manual_for_maend

Page 1





En ny undersøgelse viser, at ni af ti danske mænd har mere succes end dig. Det er en markant stigning siden sidst. Det må du hellere gøre noget ved.


INDHOLD 6 INTRODUKTION 10 KAPITEL 1: EN TØR PRUT ER OGSÅ SUCCES I hvilket begrebet succes defineres, og manden lærer, hvorfor det nu skulle være noget særligt.

14 KAPITEL 2: KROP UMULIG I hvilket manden advares imod den såkaldte kæresteklipning og bl.a. lærer, at hans lidt korte penis er en gevinst for menneskeheden.

32 KAPITEL 3: BLANDT FOLK OG FÆ I hvilket manden bl.a. lærer at sparke dæk, være mindre irriterende, parallelparkere som en pro og score med ismer.

52 KAPITEL 4: SUCCES PÅ ALLE PLATFORME I hvilket manden bl.a. får magt på Facebook, kommer i lokalavisen og bilder Wikipedia ind, at han er opvokset blandt ulve.

60 KAPITEL 5: KENDTE MÆNDS KNEB I hvilket manden henter inspiration hos klassiske mandetyper som fx Poeten, Meningsmaskinen og Alfahannen.

66 KAPITEL 6: FAKE IT I hvilket manden bl.a. lærer at skrive Nephew-sange, imponere med madlavning og lade, som om han har en mening om fodbold.


84 KAPITEL 7: SEX OG SAMLIV I hvilket manden bl.a. lærer at nævne kvindens overvægt på det rigtige tidspunkt, undgå klitorisfælden, samt introduceres til kvindens foretrukne våben: omvendt psykologi.

120 KAPITEL 8: EN TUR HOS PSYKOLOGEN I hvilket manden konfronteres med sine dårlige undskyldninger for ikke at nå sine mål og være en succes.

126 KAPITEL 9: KARRIEREVEJLEDNING I hvilket manden bl.a. lærer at bestå enhver uddannelse og lade, som om han har en iPhone.

134 KAPITEL 10: SUCCES SOM HANDYMAN I hvilket den upraktiske mand opnår succes med gør det selv-projekter og får tips til porno-venlig indretning af hjemmekontoret. 2.834.109 personer synes godt om dette.

142 KAPITEL 11: NØDLØSNINGER I hvilket manden lærer at slippe ud af 20 decideret uheldige situationer.

156 KAPITEL 12: DOKUMENTATION I hvilket vi har stjålet en Wikipedia-side, der viser, hvordan succes har udviklet sig igennem historien.

158 KAPITEL 13: OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL I hvilket forfatteren svarer på læsernes spørgsmål om bl.a. angsten for at blive afsløret som doven og talentløs, hvis man snyder sig til succes.


M A NU A L FO R M Æ ND — SÅ D A N FÅ R DU SUCCES MED ALT

Introduktion

6


J

eg havde netop tilfredsstillet mig selv til et H&M-undertøjskatalog, der lå og flød på herretoilettet. Fuld af skyld gik jeg tilbage til pressemødet, hvor journalisterne spurgte, hvordan jeg som landets statsminister kunne tillade kommunernes økonomi at løbe løbsk. Jeg gav pressen et ærligt svar: Hvad kommunerne gør med deres penge, rager mig en høstblomst. Men sig mig engang – er det helt umuligt at få en øl i stedet for danskvand til de her møder?! Pludselig rejste alle pressefolkene sig op. De begyndte at synge og danse som i en musical. De hyldede mig. Der lød et brag og kraftigt lys blændede mig. Da konfettien havde lagt sig, og jeg fik synet tilbage, befandt jeg mig i mit gamle klasseværelse. Ned fra loftet hang to enorme bryster. Bryster så store som møllehjul. De skvulpede, da jeg slog på dem for at se, om de var ægte. Det var de. De var bare usandsynlig store. Loftet knagede, og da asbestpladerne gav efter, faldt de to gigantiske bryster ned over mig og eksploderede som vandballoner, der rammer asfalt på en varm sommerdag. Mælken fossede ud og ramte mit ansigt. Jeg tørrede øjnene, og da jeg igen kunne se, stod jeg i det autoværksted, min far altid får repareret bilen på. Mælken fortsatte med at fosse ud af de punkterede bryster og fyldte først smøregraven og bagefter resten af lokalet. Min krop blev trukket op imod loftet, og da den sidste luftlomme i ovenlysvinduet forsvandt, tog jeg en dyb indånding og dykkede ned i mælken. Jeg forsøgte at trække vejret igennem forhjulsventilen på en bordeauxfarvet VW Passat, der var ved at få skiftet bremser. Men det virkede ikke. Der kom ingen ilt ud af ventilen. Jeg spjættede med arme og ben i panik, og netop som jeg så syv lottokugler, to tillægstal og et blåt egern flyde forbi mig, vågnede jeg. Badet i sved. Håret klæbede til min pande. Hvad skete der lige der? tænkte jeg. Jeg var forpustet og lykkelig for at være i live. Men jeg savnede de store bryster og forsøgte at falde tilbage i drømmen på et tidspunkt, før de punkterede, så jeg kunne røre dem igen. Desværre havde drømmen rystet mig mere end først antaget, og jeg kunne ikke sove. Jeg stod op og begyndte at se highlights fra EM-finalen i 1992 på YouTube endnu en gang – de har altid en beroligende effekt på mig.

7


Danmark vandt 2-0 over Tyskland. Den største succes i dansk sportshistorie. Huttelihut! Jeg blev rørt til tårer, da Flemming Povlsen løftede pokalen. Det gør jeg altid. Måske fordi det minder mig om dengang, da alt kunne lade sig gøre. Men pludselig blev glæden vendt til gråd. I avisen kunne jeg se, at Michael var blevet gift i weekenden, og Bong-Allan fra folkeskolen var blevet afdelingschef i Føtex. Ham, som alle regnede med ville blive narkoman. Tårerne sprang fra mine øjne, og læberne trak tråde af savl ud af min mund, mens jeg hulkede så hårdt, at jeg fik ondt i brystet. I køkkenet rodede det med pizzabakker og opvask fra ugen før. Mobilens display viste den seneste af en serie slå op-sms'er, i håndvasken lå asken efter en afbrændt skriftlig advarsel fra jobbet, og i kurven lå min hund Charlie, der var død året før (Det skal jeg også have gjort noget ved). Fuck mit liv! råbte jeg. Det var, som om alle andre havde mere styr på tilværelsen end mig. Som om de havde fået en hemmelig opskrift på, hvordan livet skal leves, mens jeg klokkede i det mest basale. Jeg kunne ikke engang drømme om et par gigantiske bryster uden at ødelægge dem. Fuck. Mit. Liv. Den nat kom jeg til en erkendelse: Det er komplet hul i hovedet at abonnere på pornoblade, når der ligger så meget gratis på nettet. Fx på redtube.com. Men jeg kom også til en mere relevant erkendelse: Jeg trængte til hjælp. Og ikke mindst trængte jeg godt og grundigt til succes. At tingene begyndte at lykkes for mig. Det var derfor, jeg var statsminister i drømmen. Jeg savnede følelsen af at være herre i eget hus. At det var mig og ikke alle mulige andre, der fik kærester, blev forfremmet og var populær hos gutterne. I de følgende uger søgte jeg råd og vejledning på biblioteket og hos en, jeg kender, der hedder Henning. Lige lidt hjalp det. Hennings råd handlede mest om, hvordan man gøder sin nyttehave, og selvhjælpsbøgerne på biblioteket var vildt krævende. »Du vil aldrig blive den samme« og »Er du villig til at gå hele vejen?« stod der. Nej. Jeg hader at gå. Og jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man skal

8


lave om på sig selv på den måde, bare fordi man ønsker en smule medvind. Mindre må kunne gøre det. Pludselig stod det lysende klart: Den bog, jeg ledte efter, var ikke skrevet endnu. Hvis jeg ville læse den, måtte jeg selv skrive den. Det var i 2005, og lige siden har jeg finpudset og testet bogens metoder i den virkelige verden. Jeg har studeret den mandlige psyke og kortlagt de problematikker, danske gennemsnitsmænd som du og jeg går og tumler med. Og guderne skal vide, at der bliver grublet og tumlet i de små hjem. I kælderen, i haven, på lokummet, på hjemmekontoret og i garagen. Faktisk var denne bogs oprindelige titel Gennemsnitsmandens guide til et liv uden alt det tummel, men forlagets marketingafdeling sagde, at jeg skulle bruge ordet succes i titlen. Ellers var der ingen, der ville købe bogen, sagde de. Alternativt kunne de gå med til en titel, hvor slank, sund, gravid eller Johannes Møllehave indgik. Der synes jeg umiddelbart, succes var mest oplagt. Bogen har løsningen på det meste. Du vil lære at forstå dig selv, din krop, kvinder, chefer og resten af verden omkring dig. Du vil lære at forstå, hvilke signaler du sender, og hvordan du retter op på uheldig adfærd (gælder naturligvis ikke dig, men de andre mænd, der læser bogen), så du ikke spænder ben for dig selv ved at have uvaner eller spilder kostbar tid på at gøre alting på den åh så korrekte måde. Det kan ikke betale sig, viser mange års feltstudier. Nej, det gælder om at optimere din hverdag. At få alting til at falde ud til din fordel uden at overanstrenge dig. Et princip jeg kalder MUMI®(Maksimalt Udbytte Minimal Indsats).MUMI® er bogens fundament, og bruges det rigtigt, er der ingen grænser for, hvad du kan opnå. Du kan få succes med alt.

God fornøjelse Jakob Vølver

9


M A NU A L FO R M Æ ND — SÅ D A N FÅ R DU SUCCES MED ALT

EN TØR PRUT ER OGSÅ SUCCES Kapitel 1: I hvilket begrebet succes defineres, og manden lærer, hvorfor det nu skulle være noget særligt.

10


A

lle vil have succes. Men hvad vil det egentlig sige at være succesfuld? I gamle dage hang succes sammen med overlevelse. Ingen arme — ingen kage. Var man svag og uopmærksom, blev man spist af ulve eller kørt ned af Solvognen. I den moderne vestlige verden er ingen for alvor i livsfare, selv om de ikke er succesfulde. Når succes stadig er vigtig, skyldes det delvist, at succes er blevet et statussymbol. Der er aldrig nok til alle, og så bliver det pludselig interessant at have det. Ligesom guld. Eller bacon. Uhm — bacon...

Hvad er succes? Hvad der opfattes som succes, varierer voldsomt fra person til person. For en Noma-kok er det fx en succes, hvis det lykkes at bilde madanmelderne ind, at nordisk ukrudt og grød er verdens bedste menu, mens det for en person med maveonde er en succes, hvis blot måltidet kommer ud i nogenlunde fast form i den anden ende. For Prins Joachim er det en succes at huske at lukke munden, når han lytter. Succeskriterierne ændres desuden med alderen: I de første år af dit liv er det en succes ikke at tisse i bukserne. Senere er det en succes at have legekammerater og få sex. Som voksen mand er det en succes at tjene penge og undgå at betale skat. Efter indgåelse af ægteskab går skalaen den anden vej. Det betragtes igen som en succes at overtale konen til sex og holde på vennerne. Som pensionist bliver det atter en succes ikke at tisse i bukserne.

11


M A NU A L FO R M Æ ND — SÅ D A N FÅ R DU SUCCES MED ALT

Denne bog følger MUMI®-princippet (Maksimalt Udbytte Minimal Indsats) og anvender følgende definition af succes: Succes er, når flest mulige situationer falder ud til din fordel trods en minimal indsats eller et begrænset talent. Forklaring: Der er en indre logik i alt, hvad vi mennesker foretager os, og i hvordan vi opfører os over for hinanden. Succes handler om at afkode systemet og vende dets svagheder til din fordel. Alle systemer kan afkodes og udnyttes – det gælder ikke kun dagpengesystemet eller kantineordningen. Det gælder i parforholdet, på jobbet, på værtshuset. You name it. Mennesker er overraskende forudsigelige, og denne bog vil lære dig at hacke systemet og blive en vinder – uden at du skal overanstrenge dig, naturligvis. Ethvert fjols kan jo få succes, hvis man øver sig dagen lang, så det er slet, slet ikke det, vi taler om.

En lille andekdote Anders And forsøgte engang at blive optaget i Guinness Rekordbog. Efter utallige mislykkede forsøg gav Guinness-komiteen op. Anders lignede en fiasko, men det lykkes for Rip, Rap og Rup at overtale komiteen til at optage ham i rekordbogen som personen med flest mislykkede forsøg. Hans nederlag blev vendt til ren triumf alene ved at se fiaskoen i et andet lys. Vi mænd tror først, vi er en succes, hvis vi kommer på landsholdet, bor i arkitekttegnet luksusvilla eller selv kan skifte til vinterdæk. Men det behøver slet ikke være så voldsomt. Historien med Anders kan lære os at anerkende succes i øjeblikke, hvor vi tror, vi har fejlet. Lad os for eksempel antage, at du kan mærke lidt luft i tarmsystemet og beslutter dig for at give efter. Langsomt lader du ringmusklen slappe mere og mere af, men pludselig kommer du i tvivl. Er det kun en prut? Se, hvis nu der var mere end en prut på vej, ville du stå i en uheldig situation. Især hvis du er langt væk fra hjemmet og skuffen med rene underhylere. Men hvad nu hvis prutten er tør, og den uheldige situation udebliver? Ja, så falder situationen ud til din fordel, og alt andet lige vil din tørre prut i den givne situation være at betragte som en succes. Så simpelt kan det være. Og det bør vi mænd være bedre til at fortælle os selv i en tid, hvor kravene og forventningerne fra kvinderne og samfundet har nået et næsten umenneskeligt niveau.

12


K A P I T E L 1: E N TØ R P RUT ER OGSÅ SUCCES

ØVELSE: Læg mærke til de små sejre i hverdagen og ros dig selv, når du lykkes med noget. For eksempel: Du taber en smurt mad, men den lander med smørret opad og er lige til at spise efter at være børstet af. Du åbner dit topnøglesæt med 148 dele og rammer den rigtige størrelse på møtrikken i første hug. Du tænker, hvad klokken mon er, og gætter på 14.34, inden du kigger på uret. Den er præcis 14.34! Du venter på bussen og begynder at tælle ned fra ti. Da du når til fire, kan du se bussen komme. Du stikker fingeren op i næsen og opdager en stor bussemand med skorpe. Med kirurgisk præcision placerer du din finger og vrider bussemanden løs i én stor, intakt flage, og der er ikke brug for yderligere indgreb. Du ser Jeopardy og skal gætte ”Hovedpersoner i Olsenbanden”. Du råber: Hvem er Egon, Kjeld og Benny? Det var korrekt! Du har lige skidt, men din afføring efterlader ingen spor på papiret eller i kummen. Selv dit røvhul er en succes! Du prajer en taxa i København, og inden du sætter dig ind, når du lige at tænke: Jeg vil vædde med, at chaufføren er indvandrer. Wow – det var han! Du har glemt alt om, at du er ved at lave mad. Da du løber ud i køkkenet, er kødet perfekt stegt. Du er på hotel i udlandet, men har ikke koden til det trådløse netværk. Du gætter på, at det er guest. Bingo, din gamle hacker. Du pakker bagagerummet, og det viser sig, at alles kufferter lige præcis kan være der. Et eneste par sokker mere, så var det ikke gået. Du er jo nærmest genial. Kan du allerede mærke, at du føler dig mere succesfuld? Det gælder om at sænke overliggeren en smule.

13


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.