MIN SCLEROSE: PENTI OLESEN

”Jeg har det egentlig godt med at have sclerose”

44-årige Penti Olesen har haft sclerose siden 2009, og han lever med træthed, dårlig hukommelse og smerter. Men han har det godt med sin sclerose, siger han. Den har nemlig lært ham at se mere positivt på tilværelsen og altid at få det bedste ud af livet.

Hvis ikke jeg havde haft sclerose, havde jeg …

ikke skullet tage så meget hensyn til, hvad min krop og mit hoved vil være med til. For mig handler det hele tiden om at prioritere aktiviteterne, og det er særligt mentalt, jeg kører død. Hvis jeg skal gå fra A til B, så skal jeg tænke over at løfte først det ene ben og så det andet, og det tager energi.

17.747

mennesker lever med sclerose i Danmark. I hvert blad kan du møde en af dem her. Penti Olesen har 2,1 million følgere på TikTok. I julemandstøj deler han ud af sit positive sind i små julevideoer, der giver smil på læben.

Sclerose gør mig ked af det, fordi …

jeg er ærgerlig over, at min hukommelse ikke er så god. Men det gør mig ikke ked af det. Jeg tog hurtigt en beslutning om ikke at være sur, da jeg fik diagnosen – det ændrer ikke noget alligevel. I stedet har jeg valgt at være positiv. Det ved jeg godt, at alle ikke bare kan vælge, men så er det måske godt, at lige netop jeg har fået sclerose og ikke én, som bliver slået fuldstændig ud.

Gid jeg havde vidst før …

at livet ikke går i stå af, at man får sclerose. Det er et vigtigt mindset. Det var faktisk en overlæge, der fortalte mig det til en samtale om, hvad det var for en sygdom, jeg nu havde fået. Jeg kan ikke rigtigt huske andet fra den samtale, men lige den sætning hænger ved. Og så har jeg været på et ophold på Ry (Sclerosehospital, redaktionen), hvor jeg lærte at acceptere, at jeg ikke skulle arbejde mere. Den tanke havde jeg svært ved at affinde mig med inden.

Jeg havde aldrig klaret mig uden …

min kone. Hun er bare en kæmpe hjælp og støtte. Og så har jeg en masse ting, som jeg ikke tænker over er hjælpemidler længere. Min telefon hjælper mig for eksempel med hukommelsen. Min far har også lært mig en vigtig indstilling til livet: Det er ikke et nederlag, hvis der er noget, man ikke kan, så må vi bare finde en anden måde at gøre det på.

Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige …

find noget, du kan lide at lave, men du ikke kan finde ud af på forhånd, og så dyrk det! Jeg kører selv med en miniracer og laver TikTok-videoer, og det træner min hukommelse og nervebanerne, at jeg skal reagere og tænke mig om. Så du skal finde noget, der sætter gang i både hjerne og krop, og så skal du ikke være bange for at turde kaste dig ud i noget nyt. Jeg fik en skør ide med at lave en julesang, og nu er det sat i værk. Man skal bare give sig i kast med så mange oplevelser som muligt, mens man stadig kan.