Magasinet F! 5-09 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 5 | Oktober 09

Show-aktuelle Anna Neye og Lærke Winther fra satire-serien Normalerweize

Man har et ansvar for, hvad man lukker ud

Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt

sammen om et projekt

Tema: kommunalvalg

Hvem skal styre din kommune? • Grønne og garvede SF’ere stiller op • Deltag i valgkampen

Indhold 3

Klar til valgkamp

Tema: KOmmunalvalg

4 Hvem skal styre din kommune? 4 Medlemmerne mener 6 Medarbejderne har løsningen 8

Byrådsdebut

Deltag i valgkampen

12 Visioner: - Energistrategi skal gøre Viborg grøn - Vi skal gå på to ben 14 Villy og Danmarksholdet på tur 16 Lighed i sundhed

Valg til regionsrådene

17 VKO er sundhedsfarlig for velfærdsstaten

SF på Borgen om sundhedspolitik med Jonas Dahl

Svækket venstrefløj trods grøn fremgang Europa-Parlamentet efter valget

Sammen om et projekt

Interview med Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt, formand for Socialdemokraterne

Halvér prisen på busbilletter us plejen . og Årh re i ældre og indfør betalingsring i Kbh Ansæt fle tid til omsorg og skab

SF VIL KNOKLE FOR

flere busafgange Halv pris på busbilletter og Århus Betalingsring i København og idrætsanlæg Sikre cykelveje til skoler og

klimaforandring og Vi vil sikre en lokal indsats mod det skal kunne betale stigende trafikforurening – trygt at cykle. sig at tage bussen og være

din mening til Villy Vi har brug for din hjælp! SMS også ønsker ambitiøs og Danmarksholdet, hvis du ogRse hvordan! by. Vend klimaindsats i din KN OKLE FO SF VIL lejen te i ældrep Flere ansat smagende mad pure vel ni og sto Billig og minuttyran med Væk med g omsorg en værdi der skal være alle ældre ov – Vi vil sikre den enkeltes beh kaffe. kop for en t og respek ing, indkøb gør ren tid til

y, ning til Vill . s din me by hjælp! Sm g ældrepleje i din g for din Vi har bru å ønsker en værdi hvis du ogs n! rda se hvo Vend og

3/10/09 3:34:45 PM trafik_A5-flyer.indd 1

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Marie Schultz, Thomas Sæhl, Gitte Kvist, Pernille Frahm, Carina Christensen, Hans Jørgen Bonnichsen og Anna Vadgaard Forsidefoto: Mikkel Bo Winther

xxxxxxxx leder

Er det statens ansvar, at der er kulturelle kvalitetstilbud i hele landet?

Versus med Pernille Frahm og Carina Christensen, kulturminister

Klar til valgkamp Forleden

fik jeg en mail fra en be-

kymret borger, der skrev om, hvordan hendes pårørende på plejehjem aldrig

26 Giv øst et alternativ

kommer uden for en dør, fordi perso-

20 år efter Murens fald

nalet ikke har tid. Jeg hører også om

Forstemmende debat om PET- kommisionen

2. Halvleg Hans Jørgen Bonnichsen, forhenværende chefkriminalinspektør i PET

børnehaver, der indfører lukkedage for at få tingene til at gå op, og på uddannelsesstederne spises eleverne af med lærerfri timer – taberne bliver selvfølgelig de svageste elever. Vi har en regering, der prioriterer skattelettelser til de rigeste over velfærd for alle. I en periode lykkedes det VKO at bilde danskerne ind, at regeringen stod for både skattelettelser og øget velfærd. Færre og færre tror i dag på den historie. Regeringen har leveret store skattelettelser til kernevælgerne, men velfærden blev til liggedage, lukkedage og lærerfri timer. SF’s hjerte banker for et stærkt velfærdssamfund. Med værdige forhold for de ældre, som har slidt og slæbt for at udvikle vores samfund. Med effektiv og billig kollektiv trafik, så vi får mindre trængsel i byerne og bedre klima. Og med de bedste og mest moderne faciliteter i folkeskolen, så Danmark er rustet til at klare sig i fremtidens globale konkurrence om arbejdspladser og velstand. Kommunalvalget den 17. november bliver en styrkeprøve mellem dem, der vil den fælles velfærd og dem, der vil bryde velfærden ned. Derfor er det så afgørende vigtigt at sikre SF et godt valg den 17. november, når vi skal vælge repræsentanter til byrådene og regionsrådene. SF har bevist, at vi kan skabe forandringer og resultater til gavn for borgerne ude i kommunerne. Selv i disse år, hvor det er rigtig svært, fordi regeringen og Dansk

30 Man har et ansvar for, hvad man lukker ud

Interview med Anna Neye og Lærke Winther fra satire- serien Normalerweize

Skru op for forventningerne

Uden filter af Anna Vadgaard, skoleleder

Rundt om SF

Kalender

Folkeparti holder kommunerne i et økonomisk jerngreb, lykkes det vore dygtige folk i kommunalbestyrelser og regionsråd at nå resultater. Under en ny regering med SF’s deltagelse bliver det ikke let, men det bliver nemmere. SF har – i det skatteudspil vi har lavet sammen med Socialdemokraterne – sat en pæn portion penge af til at give folkeskolerne, den kollektive trafik og sygehusene et ordentligt milliardløft. Et godt kommunalvalg for SF – og også gerne for vores socialdemokratiske venner – vil også være et vigtigt bidrag til at styrke den lokale velfærd. Og en vigtig etapesejr i arbejdet for en ny regering. Jeg håber derfor, at du – kære SF’er – vil kaste dine kræfter ind i valgkampen i din kommune og din region. God valgkamp!

Næste nummer udkommer: først i december

Grafisk design: Formidabel ApS www.formidabel.dk

F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk Trykt på: Galleri One, Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 18.000

Villy Søvndal

kommunalvalg

Hvem skal styre din kommune? Dit X ved det kommende kommunalvalg afgør, hvem der de næste fire år skal styre netop din kommune – og ikke mindst, hvordan kommunen skal bruge sine penge

Statskundskab, Syddansk Universitet, synes er flot. - Man skal tænke på, at mange af de beslutninger, der vedrører ens dagligdag, rent faktisk træffes i kommunerne. Det er rigtigt, at staten godt kan gå ind og blande sig, og man kan godt få den fornemmelse, at staten spiser sig ind på den kommunale kage. Men der er fortsat rigtig mange beslutninger, der skal træffes kommunalt, siger Ulrik Kjær. Mens Folketinget bestemmer de overordnede lovgivningsmæssige

Af G i tte Roe Eriksen

rammer, fx at der skal være hjemmehjælp til de ældre i Danmark, så

Hvem

skal styre i din kommune? Skal ældreområdet have flere

er det kommunerne, der har ansvaret for administrationen og driften

penge? Skal der indføres lukkedage i daginstitutionerne? Hvad synes

af mange opgaver. På den måde får kommunerne fx indflydelse på,

du?

hvordan hjemmehjælpen skal indrettes.

Jamen, det er jo ikke op til mig, tænker du måske – men så tager du fejl. For ved at gå i stemmeboksen 17. november kan du være med til

Trukket ned over hovedet

at bestemme, hvem der skal styre din kommune – og i hvilken retning

Et eksempel på den kagelystne stat er strukturreformen. Det var sta-

– de næste fire år. Og faktisk er der rigtig mange danskere, der får

tens beslutning med en strukturreform, men kommunerne måtte selv

sat kryds. Ved kommunalvalget i 2005 gik 69,5 procent af vælgerne til

beslutte, hvordan de ville indrette sig. - Det blev en opgave for de kommunalpolitikere, der blev valgt i

stemmeboksen – et tal, der har ligget stabilt i forhold til tidligere valg. Og et tal som Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Institut for

2005. Og her skulle der træffes mange store beslutninger. Der er stadig

medlemmerne mener Ida Thomsen, 28 år, arbejder med elever med massivt fravær i folkeskolen på Ungdomsskolen i Valby

Onur Esgici, 25 år, kontorassistent og fra Ringsted

Hvilke emner er vigtige til kommunevalget?

Hvilke emner er vigtige til

Børn og unge ligger mig naturligvis på sinde, men også miljøet er

kommunevalget?

vigtigt.

Det vigtigste emne er folkeskolen.

Hvorfor?

Skolen er en vigtig institution, når man taler om børn og unge. Skolen

De seneste par år har der været en

giver vores børn – som er vores fremtid – den faglige viden og sociale

del besparelser på folkeskoleområdet, som jeg synes er et forkert

ballast, som er nødvendig, for at samfundet kan videreføres. Fordi forebyggelse ligger i kommunens regi, vil det være vigtigt at sætte fokus på forebyggelsesarbejde i forhold til skolernes rolle. Men vigtigere er, hvordan vi sammen, her mener jeg både samfundet, kommunen og skolen, kan arbejde målrettet og tværfagligt med det ansvar, vi som voksne har over for unge mennesker, for at de ikke vælger den kriminelle vej i livet. Med hensyn til miljøet, så handler det også om vores fremtid. Vi er forpligtede til at tage stilling og handle også på kommunalt niveau.

sted at spare. Jeg ser uddannelse som helt afgørende for fremtidens velfærd. Uddannelse skal gøre det danske samfund i stand til at klare sig i en verdensøkonomi, hvor viden spiller en stadig større rolle. Samtidig giver uddannelse den enkelte en højere livskvalitet og bedre muligheder for at forme sit eget liv.

tema

områder, hvor der mangler løsninger. Fx hvordan byområder skal se ud i forhold til landområder. Skal alt samles på ét rådhus i byen, eller skal de forskellige forvaltninger spredes ud på de gamle rådhuse? Det har også noget at gøre med, hvor man placerer arbejdspladser. Altså bor man i en kommune, der forsøger at centrere i byen eller sprede ud? Det er jo en ren politisk beslutning, og den har stor betydning for hr.

Man skal tænke på, at mange af de beslutninger, der vedrører ens dagligdag, rent faktisk træffes i kommunerne - Ulr i k Kj æ r, profe s so r i st at sku nd ska b

og fru Danmark.

Det er statens skyld Ifølge Ulrik Kjær kan der af og til godt være en tendens til, at kommunalpolitikere skyder skylden på staten, hvis der er problemer på det kommunale plan. - Og staten blander sig jo også, som fx beslutningen om en madordning i daginstitutionerne. Det må man så skrive sig bag øret og gemme til Folketingsvalget. For kommunerne er yderste led og skal forvalte det, der bliver besluttet både i Folketinget og i EU. Men der er også mange opgaver, hvor kommuner egenrådigt bestemmer, fx antallet af folkeskoler, og om ældre skal have hjemmehjælp en eller to gange om ugen.

Tillid og grundholdning 1/3 af vælgerne stemmer ikke på samme parti ved kommunalvalget som ved Folketingsvalget. Og det har ofte noget at gøre med de personer, der stiller op. - Det optimale ville naturligvis være, hvis man som vælger satte sig ind i alle de valgprogrammer, der foreligger i ens kommune. Men det er som regel ikke nok. Det handler også om at have tillid til den person, man sætter sit X ved, og at personen eller partiets grundholdning ligger tæt op ad ens egen. For selv om man har et valgprogram, så ved man jo ikke, hvilke sager politikerne kommer til at stå overfor. Der kan dukke mange ting op, fx en miljøsag. Derfor er det vigtigt, at man stemmer på nogen, som man mener, tænker som en selv. Måske stemmer man på Jens Peter, for ham kender man fra håndboldklubben og ved, at man kan stole på ham. Altså en kombination af politik krydret med personen bag, siger Ulrik Kjær.

Christel Justesen, 26 år, sygeplejerske og fra Kastrup Hvilke emner er vigtige til kommunevalget? En bedre service til borgerne og fokus på tryghed og nærhed. Hvorfor ? Der er mange, der unødigt må kæmpe for deres ret i kommunen. Fx hvis de skal have nyt høreapparat, så er det for kringlet at nå frem til resultatet. Så vi skal have højnet serviceniveauet i kommunen for borgerne. Vi skal også have fokus på tryghed og nærhed. Vi skal ikke være

Kommunernes opgaver • Børnepasning • Folkeskole • Specialundervisning for voksne • Ældrepleje • Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder • Sundhed, herunder forebyggelse -- pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse -- behandling af alkohol- og stofmisbrug -- hjemmesygepleje -- den kommunale tandpleje -- specialtandplejen -- socialpsykiatri

Ingen spildte stemmer Alle stemmer ved kommunalvalget har en betydning. Der er ingen spildte stemmer. Har man stemt på en person, der ikke kommer ind, går stemmen til partiet. Har flere partier valgt at indgå i et valgforbund, så går den ”spildte” stemme videre til næste parti, hvis det første ikke bliver valgt.

bange for at gå på gaden efter kl. 22, fordi der er problemer med utilpassede unge. Derfor skal der være større fokus på unge og deres familier, og de miljøer, de færdes i. De har brug for støtte, så der kan skabes tryghed og ingen tabes på gulvet.

kommunalvalg

Medarbejderne har løsningen I Slagelse Kommune er ældreområdet blevet løftet på baggrund af en tænketank, som Udvalget for Social og Omsorg – med SF’eren Lene Wibroe i spidsen, har stået fadder til. Det har bl.a. ført til mindre sygefravær blandt plejepersonalet Af G i tte Roe E rikse n

Tilbage

i sommeren

2007 nedsatte Slagelse Kommunes udvalg for

Social og Omsorg en tænketank med 19 social- og sundhedsmedarbejdere (sosu’ere). Formålet var at skabe bedre arbejdsbetingelser for de i alt 1700 medarbejdere på ældreområdet. Bedre arbejdsbetingelser, der samtidig skulle have en positiv afsmittende effekt på

Det var sådan en fantastisk oplevelse, og jeg havde en klump i halsen, da jeg gik på talerstolen - L e n e W i b ro e , ko mmun alpo li t i ke r i S lage lse

ældreplejen. - Vi stod midt i en turbulent tid med kommunesammenlægning og en masse medarbejdere, der følte sig frustrerede og ikke kunne finde deres ståsted. FOA indkaldte til stormøde for at finde ud af,

Hun ønskede en tænketank med 20 almindelige medarbejdere – ingen

hvordan vi kunne løse al den kaos, som medarbejderne oplevede,

tillidsmænd eller ledere. 19 sosu’ere blev valgt, så alle arbejdsgrupper

husker Lene Wibroe, SF, formand for Udvalget for Social og Omsorg

var repræsenteret.

i Slagelse Kommune.

Mindre sygefravær Brug for hjælp

Og tænketankens arbejde kan nu direkte måles. Den seneste måling

Løsningen blev en tænketank.

på ældreområdet i Slagelse Kommune viser en stor nedgang i antallet

- Hvis vi skulle løse problemerne, så havde vi brug for medar-

af sygemeldinger. Særligt antallet af sygemeldinger fra 4 til 14 dage er

bejdernes hjælp. Vi politikere tror nogle gange, at vi er de klogeste.

lokalt faldet med over 30 procent; men hele Center for Ældre oplever

Men de klogeste mennesker, de lytter. Og det var netop, hvad vi

en nedgang i antallet af sygemeldinger hele vejen rundt.

skulle gøre her. Vi skulle lade medarbejdernes ideer og kreativitet komme til orde, siger Lene Wibroe.

- Det er medarbejderne og ledernes store fortjeneste, at vi nu ser en meget positiv udvikling i sygefraværstallene. I tænketanken besluttede medarbejderne selv, hvad der betød mest for deres arbejdsglæde, og den flotte effekt af tænketanken, leder-uddannelsen og en masse

- Hvis vi skulle løse proble-

lokale projekter ser vi nu sort på hvidt i fraværstallene. Færre syge

merne, så havde vi brug for

medarbejdere kommer jo alle til glæde og gavn, både de ansatte og

medarbejdernes hjælp. Vi

borgerne, og det er jeg jo selvfølgelig meget tilfreds med, siger Lene

politikere tror nogle gange, at vi

Wibroe.

er de klogeste. Men de klogeste mennesker, de lytter, fortæller

Kickstart

SF’er Lene Wibroe om arbejdet

Resultatet af det mindre sygefravær skal ses i lyset af, at der i år har

med at nedbringe sygefraværet

været kickstart på tænketankens arbejde. Der er udvalgt seks temaer,

i ældreplejen i Slagelse. Hun er

der er fokus på i ældreområdet i 2009, nemlig: omsorg, anerkendelse,

formand for Udvalget for Social

respekt, forståelse, medindflydelse og nærværende ledelse. Alle

og Omsorg i kommunen.

personalegrupper arbejder med de seks temaer i de enkelte personalegrupper. Sideløbende arbejder personalegrupperne med de enkelte medarbejderes gode historier. Der lyttes bl.a. til de enkelte fortællinger og findes viden, der kan deles med andre.

FOTO: Hilde Lillejord

tema

At turde slippe tøjlerne

man bedst bruger dem. Det kan ikke nytte noget, at man lapper og

For Lene Wibroe har det som politiker handlet om at turde slippe

lapper ved at poste ekstra kroner i et område. Og hvem er bedre til

tøjlerne, når der skal findes løsninger.

at komme med de rigtige løsninger end medarbejderne, der til daglig

- Naturligvis gav vi rammerne, men det var medarbejdere, der skulle udfylde dem. Det handler om at give medarbejderne et ansvar

bliver mødt at små og store arbejdsmæssige udfordringer, lyder det fra Lene Wibroe.

og vise dem tillid, siger hun. Efter tøjlerne blev sluppet, gik der et halvt år, før Udvalget for Social og Omsorg mødte tænketankens medlemmer og hørte om, hvad planerne var. Lene Wibroe mødte op en time før mødet for at hilse på tænketankens medlemmer. - Det var sådan en fantastisk oplevelse, og jeg havde en klump i halsen, da jeg gik på talerstolen. Så kan man som politiker ikke bede om mere, med det engagement tænketanken har udvist. Min drøm er helt

Tænketank med færre syge sosu’er Tænketanken har reduceret sygefraværet blandt plejepersonalet på ældreområdet i Slagelse Kommune. Det har haft en positiv afsmittende effekt på ældreplejen. Tænketanken er en løbende proces, som er udmøntet i bl.a. et internt vikarbureau. Der er udgivet en bog ”Vi viser vejen”, hvor ni sosu’er fortæller om projektet og deres personlige baggrund. Bogen og projektet kan læses på kommunens hjemmeside www.slagelse.dk.

klart, at ældreområdet i Slagelse bliver et sted, der kendetegnes ved anerkendelse og respekt, så medarbejderne ikke bliver nedslidte, men hele tiden udvikler sig og ender med at få 25-, 30- og 40-års jubilæum i kommunen. At det er et sted, hvor man lytter og er opmærksom på medarbejderne. Men også at vi kan levere en endnu bedre service til borgerne.

Et koncept på vej ud i kommunen Tænketanken og processen bag har haft så stor succes, at man i kommunens budgetseminar i august både fremhævede og anbefalede, at konceptet bredte sig til andre områder i kommunen. - Egentlig er der jo ikke noget nytænkning i det her. Men det handler om at flytte fokus og ikke fra start trække en masse ledere ind over – men at skrælle ind til benet og spørge menigmand. Og dernæst koble

Bedre arbejdsmiljø i ældreplejen SF arbejder på at skabe bedre arbejdsmiljø i ældreplejen, til gavn for både ansatte og plejekrævende borgere: - I forslaget til finansloven har SF bevilget penge til flere ansatte på ældreområdet, da underbemanding er en vigtig årsag til dårligt arbejdsmiljø. - SF vil afskaffe tidsregistrering og minuttyranni og i stedet tildele hjemmehjælp og -pleje ud fra en individuel vurdering af den enkeltes ønsker og behov. Hjemmehjælpen skal aftales løbende mellem borgeren og medarbejderne. - I udspillet om velfærdsteknologier foreslår SF, at der investeres massivt i teknologi, der letter medarbejdernes arbejde. Fx skal der i hjemmeplejen, på plejehjem og i nybyggeri af plejeboliger indtænkes de nyeste velfærdsteknologiske muligheder som fx støvsugerrobotter og intelligente baderum. - SF lægger pres på de ansvarlige ministre gennem at stille spørgsmål til området, fx om hvilke indsatser socialministeren gør for at rekruttere personale i ældreplejen.

tillidsfolk, ledere og andre faggrupper på. For når man har et vist antal millioner kroner til at løfte en opgave, så handler det om, hvordan

kommunalvalg

Byrådsdebut Ayfer Baykal

Mikkel Dragmose-H ansen

33 år, stiller op som nummer 2 på SF’s liste i Københavns

22 år, stiller op som nummer 1 på SF’s

Kommune. Er projektleder i Frederiksberg Kommune med

liste til kommunalvalget i Middelfart kom-

frivillige foreninger og integration.

mune. Studerer til dagligt politik og admini-

Mit valgmotto: København kan blive fantastisk!

stration ved Aalborg Universitet. Er færdig til

Min baggrund: Har stemt SF i mange år og meldte mig

sommer.

ind i partiet for ca. tre år siden.

Mit valgmotto: Et Middelfart over middel.

Jeg går til valg på: At København bliver en grøn

Min baggrund: Har været politisk engageret

metropol med et rigt, alsidigt og inspirerende kulturliv.

siden forrige kommunalvalg, hvor jeg stillede

At vi tager socialt ansvar. At styrke byudviklingen og

op som SFU-kandidat. Er tidligere lokalformand

beskæftigelsen for de svageste.

for SFU i Middelfart, regionssekretær i Nordjyl-

Sådan vil jeg gøre: Københavns kulturelle tilbud skal

land og medlem af SFU’s landsledelse.

synliggøres, og det skal ske ved at koble byudvikling

Jeg går til valg på: At styrke ældreområdet,

sammen med trafikudvikling, så der sikres let ad-

folkeskolen og beskæftigelsen.

gang for alle til byens kulturelle tilbud. Vi må også

Sådan vil jeg gøre: I forhold til ældreplejen skal

gribe i egen barm, når vi taler om at nedsætte CO2-

vi væk fra at bruge stopur og tage tid på, hvor lang

forbruget – sørge for, at de offentlige bygninger har

tid der bruges på den enkelte. Og vi skal sikre, at

flere solceller på tagene. Vi skal arbejde på at få

de ældre kan få mere rengøring og mere personlig

sikre cykelveje, og ikke mindst skal der tages hen-

pleje.

syn til de nye ladcykler, så der er plads til dem.

I folkeskolerne skal der gradvis indføres en to-

I forhold til social ansvarlighed skal vi be-

lærer-ordning i et treårigt skoleforløb i både dansk og

væge os væk fra kassetænkning og have mere

matematik. To lærere vil bedre kunne styrke den en-

fokus på individet. Alle skal have mulighed for

kelte elev, der vil være mere ro i klasserne, og lærerne

at kunne yde og bidrage til fællesskabet, men

vil blive styrket fagligt ved at have en sparringspartner.

det kræver, at vi skaber nogle rammer, der kan gøre det muligt for den enkelte at kunne være med. Vi skal kunne give en hjælpende

praktikpladser inden for ældreplejen. På den måde

hånd og motivere til at starte i arbejde, ud-

kommer der flere i arbejde samtidig med, at vi styrker

dannelse etc.

ældreplejen.

Jeg forventer: At SF bliver så store, at

Jeg forventer: At SF går frem. At vi får indflydelse og

vi kan sætte SF-dagsordener og løfte

mulighed for at gøre en forskel.

København.

For at sætte skub i beskæftigelsen skal vi i gang med anlægsinvesteringer. Samtidig skal vi tilbyde elev- og

tema

SF opstiller i alle landets 98 kommuner. For nogle kandidater er det første gang, de stiller op til et kommunalvalg. Mød fire debutanter her Af G i tte Roe E rikse n

Lotte K eller Christensen

Jane A lrø Sørensen

35 år, administrativ leder af Læsø Døgnpleje

31 år, matematik- og geografilærer på Copen-

Mit valgmotto: Læsø for alle aldre.

hagen Euroschool.

Min baggrund: Har været medlem af SF i 4 år.

Mit valgmotto: København skal være en

Jeg går til valg på: At Læsø forbliver en selvstændig

sikker by at bo i – ikke en slagmark!

kommune. At Læsø bliver et sted, hvor flere med arbejde

Min baggrund: Har været medlem af SF i 14

på fastlandet ønsker at flytte til, og at Læsø bliver mere

år (tre år i SFU). Sidder i SF’s hovedbestyrelse

miljøvenlig.

og forretningsudvalg. Er endvidere folketings-

Sådan vil jeg gøre: Læsø skal tættere på fastlandet,

kandidat.

og det skal vi gøre ved at få hurtigere færgeruter, hvor

Jeg går til valg på: At København skal være

nye miljørigtige tiltag er en del af løsningen. Det skal

en tryg og klimavenlig by. Og folkeskolen skal

være muligt at kunne bo på Læsø, men at arbejde på

styrkes.

fastlandet eller studere på universitetet. På den måde bliver Læsø mere mangfoldig i stedet for kun at være

Sådan vil jeg gøre: En tryg by handler i høj grad om at forebygge kriminalitet. Vi skal have

en ø, hvor man flytter til for at nyde sit otium. Men det

bremset rekruttering til banderne og de krimi-

kræver, at vi har en helårstrategi, og ikke kun en tu-

nelle miljøer ved at give de unge nogle uddannel-

riststrategi, og at vi tør sige højt, hvad vi egentlig kan

ses-, sociale og fritidstilbud og støtteordninger,

tilbyde. Og så skal vi have undersøgt, hvad det er, der

og ved mandsopdækning fx ved at følge dem til

betyder noget for at få den tilflytning. Som øboere

og fra skole. Det er også vigtigt, at ramte familier

er vi jo også pålagt en ekstra byrde i form af dyre

får hjælp, og det kunne være at få tilbudt noget

færgebilletter, og det skal vi også have undersøgt,

familievejledning. Og så skal nærpolitiet have bedre

om det har en betydning.

vilkår og have etableret et stærkere samarbejde med

I forhold til miljøet, så skal vi have elbusser på Læsø. Endelig kunne jeg godt tænke mig, at vi selv

skolerne, klubberne og foreningslivet i bydelene. København skal også være en klimavenlig by ved hjælp af en betalingsring omkring København – og et

kunne beslutte, hvilken – eller hvilke – kommu-

tilbud til pendlere om gratis parkering udenfor byen

ner vi vil samarbejde med og om hvad, i forhold

og mulighed for at køre videre med metro eller bus. Og

til nu, hvor vi er pålagt en samarbejdsaftale

så skal den gamle boligmasse og offentlige bygninger

med Frederikshavn Kommune. Vi kan godt selv.

renoveres, så de bruger mindre energi og bliver mere

Jeg forventer: Eftersom det kun er mig, der

CO2-neutrale. I folkeskolerne skal der være lavere klas-

stiller op for SF, håber jeg, at jeg kan indgå i et

sekvotienter og mere fokus på integration.

valgforbund op til valget.

Jeg forventer: At vi får en fremragende valgkamp med gode resultater. At SF efter valget står markant styrket og dermed kan sætte sit fingeraftryk og ændre København ganske markant, så det bliver en bedre by at bo i.

kommunalvalg

SF opstiller i hele lan - Vi opst iller det denne ga ng ka

r jen Halvér prisen på busbillette us i ældreplerg Årh e og r h. Kb e i ng fl sri t ing tal be æ o og indfør Ans id til oms og skab t

SF VIL KNOKLE FOR

flere busafgange Halv pris på busbilletter og Århus Betalingsring i København og idrætsanlæg og skoler til Sikre cykelveje orandring og klimaf mod s indsat Vi vil sikre en lokal det skal kunne betale stigende trafikforurening – trygt at cykle. sig at tage bussen og være

din mening til Villy Vi har brug for din hjælp! SMS også ønsker ambitiøs og Danmarksholdet, hvis du se hvordan! og Vend by. din R i klimaindsats OKLE FO SF VIL KN eplejen tte i ældr mad Flere ansa ende velsmag nni og stopure Billig og ttyra inu m med Væk med ig omsorg e en værd – der skal være alle ældr hov . Vi vil sikre den enkeltes be ffe ka kop for køb og en respekt øring, ind tid til reng

nd idater i sa kom muner mtlige af la , hv ilket al le ndets 98 rede er en st senterer vi or sejr. Der SF over hele med repræ la ndet, fort ka mpa gnek æller Ole H oord inator. vas, SF’s - Desuden er vi det pa rt i, som ha r fle dater opst ill st kv indelig et. Lige nu e ka nd ilig ger vi på det er flot sa om krin g 40 m men lig ne procent, og t m ed man ge andr ka n mønst re e pa rt ier, de knap en fje r kun rdedel kv in ha n. delige ka nd idater, sige r - Og hv is pr ofessor Søre n Ri sbjerg Thom m idt i septem sens prog no ber holder se fra st ik, så gå r 12,8 procen vi frem fra t i kom mun 6,2 procent albest yrelse ti l net på, hvad rne. Jeg ha r det betyder sa mtidig re gfo r kø ns fo sigt vi l vi i rdelin gen, og hele la ndet skønsmæsfå om krin g va lg t ind. D 150 mænd og 13 0 kv in et er ret go der dt, siger Ole Hvas.

til Villy, mening by. Sms din leje i din n hjælp! ig ældrep ug for di en værd Vi har br er sk øn så hvis du og n! se hvorda Vend og

3/10/09 3:34:45 PM

n e p m a k g l a v i g Delta

trafik_A5-flyer.indd 1

mmunalvalget I SF’s kampagne frem til ko glerolle spiller medlemmerne en nø toft Af Ros a Jue l Nor den

uni kation, strategiske massekomm er blev et gode til den er

Grib knoglen

pen på, er kan være med i valg kam En måde, med lem merne e steder i fonban ker. De findes fler gen nem de såkaldte tele ter ganske e med lem mer eller kandida landet. Her griber friv illig områder es der rundt til med lem mer i enkelt knoglen og ringer mu ligte kre og om, at der er helt kon for at fortælle om valget i valg kampen. heder, hvis de vil deltage dt til 100 Høn ge har fx ringet run sten Kar m Folketin gsmedle gan g, nce bala en fork larer, at det er med lem mer på Fyn. Han deres – sset pre sig For ingen ska l føle når han kontak ter folk. n for nce cha e hav de l – omvendt ska med lemskab er støt te nok de vil. at bidrage yderligere, hvis ge vil gerne e oplevelser. Rig tig man itiv pos t haf kun - Jeg har ni. ove nak ges hyg af fik masser give en hånd med, og jeg er dt, for ass run e gek ring pen at på lige der ger weeken I konkurrence med bor Karsten Høn ge bru gte to te han et par ti, så vil i måt ind ge sig gan le der nog mel og e folk glig - Man må gå ud fra, at når merne var meget sna ksa lem med n. ikse kø i Bilka eleger Rasmus Meyer Freder stod folk måske midt i en de gerne spil le med, påp ringe flere gan ge, for så l. smi et e for, siger han med - Og det er vi rigt ig glad ler var ude med ven nerne. gekasser. t ud, rere med de borgerlige pen kur se tid, blev den jo givet god kon - Desuden ska l vi - Selvom jeg bru gte en mas hjem på viren ner de ler til store kampag mer nu er med. Og jeg hav Vi har ikke de sam me mid ford i end nu flere med lem få at er rne måd re tale sam er, så vi bru ger and æller Karsten Høn ge om mesider og annoncer i avis kelig dejlig oplevelse, fort ge bru at i di vær så er der en særlig lyst ne med lem mer. opmærksom hed på. Og med de man ge disk ussions spunkt støt ter projektet. ang udg som de i ford med lem merne, r Rasmus rkere af at løfte i flok, sige Vi bliver som bekendt stæ Meyer Frederiksen.

- Vi

men det jde og præcise budskaber, med målrettet pressea rbe e medrag indd at er et til basic, og mål ikke nok. Vi ska l tilbage pagkam n, ikse der Fre er Rasmus Mey lem merne. Det fortæller til op tiet par ke styr at arbejdet med nemeda rbejder for SF, om landets i ind t valg er bliv re masse SF’e kom munalvalget, så en er. rels esty kom munalb regerin gen nom iske skr uestik, som Uanset den stra mme øko s. Og SF’s l mid lerne stad ig forvalte har sat kom munerne i, ska . Derfor dariske end de borgerliges prioriteringer er mere soli en vigt ig brik med lem mernes støt te er ska l SF vælges ind – og i det spil.

tema

Sådan kan du være SF’s par ti foren in ge med r har en la merne ka n g række n delt ak tivi

age i, hvis teter, med de vi l give lemkom munal en hånd m va lget. Kon ed op ti l ta kt d in lo hvi lke ak ka le par ti tiviteter de foren in g iværksætt for at hør er: e,

• Hæng p laka • Weeken dka strøget i w

ter op: Hæ

mpagner:

eekenden

ng din loka

Deltag i at

• Morgen uddeling: Deltag i st ation m

andag-fred

• Dør-tildør: Gå m og fort æl

• Valgpla kater: • Cykelrek la

Gør som am

kandidat og

• Telefon bank: – vi bliver

• Nabo-a mb

hjemmesid

d byens

ndidater fr

e, put en

bag på cykl

a dør til d

valgplakat

en eller bi

pælen!

erialer på

delinger ve

e lokale ka

erikanern

t op i lyg te

ør

i haven

len med

Kom og væ r med til at ringe til an dre medle ved og ve mmer d og ved…

assadør: M

ud i opgan

morgenud

ed en af d

me: Put et skilt

sjov teks t,

uddele mat

om SF

le kandida

odtag fold

gen eller på

vejen

ere med p

os ten og d

er a le mærkesa g SF’s kommunketingsvalget i 2007, hvor SF fordob-

er fra fol kommuDe gode erfaring mpagnen op til bliver brugt i ka r, ate dskaber. bu nd de ma e ere sin lede mere fokus tyder færre, men sager: rke nalvalget. Det be mæ ale un r SF disse komm På landsplan ha

folkeskole skoleår Fa gl ig stærk atik de før ste tre dansk og matem i e ser rvi de un • To lokaler skolebygninger og • Renovering af undervisningen i re ute mp co g af • Nye bøger og bru Kl im ai ndsats busafgange sbilletter og flere • Halv pris på bu sdrif t bu ende og billigere • Sammenhæng læg san æt idr og ler til sko • Sikre cykelveje Æld repolit ik i ældreplejen • Flere ansat te agende mad lsm • Billig og ve re ttyrrani og stopu nu mi d me k • Væ

el dem

Kvinder til tops Fælles kampagnedag 7. november Kun hvert fjerde kommunalbestyrelsesmedlem er kvinde. Det vil Kvinderådet, SF og flere andre partier ændre på. Kvinderådet har udnævnt lørdag d. 7. november til fælles kampagnedag, hvor landets kvindelige kandidater under mottoet ”Kvinder til tops” markerer sig på tværs af partifarve. Det er vigtigt for demokratiet, at kvinders meninger og erfaringer kommer langt mere i spil i det kommunalpolitiske Danmark. SF stiller op i en række byer, hvor Kvinderådet og lokale arrangører markerer dagen. Tjek for nærmere information på Kvinderådets hjemmeside www.kvinderaadet.dk eller ring på tlf. 33 12 80 87.

kommunalvalg

VISIONER Vi skal gå på to ben

Skoleleder Klaus Mygind vil gøre Blågård Skole på Nørrebro til bydelens centrum og et naturligt førstevalg for forældre til kommende skolebørn M atematik,

dansk, gymnastik, natur og teknik er blot en del af den

faglighed, som folkeskolerne har til opgave at give videre til eleverne. Men der er også meget andet. Og måske specielt for en skole som Blågård Skole på Nørrebro, hvor mellem 65-70 procent af alle elever er tosprogede. Her handler det udover faglighed også om integration. - På mange områder skal vi være en skole, der går på to ben i alt, hvad vi gør. Vi har ansvar for integration, men naturligvis også for at være en moderne pædagogisk skole, forklarer skoleleder Klaus Mygind,

- Vi har ansvar for integration, men

der er SF-kandidat til Københavns Borgerrepræsentation.

naturligvis også for at være en moderne pædagogisk skole, mener

Kvarterets centrum

skoleleder Klaus Mygind. Han er

Klaus Mygind ønsker at gøre Blågård Skole til kvarterets centrum.

kandidat for SF til Københavns Borgerrepræsentation.

- Forældre i vores kvarter skal vælge Blågård Skole til deres børn som et naturligt førstevalg. I dag går kun ca. 1/3 af kvarterets børn i Blågård Skole, resten går i privatskole eller i en folkeskole udenfor bydelen. Det skyldes i høj grad skolens image som en skole med mange

Energistrategi skal gøre Viborg grøn

Med en bred palet af energikilder samt en strategisk og planlagt renovering kan Viborg Kommune blive selvforsynende i 2020 Når

borgerne i

Viborg Kommune sætter en kande kaffe over i 2020,

kan det ske med strøm, som byen selv har produceret ved hjælp af bl.a. vindmøller, biogas og biobrændsel. Varmen kommer fra landbrugets gylleproduktion og hjemmeplejen kører af sted i el-biler. I hvert fald hvis det står til Søren Gytz Olesen, der stiller op som borgmesterkandidat for SF ved kommunevalget 2009. Sammen med folketingsmedlem og energipolitisk ordfører for SF, Anne Grete Holmsgaard, har han udfærdiget en ambitiøs energistrategi for Viborg Kommune. En strategi, der skal gøre kommunen selvforsynende med energi i år 2020 og dermed bidrage til en verden i balance.

- Vi kommer ikke hurtigt nok frem ved fx kun at sætte vindmøller op.

Gylle som miljøgevinst

Det handler om en kombination,

For at nå målet lægger strategien op til, at der anvendes en bred palet

hvis man gerne vil se resultater in-

af energikilder, samt at der planlægges en strategisk renovering af

denfor en overskuelig fremtid, siger

eksisterende ældre bygninger.

Søren Gytz Olesen, borgmesterkandidat for SF i Viborg.

- Hvis man skal gøre sig uafhængig af kul og olie, kræver det, at man handler. Og gør man det, kan målet godt nås på 10 år. Vi har jo allerede teknologien til det og alle ingredienserne til at kunne løfte

tema

Kommunalvalget handler ikke kun om at løse problemer i en fireårig byrådsperiode. Opgaverne, der skal løses, strækker sig mange år frem i tiden. Her gælder det om at have visioner og tænke stort. Mød to SF-kandidater med planer i ærmet Af G itte Ro e Er i kse n

urolige og utrygge børn. Det image tager tid at ændre på, og det er en

valg for forældre kører skolen en politik efter tre hovedoverskrifter:

lang og sej proces, siger Klaus Mygind.

faglighed, kammeratskab og tryghed. I det ligger der bl.a., at der skal

Skolen har dog oplevet en positiv udvikling på det seneste, hvor antallet af tosprogede elever nu udgør halvdelen af eleverne, og det svarer til lokalområdets elevsammensætning.

bygges broer på grund af de forskellige nationaliteter, og at skolen skal være god til konflikthåndtering. - Ofte har vi ikke den nødvendige viden om hinandens baggrund, kultur og traditioner. Hvordan holder man fx en børnefødselsdag? Der

Opsøgende arbejde

er en enorm viden, som vi ofte tager for givet. Og så skal forældrene

Grunden til den positive udvikling i indskolingen skyldes, at skolen har

motiveres til at deltage i integrationen, siger Klaus Mygind og fortsæt-

gjort et stykke opsøgende arbejde i forhold til kvarterets børnehaver

ter:

og i forhold til en bedre kommunikation med eventuelle kommende forældre. - Vi har allerede haft den første aktivitet for kommende børnehave-

- Det er vigtigt at fastholde et bredt og stort fællesskab – også i de store klasser, så den enkelte elev har mange forskellige muligheder for kammerater, så vi undgår uhensigtsmæssige grupperinger.

klassebørn i 2010. Vi inviterede børn og forældre til klovneforestilling. Her præsenterede vi os kort og fik den første kontakt med forældrene.

Vi skal være synlige

Det betyder samtidig, at forældrene allerede nu selv er med til at

For at blive kvarterets centrum skal skolen også være mere tydelig og

skabe netværk imellem sig. Det smitter positivt af på skolen. Kender

synlig.

forældrene hinanden og skolen, anbefaler de skolen til andre, forklarer Klaus Mygind.

- Vores opgave er at være mere tydelig i, hvad vi som skole forventer af den enkelte. Mange børn er i familier, der kommer fra et autoritært og undertrykkende skolesystem, og pludselig kommer de her,

Elever skal knytte bånd

hvor vi forventer 100 procent tillid – og hvordan skal de lige forholde

I bestræbelserne på at blive kvarterets centrum og et naturligt første-

sig til det? Den opgave skal vi også løfte, siger Klaus Mygind.

opgaven. Men det kræver også, at man som politiker tager et opgør

Kan overføres til andre kommuner

med kul- og olielobbyen, der har stærke talerør langt inde i regeringen,

Ud over at kunne gøre Viborg Kommune selvforsynende, så skal ener-

lyder det fra Søren Gytz Olesen

gistrategien ifølge Søren Gytz Olesen også ses som et forslag til andre

I Viborg Kommune har man en dyreproduktion i landbruget på i

tilsvarende kommuner.

alt 100.000 dyreenheder. Deres efterladenskaber i form af gylle er en

- Viborg er casen til strategien, men den er tilgængelig for alle

potentiel trussel mod grundvand og miljø. Men i energistrategien er

andre kommuner, der kan justere ind efter deres behov, siger Søren

problemet søgt vendt til en gevinst, hvor gyllen udnyttes til biogas-

Gytz Olesen.

produktion, som også vil give miljømæssige fordele. Biogassen fra halvdelen af Viborg Kommunes dyrehold kan alene sikre kommunens

Læs hele energi-strategien på www.sf-viborg.dk

borgere 20 procent af deres el- og varmebehov.

Vigtig at kombinere Men gyllen er kun en af de kilder, der tænkes ind i at blive selvforsynende. Også solenergi, vindenergi og affaldsforbrænding er en del af strategien. - Vi kommer ikke hurtigt nok frem ved fx kun at sætte vindmøller op. Det handler om en kombination, hvis man gerne vil se resultater indenfor en overskuelig fremtid, siger Søren Gytz Olesen. SF forventer, at vindmøller skal dække 50 procent af kommunens behov i 2020. For at planen skal lykkes til fulde, kræver det også en satsning på renoveringsområdet. - Som kommune skal vi gå forrest med egne bygninger som skoler og daginstitutioner. Og så skal nye kommunale bygninger bygges efter

Grønne kommuner Kommunerne spiller en vigtig rolle i at få energiforbruget ned, og SF’s folketingsgruppe arbejder på at gøre det lettere for kommunerne at blive grønne. SF har arbejdet for: - at kommunerne kan stille krav til nybyggeri, der går videre end de nationale regler for energiforbrug – det er lykkedes. - at der er afsat penge i SF’s finanslovsforslag til at kommunerne kan energirenovere egne institutioner. - at kommunerne og lokalbefolkningen bliver medejere af fx vindmøller og andre vedvarende energi-anlæg. Det er delvist lykkedes med kravet om, at 20 % af nye møller skal tilbydes lokalbefolkningen, samt at der er afsat penge til at etablere vindmøllelaug. - at der er afsat en pulje til, at kommuner kan lave projekter med elbiler til fx hjemmehjælpere. - at regeringen skal gå i dialog med kommunerne om at få fundet placering til nye biogasanlæg, der både kan bruge slam, affald og gylle.

et lav-energikoncept.

FOTO: Trine Buhk

kommunalvalg

Villy og Danmarksholdet på tur Af Mar ie Schul t z og Rosa Juel Nordentoft

SF’s

kampagne til kommunalvalget blev sparket i gang på SF’s som-

mertræf i Ryslinge af Villy Søvndal og Danmarksholdet med en bustur rundt i landet. Danmarksholdet består af SF’s spidskandidater i de fire største byer: Anne-Dorte Krog (Aalborg), Dorthe Laustsen (Århus), Stina Willumsen (Odense) og Bo Asmus Kjeldgaard (København). Turen gik gennem de største byer plus Fredericia, Silkeborg, Randers, Sorø, Nakskov og Svendborg. På turen besøgte Villy og de lokale kandidater alt fra plejehjem til skoler, og sammen med kandidaterne mødte han byernes borgere og delte flyers ud. F! var med på turen. Villy fortsætter med at tage rundt i landet frem til kommunalvalget. Han vil besøge Vestjylland 22. oktober, Ishøj 24. oktober, Vejle 26. oktober, Esbjerg 30. oktober, Østerbro 3. november, Århus 7. november, Bornholm 10. november og 14. november får Køge, Greve og Roskilde besøg. Der vil komme flere aftaler til, følg løbende med på www.sf.dk.

Ahmet Öcalan,

Helle Hørby,

studerende, blomsterhandler,

hospitalspræst.

dørmand. Gav Villy blomster.

- Jeg er bange for, at de seneste

Hvorfor gav du Villy blomster?

7,5 år har rykket afgørende ved

- Fordi han er en god mand. Og

solidariteten i samfundet. Held

fordi jeg til dels har de samme

og lykke med valget! Jeg håber

holdninger som ham. SF gør det

hver gang, at I vinder.

godt!

Lisbeth Nørlem, leder af

Andreas Jakobsen, AGF-

frivillighus for ældre.

fan, basketball-spiller.

- Ældreområdet mangler res-

- Jeg er så forarget over burka-

sourcer. Så det er vigtigt, vi

forbudet. Hvad kan jeg gøre for

holder de ældre i gang og friske

at give min mening til kende?

med gode aktiviteter. Ellers

Jeg er glad for, I kæmper for

kommer vi til at mangle endnu

noget andet. Dejligt, at nogen

flere ressourcer.

siger fra. I har i hvert fald min stemme.

FOTO: Trine Buhk

tema

regionsvalg

Lighed i sundhed Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsenet, derfor er din stemme til regionsvalget vigtig. SF vil knokle for gode offentlige sygehuse, værdig behandling af ældre patienter og bedre behandling for sindslidende Af Rosa Juel Nordentoft

- Det er vigtigt med lokale folk i regionsrådene, der kender de lokale forhold. Det kan staten ikke, se bare på politireformen og retsreformen, fortæller Bente Lauridsen, SF’s spidskandidat i region Nordjylland. Hun har været medlem af SF siden 1983 og brænder for et fair sygehusvæsen. - Vi kræver en værdig behandling af ældre, medicinske patienter. Med regeringens nedskæringer er der kommet færre sengepladser. Fx under hedebølgen i sommer blev en lang række ældre mennesker indlagt på grund af dehydrering. Der var overbelægning på alle sygehuse i regionen, det kan vi simpelthen ikke byde nogen, understreger Bente Lauridsen. En ældre, medicinsk patient er fx Fru Nielsen, der bliver indlagt

Regionsrådsvalg To kryds skal sættes 17. november: Foruden valg til kommunalbestyrelsen er kandidaterne i landets fem regioner på valg. Hvert regionsråd består af 41 folkevalgte medlemmer, som vælges for fire år ad gangen. SF har 12 medlemmer fordelt i de nuværende regionsråd. Regionernes hovedopgave er at drive sundhedsvæsenet, som har et driftsbudget på lidt over 90 milliarder kroner. Det er knap 14 procent af statens samlede driftsbudget. Regionerne har ansvaret for sygehuse, psykiatriske afdelinger og sygesikringsområdet, herunder privatpraktiserende læger, speciallæger mv. Regionerne har også ansvaret for en række sociale institutioner. Regionerne står desuden i spidsen for regionale vækstfora, der skal skabe gode vilkår for erhvervsliv, vækst og udvikling. Hertil kommer opgaver inden for kollektiv trafik, turisme, uddannelse og jordforurening.

akut med en infektion, hvor det så viser sig, at hun samtidig har lungebetændelse eller gigt og derfor skal behandles med forskellige

ning efter, de har været indlagt. Derfor skal samarbejdet mellem

medikamenter. Den akutte indlæggelse bliver typisk til et længereva-

regionerne og kommunerne styrkes, siger Bente Lauridsen.

rende forløb med flere instanser involveret. - Det er særligt vigtigt, at vi får flere sundhedsaftaler mellem kom-

Bedre forhold for sindslidende

munerne og regionerne. Patienterne skal ikke blot have en ordentlig

- De borgerlige har skævvredet sundhedssystemet med deres kraftige

behandling på sygehuset, de skal også have god og hurtig genoptræ-

fokus på bl.a. det kirurgiske. Det giver jo mere prestige at behandle direktørens knæ end at passe på de ældre og de sindslidende. Men de svage grupper må ikke blive overset. På de områder er der ingen samlet plan, som der er for kræftpatienter. Det skal vi have lavet. De senere år er der samtidig blevet nedlagt psykiatriske pladser, mens antallet af sindslidende er kraftigt stigende, siger Bente Lauridsen. - Og så skal det offentlige sundhedsvæsen ikke understøtte privathospitaler. Derfor har vi foreslået, at regionen opretter sit eget vikarbureau til sygeplejersker og læger, så sygehuset ikke hyrer dyre sygeplejersker gennem et privatejet vikarbureau.

SF bliver regnet for noget Udsigten til, at SF fordobler sit mandattal fra 2 til 4 i regionsrådet i Nordjylland – og for den sags skyld i de andre regioner – er ret god, fortæller Bente Lauridsen. - Samarbejdet med de andre partier og stemningen i regionsrådet har ændret sig. Vi kan mærke, at vindene er vendt på nationalt plan.

- Det giver jo mere prestige at behandle direktørens knæ end at passe

Folk er mere imødekommende, de lokale socialdemokrater er mere

på de ældre og de sindslidende. Men de svage grupper må ikke blive

positive over for os; vi bliver ikke længere betragtet som et lille, betyd-

overset, siger Bente Lauridsen, SF’s spidskandidat i region Nordjylland.

ningsløst parti. Vi bliver regnet for noget.

sf på borgen SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

VKO er sundhedsfarlig for velfærdsstaten På sundhedsområdet gløder den ideologiske debat, og det passer SF’s sundhedsordfører rigtigt fint. ”Det er tragikomisk, at vi bevæger os i retning af et amerikansk sundhedssystem, netop nu, hvor amerikanerne har opdaget, at det ikke fungerer”, mener Jonas Dahl

om, hvad danskerne kunne have fået for den milliard, som regeringen forærede til privathospitalernes aktionærer, siger Jonas Dahl. Da sagen kom frem, valgte politikere fra regeringspartierne at gå til et hidtil uhørt angreb på Rigsrevisionen, som blev beskyldt for at ”politisere”. - Sagen afslørede en magtfuldkommenhed hos regeringen. Man begynder at være ligeglad med spillereglerne og skalter og valter med borgernes penge. Man kanaliserer penge direkte over i den private

Af Thomas Sæhl

Det kom faktisk bag på Jonas Dahl, at han pludselig var blevet medlem af Folketinget i 2007. Helt ny som folketingskandidat i Århus og lige landet fra USA dagen før valget blev udskrevet. Mildest talt ikke særlig klar til valgkamp. Alligevel sendte de århusianske vælgere den unge regionspolitiker direkte ind på Christiansborg, første gang de fik chancen. - Det kom meget pludseligt. Det første år husker jeg som meget, meget hårdt. Det med at få sit liv til at hænge sammen med familien i Århus og en travl hverdag på Borgen, siger Jonas Dahl. Men slid er nødvendigt, hvis man gerne vil præge den offentlige debat på sit område. - Det er et langt sejt træk at nå dertil, at journalisterne ringer til én af egen drift – i stedet for at man altid ringer til dem. Først nu efter halvandet år, hvor jeg har forsøgt at skabe et netværk blandt journalisterne på Christiansborg-redaktionerne, synes jeg, det er ved at lykkes, fortæller Jonas Dahl.

En rigtig ”stinker” En af de sager, der har bragt Jonas Dahl i mediernes søgelys, er sagen om Lars Løkke Rasmussens favorisering af privathospitalerne. beskyldte ham for at betale overpris for de operationer, som privathospitalerne udfører for det offentlige. Og for Jonas Dahl er der ingen tvivl om, at sagen er en rigtig ”stinker”. - Løkke og Fogh har haft en dagsorden, som de aldrig har lagt åbent frem. De har listet mange liberale tiltag ind ad bagdøren, men det er sjældent set så tydeligt som her. I den her sag må vi spørge os selv

Jonas Dahl 31 år. Cand.mag. i samfundsfag og historie Medlem af SF i 1998 Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland 2005 Valgt til Folketinget i 2007 Sundhedsordfører for SF

FOTO: Peter Sørensen, Das Büro

Rigsrevisionen uddelte hårde hug til den nuværende statsminister og

sf på borgen

I den her sag må vi spørge os selv om, hvad danskerne kunne have fået for den milliard, som regeringen forærede til privathospitalernes aktionærer

>> sektor uden at sikre den faglige kvalitet og uden at sikre, at skatteborgerne får mest muligt for pengene. Det er meget arrogant over for

flytter ressourcer over til de områder, hvor de er udsat for konkurrence. Det er ikke rimeligt, siger Jonas Dahl.

befolkningen, siger Jonas Dahl.

To linjer i fagbevægelsen Ideologisk kampplads

Sundhedsordføreren er ikke i tvivl om, at slagsmålet om sundhedsfor-

At Jonas Dahl har fået sundheden som sit arbejdsområde på

sikringer vil være den store udfordring for venstrefløjen i fremtidens

Christiansborg er langtfra grebet ud af den blå luft. Jonas har både

sundhedsdebat. Stærke kræfter i fagbevægelsen arbejder i øjeblik-

arbejdet med sundhed som embedsmand i Århus Kommune og som

ket på at gøre sundhedsforsikringer til en del af overenskomsten på

medlem af regionsrådet i Region Midtjylland.

samme måde som pension er det i dag. Det skulle bl.a. øge fordelene

- Sundhedsvæsenet betyder virkelig noget for den almindelige dansker, og derfor bør det også prioriteres højt i SF. Her kan vi virkelig skabe resultater for befolkningen. Sundhedsområdet er et kerneområde for det velfærdssamfund, som SF kæmper for, fastslår Jonas Dahl. At de ideologiske bølger ofte går højt netop på sundhedsområdet, ser også ud til at passe ham fortrinligt. - Sundhed er ekstra interessant, fordi det er et af de områder, hvor regeringens minimalstatstankegang er slået mest tydeligt igennem. På andre områder skjuler regeringen jo sit ideologiske projekt, men på

ved et fagligt medlemskab og dermed hjælpe en fagbevægelse, der er presset af faldende medlemstal. - Jeg er ikke meget for den tankegang, der ligger bag. Hvad bliver det næste? Skal folk i arbejde komme før i køen til en daginstitution, eller skal deres børn have adgang til bedre skoler? Sundhedsordføreren håber dog, at fagbevægelsen vil droppe forsikringstankegangen og i stedet kaste kræfterne ind i slagsmålet om at sikre flere ressourcer til sundhed. - I Danmark bruger vi færre penge på sundhed end andre vestlige

sundhedsområdet er det blevet meget tydeligt, at regeringen arbejder

lande. De borgerlige har svigtet vores sundhedssystem, siger Jonas

målbevidst for, at mere skal være privat og mindre fælles, siger Jonas

Dahl og peger bl.a. på, at en fjerdedel af vores sygehuse er fra før 2.

og fortsætter:

verdenskrig, og yderligere en fjerdedel er bygget før Lars Løkke blev

- Sundhedsministeren har udtalt, at han synes, det ville være fint nok, hvis privathospitalerne stod for lige så stor en del af sundhedsvæ-

født. - Rammerne er ikke fulgt med – og det gør vores sundhedsvæsen

senet som de offentlige sygehuse. De borgerlige ønsker en dramatisk

dyrt. I Norge har man bygget nyt, og det har givet plads til store ef-

ændring af det velfærdssamfund, som vi kender, hvor alle har været

fektiviseringer, fortæller Jonas Dahl.

stillet lige. Vi bevæger os i øjeblikket i retning af et amerikansk sundhedssystem – det er tragikomisk, fordi Obama netop er på vej i retning

Mod til at sige folk imod

af en skandinavisk model, hvor alle skal have adgang til sundheds-

I takt med at forskningen udvikler nye behandlinger og stadig flere

ydelser, lyder det fra sundhedsordføreren, som nævner eksplosionen i

sygdomme, og skavanker kan behandles, vil presset på sundhedsvæse-

private sundhedsforsikringer som eksempel.

net vokse. Det bliver rigtigt dyrt, og det er ikke nok bare at sige ”flere penge”.

Kræftpatienter svigtes

ikke sundhedsvæsenets ressourcer til at række, hvis vi ikke tør disku-

privat sundhedsforsikring, i dag mener man, at tallet er 1,7 million.

tere, hvordan vi lever her i landet, siger Jonas Dahl med henvisning til

En udvikling, som regeringen har tilskyndet ved at gøre det muligt for

de kedelige statistikker om danskernes trang til cigaretter, alkohol og

arbejdsgiverne at trække udgiften til medarbejdernes sundhedsforsik-

fed mad.

ringer fra i skat: - De private sundhedsforsikringer har kløvet befolkningen midt-

- Det er et spørgsmål om at turde tage diskussionen med befolkningen. Regeringen lurepasser. Den laver en forebyggelseskommission

over. De, der har en forsikring, kommer hurtigt til, mens andre ryger

med kloge fagfolk, men den tør ikke følge kommissionens anbefalin-

bagerst i køen. Det skaber en ny ulighed, som vi ikke har været vant til

ger. Vi skal være dem, der tør sige, at der er behov for holdningsæn-

i Danmark. Det underminerer de lighedstanker, som SF altid har stået

dringer hos danskerne. Man må gerne ryge 20 smøger om dagen, men

for, men det er også en trussel mod de værdier, som hele velfærdssam-

så skal man have at vide, at det har nogle konsekvenser både for ens

fundet bygger på, mener Jonas Dahl.

sundhed og ens økonomi, siger Jonas Dahl og fremhæver at S og SF’s

Udbredelsen af sundhedsforsikringer fører også til en række kon-

skatteudspil Fair Forandring hæver prisen for en pakke cigaretter med

krete problemer, som opleves tydeligt på hospitalerne hver dag. Forsik-

en tier – og bruger pengene på forebyggelse og bedre kræftbehandling.

ringer anvendes primært til ryg-, knæ- og hofteoperationer, mens de

- Det er den rigtige vej at gå, selvom det ikke er populært hos alle.

ikke dækker ved alvorlige kræft- og hjertesygdomme. Og det udgør et

En ny regering kan ikke løse den sundhedsmæssige udfordring i løbet

særskilt problem, påpeger Jonas Dahl:

af en weekend. Det kræver et lang sejt træk, og det kræver, at befolk-

- Det betyder, at der går ressourcer fra kræftpatienter og hjertepatienter og andre med alvorlige sygdomme, fordi det offentlige sundhedsvæsen selvfølgelig tager konkurrencen op med de private og

- Vi må også gå langt mere offensivt til forebyggelsesarbejdet. Vi får

Da regeringen kom til i 2001, var 50.000 danskere omfattet af en

ningen ændrer adfærd, påpeger sundhedsordføreren.

- Vi får ikke sundhedsvæsenets ressourcer til at række, hvis vi ikke tør diskutere, hvordan vi lever her i landet, siger SF’s sundhedsordfører Jonas Dahl. Han forsøger selv at leve sundt ved at køre mountainbike.

Jonas om regionsrådet som læreplads - For mig var regionsrådet en rigtig god politisk læreplads. Du får dine egne sager og lærer politiske forhandlinger. Men du er selv herre over det: Hvis du bare læner dig tilbage, så kan alt blive kedeligt. Sætter du dig derimod frem til bordet, så er der masser at muligheder for at føre politik fra den platform.

FOTO: Peter Sørensen, Das Büro

Svækket venstrefløj trods grøn fremgang Sommerens Europa-Parlamentsvalg gav et grønnere Parlament. Alligevel jubler medlemmerne af Den Grønne Gruppe ikke, for venstrefløjen mistede samlet set pladser, og den ekstreme højrefløj i Parlamentet gik frem

Om fremgangen dermed vil betyde, at det bliver lettere i denne nye valgperiode at få sat store SF-aftryk i Parlamentet, er det dog for tidligt at sige. - Vi har endnu ikke haft en prøve på det, fordi der endnu ikke har været afstemninger om de store miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål. Men som gruppe er vi vant til at lave alliancer, og de øvrige grupper vil gerne samarbejde med os, så der er gode muligheder for øget indfly-

Af G i tte Kvist

delse, vurderer Margrete Auken.

Europæisk Politik, Marlene Wind, enig i, at det i fremtiden bliver let-

På Københavns Universitet er EU-ekspert og leder af Center for vælgerne i EU søndag den 7. juni i år gik til stemmeurnerne, valgte

flere end ved sidste Europa-Parlamentsvalg at sætte deres kryds ved en af Den Grønne Gruppes medlemspartier – deriblandt SF. Valget betød, at gruppen nu er vokset fra 42 medlemmer til 55.

tere at få grønne synspunkter igennem i Bruxelles. - Alle er blevet grønne, så de synspunkter, som SF repræsenterer i Danmark, har medvind på cykelstien i Parlamentet. Ja, faktisk har de

- Vi er blevet betragteligt styrket, konstaterer medlem af EuropaParlamentet for SF, Margrete Auken.

grønne synspunkter aldrig før haft mere medvind end nu, konstaterer Marlene Wind. Alligevel har Margrete Auken dog sin tvivl, om fremgangen også kan omsættes til reel grøn politik fra de andre partier.

- Nogle partier har måske nok taget miljø med som en del af deres 17

hun. Og her kan Margrete Aukens erfaring og position i Parlamentet

komme miljøspørgsmålene til gode, vurderer EU-ekspert Marlene

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

1 1

2 9

Estland

Irland

retorik, men jeg vil gerne se ordene gjort til virkelighed først, siger

Ekstreme højre i en krog En meningsmåling fra instituttet TNS for Europa-Parlamentet i alle

27 EU-lande viste op til valget, at vælgerne var optaget af finanskri-

sebekymringer, og flere af vælgerne satte kryds ved flere typer af

bekymringer.

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxenbourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

1 9

1 1

22 5

57 procent af de adspurgte vælgere bekymrede sig om den stigende arbejdsløshed, 45 procent om økonomisk vækst, 32 procent var optaget af usikkerhed og 31 procent bekymrede sig om muligheden for at få en ordentlig pension. Og netop finanskrisestemningen kan være en af årsagerne til, at det ikke kun var Den Grønne Gruppe, som gik frem. Den ekstreme højrefløj blev nemlig også styrket ved valget, hvor flere

dog ifølge Margrete Auken og EU-ekspert Marlene Wind ingen grund

til at tro, at den store fremgang for de ekstreme højrepartier så også

højrenationalistiske partier nu er repræsenteret i Parlamentet. Der er

5 3

33 7 13

Slovakiet

Finland

Sverige

184

736

265

og ukendte politikere bliver mødt med, vurderer Marlene Wind.

8 21

- Auken er jo en dreven politiker med evnerne og erfaringen til at få ting og sager igennem. Hun bliver ikke mødt med den skepsis, som nye

8 23

Wind.

Grækenland Spanien

Storbritanien I alt

Belgien

Europa-Parlamentsvalg i tal Europa-Parlamentet har 736 medlemmer, hvoraf de 13 kommer fra Danmark. • Ved parlamentsvalget d. 7. juni 2009 fik SF 371.603 stemmer, hvilket svarer til 15,9 procent. • Margrete Auken fik 204.111 personlige stemmer. • Emilie Turunen 37.330 personlige stemmer. • Den danske valgdeltagelse lå på 59,5 procent.

S&D: Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet: 184 medlemmer

EPP: Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater): 265 medlemmer

ALDE: Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa: 84 medlemmer

NA: Løsgængere: 27 medlemmer GREENS/EFA: Den Grønne Gruppe /Den Europæiske Fri Alliance: 55 medlemmer

EFD: Europæisk Frihed og Demokrati: 32 medlemmer ECR: De Europæiske Konservative og Reformister: 54 medlemmer GUE/ NGL: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre: 35 medlemmer

kan veksles til øget indflydelse i Europa-Parlamentet. - De vil ikke få indflydelse, for der er ingen, der vil samarbejde

- Selv på trods af finanskrisen gik det ikke godt for socialisterne. Det er svært at svare på, hvad der gik galt. Vælgerne har åbenbart troet

med dem, siger Margrete Auken og tilføjer, at der heller ikke er nogen

mere på, at liberalt håndværk kan skaffe Europa ud af krisen, og så har

grund til at frygte, at den ekstreme højrefløj vil blive acceptabel med

der manglet et alternativ fra venstrefløjen, siger Marlene Wind.

tiden.

- Man kan derfor ikke komme udenom, at venstrefløjen står svagere

- De øvrige grupper i Parlamentet vil ikke kædes sammen med dem, og i det hele taget undrer det i Europa, at Danmark kan have Dansk Folkeparti som parlamentarisk støtteparti. Så de europæiske højrepartier vil ikke pludselig

i Europa-Parlamentet i denne valgpe-

Der er ikke nogen grund til at frygte, at den ekstreme højrefløj vil blive acceptabel med tiden - Margrete Auke n , me d le m af Euro pa- Par lame ntet

blive nogen, man vil lege med, vurderer Margrete Auken. På Københavns Universitet er EU-ekspert Marlene Wind enig i den vurdering. - Det er en joke med de ekstreme højrepartier. De kommer til at sid-

riode. Konsekvensen kan blive, at de borgerlige ikke behøver at tage dem med på råd, men omvendt så er der tradition for at lave aftaler på tværs af gruppeskel for dermed at komme til at stå stærkere over for EU-Kommissionen, tilføjer hun.

Margrete Auken konstaterer også, at den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet er gået mere tilbage, end Den Grønne Gruppe er gået frem. - Det er en fordel for os, når de også er stærke, og en stærk venstre-

de i et hjørne, fordi ingen vil tale med dem. De er uden for indflydelse,

blok stemmer sammen. Som det er nu, er vores side svækket, siger

for hvis man skal have gennemslagskraft i Parlamentet skal man som

Margrete Auken.

tommelfingerregel repræsentere syv nationaliteter og dermed kunne

Og det er store spørgsmål, som vil være på den politiske dagsorden

arbejde på tværs af nationale skel. Det ekstreme højre er for dårlige til

i den kommende valgperiode, hvor en stærk venstrefløj kunne være en

alliancer, og de er også for uerfarne i Parlamentet til at kunne begå sig,

fordel.

siger Marlene Wind.

- Vi skal i gang med at se på landbrugsstøtten og et andet dominerende punkt bliver immigration, asylpolitik og illegal indvandring. Så

Svækkede socialdemokrater Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet blev til gengæld svækket

der bliver masser af udfordringer, konstaterer Margrete Auken. Den samlede valgdeltagelse ved sommerens Europa-Parlamentsvalg

ved valget. Med henholdsvis blot 21 og 17 procent af stemmerne fik

satte bundrekord med en valgdeltagelse på 43 procent. Ved valget

de tyske socialdemokrater og de franske socialister det værste valg i

inden lå stemmeprocenten på 46.

nyere tid.

FOTO: Lars Krabbe, Polfoto

fair forandring xxxxxxxx

Det er sjovt at være med til at udforme det projekt, som Danmark fortjener – og som reelt ryster det borgerlige Danmark, siger Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt i dette interview om samarbejdet mellem S og SF.

Sammen om et projekt Det giver ikke mening at sige, om S og SF er gået til højre eller til venstre. Vi er gået frem – sammen. Sådan siger Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt i dette første fælles interview siden annonceringen af regeringssamarbejdet Af Ma r ie Schultz

Glæden ved politik er stor for tiden. Få uger tidligere præsenterede de det fælles skatteudspil ”Fair Forandring” og meddelte, at målet var regeringssamarbejde efter næste valg - Det har været sjovt at lave politik sammen. Det er simpelthen sjovt at være med til at udforme det projekt, som Danmark fortjener – og som reelt ryster det borgerlige Danmark, siger Villy Søvndal. Helle Thorning-Schmidt nikker ivrigt: - Nogle gange, når vi har diskuteret nogle ting, har en af os pludselig kigget op og sagt: ”Hvor ville det være fantastisk, hvis vi fik mulig-

Smilene

breder sig i ansigterne på Villy Søvndal og Helle Thorning-

hed for at gennemføre det her! Hvor ville det være fantastisk, hvis vi

Schmidt, når de taler om samarbejdet mellem SF og Socialdemokra-

kunne sætte det præg på Danmark sammen!”. Det er jo det, der driver

terne. De sidder på S-formandens kontor med varm kaffe i krusene.

vores samarbejde, siger hun og tilføjer:

Der er ikke nogen grund til at skifte regering, hvis man ikke vil skabe et anderledes Danmark

- He lle Th o r n i n g- Sch mi dt

- Der er ikke nogen grund til at skifte regering, hvis man ikke vil skabe

vi det så bedst”. Derfor er jeg også enig med Villy i, at det ikke giver

et anderledes Danmark. Det vil vi. Vi er dybt bekymrede for de børn,

mening at sige, om vi er gået til højre eller venstre. Vi er gået frem.

der ikke får en uddannelse, for alle de unge mennesker, der ikke får

Sammen. Vi har fundet på nogle nye løsninger, der passer til en mo-

en ungdomsuddannelse. Og som jeg netop har sagt på vores kongres

derne tid.

– og jeg ved, Villy er enig: Der er ikke nogen grund til, at vi skal ind i regeringskontorerne, hvis ikke de børn og de unge kan mærke, vi har

Radikale har en mere fri rolle

været der.

Partiformændene anerkender, at samarbejdet med de Radikale ikke er

Villy Søvndal fortæller, at S og SF vil gøre op med fattigdommen, forbedre folkeskolen, bekæmpe frafald på ungdomsuddannelser og forskellene i sundhedssystemet. - Vi vil fuldstændig ændre retning på klima- og miljøområdet og genoptage ambitionen om at blive et internationalt fyrtårn. Og så vil

lige så tæt. - De Radikale har stadig nogle valg, de må træffe internt, hvor de må vælge, om de vil være en helhjertet del af oppositionen, eller om de vil stå mere frit, siger Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal nikker. - De Radikale har ønsket et særligt frirum. Men samtidig har de jo

vi skifte kurs i udenrigspolitikken. Vi vil søge væk fra Foghs kurs med

entydigt sagt, at de bakker op om en ny regering og vil pege på Helle

alliancer med verdens mest højreorienterede regeringer og etablere en

som statsminister. Hvis man kigger på det forløbne år, er der faktisk

rigtig og klog dansk udenrigspolitik, hvor vi orienterer os mod Europa,

sket klare fremskridt. Men der er et stykke endnu.

FN og mod udvikling i stedet for konflikt, siger Villy Søvndal. Han anbefaler, at man desuden genlæser S og SF’s fælles integrationsudspil fra sidste år, fordi mange har glemt, hvor ambitiøst det er: - Der er 14 punkter, og de repræsenterer sammen og hver for sig konkrete fremskridt, hvilket den øvrige opposition er enige i: fjernelse af loftet over kontanthjælpen, væk med starthjælpen, hjælp til

Han er ikke nervøs for en skræmmekampagne om en splittet opposition. - Altså, se på forholdet mellem de Konservative og Dansk Folkeparti: Dér er vi, som Svend Auken engang sagde det, vidne til et had/kærlighedsforhold – uden kærlighed. Det undrer samtidig begge partiledere, at nogle er begyndt at

handlede kvinder, asylfamilier ud af lejrene efter seks måneder. Der ér

filosofere over, om Dansk Folkeparti kunne blive støtteparti for en

markant forskel på S-SF og så det, vi ser i dag.

S-SF-regering.

Lyst til at tage ansvar

Der vil formentlig være enkelte forslag i folketingssamlinger, hvor

- Det, jeg godt kan lide ved Villys SF, er en stor lyst til at tage ansvar.

Dansk Folkeparti vil støtte os, men det vil være dét. De har også brug

Og med lysten til at tage ansvar, kommer også en disciplin. Det har

for lidt fri, siger Villy Søvndal.

- Dansk Folkeparti bliver en meget perifer del af vores samarbejde.

jeg været – jeg vil ikke sige overrasket over – men glad for at opdage. Det er det, der gør, at vi har fået et forhold til hinanden, hvor vi kan

Helle Thorning-Schmidt er helt enig: - Det har aldrig strejfet mig, at Dansk Folkeparti skulle være en del

stole på hinanden. For, det er altså ikke nemt at fremlægge et skat-

af vores parlamentariske grundlag. Ligesom det heller ikke strejfer

teprogram to partier sammen. Jeg tror faktisk aldrig, nogen har prøvet

mig, at Venstre og Konservative skulle være det. Dansk Folkeparti er

det. Det kræver meget tæt koordination, meget tæt samtale, og det er

et reaktionært, borgerligt parti. Og de kommer til at vågne op til en

faktisk lykkes for os hele vejen igennem, siger Helle Thorning-Schmidt.

helt ny virkelighed, når vi får flertallet.

Villy Søvndal har været overrasket over, hvor ens S og SF er gået til samfundsudfordringer. - Man kan godt dyrke nogle forestillinger om, at man er meget mere

Og flertallet er S-SF tættere på at nå end nogensinde før, mener Helle Thorning-Schmidt. - Det har vores politiske modstandere også blik for, tilføjer Villy

uenige, end man reelt er. Det kan man have en partipolitisk interesse

Søvndal med glimt i øjet: Da Henriette Kjær ved de Konservatives

i. Men det sjove og lærerige ligger jo i at finde de fælles svar, der løser

Landsråd skulle kommentere vores samarbejde, sagde hun, at de nu

problemerne. Jeg har været overrasket over hvor ens, vi – på trods

var oppe mod en helt ny, stærk kraft i dansk politik, nemlig alliancen

af vores partiers forskelligheder – egentlig tænker og ser på tingene,

S-SF. Jeg synes bestemt, man skal give en politisk modstander ret, når

siger Villy Søvndal.

de siger noget klogt.

Er SF gået til højre eller er S gået til venstre i det her samarbejde? - Vi er gået sammen om et projekt, siger Villy Søvndal. – Vi er optaget af at give svar på de påtrængende problemer, virkeligheden præsenterer. Vi har ikke været optaget af legen ”Kan jeg nu tvinge Helle et halvt skridt til venstre eller hun mig et halvt skridt den anden

Skatteaftalen ”Fair Forandring”

vej”. Jeg tror, det er meget vigtig for et samarbejde, at det er virkelig-

• Lavere skat på arbejde og 5.000 kr. til pensionisterne

hedens problemer, der konstituerer hvilke debatter, man tager og ikke

• Verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

teoretiske diskussioner om en partipolitisk højre-venstre-skala. Helle Thorning er enig. - Både Socialdemokraterne og SF er startet med at sige: ”Okay, der

• Stærke virksomheder og moderne folkeskoler • Mindre forurening og billige klimavenlige biler Læs mere på: www.fairforandring.dk

er integrationsproblemer. Der er noget, vi skal løse. Hvordan løser

FOTO: B. Franklin, Corbis/Flirt

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

JA / NEJ Er det statens ansvar, at der er kulturelle kvalitetstilbud i hele landet?

Hvem har ansvaret for at sikre, at hele landet har kulturelle kvalitetstilbud – fra spillesteder til teatre? Pernille Frahm, SF’s kulturordfører, og Carina Christensen, MF for Det Konservative Folkeparti og kulturminister har hver deres holdning til spørgsmålet.

versus

P ernille Fr ahm

C arina C hristensen

Kære Carina >

< Kære Pernille

Du har netop afsluttet din tur rundt i regionerne under overskriften

Det er godt at høre, at SF også har en ambition om at sikre kulturtil-

’Kultur i hele landet’. På ministeriets hjemmeside kan man læse, at

bud af høj kvalitet til alle danskere. I de seneste måneder har jeg væ-

du vil sikre gode kulturtilbud til alle i hele landet. Det er en ambition,

ret på en omfattende Danmarksturné, hvor jeg har haft rig lejlighed

du deler med os i SF. Derfor undrer det mig, at du i foråret fastfrøs

til at debattere kulturpolitik med de centrale aktører i kommunerne.

støtten til blandt andet en del rytmiske spillesteder, som i forvejen

Og jeg er yderst fortrøstningsfuld. Engagementet ude i kommunerne

var hårdt presset økonomisk. Statens Kunstråd har måttet beskære

er tårnhøjt, og de mange aktører derude er klar til på en konstruk-

støtten til 10 spillesteder i 2008 – selvom de havde et højt kvalitets-

tiv måde at bidrage til, at vi i fællesskab får gjort kulturtilbuddene

niveau – alene fordi, Kunstrådets midler ikke slår til! Huskunstner-

endnu bedre, end de er i dag. For det her er jo også en diskussion om,

ordningen, som gav børn i skoler og daginstitutioner mulighed for at

hvordan vi bruger og prioriterer ressourcerne på kulturområdet og

få besøg af arbejdende kunstnere, er ligeledes faldet for sparekniven.

ikke så meget en diskussion om kroner og ører.

Hvis du ikke vil lægge økonomi til, hvordan kan du så påstå, at du vil sikre gode kulturtilbud til hele landet og til alle? Venlig hilsen Pernille

Kære Carina >

Mange hilsner Carina

< Kære Pernille

Selvfølgelig er det et spørgsmål om prioritering. I foråret prioriterede

I regeringens finanslovsudspil for 2010 fastholder kulturen et budget

regeringen sammen med DF at lave en skattepakke, der blandt andet

på ca. 6 milliarder kroner. Det synes jeg faktisk er rigtig fint set i

skulle finansieres over kulturministeriets konto. For at få råd til

lyset af den internationale finanskrise, og set i lyset af, at der er

endnu en skattelettelse har dit ministerium accepteret, at spilleste-

mange steder i samfundet, hvor man mærker konsekvenserne af kri-

der og en række teatre kommer i en endnu større økonomisk knibe,

sen. For 6 milliarder kroner kan man lave meget god kultur. Men lad

end de var i forvejen. Og det er jo blandt andet et teater eller et

os dog også tænke over, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.

spillested, der mange steder er dynamo og omdrejningspunkt for de

Og det er faktisk det, som ’Kultur for alle’ fokuserer på. Vi skal have

netværker, der er den lokale kultur og det lokale foreningsliv. Og det

de stærke, lokale kræfter til at arbejde endnu bedre sammen, end

er jo ikke de eneste stramninger, der rammer kulturen i hele landet!

de gør i dag, og så skal vi se på, hvordan staten kan bidrage til den

Derfor er det svært at se sammenhængen mellem din rejse rundt i

udvikling. Kommunerne har taget arbejdstøjet på, det samme har vi

landet, under en overskrift, der hedder ’Kultur til hele landet’, og den

her i Kulturministeriet. Jeg ser frem til at høre SF’s bud på, hvordan

realitet, at du skærer ned på støtten til den lokale kultur. Hvorfor

vi tænker nyt og skaber endnu bedre kulturtilbud til hele landet –

skulle spillestederne og en række teatre fx betale for regeringens

uden igen blot at reducere det til et spørgsmål om flere penge.

skattepakke? Venlig hilsen Pernille

Kære Carina >

Mange hilsner Carina

< Kære Pernille

Vi har en række forslag til at sikre kulturtilbud til alle – uanset

Jeg glæder mig over, at SF bakker op om min vision om at sikre kul-

indkomst eller postnummer. Og selvom flere penge ikke er nogen

turtilbud til alle, og jeg er bestemt enig med dig i, at flere penge ikke

garanti for mere kultur, så er egnsteatre og spillesteder stadig ikke

er nogen garanti for mere kultur.

fordelt over hele landet. En del står overfor meget svære beslutnin-

Hvad angår egnsteatrene, så må jeg altså slå helt fast, at den

ger, enkelte trues af lukning. Når vi nu ved, hvor meget hver krone,

samlede bevilling til egnsteatrene over de seneste 9 år er steget med

der investeres i kulturen, giver igen, og hvor vigtig kulturen er for

75 % og ligger på et historisk højt niveau. Spillestederne mærker,

demokrati og sammenhængskraft i et samfund, så er det uforstå-

som mange andre i landet, finanskrisen. Men branchen er kommet

eligt, at vi kun afsætter 1 % af vores nationale budget til det hele:

med mange spændende og konstruktive ideer til, hvordan man kan

Museer, uddannelser, teatre, film, musik, biblioteker og ikke mindst

forny sig og skabe nye forretningsmodeller. Det glæder jeg mig over

kunstnere. De lokale kulturaktører og kommunerne skal bakkes

og bakker op om.

op af staten, ellers bliver det en urimelig kamp mellem folkeskoler

Jeg ville da – som alle andre ministre – gerne have ubegrænsede

og musikskoler. SF, S og R fremsætter i nær fremtid forslag om at

midler. Men sådan er virkeligheden selvfølgelig ikke for nogen.

fastholde huskunstnerordningen, så skolebørn fortsat kan få besøg

Derfor fokuserer jeg i stedet på at bruge kulturområdets 6 milliarder

af aktivt udøvende kunstnere. Vil du støtte os?

kroner bedst muligt. Det er mange penge, og med dem kan vi sikre, Venlig hilsen Pernille v

at staten og kommunerne bliver endnu bedre til at tilbyde danskerne relevante kulturtilbud af høj kvalitet. Mange hilsner Carina P.S. Huskunstnerordningen er en fin ordning, som jeg håber snart kan blive ført videre.

20 år efter Murens fald

Giv øst et alternativ Øst og vest har et fælles ansvar for at skabe et nyt socialistisk projekt, der skal være det attraktive alternativ til de utilfredse østeuropæiske vælgere. Ellers sætter de deres kryds på højrefløjen. Det vurderer SF’s nye EuropaParlamentsmedlem, Emilie Turunen, og lektor Søren Riishøj her tyve år efter murens fald

- I nogle af de lande lider venstrefløjen fortsat under det mareridt, at deres regeringsperiode står som noget dårligt i vælgernes bevidsthed, og det er svært at ændre på. Men hvis vi kigger frem, så er kommunikation vigtigt. Politisk kommunikation og programudvikling, hvor man kan præsentere vælgerne for et attraktivt og gennemførligt alternativ til de borgerlige og det ekstreme højre, er vigtigt. Det gælder om at have et anderledes projekt, siger Søren Riishøj, der mener, at venstrefløjen skal holde øje med det ekstreme højre. - Den største udfordring for venstrefløjen er populismen. Det er venstrefløjens konkurrenter. De utilfredse render nemlig over til

Af G i tte Kvist

populisterne, siger Søren Riishøj. Et af områderne, hvor venstrefløjen derfor bør komme med nogle

Natten mellem torsdag d. 9. november og fredag d. 10. november 1989 faldt muren i Berlin. Grænsevagterne ved Bornholmer Strasse åbnede

løsningsforslag, er korruptionsbekæmpelse. - Og gerne korruptionsbekæmpelse på en anden måde end populi-

som de første grænseovergangen, og senere fulgte flere grænseover-

sterne gør det, for de gør det med voldsomme kampagner. Ordentlig

gange i Berlin og andre overgange ved den tysk-tyske grænse. Grænse-

embedsførelse, korruptionsbekæmpelse og et program og kommuni-

vagterne turde åbne, fordi politibureaumedlemmet Günter Schabowski

kation, der dur i forhold til vælgerne – det er vejen frem, siger Søren

på en direkte tv-transmitteret pressekonference oplæste en minister-

Riishøj.

rådsbeslutning om et nyt rejsereglement.

En af måderne at få de østeuropæiske vælgere i tale kan i følge Emi-

Efteråret 1989 bød næsten hver dag på verdenshistorie. De østeuro-

lie Turunen være, at lade være med at bruge ordet socialisme og ved at

pæiske landes styrer brød sammen, og alt det, der ellers havde virket umuligt, blev pludselig muligt. Nu 20 år senere er øst-udvidelsen af EU en realitet, men bagagen fra, dengang muren stod solidt ned gennem Berlin, er stadig med til at præge Europa.

være mindre radikal i sit sprog.

Venstrefløjen må præsentere et nyt alternativ, for ellers kommer populisterne til at storme frem, og der er farligt for Europa

- Murens fald var et symbol på en

- S ø re n R i i sh ø j , le kto r i st at skun d skab

epoke, som sluttede, og starten på noget nyt. En forening af Europa og

- Vi skal sætte nogle andre ord på det. Det er indholdet, der er det vigtigste, og ikke om der bliver brugt det ene eller det andet ord. Især ikke hvis nogle ord får totalitære fortidsklokker til at ringe i hovederne på østeuropæerne, siger Emilie Turunen.

I den Grønne Gruppe er blot ét medlem valgt i Østeuropa, og i

starten på frihed for mange mennesker og samtidig etableringen af

GUE-gruppen, den europæiske venstrefløjsgruppe, ser det ikke meget

nye problemer, som vi nu skal tage hånd om. Vi er ikke færdige med at

bedre ud. Emilie Turunen ser det som et udtryk for områdets politiske

skabe de nye og lige muligheder for velstand, uddannelse og demokra-

historie.

tisk frihed, og vi mangler også at få en klog udenrigspolitik. Murens

- Den socialisme, som de har oplevet, var brutal og totalitær, og ikke

fald var og er starten på at skabe noget bedre, siger det ene af SF’s to

demokratisk som vores socialisme. Der har ikke været noget at bygge

medlemmer af Europa-Parlamentet, Emilie Turunen, der er næstfor-

op på i det bombekrater, som blev efterladt for 20 år siden, siger hun.

mand for Den Grønne Gruppe i Parlamentet.

Kig på arbejdsmarkedet Nyt projekt for fremtiden

Emilie Turunen mener, at et af områderne, hvor det er vigtigt at finde

Nu 20 år efter Murens fald er der behov for, at venstrefløjen i EU

løsninger og vise vejen, er på det europæiske arbejdsmarked.

kommer på banen med et alternativ. Et alternativ til fortiden og ikke mindst til højrefløjen. Det mener blandt andre Emilie Turunen. - Vi står med et forbedret Europa, og nu skal vi definere et nyt venstrefløjsprojekt. Det er et meget vigtigt projekt at få bygget venstreorienterede partier op i øst, som vælgerne kan tro på. Derfor må vi

bejdsvilkår bliver underbudt. Spørgsmålet er, hvordan vi kan løse det solidarisk, siger hun og fortsætter: - Vi skal have det løst solidarisk i stedet for, at løn og vilkår får et

prioritere, at vi vil have flere stærke partier på venstrefløjen, for at vi

tryk ned ad. Det skal vi tage ansvar for. Alt andet vil være et svigt,

kan være med til at præge fremtiden i EU. Ellers risikerer vi, at vores

som vil skabe vrede og frustration hos folk. Derfor skal der europæi-

idéer kun er forbeholdt vest, og så får vi aldrig flertal for vores idéer

ske løsninger på bordet. Vi har ansvar for at tage hånd om det og også

og visioner, forklarer Emilie Turunen.

for at skabe job i Østeuropa, siger Emilie Turunen og tilføjer, at hun

På Fyn er Søren Riishøj enig. Han er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet og ekspert i østeuropæiske forhold. - Venstrefløjen må præsentere et nyt alternativ, for ellers kommer populisterne til at storme frem, og der er farligt for Europa. I dag er

heller ikke er i tvivl om, at østeuropæiske familiefædre også helst vil arbejde tæt på familien i stedet for at tage et job flere tusinde kilometer væk i et forsøg på at brødføde sin familie. Den konklusion er Søren Riishøj enig i, og i følge ham bør en solida-

det nemlig populisterne, som slår på, at de vil bekæmpe korruption og

risk løsning indeholde job nok i et land som Polen, og at lønningerne

lave social omfordeling, forklarer Søren Riishøj, der mener, at SF har

nærmer sig de vestlige medlemslande.

noget at tilbyde Europa, når man tænker på den udvikling, som partiet har gennemgået.

- Efter udvidelsen er der i blandt andre det tyske, engelske og danske arbejdsmarked kommet et stigende problem, fordi løn- og ar-

- Lokkemaden i form af meget højere lønninger har indtil nu været for stor, konkluderer Søren Riishøj.

murens fald

Murens fald 20-året for Murens fald bliver markeret dette efterår i Berlin. Byen er fyldt med særudstillinger om Muren og den fredfyldte revolution, som udspillede sig for 20 år siden. Fra d. 7. til d. 9. november bliver der afholdt Fredsfestival ved Brandenburger Tor. Læs mere på www.mauerfall09.de

2. halvleg

PET-kommisionens beretning er et stykke enestående samtidshistorie. Men i den offentlige debat er en bedrøvelig ”værdikamp” om ”de danske værdier” åbenbart vigtigere end at sikre den rette balance mellem den enkelte borgers retssikkerhed og statens sikkerhed

Beretningens 4.600 sider er, om

man kan lide det eller ej, en

må drage

vigtig del af vor

med sin for-

historie om efter-

stand og sit hjerte.

krigstidens Danmark

Som

og den politiske indflydelse på efterretningsarbejde. Det er et

al god forskning

er beretningen selvfølgelig et

område, der er forbundet med mange stærke

arbejde, der pirrer til konkrete og kritiske

følelser. Undersøgelsen har af denne grund,

modsigelser og sikkert fører til yderligere

men også af andre, haft mange odds imod sig.

forskning med nye spørgsmål og svar. Det er

Tiden, myterne, efterretningsmiljøets ”need-

desværre ikke det, vi har set. Vi har set en

”En kommafejl vil være en skandale!”

to-know” principper, de gældende instrukser

diskussion på særinteresser, ikke altid lige so-

Sådan blev det sagt allerede inden PET-

om makulering af PET’s materiale, der har

bert og sagligt præsenteret. Det værste er, at

kommissionens beretning forelå. Nu er den

skabt store gab i dokumentationerne, er

det har ført debatten på afveje. Historien skal

offentliggjort, og siden da har galden flydt.

eksempler. Trods disse vanskeligheder er det

nu engang tjene livet og ikke omvendt. I sagen

En uforsonlig og nådesløs kritik er haglet ned

lykkedes for kommissionen at komme så fint i

her betyder det, at den skal tjene det danske

over PET-kommissionens arbejde. Kritikerne

hus, som tilfældet er. Det er en velskrevet og

demokrati, den danske befolkning og Politiets

har været mange: Tidligere ledende jurister

meget udførlig beretning med mange detaljer.

Efterretningstjeneste ved at medvirke til at

i PET, historikere, særligt indsigtsfulde jour-

Et enestående stykke samtidshistorie er nu

finde grænsen mellem, på den ene side hensy-

nalister og – selvfølgeligt og forståeligt – ”de

leveret. Dermed har kommissionen til fulde

net til den enkelte borgers retssikkerhed, og

overvågede”. Historikerne har råbt højst:

levet op til de intentioner, der i sin tid lå bag

på den anden side statens sikkerhed. Det kan

”Et forkasteligt og dybt uansvarligt arbejde”,

loven, om at give offentligheden indsigt i

en gold og usaglig kritik ikke medvirke til.

”en ukritisk undersøgelse” og ”en tynd kop

PET’s arbejde og resultaterne heraf. Vi har nu

te” er nogle af deres skingre ord. Det er ikke

muligheden for at evaluere, diskutere og kriti-

Beretningen

overraskende, da der de seneste år, i takt med

sere kommissionens præmisser, tolkninger og

Den har kortlagt tidens udviklingstendenser.

visse partipolitiske interesser, er foregået en

konklusioner. Der er hermed skabt et væsent-

Den har fremlagt et nyt stort materiale om

intens kamp blandt nogle historieforskere om

ligt redskab til en bedre forståelse af tidens

det danske politiske livs indflydelse på PET’s

at skrive den kolde krigs ”rigtige historie”.

og politikernes krav til en efterretningstjene-

gøre og laden. Det mest opsigtsvækkende er

Alt i alt har reaktionerne været kedelige og

stes virke. Og til refleksioner over, hvor lille

– det er faktisk scoopet i hele undersøgelsen

forudsigelige. Trist da ingen har taget fat i

grænsen er mellem idealisme og fanatisme,

– at den med meget stor styrke har dokumen-

den væsentligste diskussion.

og hvad dette kan føre til. En lære som enhver

teret, at der ikke er foregået noget i PET, som

har beskrevet PET’s aktiviteter.

Hans Jørgen Bonnichsen er forhenværende chefkriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste (PET), terrorekspert og forfatter

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Af Ha ns Jørg e n Bonnichsen

andre. Det

tjeneste med begrænsede ressourcer og med

bliver mere

få muligheder for at udføre komplicerede

og mere

tekniske operationer og overvågning. Dette er

tydeligt, at en af de ikke er kendt

væsentligste

i den til enhver tid

undertekster i

siddende regering. I

denne

sagens kernespørgsmål,

”værdikamp” er at

overholdelsen af regeringserklæringen fra 1968 om at ingen

konstruere et generelt

i modsætning til i dag, hvor PET er en ganske potent styrke med ca. 750 ansatte. Et PET der har fået langt mere vidtgående beføjelser og muligheder i deres overvågning end nogensinde tidligere. Men et PET der i dag er underlagt nøjagtig de samme kontrolfunktioner, som under den kolde krig.

modsætningsforhold mellem især ”de

længere alene på grund af lovlig politisk

muslimske værdier” og ”de danske værdier”.

Der

aktivitet må registreres i PET, er det påvist, at

En konfrontationstænkning, der skaber nye

Folketinget til at få gang i en meningsgivende

skiftende Justitsministre har ført Folketinget

fjendebilleder. En tænkning, der understøt-

debat. Det er nu engang det politiske, der

og den danske befolkning bag lyset. De har

tes af terrorens skrækscenarier, og som i alt

sætter rammerne for PET’s handlemuligheder.

udadtil fastholdt regeringserklæringen, men

bidrager til at øge polariseringen og frygtni-

Der skal sættes turbo på det i 11 år hvilende

pålagt PET noget andet indadtil.

veauet i det danske samfund. Det har gjort

Wendler Pedersen udvalg. De har alt for

det nemt, for nemt, at bevæge sig væk fra

længe stået i hjørnet og ventet på at komme i

retsstatens grundprincipper med kontrover-

gang med at forberede forslag til et relevant,

Ikke

engang dette spektakulære faktum har

hviler en ganske særlig forpligtelse på

fået gang i den relevante og vigtige diskussion

sielle politiske

om en nutidig kontrol med PET og dens reelle

tiltag i kampen

ledelse, Justitsministeriet. Det blev andre

mod terro-

emner, der overtog den offentlige debat.

ren. Det helt

Forstemmende blev det burka og ”de danske

absurde er, at

værdier”. Det er åbenbart vigtigere at

der i dag ikke

føre en bedrøvelig ”værdikamp” end at sikre

eksisterer en

den rette balance mellem den enkelte borgers

eksistentiel

retssikkerhed og statens sikkerhed. Det er

trussel, som der

helt paradoksalt, når man kan se, at en sådan

gjorde under den kolde krig. Men det reelle

med efterretningstjenesternes arbejde. Kom-

kamp går ind i nøjagtigt de samme handlings-

og vigtige er, at det er i dette krydsfelt af

missionens beretning har vist os, at PET er

mønstre over for den ”usynlige fjende”, som

spændinger, at PET spiller sin rolle. Kommis-

for vigtig til at overlade til PET og Justitsmini-

den gjorde under den kolde krig. Kampen i

sionens beretning bør her være et memento

steren alene.

dag er karakteriseret ved opfattelsen af, at

om, at risikoen for overgreb eksisterer i et

vi – Danmark og danskerne – har helt ene-

sådant rum. Det er værd at bemærke sig, at

stående og exceptionelle værdier som ingen

PET under den kolde krig var en ganske lille

moderne regelsæt

Beretningen har med meget stor styrke dokumenteret, at der ikke er foregået noget i PET, som ikke er kendt i den til enhver tid siddende regering

for PET’s arbejde og kontrollen med dette. Det har stor betydning for os alle, at man i et demokrati har en reel demokratisk indsigt i og kontrol

Lad nu fløjten lyde til den vigtige 2. halvleg.

kultur kultur

Lærke Winther 34 år Uddannet skuespiller (1999) Kendt for rollen i Hella Joofs film En kort en lang (2001) med replikken ”Guuud, er I bøsser…” Har bl.a. medvirket i filmene: Mørke (2005), En enkelt til Korsør (2008) og Velsignelsen (2009) og Mille på tv.

Man har et ansvar for, Satiregruppen Normalerweize sprudler af humor og er ikke bange for at være politisk korrekte. Nu opfører Anna Neye og Lærke Winther Normalerweize - the show på Bellevue Teatret

Af Rosa Jue l No rd e ntoft

- Jeg

synes, den der bordel-serie, vi lavede, var ret fed. Den lå hele

tiden på grænsen: Det var så grotesk, samtidig med at den var ret skarp. Jeg tror faktisk, det er noget af det, jeg er allermest stolt af, vi har lavet, fortæller en smilende Anna Neye, den ene halvdel af satiregruppen Normalerweize. Sammen med makkeren Lærke Winther har de to gennem tre sæsoner på DR2 leveret sketches med bagerpigerne, der hele tiden ringer til Camilla, den kloge og mindre kloge veninde i sofaen, de lesbiske med ondt i parforholdet og anti-racistiske indslag om kolonial skyld i den afrikanske butik. Lærke forklarer: - Bordel-serien handlede om et bordel i den idylliske danske provins, hvor Anna var en polsk bordel-mutter, og jeg var en meget klodset, nærsynet prostitueret. På det tidspunkt, vi lavede den, havde der været en del debat om, at Ekstra Bladet havde anmeldelser af prostituerede. Så lavede vi et afsnit om, at der skulle komme en anmelder

FOTO: Mikkel Bo Winther

Anna Neye 40 år Uddannet skuespiller (1995) og manuskriptforfatter (2005). Medstifter af teaterkompagniet Mucca Divina Har bl.a. medvirket i teaterstykkerne Kærlighedens landkort (2001) og Lukkede døre (2003)

xxxxxxxx

hvad man lukker ud og vurdere den prostitueredes kvalitet. Altså, det udstiller virkelig et menneskesyn, der er fuldstændig horribelt, siger hun, og Anna tager over: - Det var totalt svært at lave, for det var et emne, der var så langt fra os selv. Vi kender ikke nogen trafficking-ofre. Men det menneskelige aspekt triggede os helt vildt og den danske dobbeltmoral. Der bliver brugt så mange ressourcer på at gøre Christiania hash-frit, der er bandekrig, soldater tager til Afghanistan for at skabe demokrati, og så er der slaver lige omme i vores baghave, som vi ikke gør noget ved, siger hun indigneret og kigger ned ad gaden på Vesterbro, hvor interviewet finder sted.

Normalerweize – the show Holdningerne er markante, indignationen ikke til at tage fejl af. Alligevel pibler humoren konstant frem. Når samtalen har været seriøs i for mange minutter, eller de to skuespillere kommer til kort, så siger den ene pludselig noget, der afvæbner og afsporer snakken. Som nu, hvor de skal fortælle om deres nye projekt: Normalerweize – the show, der skal sættes op på Bellevue Teatret. Forberedelser er så småt i gang, plakaten lokker med gallashow for alle pengene, men de er langt fra færdige, fortæller Lærke: - Vi kommer til at se veninderne i sofaen. De har været gennemgående karakterer i tv. Anna er pedantisk, og jeg er meget naiv og

>> uintelligent. Det er muligt, vi også vil se det lesbiske par, der har et meget svært parforhold.

FOTO: Lars Bonde

FOTO: Laust Trier Mørk

kultur

at vi selv sætter noget på spil, siger Anna, og Lærke tager over: - Det er meget vigtigt for os. Vi har lige været ude og se Zulu

- Måske også bagerpigerne, tilføjer Anna

Comedy Galla, og det var simpelthen en så pinlig aften. Jeg blev så

- Vi laver også noget musik. Det bliver finurligt, forsøger Lærke sig.

harm over det niveau, folk fortalte vittigheder på. Jeg kunne ikke fatte,

- Ej, det bliver lunt, indskyder Anna kryptisk og uddyber:

at man i 2009 kunne stille sig op på scenen i Operaen og sige ”Jeg kan

- Det bliver leverpostej-lunt og rytmisk…

ikke lide negere”, siger hun med træt og drævende stemme.

Den sprudlende stemning tager over, kvinderne er på vej ud ad en tangent, de ler. De har gået på den samme skuespillerskole i London og

I bruger selv den slags kategorier i jeres show… - Det er noget andet, når Anna siger ”neger”. Det er noget andet,

mødte hinanden til en alvorlig Shakespeare-workshop. Siden spillede

end hvis der står en og siger – uden noget, der taler imod det – ”Jeg

de siamesiske tvillinger i en teaterforestilling, hvor de havde det rigtig

kan ikke lide negre”. Så har du bare sagt, du er en racistisk nar. Det er

sjovt, forklarer Anna:

jo kun ét niveau, der er ikke flere lag i det. Det er jo ikke en vits, det er

- Vi fik hele tiden grineflip. Det var der mange, der syntes, var irriterende. De opdagede, de havde samme humor, så verden på samme måde, og på et tidspunkt lejede de så et kamera og begyndte at optage deres

jo bare dumt, siger hun, mens Anna supplerer: - Det er som om, ”politisk korrekt” er blevet et skældsord. Men jeg synes ikke, det er dårligt at tale pænt til andre mennesker eller omtale folk på den måde, de gerne vil have.

ideer, siger Lærke: - Vi tog bare hjem til hinanden og optog sketches – og nogle gange

Det private er politisk

var det kikset, når fx min kæreste kom hjem, og vi begge var sådan to

Kvindernes satire kan betegnes som mere subtil og tankevækkende

store tykke mænd, og vi skulle forklare, hvad vi egentlig lavede…

end stand-up comedy, som de ikke vil sættes i bås med, men den er

Nogle af optagelserne viste de siden til Hella Joof, der viste dem til Michael Bertelsen på DR2. Det førte til den første af tre sæsoner af Normalerweize på tv. Nu skal tv-serien opføres på de skrå brædder.

ikke mindre hårdtslående. - Vi beskæftiger os med mennesket i samfundet, forklarer Anna. - Hvordan vi interagerer med hinanden, hvilke regler og politiske

Hvad har I gjort jer af tanker, nu I skal til at spille live?

systemer det er, vi stiller op, fx ”Du taler utrolig godt dansk”-sketchen.

- Det giver forskellige gaver og udfordringer, fortæller Lærke. - En af

Det er en sketch-serie, hvor jeg bliver portrætteret som en tjekket

tingene er jo, at vi ikke kan klippe i det. Til gengæld er der alle mulig-

advokatkvinde, som uanset situationen oplever, at folk siger: ”Du taler

heder på et teater, fordi et teaterpublikum sidder og tænker med. På et

utrolig godt dansk”.

teater kan du bare sætte dig på en stol og sige: ”nu er vi i en flyvemaskine”, og så køber publikum den. Faktisk kan vi lave alle de ting, vi ikke har haft råd til at lave på tv.

- Hun bliver mødt positivt, forklarer Lærke, mens de to begynder at spille sketchen: - ”Ja, men jeg er også født og opvokset her”. - ”Nå ja, men alligevel”.

Politik ad bagvejen

De griner begge. Og så tager Lærke den alvorlige mine på igen:

I hvilken udstrækning publikum kan vente den politiske satire, er

- Meget enkelt, men det indkapsler ligesom en indstilling, siger hun.

uvist, forklarer hun:

- Det er også en decideret personlig oplevelse, jeg har haft, påpeger

- Tit, når vi sidder og arbejder med ideer og tænker på politiske

Anna. Og jeg har mødt mange andre, der har haft samme oplevelse. I

ting, har vi opdaget, at hvis formålet med at lave en sketch er at være

et større perspektiv så handler det om en majoritetsfikseret kulturs

politisk, så fungerer det ikke. Vi bliver nødt til altid at gå den anden

syn på en minoritet.

vej. Men hvis vi giver slip på det og forfølger en ide, så kommer det alligevel frem. - Sådan noget belærende humor er heller ikke særlig interessant, indskyder Anna, mens Lærke fortsætter:

Lærke nikker og forklarer: - Men sagen er, at hvis Anna og jeg satte os ned og sagde: Vi vil lave noget om ”en majoritetsfikseret kulturs syn på en minoritet”, så ville der være rimelig blankt.

- Vi kan ikke vide, hvor politisk det bliver, eller hvor ikke-politisk det bliver. Det er ikke vores mål, men det er dejligt, hvis det lykkes. Selvom kvinderne ikke har manuskriptet færdigt endnu, og humo-

Ifølge kvinderne kan man sagtens lave sjov med svære emner, død og

ren kommer i første række, bevæger duoen sig alligevel inden for en

ulykke, etniske og seksuelle minoriteter, det kræver bare ekstra om-

tydelig politisk ramme:

tanke. ’Bordel-serien’ var den sværeste sketch at lave, fortæller Lærke:

- Det bliver ikke noget med, at vi udleverer andre mennesker, uden

Svære emner kræver omtanke

- Vi var bange for, fordi det var sådan nogle gakkede karakterer, at

FOTO: Lars Bonde

kultur

vi pludselig gjorde det legitimt at grine ad prostituerede, og det ville vi jo ikke. Det snakkede vi meget om. Men eftersom serien havde et seriøst grundtema, så kunne vi godt forsvare at lave den. - Jo vildere emnet er, jo større en menneskelig tragedie det er, desto mere kræver det af den komiker, der laver det, vurderer Anna, mens Lærke runder af: - Når man skal lave noget om svære emner, så skal man stille sig selv mange spørgsmål, mærke efter og diskutere det. Det er vigtigt at huske, at man har et ansvar. Man har et ansvar for, hvad man lukker ud i hovedet på folk. ’Normalerweize – the show’ har premiere på

FOTO: Mikkel Bo Winther

Bellevue Teatret 4. december 2009

Lærke Winther (tv) og Anna Neye (th) er i gang med at forberede deres næste projekt, Normalerweize – the show.

uden filter

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

FOTO: Jason Hawks, Nordicphotos

Af Anna Vadgaard, skoleleder på H. C. Andersen Skolen i Vollsmose, Odense.

Skru op for forventningerne Et

af versene i H. C. Andersen Skolens fødselsdagssang lyder sådan

her: ”Flæskesvær, ingefær – hele verden er samlet her”, og det er den så sandelig. Når man betragter skoletorvet en fredag morgen til morgensang, kan man se en herlig broget børneflok. Hvad man ikke umiddel-

opfattes automatisk som et problem. Og panderynkerne bliver dobbelt så dybe, når jeg tilføjer, at der er 16 forskellige nationaliteter. Men vi tænker det som børn, der kommer med to klip i sprogkørekortet og en anden optik på tilværelsen, som kan bidrage til fællesskabet. Desværre har begrebet negativ social arv et solidt tag i mange og

bart kan se, er mangfoldigheden i social, kulturel, religiøs og sproglig

resulterer ofte i overdrevne forestillinger om, at børn fra belastede

baggrund. Men den er der! Vi lukker det hele ind i vores skole, fordi vi

familier helt naturligt selv får problemer. Børn arver ikke deres for-

finder det hele værdifuldt for et udviklende og demokratisk fællesskab.

ældres kriminalitet eller deres misbrug, men hvis vi ikke passer på,

”Men kan det nu nytte noget?” spørger selv indsigtsfulde folk mig

arver de måske forældrenes manglende uddannelse. Hvorfor? Fordi de

ofte. Jeg kan på deres fortællinger om negativ social arv høre, at de

professionelle tror så fuldt og fast på den negative sociale arv, at de

foran sig ser en håbløs opgave. De forestiller sig skolen som opholds-

derved kommer til at møde børnene med alt for lave forventninger. Vi

sted med rare, indfølende voksne, der ikke får undervist, men gerne

skal tilpasse kravene til børnenes formåen, men vores forventninger

tager redderopgaven på sig og har et dybtfølt ønske om at gøre en

skal skrues i vejret. For høje krav vil få børnene til at give op, og for

forskel. Men selvfølgelig kan og vil vi gerne gøre en uddannelsesmæs-

lave forventninger vil stigmatisere dem. Skolen skal tilbyde differen-

sig forskel – FOR BØRNENE.

tieret undervisning, der udfordrer eleverne i forlængelse af deres kom-

På H. C. Andersen Skolen tror vi ikke på den føromtalte negative sociale arv, men på vigtigheden af at kunne udpege og arbejde med risikofaktorer for børn fra social svagt stillede familier. Den største

petencer. Undervisningen har to livsvigtige formål for øje: at uddanne og danne børnene – at gøre dem til ”noget” og til ”nogen”. Drop velmenende ønsker om at redde børnene fra noget, og ret

risikofaktor er skoledropouts. Kommer børnene ikke i skole, kan vi

fokus mod det, der kan bidrage til social opdrift: SKRU OP for forvent-

lave nok så god undervisning – det får børnene ikke en uddannelse af.

ningerne, meget gerne også for varmen, og insistér vedholdende på

Og så skal vi sørge for, at ingen føler sig på ’tålt ophold’, men sikre, at

alles aktive deltagelse i børnenes uddannelse.

deltagelsen i skolen er meningsfuld for alle. Et ligeså tilbagevendende spørgsmål er tosprogsprocenten, og når jeg siger 70 procent, bliver øjenbrynene løftet, for tosprogethed

”Flæskesvær, ingefær – hele verden er samlet her, tonebad, farvelad’ – skolen den gør mig glad!”

rundt om sf

Kloden først – mennesker først Lørdag den 12. december, midt under klimatopmødet i København, inviterer en bred gruppe af partier og organisationer – bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Det Økologiske Råd og Greenpeace – til demonstration for en ambitiøs klimaaftale. SF medvirker aktivt. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Læs mere på www.12dec09.dk.

Første kontaktrådsmøde

Klimanyt fra SF

Søndag den 25. oktober holdes det første kontakt-

SF har fået endnu et nyhedsbrev – Klimanyt fra SF. Her kan du

rådsmøde i SF. Kontaktrådet blev indført af lands-

følge med i SF’s politik og aktiviteter indenfor klimaområdet,

mødet i foråret som led i den nye struktur. Formålet

der får ekstra meget opmærksomhed i tiden op til klimatop-

med kontaktrådet er at sikre dialog mellem partiets

mødet i København i december. Du kan tegne abonnement

ledelse og græsrødderne – partiforeningsformænd,

her: www.sf.dk/klima.

SFU og aktive SF’ere i kommunalpolitik, fagbevægelsen og andre organisationer. Mødet den 25. oktober handler dels om SF’s projekt om at blive regeringsparti, dels bliver det afsæt for de sidste tre intensive uger af kommunalvalgkampen.

F! søger nye medlemmer til redaktionsudvalget

Har du ideer til interessante kulturpersoner, vi kunne interviewe i F!, til spændende artikler om indenrigs- og udenrigspolitik, til ildsjæle og eksperter, der kunne skrive en tankevækkende klumme eller kronik? Holder du dig orienteret om aktuelle politiske og kulturelle tendenser, har du et bredt netværk, en stor almen viden og konkrete ideer? Og har du erfaring med redaktionsarbejde og journalistik? Så vil vi gerne høre fra dig. Redaktionsudvalget mødes 6-7 gange om året på Christiansborg, én gang pr. udgivelse, og kommer med ideer til indholdet i F! Udvalget er en tænketank, ikke et skriveværksted. Det er ikke et forum for politikudvikling, men en sjov og spændende mulighed for at inspirere og informere F!’s læsere – SF’s 17.000 medlemmer – om politik, kultur og samfundsliv set fra et venstreorienteret perspektiv. Arbejdet i redaktionsudvalget er ulønnet. Skriv lidt om dig selv, din erfaring med journalistik, og hvad du mener du kan bidrage med. Kig gerne

Magasin

3 | Maj

de sidste par numre igennem og kom med forslag til, hvordan de forskellige

sektioner kunne være udfyldt anderledes.

avn

benh s i Kø

ld Wor

me Outga

s til Pl ad

a: Tem

alle

køn

lg sva en T hed lam mulig store før valg -pa r r fløjens opa nstre spændinge eu r n er ve e

Send din ansøgning senest 10. november kl. 12.00 til:

ke • Tysk ete Au Margr historie s didat skan fløjen • Spid et venstre r jo lev ha g Je

• Valg

Rosa Juel Nordentoft SF Christiansborg l

ande

keh nnes d meitution t p mo I kamangspros og tv

mak albu

le tuel

1240 København

roD

Vi glæder os til at høre fra dig.

Christiansborg 1240 København K

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nummer 46698

Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender

21.10

30.10

SF’s asylordfører Meta Fuglsang stiller op til en debat med

Kom og debattér SF’s politik i forhold til konflikten i Vestsahara ef-

SF’s medlemmer om konventioner, forhold i asylcentre,

ter oplæg fra Abba Malainin, POLISARIOS’ repræsentant i Danmark.

Brorsonskirken, udsendelser til Irak og afviste asylansøgere, der

Aftenen er arrangeret af SF’s internationale udvalg. Tilmeld dig til

går under jorden. Efter et oplæg vil der være mulighed for åben

Inge Duus Hjortlund på ingeitdk@gmail.com.

Asyldebat med Meta Fuglsang

diskussion. Tilmeld dig til Peter Dalby Larsen på sfpedl@ft.dk senest 19. oktober. Der er begrænset antal pladser.

21. oktober kl. 17.00-18.30, Christiansborg

21.10, 26.10, 04.11

Politiske caféaftener i Århus

Debat om Afrikas sidste koloni

30. oktober, kl. 17-19, Christiansborg

05.11

Plakatophængning i Århus SF Århus hænger denne valgkamp over 1.600 plakater op. Vi starter 5. november og fortsætter de næste dage. Vil du hjælpe med at

Frem mod valget afholder SF Århus en række caféaftener.

klistre, klatre, køre eller stå for forplejning, kan du kontakte valg-

På møderne vil en af SF’s folketingsmedlemmer og en af

kampskoordinator Leon Rix Iversen på 61 70 14 68.

byrådskandidaterne præsentere SF’s politik.

21. oktober, 26. oktober og 4. november fra kl. 20.00, Café Vestergade, Århus

24.10

Valgkampfest i København

5. november fra kl. 17.00

19.11

Fra Føtex til Folketinget  Fra barndom i Tyrkiet til barsk begyndelse i Danmark. Fra arrangeret ægteskab til sej enlig mor. Fra Føtex til posten som socialord-

Kom og skyd valgkampen i gang med Villy Søvndal

fører i Folketinget. Mød SF’s Özlem Cekic i den Føtex, hvor det hele

Masser af musik, underholdende indslag og peptalks af bl.a.

begyndte! Entre er gratis og Føtex byder på en øl eller sodavand

spidskandidat Bo Asmus Kjeldgaard og formand Villy Søvndal

undervejs.

24. oktober fra kl. 20, Huset Magstræde, Rådhusstræde 13, 1466 København K

Tilmeld dig på: sfof@sfof.dk Se mere på www.sfof.dk

19. november kl. 17-18.30 i kantinen i Føtex, Vesterbrogade, København V

26.10-17.11

Hjælp med at dele flyers ud SF skal være dobbelt så store i København! Sign up! De sidste tre uger op til valget, 26.oktober til 17. november, vil vi hver dag dele flyers ud, stemme dørklokker og lave husstandsomdelinger. Gå ind på www.sfkbh.dk og sign up. Bare 1. time af din tid gør hele forskellen!

Flyersuddeling: 26. oktober til 17. november kl. 7.30-9.00 samt kl. 16-17.30 foran Nørreport eller Kongens Nytorvs Metrostation Husstandsomdeling: 26. oktober til 17. november kl. 15-18 Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

r s illette busb g Århu Indfør to lære en på g i Kbh. o is r re i dans p r rin é s lv g a n de første tre k og matematik H li a t e skoleår b før n leje d rep æld i in e Ansæt fler og og skab tid til omsorg ly til Vil ening ambitiøs din m SMS så ønsker og hjælp! dan! for din hvis du se hvor r brug ksholdet, Vend og Vi ha . ar by nm og Da dsats i din klimain

nge safga R re bu LE FO r og fle Århus KNOK g illette SF VIL busb nhavn og ætsanlæ be idr ing og pris på Halv gsring i Kø skoler og orandr le til lin klimaf nne beta Beta lveje od m ke ku SF VIL KNOKLE FOR ts cy . t skal indsa Sikre jen lokal ning – de gt at cykle en Flere ansatte i ældreple try rure sikre mad Vi vil e trafikfo og være Billig og velsmagende en nd og stopure stige tage buss Væk med minuttyranni sig at en værdig omsorg med Vi vil sikre alle ældre – der skal være behov respekt for den enkeltes og en kop kaffe. tid til rengøring, indkøb

d 1

er.ind

A5-fly

trafik_

SF VIL KNOK LE FOR To lærere i dans k og matematik de første tre skoleår Renovering af skolebygn inger og lokale Nye bøger og r brug i undervisningen af computere Vi brug Sms din mening til Villy, vil for din en hjælp! folkeskole, hvor Vi har skabe je i din by. oplever glæd en værdig ældreple alle børn ønsker tidligt en ved hvis du også at skrive, læse 5 PM – vores 3:34:4 børn skal og regne ha’ 0/09 og se hvordan! en solid 3/1Vend lokalerne skal faglig ballas t, og være i orden .

Vi har brug for din hjælp! Sms hvis du også ønsker en faglig din mening til Villy, din by. t stærk folke skole i hvordan!

Vend og se