle hjem og i skole. Morten gik i sine egne tanker. Men han lagde mærke til, at der stod en mand ude på marken og så ud, som om han var ved at grave et hul. Det var noget sært noget at lave i denne varme. Så slog det ham, at der var noget som var endnu mere sært, for manden havde en stor, sort frakke og en høj hat på. Det måtte være ulideligt varmt. Morten trak på skuldrene. Ham om dét. Han så på vejen, der snoede sig ind og ud. Der kravlede en stor skovsnegl. Da han straks efter igen kiggede efter manden ude på marken, var han væk. Meget mærkeligt. Morten blev helt sær til mode. Hvor var han blevet af? Det var højst to sekunder siden, han havde kigget. Nu var han væk! Der var intet at se. Morten gik hen, så han kunne se 20

Michael Næsted Nielsen

marken til begge sider, men manden var borte. Helt væk. Hvor i alverden var han forsvundet hen? Morten trak på skuldrene. Det vidste han ikke. Måske var det varmen, som var steget ham til hovedet. Måske havde han set syner? Eller også var det et spøgelse! Morten lo lidt af sig selv. Han troede ikke på den slags. Der fandtes ikke spøgelser. Det mysterium ville nok aldrig blive opklaret. Men sært var det da. Han gik videre og havde næsten glemt, hvad der var sket, da han i det samme blev ramt af en kvælende, kvalm og meget rådden stank, som næsten helt slog luften ud af ham. En så fæl stank af råddenskab, at hans lunger snørede sig helt sammen, og han i næste nu mærkede en meget stærk kvalme, der steg op i munden. Morten gispede. Hans blik blev sløret. Men gennem tågerne så han en sværm af hvide og grå maddiker, der kravlede på hans fødder og op af hans ben. Lugten tog hurtigt til i styrke. Morten blev helt desperat og slog om sig og på benene for at få maddikerne væk. Men de kravlede bare over på hans hænder og op af hans arme. De sad på hans fi ngre og hænder. Larverne kravlede så meget, at det gav en summende lyd. De var både fedtede og slimede, og de vred og snoede sig. Slimen fra Lig vognen fra Helvede

råddent kød og den kvalme lugt, der fyldte hans næse, gjorde, at han næsten ikke kunne få vejret. Maddikerne kravlede op mod hans mund og hans øjne. Der var i hundredvis af dem. I næste nu kunne han mærke dem på sine læber, hvor de forsøgte at kravle ind. Morten slog desperat om sig og skreg så højt, han kunne. Både i angst og af væmmelse. Så løb han uden at se sig for hen af vejen for at komme væk. Det føltes, som om maddikerne kravlede rundt i hans hår, og hele hans blik var fyldt af synet af de ådselædende larver, som kom kravlede i en bølge op af ham. Kvalmen var så stærk, at hans mave vendte sig totalt, og han kastede op den ene gang efter den anden. Slimen fra hans mave sad tykt i halsen og i munden og hang i guirlander, mens han forsøgte at spytte den ud. Smagen af opkast brændte surt i munden og i halsen, og det føltes, som om han havde kastet så voldsomt op, at noget af det var røget helt op i næsen. Han kunne ikke få luft. Fornemmelsen af at blive kvalt gjorde ham helt vild af angst, og han skiftevis græd og skreg om hjælp. Det blev dog kun til en halvkvalt gråd, for han kunne ikke få én lyd frem. Nu stod han bare og kastede op igen og igen, indtil der kun var den sure galde tilbage i maven. 22

Michael Næsted Nielsen

Morten sank ned på knæ og hev efter luft. Samtidig spyttede han slim. Hans mave vendte sig igen, men der var ikke mere, han kunne kaste op. Maven var tom. Koldsveden drev ned af ham, og det føltes, som om hele

Lig vognen fra Helvede

hans krop var gået i krampe. Han kunne ikke se mere, for hans øjne var løbet helt fulde af tårer. I næste nu veg blodet fra hans ansigt, og han mærkede, at hans ben blev svage og slatne. Så blev alt sort. Morten besvimede.

3. Ligvognen fr a helvede Det varede kun få øjeblikke, før Morten kom til sig selv igen og blev helt vågen. Nu havde han en voldsom hovedpine og følte tørsten brænde i halsen. Han satte sig fortumlet op. Hvad var det, der var sket? Han følte sig meget ør og var ret svimmel. Men maddikerne var borte, stanken var væk, og alt så ud som før. Der var ingen spor af det. Morten rejste sig op og hev efter vejret. Kunne man have et mareridt ved højlys dag? Og mens man var vågen? Det føltes sådan. Han så sig omkring. Der var intet at se. Han var helt alene på markvejen. Men han kunne stadig føle den 24

Michael Næsted Nielsen

stærke smag af bræk i munden, og når han så på jorden, var der tydelige spor af, at han havde kastet op. Der var bræk over det hele. Han så ned af sig selv. Men han så hel ud, og der var ingen som helst mærker af noget. Morten forstod ingenting. Nu hvor han fortsatte hen ad vejen, vidste han ikke, om han ville fortælle Mia, hvad der var sket. Det var for specielt. Og meget mærkeligt. Måske ville hun tro, han fortalte historier for at gøre sig mere interessant, eller at det simpelthen var løgn. I hvert fald skulle han selv have det lidt på afstand, for det havde været en meget voldsom oplevelse. Da Morten nåede ind til byen, gik han som det første ind i Brugsen og købte en sodavand. Han drak den i én køre for at få den grimme smag væk. Det hjalp også. På en måde var det som om, at det klarede hans hoved. Men han forstod stadig intet af, hvad der var sket. Det var noget af det særeste og ubehageligste, han nogensinde havde oplevet! Og hvad værre var: han havde en snigende fornemmelse af, at der ville komme mere. Han kunne ikke forklare det, for det var bare en fornemmelse, så han var hele tiden på vagt.

Lig vognen fra Helvede

Den dag forløb ellers godt. Vejret var varmt og pragtfuldt, og Mia var både sød og sjov at være sammen med. Hun fyldte så meget, at han havde svært ved at tænke på andet end hende. I virkeligheden var Morten nok lidt forelsket. Mere end han brød sig om at indrømme. Så vidt han kunne mærke, havde hun det på samme måde overfor ham. I hvert fald blev han ikke mindre populær, da han efter frokost købte en stor is til hver, og de slog sig ned i græskanten for at nyde den. Mias forældre gav frokost, og det smagte godt. Nu sad Morten og Mia på kanten af en grøft lige udenfor byen og spiste is. Da isen var spist, sad de længe og nød hinanden, det gode vejr og den gode stemning. - Skal vi ikke gå ned til stranden? spurgte Mia så. Måske var det lidt friskere og køligere nede ved vandet. Ude over engene fl imrede varmen, og der hang en meget doven stemning over byen. Hun smilede til ham og gjorde ham helt blød. Hold da kæft, hvor var han heldig, og holdt da helt kæft, hvor ville hans venner hjemme blive misundelige, hvis de vidste det. - God idé! sagde Morten og rejste sig. Han havde nu totalt glemt, hvad han havde været ude for. Der var kun en halv times gang ned til stranden. Den 26

Michael Næsted Nielsen

hvide sandstrand strakte sig mange kilometer til begge sider. Den var ligesom et fluepapir. Der var andre end dem, som var taget til stranden. Men så gik de bare et godt stykke, indtil det tyndede ud i turisterne, og de havde det hele for sig selv. De gik ved siden af hinanden. Oppe til højre lå klitterne med marehalmen, og nede til venstre var vandet, der langsomt trak sig frem og tilbage. Der var næsten en måned tilbage af ferien. Det var pragtfuldt! Han var helt alene med Mia. Det var det bedste, han nogensinde havde oplevet. Hun var smuk, og han kunne mærke hendes dejlige duft. Hun duftede altid godt. Friskt. Måske var det, fordi solen skinnede på dem. Deres hud duftede. Duftede af sommer og godt vejr. - Skal vi ikke gå i vandet? spurgte Mia og lo af ham. Hun vidste godt, hvad han tænkte, for de havde ikke noget badetøj med. - Gør det noget? spurgte hun. - Nu? Jamen ... - Jeg er ikke genert, og det behøver du heller ikke! Kærligheden kunne få ham til hvad som helst, og hvis hun gerne ville i vandet, så gik de i vandet. Hvis hun kunne, så kunne han også. Han ville i hvert fald ikke stå tilbage, så da hun nu tog sit tøj af og løb ud i vandet, var Lig vognen fra Helvede

han ikke sen til at følge efter. Og det var rart, måtte han indrømme. Efter en hel dag med strålende sol og meget varmt vejr, føltes det utroligt forfriskende at komme i vandet. Derfor svømmede de frem og tilbage, sprøjtede med vand og legede i vandet i over en time. Morten var så glad, som han aldrig før havde været. Det var den bedste sommer nogensinde. Han havde glemt alt. Der var intet som Mia, der kunne gøre ham i godt humør. Han sprøjtede vand på hende og nød hendes latter, da hun sprøjtede tilbage. Der var en tanke, som blev ved med at gentage sig selv i hans hoved, så han blev helt ør af det: hun er min! Hun er min! Hun er min! Morten var forelsket og blev det mere og mere, jo oftere han var sammen med hende. Da de endelig havde fået nok af at bade, og det blev lidt for koldt, satte de sig på stranden og lod sig tørre af solen. Morten var stadig lidt genert, men det lod ikke til, at hun var. Han var forsigtig med ikke at se for meget på hende, skønt han havde lyst og ikke kunne få nok af synet. Hun var meget, meget dejlig og pæn at se på. Hun mødte hans 28

Michael Næsted Nielsen

blik med et skævt smil, men sagde ikke noget. I virkeligheden så hun lige så meget på ham, som han så på hende. Men nu lukkede hun øjnene og lod sig varme af solen. Morten også. I lang tid lå de i sandet og nød hinanden, solen, stranden og sommeren. Det blev sent, inden de begav sig tilbage. Mia spurgte, om ikke han ville spise med, og da Morten havde ringet hjem og spurgt om lov, sagde han ja tak. Hjemme hos Mia lånte Morten en t-shirt, for det var aften nu og lidt køligere. Det var meget hyggeligt at være hos hendes forældre, der tog imod ham med åbne arme. Morten hjalp med at skrælle kartofler, for de skulle have selleribøf med blendet grøntsagssovs og ovnbagte kartofler og is bagefter. Mia gjorde ham opmærksom på, at grøntsagerne var blevet slagtet på en human måde! Morten nikkede bare og smilede, men uden at sige noget. Ja, ja. Tiden gik hurtigt, og først da klokken var næsten halv ti, og det var ved at blive mørkt, opdagede Morten, hvor sent det var, og besluttede nødtvungent, at han hellere måtte gå tilbage til campingpladsen. Der var trods alt grænser for, hvor sent han måtte være ude. Lig vognen fra Helvede

Mia gik med ud og sagde farvel. - Ses vi i morgen? spurgte hun og smilede. - Ja, da, sagde Morten og nikkede ivrigt. Intet som helst ville kunne have holdt ham væk. Det var helt utænkeligt, at de ikke skulle være sammen. Nu tog hun hans hånd og stod en tid uden at sige noget. De havde begge svært ved, at han skulle gå. Mia stod og snoede en tot hår om den ene fi nger. Men så lagde hun armene om ham og trykkede hurtigt et kys på hans mund, før hun løb tilbage til huset. Morten stod lidt fåret og så efter hende. Det sugede i hans mave. Bare hun ville gøre det igen! Han kunne mærke trykket mod sine fortænder og fugtede forsigtigt sine læber. Hun var den sødeste og dejligste pige, han nogensinde havde kendt! Da han straks efter gik hjemad, kunne han dårligt vente på, at det skulle blive i morgen, så de igen kunne være sammen. Han savnede hende allerede. Det var næsten mørkt nu. Morten gik den samme vej hjem, som han var kommet. Han havde totalt glemt, hvad der var sket i morges. Selv ikke da han gik ad markvejen og nåede til det sted, hvor han havde kastet op, kom han i tanker om det. Hans 30

Michael Næsted Nielsen

hoved var kun fuldt af Mia og hendes kys. Han lagde godt mærke til lyden. En hest, der galoperede afsted i fuld fart. Men han tænkte ikke over det, ud over at det var underligt, hvilken idiot, der var ude at ride i mørke. Han gik dog ud til siden, så vedkommende kunne komme forbi, uden at han kom i vejen. Men så blandede lyden af hesten sig med en anden lyd, der bragte erindringen om den morgen tilbage for fuld kraft: lyden af summende, kravlende maddiker. Morten vendte sig med sved på panden. Og nu stod mareridtet i lys lue for ham. Det var ikke bare en rytter. Det var en hest og vogn, der kom kørende i fuld fart hen ad markvejen. En sort, gammeldags ligvogn, hvor bedemanden sad på bukken og piskede løs på hesten. Et overjordisk syn, for hesten og vognen var omspændt af ild, som buldrede op mod himlen. En stank af død og lig slog Morten i møde, og selv kisten på ladet brændte, mens en tyk, sort fane af røg og gnister stod hen ad vejen. Lyden af den løbske vogn blandede sig med lyden af maddikerne, vognhjulene, der larmede og bedemanden, der piskede løs. Hans øjne var sorte, og munden var spiLig vognen fra Helvede

let helt op. Der kom både røg og flammer ud. Han skreg og bandede. Støjen var nu vokset til at være øredøvende. Det var et brændende og ondskabsfuldt spøgelse fra helvede selv, der jagede hen ad vejen og forfulgte Morten, som var helt lammet ved synet. Om få sekunder ville han blive redet ned! Morten stak af. Han løb, så hurtigt han kunne. Men spøgelset halede meget hurtigt ind på ham. Den radmagre spøgelseshest galoperede så hurtigt, den kunne, og dens hove dundrede hen ad vejen. Oppe på bukken halvt sad, halvt stod den fordømte fra helvede og piskede løs, mens ilden fortærede hans mund, næse, øjne, krop, arme og ben. Det kom nærmere og nærmere.

4. En gåde fr a fortiden 32

Michael Næsted Nielsen

Morten var ikke sen til at handle. Han vendte rundt og

Lig vognen fra Helvede

løb som om fanden selv var i hælene på ham. Det var han måske også. Det lød som om spøgelset sagtnede farten og lyden blev svagere, men så kom den igen. Nu meget tættere på. Det var lige bag ham. Lyden af ilden, som buldrede op i natten, vognhjulene, der slog gnister og bedemanden, som nu skreg de værste eder og forbandelser, Morten nogensinde havde hørt. Drengen tumlede af sted. Sveden sprang frem i hans ansigt og hans lunger gik, så det gjorde ondt. Hjertet hamrede og han var flere gange ved at falde midt på vejen. Bag ved sig kunne han høre den øredøvende lyd af ligvognen, der hastigt kom nærmere. Det lød som et fuldstændigt sindssygt og vanvitt igt ridt, der foregik i svimlende fart. Ilden brølede, bedemanden skreg og de galoperende hove dundrede løbsk i jorden. Da Morten hurtigt så over skulderen indså han, at der kun var et split sekund. I næste nu satte drengen af og sprang i et kæmpe spring ud til siden, så han tumlede hen af skovbunden. Han var hurtigt på benene og gemte sig bag et træ. Ude på vejen bragede ligvognen forbi med en hale af ild og røg efter sig. På en sær måde virkede det ikke som om spøgelset overhovedet ikke havde lagt mærke til, at han 34

Michael Næsted Nielsen