Magasin 4 I August 2013
TEMA:
ERHVERVSUDDANNELSER
• Ny kurs på erhvervsskolerne • Virksomhederne har også et ansvar • Frigg vil være selvstændig møbelsnedker
Kira Skov, sangerinde
Privilegier er til for at deles Thomas Medom, kandidat til kommunalvalget
Kæmper for ordentlig velfærd
LEDER
4
TEMA:
6 10 12 14
Ny kurs på erhvervsskolerne Virksomhederne har også et ansvar Jeg ser mig selv som selvstændig Et væld af muligheder
ERHVERVSUDDANNELSER
Startskud til en ny, hård politisk sæson
16 Kæmper mod tunnelsyn Interview med Thomas Medom, spidskandidat i Aarhus
Så gik starten til den politiske sæson med en god ministerrokade for SF. Jeg er glad for at have overtaget Social- og Integrationsministeriet, nu også med ansvaret for børn
18 Alsidig arbejdshest Mit kontor ved Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører
fra 0-6 år. Det er hjerteblod for SF. Pia Olsen Dyhr som ny transportminister sikrer en fortsat styrkelse af den kollektive trafik. Hun har også overtaget Holger K. Nielsens plads
20 En holdbar vej ud af krisen Bæredygtige visioner hos Den Grønne Gruppe i EuropaParlamentet
i regeringens koordinationsudvalg. Han sidder dog fortsat stærkt på skattepolitikken og i regeringens økonomiudvalg. Med rokaden og hele tre valg forude er der nok at tage fat på. Allerede om tre måneder er der valg til kommuner og
23 Deltag i debatten Nyt debat-forum for SF’s medlemmer online
regioner; i foråret følger Europa-Parlamentet. Det er afgørende, at SF bliver stærkt repræsenteret i kommuner og regioner i en tid, hvor økonomien er stram, og vi har brug for at udvikle nye og klogere måder at skabe velfærd på. Der er brug for SF’ere med gode ideer, så vi undgår fantasiløse borgerlige nedskæringer. Vi skal styrke forebyg-
24 Ansvar for det gode børneliv
25 Regeringens resultater Skridt for skridt viser regeringens små og store sejre
gelse og hjælp til selvhjælp. Vi skal sikre lighed i sundhed. Vi skal løfte skoler og daginstitutioner. Vi skal udvikle velfærdsteknologien på en måde, der inddrager borgere og ansatte
26 Jeg tager revanche for en masse spildte år SF’s ansigter med Lars Christiansen, misbrugskonsulent og medlem af SF
– det er ikke gjort med at udlevere en robotstøvsuger til fru Jensen. Vi har brug for nye former for privat-offentligt samarbejde – frem for traditionelle udbud, der ikke skaber meget innovation. Og der er brug for at forstærke arbejdet med at skabe en grøn og klimavenlig offentlig sektor. Kort sagt: Der er rigtig meget brug for SF’ere i kommunalbestyrelser og regionsråd. Også denne gang! SF’s ministre er klar til at give en hånd med, og Landsledelsen har repræsentanter for alle storkredse. Brug os! Regeringen indleder sæsonen med blandt andet en reform af erhvervsuddannelserne. Det er hårdt tiltrængt, fordi søgningen til erhvervsuddannelserne er i frit fald – stadig flere unge vælger i stedet for gymnasiet. Det duer ikke. Danmark har brug for dygtig, faglært arbejdskraft. Vi skal have løftet
Tre spørgsmål til Pernille Vigsø Bagge, ordfører for blandt andet børn og undervisning
28 Affald er guld Kronikken af Peter Basland, formand for Affalds- og
Ressourceindustrien i DI
30 Privilegier er til for at deles Interview med Kira Skov, sanger
34 SF’s kick-off-tour 35 Rundt om SF 36 Smugkig
kvaliteten. Vi skal sikre praktikpladser til alle. Og vi må se på, om de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, har de nødvendige kvalifikationer. Hvis ikke, skal de have muligheden for at tilegne sig dem. Som SFU siger, skal vi have skabt respekt om erhvervsskolerne. Velkommen til den politiske sæson 2013/14 – der venter hårdt arbejde forude!
udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i midten af oktober 2013. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Peter Westermann, Caspar Ryttergaard og Sigrid Rasmussen
Annette Vilhelmsen
2
INDHOLD
Det skal gøres mere overskueligt for de unge Lisbeth Bech Poulsen, ordfører for ungdomsuddannelser, SF
: 4 Tema Erhvervsuddannelser climate_nordic+dk
klima_dk
18 Skribenter i dette nummer: Annette Vilhelmsen, Gitte Roe Eriksen, Caspar Ryttergaard, Sigrid Rasmussen, Thomas Schjønning, Merete Thorøe, Peter Basland, Peter Rewers, Peter Westermann og Jens Andersen. Forsidefoto: Peter Sørensen
30
28 Art Direction & Produktion: Jesse Jacob /iBureauet.dk Layout: André Leit / iBureauet.dk Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
Oplag: 11.500 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f
Foto: Hvor fotografen ikke er angivet, er billederne Colourbox
3
»
4
»
»
I dette tema kan du læse om: • • • • •
»
»
En ny kurs for at styrke erhvervsskolerne Tre medlemmers syn på erhvervsuddannelser Praktikpladser er også virksomhedernes ansvar Snedker-lærling Frigg Hinge Bonde i skolepraktik Overblik over de 109 forskellige erhvervsuddannelser
»
Tema:
Erhvervsuddannelser Samfundet har brug for dygtige faglærte, og de studerende skal have ordentlige vilkår. Derfor kommer regeringen med et udspil om bedre erhvervsuddannelser, der skal genskabe respekten for uddannelserne og sikre arbejdskraft nok i fremtiden.
5
»
»
»
Ny kurs på erhvervsskolerne Posen rystes, og nye veje skal findes, når regeringen kommer med sit udspil om at genskabe respekten for erhvervsuddannelser og sikre arbejdskraft nok i fremtiden
6
Af Gitte Roe Eriksen
Det er vigtigt, at vi får kigget på helheden og
stadig vigtigt med en dialog både til gavn for de
----------------------
ikke kun fokuserer på elevernes kvalifikationer,
unge, arbejdsmarkedets parter og samfundet.
Et dårligt ry kan være svært at ryste af sig.
lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen, ordfører for
Og det er netop, hvad erhvervsuddannelserne
ungdomsuddannelser, SF.
En håndfuld tiltag
kæmper med. Færre unge ønsker at gå den
Reformen skal være med til at sikre, at flere
SF har skitseret fem konkrete områder, som
vej direkte fra folkeskolen til erhvervsuddan-
unge vælger en erhvervsuddannelse – og at de
nelserne, og af dem, der gør, falder mange fra
også gennemfører den.
igen. Den kurs har SF længe haft fokus på,
- Det er så vigtigt, fordi vi kommer til at
og nu skal den ændres. Til efteråret kommer
mangle denne type arbejdskraft i fremtiden,
regeringen med et udspil til en reform, der skal
siger tidligere erhvervs- og vækstminister
gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
Annette Vilhelmsen, nu social-, børne- og inte-
Udspillet skulle have taget udgangspunkt i
grationsminister.
anbefalinger fra et trepartsudvalg, men man
- Allerede nu er vi midt i store offentlige
har ikke kunnet blive enige. Udvalget bestod af
investeringer, og her er brug for fagligt uddan-
LO, Dansk Arbejdsgiverforening, KL og Danske
nede. Men også i produktionsvirksomheder
Regioner samt Børne- og undervisningsmini-
er det vigtigt med kvalificerede hænder for at
steriet og Finansministeriet. Nu er LO og DA
styrke konkurrenceevnen overfor udlandet.
kommet med deres eget udspil, og regeringen
Hun ærgrer sig over, at trepartsudvalget ikke
kommer med sit til efteråret.
lykkedes at komme med fælles anbefalinger.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal løfte både
- Men det betyder ikke, at dialogen er stop-
kvalitet og status på de tekniske uddannelser.
pet, blot at bolden ligger hos regeringen. Det er
Nedgang og fremgang Der er ikke noget entydigt billede af erhvervsskolernes tilgang af elever. Dog er der færre, der vælger den vej lige efter folkeskolen. Her er det ofte gymnasiet, der er elevernes første valg. Kigger man på den samlede tilgang på grundforløbet i perioden fra 2001 til 2011, så var der i 2001 41.384 studerende mod 47.806 studerende i 2011 – altså en stigning. Det kan skyldes, at SOSU-området, der har haft et voksende optag, fra 2007 er kommet ind under erhvervsuddannelserne.
Kilde: UNI-C Statistik og Analyse, maj 2013
ERHVERVSUDDANNELSER
»
»
»
Det er så vigtigt, fordi vi kommer til at mangle den type arbejdskraft i fremtiden Annette Vilhelmsen
partiet ønsker at sætte fokus på i forhold til en
til at læse videre.
spredning på uddannelserne. Det er jo ikke
ny reform. Det er færre indgange til erhvervs-
- Det skal gøres mere overskueligt for de
sikkert, at en 15-årig elev, der kommer fra
uddannelserne, så de er mere overskuelige og
unge for eksempel med færre indgange og
grundskolen, skal igennem det samme forløb
kun tæller fire i stedet for i dag 12; færre lærer-
et længere fælles grundforløb, som også er
som en 27-årig, der har arbejdet i flere år som
fri timer; at dele eleverne ind efter alder; sikre
fleksibelt i forhold til, om man allerede har
ufaglært, og nu har besluttet at tage en uddan-
tilstrækkeligt med praktikpladser og udbrede
en praktikplads eller ej, siger Lisbeth Bech
nelse. En af de store stopklodser i uddannel-
EUX, som kombinerer en erhvervsuddannelse
Poulsen.
sesforløbet er manglen på praktikpladser.
med HF, og som derfor også giver kompetence
- Og så må vi også se på den store alders-
- Vi har løbende fokus på flere praktikpladser,
MedlemmerNE MENER Hvad er dit kendskab til erhvervsskolerne? - Som nylig STX-student i udkantsdanmark, er vi – modsat de erhvervsuddannede – dem, som kan blive til noget. Det er i hvert fald det fejlagtige indtryk, der er givet. Problemet er den manglende iværksættelse i det ydre Danmark. Øget incitament til iværksættelse kunne øge mulighederne for praktikpladser for de erhvervsuddannede.
Sandru Surendran, 18 år, Nakskov. Har afsluttet studentereksamen denne sommer Unge fravælger erhvervsskolerne. Hvordan kan skolerne gøres mere attraktive? - Det er vel den snak om mangel på praktikpladser. Derudover har man i folkeskolen indirekte fået det indtryk, at man er en ”bedre elev”, hvis man vælger en gymnasial uddannelse. Af den grund har mange unge det fejlagtige indtryk af erhvervsuddannelserne, at det er sidste udvej, hvis man ikke god nok til alt andet.
Hvad skal der til for at fastholde eleverne, så de ikke falder fra undervejs? - Der skal mere dialog imellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet. Manglen på dette er til dels skyld i de manglende praktikpladser, og derfor er man givet det indtryk, at erhvervsuddannelserne ikke er en mulighed. Derfor er øget iværksættelse essentielt for erhvervselevers fremtidige muligheder.
7
»
Unge udskyder valget De unge udskyder erhvervsvalget ved at vælge en mere generel ungdomsuddannelse som gymnasiet og derved minimere risikoen for at træffe en forkert beslutning. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har set på den gruppe af unge, som først tager en gymnasieuddannelse og siden en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen viser, at 13 procent af en studenterårgang fire år efter huen enten har taget eller er i gang med at tage en erhvervsuddannelse. 22 procent af disse unge havde allerede inden gymnasiet overvejet, om de skulle gå på en erhvervsuddannelse. Grunden er blandt andet, at de unge oplever det valg, de skal tage lige efter grundskolen, som dramatisk, fordi de for første gang skal forholde sig aktivt til deres kommende erhverv. 58 procent af de unge angiver, at det har betydning for deres valg af gymnasiet, at de kunne købe sig ekstra tid til at finde ud af, hvad de ville.
8
»
»
blandt andet med de sociale klausuler, hvor
har været opstillet mål i forhold til erhvervsud-
virksomheder bliver mødt med krav om
dannelserne, der i uddannelsespolitikken er
praktikpladser, hvis de for eksempel skal byde
gjort til en rest-kategori, siger Christian Helms
på en kommunal opgave, lyder det fra Lisbeth
Jørgensen.
Bech Poulsen.
Han mener at synlighed også er et af proble-
De sociale klausuler fik SF fik med i finans-
merne.
loven sidste år for netop at styrke erhvervsud-
- Den ringe søgning skyldes, at færre unge ved
dannelserne. Med aftalerne om den kommu-
noget om erhvervsuddannelserne. De lytter til
nale og regionale økonomi for 2014 omfatter
deres vejledere i skolen, som mangler erfaringer
reglerne nu hele den offentlige sektor.
på dette område. Det, der virkelig betyder noget
Et alternativ til de manglende praktikpladser
for de unge, er at få nogle konkrete oplevelser –
er flere praktikcentre, hvor man kan sam-
at få lov at prøve noget af i praksis og opdage, at
mensætte et praktikforløb, der består af både
det rent faktisk er meningsfuldt, det, de laver.
skolepraktik og virksomhedspraktik.
Han peger på de 10. klasser, der findes på nogle
- Skolepraktik er ikke dårligere end almindelig
erhvervsskoler.
praktik. Men vi skal have vendt den opfattelse,
- Her er der god mulighed for at se i praksis,
som mange har, lyder det fra Annette Vilhelmsen.
hvad det er erhvervsuddannelserne tilbyder. Så det handler i høj grad om at udbygge brobyg-
Der mangler synlighed
ningen mellem folkeskolen og erhvervssko-
Den faldende tilgang til erhvervsuddannelserne
lerne, siger Christian Helms Jørgensen.
er ikke en katastrofe, men dog bekymrende, me-
Ud over rekrutteringen, mener han også,
ner lektor på RUC, Christian Helms Jørgensen,
at der bør være mere fokus på både miljøet,
der forsker i pædagogik, læring og uddannelse.
rollemodeller, praktiksteder og kulturelle
At erhvervsskolerne har en lav status, mener
problemer.
han i høj grad kan adresseres politikerne.
- Halvdelen af de linjer, der findes, henven-
- Der er ingen enkle svar på, hvorfor erhvervs-
der sig kun til den ene halvdel af en ungdoms-
uddannelserne har så ringe status. Men fra po-
årgang. Det er en udfordring, hvordan man for
litisk side har de videregående udannelser både
eksempel får rekrutteret flere piger til traditio-
været prioriteret og værdsat, mens der aldrig
nelle ’drengefag’. Det handler blandt andet om
ERHVERVSUDDANNELSER
» Det er jo ikke sikkert, at en 15-årig elev, der kommer fra grundskolen, skal igennem det samme forløb som en 27-årig Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører, SF
at gøre virksomheder opmærksomme på, at
eleverne og en bedre vejledning allerede fra
har en krog i alle unge, og ingen bliver efterladt
det altså ikke er mere besværligt at ansætte en
7. klassetrin vil gøre en forskel. Det kan også
til sig selv, lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen.
pige på en byggeplads end en dreng.
være nødvendigt med et krav om, at eleverne skal have bestået dansk og matematik. Det er
Ikke det sorte får
Bedre vejledning
dog vigtigt for Lisbeth Bech Poulsen, at elever,
På trods af den faldende søgning, mener Christi-
Netop bedre vejledning er et af SF’s forslag
der ikke har de faglige forudsætninger, får mu-
an Helms Jørgensen, at man skal være forsigtig
samt få vendt erhvervsuddannelsernes om
lighed for at blive optaget, hvis de for eksempel
med at gøre erhvervsuddannelserne, som de ser
dømme fra at være sted, man går hen, hvis
tager et supplerende matematikkursus eller et
ud nu, til uddannelsessystemets sorte får.
man ikke kan klare andet.
intensivt danskkursus.
- Tværtimod. De fungerer vældig godt, og det
- Erhvervsuddannelserne skal ikke være et
- Det er vigtigt, at eleverne bliver klædt
socialt tilbud, men et uddannelsestilbud. Unge,
ordentlig på og er klar. Selvfølgelig kan man
sammenligning med andre lande. Det, skolerne
der har brug for hjælp, skal selvfølgelig have
blive en fremragende håndværker uden at være
er gode til, er jo netop at få bogligt svage ud på
hjælp, men det er ikke lærernes opgave, siger
specielt boglig, men man skal kunne det grund-
arbejdsmarkedet. Og mange af dem opnår rent
Lisbeth Bech Poulsen.
læggende. Derfor skal der være et tilbud, for
faktisk en høj livsløn sidestillet med unge på en
eksempel om en erhvervsrettet 10. klasse, så vi
videregående uddannelse, siger han.
Hun vurderer, at en bedre screening af
MedlemmerNE MENER Hvad er dit kendskab til erhvervsskolerne? - Det er ret begrænset. Det bygger mest på de fordomme, jeg har, de budskaber, der videresendes i medielandskabet, og den fortælling andre (akademiserede) folk har givet mig. Jeg har været på en erhvervsskole en enkelt gang i forbindelse med, at min bror underviste og gerne ville give mig en rundvisning.
lykkes jo rent faktisk at få mange unge i job i
Jonas Niemann, 23 år, København. Studerer kemi Unge fravælger erhvervsskolerne. Hvordan kan skolerne gøres mere attraktive? - Man kan gøre op med overeksponeringen af gymnasiernes prestige og stille nogle krav til erhvervsuddannelserne. Jeg er bange for, at erhvervsskolerne bliver behandlet som en slags social skraldespand, hvor folk, der ikke er uddannelsesparate, har frit optag. Og det gør det svært for unge at se gymnasier og erhvervsskoler som ligeværdige uddannelsesinstitutioner.
Hvad skal der til for at fastholde eleverne, så de ikke falder fra undervejs? - Man skal gøre erhvervsskolerne mere attraktive at søge ind på. Gymnasierne tilbyder meget socialt liv med sine stamklasser, kor, musicals og fester; gymnasiet er jo nærmest en livsstil. Jeg kender ikke det sociale liv på erhvervsskolerne, men på gymnasiet er det så velfungerende, at gammel som ung altid kan mindes deres ”fede tider i gymnasiet.”
9
»
»
Virksomhederne har også et ansvar Det er afgørende, at der bliver skaffet flere lærepladser på erhvervsuddannelserne, mener Carl Valentin, der i foråret blev valgt til formand for SFU.
som for eksempel København, Aarhus og
- Det holder ikke at stå med noget, der er
Odense, men generelt sker der for lidt, lyder
gammelt og slidt, når man bagefter skal ud på
det fra Carl Valentin.
arbejdsmarkedet. Og så skal der naturligvis være
Han er sikker på, at det kommende kom-
gratis adgang til det, for det handler også om, at
munalvalg til efteråret bliver afgørende, og hvis
der er lige muligheder for alle, siger Carl Valentin.
flere kommuner skifter farve fra blå til rød, vil
Endelig ønsker SFU et stop for lærerfri timer
der også komme flere lærepladser. Og det er
samt maksimalt 12 elever pr. lærer.
Af Gitte Roe Eriksen
at foretrække frem for skolepraktik, ifølge Carl
---------------------
Valentin.
Mere respekt
Politikerne ønsker, at flere unge kommer
- Skolepraktik bør være et permanent
Udover ændringer på selve erhvervsuddannel-
hurtigere igennem uddannelsessystemet. Og
integreret forløb i uddannelsen, så ingen bliver
serne, så skal der også sættes mere fokus på
det er ifølge SF Ungdom også fint nok – men så
stoppet midt i det hele, fordi det ikke er muligt
indgangen til dem. Og her kommer studievej-
skal mulighederne også være der.
at finde en læreplads.
ledningen i spil.
- Det er helt afgørende, at der er nok lære-
- Jeg har selv valgt gymnasiet og tror, at jeg
pladser på erhvervsuddannelserne. Lige nu er
Mangel på socialt liv
har valgt rigtigt. Men jeg kan også huske, at vi
der 10.000 unge, der ikke kan færdiggøre deres
Udover de manglende lærepladser, så er det
på min skole fik at vide, at det var de ”kloge”
uddannelse, fordi de mangler en læreplads. Det
også vigtigt, at der kommer mere fokus på det
børn, der skulle på gymnasiet, og de mindre
er simpelthen ikke i orden, siger Carl Valentin,
sociale liv på erhvervsuddannelserne.
der er nyudnævnt
- Det er i hvert fald,
formand for SFU.
hvad vi hører, når vi er
For at skaffe flere lærepladser, mener SFU, at der skal sættes yderlige skub i
Der skal mere respekt om faglært arbejde Carl Valentin, formand for SFU
de sociale klausuler
ude og snakke med eleverne. De mangler det sociale – hvor man er fælles om noget udover faget. Det er ikke ensbe-
i kommunerne. Sociale klausuler skal sikre, at
tydende med, at der så skal være en studietur
de virksomheder, der arbejder for kommuner-
til New York, men flere fælles arrangementer,
ne, bliver mødt med krav om at oprette flere
fredagscafeer og ture, som der i dag findes på
praktikpladser.
gymnasiet – netop for at styrke sammenholdet,
- Der skal stilles højere krav til virksomhe-
siger Carl Valentin.
derne, og sociale klausuler skal bruges meget
Et andet vigtigt punkt for SFU er, at undervis-
mere. Det går fremad i de ”røde” kommuner
ningsmateriale og værktøj er tidssvarende.
10
CARL VALENTIN Nyudnævnt SFU-formand 21 år Opvokset i Odense Student fra Mulernes Legatskole Folketingskandidat for SF på Fyn Mærkesager: • Mere lighed i samfundet • Demokratisering af økonomien: Regulering af finanssektoren og kontrol med bankerne • Udbredelse af demokratiet – blandt andet på arbejdspladserne og i uddannelsessystemet
ERHVERVSUDDANNELSER UNGDOMSARBEJDSLØSHED
- Overklassepolitikerne på højrefløjen har ikke vist respekt for erhvervsuddannelserne, mener Carl Valentin, formand for SFU
kloge, der skulle på erhvervsskole. Det er jo fuldstændig håbløst. For det handler jo om, hvad man gerne vil bruge sit liv på. Man er heller ikke nødvendigvis egnet til at tage en erhvervsuddannelse, bare fordi man ikke er så stærk i de boglige fag. Det handler også om at have skruet hænderne rigtigt på. Der skal mere respekt om faglært arbejde, siger Carl Valentin. Og det skal først og fremmest ske ved at tale
det
samme,
erhvervsuddannelserne og faglært arbejde op.
siger Carl
- Der har været en tendens til, at man de
Valentin og
seneste år har talt meget om, at vi skal ”leve
- Over-
af viden”, og mange har i den forbindelse
klassepolitiker-
fuldstændig glemt, hvor afgørende faglært
ne på højrefløjen har
arbejde er for Danmark. Vi kan ikke leve af alle
ikke vist respekt for erhvervs-
sammen at tage en lang videregående uddan-
uddannelserne, og deres manglende handling
dannelserne og faglært arbejde også om at
nelse – vi har brug for faglærte arbejdere, siger
på lærepladsmanglen viser, at respekten
skabe et mere lige samfund. Det er ikke fair, at
Carl Valentin.
fuldstændig er forsvundet. Tænk hvis 10.000
spekulanter, bankdirektører og andre i toppen i
Dernæst skal erhvervsuddannelserne opprio-
gymnasieelever ikke kunne færdiggøre deres
samfundet skal have så markant mere i løn end
riteres af politikerne.
uddannelse – så ville politikerne være der med
manden på gulvet.
MedlemmerNE MENER Hvad er dit kendskab til erhvervsskolerne? - Det er ikke stort. Der er ingen i min omgangskreds, der går på dem. Det eneste, jeg ved, er, at det er meget fysisk arbejde og knap så meget, hvor man sidder på sin plads og kigger på en tavle.
fortsætter: - Grundlæggende handler respekt om erhvervsud-
Ida Frisk Carstensen, 16 år, Tønder, sabbatår med arbejde hos McD, begynder på STX Unge fravælger erhvervsskolerne. Hvordan kan skolerne gøres mere attraktive? - Hvis de kom mere frem i medierne på positive måder, og hvis folk begyndte at respektere folk, der elsker at bruge hænderne, da det er noget vi har brug for i vores hverdag.
Hvad skal der til for at fastholde eleverne, så de ikke falder fra undervejs? - Eventuelt at der kommer mere respekt omkring erhvervsskolerne, men også hvis det ville blive lettere at finde en plads, hvor man kan være i lære.
11
- Jeg husker studievejledningen som meget mangelfuld, fortæller Frigg Hinge Bonde, der skulle en tur forbi gymnasiet, inden hun i dag med glæde uddanner sig til møbelsnedker
Jeg ser mig selv som selvstændig 22-årige Frigg Hinge Bonde har været forbi gymnasiet, inden hun fandt sit rette spor i møbelsnedkerværkstedet på Københavns Tekniske Skole (KTS) – ved en tilfældighed. Af Gitte Roe Eriksen ---------------------
- Jeg har sendt nok 100 ansøgninger og været
for at gøre min uddannelse færdig. Jeg søger
personligt ude og aflevere. Men enten havde
stadig og håber at komme ud, ellers bliver det
stedet lærlinge nok, eller også fik jeg slet ikke
skolepraktik resten af tiden.
noget svar på min ansøgning, fortæller Frigg
Hun har for nyligt været ude i halvanden må-
Hinge Bonde.
ned, men virksomheden havde ikke mulighed
På et tidspunkt var hun ved at miste modet.
for at ansætte hende.
- Jeg tænkte, at var jeg virkelig nået dertil,
- Det sker tit. Virksomhederne bruger os, når
hvor jeg skulle i skolepraktik? Det, syntes jeg
de har brug for det – man kan sige, det er lidt
ikke umiddelbart, var fedt, husker hun.
skummelt af dem, men på den anden side er
Netop udfordringen med at finde en prak-
det også fedt for os at komme ud.
Det er ikke kun duften af lak og træ, der afslø-
tikplads, så erhvervsuddannelserne ikke med
rer, at her laves der håndværk. Maskiner, høre-
sikkerhed kan tilbyde andet end et halvt års
En tilfældighed
værn, skruer, søm og bukser med plads til tom-
grundforløb, gør det svært at sælge erhvervs-
Det var en tilfældighed, der sendte Frigg
mestok vidner også om, at vi er på et værksted:
skolerne, ifølge uddannelsesleder Klaus Bern-
Hinge Bonde i ”armene” på høvlebænke og
Snedkerværkstedet på Københavns Tekniske
sen, KTS.
rundsave. Hun var først forbi gymnasiet med
Skole (KTS). Her er 22-årige Frigg Hinge Bonde
- Det er jo klart, at når man ikke kan garan-
musik, spansk og engelsk som de primære fag.
i færd med at snedkerere bænke til gamle
tere en praktikplads, så bliver uddannelsen
Dengang oplevede hun, at valget stod mellem
sporvogne til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
mindre attraktiv, siger han.
gymnasiet eller handelsskolen.
Der skal laves fire i alt. Hun er knapt halvvejs i
- Jeg husker studievejledningen som meget
sin uddannelse som møbelsnedker og for tiden
Bliver færdig
mangelfuld, fortæller hun.
i skolepraktik på KTS. Et tilbud til elever, hvor
Men det blev skolepraktik, hvor Frigg Hinge
Efter gymnasiet havde hun diverse jobs for
det ikke lykkes at finde en praktikplads hos en
Bonde nu har sin daglige arbejdsplads.
at tjene penge og skaffe noget erfaring. På et
virksomhed.
- Jeg er dog glad for, at jeg har muligheden
tidspunkt tog hun et tre måneders forløb på HGS
12
ERHVERVSUDDANNELSER UNGDOMSARBEJDSLØSHED
Foto: Peter Sørensen
(et forløb for de, der har afsluttet en gymnasial
ikke har et overblik over deres muligheder.
uddannelse) for at få et indblik i at være selv-
- De får tudet ørerne fulde af, at de skal
stændig og lære noget om økonomi.
vælge for resten af livet. Fakta er, at vi på et
- Jeg vidste
liv oftest skal
bare, at jeg
genopfinde os selv et par
En
Problemet er, at vi ikke ser mange af de unge, der forlader 9. klasse. De tager som regel et par omveje for at nå hertil
medstude-
Klaus Bernsen, uddannelsesleder, KTS
tager. Når så
godt kunne forestille mig at være selvstændig.
gange, så det gælder om at afdramatisere de valg, de mange vælger
rende fik
gymnasiet, er
gjort Frigg opmærksom på KTS, og det blev indgangen til
det ofte for at få fred for deres forældre – i de
snedkerdrømmen.
næste tre år.
- Jeg blev hurtigt forelsket i tanken om at blive
Frigg Hinge Bonde fortryder ikke, at hun
møbelsnedker. Jeg kunne med det samme lide
først valgte gymnasiet for så at skifte kurs.
miljøet, og er glad hver eneste morgen, når jeg
- Da jeg gik ud af folkeskolen, var der ikke
står op.
noget, der gav mening. Jeg kan godt se, at det er en belastning for samfundets pengekasse.
Ikke spildt
På den anden side tror jeg, det har været med
Ifølge Klaus Bernsen så er omvejen til er-
til at hærde mig i min tanke om at blive selv-
hvervsuddannelserne et udtryk for, at de unge
stændig. Så årene har ikke været spildte.
Stor spredning i søgning Det er ikke entydigt, at der er faldende tilgang til erhvervsskolerne, ifølge uddannelsesleder Klaus Bernsen, KTS. På skolens snedkeruddannelse er der fyldt op til næste hold, og der er venteliste. Hovedparten af eleverne kommer med en gymnasieuddannelse, og ca. 40 procent er piger. Mange af eleverne går med en designer i maven. På VVS-uddannelsen er det derimod overvejende drenge, der melder sig, hvoraf ca. 30 procent er med anden etnisk baggrund end dansk. - Problemet er, at vi ikke ser mange af de unge, der forlader 9. klasse. De tager som regel et par omveje for at nå hertil. Og det er ærgerligt, siger Klaus Bernsen. Han siger, at de unge er bange for EUX-uddannelsen (en kombination af håndværksfag og fag på gymnasieniveau), fordi det er noget nyt. - Men det er tosset først at bruge tre år på at blive student, og så bagefter komme her og bruge yderligere fire år, når man har kunnet opnå de samme resultater, ved at nøjes med fire år her.
13
Et væld af muligheder Der findes 12 indgange til erhvervsuddannelserne og 109 veje at gå – lige fra automekaniker og dyrepasser til fitnessinstruktør og tandklinikassistent. Her får du et overblik. Der findes i dag 12 forskellige indgange på
muligt at finde en praktikplads. Uddannelser-
overskue de mange muligheder, der er i ud-
en erhvervsuddannelse (EUD). Her tager
ne varer mellem halvandet og fem et halvt år.
dannelsessystemet, når de efter folkeskolen
eleverne et grundforløb, inden de skal vælge
I forbindelse med 20 ud af de 109 erhvervs-
skal vælge retning. Regeringen kigger derfor
videre på de 109 forskellige uddannelser, der
uddannelser kan studerende vælge et såkaldt
på, om grundforløbet skal være længere end
tilbydes. Uddannelserne veksler mellem skole
EUX-forløb. EUX giver mulighed for via ét
det nuværende halve år, så man kan afprøve
og perioder med praktik. Praktikperioderne
uddannelsesforløb at opnå både en faglig
flere ting, inden man beslutter sig, og om der
kræver, at man har en uddannelsesaftale med
uddannelse og en gymnasial eksamen – et
skal være færre indgange, end de 12, der er
en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog
såkaldt EUX-eksamensbevis.
i dag.
mulighed for skolepraktik, hvis ikke det er
For mange unge kan det dog være svært at
Bygnings- og brugerservice Man får kendskab til vedligeholdelsesopgaver og serviceopgaver, der knytter sig til bygninger og teknisk anlæg. Job: For eksempel ejendomsservicetekniker, serviceassistent og sikkerhedsvagt.
Medieproduktion Fører til uddannelser, der arbejder med formidling. Job: For eksempel fotograf, grafisk tekniker, mediegrafiker, skiltetekniker og web-integrator.
14
Merkantil Fører til uddannelser, hvor man arbejder med kontorarbejde, administration, økonomi eller detail- og engroshandel. Job: For eksempel salgsassistent, eventkoordinator, sundhedsservicesekretær og kontorjobs.
Strøm, styring, it Man lærer om tekniske installationer og it-systemer. Job: For eksempel elektriker, forsyningsoperatør, frontline pc-supporter, teater-, udstillings- og eventtekniker.
ERHVERVSUDDANNELSER UNGDOMSARBEJDSLØSHED
Produktion og udvikling Fører til uddannelser, hvor man beskæftiger sig med alle elementer, der indgår i moderne produktion og fremstilling. Job: For eksempel beklædningshåndværker, fin-mekaniker, guld- og sølvsmed, smed, teknisk designer, skibsmontør, metalsmed, modelsnedker, køletekniker og ortopædist.
Mad til mennesker Man lærer at arbejde professionelt med mad og at tænke i fødevarekvalitet. Job: For eksempel bager, konditor, ernæringsassistent, gastronom, industrislagter, tarmrenser og tjener.
Sundhed, omsorg og pædagogik Fører til uddannelser, hvor man lærer at tage sig af andre mennesker. Job: For eksempel social- og sundhedsmedarbejder, tandklinikassistent og pædagogisk assistent.
Krop og stil Man lærer om kroppens sundhed og udseende. Job: For eksempel fitnessinstruktør, frisør og kosmetiker.
Bil, fly og anden transport Man lærer at vedligeholde og reparere forskellige transportmuligheder. Job: For eksempel flymekaniker, automekaniker, bådmekaniker, cykel- og motorcykelmekaniker, mekaniker indenfor entreprenør- og landbrugsmaskiner.
Dyr, planter og natur Man beskæftiger sig med landbrug, gartneri, skovbrug og pasning af dyr. Job: For eksempel anlægsgartner, dyrepasser, skov- og naturtekniker, veterinærsygeplejerske og landmand.
Bygge og anlæg Man lærer alt om, hvad der foregår på en byggeplads. Job: For eksempel bygningskonstruktør, brolægger, glarmester, snedker, murer, tagdækker, VVS-medarbejder og byggemontagetekniker.
Transport og logistik Her beskæftiger man sig med transport af personer og gods. Job: For eksempel lufthavnsoperatør, buschauffør, redder og lastbilchauffør.
15
- Vi synes selvfølgelig, pengene kan bruges meget bedre andre steder, fortæller SF’s spidskandidat i Aarhus, Thomas Medom, om det nuværende flertals planer om at bygge en tunnel, der vil løbe op i to milliarder kroner. Han nævner alternativer som daginstitutioner, skoler, lærere, pædagoger og sosu-hjælpere.
Kæmper mod tunnelsyn Kursen er sat mod et Aarhus, hvor minuttyranni er erstattet med tillid, en overflødig havnetunnel er droppet til fordel for ordentlig velfærd, og hvor der bliver sat effektivt ind overfor sociale dumping. Af Caspar Ryttergaard
der. Vi gør rigtig meget ud af at fortælle, hvad
lioner kroner i kommunekassen. De penge skal
man kan få for de penge i stedet: Hvad kan vi
bruges til at genoprette noget af den velfærd,
ikke få af daginstitutioner, skoler, lærere, pæ-
som er gået tabt under finanskrisen.
dagoger og sosu-hjælpere for de penge, vi vil
- Der er blevet nedlagt omkring 1000 stillin-
spare på tunnelen? Vi arbejder hårdt på at gøre
ger indenfor velfærdsområderne de sidste fire
det til et hovedtema i valgkampen.
år. Det er socialarbejdere, og ansatte på skole-
Et så stort projekt vil uden tvivl skabe
og daginstitutionsområdet og i ældreplejen.
mange arbejdspladser, men Thomas Medom
Det skyldes besparelser. Hvis man får passet
mener, der er bedre økonomi i at investere i
sit barn i vuggestuen, har sit barn i folkesko-
flere almene boliger.
len, eller hvis man får passet sin gamle far på
- Der er meget stor boligmangel, og vi vil
et plejehjem, kan man se, at medarbejderne
----------------------
hellere bruge pengene på at bygge flere almene
har mere travlt. Der er mindre tid til omsorg,
- Marselis-tunnelen er det dyreste projekt i
boliger. Det er der simpelthen bedre økonomi i.
nærvær og til de ting, der betyder rigtig meget.
Aarhus’ historie. Den koster op mod to mil-
Det er sådan, at hver gang vi lægger en krone,
Så det handler om at skabe flere arbejdsplad-
liarder kroner. Er det en klog investering, som
så lægger boligselskaberne 10 kroner. Hvis vi
ser og sikre et bedre velfærdsniveau, fortæller
flertallet siger lige nu, eller er det en overflødig
bygger en tunnel, så er der ikke nogen, der
Thomas Medom.
investering? Vi synes selvfølgelig, pengene kan
lægger 10 kroner. Vi får 50 ører i tilskud fra
bruges meget bedre andre steder, fortæller SF’s
EU, så det er klart, vi vil skabe mange flere
spidskandidat i Aarhus, Thomas Medom.
arbejdspladser, hvis vi byggede almene boliger i stedet for, forklarer han.
Valg 2013
satte. Så grundlaget holder simpelthen ikke.
Velfærd for skat
Prisen er også steget. Man har i starten regnet
Udover at tunnelsynet skal droppes, ser
Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd tirsdag den 19. november 2013.
med, at den ville koste 400 til 500 millioner
Thomas Medom gerne, at skatten bliver hævet
kroner. Mit skøn er, at vi runder de 2 milliar-
med 1 promille. Det betyder omkring 120 mil-
- Da beslutningen blev taget, viste tallene, at der var stigende biltrafik, nu viser de det mod-
16
KOMMUNALVALG 2013 UNGDOMSARBEJDSLØSHED
Foto: Caspar Ryttergaard
task force, der tager rundt på byggepladserne
fri zoner: Hvis der er noget, der minder om et
Stramme sociale klausuler
og tjekker at tingene er i orden, siger Thomas
registrerings- eller et kontroltiltag, skal man
Kaster man et blik ind over byen i Aarhus, taler
Medom.
kunne forsvare, at det er der, ellers skal det
de mange byggekraner deres tydelige sprog.
- Den største udfordring lige nu er, at CPR-
fjernes.
Her er der gang
registret og persondata-
i byggeriet, og
lovgivningen forhindrer, at
siden, er i praksis blevet erstattet med, at hvert
fagforeningerne kan få lov
lokalcenter får en pose penge. Og så må man få
at se en lønseddel. Det vil vi
tingene til at fungere bedst muligt. Tilbage er
gerne have ændret, og det
nærmest ikke andet end den eksterne kontrol,
tror jeg, vi kan komme igen-
der skal være, fortæller Thomas Medom.
det sætter de danske løn- og arbejdsvilkår under pres. Aarhus var den første kommune i Danmark, som stillede krav til
Når man er et politisk dyr som jeg, er kommunalvalget en rigtig spændende tid Thomas Medom, spidskandidat i Aarhus
nem med, siger han. - Hvis det lykkes, så har vi både nogle stramme regler,
- Det minuttyranni, der var for ganske få år
Kommunalvalget er lige om hjørnet, og det glæder Thomas Medom sig til. - Når man er et politisk dyr som jeg, er
der sikrer ordentlige løn- og
kommunalvalget en rigtig spændende tid. Den
de virksomheder,
arbejdsvilkår, og samtidig
debat, hvor man kommer helt tæt på folks
den handler med,
har vi en fagbevægelse, der
problemer i hverdagen, det er den, jeg glæder
om at arbejdet skal foregå på danske vilkår. Det
er meget opsat på, at den også i fremtiden har
betyder, at kommunen i dag har de strammest
et arbejdsmarked, hvor dens medlemmer kan
mulige klausuler. Problemet er dog ikke løst.
være, fortæller Thomas Medom.
mig allermest til, slutter han.
- Én ting er, at vi skriver i kontrakten, at lønnen skal følge danske løn- og arbejdsvilkår,
Mindre kontrol, mere tillid
noget andet er at få det tjekket. Vi har som
I Aarhus er SF’erne på rådhuset gået forrest
kommune ikke ressourcer til at tjekke hver
og er kommet langt med at afbureaukratisere
enkelt byggeplads. Derfor vil vi meget gerne
ældreområdet.
samarbejde med fagforeninger, hvor de har en
- Det startede med noget, vi kalder kontrol-
KOMMUNALVALG
2013
17
1 Alsidig arbejdshest Eigil Andersen har altid interesseret sig for arbejdslivet – både sit eget og andres. Hans kontor er dog præget af effekter, der afspejler endnu flere sider af livet. Eigil har været sygemeldt i foråret, men er nu tilbage på kontoret og er trukket i arbejdstøjet efter en vellykket strålebehandling.
2
3 Af Sigrid Rasmussen ---------------------Det var blandt andet diskussioner på gymnasiet i
1
Askebæger - En af mine venner er fan af fodboldholdet Arsenal, og han har givet mig
2
T-shirten - Jeg har altid en ekstra T-shirt liggende, så jeg om aftenen kan gå op i moti-
Viborg, der tændte Eigil Andersens politiske inte-
dette askebæger med klubbens logo og et bud-
onsrummet her på Christiansborg og koble fra og
resse. Eigil var elevrådsformand – og Anders Fogh
skab om, at jagten på rygerne er ved at gå for
få tankerne væk fra arbejdet. Man bilder ofte sig
Rasmussen var hans sekretær. Gennem debatter på
vidt. Jeg ved ikke, om han har ret, men jeg lyt-
selv ind, at man ikke har tid til det, men sand-
tomandshånd blev Eigil klar over, at venstreman-
ter altid, når han har noget på hjerte. Han er
heden er jo, at man får det bedre, bliver mere
dens egoistsamfund slet ikke passede til hans visio-
ufaglært og har en masse gode, politiske ideer.
veloplagt og kan klare mange ting hurtigere. Al-
ner om en mere retfærdig verden. Eigil meldte sig
På mit tidligere job var jeg en flittig gæst i ry-
ligevel glemmer jeg det jævnligt, men jeg prøver
derfor ind i SF som 19-årig. I dag som 60-årig kæm-
gerummet, fordi rygere ofte er meget festlige
at holde mig selv i ørerne. Ro-maskinen og step-
per han stadig mod uretfærdighederne i samfundet
mennesker. Selv har jeg faktisk aldrig smagt en
maskinen er jeg særlig glad for. I Aarhus, hvor
som SF’s arbejdsmarkedsordfører.
cigaret af frygt for, at jeg skulle blive afhængig.
jeg bor, har jeg et fitness-center tæt på.
18
MIT KONTOR
5
Foto: Peter Sørensen
4 3
Radioen - Jeg har arbejdet med radio på DR i Aarhus stort set hele mit liv. Radioen
4
Timeglasset - Det tager 20 sekunder for sandet at løbe gennem timeglasset – en gave og
5
Billedet - Jeg bliver glad, når jeg ser på billedet af min kone Hannah. Det minder
ligger i blodet og kører stort set altid, når jeg
et vink med en vognstang om, at jeg skal fatte
mig om, at der også er et helt andet liv udenfor
skriver og læser. Mit politiske engagement fik
mig i korthed, hvilket jeg synes er svært. Jeg fik
Christiansborg, som absolut ikke er til at und-
også afløb med journalistikken som arbejdsmar-
gaven af Journalistforbundets arbejdsløshedsud-
være. Hun er meget interesseret i politik og en
kedsreporter til P1 i 1980’erne. Jeg var dengang
valg, da jeg gik af som fritidsformand for Journa-
stærk støtte i hverdagen – også når vi ikke er
– og er stadig i dag – meget optaget af ulighe-
listforbundet i Østjylland. De mente, at jeg havde
sammen. Uden hende ville jeg nok komme til at
derne på arbejdsmarkedet. For eksempel bliver
brug for det – og de havde ret. Jeg mener, at jeg
grave mig ned i mit politiske arbejde nærmest
mange ufaglærte slidt ned og dør før tid. De har
har forbedret mig – men det er en livslang op-
døgnet rundt – og det tror jeg er usundt. Man
samtidig ofte en lav løn og har ingen indflydelse
gave, og det ender nok med, at jeg går i graven
får de bedste indfaldsvinkler ved at have en al-
på, hvordan deres arbejde tilrettelægges.
uden at være blevet perfekt på dette punkt!
sidig tilværelse.
19
Green New Deal i SF I SF’s europapolitiske program, der blev vedtaget på Landsmødet i 2013, bliver Green New Deal omtalt. I programmet står, at SF arbejder for: • En koordineret og offensiv indsats for bæredygtig vækst og jobskabelse – for eksempel gennem infrastrukturprojekter. • EU’s rammeprogrammer skal støtte innovation og forskning i små og mellemstore virksomheder. • Udbygning og modernisering af de europæiske jernbaner – såvel til person- som godstransport. • Politisk regulering af økonomien, der fremmer grøn vækst, social lighed, velfærd og demokratiet. • En styrket indsats mod skattely og skattesnyd. • En skat på finansielle transaktioner. • Et opgør med bankbonusser og ustabile finansielle produkter i den finansielle sektor. • En minimumssats for selskabsbeskatning i EU.
20
EU
En holdbar vej ud af krisen
Tanken med Green New Deal er at investere for at skabe arbejdspladser; men samtidig at gøre det på en måde, der er til fordel for miljøet og klimaet og dermed mennesket selv Stefanie Hundsdorfer, koordinator for Green New Deal
Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet og det europæiske grønne parti har en vision for, hvordan Europa kommer ud af krisen på en bæredygtig måde. Green New Deal henter sin inspiration i 1930’ernes amerikanske krisepolitik, det er SFpolitik og det virker. Af Thomas Schjønning
hver fjerde unge europæer uden et arbejde, og
men kloge regler; kampen for at inddæmme
----------------------
en generel arbejdsløshed på 11 procent, er der
spekulation på alt fra råmaterialer over boliger
I dag er mange bæredygtige målsætninger ved
rigeligt at tage fat på.
til mad; kampen for i sidste ende at adskille
at blive til virkelighed med EU som løftestang.
- Det er ganske enkelt nu, at der skal gøres
banker, der låner og udlåner fra de såkaldte
Målsætningerne sigter efter, at Europa og der-
noget, understreger Margrete Auken, SF’s
investeringsbanker; kampen for at modvirke
med også Danmark finder fodfæste i verden og
medlem af Den Grønne Gruppe i Europa-Parla-
gigantiske bonusser; kort sagt kampen for at
bevæger sig ud af den økonomiske, sociale og
mentet og fortsætter:
lukke kasino-økonomien ned.
miljømæssige krise. For halvandet år siden på
- Arbejdsløsheden i Europa er alarmerende –
SF’s landsmøde præsenterede Philippe Lambert
ikke mindst blandt de yngre generationer. Sam-
Skat på spekulation
fra Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet
tidig kan vi se den globale opvarmning som et
SF og Den Grønne Gruppe har arbejdet på
gruppens svar på krisen. Han understregede
truende og allerede hærgende menneskeskabt
mange fronter, herunder forskellige tiltag hvor
nødvendigheden af at skabe et anstændigt liv
fænomen lige foran øjnene på os.
skat har været et omdrejningspunkt. De har
– ikke blot for de få, men for de mange – og
For Europa og verden står også midt i en
blandt beskæftiget sig meget med at udrydde
inden for de grænser, planeten sætter:
miljømæssig krise, hvis løsning kan være at
muligheden for, at privatpersoner og virksom-
- De udfordringer handler om menneskehe-
skabe job, der er grønne. Det kan ske, ved at
heder kan gå i skattely i europæiske lande.
dens overlevelse. Hvis vi ikke lykkes med at
prioritere investeringer i vedvarende energi
Et andet og meget centralt element i SF’s
løse dem, så fortsætter jorden uden os.
og andre miljøvenlige initiativer for eksempel
og Den Grønne Gruppes arbejde er at presse
bedre udnyttelse af vore ressourcer. For at
på for en så omfattende og så ambitiøs skat
Svaret er kloge investeringer
kunne investere er der brug for finansiering, og
på finansielle transaktioner som overhovedet
Svaret betegnes ’Green New Deal’ og er et
her er en unik mulighed for både at finde pen-
muligt. Foreløbig har 11 EU-lande accepteret at
koncept, der flugter med SF’s visioner og initia-
gene og i samme bevægelse at gøre mennesket
indgå et forstærket samarbejde om skatten, der
tiver. Kongstanken er, at der skal kloge investe-
til herre over økonomien.
også lyder navnet finansskatten, og som blandt
ringer til for igen at få drevet den europæiske
Philippe Lambert talte allerede dengang om
økonomi ud af den finansielle krise, der ramte
rækken af pågående kampe, som Den Grønne
og obligationer.
i 2008. Ikke mindst skal der skabes job til de
Gruppe siden har kastet sig ind i.
Margrete Auken støtter fuldt ud introduktio-
mange arbejdsløse europæere. Med næsten
- Kampen for at underlægge bankerne hårde
andet vil betyde en afgift på handler med aktier
nen af skatten og mener, den har en væsentlig
21
Arbejdsløsheden i Europa er alarmerende – ikke mindst blandt de yngre generationer. Samtidig kan vi se den globale opvarmning som et truende og allerede hærgende menneskeskabt fænomen lige foran øjnene på os Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF
betydning i kombination med de andre målret-
landsmøde. Det slår fast, at Green New Deal er
højde for miljøet.
tede indgreb i finanssektoren.
en del af SF’s eget afsæt.
- I modsætning til Roosevelts New Deal fra mellemkrigstiden, er tanken med Green New
- At vi nu får en skat på aktiehandler i nogle europæiske lande, er et vigtigt signal til omver-
Amerikanske erfaringer
Deal at investere for at skabe arbejdspladser;
den om, at vi ønsker at prioritere borgernes og
Green New Deal er kraftigt inspireret af den
men samtidig at gøre det på en måde, der er til
samfundets ve og vel frem for pengemændenes
New Deal-politik, der med succes skabte ar-
fordel for miljøet og klimaet og dermed men-
uhindrede hærgen. Skatten vil være med til at
bejdspladser og var med til at drive USA ud af
nesket selv. Finansieringen til dette vil komme
begrænse ren spekulation, og indtægterne fra
1930’ernes økonomiske krise.
fra en blanding af forbrug af grønne varer og
den kan bruges til at skabe grønne job, som det
Efter børskrakket i New York i 1929 lå den
ydelser, private virksomheders investeringer,
jo er meningen med Green New Deal. Hele tan-
amerikanske økonomi i ruiner, og millioner af
og fra statslige satsninger på tværs af de euro-
ken ligger i smuk forlængelse af det europapo-
amerikanere stod som følge af krisen pludselig
pæiske lande.
litiske program, som vi vedtog i foråret på SF’s
uden job. Præsidenten, Franklin D. Roosevelt,
I 2011 estimerede en rapport, at Green New
lancerede derfor i begyndelsen af 1930’erne det
Deal har potentiale til at skabe seks millioner
PÅ SKULDRENDE AF USA’S NEW DEAL
program for den amerikanske økonomi, der
jobs inden 2020, mens der er brug for årlige
skulle blive kendt som New Deal. Blandt andet
investeringer på 300 milliarder euro. Samtidig
Franklin D. Roosevelt lancerede som USA’s præsident i de kriseramte 1930’ere en såkaldt New Deal, der blandt andet skabte arbejdspladser gennem offentlige investeringer. Med en ekstra og grøn komponent, tager Den Grønne Gruppe afsæt i Roosevelt’s historiske indsats. New Deal bestod blandt andet af: • Investeringer i infrastruktur eksempelvis gennem etableringen af det statslige Tennessee Valley Authority, der forestod opførelsen af dæmninger i Tennesseedalen. Det offentlige byggeri skabte arbejdspladser og effektiv elektricitetsproduktion. • En industrilov, hvor føderalregeringen gav støtte til brancher og virksomheder, der gik ind på at lade arbejderne forhandle kollektivt. • Et socialt sikkerhedssystem, der sikrede pension til ældre og understøttelse til arbejdsløse.
gennem massive investeringer i offentlige byg-
vil planen medføre årlige besparelser på 200
geprojekter lykkedes det at mildne konsekven-
milliarder euro på energiomkostningerne.
22
serne af krisen og skabe grundlaget for den fremgang, der fik USA på benene igen. Bygge-
Klimaet kræver handling
projekterne sikrede arbejde til de amerikanere,
Europa befinder sig i dag i en økonomisk
der ellers havde svært ved at finde job i den
lavkonjunktur, der har varet siden den globale
hårde tid. Og ved at investere i infrastrukturen
bankkrise indtraf i 2008. Men Europa står ikke
skabte man samtidig værdier, der ville bidrage
kun i en økonomisk krise. Sammen med resten
til landets økonomi lang tid fremover. New
af verden er Europa udsat for en gigantisk
Deal er et eksempel på, hvordan resolut poli-
udfordring i form af den globale opvarmning,
tisk indgriben og investeringer kan være med
der følger af den voldsomme udledning af CO2.
til at føre et land sikkert ind i fremtiden.
Det resulterede i maj i, at man kunne måle et CO2-niveau på 400 ppm i atmosfæren. Det ni-
Det grønne i centrum
veau er det højeste i mere end tre millioner år.
Stefanie Hundsdorfer, der arbejder for Den
I samme måned blev det dokumenteret at 97,1
Grønne Gruppe, er koordinator for arbejdet
procent af klimaforskningen indikerer, at den
med Green New Deal, og hun ser gruppens
globale opvarmning er menneskeskabt.
vision som en klar forbedring af de oprindelige amerikanske tanker. Hun påpeger, at Roosevelts New Deal blev en del af den miljømæs-
Margrete Auken understreger, at situationen kræver øjeblikkelig handling. - Europa har derfor ikke blot brug for en ny
sigt skadelige industrielle udvikling i det 20.
New Deal, Europa har brug for en Green New
århundrede, fordi den ikke på samme måde tog
Deal.
DELTAG I DEBATTEN Nu kan du som medlem debattere på SF’s nye debat-forum på nettet. Skriv og kommenter indlæg under temaer og i den frie debat. I hvert nummer af F! bringer vi et lille udpluk fra debatten. Her er de første indlæg i debatten. Velkommen til tasterne.
FRI DEBAT
Tilføj en kommentar
SOCIALPOLITIK
Tilføj en kommentar
Anne Baastrup
Peter Westermann Velkommen til den frie debat her på SF’s debatside. Her vil jeg glæde mig til, at vi skal debattere stort og småt set fra et SF-synspunkt. Alt, der ikke passer ind i de temadebatter, der kører sideløbende på siden, hører hjemme her. Et emne kunne være at øremærke nogle måneder af barslen til faren. Det, synes jeg, er værd at kæmpe for. Det vil sikre fædre mod dårlige reaktioner eller decideret chikane fra chef eller kolleger i forbindelse med barsel. Det vil hjælpe til at udligne løngabet, der gør at kvinder tjener mindre end mænd i samme typer job. Og endelig vil det vise, at både mor og far har krav på barsel. Moderne mænd tager barsel – hvis de kan.
Velkommen til den socialpolitiske debat! Lad mig starte med et simpelt spørgsmål: Hvad er egentlig målet med socialpolitik? I mine øjne er det at styrke borgerens egne ressourcer og handlemuligheder. Samfundet skal bistå med at skabe en meningsfuld tilværelse for den enkelte – med udgangspunkt i hvad borgeren selv mener, er et værdifuldt liv. Hvordan definerer du målet med socialpolitik?
Dit navn Din kommentar
Dit navn Din kommentar
MILJØ
Tilføj en kommentar
Ida Auken
ERHVERVSUDDANNELSE
Tilføj en kommentar
Karsten Hønge Erhvervsuddannelserne har mange navne. Alt fra taberskoler for hashhoveder til svaret på Danmarks udfordringer. SF mener klart det sidste. Vi har brug for dygtige faglærte i fremtiden. Derfor vil SF forbedre og modernisere erhvervsuddannelserne til glæde for ungdommen, virksomhederne og samfundet. Hvordan vi skal gøre det, er der mange gode bud på. Hvad er dit?
Jeg synes, vi skal holde op med at tænke på affald som noget, man smider væk. I stedet for skal vi blive bedre til udnytte de værdier, som er i det. Derfor skal vi til at genanvende i stedet for at brænde af, og vi kommer alle sammen til at deltage. Hvordan får vi danskerne til at blive gode til og glade for at sortere deres affald, og hvordan gør vi det lettest muligt for den enkelte?
Dit navn Din kommentar
Dit navn Din kommentar
SÅDAN DELTAGER DU EU
Tilføj en kommentar
Lisbeth Bech Poulsen Finanskrisen har vist med al tydelighed, at kapitalismen er mere grænseoverskridende end nogensinde før - og nationalstaterne er magtesløse er alene. Der er brug for reformer af den finansielle sektor, så regningen efter finansfyrsternes fest ikke igen lander hos almindelige borgere. Men hvordan kommer vi videre? Og hvordan bruger vi EU til at fremme en mere solidarisk og fornuftig markedsøkonomi?
Dit navn Din kommentar
Debatten er åben for alle SF-medlemmer. Her kan du oprette egne debatter og kommentere på andres indlæg. Der er både en fri debat og skiftende tema-debatter, du kan følge. Deltag ved at bruge linket sf.dk/debat. Her finder du også en vejledning til debatten. Debat-forummet er SF’s egen applikation, men den er koblet op på Facebook. Følg linket og få også en vejledning til at oprette en helt simpel Facebook-profil, hvor du blot skal oplyse dit navn og en e-mail-adresse. God debatlyst!
23
Skridt for skridt forandrer SF samfundet. F! giver dig indblik og overblik.
Ansvar for det gode børneliv fotograf: Benny Rytter
Børn og unges vilkår i en hektisk tid, reformen af folkeskolen og kommunalvalget er sager, som står højt på dagsordenen hos Pernille Vigsø Bagge, SF’s ordfører for børn, undervisning, kirke, ligestilling og det kommunale område.
Af Caspar Ryttergaard ----------------------
Hvilken sag, vurderer du, vil med-
Hvad ser du frem til den
føre mærkbare forandringer på dit
kommende tid?
område?
Hvilken sag betyder noget særligt for dig?
- Jeg ser i høj grad frem til kommunal-
- Børn og unges vilkår i et velfærdssam-
- Den nye folkeskolereform er en gennem-
valget, for SF er et stærkt kommunalt parti
fund med fart på, er et særligt fokusområde
gribende forandring af den måde undervisnin-
med dygtige kommunalpolitikere og visio-
for mig. Vi lever i en hektisk tid, hvor jagten
gen tilrettelægges og afvikles på i folkeskolen.
nære kandidater. Kommunalvalget kan også
på lykke, succes og effektivitet af og til skyg-
Det er nyt og banebrydende, at børns trivsel
føre til en mere grundlæggende debat om
ger for, at samfundet har et stort ansvar for
og øget social mobilitet bliver klare mål med
fremtidens velfærd. Ikke mindst fordi Venstre
det gode børneliv, i både institutioner, på
folkeskoleaftalen. Folkeskoleaftalen er også
har varslet nulvækst i det offentlige, som de
skoler, i fritidslivet og i familien. Heldigvis
historisk, fordi hele seks partier er med.
dog ikke ærligt vil indrømme, hvordan skal
er det også et fokus for regeringen, som har
Det betyder forhåbentligt, at folkeskolen får
finansieres. Jeg tror også, vi skal have en
lavet både lærer- og pædagoguddannelsen
ro til at implementere de nye ting i aftalen:
kommunal debat, om hvordan kommunerne
om, og som jævnligt stiller forslag, der skal
understøttende undervisning, inddragelse af
kan være med til at drive en bæredygtig
komme vores børn til gode: Hævelse af kri-
foreningsliv, erhvervsliv og kulturinstitutio-
udvikling lokalt: ved at handle lokalt og ved
minel lavalder for eksempel. Desværre er der
ner samt nye faggrupper, som nu får plads i
at understøtte både lokalt erhvervsliv og
stadig for mange børn, som fødes til at være
folkeskolen. Hvis man må nævne to ting, er
lokale borgerinitiativer. Og vigtigst af alt, skal
bagud på point fra starten. Og selv om det
barselsorlov reserveret til fædrene en anden
kommunalvalget sætte fokus på, hvordan vi
er meget svært at institutionalisere omsorg
meget stor ting, som vil løfte hele børne-,
får de unge til at stemme til kommunalvalget.
og kærlighed, så er det en pligt-opgave for
familie- og ligestillingspolitikken mærkbart.
Demokratiet lever, men der er tendens til
fællesskabet, at ingen børn vokser op uden
iltsvind, og det kommer vi til at drøfte indgå-
omsorg, kærlighed og muligheden for at
ende i efteråret.
få en uddannelse og få indflydelse på egen tilværelse.
24
SKRIDT FOR SKRIDT
Regeringens resultater Reform af folkeskolen, psykiatriske patienters ret til udredning og 4 milliarder kroner mere til vækst og beskæftigelse i regioner og kommuner. Her er et udpluk af SF-sager, der er blevet til virkelighed siden sidst.
Folkeskolereform
Styrket pædagoguddannelse
Styring af den offentlige sektor
Aftalen kom i hus med et løft af folkeskolen med mere og varieret undervisning; med fokus på motion og trivsel og med mulighed for lektiehjælp og to-voksen-ordninger. Målet er en folkeskole, hvor de bogligt svage løftes og hvor de bogligt stærke får flere udfordringer, så flere lærer mere.
Reformen af pædagoguddannelsen skal fremme regeringens mål om øget social mobilitet i befolkningen. Den negative sociale arv skal brydes via en tidlig indsats. Det vil den nye pædagoguddannelse hjælpe til.
Regeringen har fremlagt syv principper for styringen af den offentlige sektor, der skal sikre, at der frigøres midler til offentlig velfærd, og som samtidig skal forbedre borgerne og medarbejdernes hverdag.
Kriterier for udsatte boligområder
Alle har ret til en familielæge Regionerne og de privat praktiserende læger har forhandlet i over et år uden at blive enige om en aftale. Derfor fremsatte regeringen et lovforslag, der dels forlænger den eksisterende aftale et år, dels tager hånd om de grundlæggende udfordringer i vores sundhedssystem: Alle skal have adgang til en læge og behandlingen skal være god – med udgangspunkt i den nyeste viden, lægefaglig vurdering og bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Fremover skal tre af følgende kriterier være opfyldt, for at der er tale om et udsat boligområde: Etnisk baggrund, antal arbejdsløse, antal dømte, lave indkomster og ingen uddannelse ud over folkeskolen.
Kommunernes og regionernes økonomi Kommunernes og regionernes anlægsinvesteringer løftes med 4 milliarder kroner til gavn for beskæftigelsen. De udgør i alt 25,5 milliarder kroner i 2014. Sundhed og folkeskolen bliver også styrket med øgede driftsmidler. Henover 2013 og 2014 frigives desuden ekstra 1,5 milliarder kroner til borgernær service via digitalisering, forenklinger og modernisering i den kommunale opgavevaretagelse.
Veteraner stilles bedre Flere danske veteraner, der har været udsat for traumatiske begivenheder i forbindelse med deres arbejde, kan nu få anerkendt deres psykiske sygdomme som en arbejdsskade.
Opblødning af økonomiske sanktioner Med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2014 opblødes de nuværende økonomiske sanktioner, når det gælder anlægsinvesteringerne. Sanktionerne skal sikre, at kommunerne overholder deres budgetter. Fra næste år får kommunerne mere fleksibilitet i deres disponeringer: Bruger de færre penge på serviceudgifter, kan de anvende pengene til flere investeringer.
Psykiatriske patienters ret til udredning Med aftalen om regionernes økonomi for 2014 tog regeringen et afgørende skridt mod at ligestille fysisk og psykisk sygdom.
25
SF’s ansigter er en mangfoldig skare af mennesker, som F! sætter fokus på. Det er aktive SF’ere over hele landet i idrætsforeninger, skolebestyrelser, indkøbsfællesskaber og meget mere.
LOLLAND
Jeg tager revanche for en masse spildte år Lars Christiansen har egentlig nok at se til med jobbet som misbrugskonsulent, som aktiv SF’er på Lolland og som alenefar for en søn på 18 år. Samtidig er han for nylig også blevet formand for en interesseorganisation for misbrugere og deres pårørende. Af Merete Thorøe
Lolland, blev jeg deltager på landsmødet i 2010
----------------------
og har deltaget i alle SF’s landsmøder siden.
pleant til Folketinget, men blev i stedet medlem
I dag fejer 46 årige Lars Christiansen ikke noget
Da jeg var til mit andet medlemsmøde, skulle
forretningsudvalget på Lolland, og i dag er han
ind under gulvtæppet. Han er fuldstændig åben
der vælges en suppleant til Folketinget for den
nummer tre på listen over kandidater til byrå-
om sin fortid som misbruger af alkohol og
desværre afdøde Flemming Bonne. Jeg rakte
det ved efterårets kommunalvalg.
hash. Efter at have været påvirket af rusmidler
hånden op og meldte mig – det tales der stadig
i mere end 20 år tog han for cirka seks år siden
om i SF-Lolland, beretter Lars Christiansen.
skeen i den anden hånd og ændrede sit liv radikalt. - Siden den dag jeg stillede ølflasken fra mig, er alt gået min vej. At slippe misbruget har frigjort uanede ressourcer hos mig – jeg har fået en masse energi og overskud til at engagere mig i andre mennesker og i politik, fortæller Lars Christiansen.
Hurtigt ud af starthullerne Da han var blevet ædru og kommet ud af hashtågerne, fandt Lars Christiansen hurtigt ud af, at det ikke var nok at sidde og råbe ad fjernsynet, når der var noget, han var utilfreds med. Og herfra gik det hurtigt. - Da jeg var til mit første medlemsmøde i SF-
26
Den entusiastiske SF’er blev dog ikke sup-
Fra maler til misbrugskonsulent Lars Christiansen er uddannet bygningsma-
Lars Christiansen P olitisk forbillede - Jeg har ikke noget decideret politisk forbillede. Men jeg kalder mig selv en ’moderne opdateret folkesocialist med fair forventning’. P ersonlig mærkesag - Misbrugsområdet og gratis bustransport på Lolland. M in velkomst - Velkommen om bord. Vil du ikke hjælpe til ved vores næste arrangement? Vi kan virkelig godt bruge dig her. Tøv ikke med at sige din mening – vi lytter.
ler og har efter eget udsagn smurt vægge, lofter, vinduer og døre i 25 år. Men i starten af finanskrisen mistede han sit job. Det var held i uheld, for som langtidsledig fik han mulighed for at tage det første år på uddannelsen til ’Danish Addiction Counselor’ på dagpenge. Det sidste halve års uddannelse gennemførte Lars Christiansen på SU. I dag er han ansat som misbrugskonsulent i Lolland Kommune, hvor han rådgiver og behandler voksne stofmisbrugere over 26 år. Ingen, der kender Lars Christiansen, kan være i tvivl om, hvad hans ubestridte hjertesag er. Han brænder for misbrugsområdet, og efter nogle få måneder som næstformand blev han
SF'S ANSIGTER
1
3
2
1. Lars Christiansen – et markant medlem af SF-Lolland.
4
2. P å ferie i Sverige – klar til at udforske omgivelserne. Juli 2013. 3. Sammen med forretningsud- valget SF-Lolland. Det er Lars nederst til venstre. 4. L angt væk hjemmefra – Lars ved pyramiderne fotograferet af sin søn.
Privatfoto
5
5. Lars’ private valgkamp mod blå blok.
for nylig formand for DCAA – Dansk Center for
Kun en spytklat fra Bænken
Nyt liv – nye prioriteringer
Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme.
Selv var Lars Christiansen en såkaldt funktionel
I dag tager Lars Christiansen revanche for alle
alkoholiker og hashmisbruger. Han var i stand
de spildte år – blandt andet som far. Han og
spænder over alle slags misbrug – også
til at passe sit job som maler, og af hensyn til
sønnen elsker blandt andet at gå til koncerter
ludomani, overspisning og sexmisbrug. Og så
sin søn var han pisket til at få hverdagen til at
og at rejse sammen. De har set pyramiderne
rådgiver den også pårørende, som ellers er en
fungere med indkøb, madlavning og tøjvask.
og en lang række europæiske storbyer. Og til
vældig overset og samtidig en meget, meget
Men så var der heller ikke overskud til mere.
efteråret går turen til Tokyo.
- Det er en vigtig organisation, fordi den
stor gruppe, forklarer Lars Christiansen. Ifølge Lars Christiansen er misbrug langt den
- Min store frygt var, at min dreng skulle
I det hele taget går Lars Christiansen efter
blive fjernet. Så jeg kæmpede for at opretholde
udvikling og nye oplevelser og erfaringer i sit
facaden og en ”normal” hverdag. Havde det
’nye liv’ – også hvad angår politik. Han udeluk-
dansker har
ikke været for min
ker ikke, at han en dag kunne finde på at stille
et misbrug i
søn, var jeg stensikkert
op til Folketinget. Samtidig tvivler han dog lidt
havnet på bænken og
på, om han ville passe ind.
største folkesygdom i Danmark – hver femte
større eller mindre grad. Så utrolig mange familier
Min store frygt var, at min dreng skulle blive fjernet Lars Christiansen
havde formodentlig
- Som clean har jeg lagt den typiske misbru-
ikke været i live i dag.
geradfærd bag mig med at lyve, love til højre
En morgen vågnede
og venstre og derefter løbe fra løfterne. Men
har det meget
Lars Christiansen op
det er mit indtryk, at den adfærd faktisk er ret
tæt inde på li-
og var afklaret. På det
fremherskende på Borgen. Så måske kunne jeg
tidspunkt var han både
i stedet blive ansat derinde som behandler af
vet. Om nogen ved Lars Christiansen, hvor meget misbrug kan
fysisk og psykisk så nedbrudt, at han bare ikke
misbrugeradfærd, slutter Lars Christiansen med
ødelægge – både for den, der flygter ind i tå-
kunne klare mere. En fætter stod parat og støt-
et stort smil i stemmen.
gerne og for de pårørende, som ikke har noget
tede ham på vejen ud af misbruget.
stof eller en anden last at flygte ind i.
27
F! bringer i hvert nummer en kronik, som stikker dybere end dagens dagsorden
Affald er guld Fremtiden er sortering og mere avanceret genanvendelse af affald. Ressourcerne i affaldet kan udnyttes langt bedre end i dag – til gavn for mennesker, miljø og økonomi. Af Peter Basland
cerne i affaldet så intelligent som muligt, inden
bejdning af affaldet. Det skal disponeres videre
----------------------
det forbrændes eller deponeres. Danmark har
til store robuste sorterings- og oparbejdnings-
Hele miljø- og affaldsbranchen venter spændt
været på forkant med udviklingen indenfor
anlæg, hvor affaldsmængderne er så store, at
på miljøministerens kommende ressourcestra-
affaldsforbrænding og har i dag en af de mest
det er økonomisk forsvarligt at investere i de
tegi for affaldshåndtering. Den er en bebudet
effektive forbrændingssektorer i verden. Det
nødvendige teknologier for en mere effektiv
omorganisering af affaldsbranchen, der skal
har været med til at sikre, at Danmark også
ressourceudnyttelse. Samtidig med, at det ikke
sikre, at vi i større omfang udnytter ressour-
er et af de lande, hvor den mindste andel af
bliver til gene for borgerne i nærmiljøet.
cerne i affaldet, inden det forbrændes eller
affaldet deponeres. Men nu er tiden kommet
deponeres.
til, at vi tager det næste skridt – vi skal sikre,
en række af disse store robuste anlæg, og vi er
at ressourcerne i affaldet udnyttes, inden det
allerede i gang med at investere i ny teknologi.
forbrændes og bliver til varme og el.
Det, der mangler, er en organisering af affalds-
Det gør vi også i foreningen Affalds- og Ressourceindustrien, ARI, der er en relativt
Affalds- og Ressourceindustrien har allerede
sektoren, der sikrer, at disse anlæg udnyttes
ny brancheforening, dannet af nogle af landet største affaldsvirksomheder og organiseret
Mere avanceret sortering
bedst muligt. Den nye lovgivning skal skabe
under DI.
Hvis affaldet skal genanvendes bedre, vil det
trygge rammer for en fortsat investering i
kræve, at det
nye teknologier, der
processen frem mod en ny miljølovgivning, der
bliver sorteret
skal være med til at
effektivt sikrer udnyttelse af ressourcerne i af-
mere og med
faldet, skaber grønne arbejdspladser og gavner
mere avance-
miljøet for kommende generationer.
rede metoder.
ARI vil meget gerne tages med på råd i
sikre, at ressourcerne
og økonomi. Målet
Det er en
Målet må være, at Danmark indtager en ledende rolle indenfor ressourceudnyttelse
Knappe ressourcer og dyrere råvarer
udvikling, der
Peter Basland, formand
Priserne på råvarer er steget voldsomt de
har været i gang
seneste ti år og alle eksperter er enige om,
i en årrække,
at denne udvikling vil fortsætte. Det skyldes
men som kan intensiveres under ændrede
forbrændingsområdet indtager en ledende rolle
blandt andet udviklingen i lande som Kina og
rammebetingelser. I dag indsamles en stor
indenfor ressourceudnyttelse. Dette vil være til
Indien, hvor store befolkningsgrupper stræber
del af affaldet på de kommunale genbrugssta-
gavn for miljøet og sikre grønne arbejdspladser
efter en højere levestandard, hvilket betyder et
tioner, der er et tilbud til borgerne og derfor
i Danmark såvel som på eksportmarkederne.
kæmpe træk på verdens begrænsede ressour-
ligger centralt placeret i byer og nær villa-
cer. Udviklingen forventes at fortsætte og blive
kvarterer. Det giver sig selv, at der i forhold
Kommunernes dobbeltrolle
yderligere forstærket.
til miljøbelastningen i disse områder ikke kan
I Affalds- og Ressourceindustrien har vi nogle
foretages en tilstrækkelig sortering og opar-
klare bud på, hvad der bør stå i miljøminister
Derfor er det vigtigt, at vi udnytter ressour-
28
i affaldet udnyttes bedst muligt, under hensyntagen til miljø må være, at Danmark ligesom indenfor
KRONIKKEN
Peter Basland er formand for Affalds- og Ressourceindustrien i DI, administrerende direktør i RGS 90 A/S.
genanvendelses
procent, skyldes det primært, at vi har et effektivt system for genanvendelse og nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Store tunge
Vi håber derfor, at den nye ressourcestrategi vil blive starten på en ny og mere klar arbejdsdeling, så: • der sikres et marked, hvor affaldsstrømmene og de ressourcer, der udvindes heraf, kan bevæge sig frit over kommunegrænser og indenfor EU, • der gøres op med kommunernes dob-
fraktioner,
beltrolle som myndighed og driftsherre på
der i virkelig-
egne forbrændingsanlæg,
heden dækker over en begrænset udvikling indenfor udnyttelse af ressourcerne i
Ida
Vores ønsker til Ida Auken
• kommunernes rolle herefter bliver at føre kontrol med, at reglerne følges og udbyder den affaldshåndtering, de har ansvar for. Hvis Ida Aukens ressourcestrategi tager fat
Aukens længe ven-
andre affaldsstrømme, der fylder langt mindre
på sektorens organisering og giver plads til
tede ressourcestrategi,
i statistikkerne.
de private aktører, så vil affalds- og ressour-
hvis vi virkelig skal flytte affaldshåndteringen i Danmark i den rigtige retning.
For at sikre, at vi på bedst mulig måde også
ceområdet i løbet af få år kunne blive et at de
får udnyttet ressourcerne i de øvrige affalds-
områder, hvor vi vil opleve en vækst i antallet
strømme, er der behov for at ændre det etab-
af grønne arbejdspladser. Samtidig vil vi se en
meste affald blev kørt direkte på lossepladsen,
lerede system. Det er blandt andet problema-
udvikling af nye miljøteknologiske metoder,
fik kommunerne ansvaret for al affaldshåndte-
tisk, at kommunerne både er myndighed for,
der vil kunne eksporteres til resten af verden.
ring. De har løst opgaven ved at opbygge kom-
at affaldet indsamles, sorteres og håndteres,
munale og fælleskommunale affaldsselskaber,
og samtidig har en særlig interesse i, at deres
løsninger, viden og visioner til bedre udnyt-
der har flyttet affaldet væk fra lossepladserne
affaldsselskab får tilført mest muligt affald
telse af ressourcerne i affaldet. Vi ser frem til
og primært over i forbrænding. Det var god
til forbrænding, så de kan klare sig godt
miljøministerens ressourcestrategi og håber,
en løsning, der passede til en tid, hvor affald
økonomisk. Disse rammebetingelser er ikke
at den både vil sætte visionære pejlemærker
primært var et problem, der skulle håndteres.
længere tidssvarende, idet de ikke tilskynder
for fremtidens affaldshåndtering og tage fat
en effektiv ressourceudnyttelse inden affaldet
på løsningen af de strukturelle problemer,
forbrændes.
der er i den måde, affaldssektoren er organi-
I 1980’erne hvor affald var et problem, og det
Men det har været på bekostning af genanvendelsen. Når vi i dag bryster os af, at Danmark er et af de lande i EU, der har den højeste
I Affalds- og Ressourceindustrien har vi
seret på i dag.
29
Kira Skov
30
Foto: Peter Sørensen
• Født 1976 på Nørrebro i København • Har med Kira & The Kindred Spirits udgivet pladerne ‘Happiness Saves Lives’ (2002), ‘This Is Not An Exit’ (2005) og ’Kira & The Kindred Spirits’ (2006). • I 2006 udgav hun også pladen ’FAITH’ med bandet The Gospel. • I eget navn udkom i 2008 ’The Rail Train’, ’The Meadow, the Freeway & the Shadows’ • Kira & The Ghost Riders udgav i 2010 ’Look Up Ahead’ og under navnet Persona indspillede hun sammen med Peter Peter ’Epihanies of Grandeur’ (2012). • Memories of Days Gone by (2012) er en hyldest til Billie Holliday, der også indeholder tre af Kira Skovs egne sange. • Blev kåret til årets sangerinde ved Danish Music Awards i 2007. • Udgiver 28. oktober 2013 den næste soloplade. • Har netop været i Canada og indspille en plade med Marie Fisker. Pladen udkommer i 2014.
KULTUR
Privilegier er til for at deles Menneskelige relationer er drivkraften for Kira Skov. Livet har budt på både smertefulde og berigende af slagsen. Derfor bruger sangerinden sin musik til at hjælpe asylansøgere, hjemløse eller andre, der er tvunget væk fra deres kære nære. Af Peter Rewers ----------------------
og rock og forene de universer, hun er rundet af. Omskifteligheden er ikke rastløshed, men har
Som barn i Rødovre følte hun sig anderledes og skolen hadede hun med egne ord det meste
Det første, der møder én, er stemmen. Den er
rod i en stor kunstnerisk nysgerrighed.
omkring. Undtagelsen var, når hun kunne sidde
hæs og ru, men også varm og rund. Bag stem-
- Jeg har brug for at udvikle nye sider af mig
for sig selv med sin rotte på skulderen og spille
men følger Kira Skov, en sangerinde med et slids-
selv. Derfor gik jeg også videre fra Kindred
guitar eller skrive melankolske fortællinger. Hun
stærkt og risikovilligt væsen.
Spirits, selv om det jo gik meget godt. Man
var inspireret af Michael Strunge og Tove Ditlev-
Hun brændte sig ind i manges bevidsthed
skal turde kaste sig ud i det ukendte. Det bliver
sen og skrev selv digte.
for godt 10 år siden, da Kira Skov som barfodet
produktet også friskere og bedre af. Det kan blive
I sin tidlige barndom hørte hun kun klassisk
frontfigur i bandet Kira & The Kindred Spirits,
en sovepude at blive i det velkendte, og man
musik, men en ny og anderledes kraft åbenba-
udgav albummet ’Happiness Saves Lives’, der
risikerer at blive en karikatur på sig selv, lyder
rede sig for hende som 11-årig ved en Prince-kon-
præsenterede en sangerinde med stor intensitet.
det fra Kira Skov.
cert i Rødovrehallen. Siden opslugtes hun af Billie Holiday, Bob Dylan og Aretha Franklin. Hun sang,
Siden har Kira, som hun bedst kendes som, udgivet otte plader, hvor forskellighed har været
Højhastighedsliv
hvor end hun gik, og stemmen tog hende vidt
nærmeste fællestræk – fra bluesinspireret syre-
De passer godt sammen, stemmen og personen.
omkring. Kira Skov fulgte efter uden at overveje
rock over jazzede coverversioner af Billie Holiday
Siden barnsben har stemmen resoneret hendes
alternativer.
til cinematisk rock med den tidligere Sort Sol-
tanker og har tonet som et varsel om, hvordan
Forældrenes skilsmisse gjorde ikke teenage-
guitarist, Peter Peter.
hendes liv skulle forme sig: Hæsblæsende og
tilværelsen lettere, og som 17-årig havde hun
Kira Skov har evindeligt afsøgt nye samarbej-
hudløst.
fået nok af Københavns forstadsmiljø og stak
der og nye afkroge af sin musikalitet. Den søgen
Så længe Kira Skov kan huske, har hun søgt
nærmest af først til London og derfra til USA.
fortsætter til efteråret, hvor det næste album
tingenes kerne og instinktivt blottet sin sjæl i jag-
Herefter følger historien om en række tumul-
udkommer. Pladen vil trække på både jazz, blues
ten på dybere forbindelser og intense oplevelser.
tariske år præget af et intenst voldeligt forhold til
31
Foto: Peter Sørensen
en ældre amerikansk musiker. Sammen vendte
og fik rosenterapi. Og dæmonerne slap hun ud
mere koncentrerede udtryk og historiefortæl-
de vrangen ud på livet som rejsende i musik på
i musikken.
lende univers. Det er stadig personligt, men
den amerikanske freeway. Siden tog hun tilbage
Den barske fortid, der også inkluderer en
knap så sjælsudkrængende som før.
til London og et forhold til en anden plaget musi-
hårdt tilkæmpet sejr over en kræftsygdom og et
- De personlige relationer er jeg stadig tiltruk-
kermand, hvis skyggeside var et ukontrollerbart
alvorligt biluheld, er
ket af. Jeg søger dem ikke
stofmisbrug.
prismen, Kira Skov i
så indtrængende som før,
- Jeg søgte det nye, spændende og farlige. Og
dag ser tilværelsens
jeg var så ung, at jeg nok ikke vidste, hvad det
nuancer igennem.
egentlig var, jeg involverede mig i. Jeg var helt
I dag er der faldet
Man skal turde kaste sig ud i det ukendte Kira Skov, sanger
men de vil altid være min største drivkraft. Det mest interessante er sammenspillet, hvor man løftes
afskåret fra mine rødder og havde intet at spejle
en anden ro på, og
mig i, derfor kom jeg nok også længere ud, end
udefra set trænger
hvis det havde været herhjemme, tilbageskuer
idyllen sig på i haveforeningshuset, hvor Kira
sundt at opgive lidt kontrol, og med tiden er det
Kira Skov.
Skov sammen med sin mand, musiker Nicolai
også blevet lettere for mig, smiler sangerinden.
Munch-Hansen og deres 11 måneder gamle
- Jeg har i den grad mærket mine egne brister
dreng, Morgan flyttede ind i starten af året.
og lært, at hvis du skal leve med dig selv, må
Nuancer udvider spektrummet Efter otte år ude kom Kira tilbage til Danmark i
Stemmen har hverken mistet kraft eller
af andre. Jeg tror, det er
du favne dem også. Og derigennem kan du også
2001. Først her kunne hun begynde at bearbejde
intensitet, men den bruges mere afdæmpet og
bedre favne andres. Jeg kan lide mennesker med
de voldsomme aftryk, der var efterladt i hende.
modent til at drage ind frem for at råbe op.
deres mangler. Hvis folk opfører sig tåbeligt, har
Hun deltog i grupper for pårørende til alkohol-
Til efterårets koncerter vil hun gerne have at
de som regel også noget andet i sig.
og stofmisbrugere. Hun begyndte at dyrke yoga
publikum sidder ned. Det passer bedre til det
Hun holder en kort pause.
32
- Jeg bliver taknemmelig, når mennesker tager hånd om hinanden, siger Kira Skov, der udgiver et nyt album til efteråret.
- Og jeg tror, det er rarere at være i dig selv
nistiske aspekt, og om hvordan vi behandler
med den indstilling, for ellers betyder det, at du
hinanden. Samtidig fandt jeg ud af, at det gav
må vælge de ting fra, der konfronterer dig. Og
mening at bruge min platform til at sætte fokus
det bliver ensomt og ensporet.
på forhold, der var vigtige for mig. Politisk aktivisme er ikke fremmed for Kira
Husker på de glemte
Skov. Som ung teenager var hun med i ’Unge
Kira Skov skriver med egne ord ikke politiske
mod apartheid’ og deltog i aktioner for ’Bilerne
sange. Men alligevel kan hun med rette kaldes
ud af byen’ og ’Børnemagt’. Allerede i de mind-
en politisk sanger. For Kira Skov har igennem
ste klasser husker hun at have kastet sig ud
sin musik udvist et stort socialt engagement
i diskussioner og skænderier med skolekam-
og har spillet og arrangeret koncerter for de
merater, når de råbte ’perker’ efter klassens
afviste irakiske asylansøgere i Brorsonskirken,
flygtningebørn.
beboere på asylcentre, indsatte i fængsler og for
- Jeg er vokset op med stor solidarisk bevidst-
hjemløse på Vesterbro. Folk der alle er udstødte
hed og den klare holdning, at privilegier er til for
og har fået kappet forbindelsen til deres nære.
at deles. Jeg bliver taknemmelig, når mennesker
Også her spores hendes opmærksomhed på
tager hånd om hinanden, og jeg føler dyb fru-
mellemmenneskelige relationer.
stration, når man ikke helt naturligt vil hjælpe
- Det startede under asyldebatten under den
dem, der har det svært. Det overskud bør vi
forrige regering. Her var en sag, jeg ikke bare
have, når vi har så meget, slutter Kira Skov.
kunne ignorere. Det handlede om det huma-
3 gode kvindestemmer ifølge Kira Skov - Marie Fisker er i min optik en af de mest besjælede, originale og begavede sangskrivere, vi har herhjemme. Jeg vil fremhæve ’Citylies’ fra hendes første udgivelse ’Ghost of Love’, samt ’The Beach’ fra den seneste plade ’So Hoes and Heroes’. - Maria Laurette har en råhed og nerve, og jeg bliver altid meget rørt, når jeg hører hende synge. Især sangen ’Grenadine’ fra hendes band Tys tys’ sidste udgivelse samt hendes performance af sangen ’Dæmonen’ fra pladen ’Andersens drømme’. - Anna Brønsted har en helt særlig sart nærmest engleagtig klar røst. Hun skriver nogle meget fine og porøse naivistiske popsange, som virkelig løfter sig. Anna har udsendt plader med Our Broken Garden, jeg kan blandt andet fremhæve sangen ’La Sagitaire’.
33
SF’s Kick-Off-Tour - kommer til en partiforening nær dig! er velkomne. Så kan man blive klar til at dele
folketingsgruppen – måske en minister – og
valgmateriale ud på gaden, slå et slag for SF
de lægger op til debat af vores mål og hidtidige
ved frokostbordet eller hive vennen med ned
resultater.
og krydse F. Og så er et kick-off-møde en god
Af Peter Westermann, næstformand
Det kan være en rigtig god måde at få vendt
anledning til at melde sig til at give en hånd
nogle store spørgsmål, men også at blive be-
med til de mange gode aktiviteter, vi skal lave i
styrket i, at vores kamp nytter og flytter noget
-----------------------
valgkampen lokalt. Man er også velkommen til
– også selvom det kan være svært
Oven på en god sommer, hvor vi har samlet
at invitere folk, der ikke er medlemmer, med
kræfter til de kommende kampe, er det godt at
til mødet – de kan give lige så mange hænder
møder i støbeskeen. Kick-off-tour’en kommer
mødes og mærke den gode energi og føle gej-
med, som de har.
til Brøndby, Fredensborg, Sorø, Sønderborg, Sil-
Der er i skrivende stund allerede en del
Første halvleg af regeringsperioden er ovre,
keborg, Odder og Jammerbugt og mange flere
get lige om hjørnet, er der endnu bedre grund
og nu er pausen slut. Vi skal op på dupperne og
steder den næste måneds tid. Du kan se, hvor
til at pudse argumenter og selvtillid af. Derfor
frem på banen her i anden halvleg. På kick-off-
og hvornår der er et kick-off-møde nær dig på
holder vi kick-off-møder i hele landet, hvor alle
møderne deltager folk fra landsledelsen eller
sf.dk/kalender
sten gro. Og med kommunal- og regionrådsval-
Kom til kick-off-møde Bliv en del af valgkampen i kommuner og regionsråd: · Få solide argumenter · Del valgmaterialer og gode budskaber · Mød MF’ere og medlemmer af landsledelsen Tag din ven under armen og deltag i et kick-offmøde nær dig. Find møderne på: sf.dk/kalender
34
D valgekltag i ampe n
RUNDt OM SF
31. august
6.-11. september
Folkemøde i Rudersdal
Studierejse til Strasbourg
Kom til folkemøde i Rudersdal kommune og mød ministre, MF’ere,
Sensommerens studietur går med SFOF til Strasbourg. Vi rejser
virksomheder, foreninger og mange andre.
miljøvenligt med nattoget, møder Margrete Auken og spiser frokost
På programmet er der kl. 11-12 debat mellem kandidater til region-
i Parlamentet. Vi tager på heldagsudflugt på Vinruten, kommer til de
rådsvalget og kl. 15-16 debat mellem spidskandidaterne til kommunal-
smukkeste byer og besøger en vinbonde. Der er også tid på egen hånd i
valget.
det smukke Strasbourg.
Se også oplæggene og deltagerne:
Måske en anledning til, at man i partiforeningen får varmet op til for-
Vidensvirksomheder på det globale marked
årets parlamentsvalg?
Pia Olsen Dyhr, handelsminister, Jacob D. Skov, direktør for Robotek,
Pris: 2.500 kroner. Tillæg for enkeltværelse.
Steen Donner, direktør SCION, Lars Boysen, direktør Syntes AS.
Tilmelding og mere info: sfof@sfof.dk og www.sfof.dk
Integrationsaktiviteter, der batter Peter Westermann, Sulejman Muhammadi, Ahmad Farahani og Yuki Ferdinandsen. Skattesnyd og retssikkerhed Holger K. Nielsen, skatteminister og Brian Mikkelsen (K). Bæredygtig, lokal produktion Smag på Nordsjælland og Varehuschef for Kvickly, Henrik Fisker. Tid: Lørdag d. 31. august kl. 10-16 Sted: Havarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte.
Ministerrokade 5. oktober SF’s formand, Annette Vilhelmsen, overtager Social- og Integrationsministeriet, der bliver udvidet med ansvaret for børn fra 0-6 år. En
Fagligt landsmøde
stærk socialpolitik er centralt for SF, og derfor er det en rigtig vigtig post for partiet. SF har i årevis arbejdet for reel integration, der insisterer på at forebygge problemer, frem for at skabe dem. Nu får
SF’s faglige landsmøde holdes den 5. oktober i Odense. Mødet sætter
partiet endnu bedre mulighed for det.
fokus på arbejdsmarkedspolitik i forhold til kommunal- og regions-
Ministerrokaden betyder også, at Pia Olsen Dyhr bliver ny transport-
rådsvalget, herunder hvordan faglige spørgsmål kommer på den
minister. Styrkelse af den kollektive transport betyder meget for SF,
politiske dagsorden og faglige aktiviteter i valgkampen. Desuden skal
både lokalt og på landsplan, og det bliver nu muligt med en SF’er ved
der vælges medlemmer til Fagligt Landsudvalg og vedtages arbejdspro-
roret.
gram for Fagligt Landsudvalg.
Samtidig betyder rokaden, at SF får flere kræfter i det centrale
Hvis du ønsker at være delegeret, så kontakt din partiforening. Tilmel-
regeringsarbejde. Pia Olsen Dyhr overtager Holger K. Nielsens plads i
ding sker på www.sf.dk/FLM senest fredag den 20. september 2013.
regeringens koordinationsudvalg. Holger K. Nielsen skal stadig bruge
Mere information på www.sf.dk/fagligt.
sine kræfter på en stærk skattepolitik og i regeringens økonomiudvalg. Hvor SF før havde to ministre i de to centrale udvalg, er der nu tre stærke SF-kræfter. Det er en god rokade for SF, der fortsat har et stærkt ministerhold – nu med endnu mere fokus på velfærd, det borgernære og det grønne. Tillykke!
Efterår
Debat med SF’ere på Christiansborg Deltag i SFOF’s rundvisninger på Christiansborg og debat med SFprofiler i efteråret: 17. september kl. 19.15: MF Steen Gade om den aktuelle klimadebat i Danmark og internationalt. 24. oktober kl. 19.00: MF Karina Lorentzen om retspolitik/asylpolitik. 4. november kl. 17.00: Handelsminister Pia Olsen Dyhr om regeringens bestræbelser på at skabe arbejdspladser gennem øget eksport Pris: 50 kroner pr. arrangement. Sted: Christiansborg. Nærmere information følger på: www.sfof.dk
35
Smugk g
Hvem ejer timeglasset? Det tager 20 sekunder for sandet at løbe gennem timeglasset – en gave og et vink med en vognstang om, at jeg skal fatte mig i korthed, hvilket jeg synes er svært. Jeg fik gaven af Journalistforbundets arbejdsløshedsudvalg, da jeg gik af som fritidsformand for Journalistforbundet i Østjylland. De mente, at jeg havde brug for det – og de havde ret. Jeg mener, at jeg har forbedret mig – men det er en livslang opgave, og det ender nok med, at jeg går i graven uden at være blevet perfekt på dette punkt! Følg med i F!’s serie ’Mit kontor’ og se hvilken SFpolitiker, der har timeglasset og fire andre ting på sit kontor, s. 18-19.
Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K