![](https://assets.isu.pub/document-structure/220221123828-a6fb7ed6e2e12ea26abb3d7c4c4128cf/v1/ead379eb0e07996a546656885c4deb05.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
3 minute read
SPØRG EKSPERTERNE
Scleroseforeningens rådgivningspanel er et gratis tilbud for mennesker, som er berørt af eller interesserede i sygdommen sclerose. Du kan stille spørgsmål om alt, der vedrører livet med sclerose.
w www.scleroseforeningen.dk/netraadgivning
NETRÅDGIVNINGEN
Hvor meget D-vitamin er godt, når jeg har sclerose?
SPØRGSMÅL: Hvor meget D3-vitamin må man tage om dagen? Jeg spørger, fordi jeg til et foredrag arrangeret af Scleroseforeningen har hørt, at jeg skulle tage en tablet om dagen på 35 mcg. Min kollega, der også har sclerose, siger, at det er alt for meget. SVAR:
For voksne mennesker og børn ned til 11 år antages det at være sikkert at indtage op til 100 µg D-vitamin dagligt. Dette kaldes for ”den øvre sikre grænse for indtag”, hvilket vil sige, at det er usandsynligt, at et indtag under 100 µg dagligt vil være sundhedsskadeligt.
For befolkningen generelt anbefales det, at man indtager 10 µg D-vitamin dagligt som kosttilskud fra oktober til april, da vi i disse måneder ikke danner D-vitamin i huden. Men da forskning tyder på, at mangel på D-vitamin kan sættes i forbindelse med forværring af symptomerne hos personer med Sclerose, kan det være en god idé at tage kosttilskuddet hele året.
Der er dog ikke en officiel anbefaling med en specifik mængde D-vitamin til personer med sclerose. Men hvis du tager en tablet med 35 µg D3-vitamin, er dit indtag fra tabletten således stadig et stykke under ”den øvre sikre grænse for indtag” på 100 µg dagligt. Selv hvis du jævnligt spiser for eksempel fede fisk, som er en god kilde til D-vitamin fra kosten, vil dit samlede indtag af D-vitamin ikke blive for højt.
Charlotte Mortensen er uddannet cand.scient. i human ernæring. Hun underviser inden for forskellige dele af ernærings- og sundhedsområdet som blandt andet ernærings- og kostanbefalinger til forskellige målgrupper og inden for grundlæggende fysiologi.
Stil spørgsmål til en af vores rådgivere online: Advokat • Arkitekt • Børn og unge • Ergoterapeut • Familie- og børnepsykolog • Forsikring • Fysioterapeut • Jobrådgiver • Jordemoder • Kost • Læger • Neuropsykolog • Psykiater • Psykologer • Redaktør • Sexolog • Socialrådgiver • Sygeplejerske • Tandlæge
Hvad er forskellen på træthed?
SPØRGSMÅL: Hvordan kan man skelne mellem sclerosefatigue og mere aldersbetinget "CPR-nummer-syndrom", både fysisk og ikke mindst kognitivt? SVAR:
Træthed er et uspecifikt symptom og ikke en medicinsk defineret sygdom. Træthed kan dog ofte være det første tegn på, at der kan være sygdom på vej eller andre helbredsmæssige problemer. Særligt hos ældre mennesker skal man være opmærksom på ændringer i træthed. Ældre mennesker er ikke nødvendigvis trætte. Faktisk behøver ældre mennesker ikke så meget søvn. Mange bliver ikke udtrættet i løbet af dagen, og de, der bliver trætte, har ofte meget glæde af en kort lur.
Hos mennesker med sclerose er træthed ofte en fast følgesvend. Mange lider af både en generel træthed, som de kan vågne med om morgenen, og en hurtig udtrætning i takt med ,at de bruger sig selv i løbet af dagen. Hos mange har trætheden været til stede, allerede inden de fik diagnosticeret sclerosen. Trætheden er mere massiv, kommer hurtigere og er sværere at håndtere end den træthed, som andre kan opleve – herunder ældre mennesker. Trætheden er særligt kendetegnet ved, at den ofte ikke
![](https://assets.isu.pub/document-structure/220221123828-a6fb7ed6e2e12ea26abb3d7c4c4128cf/v1/b9f583537255cdee03b222aeb049863f.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
Mette Ellermann har i mange år haft en særlige interesse inden for MS. Som ledende neuropsykolog på Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet i Viborg, fik hun i 2004 mulighed for at udvikle et særligt rehabiliteringstilbud med blandt andet kognitiv træning til voksne med MS. Siden 2009 har Mette haft sin egen neuropsykologiske praksis. Som praktiker har Mette udviklet en spidskompetence inden for neuropsykologisk udredning af MS, særligt i kombination med følgesygdomme som for eksempel depression og træthed.