Portfolio Tlf. 20 61 89 89 | sedsel_bl@hotmail.com | linkedin.com/in/sedsel-lange
SEDSEL BRØNDUM LANGE
EKSEMPLER PÅ ARTIKLER
8/23/2017
Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad | Videnskab.dk
Afgifter virker: Fedtafgiften k os til at købe sundere mad Den danske fedtafgift, som blev afskaffet af S-R-SF-regeringen, virkede efter hensigten, viser nyt studie fra University of Oxford. Studiet peger på, at danskerne ændrede indkøbsvaner, og at afgiften har reddet liv.
Efter at fedtafgiften blev indført, købte ere danskere frugt og grønt. (Foto: Colourbox) Sedsel Brøndum Lange Journalist
20 april 2016
MAD & ERNÆRING
POLITIK
Den heftigt debatterede afgift på fødevarer med mættet fedt eksisterede kun fra 1. oktober 2011 og til 1. januar 2013. Men på den korte levetid nåede fedtafgiften faktisk at ændre på danskernes madvaner. Det peger et nyt studie fra Oxford University og Københavns Universitet på. »Vi kan se, at rigtig mange fødevarer skiftes ud, når politikerne regulerer på vores forbrug. Noget er i en positiv retning – for eksempel spiser vi mere frugt og grønt. Andet i en negativ retning, som et større forbrug af salt,« siger lektor Sinne Smed fra Sektion for Miljø og Naturressourcer på Københavns Universitet. Hun er en af forskerne bag studiet. Studiet peger på, at danskerne stik modsat bekymringen, faktisk omlagde deres indkøbsvaner, sådan at de købte 4 procent mindre mættet fedt og ere grøntsager og saltholdige varer. Ud fra det har forskerne regnet ud, hvilken forskel det kan gøre for sundhed og helbred. Ændringer i indkøb af varer med mættet fedt, umættet fedt, salt, berindhold, frugt og grønt er blevet sammenlignet med, hvor mange der dør af en række sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. »Resultaterne viser en ret lille, men signi kant, nedgang i antallet af dødsfald på grund af ikke-smitsomme sygdomme,« http://videnskab.dk/krop-sundhed/afgifter-virker-fedtafgiften-fik-os-til-kobe-sundere-mad
1/4
8/23/2017
Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad | Videnskab.dk
»Resultaterne viser en ret lille, men signi kant, nedgang i antallet af dødsfald på grund af ikke-smitsomme sygdomme,« fortæller Sinne Smed. Studiet er udgivet i European Journal of Clinical Nutrition.
Mindre fedt får os til at spise mere salt Mere præcist indikerer tallene, at 123 personer årligt ville kunne reddes fra at dø af sygdom, hvis deres kost blev omlagt efter fedtafgiften. 76 af dem under 75 år. Det er dog ulige fordelt. 143 mænd kunne redde livet, mens der til gengæld var en lille stigning i dødelighed for kvinder: 20 ere døde, efter de ændrede kostvaner. Resultaterne kunne endda godt have været bedre. Selvom mange ser ud til at spise mindre fedt og mere frugt og grønt, er saltforbruget nemlig steget hos forbrugerne. Og det gør ere syge, mener forskerne bag studiet. »Når man øger prisen på en type varer, så køber folk noget andet. Der er meget smag i mættet fedt, sukker og salt, så når man ikke kan bruge lige så meget mættet fedt, så kan man for eksempel øge saltindholdet i maden i stedet,« forklarer Sinne Smed og tilføjer: »Hvis man skulle indføre en ny fedtafgift, så skulle man prøve at nde en måde at kontrollere saltindtaget.«
Ændret forbrug betyder ikke nødvendigvis mere sundhed Studiet viser, at fedtafgiften har reguleret forbrugeradfærden og dermed virkede efter den umiddelbare hensigt. Men professor Arne Astrup, som ikke har været en del af studiet, tror ikke på, at den ændrede adfærd nødvendigvis gør os sundere. Han ser i studiet en forudsætning om, at mættet fedt gør os mere syge. Og selve det udgangspunkt tror han ikke på. »Selve arbejdet, synes jeg, er nt. Problemet er, at de sidste re års forskning trækker tæppet væk under den antagelse, at mættet fedt fører til sygdomme. Det samme gælder salt. Nogle små ændringer i salt får ikke nødvendigvis den betydning for hjertedødeligheden, som man troede. Så selve konklusionerne ville jeg tage med et gran salt: der er for mange usikkerheder,« mener Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Læs også: Undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme Arne Astrup er generelt skeptisk over for fedtafgiften, som han tror blot vil få folk til at spise andet usundt end mættet fedt: mindre fedt kan for eksempel give overforbrug af hvidt brød. Læs også: Fedtskat undermineret af ny forskning Alligevel synes han, at det er vigtigt at lave denne type studier, så politikere kan lave politik baseret på viden. »Studiet viser, at fedtafgiften havde den e ekt, som den var tiltænkt. Der er sket store forskydninger i forbruget. Men man burde lave denne type modeller, før politikken blev indført. Afgifterne kan jo være smarte, hvis man kan regulere på en bedre måde, så folk spiser mindre og i stedet spiser fuldkorn og grøntsager. Så kan det have en potentielt stor betydning for folkesundheden,« siger Arne Astrup.
Stærk evidens for afgifter Professor Bent Egberg Mikkelsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aalborg Universitet synes, at studiet ser solidt ud. »I studiet ser de på, om det virker at hæve prisen på det usunde. Og det gør det. Den e ekt ser vi generelt på tværs af det her felt af videnskabelige artikler. De nere detaljer om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem mættet fedt og nogle sundhedse ekter, er ikke mit fokus. Vi er interesserede i at vide, om de
her politikker virker, hvis vi gerne vil have ændringer i befolkningens http://videnskab.dk/krop-sundhed/afgifter-virker-fedtafgiften-fik-os-til-kobe-sundere-mad
Fakta Om studiet I studiet har forskerne matchet de fødevarer, som et panel på cirka 2.000 forbrugere ugentligt har købt, med næringsindholdet i de enkelte fødevarer. De har taget højde for, at folk i udgangspunktet har forskellige spisevaner, så der kun bliver målt på den ændring, der er sket i indkøbene, efter at fedtafgiften blev indført. Ud fra næringsindholdet i fødevarerne har forskerne beregnet ændringen i dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdomme, kræft og diabetes som følge af en ændret kostsammensætning. Datasættet tager udgangspunkt i indkøb og ikke i, hvad folk reelt spiser. Eftersom studiet kun indbefatter den korte periode, 2/4
8/23/2017
Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad | Videnskab.dk
her politikker virker, hvis vi gerne vil have ændringer i befolkningens ernæringsmønstre. Og det viser det her studie,« siger Bent Egberg Mikkelsen. Han understreger, at det gælder om at benytte de politiske instrumenter, som virker, og som man har erfaring med. Ifølge Bent Egberg Mikkelsen er studiet ét af en række andre studier og undersøgelser, som peger i samme retning. »Der ligger efterhånden et ret solidt evidensgrundlag, der peger på, at hæver man priserne på det usunde, så sænker man forbruget på det. Der mangler bare politisk vilje, og det betyder, at vi ikke får 'evidence informed policy',« siger Bent Egberg Mikkelsen. Sinne Smed mener ikke, at studiet i sig selv giver svar på, om en fedtafgift er en god ting. Men dette og lignende studier kan hjælpe politikerne med at løse sundhedsproblemerne bedst muligt. »Man burde lave denne type studier, inden man indførte en afgift. Det giver en viden om, hvordan forbrugeren ændrer adfærd, hvis man regulerer i en retning. Det giver en indikation af, om en given regulering vil have en overordnet positiv e ekt på sundheden. Derfor kan det bruges, hvis andre lande vil indføre en fedtafgift, eller hvis vi vil indføre den igen,« siger Sinne Smed. En række forskere mener, at politikerne bør indføre en ny fedtafgift. Det kan du læse mere om her: Forskere: Indfør en ny fedtskat!
indbefatter den korte periode, hvor fedtafgiften var en realitet, er det svært at vide, om den lille ændring i kostvaner ville vare ved, hvis fedtafgiften ikke var blevet afskaffet. Fedtafgiften k danskerne til at købe 4 procent mindre mættet fedt. Flere købte grøntsager og saltholdige produkter. »Modellen af effekten af ændringerne i kostvaners betydning for sundheden antyder, at skatten på mættet fedt gav en positiv, men lille, bidrag til folkesundheden i Danmark.« Kilde: 'The effects of the Danish saturated fat tax on food and nutrient intake and modelled health outcomes: an econometric and comparative risk assessment evaluation', European Journal of Clinical Nutrition, 2016, doi: 10.1038/ejcn.2016.6
Kilder Sinne Smeds pro l (KU) Arne Astrups pro l (KU) Bent Egberg Mikkelsen (AAU) 'The e ects of the Danish saturated fat tax on food and nutrient intake and modelled health outcomes: an econometric and comparative risk assessment evaluation', European Journal of Clinical Nutrition, 2016, doi: 10.1038/ejcn.2016.6
Lyt på Videnskab.dk! Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.
Har du en iPhone eller iPad, kan du nde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app. Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud
http://videnskab.dk/krop-sundhed/afgifter-virker-fedtafgiften-fik-os-til-kobe-sundere-mad
3/4
8/23/2017
Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset | Videnskab.dk
Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset Forskere og politikere efterlyser mere åbenhed omkring kliniske forsøg. Patienter risikerer i værste fald at blive udsat for livsfarlige bivirkninger, lyder det.
Hvis data fra forsøg ikke er tilgængelig for andre forskere, kan man risikere, at de gentagne fejlslagne forsøg, mener en række fortalere for åbenhed i kliniske forsøg (Foto: Shutterstock) Sedsel Brøndum Lange - Journalist & Malene Sommer Christiansen - Journalist 25 juni 2016
DE SKJULTE DATA
Halvdelen af de medicinske forsøg, som lægemiddelindustrien og o entlige forskere udfører på mennesker, bliver i dag aldrig publiceret. Det kan for eksempel skyldes, at forsøgene ikke viser positive resultater. Men hemmelighedskræmmeriet kan i værste fald betyde, at skadelige forsøg gentages, og det kan i sidste ende gå ud over forsøgspersonernes sikkerhed. Dét budskab står i centrum for den internationale kampagne AllTrials, der arbejder for mere åbenhed om kliniske forsøg på mennesker. »Resultater fra alle kliniske forsøg burde være tilgængelige. Omkring halvdelen af alle kliniske forsøg har aldrig rapporteret deres resultater. Så vi ved ikke, hvad der er foregået,« forklarer Sile Lane, som er kampagneleder i organisationen Sense About Science, som står bag AllTrials kampagnen. »For hver dag der går, er der større og større risiko for at miste vitale informationer om forsøg for evigt,« slår Sile Lane fast.
De skjulte data Denne artikel er en del af artikelserien 'Menneskeforsøg: De skjulte data'. Artikelserien sætter fokus på gennemsigtigheden i medicinalindustrien og konsekvenserne, som følger, når forsøgsdata hemmeligholdes.
Medicinen er mindre effektiv, end den ser ud til http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-skal-menneskeforsoeg-frem-i-lyset
1/7
8/23/2017
Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset | Videnskab.dk
Medicinen er mindre effektiv, end den ser ud til Åbenhed om resultater for kliniske forsøg er blevet debatteret i ere årtier, og kritikken har virket. Senest er en lov blevet vedtaget i EU, som blandt andet indbefatter krav til, at ere kliniske forsøg skal frem i lyset. Det skal ske gennem en samlet database, hvor forsøg skal registreres og resultater rapporteres. EU-loven, og kritikken af den, kan du læse mere om her: Huller i EU-lov sætter patienters sundhed på spil Den internationale kampagne AllTrials støttes af 88.000 privatpersoner og 659 organisationer, heriblandt tidsskrifter som det anerkendte British Medical Journal. Medicinalgiganten GlaxoSmithKline har også meldt sig under fanerne. AllTrials kampagnen kæmper kort sagt for, at alle forsøg skal registreres, og alle resultater lægges frem. På den måde skal alle kunne se, hvad der egentlig ligger til grund for den medicin, mange patienter bruger hver eneste dag. »Vi har hørt mange historier over årene om medicin, som er kommet på markedet, uden at man kender til den fulde information. Når al information er blevet afsløret, har det vist sig, at medicinen ikke var så e ektiv, som det så ud. Det betyder, at patienter kan have taget den mindst e ektive medicin i årevis,« forklarer Sile Lane.
Farlige forsøg bliver gentaget Når forskere efterlyser åbenhed om forsøgsdata, handler det ikke kun om at vide præcis, hvor god medicinen er. Det handler også om at undgå at gentage forsøg med sto er, som har vist sig ine ektive, fulde af bivirkninger eller, i alvorlige tilfælde, voldsomt skadelige. Det seneste eksempel fandt sted i januar 2016, hvor et fransk fase 1-forsøg gik galt. Fem forsøgspersoner blev indlagt og en mistede livet. LÆS OGSÅ: Forsøgspersoner risikerer altid at dø i kliniske forsøg Den slags tilfælde vil være lettere at undgå, hvis informationer om forsøg med medicin – også dem, der ikke ender på apotekets hylde – er tilgængelig, mener åbenhedsfortalerne. »Det er klart, at hvis der ikke er adgang til data fra studier, som ikke fører til markedsføring - måske fordi præparaterne gør mere skade end gavn – medfører det en risiko for, at andre udfører de samme forsøg, og dermed gør skade på forsøgspersonerne, og det er der nogle oplagte etiske problemer i,« siger Karsten Juhl Jørgensen, som er vicedirektør og overlæge ved Det Nordiske Cochrane Center, som laver systematiske undersøgelser af sundhedssektoren.
Formand for etisk råd: Problematisk etik Gorm Greisen, som er klinisk professor, overlæge og formand for Etisk Råd, giver de kritiske forskere ret i, at der kan være etiske problemer forbundet med ikke at fremlægge forsøgsresultater.
Det historiske skrækeksempel I 1980’erne døde 100.000 amerikanere over 13 år formentlig af bivirkninger fra en medicin, som mindede om hjertemedicinen Lorcainide. Det på trods af, at forsøgene med Lorcainide allerede havde vist risiko for død. De uheldige data blev ikke sendt ind til myndighederne og blev først offentliggjort i 1993. Kilde: AllTrials
»Samfundsmæssigt nytter det ikke, at vi køber medicin, der i virkeligheden ikke dur, men derudover er der også et forsøgsetisk aspekt. Der er jo nogle mennesker, der har sagt ja til at være forsøgspersoner, og når resultaterne bliver gemt af vejen, så bliver den indsats og risiko, de bidrog med, til ingenting, og ingen bliver klogere af det,« siger Gorm Greisen.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-skal-menneskeforsoeg-frem-i-lyset
2/7
8/23/2017
Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset | Videnskab.dk
Det bliver sværere for læger at vurdere, hvilken medicin der er mest effektiv for patienterne, når ikke alle data er tilgængelige, mener Christian Gluud. (Foto: Shutterstock)
Publicerede forsøg er kun toppen af isbjerget De forsøg, der bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter, er altså kun toppen af isbjerget. Samtidig peger de kritiske forskere på, at de forsøg, der bliver publiceret eller sendt ind til myndighederne, oftest er de forsøg, som viser bedst mulige resultater. Den tendens omtales ofte som ’publikationsbias’. »Vi kan være ret sikre på, at vi ikke får et komplet billede, hvis vi holder os til de publicerede artikler. Hvis vi ville få mulighed for at tjekke de reelle data, ville det være en revolution af pålideligheden,« siger Karsten Juhl Jørgensen. Der ndes ere eksempler på, at de publicerede resultater ikke indeholdt alle de negative resultater, som forskerne i en virksomhed egentlig havde fundet frem til. Et af de mest kendte eksempler handler om in uenzamidlet Tami u, som du kan læse mere om i faktaboksen. Selvom der ndes en del videnskabelige artikler, der nder publikationsbias i studier, peger andre videnskabelige artikler på, at publikationsbias ikke altid nder sted.
Tidsskrifter publicerer helst spændende resultater Ifølge formand for Etisk Råd Gorm Greisen er der ere grunde til, at negative resultater er underrepræsenteret i publikationer. Dels kan der være en økonomisk interesse i at vise sit produkt fra den mest positive side.
Virker Tami u på in uenza? I 2009 blev in uenzamedicinen Tami u anbefalet i kampen mod svinein uenza. Danmark indkøbte Tami u for 65 millioner kroner, og andre lande som Storbritannien og Norge brugte millioner af offentlige kroner på in uenzamidlet.
Men vælger forsker og virksomhed alligevel at sende sit studie til et videnskabeligt tidsskrift, er det ofte sværere at få udgivet, hvis det ikke giver synlige positive resultater. Det er et generelt problem i den videnskabelige verden, understreger Gorm Greisen.
Men Det internationale Cochrane-samarbejde k mulighed for at undersøge forsøgsrapporter, som kun myndighederne havde haft
»Det er et stort problem. Det er måske det største videnskabelige problem
adgang til, og undersøgelsen af
http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-skal-menneskeforsoeg-frem-i-lyset
3/7
8/23/2017
Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset | Videnskab.dk
»Det er et stort problem. Det er måske det største videnskabelige problem overhovedet. Vi hører kun succeshistorierne,« siger Gorm Greisen. Af samme grund mener han, at det giver god mening, at data og resultater kan blive lagt frem på en anden måde, end blot gennem tidsskrifterne. Netop det bliver der mulighed for med den database, som EU vil indføre i 2018. I boksen under artiklen kan du læse mere om, hvilke initiativer der forsøger at skabe mere åbenhed omkring de kliniske forsøg.
adgang til, og undersøgelsen af de skjulte data viste ingen tegn på, at Tami u skulle være effektiv mod in uenza. LÆS OGSÅ: Dokumentation for Tami us virkning er mangelfuld og utroværdig
Brancheforening: Myndighederne har oplysningerne Både Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité skal godkende forsøg, før de overhovedet kan nde sted. Lægemiddelstyrelsen får adgang til resultater fra forsøg, når forsøget bliver afsluttet, og når dokumentation sendes ind til Lægemiddelstyrelsen, fordi virksomheden søger om markedsføringsgodkendelse. Af den grund køber chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen Jakob Bjerg Larsen heller ikke, at der skulle være risiko for, at patienter kommer til skade, hvis tidligere forsøg bliver gentaget: »Der må ikke gå et nyt forsøg i gang uden at både Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité har vurderet, at det er både fagligt forsvarligt og etisk acceptabelt at sætte det her forsøg i værk. Og i den forbindelse har myndighederne jo adgang til et overblik over, hvad det er for noget forskning, der er på området,« siger Jakob Bjerg Larsen.
Branchen kontrollerer sig selv Men det er ikke godt nok, at Lægemiddelstyrelsen og den europæiske pendant European Medicines Agency (EMA) har adgang til data, mener overlæge Christian Gluud, som er leder af Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning på Rigshospitalet. Myndighederne gennemgår nemlig ikke systematisk alle tidligere forsøg, når de godkender nye lægemidler. De ser sædvanligvis kun på de forsøg, som producenten vælger at fremsende, selvom de har mulighed for at efterlyse mere materiale, mener Christian Gluud. »EMA vurderer de forsøg, som bliver præsenteret for dem af medicinal rmaet. Det er rmaet, der udvælger og bestemmer hvilke forsøg, de vil indberette,« siger Christian Gluud. Desuden er det ikke nok, at myndighederne i Danmark eller i Europa har oplysningerne om, at et lægemiddel giver skader, og at det derfor ikke kan komme på markedet her. Når det kun er myndighederne, der har oplysningerne, kan andre der opstarter forsøg i for eksempel Japan eller Thailand med det samme lægemiddel risikere at skade deres patienter, siger Christian Gluud. Der er tale om nogle generelle og meget principielle problemer i hele den branche, der udgør medicinal- og behandlingssystemet, mener vicedirektør ved Det Nordiske Cochrane Center Karsten Juhl Jørgensen. »Vi kan som samfund ikke være tjent med, at rmaerne leverer alle analyserne, og at det så bliver kontrolleret af lægemiddelmyndigheder, der er sponsoreret af samme industri. Inden for det her felt er der en udpræget accept af, at folk kontrollerer sig selv, hvilket der på alle mulige andre områder er strenge regler mod,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
Skal alle data frem? Selvom fortalerne for åbenhed både omfatter politikere, forskere og endda medicinal rmaer, er der ikke enighed om, hvor mange oplysninger der skal
Information om antidepressiver er ekstremt mangelfuld Over ere omgange har forskere kritiseret antidepressiver for ikke at have den effekt, de giver sig ud for. Senest har et studie vist, at litteraturen om antidepressiver er ekstremt mangelfuld. Meta-analysen viste blandt andet, at risikoen for selvmord er dobbelt så stor blandt unge på antidepressiver, men at de negative virkninger ofte var udeladt fra de offentlige forsøgsrapporter. Analysen viste også, at en lægemiddelvirksomhed havde fejlrapporteret re selvmord. LÆS OGSÅ: Forskere: Tilgængelige data om risici ved antidepressiver er under al kritik
frem fra skjulet. http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-skal-menneskeforsoeg-frem-i-lyset
4/7
8/23/2017
Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset | Videnskab.dk
frem fra skjulet. AllTrials-kampagnen kæmper for, at alle resultater bliver fremlagt, mens forskerne på Det Nordiske Cochrane Center vil gå endnu længere og kræver de rå ubehandlede data på bordet. Det ønske forstår Gorm Greisen. »Det næste trin med gennemsigtighed er, at man får adgang til rådata. Så kan man regne efter og se, om de har regnet rigtigt. Tit i analyser kan man gøre det på ere måder, så ubehandlede data ville åbne op for ekstern kontrol. Det kan også være, at data kan bruges til at belyse nogle andre spørgsmål,« siger Gorm Greisen.
Der bliver fuld åbenhed i fremtiden Med den nye EU-lov og ere og ere intentioner fra virksomheder om at lægge data frem, går det i den rigtige retning, mener de forskere, Videnskab.dk har talt med. Selvom overlæge Christian Gluud stadig mener, der er lang vej til total åbenhed, er han optimistisk for fremtiden. »Det er et spørgsmål om at lægge et stort pres. Om det så kommer om tre år eller 10 år, det kan jeg ikke sige, men det kommer, for alt andet ville være uetisk og uudholdeligt,« siger overlæge Christian Gluud.
Tre måder at dele data på Resumé: En gennemgang af forsøget og de vigtigste resultater og konklusioner Studierapport: En detaljeret rapport, der blandt andet beskriver forsøgets metode og resultater. Ubehandlede data: Data helt ned på individniveau, som endnu ikke er analyseret eller sat i relation til hinanden. Et datapunkt kan for eksempel være en bivirkning en bestemt patient får, eller hvad en patient vejer på et givent tidspunkt. Disse data kan anonymiseres til en vis grad.
Initiativer for åbenhed En ny EU-lov er det seneste forsøg på at lave et sæt fælles retningslinjer for at fremlægge resultater af forsøg. I løbet af de år diskussionen om skjulte data og publikationsbias har stået på, er der nemlig indført en række initiativer og regler, som varierer fra land til land. International Committee of Medical Journal Editors - en gruppe af lægevidenskabelige tidsskrifter som The Lancet, British Medical Journal og Jama - kræver, at virksomheder registrerer deres forsøg i et offentligt register, når forsøget startes op, for at de senere kan få lov at udgive resultaterne i et af tidsskrifterne. Der ndes en række offentlige registre, som hver især er knyttet til forskellige lande eller verdensdele. Nogle af dem er tilknyttet WHO's register-netværk. I det europæiske register, EU Clinical Trials Register kan man se overordnede beskrivelser af fase II-IV-forsøg i Europa tilbage fra 2004. Fra 2014 blev det påkrævet virksomhederne at lægge resultater i resumé-form fra forsøg på EU Clinical Trials, som er tilgængelig for offentligheden. Informationerne er dog stadig sparsomme i forhold til den kommende database, som den nye EU-lov kræver.
Når et forsøg, der er godkendt i Danmark, er gennemført, kræver Lægemiddelstyrelsen og Den Nationale http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-skal-menneskeforsoeg-frem-i-lyset
5/7
8/23/2017
’Hvis du har et problem med ligestilling, så løs det’ | Information
Indland ed el røndum Lange LÆ
TID 5 MIN.
’Hvi du har et pro lem med lige tilling, å lø det’ Mænd dominerer den akademi ke verden. Men på for kning centret Dark Co molog Centre er der åde kvindelige og mandlige an atte. Og ifølge lederen af centret, profe or Jen Hjorth, har ammen ætningen af for kellige køn og kulturer gjort centret til et af verden førende
Profe or Jen Hjorth tror i udgang punktet ikke, det er nødvendigt at indføre kvoter for at få flere kvinder an at i for kning verdenen, det handler are om at live evid t om den for kelligartede talentma e. Ulrik Ha emann
16. mart 2015
Kommentarer (22)
»Jeg er vokset op i et felt, hvor der er relativt mange mænd. Men jeg troede aldrig, at der foregik noget urimeligt, indtil kvinderne sagde til mig: ’Du ved ikke, hvad der foregår’. Og det var en øjenåbner for mig, for der var simpelthen en verden, jeg ikke kendte.« Sådan siger professor i astrofysik Jens Hjorth. Til daglig beskæftiger han sig med ukendte verdener. Bag ham hænger et sort klæde beklædt med stjerner og galakser. Det er et udsnit af universet i billedform. Vi er på Dark Cosmology Centre, hvor Jens Hjorth er leder og grundlægger. Det er et forskningscenter under Niels Bohr-instituttet, som beskæftiger sig med universets mørke stof. Og som samtidig bevidst gør op med underrepræsentationen af kvinder i forskning ved simpelthen at ansætte flere kvinder. »Hvis du har et stort problem som ligestillingsproblemet, så løs det. Jeg synes, det er spændende at identificere nogle store spørgsmål, om de så er om universet eller ligestilling, og så knække nøden. Det fundamentale problem med ligestillingen i forskning er jo, at man ikke hyrer kvinder,« siger Jens Hjorth.
Kvinder liver valgt fra Fordelingen af mænd og kvinder i forskningsverdenen er i disse år blevet et emne for debat. Senest har Københavns Universitet vedtaget en handlingsplan for at få flere kvindelige professorer. Jens Hjorth finder det positivt, at der er kommet fokus på emnet, som for 10 år siden, da Dark Cosmology Centre blev grundlagt, var et stort tabu. Han mener nemlig, at kvinder bliver holdt tilbage af en kultur, der helt fra gymnasiet anser naturvidenskab og forskning for at være for drengene. »Mange kvindelige studerende har på et eller andet tidspunkt fået at vide, at i matematik og fysik skal de bare holde sig væk, for der bliver de ikke til noget. Jeg tror bare, det kommer af dårlig vane, men der er helt sikkert nogle ekstra ting, som kvinder skal kæmpe med,« forklarer han. Jens Hjorth mener, at kvinder ubevidst bliver valgt fra i ansættelsessammenhænge, og derfor er færre og færre kvinder ansat, jo længere man kommer op ad rangstigen i det akademiske system. Og den ubevidste bias skal frem i lyset, så den kan bekæmpes. Men løsningen er ikke mentorordninger og ændringer af barslen.
https://www.information.dk/indland/2015/03/problem-ligestilling-saa-loes
1/2
8/23/2017
’Hvis du har et problem med ligestilling, så løs det’ | Information
»Der er jo det håb, at hvis vi snakker om barsel eller sender kvinder på kurser, hvor de kan lære at opføre sig som mænd, så håber man, at problemet går væk. Det er at gøre noget, men det virker ikke. Og jeg mener heller ikke, det er fair, at kvinder skal lære at opføre sig på en anden måde end at være, som de er, for at de kan klare sig i en mandeverden. Det er en fix the women-tankegang, og jeg mener, at man skal fikse systemet,« siger Jens Hjorth og gør det klart, at hvis noget holder kvinderne tilbage, så de ikke kommer længere i systemet, er det et mandsdomineret miljø snarere end mangel på talent og ambitioner.
Talentma en kal udn tte For Jens Hjorth handler det om at blive bevidst om problemet, at anerkende det og så at gøre noget ved det. I forskningscentret besluttede de tidligt, at kvinder skulle være repræsenteret over alt i ansøgningsskaren. Det betyder, at han som leder har gjort klart, at de gerne vil ansætte kvinder, og det har virket. »Når man sætter to mænd til at vælge de 20 bedste ansøgere, så kommer der nogle gange slet ingen kvinder på listen, og så siger jeg: ’Nu må vi lige gå tilbage og se, om vi har misset noget talent’. Og det har man ofte. Der er jo ikke et objektivt svar på, hvem der er den bedste,« forklarer Jens Hjorth. Han mener ikke, at fokus på kønsdiversitet er diskriminerende over for mænd, tværtimod anser han det for diskriminerende ikke at udnytte hele talentmassen – det vil sige både mænd og kvinder. »Vi skal ikke ansætte nogen, der tydeligvis er dårligere kvalificeret, på baggrund af køn. Det handler om at sige, at hvis der er talent derude, der af en eller anden grund ikke er kommet i spil, så har vi en forpligtelse til at trække det ud,« siger Jens Hjorth. Jens Hjorth anser større diversitet for en vej til endnu bedre forskning. Og det er dét, der er hans fokus, frem for en politisk kamp om ligestilling. Derfor ansætter han også forskere fra andre lande og kulturer.
De 5 artikler I har rugt me t tid på n artikel pr. redaktion - endt til jer hver øndag
TILM LD
»Mænd og kvinder tænker forskelligt. Franskmænd, amerikanere og kinesere tænker også forskelligt, fordi man kommer fra forskellige kulturer. Det er en diversitetstankegang. Jo mere mangfoldig din arbejdsplads er, jo større muligheder har du for at få nogle diskussioner omkring ting, som man ikke lige kunne forestille sig. Hvis du har en flok 40-50-årige hvide mænd, så får du ikke den samme dynamik, som hvis du har en melting pot af forskellige typer.« Centret har dog stadig flere mænd end kvinder ansat, fordi flere mænd end kvinder søger stillingerne. Kønsfordelingen mellem ansøgere svarer nogenlunde til kønsfordelingen af ansatte.
Der finde ikke én lø ning Som beskrevet i Information i sidste uge har Jens Hjorth sammen med kollegaen Darach Watson lavet beregninger, der viser, at mænd de sidste 10 år har haft en større succesrate end kvinder, når de har søgt forskningsmidler hos Det Frie Forskningsråd (DFF). Han mener, den type data er vigtig at lægge frem, så man kan bevise problemet og forholde sig til det. Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, forsikrede, at DFF i deres behandlinger af ansøgninger er »blinde for køn«. Den indstilling ser Jens Hjorth som en del af problemet. »Vi mennesker har så stor tiltro til egen hjerne, at vi tror, vi kan dele sol og vind lige. Når nogen så viser os et stykke papir og siger, at det gør vi ikke, så er mennesker så fantastiske, at de siger: ’Det har ikke noget at gøre med mig’. For mig at se, så ser det ud som om, man ikke er bevidst.« Professoren mener, at fremlæggelsen af fakta i sig selv godt kan gøre en forskel. For bevidstgørelse er vigtig. Det er bare ikke nok. Man må også beslutte at handle. Han vil dog ikke pege på en universel måde at handle på. Det er nemlig op til den enkelte med ansvar for ansættelse at finde en løsning. Til gengæld er det helt fair at være åben om, hvilke ændringer, man håber vil ske. »Hvis man har ambitioner om at ændre noget, må man melde det ud. Så må man på de interne linjer finde ud af, hvordan man når målet. Ofte tror jeg ikke, det er nødvendigt at indføre kønskvoter, men hvis man vil gøre det, må man jo så gøre det inden for rimelige rammer,« siger han. På Dark Cosmology Centre er tre af syv fastansatte kvinder. Og i Jens Hjorths øjne har det været en styrke, der har været med til at gøre centret til et af verdens førende i forskning i mørkt stof og mørk energi. Og nu da der er kommet debat om ligestilling mellem køn i forskningsverdenen, er centret begyndt at dele deres erfaringer. Jens Hjorth har særligt ét budskab: »Vi har gjort det på vores måde, og nu er vi enormt succesfulde – så det kan lade sig gøre.« liv opdateret med n t om di e emner
Prøv en grati måned med uafhængig kvalitet journali tik
KLIK H R <HTTP ://MIT.INFORMATION.DK/KOM I?ART TMT ROPN> Allerede a onnent? Log ind her <http ://www.information.dk/ ruger?art tmt r&de tination=indland/2015/03/pro lem-lige tilling- aa-loe >
https://www.information.dk/indland/2015/03/problem-ligestilling-saa-loes
2/2
8/23/2017
Er min hund racist? | Videnskab.dk
Er min hund racist? Hunde og andre kæledyr forskelsbehandler. Nogle hunde gør af mænd, andre af ældre, og enkelte har tilsyneladende set sig sure på bestemte etniske grupper. Hvorfor kan de rbenede familiemedlemmer ikke lide alle lige godt?
Det er ikke alle, der bliver mødt med glad entusiasme, når de vil hilse på en hund. Hunden kan virke mere ligeglad med nogle menensker end andre, og den kan endda begynde at gø, når den møder folk af et bestemt køn eller etnicitet. (Foto: Shutterstock) Sedsel Brøndum Lange Journalist
03 december 2015
DYR & PLANTER
SPØRG VIDENSKABEN
Hunden logrer med halen, når den ser dig, men når din kæreste træder ind i rummet, trækker den sig tilbage og begynder at gø. De este hundeejere kan nikke genkendende til, at hunden ser sig sur på nogle gæster og giver et logrende 'velkommen' til andre. Men hvorfor er kæledyrene så mistænksomme over for nogle mennesker? Det har vores læser Martin undret sig over: »Hvordan kan det være, at det ikke er alle hunde, der kan lide én?« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben. Vores læser Katja har lagt mærke til, at hendes hund konsekvent begynder at gø, nå den møder mennesker af andre etniciteter end hende selv: »Min hund kan ikke lide mørke mennesker. Er min hund racist - og hvorfor?« skriver hun. Vi har snakket med forskere i veterinærmedicin for at komme lidt tættere på at forstå, hvorfor hunden ikke altid er menneskets bedste ven.
Det handler om dit kropssprog http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-min-hund-racist
1/4
8/23/2017
Er min hund racist? | Videnskab.dk
Det handler om dit kropssprog For at komme svaret nærmere, tager vi først et kig på, hvorfor nogle mennesker i det hele taget har mindre tag på kæledyrene end andre. Det kan skyldes forskellige faktorer, og derfor er det ikke helt let for forskerne at svare entydigt på, hvorfor Fido kommer særligt dårligt ud af det med nogle grupper mennesker. Professor Björn Forkman fra Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse på Københavns Universitet mener især, at kropssprog har meget at sige, når vi skal overbevise dyr om, at vi er til at stole på. »Studier har vist, at mennesker fortæller hunden meget med sit kropssprog. Der en en form for interaktion mellem mennesker og hunde, som gør, at hunden kan blive rolig af det rette kropssprog. Det handler om dine evner til at forstå og reagere på hundens kropssprog, selvom det som regel ikke er noget, man tænker bevidst over,« fortæller Björn Forkman. Hunde reagerer i høj grad på andre dyr - og menneskers - adfærd og udstråling, og de vurderer, om personen virker imødekommende eller aggressiv. Det kan for eksempel virke voldsomt for nogle hunde, hvis en person virker meget udfarende. Og egentlig er den reaktion ikke så meget anderledes, end den vi mennesker har. »Det er ligesom, når du møder en person, som står lidt for tæt på dig, eller en person som stirrer lidt for meget. Alt det har noget med kropssprog at gøre. Det er noget, vi vurderer som indvider,« forklarer Björn Forkman.
Hvorfor kan hunden ikke lide særlige grupper af mennesker? Men hvad er det så, der gør, at nogle hunde særligt ser sig sur på nogle grupper af mennesker, som for eksempel store mænd, børn eller sorte. »Det er lidt som med børn, når de møder nogen, der er anderledes end det, de kender til. Alt er nyt, så hvis det er første gang, hunden for eksempel ser en med en anden hudfarve, så bliver den opmærksom,« forklarer Björn Forkman.
Hunde vænner sig til, hvad der er normalt som hvalpe. Derfor skal de ikke bare opdrages, men også miljøtrænes, fortæller professor Björn Forkman. (Foto: Shutterstock)
Hvis man selv er bange for hunde – og måske kommer fra en kultur, hvor man ikke er så begejstret for kæledyr – kan det også påvirke ens egen adfærd over for hunden, som bliver mistænksom, spekulerer Björn Forkman. Han understreger dog, at han ikke kender forskning, der er gået speci kt ind i det. Og så er der det aspekt, der hedder 'opdragelse': »Hunde vænner sig til, hvad der er 'normalt' som hvalpe. Det er derfor miljøtræning er så utrolig vigtig. At træne en voksen hund i ikke at blive bange for noget nyt kan være et stort arbejde,« siger Björn Forkman. Han forestiller sig, at andre særlige kendetegn end kropssproget kan have en betydning for, om en hund bliver lidt ekstra opmærksom på en særlig gruppe mennesker. Det kan for eksempel handle om stemmelejet. »Man hører hyppigt om hunde, som har problemer med mænd. Det skyldes måske dårlige erfaringer med bestemte mænd, eller det kan skyldes, at mænd snakker med en dybere stemme. Erfarne hundemennesker taler ofte til deres hund med en meget lys stemme. Det er ren spekulation, men man kunne forestille sig, at det gør en forskel, at den dybe stemme typisk udtrykker en vis dominans,« siger Björn Forkman.
Hunden skal føle sig tryg
» Det er lidt som med børn, når de møder nogen, der er anderledes end det, de kender til. Alt er nyt, så hvis det er første gang, hunden for eksempel ser en med en anden hudfarve, så bliver den opmærksom «
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-min-hund-racist
2/4
8/23/2017
Er min hund racist? | Videnskab.dk
ser en med en anden hudfarve, så bliver den opmærksom « I det hele taget er det tit lettere for dem, der er vant til dyr at udvise det rigtige kropssprog og behandle hunden, som den gerne vil behandles, mener Björn Forkman. Men vores læser Martin undrede sig jo netop over, at nogle hunde ikke kan lide ham, mens andre godt kan. Den bedste forklaring, forskerne kan give på det, er, at der er forskel på hunde. »Hvis dyr har nogle erfaringer med bestemte personer, som er gode eller dårlige, så vil det selvfølgelig påvirke, om det er nogen, de vil være sammen med i fremtiden - ligesom med mennesker. Hvis hunden har haft mistanke om, at personen er ubehagelig, vil de prøve at undgå dem i fremtiden,« siger seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Karen Thodberg og Björn Forkman mener, at det kommer an på, om hunden er tryg ved mennesker, hvilken type mennesker den er vant til, hvilken race den har og hvilke personlige erfaringer kræet har gjort sig. Der er på de måde store individuelle forskelle på hunde. »De forbinder lugt, udtryk, fremtoning med noget, de kender. Altså hvis det er noget, der minder om de mennesker, som de godt kan lide,« siger Karen Thodberg. Det kan altså godt være, at din hund virker racistisk, men faktisk handler det mere om, hvad hunden synes mennesket udstråler, og om hvem hunden er vant til, end det er et spørgsmål om etnisk ophav.
Hundetække kan læres Hvis man generelt gør et uheldigt indtryk på vovserne, anbefaler Björn Forkman, at man tjekker Dansk Kennelklubs Youtube-serie om hundens kropssprog. Ønsker du derimod at blive din egen hunds favorit i husstanden, så er den helt sikre vej til kærlighed gennem maven. »Der vil typisk være en person i en husstand, som hunden foretrækker. Hvis det for eksempel altid er den person, der går tur med hunden, følger hunden efter. Og den person, der giver hunden mad, vil den selvfølgelig også være mere opmærksom på,« siger Karen Thodberg. Vi takker for de gode spørgsmål og sender en T-shirt i retning af dyrevennerne Martin og Katja. Vi siger også tak til Karen Thodberg og Björn Forkman for at gøre os lidt klogere på, hvad der sker i dyrenes hoveder. Har du selv et spørgsmål, kan du sende det til sv@videnskab.dk, og hvis du gerne vil have ngrene i en T-shirt, kan den købes her.
Kilder Björn Forkmans pro l (KU) Karen Thodbergs pro l (AU)
Lyt på Videnskab.dk! Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.
Har du en iPhone eller iPad, kan du nde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app.
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-min-hund-racist
3/4