TALER
der forandrede verden
Med forord af Simon Sebag Montefiore
Sohn 1
001-055 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 1
15-12-2011 11:46:16
Taler som forandrede verden Oversat fra engelsk af Poul Henrik Westh Originalens titel: Speeches that Changed the World Dansk udgave © Forlaget Sohn 2010 Copyright © Quercus Publishing 2005 og 2010 Oprindelig udgave fra 2005: Samlet og redigeret af the Cambridge Editorial Partnership Denne fuldt reviderede og redigerede udgave fra 2010: Skrevet og redigeret af Mark Hawkins-Dady Omslag: Baghus/John Ovesen Omslagsfoto: New Mexico Independent Published by FORLAGET SOHN Christiansdal 64, 2610 Rødovre Sat med Baskerville hos ansats@provinsen og trykt hos Clemenstrykkeriet ISBN: 978-87-7122-028-5 2. udgave, 1. oplag 2011 www. sohn.dk
Alle taler er oversat fra den engelske udgave. BjergprædikenEN og Fadervor gengives efter udgave fra Internettet.
Tak Tak til de kilder, som har optegnet og gengivet disse historiske taler. En særlig tak til følgende for kildemateriale og tilladelse til at gengive materiale behæftet med copyright: Adolf Hitlers taler: The Speeches of Adolph Hitler 1922–1939 (Oxford University Press, 1942); Winston Churchill: gengives med venlig tilladelse fra the Crown Copyright; J. Robert Oppenheimer: University of Chicago; Nelson Mandela: archive of the African National Congress; Martin Luther King, Jr: The Estate of Dr Martin Luther King, Jr; Malcolm X: Speeches and Statements (Grove Press); Pierre Trudeau: www.collectionscanada.ca; Ronald Reagan: The Reagan Foundation. Til originaludgaven af denne bog har Quercus gjort sig alle bestræbelser på at finde frem til indehaverne af copyright. Forlaget vil med glæde berigtige eventuelle fejl i fremtidige udgaver. Illustrationer: Jesus, © Photo RMN/A Berlin; Mohammed, © Altaf Qadri/epa/ Corbis; Elizabeth I, © Bettmann/Corbis; Charles I, © Towneley Hall Art Gallery & Museum, Burnley, Lancashire/The Bridgeman Art Library; Oliver Cromwell, © Montclair Art Museum, New Jersey/Bridgeman; George Washington, © Corbis; Thomas Jefferson, © Bettmann/Corbis; Napoleon Bonaparte, © Archivo Iconografico, S.A./Corbis; Abraham Lincoln, © Bettmann/Corbis; Susan B. Anthony, © CSU Archives/Everett Collection/Rex Features; Emmeline Pankhurst, © Hulton-Deutsch Collection/ Corbis; Patrick Pearse, © Corbis; Woodrow Wilson, © Corbis; Vladimir Lenin, © Mrs Valerie Anne Giscard d’Estaing/Alamy; Clarence Darrow, © Bettmann/Corbis; Mahatma Gandhi, © Press Association Images; Franklin D. Roosevelt, © Underwood & Underwood/Corbis; Adolf Hitler, © Bettmann/Corbis; Neville Chamberlain, © Hulton-Deutsch Collection/Corbis; Joseph Stalin, © Popperfoto/Alamy; Winston Churchill, © Hulton-Deutsch Collection/Corbis; Charles de Gaulle, © Bettmann/Corbis; Vyacheslav Molotov, © Time & Life Pictures/Getty Images; George S. Patton, © Bettmann/Corbis; Emperor Hirohito, © Bettmann/Corbis; J. Robert Oppenheimer, © Bettmann/Corbis; Jawaharlal Nehru, © Bettmann/Corbis; Douglas MacArthur, © Bettmann/Corbis; Nikita Khrushchev, © Photo12.com – Keystone Pressedienst; John F. Kennedy, © Bettmann/Corbis; Martin Luther King Jr, © Flip Schulke/Corbis; Nelson Mandela, © Alexander Caminada/Alamy; Malcolm X, © Bettmann/Corbis; Pierre Trudeau, © Bettmann/Corbis; Richard M. Nixon, © Bettmann/Corbis; Indira Gandhi, © Sipa Press/Rex Features; Chaim Herzog, © Bettmann/Corbis; Anwar al-Sadat, © Hulton Archive/Getty Images; Pope John Paul II, © Bettmann/Corbis; Ronald Reagan, © Bettmann/Corbis; Mikhail Gorbachev, © Jacques Langevin/Corbis Sygma; Václav Havel, © J A Giordano/Corbis Saba; Earl Spencer, © Press Association Images; Elie Wiesel, © Robert Maass/Corbis; George W. Bush, © Reuters/ Corbis; Gerry Adams, © Micah Walter/Reuters/Corbis; Kevin Rudd, © Alan Porritt/epa/Corbis; Barack Obama, © Shawn Thew/epa/Corbis.
2
001-055 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 2
15-12-2011 11:46:16
Indledning Af Simon Sebag Montefiore En stor tale gengiver ikke blot sin tids sandhed; den kan også gengive en stor løgn. Denne vidunderlige samling af taler indeholder opløftende lovsange til demokratisk frihed, som hylder de principper om anstændighed og frihed, vi værner om; gode ord, som oplyser verden. Men vi kan også læse nogle af de mest afskyelige taler, som har formørket verdens horisont. Det er talerne fra historiens uhyrer, der er de rigtige lektioner. Mange af disse taler rummer evige sandheder, især en klassiker som Abraham Lincolns tale ved Gettysburg eller mindre kendte som taler af Václav Havel, dissident og fremtidig tjekkisk præsident, eller Chaim Herzog, Israels præsident. Som regel kendetegner et enkelt sprog de store taler, som det gælder for Muhammed, Jesus eller Martin Luther King, og det hjælper, når det er taleren selv, der har skrevet den. Men mange taler stinker af nedrighed og dårskab. Læren fra dem er, at fine, filantropiske ord kan skjule og forvrænge lige så meget, som de kan afsløre og oplyse. Visse taler er decideret Orwellske. Nogle er ganske enkelt usande, nogle nedrige, og nogle kan vi simpelt hen bedre bedømme nu i historiens bakspejl. Kejser Napoleons „Farvel til den gamle garde“ er en sentimental tåreperser, fordi hans land aldrig kom i første række, aldrig foran ham selv, og hans drømme om storhed havde dækket Europas slagmarker med ligene af unge og uskyldige. To taler viser onde mennesker som de fremmeste politiske væsner. I Lenins tale „Al magt til sovjetterne“ fra september 1917 er det svært at tælle alle løgnene, for han havde på ingen måde til hensigt at overgive magten til sovjetterne, bønderne eller arbejderne. Magten var til ham selv og hans slæng af oligarker. Ringeagten og kynismen er overvældende. Adolf Hitlers taler viser hans virtuositet som politisk agitator, nationalskuespiller og taleskriver, men er spækket med kyniske, brutale løgne og smagløs, latterlig forstillelse. Selv om Stalins synspunkter er afskyeligt brutale, leverer den egoistiske, „ydmyge“ søn af en skomager dem med en overraskende enkelhed. Og så er der selvfølgelig posørerne, de vildledte og de velmenende. Richard Nixon lovede at forhindre præcis den hvidvaskning, som han var fast besluttet på at gennemføre. General Douglas MacArthurs afskedstale er storslået, men oser langt væk af indbildsk forfængelighed. Da præsident Mikhail Gorbatjov lovpriste „valgfrihed“, mente han bestemt ikke, at hans folk skulle have så meget af den, at de smed ham ud – sammen med hans højt elskede kommunisme. Neville Chamberlain er endnu mere sørgeligt til grin i historisk tilbageblik i sin tale om „fred til alle tider“; det er vanskeligt at forestille sig en større fejlbedømmelse og en mere ynkelig selvforblændelse udtrykt i enkle ord. Mange af disse taler afslører således talernes karakterbrister og dyder, men de er også et vindue ud mod de store begivenheder i historien. I en tidsalder med radio eller tv kan de fleste mennesker huske, hvor de var, da de hørte George W. Bushs tale efter 11. september, Franklin D. Roosevelts efter Pearl Harbor eller Vjatjeslav Molotovs stammende oplæsning af det, der rent faktisk var Stalins ord efter nazisternes invasion af Sovjetunionen. Taler der bliver holdt spontant, virker endnu stærkere: Charles 1.s tale må have været uforglemmelig, men den afslører den dødsdømte monarks stædige arrogance og medynkvækkende stolthed. Oliver Cromwells tale, da han smed parlamentet på porten, viser både hans rasende viljestyrke og hans skinhellige tro på et guddommeligt forsyn. Men for mig er den bedste tale en, som ikke markerer en stor begivenhed, men blot med fantastisk sprog, moralsk uangribelighed og retfærdig harme understreger essensen af al anstændig civilisation, et tema, som går gennem så mange af disse taler: Elie Wiesels tale ved årtusindskiftet om „farerne ved ligegyldighed“. Vi bør kende alle disse taler. Men hvis læseren blot husker Elie Wiesels tanker om historien og det enkelte individ, vil denne bog have nået sit mål.
3
001-055 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 3
15-12-2011 11:46:16
Indhold Indledning Af Simon Sebag Montefiore
3
Jesus af Nazaret
6
„Salige er de fattige i ånden“
9
„Vend således jeres ansigt mod den Hellige Moske“
„Jeg tror på kærlighedens lov“
„Jeg rejser fra en forgængelig krone til en uforgængelig krone“
12
„I Guds navn, forsvind!“
„Én stats lidenskabelige følelser for en anden afstedkommer flere onder“
15
„Vi er alle republikanere, vi er alle føderalister“
19
22
28
34
37
Gettysburg-talen, 19. november 1863
40
Foredrag på turne: „Er det en forbrydelse for en borger i De Forenede Stater at stemme?“, februar-juni 1873
Emmeline Pankhurst
„Jeg står her som en soldat, der midlertidigt har forladt slagmarken“
45
„Et ufrit Irland vil aldrig holde fred“ Tale ved begravelsen af Jeremiah O’Donovan Rossa, 1. august 1915
„Jeg er fra nu af blot første soldat i Det Tyske Rige“
Neville Chamberlain „Fred i vor tid“
48
83
Udtalelse efter konferencen i München den 30. september 1938
Josef Stalin
„Det er afgørende, at vi bliver enige om at indgå pagten“
86
Tale til Politbureauet om ikke-angrebsaftalen mellem Nazityskland og Sovjet, 19. august 1939
Winston Churchill
„Blod, slid, tårer og sved“ „Vi vil kæmpe på strandene“ „Dette var deres fineste stund“ „Aldrig har så mange skyldt så få så meget“ „Et jerntæppe har lagt sig over Europa“
91
Taler under og efter Anden Verdenskrig, 1940-1946
Charles de Gaulle
Tale om den britiske kampagne for kvinders stemmeret, 13. november 1913
Patrick Pearse
76
Tale om krigserklæringen mod Polen, Berlin 1. september 1939
„For fire snese og syv år siden skabte vore fædre en ny nation på dette kontinent“
„Er kvinder personer?“
Adolf Hitler
Tale med kravet om Sudeterlandet fra Tjekkoslovakiet, 26. september 1938
Afskedstale til den kejserlige garde, 20. april 1814
Susan B. Anthony
69
Tale til Kongressen, 3. december 1941
„Min tålmodighed er nu slut“
„Soldater i min Gamle Garde: Jeg byder jer farvel“
Abraham Lincoln
„Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv“ “En dato, som vil leve i skændsel“
Indsættelsestalen som præsident, 4. marts 1801
Napoleon Bonaparte
Franklin D. Roosevelt
Indsættelsestalen, 4. marts 1933
Afskedstale som præsident, 17. september 1796
Thomas Jefferson
64
Tale aftenen inden hans „Saltmarch“, den 11. marts 1930
Tale under bortvisningen af Rump-parlamentet, 20. april 1653
George Washington
Mohandas K. Gandhi
„Jeg tror på retfærdigheden i vores sag“
Tale på skafottet, 30. januar 1649
Oliver Cromwell
61
Afsluttende tale i forsvaret af Henry Sweet, april 1926
Tale for at opildne de engelske tropper ved Tilbury, 8. august 1588
Kong Charles 1.
56
Fremlæggelse af bolsjevikkernes politiske mål, september 1917
Clarence Darrow
Fra Sura al-Baqarah, Koranen, 7. århundrede e.v.t.
52
Tale til Kongressen for at få en krigserklæring, 2. april 1917
„Al magt til sovjetterne“
Profeten Muhammed
„Jeg har en konges hjerte og mod“
„Verden må gøres sikker for demokrati“
Vladimir Iljitj Lenin
Fra Bjergprædikenen (Matthæusevangeliet), Første århundrede e.v.t.
Dronning Elizabeth 1.
Woodrow Wilson
„Den franske modstands flamme må ikke og vil ikke dø“
99
Radiotransmitteret appel om at oprette de Frie Franske Styrker, 18. juni 1940
Vjatjeslav Molotov
„Troskabsbrud uden sidestykke i de civiliserede staters historie“
102
Radiotale med en fordømmelse af nazisternes invasion af Sovjetunionen, 22. juni 1941
001-055 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 4
15-12-2011 11:46:16
i
George S. Patton, Jr.
„Jeg skal personligt skyde den skiderik af en tapetserer til Hitler“
106
„At udholde det uudholdelige“
Chaim Herzog 110
Radiotransmitteret tale som forklaring på Japans overgivelse, 15. august 1945
J. Robert Oppenheimer
„Vi er ikke kun videnskabsmænd; vi er også mennesker“
114
„Når midnatsklokken slår … vil Indien vågne“
„Jeg kommer lige fra jeres kæmpende sønner i Korea“
117
121
„Individets kult“
„Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig“
125
„Jeg har en drøm.“
„Et ideal, jeg er parat til at dø for“
130
138
„Der kan ikke foregå nogen hvidvask i Det Hvide Hus“
146
189
Tale til FN om sovjetiske reformer, 7. december 1988
193
Radioudsendelse med et tilbageblik på den tjekkiske kommunistiske fortid, 1. januar 1990
197
Tale ved begravelsen af Diana, prinsessen af Wales, 6. september 1997
201
George W. Bush, Jr.
„I dag oplevede vores nation ondskaben“
207
Tale til nationen efter terrorangrebet den 11. september 2001
Gerry Adams 152
156
161
Tale til nationen med løfte om at kaste lys over Watergateaffæren, 30. april 1973
„Vores kamp har nået et afgørende øjeblik“
211
Tale med en opfordring til Den Irske Republikanske Hær om at standse volden, 6. april 2005
Kevin Rudd
„Til de stjålne generationer … Undskyld“
215
Dagsorden i parlamentet om en undskyldning for mishandlingen af Australiens oprindelige befolkning, 13. februar 2008
Barack Obama
„Amerika er et sted, hvor alting er muligt“
219
Tale efter han vandt præsidentvalget i USA, 4. november 2008
Indeks over talere og taler
001-055 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 5
184
Tale om det tyvende århundredes rædsler, 12. april 1999
Tale under separatistkrisen i Québec, 16. oktober 1970
Richard M. Nixon
180
Tale i Vestberlin til støtte for demokratiske værdier, 12. juni 1987
„Faren ved ligegyldighed“
Tale som hyldede den afrikanske herkomst, 14. februar 1965
„Hvem er ofrene for bortførerne?“
„Mr. Gorbatjov, riv denne mur ned!“
Elie Wiesel
Tale efter ANC’s valgsejr, Johannesburg, 2. maj 1994
Pierre Trudeau
Ronald Reagan
„Den mest jagtede person i moderne tid“
„Endelig fri“
„Man kan ikke hade rødderne på et træ, og ikke hade træet“
175
Tale til hans polske landsmænd den 18. juni 1983
Jarlen af Spencer
Forsvarstale for hans handlinger og mål, Pretoria, 20. april 1964
Malcolm X
„Vor polske frihed koster så meget“
„Vi lever i et moralsk forurenet miljø“
Borgerrettighedstale ved Lincoln Memorial, Washington D.C., 28. august 1963
Nelson Mandela
„Vi accepterer at leve med jer i varig fred“
Václav Havel
Tiltrædelsestale som præsident, Washington, 20. januar 1961
Martin Luther King, Jr.
Anwar al-Sadat
„Valgfrihed er et universelt princip“
Hemmelig tale, som fordømte Stalin ved den 20. sovjetiske partikongres den 25. februar 1956
John F. Kennedy
171
Tale til FN med en fordømmelse af antisemitisme, 10. november 1975
Mikhail Gorbatjov
Afskedstale til Kongressen, 19. april 1951
Nikita Khrusjtjov
„Had, uvidenhed og ondskab“
Pave Johannes Paul 2.
Tale i anledning af Indiens uafhængighed, 14. august 1947
Douglas MacArthur
167
Tale til Israels Knesset med et tilbud om fred, den 20. november 1977
Tale om atomalderen og videnskabeligt ansvar, 2. november 1945
Jawaharlal Nehru
„Indiske kvinders særlige ansvar“ Tale om vigtigheden af uddannelse af kvinder, 23. november 1974
Opildnende tale til den amerikanske Tredje Arme den 5. juni 1944, aftenen før D-dag
Kejser Hirohito af Japan
Indira Gandhi
224
15-12-2011 11:46:16
‘Jeg har en drøm.’ Borgerrettighedstale ved Lincoln Memorial, Washington D.C., 28. august 1963
Jeg har set ‘det forjættede land
’
Borgerrettighedstale aftenen inden, han blev snigmyrdet, Memphis, Tennessee, 3. april 1968
M a rt i n L u t h e r K i ng, Jr.
138
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 138
15-12-2011 11:47:08
martin luther king, jr.
i
1955 i BYen MontgoMerY i aLaBaMa satte den sorte syerske rosa Parks sig i den del af en bus, der var reserveret til hvide. da chaufføren bad hende om at flytte ned bag
i bussen, som statens raceadskillelseslove foreskrev, nægtede hun. hendes efterfølgende arrestation gav næring til en sort boykot af montgomerys busser, hvilket for sin del affødte en historisk beslutning i uSa’s højesteret, som gjorde raceadskillelse i offentlig transport ulovlig. lederen af boykotten var en ung baptistpræst med en Ph.d. i teologi i rygsækken: dr. martin luther king, jr. otte år efter talte king som præsident for the Southern Christian Leadership Conference og fanebærer for amerikas borgerrettighedsbevægelse til mere end 250.000 tilhængere på trappen til lincoln memorial i Washington, d.C., som kulmination på „marchen mod Washington for arbejde og frihed“. kampagnen krævede afskaffelse af raceadskillelse i skolerne og raceadskillelse på arbejdspladserne sammen med andre indgreb for at forbedre mulighederne for sorte amerikanere, og
MARTIN LUTHER KING, JR.
den får æren for, at det blev lettere at ved-
født den 15. januar 1929 i atlanta i georgia. hans far ændrede hans navn til ære for den tyske reformator martin luther.
tage loven om borgerrettigheder fra 1964 og loven om stemmeret fra 1965. i hvor høj grad martin luther king var bevidst om sin egen plads i historien, er noget, som senere iagttagere kom til at diskutere, men hans „jeg har en drøm“-tale kom på det rigtige tidspunkt i 1963, og for mange, som ikke engang var født dengang, vinder den mere genklang end nogen anden moderne amerikansk tale. Selve talen emmer af ordvalget og rytmen i Bibelen og fra prædikestolen, lige fra begyndelsen – det bevidst gammeldags „for fem snese år siden“, som
Martin Luther King læste sociologi ved Morehouse College i Atlanta og tog derefter en Ph.D. i teologi ved Boston University. Han blev baptistpræst i Montgomery i Alabama og ledte boykotten af busser i Montgomery i 1955-1956. Han var med til at stifte en borgerrettighedsorganisation, the Southern Christian Leadership Conference i 1957, og i 1958 overlevede han et knivoverfald under en bogsignering. I 1960 blev han pastor ved Ebenezer Baptist Church i sit gamle kvarter i Atlanta. Han talte til 250.000 tilhængere under „Marchen mod Washington“ i 1963, og i 1964 modtog han Nobels Fredspris. I 1968 påbegyndte han en ny kampagne for fattige mennesker. myrdet (skudt) den 4. april 1968 i memphis i tennessee. i 2000 indstiftede man i uSa en martin luther-dag (i januar) som national fridag.
med vilje spiller på lincolns tale ved gettysburg – og videre frem. den skaber et billede af et amerika, som ikke kan leve op til sit løfte om et nyt jerusalem som et hjem for alle „guds børn“. king dramatiserede „en skammelig tilstand“ for sorte „på en øde ø af fattigdom på et umådeligt hav af materiel fremdrift“ hvad angik økonomisk nød, forfatningsmæssige forpligtelser over for dem, og en kamp mod uretfærdig lovgivning og uretfærdige håndhævere af lovene. mens han byggede op til sit klimaks – en forestilling om lighed mellem racerne – dykkede han dybere ned i et gammeltestamenteligt billedsprog og idealismen i den nye verden og skabte et landskab af „fantastiske bakker“ og „mægtige bjerge“, hvor „en dag hver dal skal højnes“ og „de krumme steder skal gøres lige“. det er og bliver en retorisk triumf.
139
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 139
15-12-2011 11:47:09
ta l e r d e r f o r a n d r e d e v e r d e n
F or fem snese år siden underskrev en stor amerikaner, i hvis symbolske skygge vi står i dag, erklæringen om ophævelsen af slaveriet. Denne skelsættende forordning kom som en stor bavn af håb for millioner af negerslaver, som var blevet forbrændt i den bidende uretfærdigheds flammer. Den kom som et lyksaligt daggry som enden på deres fangenskabs lange nat. Men et hundrede år senere er negeren stadig ikke fri. Et hundrede år senere er negerens liv stadig sørgeligt lemlæstet af raceadskillelsens håndjern og diskriminationens lænker. Et hundrede år senere lever negeren på en ensom ø af fattigdom midt i et umådeligt hav af materiel rigdom. Et hundrede år senere vantrives negeren stadig i hjørnerne af det amerikanske samfund og finder sig selv landflygtig i sit eget land. Og derfor er vi kommet her i dag for at dramatisere en skammelig tilstand.
„Men vi nægter at tro, at retfærdighedens bank er bankerot.“ På sin vis er vi ankommet til vor nations hovedstad for at indløse en check. Da arkitekterne bag vor republik skrev de storslåede ord i Forfatningen og Uafhængighedserklæringen, underskrev de en veksel, som alle amerikanere skulle blive arvinger til. Denne veksel var et løfte om, at alle mænd, ja, sorte mænd så vel som hvide mænd, ville være garanteret den umistelige ret til liv, frihed og stræben efter lykke. Det er åbenlyst i dag, at Amerika ikke har kunnet honorere denne veksel, for så vidt angår sine farvede borgere. I stedet for at honorere denne hellige forpligtelse har Amerika givet negrenes folk en dækningsløs check, en check som er kommet tilbage med påtegningen „dækningsløs“. Men vi nægter at tro, at retfærdighedens bank er bankerot. Vi nægter at tro, at der er utilstrækkelige midler i mulighedernes store bankbokse i denne nation. Så derfor er vi kommet for at indløse denne check, en check, der på vor anfordring vil give os rigdommen ved frihed og sikkerheden ved retfærdighed. Vi er også kommet til dette hellige sted for at minde Amerika om Nuets heftige vigtighed. Dette er ikke tiden til at svælge i afkølingens luksus eller til at tage gradvishedens beroligende stoffer. Nu er det tid til at virkeliggøre demokratiets løfter. Nu er det tid til at rejse sig fra raceadskillelsens mørke og trøstesløse dal til den solbeskinnede sti mod retfærdighed for racerne. Nu er det tid til at hæve nationen fra raceuretfærdighedens kviksand til broderskabets faste klippe. Nu er det tid til at gøre retfærdighed til virkelighed for alle Guds børn. Det ville være skæbnesvangert for nationen at overse øjeblikkets nødvendighed. 140
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 140
15-12-2011 11:47:09
martin luther king, jr.
Denne lumre sommer af negerens retfærdige utilfredshed vil ikke gå, før der kommer et livgivende efterår af frihed og lighed. Nitten hundrede treogtres er ikke en afslutning, men en begyndelse. De, som håber, at negeren havde behov for at lukke damp ud og nu vil være tilfreds, vil få en brat opvågnen, hvis nationen fortsætter sin vante gang. Der vil hverken være hvile eller stilhed i Amerika, før negeren bliver tildelt sine borgerrettigheder. Oprørets hvirvelvinde vil fortsætte med at ryste fundamentet for vor nation, indtil retfærdighedens strålende dag bryder frem. Men der er noget, som jeg må sige til mit folk, der står på den varme tærskel, som fører ind i retfærdighedens palads. Under opnåelsen af vor retmæssige plads må vi ikke gøre os skyldige i misgerninger. Lad os ikke søge at slukke vor tørst efter frihed ved at drikke af bitterhedens og hadets bæger. Vi må altid føre vor kamp på værdighedens og disciplinens høje plan. Vi må ikke tillade vore kreative protester at henfalde til fysisk vold. Igen og igen må vi hæve os til de majestætiske højder og møde fysisk magt med sjælens kraft. Den utrolige nye stridbarhed, som har opslugt negersamfundet, må ikke føre os til en mistro over for alle hvide mennesker, for mange af vore hvide brødre har, som bevidnet ved deres tilstedeværelse her i dag, erkendt, at deres skæbne er bundet sammen med vor skæbne. Og de har erkendt, at deres frihed er ubrydeligt bundet til vor frihed. Vi kan ikke vandre alene.
„Nej, nej, vi er ikke tilfredse, og vi vil aldrig være tilfredse, før retfærdigheden strømmer ned som vandene“ Og som vi vandrer, må vi afgive det løfte, at vi altid vil marchere fremad. Vi kan ikke vende om. Der er dem, som spørger tilhængerne af borgerrettigheder: „Hvornår er I tilfredse?“ Vi kan aldrig blive tilfredse, så længe negeren er offer for politivoldens usigelige rædsler. Vi kan aldrig være tilfredse, så længe vore legemer, tunge af udmattelse efter rejse, ikke kan få bolig på hovedvejenes moteller og byernes hoteller. Vi kan ikke være tilfredse, så længe en neger i Mississippi ikke kan stemme, og en neger i New York tror, at han intet har at stemme for. Nej, nej, vi er ikke tilfredse, og vi vil aldrig være tilfredse, før retfærdigheden strømmer ned som vandene, og retfærdet som en mægtig flod. Jeg er ikke blind for, at nogle af jer er kommet her på grund af store prøvelser og pinsler. Nogle af jer er kommet for nylig fra trange fængselsceller. Nogle af jer er kommet fra områder, hvor jeres kamp for frihed efterlod jer forslåede af forfølgelsens storme og vaklende i vindene af politivold. I har været veteraner 141
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 141
15-12-2011 11:47:09
ta l e r d e r f o r a n d r e d e v e r d e n
i opfindsom lidelse. Fortsæt med at arbejde i overbevisningen om, at ufortjent lidelse giver tilgivelse. Tag tilbage til Mississippi, tag tilbage til Alabama, tag tilbage til South Carolina, tag tilbage til Georgia, tag tilbage til Louisiana, tag tilbage til slummen og ghettoerne i vore byer i nord, og vid, at denne situation på en eller anden måde kan og vil ændres. Lad os ikke vælte os i håbløshedens dal, siger jeg til jer i dag, mine venner. Og selv om vi således står over for vanskelighederne ved i dag og i morgen, har jeg stadig en drøm. Det er en drøm dybt fæstet i den amerikanske drøm. Jeg har en drøm om, at denne nation en dag vil rejse sig og udleve den sande betydning af sin overbevisning: Vi anser disse sandheder for at være selvindlysende, at alle mænd er skabt lige. Jeg har en drøm om, at sønnerne af tidligere slaver og sønnerne af tidligere slaveejere en dag i de røde bakker i Georgia vil være i stand til at sætte sig sammen ved broderskabets bord. Jeg har en drøm om, at selv staten Mississippi, en stat der vånder sig i uretfærdighedens hede, vånder sig i undertrykkelsens hede, en dag vil forandres til en oase af frihed og retfærdighed. Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag lever i en nation, hvor de ikke vil blive bedømt ved deres hudfarve, men ved indholdet af deres personlighed. Jeg har en drøm i dag! Jeg har en drøm om, at en dag, nede i Alabama, med alle dens bidske racister, med dens guvernør, hvis læber drypper af ord om særlove og lovannullering; at en dag helt nede i Alabama vil små sorte drenge og sorte piger kunne holde små hvide drenge og hvide piger i hånden som søstre og brødre. Jeg har en drøm i dag! Jeg har en drøm om, at en dag vil hver dal blive højnet, og hver bakke og bjerg skal sænkes, de ujævne steder vil blive jævnet, og de krumme steder gøres lige, og Guds herlighed vil blive åbenbaret, og alt kød skal se det sammen. Dette er vort håb. Dette er den overbevisning, som jeg vil tage tilbage til Syden med. Med denne overbevisning vil vi kunne hugge en sten af håb ud af fortvivlelsens bjerg. Med denne overbevisning vil vi kunne omdanne de skærende disharmonier i vor nation til smukke symfonier af broderskab. Med denne overbevisning vil vi kunne arbejde sammen, bede sammen, kæmpe sammen, gå i fængsel sammen, forsvare vor frihed sammen, når vi ved, at vi en dag vil være fri. Og dette vil være dagen, dette vil være dagen, hvor alle Guds børn vil kunne synge med ny betydning: „Mit land, det er om dig, frihedens søde land, om dig, jeg synger. Land, hvor mine fædre døde, land for
142
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 142
15-12-2011 11:47:09
martin luther king, jr.
Pilgrimmenes stolthed, fra hver bjergside, lad frihed lyde!“ Og hvis Amerika skal være en stor nation, må dette gå i opfyldelse.
„Lad frihed lyde fra hver en bakke og knold i Mississippi“ Og lad så friheden lyde fra de imponerende bakketoppe i New Hampshire. Lad friheden lyde fra de mægtige bjergtoppe i New York. Lad friheden lyde fra de højtrækkende Allegheny-bjerge i Pennsylvania. Lad friheden lyde fra de snedækkede Rockies i Colorado. Lad friheden lyde fra de bølgende skråninger i Californien. Men ikke kun det. Lad friheden lyde fra Stone Mountain i Georgia. Lad friheden lyde fra Lookout Mountain i Tennessee. Lad friheden lyde fra hver en bakke og knold i Mississippi, fra hver bjergside, lad friheden lyde! Og når dette sker, når vi tillader friheden at lyde, når vi lader den lyde fra hver landsby og hver flække, fra hver stat og hver by, vil vi kunne fremskynde den dag, da alle Guds børn, sorte mænd og hvide mænd, jøder og kristne, protestanter og katolikker, vil kunne tage hinanden i hånden og med den gamle negro spiritual synge. „Endelig fri, endelig fri. Tak Gud du almægtige, vi er endelig fri.“
F
ire år efter „Marchen mod Washington“ gav Martin Luther King sig i kast med en ny kampagne for de fattige. Som en del af projektet ankom han til Memphis i
Tennessee i april 1968, hvor han havde til hensigt at gå i spidsen for en march til støtte for strejkende renovationsarbejdere. Han holdt en uformel tale den 3. april, som var personlig, præcis og uhyggeligt profetisk, hvor han mindedes sin rekonvalescens efter et knivstikkeri i 1958 og gjorde sig tanker om sin egen dødelighed i forbindelse med sine kampagner førhen og nu. Hans afsluttende, afklarede ord rummede risikoen for, at den aften ville være hans sidste: „Et langt liv har sin plads. Men jeg bekymrer mig ikke om det nu … jeg er lykkelig, i aften. Jeg er ikke bekymret over noget. Jeg frygter intet menneske.“ Næste dag blev han dræbt af en kugle, mens han stod på balkonen på Lorraine Motel.
143
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 143
15-12-2011 11:47:09
ta l e r d e r f o r a n d r e d e v e r d e n
J eg var jo for flere år siden i N ew Y ork C ity for at signere den første bog, jeg havde skrevet. Og mens jeg stod der og signerede bøger, kom en forstyrret sort kvinde hen til mig. Det eneste spørgsmål, jeg hørte fra hende, var: „Er du Martin Luther King?“ Og jeg kiggede ned for at skrive, og jeg sagde ja. Og næste øjeblik mærkede jeg noget ramme mit bryst. Før jeg vidste af det, var jeg blevet stukket ned af denne forstyrrede kvinde. Jeg blev i al hast kørt til Harlem Hospital. Det var en mørk lørdag eftermiddag. Og den kniv var gået igennem, og røntgenbillederne afslørede, at spidsen af kniven sad ved kanten af min aorta, hovedarterien. Og når den først er gennembrudt, drukner man i sit eget blod – det er ens død.
„Hvis jeg havde nyst, ville jeg være død“ Det blev skrevet i New York Times næste dag, at hvis jeg havde nyst, ville jeg være død. Nå, omkring fire dage senere, efter operationen, efter at min brystkasse var blevet åbnet, og bladet var blevet fjernet, tillod de mig at bevæge mig omkring på hospitalet i en kørestol. De tillod mig at læse nogle af de breve, som blev sendt ind, og fra alle egne af staterne og verden kom der venlige breve. Jeg læste nogle stykker, men et af dem glemmer jeg aldrig. Jeg havde modtaget telegrammer fra præsidenten og vicepræsidenten. Jeg har glemt, hvad der stod i de telegrammer. Jeg havde fået besøg og et brev fra guvernøren i New York, men jeg har glemt, hvad der stod i brevet. Men der var et andet brev, som kom fra en lille pige, en ung pige, som gik på White Plains High School. Og jeg kiggede på det brev, og jeg vil aldrig glemme det. Der stod bare: „Kære Dr. King. Jeg går i niende klasse på White Plains High School.“ Hun skrev: „Selv om det ikke burde betyde noget, vil jeg nævne, at jeg er en hvid pige. Jeg læste om Deres ulykke i avisen og om Deres lidelser. Og jeg læste, at hvis De havde nyst, ville De være død. Og jeg skriver blot for at sige, at jeg er så glad for, at De ikke nyste.“
„De sorte mennesker i Birmingham i Alabama vækkede denne nations samvittighed.“ Og jeg vil gerne sige i aften, jeg vil sige, at jeg er glad for, at jeg ikke nyste. For hvis jeg havde nyst, ville jeg ikke have været her i 1960, da studerende overalt i Syden begyndte at demonstrere med sit-ins i kantinerne. Og jeg ved, at de, mens de satte sig ned som protest, i virkeligheden rejste sig for det bedste i den amerikanske drøm. Og førte hele nationen tilbage til demokratiets storslåede brønde, som blev gravet dybt af vore grundlæggere 144
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 144
15-12-2011 11:47:09
martin luther king, jr.
i Uafhængighedserklæringen og Forfatningen. Hvis jeg havde nyst, ville jeg ikke have været her i 1962, da negere i Albany i Georgia besluttede sig for at rette ryggen. Og når som helst mænd og kvinder retter ryggen, kommer de af sted, fordi en anden ikke kan sidde på din ryg, medmindre den er bøjet. Hvis jeg havde nyst, ville jeg ikke have været her i 1963, da de sorte folk i Birmingham i Alabama vækkede nationens samvittighed og bragte loven om borgerrettigheder til live. Hvis jeg havde nyst, ville jeg senere det år i august ikke have haft mulighed for at fortælle Amerika om en drøm, som jeg havde haft. Hvis jeg havde nyst, ville jeg ikke have været nede i Selma i Alabama og set den store bevægelse der. Hvis jeg havde nyst, ville jeg ikke have været i Memphis og set en borgerretsdemonstration for de brødre og søstre, som lider. Jeg er så lykkelig for, at jeg ikke nyste. Og de fortalte mig, at det ikke betyder noget nu. Det betyder slet ikke noget, hvad der sker nu. Jeg forlod Atlanta i morges, og da flyet startede, vi var seks, sagde piloten over højttalerne: „Vi undskylder forsinkelsen, men vi har Dr. Martin Luther King på flyet. Og for at være sikre på, at alle kufferterne blev undersøgt, og for at være sikre på, at der ikke var noget galt med flyet, var vi nødt til at undersøge alting omhyggeligt. Og vi har haft flyet beskyttet og bevogtet hele natten.“ Og så ankom vi til Memphis. Og nogle begyndte at sige, at trusler, eller tale om de trusler, som var i omløb. Hvad ville nogle af vore syge, hvide brødre gøre ved mig?
„Vi som et folk vil nå til det forjættede land.“ Ja, jeg ved ikke, hvad der sker nu. Vi har nogle vanskelige dage foran os. Men det betyder ikke noget med mig nu. For jeg har været på bjergtoppen. Og det gør ikke noget. Som alle andre ville jeg gerne leve et langt liv. Et langt liv har sin plads. Men jeg bekymrer mig ikke om det nu. Jeg vil bare gerne gøre Guds vilje. Og Han har ladet mig bestige bjerget. Og jeg har set hen over. Og jeg har set det forjættede land. Jeg kommer muligvis ikke derhen med jer. Men jeg vil fortælle jer, i aften, at jeg ikke er bekymret for noget. Jeg frygter intet menneske. Mine øjne har set herligheden ved Herrens komme.
145
110-155 taler - dansk - rettet til 2 udgave .indd 145
15-12-2011 11:47:09